23. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 13:00-18:00.
 
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
 
Punkt 2
 
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Mødet er åbnet.
 
I dag den sidste dag på denne forårssamling, og jeg skal anmode Landstingets medlemmer om, at indfinde sig på deres pladser, da vi skal have flere afstemninger. Og her skal jeg starte med redegørelse for dagsordenen.
 
I dagens sidste møde på denne forårssamling er der i dagsordenen for i dag medtaget de punkter der ikke blev behandlet i går, nemlig punkterne 16, 29 og 42. Og endelig behandles punkt 126, Valg af medlemmer og suppleanter til råd og nævn. Punktet skulle have været behandlet på mødet den 7. marts 2003.
 
Punkt 44, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at Grønlands Hjemmestyre efter behov kan tilvejebringe kapital gennem Hjemmstyreobligationer er trukket tilbage af forslagsstilleren, der stiller sig tilfreds med de af Landsstyrets lovede undersøgelse af mulighederne.
 
Og Landstingsmedlem Marie Fleischer og Landstingsmedlem Palle Christiansen begge Demokraterne har lovligt forfald i dag, og der er sket en clearing med Landstingets Formand Jonathan Motzfeldt, og Landstingsmedlem og næstformand Isak Davidsen. Og dermed skal vi så bruge det for første gang på en reel måde. Og jeg skal hermed meddele, at undertegnet og Isak Davidsen ikke deltager i afstemninger.
 
Og så har Per Rosing Petersen bedt om af få ordet vedrørende redegørelse for dagsordenen, nemlig punkt 2.
 
 
Per Rosing Petersen, Siumut.
Det er vedrørende punkt 44, så er det korrekt, at Landstinget lovede undersøgelser, og når jeg så har hørt resultaterne af det, så vil jeg gerne vende tilbage til det.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og jeg skal spørge om man kan gå ind vor det meddelte, og det er så hermed gjort.
 
Og så er vi så nået frem til punkt 48, som er forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at tage initiativ til, i forbindelse med de fremtidige forhandlinger af servicekontrakten med Grønlandsfly (nu Air Greenland), at få indarbejdet en klausul om, at flyenes ledige sædekapacitet tilbydes til en særdeles fordelagtig pris til passagererne, når særlige betingelser er tilvejebragt. Formålet er todelt, dels at få udnyttet flyenes ledige flykapacitet, og dels at flere grønlændere skal få mulighed for at rejse rundt i Grønland.

23. mødedag. Torsdag den 10. april 2003, kl. 13:05.
 
 
Punkt 48
 
 
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at tage initiativ til, i forbindelse med de fremtidige forhandlinger af servicekontrakten med Grønlandsfly (nu Air Greenland), at få indarbejdet en klausul om, at flyenes ledige sædekapacitet tilbydes til en særdeles fordelagtig pris til passagererne, når særlige betingelser er tilvejebragt. Formålet er todelt, dels at få udnyttet flyenes ledige flykapacitet, og dels at flere grønlændere skal få mulighed for at rejse rundt i Grønland.
(Per Berthelsen)
(2. behandling)
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og jeg skal meddele, at sagen ikke er sendt til udvalgsbehandling, idet Landsstyret ikke betragter at punktet ikke behøver at blive behandlet.
 
Og de der går ind for det bedes rejse sig. 13.  Og de der stemmer imod bedes rejse sig. 11. Dermed er det vedtaget, at den bliver forkastet.
 
Og det vi nu skal behandle, det er Punkt 110. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at foretage en undersøgelse af ældres, handicappedes og førtidspensionisters husleje med henblik på en revision heraf.

23. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 13:07.
 
 
Punkt 110
 
 
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at foretage en undersøgelse af ældres, handicappedes og førtidspensionisters husleje med henblik på en revision heraf.
(Anthon Frederiksen)
(2. behandling)
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og i den forbindelse skal jeg nævne, at forslaget ikke er blevet sendt til udvalgsbehandling, idet flertallet ikke betragter, at man skal fremme det.
 
Og der stemmes nu om forslaget, og dem der stemmer for forslaget bedes rejse sig. 13. Og de der stemmer imod forslaget bedes rejse sig. 1. De der har undladt at stemme bedes rejse sig. 9.
 
Og dermed er det vedtaget at punktet ikke bliver behandlet.
 
Og det vi skal behandle nu er Punkt 83. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at den digitale radiokæde adskilles fra Tele Greenland A/S i et separat selskab, for dermed at skabe større dynamik indenfor IT- og Telekommunikationsbranchen.
 

23. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 13:09.
 
 
Punkt 83
 
 
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at den digitale radiokæde adskilles fra Tele Greenland A/S i et separat selskab, for dermed at skabe større dynamik indenfor IT- og Telekommunikationsbranchen.
(Jørgen Wæver Johansen)
(2. behandling)
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og jeg skal også nævne, at forslaget ikke blev henvist til udvalg, og nød ikke fremme af Landsstyret og flertallet i Landstinget.
 
Og der stemmes nu om forslaget, og de der stemmer for forslaget bedes rejse. 13. Og de der stemmer imod forslaget bedes rejse sig 5. De der har undladt at stemme bedes rejse sig 7.
 
Og den skal så herved ikke behandles.
 
Og vi er nu nået frem til punkt 14, og det er forslag til landstingsfinanslov for 2003, og det er 3. behandlingen. Og det er så udvalgets formand, der først får ordet.

23. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 13:11.
 
 
Punkt 14
 
 
Forslag til landstingsfinanslov 2003.
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
(3. behandling)
 
Per Rosing Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.
Tak. Det er tillægsbetænkning afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingsfinanslov for 2003 til lovforslagets 3. behandling
Tak. Det er tillægsbetænkning afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingsfinanslov for 2003 til lovforslagets 3. behandling
 
Finansudvalget har følgende sammensætning
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen (Siumut), formand
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen (Atassut), næstformand
Landstingsmedlem Josef Motzfeldt (Inuit Ataqatigiit)
Landstingsmedlem Per Skaaning (Demokraterne)
Landstingsmedlem Ole Thorleifsen (Siumut)
 
Og betænkningen indeholder 9. afsnit dem vil jeg henvise til. Landstinget havde onsdag den 2. april anden behandling af forslaget til Finanslov for 2003.
 
På baggrund af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen har Landsstyret fremsendt supplerende oplysninger samt yderligere 37 ændringsforslag den 4.april .2003.
 
Finansudvalget har herefter på ny behandlet lovforslaget og afgiver hermed nærværende tillægsbetænkning til Landstingets 3. behandling af lovforslaget.
Der var til anden behandlingen medtaget 107 ændringsforslag Landsstyret havde fremsat 94 af disse og Finansudvalget 13. Af Landsstyrets ændringsforslag blev 93 godkendt, idet et forslag til tekstanmærkning ikke blev godkendt, da det blev anset for overflødigt. Af Finansudvalgets ændringsforslag blev de 9 ændringsforslag, der blev sat under afstemning, godkendt.
 
4 af Finansudvalgets ændringsforslag blev, på foranledning af Landsstyret, og med et flertal af stemmerne i Landstinget, udsat til 3. behandlingen. Landsstyret havde tilkendegivet at der så ville blive fremlagt yderligere oplysninger vedrørende disse ændringsforslag inden 3. behandlingen. De 4 ændringsforslag var nr. 88, nr. 90, nr. 89 og 92.
 
I det materiale Finansudvalget den 4. april har modtaget fra Landsstyret er der indeholdt
breve fra de enkelte landsstyreområder med besvarelser på en del af de i betænkningen til 2. behandlingen rejste spørgsmål/problematikker, særlige besvarelser fra Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landsstyremedlemmet for Finanser af projektet for et vandkraftværk ved Qorlortorsuaq søen, samt 37 ændringsforslag, heraf 33 til bevillinger og 4 til tekstanmærkninger.
 
Blandt ændringsforslagene er der et forslag magen til Finansudvalgets ændringsforslag nr. 88, jævnfør foran, men med modsat fortegn, således at der er afsat 0 kr., hvis forslaget vedtages uændret.
 
Finansudvalget kan endelig konstatere at Landsstyret ikke har fremsendt noget ændringsforslag vedr. Finansudvalgets ændringsforslag nr. 90, selv om Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke fra Landstingets talerstol havde oplyst at der var en fejl og at man ville foreslå en rettelse til 3. behandlingen.
 
Og jeg vil komme ind på nogle ændringsforslag. Og det er så disse 4 ændringsforslag, der blev nævnt.
 
Vedrørende ændringsforslag nr. 88 vedrørende NCB-afgifter, så har Finansudvalget i ændringsforslaget nr. 88 foreslået opretholdelse af dette tilskud, og det er så nr. 141, og i den forbindelse, så skal man afsætte1,2 mio..kr. for 2003, hvor den skal indgå i den medielovgivningsreform, der vil blive fremsat i forbindelse med efterårssamlingen 2003..
 
Ændringsforslag nr. 90 er så blevet udsat, såfremt man så vil man, så også afsætte 42 mio. kr., der vil det være nødvendigt, at man afsætter 42 mio. kr., og til hovedkonto 80.00.00, og der er stadigvæk en masse ting der ikke er med, og der er så afsat 6,5 mio. kr. til kollegiebyggerier, og i 2003, så vil der så også ske en ny behandling til det.
 
På grund af det, så vil man så på baggrund af prioriteringen i 2003, så regner Landstingets Finansudvalg, at man så vil gå ind for det. Med hensyn til 20.11.50, så er der afsat 27,5 mio. kr. som Landsstyret har foreslået, og det er ændringsforslag 123.F.eks,. hvis kommunen skal man regne med at man afsætter midler til rejetilskud, til olietilskud og vandværk i Sydgrønland.
 
Og Landsstyremedlemmet har afholdt møde med Finansudvalget, og sagerne blev taget til efterretning. Og inden, så har man lagt til grund for, at man skal gå ind for det i Finansudvalget. Og således at de forskellige erhverv bedre kan stå for sig selv uden tilskud og tilskudsformen er fortsat, og Finansudvalget mener, at det så er en tilretning.
 
Men hensyn til Qorlortorsuaq vandkraftværket og efter modtagelsen af svaret, så blev det så også bevidst overfor Finansudvalget med de forskellige spørgsmål man har stillet, hvor vi skal henvise til et brev fra marts måned uden at vi skal komme ind på det nærmere.
 
Men hensyn til de oplysninger vi har herfra, vi meddele at medlemmer af Demokraterne og Inuit Ataqatigiit, så kan man nu anbefale, at projektets gennemføres med den foreslået finansieringsmodel.
 
Og dette betyder, at Finansudvalget også trækker de 2 ændringsforslag nr. 92 og 89 tilbage, og at et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne, er af den opfattelse af opførelsen af vandkraftværket bør udsættes, og man har ønsket at afgive følgende begrundelse for sin stillingtagen, og der henviser jeg så til betænkningen.
 
Og efterfølgende så rent teknisk, så betyder denne stillingtagen, at mindretallet bestående af repræsentanten for Demokraterne fremsætter 2 ændringsforslag, og der henvises til afsnit 5, ændringsforslagene 143 og 144.
 
Repræsentanten for Inuit Ataqatigiit ønsker, at Landsstyret senest på Landstingssamlingen sidste dag, i dag fremlægger sektorplaner for perioden frem til 2006, således at det bliver synliggjort, at Hjemmestyret har finansiel mulighed for selv at stå for opførelsen på nuværende tidspunkt, eller om det må foretrækkes fremmed finansiere.
 
Når de ønskede oplysninger fremkommer så vil Inuit Ataqatigiit tage stilling til projektets indpasning i Finansloven. Det skal nu endelig oplyses, at Finansudvalget den 8. april har holdt samråd med Landsstyremedlemmet for Erhverv, og med hensyn til ændringsforslag 124, så indstiller Finansudvalget, at man ikke går ind for det.
 
Og det er så i 92.05.25,m hvor man kan henvise til finansieringsmodellen der, og dette ændringsforslag 118 og 119, at det så ikke bliver vedtaget. Og med hensyn til ændringsforslag 121, hvor man indstiller, at den ikke bliver vedtaget, og Finansudvalget har så efterfølgende kommet med et ændringsforslag 142, hvor man så vil fremsætte en tilpasningsændringsforslag, og bortset fra 142 og 143, så indstiller man at ændringsforslagene bliver vedtaget med disse ændringsforslag. Og med hensyn til 142 og 143, så henviser vi til afsnit 5.
 
Afslutningsvis så skal henstille, at ændringsforslagene 18, 19 og 20, også er medtaget med hensyn til ændringsforslagene.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
 
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Jeg vil hermed på vegne af Landsstyret takke Finansudvalget for fremlæggelsen af tillægsbetænkningen til 3. behandlingen af Forslag til Finanslov for 2003. Finansudvalget har afgivet tre henstillinger, som kan indgå i Landsstyrets overvejelse om fremtidige bevillingslove. Udvalget har til Landstingets afstemning i dag afgivet en række indstillinger, og jeg vil knytte bemærkninger til enkelte af disse indstillinger.
 
Landsstyret har noteret sig, at Finansudvalget fortsat finder, at der bør ydes tilskud til portostøtte til aviser og NCB-afgifter i 2003. Landsstyret finder, at synspunkterne er belyst, og Landsstyret kan acceptere Finansudvalgets indstilling. Landsstyret frafalder derfor ændringsforslaget nummer 124 og tilslutter sig ændringsforslag nr. 141.
 
Der er opnået enighed vedrørende spørgsmål om kollegium og lærerbolig i Nuuk, og jeg kvitterer for Finansudvalgets beslutning om at trække ændringsforslag nummer 90 tilbage.
 
Landsstyret er tilfreds med, at Finansudvalget kan tilslutte sig Landsstyrets forslag om, at sætte 27,6 millioner kroner til de mulige merudgifter, der kan opstå i 2003 på grund af vilkårene i fiskeriet, i landbruget og ved at udbygge kapaciteten i vandforsyningsanlæg i Sydgrønland til glæde for beskæftigelsen.
 
Det glæder samtidig Landsstyret, at Finansudvalgets flertal nu kan tilslutte sig, at der skal opføres et vandkraftværk ved Qorlortorsuaq. Landsstyret lægger samtidig vægt på, at det er den billigste løsning der vælges. Det er Landsstyrets vurdering, at vandkraftværket på sigt vil være en fornuftig samfundsøkonomisk investering, og at vandkraften er en langt mere miljørigtig energiform end det eksisterende.
 
Landsstyret mener, at vandkraftværket er en rigtig og en nødvendigt prioritering. På den baggrund vil det være skuffende, hvis der ikke kan skabes flertal for en sådan væsentlig beslutning. Landsstyret har noteret sig, at finansudvalgsmedlemmet fra Inuit Ataqatigiit har ønsket, at Landsstyret i løbet af 1 dag skulle fremlægge sektorplaner for perioden frem til 2006, således at det bliver synliggjort om Hjemmesyret har finansiel mulighed for selv at stå for opførelsen af vandkraftværket på nuværende tidspunkt eller om der må foretrækkes fremme finansiering.
 
Landsstyret finder, at det vil være forhastet at udarbejde forslag til prioritering af mange millioner kroner på 1 dag. Landsstyret håber, at Inuit Ataqatigiit har forståelse herfor, og alligevel tilslutter sig projektet. Landsstyret skal desuden gøre opmærksom på, at finansiering af projektet ved et lån ikke betyder, at der kan frigøre midler på anlægsbudgettet. Hvis Landskassen optager lån, bliver projektet derimod dyrere på grund af udgifter til renter og lignende. Landsstyret mener, at det er ufornuftigt at betale renter til udenlandske banker, når Hjemmestyret selv råder over tilstrækkelig likviditet i Landskassen til at finansiere anlægsudlånet på 110 millioner kroner, også selvom der samtidigt kan blive et større afløb fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Landsstyret opfordrer derfor Inuit Ataqatigiit og Demokraterne til at bakke op om projektet, således at der også kan skabes enighed på dette punkt.
 
Finansudvalget ønsker, at udgifter til en konkret vedligeholdelse af vandrør i Hjemmestyrets centrale administrationsbygninger skal afholdes over en anden hovedkonto, end Landsstyret havde foreslået. Finansudvalget ønsker tillige ikke, at der afsættes midler til opgaven. Landsstyret finder, at vedligeholdelse af bygninger og andre aktiviteter er en del af de udgifter og forpligtigelser, deri Hjemmestyret skal afholdes af driftsbevillinger. Det er væsentligt, at der ikke kan skabes tvivl om, at Hjemmestyrets institutioner skal afholde udgifter til vedligeholdelse af deres driftsbevillinger.
 
For det andet skal der af den bevilling som Finansudvalget henviser til allerede betale mange presserende opgaver, herunder renovering af tag og klimaskærm. En udskydelse af disse opgaver vil forringe Hjemmestyrets aktivmasse, og vil skabe behov for yderligere renoveringsmidler i overslagsårene og yderligere følgeudgifter i indeværende år i forbindelse med diverse nødreparationer. Det er Landsstyrets vurdering at disse opgaver ikke kan udskydes, og at der derfor ikke kan findes 800.000 kr. til vedligeholdelse af vandrør på hovedrør 92.25.01 Hjemmestyrets administrationsbygninger. Landsstyret fastholder, at der er brug for yderligere midler til vedligeholdelse af vandrør. Landsstyret fastholder således ændringsforslag 118 og 119.
 
Landstingets Udvalg for forretningsorden har i dag fremsat 2 ændringsforslag. I ændringsforslag nr. 150 foreslår udvalget, at der sættes 200.000 kr. mere af som et ekstra tilskud til ITCIP. Jeg kan oplyse om, at ITCIP står for Internationalt Training Center For Integeneous People, men jeg kan ikke oplyse, hvad bevillingen skal bruges til.
 
Udvalget har ved ændringsforslaget nr. 151 endvidere forslået, at der ydes et tilskud på 1,3 mio. kr. til Grønlands Statistik til en undersøgelse af levevilkårene i Arktisk. De umiddelbare oplysninger som jeg har fået, og som jeg gerne vil dele med Landstinget er, at Grønlands Statistik umiddelbart vurderer, at der vil være behov for mellem 1,1 og 1,2 mio. kr. Beløbet ville skulle bruges til træning af interviewere, dataindsamling og udgivelse af nogle første analyser. Landsstyret betragter det som usædvanligt, at der fremkommer sådanne ændringsforslag med meget kort varsel. Men idet Landsstyret lægger vægt på at fastholde overskudsmålet i Finanslovsforslaget for 2003, fremsætter jeg hermed på Landsstyrets vegne et supplerende ændringsforslag nr. 152., som sætter driftsreserven ned med yderligere 1,5 mio. kr. i 2003 til finansiering af Landstingets nye tilskud.
Landsstyret foreslår derved, at Landstinget stemmer samtidig om ændringsforslag nr. 150, 151 og 152.
 
Finansudvalget har på baggrund af sine ændringsforslag og sine indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag foreslået, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 119 forkastes. Ændringsforslaget havde til formål, at ændre bevillingen på driftsreserven, således at overskudsmålet fra finanslovsforslaget på 29,4 mio. kr. fastholdes. Landsstyret kan med tilfredshed konstatere, at Finansudvalget har fremsat et nyt ændringsforslag nr. 142, der har til formål at fastholde overskudsmålet på 29,4 mio. kr. i 2003. Landsstyret finder det glædeligt, at det dermed er et bredt flertal i Landstinget, der med ændringsforslaget nr. 142 vedtager overskudsmålet for 2003.
 
Endelig takker jeg for Finansudvalgets tilslutning til Landsstyrets forslag om at yde en ekstra hjælp og støtte til de mennesker der i øjeblikket  er ofre for krig, frygt og utryghed i Irak.
 
Til afslutning vil jeg nævne, at Landsstyret har bemærket med glæde, at der under Landstingets forhandlinger er opnået en bred tilslutningen til Finansloven for 2003. Finansloven for 2003 vil blandt andet blive husket for en usædvanlig beslutningsproces, hvor 3 forskellige Landsstyre har arbejdet med forslag til Finanslov, og hvo vi i over 3 måneder har administreret efter en midlertidig bevillingslov, men det har forhindret Landstinget, at gennemføre et konstruktiv finanslovsarbejde. Dette landsting skal bygge videre på brede flertal i de store spørgsmål, som vi står overfor.
 
Økonomisk selvbærenhed kan både bringe fornyelse og afsavn. Jeg håber derfor, at vi også er enige om, at tage disse store spørgsmål når vi mødes igen på efterårssamlingen. Dette Landsstyre vil arbejde for bred enighed om at skabe de fordele, men også de stramninger som målene for en mere selvbærende økonomi kan føre med sig.
 
Landsstyret vil tage mange af disse spørgsmål op, når Landsstyret fremlægger sit finanslovsforslag for 2004 til august, og jeg skal i den forbindelse bemærke, at finanslovsforslaget ligesom alle andre forslag til love og forordninger fremlægges af Landsstyret. Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig Finansudvalgets henstilling nummer 19 om, at oppositionens interesser skal søges tilgodeset i finanslovsforslaget for 2004. Når finanslovsforslaget foreligger til august til Landsstyret derimod tage fat på en åben og bred debat om prioriteringerne i de kommende år.
 
Med disse bemærkninger tilslutter Landsstyret sig Finansudvalgets indstillinger med ønske om, at et bredt flertal i Landstinget står bag Finansloven for 2003. Tak.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi går over til partiernes ordførere. Først Ole Thorleifsen, Siumut.
 
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Fra Siumuts side ønsker vi, at sige tak til Finansudvalget og til Landsstyret, fordi de virkelig har brugt tiden efter 2. behandlingen af forslaget til nogle konstruktive ændringsforslag. Vi er glade for, at flertallet har opnået en enighed om at sætte Qorlortorsuaq-projektet virkeligt i gang. Projektet har været undervejs i lang tid, men efter vores mening på en sådan måde, at alle konsekvenserne omkring budgettet er belyst godt og tilfredsstillende.
 
Bevillingen omkring NBC vil vi ligeledes stemme for. Vi vil også gerne støtte forslaget om, at give støtte til ofrene i Irak-krigen. Tanken er støtteværdigt og velovervejet men er vi i Siumut.
 
Dette finanslovsforslag har været længe undervejs, men ikke desto mindre mener vi i Siumut, at der er alle mulige grunde til at vedtage det i dag. Vi er bekendt med, at Landsstyret nu snart går i gang med overvejelserne til næste års Finanslov, og vi er enig med Landsstyret i, at til efteråret kommer der andre emner som vi i Siumut glæder os til at medvirke til i respekt for en stram økonomisk politik.
 
Med disse korte bemærkninger ønsker vi at tilkendegive vores tilfredshed med den fremlagte Finanslov for 2003. Tak.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, der får ordet.
 
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
2 forskellige Finansudvalg har i lidt over 8 måneder behandlet og forhandlet Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 2003, hvis endelige resultat herved bliver fremlagt.
 
Der har i løbet af den lange forhandlingsperiode været fremlagt tre foreløbige finanslove samt to forslag til landstingsfinanslove.
 
Inuit Ataqatigiit har sædvanen tro forhandlet med de andre partier, for at opnå de bedst mulige levevilkår for befolkningen og for at tilfredsstille behovene for landets regioner bedst muligt.
 
Partierne i Finansudvalget har for at nå disse mål udvist stor vilje til forhandling.
 
Vi har indhentet store mængder af information hos Landsstyret. Med hensyn til prioriteringer, er det, specielt indenfor bygge- og anlægsområdet, stadig efter vores opfattelse, ét stort rod. Der er på bygge- og anlægsområdet bevillinger på over 50 mio. kr., som stadig hverken er øremærket på projekter eller geografisk. Der er en meget lille bevilling til renovering af skolerne, og prioriteringerne indenfor dette område ændrer sig meget hurtigt indenfor meget kort tid. Fakta er, at der er meget store behov for renovering af skoler, både i bygderne og i byerne.
 
Vi skal her under 3. behandlingen koncentrere os om de sager, hvor Finansudvalget internt ikke har kunnet nå til enighed, og de sager, hvor der mellem Finansudvalget og Landsstyret ikke er opnået enighed, som er:
 
1.                      NCB-afgiften (tilskud til pladeselskaberne for copyright) og tilskud til distribution af landsdækkende aviser,
2.                      Tilskud til mindstepriser for isede rejer, og midler til imødegåelse af behov for tilskud til brændstof for det kystnære fiskeri,
3.                      Midler til imødegåelse af behov for tilskud til opretholdelse af den eksisterende tilskudsordning,
4.                                          Vandforsyning i Sydgrønland,
5.                                          Vandkraftværk ved Qorlortorsuaq.
 
Finansudvalget har i enighed indstillet, at tilskuddet til NCB-afgiften og til distribution af aviser fastholdes på Finansloven, på trods af Landsstyrets forslag om at afskaffe disse tilskud fra i år.
 
M.h.t. tilskud til mindstepriser for isede rejer, og midler til imødegåelse af behov for tilskud til brændstof for det kystnære fiskeri, er der endnu ikke fastsat noget beløb, men Inuit Ataqatigiit er tilfredse med at Finansudvalget bemyndiges til at godkende en ansøgning herom.
 
Inuit Ataqatigiit skal på det kraftigste opfordre til, at der findes en langtidsholdbar løsning på det kystnære fiskeri, og løsningen bør udover rejefiskeriet også gælde for hellefisk og krabber.
 
Det kan ikke passe, at politikken for det vigtigste erhverv i landet skal slingre fra dag til dag. I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit minde om, at arbejdet for en strukturtilpasning af det kystnære fiskeri allerede blev påbegyndt for 2 år siden.
 
Landsstyret lovede, at afklaring af bevilling af midler til udvikling af fåreholdererhvervet, ville være afklaret inden 2. behandlingen. Inuit Ataqatigiit forstår, at det stadig ikke er tilfældet. Men det er stadig nødvendigt, at der snarest muligt sker en afklaring på denne sag.   
 
Med hensyn til formålet med Landsstyrets ansøgning om midler til vandforsyning i Sydgrønland, gik først op for Finansudvalget under et samråd med Landsstyret. Det skal frarådes at benytte sig af sådanne arbejdsmetoder, henset de meget pressede tidsrammer som Landstinget arbejder under på sine samlinger.
 
Det drejer sig om to ting:
 
1) en bevillingsansøgning i forbindelse med at fabrikken i Alluitsup Paa overgår fra fantailsproduktion til en mere vandkrævende form for produktion. Under et samråd med Landsstyremedlemmet blev Inuit Ataqatigiit's krav om en åben licitation til varetagelse af produktionen af andre end NuKa A/S imødekommet, hvilket har beroliget os en del. Det ser dermed ud som, at Bygdebestyrelsens flerårige bestræbelser kan blive opfyldt.
2) Den anden sag drejer sig om en undersøgelse af, hvordan de stadige problemer omkring vandforsyning i Narsaq kan blive løst. Der produceres rejer, krabber og andre fisk i Narsaq, hvorfor det er nødvendigt, at der findes sikre løsninger på vandforsyningen der også.
 
For Inuit Ataqatigiit er der overhovedet ingen tvivl om, at vandkraftreserverne bør udnyttes. Vandkraft er ny energikilde i Grønland. Derfor skal finansieringsformerne, der benyttes i forbindelse med. etableringen af vandkraftværker, være samfundsmæssigt de mest optimale. Inuit Ataqatigiit har allerede udtrykt, at vi tillægger både finansieringsformerne og hensynet til erhvervsudviklingsinitiativer stor betydning i den forbindelse.
 
Planerne for Qorlortorsuaq er endnu ikke fremtidssikrede, der er ikke fremlagt erhvervsudviklingsplaner, og Landstinget har ikke fået valgmuligheder m.h.t. finansieringsformer. Inuit Ataqatigiit har derfor fremsat et ændringsforslag med det formål at udsætte den endelige stillingtagen til efterårssamlingen 2003.
 
Vi kan ikke acceptere den truende tone, der er brugt i debatten de seneste dage. Fra energichefens side er Landstinget blevet truet med, at et nej til bevillingsansøgningen i dag, vil udsætte projektet i 15 år. Inuit Ataqatigiit vil have Landsstyrets redegørelse for, hvordan en udsættelse af beslutningen i 5 - 6 måneder, kan have disse voldsomme konsekvenser?
 
Med disse korte bemærkninger skal vi meddele at vi går ind for Finansudvalgets énstemmige indstillinger.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.
 
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Det er vedrørende Forslag til landstingets finanslov for 2003., og der har Atassut følgende bemærkninger i forbindelse med 3. behandlingen.
 
 
Under  1. behandlingen af forslag til landstingets finanslov for 2003, har Atassut fra første færd tilkendegivet sin fulde støtte til, at der bliver afsat midler til vandkraftværket i Qorlortorsuaq i år og i de efterfølgende fire år, og vi er således tilfredse med, at et flertal i Finansudvalget i nærværende 3.. behandling nu har tilsluttet sig denne holdning, idet vi er overbevidste om, at etablering af vandkraftværker på sigt vil nærme os billigere elpriser.
 
Når vi ser på de faktiske elpriser i byerne på kysten, kan vi konstatere, at driften af dieselelværkerne er meget forskelligartede fra by til by. Det er således et faktum, at det koster 6,00 kroner at producere en kwt. i den dyreste by, hvorimod det kun koster 0,70 kr. i Nuuk. Alene der kan det konstateres, at vandkraftværker på sigt vil være det mest rentable for samfundet. Atassut vurderer derfor bevillingen til Qorlortorsuaq som en fornuftig investering.
 
Til sikring af eventuelle nedfald i nogle af erhvervene i vort land, har Landsstyret ansøgt Finansudvalget om 27,6 millioner kroner, som vi støtter fuldt ud i Atassut. Og da vi er enige i resten af ændringsforslagene skal vi undlade at komme nærmere ind på dem i nærværende.
 
Atassut kan med glæde konstatere, at lysten til at uddanne sig her i vores land og i udlandet er stigende. Atassut skal udtale, at vi fortsat under behandlingen af Landstingets Finanslov for 2003 er indstillet på at fortsætte vores støtte og medvirken til bestræbelserne for at forbedre kollegiefaciliteterne i Nuuk også i de kommende år.
 
Landsstyret har søgt Finansudvalget om støtte på 500.000 kr. til krigsofrene i Irak, hvilket primært vil være til hjælp for de krigsramte børn. Atassut støtter fuldt ud Finansudvalgets tilkendegivelse af denne ansøgning.
 
Da Finansudvalgets svar i deres betænkning fremgår klart, skal vi uden yderligere bemærkninger fra Atassut tilslutte os Finansudvalgets betænkning.
 
Med disse bemærkninger skal Atassut tilkendegive, at vi i nærværende  3. behandling vil stemme for forslaget til Finansloven for 2003 med dens ændringsforslag. Tak.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.
 
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
På vegne af Demokraterne vil jeg hermed fremlægge vores afsluttende bemærkninger til forslag til Finanslov for 2003.
 
Behandlingen af forslaget til Finanslov for 2003 har i Finansudvalget været ført i en god og konstruktiv tone selvom vi på mange punkter ikke har været enige. En uenighed som selvfølgelig udspringer af fores forskellige holdninger og prioriteringer. Og netop prioriteringer er hvad politik handler om. At foretage de prioriteringer som samfundet er bedst tjent med, og ikke ud fra et synspunkt om at fastholde magten i samfundet på bekostning af realistisk beslutninger. Nået vi desværre har være vidner til flere gange under denne nærværende samling.
 
For Demokraterne er vi tilfredse med, at Landsstyret tilslutter sig Finansudvalgets indstilling om at fastholde støtten til NCB-afgifterne og portostøtten til aviserne i Grønland. Udgivelserne af grønlandske CD'er og aviser er en del af landets kultur. Landsstyret har tidligere i sin argumentation for fjernelsen af netop denne støtte argumenteret med, at støtten skulle gøres rentabelt. Vores modspørgsmål må så derfor være, kan man nogle sinde gøre kultur rentabelt. Efter vores opfattelse vil det nok blive svært. Hvorfor er det så nødvendigt for Landsstyret at spare sølle 300.000 kr. på dette område, når det i den grad rammer mange grupper i befolkningen.
 
Fiskeriet derimod det kan man gøre rentabelt ved den fornødne vilje, men det er en hel anden sag, som vi nok skal få lejlighed til at diskutere mere indgående i de kommende år.
 
Vandkraftværket i Qorlortorsuaq har for Demokraternes side været et af de springende punkter i den Finanslov som vi her i dag skal tage stilling til. Vi har fra Demokraterne fremsat en mindretalsudtalelse i vores betænkning, som jeg ikke skal gentage her, men blot komme med et par bemærkninger til. Beslutningen om at etablere af vandkraftværket baserer sig efter vores opfattelse på en meget ensidigt fokusering på, at netop dette vandkraftværk er den eneste mulighed for at udnytte vandkraften i Sydgrønland.
 
For Demokraterne skal vi derfor beklage, at Landstinget højst sandsynligt i dag er ved at træffe denne forhastede beslutning som efter vores mening burde have været underkastet uvildige rådgiveres vurderingen inden projektet blev igangsat. For netop de uvildige rådgivere som har fået en lille plads til at udtale sig har alle sat spørgsmålstegn ved værket med hensyn til rentabilitet og ydeevne.
 
Også intern i partierne har vi fra Demokraterne følt, at man er splittet vedrørende dette emne, men da projektet af Landsstyret har haft høj prioritet er samtlige fornuftige og saglige argumenter manet i jorden og dermed forstummet. Så sent som i går har en borgmester fra en af de byer som værket skal forsyne med strøm tilsluttet sig kritikken af vandkraftværket for ikke at kunne leve strøm nok, hvis det skulle opfylde Landsstyrets egne målsætninger om at skabe en erhvervsmæssig vækst i Sydgrønland.
 
Fra Demokraterne har vi derfor fremsat ændringsforslag til Finansloven, således at opførelsen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq udsættes, indtil der har været den fornødne uvildige undersøgelse. Vi skal derfor opfordre medlemmerne af Landstinget til at stemme med jeres fornuft ved dette forslag, og ikke ud fra en misforstået partiloyalitet.
 
Et medlem af Finansudvalget har i betænkningen til 3. behandling endvidere fremsat et ønske om, at Landsstyret skulle fremlægge sektorplaner for perioden frem til år 2006. Landsstyret har desværre afslået denne anmodning med den begrundelse, at dette ikke kunne gøres i løbet af en dag, for Demokraterne medgiver vi, at denne frist måske er lidt kort, men på den anden side må et visionært fremsynet Landsstyre da også være i besiddelse af nogle overordnede planer for hvordan de enkelte sektorer skal udbygges for at understøtte de beslutninger som Landsstyret baserer sin politik på.
 
Vi ser derfor frem til at disse planer fremlægge for Finansudvalget til de kommende forhandlinger til forslaget for Finanslov for 2004.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
 
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Med henvisning til mine bemærkninger under 1. og 2. behandlingen, vil jeg i forbindelse med 3. behandlingen komme med følgende bemærkninger.
 
I forbindelse med 2. behandlingen, så har jeg gået ind for Finansudvalgets samtlige indstillinger, og uden at ændre på min principielle holdning, og med hensyn til de 4 ændringsforslag som er blevet udsat, så skal jeg lige komme med følgende bemærkninger inden jeg kommenterer de 37 ændringsforslag her i forbindelse med 3. behandlingen.
 
Først må jeg sige, at selvom Finansudvalget har været enige under 2. behandlingen, så er jeg skuffet over at Finansudvalget ligesom har delt sig i forbindelse med 3. behandlingen, fordi det er jo vigtige samfundssager, hvor udvalgets medlemmer har taget nogle radikale vendinger og det synes jeg er betænkeligt. Og efter at have sagt det, så er jeg enig med, at man har forkastet ændringsforslag nr.90, idet jeg ikke har noget imod, at Finansudvalget har taget det synspunkt efter at have vært i samråd med Landsstyremedlemmet.
 
Men med hensyn til Qorlortorsuaq, så har Narsaq kommunes brev til samtlige landstingsmedlemmer som er dateret en 9. april, det brev vil jeg gerne henvise til, idet de kræver, at man revurderer planerne om anlæggelse af et vandkraftværk i Qorlortorsuaq. Derfor er den reaktion fra Narsaq kommune, den har jeg respekt for, hvorfor jeg overfor Landsstyret gerne vil opfordre til, at man revurderer planerne om anlæggelse af Qorlortorsuaq, og jeg skal med det samme, at jeg ikke vil stemme med eller at jeg ikke vil afgive min stemme med hensyn til ændringsforslaget vedrørende Qorlortorsuaq.
 
Men selvom vi ikke vil være tilbageholdende med at samarbejde omkring dette, men jeg mener, at man ligesom har været overfladiske i denne sag, og fordi jeg synes det spiller en stor rolle at de sydgrønlandske kommuner opnår enighed i denne sag. Og derfor er der med hensyn til Demokraternes ændringsforslag vedrørende Qorlortorsuaq, der vil jeg heller ikke stemme med i det jeg mener, at de sydgrønlandske kommuner fuldt ud bør høres, og at man også fordi mangler de fuldstændige oplysninger som skal danne grundlaget for tilslutningen.
 
Og med hensyn til ændringsforslag nr. 88, der har jeg ikke noget imod, at man trækker den tilbage, og jeg skal stemme med ændringsforslaget nr. 141, som er kommet i stedet for ændringsforslag nr. 88. Det vil sige kort sagt med hensyn til de punkter der er blevet udsat, nemlig punkterne 88, 89, 90 og 92, der vil jeg blot tage det til efterretning, og blot henvise til mine bemærkninger under de forrige behandlinger.
 
Og derudover så har jeg følgende bemærkninger til resten af ændringsforslagene. Med hensyn til udbygning af vores repræsentation i Bruxelles, det vil nok være svært at komme uden om, ikke mindst når de skal varetage vores interesser når man forhandler fiskeriaftalen, fordi man derved også kan skabe bedre forhold for fiskerne og dette initiativ støtter jeg fra Kandidatforbundets side.
 
Men med hensyn til ændringsforslagene 125 og 126, det er erhvervsstøtte og at man så også nedsætter det, så ønsker jeg, at man redegøre nærmere for dette. Med hensyn til renoveringen af kommunale skoler, så skal jeg blot sige, om man så vidt angår skolen i Qaqortaq og udvidelse og renovering af det, idet om man virkelig kan regne med, at man virkelig kan køre efter de planer der sket fordi skolen Qaqortaq har jo brændt, der har jo været ildebrand for et par år siden, hvor behovet for renovering er meget stor. Og derudover så er jeg glad for at man har afsat midler til renovering af skolen i Qaanaaq, og det støtter jeg så fuldt ud fra Kandidatforbundets side.
 
Og med disse bemærkninger skal jeg give udtryk, at jeg så også vil gå ind for resten af Finansudvalgets indstillinger og ændringsforslag.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Per Rosing Petersen, som er formand for Finansudvalget.
 
Per Rosing Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.
Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets svar, ligesom jeg også sige tak for partiernes ordførerindlæg også fra Kandidatforbundets.
 
I vores betænkning efter at have sagt, så er det vores anmodning om en bemyndigelse, den er der så ikke kommenteret til, og jeg vil gerne spørge partierne og Kandidatforbundet, hvilken stilling de tager med hensyn til det, fordi vi skal hav det afklaret, fordi i min fremlæggelse sagde jeg også, at udvalget ønsker at behandle de ting, som man ikke har afsat midler til, og der har vi så behov for en bemyndigelse, og på den baggrund sagde jeg, at man regner med, at man skal regne med at det bliver vedtaget. Og det kan så godt være, at vi så fra Finansudvalgets side kan regne med, at man så blot går ind for det.
 
Men fra udvalgets side, så vil jeg også gerne takke for Landsstyret, at de så også har kommet med, at man er gået ind for vores ændringsforslag vedrørende NBC. Og fra udvalgets side synes vi, at denne sag er vigtigt, for som man ved, så har Landsstyret også været inde på i sin besvarelse, og ud fra det, så har Finansloven for 2003 udsat flere gange, og det er så først her efter skiftende landsstyresammensætninger, at vi nu i april måned, så kan behandle alle disse ting, også de ting som allerede også har været med sidste år.
 
Og i den forbindelse vores indstillinger nr. 19 fra udvalgets side, så kommer man så ikke med kommentarer fra partiernes side, og jeg er ked af at man i Landsstyrets side, fordi vi  i udvalget har synes at det har været vigtigt, at Landsstyrets velvilje til samarbejde måske kunne realiseres, fordi man ved, at man i mange lande også bruger det, inden  for Rigsfællesskabet som et eksempel, så bruger både Færøerne og Danmark det, og når vi så ikke bruger det, så viol det måske have resulteret i en masse arbejdsopgaver, at man i forbindelse med betænkningens arbejde, så bliver de forskellige problemstillinger afdækket, og såfremt man fra partiernes die kunne kommentere det, så ville jeg være glad.
 
Og dom man kan bemærke det, at så er der med hensyn til 92.01.25, og det er ændringsforslag med 800.000 kr. til sprængte rør, og der siger Landssyret i deres besvarelse, efter det jeg kan forstå, det har partierne ikke medtaget, men jeg vurderer det selv som tilfredsstillende personligt, og jeg håber, at resten af udvalgsmedlemmerne også mener det, hvor i siger, at de midler er så blevet afsat på en bestemt konto til taget.
 
Og med hensyn til ændringsforslaget 150 og 151, der vil vi blot fra udvalgets side tage disse til efterretning, og det vedrører ITCAP.
 
Og med hensyn til Qorlortorsuaq, så siger nogle af partierne og Kandidatforbundet, at den har været udsat i forbindelse med 2. behandlingen, da udvalget havde behov for yderligere oplysninger, og en masse oplysninger har vi også fået fra Direktoratet for Erhverv også fra Økonomidirektoratet. Og som Kandidatforbundet beklager, så har partierne taget en forskelligartet indstilling, og udvalget har ikke kunne komme i enighed, og det er kun det, hvor der er kommet en mindretalsudtalelse, og jeg synes, at det er meget godt for før i tiden har der været en masse mindretalsudtalelser, og denne gang er der så éen, og det viser, at vores gode samarbejde er igangsat, og jeg håber så også på, at det gode samarbejde også vil fortsætte.
 
Og udvalgets flertalsindstilling, så går Siumut og Atassut også ind for det, at man så påbegynder det, hvor Demokraterne også i deres mindretalsudtalelse som står meget klart i betænkningen, den vil jeg blot henvise til.
 
Og Inuit Ataqatigiit kræver også, at der skal finde en prioritering sted, før man afsætter midler til det, og det har vi selvfølgelig også respekt for fra udvalgets side.
 
Og ved overgangen fra 2. til 3. behandlingen så kom der også nogle yderligere oplysninger, idet Landsstyret har tilføjet 27,6 mio. kr., og at man skal afsætte disse midler til reserver, med hensyn til rejetilskud, ligesom fåreholderne og deres indhandling af lammekød, og det skulle så også være tilskud til det, ligesom man også skal finde en på en løsning på vandforsyningen i Sydgrønland og tilskud til solar. Og vi har erfaret, at man især med hensyn til solar, om det så virkelig kun skal være gældende for fiskerne, men om det skal være gældende også for fåreholderne, og jeg håber så på, at vi kan få en nærmere redegørelser herfor.
 
Men da formanden har rejst sig, så må jeg stoppe her.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Her i forbindelse med 3. behandlingen og forud afstemningen, der har vi modtaget samtlige ændringsforslag, også disse ændringsforslag her i forbindelse med 3. behandlingen, hvorfor jeg også skal gå ind for, at man her i forbindelse med 3. behandlingen, så har partiordførerne 5 minutters taletid og 5 minutter under 2. gang, mens andre medlemmer har mulighed for at komme med korte bemærkninger, og det er så disse taletider her i forbindelse med 3. behandlingen.
 
Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Finanser.
 
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. På vegne af Landsstyret siger jeg mange tak i forbindelse med 3. behandlingen af Finansloven, at man har god grundlag for loven, og der vil vi sige, at det er meget vigtigt, som jeg allerede har sagt, så har 3 forskellige Landsstyre behandlet dette finanslovsforslag, som nu vil blive færdiggjort.
 
Og dermed har man også ventet på den længe, idet man har haft en 4 måneders drift i 2003 ved brug af midlertidig bevillingslov på finansområdet, og dette har medført, at det har været frustrerende for samfundet.
 
Derfor med hensyn til vedtagelse af Finansloven, som nu ser ud til at være sikker, det ser jeg også meget frem til på vegne af Landsstyret.
 
Og med hensyn til Finansudvalgets indstilling nr. 19, som blev kommenteret af udvalgets formand, så har Landsstyret inden færdigbehandlingen af Finansloven 2004, så vil Landsstyret også i forbindelse med færdiggørelsen for 2003 sagt, at Landsstyret derfor ikke kan tilslutte sig, og når finanslovsforslaget foreligger til august vil Landsstyret tage fat på en åben og fri debat om prioriteringen i de kommende år, ligesom man også gør det i forbindelse med andre love.
 
Og når dette er sket, så skal der som sædvanlig gennemføres forhandlinger, og hvor oppositionen som sædvanlig også vil deltage i stort omfang. Selvfølgelig vil Landstyret i deres arbejde også med hensyn til de forskellige debatter medtage de forskellige debatter i deres vurderinger, og derfor med hensyn til udarbejdelsen af finanslov for 2004, og med hensyn til de forskellige debatter, og ud fra udvikling af de forskellige forhold i samfundet, så vil Landsstyret selvfølgelig behandle forslaget seriøst.
 
Og derfor med hensyn til det man plejer at bruge i andre lande, at man indgår forhandlinger med forskellige partier for at opnå et flertal, jeg mener ikke at det er på tide at indføre denne praksis.
 
Og med hensyn til renovering så skal jeg udtale, at med hensyn til renovering her i administrationsbygningen, så har der været et yderligere behov for 800.000 kr. til renovering af forskellige vandrør der er sprunget, og vi fastholder fra Landsstyret, at vi betragter dette som meget nødvendigt altså denne bevilling, og det blev ellers indstillet, at dette kan løses fra almindelige renoveringsmidler, men disse er allerede øremærket til andre vigtige opgaver, og derfor har det også været nødvendigt, at ligge disse 800.000 kr. oveni de andre midler.
 
Og ikke mærkeligt, så kom man også her ved 3. behandlingen også vende tilbage til denne Qorlortorsuaq sag, fordi man har udsat en stillingtagen fra 2. til 3. behandlingen, fordi man efterlyser yderligere oplysninger, og tiden fra . til 3. behandling har man også brugt meget både fra udvalgets og Landsstyrets side, for at opnå så stor forståelse som muligt.
 
Det er således, at med hensyn til elværket i Narsaq, den er i dag så blevet forældet, og hvis der ikke fremsættes en løsning i det kommende år, så skal man bruge et helt nyt, og det vil så også indebære meget store midler, og ud fra vurderingerne, så vurderer man fra Nikissiorfiit, at det er bedst med det samme at lave  et vandkraftværk, og den el der vil blive afgivet derfra, det har man selvfølgelig også nøje vurderet dette, og på baggrund deraf, så er der et godt grundlag for et beslutningsgrundlag for flertallet, og det glæder os fra Landsstyrets side.
 
I forbindelse med udvalgets formands heroppe 2. gang, så sagde, at de ekstraordinære midler på 27,5 mio. kr. som man har ansøgt ekstraordinært om, om det også vedrører fåreholderne, og det er således jeg forstår hans spørgsmål. Disse midler er ansøgt samlet, og derfor med hensyn til vurdering af behovene, og ud fra det, så sørger vi selvfølgelig for Finansudvalgets godkendelse til hvilke og hvordan man kan bruge disse midler.
 
Med hensyn til de andre spørgsmål vedrørende skoler og hvilken skoler der er tale om, og hvornår man skal igangsætte renovering, så regner jeg med at det ansvarlige landsstyre for det område vil komme med en besvarelse, men på vegne af Landsstyret siger jeg mange tak for det meget omfattende arbejde, hvor der er stor enighed, og hvor den nu er ved at blive færdig. Tak.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og efterfølgende Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit, men først Landsstyremedlemmet for Uddannelse.
 
Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.
Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet spurgte om skoler i Qorqortaq om den skal være renoveres efter planen. Der kan jeg svare ganske kort. Nærværende lov, lige så snart i godkender den, så vil sagen så gå videre som alle andre planer.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
 
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Først den beslutning vi skal tage med hensyn til punkt 27, og såfremt man i kraftsætter loven som vil koste 3,5mio. kr., og til Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der vil jeg spørge, hvad der sker med dette ændringsforslag 27, har man allerede afsat midlerne i 40.13.08 er det vistnok, det skal jeg lige spørge om.
 
Og Landsstyret tillægsbesvarelse, så undrer vi os fra Inuit Ataqatigiit side, idet der står i vores Forretningsorden 57, så er det Landstingets Formandskab der skal forberede vores bevillinger i Landstinget, og når de så har udarbejdet det, så bliver det så sendt videre til Finansudvalget, hvorefter Landstingets Sekretariat sender det videre til Landsstyreformanden for at få det med i Finansloven. Og her må vi præcisere, at Landsstyret ikke skal side over Landstinget eller Landstingets Formandskab. Det er meget meget sjældent og det bliver kun brugt meget meget sjældent, hvor Landsstyret ligesom kommer med en meget løftet pegefinger overfor Landstingets Formandskab, det ville have været på sin plads, såfremt Landsstyret har et flertal i Finansudvalget, så må de have kunne gøre det igennem deres medlemmer af Finansudvalget eller Formandsskabet.
 
Og som en afslutning, så sagde Demokraterne og Landsstyremedlemmet for finanser, der blev det så overfor os påpeget, at vi kun har haft en dag tl rådighed, og det rigtige var, at fristen var 2 nætter og 1 dag, det er noget længere end 1 dag.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Erhverv, og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Finanser, men først Landsstyremedlemmet for Erhverv.
 
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Tak. Ganske kort vedrørende Qorlortorsuaq, fordi der er stor interesse om det, og jeg forstår, at der stadigvæk er noget usikkerhed om den energi den vil være i stand til at fremstille.
 
Men jeg er glad for, at et absolut flertal i Landstinget støtter det, men jeg forstå, at Inuit Ataqatigiit også støtter det, men gerne vil have at eet bliver udsat til efteråret, det er sådan jeg forstår det. Men jeg forstår, at når Qorlortorsuaq så bliver etableret, så kan det skabe en energi på 27,5 GigaWatt, og Narsaq og Qaqortoq bruger nu ca. 17 GigaWatt, og så kan man yderligere udvide Qorlortorsuaq med 12,5 GigaWatt, således at den kan producere 40 GigaWatt. Der har været nøje undersøgelser, og i etape 2, så kan man yderlige udvide den til 60 GigaWatt, men økonomien bag det sidste er ikke nøje undersøgt, såfremt man kører den over to etaper, så vil den være i stand til at skabe 100 GigaWatt, og i etape 3, så kan man yderligere udvide den med 50 GigaWatt, så den kan give 150 GigaWatt, og derudover, så er der også en sø, der heder Tarsaq ved Narsaq, og den kan give 9,2 GigaWatte, og det er mere end tilstrækkelig for Narsaq by, og det kan anses som en reserve.
 
Og det betyder så, at når man så ligger det hel sammen, så kan man lave vandkraftværket som kan give mere end 180 GigaWatt, såfremt man realiserer det hele. Og tænker vi så alene på Qorlortorsuaq, så kan det give 150p GigaWatt, og selvfølgelig ved vi ikke hvornår der så kan blive færdiggjort.
 
Men med hensyn til erhvervsfremmme og billig elektricitet til det, og dem der tvivler på spørgsmålet, de har ikke noget at være bange for med hensyn til visionerne, fordi vi kan se, at man kan skabe flere erhverv, jeg ved at der er flere planer i Narsaq, men ved ikke hvornår man vil realisere dem. Og det samme gælder også for Qaqortoq. Og jeg synes ikke, at det er nødvendigt med yderligere undersøgelser. Allerede i 80'erne og 90¨'erne har vi vurderet sagerne, og det har pågået i 20 år, og det viser så også hvor meget energi den kan give ved 1. etape og ved 2. etape, og jeg synes at de nøje undersøgelser der er pågået siden 80'erne, det er ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser. Jeg synes at vi bør træffe en beslutning, og jeg er glad for, at et absolut flertal støtter etableringen af Qorlortorsuaq.
 
Og under den forrige debat, så blev det nævnt fra Demokraterne, at vi allerede har brugt 20 mio. kr. på Qorlortorsuaq, men det er til de jordbundsundersøgelser og med hensyn til Qorlortorsuaq, Nuuk, Ilulissat, det er alle disse regioner pengene har været brugt til, idet det må være en misforståelse, hvis man tror, at du kun har været brugt til Qorlortorsuaq, men de har været brugt overalt.
 
Og jeg synes ikke at man bør være bange for, at man kommer til at mangle el eller energi når vi skal udvide erhvervene. Som før nævnt, så er de oplysninger vi som kommune har fået, de har være mange, men vi har fået meget klare oplysninger, og det siger selvfølgelig også at vi bør respektere Narsaq kommune når de siger, at det er for lidt energi, mens der på den anden side, så siger en anden kommune, at det er tilstrækkeligt. Der bør man også tænke på, fordi jeg stoler på den sidste når der bliver sagt, at det er tilstrækkeligt el.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Finanser.
 
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Først med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldt spørgsmål, og det han påpegede med hensyn til § 54 om hvilke rettigheder Formandskabet har, og så undrer han sig over, at Landsstyret gerne vil komme med en løftet pegefinger overfor dem. Men jeg skal også udtale, at Landsstyret udtalte, at Landsstyret finder det meget alvorligt, at kunne fremsætte en sådan ændringsforslag med så kort tidsfrist, vi finder det alvorligt i forbindelse med at pengene skal hænge sammen, og som man er blevet enig om, at man skal have et overskudsmål, og det er meget vigtigt, at der sker et sammenhæng, og såfremt disse ændringsforslag var kommet på et tidligere tidspunkt, så kunne vi ellers have peget på andre muligheder.
 
Men disse ændringsforslag, dem har vi også selv først se i dag, og derfor ikke har kunne gøre noget ved dem, og selvom vi ellers flertal i udvalget på den måde, men det foreslået skal jo også være sådan, så har vi med respekt for dette, så har vi godkendt dem, som det plejer at være kotume, og da der så også skulle findes nogle midler til dem, så har vi indstillet, hvorfra man kan hente pengene, og derfor regner vi med, at dette selvfølgelig vil blive taget stilling til fra Landstingets side.
 
Og Josef Motzfeldt spurgte også, at med hensyn til dagsordenspunkt 27, nemlig forslag til offentlig pension, og at den skal have nogle afledte midler når den træder i kraft pr. 1. juli, og om man har medtaget midlerne i Finansloven. Ja man har medtaget midlerne, men det der ikke kan herske tvivl om er, at såfremt loven på en eller anden ikke bliver vedtager eller at vi har vedtaget Finansloven, så er det ikke sådan, at midlerne ikke vil blive brugt, men disse midler er blevet afsat i 2003 til behovet der opstår pr. 1. juli 2003.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Jeg skal erindre om, at der er tale om 3. behandling, og at man herfra så ønsker jeg, at ordførerne kort kommer med nogle korte bemærkninger, man har jo kommenteret samtlige af det der skal kommenteres, og vi går afstemningen i møde.
 
Og den næste der kommer med korte bemærkninger, det er Anthon Frederiksen og Josef Motzfeldt.
 
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Først til Finansudvalgets formand der vil jeg komme med en berigtigelse til, idet jeg under min fremlæggelse ikke brugte beklagelse, men at jeg var skuffet over at Finansudvalget har ændret standpunkt.
 
Det er Landsstyremedlemmet for Erhverv, som ikke har svaret vedrørende 125 og 126 vedrørende erhvervsstøtte, at man vil nedsætte tilskuddene med 5 mio. kr., og hvilken indvirkning det så vil få. Jeg synes at det er vigtigt at man kommer med en mere uddybende forklaring på det, fordi vi jo alle sammen værdsætter, at man ikke gør skade på erhvervslivet.
 
Og med hensyn til Qorlortorsuaq så er det selvfølgelig, så er det slet ikke mit ønske fra Kandidatforbundet, at man tager en beslutning henover hovedet på kommunerne. Indtil i går så har Narsaq kommune allerede kommet med en melding om, at de ikke er enige i det, ligesom de også har vedlagt et brev til Landstingets medlemmer og Landsstyret.
 
Jeg synes, at det er vigtigt, at man kommer i forståelse med de berørte kommuner, jeg synes at det er noget man bør sikre sig, således at man i størst mulig omfang kan finde på en løsning, som flest mulige er tilfredse med. I princippet er jeg glad for, at man bruger naturens egne kræfter.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Josef Motzfeldt derefter Per Rosing Petersen, også for en kort bemærkning, men først Josef Motzfeldt.
 
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal blot spørge Landsstyremedlemmet for Erhverv, at når man skaber 27,5 GigaWatt, så siger man at man yderligere i etape 2 og etape 3 som en mulighed, og hvor meget vil det så også koste, og muligheden for, at man kan bruge Motzfeldt, og der må man så også kunne behandle tantal produktion der, og der må vi også tænke på,  at de ting man kan snakke om erhvervsfremme, opvarmet gartnerier, kyllingeproduktion og selve slagteriet i Narsaq, om man virkelig har tænkt på, hvor meget strøm de har behov for.
 
Og jeg undrer mig over, at man ikke har yderligere besvaret. Fordi man har sagt, at hvis vi udskyder beslutningen til efteråret, så forhaler man anlæggelse af vandkraftværket i 15 år.
 
Og nu ansøger Formandsskabet med 1,.5  mio. kr., hvor Landsstyret også ansøger om 27,5 mio. k. og jeg ville have være blevet siddende, såfremt Landsstyret allerede havde besvaret mit spørgsmål.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Per Rosing Petersen for en kort bemærkning.
 
Per Rosing Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.
Ja tak. Det er med hensyn til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet der siger, at det er meget betænkeligt, at vi har ændret vores meninger flere gange, og så siger han det så, og jeg finder det underligt, at han selv har ændret sin mening og gået ind for ændringsforslaget nr. 90.
 
Men det er noget mærkeligt, at når man så har fået nogle oplysninger så går man ind for at ændre sin mening. Og jeg skal blot erindre om, at med hensyn til ændringsforslag 118 og 119 fra Finansudvalget, så har vi som sagt efter modtagelse af nye oplysninger, så har udvalget, så må man også regne med, at disse udvalgsændringsforslag vil blive forkastet.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, og hvis der ikke er nogen andre, så går vi over til afstemning. Og så skal jeg bede om, at Landstinget sætter sig på deres pladser. Og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri.
 
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.
Med hensyn til spørgsmålet fra Kandidatforbundet med hensyn til erhvervsstøtte, dette vil blive nøje undersøgt, disse 125 og 126, og jeg skal love at dette bliver nøje undersøgt.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Anthon Frederiksen.
 
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Ganske kort. Med hensyn til punkt 90, det er ikke noget man har ændret mening om. Det er de andre. Det er nedsættelse af bevillinger på 300.000 kr., der er ikke tale om at man har ændret standpunkt eller meninger.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og Landsstyremedlemmet for Erhverv.
 
