Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg
vedrørende
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut, formand
Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har efter 1. behandlingen under forårssamlingen 2003 gennemgået Landsstyrets Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger med bemærkninger.
Høringssvar
Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar.
I den forbindelse finder Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg det højst utilstrækkeligt, at Landsstyret i sit forslag har begrænset sig til at bemærke, at forordningsforslaget har været til høring hos Økonomidirektoratet og KANUKOKA.
Denne kritik skal ses i lyset af, at både Økonomidirektoratet og KANUKOKA i sine høringssvar har givet udtryk for manglende forståelse af de ny bestemmelsers indhold, men at Landsstyret i det endelige forslags bemærkninger hverken har nævnt høringsparternes kommentarer eller uddybet bemærkningerne til de bestemmelser, der blev stillet spørgsmålstegn ved.
Udvalget har gennem spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger bedt om at få uddybet forslagets bemærkninger. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag.
Forslagets tekniske udformning
Med hensyn til forordningsforslagets § 1, nr. 2 konstaterer Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg, at "en boligs købesum" defineres med henvisninger til "§ 8, stk. 2 eller stk. 5". Købesummen i § 8 stk. 2 refererer imidlertid til boligens værdi efter en teknisk-økonomisk vurdering, mens købesummen i § 8, stk. 5 refererer til en markedsværdi mindre end boligens teknisk-økonomiske vurdering. Denne uklarhed kan give anledning til en række misforståelser, hvilket bør undgås.
Forslagets indhold
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg ser positivt på, at det med forslaget bliver muligt at overtage lejeboliger til markedsprisen, hvis denne ligger under boligens teknisk-økonomiske værdi. På grund af den manglende efterspørgsel på boliger i visse dele af landet har en sådan mulighed vist sig at være nødvendig.
Forslaget indebærer imidlertid, at der pålægges et konjunkturpant på forskellen mellem den lave markedsvurdering og den højere teknisk-økonomiske værdi. Hvis et hus i Nanortalik med en teknisk-økonomisk værdi på 900.000 kr. sælges til markedsvurderingen på 400.000 kr., betyder det, at der oprettes et pant på 500.000 kr., som nedskrives over ti år. Hvis husejeren efter et år ønsker at sælge huset, vil han efterfølgende blive afkrævet 450.000 kr., som er det resterende pantbeløb. Dette vil reelt betyde en stavnsbinding for vedkommende. Et enigt udvalg finder dette uhensigtsmæssigt og fremsætter derfor til 2. behandlingen et ændringsforslag, der betyder, at der ikke tilføjes konjunkturpant ved køb af boliger til mindre beløb end den teknisk-økonomiske værdi, § 8, stk. 5.
Udvalgets indstilling
Et enigt udvalg fremsætter ændringsforslag.
Med disse bemærkninger overgives dette Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger til 2. behandling.
|
1. april 2003 |
FM 2003/34 |
|
|
Kalistat Lund Næstformand |
Jens Napaattooq |
|
|
Johan Lund Olsen |
Palle Christiansen |
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger
(Mulighed for salg af boliger til lavere pris end den teknisk-økonomiske vurdering)
Fremsat af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg.
Til § 1
1. § 1, nr. 2 udgår.
Bemærkninger til ændringsforslaget.
Ændringsforslaget indebærer, at § 11 ikke ændres. Dermed regulerer § 11 fortsat etableringen af konjunkturpant i forbindelse med køb af boliger vurderet efter den teknisk-økonomiske værdi.
Ændringsforslaget medfører, at der ikke etableres et konjunkturpant, når en bolig sælges til markedsprisen, jf. § 8, stk. 5. Dette skyldes en betragtning om, at en køber risikerer at blive økonomisk bundet til en bolig, hvis et salg medfører krav om betaling af forskellen mellem boligens markedsværdi og teknisk-økonomiske værdi.
1. Under bemærkningerne vedrørende de økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget anføres følgende:
"I det omfang boligerne sælges til lejerne, vil boligernes hidtidige ejer, Hjemmestyret eller kommunerne, modtage salgsprisen som indtægt. Omvendt vil den hidtidige ejer miste det årlige kapitalafkast."
