Samling

3. april 2003 FM 2003/130

 

 

Spørgsmål til Landsstyret om hvilke økonomiske lempelser eller hvilke andre muligheder man vil påpege overfor familiemedlemmer til eksempelvis kræftpatienter.

(Landstingsmedlem Anton Frederiksen)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed)

1. Hvilke økonomiske lempelser eller andre muligheder vil man påpege overfor familiemedlemmer til eksempelvis kræftpatienter?

Landstingsmedlem Anton Frederiksen peger på, at familier til en uhelbredelig kræftpatient kan blive ramt økonomisk, hvis et familiemedlem vælger at tage orlov eller opsige sit job for at støtte den syge.

Alvorlig sygdom er en stor ulykke, ikke alene for den syge, men også for de pårørende, der oplever, at deres trygge hverdag bliver slået i stykker. Når sygdommen tilmed er uhelbredelig og livstruende, vender det op og ned på tilværelsen. Det offentlige kan i disse situationer yde sit bedste behandlingstilbud, men det er nogen gange ikke nok til at afhjælpe familiens ulykke.

Arbejdsgiverne kan gøre meget for at bakke op om de berørte familier ved at vise sig fleksible med hensyn til fridage, ferieafvikling eller orlov, også ud over, hvad overenskomsten forpligter til. Hvis arbejdspladsen ikke kan undvære medarbejderen, må man gøre op med sig selv, om man vil prioritere sin støtte til familiemedlemmet eller opretholde sin families indkomstgrundlag. Det offentlige kan ikke træffe dette valg for den enkelte, og kan ej heller garantere for, at en opsigelse eller orlov uden løn ikke får konsekvenser for familiens levefod.

Hvis familiens økonomi imidlertid bliver trængt og der bliver problemer med at klare de daglige omkostninger, kan de søge om hjælp fra det offentlige efter reglerne om trangsvurderet hjælp, når alle andre muligheder er udtømt.

2. Hvorfor skal familiemedlemmer betale kr. 450,- for en overnatning på Det grønlandske Patienthjem i Brønshøj?

Når familiemedlemmer ønsker at besøge en patient i Danmark, har de mulighed for at blive indlogeret på Det grønlandske Patienthjem sammen med patienten, hvis der er plads. Bor patienten på eneværelse, har familiemedlemmet mulighed for en opredning. Prisen for denne indlogering er kr. 425,-.

Prisen inkluderer soveplads, tre daglige måltider, samt fri kaffe/te og kage hele dagen. Familien bliver naturligvis fri for at tænke på rengøring og får adgang til gratis tøjvask. Opholdet på patienthjemmet giver mulighed for beskæftigelse i patienthjemmets værksteder samt til udflugter med patienterne. Herudover modtager familien rådgivning fra patienthjemmets socialrådgivere samt pleje og omsorg fra personalet. Egenbetalingsandelen dækker med andre ord ikke alene en overnatningsmulighed, men giver sikkerhed for, at der tages hånd om familien så godt som det kan lade sig gøre i sådanne situationer.

3. Hvorfor er der forskel på de lommepenge patienterne får udbetalt, når de besøger familiemedlemmer under behandlingsophold i Danmark og det beløb pårørende skal betale, når de opholder sig på Det grønlandske Patienthjem?

Hertil må jeg sige, at der er tale om to vidt forskellige situationer. Patienter er omfattet af sundhedsvæsenets gratis behandlingstilbud, mens de pårørende foretager en privat besøgsrejse, som betales af dem selv eller deres arbejdsgiver.

Retten til gratis behandling inkluderer efter gældende regler en ret til gratis ophold, gratis mad med videre. Når en patient vælger at opholde sig hos slægtninge frem for at bo på patienthjemmet, får patienten udbetalt 90,- kroner som et kosttilskud.

Den prisforskel, som Landsstyremedlem Anthon Frederiksen omtaler, fremkommer med andre ord ved, at sundhedsvæsenet har forholdsvis store udgifter for at kunne tilbyde besøgende et døgnophold og hvad dertil hører, men at der umiddelbart kun opstår en lille besparelse, hvis en patient vælger privat indkvartering.

4. Hvorfor skal patientens ejendele fjernes fra værelset på Det grønlandske Patienthjem, når patienten tager ophold et andet sted i mere end 3 dage?

Patienterne bliver bedt om at fjerne deres private ejendele fra værelserne, når de skal på familiebesøg eller indlægges i mere end tre dage, fordi Det grønlandske Patienthjem skal kunne råde over værelset eller sengen til andre patienter. Patienthjemmet er næsten altid fuldt udnyttet, og når der er spidsbelastning må patienter indkvarteres på Rigshospitalets patienthotel eller almindelige hoteller. Dette betyder store udgifter for sundhedsvæsenet.