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Det bliver ganske kort til Inuit Ataqatigiits ordfører. At med hensyn til etape 2, og etape 1, hvis den bliver bygget, så kan den udvides til at kunne afgive 40 GigaWatt, og den koster omkring 60 mio. kr , og det vil koste i alt 280 mio. kr. hvis man tager det, men man har ikke vurderet hvor meget det vil koste med hensyn til etape 2 og etape 3.
 
Og med hensyn til det andet spørgsmål, hvor stor et forbrug vil være, vis der opstår flere erhverv i Narsaq, det kan jeg ikke svare på, men hvis den bliver udvidet, så kan der også blive givet meget  stor energi, og den kan blive brugt tril en helt masse andet.
 
Og med hensyn til forbruget her i Nuuk, og hvis denne blev bygget nede i Sydgrønland, så ville der være en større mulighed for et større forbrug end det der forbruges her i Nuuk. Og jeg forestiller mig så, at hvis man kan opnå det, så ville man også kunne sikre erhvervene meget lang tid fremefter.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og nu går vi over til afstemning.
 
Her i Finansudvalgets betænkning til 3. behandlingen er optaget i alt 41 ændringsforslag. Og de er fordelt således, og dem har vi allerede har hørt. Fra Landsstyret er der 37 ændringsforslag, nemlig fra 108 til 140, og det drejer sig om bevillinger. Og så er der fra 145 til 148, som drejer sig om tekstanmærkninger.
 
Og fra Finansudvalget er der 4 ændringsforslag som er fra 141 til 144, og det drejer sig om bevillinger, og dertil kommer 4 ændringsforslag 88, 89, 90 o 92 som blev udsat ved 2. behandlingen. Og Finansudvalget har meddelt, at udvalget trækker disse 4 forslag tilbage, hvorfor de ikke kommer til afstemning. Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslagene fra 108 til 148 bortset fra ændringsforslagene 143 og 144 godkendes af Landstinget.
 
For så vidt angår ændringsforslag nr. 143 og 144, som er fremsat af et mindretal bestående af repræsentanten for Demokraterne, henvises til det i betænkningens afsnit 5 anførte. Landsstyret oplyser i sit svarnotat, at det ikke kan stemme for indstillingen til ændringsforslagene 118 og 119.
 
På denne baggrund foreslås følgende afstemninger:
 
Der stemmes om Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene nemlig fra 108 til 117, og så fra 120 til 140 og så nummer 141 og 142, og så endelig fra 145 til 148. Og de der stemmer for indstillingerne fra Finansudvalget bedes rejse sig 27. Er der nogle der stemmer imod, det er ikke tilfældet. Er der nogen der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet. Og dermed er indstillingerne godkendt.
 
Og der skal stemmes nu om Finansudvalgets indstilling til ændringsforslag 118 og 119. Og de der stemmer for disse 2 indstillinger fra Finansudvalget bedes rejse sig. Det er ændringsforslagene 118 og 119, de der stemmer for indstillingen fra Finansudvalget bedes rejse sig. …. Det er Finansudvalgets indstilling som drejer sig om 118 og 119, det er Finansudvalgets indstilling, det er dem vi stemmer om, og der står, at de der stemmer for indstillingen fra Finansudvalget bedes rejse sig 1. De der stemmer imod indstillingen bedes rejse sig 18. Er der nogle der har undladt at stemme ? 8. Dermed er afstemningen færdig, hvor man har forkastet indstillingerne.
 
Og vi går nu videre til det der drejer sig om Qorlortorsuaq. Og et mindretal fra Finansudvalget har to forslag
 
Vedrørende det sidste som Inuit Ataqatigiit har fremsat i forbindelse med 3. behandlingen, nemlig at vi til efteråret først tager stilling til det. Og de der går ind for Inuit Ataqatigiits indstilling bedes rejse sig 12. Og de der stemmer imod dette bedes rejse sig 15 stemmer imod. Dermed er Inuit Ataqatigiits forslag forkastet.
 
Og et andet mindretal nemlig Demokraterne indstiller, at bevillingen til nærværende hovedkonto til Qorlortorsuaq nedsættes med 10 mio. kr., og det er at man tager bevillingen væk vedrørende Qorlortorsuaq, og de der stemmer for bedes rejse sig 3. Og de der stemmer imod bedes rejse sig 15. Og dem der har undladt at stemme bedes rejse sig 9.
 
Og så skal vi stemme om flertallets indstilling vedrørende Qorlortorsuaq, således at man indstiller, som det der står i Finansloven, og de der går ind for det bedes rejse sig 15. Og de der stemmer imod bedes rejse sig 11. Er der nogen der har undladt at stemme 1. Og dermed kan vi påbegynde Qorlortorsuaq som vi nu har svedtaget.
 
Og vi er nu nået frem til de sidste ændringsforslag er der modtaget et ændringsforslag fra Udvalget for Forretningsordenen , og Landsstyret har i den forbindelse også fremsat ændringsforslag, og dem skal v også holde en afstemning om.
 
Det sidste ændringsforslag vi har modtaget, og som er modtaget fra Landstingets Udvalg for Forretningsorden, det er en mere bevilling til ITCAP, det er nemlig det er vedrører uddannelse af oprindelige befolkning, og det er så en merbevilling til hovedkonto 01.10.10. Landstinget på 200-000 kr. i 2003. Det er ændringsforslag 150,
 
Og en bevilling på 1,3 mio. kr. i 2003 på en ny hovedkonto 01.06.10 Tilskud til Levevilkårsundersøgelsen i Arktisk som tilskud til Grønlands Statistiks Levevilkårsundersøgelse i Arktisk, det er ændringsforslag nr. 151.
 
Og Landsstyret har nu også fremsat et ændringsforslag som drejer sig om hovedkonto 20.11.50, hvor man nedsætter bevillingen med 20 mio. kr. gennem ændringsforslag 150, hvor man ansøger om 27,5 mio. kr.
 
Og vi skal stemme for disse 3 hver for sig.
 
Først ændringsforslag 150, og det er en bevilling til ICTAP, og de der går ind for det bedes rejse sig. 27. Er der nogen der stemmer imod, det er ikke tilfældet. Er der nogen der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet. Og det er nu godkendt.
 
Og så er det ændringsforslag nr. 151, som drejer sig om tilskud til Grønlands Statistiks Levevilkårsundersøgelse, og de der stemmer for bedes rejse sig 27. Er der nogle der stemmer imod, nej. Er der nogle der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet.
 
Og så skal vi stemme om 152, ændringsforslag nr. 152, og der er det så Landsstyrets indstilling om, at man bevilger 1,5 mio. kr.,  og de der stemmer for bedes rejse sig 27 Det er så samtlige tilstedeværende og stemmeberettiget medlemmer.
 
Og til sidst så skal vi stemme om det samlede finanslovsforslag i den nu foreliggende form. Og de der stemmer for forslaget her i forbindelse med 3. behandlingen  bedes rejse 27. Det er samtlige tilstedeværende valgberettiget.
 
Og finanslovsforslaget for 2002 er nu hermed godkendt af Landstinget, og det har så fået en god afslutning.
 
Og det næste vi skal behandle er punkt 16. Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab 2002,  og her er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der foreligger.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 14:55.
 
 
Punkt 16. 
 
 
Forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab 2002.
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
(1. behandling) (2. behandling EM 2003)
 
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge Landskassens regnskab for finansåret 2002. Landskassen fik i 2002 et overskud på 203 mio. kr. mod et budgetteret overskud inklusiv tillægsbevillinger på  54 mio. kr. Resultatet blev hermed et 149 mio. kr. bedre end budgetteret.
 
Overskuddet i 2002 er imidlertid ikke udtryk for en varig forbedring, idet der i 2002 har været indtægter på 109 mio. kr. som er af midlertidig karakter, nemlig TeleGrønland A/S afdrag på lån samt statens bidrag til miljøforberedende  renoveringer, ligesom mindreforbruget på de lovbundne sociale udgifter ikke forventes i de kommende år.
 
En væsentlig årsag til det forbedrede resultat var, at skatter- og afgiftsindtægterne indbragte 6-7 mio. kr. end der var budgetteret. En anden væsentlig årsag til det forbedrede resultat var at der blev frigjort midler på anlægsområdet. Årsagen hertil var at der ultimo 2002 blev foretaget en opgørelse af det aktuelle tilsagn der var til 10-40-50 byggerier, og udlån til renovering og særlig vedligeholdelse af BSU-huse. Opgørelsen af disse to anlægskonti viste at fonden indeholdte 27 mio. kr. der var udisponeret.
 
En 3 årsag til det forbedrede resultat var et samlet mindre forbrug på 68 mio. kr. på de lovbundne sociale udgifter som var budgettet forsigtigt. Herudover har den gode beskæftigelsessituation og fortsatte stigning i familiernes indkomster bidraget til at holde Hjemmestyrets pensionsudgifter og boligsikringsudgifter nede. Den nye boligsikring er specielt i begyndelsen af året ikke blevet benyttet fuldt ud af de der er berettiget til boligsikringen. Arbejdsløsheden var fortsat lav i 2002, der var stor produktion i samfundet, men specielt fiskeriet oplevede at verdensmarkedspriserne på rejer faldt yderligere i løbet af 2002.
Til gengæld steg den fangede mængder af rejer,  hvilke bidrog til at holde beskæftigelsen på et højt niveau. For krabbefiskeriets vedkommende faldt både den fangede mængde og priserne.
 
Forbrugerpriserne steg fra 1. januar 2002 til 1. januar 2003 med 1,4 %, og dermed er stigningerne i forbrugerpriserne igen bragt ned på det niveau som Landsstyret ønsker. Landsstyret har løbende gennem året forelagt sager for Landstingets Finansudvalg. Landsstyret har i 2002 forelagt ca. 45 % flere sager end i 2002 for Finansudvalget, idet Landsstyret har intensiveret opfølgningen på økonomien. Dette afspejler sig også i, at der er relativt få konti, hvor der er markant imellem bevillinger og regnskab.
 
De største  forskelle mellem bevillingen og regnskabet er på afskrivninger på ESU-husene, hvor der var budgetteret med 104 mio. kr., og udgiften blev på 87 mio. kr. eller 17 mio. kr. mindre end budgetteret. Disse afskrivninger har ikke nogen Drifts-, Anlægs- eller Udlåns effekt i 2002, idet der er optaget tilsvarende beløb for indtægtskontiene Effekten på Landskassens regnskab viste sig på det år, hvor det pågældende beløb skulle have været indbetalt, men ikke blev betalt.
 
Herudover har der været et merforbrug til de samlede udgifter til handicapforsorgen i Grønland. Her var der budgetteret med 86 mio. kr., men udgiften blev 94 mio. kr. På de øvrige områder er der ingen væsentlige afvigelser mellem bevilling og regnskab.
 
I 2002 blev der rent faktisk udført anlægsarbejder på 566 mio. kr., hvilke er 100 mio. kr. mindre end i 2001. På Renoveringsområdet er der overført 297 mio. kr. til Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket svarer til det der er aftalt med den danske stat og hvor til den danske stat giver et tilskud på 50 mio. kr.
 
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur udarbejder en redegørelsen for anlægs- og renoveringsområdet, hvori der i detaljer vil blive redegjort for aktiviteterne på området. Anlægsredegørelsen behandles som punkt 29 på Landstingets Forårssamling. Jeg vil gerne henvise til denne Anlægsredegørelse. Der var ved udgangen af regnskabsåret 2002 et indestående på 543 mio. kr. i Anlægs- og Renoveringsfonden.
 
Regnskabet for 2002 har af Hjemmestyrets eksterne revision fået en revisionspåtegning uden forbehold, og uden supplerende oplysninger - en såkaldt blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt at regnskabet anses for at være retvisende.
 
Revisionsudvalget har modtaget et af den interne revision udarbejdet Revisionsprotokollat. Revisionsudvalget forventes at anmode Landsstyret om en skriftlig besvarelse af anbefalinger  og bemærkninger i protokollatet, og Landsstyret vil efterfølgende sende sine kommentarer til Revisionsudvalget.
 
Proceduren er nu, at Revisionsudvalget behandler regnskabet for 2002 samt revisionsprotokollatet og Landsstyrets besvarelse af dette. Revisionsudvalget vil fremkomme med en betænkning, som vil blive behandlet på Landstingets efterårssamling. Landsstyret ser frem til en god dialog med Revisionsudvalget herom.
 
Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegn overgive Landskassens regnskaber for 2002 til Landstinget, og  Revisionsudvalgets behandling. Tak.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi går så over til partiernes ordførere. Først Kalistat Lund fra Siumut.
 
Kalistat Lund, ordfører, Siumut.
Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til landstingsbeslutning om godkendelse af Landskassens regnskab for 2002.
 
Hvis der være en helhedsvurdering af regnskabet for 20002 må det siges at være tilfredsstillende. Vi vil ikke fokusere for meget på det positive, men vil komme med vores bemærkninger til det kritiske og de områder der i fremtiden kan forbedres.
 
Vi vil ikke undgå at nævne, at det glæder os at der vil blive gjort en større indsats på skat og afgifter på budgettet har fået merindtægter på 26 mio. kr., dette viser, at der er flere der har været i beskæftigelse. Året 2002 viser et overskud på 203 mio. kr., heraf et budgetteret overskud på 54 mio. kr. og resten på 159 mio. kr. stammer fra merindtægter og uforbrugte midler.
 
På de lovpligtige udgifter var der et samlet mindre forbrug på 68 mio. kr. hvor lejere har overset, at benytte sig af boligsikringen. Det viser, at der i samarbejde med kommunerne er nødvendigt med oplysningskampagner om borgernes muligheder ved ændringer af rettighederne.
 
Et af de steder hvor bevillingen ikke blev brugt var hjælp til børn og unge og afholdelse af kurser om børns rettigheder. Disse er kun i begrænset omfang udført til trods for behovet for kurser er stor. Men det ser nu fortrøstningsfuldt ud, at der ved vedtagelsen af loven kan ske en opstart af disse. Næsten hele puljen til revalidering er på grund af manglen på parathed ikke blevet brugt. Det er ærgerligt, at de gode muligheder  pga. manglen på parathed og andre forhold ikke har været udnyttet, for ellers ville beløbet kunne være bevilliget til andre formål i andre forskellige konti.
 
Udsættelse af anlægsopgaver forskellige steder som medfører påvirkning for hele samfundet har gennem længere tid været et problem, og det har man også mærket i 2002. Men vi nærer forhåbninger til Landsstyrets tiltag på dette område, da det uden tvivl vil forbedre forholdene.
 
I finanslovsarbejdet for 2002 havde man sat et mål for overskud på i alt 54 mio. kr. , ligesom at man for 2003 har sat sig for et overskudsmål på 29 mio. kr. Hvert år afsætter man tilfældige beløb, som overskudsmål, og ved årets afslutning når uforbrugte midler bliver lagt oven i, så får man et vist stort beløb som overskud. Vi finder det nødvendigt, at vurdere det om det er bedt at det afsatte beløb for overskud beløbsmæssigt bliver sat tilfældigt skal fraviges eller vil det være en bedre udnyttelse, såfremt det bruges til erhvervsfremme. Det ville være bedre i stedet for at bliver brugt i gåseøjne "som pynt for overskuddet".
 
At Landsstyret hyppigere kommer med forelæggelse for Finansudvalget har medført resultater med, at der bliver mere hensigtsmæssig balance mellem bevilling og forbrugte midler, og dette er glædeligt. Men der skal hele tidens vendes tilbage til årsagerne til at bevillingerne ikke bliver brugt, om det er offentlig hjælp eller om det er i anlæg er det alle bevillinger som samfundet har behov for. Og når de ikke bliver brugt bliver Landstingets målsætninger ikke indfriet. Derfor skal man i fuld omfang have afklaring udgangspunktet og årsagen til at bevillingen ikke bliver brugt, da det kan danne grundlaget for en bedre arbejdsgang fremover.
 
Således forholder der sig også med hensyn til overforbrug. Hvert år vender vi tilbage til overforbrug og efterbevillinger på visse konti. Der må findes en fast ordning.
 
Men fra Siumut stiller vi os tilfreds med den forbedrede administration af økonomien, og den må fortsætte.
 
Når Landskassens regnskab for 2002 harm været har været til gennemgang af Revisionsudvalget til 2. behandlingen på efterårssamlingen glæder vi os frem til det at deltage i debatten. Med disse bemærkninger fra Siumut fremkommer vi med vores tilfredse bemærkninger til Landskassens regnskab for 2002, og henviser til behandling i Revisionsudvalget inden 2. behandling.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste taler er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
 
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har som i de tidligere år med interesse undersøgt Landskassens regnskab for 2002, som forelægges af Landsstyret til Landstinget til 1. behandling, og uden at komme ind på detaljer vil vi fremkomme med generelle bemærkninger hertil. Grunden til dette er, at Landstingets Revisionsudvalg indtil efteråret skal revidere de enkelte punkter i regnskabet, ligesom de skal fremkomme med en betænkning.
 
Hvis man skal sidestille fremlæggelsen i dag med det fremlagte i 2001, er det mærkbart, at der er sket stramninger i flere direktorater, derved er der i forhold til driftsudgifterne sket flere forbedringer. Hvis man betragter driftsudgifterne under ét, er driftsudgifterne uden bevillingsmæssig dækning i 2002 mere begrænsede i forhold til 2001. Som det erindres var det dengang 2 direktorater nemlig direktoratet for kultur og uddannelse, forskning og kirke og socialdirektoratet som havde forbrugt 59 mill. kr. uden bevillingsmæssig dækning. Overforbruget var så omfattende at dette førte til udskrivelse af valg i utide i efteråret 2002. Belært af dette har dette ført til at overforbruget har været begrænset og undgået i 2002. Ved at der er blevet søgt om tillægsbevillinger mens tid til landstinget eller til landstingets finansudvalg som igen har medført forbedringer i regnskabet. Dette må huskes under denne her debat under regnskaberne. Efter at have fremhævet dette vil vi generelt komme ind på de negative resultater i 2002 med ønske om at disse udførligt undersøges af landstingets revisionsudvalg.
 
Der er sket overskridelser i socialdirektoratet som nu udgør ca. 4 mill. kr. I pågældende direktorat er der til stadighed problemer med hensyn til handikapforsorgen, idet der her er sket et overforbrug på pågældende område på 9 mill. kr. selvom der ultimo 2002 er sket en tillægsbevilling fra finansudvalget på 6,9 mill. kr. Inuit Ataqatigiit finder det ønskeligt at økonomistyringen i pågældende område undersøges af landstingets revisionsudvalg.


Med hensyn til direktoratet for kultur og uddannelse, forskning og kirke er der i 2002 ellers sket et mindre forbrug på 7,7 mill. kr. Men da dette er gjort muligt ved at landstingets finansudvalg i løbet af året har bevilget op til 20 mill. kr. i tillæg, må dette undersøges grundigt. Når der sker tillægsbevillinger i løbet af året og når der på slutningen af året er sket et mindre forbrug er der grund til at undersøge dette særskilt, når differencen er så stor som det er sket i dette her tilfælde.
 
Der er sket et overforbrug i pågældende direktorat til indkvartering af studerende på trods af at der i af året er ydet tillægsbevillinger op til 3 gange. Ved årets udgang er der således bevilget 24,9 mill. kr. selvom den oprindelige bevilling var 14,2 mill. kr. Dette bør også undersøges nøje.
 
Ligeledes må forbruget af AEB-midlerne for 2002 undersøges idet der er sket et overforbrug til videreuddannelser og kurser. Inuit Ataqatigiit ønsker at dette undersøges og sættes under lup af landstingets revisionsudvalg. Det er også i højeste grad nødvendigt særskilt at behandle styringen af anlægs og renoveringsfonden. Vi vil ikke komme nærmere ind på dette da dette behandles særskilt i næste punkt, men alle og enhver ved efterhånden at denne rodebutik til et direktorat ikke tager hånd om byggeriet i forhold til de bevillinger der ydes.
 
Mindre forbruget i forhold til bevillingerne i det kystnære fiskeri bør også undersøges, idet der på dette område er sket et overforbrug på 1,5 mill. kr. på trods af at landsstyreområdet ved årets udgang allerede har godkendt en beskæring på 2 mill. kr. med accept fra finansudvalget.
 
Med hensyn til sundhedsområdet er der også flere punkter man bør være overvågne overfor. Når man generelt undersøger dette område er der ved slutningen af året totalt set et underskud på 2 mill. kr. Men under konto 60.11.08 som er sundhedsdistrikter og lægebetjening og når vi så ser på den konto er der et underskud på 5,7 mill. kr. Hvad er den egentlige årsag hertil, bør undersøges af landstingets revisionsudvalg. Derudover bør konto 60.11.05 som er fællesudgifter, evakueringer med videre. Den konto bør ligeledes undersøges, der er her et underskud på 2,5 mill. kr. på trods af at der den 20. december blev ydet en tillægsbevilling på 1,4 mill. kr. Der er således gode grunde til igen af koncentrere sig om økonomistyringen, altså om administrationen af bevillingerne følger de vedtagne bevillinger, selvom regnskabet under et viser et stort overskud.
 
Når landskassens regnskaber udføres så skal overforbrug selvfølgelig ikke alene betragtes. Med i betragtningerne bør også være andre områder hvor der er bevillinger, men hvor der ikke forbruges, da vi sætter vores lid til at forbruget sker efter og følger landstingets prioriteringer.
 
Dette er ikke sket i ethvert  henseende indenfor socialområdet. For eksempel har forbruget i forhold til oprindelige bevillinger til kurser om hjælp til børn og unge samt barnets rettigheder nemlig konto 30.14.19 ikke været store. Det samme er tilfældet med konto 30.14.23 som drejer sig om opkvalificering af socialrådgivning samt behandling af misbrugte. Desuden kan man ikke undlade at kommentere ansøgninger om bevillinger i årets løb, hvor der oprindeligt ikke er bevillinger med baggrund i finansloven. I dette tilfælde tænker vi selvfølgelig på bevillingen til fangerne kort før jul sidste år som en særlig hjælp.
 
Dette er en gentagelse hvad der også skete i 2001 og da man ved sådanne bevillinger må formode gentagelsestilfælde, må det sikres i finansloven at give en bevilling i finansloven til sådanne formål. Inuit Ataqatigiit har derfor under denne samling foreslået at der afsættes bevilling i finansloven for 2003 og overslagsårene med det formål at oprette en særlig fond. Det var derfor ubegribeligt at landsstyrekoalitionspartierne og Demokraterne afslog vort forslag. Dette er yderst kedeligt og særligt tarveligt med tanke på fangerne.
 
Afslutningsvis vil jeg behandle et andet emne som også bør behandles af landstingets revisionsudvalg, nemlig hjemmestyrets forbrug af eksterne konsulenter, hvor der bruges store beløb. Dette indgik jo i nogle partiers valgoplæg under valgkampen. Vi har erfaret, at der under dette bevillingsområde ikke finder nogen licitation eller udbud sted, idet landsstyret ikke har nogle bestemmelser i denne sammenhæng. Dette må behandles grundigt og med bevågenhed af landstingets revisionsudvalg, idet der ved brug af denne konto kan forekomme kammerateri eller misbrug af midlerne i og med at der ikke er nogen regelsætning. Dette bekræftes af den skinundersøgelse som udførtes af Silagroup i hjemmestyrets Danmarkskontor.
 
Med disse ord ser Inuit Ataqatigiit frem til at være med til at arbejde med landstingets regnskab for 2002 i landstingets revisionsudvalg til efteråret.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
 
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Til fremlæggelse af landskassens regnskaber for 2002 har Atassut følgende korte bemærkninger.
 
Atassut er stolte over at landskassen for 2002 har præsteret et overskud på 260 mill. kr. Dette er et bevis på, at landets midler bliver styret hensigtsmæssigt og at styringen af landets økonomi fortsat bliver optimeret, hvilket vi i Atassut synes er flot.
 
Påtegninger fra landskassens revisorer Deloitte og Touch forstår Atassut som yderst positive. Der er i revisorernes påtegninger ingen anmodninger om påpasselighed og ej heller kritik. Det viser at revisorerne også har bemærket at landsstyret i 2002 har haft fuld kontrol af den økonomiske styring af landets midler.
 
Atassut kan dog konstatere at der er 543 mill. i anlægs-, og renoveringsfonden ved udgangen af 2002. Vi kan dog i landsstyrets bemærkningen konstatere at landsstyremedlemmet for infrastruktur og boliger er blevet anmodet om at komme med en redegørelse. Atassut skal dog videre udtale at vi ikke er i tvivl om at anlægs-, og renoveringsmidlerne på 543 mill. kr. vil blive brugt optimalt for blandet andet at sikre beskæftigelse.
 
Landsstyret udtaler blandt andet i deres fremlæggelse at ledigheden er gået mere ned i 2002 end forventet. Det er vi yderst glade for i Atassut.
 
Videre bliver det udtalt at mængden af de fangede rejer også er steget, dog har de faldende priser haft begrænsninger for yderligere indtægter for landskassen.
 
Videre udtaler landsstyret i deres redegørelse at mængden af krabber er faldet og at priserne også er faldet.
 
I forbindelse med fremlæggelsen af landskassens regnskab for 2002 til efteråret vil Atassut afvente redegørelsen fra revisionsudvalget med spænding og vi vil således sidde klar når nævnte redegørelse bliver genstand for debat under efterårssamlingen.
 
Med disse korte bemærkninger fra Atassut skal vi udtale vores godkendelse til landsstyrets fremlæggelse af landskassens regnskab for 2002 og skal i øvrigt ønske revisionsudvalget god arbejdslyst og udtale at vi allerede glæder os frem til deres fremlæggelse.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Per Skaaning, Demokraterne.
 
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
På vegne af Demokraterne og vores medlem i revisionsudvalget Palle Christiansen, som desværre ikke kan være til stede her i dag, skal jeg hermed komme med vores bemærkninger.
 
Vi fra Demokraterne er et nyt parti på den grønlandske politiske arena. Vi tager vores opgaver seriøst og ønsker at få belyst alt hvad der eventuelt måtte være at få belyst. Derfor ønsker vi fra Demokraternes side at få belyst og uddybet hele landskassens regnskab. Hermed menes alle direktorater, alle underliggende institutioner. Kort sagt ønsker vi en redegørelse for hver eneste krone, det blive anvendt af det offentlige i regnskabsåret 2002. Dette meget uddybende ønske bygger på at Demokraterne ikke tidligere har haft mulighed for fuld aktindsigt og hvis vi  i fremtiden skal kunne tage kompetente beslutninger som muligt, mener vi at et komplet informationsniveau er nødvendigt.
 
Vi skal derfor i dag ikke påpege diverse punkter i regnskabet, men vente på den endelige revision af regnskabet førend at vi vil drage endelige konklusioner. Vi er dog opmærksomme på, at det allerede nu tegner sig et billede af et regnskab med et utilfredsstillende overforbrug, utilstrækkelig bogføring og forretningsgange der forudgåes på en ikke betryggende vis.
 
Med disse bemærkninger ser Demokraterne frem til at den endelige revision af landskassens regnskab foreligger i løbet af sommeren og til efterårssamlingen vil vi så gå i dybden med specifikke punkter. Dette vil ske efter en grundig gennemgang af regnskabet af revisionsudvalget og vi glæder os til at deltage i udvalgsarbejdet.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
 
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
I henhold til landstingslov nr. 23 af 3. november 1994 vedrørende Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen skal landskassens regnskaber fremlægges i forbindelse med det finansår, der er gået og til dette har vi som kutyme følgende bemærkninger til det fra Kandidatforbundet.
 
Selvfølgelig at landskassen i 2002 et overskud på 203 mill. kr. kan vurderes som tilfredsstillende. Men når man ser på de faktiske forhold, men hensyn til befolkningens dårlige vilkår og hvilke indvirkninger de ellers ville have, det ville være meget interessant at høre.
 
Fordi som et eksempel med hensyn til det lovbårne tilskud som blev ændret med hensyn til boligsikring, at familierne der er berettiget til boligsikring ikke har kunnet udnytte dette. Så er det oplagt at få at vide hvor mange familier der er blevet smidt ud af deres lejligheder på grund af at de ikke har kunnet udnytte denne boligsikringsordning. Det ville ellers have været godt at få at vide, idet der har været et mindre forbrug på 36 mill. kr. til boligsikringsordningen. Når man blot høre dette så er det ellers også tilfredsstillende idet man kan fornemme at der er nogen folk der ikke længere har behov for at modtage tilskud.
 
Men når man ser på de reelle forhold, så er det jo dem der skal danne grundlag for det. Her plejer vi også gennem pressen at høre at desværre er så og så mange familier er blevet smidt ud af deres boliger, eller står for at skulle blive smidt af deres boliger. Dette kan ikke forstås sådan at hvem som helst personer har ret til tilskud og den efterlysning der sker. Men man skal også huske på, at der er mange familier som arbejder alvorligt og for at kunne følge med som ikke længere har råd til at betale deres husleje på baggrund af mange forskellige forhold.
 
Idet når vi også debattere planerne for samfundsordningen og derfor også når vi tager forskellige beslutninger i landstinget og hvilke konsekvenser det har for samfundet, så er det også nødvendigt at få at vide hvilke konsekvenser disse plejer at have for samfundet.  Fordi det vedrører ikke kun boliger men også andre lovbårne som også vedrører socialområdet. Og med hensyn til det der er blevet nævnt og med hensyn til vore tidligere krav, så ønsker jeg på vegne af Kandidatforbundet at der afgives yderligere oplysninger, idet jeg mener, at ved at sådanne, så vil man også i forbindelse med behandlingen af finansloven få den udarbejdet hvor den er mere tilpasset de reelle behov.
 
Det blev også nævnt at med hensyn til betalingerne for døgninstitutioner for børn og unge, så har betalingerne været 29 mill. kr. i 2001 og når det så er steget til 40 mill. kr. i 2002 og når man tænker nøje over det, så bør man også overveje hvilke konsekvenser det har for de børn og unge, der ellers har så stort behov.
 
Idet når jeg allerede har sagt, at det ellers er godt at landskassen fik et overskud på 203 mill. kr. i 2002. Men når man ser på indtægterne generelt, så bør man også bemærke, at når man lægger samtlige indtægter ind, så er 66 mill. kr. færre i indtægter i 2002 i forhold til 2001. Anlægsopgaverne er i forhold til 2001 blevet nedskåret med 153 mill. kr. og derfor er der også anlægsopgaver til en værdig på 119 mill. kr. der ikke er blevet udført i 2002. Og ikke mindst med hensyn til at man har haft et mindre forbrug på 10 mill. kr. fra erhvervsområdet.
 
Også med hensyn til erhvervslivet og på lang sigt og ikke mindst med hensyn til det kystnære fiskeri, så bør man også sætte spørgsmålstegn ved om nedskæring på forskellige driftsområder samfundet set under et, hvilke dårligere konsekvenser disse vil have på sigt for landskassen. Jeg mener, at man politisk bør revurderer disse meget fornuftigt.
 
Idet når man ser på anlægs-, og renoveringsfondens, så er 543 mill. kr. indestående som ellers kunne udnytte ved at lade dem arbejde blandt samfundet. Idet det er ikke sådan at man skal holde til sådanne temmelig mange midler som samfundet ellers har indefrosset fordi når man tænker på den store boligmangel, kan beboede steder og ikke med hensyn til de mange renoveringsopgaver der findes. En god finanspolitik og drift med overskud og ikke mindst at man har reserve, det er vi altid fuldstændig enig i fra Kandidatforbundet.
 
Men vi mener også, at Grønlands Hjemmestyres drift på vegne af samfundet så vidt muligt bør udføres tilpasset til samfundet. Og det bør jo ikke være sådan at Grønlands Landskasse bliver rigere og rigere og samfundets vilkår bliver forringet.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det landsstyremedlemmet for finanser der kommer med en besvarelse.
 
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Vedrørende godkendelse af landskassens regnskab for 2002 og ved fremlæggelsen af det, så vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet.
 
Selvfølgelig har vi ved vores fremlæggelse set på tallene sådan generelt og fremlagt dem. Idet vi her i løbet af foråret og sommeren, så skal revisionsudvalget udfører deres arbejde. Og i den forbindelse så er landsstyret selvfølgelig også klar til at deltage i arbejdet og glæder sig også til at deltage i arbejdet.
 
Først med hensyn til de bemærkninger og skal jeg komme ind på det, så blev det sagt fra kommunernes side, at man i samarbejde med kommunerne når der så sker nogle ændringer på deres rettigheder, så må man også give en bedre information til brugerne og det er selvfølgelig også rigtigt. Når vi laver nye love, så er det også vigtigt og nødvendigt at man efterfølgende giver en god orientering og information om det. Og det vil så også ske i samarbejde med kommunerne og det kan man heller ikke komme udenom.
 
Og de er flere partier også kom ind på er de tilskud med lovgrundlag, og at man så også har forbrugt langt mindre end det der ellers var bevilget. Og i 2001  da vi lavede et budget for 2002 og da vi skulle afsætte midler til det, så var det en ny lovgivning og dens konsekvenser, der har vi så haft grundlag i regnskaberne for 1999 og derudover så har man så også været forsigtig, hvor vi også afsatte flere midler til det, fordi ved budgetudarbejdelsen, hvor bevillingen havde grundlag i en lovgivning. Der var det så meningen, at såfremt der skulle være et større forbrug så kan man ikke bruge en tillægsbevilling og man kan heller ikke gennem tillægsbevillingsloven tage midler herfra.
 
Men når man laver sådanne budgetter så har man så også udført det så godt man kunne ud fra de forhold der var. Men selvfølgelig har der også været nogen uforudsete ting som blandt andet heldigvis, da det så har været en bedre økonomi i forhold til året før, så har vi så kunnet mærke det i 2002.
 
Og så har Kandidatforbundet påpeget at fordi man så ikke har brugt disse bevillinger så har der været familier som har måttet forlade deres hjem. Og der må jeg sige, at kommunerne er dem som administrere loven og dem der har villet ansøge om støtte, de indgiver så deres ansøgning til kommunen, hvor kommunen så også vurdere om de har behov for det. Det er jo kommunerne som er tættest på forbrugerne, og når de så henvender sig til den sociale forvaltning fordi de er ved at blive smidt ud, så skal kommunerne selvfølgelig også undersøge om de har mulighed for at få boligsikring eller tilskud. Og jeg regner også med at dem der har mulighed for at få tilskud gennem boligsikringen, så må kommunerne så også have gjort opmærksomme på det. Lovgivningen som trådte i kraft 1. januar 2002 er jo en helt ny lovgivning. Før var loftet 128.000, 00 kr. så kunne de  ikke få et tilskud såfremt de tjente mere end det og ved at forhøje grænsen drastisk, så er der dem man så ikke har henvendt sig til kommunerne og dermed ikke har været opmærksomme på, at de kunne få et tilskud kan man godt regne med. Men derfor er det også vigtigt, at når der sker lovændringer eller en ny lovgivning, så man også orientere og informere om det på den bedst mulige måde.
 
Og her skal jeg nævne, at vedrørende landskassens regnskab for 2002 og ved den nuværende behandling og de bemærkninger der så er kommet der, og det man så også har anmodet om at det bliver undersøgt nærmere af revisionsudvalget og vi regner selvfølgelig med at de ting som landstinget ønsker at få undersøgt, må de så bruge revisionsudvalget og landsstyret står selvfølgelig til rådighed såfremt revisionsudvalget kommer med en henvendelse til landsstyret. Så vil man så også være med til at afdække disse. Og derfor er der med hensyn til økonomistyring, så kommer vi aldrig til den optimale. Vi stræber selvfølgelig efter at opnå det optimale, men landsstyret vil så selvfølgelig også i samarbejde med revisionsudvalget føre dette videre.
 
Fra landsstyrets side og når vi så skal sammenligne det med 2001 og regnskabsresultaterne i 2002, og at det så er bedre og at vi også glæder os over dette. Det er vi også glade for. Vi må alle sammen samarbejde om at regnskaberne også bliver afsluttet på den bedst mulige måde. At vi på grund af mindre forbrug eller at vi måske eventuelt kan have et mindre forbrug, at man så også har et overforbrug et andet sted, det har man ikke mulighed for, hvorfor man selvfølgelig også til stadighed kommer med opstramninger herom.
 
Og ved selve den daglige økonomistyring og ud fra de erfaringer vi indhøster, så kommer vi til stadighed med forbedringer. Og derfor vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger der er kommet her. Og jeg ønsker også at når revisionsudvalget, når de kommer med en betænkning, at de så vil have en god arbejdslyst til den tid.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er revisionsudvalgets formand Jens Napaattooq, Siumut.
 
Jens Napaattooq, Formand for Revisionsudvalget, Siumut.
Tak. Vores punkt 16 som er forslag om godkendelse af landskassens regnskaber for 2002, det er så en førstebehandling vi er i gang med. Og i den forbindelse så skal vi bruge partiernes og Kandidatforbundets ordførerindlæg, dem skal vi bruge som et grundlag i vores arbejde indtil efteråret. Og selvfølgelig vil vi også tage de ting som vi selv ønsker at tage frem, hvorefter vi så vil fremkomme med en betænkning.
 
Og de meldinger der er kommet vedrørende de ting vi bør undersøge, det er selvfølgelig en opgave vi så skal gå i gang med. Og det vil blandt andet ske ved samråd med landsstyret inden andenbehandlingen, således at vi også får de bedste informationer inden andenbehandlingen med den bedste udarbejdelse for øje.
 
Og jeg skal også præciserer, at som formand for revisionsudvalget, at selvom vi har vores politiske partier som baggrund, så er det ikke selve partiet vi skal arbejde for, men vi skal også arbejde med henblik på at betjene samfundet på den bedst mulige måde, hvorfor jeg uden at komme ind på de enkelte ting hvor Inuit Ataqatigiit for eksempel kom ind på det vedrørende Danmarkskontoret skinundersøgelsen derfra. Og når vi så arbejder i udvalget, når vi så går i gang med de opgaver, så uden at have fået de forskellige informationer, som vi har behov for, så vil jeg gerne være som formand være forsigtig med at bruge så skarpe bemærkninger, inden vi er gået i gang med opgaven.
 
Men selvom vi så har vores partier som baggrund, så vil vi så arbejde uafhængigt med henblik på at opnå de bedste resultater. Og derfor når vi så går i gang med den spændende opgave, men ikke mindst omfattende arbejde, så har vi nu taget arbejdsopgaven til os forud for andenbehandlingen.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed undskyld Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
 
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil blot lige nævne at revisionsudvalgets formand sagde for lidt siden, at det måske ikke er helt på sin plads at den skinundersøgelse der er foretaget på Danmarkskontoret og at de ikke har fået oplysninger herom. Men det er ikke helt korrekt, fordi vi har fået næsten samtlige oplysninger herom, og det eneste vi mangler er i forbindelse med udgifterne de bilag og det har vi så bedt om at få. Og vi regner selvfølgelig med, at når landsstyret for en anmodning med baggrund i en lovgivning, så skal de jo give disse til revisionsudvalget. Det regner vi så med at vi gør.
 
Det vi mangler er fra 464.000,00 kr. til 190.000,00 kr. også forskellen og de tilhørende bilag. Inuit Ataqatigiit har peget på det som en ting som bør undersøges, og årsagen til det er, at ved slutningen af år 2002 så havde man først betalt 190.000,00 kr. og det vi så skal undersøge er, hvad er der så sket indtil 464.000,00 kr. Har man betalt disse midler? Når man så også ser at man ikke kan bruge den udarbejdede rapport vedrørende undersøgelsen.
 
Fordi som man ved, så er der i hjemmestyrets samtlige direktører som har vurderet denne rapport som har kostet så og så mange penge, og at den så ikke overhovedet kan bruges til noget som helst. Og så må så revisionsudvalget stå for at man ikke misbruger landskassens midler, hvorfor vi så også har pligt til at blande os i sådan en sag.
 
Og ikke mindst når vi så har ret til at blande i en sådan sag, når vi erfarer at der ikke er nogle nærmere retningslinier for sådanne arbejdsopgaver. Det er også derfor vi har sagt, at man bør undersøge hjemmestyrets brug af eksterne konsulenter, fordi vi allerede har erfaret at man ikke engang kommer med licitationer eller udbud. Vi har nogle retningslinier for udlicitering, men når man vil give en konsulent arbejdsopgaver, så er der overhovedet ikke nogen regler overhovedet.
 
Når der så sker sådanne tilfælde, så må revisionsudvalget tage affære og blande sig.
 
Og jeg skal også komme ind på, at vi forleden dag har ændret forordning vedrørende landsting og landsstyre, hvor man også har banet vejen for at man får mulighed for at udføre nogen arbejdsopgaver. Og det er så revisionsudvalgets nye mulighed for at foretage forvaltningsrevisionsundersøgelser. Og i henhold til det, så kan revisionsudvalget såfremt et medlem ønsker det så kan man foretage undersøgelser hvor som helst indenfor hjemmestyrets regi.
 
Og vi ønsker fra Inuit Ataqatigiits side, at de forskellige ting vi har været inde på under vores ordførerindlæg de mange områder og de konti vi har nævnt. Og det er så i henhold til den rettighed vi har. Men selvfølgelig glæder vi os til at deltage i arbejdet i nævnte udvalg.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Jens Napaattooq, Siumut.
 
Jens Napaattooq, Formand for Revisionudvalget, Siumut.
Ja tak. Jeg skal blot endnu engang præciserer, at det er vores videre arbejde i revisionsudvalget og at vi ikke bliver  afhængige af hvilket partitilhørsforhold vi har. Det er så et godt eksempel. Det lyder som om man allerede har taget en stilling til det i et ordførerindlæg fra et parti.
 
Det er korrekt, at vi har taget imod opgaven fra udvalget og landsstyret har ikke noget hvor de kan gemme sig og de kan fremkomme med oplysninger. Og derfor med hensyn til den sag, så mangler vi enkelte som vi mangler at tage lige så snart vi har modtaget, så går vi i gang med dem.
 
Og her kommer man også ind på licitationsloven ind på anlægsområdet her fra talerstolen. Og ud fra det at man ikke har noget og man tager sådanne begrundelse herfra og i landstingsforordningerne og vi bliver benævnt som om vi er helt nye landstingsmedlemmer og som ikke kender lovgivningen.
 
Men når man  også skal sige sådan noget, så er det opgaver og undersøgelse der skal udføres i udvalget og igennem revisionsudvalget, så man også vide, at man ud fra et allerede igangværende sag, så er det jo en lukket behandling der skal ske. Og efterfølgende først før det bliver offentliggjort, så skal det fremføres. Og derfor med hensyn til moral og etik at man vil fremsætte noget på et stade af søvn. Jeg mener ikke, at man er ved at overskride grænsen for moral og etik.
 
Men som sagt med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets fremlæggelser, dem tager vi imod som opgaver og videre undersøgelse i samarbejde med landsstyret, så ser vi frem til at kunne udføre dem til efterårssamlingen.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og det er landsstyreformanden.
 
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Inuit Ataqatigiits ordfører prøver på at gøre denne spændende denne undersøgelse der er sket. Og her har landsstyret overhovedet ikke noget at skjule og revisionsudvalgets samtlige ønsker ville også blive effektueret. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.
 
Uden af kende grundloven så godt som Johan Lund Olsen, så er jeg vidende om, at i henhold til landstingslov og det oplysninger man ønsker i henhold til det, så skal de samtlige oplysninger afgives. Og dette vil landsstyret overhovedet ikke ændre på hvilket som helst tidspunkt. De ønskede om oplysninger, det skal de nok få. Og det er meget tilfældigt at denne sag er blevet videreført til jer med underskrift. Det var blot en tilfældighed.
Tak.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed er vi færdige med dette dagsordenspunkt. Og førend andenbehandlingen så skal den behandles af revisionsudvalget. Og det er så dagsordenspunkt 29 vi nu er nået til.
Og det landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger der vil foreligge.
 
22. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 16:00.
 
 

Punkt 29

 
 
Redegørelse for Anlægs-, og Renoveringsfonden.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, miljø og boliger)
 
Mikael Petersen, Siumut, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
På landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed redegørelse for anlægs-, og renoveringsfonden 2002.
 
Under landstingets efterårssamling 1999 blev landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget vedtaget. Et element i budgetloven var oprettelsen af en budgetteknisk anlægs-, og renoveringsfond.
 
Formålet med anlægs-, og renoveringsfonden var at forbedre planlægning, prioritering og økonomisk styring af anlægsområdet. I budgetloven er det fastsat som har følgende ordlyd: Landsstyret udarbejder en årlig redegørelse til landstinget om anlægs-, og renoveringsfondens aktivitet herunder separat status for henholdsvis nye projekter, igangværende og afsluttede eller aflyste projekter. Redegørelsen opdeles på anlægsprojekter og renoveringsprojekter.
 
Den årlige anlægsredegørelse fremlægges på landstingets forårssamling. Jeg vil her ikke gå i detaljer men blot fremhæve nogle af de væsentligste punkter fra redegørelsen.
 
Ved starten af 2001 var 418 mill. kr. i anlægs-, og renoveringsfonden. Der blev i 2002 overført yderligere 691 mill. kr. til fortsættelse af projekter og til nye projekter. Forbruget har været 566 mill. kr. hvilket således er 125 mill. kr. mindre end der blev overført til fonden. Beholdningen af midler til projekter i anlægs-, og renoveringsfonden er således vokset tydeligt og udgjorde ved årsskiftet 543 mill. kr.
 
Dette er ikke et udtryk for at der er anlægsopgaver for 543 mill. kr. som endnu ikke er blevet udført, idet anlægs-, og renoveringsfonden også indeholder andre opgaver. Det drejer sig om køb af udstyr, maskiner og materiel, køb af bygninger, udlån og andet. Til disse opgaver er det henlagt 145 mill. kr. i fonden, så der til anlægsopgaver er opsamlet 398 mill. kr.
 
Den yderligere ophugning i anlægs-, og renoveringsfonden skyldes i høj grad at en række opgaver endnu ikke er blevet udbudt. Af det væsentligste skal nævnes universitetsparken, byggerier omkring SANA og byggemodning i Nuuks nye bydel Qinngorput. Dette bevirker at der i de kommende år vil ske en voldsom aktivitetsforøgelse i Nuuk. Hjemmestyrets anlægsopgaver i Nuuk udgør således over ½ milliard kr. i de kommende 4 år. Dertil kommer de investeringer som foretages af private investorer og af Nuuk Kommune. Der er således en risiko for en overophedet udbudssituation med stigende priser og behov for arbejdskraft udefra.
 
Situationen er naturligvis blandt andet afhængig af landstingets endelige beslutning om etablering af universitetsparken. Der har været stor forskel i hvilken omfang projekterne er blevet gennemført. Ser man på nyanlæggelser har forbruget været 713 mill. kr. ud af en bevilling på 677 mill. kr. Der har således været en gennemførselsprocent på nyanlæg på 47%. Indenfor renoveringsområdet har der været et forbrug på 269 mill. kr. ud af en bevilling op 447 mill. kr. hvilket giver en gennemførselsprocent på 60 %.
 
Også geografisk er der stor forskel. De største gennemførselsprocenter findes i Kangaatsiaq og Aasiaat hvor over 90 % af bevillingerne er blevet brugt, mens der i Narsaq og Nuuk kun er brugt henholdsvis 33 % og 28% af de midler, der har været til rådighed. Der er mange forskellige aktører indenfor området.
 
Nogle opgaver varetages af hjemmestyrets direktorater og af anlægsorganisationerne A/S Boligselskabet INI, Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit. Mens andre opgaver varetages af private og af kommunerne.
 
De største afløb målt såvel procentuelt som i kroner ses ved A/S Boligselskabet INI og ved direktoratet for infrastruktur og boliger mens den laveste gennemførsel findes blandt de opgaver der varetages af de private og indenfor  …………..området.
 
I øvrigt vil jeg henvise til tallene i redegørelsen. Som det også blev nævnt ved fremlæggelsen af redegørelsen om anlægs-, og renoveringsfonden for 2001 er der indført en ny procedure for optagelse af anlægsopgaver på finansloven. Formålet hermed har været at give landstinget et bedre beslutningsgrundlag, skabe en bedre planlægning og dermed et grundlag for et bedre afløb.
 
Efter som proceduren første gang blev anvendt ved udarbejdelsen af finansloven for 2002, har den ikke haft effekt på de opgaver nærværende redegørelse beskriver. Effekten af den nye procedure vil først slå igennem i de kommende år og landsstyret forventer således at der i de kommende år vil være et større forbrug, således at beholdningen i anlægs-, og renoveringsfonden kan reduceres. Det skal hertil endvidere bemærkes, at det ville være nødvendigt at tage højde for de ophobede midler i anlægs-, og renoveringsfonden, når anlægsaktiviteten skal fastlægges i de kommende års finanslove.
 
Landsstyret er opmærksomme på problematikken og er indstillet på at håndtere denne, således at uhensigtsmæssigheder kan undgås. Eksempelvis overophedning indenfor byggebranchen. I forslaget til finansloven for 2003 som landstinget behandler i disse dage er der således afsat betydelige midler til projektering af nye opgaver.
 
Landsstyret vil nøje vurdere hvor stor en aktivitet der kan igangsættes i 2004 under hensyntagen til de mange aktiviteter der allerede er disponeret midler til.  Og landsstyret vil i denne forbindelse søge at opnå en så fornuftig geografisk fordeling som muligt, så aktiviteten bliver hensigtsmæssig fordelt i forhold til behov for kapacitet i de enkelte lokaliteter.
 
I den netop udkomne rapport om den økonomiske udvikling i Grønland, vurdere det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi ophedningen af midler i anlægs-, og renoveringsfonden i forhold til den førte finanspolitik. Udvalget konkludere at finanspolitikken har været ekspansiv i såvel 2000 som i 2001. Og grunden til at finanspolitikken ikke blev stærk ekspansiv har været at der blev opsamlet midler i anlægs-, og renoveringsfonden. Stigningen i de uforbrugte anlægsmidler har således været en medvirkende årsag til at stabiliteten i økonomien blev opretholdt med blandt andet stigninger under 2%. Ophobningen af midlerne i anlægs-, og renoveringsfonden har således bidraget til at den ekspansive finanspolitik ikke har  haft de uheldige konsekvenser, der kunne forventes fra Grønlands økonomi.
 
Ved afviklingen af de ophobede midler i anlægs-, og renoveringsfonden er det således væsentligt, at der tages hensyn til de eventuelle konsekvenser for Grønlands økonomi og afviklingen skal derfor indregnes i den planlagte finanspolitik.
 
Afslutningsvis skal jeg nævne planlægnings-, og sagsstyringssystemet for en mere effektiv styring af projekterne i anlægs-, og renoveringsfonden. Systemet er nu leveret og medarbejderne i direktoratet er i gang med at indlægge data i systemet. Til efteråret skal der så foretages en evaluering af systemet, hvorefter de endelige tilretninger kan foretages.
 
Med disse ord vil jeg overlade redegørelsen om anlægs-, og renoveringsfonden for 2002 til landstingets velvillige behandling.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi går over til partiernes ordfører, først Ole Thorleifsen, Siumut.
 
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Efter at vi i Siumut har behandlet en letforståelig redegørelse for anlægs-, og renoveringsfonden for 2002, har vi følgende bemærkninger at knytte:
 
Formålet med etablering af anlægs-, og renoveringsfonden er at forbedre styringen af prioriteringer af anlægs-, og renoveringsopgaverne. Dette medfører at landstingets bevillinger til anlægs-, og renoveringsopgaver kan følges mere tydeligt af beslutningstagerne. Det er tydeligt at beholdningen i anlægsfonden i de sidste år er steget voldsomt og er ved årsskiftet på 543 mill. kr. Dette viser at det for hvert år er nødvendigt med en tilpasning af anlægsmidlerne.
 
I forbindelse med landstingets finansiering af samfundets behov er det nødvendigt at vurdere gennemførselskapaciteten af anlægsparterne. Ved gennemgang af de seneste års anlægsarbejder har vi fra Siumut bemærket at der årligt på landsbasis bruges 600 mill. kr.
 
I Siumut finder vi det hensigtsmæssigt at opfordre landsstyret til at anlægsbevillingen til Nuuk for disse år omhyggeligt skal planlægges. For sådan som det ser ud i dag er det meget begrænset med at anlægssiden kan følge med. Og det er så at der skal ske en omhyggelig planlægning for Nuuk sammen med kommunen.
 
Vi vil fra Siumut opfordre landsstyret til at bevillingen fordeles til kysten med behov. Bevillingen til anlægs-, og renoveringsfonden er bevilget af det tidligere landsting, og derfor har vi  som et nyt landsting ikke mulighed for have medindflydelse på prioriteringen af de kommende års anlægsopgaver. Derfor vil vi fra Siumut anbefale landsstyret, om at arbejde for ændring af budgetloven. Således vil det nye landsting få mulighed for at foretage prioritering indenfor bevillingen samt ønsket om at prioritere renovering af skolerne i større grad har behov for prioritering.
 
I Siumut finder vi det absolut nødvendigt med en tilpasning af lovgivningen og regelsæt med henblik på anlægsarbejdet, derfor vil vi fra Siumut opfordre landsstyret til at arbejde for en lovgivning for anlægsarbejdet, der alene skal være gældende i Grønland og efterfølgende efter behov udarbejde tydeligere retningslinier.
 
Det er Siumuts målsætning at uddelegere mere ansvar til regionerne og derfor vil vi i forbindelse med selvbyggerhuse opfordre til at sætte som mål og realisere fordelingen af bevillingerne mellem kommunerne.
 
De seneste års overdragelse af tilsynsmyndigheden til A/S INI har blandt andet medført at antallet af planlagte husbyggerier som i flere år står ubeboet er blevet flere. Derfor vil vi fra Siumut opfordre landsstyret til at A/S INI's løsning af opgaven bliver bedre.
 
Det kan af redegørelsen forstås at der i forbindelse med vedligeholdelse at A/S INI's tilsyn ikke er tilfredsstillende, derfor finder vi det i Siumut nødvendigt at løsningen af disse opgaver bliver bedre. Vi har i Siumut forstået at planlægning af anlægs-, og renoveringsopgaver uden licitation bliver overdraget til rådgiverne og derfor vil vi kræve, at det er nødvendigt med en udlicitering til planlæggerne, da dette vil give nye muligheder for alle.
 
Vi lægger vægt på i Siumut at alle anlægsopgaver i hele landet med vægt på erhvervsudviklingscenter udarbejdes for femårige anlægsplanlægning og en tiårig planlægning af renoveringen. Således vil vi sikre en mere hensigtsmæssig fordeling for samfundets behov. Således sikre en bevilling uden at overbebyrde anlægsparten. Et for stort pres på anlægsbyggeri i nogle byer viser at priserne fortsat stiger, derfor skal vi fra Siumut kræve at finansieringen af opgaverne fra anlægs-, og renoveringsfonden sker ud fra omhyggeligt funderede fordelinger. Tak.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
 
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Da anlægs-, og renoveringsfonden blev etablering med virkning fra den 1. januar 2000 var det helt overordnet formål at bygge-, og anlægsaktiviteten her i landet herefter ville kunne afvikles uden alt for store forsinkelser, og der blev større fremdrift.
 
Efter at vi i Inuit Ataqatigiit havde studeret landsstyrets fremlagte redegørelse for anlægs-, og renoveringsfonden må vi imidlertid i dag konstaterer at dette formålet langt fra er lykkedes, idet det i fonden ved årsskiftet ophobede anlægsmidler nu har nået et omfang svarende til over ½ milliard kroner og mere præcist tæller 543 mill. kr. Vi må derfor også konstaterer, at intentionerne med en bedre planlægningsindsats og planlægningshorisont indenfor byggeriet og dermed også en større fremdrift indenfor denne branche indtil videre i dag er en fiasko.
 
I betragtning heraf må Inuit Ataqatigiit derfor meget kraftigt overfor landsstyret henstille til at der bliver taget skridt til en mere effektiv og bedre planlægs-, og byggesagsstyringssystem, da Inuit Ataqatigiit lægger meget stor vægt på, at de anlægsmidler som landstinget har vedtaget også virkelig komme i arbejde ude i det grønlandske samfund. Det siges at den yderligere ophobning af midler i fonden skyldes at en række opgaver ikke er blevet udbudt overhovedet. Disse ikke udbudte opgaver har en værdig på 247 mill. kr. og figurerer i finansloven og derfor anlægsmidler, som i forvejen er bundet til konkrete projekter.
 
Disse anlægsopgaver skal naturligvis fastholdes og ikke stoppes, da disse blandt andet skal bruges til universitetsparken, personaleboliger til SANA og også til den nødvendige byggemodning ved den nye bydel Qinngorput i Nuuk. Det har landstinget besluttet tidligere.
 
Hvad angår de 71 personaleboliger ved SANA skal de imidlertid siges, at dette byggeri allerede i 2002 ville have været igangsat såfremt det daværende landsstyreområde for infrastruktur og boliger ikke havde sat en kæp i hjulet for planerne ved at ændre udbudsopgaven og henholde sig til landstingets oprindelige vedtagelse. Nu er det fortsat uvist hvornår denne opgave overhovedet kommer i gang, alt i mens landsstyret stedse bliver ved med at udpassionerer  at vi også bør nedbringe de store vakantboligudgifter som hjemmestyret belemres med.
 
I 2002 blev der udført anlægsarbejder mindre end aktiviteten i 2001, idet der blev brugt lige nøjagtig 119 mill. kr. mindre. Dermed er den samlede anlægsaktivitet på hele landet som sådan faldet yderligere og den er således mindre en aktiviteten i 1999 og 2000.
 
I betragtning af de mange nedslidte og renoveringsmodne skoler, behovet for byggeri af boliger, børneinstitutionsbyggeri og i øvrigt et stor behov for renoveringsopgaver i samfundet er dette klart uacceptabelt. Og vi har derfor krav på at få klart besked om, hvad denne faldne byggeaktivitet skyldes. Hvorfor er det ikke lykkedes med en bedre planlægningsindsats som lovet? Hvorfor er byggesagsstyringen ikke bedre? Hvorfor er det overhovedet endnu ikke lykkedes med et effektivt bygge og anlægsfond. Er det fordi der ikke finder en koordinering sted mellem byggedirektoratet og de øvrige direktorater? Og fordi at samarbejdet er dårligt.
 
Inuit Ataqatigiit ser naturligvis frem til at landsstyremedlemmet giver os et tilfredsstillende svar herpå, for vi kan jo ikke ligesom Joachim von Ands pengetank blive ved med år efter år at fylde op på bygge og anlægsfonden.
 
Vi har tidligere nævnt at disse tiltrængte anlægsmidler som i forvejen også er bundne til konkrete opgaver skal udarbejdes i samfundet. Derfor haster det med at få etableret et langt bedre byggesagsstyringsværktøj end den  vi kender i dag. Såfremt der ikke snart sker noget på dette område, mener vi at der bør igangsættes en nærmere undersøgelse af sagsgangen i byggedirektoratet, det vil siger landsstyreområdet for infrastruktur og boliger. Vi er ganske enkelt nød til at få opklaret om det er i dette direktorat at hele hjemmestyrets bygge og anlægsaktivitet og den planlægning der følger med bliver skibbrud. Dette aktualiseret specielt af at de jo netop er dette direktoratet at alle hjemmestyret bygge og anlægsaktivitet er blevet samlet og overflyttet fra de øvrige direktorater i 1999.
 