Disse bemærkninger vedrører salg af Hjemmestyrets og kommunernes boliger i almindelighed, og savner sammenhæng med indholdet af det fremsatte forslag. Lovforslaget indebærer, at Hjemmestyret og kommunerne skal kunne sælge en bolig til markedspris, hvis markedsprisen er lavere end den teknisk-økonomiske værdi. Forslaget vil medføre, at en række boliger skal sælges billigere end efter de gældende regler. Dette vil indebære et indtægtstab. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg ønsker et overslag over, hvor stort dette tab forventes at blive.
Siden Landstingsforordning nr. 5 af 21. maj 2002 om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger trådte i kraft den 1. juli 2002, har Hjemmestyret modtaget ca. 20 henvendelser fordelt på kommunerne Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Ilulissat og Tasiilaq. Der er i alle tilfælde tale om henvendelser fra lejere, der enten bebor et Hjemmestyreejet enfamilie- eller dobbelthus.
Det fremgår af landstingsforordningen § 8, stk. 2, at "En ejendoms eller en boligs købesum omfatter ejendommens eller boligens teknisk-økonomiske vurdering tillagt samtlige udgifter i forbindelse med købet, herunder udgifter til landinspektør, ejendomsmægler, teknisk og økonomisk rådgivning, advokat, finansiel rådgiver og stempelafgifter."
Hovedreglen er således, at ejendommen eller boligen skal sælges til et beløb svarende til, hvad den er værd i skruer, søm, træ, beton, arbejde osv. tillagt omkostningerne ved handelen. Det, der således ikke skal med i købesummen, er f.eks. herlighedsværdi, beliggenhed, boligmangel eller påvirkning fra boligmarkedet i øvrigt.
Imidlertid er boligmarkedet i nogle byer så forvredet på grund af boligmangel, at køberne er villige til at betale mere for boligerne, end hvad de er værd, ligesom køberne er villige til at betale for beliggenhed og herlighed.
Derfor er der en bestemmelse i forordningen, der angiver, at såfremt § 8, stk. 2 prisen (den teknisk-økonomiske værdi plus transaktionsomkostninger) er 5% lavere end boligens markedsværdi, så skal der for at modvirke spekulation registreres et konjunkturpant på ejendommen.
Eks. 1:
En bolig på 92 m², der er opført i 1951, har en § 8, stk. 2 pris på 725.000 kr. Boligen er beliggende i Nuuk, og en uafhængig vurderingsmand har vurderet, at boligen i fri handel vil kunne indbring 1.375.000 kr. Her er markedsværdien 650.000 kr. højere end § 8, stk. 2 prisen.
Boligen bliver handlet til 725.000 kr., men der registreres et pantebrev (konjunkturpant) på 650.000 kr., der nedskrives med 1/10 hvert år de kommende 10 år. Efter forløbet af 10 år er dette pant nedskrevet til 0 kr.
I en anden by på kysten er bunden faldet ud af boligmarkedet på grund af tiltagende arbejdsløshed, nettoudvandring fra byen, og såvel Hjemmestyret som kommunen har vanskelligheder ved at udleje deres boliger. I denne by er der en lejer, der vil købe sin udlejningsbolig.
Eks. 2:
Boligen er på 78 m², den er opført i 1963 og har en § 8, stk. 2 pris på 755.000 kr. Boligen er af en uafhængig vurderingsmand vurderet til i fri handel maksimalt at kunne indbringe 475.000 kr. Vurderingsmanden betvivler endvidere, at boligen overhovedet vil kunne sælges i fri handel. Han oplyser, at der står mange tomme boliger til salg i byen. Her er markedsværdien 280.000 kr. lavere end § 8, stk. 2 prisen.
Ændringsforslaget til forordningen indebærer, at Landsstyret kan beslutte, at en ejendom kan sælges til en anden og lavere pris end den, der fremkommer efter § 8, stk. 2, såfremt markedsforholdene tilsiger dette.
I eksempel 2 vil boligen bliver handlet til 475.000 kr., men der registreres et pantebrev (konjunkturpant) på 280.000 kr., der nedskrives med 1/10 hvert år de kommende 10 år. Efter forløbet af 10 år er dette pant nedskrevet til 0 kr.