Patienthjemmet har således brug for alle værelser og sengepladser der er til rådighed, og det vil være økonomisk uforsvarligt at lade værelser stå ubenyttede hen, for at patienter kan have deres private ejendele opbevaret indtil de kommer tilbage fra længere familiebesøg eller hospitalsophold.

5. Hvordan er patienternes mulighed for at spise grønlandske madvarer under deres ophold i Danmark?

Såvel Det grønlandske Patienthjem som Rigshospitalet og andre danske behandlingsinstitutioner gør sig stor umage med at kunne tilbyde patienterne grønlandske retter under deres ophold. Dette har stor betydning for patienternes trivsel og velvære og dermed også for deres behandlings

udsigter.

Desværre forholder det sig sådan, at der i praksis ikke kan anvendes ret mange grønlandske råvarer til madlavningen. Sælkød, hvalkød, hvalhud og lignende er underlagt eksportrestriktioner af Washington Konventionens CITES-regler.

Landsstyret arbejder intensivt på at finde en løsning på denne situation, som er utilfredsstillende for de grønlændere, der opholder sig i Danmark.

3. april 2003 UPA 2003/130

Ilaqutariit nappaammik, soorlu kræftimik eqqorneqarsimasut aningaasaqarnikkut erloqinarpallaanngitsumik inissisimanissaq qulakkeerniarlugu qanoq periarfissarsiorneqarsinnaanersoq imaluunniit suut periarfissat tikkuunneqarsinnaanersut pillugit Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen)

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

1. Ilaqutariit nappaammik, soorlu kræftimik eqqorneqarsimasut aningaasaqarnikkut erloqinarpallaanngisumik inissisimanissaq qulakkeerniarlugu qanoq periarfissarsiorneqarsinnaanersoq imaluunniit suut periarfissat tikkuunneqarsinnaappat?

Inatsisartunut ilaasortap Anton Frederiksenip tikkuarpaa nakorsarneqarsinnaanngitsumik kræftimik nappaatilinnut ilaqutaasut aningaasatigut eqqorneqarsinnaasut ilaqutaasut arlaata toqqarpagu sulinngiffeqarniarluni imaluunniit napparsimasoq ikorfartorumallugu suliffini taamaatinniarlugu.

Qanimanartumik nappaateqarneq ajutoornerujussuuvoq, napparsimasuinnaanngitsumut, aammali qanigisaasunut, tassami misigineqartarmat ulluinnarni inuuneq toqqissisimaffiusoq aserorneqartoq. Nappaat allaat katsorsarneqarsinnaanngippat inuunerlu navianartorsiortitaalluni inuuneq muminneqarluinnartarpoq. Taamatut pisoqartillugu pisortat pitsaanerpaamik suliarinnissinnaanertik neqeroorutigisinnaavaat, ilaatigulli tamanna ilaqutariit ajutoornerannut ikiorsiissutigissallugu naammanneq ajorpoq.

Sulisitsisut ilaqutariit eqqorneqartut ikorfartorumallugit annertuumik iliuuseqarsinnaapput ullunut sulinngiffissanut, qaqugu feriarnissanut sulinngiffeqarnissamulluunniit tunngatillugu eqaallisaartumik iliuuseqarnermikkut, aammattaaq isumaqatigiissutit malillugit pisussaaffiit akimorlugit. Suliffeqarfiup sulisorisaq pinngitsoorsinnaanngippagu inuup nammineq aalajangerniartariaqassavaa ilaqutarisap ikorfartornissaa salliutissanerlugu imaluunniit ilaqutariit aningaasarsiornermikkut tunngavigisaat attatiinnarumanerunerlugu. Pisortat inuit ataasiakkaat sinnerlugit taamatut aalajangiisinnaanngillat aammalu qulakkeersinnaanagu soraarneq akissarsiaqaraniluunniit sulinngiffeqarneq ilaqutariit inuussutissaqassusiannut sunniuteqassannginnersoq.

Ilaqutariilli aningaasaqarnerat ajornartoortitaappat ulluinnarnilu aningaasartuutit ajornartorsiutaalerpata pisariaqartitsineq pillugu pisortaniit ikiorserneqarnissaq pillugu malittarisassat malillugit ikiorneqarnissaq qinnutigineqarsinnaavoq periarfissat allat tamarmik nungussimappata.

 

2. Suna pillugu ilaqutaasut 450 kr.-nik akiliissappat Brønshøjimi Kalaallit peqqissartut Illuanni unnuinermut?

Ilaqutaasut napparsimasoq Danmarkimut tikeraarumagunikku Kalaallit peqqissartut Illuanni napparsimasoq illoqatigalugu inissinneqarsinnaapput inissaqartillugu. Napparsimasoq kisimiiffissamik ineqarpat ilaqutaasumut siniffissamik inissiisoqarsinnaavoq. Taamatut inissinneqarneq 425 kr.-nik akeqarpoq.