Vi skal derfor henstille til at landstingets infrastruktur og boligudvalg også inddrages til i dette opklaringsarbejde for så vidt angår driften af anlægs og renoveringsfonden, idet det samtidig skal opfordres at landsstyret senere i år tager initiativ til at der afholdes et bygge og anlægsseminar.
 
Med disse bemærkninger tager Inuit Ataqatigiit således den redegørelse om anlægs-, og renoveringsfonden til foreløbig efterretning.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.
 
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. I henhold til § 24 i landstingets budgetlov har landsstyret fulgt kravet om fremlæggelse af verserende sager vedrørende anlægs-, og renoveringsopgaver ved nærværende fremlæggelse af landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger. Og dette har Atassut gennemgået med særlig interesse og har følgende bemærkninger:
 
At landsstyret nu fremlægger redegørelse for aktiviteterne i anlægs-, og renoveringsfonden for de foregående år og at der nu overfor landstinget bliver redegjort for hvilke aktiviteter der er der foregået betragter vi det vigtigt i Atassut. Idet det er yderst vigtigt at der bliver redegjort for om bevilgede midler til anlægs-, og renoveringer bliver forvaltet i henhold til det besluttede i finansloven.
 
Atassut har ved flere lejligheder fra denne talerstol påpeget den manglende udnyttelse af de samlede bevillinger til anlæg og renovering. Samt at der sker tillægsbevillinger oveni allerede bevilgede midler.
 
Vi er klar over, at anlægsmidlernes cirkulation er yderst vigtig for beskæftigelsen i vort land. Det er således tilfredsstillende at vide, at disse midler sikre skatteindtægter både for kommuner og for vort land som helhed. Og landsstyrets bestræbelser for at etablere en teknisk fond i forlængelse af budgetteringerne i at eliminere problemerne er vi tilfredse med i Atassut og støtte fuldt ud. Idet vi ikke er i tvivl om at denne praksis vil forbedre administrationen af prioriteringsplanlægningerne samt bevillingerne.
 
Det er derfor yderst vigtigt at landsstyret nu seriøst har taget skridt til at midlerne bliver spredt til kommunerne på baggrund af flerårige planlægninger. Dette tiltag betragter Atassut som naturligt og skal endvidere  udtale at vi er tilfredse med at dette for det første vil sikre at bevillinger bliver brugt til det de er afsat til.
 
Og for det andet vil sikre at anlægsopgaverne i videst mulig omfang bliver realiseret indenfor de givne tidsfrister. Hvis landsstyrets intentioner om uddelegering af anlægs-, og renoveringsopgaverne til kommunerne finder vi det vigtigt i Atassut at kommunerne tager skridt til projekteringer mens tid er, hvis optimalgangen af dette skridt skal opnås ikke mindst hvad angår projekter som kommunerne er involverede i økonomisk. Kommunerne har pligt at projekterer og prioritere de anlægsønsker de har uden tanke om at hele projektet bliver finansieret af hjemmestyret eller om kommunen alene kommer til at stå for finansieringen.
 
Atassut har erfaringer med at god planlægning aldrig er for sent og danne grundlag for korrekt bevilling.
 
Landsstyret meddelte at der var 418 mill. kr. i anlægs-, og renoveringsfonden ved udgangen af 2001 og der i 2002 var disponible bevillinger på 691 mill. kr. Det kan således konstateres at der henlægger 1 milliard 109 mill. kr. til brug for anlægsopgaver. Og kun 566 mill. kr. af disse midler er blevet brugt. Det kan således konstateres at midlerne fra 2001 og 2002 er øget med 125 mill. kr. og udgør nu sammenlagt 543 mill. kr. Landsstyret gjorde i forbindelse med redegørelsen opmærksom på, at en del af midlerne på 145 mill. kr. er afsat til indkøb af redskaber, maskiner, materialer og huse. Der bliver således et restbeløb på 398 mill. kr. i anlægs-, og renoveringsfonden.
 
På baggrund af bilag til redegørelsen vedrørende perioden fra 1995 til 2002 kan det konstateres at byggesektoren har meget begrænsede evner til at opfylde kravet, og når vi tager det gennemsnitlige forbrug i løbet af de sidste 8 år, har forbrugsfrekvensen ligget på 613 mill. kr. om året. Når vi tager udgangspunkt i den i løbet af de sidste mange år meget stabile byggefrekvens i størrelsesorden 590-600 mill. kr. vil det blive nødvendigt at tilkalde arbejdskraft udefra  hvis byggeriet skal sættes op.
 
Når vi tager Nuuk Kommunes og Grønlands Hjemmestyres fælles byggeprojekter samt Nuuk Kommunes samt hjemmestyret skal være med til at finansiere, så undre det os ikke, at landsstyret allerede nu overvejer eventuel tilkaldelse af mestre udefra og vi er således bekendt at dette også har været nævnt flere gange fra denne talerstol.
 
Den tekniske udvikling og byggeriets udvikling er meget hurtig i verden. Og vi skal derfor fra Atassut anbefale landsstyret at de er åbne for eventuel tilkaldelse af entreprenører udefra med henblik på billiggørelse af byggeprojekter samt opnåelse af bedre kvalitet som vi kan lære af. Når talen om byggeri i vort land kommer på tale har vi fra Atassut fremlagt ønsker om billiggørelse af de meget forskellige kvadratmeterpriser på kysten samt undgåelse af ringe resultater. Og Atassut skal derfor ved nærværende endnu engang opfordre landsstyret til at finde alternative løsninger på problemet.
 
Og såfremt landsstyret træffer en beslutning om at man skal tilkalde arbejdskraft udefra, så vil vi gerne opfordre landsstyret til at man så gør det i tæt samarbejde med grønlands arbejdsgiverforening, således at man på den måde sikre, at man undgår at der eventuelt opstår problemer når man tilkalder arbejdskraft udefra.
 
På baggrund af de skiftende vejrforhold her i Grønland, skal vi fra Atassut opfordre Landsstyret til at tage initiativer til, at fundament samt tagdækning i videst muligt omfang bliver lavet om sommeren, da vi har erfaringer med, at byggeri om vinteren som regel er af ringe kvalitet.
 
At i alt 16 store anlægsopgaver til en samlet værdi af 180 millioner kroner endnu ikke er kommet i licitation kan vi konstatere i tabel 6. Vi skal fra Atassut komme med bemærkninger om behovet for to af disse.
 
Det første er det i 1999 projekterede forbrændingsanlæg i Tasiilaq og som blev bevilget i 2000. Men da projektet endnu ikke er realiseret endnu her i 2003, skal vi opfordre Landsstyret til at arbejde for en realisering, da tiden er inde til at den aktuelle spredning af forbrændingen af dumpen i Tasiilaq bliver elimineret, da den ikke mindst er til stor gene og yderst usund for borgerne.
 
Det er i Grønland ikke fremmed, at kommunerne påbegynder arbejdsopgaver, uden at man har indhentet tilskud fra Hjemmestyret. Og vi vil opfordre kommunerne til, at man ikke påbegynder anlægsopgaver før man har indgået aftaler med Hjemmestyret.
 
Med hensyn til renovering af skolerne, så er det også meget nødvendigt, at man går i gang med disse, hvorfor Landsstyret nu agter, at afholde en konference med henblik på en ny prioritering og vi ved, at man også skal være sikker på, at vi selvfølgelig også vil deltage i dette arbejde.
 
Lige så vigtigt er det, at man finder boliger for de mange boligløse heroppe i Grønland, hvorfor det også er nødvendigt, at vi også prioriterer disse højst. Med disse bemærkninger skal Atassut udtale sin fulde støtte til den fremlagte, interessante og fyldige redegørelse og skal i øvrigt meddele, at vi tager redegørelsen til efterretning.
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Og den næste er Per Berthelsen, Demokraterne.
 
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
På vegne af Demokraterne fremlægger jeg hermed de bemærkninger, vi mener er af betydning med hensyn til Landsstyrets redegørelse af anlægs- og renoveringsfonden.
 
Det nævnes, at der i fonden er ophobet 543 millioner kroner, af disse er de 398 millioner kroner alene på anlægssiden.
 
Dette tyder kraftigt på manglende styring og dårlig administration af bevillingerne til fonden. Ophobningen skyldes, at opgaver som universitetsparken og byggerierne ved SANA endnu ikke er blevet udbudt til licitation.
 
Lad os hurtigt muligt få udbudt byggerierne ved SANA, da dette koster det grønlandske samfund 1,3 millioner kroner om måneden i vankantudgifter ved ikke at have disse personaleboliger.
 
Der er i disse dage tillige tegn på, at disse igen vil blive udskudt. Lad os håbe, at dette ikke passer, da de igen vil udstikke de politiske system, som værende til ikke i stand til at løse de mest basale boligproblemer.
 
Universitetsparken spøger også i fonden. Den er åbenbart ikke til at drive ud nogen steder fra. Fra Demokraternes side vil vi igen opfordre landsstyret til, at få fjernet midlerne til universitetsparken og i stedet bruge dem til renovering af vores faldefærdige folkeskoler.
 
Fra Demokraternes side vil vi opfordre Landsstyret til at planlægge fremtidens byggerier, således at det bliver muligt for byggebranchen at langtidsplanlægge deres opgaver. På denne måde vil der opstå en mere jævn fordeling af arbejdet året igennem, hvorved flere vil kunne forblive i deres arbejde året igennem.
 
Der vil desuden være mulighed for en øget beskæftigelse i byggebranchen og det må også være værd at tage med, især når alt tyder på, at vi er på vej ind i en lavkonjunktur. Dette vil desuden afværge en overophedning på byggeområdet, der vil få priserne til at stige, hvorved vi får mindre for pengene.
 
I redegørelsen angives gennemførelsesprocenterne for nyanlæg og for renovering. Disse er henholdsvis 47% og 60%. Dette er ikke tilfredsstillende. Dette tyder igen på, at der ikke er overensstemmelse mellem bevillinger og byggerier. Dette vil vi fra Demokraterne mene skal være bedre næste år på samme tid.
 
På side 3 i den danske udgave af redegørelsen skrives: Og jeg citerer: Er det i orden? Ja.
 
Citat starter:
 
"Så aktiviteten bliver hensigtsmæssigt fordelt i forhold til behov og kapacitet på de enkelte lokaliteter." Citat slut.
 
Det er en spændende formulering, da dette vil udelukke vandkraftværket i Qorlortorsuaq. Der er i dette tilfælde ikke et akut behov for strøm. Det er der til gengæld i Sisimiut, men her tales der ikke om byggeri af et vandkraftværk.
 
Hvordan hænger dette sammen, når der tales om prioriteringer ud fra behov. Dette ønsker Demokraterne, at Landsstyret forklarer samfundet en gang for alle, bare så vi ikke går rundt og er i tvivl.
 
Vi fra Demokraterne savner, at der ved denne redegørelse er en uddybende forklaring på, hvorfor anlægs- og renoveringsfonden har været utilstrækkeligt administreret. Årsagerne hertil og sidst og ikke mindst hvad Landsstyret har tænkt sig af tiltag til og at der bringes orden i sagerne.
 
Med disse bemærkninger vil vi fra Demokraterne spændt følge den videre udvikling på anlægs- og renoveringsområdet. Tak.
 
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste taler er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
 
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
For Kandidatforbundets vegne har jeg følgende bemærkninger til redegørelse for anlægs- og renoveringsfonden.
 
Da vi behandlede Hjemmestyrets eller Landstingets lov vedrørende Hjemmestyrets budgetlov, lov nr. 8 af 29. oktober 1999, da så Landstinget behandlede den blev der brugt en masse ord og ved denne debat var det også hel på sin plads, at man også gjorde det.
 
Ved udarbejdelsen af denne lov var et af formålene, at anlægsarbejderne i Grønland skulle foregå på en bedre projekteret hurtigere og en smidigere måde og ikke mindst med at man skal udnytte samtlige anlægsbevillinger. Men vi må alle sammen i dag indrømme, at disse mål endnu ikke er blevet politisk opfyldt.
 
Og derfor skal jeg på vegne af Kandidatforbundet kræve over for Landsstyret, at de på en klarere måde redegør for, hvorfor man ikke færdiggør alle de mange anlægsopgaver og såfremt man ikke kan komme med en yderligere forklaring på det, så må man også foretage en undersøgelse - en nærmere undersøgelse af de problemer, man møder ved anlægs- og renoveringsopgaverne, fordi det er jo uacceptabelt at der ved udgangen af 2002 stadigvæk henstår 543 millioner kroner, selvom der i de forskellige kommuner har et stort behov for varetagelse af anlægsopgaver.
 
I redegørelsen blev der nævnt, at man allerede i 2001 er kommet ind i en ny procedure for optagelse af anlægsopgaver på Finansloven. Og at det så først vil få effekt i de kommende år.
 
Og det vil også være interessant, at høre noget om, hvor stor eller hvor lang en tidsperspektiv, man her tænker på, fordi vi følger jo med i, at midlerne i bygge- og anlægsfonden bliver større og større. Men Landsstyret sagde også i deres redegørelse, at de selvfølgelig er klar til at rette op på dette problem.
 
Hvordan er man klar til det? Hvordan vil  Landsstyret finde på en løsning? Eller hvordan tænker de på denne løsning. Jeg ved, at man har ved at ændre lovgivning omkring tilskud til boligbyggeri og hvilke planer har Landsstyret ud over disse planer, fordi der er jo mange anlægsopgaver og renoveringsopgaver, som er sakket bagud. For eksempel er der kollegiebyggeriet i Ilulissat, som skulle have været opført sidste år.
 
Man er sågar endnu ikke påbegyndt disse og der er jo også andre opgaver i andre byer, som også er sakket bagud. De største anlægsopgaver i de næste fire år vil naturligt nok finde sted i Nuuk.
 
Og Kandidatforbundet er også vågen over for, at der også er stor boligmangel i Nuuk. Men til trods herfor, så sagde Landsstyret i forbindelse med behandlingen af et andet punkt, at boligmanglen især er stor i mindre byer og yderdistrikterne.
 
Og man ved også, at man i forbindelse med anlægsopgaver, så koster opgaverne næsten op til det dobbelte, nogle gange mere end det dobbelte. Og derfor er behovet for anlæg og for ikke at gøre boligerne eller byggerierne endnu dyrere, så synes jeg, at vi skal gennemtænke prioriteringen endnu engang.
 
Og jeg vil til sidst opfordre Landsstyret til, at kommunerne skal have større rettigheder i forbindelse med allerede bevilgede midler til anlægsopgaverne, fordi vi før allerede har gentaget, at man ligefrem har en dobbelt, nogle gange 3-dobbelt opgave, fordi man nogle gange skal flere direktorater imellem, før man påbegynder en anlægsopgave. Det bør man snarest finde en løsning på, fordi den nuværende administration er overhovedet med til at mindske driftsudgifterne.
 
Og i Nordgrønland på islægsområderne, så bør man også udføre anlægsopgaverne på en mere jævn over hele året. Og lige som vi også bør finde på alternative muligheder, hvorfor jeg opfordrer Landsstyret til endnu engang at tænke på det, fordi i islægsområderne i Nordgrønland, så har man så op til et halvt år eller mere et halvt år, hvor der ikke er skibsanløb, hvorfor byggematerialerne og bestilling af disse, der er det så helt forhold, man så har i forhold til andre steder i Grønland. Og det skal man også huske på. og såfremt byggeriet skal fordeles mere jævnt i  løbet af året.
 
Og jeg vil udnytte denne situation og spørge Landsstyret om man i forbindelse med byggeriopgaver 10.40.50, finansieringsmodellen om hvilke - hvor smidigt en løsning Landsstyret kan finde på en løsning og om der også er mulighed herfor, fordi vi kan forstå, at man nu også har åbnet mulighed for, at virksomhederne selv bygger deres personaleboliger.
 
Og med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning, men også henstiller, at man også udnytter de meningstilkendegivelser, vi allerede har fremført.
 
Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3 næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.
Den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger.
 
Mikael Petersen, Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Først med hensyn til vores redegørelse fra Landsstyret og de kommentarer, der faldt fra partierne og Kandidatforbundet, dem vil jeg sige tak til.
 
Og jeg mener også, at de forskellige partier og Kandidatforbundet og deres fremlæggelser, der fremsætter også nogen forskellige forslag til vores videre drift eller vores videre arbejde i Landsstyret. De er meget interessante. Selvfølgelig er det jo mærkeligt, at når der sker en debat ud fra en redegørelse, at der også fremkommer noget, hvor man ikke altid er enig. Lige som det plejer, at være tilfældet med Inuit Ataqatigiit og det er så også sket, hvor nogle partier mener noget andet og nogle partier mener noget helt andet.
 
Selvfølgelig skal det også være med i vores vurderinger i Landsstyret. Når vi udarbejder en helhedsforbedringsløsning, også fordi man kan konstatere, at vi i Landsstyret generelt bliver opfordret til, i forbindelse med en bedre ordning på anlægsområdet, og at snarest muligt gør det. Og når man vurderer ordførerindlæggenes bemærkninger, så lyder de sådan alle sammen, at de ønsker, at vi snarest muligt går i gang og at vi finder en anderledes udformet anlægsstyring en det er tilfældet i dag.
 
Og med alle disse i tankerne så er jeg selvfølgelig også glad over, at jeg har bemærket, at samtlige ordførere med hensyn til de mål, vi har nævnt fra Landsstyrets side, at dem støtter man.
 
Og ikke mindst med hensyn til en forbedret planlægningsperiode eller planlægningsfase og vores udmelding om en reform og at den dermed også bliver støttet. Og jeg skal lige kommentere de enkelte, der er blevet nævnt i ordførerindlæggene, men jeg skal også lige udtale, at den omfattende redegørelse, der er blevet uddelt til Landstinget, for den er meget mere uddybende end det, der er fremsagt i forelæggelsesnotatet, fordi i redegørelsen kan man også se eventuelle svar til de spørgsmål, der er blevet fremdraget her. Derfor er det ikke forunderligt, at Landstinget ved brug af meget kort tid, ikke har haft mulighed for at læse dette meget nøje. Det vil jeg først udtale. Men med hensyn til de forskellige spørgsmål, så vil jeg blot henvise til, at man også kan se svarene i redegørelsen.
 
Jeg håber på eller jeg tror på, at når de får tid til det, så kan de gennemgå disse meget nøje og eventuelt få nogen svar på de spørgsmål, der er blevet stillet. Men som noget nyt, som heller ikke er medtaget i redegørelsen, dem vil jeg lige kommentere.
 
Først med hensyn til Siumuts ordfører så blev det nævnt med en opfordring til Landsstyret, at man laver en nødvendig tilpasning af lovgivningen og regelsættet og at man hurtigst muligt får dem undersøgt, således at man får en mere tilpasset drift til Grønland. Dette er meget interessant. Og jeg skal her præcisere, at med hensyn til et samlet anlæg, så har vi ikke nogen lov, men vi har nogle forskellige retningslinier, som har lovhjemmel på forskellige love.
 
Og et af de tydeligste det er det såkaldte byggereglement. Og reglerne om udlicitering. Det er vist de eneste, der danner grundlag for vores anlægsarbejder i dag. Derfor finder jeg det meget interessant, at vi får en nøje vurdering af lovhjemlen, og at vi får en samlet lovgivning, således at de retningslinier, der er gældende inden for anlægsområdet kan udtømmes via bekendtgørelser. Det skal vi nok få undersøgt nøjere. Fordi Siumuts ordfører nævnte blandt andet også, at med hensyn til budgetloven om en mulig ændring af bugetloven.
 
Og her må man også sige, at det er korrekt, at i forbindelse med oprettelsen af anlægs- og renoveringsfonden, det har også udgangspunkt i budgetlovgivningen. Og nu har vi brugt et par få år til at have en anlægs- og renoveringsfond.
 
Og det gjorde Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg og i sit eller i sin påpegning, at hvorfor anlægs- bygge- og anlægsfonden ikke er lykkes, som det har været hensigten. En af grundene til det er, at man lovgivningsmæssigt og ved, at man binder sig til finansloven, så er der mange opgaver, som bliver bundet. Og derfor kan vi ikke nok komme uden om en smidiggørelse af anlægsområdet, såfremt vi skal en større udbytte af anlæggene, fordi det er sådan, at hvis Landsstyret skal ændre på bestemte hensigter på området, så skal de først have en bemyndigelse fra Landstinget. Dette har man fået lidt smidiggjort i forbindelse med, at Finansudvalget fik støtteforhøjelser. Men her med hensyn til de større anlæg, så er der store bindinger. Og med hensyn til rokering af midlerne, det er altså noget, der er oplagt til at blive undersøgt.
 
Med hensyn til dette lovhjemmel, det er også en af de ting, som skal vurderes, således at man også kan færdiggøre rationaliseringsopgaverne. Og Siumuts ordfører eller samtlige ordførere kom også ind på en decentralisering af midlerne med hensyn til kommunerne.
 
Dette er ikke noget nyt og i forbindelse med Finanslovsdebatten kom man også meget indgående på dette område og derfor fremlagde vi fra Landsstyret, at vi har til hensigt at gøre sådan med hensyn til en bedre vurdering - gennem en bedre vurdering og ved indgåelse af   aftale af kommunerne. Ja, der har allerede været gennemført en omfattende debat og det er vidst kun spørgsmålet om, hvordan man kan få det realiseret. Og vi skal nok arbejde videre med denne hensigt.
 
Og en af ordførerne også fra Siumut og fra Kandidatforbundet, så blev det nævnt klarere, at man giver større ansvar over for kommunerne i forbindelse med decentralisering og at man også kan få øget ansvar, det har vi også diskuteret i Landsstyret, hvor man bl.a. på regionsvis - kan lave nogle regionsvise ordninger på finansierings- og bevillingsområdet, således at kommunerne får større medindflydelse på anlægsområdet, og at de samlet kan tage nogle beslutninger. Og det er så den mulighed, man kan give.
 
Og derudover så med hensyn til selvbyggerhusene, så nævnte Siumuts ordfører også, det er også korrekt, at siden oprettelsen af selvbyggerhusordningen og hvor kommunerne havde tilsynsopgaven og efterfølgende i forbindelse med, at INI A/S blev oprettet, og at den så fik tilsynsmyndigheden, så kan vi se, at forhold til det, hvor kommunerne havde tilsyn, så er der flere selvbyggerhuse, der ikke var blevet færdigbygget.
 
Og det er så sket i stor stigning og dette vi nævnte, at kommunernes tilsynsmyndighed pga. at de kender bedre til førnævnte, at det nok har været bedre, og at vi nøje får det vurderet i Landsstyret, det er vi allerede gået i gang med i form af dialog med KANUKOKA. Og derudover, at ønsket om, at kommunerne får større ansvar, at selvbyggerhusene i forhold til bevillingerne, at det bliver fordelt mere til kysten, så kan kommunerne selv stå for fordelingen, afhængig af ansøgerne til selvbyggerhuse. Og dermed vil kommunerne også få ret så stor myndighed.
 
Selvfølgelig, men i Grønland, der findes på lovgivningen og regelsætområdet, det må ændres. Hvis disse store myndighedsopgaver til kommunerne skal realiseres.
 
Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg, så har jeg lagt mærke til, at Grønlands Hjemmestyres byggeafdeling, det er nødvendigt, at man får det nøje undersøgt, for som han sagde, så kan det blive nødvendigt og i den forbindelse, så skal vi sige, at vi i Landsstyret allerede er gået i gang med at få en af opgaver, der tilpasser Hjemmestyrets bygge- og anlægsdirektorat, fordi i forbindelse med bemærkninger til Landskassens regnskaber, så kan man allerede se, at vi laver stramninger på dette område og i den forbindelse, så er vi allerede gået i gang med større opgaver, hvor der sker en nøjere afklaring i form af nedsættelse af arbejdsgrupper i de forskellige direktorater.
 
Og at man får forbedret et samlet anlægsområde, og at man lader midlerne følge bedre med i anlægsopgaven, så har vi allerede nedsat en arbejdsgruppe, der skal stå for planlægningen også sammen med kommunernes sammenslutning, som skal have indflydelse på anlægsområdet. Og derfor det allerede igangsatte initiativer, så kan disse også fremlægges ved at fremlægge en mere klar redegørelse.
 
Og til Inuit Ataqatigiits ordfører blev det også nævnt, som er meget, meget interessant, nemlig, at tanken om afholdelse af bygge- og anlægsseminar. Dette drøfter vi og arbejder videre med i Landsstyret og vi er i gang med en dialog blandt internt i direktoratet om, hvordan udformningen kan ske i mit direktorat og i et andet direktorat, dvs. økonomidirektoratet om, hvor stort seminaret skal være og når det bliver mere klart hvor stort seminaret skal være og hvor mange deltagere, der skal være, så vil Landstinget og Landstingets udvalg for infrastruktur og boliger, så kan man ikke komme uden om, at vi vil indkalde til sådant et seminar.
 
Og Økonomidirektoratet er allerede gjort bekendt med det, og jeg regner selvfølgelig også med eller KANUKOKA - kommunernes sammenslutning er allerede blevet bekendt med og de regner selvfølgelig, at de vil blive indbudt til deltagelse i seminaret. Og derudover blev der spurgt om forskellige spørgsmål fra Inuit Ataqatigiits side og fra Kandidatforbundets side med hensyn til finansiering og problemerne med hensyn til driften, som jeg allerede har nævnt. Hvorfor har vi problemer på byggesagsstyringen og alt muligt andet. Selvfølgelig skal alle disse blive afklaret. Og her kan jeg ikke komme med en umiddelbar besvarelse af disse. Og det vil jeg beklage. Men undersøgelsen - gennem undersøgelser og afklaringer, så skal vi finde nogle svar til disse spørgsmål.
 
Til Atassuts ordfører og hans bemærkninger, dem vil jeg sige tak til, fordi jeg mener, at vi meget klart fra Atassut støtter Landsstyrets hensigter og Atassuts ordførers opfordring med hensyn til, at vi får lavet nogle forbedringer omkring, at vi har et tæt samarbejde med arbejdsgiverforeningen. Selvfølgelig skal vi sige, at vi i Landsstyret allerede er gået i gang med en dialog af GA, og at vi er blevet enig om, at der er behov for et større samarbejde omkring anlægsområdet, og at vi snart vil eventuelt mødes sammen 2-3 gange om året.
 
Og med hensyn til dem, der arbejder med anlæg på kysten og ikke kun foreningen, og at de får en større indflydelse, og at de deltager mere, fordi de har jo meget store erfaringer og ikke mindst de hjemmehørende virksomheder, og at man udnytter deres viden større. Det skal vi på den måde prøve på, at få løst i form af et samarbejde.
 
Og med hensyn til det, der blev nævnt fra Atassut, det han nævnte konkret omkring forbrændingsanlægget i Tasiilaq. Her skal jeg udtale, at vi i dag er der ret så store hindringer med hensyn til planlægningerne om oprettelse af forbrændingsanlæg, fordi vi i mit direktorat sammen med - i samarbejde med Miljødirektoratet omkring bygder af middelstor størrelse, så er vi i gang med en vurdering, således at de får mere tilpasset og bedre teknisk - med større teknisk kapacitet, at de får sådanne nogle forbrændingsanlæg. Det er blandt andet disse, vi undersøger.
 
Der er behov for en tilpasning på disse, men jeg håber selvfølgelig ikke på, at disse undersøgelser vil give et større forhaling af planerne. Men at forbrændingsanlæggene bliver tilpasset til behovet. Det er nødvendigt. Og derfor er det også helt sikkert, at den allerede planlagte forbrændingsanlæg i Tasiilaq, det er et oplagt forsøgsemne med hensyn til gennemgang af sådanne nogle i middelstore byer.
 
Og endelig med hensyn til det, der blev nævnt fra Demokraterne. Dem vil jeg rette en tak til de forskellige, der blev nævnt. Og så er der to spørgsmål - meget klare spørgsmål, som blev fremsat i form af problemer. Det er byggerierne ved personaleboligbyggerierne ved SANA samt om, hvad vi vil gøre ved den, som Inuit Ataqatigiit også kom ind på. Og vi er allerede gået i gang med at modtage meget klare oplysninger.
 
Jeg skal lige præcisere, at med hensyn til de personaleboliger, der skal bygges ved SANA, så er der et så ret omfattende redegørelse, som den forrige Finansudvalget allerede har behandlet. Den har vi. Og den er blevet tilført til Landsstyreområdet. Og på baggrund deraf og den konstaterede viden og oplysninger, så skal der ikke herske tvivl, at vi skal tage de næste skridt. Og hvis og såfremt der opstår større problemer, så vil selvfølelig Finansudvalget og Landstingets Byggeudvalg blive kontaktet.
 
Men at med hensyn til licitation, så kan alle og en hver se, at der er sket en udlicitering af denne sag og det er med hensyn til hvem der kan give bud på de sidste licitation, det er vi gået i gang med. Og selvfølgelig med hensyn til, at der er meget store midler, afsat i byggeri i Nuuk, og at det vil have indflydelse på priserne. Og når alt disse er sket, så skal vi få det vurderet i Landsstyret.
 
Men selvfølgelig er det beklageligt, at denne sag bliver behandlet så langsommeligt. Den bør kunne behandles hurtigere. Og Demokraternes ordfører  og opfordring til Landsstyret, det har jeg lagt mærke til om et større udbytte af anlægsbyggerierne i Grønland. Det kan jeg forstå. Og de kommer også ind på byggeriet af Qorlortorsuaq og Landstinget nævnte, at man skal bygge vandkraftsværk i Qorlortorsuaq, og at man særskilt ser på denne sag og det er så oprettelsen.
 
Og vurderingen af behovet sker i Direktoratet for Erhverv efter at vi har fået et nyt Landsstyre, men jeg skal præcisere, at med hensyn til Qorlortorsuaq, det er ikke første gang, vi får denne debat. Den har været nøje behandlet siden 1980'erne i landstinget vedrørende Qorlortorsuaq-sagen, fordi man havde meget store energidebatter i 1980'erne og Qorlortorsuaq var med, lige som det også var med - lige som eventuelt anlæggelse af vandkraftværket ved Paakitsoq og ved Sisimiut-området. Det var også med dengang. Og nu endelig så tog Landstinget en beslutning om Qorlortorsuaq- vandkraftværket bliver og derfor er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at Direktoratet vil modtage denne byggeanlægssag og vil starte den, således at vandkraftværket i Qorlortorsuaq vil blive færdiggjort i henhold til Landstingets formål.
 
Men med hensyn til medarbejdere, lige som da vandkraftværket blev bygget i Buksefjorden her, hvor man også var imod, at er alt for meget tilkaldt arbejdskraft. Fra Landsstyrets side skal vi selvfølgelig lægge mærke til eller være meget opmærksom på, at man så vidt muligt udnytter den lokale arbejdskraft i forbindelse med opførelse af vandkraftværket i Qorlortorsuaq.
 
Denne sag med byggeri vil ske i henhold til den fordeling, der er sket blandt Landsstyret omkring byggeri og selvfølgelig med hensyn til infrastruktur, miljø- og boligudvalg, så skal vi nok have også et tæt samarbejde i den forbindelse. Og det samme er også tilfældet med hensyn til Finansudvalget.
 
Det vi fremsatte fra Landsstyrets side, jeg mener, at vi fik gode grundlag til en videre drøftelse fra Landstinget, men kom meget indgående og omkring planlægningsfasen, hvordan vi bedst muligt kan få det løst. Og der er også nogen, der hænger meget nøje med vores bemærkninger og de bemærkninger, der faldt. Det har allerede nævnt.
 
Men i den forbindelse, det klare forslag, der blev nævnt om eventuelle initiativforslag, dem tager jeg meget vel imod med tak. Fra Kandidatforbundets side kom man ind på 10.40.50-ordningen, det nævnte han eller det spurgte han om i den sidstnævnte. Det er finansieringsordningen og 60/40-ordningen. Den vil jeg lige præcisere, selvom jeg har udtalt mig om den på et tidligere tidspunkt, at 60/40-ordningen bliver udnyttet i mindre grad og kommunernes interesse bliver mindre, fordi der er nye muligheder på de områder og det vil man også helst udnytte.
 
Og det er også helt udtalt i forbindelse med boligbyggeri, at Landstinget har haft mange debatter, at folk skal have sit eget hus, det kan konstateres, at samfundet er ved at få øjnene op på dette område, således at interessen for husbyggeri eller boligbyggeriet den er steget voldsomt i de få år der er gået og vi er overhovedet ikke i tvivl om, at anlægsboligordningen, at private får en mulighed, som er en ny mulighed. Det er man allerede meget interesseret i og der er flere, der ringer om, hvornår denne ordning eller den ordning træder i kraft. At samfundet har en større interesse om, at have eget hus, det er taknemmeligt og det skal vi være meget opmærksom på. Og med hensyn til finansiering for eksempel med 10.40.50-ordningen, og at der er en større interesse, så skal vi prøve på at lave en løsning, der er.
 
Og at man er ved at få nedlagt 60/40-ordningen, det er meget udtalt, og at kommunerne kan udføre nogle anlægsopgaver ved brug af 10.40.50-ordningen. Der skal jeg udtale, at især de større kommuner har stor interesse, netop på dette område.
 
Men selvfølgelig dette problem, som også bliver fremsat af  partierne, nemlig udlån af realkredit og bankerne, at de så er meget tilbageholdende til de små og mindre byer. Det skal vi prøve på, at få løst fra Landsstyret.
 
Og jeg skal allerede udtale, at Johan Lund-Olsen fra Inuit Ataqatigiits forslag og debatten af det, så har jeg præciseret, at Hjemmestyret kan komme med en ny realkreditlignende ordning, som ikke er lige som boligstøtte. Og med hensyn til de krav i forbindelse med ansøgningen om lån, og at man har sådan nogle stramme krav fra pengeinstitutterne, hvor enkelte personer ikke får meget stor gæld til enkelte pengeinstitutterne, det skal man også være opmærksom på.
 
Og med disse bemærkninger siger jeg tak for de allerede faldne bemærkninger og selvfølgelig med hensyn til de forskellige spørgsmål, der blev stillet, så vil disse blive givet klare oplysninger til via udvalget. Og nogle af dem er allerede besvaret i denne meget omfattende redegørelse.
 
Og jeg skal meddele over for Landstinget, at når vi er færdig med den daværende punkt, så skal vi i gang med afstemning, og at de så kommer tilbage til deres pladser.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit.
 
  Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Det bliver ganske kort eller drøftelsen af nærværende debat og de ting, som partierne har fremført - nye ordninger, smidiggørelse, indgåelse af aftale med kommunerne, at kommunerne skal have større ansvar og bedre projektering og kommunernes medvirken og bedre planlægning vedrørende islægsområderne, hvorfor jeg også har fremlagt et punkt den 24. marts og når vi så tænker på en nyordning, så burde man også have tænkt på det under mit forslag, så kan man ikke lade dette - der kan partierne ikke tillade sig, at være dette overhørig.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed er vi nu færdig med behandlingen af redegørelse for anlægs- og renoveringsfonden. Og det næste, vi skal behandle er punkt 42 og vi kommer til at have nogle afstemninger, hvorfor jeg gerne vil anmode Landstingets medlemmer om, at indfinde sig.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 17:23.
 
 
Punkt 42
 
 
Forslag til landstingsbeslutning til Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
(2. behandling)
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og der var enighed om det i 1.behandlingen og alle støttede den, at den skulle videre til 2.behandling og vi venter lige på, at de indfinder sig på deres pladser.
 
De, der går ind for, at en går videre i den foreliggende form til 2.behandlingen bedes rejse sig.
 
"20"
 
Er der nogen, der stemmer imod?
 
"0"
 
Det er ikke tilfældet. Og vi er så færdige med behandlingen af punkt 42 og vi går videre til næste punkt. Og det er punkt 26.
 
Er der nogen, der ønsker at få ordet. Asii Chemnitz Narup.
 
 
 
 
 
 
 
22. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 17:23.
 
 
Punkt 26
 
 

Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

(Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed)
(3. behandling)
 
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Landsstyremedlem for Familier og Sundhed skriver den 28. marts til Landstingets Udvalg for Familier og Sundhed:
 
"Og barnet har også rettigheder, og at man også skal elske det. Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at man skal beskytte børnene på den bedste måde og vi mener også, at vi voksne også samlet har et medansvar for opfyldelsen af det som forældre og som familie. Og som dem, der arbejder med børn og som medlemmer i samfundet.
 
Da landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, som vi snart til at gå ind for det, det viser også, at vi også skal støtte det, hvorfor Inuit Ataqatigiit efter en nøje gennemgang af forordningen, så har vi kommet med ændringsforslag i forbindelse med 3.behandlingen og der var så 12 ændringsforslag, hvor der var to ændringsforslag til en paragraf. 5 af dem har udgangspunkt i, at Landstingets Familie og Sundhedsudvalg enstemmigt har afgivet en betænkning, som er blevet fremlagt.
 
Resten af ændringsforslagene - 7 af dem, dem har Inuit Ataqatigiit kommet med en mindretalsudtalelse om, sammen med Demokraterne. De enkelte ændringsforslag vil jeg lige kort kommentere.
 
Det er §2 stk. 3 har vi stillet et forslag til lige som vi også har været til §6 stk. 1, hvor vi også har ønsket, at vi skal tilføje socialfunktionsevne, også fordi vi ser, at vi skal se barnet som en helhed, også ud fra nærværende forordning. Det er meget vigtigt synes vi, at man tager udgangspunkt i alle barnets behov. Det er også hensigtsmæssigt, fordi vi synes, at det er vigtigt med nærværende lov - forordningsforslag, at man så tager udgangspunkt i barnets behov, hvorfor vi også har ønsket denne tilføjelse.
 
Med hensyn til §5 stk. 2 er vi også kommet med et forslag til et ændringsforslag. Og det har vi også flere gange sagt, at politiet i forbindelse med deres arbejde, når de så møder børn i nød, at de får underretningspligt over for de sociale myndigheder, hvor vi mener, at politiet bør have en udvidet indberetningspligt og hvor vi også var inde på, at Landsstyret bør indgå i nogle forhandlinger med Rigsmyndighederne, idet politimyndighederne til stadighed hører under den danske regering, og at ressortområdet ikke er overtaget af Grønland endnu.
 
Politiet er af yderste vigtighed, fordi det netop er dem, der møder og følger godt med børn, der har det dårligt og det har så også betydning i, at de forskellige uddannelsesområder også får et samarbejde til barnets bedste. Og det betyder så også, at man i forbindelse med arbejdet med børn også inddrager politiet.
 
Med hensyn til §7 stk. 2, der har vi lagt vægt på, at barnets familie, dem skal man også se på og at man også ser på barnets families ressourcer og det stemmer også overens med FN's konvention om barnets rettigheder, som vi også har ratificeret. Ikke mindst passer den ind til vores kultur, fordi familieskab er også af vigtighed og man lægger også stor vægt på familieskabet og det bør man også kunne se ud af lovgivningen.
 
Og det, at sætte familielivet på højt kurs, det burde også fremmes lovgivningsmæssigt. Med hensyn til §10 stk. 1, her tænker vi så kommunalbestyrelserne, hvor man uden at man anbringer børnene uden for hjemmet uden samtykke. Sådant et skridt er et meget alvorligt skridt, hvorfor vi mener, at når børnene har fået så dårlige forhold, således at deres udvikling er i fare, har lidt skade og når man så ikke længere har mulighed for at hjælpe dem, at man så bliver nødt til at anbringe uden for hjemmet. Og vi må have et ansvar - et klart ansvar, hvorfor man klart skal have en formulering, hvor det er kommunalbestyrelsens ansvar.
 
Det er meget betænkeligt, at der er mange børn, der er omsorgssvigtet og her er der jo - her lod man som om man ikke bemærker det og for at vende det, så vil vi gøre det ved, at pålægge kommunalbestyrelsen et klart ansvar.
 
Og med hensyn til §18 stk. 1 har vi også flere gange drøftet her og her er det de professionelle plejefamilier, der er tale om. Vi mener, at dem, der anbringes der skal ikke være børn, som er alvorligt omsorgsvigtede og dermed også får behov for en omfattende behandling.
 
Dem, der har denne behandlingsbehov, der er det mere passende, at de bliver anbragt på døgninstitutioner og derfor med hensyn til de professionelle plejefamilier, så bør de varetage eller tage sig af børn, der ikke har for store problemer.
 
Og så med hensyn til §21 stk. 1, der har vi også et ændringsforslag, fordi vi gerne vil sikre, at plejeforældrene kan tilbydes kurser og løbende supervision. Og dette tilbud, såfremt man så ikke tager det med, så synes jeg, at man kommer til at sidde dette overhørigt, fordi plejefamilierne har behov for støtte og hjælp. Og vi ved, at når man anbringer børn, som har stort hjælp og behov og når de kommunale sociale forvaltninger ikke har kræfter til at støtte plejefamilierne, så har plejefamilierne ikke længere har kræfter til at hjælpe dem. Og det betyder så, at man så må anbringe barnet et andet sted. Og såfremt vi skal give plejefamilierne gode kår, så må vi tilbyde dem kurser og løbende supervision. Kun gennem ved at gøre det på den måde, så kan vi på den bedste måde støtte vores børn.
 
Vi har yderligere stillet et forslag om, at Landsstyret skal tilbyde kurser og at man så også, at Landsstyret også giver dem mulighed for at man også giver fuld eller delvis betaling.
 
Og med hensyn til §28, der har vi to ændringsforslag. Først har vi lagt vægt på, at beslutningstagerne er dem, der er det kommunalbestyrelsen. Vi synes, at det er helt på sin plads også fra i henhold til Hjemmestyrets lovkontors vejledning, så vil man kunne formulere loven på denne måde. Og derudover samme sted, så har vi også lagt vægt på, at præcisere, hvordan det centrale børnesagkyndige udvalg, hvad for en bemyndigelse, de får. De får og de får også et stort ansvar, hvorfor vi synes, at det er på sin plads, at de får en klar formulering. Det skal jo ikke være sådan, at når man først læser forordningens bemærkninger.
 
Til §29 har vi også kommet med et ændringsforslag og det drejer sig om hjemsendelse af børn, hvor fordi kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en hjemsendelse ikke kan ske, uden samtykke fra forældrene. Det er også et meget ansvarligt og stort ansvar, der er. Fordi når det så sker, så vil man også kunne beskytte pågældende barn, men også forældrene med den affattelse, vi har foreslået.
 
Og vi har også en helt ny paragraf, som vi har foreslået. Og hvor vi foreslår, at der oprettes et videnscenter, hvor vi ønsker, at der skal være en særskilt bestemmelse herom. Vi ved, at man allerede for nogle år siden allerede gennem Finansloven har givet bevilling og såfremt vi skal beskytte det, så må vi også kunne affatte i loven.
 
Og med hensyn §41 stk. 1, den har vi også kommet med et ændringsforslag til. Og her skal man bemærke, at landstingsforordning, som vi snart godkender, at den så først træder i kraft den 1. januar 2004.
 
Og i forbindelse med 2.behandlingen og 1.behandlingen har vi også diskuteret det og en af de primære begrundelser er dobbelt. For det første er det kommunalbestyrelserne og socialforvaltningen, de skal forberedes til, at denne lovgivning og mindst i løbet af de 6-7 måneder, der er, så kan man den bedste forberedelse for kommunerne og socialforvaltningerne.
 
Man ved også, at professionelle plejefamilier og om hvilke vilkår de skal have, der har man ikke truffet beslutning om og det er det, der skal forhandles om. Og hvorfor det vi har foreslået, at loven først træder i kraft den 1. januar 2004.
 
I dag - netop i dag i formiddags, så har Landstingets Sundheds og Familieudvalg været på en meget interessant besøg, hvor vi var inde på psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital, hvor vi var inde på det store behov, der er for psykiatrisk behandling for de unge, også fordi der bliver flere og flere psykisk syge unge i Grønland. Og her blev det meget klart meldt, at såfremt eller man undersøger de unges tilstand meget nøje og hvorefter man efter en afdækning kan planlægge den bedste behandling.
 
Men når de så skal hjem, så er de enkelte kommuners tilbud til disse, de er så lille, hvorfor vi som vi  plejer at sige her, at de enkelte sociale forvaltninger, de bør styrkes i stor udstrækning og det har vi endnu engang fået dokumenteret i dag, hvorfor vi endnu engang vil sige, at man - det vil være bedst, at loven først træder i kraft pr. 1. januar 2004. Og en god forberedelse, det lægger vi vægt på. 
 
Med hensyn til disse ændringsforslag og dem vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
 
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne
Tak. Med hensyn til forslag til landstingsbeslutning om hjælp til børn og unge og vores mindretalsudtalelse, som også blev nævnt for kort tid siden, den har vi også deltaget i fra Demokraterne.
 
Med hensyn til §2 mht. at barnet får støtte, så er det også, at det skal være fysisk og psykisk handicappet, vil vi gerne have med i vort ændringsforslag. At der er tale om socialfunktionsevne. Det vil sige, at man får et barn så skal man ikke afgive hjælp til kun en del af det. Det er så det hele barn, der skal ydes støtte til. Derfor vil vi gerne have benævnelsen: socialfunktionsevne.
 
med hensyn til §5 stk. 2, at politiet også bliver taget med. Det har vi fremsat som et ændringsforslag, selvom vi ikke har noget, at skulle have sagt over for politiet. Men i fremtiden til vores kommende selvstyre, det kan måske eventuelt også være et af skridtene frem, fordi vi er vidende om, at uanset om det er nat eller dag så hvor stort omfang politiet ser på børn, der er udsat for vold eller er omsorgssvigtede.
 
Med hensyn til §7. Og så er det familien og omgivelserne. Her er det familien, børn og unge. Så vil jeg også gerne have, at det er den nære familie, man også medtager, fordi i vores tankegang, så er vi også i nær familie med vores nære familie.
 
Med hensyn til §10 stk. 1. AT det ikke kun er en rettighed for kommunalbestyrelsen, men også en forpligtelse. Det er det, vi er ude efter.
 
Og jeg går så videre til §18. Og i vores ændringsforslag så sagde vi, at man fjerner ordet: hårdt og ændrer til et andet ord. Det vil sige, at når der er tale om en professionel plejefamilie, hvis der har været et vidtgående fysisk og psykisk handicap og hvis det er svært fysisk og psykisk handicappet og hvis de skal tage imod, så kan et hjem ikke klare det, uanset hvor forberedt de er, fordi der er behov for en døgnpasning af dette barn. Det vil sige, at dette barn vil endnu engang blive udsat for omsorgssvigt ved at blive flyttet til næste plejefamilie.
 
Og den næste bliver så træt af det, så ser vi helst, at det bliver sat ind på en døgninstitution med uddannet personale og får en god omsorg. Og her er det jo ikke kun barnet, men også plejefamilierne og kommende familie, at vi kan ikke give dem en sag, som de ikke kan magte, fordi det er et meget svært handicappet barn. Og når og hvis en familie skal se, at det barn, jeg passer, den kan jeg ikke klare og dette barn, som jeg har i pleje hos os, det må jeg også overlade til en døgninstitution. Det må være meget svært for en plejefamilie.
 
Med hensyn til §21. Med hensyn til kursus og så er det også disse plejeforældre, at de får en pligt til at få en kursus og løbende supervision og ikke kun som en rettighed, men de får et tilbud.
 
Og med hensyn til §28 med hensyn til hjemsendelse, at det er den centrale barnets sagkyndige udvalg og dette udvalg får en myndighed. Det er det, vi har ønsket.
 
Og jeg går så videre til §36. At Landsstyret opretter et videnscenter og om børn og unges vilkår. Det er så også vores ændring - §41. At denne landstingsforordning i vores ændringsforslag, hvis denne bliver - hvis vores ændringsforslag bliver medtaget, så vil det være meget godt, at den først træder i kraft den 1. januar 2004. Det er så vores forslag.
 
Fordi der er mange mål, som vi skal opnå. Plejeforældrene skal der afholdes kurser for og så skal der også igangsættes forhandlinger om, hvor meget løn de skal have gennem PIP. Der skal gennemføres kurser med hensyn til de allerede sociale personale hos kommunerne. Vi ved jo godt hvor stor mangel af sådanne sociale medarbejdere. Og hvis denne forordning skal have en god afsat, så bør vi have flere uddannede socialmedarbejdere, fordi vi ved, at de kommunale, sociale medarbejdere har jo næsten ikke tid til at have arbejde, fordi de alt for meget administrativt arbejde. Og jeg håber så på , at jeg kan komme med mere. Og indtil videre tak.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Landsstyremedlem for Familier og Sundhed.
 
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Jeg siger tak til de bemærkninger, der er faldet. Og med hensyn til Landstingsforordning om forslaget om hjælp til børn og unge, den har været en omfattende drøftelse i forbindelse med det og det forrige Landsting og Landsstyre har
påbegyndt denne opgave og det er også blevet bearbejdet meget omhyggeligt, hvor man også har taget udgangspunkt i udvalgets ønsker.
 
Og så i udvalget, der mener jeg også, at en masse spørgsmål er blevet besvaret fra mit direktorat og vi har kunnet indgå et kompromis med hensyn til ændringsforslagene. Selvfølgelig er nogle af kravene ikke kunnet imødekommet, idet vi mener, at ved lovgivning, der er de allerede omfattet, fordi nærværende forordning er meget omfattende og den indeholder en hel del af de allerede nævnte ændringsforslag og lovgivningen her er også udarbejdet for at beskytte børnene.
 
Og det er jo dem, der skal beskyttes. Og at vi så kan eller forordningen er tilpasset, således at man beskytter barnet og derfor er det også glædeligt, at alle er beskyttet, også med hensyn til børnene, især ved nærværende når vi så går ind for det, så vil beskyttelsen af børnene blive endnu større. Man er også åben over for, at man kan blive passet hos familie eller hos andre.
 
Derfor er der ved nærværende lovgivning og den åbning, der er, den er meget omfattende, fordi den omfatter en masse ting med henblik på at beskytte barnet og vi må også kunne takke udvalget, fordi de har påpeget en masse ting. Lige som direktoratet også har prøvet at besvare de mange, stillede spørgsmål. Og derfor ønsker jeg, at vi her i forbindelse med 3.behandlingen bliver vedtaget.
 
Og med disse korte bemærkninger indstiller jeg, at man vedtager loven.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen for en kort bemærkning.
 
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vedrørende forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, der vil jeg fra Kandidatforbundets side henvise til mine bemærkninger der, hvor mindretallet i udvalget, nemlig Inuit Ataqatigiit og Demokraterne og der vil jeg stemme for deres ændringsforslaget og støtter dem fuldt ud, men kun med hensyn til §5 stk. 2, hvor der er sidste sætning, som vedrører, at politiets pligt til at underrette de sociale myndigheder, når politiet bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp, og at Landsstyret indgår forhandlinger med staten herom.
 
Og i forbindelse med lovgivningen, den er jeg lidt betænkelig ved, idet for  det første, fordi, det der vedrører politiet, som nogle allerede har været inde på, så har vi endnu ikke denne ressortområde. Og det er kun det, jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg gerne vil meddele, at jeg vil stemme med mindretallet.
 
Og til slut vil jeg også nævne, at jeg er meget ærgerlig over med hensyn til hjælp til børn og unge og for at beskytte dem på den bedst mulige måde, at spørgsmålet om familiebehandlingssted, at man så ikke kom nærmere ind på det. Det synes jeg er meget ærgerligt.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste, der får ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
 
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit
Jeg nævnte Inuit Ataqatigiits ændringsforslag og jeg skal lige kommentere dem på den måde. Som jeg før har været inde på, så er vores 5 ændringsforslag, det drejer sig om landstingets Familie og Sundhedsudvalg, som i enighed har fremstillet, hvorfor vi i Inuit Ataqatigiit ellers havde regnet med, at udvalget ville komme med en tillægsbetænkning. Men det har koalitionspartierne ikke fundet nødvendigt. Og det er beklageligt, fordi det er demokratiet, der har lidt nederlag.
 
Det må siges, at demokratiet er kommet i baggrunden, når man forhandler som modparter, og ligesom at man lukker af for at kunne forhandle. Vi vil gerne undskylde over for børn og unge, idet lovgiverne ikke har vilje til at komme i forståelse med hinanden. Det er vi kede af. Tillid og det har ikke kun rod i smukke rod. Det, at man har tillid, det har også rod i vores egen måde at agere på, ikke mindst i børns og unges verden.
 
I Inuit Ataqatigiit havde vi til det sidste håbet, at Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, at vi ville kunne gå ind for den i enighed, men det er desværre ikke tilfældet. Inuit Ataqatigiits ændringsforslag, som vi har fremsat, vi stemmer for vores ændringsforslag og vi kan med det samme se, at vi vil få et mindretal, nemlig det, vi så skal stemme for anden gang er om loven skal vedtages, så ved vi godt, at der i den en masse ting, som vi synes er støtteværdige, men desværre så er det mest støtteværdige, vi kommer til at tabe.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
 
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Der blev sagt, at nogle af ændringsforslagene allerede er her, så vil jeg gerne spørge, hvor? Selvfølgelig fremsætter man ikke ændringsforslag, især omkring børn og unge, at det skal være så god som muligt, at man skal opnå det bedste, så har vi fremsat nogle gratis ændringsforslag.
 
Og hvis I vil være med til, at man kan gøre denne forordning endnu bedre, så gå ind for dem. Vi har stadigvæk flere minutters mulighed.
 
Selvfølgelig med ændringsforslagene, dem vil vi gå ind for selvfølgelig. Men Landsstyrets ændringsforslag, dem vil vi ikke stemme for eller imod, fordi vi er vidende om fra Demokraterne, at den vil starte haltende og det vil vi ikke opnå. Vi vil helst opnå, at den afventes til 1. januar og indeholder disse ændringsforslag så vil være mest egnet. Tak.
 
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed går vi så over til afstemning.
 
Et mindretal i Landstingets Familie og Sundhedsudvalg, bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har fremsat ændringsforslag til 3.behandlingen og der stemmes nu om mindretallets ændringsforslag.
 
De, der stemmer for mindretallets ændringsforslag bedes rejse sig.
 
"12"
 
for. De, der stemmer imod mindretallets ændringsforslag bedes rejse sig.
 
"15"
 
imod. Er der nogen, der undlod at stemme?
 
"0"
 
og nu stemmes der om forslaget i dets nu forelæggende form. De, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.
 
"23"
 
for. Er der nogen, der er imod?
 
"0"
 
Nej. Er der nogen, der undlod at stemme?
 
"4"
 
Og dermed er dagsordenspunkt 26 færdigbehandlet.
 
Og dermed er Landsstyrets forslag vedtaget.
 
Og nu går vi så over til dagsordenspunkt:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 18:00.
 
 
Punkt 27
 
 
Forslag til landstingsforordning om offentlig pension.
(Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed)
(3. behandling)
 
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
Jeg beklager, at formuleringen i mit svar til Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit har vist sig ikke at juridisk holdbar.
 
Med hensyn til spørgsmålet om menneskerettighederne, så må det bemærkes, at de forskellige konventioner indeholder meget bredt formulerede bestemmelser og principper, som kan være genstand for forskellige juridiske udlægninger.
 
Det er for Landsstyret væsentligt, at man ikke i sin alderdom afskæres fra pensionsydelser på grund af ægtefællens indkomstforhold og dermed bliver henvist til forsørgelse fra ægtefællens side.
 
Et sådant afhængighedsforhold vil af mange kunne opfattes som uværdigt, ikke mindst for ægtefæller, som i hele deres arbejdsliv har haft indtægt og derfor i større eller mindre omfang har været uafhængighed af penge eller anden forsørgelse af ægtefællen.
 
Det skal afslutningsvis tilføjes, at Landsstyret ikke mener, at der er bestemte konventioner eller artikler heri, som skulle være overtrådt med den gældende lovgivning.
Landsstyret finder dog samtidig, at det har en betydning, at man også er opmærksom på principperne i de internationale konventioner, og at man i den nationale lovgivning måske går videre end det nødvendigvis er påkrævet i henhold til de forskellige konventioner.
 
Man bør således ikke blot tilstræbe, at lovgivningen følger de minimumsstandarder, som fastsættes i konventionerne.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
 
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Landsstyremedlem for Familie og Sundhed skriver den 28.marts til Landstingets Udvalg for Familie og Sundhed, at Landsstyret mener, at det strider mod menneskerettighederne, at ældre mennesker, som i hele deres liv har haft egen indtægt fratages denne mulighed som pensionister.
 
Inuit Ataqatigiit har bedt Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed om konkrete henvisning til den eller de relevante menneskerettighedskonventioner med angivelse af hvilke bestemmelser, Landsstyret anser for overtrådt.
 
Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed henviser i sit svar til artikel 12 og artikel 13 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt til artikel 5 og artikel 7 i tillægsprotokol nummer 7 af den 22. november 1984.
 
Inuit Ataqatigiit har bedt Landtingets Bureau om gennemgang af de nævnte artikler. Vedrørende artikel 12 omhandler retten til at indgå ægteskab. Og denne artikel forklares af juridiske eksperter således. Og jeg citerer:
 
"Retten til at stifte familie er ikke en social, økonomisk rettighed i den forstand, at det kan pålægges en stat at sørge for familiens grundlag, såsom bolig, opretholdelse af levestandard etc."
 
Artikel 13 omhandler retten til effektive retsmidler og har slet ingen sammenhæng med ægtefællers pensionsforhold.
 
Den 7. tillægsprotokols artikel 5 omhandler ægtefællers lige rettigheder. Der er tale om en privatretlig regel.
 
Artikel 7 omhandler den 7. protokols forhold til konventionen og har slet ingen sammenhæng med ægtefællers pensionsforhold.
 
Konklusion: Ingen af de anførte artikler forpligter Grønlands Hjemmestyre til at tildele pension til en borger, hvis ægtefælle har en indkomst, der er tilstrækkelig til at forsørge den pågældende.
 
Landsstyremedlemmet for Familie og Sundheds omfattelse af, at det er - citat:
 
"stridende mod menneskerettighederne, at ældre mennesker, som hele deres liv har haft egen indtægt, skal fratages denne mulighed som pensionister" Citat slut. Det synes så således at hvile på et fejlagtigt grundlang.
 
Og Landsstyremedlemmets bemærkninger om, at Landsstyret har - citat starter:
 
"Fremsat dette forslag til ændring, så lovgivningen bringes i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, Grønland har." Citat slut.
 
Det synes endvidere egnet til at give Landstinget et fejlagtigt og misvisende indtryk af, at den gældende pensionslovgivning strider mod de artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvortil Landsstyremedlemmet har henvist.
 
Inuit Ataqatigiit regner med og med de bemærkninger og de fremstillinger, at vedrørende så tilbageviser disse bemærkninger.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Jeg skal spørge om der er yderligere bemærkninger. Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
 
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg havde ellers ventet på, om Landsstyret måske ville tilbagetage sine bemærkninger, fordi det kunne man ellers gøre i henhold til vores forretningsorden, men jeg bemærker, at Landsstyremedlemmet ikke vil imødekomme vores anmodning.
 
