Samling
I henhold til § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden, fremsætter jeg hermed et mundtligt spørgsmål til Landsstyret.
Spørgsmål til Landsstyret om hvilke økonomiske lempelser eller hvilke andre muligheder man vil påpege overfor familiemedlemmer til eksempelvis kræftpatienter?
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Attaviittut Kattusseqatiigit)
Vi er desværre klar over, at vi alle kan blive ramt af en sygdom, som man umiddelbart ikke kan helbrede. Der er iblandt os ægtefæller og familiemedlemmer som på grund af sygdom er nødsaget til at rejse til Danmark for at blive behandlet, og ind i mellem er nødt til at være væk fra familien længe - endog meget længe - for at blive behandlet.
Der er ligeledes nogle kræftpatienter som har fået tilbagefald af sygdommen, som man umiddelbart ikke kan helbrede. Jeg ved at familier til disse - ud over at blive ramt hårdt rent psykisk - også bliver ramt hård rent økonomisk, når ægtefællen til patienten for at støtte sin ægtefælle, enten er nødsaget til at sige sit arbejde op, eller tager orlov derfra som resulterer i mange udgifter og mistet arbejdsindtægt.
Det er konstateret at man i de forskellige kommuner, benytter sig af forskellige hjælpemodeller. Nogle lægger ud med rejse og opholdsomkostningerne med tilbagebetalingspligt, andre får udgifterne dækket af sundhedsvæsenet og andre på andet måde.
Jeg har ligeledes ladet mig fortælle, at patienter med familier i Danmark har muligheder for besøg hos disse under deres hospitalsophold. Disse får så 90,- kr. i dagpenge under deres besøgsophold, men når besøget varer længere end tre dage, bliver patienten bedt om at fjerne sine personlige ejendele fra deres værelser.
Men når patienten får besøg fra sine familiemedlemmer som skal bo i samme værelse, bliver disse opkrævet 450,- kr. for hvert overnatning, selv om de skal sove på en sofa.
Derfor vil jeg efter de henvendelser jeg har modtaget, spørge Landsstyret om hvilke økonomiske lempelser eller hvilke andre muligheder man vil påpege overfor familiemedlemmer til eksempelvis kræftpatienter? Det forholder sig nemlig sådan, at patienterne udover at blive ramt af sygdom også får familieøkonomiske bekymringer som går ud over deres velfærd.
For det andet, hvorfor skal familiemedlemmer betale 450,- kr. for at overnatte på et sofa, når værelset sikkert allerede er dækket af det offentlige.
For det tredje, hvorfor skal patienten under sit rekreative ophold hos sin familie kun modtage 90,- kr. i dagpenge, idet morgenmad på opholdsstedet til en værdi af 25,- kr. ikke bliver medregnet, og hvorfor skal patientens personlige ejendele fjernes fra værelset, når patienten skal være ude af sit værelse i mere end tre dage, selv om patienten skal tilbage til den samme værelse efter besøget?
Afslutningsvis skal jeg ligeledes spørge om hvordan det står til med patienternes mulighed for at spise grønlandske madvarer under deres ophold i Danmark?
På baggrund af at jeg har fået henvendelser fra nogle patienter, anmoder jeg Formandskabet, at jeg fremsætter spørgsmålet mundtligt.
Jeg håber at få et fyldestgørende svar.
20. februar 2003 UPA 2003/130
Inatsisartut suleriaasiata § 36, imm. 2‑a naapertorlugu oqaluinnarluni naalakkersuisunut apeqqu-teqaat.
Ilaqutariit nappaammik, soorlu kræftimik eqqorneqarsimasut aningaasaqarnikkut erloqinarpallaanngitsumik inissisimanissaq qulakkeerniarlugu qanoq periarfissiisoqarsinnaanersoq imaluunniit suut periarfissat tikkuunneqarsinnaanersut pillugit Naalakkersuisunut apeqqut?
(Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen, Attaviittut Kattusseqatigiit)
Nalunngilarput ajoraluartumik kikkuugaluaruttaluunniit nappaammik imaaliallaannarlugu nakor-sarneqarsinnaanngitsumik eqqorneqarsinnaanerput. Aammalumi ilaqarpugut nuliaasunik, uiusuik, ilaqutasunik nappaammik eqqorneqarsimanertik pissutigalugu Danmark‑imut katsorsartikkiartortariaqarsimasunik, ilaatigut piffissami sivisuumi ilami ilaat sivisoorsuarmik ilaquttatik qimallugit nakorsartittariaqartunik aamma ilaqarlutik.