Akiliummut ilaapput siniffissaq, ullormut pingasoriarluni nerisitaaneq, kiisalu ulloq naallugu akiliinani kaffisorsinnaaneq tiitorsinnaanerlu. Soorunami ilaqutariit niaqorluutigissanngilaat eqqiaanissaq akeqanngitsumillu atisanik errorsisinnaallutik. Peqqissartut illuanni najugaqarnermi angerlarsimaffiup sannaviini sulisoqarsinnaavoq napparsimasullu ingiaqatigalugit asiartoqarsinnaalluni. Tamakkua saniatigut ilaqutaasut angerlarsimaffiup isumaginninnermi siunnersuisuinit siunnersorneqassapput kiisalu sulisunit paaqqutarineqarlutik. Allatut oqaatigalugu nammineq akiliummi pineqaannanngilaq unnuiffissaqarnissaq, pissutsinili taamaattuni ilaqutaasut sapinngisamik pitsaanerpaamik ikiorsersorneqarnissaat qulakkeerneqarluni.

3. Sooruna napparsimasut Danmarkimi suliarineqarnermik nalaani ilaquttatik tikeraaraangamikkit kaasarfimmiussarsiarisartagaat qanigisallu Kalaallit peqqissartut Illuanniikkaangamik akiliutigisagaat assigiinngitsut?

Tamatumani oqaatigissavara pissutsit marluk assigiinngilluinnarmata. Napparsimasut peqqinnissaqarfiup akeqanngitsumik suliarineqarnissamik neqeroorutaanut atapput, ilaqutaasulli namminneerlutik tikeraarunik namminneq akilissallugu sulisitsisuataluunniit akilissallugu.

Malittarisassat atuuttut malillugit akeqanngitsumik suliarineqarnissamut ilaapput akeqanngitsumik najugaqarneq, akeqanngitsumik nerisaqarneq il.il. Napparsimasup peqqissartut illuanni najugaqarnissani pinnagu ilaquttamini najugaqarumappat napparsimasoq 90 kr.-nik nerisaqarnermut tapiiffigineqartarpoq.

Akit assigiinnginnerat Inatsisartunut ilaasortap Anthorn Frederiksenip tikkuagaa allatut oqaatigalugu pilersarpoq tikeraartut ulloq unnuarlu ineqartinnerannut tassungalu atasutigut peqqinnissaqarfik annertuumik aningaasartuuteqartarmat, kisiannili napparsimasoq nammineerluni inissikkumatillugu annikitsuinnarmik sipaaruteqartoqartarluni.

 

4. Napparsimasoq ullut pingasut sinnerlugit allami inissitsillugu sooq Kalaallit peqqissartut Illuanni inigisaaniit pigisai peerneqartarpat?

Napparsimasut qinnuigineqartarput nammineq pigisatik iniminniit peeqqullugit ilaquttaminnut tikeraarniarunik ullulluunniit pingasut sinnerlugit uninngassanngikkunik, tassa Kalaallit peqqissartut Illuata ini siniffilluunniit napparsimasunut allanut atorsinnaaniassammagu. Peqqissartut illuat tamakkerluni atorneqartuaannangajappoq, inissaqartitsisoqartinnagulu napparsimasut Rigshospitalip napparsimasunut hotelianut hotelinulluunniit nalinginnaasunut inissittariaqartarput. Tamannalu peqqinnissaqarfimmut akisusaqaaq.

Tassalu peqqissartut illuata init siniffissallu tamaasa atorfissaqartippai, aningaasatigullu illersorneqarsinnaassanngilaq init atorneqaratik uninnganissaat, napparsimasut nammineq pigisatik uninngatiinnassappatigit sivisunerusumik ilaquttanut tikeraareerlutik napparsimavimmiluunniit uninngareerlutik uternissaasa tungaanut.

 

5. Danmarkimiinnerminni napparsimasut kalaaliminertornissaminnut sunik periarfissaqarpat?

Kalaallit peqqissartut Illuat, Rigshospitali danskillu suliarinnittarfii allat sapinngisannguaminnik iliorniartarput kalaallit uninnganerminni kalaaliminertugassaqarnissaat anguniarlugu. Tamanna napparsimasut inuulluarnissaannut taamalu suliaritinnerminni iluarsinissaannut pingaarutilerujussuuvoq.

Puisip neqaa, arferup neqaa, mattak assigisaallu Washington Konventionimi CITES-ip malittarisassaasa ataaniipput.

Naalakkersuisut tamanna ilungersorlutik aaqqinniarsaraat kalaallinut Danmarkimiittunut naammaginanngimmat.