Og jeg forstår så, at hun anmoder om at få ordet, hvorfor jeg lige vil trække mig lidt tilbage.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.
 
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
I min bemærkning så bør det kunne forstås sådan, at jeg har tilbagevist mine ord. Det bør forstås på den måde.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
 
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Det får vi at vide om vi kan tage det til efterretning. Men desværre i dag, så har vi fra Hjemmestyrets informationsafdeling fået en berigtigelse. Og her blev det nævnt, at Landsstyrets formandskab, det står der, der i bemærkningerne, hvor der er flere jurister der ikke er enige om det. Og vi mener ikke, at der er uenighed om det, fordi Landstingets Bureau har givet de konkrete informationer, der vedrører dette punkt.
 
Men fra den meddelelse fra Tusagassiivik, er det blevet nævnt, at Landsstyret ønsker at komme med en berigtigelse og siger, at det ikke er korrekt, hvad vi har sagt i Qanorooq i går.
 
Og jeg skal derfor spørge Landsstyreformanden om - nu da Landsstyremedlemmet har trukket sine bemærkninger tilbage, om Landsstyremedlemmet så også vil trække denne meddelelse tilbage.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyreformanden.
 
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Det der er blevet nævnt i Qanorooq i går, det har jeg først set nu og efter Formandskabets møde, det har jeg så fået underretning fra Landstingsformanden. Og jeg har ikke villet gøre noget som helst til hinder for Ombudsmandens arbejde. Og det har slet ikke været vores hensigt fra Landsstyrets side.
 
Og jeg har derfor ikke nogen indrømmelser om, at jeg har begået en fejl og jeg har heller ikke fået nogen skriftlig henvendelse og jeg har ikke fået nogen direkte henvendelser og jeg har heller ikke fremsendt, som jeg har underskrevet. Tak.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
 
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Ja, Landsstyreformanden skal jeg komme med en meddelelse til. At ud fra oppositionens henvendelse så har vi også skrevet et brev til Formandskabet, at den sag, du rører, hvor man så også meddeler overfor Landsstyret, at det er en fejl, den har du selv bedt om at få fra Landstingsformanden, at den så bliver udsat, således at den først bliver behandlet til efteråret.
 
Denne sag er nu videregivet til Landsstyreformanden for tredje gang, fordi vi ønsker at arbejde efter loven og på en ordentlig måde.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den omtalte lovgivning er udsat til efteråret, det har Landstinget allerede vedtaget og så er det Landsstyreformanden.
 
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Det er tjenestemandsloven i forbindelse med 1.behandlingen, så var der et enigt udvalg, der støttede den, også i forbindelse med - så støttede den også i - og først da vi erfarede det, så i går, så har vi så undersøgt det med, at man så har anset Ombudsmandens bemærkninger som et problem.
 
Og vi synes ikke, at vi bør finde en løsning i henhold til det. Og jeg skal også nævne, at jeg ikke vil være en hindring for lovgiverne. Og først har erfaret, da Landstingsformanden nævnte det overfor mig i går.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og jeg vil ønske, at nærværende spørgsmål, som allerede er udsat til efterårssamlingen, og at vi så vender tilbage til nærværende punkt 27 og at man også kommer med bemærkninger herom.
 
Og så er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.
 
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Siumut.
Med henvisning til mine bemærkninger, så ønsker jeg på vegne af Landsstyret, at punkt 27 bliver vedtaget i forbindelse med 3.behandlingen.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste, der har bedt om at få ordet, det er Per Berthelsen, Demokraterne.
 
Per Berthelsen, Demokraterne.
Ja, det er korrekt, at der er sket en udsættelse, men i pressemeddelelsen, så vil man overhovedet ikke erkende noget som helst. Det så sagt, at det overhovedet ikke har været hensigten, at afgive ukorrekte eller fejlagtige oplysninger til Landstinget, men det er jo det, der er sket.
 
Og ud fra det med hensyn til den pressemeddelelse, så ønsker vi, at Landsstyreformanden trækker den tilbage.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Landsstyreformanden.
 
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Ja, vi sagde for en orientering om fejltagelsen og om, hvad problemet er. Og hvis der har været nogle - hvis det var tilgået til mig, så kan jeg ellers få den trukket tilbage. Men jeg har ikke fået nogen orientering om, at jeg har arbejdet uden hensigt med at lave en fejltagelse og vil heller ikke nogen hindringer. Og derfor fastholder jeg denne pressemeddelelse. Tak.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ja, nu er det punkt 27, vi skal have en afstemning om eller vi forbereder os til afstemning.
 
Og den næste, der får ordet er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
 
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Og her det, der er sket eller at den anden meddelelse i forbindelse med pressemeddelelsen. Det, der vedrører det andet i pressemeddelelsen, det er, at det er et nyt forslag til tjenestemandslovgivningen, som lige netop er blevet foreslået siden efterårssamlingen. Så har der været fremsat ukorrekte oplysninger over for os i Landstinget.
 
Og her efter 2.behandlingen og efter denne dag, så da det kunne dokumenteres skriftligt, så har vi anmodet om fra Inuit Ataqatigiit, at de oplysninger, der er i forbindelse med den lovgivning, at den bliver udsat til efterårssamlingen, således at vi I får en mulighed for at rette op på de fejltagelser I har taget. Selvom vi Landsting med hensyn til de oplysninger fra Landsstyret ellers burde være korrekte og sande, fordi vi fandt det vigtigt, at der er en god og tillidsforhold mellem Landsstyret og Ombudsmanden.
 
Derfor ønsker vi, at fejltagelserne bliver rettet, men hvis man ikke har forstået det, det er så noget andet. Jeg skal endnu engang udtale, at forslaget er udsat og ikke er til dagsordenspunktbehandling.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Det er punkt 27, vi behandler. Så er det  Landsstyreformanden.
 
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Ja, hvis der havde været noget, der var helt galt, hvorfor har Lovudvalget ikke indkaldt mig til samråd? Og om, hvad det er for nogle fejltagelser og hvad der er galt, også fordi man direkte kan have et samråd med Landsstyret.
 
Men der er overhovedet ikke kommet nogen indkaldelse på nogen måde. Og først så har jeg først hørt den, da den har været behandlet i Landstingets Formandskab.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Aqqaluk Lynge for en kort bemærkning.
 
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
I henhold til Landstingslov om Landsstyremedlemmers ansvarlighed, det er ikke kun de enkelte Landsstyremedlmmer, der er også tale om Landsstyreformanden. Og når vi læser §6 og punkt 2, så står der:
 
"Såfremt et medlem af Landsstyret giver Landstinget urigtige eller vildledende oplysninger, så kan der meddeles mistillidsvotum."
 
Med hensyn til sagen omkring tjenestemand og det, som Landsstyreformanden nævnte. Denne sag afventer og vi skal behandle den. Og den skal nok blive behandlet og vende tilbage til i henhold til Landstingets forretningsorden.
 
Derfor med hensyn til, at pressen, så skal Landsstyret ikke afgive sådanne nogle oplysninger for sjov, når det er af sådan en vigtighed. Derfor takker vi, at Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed ærligt har trukket sine ord og trækker dem tilbage. Tak og det er noget, der skal forfølges. Og derfor skal vi ikke gøre noget mere fra Inuit Ataqatigiit og Demokraterne og Kandidatforbundet.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste, der har bedet om ordet, det er Jens Napaattooq, Siumut.
 
Jens Napaattooq, Siumut.
I henhold til vores forretningsorden, så skal vi, så bliver der henvist til de forskellige dagsordenspunkter og nogle gange så bruger man også nogen brugt og siger, at man ikke burde have brugt de samme bemærkninger eller noget i hensyn til det.
 
Og derfor vil der så med hensyn til behandlingen af punkt 27, så henviser man til punkt 11 og den har allerede været behandlet - 1.- og 2.behandlet, hvor man også har været tilfredse med de forskellige høringer med mere.
 
Og som partierne også har bemærket, og som Rigsombudsmanden og Landstingets Ombudsmand også har været opmærksom på de forskellige ting, der skal afdækkes og selvom det så er klart, at den er udsat til efteråret, så blander man den med punkt 27.
 
Og man skal være sikker på her i vores Landstingsarbejde nu, det er, at samfundet følger med i vores politiske arbejde og når det så følger det på den måde, så er man så også vidende om, at forhaling af tingene og nedgøring og at man forvirrer - det betyder så, at man så også forhaler sagerne. Det kan man se.
 
Man kan også sige, at når man så har haft en politisk valgkamp og lige som også trækker de forslag tilbage og i forbindelse med, at man trækker dem tilbage, så går man ikke længere efter sine politiske mål. Man prøver på at forhindre hinanden. Og alle disse forhindringer og kritik, det er befolkningen træt af, man skal undlade, at splitte partierne og vi må prioritere, at arbejde for befolkningens bedste.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Anthon Frederiksen for en kort bemærkning.
 
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det er politiske arbejde, som oppositionen også har rettighed til, det bør koalitionen også kunne forstå og det er oppositionen er jo netop det, som også skal holde øje med, at koalitionen - når koalitionen foretager nogle eller laver nogle fejl, så skal oppositionen gøre opmærksom på det. Det er ikke blot for at kritisere. Det bør man have indgående forståelse for.
 
Vi har også en forpligtelse, som opposition og i henhold til vores forpligtelse arbejder vi. Og man skal ikke prøve på, at sætte en begrænsning for, hvem der skal sige hvad og hvornår. Og vi har alle sammen rettigheder og vi arbejder også efter denne hensigt, som Landsstyrekoalitionen også bør have en forståelse for og respekterer.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så Landsstyreformanden for en kort bemærkning.
 
Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.
Tak. Fra lovudvalget har jeg ikke modtaget et brev. Såfremt jeg havde fået et brev, at jeg har kommet med forkerte oplysninger, så vil jeg have sagt det.
 
Men man ikke stilet et brev til mig. Og jeg har heller ikke modtaget det.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Per Berthelsen, Demokraterne.
 
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Inuit Ataqatigiits gruppeformand har allerede sagt det meget klart, at Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed i henhold til sin anmodning har trukket sine bemærkninger tilbage og det accepterer vi. Men til trods herfor så er det Jens Napaattooqs bemærkninger, som vi synes er så nedgørende. Denne fremgangsmåde er ud fra den rettighed, vi har som opposition og det er lige som, om man prøver på, at holde den nede.
 
Og det vil man på ingen måde acceptere fra os.
 
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Men debatten er slut her og nu. Og vi skal til at have en afstemning.
 
Der er ikke kommet nogen ændringsforslag vedrørende punkt 27, hverken fra Landsstyret eller fra Landstinget.
 
Og derfor har man så i forbindelse med 2.behandlingen gået ind for, at den skulle fremgå til 3.behandling i den foreliggende form.
 
Og de, der går ind for den her ved 3.behandlingen bedes rejse sig.
 
"16"
 
Er gået ind for det. Jeg vil anmode dem, der går i mod eller stemmer imod om at rejse sig.
 
"11"
 
Jeg vil  anmode dem, der har undladt at stemme om at rejse sig.
 
"0"
 
Ingen. Og dermed er et flertal, der har vedtaget punkt 27, som er forslag til Landstingsforordning om offentlig pension.
 
Og det var så det sidste punkt, vi har behandlet, hvorfor jeg vil udnytte situationen og sige tak for et godt samarbejde, også til vores medarbejdere vil jeg også gerne sige tak, også til pressen, fordi den også har givet befolkningen i stand til at følge med, ligesom jeg også takker Rigsombudsmanden.
 
Og dermed skal vi nu have en afslutning på nærværende samling, da det jo er forår og vi er på vej mod sommeren, hvorfor jeg vil ønske Jer et godt forår og  en god sommer, ligesom jeg også ønsker alle tilhørerne. Og dermed er mødet slut for i dag.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ullut ataatsimiiffiusut 23,-at, sisamanngorneq 10. april 2003, nal. 13:00-18:00.
 
Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
 
 
Immikkoortoq 2
 
 
Oqaluuserisassanut nassuiaat.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ataatsimiinneq ammarpoq ullumikkut ulloq ataatsimiiffitta upernaaq manna kingullersarissavaa. Inatsisartut qinnuigissavakka issivimminnut ingeqqullugit taaseqattaartussaavugut.
 
Siullermik ullormut oqaluuserisassani nassuiaammi oqaatigissavara upernaakkut ataatsimiinnermi matumani ullormi matumani ataatsimiinnermi immikkoortut ippassaq angumerineqanngitsut 16, 29 aamma 42 ullumi ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqarput. Aamma immikkoortoq 126 siunnersuisoqatigiinni nævnini ilaasortassanik sinniisussanik qinersineq oqaluuserineqassaaq. Immikkoortoq taanna ulloq 7. marts 2003-mi ataatsimiinnermi oqaluuserineqartussaagaluarpoq.
 
Immikkoortoq 44. Namminersornerullutik Oqartussat Namminersornerullutik Oqartussani obligationit atorlugit pisariaqartitsineq malillugu aningaasaatinik pissarsiniutaasunik peqalernissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuut Naalakkersuisut periarfissanik misissuiumallutik neriorsuiumallutik iluarisimaarlugu siunnersuut siunnersuuteqartup atorunnaarsippaa.
 
Taavalu Inatsisartuni ilaasortat Marie Fleischer aammalu Inatsisartunut Ilaasortaq Palle Christiansen tamarmik Demokratineersut ullumi ataatsimiinnermi peqquteqavillutik najuussinnaanngillat. Taamaammat Inatsisartut siulittaasuat uanga aamma Inatsisartut siulittaasup tullia Isak Davidsen aqqutigalugu taasinerni oqimaaqatigiissitsisoqarpoq clearingimik taaneqartartumik tamannalu unneqqarissumik atorneqartarnissaa aamma taamaalillugu atussavarput. Taamaalilluta uagut ullumikkut taasinermi marluulluta peqataassassannginnerput nalunaarutigissavara.
 
Taavalu immikkoortoq 2 pillugu Per Rosing-Petersen Siumut oqaaseqarumavoq.
 
Per Rosing-Petersen, Siumut.
Per Rosing-Petersen naatsukullammik. Tassa immikkoortoq 44-mut atatillugu ilumoorpoq Naalakkersuisut periarfissamik misissuiniarlutik neriorsuinerat toqqammavigalugu taamannak tunuartitsigallarpunga taannalu tusariarlugu iliuuseqaqqinnissara aatsaat utaqqimaarusukkakku.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Apeqqutigissavara taamak nalunaarutigineqartut akuerineqarnersut. Akuerineqarput.
 
Taava tikissavarput oqaluuserisassaq immikkoortoq 48.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 23,-at, sisamanngorneq 10. april 2003, nal. 13:05.
 
 
Immikkoortoq 48
 
 
Siunissami Grønlandsflymik (maanna Air Greenlandiusumik) sullissinermik isumaqatigiissutip isumaqatiginninniutigineqarneranut atatillugu, immikkut ittumik piumasaqaatit naammassineqarsimappata, timmisartuni inissat atorneqanngitsut ilaasussanut immikkorluinnaq pilerinartumik akeqartillugit neqeroorutigineqartarnissaannik piumasaqaammik ilanngussinissap sulissutiginissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Siunertaq marloqiusaavoq, ilaatigut timmisartumi inissat atorneqanngitsut atorluarniarlugit aammalu kalaallit amerlanerusut Kalaallit Nunaanni angalanissamik periarfissinniarlugit.
(Per Berthelsen)
(Aappassaaneernera)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Oqaatigissavara siunnersuut Ataatsimiititaliami suliassaq suliarineqartussanngortinneqanngilaq Naalakkersuisullu Inatsisartunilu amerlanerussuteqartut tamanna saqqummiussaq oqaluuserineqartussatut isiginngilaat.
 
Taamak oqaaseqarnermut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 13-t qassit 13-t, akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit. Aqqanillit. Aqqanillit taamaalilluni akuersissutigineqarpoq itigartinneqassasoq. Tulliullugu tikinneqarpoq 110.

 
Ullut ataatsimiiffiusut 23,-at, sisamanngorneq 10. april 2003, nal. 13:07.
 
 
Immikkoortoq 110
 
 
Utoqqaat, innarluutilli siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ineqarnermut akiliutaasa aaqqissuuteqqinneqarnissaat pillugu misissuisitsisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Anthon Frederiksen)
(Aappassaaneernera)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tassunga ilanngullugu oqaatigissavara siunnersuut Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq, Naalakkersuisullu Inatsisartullu amerlanerussuteqartut oqaluuserineqartussatut manna isiginngilaat. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 13-t. akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit. Ataaseq. Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit. Arfineq sisamat, arfineq sisamat. Taava oqaluuserineqartussatut isigineqassanngitsoq akuersissutigineqarpoq.
 
Tulliullugu tikinneqarpoq nr. 83. tassa radiukkut sakkortusaaviit digitaliusut Tele Greenland A/Siumut-imik avissaartillugit immikkut piginneqatigiiffimmik ingerlanneqalernissaannut taamaalillunilu IT-ip iluani kiisalu attaveqatigiinermik sulaqartunut ineriartortitsinermi suliaqartuni ineriartortitsinerup annertusarneqarnissa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
 
Tulliullugu tikinneqarpoq nr. 83
Ullut ataatsimiiffiusut 23,-at, sisamanngorneq 10. april 2003, nal. 13:09.
 
 
Immmikkoortoq 83
 
 
Radiukkut sakkortusaaviit digitaliusut Tele Greenland A/Siumut-imik avissaartillugit immikkut piginneqatigiiffimmik ingerlanneqalernissaannut taamaalillunilu IT-ip iluani kiisalu attaveqatigiinermik sulaqartunut ineriartortitsinermi suliaqartuni ineriartortitsinerup annertusarneqarnissa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Jørgen Wæver Johansen)
(Aappassaaneernera)
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taanna oqaatigissavara aamma siunnersuut Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngortinneqanngilaq Naalakkersuisullu Inatsisartullu amerlanerussuteqartut aamma taanna oqaluuserisassatut isiginngilaat. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit. 13-t, akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit. Sisamat, tallimat. Isumaqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
 
Arfineq marluk aamma taanna oqaluuserineqartussatut isigineqanngilaq. Taavalu tikipparput immikkoortoq 14. 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunersuut.
 
Pingajussaaneerneqarnerani maannakkut sammineqassaaq. Tassanilu Ataatsimiititaliap siulittaasua siulliulluni oqaaseqassaaq.

 
Ullut ataatsimiiffiusut 23,-at, sisamanngorneq 10. april 2003, nal. 13:11.
 
 
Imikkoortoq 14
 
 
2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
 
Per Rosing-Petersen, Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap Siulittaasua, Siumut.
Inatsisartut 2003-mi aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaata ilassutitut isumaliutissiissutaa. Inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnerani Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit saqqummiunneqartoq.
 
Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq ukuninnga ilaasoqartaqarpoq, Per Rosing-Petersen Siumut, siulittaasoq, Jakob Sivertsen Atassut, siulittaasup tullia, Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit, Per Skaaning Demokratit, taavalu Ole Thorleifsen Siumut.
 
Isumaliutissiissut qulingiluanik immikkoortortalik innersuussutigissavara 2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuut inatsisartuniit pingasunngornermi ulloq aprilip aappaat aappassaaneerneqarpoq. Aappassaaneerinninnermut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap isumaliutissiissutaa tunngavigalugu Naalakkersuisut ilassutissatut paasissutissanik kiisalu allannguutissatut siunnersuutinik allanik 37-nik ulloq aprilip sisamaat nassiussipput.
 
Tamatuma kingorna inatsisissatut siunnersuut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit aammarlugu suliarineqarpoq. Matumuunalu Inatsisartut inatsisissatut siunnersuummi pingajussaaneerinninneranni ilaassutitut isumaliutissiissuteqarluni.
 
Aappassaaneerinninnermi allannguutissatut siunnersuutit 107-t ilanngunneqarput. Taakkunanna 94-sit Naalakkersuisut 13-nillu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit saqqummiunneqarlutik.
 
Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaanni 93-sit akuersissutigineqartut tassa oqaasertaliussatut siunnersuut ataaseq pisariaqanngitsutut isigineqarluni itigartitsissutigineqarmat. Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutaa qulingiluat taasissutigineqartut akuersissutigineqarput.
 
Inatsisartuni taasisunit amerlanerussuteqartunit taperserneqartunit Naalakkersuisut sulissutiginninnerussasut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutai sisamat pingajussaaneerinnissamut kinguartinneqarput. Allannguutissatut siunnersuutit taakkua pillugit pingajussaneerinninninnginnermi ilassutitut paasissutissanik saqqummiussisoqarumaartoq Naalakkersuisut oqaatigaat.
 
Allannguutissatut siunnersuutit tassaapput normu 88, normu 90, 89 aamma 92. atortussanik Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap Naalakkersuisut ulloq aprilip sisamaanni tigusaanni ilaapput Naalakkersuisoqarfinni ataasiakkaani allakkat aappassaaneerinninnermi apeqqutitut ajornartorsiuteqarfittut saqqummiussat ilaannut akissuteqaataasunut ilallit Qorlortorsuup tasiani erngup nukinganik nukissiorfiliornissamik suliassaq pillugu inuussutissarsiornermik Naalakkersuisumit Aningaasarsiornermullu Naalakkersuisumit immikkut akissuteqaatit kiisalu allannguutissatut siunnersuut 37 taakkununngalu 33-t aningaasaliissutinut sisamallu oqaasertalissanut tunngasuullutik.
 
2003-mi aningaasanut inatsisissap siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaanut ilassutitut isumaliutissiissutip matuma suliarineqarnissaanut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq sivikitsuinnarmik piffissaligaasimanera pissutigalugu allakkat ilaannaasa isumaliutissiissummi matumani issuaaviginissaat toqqarneqarsimavoq.
 
Atortussat tiguneqartut isumaliutissiissummut ilanngussatut ilanngunneqarput tassa paasissutissiissutitut tiguneqartut ilarpassuisa Inatsisartunit ilaasortanut allanullu soqutiginaateqartutut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit nalilerneqarmata.
 
Isumaliutissiissutip imarisaanik makku immikkut taasaqarfigerusupakka. Allannguutissatut siunnersuutit sisamat aappassaaneerininnermi taasissutigineqanngitsut tunuartinneqarnissaat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap toqqarpaa. Tassalu allannguutissatut siunnersuutit normu 88, 89, 90 aamma 92.
 
Tamanna ilaatigut pivoq paasissutissat nutaat Naalakkersuisunit tiguneqartut tunngavigalugit ilaatigullu tamanna pisariinnerullunilu paasinarnerulersitsimmat. Allannguutissatut siunnersuummi normu 88-mi pineqartoq aviisinut nuna tamakkerlugu saqqummersartunut nuusiorfiillu NCPip akitsuusiineranut ukiuni 2000-miit 2003-miit ukiumut 1,5 mio. kr-nik tapiissuteqartarnissaq tassunga taarsiullugu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussivoq taanna normoqarpoq 141. taanna naapertorlugu 2002-mi atukkat annertoqataat 1,2 million kr-nit 2003-mi immikkoortinneqassapput. 2004-milu aningaasaliissutissaqartoqassanersoq tusagassiuuteqarneq pillugu iluarsaaqqinneqarneranut atatillugu siunnersuinissaq apeqqutaajumaarpoq taannalu ukioq manna ukiakkut ataatsimiinnissami saqqummiunneqartussatut naatsorsuutigineqarpoq.
 
Allannguutissatut siunnersuut normu 90 ilinniartut sulisullu inissaanik suliassap pilersaarusiornissaata kinguartinneqarnissaanut tunngasoq tunuartinneqarpoq. Tamatumalu kingunerisaanik pilersaarusiorneq ingerlateqqinneqarsinnaavoq. Sulialli sanaartorlugu ingerlanneqarnissaanut Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi tullermi tulleriiaarinermi siunertamut 42 million kr-nit missaanik ilanngussinissaa pisariaqassaaq. Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit oqaatigineqartariaqarpoq konto pingaarnerit 80000 aamma 900000 ataani sillimmatit atugassiissutigineqartussatut siunnersuutigineqanngitsut suli amerlasoorujussuummata.
 
Kontomi kingullermi taasami sillimmatit 17 mio. kr-usut 6,5 million kr-nit atuarfinnik iluarsaanermut atugassanngortinneqarnissaat maanna siunnersuutigineqarpoq. Tamatuma kingunerisaanik kontoni pingaarnerni taaneqartuni marlunni sillimaatitut aningaasat atugassiissutigineqarnissaat pillugu siunnersuummi 2003-mi aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna nassiussisoqarnissaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.
 
Tamanna tunngavigalugu 2003-p sinnerani tulleriaarinissat Inatsisartut sinnerlugit Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap akuersissutigineqarnissaasa Inatsisartunit akuersaarneqarnissaat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq. Kontomi pingaarnermi nutaami 201157-mi missiliuussaagallartuni sillimatinut tunngasuni konto 27,6 million kr-nik aningaasaliissuteqarnissaq Naalakkersuisut siunnersuutigaat.
 
Allannguutissatut siunnersuutaavoq taanna 123. Assersuutigalugu matumuuna suliami allassimasunut kingusinnerusukkut atugaassiissutigineqarnissaat siunertaralugu 2003-mi 27,6 mio. kr-nik aningaasaliissuteqarnissaq Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Raajanut tunisinermi akinut tapiissutit uuliamut tapiissutit savaateqarnermik inuussutissarsiuteqartunut tunisinermi akinut tapiissutit aammalu kujataani imeqarfiliornermut aningaasartuutit.
 
Aalisarnermut piniarnermut nunalerinermullu Naalakkersuisoq aamma inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap isumasioqatigalugit ataatsimeeqatigineqarput paasissutissat pissarsiarineqartut tusaatissatut tiguneqarput.
 
Aningaasat immikkoortinneqartu atugassiissutigineqannginnerani Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq aalajangersimasumik akuersissutiginninnissimanissaa tunngavissaatinneqarpoq. Sinerissap qanittuani raajarniarnermut naleqqussaanerup siuariartorfiunerusumik ingerlanissaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit assorsuaq pingaartinneqarpoq. Taamaaliornikkut inuussutissarsiut imminut napatinnerulersinnaaqqullugu pisortanillu tapiissuteqarfigineqanngitsumik ingerlasinnaalersinnaaqqullugu.
 
Tapiissuteqariaatsimik maanna aaqqissuussisimanerup ingerlatiinnarneqarnera Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap isumaa malillugu aaqqissussaanermik naleqqussaarnermut kinguarsaataavoq.
 
Qorlortorsuarmi erngup nukinganik nukissiorfimmut tunngatillugu akissuteqaatip tiguneqarnera Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit uppernarsarneqarpoq. Tassungalu ilanngullugu Qorlortorsuarmi erngup nukinganik nikissiornissamut tunngatillugu apeqqutigineqakkajuttut pillugit martsip 28-anni ukioq manna allakkiaq innersuussutigineqassaaq, ilanngussaq Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit innersuussutigineqassaaq akissuteqaammilu immikkoortut ataasiakkaat maani issuaavigineqassanatik.
 
Paasissutissat maanna tiguneqartut tunngavigalugit Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit nalunaarutigineqassaaq Demokratit ilaasortaatitaat Inuit Ataqatigiillu ilaasortaatitaat eqqaassanngikkaanni pissutsit maannatut itsillugit suliassaq aningaasalersuutissatut periuserineqartussatut siunnersuutigineqartoq naapertorlugu ingerlanneqassasoq Ataatsimiititaliap kaammattuutigisinnaagaa.
 
Tamatuma kingunerisaanik Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutit marluk 92 aamma 89 aamma tunuartippai.
 
Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq ikinnerussuteqartoq Demokratit ilaasortaatitaat isumaqarpoq erngup nukinganik nukissiorfiliornissaq kinguartinneqartariaqartoq taamatullu isummernermigut immikkut tunngavilersuutigineqarnissaa kissaatigisimallugu. Tunngavilersuut taanna isumaliutissiissummi takuneqarsinnaavoq.
 
Ilusiliussaq eqqarsaatigalugu taanna isummernerup kingorna ikinnerussuteqartut Demokratit ilaasortaatitaat allannguutissatut siunnersuummik marlunnik saqqummiussinera immikkoortup tallimaani allannguutissatut siunnersuutit marluk 143 aamma 144 innersuussutigineqarput.
 
Inuit Ataqatigiit ilaasortaatitaata kissaatigaa Naalakkersuisut kingusinnerpaamik Inatsisartut ataatsimiinnerata ulluani ullumi 2000 tikillugu piffissamut immikkoortumut pilersaarut saqqummiutissagaat taamaaliornikkut ersarissineqarsinnaaqqullugu erngup nukinganik nukissiorfiliornissap nammineq ingerlannissaanut Namminersornerullutik Oqartussat maanna aningaasaliinissaminnut periarfissaqarnersut imaluunniit avataanit aningaasalersorneqarnissaq pitsaanerpaajussanersoq.
 
Paasissutissat kissaatigineqartut saqqummiunneqarpata suliassaq aningaasanut inatsimmut ilanngunneqassanersoq Inuit Ataqatigiinni isummerfigineqassaaq. Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaannut katillugu 37-usunik Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutaanut sisamaasunut tunngatillugu isumaliutissiissut nalinginnaasumik innersuussutigissavara.
 
Aappaassaaneerinninnermi allannguutissatut siunnersuutit sisamat kinguartinneqartut kingunerisaattut Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaata normu 124-p akuersissutigineqannginnissaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit inassutigineqarpoq. Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap isumaa malillugu allannguutissatut siunnersuutikkut normu 119-kkut aningaasaliissutissatut qinnuteqaatigineqartut aningaasanut inatsimmi kontomi pingaarnermi 922501-mi aserfallatsaaliinermut tunngasumi aningaasartuutigineqarsinnaavoq. Taamaalilluni ingerlatsinermut sillimmatit 800.000 kr-nik atuinissaq pinngitsoortinneqarsinnaaqqullugu tamannalu allannguutissatut siunnersuutip normu 118-p aamma 119-p akuersissutigineqannginnissaa inassutiginninnermut tunngaviuvoq.
 
Kiisalu allannguutissatut siunnersuut normu 122 akuersissutigineqannginnissaa inassutigineqarpoq tassungalu taarsiullugu akuersissutigineqannginnissaa inassutigineqarpoq. Tassungalu taarsiullugu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuummik normu 142-mik sinneqartoorutigineqartussatut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi anguniagaasut 2003-miit 2006-mut ukiuni tamani allanngorinneqarnera aalajangiusimaneqarnissaanik iluarsissuteqarnikkut qulakkeerinnittumik saqqummiussivoq.
 
Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa allannguutissatut siunnersuut normu 143 aamma 144 eqqaassanngikkaanni allannguutissatut siunnersuutit 108-miit 148-mut akuersissutigineqassasut. Aamma tamatuma kingorna aningaasanut inatsisissaq siunnersuut tamarmiusoq akuersissutigineqassasoq.
 
Allannguutissatut siunnersuummut normu 143-mut aamma 144-mut ikinnerussuteqartumik Demokratiniit ilaasortamit saqqummiunneqartumut tunngatillugu immikkoortup tallimaani allassimasut innersuussutigineqarput. Naggasiullugu maluginiaqquniarpara isumaliutissiissummi kaammattuutit pingasut normu 18, 19 aamma 20 ilanngunneqarmata. Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taavalu Naalakkersuisut akissutaataat Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
 
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarneranut ilassutitut isumaliutissiissuteqarneranut qutsavigaara.
 
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq pingasunik kaammattuuteqarpoq Naalakkersuisut siunissami aningaasaliissutinut inatsisaasartussat pillugit isumaliutersuutaannut ilanngunneqarsinnaasunik. Ataatsimiititaliaq Inatsisartut ullumikkut taasinissaannut arlalinnik inassuteqarpoq inassutigisaasalu taakku ilaat ataasiakkaat oqaaseqarfigissavakka.
 
Naalakkersuisuni paasivarput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq suli isumaqartoq 2003-mi aviisinik nassiussinermut NBC-mullu akileraarutinut tapiissuteqartoqartaannartariaqartoq. Naalakkersuisut isumaqarput isummat maannakkut paasinarsisut Naalakkersuisullu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassutigisaa akuerisinnaanngoraat.
 
Taamaammat Naalakkersuisut allannguutissa tut siunnersuut normu 124 taamaatiinnarpaat allannguutissatullu siunnersuut normu 141 akuersaarlugu.
 
Nuummi ilinniartut ineqarfiinut ilinniartitsisunullu inissianut tunngasunik apeqqut pillugu isumaqatigiittoqarpoq, taamaammat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutip normu 90-ip unitsinneqarnissaanik aalajangiinera Naalakkersuisuniit tusaatissatut tiguarput.
 
Naalakkersuisuni naammagisimaarparput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalisarnermi nunalerinermilu atugassarititaasunik pissuteqartumik aamma kujataani imermik pilersuinerup annertusineqarnissaanut 2003-mi aningaasartuutit amerleriarsinnaanerat 27,6 mio. kr.-it immikkoortinniarlugit Naalakkersuisut siunnersuutaat suliffissaqartitsinermut iluaqutaasussaq isumaqatigisinnaammagu.
 
Taamatuttaaq Naalakkersuisuni nuannaarutigaarput Aningaasaqamermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Qorlortorsuarmi erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfiliornissaq maannakkut isumaqataaffigilermassuk. Peqatigitillugu Naalakkersuisuni pingaartilluinnarparput taamatut aaqqiinissaq akikinnerpaajusussaammat.
 
Naalakkersuisuni naliliivugut erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfik siunissami inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tunngatillugu isumatusaartumik aningaasaliinerussammat, erngullu nukinga maannakkut atukkatsinnut naleqqiullugu avatangiisinut naleqqunnerpaalluni nukissiorfiummat.
 
Naalakkersuisuni isumaqarpugut erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfissaq eqqortumik pisariaqartitsinerlu malillugu pingaarnersiugaammat. Tamakku tunngavigalugit taama pingaaruteqartigisumik aalajangiiniarnermi amerlanerussuteqartoqassanngikkaluarpat pakatsinassagaluarpoq. Naalakkersuisuni paasivarput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami Inuit Ataqatigiit ilaasortaatitaata kissaatigisimagaa Naalakkersuisut ullup ataatsip ingerlanerinnaani ukioq 2006 tikillugu suliassaqarfinnut pilersaarusiat saqqummiutissagaat, taamaalilluni takuneqarsinnaalissammat Namminersornerullutik Oqartussat maannakkut erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfissap sananeqarnissaanut nammineerlutik aningaasaliisinnaassanersut, imaluunniit allat aningaasaliisussarsiariniarneqartariaqassanersut.
 
Naalakkersuisuni isumaqarpugut ulloq ataasiinnaq atorlugu aningaasanik millionerpassuarnik tulleriiaarinissamut siunnersuusiornissaq nukingiussineruallaassasoq. Naalakkersuisuni neriuutigaarput tamanna Inuit Ataqatigiinnit paasineqassasoq taamaalillutillu pilersaarummut akuersillutik.
 
Tamakku saniatigut Naalakkersuisunit malugeqqussavarput pilersaarutip taarsigassarsinikkut aningaasalersorneqarnera kinguneqassanngimmat sanaartornermut missingersuutini aningaasanik allanut atugassanngortitsisoqarsinnaalerneranik. Nunatta Karsia taarsigassarsippat pilersaarutigineqartoq akerlianik ernianut assigisaannullu aningaasartuu taasussanik pissuteqartumik akisunerulertussaavoq.
 
Naalakkersuisuni isumaqarpugut nunani allani aningaaserivinnut ernianik akilersuinissaq isumatusaarnerunngitsoq, Namminersornerullutik Oqartussat 110 mio. kr.-inik sanaartukkanut taarsigassarsiarititat aningaasalersornissaannut Nunatta Karsiani naammattunik aningaasanik piareersimasuuteqartillugit, naak aammattaaq tamatumunnga peqatigitillugu Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmit annertunerusunik atuisoqassagaluarpalluunniit.
 
Taamaammat Naalakkersuisunit Inuit Ataqatigiit Demokraatillu pilersaarummik tapersersueqqullugit kaammattussavavut, taamaalilluni aammattaaq tassunga tunngatillugu isumaqatigiittoqarsinnaalerniassammat.
 
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfinni erngup aqqutaasa aserfallatsaalineqarnerat Naalakkersuisut siunnersuutigisaannit allaanerusumik konto pingaarnikkut allakkut aningaasalersomeqassasoq.
 
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aamma kissaatiginngilaa suliassamut aningaasaliisoqassasoq. Naalakkersuisut isumaqarput illuutinik pigisanillu allanik aserfallatsaaliineq, aningaasartuutit pisussaaffiillu Namminersornerullutik Oqartussani ingerlatsinermut aningaasaliissutinit akilerneqartussat ilagigaat.
 
Pingaaruteqarpoq nalornissutigineqalissanngimmat suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanut atasut namminerminnut aningaasaliissutit atorlugit aserfallatsaaliinermut aningaasartuuteqartartussaammata. Aappaatigut aningaasaliissutinit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit innersuussutigineqartunit suliassarpassuit ingerlasut akilerneqartussaareerput, tassunga ilanngullugit qaliap silallu pissusiinut illersuutip iluarsaanneqarnissaat.
 
Suliassat taakku kinguartinneqarpata Namminersornerullutik Oqartussat pigisaat nalikilleriassapput ukiunilu missingersuusiorfiusuni iluarsaassinissanut aningaasanik amerlanerusunik, taamatullu aamma pisariaqavissumik iluarsaassigallarnemut atatillugu ukioq manna malitsitut aningaasartuutinik amerlanerusunik, pisariaqartitsisoqalerluni.
 
Naalakkersuisut naliliipput suliassat taakku kinguartinneqarsinnaanngitsut, taamaattumillu kontumi pingaarnermi 92.25.O1-imi Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfii erngup aqqutaasa aserfallatsaalineqarnissaannut 800.000 kr.-inik nassaartoqarsinnaanngitsoq.
 
Naalakkersuisut aalajangiusimavaat erngup aqqutaasa aserfallatsaalineqarnissaannut aningaasanik amerlanerusunik pisariaqartitsisoqartoq. Taamaalillutik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutit nr. 118 aamma 119 aalajangiusimavaat.
 
Inatsisartut suleriaatsimut ataatsimiititaliaat ullumi marlunnik allannguutissaut siunnersuuteqarpoq. Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutikkut normu 150-kkut siunnersuutigaa suli 200.000 kr-ninik immikkoortitsisoqassasoq. ITCIP-mut saniatigut tapiissutitut.
 
Inatsisartunut ilisimatitsissutigisinnaavara ITCIP tassaamma International Training Center of.. sunaagaluarnerpoq, nunanit tamalaani nunat inoqqaavisa ilinniarfiat taamatut. Aamma oqaluinnaleraluaqaanga.
 
Ilisimatitsissutigisinnaanngilarali aningaasat sumut atorneqassanersut.
 
Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutikkut 151-kkut ilanngullugu siunnersuutigaa issittumi inuuniarnikkut atugarisanik misissuinermut naatsorsueqqissaartarfimmut 1,5 million kr-nik tapiissuteqartoqassasoq.
 
Paasissutissat pissarsiarisinnaasakka Inatsisartunullu ingerlateqqikusutakka tassaapput naatsorsueqqissaartarfiup nalilermagu 1,1 aamma 1,2 million kr-nit missaanik pisariaqartitsisoqassasoq.
 
Aningaasat pineqartut atorneqartussaasimapput apersuisussat sungiusarnerinut. Paasissutissanik katersinermut nalilersuillunilu misissuilluni siulliit ilaasa saqqummersinnerinut.
 
Naalakkersuisut imaannaanngitsut isigaat taamatut sivikitsigisumik piffissaqartitsilluni taamaattumik allannguutissatut siunnersuuteqartoqarsinnaammat. 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi sinneqartoorutissatut siunnerfiup aalajangiusimaneqarnissaa Naalakkersuisut pingaartimmassuk tamatumuuna matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit ilassutitut allannguutissatut siunnersuummik normu 152-mik saqqummiussaqarpunga.
 
Inatsisartut tapiissutissaasa nutaat aningaasalersorneqarnissaanut 2003-mi ingerlatsinermik sillimmatinik suli 1,5 million kr-ninik ikilisitsisumik. Naalakkersuisut tamaalillutik siunnersuutigaat allannguutissatut siunnersuut normu 150 normu 151 152-silu Inatsisartunit ataatsikkut taasissutigineqassasut.
 
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaannut nutaanik allannguutissatut siunnersuutini inassuteqaatinilu tunngavigalugit siunnersuuteqarpoq Naalakkersuisut allannguutissatut siuimersuutaat normu 119 itigartinneqassasoq.
 
Allannguutissatut siunnersuutikkut siunertarineqarpoq ingerlatsinermut sillimmatini aningaasaliissutit allanngortinneqarnissaat, taamaalilluni aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi 29,4 mio. kr.-inik sinneqartooruteqarnissamik siunnerfik aalajangiusimaneqassammat.
 
Naalakkersuisuni naammagisimaarlugu paasivarput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq allannguutissatut siunnersuummik nutaamik normu 142-mik saqqummiussisoq, 2003-mi 29,4 mio. kr.-inik sinneqartooruteqarnissamik siunnerfiup aalajangiusimaneqarnissaa siunertaralugu.
 
Naalakkersuisuni isumaqarpugut nuannaarutissaasoq taamaalilluni Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartoqalermat allannguutissatut siunnersuutikkut normu 142-kkut 2003-mi sinneqartoorutissatut siunnerfiup akuerineqarnissaanut.
 
Kiisalu qujassutigissavara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maannakkut Irakimi inunnut sorsunnermit ersiortitaasunut eqqissiviilliortitaasunullu tapersersuiniarluni immikkut ikiorsiisoqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat akuersaarmagu.
 
Naggasiullugu oqaatigissavaat Naalakkersuisut nuannaarutigalugu maluginiarmassuk Inatsisartut oqallittarnerini 2003-mut aningaasanut inatsisissap tamatigoortumik isumaqataaffigineqarnera anguneqarsimammat. 2003-mut aningaasanut inatsit ilaatigut imaannaanngitsumik aalajangiiniarfiusimasutut eqqaamaneqarumaarpoq, naalakkersuisooqatigiit assigiinngitsut pingasut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut suliarisarsimammassuk taamatullu aamma qaammatit pingasut ingerlaneranni aningaasaliissutinut inatsisaagallartoq atorlugu allaffissornikkut aqutsisariaqarsimalluta.
 
Taamaakkaluartoq Inatsisartut aningaasanut inatsisissamik suliaqarneq inerititaqarfiusumik naammassisinnaasimavaat. Maannakkut Inatsisartuusut suliassani annertuuni ornitatsinni amerlanerussuteqarluartameq tunngavigissavaat.
 
Aningaasaqarnikkut imminut napatinneq nutarterutigineqarsinnaavoq ujariatsiffiusinnaallunilu. Taamaammat neriuppunga aamma isumaqatigiissutigissagipput suliassat tamakku annertuut oqallisigissagivut - ukiaru ataatsimiissalluta katersuuteqqikkutta. Maannakkut Naalakkersuisuusut aningaasaqamiarnikkut nammineernerulernissatsinnik anguniagaasut iluaqutissartartaasa pilersinneqarnissaat, kisiannilli aamma sukaterisarnissat malittigineqarsinnaasut pillugit tamatigoortumik isumaqatigiittarsinnaanissaat sulissutigissavaat.
 
Naalakkersuisut apeqqutit tamakku ilarpassui saqqummiutissavaat Naalakkersuisut 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutertik aggustip qaammataani saqqummiuppassuk.
 
Tassunga atatillugu oqaatigissavara aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip Inatsisartut peqqussutissatullu siunnersuutitut allatulli naalakkersuisunit saqqummiunneqartussaammat.
 
Naalakkersuisut taamaattumik aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarnerani illuatungiliuttut soqutigisaasa isiginiarneqarnissaannik kaammattuutaa normu 19 ilalersinnaanngilaat. Akerlianik aningaasanut inatsisissatut siunnersuut aggustimi saqqummerpat ukiuni aggersuni pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissat pillugit ammasumik tamatigoortumillu oqallinnerup aallartinnissaa naalakkersuisut qilanaaraat.
 
Taamatut Naalakkersuisuniit oqaaseqarluta Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai isumaqataaffigaavut, kissaatigalugu Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut 2003-mut aningaasanut inatsisissaq tapersersussagaat. Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Partiit oqaaseqartuinut Ole Thorleifsen, Siumut.
 
Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.
Siumumiit Naalakkersuisunut Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliamut qujarusuppugut piffissaq sivisooq atorlugu aappassaaneereernerani allannguutissatut siunnersuut ilusilersorsimammassuk.
 
Nuannaarutigaarput amerlanerussuteqartut isumaqatigiillutik Qorlortorsuarmut tunngasup suliassap aallartinneqarnissaa angusimammassuk. Suliassaq taanna sivisuumik suliarineqarsimagaluartoq taamaattoq suliassap taassuma siunissamut iluaqutaasussaanera qulakkeerneqarsimammat iluarisimaarparput.
 
NCB-mut aningaasaliissutigineqartut ilanngullugit aamma Siumumiit taaseqataaffiginiarparput.
 
Irakkimut sorsunnermi eqqorneqartunut ikiorsiisoqarnissaanik siunnersuut aamma Siumumiit taperserniarparput.
 
Ikiuinissamimmi isuma ataqqinassusermik aammalu isumatuujussusermik tunngaveqartoq
Sumumiit isumaqarpugut.
Ilanngullugu Siumumiit Inatsisartut suleriaatsimut Ataatsimiititaliap siunnersuutaa aamma akuersaarniarparput. Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuut sivisuumik eqqartorneqareertillugu Siumumiit isumaqarpugut ullumikkut aalajangernissamut tunngavissat periarfissallu tamaasa aallaavigalugit aalajangiissaasugut.
 
Ilisimavarput aappaagumut aningaasanut inatsisissamut Naalakkersuisut qanittumi isumaliutersuuteqalernissaat aallartittussaasoq Naalakkersuisut taperserlugit aammalu ukiaru oqaluuserisassat allat takkuttussat naatsorsuutigalugit, Siumumiit ataqqeqatigiilluta sukanganerusumik aningaasanut inatsiseqarnissap eqqartueqataaffiginissaanut peqataanissarput qilanaaraarput.
 
Taama naatsumik oqaaseqarluta nalunaarutigissavarput 2003-mut aningaasanut inatsisissap saqqummiunneqarnera Siumumiit iluarisimaarlutigu. Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.
 
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaata suliarinera eqqortumik oqaatigissagaanni qaammatit arfineq-pingasut sinnilaarlugit Inatsisartut anigaasaqarnermut Ataatsimiititaliaasa marluk isumaqatigiinniutigereerlugu naammassillugu maanna saqqummiuppaat.
 
Taama sivitsortumik suliaqarnermi Aningaasanut Inatsisaagallartut pingasut Aningaasanullu Inatsisissatut siunnersuutit marluk aqqusaarneqartariaqarsimapput.
 
Annertunerpaatigut partit akornanni inuiaqatigiit ajunnginnerpaamik atugassaqartinnissaat, aningaasanullu inatsisikkut nunap immikkoortuini pisariaqartitsineq sapinngisaq tamaat najoqqutariniarlugu Inuit Ataqatigiit pisarnitsitut isumaqatigiinniarnerit peqataaffigisimavagut.
 
Taama siunnerfeqarneq piviusunngortiteriffigiumallugu, partit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortaatitaqartut akornanni annertuutigut isumaqatigiinniarusussuseqarneq ingerlanneqarsimavoq.
 
Naalakkersuisut annertuutigut paasissutissanik piniarfigisariaqartarsimapput. Pingaarnersiuillunili tulleriiaarinertigut, minnerunngitsumik sanaartugassat eqqarsaatigalugit, pissutsit atuuttut suli taama tukatsigiuarsinnarput. Sanaartugassanut aningaasaliissutit 50 mio. kr. sinnerlugit annertussuseqartut sanaassanut aalajangersimasunut sorlernut sumilu atorneqassanersut Inatsisartut aalajangiiffigisassaat isumannaarneqarsimanngitsut ilagaat.
 
Atuarfigissarnernut tunngasut suami aningaasaliiffigineqarsimapput, pisariaqartitsinersiuillunilu tulleriinnilersuinerit piffissap sivikitsuinnaap ingerlanerani allanngorartuarput. Ilumoortorli mannaavoq atuarfigissarniarnermi pisariaqartitat, nunaqarfinni illoqarfinnilu, annertoqaat.
 
Ullumikkut pingajussaaneerinninermi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami imaluunniit ataatsimiititaliap naalakkersuisullu akornanni tamakkiisumik isumaqatigiissutaasinnaasimanngitsut nutaatullu aningaasartalerlugu naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq kisiisa oqaaseqarfigissavagut, makkuupput:
 
·                     Nuutinik saqqummersitsisarfiit akitsuutinut akiliutissaannut aviisillu nuna             tamakkerlugu saqqummersartut siammarneqartarnerinut Inatsisartut             tapiissuteqartarnerat
·                     Rejenut sikulersukkanut tunisinermi akinik minnerpaaffiliinissamut, sinerissap             qanittuani aalisartut orsussamut tapiiffigineqartarnerinut aaqqissuussinerup             ingerlaqqeriarsinnaanerinut silimmatissatut immikkoortinniakkat
·                     Savaateqarnermut tapiissuteqarnermi ullumimut aaqqissuussinerup             attatiinnarneqarnissaanut sillimmatissat
·                     Kujataani imermik pilersuinermut aaqqiissutiginiakkanut sillimmatit kiisalu
·                     Qorlortorsuarmi erngup nukissiorfiliassaq
 
Nuutinik saqqummersitsisartunut aviisinullu nuna tamakkerlugu saqqummersartunut tapiissutaasartut ukioq mannamuugallartoq ataannartinneqarnissaannut Naalakkersuisut itigartitsigaluarnerat ataatsimiititaliap inassuteqaataatigut atatiinnarneqartussanngorpoq.
 
Rejenut tunisinermi akinik minnerpaaffiliisimanerup ingerlaannarsinnaaneranut aammalu sinerissap qanittuani aalisartut orsussamut tapiiffigineqartarnerata ingerlaannartariaqarallarsinnaaneranut illuartitat qanoq annertutiginissaat suli inassuteqaatitaqanngikkaluartoq, pisariaqartinneqassappata ataatsimiititaliaq isummernissamut aalajangiisussanngortinneqarmat, Inuit Ataqatigiit iluaraat.
 
Taamaattoq sinerissap qanittuani aalisarnerup, rejerniarnerinnaanngitsup aammali qaleralinniarnerup saattuarniarnerullu, sivisuumik atasussamik aaqqiivigineqartariaqarnerata pisariaqassusia Inuit Ataqatigiit ilungersorlutik kaammattuutigaat.
 
Inuussutissarsiutit pingaarnersaat ullormiit ullormut nikerartunik naleraqartittuaannarneqarsinnaanngilaq. Tassunga atatillugu Inuit Ataqatigiit eqqaasitsissutigissavaat, sinerissap qanittuani rejerniarnerup iluarsartuussivigineqarnissaanik suliaq ukiut marluk matuma siornatigulli aallartinneqarmat.
 
Savaateqarnermut aningaasaliissutaasartut inuussutissarsiutip ineriartorteqqinnissaanut isumannaarissutaaniartussat aaqqiivigineqareersimanissaat inatsisissap matuma aappassaaneerneqarnissaanut aaqqinneqareersimassasut Naalakkersuisunit ilimasaarutigineqarsimagaluartut, suli naammassineqarsinnaasimanngitsut Inuit Ataqatigiit paasivaat.
 
Tamatumali piaartumik aaqqiivigineqarnissaa pisariaqarpoq. Kujataani imermik pilersuinermut aaqqiissutaasinnaasunik Naalakkersuisut aningaasaliisariaqarnermut qinnuteqaataat sumik siunertaqarnersoq aatsaat naalakkersuisunik isumasioqateqarnikkut ataatsimiititaliamit paasineqarpoq.
 
Suleriaaseq taama ittoq Inatsisartut ataatsimiinnerini piffissaasuaffiusumi nangittumik atorneqaqqunanngeqaaq.
Pineqartulli makkuusut paasivagut:
- Alluitsup Paani suliffissuup fantailsiliorfiujunnaaruni tunisassiornernik imermik atuiffiunerusunik atorneqalersinnaaneranut aaqqiissuteqamissamut aningaasaliinissamut qinnuteqaat.
 
Naalakkersuisunut ilaasortamik ataatsimiititaliap isumasioqateqarneratigut suliffissuup pineqartup NuKa A/S-iunngitsumit ingerlanneqalersinnaaneranut atatillugu tamanut ammasumik soqutiginnissinnaasunik ujartuinissamik Inuit Ataqatigiit piumasaqaataat, naalakkersuisunut ilaasortamit akuersaarneqarmat eqqissiallaatigaarput.
 
Taamaasilluni nunaqqatigiit Alluitsup Paanilu nunaqarfimmi aqutsisut ukiuni arlaqalersuni ilungersornerat timitaliivigineqartussanngortutut isikkoqarpoq.
 
- Aappaattut misissuiffigineqarniartoq Narsami imeqarnerup nalorninartorsiortitsiuarneranut tunngasuuvoq. Narsaq aamma rejelerinermik aalisakkanillu allanik saattuanillu tunisassiorfeqarfiuvoq, taamaattumillu imeqarnikkut qularnaatsumik aamma aaqqiivigineqartariaqarluni.
 
Erngup nukinganik annertunerusumik atorluaanissaq minnerpaannguamilluunniit Inuit Ataqatigiit apeqquserusunngilaat.
Taama nukissiuuteqarneq nunatsinni nutaajuvoq. Taamaattumik aningaasaliisarnissani inuiaqatigiinnut tamakkiisumik iluaqutaanerpaamik siunnerfeqartuarnissaq pingaartinneqartariaqartoq isumaqarpugut.
 
Inuit Ataqatigiit pingaartillugu siusinnerusukkulli oqatigereerparput, taama aningaasaliisarnerni siunissaq ungasissoq sillimmartaarfigereerlugu aammalu inuussutissarsiutitigut siuarsaanissamut pilersaarutinik isumannaarereernissaq pingaartinneqartariaqarsorigigut.
 
Pilersaarut Qorlortorsuarmut tunngasoq siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu qulakkeerinngilaq, inuussutissarsiutitigut pilersaarutinik malitseqartinneqanngilaq aningaasalersuisinnaanermullu tunngavissanik assigiinngitsunik Inatsisartut qinigassinneqanngillat.
 
Taamaattumik Inuit Ataqatigiit allannguutissatut siunnersuutikkut inassutigaarput pilersaarummut aaliangiivinnissaq 2003 ukiakkut ataatsimiinnissamut kinguartinneqassasoq.
Ullunilu kingullemi pilersaarummut atatillugu oqallinnermi nipi siorasaarisutut taaneqartariaqarsorisarput pissusissamisuunngitsutut uparuartariaqarparput.
 
Nukissiorflit pisortaanit Inatsisartut aningaasaliisussat sioorasaarneqarpugut, ullumikkut akuersinngikkutta pilersaarut minnerpaamik ukiunik 15-mik kinguartittariaqassasoq.
Inuit Ataqatigiit siunnersuutaatut aalajangemissap qaammatinik tallimat-arfinilinnik kinguartinneqarnissaata ilumut taamannarujussuaq kinguneqarnissaanik sioorasaarineq sunik pissuteqarnersoq, Naalakkersuisunit nassuiarneqartariaqartoq Inuit Ataqatigiit isumaqarput.
 
Taama naatsumik oqaaseqarluta ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni inassuteqaatai akuerseqataaffigissagatsigik nalunaarutigaarput.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.
 
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq. 2003-mut inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuut.
Pingajussaaneerneranik Atassummit imatut oqaaseqarniarpugut.
 
2003-mut inatsisartut aningaasanut inatsisissaata siullermeerneqarnerani nunatta kujataani Qorlortorsuarmi erngup nukissiorfiliornissamut ukioq mannamiit ukiunullu tulliuttunut sisamanut aningaasaliinissaq Atassummit aallaqqaataaniit akuersaarsimasarput aningaasanut inatsisissap pingajussaaneerneqarnerani Ataatsimiititaliap amelarnerussuteqartunit akuersaarneqarnera Atassummit iluarisimaarparput.
 
Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu erngup nukinganik nukissiorfiit arlallit pilersinneqarpata innaallagissamut nalinginnaasumik akigitinneqartut appartinneqarnissaat qularutissaanngitsumik angujartuaarneqalerumaartoq nalunnginnatsigu.
 
Nunatsinni illoqarfikkaartumik innaallagissamut akit misissuataaraanni diesilitortunik inaallagissiorfiit ingerlatsinermut aningaasartuutaasa assigiinngiiaartorujussuunerat takuneqarsinnaasoq illoqarfik akisunerpaaq kwh-mut 6,00 kroneqarpoq, Nuummilu innaallagissap akivia 70 øreqarluni. Tassuunakkut takuneqarsinnaavoq erngup nukinganik innaallagissiorfiit siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu inuiaqatigiinnut akilersinnaanerpaajusut.
 
Taamaattumik Qorlortorsuarmi erngup nukiliorfiliornissamik aningaasaliinissaq silatusaarnerussasoq ATASSUT-mit nalilerparput.
 
Nunatsinni inuussutissarsiutit ilaasa ajutooriataarsinnaaneri sillimaffiginiarlugit Naalakkersuisut 27,6 mio. kr.-nik immikkoortitsinissamik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqaataat ATASSUT-mit pingaartullugu tamakkiisumik taperserparput, allannguutissat sinneri isumaqatigigatsigik qassiiliuutigissanngilagut.
 
Nunatsinni nunattalu avataani inuusuttut ilinniagaqarusuttut amerliartornerat ATASSUT-mit nuan naarutigalugu maluginiarparput.
 
Nunatsinni inuusuttut ilinniarnerminni pitsaasumik najugaqarnissaat anguniarlugu 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaanni ilinniagaqartut najugassaannik suli pitsanngorsaaniarnerit ATASSUT-mit peqataaffigisatta aamma ukiuni tulliuttuni maani Nuummi pitsanngorsaaniarnerit peqataaffigissagatsigik ATASSUT-mit oqaatigaarput.
 
Ulluni makkunani Irakimut sorsunnermi eqqugaasunut pingaartumik meeqqat ikiorserneqarnissaat eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut aningaasanik 500.000 kr.-nik tapersiinissamik qinnuteqaataat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuesaarneqarnera ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.
 
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititialiap isumaliutissiissutaanut Naalakkersuisut akissuteqaataat erseqqimmata annertunerusumik oqaaseqarfiginagit ATASSUT-mit akuersaarpagut.
 
Taamatut oqaaseqarluta 2003-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnerani allannguutissat ilanngullugit ATASSUT-mit akuersaarluta taaseqataassagatta matumuuna oqaatigereerparput. Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Per Skaaning Demokratit.
 
Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.
Demokratit sinnerlugit maannakkut saqqummiutissavakka 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut pillugu naggataarutaasumik oqaaseqaatissagut.
 
2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit suliarineqarnera pitsaasumik piviusorsiortumillu ingerlanneqarsimavoq. Immikkoortut amerlasuut isumaqatigiinngissutaasinnaasaraluartut. Isumaqatigiinnginneq soorunami aallaaveqarpoq isummanik aamma pingaarnerutitsinernik assigiinngitsunik. Pingaarnerutitsinerimmi malillugit tulleriaarisarneq politikkerneruvoq.
 
Tassa pingaaruteqarnerit malillugit tulleriiaarineq inuiaqatigiinnut iluaqutaanerpaasussaq iliuutsinut tunngavigineqarpat inuiaqatigiinnut naalagaanissaq tigummiinnarniarlugu isummerneq iliuutsinut tunngaviliineruvoq. Taamak iliorneq piviusorsiortumik aalajangiinissamut taarsiullugu atorneqarmat.
 
Taamatummi pissusilersorneq maannakkut katersuunnitta nalaani ajoraluartumik arlariiaarluta takusarsimavarput. Demokratinit naammaginartipparput Naalakkersuisut isumaqataammata Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap innersuussutaanut NCP-mut akitsuutip aamma Kalaallit Nunaanni aviisit nassiunneqartarnerinut tapiissutip atatiinnarneqarnissaanut. Tassa CD-t aamma aviisit kalaallisut saqqummiunneqartarnera nunami kulturimut ilaammat.
 
Naalakkersuisut siusinnerusukkut isummersimagaluarput tapiissut pineqartoq peerneqartariaqartoq. Taakku niuernikkut imminut akilersinnaasumik napalernissaat siunertaralugu. Tamanna pillugu aperisariaqarpagut kulturi niuernikkut imminut akilersinnaasunngortinneqarsinnaava.
 
Isumaqarpugut tamanna ajornakusuussaqisoq. Soormi taavaana tassuunakkut Naalakkersuisut 300.000 kr-nit sipaaruteqarniarsimasut inuiaqatigiinni inuppassuarnut eqqugaaqataasussanut.
 
Aalisarnerli taanna naammattumik piumassuseqarneq tunngavigalugu imminut akilersinnaasunngortinneqarsinnaavoq. Taannali allamut tunngasuuvoq ukiunut tullerni aggersuni itisuumik eqqar¿?sarput. Qorlortorsuarmi erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfiliornissaq Aningaasaqarnermut inatsisikkut ullumikkut isummerfigissassarput Demokratiniit immikkut isumaqarfigisimavarput. Isumaliutissiissummi Demokratinit ikinnerussuteqarnikkut oqaatigisimavagut maannakkut maani uterfiginagit taakkununnga ilassutitut oqaaseqaateqassaanga.
 
Isumaqarpugut erngup nukiinik innaallagissiorfiliornissamut tunngaveqartoq isumaqarnermik kujataani erngup nukii taamaallaat atorneqarsinnaasut imermik nukissiorfiliorfigineqarnissamut.
 
Tamanna pillugu Demokratinit utoqqatsissutigaarput Inatsisartut ullumi aalajangiisussanngorunarmata piaarpallaartumik iliuuseqartumik. Isumaqaratta immikkut ilisimasallit suliamut attuumassuteqanngitsumik isummersorsinnaanerat paasiniaaffigineqartariaqaraluartoq pilersaarutit aallartinneqannginnerini.
 
Immikkummi ilisimasallit suliamut attuumassuteqanngitsut oqaaseqartinneqartutuaasut tamarmik apeqqusersimavaat innaallagissiorfiup imminut akilersinnaasumik aamma naammattumik pilersuisinnaassuseqarnera ingerlassinnaaneralu.
 
Demokratinit aamma isumaqarpugut partiit assigiinngitsut iluini isumaqatigiinngittoqartoq suliaq tamanna pillugu. Kisianni Naalakkersuisunit pilersaarut taanna pingaaruteqarnerpaanut inissinneqarsimammat tunngavilersuutissat silatusaarnermik aamma piviusunik aallaaveqartut matoorneqarsimapput nipangiussaallutillu.
 
Allaat ippassaq illoqarfimmi innaallagissamik pilersorneqartussamut borgmesteri oqaaseqarpoq innaallagissiorfissap naammaginartumik pilersuisinnaasusia ilimaginagu. Isumaqarami Naalakkersuisut kujataani inuussutissarsiutinik siuarsaatinut naammaginartumik innaallagissiorsinnaasumik pilersitsiniarnerat annikinaakkamik tunngaveqartoq.
 
Tamanna pillugu Demokratinit aningaasanut inatsisissatut allannguutissatut siunnersuuteqarpugut. Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliami ilaasortat ilaata suliap pingajussaaneerneqarnissaanut isumaliutissiissummik kissaatigisimavara Naalakkersuisut saqqummiussaqassasut immikkoortumik pilersaarutinut 2006-p tunngaanut atorneqarsinnaasumik.
 
Kissaatigisaq taanna ajoraluartumik Naalakkersuisunit akuerineqanngilaq. Pissutigineqarporlu suliaq tamanna ullup ataatsip ingerlanerinnaani naammassineqarsinnaassanngitsoq. Demokratinit isumaqarpugut suliamut tassunga ulloq ataaseq atussallugu naammanngitsoq. Kisianni Naalakkersuisut siumut isigisinnaasut pilersaaruteqarsinnaasariaqarput. Suliassatigut immikkoortut ineriartortinneqarsinnaanissaannut attuumassuteqartumik. Taakku tunngavilersuutaasinnaammata aalajangiinermut Naalakkersuisut politikkiminnut aallaavigissaannut.
 
Uagut siumut isigaluta erinigaagut pilersaarutit eqqortut. Tassalu aningaasanut inatsisissamut Demokratit isumaat 2004-mut.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
 
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
2003 aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani aappassaaneerneqarneranilu Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaatika innersuussutigalugit suliap pingajussaanneerneqarnerani imaattumik oqaaseqaateqassuunga.
 
Soorlu suliap aappassaanneerneqarnerani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutai inassuteqaataalu tamaasa akuersaarsimagikka. Taamaammat aamma tunngaviatigut isumaga allanngortinnagu Ataatsimiititaliap inassuteqaatai immikkoortut sisamat eqqarsaatigalugit suliap aappassaanneemeqarneraniit kinguartinneqartut pillugit imattumik oqaaseqaateqaqqaarallassavakka. Suliap pingajussaanneerneqarnerani allannguutissatut siunnersuutit 37-it oqaaseqarfiginnginnerini.
 
Siullermik oqaatigisariaqarpara Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliap aappassaaneerneqarnerani isumaqatigiikkaluariarluni immikkoortut ilaanni avissaartuutilernera pakatsissutigigakku, tassami sulianik inuiaqatigiinnut annertuumik pingaaruteqartuni Ataatsimiititaliami ilaasortat ilaasa isummaminnik ullormiik ullormut allanngortitsisarnerat assut eqqarsarnartoqarmat.
 
Taamatut oqareerlunga, allannguutissatut siunnersuutip nr. 90-ip tunuartinneqarnissaa isumaqatigaara, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisuniit akissuteqaatit tunngavigalugit taamatut aalajangersimanera ajorinnginnakku.
 
Kisiannili Qorlortorsuarmut tunngatillugu siullermik Narsap kommune-aniit inatsisartunut ilaasortanut tamanut aammalu Naalakkersuisunut allagai ippassaq april-ip 9- ani ullulerneqarsimasut innersuussutigissavakka, tassa Qorlortorsuarmi erngup nukinganik innaallagissiornissamut pilersaarutip nalilersuiffigeqqinnissaanik piumasaqaatigineqarmat.
 
Taamaattumik Narsap kommune-aniit aamma qisuariaat ataqqillugu Qorlortorsuarmi nukissiuutiliornissamut nalilersueqqittoqarnissaa Naalakkersuisunut kaammattuutigerusuppara, taamaattumillu Qorlortorsuarmut tunngatillugu taaseqataassannginnama maanna nalunaarutigaara, massa pinngortitap nukinganik nukissiuuteqarnissarnut tunngatillugu Kattusseqatigiinniit suleqataanissatsinnut tunuarsimaarusunngilluinnaraluarluta, kisianni suliassami uani isumaqarpunga pingaaruteqarluinnartoq qarsupinneqartoq; tassalu kujataani kommune-t tamakkiisumik isumasiorneqarsimannginnerat aalajangernissamut apeqqutaaqataalluinnartutut isumaqarfigi gakku.
 
Taamaammat aamma demokratit Qorlortorsuarmut tunngatillugu aallannguutissatut siunnersuutaat taaseqataaffigissanngilakka, tassa isumaqarama kujataani kommuneqarfiit tamakkiisumik tusarniaaffigineqarnissaat aammalu paasissutissat tamakkiisut amingaatigineqartillugit aalajangernissaq nukingerneq pisariaqanngimmat.
 
Allannguutissatut siunnersuutip nr. 88-ip tuniartinneqarnissaa ajorinngilara, kisianni tassunga taarsiullugu immikkoortup 141 akuersissutigineqarnissaanut taaseqataassuunga.                -
Tassa naatsurnik oqaatigalugu Aningaasaqamermut Ataatsimiititaliamit inassutigineqartut suliap aappassaanneerneqarneraniit kinguartinneqartut immikkoortut 88, 89, 90 amma 92 tunuartinneqarnissaat tusaatissatut tigullugu, taakkununnga tunngatillugu siuliani oqaaseqaatikka innersuussutigaakka.
 
Taakkua saniatigut allannguutissatut siunnersuutit sinneri pingaarnersiorlugit naatsumik imaattumik oqaaseqarfigissavakka:
Bruxelles-imi sinniisuutitaqarfimmi annertussaanissamut tunngasut saneqqukkuminaassagunarput, minnerunngitsumik aamma aalisarneq pillugu isumaqatiginninniartarnerit eqqarsaatigalugit, taamaattumik aamma aalisartunut atungassarititaasut tassuunaarlugu iluaquserneqarsinnaammata, taama iliuuseqarniarneq Kattusseqatigiit sinnerlugit taperserpara.
 
Kisiannili allannguutissatut siunnersuutit nr. 125 aamma 126-mut tunngatillgu inuutissarsiutinut tapersiisarnermut tunngasut ikilisinneqarnissaannut tunngatigillugu ersarinnerusumik nassuiaasoqarnissaa kissaatigaara.
 
Kommuneqarfinni atuarfinnik iluarsaassinissanut tunngatillugu siullermik apeqqutigerusuppara, Qeqertami atuarfiup allineqarnissaanut iluarsaanneqarnissaanullu tunngatillugu pilersaarutit naapertorlugit suliarinninnissamut tunngasut ukioq manna allanngortinneqannatik ingerlatiinnarneqarnissaat naatsorsuutigineqartariaqarnersoq, tassami Qeqertarni aamma atuarfiup siornaanngulersorli ikuallannerata kingunerisaanik pisariaqartitsineq annertoqimmat.
 
Taassumap saniatigut Qaanaami atuarfiup kiisami suliarineqarnissaanut aningaasanik immikkoortitsisoqarnera tamakkiisumik aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit taperserpara.
Taamatut oqaaseqarlunga Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataasa sinneri aammalu kaammattuutai akuersaarlugit taaseqataaffigissavakka.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Rosing-Petersen.
 
Per Rosing-Petersen, Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap Siulittaasua, Siumut.
Qujanaq. Naalakkersuisut akissuteqaataanut taavalut Inatsisartut partiini aammalu Kattusseqatigiit oqaaseqaataannut qujarusuppunga.
 
Uani isumaliutissiissutitsinni ilaatigut siullermik qujareernermi kingornatigut pisinnaatitsissummik qinnuteqarnerput annnertunerusumik oqaaseqarfigineqanngimmat inussiarnersumik partiit Kattusseqatigiillu apereqqikkusuppakka taanna qanoq isumaqarfigineraat paasisariaqarsorinarmat.
 
Tassami uani saqqummiininni aamma ilanngullugu taavara Ataatsimiititaliap aningaasalersorneqarsimanngitsoq suli Inuit Ataqatigiit eqqaassanngikkaanni uani pisinnaatitsissuteqartariaqaratta soorlu oqartunga uani, ¿Tamanna tunngavigalugu 2003-p sinnerani tulleriiaarinissat Inatsisartut sinnerlugit Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap akuersissutigineqarnissaa Inatsisartunit akuersaarneqarnissaa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.¿
 
Immaqa taamanannak naatsorsuutigineqarneranut oqaaseqartoqanngimmat taamaattussaannartut tigusariaqarsinnaassavarput Ataatsimiititaliap tungaaninngaaniit. Kisianni Ataatsimiititaliap tungaaninngaaniit aamma qujassutigissavara Naalakkersuisut CD-iliornermut MPC-mullu tapiissuteqartarneq, NCP-mut utoqqatserpunga, tapiissuteqartarnermut allannguutissatut siunnersuuterput akuersaarmassuk.
 
Taanna Ataatsimiititaliap tungaaninngaaniit pingaaruteqartutut isiginikuuvarput. Tassami uani nalunnginneqartutuut assigiinngitsut aamma Naalakkersuisut akissuteqarnerminni taakkartugaat toqqammavigalugu 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut kinguartinneqaqattaarnikuuvoq. Qinersinerup aammalu taassumap kingornatigut Naalakkersuisunngortitseqattaarnerit kingunerisaanik, aatsaat tassa aprilinngortorlu taanna akuersaarneqartussanngornerata kingunerisaanik assigiinngitsut aningaasanut inatsimmi siornarnisani ilaareesut toqqammavigalugit taamannak pisariaqartitsisoqarsimanera Ataatsimiititaliap tungaaninngaaniit nalilerneqarsimammat.
 
Taavalu tassunga atatillugu aamma kaamaattuupput normu 19, Ataatsimiititaliap tungaaninngaaniit aamma partiininngaaniit oqariartorfigineqanngimmat kisianni Naalakkersuisut akissuteqaamminni ilanngussimasaat ajuusaarutigissavara tassa una uanga Ataatsimiititaliap tungaaninngaaniit Ataatsimiititaliaq sinerlugu pingaaruteqartutut isigisimagatsigu. Naalakkersuisut suleqatiginnikkusullutik nalunaartarsimanerat taamatut timitalerneqarsinnaagaluartoq. Timitaliineq kusanartoq tassuunartaatigut erserissisinneqarsinnaassagaluarami tassami nalunnginneqartutut nunarpassuarni allani atorneqartarpoq.
 
Naalagaaffeqatigiinnerup iluani assersuutigiinnarlugu naalagaaffeqatigisatta Savalimmiut aammalu Danmarkimi Naalakkersuisut taanna atortorujussuuvaat. Uagullu nunatsinni taassumap atunnginnerata, immaqa, kingunerisaanik kingunerisinnaasarpaa tassa annertoorujussuarmik isumaliutissiissutit tungaanut suliarpassuit assigiinngitsorpassuit aatsaat qaqilerneqartarmata. Taanna partiiniit aamma oqariartorfigineqarsinnaassappat assut nuannaarutigissagaluarpara.
 
Tassa annertunerusumik maluginiarneqarsinnaavoq taanna tikitsinnagu una konto 922501-mut atatillugu Naalakkersuisut uagut allannguutissatut siunnersuutigisarput taakku 800.000-t ruujorinik qaartoornermi aaqqiiniarnermut atugassatut Naalakkersuisut akissuteqaataat uanga ullaaq Ataatsimiititaliami ataatsimiinnerput paasisinnaasakka malillugit kisianni partii uani oqaaseqaamminni ilanngutinngimmassuk imaattorpara.
 
Kisianni uanga naammaginartutut unga nalilerpakka inuttut. Neriuppungalu Ataatsimiititaliaqatima aamma taamatut nalilersimassagaat. Tassami oqarpusi uani taakkua tassani kontomi aalajangersimasumi aningaasat taakkua tamarmiullutik atortussanngorneqarnikuupput, qaliata taarserneqarnissaanut taavalu aamma aserfallatsaaliinermut allanut atorneqartussatut imaattorput.
 
Taavalu tassunga sanilliullugu aamma ingerlatiinnarlugu ukua allannguutissatut siunnersuutit 150 taavalu 151 uani Ataatsimiititaliap tungaaninngaaniit tusaatissatut tiguinnassavagut tassa taakkua ITCIP-mut tunngapput. Taavalu issittumi inuunermut misissuisimanerit naatsorsueqqissaartarfiup aningaasat pisariaqartitai tassani imaattorneqarput. Taavalu Qorlortorsuarmut atatillugu tassa aamma partiit ilaanninngaaniit aamma Kattusseqatigiinninngaaniit oqariartuutigineqarput, tassani aappassaaneerneqarnerani kinguartinneqarnikuuvoq Ataatsimiititaliap paasissutissat annertunerusut pisariaqartissimammagit.
 
Taakkualu paasissutissat annertungaatsiartut Inuussutissarsionermut Naalakkersuisoqarfimminngaaniit aamma Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoqarfimminngaaniit tigunikuuvagut. Taannalu toqqammavigalugu Ataatsimiititaliani nalilersuinerni Kattusseqatigiit ajuusaarutigisaanik tassa partii assigiinngitsut toqqammavigalugit Ataatsimiititaliaq isumaqatigiissinnaasimanngilaq. Taanna ilumoorpoq. Kisiannili eqqaasitsissutigissavara taannaannaq kisiat ikinnerussuteqarluni amerlarnerussuteqartunillu oqaaseqarfigineqarmat.
 
Nalinginnaasumik eqqaamasakka malillugit ilaatigut Ataatsimiititaliaq siusinnerusukkut ikinnerussuteqangaatsiartartunik oqaaseqartarnikuusoq oqassagaanni una ajunngitsorujussuartut uanga nalilerusuppara. Ilumoorpoq Per Skaaningip oqarnera suleqatigiinnerput aallartilluarsimavoq aammalu taanna naatsorsuutigilluinnarpara ingerlaannarumaartoq.
 
Tassa taakku toqqammavigalugit paasissutissat annertuut Siumut Atassullu amerlarnerussuteqarlutik uani taperserpaat Qorlortorsuup taamatut isikkoqarluni Naalakkersuisut saqqummiinerat toqqammavigalugu aallartisarneqassasoq. Taavalu Demokratit ikinnerussuteqarlutik imaattornerminni oqaaseqarnerminni tunngavilersuutaat ersarissut aamma innersuussutigiinnassavakka isumaliutissiissummi.
 
Inuit Ataqatigiit piumasaqarput aamma taanna pilersinnagu akuersitinnatik tulleriaarinermi aningaasaliissutigineqartussat aaqqinneqqaarlugit pineqassasut. Taannalu aamma soorunami Ataatsimiititaliap tungaaningaaniit ataqqilluinnarlugu imaattorparput.
 
Taavalu aamma aappassaaneerneraninngaaniit pingajussaaneernissaata tungaanut nutaajulluinnartumik aamma saqqummertoqarpoq tassa Naalakkersuisut tungaaninngaaniit ilassutigineqarmat 27,6 mio. kr-nit ilanngullugit aamma aningaasaliissutigineqassammata taakkua sillimmatitut atorneqartussanngorlutik. Raajanut tapiinissamut taavalu aamma savaatilli savanik imaluunniit savaaqqanik tunisinerminni aamma tapiissutissaannut.
 
Aammalu taassumap saniatigut erngup aqqutaanik aaqqiissuteqarnissamut taavalu aamma solarimut tapissuteqarnissamut. Tassunga atatillugu aamma ilaatigut isumasioqatigiinermi paasiniarnikuuvarput minnerunngitsumik solarimut atatillugu una aalisartunuinnaq tunngassanersoq imaluunniit aamma savaatilinnut tunngassanersoq. Taannalu iluatsillugu naatsorsuutigaara uani nassuiaaffigineqarumaartugut. Aqutsisorlu nikuimmat uunga killiinnarallarpunga. Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Pingajussaaneerneqarnerani taasinissaq sioqqullugu allannguutissamik siunnersuuteqartussat tamarmik tiguneqareersimapput. Maanna ullumikkut allannguutissamik saqqummiussat aamma ilanngullugit. Taamaattumik oqaatigilaassavara pingajussaaneerinermi partiit oqaaseqartui (ordfører) tassa minutsit 15-t oqaaseqaatissatik pereerpatigit aappassaaneernermi 5 minutsit taava ilaasortat allat periarfissaqarput (kortebemærkinger) tassa naatsumik oqaaseqarsinnaanerminnut aamma.
 
Taava pingajussaaneerinermi oqalunnissamut killissarititaasut eqqaasitsissutigilaarpakka. Taava tulliulluni oqaaseqassaaq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
 
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit assorujussuaq qujassutigaara maanna pingaajussaaneerinninnermi aningaasanik inatsisissap akuersissutigineqarnissaanut tunngavissat ersarissut maani takusinnaaleratsigit.
 
Tamanna assorujussuaq pingaaruteqarpoq soorlu oqareersunga sivisuumik aningaasanut inatsisissaq Naalakkersuisut tulleriiaat pingasut aqqutigereerlugit maanna naammaassineqartussanngorpoq. Taamaattumik aamma sivisuumik utaqqineqarsimavoq. Tassa inatsisaagallartoq atorlugu massakkut qaammatit sisamassaat ukiuni 2003-mi aningaasatigut ingerlatsineq massakkut atorparput. Tamannalu aamma inuiaqatigiinni ilaatigut kipiluttunartumik aamma misigineqartarsimavoq. Taamaattumik aningaasanut inatsisissap ullumikkut akuersissutigineqarnissaa qularnarunnaartutut isikkoqartoq assorujussuaq aamma uanga Naalakkersuisut sinnerlugit qilanaaraara.
 
Taava Ataatsimiititaliap kaammattuutigisaa normu 19, Ataatsimiititaliap siulittaasuaninngaaniit aamma oqaaseqarfigineqartoq maani tassa Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissaq 2004-mut naammassitinnagu illuatungiliuttut isumaasa annertunerpaamik inatsisissamut aamma ilanngullugit nalilersorneqarnissaannut tunngassuteqartoq, tassalu Naalakkersuisuninngaaniit akivugut Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissap 2004-mut pisarnertut piareersassavaat.
 
Aamma soorlu inatsisit allat Inatsisartuni saqqummiunneqartussat Naalakkersuisut taamaalillugit suliarisaraat. Tamannalu peereerpat taava pisarnertut isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqartussaassapput aamma illuatungiuliuttut pisarnermittut annertuumik peqataaffigisassaat.
 
Soorunami Naalakkersuisut sulinerminni aamma oqallittarnerit assigiinngitsut nalilersuinerminni aamma peqataatittarpaat. Taamaattumik aamma 2004-mut aningaasanut inatsisiliornissami oqallisigineqartartut assigiinngitsut aamma aammalu nunatsinni pissutitsit ineriartornerat aallaavigalugu inatsisisiliassat suliarineqarnissaa peqqissaartumik ingerlatissavaat.
 
Una nunani allani pissuserineqartartut tassa amerlanerussutissanik ujaasilluni partiinut allanut isumaqatigiinniaqattaartarnerit maani isumaqanngilagut massakkut piffissaasoq nunatsinnut eqqutissallugit.
 
Taava aserfallatsaaliinermut tunngatillugu maani allaffissuarmi ruujorit ilaatigut ajutuullattaalernerinut tunngatillugu 800.000 kr-ninik aninngaasanik amerlanerusunik pisariaqartitsilerneq. Taanna Naalakkersuisuninngaaniit tassa aalajangiusimavarput pisariaqavissutut isigaarput taamatut aningaasaliissuteqartariaqarneq. Aammalu inassutigineqaraluartut nalinginnaasumik aserfallatsaaliinerminngaaniit taakku aaqqinneqarsinnaasut taakku inniminnerneqareersimapput allanut suliassanut aamma pingaaruteqartunut.
 
Taamaattumik 800.000 taakku immikkut aamma aningaasat qaavanut ilineqarnissaat pisariaqarpoq. Tupinnanngitsumik Qorlortorsuarmut tunngasoq apeqqut tamanit soqutigineqarluarluni aamma maani pingajussaaneerinninnermi aamma uterfigineqaqqippoq. Tassa aamma aappassaaneerinninnerminngaaniit pingajussaaneerinninnermut taanna isummerfiginissaa kinguartinneqarnikuuvoq paasisssutissat annertunerusut ujartorumaneqarmata.
 
Aammalu piffissaq aappassaaneerinninnerminngaaniit pingajussaaneerinninnermut annertuumik Naalakkersuisut tungaaninngaaniit Ataatsimiititaliallua kornanni annertuumik aamma atornikuuvarput. Tassani paaseqatigiinneq annerpaaq tikinniarlugu.
 
Imaappoq kujataani kallerup inneranut Narsami kallerup inniliorfik massakkut ima pisoqalisimatigaaq ukiuni qanittuni aaqqiisoqanngippat taava taarsiisoqartariaqassalluni. Tamannalu aamma aningaasarpassuarnik naleqartussaavoq. Nalilersuinerillu tunngavigalugit Nukissiorfiit akilersinnaanerpaatut isigineqarpoq erngup nukinga atorlugu nukissiorfiliornissaq aammalu tunniussinnaasaa nukik, nukiup tunniussinnaasaa aamma soorunami nalilersoqqissaarneqarnikuuvoq. Tamakkulu tunngavigalugit tassa paaseqatigiinneq amerlanerussuteqartunit aalajangiinissamut tunngavissat paaseqatigiiffigineqarmat Naalakkersuisuninngaaniit assut nuannaarutigaarput.
 
Ataatsimiititaliap siulittaasuata maani oqaaseqaqqinnermini aamma tikippaa paasilluarumallugu immikkut massakkut aningaasaliissutissat qinnutigineqartut tassalu 27,5 mio. kr-nit taakku aamma savaatilinnut tunngassuteqarnersut. Tassa aamma taanna paasivara apeqqutaa.
 
Taamatut aningaasat taakkua ataatsimut qinnutaapput taamaalillutik nalilersuinerit pisariaqartitsinermut nalilersuinerit tunngavigalugit Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq soorunami akuersitillugu sorlernut qanorlu annertutigisut atorneqarnissaat. Taakkua inissinneqartussaassapput.
 
Apeqqutigineqartut allat atuarfiit sorlermiittut qaqugukkut iluarsarneqarnissaanut tunngasoq naatsorsuutigaara Naalakkersuisut tassunga akisussaasup taanna akissuteqarfigissagaa. Kisianni tassa assorujussuaq Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigaara taamatut suliap annertuup aamma maani annerpaartaatigut isumaqatigiilluni naammassilernera qujassutigaara.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, taanna peereerpat Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.
 
Arkalo Abelsen, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq, Atassut.
Anthon Frederiksenip Kattusseqatigiinneersup apeqqutigaa atuarfik Qeqertami pilersaarutit malillugit suliarineqassanersoq. Naatsunnguamik taanna akissavara una inatsisissaq ilissi Inatsisartut akueriniariarussiuk allarpassuartuulli pilersaarutaareersut malillugit tassa suliassaq ingerlanneqassooq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
 
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Siullermik una ullumikkut aalajangiiffigisassaq imaluunniit inatsisissatut siunnersuut immikkoortoq 27-mut tunngatillugu aaqqiivigineqarnissaat utoqqalinersialinnut aaqqiinissamut julip aallaqqaataani ilumut inatsit atortinneqalissappat 3,8 mio. kr-nik ukioq manna aningaasartuuteqarnissaq, taanna aningaasaqarnermut imaluunniit Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumut apeqqutigissavara taakkua 3,8 millionit soorunami suli nalorninarpoq qanoq 27-t pineqassanersut julip aallaqqaataani aallartissappat aningaasanut inatsisissami qanoruna ippat ilanngunneqareerpat tassani kontomi 401308-qooqaaq. Taanna apeqqutigissavara.
 
Taavalu Naalakkersuisut ilassutitut akissuteqaammut agguaassaannut tunngatillugu Inuit Ataqatigiinninngaaniit tupigusuutigivarput Inatsisartut suleriaasianni paragraf 59-mi allassimasoq tassa Siulittaasoqarfik Inatsisartut aningaasartuutissaannut piareersaasussaavoq. Siulittaasoqarfillu piareersaareeruni oqaluuserisassat pillugit Ataatsimiititalianut taakkua akueritillugit nassiutissavai. Tassanngaanniillu Inatsisartut allattoqarfiata Naalakkersuisut Siulittaasuannut nassiutissavai aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ilannguteqqullugit.
 
Erseqqissartariaqarpoq Naalakkersuisut Inatsisartunut qulangiiniartussaanngimmata. Imaluunniit pingaarnertut Inatsisartut Siulittaasoqarfianut taanna qaqutigoortorujussuuvoq aatsaat atorneqartillugu taanna uagut tusarput Naalakkersuisut Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut taamatut sukangasaarpasissumik uparuaanerat. Isumaqarpugut pissusissamisoornerusimassagaluaraluartoq Naalakkersuisut Siulittaasoqarfimmi amerlarnerussuteqarlutik ilaasortaatitaqaramik tamanna iluarinngikkunikku itigartitsiniarlutik ilaasortaatitatik aqqutigalugit tamanna naammasisimasinnaagaluaraat.
 
Taavalu naggasiullugu Inuit Ataqatigiit Demokratininngaaniit aammalu Aningaasarsiornermut Naalakkersuisuminngaaniit uparuarneqarpugut sanaartugassanut aningaasartuutissat 2006 tikillugu imaattoq ullormik ataasiinnarmik periarfissiisimaneq immaqami, kisianni ilumoortoq unaavoq unnuat marluk ullorlu ilivitsoq piffissaritippagut. Tassa ulloq ataatsiminngaaniit sivisunerujussuuvoq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassooq Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq. Taanna pereerpat Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
 
Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Ja qujanaq. Tassa naatsunnguamik Qorlortorsuarmut tunngatillugu soqutigineqarluaqimmat aamma paasigakku suli ilaatigut paatsuungasoqartoq Qorlortorsuup atulerneqarnissaanut nukimmik tunisisinnaanera eqqarsaatigalugu. Kisianni nuannaarutigaara partiit amerlanerussuteqarluartut imaluunniit Inatsisartut amerlanerussuteqarluartut tapersersormassuk uani Inuit Ataqatigiit aamma paasivakka tassunga tapersersuisut, taamaallaat ukiamut kinguartinnissaa siunnersuutigaat inuussutissarsiutinut tunngasortaa taakku qularnaarneqanngitsut eqqarsaatigalugit, taamatut paasivara.
 
Kisianni tassa Qorlortorsuaq nammineq massakkut pilersinneqaruni 27,5 kkw. tunisisinnaavoq, tassa maannakkullu Qaqortoq Narsallu atorpaat 19 kkw. missaanni, kisianni tassa etape-mi siullermi Qorlortorsuaq allineqarsinnaavoq 12,5 kkw.¿mik allillugu, tassa imaappoq 40 kkw.¿ngorlugu, taava taassumap saniatigut suli tassa misissueqqissaartoqarnikuugami annertuumik. Taassumap saniatigut etape 2-imi 60 kkw.¿imik suli allineqarsinnaavoq, kisianni taassumap aningaasartassai suli nalilersoqqissaarneqanngilaq. Tassa imaappoq etape marluk ingerlanneqarpata Qorlortorsuaq 100 kkw.¿mik tunisisinnaanngortinneqarsinnaavoq.
 
Kisianni misissuinerit suli takutippaat aamma etape 3-imi 50 kkw.¿timik suli alleqqinneqarsinnaasoq, tassa imaappoq 150 kkw.¿ngorlugu. Taamaattumik taassumap saniatigut Narsaq, Narsami qulinnguatsinni aamma taseq ¿Tasermik¿ atilik misissorneqarnikuuvoq, taanna tunisisinnaavoq 9,2 kkw. tassa Narsap illoqarfianut sippulimmik, tassa taanna sillimmatitut taaneqarsinnavoq.
 
Taamaasilluni taakkua tamaasa katikkaanni kujataani 180 kkw. missaani tunisisinnaasumik pilersaarutit tamaviisa naammassineqarsinnaappata pilersitsisoqarsinnaavoq. Taamaattumik Qorlortorsuaannaq eqqarsaatigalugu 150 kkw. missaani, soorunami qaquguugaluassanerpoq taanna naammassineqarsinnaassooq. Kisianni tassa taamaammat inuutissarsiutinik siuarsaanissamut sarfamut ilivitsumik pilersuisinnaasumik nalornisut isumaqarpunga tassa annilaangassutissaqanngitsut siunissaq eqqarsaatigalugu. Massakkut tassa qaquguussagaluarnerpoq inuutissarsiutit annertuut pilersinneqarnissaa aamma takunngilarput suli, kisianni nalunngilara Narsami inuussutissarsiutinik arleriinnik pilersaarusiortoqartoq, kisianni taakku qaqugu pinissaa suli ilisimanngilarput.  Qaqortumi soorunami aamma taamaattoqassooq.
 
Taamaammat nalilersueqqinnissamik kissaateqartut isumaqarpunga pisariaqanngitsoq nalilersueqqinnissaq, ilaa 1980-90¿kulli ingerlaneranni nalilersuinerit ingerlapput, ukiorparujussuit tassa ukiut 20-it missaani nalilersuivugut, tamakku takutippaat nalilersuinerit takutippaat ullumikkut tunniussinnaasaa, etape 1-ip tunniussinnaasaa imatut alleqqinnissaa. Taamaattumik isumaqarpunga ukiut 20-it missaani misissueqqinnerit ¿ misissueqqissaarnerit suli aamma sivisuumik misissueqqissaarnermik kinguneqarsinnaanissaat pisariaqanngitsoq.
 
Massakkut isumaqarpunga aalajangertariaqartugut. Taamaammaat nuannaarpunga tapersersuimmata amerlanerussuteqarluartut Qorlortorsuarmut pilersitsinissamut.
 
Taava una aamma ¿ tassami aamma siuliani oqallinnermi oqaatigineqarpoq Demokraatininningaanniit Qorlortorsuarmut 20 mio.kr. atoreersimagipput, kisianni tassa taakkuupput assingiinngitsunut pilersaarusiornermut, misissueqqissaarinernut, ingerniørinut, nunap sananeqaataanut sananernut, misissuinernut, Qorlortorsuarmut, Nuummut, Sisimiunut, Ilulissanut tamakkua atorneqarnikuupput, taamaammat immaqa paatsoorneqarsimassaaq taanna 20 mio.kr.-init Qorlortorsuarmut aningaasaliissutitut taaneqarmata. Kisianni tassa 1999-imi Qorlortorsuarmut tunngatillugu 9 mio.kr.-inik aningaasaliinikuuvugut, taanna eqqorpoq.
 
Tassa taamatut isumaqarpunga annilaangassutissaqanngitsut inuutissarsiornermut tunngasunik sarfamik amigaateqarsinnaaneq eqqarsaatigalugu, taanna annilaanganartutut isiginngilara. Siullermik soorlu oqartunga ilaa, uagut nammineerluta paasissutissat pisagut kommunitut amigarsimapput, kisianni massakkut erseqqilluinnartut tamakku pisagut paasissutissat erseqqissut. Uani soorunami ilaatigut oqaatigaat soorlu Narsap kommunia ataqqisariaqaripput amigarnerarlugu oqaluppoq, kisianni aamma illuatungaani kommuni aamma alla oqaluppoq naammattoq ¿ taamaammat taakkua aamma aappaa eqqaaneqalaartariaqarpoq ilumoortumik oqarmat naammattoq ¿ uanga upperaara.
Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.
 
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Siullermik Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata Josef Motzfeldt apeqqutigisaa aammalu uparuagaanut tunngatillugu, tassa § 59-imut tunngatillugu siulittaasoqarfiup pisinnaatitaaffii eqqaallugit eqqumiigaa Naalakkersuisuninngaanniit naalakkiiniarpalaartumik pissusissarinngisartik naapertorlugu iliornerarluta, kisianni oqaatigissavara Naalakkersuisut imannak oqarmata; ¿Naalakkersuisut imaannaanngitsutut isigaat, taamatut sivikitsigisumik piffissaqartitsilluni taamaattumik allannguutissatut siunnersuuteqartoqarsinnaammat¿.
Tassa imaannaanngitsutut isigaarput pissutigalugu aningaasanut ataqatigiissitsiniarnerput aammalu isumaqatigiissimanerput sinneqartoorutissat annertususissaattut taanna aamma ataqatigiissitsiniarneq pingaartorujussuummat. Allannguutissat taakkua siusinnerusukkut takkussimappata soorunami periarfissanik allanik qinaasisimasinnaagaluarpugut, kisianni maani allannguutissat aatsaat ullumikut uagut takuagut. Taamaalillutalu qanoq iliuuseqarfigisinnaasimanagit. Aamma naak ataatsimiititaliami soorunami amerlanerussuteqaraluarluta ¿ taamak oqaatigalugu.
 
Kisianni siunnersuutigineqartut aamma taamaattussaammat ataqqillugit, taamaattumik pissusissaattut aamma akuersaarpagut aammalu aningaasalerneqartariaqarmata taava aningaasat suminngaanniit tiguneqarnissaat inassutigalutigu. Taamaattumik naatsorsuutigaarput aamma tamanna soorunami Inatsisartuninngaanniit aamma isummerfigineqassasoq.
 
Taava aamma Josef Tuusi Motzfeldt-ip apeqqutigivaa ullumikkut oqaluuserisassarput immikkoortoq 27, tassa pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, tassani taanna aningaasanik malitseqartussaammat juli aallaqqaataaninngaanniit aningaasartassai, Aningaasanut Inatsisissami ilanngunneqarsimanersut. Aap Aningaasanut Inatsisissami ilaatinneqarput.
 
Kisianni aamma aajuna soorunami qularutigineqarsinnaanngitsoq qanoq ilisamik inatsisissap akuerineqanngeriataassagaluarpat Aningaasanut Inatsit akuerereeripput, taava soorunami imaanngilaq aamma aningaasat taakkua atorneqartussaassasut, kisianni immikkoortinneqarnikuupput aningaasat taakkua 2003-imi 1. juli-miit pisariaqartinneqartut.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Eqqaasitsissutigissavara pingajussaaneerinninnerummat aammalu maannaminngaanniit naatsumik oqaaseqartussat kissaatigissavakka. Siunnersuutissat tamarmik oqaaseqarfigineqareerput maannakkut aammalu taasinissarput tulliuppoq.
Naatsumik oqaaseqartussaq tulliuttoq tassa Anthon Frederiksen aamma Josef Motzfeldt.
 
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Siullermik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siulittaasua naqqiissuteqarfigilaarniarpara, tassa saqqummiussaqarninni oqaaseq ¿ajuusaarneq¿ atunnginnakku, kisiannili ¿pakatsissutigalugu ataatsimiititaliami¿ taanna isummanik allannguisimanermik tunngasoq. Unaana Inuutissarsiornermut Naalakkersuisup akissuteqarfiginngeriarmagu immikkoorto1 125, 126-imut tunngasut inuussutissarsiutinut tapersiisarnermut tunngasut ataatsimut katillugit 5 mio.kr.-inik appartitsiniarneq, taanna qanoq naleqarnersoq / sunniuteqassanersoq, itinerusumik nassuiaateqarfigineqarnissaa pingaartutut isumaqarfigigiga, tassa soorunami tamatta pingaarteqigatsigu inuutissarsiutinik ingerlatsinerup akornuserneqarani ingerlatiinnarneqarnissaa.
 
Aamma Qorlortorsuarmut tunngatillugu soorunami uanga Kattusseqatigiit sinnerlugit kissaatiginngilluinnaraluarakku kommunit qulaatiinnarlugit aalajangiinissaq, tassami ippassamut allaat Narsap kommunia tamatumunnga isumaqataanani tusagassiuutitigut nalunaaruteqarpoq aamma Inatsisartunut, Naalakkersuisunullu allakkat ilanngullugit nassiullugit. Una pingaaruteqartutut isumaqarfigigakku kommunit attuumassuteqartut pinngitsooratik paaseqatigiinnissaat, isumaqarpunga taanna qulakkeerneqarluinnartariaqaraluartoq, taamaalilluni sapinngisamik amerlanerit naammagisaannik aaqqiinissaq tassuunaarluni anguneqassammat.
 
Tassa tunngaviatigut pinngortitap nukinganik atuinissaq taanna akerlerinngilara.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Josef Tuusi Motzfeldt ¿ naatsumik. Taanna pereerpat Per Rosing-Petersen naatsumik.
 
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Tassa una Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisumut apeqqutigiinnassavara 27,5 kkw.¿itimik massakkut pilersitsisinnaasumik pilersitseriarluta annertusaanissaq siulleq, aappaat pingajuallu eqqartorneqarput periarfissaasut, taakkua aningaasartassai qanoq annertutiginersut, ilaatigullu immaqa tassunga sanilliullugu tassa Kassilimminnggaannit aamma Motzfeldt Sø-imik taaneqartartuminngaanniit pilersorneqarsinnaaneq, una tantailimik kuiiaavissaq ilanngunnagu, kisianni sarfamik Narsami Qaqortumilu pilersuinissaanik eqqarsaatigalugu qanoq akeqarnissaanut taakku sanilliunneqartariaqarmata, taavalu aamma Motzfeldt tasiata qanoq annertutigisumik kkw. tunniussinnaaneraa.
 
Tassanimi eqqarsaatigineqartariaqartut tassaapput inuussutissarsiutitigut ineriartortitsivissatut ilaatigut taakkarsorneqartartut tassaapput naatitsiviit kiassakkat, kukkukuuteqarfiit, aalisakkanik tukerartitsiviit, containerinik umiarsualivik Narsamiittoq ¿ qanoq sarfamik atuitiginissaat tamakku aamma eqqarsaatigineqareersimanersut. Soorunami ilanngullugu apeqqutigisarput akineqanngimmat tupaallaatigilaarparput, massakkut aalajangiinissaq ukiamut kinguartikkutsigugooq ukiut 15-it tassa kujataani erngup nukinganik nukissiorfiliortoqassanngilaq ¿ ila kakkaak ¿ sunaana tassani patsisaasoq. Naalakkersuisut taanna nassuiartariaqaraluarpaat.
 
Taavalu Aningaasarsiornermut Naalakkersuisumut oqaatigiinnassavara massakkut Siulittaasoqarfik 1,5 mio.kr.-inik qinnuteqarpoq pingajussaaneerinninnermi. Naalakkersuisut aamma takkussipput aamma 27,6 mio.kr.-inik nalilinnik pingajussaaneerinninnermi taamaallaat suliarineqartussaq. Naalattunnguullunga issiaannarsimassagaluarpunga Naalakkersuisup aamma tamanna nakkutigisimasuuppassuk.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Per Rosing-Petersen naatsumik.
 
Per Rosing-Petersen, Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap Siulittaasua, Siumut.
Qujanaq. Tassa Anthon Frederiksen Kattusseqatigiinninngaanniit uani isummatsinnik allanngortitseqattaarsimanerput assut eqqarsarnartoqartillugu oqariartuutaa uani oqariarluni eqqumiigilaaginnarpara, taava 90¿mut allanngortissimanera akuersaarmagu taanna soorunami nammineq akisussaaffigissavaa, kisianni paasissutissat nutaat tunniunneqaraangata aamma isummanik allanngortarsinnaaneq taanna tupinnartuunngilaq, silatusaarneruvorli.
 
Taava una eqqaassutigilaaginnassavara allannguutissatut siunnersuut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaminnganniit 118 aamma 119 taakkua oqarnittuut paasissutissat taakkua nutaat tigunerat toqqammavigalugu aamma ataatsimiititaliaq taakkua allannguutissatut siunnersuutai itigartitsissutigineqarnissaat tassa naatsorsuutigineqartariaqassammat.
Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Aalisarnermut Naalakkersuisoq, allamik oqaaseqartoqassanngippat taanna oqaaseqareerpat taasinissatsinnut piariissagatta, taava Inatsisartut issiavimminnut uteqquneqarput.
 
Simon Olsen, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Kattuseqatigiit apeqqutaannut Erhvervstøttemut tunngatillugu taakkua misissoqqissaarneqassapput, taakkua 125 aamma 126 neriorsuutigissavara taanna misissoqqissaarneqassasoq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Anthon Frederiksen, naatsumik!
 
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Immikkoortoq 90-imut tunngatillugu isummanik mumitsinerunngilaq, taanna allaassutigivaa taamaallaat aningaasaliunneqartut 300.000 kr.-inik appartinneqarnerat tassani isumaqaannarpoq ¿ mumitsinerunngilaq isummamik.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.
 
Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Naatsuarakasimmik Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanut Josef Motzfeldt-imut etape 1 Qorlortorsuarmut sananeqassappat 40 mw.¿inngorlugu tunisisinnaaneq tassa taanna immikkut 60 mio.kr. missaani naleqarpoq ¿ nalilersuisimaneq, tassa imaappoq taamatut angitigisoq katillugu tassa 280 mio.kr. missaani akeqalissooq. Kisianni etape 2 etape 3-ilu suli aningaasatigut naliliivigineqarsimanngillat.
 
Kisianni aappaanut apeqqutinnut tunngatillugu qanoq atuisinnaaneq inuussutissarsiutinut tunngasoq Narsami pilersitsiortorneqassappat, taanna akisinnaanngiivippara. Kisianni massakkut allineqassappat tunniussinnaassaa angisoorujussuuvoq ¿ angisoorujorujussuuvoq Nuulluunniit atuisinnaaneranut anginerulersinnaavoq, massakkut Nuummi atuineq eqqarsaatigissagutsigu ilaa, taqqavunga allinissaa tamakkissappat Nuummi atukkap allaat anginerusumik taqqavani atuilissuugut ¿ periarfissaqalissuugut, taamaattumik uanga takorloorpara tassa taakkua pilersinneqarsinnaappata siunissaq ungasissorujussuaq qularnaarneqarsinnaasoq aamma inuussutissarsiutit eqqarsaatigalugit.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taava maannakkut taasilerpugut. Pingajussaaneerinissamut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Isumaliutissiissutaani allannguutissatut siunnersuutip 41-t ilanngunneqarsimapput, taakkuli imak agguataagaapput ¿ tusareerpagut.
 
Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat 37-t nr. 101-miit 140-imut aningaasaliissutinut tunngasut aamma 145-imiit 148-imut oqaasertaliussanut tunngasut.
 
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutai sisamat 141-miit 144-imut aningaasaliinissamut tunngasut.
 
Taakkua saniatigut allannguutissatut siunnersuutit sisamat 88-89-90 aamma 92 aappassaaneerinermi kinguartinneqarput.
Ataatsimiititaliap siunnersuutai sisamat tunuartikkai Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut nalunaarutigineqarpoq. Taamaattumik taakku taasissutigineqassanngillat.
 
Allannguutissatut siunnersuutit 143 aamma 144 eqqaassanngikkaanni allanguutissatut siunnersuutit 108-miit 148-imut akuersissutigineqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigai.
 
Allannguutissatut siunnersuutinut ikinnerussuteqartumik Demokraatineersumit saqqummiunneqartoq 143-imut aamma 144-imut tunngatillugu Isumaliutissiissummut immikkoortoq 5-imi allassimasut innersuussutigineqarput.
 
Naalakkersuisut akissuteqaatiminni taasissutissiissutigaat allannguutissatut siunnersuut 188-imut, 199-imut inassuteqaat akuersaarlugu taasissutigisinnaanagu. Tamanna tunngavigalugu makku taasissutigineqassasut siunnersuutigineqarpoq;
 
Allannguutissatut siunnersuutit tulliani taaneqartunut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai taasissutigissavagut. Tassalu nr. 108-imiit 117-imut taavalu 120-imiit 140-imut taavalu 141, 142 kiisalu nr. 145-imiit 148-imut tassa isumaqatigiittut taakkua inassuteqaatai.
 
Taakkununnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
 
27-it
Akerliusoqarpa: Naamik
Taasinngitsoortoqarpa: Naamik
 
Taamaasillutik akuersissutitineqarput.
 
Maannalu allannguutissatut siunnersuutini nr. 118-imut aamma 119-imut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa aamma taasissutigissavagut. Taakkununnga marlunnut isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
 
Ataatsimiititaliap innersuussutigisai aamma taakkua 118 aamma 119 Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai, taavalu tassani allassimavoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataanut isumaqataasut qinnuvigaakka nikueqqullugit;
 
1
Akerliusut qinnuvigissavakka nikueqqullugit: 18-it
Taasinngitsoortoqarpa: 8
 
Taamaasilluni taasinermi maanna naammassineqarpoq.
 
Taaa maannakkut Qorlortorsuarmut tunngasumik taasisussanngorpugut. Tassani ikinnerussuteqartut marlunnik siunnersuuteqarput.
 
Siullermik: Saqqummiussaq kingulleq Inuit Ataqatigiit saqqummiussaat pingajussaaneerinermi, tassa ukiamut tamatuma aalajangiiffigineqarnissaata kinguartinneqarnissaa. Inuit Ataqatigiit taamak siunnersuuteqarnerannut isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
 
12
Tamatumunnga akerliusut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 15
Taamaasilluni Inuit Ataqatigiit siunnersuutaat itigartitaavoq.
 
Taava ikinnerussuteqartut
 
Aappaannut: Demokraatit siunnesuutigaat Qorlortorsuarmut erngup nukinganik nukissiorfimmut tunngasut, Landskarsimut katillugit 110 mio.kr.-inik aningaasaliiffigineqartussat, tamatuma peqatigisaanik Aningaasanut Inatsimmi peerneqarnissaat akuersissutigineqassasoq.
 
Tamatumunnga Demokraatit Qorlortorsuup peerneqarnissaanut Aningaasanut akuersissumminngaanniit isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
 
3
Tamatumunnga akerliusut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 15
Taasinngitsoortut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 9 (arfineq-sisamat)
 
 Taava maannakkut amerlanerussuteqartut Qorlortorsuarmut siunnersuutigisaat taasissutigissavarput, tassa maannakkut Finanslov¿imi saqqummiunneqarnermisut isikkoqarluni Qorlortorsuarmut tunngasoq akuersissutigineqarnissaa, tamatumunnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
 
15
Tamatumunnga akerliusut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 11
Taasinngitsoortut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 1
 
Taamaasilluni Qorlortorsuaq aallartissinnaanera akuersissutigineqarpoq.
 
Taavalu tikipparput Inatsisartut suleriaasianni Ataatsimiisitaliap allannguutissatut siunnersuutaat tiguneqartut aammalu Naalakkersuisut tamatumunnga atatillugu allannguutissatut siunnersuutaat taasissutigissavagut.
 
Tassa allannguutissatut siunnersuut kingullertut tiguneqartoq tassaavoq, tulliini taaneqartut nalunaarutigineqarnissaat suleriaaseq pillugu ataatsimiititaliamit siunnersuut, ITCIP-mut immikkut tapiissuteqarnissamut, tassa taakku Nunat Inoqqaavinut sungiusartitsinermut tunngasut ingerlanneqartut, kontomi pingaarnermi 01.10.10-imi Inatsisartunut tunngasuni 2003-imi 300.000 kr.-inik aningaasaliissuteqaqqinnissaq allannguutissatut siunnersuut nr. 150 aamma Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup Issittumi inuuniarnikkut atugarisaannik akuerisanik misissuinissaanut tapiissutissat kontomi pingaarnermi nutaami 01.06.10-imi Issittumi Inuuniarnikkut misissuinermi tapiissutinut tunngasunik 2003-imi 1,3 mio.kr.-inik aningaasaliissuteqarnissaq allannguutissatut siunnersuut 151, kiisalu taakku marluk tunngavigalugit Naalakkersuisut allannnguutissatut siunnersuummi nr. 152-imi saqqummiussipput, tassanilu kontomi pingaarnermi 20.11.50-imi ingerlatsinermi sillimmatinut tunngasumi aningaasaliissutinut 1,5 mio.kr.-inik ikilisinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq, tassa allannguutissatut siunnersuutikkut 150-ikkut, 151-ikkullu 1,5 mio.kr.-inik aningaasaliissuteqaqqinnissamik qinnuteqaatigineqartut amerlaqataannik, taamaaliornikkut Aningaasanut Inatsimmi sinneqartoorutissatut anguniakkat aalajangiusimaneqassapput.
 
Taakku pingasut immikkoortut pillugit taasissutigissavagut.
 
Siullermik allannguutissatut siunnersuut 150 taasissutigissavarput. Tassa Nunat Inoqqaavinut sungiusartitsinermi aningaasaliissutissanut ilassutissaq, tassunga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit;
 
27
Akerliusoqarpa; naamik
Taasinngitsoortoqarpa; naamik
 
Taava tulliullugu tamanna akuersissutigineqarpoq.
 
Tulliullugu allannguutissatut siunnersuut 151, tassa tamatumani Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup Issittumi Inuuniarnikkut atugarisaannik misissuinissamik tapiissutissat.
Tassunga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 27
Akerliusoqarpa; naamik
Taasinngitsoortoqarpa; naamik
 
Taava maannakkut taasissutigissavarput allannguutissatut siunnersuut 152, tassanilu tassa Naalakkersuisut siunnersuutaat Aningaasaliiffigineqarnissaanut tunngasoq 1,5 mio.kr.-inik.
 
Tamatumunnga isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 27
Tassa tamarmik isersimasut ¿ taasisinnaasut maani taaseqataapput.
 
Taava naggataatigut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuut maanna iluserilikkamisut taaseqattaaareerluta iluserilikkamisut iluseqartoq taasissutigissavarput.
 
Siunnersuummut taava pingajussaaneerneqarluni maanna taamak iluseqartoq isumaqatigalugu isumaqataasut qinnuvigissavakka nikueqqullugit; 27
Tassa taasisinnaasut tamarmik maani isersimasut taasipput.
 
Taamaalilluni Inatsisartut 2003-imi Aningaasanut Inatsisissaannut siunnersuut Inatsisartut maannakkut akuersissutigaat, tamanna naammassilluarpoq.
 
Tassani saqqummiussissaaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.

 
Ullut ataatsimiiffiusut 23-at, sisamanngorneq 10. april 2002 nal. 14:55.
 
 
Immikkoortoq 16
 
 
Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat pillugit aalaangiiffigisassatut siunnersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
 
Augusta Salling, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Matumuuna Nunatta karsiata ukiumut Aningaasanut Inatsiseqarfiusup 2002-mut naatsorsuutai Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavakka.
 
2002-mi Nunatta karsia 203 mio.kr.-inik sinneqartoorpoq. Sinneqartoorutissat ilassutitut aningaasaliissutit ilanngullugit 54 mio.kr.-inut missingersuusiorneqarsimagaluartut, taamaalilluni angusat missingersuusiarineqartuniit 149 mio.kr.-inik pitsaanerupput.
 
2002-mili sinneqartoorutit ataavartumik pitsanngoriaateqarnermik ersersitsisuunngillat, tassami 2002-imi 109 mio.kr.-inik ataasiaannarluni isertitassamik isertitaqartoqarmat, tassa TELE Greenland A/S¿p taarsigassarsianut akilersuutaanit kiisalu Naalagaaffiup avatangiisinik pitsanngorsaalluni iluarsaannermut tapiissutaanit, soorluttaaq aamma Isumaginninnermi aningaasartuutini inatsisitigut pisussaaffigisanit atukkat ikinnerusimasut.
 
Angusat pitsanngornerannut pissutaasoq pingaarutilik tassaavoq akileraarutinik akitsuutinillu isertitat missingersuutigisanik 26 mio.kr.-inik amerlanernik isertitaqarfiunerat. Angusat pitsanngornerannut pissutaasoq pingaarutilik alla tassaavoq, sanaartornermut suliassaqarfimmi aningaasanik piigaqarneq. Tamatumunnga pissutaavoq 2002-ip naanerani 10.40.50 atorlugu sanaartornermut iluarsagassanullu taarsigassarsianut BSU-llu atorlugit illuliat immikkut ittumik aserfallatsaalineqarnissaannut maannakkut neriorsuutaasut katersorneqarnerat. Sanaartornermut kontot taakku marluk naatsorsorneqarnerisa takutippat Aningaasaateqarfik 27 mio.kr.-inik atugassanngortinneqanngitsunik aningaasaateqartoq.
 
Angusat pitsanngoriaataanut pissutaasut pingajuat tassaavoq, Isumaginninnermut aningaasartuutini inatsisitigut pisussaaffigisani qajassuullugu missingersuusiorneqarsimasuni ataatsimut 68 mio.kr.-inik atuinikinnerusimaneq. Tamatuma saniatigut suliffissaqarluarsimaneq ilaqutariillu isertitaasa suli qaffakkiartornerat Namminersornerullutik Oqartussat soraarnerussutisiaannut aningaasartuutaannik aammalu ineqarnermut tapiissutinut aningaasartuutinik apparsimaartitseqataapput.
 
Ineqarnermut tapiissutinut aaqqissuussineq nutaaq pingaartumik ukiup aallartinnerani ineqarnermut tapiiffigineqarsinnaatitaasut tamakkiisumik atorluarneqarsimanngilaq. Suliffissaaleqineq 2002-imi annikitsuuginnarpoq, inuiaqatigiinni annertuumik tunisassiortoqarpoq, kisiannili pingaartumik aalisartut raajat nunarsuarmi niuerfinni akiisa 2001-imi appasissumik inissisimasimasut 2002-ip ingerlanerani appariaqqinnerannik nalaataqarput.
 
Tamatuma akerlianik raajat pisarineqartut amerleriarput, suliffissaqartitsilluaqutaasumik. Saattuarniarnermut atatillugu pisarineqartut annertussusiat akiilu appariaateqarput. Atuisartunut akigititat 1. januar 2002-imiit 1. januar 2003-imut 1,4% qaffapput, atuisartunullu akigititat qaffannerat taamaalillutik Naalakkersuisut kissaatigisaattut appartinneqaqqillutik.
 
Naalakkersuisut ukiut ingerlanerini Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanut sulianik saqqummiussisarput. Naalakkersuisut 2002-imi 2001-imernit sulianik 45%-imik amerlanerusumik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut saqqummiussaqarput, tassami Naalakkersuisut aningaasaqarnermik sukannernerulersitsisimammata.
 
Tamanna aamma kontot aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni nikinngasoorfiusorujussuit ikittuinnaanerisigut ersersinneqarpoq. Aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni assigiinngissuteqarfiunerpaaq tassaavoq BSU illuutaanni isumakkeerinninnerit 104 mio.kr.-inik missingersuuteqarfiullutik 87 mio.kr.-inik aningaasartuuteqarfiusut imaluunniit missingersuutigisanit 17 mio.kr.-nik ikineruffiusut.
 
Isumakkeerinninnerit taakku 2002-imi ingerlatsinermut, sanaartornermut, taarsigassarsisitsisarnermullu missingersuutinut sunniuteqanngillat. Isertitassanut kontonut taamatullu aningaasanik ilanngussaqarnera pissutigalugu.
 
Nunatta karsiata naatsorsuutaannut sunniutit ukiuni aningaasat pineqartut akilerneqarfissaanni akilerneqanngiffiinili malunniupput. Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaanni innarlutilinnik isumaginninnermut aningaasartuutini tamarmiusuni atuinerusoqarsimavoq, tamatumani 86 mio.kr.-init missingersuutigineqarsimallutik 94 mio.kr.-inilli aningaasartuuteqartoqarsimalluni.
 