Aamma ilaqarput nappaammik imaaliallaannarlugu katsorsarneqarsinnaanngitsumik soorlu kræftimik nappaatilinnik siusinnerusukkut katsorsarneqareersimagaluarlutik napparsimaqqilersimasunik. Nalunngilara napparsimasut taakkualu ilaqutaat tarnikkut erloqissutimik saniatigut aamma aningaasaqarniarnikkut annertuumik eqqorneqartartut, minnerunngitsumik aappaasup suliffini taamaatiinnarlugu imaluunniit qimakkallarallarlugu aapparminut tapersersuiniarluni Danmark-imeeqataasariaqarnerani aningaasartuuterpassuit pilertarput aammlu akissarsiassaraluit
annaaneqartarlutik.
Paasinarpoq kommuneqarfinni assigiinngitsuni ikiorsiinissamut periutsit aamma assigiinngitsut atorneqartartut. Ilaat angalanerminnut Danmark‑imiinnerminullu utertitassanik ikiorserneqartarsimapput, ilaat peqqinnissaqarfimmiit akiliunneqartarlutik aamma ilaat allatut.
Aamma paasitinneqarpunga napparsimasut ilaat Danmark‑imi katsorsartinnerup nalaani ilaqutaqarsimagunik ilaquttaminnut tikeraarsinnaatitaasartut. Tikeraarnermilu ullormut 90,‑ kr.-inik ullomusiaqartinneqartartut, kisiannili tikeraarneq ullunik pingasunik sivisunerussatillugu napparsimasoq piumaffigineqartarsimavoq pigisani tamaasa iniminiit peertariaqarai.
Kiisalu ilaquttaminik tikeraartoqassaguni inigisamini najugaqateqarluni taava ilaqutaasoq unnui-nermut ataatsimut 450,‑ kr.-inik akiliisariaqartarpoq, naak napparsimasup inigisaani sofamiluunniit sinikkaluaruni.
Taamaattumik qinnuigineqarnera naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqutiginiarpakka ilaqutariit nappaammik, soorlu kræftimik eqqorneqarsimasut aningaasaqarnikkut erloqinarpallaanngitsumik inissisimanissaq qulakkeerniarlugu qanoq periarfissiisinnaanersut imaluunniit suut periarfissat tikkuussinnaaneraat? Tassami nappaammik eqqorneqarnerup saniatigut minnerunngitsumik aamma napparsimasumut ilaqutariit aningaasaqarniarnerata ajorseriarnera isumakuluutinngortarmat napparsimasumut toqqissisimananngilluinnartoq.
Aappaattullu napparsimasumut inigitinneqartumi aammalu qularnanngilluinnartumik pisortanut akilerneqareersimasumi ilaqutaq sofami unnuisinneqassappat, sooq immikkut taanna 450,‑ imik
akiliisariaqarnersoq.
Pingajussaannik napparsimasoq Danmarkimi ilaqutaqarsimaguni ilaquttaminut qasuersaariarluni angalasariaqassatillugu sooq 90,‑ kr‑iinnarnik ullormusitinneqartarpa, tassami tassani ullaakkor-siorneq uninngavigisami 25,‑ kr.‑imik nalilik ilanngunneqarneq ajormat, kiisalu sooq napparsi-masup ullut pingasut sinnerlugit inigisani najussalinngippagu inigisaanniit pigisai tamamik peerneqartariaqartarpat uffalu napparsimasoq inimut tassunga uteqqittussaaspq?
Naggataatigullu aamma apeqqutiginiarpara napparsimasut Danmarkimiittut kalaaliminertortinneqartarsinnaanerannut periarfissat qanoq innersut?
Napparsimasut ilaanniit saaffigineqarnera tunngavigalugu oqaluinnarlunga apeqquteqaatip saq-qummiunneqarnissaa siulittaasoqarfimmut qinnuteqaatigaara.
Neriuppunga akilluarneqarumaarlunga.