Formålet med at registrere konjunkturpant på 280.000 kr. er at sikre, at køberen ikke på kort sigt kan opnå en utilsigtet gevinst ved salg, såfremt markedsforholdene i denne by ændres og bliver mere gunstige.
2. Bemærkningerne til § 1 beskriver alene § 1, nr. 1. Der mangler således bemærkninger til § 1, nr. 2, der indfører en regel om, at såfremt en boligs købesum er 5% højere eller lavere end markedsvurderingen, skal køber for at modvirke spekulation i forbindelse med videresalg af boligen give Landsstyret eller kommunalbestyrelsen et pant i boligen svarende til forskellen mellem købesummen og markedsvurderingen.
Landsforeningen har i sit høringssvar bemærket, at den ikke forstår, hvorfor der skal pålægges en køber et konjunkturbestemt pant, når denne betaler en købspris, der er over ejendommens markedspris.
Landsstyret skal beklage, at de til bestemmelsen hørende bemærkninger ikke har været fyldestgørende og tilstrækkeligt uddybende. Bestemmelsen skal læses i helhed med selve Landstingsforordning nr. 5 af 21. maj 2002 og de dertil hørende meget udførlige bemærkninger.
Jf. de foranstående bemærkninger er formålet med at registrere konjunkturpant i de tilfælde:
a) hvor købsprisen ligger under den teknisk økonomiske værdi (§8, stk. 2), og
b) hvor købsprisen (§8, stk. 2) ligger under markedsprisen.
Figur 1: a) og b) illustreret
Det er ikke hensigten, at der skal registreres konjunkturpant i de tilfælde, hvor købsprisen er over ejendommens markedspris, f.eks. hvor §8, stk. 2 prisen er på 750.000 kr., markedsprisen er på 1.250.000 kr. og køber giver 1.500.000 kr. Det forekommer ikke sandsynligt, at sådanne forhold vil opstå.
3. Infrastruktur- og Boligudvalget ønsker uddybende bemærkninger til § 1, nr. 2. Lige så hensigtsmæssigt det virker, at en køber, der betaler mindre end markedsprisen, bliver "beskattet", hvis han sælger boligen videre med fortjeneste, lige så uforståeligt virker det umiddelbart at foretage en "beskatning", hvis køberen har betalt en højere pris end markedsprisen. Udvalget ønsker derfor en forklaring på dette.
Konjunkturpantet er ikke en skat eller forsøg på beskatning. Konjunkturpantet kan sidestilles med en hensigtserklæring fra køber til sælger om, at jeg agter ikke at udnytte den gunstige situation, jeg har opnået ved at kunne købe en bolig under den pris, som enten markedet tilsigter, eller hvad den er værd.
Omvendt er konjunkturpantet også en hensigtserklæring fra sælger til køber om, at såfremt køber bebor den bolig, som køber nu har købt til en fordelagtig pris, så vil sælger successivt med 1/10 om året give afkald på den potentielle gevinst, der vil være ved videresalg.
Der er således især tale om en sikkerhedsventil, der skal forebygge, at det samlede boligmarked ikke som følge af, at det offentlige sælger boliger til under markedsprisen fuldstændig falder sammen. Dette kunne medføre massetvangsauktioner over ejendomme, der er opførte/ejet af private personer og finansieret af realkreditinstitutionerne.
4. Konjunkturpantet vil tilsyneladende gøre det umuligt at benytte sig af såkaldte "håndværkertilbud". Med dette hentyder udvalget til den mulighed, en person har for at købe en forfalden bolig billigt for derefter at sætte den i stand og sælge den videre med fortjeneste. Det virker umiddelbart som om, at denne person ville blive ramt af konjunkturpantet. Kan Landsstyret be- eller afkræfte denne opfattelse?
Landsstyret kan bekræfte at denne opfattelse er forkert. Det fremgår af Landstingsforordningens § 1, stk. 3, at forordningen ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor en ikke-udlejet udlejningsbolig eller udlejningsejendom udbydes offentligt til salg for højeste bud.
Der vil således fortsat være mulighed for "håndværkertilbud" ved salg af boliger.