Pineqartuni allani aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni annertuunik nikingassuteqanngilaq. 2002-imi 566 mio.kr.-inut sanaartortoqarsimavoq, tamannalu 2001-imiit 100 mio.kr.-init missaanni appasinneruvoq.
 
Iluarsaanermut tunngasuni 297 mio.kr.-init Sanaartugassanullu Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmut nuussisoqarsimavoq. Tamannalu Danskit Naalagaaffiata 50 mio.kr.-inik tapiissuteqartarnissaanik Danskit Naalagaaffiannik isumaqatigiissummut naapertuuppoq.
 
Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq Snaartugassanut Iluarsagassanullu tunngasuni nassuiaassissaaq, tassani pineqartuni ingerlatat erseqqissumik nassuiarneqassallutik.  Sanaartorneq pillugu nassuiaat Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni immikkoortutut 29-itut oqaluuserineqassaaq. Sanaartorneq pillugu nassuiaat taanna innersuussutigerusuppara.
 
Ukiup naatsorsuusiorfiusup 2002-ip naanerani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi uninngasut 543 mio.kr.-ipput. 2002-imut naatsorsuutit Namminersornerullutik Oqartussat avataaniit kukkunersiuisuannit uparuarnertaqanngitsumik oqaaseqarfigineqarput, ilassutitut paasissutissartaqanngitsumik. Tassa isornartoqanngitsutut isigineqarlutik. Tassa imaappoq kukkunermik uparuarneqarsinnaasumik amigaatinillu nassaartoqarsimanngitsoq kiisalu naatsorsuutit eqqortutut isigineqartut.
 
Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq avataaniit kukkunersiuisunit, kukkunersiuinermi nalunaarusiamik tigusaqarpoq. Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap nalunaarusiami kaammattuutinik oqaaseqaatinillu allakkatigut akissuteqarnissamik Naalakkersuisunut qinnuiginninnissaa naatsorsuutigineqarpoq, tamatumalu kingorna Naalakkersuisut oqaaseqaatiminnik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamut nassiussissapput.
 
Maanna Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap 2002-mut naatsorsuutinik kiisalu kukkunersiuinermi nalunaarusiamik Naalakkersuisullu tassunga akissutaanik suliarinnissaaq. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq isumaliutissiissaaq Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni oqaluuserineqartussamik.
 
Tamanna pillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap oqaloqatigiilluarnissaa Naalakkersuisut qilanaaraat.
 
Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit Nunatta karsiata 2002-imut naatsorsuutai Inatsisartunut Kukkunersiuinermullu Ataatsimiititaliamut suliassanngorlugit tunniunniarpakka.
Qujanaq.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Taava massakkut partiit oqaaseqartuinut Kalistat Lund, Siumut.
 
Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.
Landskassip 2002-mi naatsorsuutai pillugit aalajangiiffigisassatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani, Siumumiit ima oqaaseqassaagut.
 
2002-mi naatsorsuutit tamakkiisumik naliliivigissagaanni, naammaginartutut oqaatigisariaqarput. Ajorinngisavut sammivallaarnagit, isornartut aammalu siunissami pitsannguallatsinneqarsinnaasutut isigisavut annertunerusumik sammissavagut.
 
Kisianni taangitsuusanngilarput nuannaarutigigatsigu, inuiaqatigiit  suliassaqarluarnerusimanermikkut, akileraarutitigut akitsuutitigullu, 26 mio.kr.-inik missingersuutigisamit annerusumik isertitsinerusimanerat. Tamanna siuariartortoqarsimaneranik aamma takussutissiivoq.  
 
Ukioq 2002, 203 mio. kr.-inik sinneqartoorfiusimavoq, taakkunannga 54 mio. kr.-nit sinneqartoorutissatut siunniussaallutik sinnerilu 149 mio. kr.-nit, isertitaqarnerunermit atuinngitsoorsimanerniilluunniit pisuullutik.
 
Aningaasartuutini inatsisitigut pisussaaffeqarfiusuni, ataatsimut, 68 mio. kr.-nit atunngitsoorneqarsimapput, ilaatigut ineqarnermikkut tapiiffigitissinnaasimasuugaluit tapiiffigineqarsinnaanerminnik arajutsisimanerisigut, aningaasat atunngitsoorneqarsimammata. Kommunit suleqatigalugit, pisinnaatitaaffiit allannguuteqarneranni, atuisut periarfissaasa paasissutissiissutigineqarluarnerusarnissaat pisariaqarsimasoq paasinarpoq.
 
Atuinngitsoorfiusut ilagaat, meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq meeqqallu piginnaatitaaffii pillugit pikkorissartitsinerit. Taakku annikinnerusuinnarmik atuifiusimapput naak pikkorissarnissamik pisariaqartitsineq annertugaluartoq. Tamannali inatsisit maanna akuersissutigineqareerneranni aallartinneqarsinnaanngormat neriulluarnarpoq.
 
Kiisalu piginnaanngorsaqqinnermut aningaasaliissutaasimagaluartut tamangajammik atorneqarsimanngillat piareersimasoqarsimannginnera patsisigalugu.
 
Periarfissiissutit pitsaasut, piareersimasoqarsimannginneranik assigisaannilluunniit patsiseqartumik qatangiinnartinneqartarnerat uggornarpoq, aningaasammi siunniussamut atorneqanngiinnaratik aamma allanut aningaasaliissuteqarsinnaagaluarnernut unitsitsisarmata.
 
Sanaartugassat sananngitsoorneqarlutik kinguartinneqartarnerat, piffinni assigiinngitsuni, inuiaqatigiinnut tamanut sunniuteqartartoq, sivitsortumik ajornartorsiutaasimavoq, 2002-milu aamma tamanna misigineqarsimalluni. Maannali Naalakkersuisut aaqqiissuteqarniarlutik sulissutiginninnerat, pissutsinik, siunissami pitsaanerulersitsissasoq qularnanngimmat neriulluarfigaarput.
 
2002-mi missingersuusiornermi siunniunneqarsimavoq, katillugit 54 mio. kr.-inik sinneqartoortoqassasoq, soorlumi ukioq manna 2003-p missingersuussiorfiginerani,
29 mio. kr.-it missaat siunniunneqartut. Aningaasat nalaatsortumik angissusilerlugit, ukiut tamaasa sinneqartoorutilaassanik siunniussisoqartarpoq. Ukiorlu naagaangat atunngitsuukkat ilanngunneqarneranni, aningaasarpaaluit sinneqartoorutigineqartarlutik.
Nalilersorneqartariaqarsoraarput sinneqartoorutissatut siunniussaasartut, nalaatsortumik angissuseqartartut, uninngajuartinneqarnerat pitsaanerpaajunersoq. Imaluunniit inuussutissarsiutit siuarsarneqarnerannut atorneqarunik pitsaanerussannginnersoq?
Tamannami sinneqartoorutitut ¿kusassaataanerannit¿  tamanut iluaqutaanerussagaluarmat.
 
Naalakkersuisut, aningaasaqarnermut ataatsimiitsitaliamut saqqummiussillattaarnerulersimanerat, aningaassaliissutit aningaasallu atukkat imminnut naapertuunerulersimanerannik kinguneqarsimammat qujanarpoq.
 
Uteqqiaffigineqartuartariaqarporli aningaasaliissutaassimasut atorneqanngitsoortarnerannut pissutaasut. Ikiorsiissutiniikkaluarpata sanaartugassaniikkaluarpataluunniit, aningaassaliissutigineqartarput inuiaqatigiinnut pisariaqartinneqarmata, atunngitsoorneqaraanngatalu Inatsisartut siunniussaat naamassineqarneq ajorput. Taamaammat atuinngitsoorsimanerit aallaavigisaat tamakkiisumik paasineqartariaqarput, siunissami pitsaanerusumik suleriaaseqarnissamut aallaaviussammata.
 
Taamaappoq aamma atuivallaartoqarsimaneranut tunngasuni. Konto-ni aalajangersimasuni qaangiisariaqartarnerit immikkullu aningaassaliissuteqartarnerit ukiut tamaasa uteqqiaffigineqartuartut, aalajangersimasumik aaqqiissuteqarfigineqartariaqarput.
 
Siumumiilli aningaasatigut ingerlatsinerup pitsanngoriartornera malugisarput iluaraarput tamannalu ingerlaqqittariaqarpoq.
 
Nunatta karsiata 2002-mut naatsorsuutaasa, kukkunersiuinermi ataatsimiititaliami misissorneqareerlutik, ukiamut aappassaaneerneqarnissaanut, sukumiisumik oqalliseqataanissatsinnut qilanaalereerpugut.
 
Siumumiit taama oqaaseqarluta Landskassep naatsorsuutai ukioq 2002-meersut naammagisimaarlugit oqaaseqarfigaavut aappassaaneerneqanngineranilu Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaat innersuussutigaarput.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tulliuppoq Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.
 
Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Ja qujanaq.
Landskarsip 2002-imut naatsorsuutai ullumikkut Inatsisartuni siullermiigassanngorlugit Naalakkersuisunut saqqummiunneqartut Inuit Ataqatigiit ukiut siuliini pisarnitsitut soqutigalugit misissuataarsimavagut. Ullumikkullu naatsorsuutini annikitsualuttortai tikinngikkaluarlugit tamakkiinerusumik imaattunik oqaaseqarfigissallutigit. Taamaaliorniarnitsinni pissutaavoq Inatsisartut Kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaata naatsorsuutit immikkuualuttortai tamakku ilanngullugit ukiap tungaanut aamma qimerluuataartussaareermatigit, taamanikkornissaanut naatsorsuutit immikkut aamma isumaliutissiissuteqarfigisussaallugit.
 
2001-imut saqqummiunneqartunut ullumikkut saqqummiunneqartut sanilliukkaanni maluginiagassaavoq pisortaqarfinni arlalinni sukatiterisoqarsimanera, taamaalillunilu ingerlatsinermut aningaasartuutit eqqarsaatigalugit aqutsineq arlalitsigut aamma pitsanngoriaateqarfiusimammat.
 
Ingerlatsinermut aningaasartuutit ataatsimut qiviassagaanni taamaattumik 2002-imi akuersissutitaqanngitsumik sippuisimanerit 2001-imut sanilliullugit killeqarnerupput, eqqaamaneqartutuummi taamani pingaartumik pisortaqarfiit marluk, tassalu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik kiisalu Isumaginninnermi Pisortaqarfik 59 mio.kr.-inik sippuiffiusimapput ¿ qaangiisimanerit imak ingasatsigalutik allaat piffissaq sioqqullugu 2002-ip ukiaagaa aamma qinersititsisoqalertariaqarsimalluni.
 
Tamanna 2002-mi aningaasatigut atuinermi ilinniutigineqalersimasutut illuni pinaveersimatinneqarsinnaasimavoq piffissaagallartillugumi sippuisoqaqqinngirinissaa anguniarlugu immikkut aningaasaleeqqinnissamik Inatsisartunut imaluunniit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut qinnuteqartoqarsinnaasoqarsimavoq naatsorsuutit maannakkut pitsaanerulernerannik aamma kinguneqartumik. Naatsorsuutit suliarineqarneranni tamanna eqqaamaneqartariaqarpoq.
 
Tamanna erseqqissareerlugu 2002-mi angusani ingerlanerliorfiusimasut annerusumik oqaaseqarfigissavagut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit sukumiisumik sammineqarnissaat aamma kissaatigalutigu.
 
Isumaginninnermi Pisortaqarfimmi sippuisoqaqqippoq maannali 4 mio. kr.-it missaanniittunik. Pisortaqarfiup taassuma ataani innarluutilinnik kiffartuussineq suli ajornartorsiorfiuvoq, suliassaqarfimmimi tassani 9 mio. kr-mik atuisoqarnerusimavoq, naak 2002-p naalernerani Aningaasaqamermut Ataatsimiititaliamit 6,9 mio. kr-mik aamma
aningaasaliisoqaqqittoqarsimagaluartoq.
 
Inuit Ataqatigiit kissaatigivarput suliassaqarfimmi tassani aningaasanik aqutsineq immikkut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit qimerluuataameqassasoq.
 
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermut Ilisimatusarnermullu Pisortaqarfik eqqarsaatigalugu 2002 7,7 mio. kr-mik atuinikinneruffiusimagaluarpoq. Tamannali Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata ukiup ingerlanerani immikkut 20 mio. kr-it angullugit aningaasaliissuteqaqqinneratigut pisinnaanngorsimammat suli sukumiisumik tamanna misissorneqaqqittariaqarpoq.
 
Immikkut aningaasaliissuteqartoqarnissaanik ima imatullu amerlatigisunik akuersissuteqartoqaraluartoq taamaattoq ukiup naanerani suli ima imatullu atuisukinnerusoqarsimavoq, tassalu nikingasoorut taamak annertutigimmat pissutissaqarnarpoq tamatumunnga suna patsisaanersoq pillugu immikkut misissuisoqamissaa.
 
Pisortaqarfiup taassuma ataani ilinniartunut ineqartitsineq aamma sippuiffiusimavoq, aamma naak immikkut ukiup ingerlanerani pingasoriarluni aningaasaliisoqartarsimagaluartoq. Ukiup naanerani taamaalilluni tassunga aningaasaliissutit 24,9 mio. kr-iusimapput aningaasaliissutigineqaqqaartut ukiup aallartinnerani 14,2 mio.kr-iusimagaluarlutik. Tamanna qimerluuataameqartussanut aamma ilaatinneqartariaqarpoq.
 
Taamatuttaaq AEB-nut aningaasaliissutit 2002-mi atorneqarsimanerat misissortariaqarput, tassanimi ilinniartitseqqinnernut pikkorsissartitsisarnernullu atorneqarsinnaasut aamma sipporneqarsimapput. Inuit Ataqatigiit kissaatigivarput Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap tamanna allisitsiuserlutik sukumiisumik misissuiffigissagaat.
 
Sanaartugassanut Iluarsartuussinermilu Aningaasaateqarfimmi aningaasaliissutit aqunneqarnerat immikkut sammineqamissaat aamma pisariaqarluinnarpoq. Tamatumap pisariaqarnera oqaluuserisassani immikkoortumi tullermi uppernarsarneqarumaarmat annerusumik maanna oqaaseqarfigissanngilarput, maannamummi kikkunnit tamanit ilisimaneqalereerpoq tassani tukalluinnaqqinnaartumik pisoqarfiusoq sanartugassanummi aningaasaliissutaasartut atuinermut naapertuutinngilluinnarmata.
 
Sinerissap qanittuani aalisarnermi naleqqussaanissamut aningaasaliissutaaqqaarsimasut atuinikinneruffiusimanerat aamma misissugassanut ilaasariaqarpoq, tassami tassani 1,5 mio. kr-nik atuisoqarnerusimavoq uffa Naalakkersuisoqarfiup aningaasaliissutit 2 mio. kr-mik
ilanngaaffigineqarnissaat nammineq aamma ukiup naanerani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut akuersissutigitereersimagaat.
 
Peqqinnissaqarfik qiviaraanni aamma tamanna eqqumaffiginiagassartaqarpoq. Suliassaqarfik tamanna ataatsimut misissoraanni ukiup naanerani 2 mio. kr-mik amigartoorfiuvoq. Taassumali iluani konto 60.11.08, tassalu ¿Peqqinnissaqarfiit, nakorsanit sullinneqarneq¿ (Sundhedsdistrikter, lægebetjening) tassa taanna konto qiviaraanni, tamanna 5,7 mio. kr-nik amigartoorfiuvoq. Suna tamani pissutaarpiarnersoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap aamma qimerluuataartariaqarpaa.
 
Taamatuttaaq konto 60.11.05 aamma misissugassaqqippoq, tassasoq: ¿Ataatsimut aningaasartuutit, napparsimasunik angallassinerit il.il¿ pillugit konto, (Fællesudgifter, evakueringer m.v.). Tassani 2,5 mio. kr-mik amigartoortoqarpoq, naak 20. december 2002 1,4 mio. kr-mik immikkut aamma aningaasaliisoqareeraluartoq.
 
Allatut oqaatigalugu, aningaasanik aqutsineq aningaasaliisartunillu akuersissutaareersut najoqqutaralugit aningaasat aqunneqarnerat (økonomistyring) suli sammeqqissallugit pissutissaqarluarsorinarpoq, naak aamma naatsorsuutit ataatsimut isigalugit taamak annertutigisumik sinneqartoorfiugaluartut.
 
Landskarsip naatsorsuutai suliarigaanni soorunami atuivallaartoorsimanerit kisimik sammineqartussaanngillat. Susassaqarfinni arlalinni siunertat uniorlugit aningaasanik atuiffiunngitsoorsimasut aamma ilanngunneqassapput, tassami naatsorsuutigisariaqarparput tamakku Inatsisartut tulleriissaarereerlutik akuersissutigisareersimasaat malillugit aamma atuiffiusarsimassasut.
 
Isumaginniimerup iluani tamatigut taamaattoqartarsimanngilaq, assersuutigiinnarlugumi ¿Meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq meeqqallu pisinnaatitaaffii pillugit pikkorsissartitsinissaagaluit¿ (kurser om hjælp til børn og unge samt barnets rettigheder) siunertarineqaqqaartutut annertusimanngillat tassa tassani pineqarpoq kont (30.14.19).
 
Tamanna aamma takussaavoq konto 30.14.23-imi tassaasoq ¿Isumaginninnermi siunnersuinermik kiisalu atornerlunneqarsimasunik katsorsaanermik nukittorsaanissaq¿ pillugu suliniuteqarnissaraluani iliuusissat (Opkvalificering af socialrådgivning samt behandling afmisbrugte).
 
Aamma ukiup ingerlanerani Aningaasanut Inatsit aqqutigalugu siunertanut aningaasartaqarsimanngitsunut immikkut maanaannaq aningaasaliissuteqarniartarneq tikinneqanngitsoorneqarsinnaanngilaq. Tamatumani soorunami juulli sioqqutitsiarlugu piniartukkormiunut immikkut ikiorsiissuteqartariaqarsimaneq eqqarsaatigivarput.
 
Taamatorpiaq 2001 .-ip naalernerani aamma aningaasaliisoqarpoq, isumaqamavipporlu taamatut aningaasaliisariaqartarneq maanna taamak akulikitsigilermata, sillimmartaareemiarluta taava Aningaasanut Inatsimmi siunertanut taamatut ittunut aalajangersimasumik aningaasaliisariaqartugut. Inuit Ataqatigiit tamanna siunertaralugu taamaattumik 2003-mi Aningaasanut Inatsisissamut ukiunilu missingersuisiorfiusunut immikkut aningaasaateqarfeqalernissamik siunnersuuteqaraluarpugut, tupigeqisatsinnik
Naalakkersuisuutitaqartut partiivinit Demokrat-inillu ajoraluartumik itigartinneqartumik.
Tamanna uggornarluinnarpoq piniartukkormiullu eqqarsaatigalugit ajuusaarnarluinnarluni.
 
Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit sammisassaqqissoq alla naggataarutigissavara unaasoq; tassalu Namminersornerullutik Oqartussat allafissuup avataani konsulenterpassuarnut aningaasartuutigisartagaat qineqqusaarnermi kingullermi partiit ilaannit annertuumik aamma sammineqaqisoq.
 
Aningaasartuuteqarfimmi tassani konsulentit arlariaat akornanni neqeroortitsisoqartanngitsoq paasinarpoq, tassami tamatumani erseqqissumik Naalakkersuisut maannamut malittarisassaqartitsisimanngimmata. Tamanna Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap
Immikkut eqqumaffigilluinnarlugu aamma sammeqqissaartariaqarpaa malittarisassaqartitsisoqannginnerata kingeisaanik annertuumik konto taanna atorlugu imaluunniit isaasalerlugu atornerlullugu kammalaatersortoqarsinnaavoq soorlumi tamanna Sila Groupip Danmarkskontorimi misissuisuusarsimanerani aamma uppernarsigipput.
 
Taamatullu oqaaseqareerluta Inuit Ataqatigiit qilanaarpugut ukiap tungaanut kukkunersiuinermik ataatsimiititaliami naatsorsuutit 2002-mut tunngasut pillugit suleqataanissatsinnut.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguupoq Jakob Sivertsen Atassut,
 
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaasa saqqummiunneqarnerinut tunngatillugu ATASSUT-mit naatsumik imaattumik oqaaseqassaagut.
ATASSUT-mit tulluusimaarutigaarput Nunatta Karsiata 2002-mi 203 mio.-nik sinneqartooruteqarnera. Tamanna takussutissaavoq aningaasatigut sukannersumik ingerlatsilernermik, nunattalu aqunneqarnerani aningaasatigut suli pitsanngoriartortumik aqutsisoqalernera ATASSUT-mit takusinnaagatsigu kusanartutut taajumavarput.
 
Nunatta Karsiata kukkunersiorneqarnerani sullissisuusut Delloitte & Toushe-ikkut oqaaseqaataat ATASSUT-mit kusanartutut tiguarput. Kukkunersiuisut oqaaseqaataanni immikkut mianersoqqussutissaqaranilu uparuartarialinnik tikkuaasoqannginnera takussutissaavoq 2002-mi Naalakkersuisut aningassatigut aqutsilluarsimanerat kukkunersiuisut aamma malugilluarsimagaat.
 
ATASSUT-miilli maluginiarparput sanaartugassanut aningaasaateqarfik 2002-p naaneranut 543 mio. kr.-nik imaqarsimammat. Taamaattorli Naalakkersuisut oqaaseqaataanni ATASSUT-mit paasivarput Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq sanaartugassanut iluarsagassanullu aamma nassuiaaniartoq.
 
ATASSUT-mit neriulluinnarpugut aningaasat sanaartugassanut iluarsagassanullu atugassat 543 mio. kr-niusut nunatsinni suliassaqartitsinikkut atorluarneqarumaartut qularutiginnginnatsigu.
 
Naalakkersuisut saqqummiussinerminni ilaatigut eqqaavaat suliffissaaleqineq 2002-mi naatsorsuutigisamit annikinnerussimasoq, tamanna ATASSUT-mit assut nuannaarutigaarput. Aammattaaq nunatsinni raajarniarnermi pisarineqartut amerleriarsimasut oqaatigineqarput, taamaattorli akit avammut tunisinermi appasinnerulernerat nunatta Karsiata isertitaqarnerunissaralua killilersimaarsimagaa malunnarpoq.
 
Saattuarniarnermi 2002-mi pisarineqartut annertussusiat akillu appariaateqarsimasut Naalakkersuisut nalunaarumminni aamma oqaatigaat.
 
ATASSUT-mit ukiamut 2002-mut nunatta naatsorsuutaannut tunngatillugu kukkunersiunermut ataatsimiitsitaliap nalunaarusiornissaa pissangalluta utaqqissavarput, saqqummiussereerpatalu ukiamut oqalliseqataanissatsinnut piareersimavugut qilanaarlutalu
ATASSUT-mit taamatut naatsumik oqaaseqarluta Naalakkersuisut nunatta Karsiata 2002-mut naatsorsuutaanut saqqummiussaat akueraagut, Inatsisartullu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaa sulilluaarnissaanik kissaallugu peqataanissatsinnut qilanaalereerpugut. Qujanaq.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.
Qujanaq. landskarsip naatsorsuutaata siullermeerneqarnerani siunertaavoq partiit tamarmik immikkoortunik tunniussinissaat immikkut tamarmik itilerusutaminnik imaluunniit immikkut malunnaateqarsorisaminnik. Tassalu Palle Christiansenip maanna najuussinnaanngitsup saqqummiussaa maanna uanga saqqummiuppara.
 
Tassa taamaattumik uagut Demokratini nunatsinni partiiuvugut nutaaq suliassagullu pimoorulluinnarlugit ingerlanniarlugit. Kissaatigaarpullu sunik tamanik qaammassarneqarnissarput, tassa sutigut tamatigut qaammarsaaffigineqarsinnaasunik.
 
Taamaattumik uagut Demokratit tungaaninngaaniit uagut kissaatigaarput itisiliiffigeqqulluta landskarsip naatsorsuutaasa tamarluinnaanik. Tamannalu isumaqarpoq pisortaqarfiit tamarmik taakkualu ataaniittut atorfeqarfiit tamarmik naatsumik oqaatigalugu kissaatigaarput nassuiaanneqaqqulluta koruunit ataasiakkaat tamarluinnarmik sumut atorneqarsimanerannut ukioq 2002-mi naatsorsuusiarineqarsimasuni.
 
Tamanna kissaat itisiliiffigeqqusaq tunngavigaat Demokratit siusinnerusukkut periarfissaqarsimanngimmata tamakkiisumik pineqartumut tunuliaqutaasunut paasiniaasinnaatitaanermut. Siunissamilu sapinngisamik paasinnilluta isummertarnissat perusuppagut. Isumarput ajoqersuisinnaasoq pitsaasoq pingaartuusoq. Taamaattumik ullumikkut naatsorsuuserisumit immikkoortut taamaallaat taatinnagit naatsorsuutit naammassivinnissaat tunngaveqartumik paasineqarnissaq utaqqigallarniarparput.
 
Eqeersimaarfigaarpullu ulloq manna tikillugu naatsorsuusiat kusanaatsumik assiliartaliorneqareersimammata tassa naammaginanngitsumik aningaasartuuteqareersimanikkut naatsorsuuserinikkut toqqissisimananngitsumik sulisoqarneratigit.
 
Tamakku tamaasa pinngitsoorata ukiamut ataatsimiinnissami iserfigiumaarpagut. Demokratini suleqataanissarput naatsorsuutigaarput.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
 
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuuseriveqarnerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 23, novemberip pingajuanni 1994-imeersoq tunngavigalugu nunatta karsiata ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut qaangiuttumut naatsorsuutai saqqummiunneqartussaapput. Tamannalu pisarnertut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.
 
Soorunami nunatta karsiata 2002-mi naatsorsuutaasa 203 mio.-nik sinneqartoorfiusumik inerneqarnerat ajunngitsutut nalilerneqarsinnaavoq. Kisianni pissutsit piviusut qiviaraanni tamanna innuttaasunut ulluinnarni atugassarititaasut eqqarsaatigalugit qanoq sunniuteqarsimanersoq erseqqissumik paasissallugu assut soqutiginassagaluarpoq.
 
Tassami assersuutigalugu tapiissutit inatsisitigut pisussaaffigisat ilaat soorlu ineqarnermut tapiissutit 2002-p aallartinneraniit allanngortinneqartut ilaqutariinnut ineqarnermut tapiiffigineqarsinnaatitaasunit tamakkiisumik atorneqarsimannginerat ilaatigut peqqutaalluni ilaqutariit qanoq amerlatigisunut, ilaqutariinnut qanoq amerlatigisunut ukiup naatsorsuuteqarfiusup ingerlanerani inigisaminniit anisitaanerannit kinguneqarsimanera ilanngullugu takutinneqarsinnaasariaqaraluarpoq.
 
Tassami ineqarnermut tapiissutit naatsorsuutigineqartumiit 36 mio. kr-nik annikinneruffiusumik atuiffiusimapput. Tamanna aamma tusaannarlugu qujanaraluarpoq. Tassa isumaqarnarsinnaammat inuit ilaat tapiissutinik pisariaqartitsiunnaarsimasut. Soorunami tamanna anguniagassaavoq. Kisiannili pissutsit piviusut aallaavigineqarnissaat tunngavigineqarnissaallu avaqqukkuminaassagunarpoq. Tassami ajoraluartumik aamma tusagassiuutitigut tusartarparput ilaqutariit ima imalu amerlatigisut inigisaminniit anisitaasimasut. Imaluunniit anisitaasussanngorsimasut.
 
Tamanna ima paasineqassanngilaq inuit kikkut tamarmik tapiissutaannarmik isumalluuteqarnissaannik ujartuineq. Kisianni eqqaamasariaqarpoq inuppassuaqarmat ilungersorlutik angummanniapilooraluarlutik aamma inigisaminnut akiliisinnaassuseeruttartunik. Pissutsit assigiinngitsorpassuit pissutigalugit.
 
Tassami inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu pilersaarutit inimi maani aamma eqqartortarpagut. Taamaammat aamma Inatsisartuni assigiinngitsutigut aalajangersaagaangatta inuiaqatigiinnut aalajangersakkatta qanoq sunniuteqartarnerat inimi maani paasissallugu aamma annerusumik paasisaqarfigissallugu isuamaqarpunga pingaaruteqarlunilu pisariaqartoq.
 
Tassami ineqarnermut tunngasuinnaanngillat. Kisianni aamma inatsisitigut pisussaaffigisat allat aamma inunnik isumaginninnerup iluani eqqartorneqartut eqqarsaatigalugit siuliani  piumasaqaatinut ilanngullugit annerusumik paasissutissiissutigineqartarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit piumasaqaatigaara. Isumaqarama taamaaliornikkut aamma aningaasanut inatsisip suliarineqarnerani pisariaqartitsineq pissutsinut piviusunut naapertuunnerusoq tunngavigalugu sulineq ingerlanneqarsinnaaqqullugu.
 
Soorlu aamma meeqqanut inuusuttunullu inissiisarfinnut akiliutit 2001-mi 29 millioniusinnarlutik 2002-mi 40 millioninut qaffassimanerat eqqarsaatigilluaraanni tamanna meeqqanut inuusuttunullu pisariaqartitseqisunut qanoq sunniuteqarsinnaanera aamma ilanngullugu eqqarsaatigineqartariaqarsorinarmat.
 
Tassami 2002-mi angusat 203 mio. kr-nik sinneqartoorfiunera oqareernittut tusaannarlugu ajunngikkaluaqaat taamaattoq isertitat ataatsimut tamaasa isigalugit maluginiartariaqartut ilagaat isertitat ataatsimut tamarmik katinneranni 2001-mut naleqqiullugit 2002-mi isertitat 66 millioninik ikileriarsimanerat.
 
Sanaartornermi ingerlatat 2001-mut naleqqiullugit 153 mio. kr-nik annikilleriarsimanerat taamaammallu aamma 2002-mi sanaartugassaagaluit 119 mio. kr-nik nalillit ingerlatinneqanngitsoorsimallutik.
 
Minnerunngitsumik inuutissarsiornermut tunngasuni 10 millioninik atuinikinnerusoqarsimanera eqqarsaatigalugu tamanna inuutissarsiornermut aamma ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu minnerunngitsumillu sinerissamut qanittumi aalisarneq eqqarsaatigalugit ilumut apeqquserneqartariaqarpoq ingerlatanik assiinngitsunik annikinnerulersitsinerit inuiaqatigiinnut ataatsimut tamaat isigalugu qanoq nunatta karsianut tamanna ungasinnerusoq isigalugu sunniuteqarnerlussinnaanera isumaqarpunga Naalakkersuinikkut isumatuumik eqqarsaatigeqqinneqartariaqartoq.
 
Tassami aamma sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaateqarfik qiviaraanni aningaasat 543 millionit atorneqaratik uninngaannartut amerligaluttuinnartullu inuiaqatigiinni sulisinneqarlutik atorluarneqartariaqarnerat Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisunut Inatsisartuniit piumasaqaatigineqartariaqartoq isumaqarpunga.
 
Tassami aningaasarpassuit inuiaqatigiinni pisariaqartinneqartut mattusimaannarneqartariaqanngillat. Minnerunngitsumik aamma inissaaleqineq inoqarfiit ilaanni taamak annertutigisoq eqqarsaatigalugu. Minnerunngitsumillu aamma iluarsaatassarpassuit eqqarsaatigalugit.
 
Aningaasatigut aqutsilluarneq sinneqartooruteqarluarnerlu ingerlatsineq, sinneqartooruteqarlunilu ingerlatsineq minnerunngitsumillu aamma sillimmateqarnissaq Kattusseqatigiinniit isumaqatigilluinnarpagut. Kisianni aamma isumaqarpugut Namminersornerullutik Oqartussat inuiaqatigiinni aningaasatigut ingerlatsinerat sapinngisamik inuiaqatigiinnut naapertuuttumik naligiinnerusumillu ingerlanneqartariaqartoq.
 
Tassa imaattariaqanngimmat nunatta karsia pisuunngoraluttuinnartoq innuttaasut atugaat ajornerulersinneqassasut. Taamatut massakkuugallartoq oqaaseqarlunga suliap ukiamut aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut kukkunersiuinermik ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inassutigaara.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.
 
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Landskarsip 2002-mi naatsorsuutaasa akuersissutigineqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutip saqqummiunneqarnerani maani partiininngaaniit Kattusseqatigiinninngaaniillu oqaatigineqartut qujassutigaakka.
 
Soorunami massakkut saqqummiussinitsinni kisitsisit qulaaninngaaniit isigalugit ataatsimoortumik saqqummiuppagut. Tassa aasap ingerlanerani imaluunniit upernaap ingerlanerani aasallu ingerlanerani kukkunersiusut suliassatik suliarissavaat. Tassanilu aamma Naalakkersuisut sulinermi peqataanissaminnut soorunami qilanaartut allat peqatigalugit aamma qilanaarput suleqataanissaminnut.
 
Siullermik oqaaseqaateqartunut, oqaasii tikissagukkit Siumumiinngaaniit oqaatigineqarput kommunit suleqatigalugit pisinnaatitaaffiit allannguuteqarneranni atuisut periarfissaasa paasissutissiissutigineqarluarnerusarnissaat pisariaqarsimasoq paasinartoq. Aammalu tamanna pisartariaqartoq. Tamanna ilumoorpoq tassa nutaanik inatsisiliornermi pisariaqarpoq aamma paasisitsiniaanerup aamma pitsaasumik malinnaatinneqartarnissaa.
 
Aammalu inatsisiliornermi tamanna soorunami kommunit suleqatigilluarlugit paasisitsiniaanissaq aamma ingerlanneqartarmat taanna avaqqunneqarsinnaanngilaq. Uanilu pineqartoq aamma partiinit assigiinngitsuninngaaniit tikinneqartoq tassalu inatsisit tunngavigalugit tapiissutit tassa ineqarnermut tapiissutaasartut naatsorsuutigisimasaninngaaniit annikinneroqisumik atuiffiusimanerat tassani oqaaseqarnermi annertunerusumik aallaaviusoq malunnarpoq.
 
Tassa oqaatigisariaqarpara 2001-mi 2002-mi missingersuusiornermi aningaasanik inissiiniarnermi tassani inatsisip nutaap atulersussap ukiumi nutaami atulersussap sunniutissai 1999-mi aningaasanik ingerlanermi paasissutissat tunngavigalugit naatsorsuusiorneqarsimapput.
 
Taassumallu qaavatigut aamma mianersortumik tassa aningaasat annertusillugit killiliiffigineqarsimapput pissutigalugu missingersuusiornermi aningaasat aningaasartaliunneqartut inatsisit tunngavigalugit aningaasaliussassani. Taakkua ukiumi atuuffigisaani paasinarsissappat atuiffiunerusariaqartut taava aningaasanik ilaasutitut inatsit aqqutigalugu ilaneqarsinnaanngillat. Aamma atuinikinnerusoqarpat aamma ilanngarneqarsinaanngillat.
 
Kisianni inatsisip nutaap atuutilernissaani naatsorsuusiorneq aamma soorunami sapinngisaq tamaat paasissutissat pigineqartut tunngavigalugit peqqissaarullugu suliarineqarsimavoq. Kisianni malunnarpoq soorunami aamma naatsorsuutigineqarsinnaasimanngitsut assigiinngitsut tassani ilaatigut immaqa aamma qujanartumik aningaasarsiornerup 1999-mut sanilliullugu ingerlalluarnerusimanera 2002-mi taanna aamma sunniussimavoq.
 
Uani Kattusseqatigiinninngaaniit uparuarneqarpoq taamatut imannak isikkoqarpasittumik aningaasat taakkua tapiissutigineqarsimannginnerat tunngavigalugu ilaqutariit ilaatigut angerlarsimaffimminninngaaniit aniasariaqartarsimasinnaasut tassani oqaatigalugit. Oqaatigisariqarpoq kommunit taakkuupput atuisitsisuusut inatsimmik atuisitsisuusut tassa tapiiffigineqarnissamut qinnuteqartussat kommunimut qinnuteqartarput. Kommunillu naatsorsuusiortarpaat ilaqutariit tapiiffigineqarnissaminnut periarfissaqarnersut.
 
Taamaattumik kommunit taakkua sullitaminnut qanilluinnarlutik inissisimagamik aamma anisitaasussaallutik isumaginnittoqarfimmut saaffiginnippata soorunami aamma naatsorsuutigisariaqarpoq ikiorsiiniarnerminni inatsimmik tapiiffigineqarnissaminnut periarfissaqarnersut ilanngullugit missortarsimassagaat.
Taamaattumik uanga ilimagaara naatsorsuutigaara taamatut tapiiffigineqarnissamik perarfissaqarlutik anisitaasarsinnaasarsimassasussat kommunimut saaffiginnittarsimagunik taava periarfissaminnik aamma tikkuussiffigineqartarsimassasut.
 
Kisianni una amma soorunami arajutsisimaneqanngilaq tassa inatsit 2002-p aallaqqaataani atuutilersoq nutaajulluinnarpoq siusinnerusukkut tapiissutinik pissarsisinnaasut 128.000 kr-nit sinnerlugit isertaqaraangamik tapiissutinik pissarsisinnaaneq ajorput. Taamaattumillu tapiissutinik pissarsinnaanermi isertitarisinnaasat qaffatsinneqarujussuarnerisigut ilaatigut kommunimut saaffiginninneq ajortut arajutsisimasinnaanerat tapiiffigineqartarsinnaanerminnik. Taanna naatsorsuutigineqarsinnaasoq oqaatigisinnaavarput.
 
Taamaattumik soorunami pingaarluinnarpoq tamatigut aamma inatsisini nutaani pilersoqarneratigut sapinngisamik tamanut paasisitsiniaanerup pitsaasumik aamma ingerlanneqartarnissaa.
 
Tassa uani oqaatigissavara aningaasanut landskarsip 2002-mi naatsorsuutaasa massakkut suliarineqarnerani oqaaseqaatigineqartut aammalu misissoqquneqartut kukkunersiuinermik ataatsimiititaliamut isumaqatigilluinnarparput Naalakkersuisut tungaaninngaaniit Inatsisartut suulluunniit naatsorsuutinut 2002-mut tunngatillugu misissorusutatik kukkunersiuinermik ataatsimiititaliaq aqqutigalugu misissussavaat aammalu Naalakkersuisut piareersimalluinnaqqissaarput apeqqutit suulluunniit kukkunersiuinermik ataatsimiititaliaminngaaniit saaffiginnissutigineqartut suleqatigiissilluarlugit aamma misissorlugillu qulaajarlugillu ingerlatissagatsigit.
 
Aamma taamaammat aningaasanut ingerlatsinemi aqutsinermi qaquguluunniit pitsaanerpaaffissarput tikinnavianngilarput. Pitsaanerulernissarput anguniartuartariaqarparput. Tamannalu aamma Naalakkersuisut maani kukkunersiuinermik ataatsimiititaliaq suleqatigalugu aamma soorunami piareersimaffigilluinnarpaat tamanna ingerlateqqissallugu.
 
Naalakkersuisuninngaaniit 2001-mut sanilliullugu 2002-mi naatsorsuutit inernerata pitsaanerunerat nuannarutigigatsigu aamma tamanna oqaaseqartuninngaaniit taperserneqarmat qujassutigaarput tassa tamatta suleqatigiiffigisariaqarparput sapinngisamik pitsaanerpaamik naatsorsuutit aamma naammassiniarneqartarnissaat. Tassa atuinikinnerunerput tunngavigalugu imaluunniit atuinikinnerusinnaanerput naatsorsuutigiinnarlugu akuersissutitaqanngitsunik atuisarnissaq taanna periarfissaqanngilaq.
 
Taamaattumik aqutsinerup sukaterinerup suli aamma ingerlattuarnissaat taanna soorunami pissaaq. Aamma aqutsinermi imaluunniit aningaasanik ulluinnarni nakkutiginninnermi paasisat assigiinngitsut tunngavigalugit periarfissat pitsanngorsarniarneqartuartarnerat aamma ingerlanneqartarmat.
 
Taamaattumik oqaaseqaatigineqartut uani qujassutigaakka aammalu kissaatissavara kukkunersiuinermik ataatsimiititaliaq ukiamut isumaliutissiissummini saqqummiussaqarnissaminut sulilluarnissaanik. Qujanaq.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Jens Napaattooq, kukkunersiuinermik ataatsimiititaliap siulittaasua Siumut.
 
Jens Napaattooq, Kukkunersiuinermik Ataatsimiititaliap Siulittaasua, Siumut.
Qujanaq. ullormut oqaluuserisassaq immikkoortoq 16 tassalu landskarsip naatsorsuutaasa 2002-meersup siullermeernera eqqartorparput. Tassungalu tunngatillugu partiinit Kattusseqatigiinnilu saqqummiunneqartut ukiamut suliareqqiinissatsinni toqqammaviusussaapput ukiamut isumaliutissiissummi saqqummiinissatsinnut.
 
Soorunami Ataatsimiititaliami aamma uagut ingerlariaqqinnissami ilanngukkusutavut ilanngukkumaakkagut ilanngullugit suliarisussaallutigit isumaliutissiissummi saqqummiukkumaarpagut.
 
Taamatut saqqummiunneqartut suliassat aammalu misissortariaqartunut oqariartuutigineqartut ilanngullugit maannakkut suliassarilerpagut taavalu taamatut suliassagut tiguneranni suliassat misissugassallu suliarneqartussat ilaatigut Naalakkersuisut samrådeqatigisarneratigut ingerlattussaassavagut suliap aappassaaneernissaanut qulaajagassat paasissutissallu tamakkiisumik pitsaanerpaamik suliarineqarnissaat eqqarsaatigalugu.
 
Taavalu suleriaqqinnissatsinni erseqqissaassutigissavara kukkunersiuinermik ataatsimiititaliap siulittaasuattuut uani politikkikkut partiimit tunuliaqutaqaraluarluta partiit aallaaviginagu kisianni inuiaqatigiit naalakkersuinikkut pitsaanerpaamik sullissinissaq aammalu kukkussutaasimasinnaasut amigaataasinnaasut toqqammavigalugit sulisussaagatta. Taamaattumik ilaatigut uani ataasiakkaarlugit iserfiginngikkaluarlugit Inuit Ataqatigiinninngaaniit soorlu assersuutigalugu saqqummiunneqartoq taasinnaavara.
 
Soorlu Danmarkskontorimi misissuisuusaarsimanermut oqariartuuteqartoqarneq. Taamatut Ataatsimiititaliami sulininitsinni suliaqqinnissatsinnilu suliat aatsaat tigullugit aallartitavut suliluunniit paasissutissat sukumiisumik tamaasa pinikuunagit suliassaq naammassineqarsimanngitsoq taamatut sakkortutigisumik inereerlugu nipilersornissaa uanga siulittaasutut kaammattuutigissavara mianersuutigilaaqqullugu. Taamaattumik oqareernitsituut partiinit tunuliaqutaqaraluarluta kisianni naalakkersuinikkut suliaqarnermi qanoq ingerlatsisimaneq kukkusoqarsimasinnaaneq amigaateqarnerluunniit taavalu aamma minnerunngitsumik pitsaanerusumik siunnerfeqarnissaq aallaavigalugu sulisussaavugut.
 
Taamaammat taamatut suliassaq pissanganarsinnaasoq aammalu minnerunngitsumik annertooq Ataatsimiititaliaq sinnerlugu taanna aappassaaneernissaanut ingerlaqqinnissaanut tiguarput.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tassa taamaalilluni oqaluuserisaq. Utoqqatserpunga Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.
 
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq. tassaana una oqaatigilaavinnarniarlugu tassa kukkunersiuinermik ataatsimiititaliap siulittaasuata aatsaaginnaq oqaatigivaa immaqa pissusissamisuussanngitsoq Danmarkskontorimi taanna misissuisitsisuusaarsimaneq taanna Ataatsimiititaliaminngaaniit misissorneqartuuppat paasissutissat tamakkiisut pisimatinnagit.
 
Kisianni tassa taanna eqqunngilaq paasissutissat tassunga tunngassuteqartut tamangajaasa immaqaluunniit tamangajalluinnaasa pinikuuvagut. Maannakkut taamaallaat amigaatigaavut aningaasartuuteqarsimanermut atatillugu bilagit taakkua qinnutigisimavagut Naalakkersuisuninngaaniit. Naatsorsuutigaarpulluu soorunami inatsisit malillugit Naalakkersuisut qinnuigineqaraangamik taava taakkua kukkunersiuinermik ataatsimiititaliamut pinngitsooratik tunniuttassagaat. Taava naatsorsuutigilluinnarparput taakkua piumaarlutigit. Tassa taakkuinnaat amigaatigivagut.
 
Amigaatigisagut tassaapput 464.000 kr-nininngaaniit 190.000 kr-nit tungaanut nikingassutaasut taakkua bilagertaat. Tassa taakkua kisiisa amigaatigaagut.
 
Inuit Ataqatigiit taanna misissugassaqqissutut tikkuaavigigatsigu ilaatigut pissutigivarput tassami paasinarmat 2002-p naalernerani 190.000 kr-nit taakkua akileqqaarneqarsimasut. Taavalu tassa soorunami paasiniagassaq aamma uaniippoq taavami 464.000 kr-nit tungaanut taakkua aningaasartai akilerneqarsimappat. Aammalu oqaatigaluni tassani misissuinermi rapportiliarineqarsimasoq atorneqarsinnaanngilluinnartoq. Tassami ilisimaneqartutuut maani Namminersornerullutik Oqartussani direktørit tamarmiullutik nalililersimavaat taanna rapportiliarineqarsimasoq imatullu imatullu aningaasartuutigineqarsimasoq atorneqarsinnaanngilluinnartoq.
 
Taamaattumik soorunami inatsit malillugu Inatsisartut kukkunersiuinermik ataatsimiititaliaata landskarsip aningaasaatai atornerlunneqannginnissaat nakkutigisarisussaammatigit taava suliamut taamatut ittumut akuleruttussaatitaavugut.
 
Kisianni aamma minnerunngitsumik sulianut tamakkununnga akuleruttussaatitaavugut paasigutsigu erseqqinnerusumik malittarisassaqartitsoqanngitsoq taamatut suliassiissarnermut. Taamaattuminguna oqaatigigipput saqqummiussinitsinni Namminersornerullutik Oqartussat illup matuma avataanut konsulentinut aningaasartuutigisartagaat taakkua qimeerluuvataarneqartariaqartut tassami paasinarsereerpoq tamatumani neqeroortitsinissamut tassa soorlu suliariumannittussarsiuussisarnermi malittarisassaqartoq neqeroortitsisoqartartoq kisianni tassa konsulentit suliakkerniaraanni tassa maannamut paasinarsereerpoq tamatumani malittarisassaqanngivissoq ataasinnguamilluunniit.
 
Taamaattoqartillugu soorunami kukkunersiuinermik ataatsimiititaliaq aamma akuleruttussaatigaavoq aamma. Tassungalu tunngatillugu aamma eqqaasissitsissutigilaassavara ippassaaninnguaq Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisasat allanngorteqqammerparput. Tassani kukkunersiuinermik ataatsimiititaliaq annerusumik aamma pisinaatineqarnissaa taanna Inatsisartuni aqqutissiuunneqarluni. Taassumap allannguinerup kingunerisussaassavaa tassa kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaq ingerlatsinermut misissuisinnaatilaassimmat, tassa forvaltnings undersøgelser. Tassalu taanna maannakkut imaluunniit forvaltningsrevisions undersøgelser, tassalu taanna soorunami malillugu sukkulluunniit kukkunersiuinermut ataatsimiititaliami ilaasortaq ataasinnaarluunniit kissaateqarpat, inatsisit malillugit taava sumiluunniit misissuisinnaatitaanngorpugut.
 
Taamaammallu tassa kissaatigaarput Inuit Ataqatigiinninngaanniit soorunami saqqummiussatsinni taakkarsukkagut assigiinngitsut, susassaqarfiit kontollu assigiinngitsorpassuit taakkua misissortariaqarigut. Inatsit malillugu piginnaatitaanerput aamma maleqqissaarlugu.
 
Taamaattumik tassa soorunami qilanaaraarput ukiap tungaanut ataatsimiititaliami tassani suleqataanissarput.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Jens Napaattooq, Siumut.
 
Jens Napaattooq, Kukkunersiuinermik Ataatsimiititaliap Siulittaasua, Siumut.
Qujanaq.
 
Uani erseqqissaqqilaaginnassavara, taamatut kukkunersiuinermi ataatsimiititaliami sulinissatsinnik sumut attuumassuteqarnerput aallaavigalugu ingerlannginnissarput. Toqqammavilersuutigalugu assersuutitut saqqummiussigama assersuutissatsialaammat isummereersimasumik nipeqartumik uani ilaatigut partii tunuliaqutaralugu oqariartuuteqartoqarmat.
 
Ilumoorpoq ataatsimiititaliami suliassaq tigusimavarput. Aamma Naalakkersuisut unneqqarillutik toqqortassaqaratik paasissutissat tunioraappaat uagutsinnut. Taamaattumik ataasiakkaat suli tunniunneqanngitsut utaqqivagut, taakkulu aallaavigalugit tigoorarniarutsigik tassa suliassaq aallartissavarput. Aamma erseqqissaassutigilaassavara ilaatigut uani institutionslove taakkartorneqartoq, sanaartornerup iluani kisimi atuuttoq aamma oqariartuutigineqarpoq, uani oqaluttarfimminngaanniit.
 
Taanna tunngavigalugu taamatut peqannginnera ilaatigut oqariartuutigineqarmat, maannakkut uani oqaluttarfimminngaanniit toqqammalersuutigalugit tamakku aallartinneqarput. Arraajaa inatsisartut suleriaasaanni ilaatigut aatsaat nutaraanerarluta inissinneqartarluta taakkartortuarpaatigut inatsisinik paasisimasaqannginnerarluta ilaatigut. Kisianni aamma nalunngittariaqarpoq taamatut oqaluttassagaanni, ataatsimiititialiami suliassat ingerlanneqartussat minnerunngitsumik kukkunersiuinermut ataatsimiititaliami, taava nalunngittariaqarpoq suliaq aallarteriigaq aallaavigalugu matoqqasumik ataatsimiititaliami eqqartorneqartut ilutigalugit naammassinerat saqqummiuttussaagatsigu.
 
Taamaattumik ilaatigut aamma ileqqorissaarnissamut una taamatut killiffik aallaavigalugu, qaqqaqalaarnertut taarusutara killiffia eqqarsaatigalugu isumaqarpunga ileqqorissaarnerup killianik qaangiinerusoq.
 
Kisianni oqareernitsituut partiit Kattusseqatigiillu saqqummiussai, taakku suliassatut tiguagut aammalu suliareqqinnissai Naalakkersuisut qanimut suleqatigalugit, ukiamut saqqummiinissatsinnut suleqatigiinnissamut qilanaarluta oqariartuuteqarpugut.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Naalakkersuisut Siulittaasuat.
 
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Qujanaq.
 
Tassa Inuit Ataqatigiit oqaluttuata pissangartunngortinniarlugu misissuisimaneq maani oqariartornera, minnerpaarpaamilluunniit Naalakkersuisut tassani isertugassaqanngimmata. Aamma kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap kissaatai tamarmik tunniunneqartussaammata, taanna qularineqassanngilaq.
 
Johan Lund Olsenitut grundlove ilisimatiginngikkaluarlugu, nalunngilara inatsisartut inatsisaa malillugu paasissutissat pissarsiariumaneqartut tamarmik tunniunneqartussaasut. Aamma taanna Naalakkersuisut qaquguluunniit allanngortinnavianngilaat.
Paasiumasatit taakku tunniunneqassaqqaarput aamma suliassaq nalaatsorluinnaqqissaartumik ungasinngitsukkut atsiorlugu ilissinnut ingerlatitassanngortippara.
 
Qujanaq.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tassa taamaalillugu oqaluuserisaq manna naammassivarput, ukiamullu aappassaaneerneqartigani kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut ingerlaqqissaaq.
 
Taava oqaluuserisassaq ullormut oqaluuserisassani immikkoortoq 29 massakkut tikipparput.
Saqqummiussissaaq Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 23,-at, sisamanngorneq 10. april 2003, nal. 16:00.
 
 
Imikkoortoq 29
 
 
Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat,
(Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
(Siullermeernera)
 
Mikael Petersern, Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq.
Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiuppara Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat 2002.
 
Inatsisartut 1999-imi ukiakkut ataatsimiinneranni Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 29. oktober 1999-imeersoq akuersissutigineqarpoq.
 
Missingersuutit pillugit inatsimmi immikkoortut ilagaat sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmik, missingersuusioriaatsimi teknikikkut aningaasaateqarfiusumik, pilersitsinissaq.
 
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup siunertaraa sanaartornermut tunngasut pilesaarusiornerisa, tulleriiaarlugit pingaarnersiornerisa aningaasatigullu aqunneqarnerisa pitsanngorsarnissaat.
 
Missingersuutit pillugit inatsimmi aalajangersarneqarpoq imaattumik oqaasertalik:
Naalakkersuisut Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup ingerlatai pillugit ukiumoortumik nassuiaassuteqartassapput, tassungalu ilannguttassallugit tulleriinneri malillugit pilersaarusiat nutaat, pilersaarusiat ingerlanneqartut kiisalu pilersaarusiat naammassineqarsimasut taamaatinneqarsimasulluunniit killiffii pillugit nassuiaatit. Nassuiaat sanaartugassanut pilersaarusianut kiisalu iluarsagassanut pilersaarusianut avinneqartassaaq.
Sanaartorneq pillugu ukiumoortumik nassuiaat Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartarpoq.
 
Matumuuna itisilerinianngilanga, nassuiaammili immikkoortut pingaarnerit ilaat erseqqissaatigiinnarniarpakka.
 
2001-ip aallartinnerani Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmiipput 418 mio. kr.-t. Taakku qaavatigut 2002-mi 691 mio. kr.-t nuunneqarput suliassanik ingerlatitseqqinnissamut suliassanullu nutaanut atugassat. Atukkat 566 mio. kr.-usimapput, taamaalilluni aningaasaateqarfimmut nuunneqartunit 125 mio. kr.-nik ikinnerullutik.
 
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi suliassanut aningaasaatit taamaalillutik amerleriarujorujussuarsimapput ukiullu nikinnerani 543 mio. kr.-ullutik.
Imaanngilaq 543 mio. kr.-nut sanaartugassaqartoq suli ingerlanneqanngitsunik, Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik suliassanik allanik aamma peqarmat.
 
Tamatumani pineqarput atortunik, maskiinanik atortulersuutinillu pisineq, illunik pisineq, taarsigassarsisitsisarneq allallu. Suliassanut taakkununnga 145 mio. kr.-t aningaasaateqarfimmi uninngasuutigineqarput, taamaalilluni sanaartugassanut 398 mio. kr.-t katersorneqarsimallutik.
 
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat amerliartornerannut pingaartumik pissutaasut tassaapput suliassat suli neqeroorutigineqanngitsut.
 
Annertunerpaanit taaneqarsinnaapput Ilimmarfik, SANA-p eqqaani sanaartornerit Nuullu illoqarfiata ilaata nutaap tassa Qinngorput sanaartorfissagissarneqarnera.
 
Tamakku kingunerisaanik ukiuni aggersuni Nuummi ingerlatassat amerleriarujussuarput. Namminersornerullutik Oqartussat Nuummi sanaartugassaataat taamaalillutik ukiuni aggersuni sisamani milliardit affaat sinnerlugit annertussuseqarput. Taakkununnga ilanngunneqassapput sanaartukkat namminersortut aammalu Nuup Kommuneata aningaasalersugassai.
 
Taamaalilluni neqeroorutigisassat amerlerujorujussuartarsinnaapput akit qaffakkiartornerat avataaniillu sulisussarsiortarnermik pisariaqartitsilersinnaasut. Pissutsinullu soorunami ilaatigut apeqqutaassaaq Inatsisartut Ilimmarfimmik pilersitsinissamut inaarutaasumik aalajangiinissaat.
 
Suliassat qanoq annertutigisumik naammassineqarsimanerat assigiinngiiaartorujussuuvoq. Nutaamik sanaartukkat qiviaraanni 677 mio. kr.-nik aningaasaliissutinit 315 mio. kr.-t atorneqarsimapput. Taamaalilluni nutaamik sanaartukkat naammassineqartut procentiat 47 %-iusimavoq. Iluarsaassinermut tunngasuni 447 mio. kr.-nik aningaasaliissutinit 269 mio. kr.-t atorneqarsimapput, tamanna, tamanna naammassineqartut tassa 60 %-eraat.
 
Aamma nunami sumi inissisimaneq eqqarsaatigalugu annertuumik assigiinngitsoqarpoq. Naammassineqartut procentiat annerpaaq Kangaatsiamiippoq Aasianniillunilu. Taakkunani aningaasaliissutit 90 %-iat atorneqarsimalluni, Narsami Nuummilu taamaallaat aningaasanit atorneqarsinnaasunit 33 %-it 28 %-illu atorneqarsimallutik.
 
Suliassaqarfimmi ingerlataqartut assigiinngitsorpassuupput. Suliassat ilaat Namminersornerullutik Oqartussat pisortaqarfianniit sanaartornermillu ingerlatsisunit A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mit, Mittarfeqarfinnit Nukissiorfinnillu isumagineqarput, suliassallu allat namminersortunit kommunenillu isumagineqarlutik.
 
Procentitigut kr.-tigullu uuttortaalluni ingerlanneqartut annerpaartaat A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-miipput aammalu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Pisortaqarfimmiillutik. Naammassisanilu annikinnerpaaffiullutik suliassat namminersortunit aammalu MIFRESTA-mut suliassaqarfimmi isumagineqartut.
 
Aammattaaq nassuiaammi kisitsisit inatsisartunut innersuussutigissavakka.
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat 2001-ip saqqummiunneqarnerani oqaatigineqartutut, sanaartugassat aningaasanut inatsimmi ilanngunneqarnissaannut periaaseq nutaaq atorneqalersimavoq. Tamatumani siunertaavoq Inatsisartut aalajangiinissamut pitsaanerusumik tunngavissinnissaat, pitsaanerusumik pilersaarusiortalernissaq, taamaalillunilu pitsaanerusumik ingerlatsinissamut tunngavissiinissaq.
 
Periaatsip 2002-mut aningaasanut inatsisip suliarineqarneranut siullerpaamik atorneqarnera pissutigalugu, suliassanut nassuiaammi matumani nassuiaatigineqartunut sunniuteqanngilaq. Periaatsip nutaap sunniutaa aatsaat ukiuni aggersuni malunniutissaaq, Naalakkersuisullu taamaalillutik naatsorsuutigaat ukiuni aggersuni annertunerusumik atuisoqarnissaa, taamaalilluni Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasaatit ikilisinneqarsinnaassallutik.
 
Aammattaaq oqaatigineqassaaq, sanaartornermi ingerlatat ukiuni aggersuni aningaasanut inatsisini aalajangersarneqalerpata, Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat amerliartortut eqqarsaatigineqarnissaat pingaaruteqassasoq. Naalakkersuisut ajornartorsiut eqqumaffigaat, aaqqiivigineqarnissaanullu piareersimallutik, taamaalilluni tulluussorinanngitsut pinngitsoortissinnaaqqullugit, assersuutigalugu sanaartornermik ingerlataqartut iluanni suliassat amerlerujussuarnissaat.
 
Taamaalilluni 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi imaluunniit massakkut tassa Inatsisartunit skuersissutigineqaqqammersumi, Inatsisartunit ulluni makkunani oqaluuserineqartumi suliassanik nutaanik pilersaarusiornissamut aningaasarpassuit immikkoortinneqarsimapput.
 
Ingerlatat qanoq annertutigisut 2004-mi aallartinneqarsinnaanissaat Naalakkersuisut peqqissaartumik nalilissavaat. Ingerlatat amerlasuut aningaasanik atugassiiffigineqareersut eqqarsaatigalugit, Naalakkersuisullu tassunga atatillugu nunami sumi inissisimaneq apeqqutaatillugu sapinngisamik pitsaanerpaamik agguataarinissaq anguniassavaat, taamaalilluni ingerlatap najukkani ataasiakkaani pisariaqartitsinernut naammassisaqarsinnaassutsimullu naleqquttumik agguarneqarnissaa pillugu.
 
Nunatsinni aningaasaqarnerup ineriartornera pillugu nalunaarusiarmi saqqummersinneqaqqammersumi Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu siunnersuisartutut ataatsimiititaliap Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasaatit amerliartortut aningaasanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinermut sanilliullugit nalilerpai.
 
Ataatsimiititaliaq inerniliivoq aningaasanut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsineq 2000-imi 2001-imilu qasungasimasoq, aammalu aningaasanut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinerup suli qasunganerusimannginneranut pissutaasoq tassaasoq, Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasanik katersuisoqarnera. Taamaalilluni sanaartugassanut aningaasat atorneqanngitsut amerliartornerat aningaasaqarnerup patajaatsuunerata attatiinnarneqarneranut pissutaaqataapput, ilaatigut akit 2 % ataallugu qaffassinerannik kinguneqartumik.
 
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat amerliartornerat taamaalilluni aningaasanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinerup qasungasup, nunatta aningaasaqarniarneranut naatsorsuutigineqarsinnaagaluartutut ajortumik kinguneqarsimanngilaq.
 
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi aningaasat katersukkat atorneqarnissaanni, taamaalilluni pingaaruteqarpoq Kalaallit Nunaata aningaasaqarniarneranut kingunerisinnaasat eqqarsaatigineqarnissaat, taamaattumillu atuineq aningaasanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinissatut pilersaarutigineqartumi ilaatinneqartariaqarluni.
 
Naggasiullugu pilersaarusioriaaseq sulianillu aqutseriaaseq Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi suliassanik pitsaanerusumik aqutsinissamut tunngavissiisussaq eqqaassavara. Periaaseq maanna tunniunneqareerpoq, pisortaqarfimmilu sulisut paasissutissanik periaatsimut maanna immiussipput. Taamaalilluni ukiamut periaaseq nalilerneqassaaq, tamatumalu kingorna inaarutaasumik iluarsaassinerit ingerlanneqarlutik.
 
Taamatut oqaaseqarlunga Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat 2002 Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Partiit oqaaseqartuinut massakkut nuuppugut.
Ole Thorleifsen, Siumut.
 
Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq.
Naalakkersuisut 2002-mi Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaataat paasiuminartoq Siumumiit oqallisigereerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.
 
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup pilersinneqarnerata siunertaraa sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasut tulleriiaarnerisa pingaarnersiornerisalu aqunneqarnerisa pitsanngorsarnissaat. Tamatuma kinguneraa  Sanaartugassanut Iluarsagassanullu inatsisartut aningaasaliissutaasa erseqqinnerusumik aalajangiisussaniit malinnaavigineqartarneri.
 
Malunnarpoq sanaartugassanik aningaasaateqarfiup uninngasuutai ukiuni kingullerni amerleriarujussuarsimasut, ukiullu nikinnerani 543 mio. Kr-ulersimallutik,. Tamatuma ersersippaa sanaartornermut atugassat ukiut tamaasa naleqqussaavigiuartariaqarneri pisariaqartut.
 
Inuiaqatigiinni pisariaqartitat inatsisartuniit aningaasalersornerinut atatillugu pisariaqarpoq, Sanaartornikkut suliaqartut naammassisinnaasaat aamma nalilersuivigiuassallugit. Nunatsinni ukiuni kingullerni sanaartorneqartut misissorlugit Siumumiit maluginianngitsuunngilarput, nuna tamakkerlugu ukiumut 600 mio. Kr-nit sanaartornermi atorneqartartut.
 
Siumumiit pissutissaqarsoraarput naalakkersuisunut kaammattuutigissallugu Nuup ukiuni makkunani sanaartugassatigut aningaasaliivigineqartarnerata peqqissaarullugu  pilersaarusiorluarneqarnissaa. Nuuk ukiuni makkunani sanaartugassatigut aningaasaliivigineqartarnerata peqqissaarullugu Nuummi kommune peqatigalugu pilersaarusiorneqarnissaa Naalakkersuisutigut isumageqquarput.
 
Tamatuminnga ilanngullugu aningaasaliissutit sinerissami pisariaqartitsiviusunut siammarnerullugit agguaattarneqarnissaat Siumumiit Naalakkersuisunut aammattaaq kaammattuutigissavarput.
 
Siumumi isumaqarpugut nunatsinni kommunit pisinnaasut piumassuseqartullu tamarmik periarfissinneqartariaqartut sanaartugassat aningaasaliiffigineqarsinnaasut Namminnersornerullutik Oqartussanut isumaqatigiissusiornikkut namminneerlutik aqussinnaasariaqaraat. Tassami nassuerutigineqartariaqarmat maani pisortaqarfiup immikkoortortaa angummassimannaasimanngitsoq suliakkiissutigineqartunut tamanut.
 
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi aningaasaliissutit Inatsisartut siulitta aningaasaliissutigaat, taamaattumillu inatsisartutut nutaat periarfissaqartinneqanngilagut ukiunut tulliuttunut sanaartugassat tulleriiaarnerinut sunniuteqarsinnaanissatsinnut.
 
Taamaattumik Siumumiit Naalakkersuisunut inassutiginiarparput missingersuusiornermut inatsisip allanngortinneqarnissaa sulissutigeqqullugu. Inatsisartut nutaat periarfissaqalissammata aningaasaliissutit iluanni pingaarnersiuisinnaanermik, soorlu atuarfeqarfiit iluarsaannerannut tunngasunik annertunerusumik salliutitsinissamik kissaateqarnerup ersersikkaa.
 
Siumumiit pisariaqarluinnartutut isigaarput sananermi sanaartornermi inatsisitigut maleruagassatigullu tunngaveqartut naleqqussartuarnissaat. Taamaattumik Siumumiit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput nunatsinni nammineq atuuttussami sananermut inatsiseqalernissaq sulissutigeqqullugu. Taassumalu malitsigisaanik erseqqinnerusumik maleruagassanik pisariaqartitsineq naapertorlugu malinnaatitsinissaq ilanngullugu.
 
Siumup anguniagaraa nunap immikoortuinut akisussaaffiliinerunissaq taamaattumillu nammineq illuliassanut tunngatillugu, Kommunenut agguagassanngorlugit aningaasaliisarnissap piviusunngortinnissaa siunniunneqassasoq kaammattuutigissavarput.
 
Ukiuni kingullerni nammineq illuliat nakkutigineqarnerisa A/S INI-mut tunniunneqarnerisa kinguneraat illuliat ukiut arlerlugit sananeqaratik uninngaannartartut amerlineri. Taamaattumik Siumumiit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput A/S INI-p isumaginninnerata pitsaanerulernissaa sulissutigeqqullugu.
 
Nasssuiaammi paasinarmat aserfallatsaaliuinermut tunngatillugu A/S INI-p suliassanik nakkutiginninnera naammaginanngitsoq, taamaatumik Siumumiit pisariaqartipparput aamma taakkununnga isumaginninnerata pitsaanerulernissaa.
 
Siumumiit paasivarput sanaartugassanut Iluarsagassanullu pilersaarusiugassat suliariumannittussarsiunneqaratik siunnersuisarfinnut tunniunneqartarneri, taamaatumillu piumasarissavarput pilersaarusiortartunut suliariumannittussarsiortalernissaat pisariaqartoq, kikkunnut tamanut naligiimmik periarfissarsiussutaassammat.
 
Siumup pinngartippaa sanaartugassat nuna tamaat isigalugu, inuussutissarsiornermilu siuariartorfiit  pingaartillugit sanaartugassat ukiunut tallimanut, Iluarsaatassanullu tunngatillugu ukiunut qulinut pilersaarusiortalernissat. Taamaalilluta isumannaassagatsigu inuiaqatigiit pisariaqartitaasa naapertuulluarnerusumik agguataarsinnaanissaat. Tamatumanilu sanaartornermik suliallit artukkernagit aningaasaliisarnissaq isumannaarneqassammat.
 
Illoqarfinni ataasiakkaani annertuallaamik sanaartortitsisarnerup takutippaa akit qaffakkiartuinnartarneri, taamaattumik Sanaartugassanut Iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit suliassat aningaasalersorneqartut peqqissaartumik tunngavilersorluakkamillu inissiterneqartarnissaat Siumumiit piumasaraarput.
 
Qujanaq.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
 
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik januarip aallaqqaataa 2000-mi pilersinneqarmat, siunertaavoq Nunatsinni sanaartorneq kinguaattoorfiuvallaarunnaarluni pilertornerusumik ingerlatsiviulissasoq.
 
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu Naalakkersuisut nassuiaatigisaat Inuit Ataqatigiinnit misissutaraareerlugu, ullumikkut oqartariaqarpugut tamanna ullumannamut iluatsitsiffiuvallaarsimanngimmat. Aningaasaateqarfimmimi ukiup nikinnerani aningaasat uninngasuutigineqalersut maanna milliardit affaat qaangerlugit 543 mio kr-nik annertussuseqalersimapput.
 
Sanaartornerup iluani pitsaanerusumik pilersaarusiortalernissaq pitsaanerusumillu ingerlatsilernissamut tunngavissiiniarnerigaluaq taamaalilluni ullumikkuugallartoq qatangiinnartutut oqaatigisariaqalerpoq.
 
Inuit Ataqatigiit taamaattumik sakkortuumik Naalakkersuisunut kaammatuutigissavarput sanaartornermi pilersaarusioriaaseq sulianillu aqutseriaaseq pillugu malunnaatilimmik pitsanngorsaaniutissanik iliuuseqarnialeqqullugit, aningaasaliissutimmi Inatsisartunit sanaartusassanut immikkoortinneqareersimasut  inuiaqatigiinni sulisinneqartariaqarnerat Inuit Ataqatigiit pingaartilluinnarparput.
 
Suliassaagaluit arlallit neqeroorutigineqanngitsoorsimanerat Aningaasaateqarfimmi aningaasat amerliartornerannut pissutaatinneqarput. Taakku 247 mio. kr-nik naleqarput Aningaasanut Inatsit aqqutigalugu suliassanut aalajangersimasunut pituttoreerneqarsimasut. Sanaartugassat taakku soorunami unitsinniarneqaratik aalajangiusimaneqartariaqarput, taakkumi ilaatigut Ilimmarfiliassamut, SANA-p eqqaani inissianut Nuullu illoqarfiata nutaap Qinngorput sanaartorfigissarneqarnissaanut Inatsisartunit atugassianngortinneqareersimapput.
 
SANA-p eqqaani inissialiassat 71-it eqqarsaatigalugit oqaatigisariaqarpoq 2002-p ingerlaneranili taakku aallartereerneqarsimasinnaagaluarmata Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup siornali pilersaarutit maanaannaq allanngortinniarsimanngitsuugaluarunikkit, Inatsisartullu aallaqqaammulli aalajangiuteriigaat maleqqissaarlugit sanaassat taakku aamma ingerlanneqarsimasuugaluarpata.
Inissiat taakku amigaataaqisut qaqugu sanaartorlugit aallartinneqassanersut suli nalunarallarpoq, uffa illuatungaani utaqqiisaagallartumik ineqartitsisarnermut aningaasartuutit apparsarneqartariaqarnerat Naalakkersuisunit aamma taannarineqartuaraluartoq.
 
Ukioq kingulleq sanaartorneq 119 mio. kr-nit siornarnit atuinikinneruffiusimavoq, tassalu nunarput ataatsimut isigalugu sanaartorneq 1999-imut 2000-imullu sanilliukkaanni aamma suli appariaateqarfioqqissimavoq.
 
Atuarfiit aserfallassimaqisut, inissiat nutaaliassat, meeraaqqeriviliassat iluarsagassarpassuillu allat eqqarsaatigalugit tamanna soorunami akuerineqarsinnaanngilaq paaseqqissaartariaqarparpullu suna tamatumunnga pissutaarpiarnersoq.
 
Pitsaanerusumik pilersaarusiortalernissaq sooq-una iluatsitsiviusimanngitsoq ?
 
Sooq-una sanaartornikkut aqutsineq pitsaanerulersimanngitsoq ?
 
Aamma sooq-una Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiliorsimaneq maannamut iluatsitsiviulersimanngitsoq ?
 
Sanaartornermut pisortaqarfiup pisortaqarfiillu allat akornanniuna sanaartugassat eqqarsaatigalugit suleqatigiittoqanngitsoq ?
 
Inuit Ataqatigiit naatsorsuutigaarput Naalakkersuisup tamakku naammaginartumik nassuiaatissaqartikkumaarai, aningaasaateqarfimmi ukiumiit ukiumut Joakim Von Andip aningaasivissuatulli immertuarsinnaanngilarput.
 
Oqaatigeriikkatsitut sanaartugassanut aningaasat immikkoorteriikkat inuiaqatigiinni atorfissaqartinneqaqisut sulisittariaqarput, qulakkeerniartariaqarparpullu suliassanik pitsaanerusumik aqutsinissamut tunngavissaqalernissarput.
 
Tamanna anguneqarsinnaanngippat taava isumaqarpugut sanaartornermut pisortaqarfimmi, tassalu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi pissutsit misissuiffigineqartariaqalerumaartut. Paasisariaqarparput namminersornerusut ataatsimut sanaartortitsinerat pilersaarusiorniarnerallu tassani kipusoorfeqartarnersut, ingammik 1999-ip kingorna sanaartornermut tunngassuteqartut tamarmik naalakkersuisoqarfinnit allanit nussorneqarlutik tassannga aamma akisussaaffigineqalermatali.
 
Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat taamaattumik Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup ingerlanneqarneranut qanimut malinnaatinneqarnissaat kaammattuutigissavarput, ukiullu ingerlanerani Nunatsinni sanaartortitsineq pillugu isumasioqatigiissitsisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut aaqqissuussinissaat aamma kajumissaarutigissallutigu.
 
Taamatullu oqaaseqarluta Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat tusaatissaagallartutut Inuit Ataqatigiit oqaaseqarfigivarput.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.
 
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
 
Missingersuutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 24 naapertorlugu Naalakkersuisut sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup ingerlatai pillugit, nassuiaateqartarnissaannik inatsimmi piumasaqaataasoq malillugu nassuiaat manna Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisup saqqummiussaa Atassummit pisarnitsitut soqutigalugu nalilersoreerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.
 
Naalakkersuisut ukiumi qaangiuttumi sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup aningaasanik atuisimanera, sanaartukkallu suut ingerlanneqarsimanersut Inatsisartunut nassuiaatigineqartalernerat Atassummit assut pingaaruteqartutut isigaarput. Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni nunatsinni sanaartugassanut iluarsagassanullu atugassatut aningaasat akuersissutigineqarsimasut sanaartugassanut pilersaarutit malillugit, atorneqartarnersut paasissutissiissutigineqartalernerat assut pingaaruteqarmat.
 
Atassummit sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaliissutigineqartartut tamakkerlutik atorneqartannginnerat, kiisalu sanaartukkanut aningaasaliissutaareersut qaavisigut aningaasaleeqqittariaqartarnerit Atassummit oqaluttarfik manna atorlugu arlaleriarluta uparuartarsimavarput.
 
Naalakkersuisut missingersuusioriaatsimi sanaartugassanut teknikkikkut aningaasaanullu ataqatigiissaariffiusumik pilersitsiniarlutik ajornartorsiummut aaqqiiniuteqarnerat Atassummit  iluarisimaarparput tapersersorlugulu, tamaaliornikkut sanaartornermut tunngasut suullunniit ataqatigiissaarlugit pilersaarusiorneqartarnissaat aningaasatigullu aqunneqarnerisa pitsaanerulersinneqarnissaannik kinguneqartussaq kinguneqassasoq qularutiginnginnatsigu.
 
Nunatsinni sanaartugassanut aningaasaliissutigineqartartut sulisinneqarnermikkut nunatsinni suliffissaqartitsinermut assut pingaaruteqartut nalunngilagut, aammalu akileraarutit aqqutigalugit kommunenut nunarpullu tamaat ataatsimut isigalugu, aningaasanik isaatitsissutiginaqartarnerat iluarinartuuvoq. Soorlumi ukioq manna akileraarutitigut isertitat qaffaariaateqarnerisut Nunatta Karsia naatsorsuutigisamit amerlanerusunik sinneqartooruteqarsimasoq.
 
Taamaattumik pingaartuuvoq sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaliissutigineqartartut kommunenut siammarnerullugit ukiunut arlalinnut siumut pilersaarusiorneqartalernissaannut, Naalakkersuisut pimoorutamik sulissuteqarnertik aallartitsimammassuk Atassummit pissusissamisoorsoraarput. Tamatumani sanaartugassanut aningaasaliissutit siunertanut eqqortumik atorneqartarnissaat kisiat tunngaviginagu, aammattaaq qulakkeerumallugu sanaartugassat kinguaattoorpiaratik sapinngisamik piffissaliussat eqqorlugit naammassineqartarnissaat siunertaralugu. Alloriarnissaq Atassummit  assut iluarisimaaratsigu matumuuna oqaatigaarput.
 
Naalakkersuisut sanaartugassanik iluarsagassanillu kommunenut siammaaniarnerat kommunenut sunniuteqartumik iluaqutigineqassappata, kommunet utaqqiinnaratik piffissaagallartillugu pilersaarusiortarnissaat Atassummit assut pingaartipparput. Pingaartumik sanaartugassat kommunet namminneq aningaasaleeqataaffigalugillu peqataaffigisassaat tamatumani eqqarsaatigalugit.
 
Kommunemmi nammineerlutik sanaartugassanik kissaatigisatik tulleriiaartussaavaat apeqqutaatinnagu namminersornerusut sanaartugassat tamakkiisumik aningaasaliiffigisassaat, imaluunniit kommunet namminneq aningaasaleeqataanermikkut sanaartugassanik pilersaarutaat. Pilersaarusiorluarneq siusinaanngisaannartoq eqqortumillu aningaasaliinermut tunngaviulluinnartartoq Atassummit misilittagaqarfigigatsigu.
 
Naalakkersuisut sanaatugassanut iluarsagassanullu aningaasat 2001-ip naanerani 418 mio. kr-usut oqaatigaat, kiisalu 2002-mi suliassanut nutaanut 691 mio. kr-t atorneqarsinnaasutut oqaatigineqartut ataatsimut katikkaanni aningaasat sanaartornermut atorneqarsinnaasut 1.109 mio. kr-t missanniittut takuneqarsinnaavoq, taakkunanngalu aningaasat 566 mio. kr-t taamaallaat atorneqarsimapput.
 
Taamaalilluni aningaasat 2001-ip naanerani uninngasuutigineqartut 2002-imilu uninngasuutigineqartut 125 mio. kr-nik qaffariaateqarlutik 543 mio. kroninngorsimasut takuneqarsinnaavoq.
 
Naalakkersuisut nassuiaammut ilanngullugu erseqqissaatigaat aningaasaateqarfiup uningaasuutaasa ilaat 145 mio. kr-t atortunik, maskiinanik, atortulersuutinik illunillu pisinissamut atorneqartussatut immikkoortinneqarsimasut. Taamaalilluni aningaasat sanaartornermut iluarsaassinermullu atugassatut 398 mio. kr-t sinnerussimallutik.
 
Nassuiaatip bilagertaani 1995-imiit 2002-mut sanaartornermut aningaasaliissutinik atuisimaneq misissorluaraanni, nunatsinni sanaartornermik suliaqartut naammassisaqarsinnaanerat killeqartorujussuusoq takuneqarsinnaavoq. Soorlumi sanaartugassanut aningaasat atorneqartartut ukiuni kingullerni arfineq-pingasuni agguaqatigiissikkaanni ukiumut 613 mio. kr-t nalingi naammassineqartartut takusinnaagipput.
 
Nalinginnaasumik sanaartukkanut aningaasat ukiumut 590-600 mio. kr-t nalingi ukiorpassuarni qaffariaateqaratik nunatsinni namminersortunit naammassineqartartut eqqarsaatigissagaanni, nunatsinni sanaartorneq annertusineqassagaluarpat, taava pisariaqassaaq avataaniit sulisussarsiortariaqalersinnaaneq.
 
Naalakkersuisut ukiuni qaninnerpaani Nuummi sanaartugassat annertuut namminersornerusut sanaartugassaataasa saniatigut selskabet sanaartugasaataasa, aamma saniatigut Nuup Kommuneata sanaartugassat annertuut aningaasaleeqataaffigisassaat eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut avataaniit sulisussarsiortariaqalersinnaanermik eqqarsaateqalereersimanerat Atassummit tupiginngilarput.
 
Nunarsuarmi teknikkikkut ineriartorneq aamma sanaartorneq eqqarsaatigalugu sukkasoorujussuarmik ineriartortoqarpoq, taamaattumik Atassummit Naalakkersuisugut kaammattussavagut nunatta avataaniit sulisussarsiornissaq piviusunngortinniarneqassappat, sanaartukkanik pitsaassuseq sanaartukkat piffissaq eqqorlugu naammassineqarnissaat minnerunngitsumillu sanaartukkat akikinnerpaamik pitsaanerpaamillu suliarineqartarnissaat qulakkeerniaqqullugu.
 
Taamatut oqareerluta Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput nunatsinni namminersortut illoqarfinni assigiinngitsuniittut nuttarlutik suliartortarsinnaanerat Sulisitsisut Peqatigiiffiat qanimut peqatigilluinnarlugu, aqqutissiuunneqarnissaat Atassummit assut pisariaqartikkatsigu. Nunattami ilaani sanasutut namminersortut ukiup ilaannaani suliaqartartut nalunnginatsigik, ataqatigiissaarilluarnikkut nunatsinni namminersortut aalaakkaanerusumik suliassaqartinneqartarnissaat anguneqarsinnaasoq qularutissaanngimmat.
 
Nunatsinni sanaartorneq eqqartorneqartillugu Atassummit ataasiarata sanaartukkat kvadratmeterimut akigitinneqartartut illoqarfinni assigiinngitsuni, akimikkut assigiinngissitaarnerujussuat eqqarsaatigalugit akikillisaasinnaanissaq oqaatigisarparput, sanaartukkallu sapinngisamik sannarlutaannginnissaat anguniarlugit Naalakkersuisugut aaqqiiniuteqarnissaannik Atassummit kaammattuuteqarnerput ingerlateqqipparput.
 
Nunatta silaannaata allanngorarnera eqqarsaatigalugu inissialiat sapinngisamik aasakkut toqqavilersorneqartarnissaat kiisalu qaavata matuneqartarnissaat sulissutigineqaqqullugu Atassummit Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput, ukiumi inissialiat sananeqartartut sannarlutaakkajunnerusartut misilittagaqarfigigatsigik.
 
Sanaartugassat annertuut suli suliariumannittussarsiorneqanngitsut 16-it 180 mio. kr-nik nalillit takussutisiani tabel 6-mi takussutissiorneqarsimasut ilaat  Atassummit  oqaaseqarfigilaarusupparput.
 
Tasiilami ikuallaavissaq 1999-imili pilersaarusiorneqalersimasoq  2000-imilu aningaasaliiffigineqartoq ullumimut, tassa 2003-mi, suli sananeqarnissaata aalajangiuneqannginnera Atassummit suliassaq nukingernartillugu Naalakkersuisunut piaartumik sulissutigineqarnissaa ingerlateqqipparput. Ikuallaavissarmi illoqarfinnut akunnattumik angisusilinnut naleqqussagaasussatut pilersaarutaasoq naammassillugu sananeqarpat, illoqarfiit pisariinnerusumik sanaartorfigineqarnissaat pilersaarutaasoq nalunnginnatsigu.
 
Nunatsinni takornartaanngilaq kommunet Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasanik atuisinnaanissaminnut siumut piniaqqaaratik suliamik aallartitsisarnerat isornartoqarmat. Piffissaq manna iluatsillugu Atassummit Naalakkersuisunut piumasarissavarput sanaartugassanik kommunet aningaasaleeqataaffigisassaannik tamatigut pilersaarutit aningaasanullu tunngasut, qularnaarneqartinnagit sanaartugassat aallartinnaveersaartarnissaat siunissami sillimaffiginiartaqqullugu.
 
Illoqarfinni nunaqarfinnilu atuarfigissaanerit nutarterinissallu pisariaqalivissimasut nutaamik tulleriiaariffigineqarnissaat nalilersoqqinniarlugu Naalakkersuisut ataatsimeersuartitsiniarnerat isumalluarfigalugit, aappaagumut aningaasanut inatsisissap suliarineqarnissaanut nalilersueqataanissarput qularutigineqassanngimmat matumuuna oqaatigaarput.
 
Taamatullu pingaartigaaq nunatsinni inissaaleqisorpassuit ikilisarneqarnissaat eqqarsaatigalugit, inissialiortiternerit Naalakkersuisunit eqqummaariffigilluarnissaat Atassummit assut pingaartikkatsigu erseqqisaatigaarput.
 
Taamatut oqaaseqarluta nassuiaat imartooq soqutiginartorlu Atassummit tamakkiisumik taperserlugu tusaatissatut tiguarput.
 
Qujanaq.
 
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisissat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Taava tullinnguuppoq Per Berthelsen, Demokraatit.
 
Per Berthelsen, Demokraatit oqaaseqartuat.
Demokraatit sinnerlugit oqaaseqaatit uku saqqummiunniarpakka, isumaqaratta taakku pingaaruteqartuusut sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik pillugu, Naalakkersuisut nassuiaataannut.
 
Taaneqarpoq aningaasaateqarfimmi 543 mio. Kr-t katersuussimasut, taakkunanngalu sanaartugassanut atugassaannaat 398 mio. Kr-ullutik.
 
Isumaqarnarpoq aningaasaateqarfimmut aningaasaliissutit pillugit aqutsinerliortoqarsimasoq, aamma allaffissornikkut ingerlatsinerliortoqarsimasoq.
 
Aningaasat katersuussimanerat ilaatigut pissuteqarpoq universitetsparkissami aamma Sanap eqqaani sanaartugassatigut suli sulisussarsiuussisoqarsimannginnera. Tuaviornerpaamik Sanap eqqaani sanaartugassat sulisussarsiuunniartigit, sulisunut najugaqarfissat taakku amigaatigineqarnerat peqqutigalugu kalaallit inuiaqatigiit qaammammut 1,3 mio. Kr-nik najugaqarfiugallartunut aningaasartuuteqartarmata.
 
Ullunimi makkunani aamma-aasiit ilimanarsisimavoq sanaartugassat taakku suli kinguarsarniarneqartut. Neriunniarta tamanna eqqunngitsoq, ilami taamaassappat kingumut politikkikkut ingerlatseriaatsit qulaajarneqassapput piginnaassuseqanngitsut ineqarniarnermut ajornartorsiutit nalinginnaasulluunniit aaqqinniarneqarnissaannut.
 
Universitetsparki aningaasaateqarfimmi aamma saqqumilaartinneqarpoq, soorlu sumilluunniit peerneqarsinnaanngitsoq. Demokraatinit Naalakkersuisut kaammattoqqippagut universitetsparkimut aningaasaliissutiginiakkat peeqqullugit, meeqqallu atuarfiinut sequmilersunut iluarsaanermut atugassanngortillugit.
 
Demokraatinit Naalakkersuisut kaammattorpagut siunissami sanaartugassat pilersaarusiortassagaat sanaartornermi suliffeqarfiit periarfissillugit, siunissami ungasinnerusumi suliassaminnik aaqqissuussisinnaanermut.
Taamatut iliortoqarpat ukiup ataatsip ingerlanerani suliassat kipisuitsumik agguataarneqarsinnaalissapput, sulisullu amerlanerusut ukioq kaajallallugu suliffissaqartissinneqarsinnaalissallutik.
 
Aamma sanaartornermi suliffeqarfiit amerlanernik sulisoqarsinnaalernissaat tamanut iluaqutaasussaavoq, ingammik maannakkut ilimagineqartalermat aningaasaqarniarneq appariartortussanngortoq.
 
Torersumik aqutsisoqarpat sanaartornermi suliffeqarfiit piffissap sivikitsup iluani suliassaqartinneqarpallaarnissaat pinngitsoortinneqarsinnaavoq. Taama pisoqarpat akit qaffattussaammata aningaasatsittalu pissarsissutaasinnaanerat annikillilluni.
 
Nassuiaammi taaneqarpoq sanaartukkat naammassineqartussat nutaat aamma iluarsagassat qanoq annertussuseqarnissaat. Tassa 47 %-inut aamma 60 %-inut tamanna naammaginanngilaq. Taakkua takuteqqimmassuk aningaasaliissutit aamma sanaartukkat imminnut naapertuutinngitsut. Demokraatini isumaqarpugut tamanna aappaagu ukiup taamaalinerani pitsaanerusariaqartoq.
 
Nassuiaammi quppernerit pingajuanni allassimasoq issuaavigilaarusuppara.
 
Ajunngila?
 
Issuaaneq aallartippoq
 
Taamaalilluni ingerlatap najukkani ataasiakkaani pisariaqartitsinernut naammassisaqarsinnaassutsimullu naleqquttumik agguarneqarnissaa pillugu.
 
Issuaaneq naavoq.
 
Taamatut oqaasertalersuineq soqutiginarluinnartuuvoq, taannami malillugu taava Qorlortorsuarmi nukissiorfiliortoqarsinnaajunnaarpoq. Tamaani maannakkorpiaq innaallagiaq amigaatigineqanngimmat. Sisimiunili sulianik aallartitsigasuarnissaq pisariaqartinneqarpoq, imerli nukigalugu innaallagissiorfiliornissaq tassani eqqartorneqanngilaq.
 
Qanoq ataqatigiissaarisoqassava? Tulleriiaarisoqassappat pisariaqartitsineq malillugu.
 
Demokraatinit kissaatigaarput tamanna pillugu Naalakkersuisut inuiaqatigiinnut ataatsimut nassuiaateqartariaqartut, nalornisoortoqaqqunagu.
 
Demokraatinit isumaqarpugut amigaataasoq nalunaarusiami itisilerlugu nassuiarneqanngimmat sooq sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik naammaginartumik allaffissornikkut ingerlanneqarsimannginnersoq. Suut tassunga pissutaasut aamma minnerunngitsumik Naalakkersuisut sunik iliuuseqarniarnersut pissutsit aaqqinneqaqqullugit.
 
Taakku oqaaseqaatigalugit pissangalluta Demokraatinit malinnaavigissavarput sanaartugassanut iluarsagassanullu immikkoortortani ineriartornerup ingerlanneqarnerata nangeqqinneqarnera.
 
Qujanaq.
 
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisissat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
 
 
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat Kattusseqatigiit     sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissuara:
 
Namminersornerullutik  Oqartussat missingersuutaat  pillugit  Inatsisartut  inatsisaat nr.  8,   29. oktober  1999-imeersoq, inatsisartunit suliarineqarmat soorunami inatsisit allat   suliarineqartarnerat naapertorlugu oqaaserpassuit aamma aninneqarsimapput, tamatumalu aamma oqallinnermi pissusissamisoortimik taamaaliortoqarluni.
 
Inatsisip pineqartup suliarineqarnerani  siunertarineqartut ilagaat;  Kalaallit  Nunatsinni sanaartornerup pilersaarusiorluangaasumik, pilertornerusumik aammalu  eqaannerusumik   ingerlanneqalernissaa. Minnerunngitsumik aamma sanaartornermut  aningaasaliissutaasartut   sapinngisamik tamakkerlugit atorneqartalernissaat anguneqassammat, kisianni  ullumikkut    tamatta nassuerutigisariaqarparput; anguniakkat  taakku naalakkersuinikkut tamakkerlugit suli naammassineqarsimanngitsut.
 
Taamaammat Kattusseqatigiit   sinnerlugit Naalakkersuisunut piumasaqaatigaara;  sanaartornerup ullumimmut tamakkiisumik naammassinniffiusinnaannginnera pillugu   ersarinnerusumik nassuiaateqarfigeqqullugu, imaluunniit maannakkut itinerusumik  nassuiaateqartoqarsinnaanngippat, tamannalu ajornavissappat, sanaartornermi   iluarsaasarnernilu aporfiit assigiinngitsut pillugit misissuinerit ingerlateqqullugit.
 
Tassami  akuersaarneqarsinnaanngilaq aningaasat 543  mio-it 2002-ip naanerani   aningaasaateqarfimmi  sulisinneqaratik  uninngatiinnarneqarnerat, uffalu sanaartornissamut   iluarsaassinissanullu kommuneqarfinni assigiinngitsuni pisariqartitsineq taama   annertutigisoq tamanit ilisimaneqareeraluartoq.
 
Aap saqqummiussami oqaatigineqarpoq  2001-imili sanaartugassanut tunngatillugu aningaasat   inatsimmi periaaseq nutaaq atorneqalersimasoq, kisiannili tamatuma  sunniutissai aatsaat   ukiuni aggersuni malunniutissasut aamma oqaatigineqarluni.
 
Soorunami ukiut qassit aamma tamatumani eqqartorneqarnersut paasissallugu soqutiginarpoq    aamma sanaartugassanut aningaasat atorneqanngitsoortartut  amerligaluttuinnarnerat   tamatumani tamatta  malinnaaffigalugulu takusinnaagatsigu. Kisianni  Naalakkersuisut    aamma saqqummiussinerminni oqaatigaat; tamatuma aaqqiivigineqarnissaa   piareersimaffigalugu. Qanormitaava piareersimaffigineqarpa ?
 
Qanoq Naalakkersuisut  tamatumani  aaqqiiniarnissartik eqqarsaatigivaat ?
 
Nalunngilara inissialiortiternermut sanaartornermi tapiissuteqartarnermut inatsisit allanngortiterneqartut, kisianni taakkua saniatigut Naalakkersuisut qanoq pilersaaruteqarpat  ?
 
Tassami sanaartugassarpassuit iluarsaatassallu kinguaattoorutqarput, soorlu assersuutigalugu   Ilulissani ilinniartunut inissialiassat, siornali suliarineqartussaagaluartut suli maannamut   aallartinneqarsimanngitsut aammalumi suliassat illoqarfinni allaniittut aamma eqqarsaatigalugit taamaappoq.
 
Sanaartugassat annertunerpaat ukiuni tulliuttuni sisamani  upinnanngitsumik Nuummi   ingerlanneqartussaapput,  soorunami  Kattusseqatigiinniit arajutsisimanngilarput aamma   Nuummi inissaaleqineq annertummat, kisianni taamaakkaluartoq Naalakkersuisut aamma  ilaatigut, ippassaq immikkoortumut  allamut tunngatillugu nassuiaateqarnerminni oqaatigaat   inissaaleqineq illoqarfinni mikinerusuni avinngarussimanerusunilu annertunerpaajusoq.
 
Aamma ilisimaneqarpoq; sanaartornermut tunngatillugu Nuummi sanaartorneq ilaatigut   marloriaat angungajallugu ilami ilaatigut sinnerluguluunniit qaffasinnerusartoq. Taamaattumik   sanaartornermi pisariaqartitsineq aammalu akitigut qaffassaannginnissaq anguniarlugu   akikinnerusumik sanaartorneq tulleriiaarinerillu eqqarsaatigilluarnerusariaqartut isumaqarpunga.
 
Naggataatigut Naalakkersuisunut eqqaasitsissutigalugulu kaammattuutigeqqikkusuppara; kommunet sanaartugassanut aningaasanut inatsisikkut akuerineqarsimasutigut ullumikkorniit   annertunerusunik pisinnaatitaaffeqalernissaat tamaviaarutigeqqullugu. Tassami   siusinnerusukkulli aamma uteqattaarneqartuartoq, marloqiusamik ilami ilaatigut  pingasoqiusamik aamma pisortaqarfiit ilaanni arlallit aatsaat aqqusaaqqaarlugit  sanaartugassat aallartinniarneqartarnerat piaartumik iluarsiivigineqartariaqarmat. Tassami  maannakkutut ingerlatsineq allaffissornermut ingerlatsinermullu aningaasartuutinik apparsaataanngilluinnarmat.
 
Aamma  Nunatta avannaani sikusartumi sikusartuni sanaartornerup ataavarnerusumik   ingerlanneqalernissaa eqqarsaatigalugu, Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu  pilersaarusiortarnermut  tunngatillugu immikkut aaqqiissuteqartoqarsinnaanera ilanngullugu  Kattusseqatigiit sinnerlugit  Naalakkersuisunut eqqarsaatigeqqeqquara.
 
Tassami  avannaani  sikusartuni  ilaatigut  ukiup affaa angullugu ilaatigullu ukiup affaa  sinnerlugu umiarsuaqarfiusanngitsuni sanaartornermut atortussanik pissarsiniartarnerni   pissutsit nunatta sinneranut naleqqiullugit aamma allaalluinnarnerat tamatumani aamma   eqqaamaneqartariaqarmat.
 
Minnerunngitsumik aamma sanaartornerup uneqattaarfiuvallaanngitsumik   ataavarnerusumillu ingerlanneqarnissaa eqqarsaatigalugu anguniarlugulu.
 
Manna iluatsillugu Naalakkersuisunut apeqqutiginiarpara, sanaartornermi 10/40/50-imut tunngatillugu Naalakkersuisut qanoq eqaatsigisumik aaqqiisinnaanerat periarfissaqartitsisinnaanersoq? Tassa paasinarmat suliffeqarfiit ukiuni kingullerni periarfissamik tamatumannga ammaassinermi sulisunut inissanik sanaartornissamik soqutiginninnerat qujanartumik annertusiartortoq.
 
Taamatut oqaaseqarlunga nassuiaat tusaatissatut tiguara, kisiannili aamma isummersuutit   assigiinngitsut matumani saqqummiussatta atorluarneqarnissaat inassutigalugu.
 
Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisissat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.
Tullinnguuppoq Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.
 
Mikael Petersen, Attaveqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Siullermik Naalakkersuisunit nassuiaatitsinnut partiininngaanniit Kattusseqatigiinniillu oqaatigineqartunut qujassaanga.
 
Aamma isumaqarpunga partiit assigiinngitsut aammalu Kattusseqatigiit saqqummiussaat assigiinngitsut ilaatigut Naalakkersuisut sulinitsinni ingerlariaqqinnissatsinnut siunnersuutit arlallit saqqummiussuunneqartut assut soqutiginartut.
 
Soorunami ilaatigut tupinnanngilaq nassuiaat aallaavigalugu oqallittoqaraangat aamma saqqummertoqartarmat isumaqatigiiginnarfiunngitsunik, aamma illuatungiliisunik saqqummertoqartarluni. Soorlu aamma tamanna pivoq soorlu partiit ilaat allatut isumaqartut partiit ilaat allatut isumaqartut.
 
Soorunami tamakku ilanngullugit nalilersuutigiumaarpagut Naalakkersuisuni, tamakkiisumik pitsanngorsaanermik suliaqarnitsinni. Aammalu tassa malunnarmat Naalakkersuisut ataatsimut isigalugu kajumissaarneqartumut sanaartornermik ingerlatsinitsigut pitsaanerusumik ingerlatsilernissamik piaartumik aaqqissuussinissatsinni.
 
Oqaaseqartut oqaaserisaat ataatsimut nalileraanni tamarmik taamatut nipeqarput, piaarnerpaamik suleqquaatigut aammalu allatut ullumikkornit ingerlatseriaatsimut allaanerusumik ilusilikkamik ingerlatsileqqulluta.
 
Tamakku eqqarsaatigalugit soorunami nuannaarutiginngitsuunngilara malugigakku oqaaseqartut tamarmik Naalakkersuisuninngaanniit siunnerfitsigut taasavut ilalernartinneqartut. Tassa minnerunngitsumik pilersaarusiortarnerup pitsaanerulersinneqarnissaanik oqariartuuterput aammalu nutaamik aaqqissuusseqqinnissamik oqariartuuterput, taanna taamaalilluni takutinneqarpoq tapersersorneqartoq.
 
Immikkuualuttullu makkua ataasiakkaat oqaaseqarfigilaassavakka kisianni oqaatigeriissallugu nassuiaat annertooq massakkut inatsisartunut tamakkiisumik agguaanneqartoq, tassami saqqummiussatsinnut naleqqiullugu annertunerujussuummat. Ilaatigut tassani nassuiaammi takuneqarsinnaammata, immaqa apeqqutigineqartunut akissutaasinnaalereeraluartut.
 
Tupiginngilara inatsisartuni ilaasortat piffissaq sivikitsoq atorlugu aamma tamakkiisumik taanna atuaqqissaarsimassanngippassuk, taanna oqaatigereerusupparaa. Kisianni apeqqutigineqartut arlallit innersuutissavakka nassuiaammi takuneqarsinnaammata. Piffissaqarfigillualerunikku qularnanngilaq misissoqqissaarluassavaat tamakkiisumik. Taava apeqqutitik akissutissillugit nassuiaatikkut.
 
Kisianni nutaatut takusinnaasakka aammalu nassuiaammi ilaatinneqanngitsut oqaaseqarfigilaassavakka pingaarnersiorlugit amerlaqimmata saqqummiussuunneqartut. Tassa siullermik Siumut oqaaseqartuaninngaanniit saqqummiunneqarpoq Naalakkersuisunut kaammattuutigineqarluni, inatsisitigut maleruagassatigullu tunngaviit piaartumik misissoqqissaarneqartariaqartut. Taamaaliornikkut nunatsinni soqutigisanut naleqqunnerusumik ingerlatseriaaseqalernissarput periarfissiissutaaniassammat.
 
Tamanna assut soqutiginarpoq, tassa ullumikkut erseqqissaatigissavara ataatsimoortumik sananermut inatsiseqannginnatta kisianni maleruagassaqarluta assigiinngitsunik, inatsisitigut assigiinngitsutigut aallaaveqartinneqartunit. Immaqalu taakkualu ersarinnersaraat tassa sanaartornermut maleruagassat, byggereglementimik taaneqartartoq. Taavalu aamma suliariumannittussarsiuussisarneq pillugu maleruaqqusat. Taakkua nunatsinni nakuartaagunarput ullumikkut sanaartornermi inatsisitigut tunngavitsigut ingerlatsinermi.
 
Taamaattumik assut soqutigaara inatsisitigut tunngaviusut nalilersoqqissaarnissaat aammalu ataatsimoortumik inatsiseqalernikkut taava sanaartornerup iluani maleruaqqusat nalunaarutitigut taamaalillugit aamma pilersittarnissaat ilusilersorneqarsinnaasutut isikkorqarmat. Tamanna misissoqqissaassavarput.
 
Kiisalu aamma ilaatigut Siumup oqaaseqartuaniit saqqummiunneqarpoq aningaasatigut pilersaarusiortarnermut inatsisip tassa budgetlovep, allanngortinneqarsinnaanera tassani tassa ilumoornerartariaqarpoq sanaartornermut aningaasaateqarfiup pilersinneqarneranut atatillugu, aamma tassuuna inatsisikkut aallaaveqarmat.
 
Taamaattumik ukiumininnguit aatsaat atorpagut sanaartornermut aningaasaateqarfimmik ingerlatsilluta, soorlu aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata tamanna erseqqissaraa oqaaseqarnermini, ilaatigut aamma uparuaanermini sanaartornermut aningaasaateqarfik siunertavimmisut suli tamakkiisumik iluatsissimanngitsoq.
 
Ilaatigut aamma tassani peqqutaagunarpoq inatsisitigut periarfissarititaasut aammalu finaslovekkut pituttuisumik aalajangersaasarnerit annertoorujussuit tassaniimmata. Taamaattumik eqaallisaanissaq sanaartornermi avaqqussinnaagunanngilarput, eqaannerusumik sanaartornermi angusaqarfiunerusumillu pissarsiffiunerusumillu ingerlatsilissagutta.
 
Tassami imaammat siunertanik aalajangersimasunik allanngortitsissagunik Naalakkersuisut aatsaat inatsisartunut akuersissummik aalleqqaarlutik aamma allanngortitsisinnaasarmata.
Tamanna eqaallisarneqalaarpoq aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq aqqutigalugu pisussaaffiit annertusarneqarmata. Kisianni suliassat annertuut eqqarsaatigalugit tassani ilaatigut pituttuineq annertungaatsiarpoq suli. Aammalu aningaasanik nikerartitsisartoqarsinnaasarneq tassani aamma misissoqqissaarneqartariaqarluni.
 
Inatsisitigut tunngaviusut taakkua nalilersugassat ilagissavaat. Taamaalilluni eqaallisaanerit naammassineqarsinnaaqqullugit.
 
Kiisalu aamma Siumut oqaluttuaninngaanniit aammalu arlallit tassami tamarmik oqaluttut eqqaavaat siammartiterinissarput aningaasaliissutinik kommunet eqqarsaatigalugit, tamanna nutaajunngilaq aamma matumani ataatsimiinnermi aningaasanut inatsisissap oqallisigineqarnerani, ilaatigut annertungaatsiaqisumik aamma tamanna sammineqarpoq.
 
Taamaattumik aamma Naalakkersuisuni saqqummiupparput taamaaliornissarput siunertaralutigu nalilersuilluarnerit, kommunenillu aammalu isumaqatigiissuteqartarnerit aqqutigalugit siammarterinissamut periarfissat annertoreerput taanna oqaatigissavara. Taamaalillutik immaqa piviusunngortitsinissaq kisimi apeqqutaaginnarunarpoq tassani, tamanna siunertaralugu suleqqissaagut.
 
Kiisalu aamma oqaluttut ilaanninngaanniit aamma Siumuminngaanniit aamma Kattusseqatigiinninngaanniit ersarinnerusumik taakkua taaneqarmata, tassa kommunenut akisussaaffiliinerunissaq tamanna siammarteriinnarani kisianni aamma oqartussaanerup annertusineqarsinnaanera, taanna aamma Naalakkersuisuni eqqartorparput.
 
Ilaatigut immaqa regionikkaartumik nunap immikkoortukkuutaartumik aningaasaliissutitigut siunissami aaqqissuussisinnaaneq ilaatigut orniginartutut isigaarput. Taamaalilluta kommunet imminnut qanittut sanaartugassatigut annertunerusumik aalajangiisinnaalernissaat aammalu ataatsimoortumik aalajangersaasalersinnaanerat tassani misissorneqarsinnaalluni periarfissiissutiginiarneqarsinnaalluni.
 
Taakkualu saniatigut nammineq illuliassanut tunngatillugu aamma Siumup oqaluttuata eqqaasaa ilumoorpoq nammineq illuliortarneq aallartimmat ilaatigut kommunet nakkutilliisutut inissisimanerata nalaani, tamatumalu kingorna INI A/S-ip pinngortinneqarnermigut pilersinneqarnermigut aamma nakkutilliisussanngortitaanerata kingunerisaanik takusinnaagatsigu qangamut naleqqiullugu, tassa kommunet nakkutilliinerisa nalaani pisartunut naleqqiullugu massakkut nammineq illuliat naammassineqanngitsoortartut qaffariarujorujussuarsimasut.
 
Taassuma takutippaa kommunet tassami pissutsinik ilisimaarinninnertik tunngavigalugu nammineq illulianik nakkutilliisarnermik ingerlatseriaasiat pitsaanerusoq. Taanna qularnanngilaq.
 
Taamaattumik Naalakkersuisuni taassuma naliliiffigeqqissaarnissaa KANUKOKA-mut oqaloqatiginnissutigalugu pimoorullugu aallartissavarput.
 
Aammalu taassuma saniatigut kommunet akisussaaffeqarnerulernissaannik kissaateqarnermi nammineq illuliat aningaasaliissutit naapertorlugit nunap immikkoortuinut agguaassisarneq pilersinnaappat, taava kommunet nammineerlutik illuliortussanik qinnuteqartut naapertorlugit aamma agguaassisalersinnaanerat ilanngullugu naliligassaqqitsittariaqassavarput. Taamaalilluni oqartussaaneq annertungaatsiartoq kommuneni aamma tassani ingerlanneqarsinnaasunngorlugu.
 
Soorunami inatsisitigut tunngaviit aammalu maleruaqqusatigut tunngaviit taakkua allanngorteqqaarneqartariaqassapput, tamakku annertuut oqartussaaffiliisut annertuumik kommunenut piviusunngortinneqarsinnaassappata.
 
Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanut tunngatillugu, maluginiarpara ilaatigut sanaartornermik ingerlatsineqarfik Namminersornerullutik Oqartussaniittoq tassa uagut naalakkersuisoqarfitsinniittoq aamma pisariaqartinneqartoq misissuiffigineqaqqissaarnissaa taassuma ingerlatsinerata. Oqarneratut pisariaqalersinnaasoq.
 
Tassunga tunngatillugu erseqqissaatigissavara tassa Naalakkersuisuni aallartereeratta sanaartornermi ingerlatsiveqarfiup naleqqussarneqarnissaanik suliaqarluta. Tassani ajornartorsiutit annertuut ilaatigut aamma landkassep naatsorsuutai pillugit oqaaseqaatini takuneqarsinnaasutut, tassani piumaffigineqarpugut Naalakkersuisut sukatereqqulluta ingerlatsiveqarfimmi tassani. Taannalu tunngavigalugu suliat annertuut massakkut aallartereerpagut.
 
Ilaatigut qulaajaaqqissaarneq tassa ingerlanneqarpoq suleqatigiissitat aqqutigalugit pilersinneqartut naalakkersuisoqarfitsinni, aammalu sanaartorneq ataatsimut isigalugu tamakkiisumik pilersaarusiortarnerup pitsanngorsarneqarnissaanut aammalu aningaasalersuutit sanaartornerup iluani malinnaatilluarneqarnissaannut, pilersaarusiorneq siunertaralugu suleqatigiissitamik pilersitsereerpugut, kommunet kattuffiat aamma peqatigalugu aamma sanaartornermik ingerlataqartut tassani sunniuteqaqataatinneqartussaassapput, sulisitsisut kattuffiit aamma tamatumani suleqatigineqarpoq.
 
Taamaattumik qanoq iliuutsit massakkut aallarteriikkat eqqarsaatigalugit soorunami ersarinnerusumik nassuiaateqarnikkut aamma tamakku saqqummiunneqarsinnaassapput.
 
Kiisalu aamma Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuaninngaanniit saqqummiunneqartoq soqutiginarluinnartoq tassa sanaartorneq pillugu isumasioqatigiisitsinissamik isuma, aammalu tamanna Naalakkersuisuni soorunami eqqartorlugulu ingerlaterusaarparput aammalu qanoq ilusilerneqarnissaa pillugu oqaloqatigiinnivut Naalakkersuisut akornanni ingerlappagut, uagut naalakkersuisoqarfitsinni allallu naalakkersuisoqarfiit peqatigalugit taavalu minnerunngitsumik Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik.
 
Tassanilu qanoq isumasioqatigiisitsinissap annertussusaa aammalu peqataasussat ersarinneruleriarpata taava inatsisartut aamma Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermut aammalu sanaartornermut taamaalilluni ataatsimiititalianni ataatsimiitaliaannik aamma aggersaanissarput avaqqunneqassanngilaq, aamma aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq tamanna pillugu ilisimatinneqareerpoq. Aamma naatsorsuutigaara soorunami taakku aamma peqataatinneqarsinnaajumaartut isumasioqatigiissitsinissaq piviusunngortinneqalerpat.
 
Taakkua saniatigut soorunami apeqqutit assigiinngitsut apeqqutigineqarput Inuit Ataqatigiinninngaanniit aammalu Kattusseqatigiinninngaanniit aningaasalersueriaatsinut tunngassuteqarnerusut aammalu ingerlatsinermi ajornartorsiutit ilaatigut taariikkakka tassani apersuutigineqarlutik.
 
Tassa sooq taamatut ingervugut? Sooq ajornartorsiuteqarpugut? Tamakkua soorunami qulaajaaffigineqarumaarput. Massakkut uani ingerlaannartumik akisinnaanngikkallarpakka taanna nassuerutigissavara. Kisianni misissuinerit qulaajaanerit aqqutigalugit tamakkua apeqqutit akissutissinneqartussaassapput.
 
Atassutip oqaaseqartuata oqaatigisai qujassutigissavakka, tassani isumaqarpunga ersarilluinnartumik Atassumminngaanniit Naalakkersuisut siunnerfigut annertuumik aamma taperserneqartut. Aammalu Atassutip oqaaseqartuata ilanngullugu kaammattuutigisaa pitsanngorsaanissamut sulinitsinni sulisitsisut kattuffiat aamma qanimut peqataatinneqarnissaa kaammattuutigimmagu oqaatigeriissavara tassa Naalakkersuisuni soorunami taakku oqaloqatigalugit aallartereersimavugut, aammalu isumaqatigiilluta sanaartugassanut tunngatillugu annertunerusumik suleqatigiinnissarput pisariaqartoq. Allaallu ukiumut marloriarluta pingasoriarlutaluunniit naapeqatigiilluta ataatsimeeqatigiittarnissarput taanna aamma siunertarigipput oqaatigissavara.
 
Aamma sanaartornermi ingerlataqartut sinerissami kattuffiat kisiat pinnagut kisianni sinerissami kommuneni taakkua aamma sunniuteqartinnerunissaat peqataatinnerunissaat, misilittakkanik annertoorujussuarnik peqarmata. Minnerunngitsumik nunatsinni najugaqavissut sulianik ingerlataqartut taakkua ilisimasaasa atorluarnerunissaat pilersaarusiornermi avaqqunneqarsinnaanngimmat. Taamaalilluni qanimut suleqatiginiarsarissavagut.
 
Kiisalu aamma Atassumminngaanniit oqaaseqartup ikuallaavinnut tunngatillugu immikkut taanna taasaa maluginiarpara, tassa Tasiilami ikuallaavissap pilersinniarsarineqarnera. Oqaatigissavara ikuallaaviit pillugit annertungaatsiartunik ullumikkut pilersaarutit aamma aporfissaqangaatsiartarmata, tassani uagut naalakkersuisoqarfitsinni massakkut aammalu Avatangiisinut Pisortaqarfik peqatigalugu nunaqarfinnut illoqarfinnullu akunnattumik angissusilinnut ikuallaasarfitsigut aaqqiinissat nalilersoqqissaarneqarlermata.
 
Tassani naleqqunnerusunik aammalu immaqa teknikkikkut naammassisaqarsinnaassusaasa pitsaanerusumik kinguneqartitsisumik piumasaqaateqarfigineqalernissaat ilanngullugu misissoqqissaarneqarluni.
 
Tassa naleqqussaanissarput tassani pisariaqarpoq kisianni soorunami neriuutiginngilara tamakku misissuinerit pilersaarutinik annertunerusumik kinguarsaassasut. Kisianni ikuallaasarfeqarnikkut avatangiisitigullu piumasaqaatinut naammassisaqarsinnaassusiisa annertusarnissaat ilaatigut aamma taanna anguniarneqarpoq. Tassa qularnanngilaq Tasiilami pilersaarutaareersoq tassani aamma misiligutissaqqissoq, illoqqarfinnut akunnattumik angissusilinnut sanaartornissaq siunertaralugu.
 
Kiisalu aamma Demokraatininngaanniit oqaatigineqartut qujassutigissavakka assigiinngitsut. Tassani apeqqutit marluk maluginiarpakka ersarissut uani ajornartorsiutit inissisimasutut aamma saqqummiussagut tassa Sanap eqqaani inissiassat aamma Inuit Ataqatigiit oqaluttuata taasaqarfigisai, taakkua pillugit Naalakkersuisuni massakkut suniarnerluta erseqqarilluinnartumik paasissutissanik tunngavissanillu tuniorarneqarluta aallartisarneqareerpugut. Kisianni tassa siullermik erseqqissaatigissavara Sanami inissiat taakkua sananeqartussat pillugit nalunaarusiaq annertooq, aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap siulliup aamma annertoorujussuarmik suliaa taanna pigigatsigu aamma naalakkersuisoqarfimmut ingerlatinneqarsimasoq.
 
Taakkualu soorunami tunngavigalugit aammalu paasisat ilisimalikkat tunngavigalugit Naalakkersuisuni alloriarnissarput qularutigineqassanngilaq. Arlaatigut tassani ajornartorsiutinik annertunerusunik naapitaqartoqassappat soorunami aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq aammalu sanaartornermi inatsisartut ataatsimiititaliaattut inissisimasoq aamma attaveqarfigineqarsinnaajumaarput.
 
Kisianni tassa massakkkut neqerooruteqartitsinissaq pillugu kikkunnilluunniit takuneqarsinnaasumik nivingatitsivugut avisitigut, tassa takanani sanaartugassat pillugit suliariumannittussarsiuussinissamut tassa kikkut neqerooruteqarsinnaanersut massakkut ingerlanneqarpoq. Taanna erseqqissaatigissavara. Tassanilu Nuummi soorunami sanaartugassatigut annertoorujussuarmik aningaasaliissutit qularutiginngilara sunniuteqassasut akigititassat eqqarsaatigalugit.
 
Tamakkua pereerpata soorunami Naalakkersuisuni naliliissaagut. Kisianni soorunami ajuusarnanngitsuunngilaq taama sivisutigisumik taanna suliassaq ingerlanneqarmat taanna nassuerutigisariaqarparput.
 
Kiisalu aamma Demokraatit oqaluttuata Naalakkersuisunut kaammattuutigisai maluginiarpakka ersarissut nunatsinni sanaartornikkut ingerlatsinerup pissarsissutaanerusalernissaanik aamma oqariartuuterput maluginiarneqartoq. Kisianni tassa maluginiarpara aamma taasaqarfigigaa Qorlortorsuarmut tunngasoq, inatsisartut aatsaannguaq aalajangerput Qorlortorsuarmi nukissiorfissaq sanassasoq aammalu taanna immikkut isigalugu suliassaq Naalakkersuisuni ingerlatissavarput.
 
Tassa pilersitsinissamut tunngasortaa taanna pisariaqartinneqarneratalu nalilersuiffigineqarnera Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoqarfimmi ingerlanneqarsimavoq, Naalakkersuisut nutaat aallartimmata. Kisiani erseqqissaatigissavara Qorlortorsuarmut tunngatillugut oqallinneq aatsaat pilinngimmat. Qorlortorsuarmut tunngasoq sukumiisumik inatsisartuni oqallisigineqarluni aallartippoq 80-ikkunnili. 80-ikkunni annertoorujussuarmik nukissiorfiit pillugit oqallinnerit ingerlanneqarmatali, Qorlortorsuaq ilaavoq. Aamma soorlu taamaattoq Sisimiut eqqaani Tasersuarmi nukissiorfiliorsinnaaneq Ilulissani Paakitsumi, tamakkununnga peqataallulinnartillugu Qorlortorsuaq ingerlanneqarpoq. Massakkullu kiisami inatsisartut aalajangerput taanna sanassasoq. Taamaattumik qularutiginngilluinnarpara aamma tassani Sanaartornermi Pisortaqarfik suliassamik massakkut tigusissammat sanaassamik aammalu ingerlatitsilerluni, taamaalilluni Qorlortorsuarmi nukissiorfissaq aamma naammassineqarumaartoq inatsisartut siunnerfiat naapertorlugu.
 
Kisianni sulisussatigut soorunami aamma soorlu Utoqqarmiut Kangerluarsunnguani nukissiorfissuaq sananeqarmat nalunngilarput avataaninngaanniit tamakkuninnga ilisimasallit sulisorineqartut. Kisianni Naalakkersuisuni soorunami pingaartilluinnassavarput aamma Qorlortorsuup sanaartorneqarnerani nunatsinni najugaqavissut annertunerpaamik sulisorineqarnissaat taanna isumannaarniassallugu.
 
Tassa sanaartorneq sanatitsineq Sanaartornermik Pisortaqarfimminngaanniit Naalakkersuisut akisussaaffiisa agguataarnerani ingerlanneqassaaq. Taamaattumik tamanna sillimaffigilluinnarparput aamma taanna pillugu soorunami nunatsinni Attaveqaqatigiinnermut inatsisartuni Attaveqaqatigiinnermut Ineqarmut ilaalu ilanngullugit ataatsimiititaliaq tassa aamma qanimut suleqatigiumaarparput. Aamma taamaappoq aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut tunngatillugu.
 
Naalakkersuisut saqqummiussagut isumaqarpunga tunngavissiilluartut aamma Inatsisartuni isummersortoqarnissamut, tassa pilersaarusiortarnermut tunngasut taakku annertoorujussuarmik sammineqarmata, aammalu qanoq ililluta pitsaanerpaamik angusaqarniarnitsinnut tunngatillugu oqariartuutitsinnut tunngasut apersuutigineqartut taakkua nassuiaammi aamma akissutissinneqarsinnaapput. Taanna oqaatigereerpara, kisianni tassunga tunngatillugu siunnersuutit ersarissut qanoq iliuusaasinnaasut saqqummiussuunneqartut assorujussuaq qujaruppakka.
 
Kattusseqatigiinninngaanniit ilanngullugu 10/40/50 naggataatigut oqaaseqarnermini ilanngullugu apeqqutigaa, tassa aningaasalersueriaatsit eqqarsaatigalugit aammalu aningaasalersuisarnitsigut ingerlatsisarnermut tunngatillugu. Tassa 60/40-mik ingerlatsineq erseqqissaatigeqqissavara, aamma siusinnerusukkut oqaatigereernikuugaluarlugu, 60/40-mik ingerlatsinerup annikilliartornera malunnarpoq. Tassa kommunet tassunga soqutiginninnerat annikilliartorpoq periarfissat allat aamma nutaat atuutilersut assut orniginartinneqarlutik. Aamma taanna atalluinnarpoq soorunami inissialiortiterneq eqqarsaatigalugu, inuit namminneq initaarnissaannik Inatsisartut ukiorpassuarni oqallittuarnerat innuttaasunit annertoorujussuarmik massakkut paasineqaleriartormat. Taanna takuneqarsinnaavoq piginneqatigiiffeqatigiilluni inissialiortiternermik soqutiginninnerup annertuseriarujussuarnera ukiut marluk kingulliit ingerlaneranni, aammalu qularutiginngilarput Naalakkersuisuni piginneqataalluni inissiaateqalersinnaaneq Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu piginneqatigalugit inuit ataasiakkaat piginneqataassuteqarlutik initaarsinnaalernissaannik periarfissaq alla massakkut soqutigineqalereersoq annertoorujussuarmik malunnarpoq, allaat paasiniarneqartalereerluni qaqugu taanna atulissanersoq. Taamaattumik inuiaqatigiinni nammineq ineqarnissamik soqutiginninnerup annertusiartornera qujanartoq taanna assorujussuaq malunnarpoq eqqumaffigeqqissaassagipput aammalu aningaasalersuisarnertigut, soorlu 10/40/50-itut ittumik aaqqiisimanertut soqutigineqarnerata taassuma annertunissaa ilimagereerlugu sillimaffigalugu aaqqissuussiniarsariumaarpugut.
 
60/40-mik atorunnaarsitsiartuaarneq malunnarpoq piviusunngortariaqartoq, taamaalilluni aamma 10/40/50 atorlugu kommunet sanaartorsinnaanissaminnik kissaateqartut amerliartorput. Oqaatigissavara kommunet angisuut minnerunngitsumik taassuminnga atuinissaminnik soqutiginninnerat annertoorujussuummat massakkut. Kisianni soorunami ajornartorsiut taanna aamma partiininngaanniit saqqummiunneqartartoq realkredit bankillu attartortitsisinnaanissaminnut illoqarfinni mikinerusuni matoqqanerujussuat Naalakkersuisuni qanoq iliuuseqarfiginiarsarissavarput aammalu oqaatigeriissallugu Inuit Ataqatigiit tungaanninngaanniit aamma Johan Lund Olsenip siunnersuutaata oqallisigineqarnerani erseqqissaatigigakku Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaateqarfimmik taamaattumik innuttaasunit atorniarfigineqarsinnaasumit boligstøttetut inngitsumik nutaamik aaqqissuussisinnaanerat taanna ilanngullugu nalilersussavarput soorunami piumasaqaatit attartorsinnaanermut tunngasut aningaasaateqarfinninngaanniit pioreersuniit piumasaqaatit sakkortuut atuutsinneqarneri, tassa inuit ataasiakkaat Landskarsimunaasiit imaluunniit aningaasaateqarfimmut akiitsorpassuaqalinnginnissaat pingaartillugu aamma misissuinigut ingerlattussaassavagut.
 
Taamannak oqaaseqarlunga oqaatigineqartunut tamanut qujavunga, aamma soorunami apeqqutigineqartut assigiinngitsut taakkua ataatsimiititaliat aqqutigalugit ersarinnerusumik paasisaqarfiusinnaassapput aammalu nassuiaammi annertuumi tassani ilaat akissutigineqareerlutik.
Qujanaq.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Inatsisartunut nalunaarutigissavara maani oqallisigisarput una naammassigutsigu taasisaqattaartussaagatta maanga inimut ornigutilaaqqullugit. Massakkut oqaaseqassaaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
 
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Naatsunnguamik. Tassa uuma oqallisigineqarnerani eqqartukkavut partiillu saqqummiussaqarnerminni eqqartugaat, tassa nutaanik aaqqissuusseqqinnerit, eqaallisaanerit, kommuneni isumaqatigiissuteqartarnerit, pilersaarusiorluartarnissat, kommunet akisussaaffilerneqarnerunissaat, nakkutilliinissat assigiinngitsut, sikusartuni pilesaarusiortarnerit ukiuni arlalinni ingerlasut, tassa taakkorpiaat eqqaasitsissutiginiarlugu martsip 24-ani punkt 98-imi siunnersuuteqarnikkut saqqummiunnikuusakka, taamaakkami nutaamik aaqqissuusseqqinnissaq eqqarsaatigigaanni taanna aamma siunnersuutigisatut saqqummiunnikuusara isumaqarpunga aamma aaqqissuusseqqinniarnermi taanna tusaanngitsuusaaqqinneqaqqissinnaanngitsoq taavalu immaqa aamma partiininngaanniit itigartinneqaqqissinnaanani.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Taamaalilluni sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat naammassivarput. Tullinnguuppoq immikkoortoq 42, taakkua taasissutigineqartartussaammata Inatsisartut maanga orniguteqqussavakka.
 
 
 
 
 
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 23-at, sisamanngorneq 10. april 2002 nal. 17:23.
 
 
Immikkoortoq 42
 
 
Namminersornerullutik Oqartussanut tapiissutit pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaa pillugu Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat siunertaralugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tassani siullermeerneqarnerani assortuussutigineqarsimanngilaq, tamanillu aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqinnissaanut taperserneqarsimalluni. Taamaattumik, ilaasortat isaasut utaqqilaariarlugit, taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqinnissaanut isumaqataasut piumaffigissavakka nikueqqullugit.
20-t.
 
Taaseqataanngitsoqarpa imaluunniit akerliusoqarpa?
Naamik. Taamaalilluni immikkoortoq 42 naammassivoq.
 
Taavalu oqaluuserisassat tulliannut maanna nuuppugut, nr. 26, Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Oqaaseqartoqarumanerluni tassunga tunngasumik? Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 23-at, sisamanngorneq 10. april 2002 nal. 17:25.
 
 

Immikkoortoq 26

 
 
Meeqqanik inuussuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
 
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq. Nunat tamalaat akornanni meeqqat piginnaatitaaffii pillugit aalajangersakkat nunatta aamma akuersaarsimasaat tunngavigalugit meeraq paarilluarneqarnissamik, ineriartortuarnissamik ilinniartitaanissamillu pisinnaatitaaffeqarpoq. Asaneqarluni, ataqqineqarluni innimigineqarlunilu pisinnaatitaaffeqarlunilu peroriartussaaq.
 
Inuit Ataqatigiit pingaartippaat meqqat pisinnaatitaaffeqarnermikkut pitsaanerpaamik illersugaanissaat, isumaqarpugullu tamatuma qulakkeerniarnissaanut inersimasut tamatta ataatsimoorluta akisussaaffeqaqatigiittugut angajoqqaatut, ilaquttatut aammalu eqqarlitut, nunaqqatitut, meeqqanik sullissisutut inuiaqatigiittullu.
 
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat Inatsisartunit akuersissutigineqaleraluttuartoq aamma iluaqutissaavoq meeqqat pisinnaatitaaffiinik illersuinissatsinnut. Taamaammat Inuit Ataqatigiit peqqussutissatut siunnersuut peqqissaartumik nalilersoreerlugu pingajussaaneerneqarnissaanut allannguutissanik saqqummiussaqarpugut. Allannguutissatut siunnersuutit katillugit aqqaneq-marluupput, tassa § 28-mut allannguutissatut siunnersuutit marluugamik. Tallimat aallaaveqarput Inatsisartut Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata isumaqatigiilluni aappassaaneerinninnissamut isumaliutissiissutaanit saqqummiussaanik. Sinneri allannguutissatut siunnersuutit arfineq-marluk Inuit Ataqatigiit Demokratit peqatigalugit isumaliutissiissummit ikinnerussuteqarluni oqaaseqaatitsinnik aallaaveqarput.
 
Allannguutissatut siunnersuutit ataasiakkaat oqaaseqarfigitsiassavakka. Tassa § 2, immikkoortoq 3 allannguutissanik siunnersuuteqarfigaarput, taamatuttaaq § 6, immikkoortoq 1. Taakkua ataatsimoortilaassavakka, tassani oqaaseq ¿inooqataanerminniluunniit¿ ikkutsikkusussimavarput, tassuunakkut qulakkeersinnaagatsigu meeqqanik tunngaviusumik isiginninneq, imaluunniit tamakkiisumik isiginnilluni meeqqap pineqartarnissaa aamma peqqussut una aallaavigalugu. Pingaaruteqartorujussuusorivarput meeqqap pisariaqartitai tamakkiisut aallaavigineqartarnissaat. Taamaaliorneq aamma naapertuuppoq isummamut uani peqqussutissatut siunnersuummi pingaartinneqartumut meeqqap pisariaqartitsineranik aallaaveqarnissamik oqariartuuteqartoq. Taamaattumik oqaaseq taanna ilanngutsikkusussimavarput.
 
§ 5, immikkoortoq 2 aamma allannguutissamik siunnersuuteqarfigaarput. Aamma arlaleriarluta oqaatigereerparput pingaartikkatsigu politiit sulinerminnut atatillugu meeqqanik atugarliortunik naammattuugaqaraangamik isumaginnittoqarfinnut pinngitsoornatik nalunaaruteqartarnissaat. Nalunaaruteqartussaatitaanermik annertusisamik politiit pisussaaffilerneqartariaqartut isumaqarpugut. Aamma ilanngussimavarput Naalakkersuisut naalagaaffimmik isumaqatiginninniartariaqartut, tassami ullumikkut imaammat politeeqarnermut oqartussaaffik danskit Naalakkersuisuisa suli tigummimmassuk nunatsinnut taanna suli nuunneqanngimmat.
 
Politiit pingaaruteqartorujussuupput, taakkuummata aamma meeqqanik atugarliortunik malinnaalluartut. Aammalu uani peqqussummi pingaartinneqarpoq assigiinngitsunik ilinniagallit meeqqanik sullissisut siunertaqarluartumik ataatsimoorussamillu aaqqissuussamillu suleqatigiinnissaat. Tassunga isummamut naapertuuppoq politiit aamma qitiunerusumik inissisimalersissallugit qeqqani sullissinermi.
 
§ 7, immikkoortoq 2, tassani pingaartissimavarput meeqqap eqqarlii aamma isiginiarneqassasut aammalu meeqqap eqqarliisa nukii immikkut maluginiarlugit meeqqanik sullissisoqarnissaa. Siullermik taanna naapertuuppoq FN-ip meeqqanut pisinnaatitaaffii pillugit aalajangersagaannut uagullu akuersaarsimasatsinnut. Minnerunngitsumik naapertuuppoq uagut kulturitsinnut, tassami suli eqqarleriinneq pingaaruteqarpoq aammalu ilaqutariissutsimik pingaartitsineq taanna isumaqaratta inatsisitigut ersersinniarneqartariaqartoq, amma ilaqutariissutsimik pingaartitsineq inatsisiliornikkut siuarsaavigineqartariaqartoq isumaqaratta.
 
§ 10, immikkoortoq 1, tassani pineqarpoq kommunalbestyrelset angajoqqaanik akuersititseqqaanngikkaluarlutik meeqqamik angerlarsimaffiup avataanut inissiinissamut periarfissaat. Taama iliortariaqarneq alloriarnerusarpoq imaannaangitsorujussuusoq. Taamaattumiik isumaqarpugut meeqqat ima atugarliorsimatigilerpata allaat ineriartornera ulorianartorsiorluni, allamillu periarfissaqanngippat ikiussagaanni angerlarsimaffiup avataanut taava inissittariaqarlugu. Pisussaaffik taanna erseqqissumik inissittariaqarpoq, taamaattumik kissaatigisimavarput taanna kommunalbestyrelset aalajangiinissaannut erseqqissumik oqaasertaqassasoq. Eqqarsarnartorujussuugamimi ullutsinni meerarpassuaqarmat sumiginnakkanik, naak inoqarfiit ilaatigut amerlasoorsuarnik inoqanngikkaluartut aamma tamakkunani isiginngitsuusaarneqartarput meeqqat atugarliortut. Taanna mumisinniarlugulusooq pissusissamisoorsorivarput kommunalbestyrelset erseqqissorujussuarmik pisussaaffilissallugit.
 
Taava § 18, immikkoortoq 1, taanna arlaleriarluta maani aamma oqallisigereerparput. Tassani pineqarput ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut. Uagut isumaqarpugut taakkununnga inissinneqarsinnaasut tassaassanngitsut meeqqat annertoorujussuarmik sumiginnarneqartartut, taamaalillutillu annertuumik katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsisut. Taakkua immikkut katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsisut ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni inissinneqartarnissaat tulluarnerusorivarput, taamaattumik ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartussat oqinnerusunik meeqqanik tigummisaqartassappata tulluarnerusorigatsigu.
 
§ 21, immikkoortoq 1. Aap, tassani allannguutissamik siunnersuuteqarpugut qulakkeerusukkatsigu ilaqutariit paarsisartut neqeroorfigineqartassasut pikkorissarnissamik aammalu ingerlaavartumik ilitsersorneqarnissamik. Taanna neqeroorut massakkutut oqaasertalerneqarluni akuerineqassappat qulaatiinnarneqarsinnaasorigatsigu. Ilaqutariit paarsisartut annertoorujussuarmik piumaffigineqarput, aammalu pisariaqarpoq ataavartumik ilitsersorneqartarnissaat. Taamaaliunngikkutta ullumikkutut ingerlaannassaagut, ilisimaneqarpormi meeqqat annertuumik paarisariallit inissinneqaraangata kommunellu isumaginnittoqarfiisa nukissaqarfiginngikkaangamikkit ilaqutariit paarsisut ataavartumik ilitsersornissaannut, ilaqutariit paarsisut nukissaaruttarput meerarlu allamut inissinneqartariaqartarluni. Tamannaavoq pisortat tungaaninngaanniit sumiginnaaneq. Tamanna akuersaarneqarsinnaanngilaq, taamaattumik ilaqutariit paarsisartut pitsaasumik atugassaqartissagutsigit kursusertarnissaat, pikkorissartuarnissaat ataavartumillu ilitsersorneqartarnissaat avaqqunneqarsinnaanngilaq. Aatsaat taamaaliornikkut qulakkeersinnaavarput meerartatsinnik pitsaanerpaamik illersuinissarput.
 
Aamma ilanngullugu siunnersuuteqarfigaarput Naalakkersuisut neqerooruteqartassasut pikkorissarnissamik aammalu periarfissinneqassasut Naalakkersuisut tungaaninngaanniit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit akileeqataasarnissaat.
 
Taava § 28-mut tunngatillugu, tassani allannguutissatut siunnersuutit marluupput. Siullermik pingaartissimavarput erseqqissassallugu aalajangiisartut matumani tassaasut kommunalbestyrelse. Oqaaseq taanna ikkunneqarnissaa pissusissamisoorluinnarpoq aammalu Naalakkersuisut lovkontorianinngaanniit ilitsersuutit najoqqutaralugit taava peqqussut oqaasertalerneqassagaluarmat.
 
Taava ilanngullugu aamma tassani pingaartissimavarput erseqqissassallugu meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliap aalajangiisarneri qanoq kimittutigisut erseqqissassallugu. Tassami annertoorujussuarmik aalajangiisinnaatitaalissapput. Tamanna pissusissamisoorpoq, aammalu erseqqissorujussuarmik peqqussummi oqaasertalerneqarnissaa pissusissamisoorluinnarsorivarput, imaassannginnamimi peqqussut aatsaat paasinarsissasoq maani nassuiaatigineqartartut naqitanngorlugit atuaraanni.
 
Taava § 29-mut tunngatillugu aamma allannguutissamik siunnersuuteqarpugut. Taanna meeqqamik angerlartitsinissamik tunngassuteqarpoq. Tassani kommunalbestyrelset angerlartitsinissaq itigartitsissutigisinnaavaat. Allaat aamma angajoqqaat akuersiteqqaanngikkaluarlugit aalajangerneq taanna imaannaanngitsuummat isumaqarpugut angajoqqaanik akuersisitseqqaanngikkaluarluni malittarisassat najoqqutaralugit taanna aalajangerneq pisassasoq. Taamaaliornikkut pitsaasumik inatsisitigut illersorneqalissammata uani pineqartut meeqqat aammalu minnerunngitsumik angajoqqaavi.
 
Aalajangersakkamik nutaarluinnarmik aamma siunnersuuteqarpugut. Tassani meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit paasissutissanik katersuivik immikkut malittarisassiuunneqarnissaa kissaatigiuarsimavarput. Ilisimaneqarpoq siornaalli Finanslovikkut taanna aningaasaliiffigineqartalermat. Kisianni isumaqarpugut inatsisitigut taanna illersussagutsigu aamma immikkut oqaasertaliullugu maani malittarisassiuunneqassasoq.
 
Taava § 41, immikkoortoq 1 aamma allannguutissamik siunnersuuteqarfigaarput. Tassani maluginiagassaavoq siunnersuutigigatsigu peqqussut kattornannguaq akuerineqartussaq 1. januar 2004-mi aatsaat atortuulersinneqarnissaa. Taanna aappassaaneerinninnermi siullermeerinninnermilu aamma eqqartoreerparput. Tassani tunngavilersuutit pingaarnerit marluupput, siullermik isumaqaratta kommunalbestyrelset, isumaginninnermut allaffeqarfiit peqqussummik piviusunngortitsinissamut piareersartariaqartut maannangaaq taavalu minnerpaamik qaammatit taakkua arfineq-marluk sinnilaarlugit periarfissinneqarpata ajunnginnerpaamik piareersarnissaannut periarfissinneqassasut.
 
Kiisalu ilisimaneqarpoq ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartunngorumaartussat taakkua qanoq atugassaqartinneqarumaarnersut suli aalajangiivigineqarsimanngimmat isumaqatiginninniutigineqartussaallutillu. Taamaattumik januarip aallaqqaataani 2004-mi atortuulersitsinissamik ulluliivugut.
 
Ullumikkut, ullumikkorpiaq ullaap tungaani Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat soqutiginartorujussuarmik paasisassarsiorluni pulaarpoq, pulaaratsigu Dronning Ingridip napaarsimmavissuani immikkoortortaqarfik tarnimikkut nappaatilinnik sullissisoq. Tassani immikkut sammivagut inuusuttut nunatsinni tarnimikkut ikiorserneqartariaqalersut. Aamma tassani annertuumik ukiuni kingullerni inuusuttut akornanni eqqarsartaatsikkut napparsimasut amerliartorsimanerat oqaluuserineqarpoq. Tassani erseqqissorujussuarmik paasitinneqarpugut pitsaasumik massakkut inuusuttut ataasiakkaat qanoq issusiat misissorluarneqartartoq aammalu qulaajaareernikkut qanoq pitsaanerpaamik ikiorneqarsinnaasut pilersaarusiorneqarsinnaasartoq. Tamanna immini ajunngilaq, kisianni angerlaqqittussanngoraangata kommunet ataasiakkaat neqeroorutigisinnaasaat tamakkununnga annikeruttortarmat, taamaattumik maangaanniit oqaatigisartagarput kommuneni isumaginnittoqarfiit ataasiakkaat pisinnaasaat annertoorujussuarmik nukittorsartariaqartumik isumalik taanna ullumikkut uppernarseqqipparput. Taamaattumik oqaatigeqqissavarput januarip aallaqqaataaninngaanniit 2004-minngaanniit atortuulersinneqarnissaa piukkunnarnerummat, piareersarnissaq peqqissaartumillu atortuulersitsinissamut piareersarnissaq pingaartikkatsigu.
 
Allannguutissatut siunnersuutit taakkua eqikkarlugit oqaaseqarfigineqarnerat taakkua uterfigissavakka minutsit 15-it qaangiutilermata.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokratit.
 
Astrid Fleischer Rex,  Demokratit oqaaseqartuat.
Qujanq. Meeqqa inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissatut siunnersuutaannut uagut ikinnerussuteqarluta siunnersuutigut aatsaaginnaq taagorneqartut Demokratininngaanniit aamma peqataaffigaagut.
 
§ 2-mi meeqqap tapersersorneqarnissaanut tunngasoq tassani eqqaaneqarsimagamik timikkut eqqarsartaatsikkullu. Kisianni uagut ilannguterusupparput allannguutissatut siunnersuutitsinni inooqatigiissutsikkut, imaappoq meeraq ikiorneqarnialeruni ilaannaa ikiornagu imatut oqaatigalugu: Qanoq issusialu tamaat ikiorserlugu, ilaannakornagu. Taamaammat inooqatigiissutsikkut taanna ilannguterusupparput.
 
§ 5, immikkoortoq 2-mi politiit aamma ilanngunneqarnissaat tassani allannguutissatut siunnersuutigaarput, nalunngilarput politiinut oqaasissaqartitaanngikkaluarluta, kisianni siunissami namminersulivinnissatsinnut tamakkua aamma tamaasa tigusussaassagatsigit immaqa taanna allarniutaasinnaagaluartoq. Nalunngilarpummi unnuaagaluarpat ulluugaluarpat politiit qanoq meeqqanik sumiginnagaasunik anniartitaasunillu takusaqartartigisut, taakkualu ima pisinnaatikkusuleraluarpagut aamma nalunaarsinnaatitaallutik.
 
§ 7-mi ilaquttaat meeqqat avatangiisiilu eqqaaneqartut, uani ilaquttat anaanaq, ataataq qatanngutillu pineqarmata eqqarlit ilanngukkusukkaluarpagut. Uagut kalaallit eqqarsartaatsitsinni suli taakku eqqarlit aamma qanittorigatsigit.
 
§ 10-mi, immikkoortoq 1-mi kommunalbestyrelsep pisinnaaginnarani pisussaanissaa kissaatigaarput.
 
§ 18-imut ingerlaqqippunga. Tassani allannguutissatut siunnersuutigaavut ¿sakkortuumik¿ oqaaseq peerneqarnissaa oqaatsillu ¿annertuumik¿ peerneqarnissaat. Imaappoq inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat sakkortuumik timikkut ajoquserneqarsimasunik annertuumillu eqqarsartaatsimikkut ajoquserneqarsimasunik, taavalu annertuumik sumiginnagaasimasunik tigusissagunik angerlarsimaffiup qanorluunniit piareersimatigigaluartut artorpaat sivisuumik ulloq naallugu unnuarlu naallugu taakku paarissallugit. Imaalissaaq meerannguaraasiit taanna sumiginnarneqaqqissaaq, allamut nuutinneqassaaq angajoqqaarsiani qasuppata. Tullii aamma qasussapput. Taakkua tulluutsinnerugaluarpagut ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni ilinniarsimasunik paarsisoqarlutik peqqissarneqarnissaat paarineqarlutillu. Aamma tassani eqqarsaatiginngitsoorsinnaanngilagut meeraannaq pineqanngilaq. Angajoqqaarsiat angajoqqaarsiaajumaartullu artorsereerlugit suliassaannik tunisarsinnaanngilagut. Aamma taakku misigissuseqarput. Artornartorujussuuvoq angajoqqaarsiaalluni imminut qiviassalluni oqarfigalunilu: Meeraq una paarisara artorpara, uanga nammineq meeqqakka piffissaqarfigissagukkit imaluunniit meeqqat allat tigummisagut una meerannguaq angerlarsimaffinniit ajattortariaqarpara, allamut nuunniarli. Aamma angajoqqaarsiaalluni taannartaa artornartorujussuuvoq.
 
§ 21-mi pikkorissarnermut tunngasut angajoqqaarsiat aamma taakkua pisinnaatitaaffeqarnissaat tassuuna kissaatigaarput, periarfissiinnarnagit neqeroorfigalugit.
 
§ 28-mi angerlartitsiniarnermi qitiusumik meeqqanut ataatsimiititaliaq meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliap oqartussaatinneqarnissaa tassani aamma kissaatigaarput.
 
Taavalu § 36-mut ingerlaqqeriaruma meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffik inatsimmiilernissaa taanna aamma allannguutissatut siunnersuutigaarput.
 
§ 41-mi peqqussutip uuma uagut allannguutissatsinnik ilaneqaraluaruni kusanarluinnartunngortussap januarimi 2004-mut aatsaat atulersinneqarnissaa siunnersuutigaarput. Angusassagummi amerlaqaat. Angajoqqaarsiassat pikkorissartinneqartussaapput. Massakkut isumaqatigiinniarneqartussaavoq taakku qanoq aningaasarsiaqassanersut PIP aqqutigalugu. Pikkorissarnerit ingerlanneqartussaapput massakkut sulereersunut, kommunenut sulereersunut taavalu aamma sulisussanut, nalunngilarpummi inulerisut qanoq amigaatigineqartigisut, unalu peqqussut kusanartumik ingerlassappat inulerisut suli amerlanerit pigisariaqarpagut. Massakkummi nalunngilarput inulerisut inulerinissaminnut piffissaqarpianngillat kommuneni sulisut, allaffissungaaramik.
 
Neriullunga arlaannik killitaqarsimassallunga manna killigalugu qujagallarpunga.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullilnnguuppoq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
 
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Oqaaserineqartut qujassutigaakka. Aamma meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut siullermeerlugu marloriarlugulu siullermeerlugu aappassaaneerneqarnerani aamma oqaatsit annertuut maani aninneqareernikuupput, aammalu Naalakkersuisut siuliisa aammalu Inatsisartut siuliisa una suliassaq aallartissimavaat aammalu peqqissaarulluinnarlugu pisoqartaqarfimmi aamma suliarineqartarluni, ataatsimiititaliat piumasaqaataat aamma aallaavigalugit annerusumik aamma aallaavigisarlugit. Taamaattumik massakkut aamma ataatsimiititaliami isumaqarpunga apeqqutit arlalissuit pisortaqarfimminngaanniit aamma uagutsinninngaanniit Naalakkersuisuninngaanniit akineqarsimapput aammalu naaperiarfeqarsimavugut inatsisissamut allannguutissat eqqarsaatigalugit. Soorunami piumasaqaatit ilaat allannguutigitinniakkat akuersaarsimanngilagut aamma isumaqaratta inatsisiliornermi tassani aamma ilaatinneqareersut.
 
Una peqqussut imartoorujussuuvoq aamma massakkut oqaatigineqartut amerlasuut aamma imarivai, taamaattumik tassani meeraq pingaarnerutillugu illersugaalluni una inatsisiliaavoq. Aamma soorunami meeqqat meeraammata aamma illersugaasariaqarput, aammalu ilaqutariit uani akulerussinnaatitaanerput tassani eqqarsaatigalugu innimiilliorsinnaatitaanerlu (?) tamakkununnga tunngasoq inatsit aamma naapertuussarlugit una inatsisiliaq suliarineqarsimavoq. Taamaattumik qujanaqaaq tamatta illersugaagatta aamma meeqqat eqqarsaatigalugit annertuumik illersugaapput. Ingammik una inatsisiliassaq maannakkut akuerineqarpat suli annerusumik meerartavut illersugaalertussaapput. Aamma ammatinneqarpoq kikkunniluunniit ilaquttaminni, nalunngisaminni assigiinngitsuni aamma paaqqutarineqarsinnaallutik. Taamaattumik uani inatsisiliornermi massakkut ammaassineq annertoorujussuuvoq assigiinngitsorpassuartigut meeqqap illersugaanera eqqarsaatigalugu. Taamaattumik isumaqarpunga qujassutigisariaqaripput aamma ataatsimiititaliaq eqqummaarilluni assigiinngitsunik uparuussuisimanera, aammalu annertuumik apeqqutit pisortaqarfimmit ulapputigineqarlutik aamma akiorniarneqartarsimapput sapinngisamik. Taamaattumik kissaatigaara massakkut pingajussaaneerneqarnerani una inatsit ajukkunnanngitsumik akuerineqassasoq.
 
Taamatut naatsumik oqaatigalugu akuerineqarnissaa innersuussutigaara.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, naatsumik.
 
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip siullermeerneqarnerani aappassaaneerneqarneranilu Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaatikka innersuussutigalugit ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut, tassalu Inuit Ataqatigiit aammalu Demokratineersut suliap pingajussaaneerneqarnerani allannguutissatut siunnersuutaat uteqqiinngikkaluarlunga tamakkiisumik amerlanerpaartaat isumaqatigalugit taaseqataaffigissagakkit, taamaallaalli immikkoortoq 2-mi, tassa § 5, immikkoortoq 2, tassani oqaaseqatigiit kingulliit, tassa ¿Politiit paasisaqarpata meeraq ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisoq politiit isumaginninnikkut oqartussaasunut ilisimatitsisussaanerat pillugu Naalakkersuisut naalagaaffimmik isumaqatiginninniassapput¿, taanna inatsisiliornermut tunngatillugu aappaatigooqartilaarpara. Tassa siullermik pissutigalugu politiinut tunngasut aamma ilaatigut oqaatigineqareeraluartoq taakkua Inatsisartuni suli oqaasissaqarfigineqanngimmata aalajangiiffigineqarsinnaanatillu. Taakkutsia kisiat apeqquserlugu sinneri tamaasa akuersaarlugit taaseqataaffigissallugit nalunaarutigaara. Aammalu naggataatigut oqaatigissallugu assut uggoralugu meeqqaanik isumaginninnermut tunngatillugu inuusuttunillu, pitsaanerpaamik illersuinissaq eqqarsaatigalugu matumani ilaqutariinnut katsorsaasarfeqalernissamut tunngasut matumani annerusumik tikinneqannginnerat taanna assut uggornarmat.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
 
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Aatsaannguaq saqqummiuppakka Inuit Ataqatigiit allannguutissatut siunnersuutaat. Allannguutissatut siunnersuutit eqikkarlugit oqaaseqarfigitsiarsinnaavagut imaalillugit: Soorlu oqaatigereeriga allannguutissatut siunnersuutigut tallimat tassaagaluarput aappassaaneerinermut atatillugu Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat isumaqatigilluni saqqummiussai. Taamaammat Inuit Ataqatigiinni naatsorsuutigilluinnarsimagaluarparput ataatsimiititaliap ullumimut ilassutitut isumaliutissiissusiorumaarnissaa, tamannali partiit naalakkersuisooqatigiit ataatsimiititaliami ilaasortaatitaasa pisariaqartissimanngilaat. Tamanna ajuusaarnarpoq. Inuit tamat oqartussaaqataanerat ajorsarpoq. Demokrati ullut makku tunulliunneqartutut oqaatigisariaqarpoq illua-tungeriilluni isumaqatiginninniarnissamut periarfissat mattunneqartutut immata.
 
Meeqqanut inuusuttunullu utoqqatserusuppugut inatsisiliortut paaseqatigiinnissamut piumassuseqarnerusimannginnerat ajuusaarutigaarput. Tatiginassuseq oqaatsinik kusanartuni tusarnersunilu taamaallaat sorlaqanngilaq. Tatiginassuseq iliuutsitsinni aamma sorlaqarpoq, minnerunngitsumik meeqqat inuusuttullu silarsuaanni.
 
Inuit Ataqatigiinni killissaa tikillugu neriussimagaluarpugut Inatsisartut meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu peqqussut tamakkiisumik ataatsimoorlutalu akuersissutigisinnaassagipput. Taamaanngilarli. Inuit Ataqatigiinni allannguutissatut siunnersuutit saqqummiussagut akueralugit taasissaagut, aammalu soorunami ikinnerussuteqarnissarput takoreersinnaagatsigu aappassaanik taasissutigisassarput tassa massakkutut iluseqarluni taasissutigilerutsigu soorunami akuerseqataassaagut, nalunnginnatsigu aamma massakkutut isikkoqarluni imarisai iluatinnartortalerujussuummata, kisianni iluatinnarnerit ajoraluartumik ikinnerussuteqarfigissagatsigit.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Astrid Fleischer Rex, Demokratit.
 
Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.
Qujanaq. Oqartoqarmanuna allannguutissatut siunnersuutit ilaat tassanereersut, paaserusunnaraluarpoq sumimitaava? Soorunalimi allannguutissatut siunnersuuteqartoqarneq ajorpoq sualuppoq meeqqat inuusuttullu pillugit kusanassuseq kusanassuseralugu pitsaanerpaaq anguniarlugu allannguutissanik siunnersuivugut akeqanngitsutsiarsuarnik. Tamassi ilaarusukkussi suli kusanarninngornissaanut uuma siunnersuutip, taava akueriniarsiuk, sulimi minutserpaalunnguanik periarfissaqarpusi.
 
Uagut soorunami allannguutissatut siunnersuut akuerissavarput, kisiannili Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat taaseqataaffigissanngilarput nalunnginnatsigu Demokratininngaanniit tusiapillaalluni aallartissasoq, taannalu angorusunngilarput. Angorusunnerugaluarparput januarimut utaqqissasoq allannguutissanik ukunannga imaqarluni, taava aallartilluarnerussagami.
Qujanaq.
 
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Taamaalilluta taasisussanngorpugut. Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaani ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiit Demokratillu pingajussaaneerinissamut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussipput, maannalu ikinnerussuteqartut allannguutissatut siunnersuutaat taasissutigissavarput. Ikinnerussuteqarlutik allannguutissatut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.
Aqqaneq-marluk.
 
Ikinnerussuteqartut allannguutissatut siunnersuutaannut akerliusut qinnuigaakka nikueqqullugit.
15-it.
 
Taasinngitsoortoqarpa?
Naamik, akerliusoqaranilu.
 
Maannalu siunnersuut iluserilikkamisut iluseqartoq taasissutigissavarput. Siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.
23-t.
 
Akerliusoqarpa?
 
Naamik.
 
Taasinngitsoortoqarpa?
 
Sisamat.
 
Taamaalilluta nr. 26 naammassivarput. Taamaalilluni Naalakkersuisut siunnersuutaat akuerineqarpoq.
 
Taavalu massakkut immikkoortoq 27-mut nuuppugut, Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Oqaaseqartoqarusuppa? Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ullut ataatsimiiffiusut 23-at, sisamanngorneq 10. april 2002 nal. 18:00.
 
 

Immikkoortoq 27

 
 
Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)
(Pingajussaaneernera)
 
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Inuit Ataqatigiinnit Asii Chemnitz Narupip apeqqutaanut allakkatigut akissutinni inatsisilerinikkut paatsoorneqarsinnaasumik akissuteqarsimanera ajuusaarutigaara. Inuttut pisinnaatitaaffiit pillugit apeqqut eqqarsaatigalugu oqaatigineqartariaqarpoq naalagaaffiit arlallit akornanni isumaqatigiissutit konventionit aalajangersakkanik tunngavissanillu tamatigoortorujussuarnik oqaasertalersukkanik imaqartarmata inatsisilerinikkut assigiinngitsunik isumalersorneqarsinnaasunik.
 
Naalakkersuisut pingaartippaat utoqqalinermi aapparisap isertitarisartakkatigut atugarisai pissutigalugit pisortanit soraarnerussutisiaqarsinnaanermut mattunneqartannginnissaq, taamalu aapparisamit pilersorneqarnissamut innersuunneqartannginnissaq. Taamatut nammineerluni qanoq ilioriarsinnaannginneq amerlasuunit naammaginanngitsutut isigineqartarpoq, minnerunngitsumik tamatumani pineqaraangata aappariit sulisinnaasutut inuunertik tamaat namminerisaminnik isertitaqarsimasut, taamaattumillu annerusumik minnerusumilluunniit aapparisamit aningaasatigut allatulluunniit pilersorneqarnissamik pisariaartitsisimanngitsut.
 
Naggasiullugu oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut isumaqanngimmata tamatumani naalagaaffiit arlallit akornanni isumaqatigiissutinik taakkunaniluunniit artikelinik aalajangersimasunik inatsisiliornikkut pineqartukkut unioqqutitsisoqartoq. Peqatigitilluguli Naalakkersuisut isumaqarput pingaaruteqartoq nunat tamalaat isumaqatigiissutaanni isummat tunngaviusut isiginiarneqartarnissaat, taamatullu aamma nunani ataasiakkaani inatsisiliornerni immaqa isumaqatigiissutit ataasiakkaat naapertorlugit piumasarineqartut qaangerlugit inatsisiliortoqarsinnaasariaqartoq. Taamaattumik inatsisiliornermi nunat tamat akornanni minnerpaaffiliussatut aalajangersakkat taakkuinnaatillugit naammagiinnartariaqanngillat.
Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
 
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq. Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Inatsisartut Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaannut martsip 28-anni allappoq Naalakkersuisut isumaqartut inuit pisinnaatitaaffiinut unioqqutitsinerusoq utoqqaat inuunertik tamaat namminneq aningaasarsiorfeqarsimasut pensionistinngornerminni tamatuminnga periarfissaarutsinneqassagunik.
 
Inuit Ataqatigiit Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumut nassuiaqqunikuuaat nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit sorliit, taakkunanilu maleruagassat suut unioqqutinneqarsimanersut. Naalakkersuisup akissuteqaammini innersuussutigaa inuttut pisinnaatitaaffiit aammalu kiffaanngissusilittut piginnaatitaaffiit tunngaviusut illersornissaannik naalagaaffiit isumaqatigiissutaat artikel 12 aamma artikel 13. Kiisalu isumaqatigiissummut tapiliussaq nr. 7, tassanilu artikel 5 aamma artikel 7. Inuit Ataqatigiit Inatsisartut allattoqarfiannit inatsisinik naliliinermik imaattunik paasitinneqarpugut: Artikel 12 pillugu aappariilersinnaanermut tunngassuteqarpoq, aamma imarisaa inatsisilerituunit immikkut ilisimasalinnit ima nassuiarneqarpoq, issuaassaanga: ¿Ilaqutariinnik pilersitsinissamut pisinnaatitaaffik tassaanngilaq isumaginninnikkut aningaasaqarnikkullu pisinnaatitaaffik naalagaaffimmut ilaqutariit najugaqartinnissaannut aammalu aalajangersimasumik pitsaassusilimmik inuuneqarnissaannut il.il. pisussaaffiliinissamut pituttuisoq.¿
 
Artikel 13 inatsisinik pitsaasunik illersorteqarsinnaanermut tunngassuteqarpoq, aappariillu pensionisiaannut tunngassuteqanngilluinnarluni. Isumaqatigiissummut tapiliussamut nr. 7-mut artikel 5, aappariit naligiimmik pisinnaatitaaffeqarnerannut tunngavoq, aappariit aappariittut inooqatigiinneranni imminnut pisussaaffeqarnerannut tunngalluni.
 
Artikel 7 tapiliussap isumaqatigiissummut qanoq attuumassuteqarnerannut tunngavoq, aappariillu pensionisiaannut tunngatinneqarsinnaanngilluinnarluni. Imatut inerniliisinnaavugut: Konventionimi immikkoortortat Naalakkersuisumit patsisigineqartut arlaannaalluunniit Namminersornerullutik Oqartussat pisussaaffilinngilai uiusup nuliaasulluunniit naammattumik isertitaqartup aappaata pensionisiaqartinnissaanut.
 
Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup oqarsimanera, tassa utoqqaat inuunertik tamaat isertitaqarsimasut soraarninngoraangamik isertitaaruttarnerat inuttut pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsinerusoq kukkunermik tunngaveqartutut isigisariaqartoq.
 
Naalakkersuisup oqarsimanera, issuaavunga: ¿Kalaallit Nunaat nunat tamalaat akornannit pisussaaffimminnik naammassinnissinnaaqqullugu Naalakkersuisut siunnersuuteqartut¿. Inatsisartunik eqqunngitsumik paasissutissiineruvoq. Eqqunngitsunik paasissutissiineruvoq oqassalluni pisortanit pensionit pillugit Inatsisartut peqqussutaat maanna atuuttoq Europami inuit pisinnaatitaaffii pillugit konventionip oqaasertaanik tikkuarneqartunit unioqqutitsisuusoq.
 
Inuit Ataqatigiit naatsorsuutigaat Naalakkersuisup oqaaserisimasani aamma allakkatigut saqqummiussimasani pillugit utoqqatsiinnarnani oqaatsit taakkua tunuartissagai.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Apeqqutigissavara allanik oqaasissaqartoqarnersoq. Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
 
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq. Utaqqimisaaraluaratta Naalakkersuisup oqaatsini tunuartikkumanerai, tassalu suleriaaseq malillugu taamatut iliortoqarsinnaagaluarpoq. Kisianni Naalakkersuisuni ilaasortap paasivara una qinnuteqaaterput malinnianngikkaa. Kisianni paasivara massakkut oqaaseqarniarluni nappaasimasoq, taamaattumik uanga oqaasissakka kinguartikkallarpakka.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
 
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
Oqaaseqarninni imatut paasineqartariaqarpoq taakku oqaaserisakka tunuartikkikka. Akissutiga tunuartippara, taavalu taamatut oqaaseqarlunga.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
 
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Taanna ilumut tusaatissatut tigusinnaanerlugu paasissavarput. Ajoraluartumik ullumikkut aamma namminersornerusut tusagassiivianinngaanniit naqqiut nassiunneqarsimavoq, tassanilu oqaatigineqarpoq Naalakkersuisut siulittaasoqarfianinngaanniit, assiami uani ersippoq, allassimavoq taanna Naalakkersuisumit saqqummiunneqarsimasoq inatsisilerituunik arlariinnik assortuussutigineqartoq. Assortuussutaasutut uagut paasinngilarput. Paasissutissat erseqqissut Inatsisartut allattoqarfianinngaanniit uani suliassamut tunngasumut oqaatigineqarsimapput. Ullumikkulli Tusagassiivimminngaanniit nalunaarummi oqaatigineqarpoq tamanna Naalakkersuisut naqqiutigeqqaarfigerusukkaat oqarlutik ippassaq uagut oqaatigisimasagut Qanoruumi taakkua ilumoortuunngitsut. Taamaattumik Naalakkersuisut siulittaasuat aperissavara soorlu aatsaannguaq Naalakkersuisunut ilaasortap oqaatsini tunuartereerai, aamma Naalakkersuisut siulittaasuata una nalunaarut aamma tunuartissaneraa.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Naalakkersuisut siulittaasuat.
 
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Qujanaq. Uani ippassaq Qanoruumi oqariartuutigineqartut aatsaat takuakka, aammalu siulittaasoqarfiup ataatsimiissimanerata Inatsisartut siulittaasuaninngaanniit aatsat tusarlugu. Aammalu uanga minnerpaarpaamilluunniit Ombudsmandimut akornusersuiniarsimanngilanga, aamma Naalakkersuisuni siunertaqarsimanngisaannarpugut akornusersuiniarnissatsinnik, taamaammat uanga uani kukkusimaninnik nassuerutissaqanngilanga aamma uannut allakkanik apuussisoqarsimanngilaq. Uanga atsiukkannik ingerlatsisoqarsimanngilaq, toqqaannartumik uanga attavigineqarsimanngilanga. Taanna erseqqissaassutigaara.
Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
 
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Naalakkersuisut siulittaasuat nalunaarfigissavara illua-tungiliuttut saaffiginnissuteqarnerat toqqammavigalugu Inuit Ataqatigiinninngaanniit aamma allagaqarsimagatta siulittaasoqarfimmut suliassaq taanna oqaatigisat tusagassiuutinullu ullumikkut nalunaarlutit kukkunerakkat Inatsisartut siulittaasuannut nammineq qinnutigisimagakku kinguartinneqassasoq, ukiamullu aatsaat suliassaq taanna suliarineqassasoq. Taanna suliassaq pingajussaanik Naalakkersuisut siulittaasuannut utertipparput, inatsisit malillugit sulisoqarnissaa tassani torersumillu sulisoqarnissaa anguniarlugu.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inatsisissaq taanna pineqartoq ukiamut kinguartitaareernikuuvoq, taanna Inatsisartut akuersissutigereerpaat. Naalakkersuisut siulittaasuat.
 
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat., Siumut.
Tassa tjenestemandinut inatsit taanna siullermeerneqarmat ataatsimiititaliami aamma isumaqatigiissut taperserpaat, aappassaaaneerneqarmat aamma isumaqatigiissut taperserpaat. Uani ippassaq aatsaat paasigatsigu misissorparput, tassanilu Ombudsmandip oqaaseqaatai aporfiusutut nalilerneqarmata akornutissaqartinngilluinnaqqissaarlugu taakku piumasaasut naammassineqarnissaat siunertaralugu kinguartinneqarnissaa aalajangerparput.
 
Aamma uanga oqaatigissavara minnerpaarpaamilluunniit inatsisiliortunut akornutaaniarlunga aammalu akornusersuillunga pissusilersorsimannginnama, aatsaalli ippassaq paasillugu Inatsisartut siulittaasuata oqaatigimmagu.
Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Kissaatigissavara taanna apeqqut ukiamut kinguartitaareersoq maani uterfigeqqittariaqanngitsoq, uanilu oqaluuserisarput kingumut 27 oqaaseqarfiginissaa innersuussutigalugu. Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
 
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Oqaaserisakka innersuussutigalugit kissaatigaara immikkoortoq 27-p Naalakkersuisut sinnerlugit pingajussaaneerneqarnissaa akuerineqassasoq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Berthelsen, Demokratit.
 
Per Berthelsen, Demokratit.
Aap, ilumoortoq kinguartitsineq pimmat. Kisianni tusagassiuutitigut nalunaarummi nassuerumasoqanngilaq sumilluunniit. Taamaallaat oqaatigineqarpoq sumilluunniit siunertaasimanngitsoq taamatut Inatsisartunut kukkusumik paasissutissanik eqqunngitsunillu paasissutissanik tunniussiniarneq. Kisianni tamanna pivoq, tamannalu aallaavigalugu tusagassiuutit aqqutigalugit nalunaarutigineqarsimasup Naalakkersuisut siulittaasuaninngaanniit utertinneqarnissaa piumasaqaatigissavarput.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Naalakkersuisut siulittaasuat.
 
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Tassami kukkunermik ilisimatinneqarsimasuuguma aammalu suna ajornartorsiutaanersoq uannullu apuussisoqarsimasuuppat utertitsisinnaagaluarpunga, kisianni ilisimatinneqarnangalu kukkusumillu uanga siunnerfeqarnanga sulillunga, aammalu minnerpaamilluunniit akornusiiniarnanga tusagassiuutinut nalunaarut taanna aalajangiusimavara.
Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut immikkoortoq 27 taasissutigissallugu piareersarparput, taava tulliulluni oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
 
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq. Tassa uani pisimasup, imaluunniit tusagassiorfinnut nalunaaruteqarnermi nalunaarutaasup aappaa Naalakkersuisut siulittaasuata pisaa tjenestemandinut inatsisissatut nutaatut siunnersuutigineqarsimasoq siornali ukiakkut aamma taannarluinnaq siunnersuutigineqarsimasup ingerlanerani paasissutissat eqqunngitsut uatsinnut Inatsisartunut saqqummiunneqartarsimapput. Aammalu uani aatsaat aappassaaneernerata kingorna ulloq taanna allakkatigut taakkua uppernarsarneqarsinnaalermata Inuit Ataqatigiinninngaanniit qinnuteqarpugut taassuma inatsisissatut siunnersuutip paasissutissat uatsinnut tunniunneqartut tunngavigalugit ukiamut kinguartinneqassasoq kukkussutisi ilissi naqqinnissaannut periarfissillutigit tassani. Naak uagut Inatsisartut paasissutissinneqartarnigut Naalakkersuisuninngaanniit pinngitsooratik ilumoortussaagaluartut uani pingaartikkatsigu Naalakkersuisut Ombudsmandillu akornanni tatiginneqatigiinnerup pitsaasumik ingerlaqqinnissaa tassa periarfissiivugut kukkussutit taakkua aaqqinneqarnissaannut. Kisianni tassa paasineqarsimanngippata taanna pisoq allaavoq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Oqaatigeqqissavara pineqartoq siunnersuut ukiamut kinguartitaasimammat maannakkullu oqallisissaanani. Oqallisigisassami 27-miittut oqallisigissavagut. Naalakkersuisut siulittaasuat.
 
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat, Siumut.
Aap, tassami ajortoqavissimappat sooq Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap uanga aggersarsimanngilaanga, taavalu kukkussutit suut aammalu ajortut suut aporfiginerlugit toqqaannartumik aamma isumasiorneqarsinnaammata Naalakkersuisut sukkulluunniit. Kisianni qaaqqusissummik arlaatigulluunniit takkuttoqarsimanngilaq, aatsaallu Inatsisartut siulittaasuannik oqaluuserineqareersimammat tusarlugu.
Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aqqaluk Lynge, naatsunnguamik.
 
Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit.
Inatsisartut inatsisaanni Inatsisartunut ilaasortanut akisussaaneq pillugu, taanna Inatsisartunut ilaasortanut ataasiakkaanut piinnarani aamma Naalakkersuisut siulittaasuannut atavoq.
 
§ 6 atuarussiuk immikkoortoq 2, tassani allassimavoq: ¿Naalakkersuisunut ilaasortaq eqqunngitsumik paasinerlutaasinnaasumillu Inatsisartunut paasissutissiisimappat, taava tatiginnikkunnaarnermik nalunaartoqarsinnaasoq¿.
 
Suliassamut tjenestemandinut tunngasumik Naalakkersuisut siulittaasuata oqaatigisaa, taanna suliassaq utaqqivoq, suliarissavarput. Inatsisartut suleriaasiat malillugu taanna suliarineqassaqqaarpoq uterfigineqarlunilu. Taamaattumik tusagassiuutitigut nalinginnaannaq aamma Naalakkersuisut paasissutissiissuteqartussaanngillat taama pingaaruteqartigisuni. Taamaattumik qujassutigaarput Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq unneqqarissumik oqaatsini oqaatigisimasani utertimmagit tunuartillugillu. Qujanaq, tassa malitassaavutit taamaalioravit. Taamaattumik qanoq iliuuseqaqqissanngilagut uagut Inuit Ataqatigiinniit, Demokratiniit Kattusseqatigiinniillu.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Jens Napaattooq, Siumut.
 
Jens Napaattooq, Siumut.
Suleriaaserput naapertorlugu uani oqaluttarfimminngaanniit assigiinngitsutigut ullormut oqaluuserisassat innersuunneqartarput aammalu ilaatigut oqaatsit nutaraaneqartut aammalu taamatut oqaluttariaqanngikkaluarnermut maanngaanniit oqaaqqissaarutit assigiinngitsut ingerlanneqartarput. Taamaattumik maannakkut ullormut oqaluuserisassap immikkoortoq 27-p eqqartornerani immikkoortoq 11 kinguartinneqarsimasoq, tassalu naatsumik oqaatigalugu marloriarluni aappassaaneerneqarluni ingerlanneqareertuni tusarniaanerit assigiinngitsut naammagisimaarneqarlutik partiinit tamanit Kattusseqatigiinninngaanniit toqqammavilersorneqarlutik oqariartuutigineqarsimasut Rigsombudsmandip Inatsisartut Ombudsmandiata saqqummiussaa aallaavigalugu pissutsit qulaajarneqarsinnaasut pillugit ingerlariaqqinnissamut ukiamut kinguartitsineq ersarereeraluartoq maani immikkoortoq 27 kaputartuullugu maannakkut eqqartorneqarpoq.
 
Inatsisartut sulinitsinni maannakkut qularutigineqanngilaq una, tassalu inuiaqatigiit avatitsinningaanniit politikkikkut maani ingerlatsinitsinni malinnaasuupput, taamatullu malinnaasoqarnerani ilaatigut naluneqanngilaq soorlulusooq kinguarsaaneq, ajortisaarineq, qunusaarineq, qaqqalaarluni annertuunik assigiinngitsunik ingerlatsinerup kigaallisarneqarnera maannakkut takuneqarsinnaasorujussuuvoq. Aamma ilaatigut oqaatigineqarsinnaavoq nammineq politikkikkut qineqqusaariarluni siunnerfigisat qineqqusaarutigisimasat tunuartiteriarlugit, taavalu tunuartiterneqarnerat ilutigalugu politikkikkut siunnerfigisaraluit piunnaarlugit maannakkut alla suliarineqanngilaq naalakkersuinikkut naalleraaniarneq annertuumik.
 
Ila, inuiaqatigiit avoqqaarinerit, naalleraanerit taamatullu avoqqaarineq qatsuppaat. Naalakkersuisut inuiaqatigiit avissaartuutsikkunnaarlugit politikkikkut inuiaqatigiinnik kiffartuussinerput pitsaanerpaamik ingerlannissaa salliutillugu suliniarta.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taasilissaagut. Anthon Frederiksen, naatsumik.
 
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Tassa naalakkersuinikkut sulineq aamma illua-tungiliuttut pisussaaffiat aamma naalakkersuisooqatigiit paasisariaqagaat tassaavoq soorunami illua-tungiliuttut tassaapput nakkutiginneqqissaartussat aamma naalakkersuisooqatigiit arlaatigut inatsisinik kukkussuteqassagaluarpata uparuaasussat. Tassa naalakkersuinikkut sulineq. Imaanngilaq qaqqaqqalaarneq imaluunniit naalleraaniarneq. Taanna paasilluinnaqqissaartariaqarpoq. Illua-tungiliuttuusugut pisussaaffeqarpugut aamma uagut, pisussaaffippullu naapertorlugu aamma sulivugut. Taamaattumik killilersuisoqassanngilaq kikkut qanoq oqassasut kikkullu qanoq oqassanngitsut. Kiffaanngissuseqarpugut tamatta, tamattalu inuit tamat oqartussaaqataaneranni ataqqinnilluta suliniarpugut. Taamaattumik aamma naalakkersuisooqatigiit aamma tamanna ataqqisariaqarpaat.
Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Naalakkersuisut siulittaasuat, aamma naatsumik.
 
Hans Enoksen, Naalakkersuisut Siulittaasuat.
Qujanaq. Tassa ataatsimiititaliaminngaanniit Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliamiit allakkanilluuniit tigusaqarsimasuuguma kukkusumik oqariartortarsimaninnik taakkua maani nassuerutigissagaluarpakka utoqqatsissutigalugillu, kisianni allakkanik uannut apuuttoqarsimanngilarluunniit.
Qujanaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Per Berthelsen, Demokratit, naatsumik.
 
Per Berthelsen, Demokratit.
Erseqqissumik Inuit Ataqatigiinni gruppeformandip taareerpaa Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup qinnuigineqarnini malillugu utertitsinera akuersaarneqartoq. Tamanna aamma Demokratit tungaaninngaanniit peqataaffigaarput. Kisianni taamaakkaluartoq aamma Jens Napaattuup Siumuminngaanniit oqaaseqartup oqaatigisai mamianangaartut uani uparuartariaqarput. Pissusilersorneq tassa kiffaanngissuseqarluni oqarsinnaatitaanermut minnerunngitsumillu illua-tungiliuttutut akisussaaffigisaq aallaavigalugu suliniarnermik naqisimanninniarneruvoq, tamannalu qaqugukkulluunniit akuerineqanngisaannassaaq.
 
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut taasissaagut. Oqallinneq tassunga killeqarpoq. Tassa immikkoortoq 27 pillugu allannguutissamik siunnersuuteqartoqarsimanngilaq Naalakkersuisunit imaluunniit Inatsisartunit. Taamaattumik aappassaaneerneqarnerani Inatsisartut aalajangerput siunnersuut ima iluseqarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlatinneqassasoq akuerineqassasorlu. Taama isikkoqarluni akuerineqarnissaanut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
16-t isumaqataapput.
 
Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
Aqqanillit. Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
Naamik. Taamaalilluni amerlanerusunit akuersissutigineqarpoq immikkoortoq 27, Pisortanit pensionisat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
 
Taava maannakkut tassa oqaluuserisassat upernaaq manna kingullersaat matoqqasuussammat piffissaq iluatsillugu qutsavigaakka ilaasortat maani ataatsimiinnermi suleqatigiilluarnerput pillugu, aammalu qutsavigaakka sulisugut maani. Qutsavigaagullu aamma tusagassiortut pisarnermissut aamma maani ikiuulluartut avammut malinnaatitsisinnaanngortilluta. Aamma naalagaaffiup sinniisua aamma qutsavigaara.
 
Taamaalilluta ataatsimiinneq manna naggataassavarput. Taavalu upernartorsuanngormat aasarlu ornikkatsigu tamassi upernaarsiorluarlusilu aasarsiorluarnissassinnik kissaatissavassi, aamma tusarnaartut tamaasa.
 
Taamaalilluni ataatsimiinneq matuvoq.