5. I forbindelse med vurderingen af en boligs værdi anvendes uafhængige vurderingsmænd. Hvordan sikres det, at disse vurderingsmænd er uafhængige?
Det fremgår af forordningens § 7, at ejendommens eller boligens værdi og forventede salgspris ved offentligt salg skal opgøres af en ejendomsmægler og indeholde forudsætningerne for opgørelsen. Det følger af de almindelige sagsbehandlingsmæssige principper, at den der foretager vurderingen eller en af denne nærtstående, ikke må have personlig økonomisk interesse i, at vurderingen bliver på et bestemt niveau.
6. I henhold til forslagets § 2 skal forordningen træde i kraft den 1. januar 2003. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg ønsker i den forbindelse en uddybende forklaring på, hvorfor der ønskes virkning med tilbagevirkende kraft.
Bestemmelsen er en sikkerhedsventil, der skal sikre, at vurderinger foretaget siden 1. januar 2003 kan lægges til grund i de tilfælde, hvor det viser sig at markedsværdien er lavere end den teknisk økonomiske værdi. Såfremt den ikke sættes i kraft fra 1. januar 2003 men f.eks. 1. juni 2003, vil ansøgere, der er i den situation, at markedsværdien er lavere end den teknisk økonomiske værdi, ville sige nej tak til et købstilbud og efterfølgende vente til ændringsforslaget træder i kraft, hvorefter de på ny kan ansøge om at overtage deres nuværende lejerbolig.
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukunin-nga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Kalistat Lund, Siumut, siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Jens Napaattooq, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit
Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaata siullermeerneqareernerani, nassuiaatitai ilanngullugit, misissuataarpaa.
Tusarniaanermit akissutisiat
Ataatsimiititaliap siunnersuutip oqaluuserineqarneranut atatillugu tusarniaanermit akissutisiat nuu-tinneri piniarpai.
Tassunga atatillugu Naalakkersuisut peqqussutissatut siunnersuutip Aningaasaqarnermut Pisor-taqarfimmut KANUKOKA-mullu tusarniaassutigisimaneranut Nalakkersuisut allassimammata Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap naammaginanngilluinnartutut isigaa.
Tamatumunnga tunngaviuvoq Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup KANUKOKA-llu tusarniaanermut akissuteqarnerminni aalajangersakkat imaannik paasiuminaatsitsinertik oqaatigisimammassuk, taamaattorli Naalakkersuisut siunnersuutip nassuiaataani tusarniaavigineqartut oqaaseqaataat allassimanagillu, aalajangersakkat apeqquserneqartut nassuiaataat itisilersimanngimmasigit.
Ataatsimiititaliap Ataveqaqatigiinnermut, Avatingiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisumut apeqquteqarnermigut siunnersuutip nassuiaatai itisiliivigeqqusimavai.Ataatsimiititaliap apeqqutaasa Naalakkersuisunilu ilaasortap akissutaasa nuutinneri isumaliutissiissummut matumunnga ilanngunneqarput.
Siunnersuutip ilusiligaanera
Peqqussutissamut siunnersuutip § 1, nr. 2-mut tunngatillugu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata paasivaa, "inissiap pisiarinerani akiusoq" "§ 8, imm. 2 ima-luunniit imm. 5"-imut innersuussinikkut nassuiarneqarmat. § 8, imm. 2-mi pisinermi aki pine-qartoq inissiap teknikikkut aningaasatigullu naliliivigineranut tunngavoq, aammaalu § 8, imm. 5-imi niuernermi naligititaq inissiap teknikikkut aningaasatigullu naliliivigineranit minnerusinnaaneranut innersuussilluni. Nalornilersitsineq tamanna paatsoornernik nassataqarsinnaasoq pinngitsoorneqartariaqarpoq.
Siunnersuutip imarisai
Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap peqqussut atorlugu inissiat attartortittakkat niuernermi naligitigaq, taannalu teknikikkut aningaasatigullu naliliinermit minneruppat, atorlugu pisiarineqarsinnaalernerat pitsaasutut isigaa. Nunap ilaani inissianik piumasaqarnerup annikinnera pissutigalugu taamatut periarfissiinissaq pisariaqartuusimavoq.
Siunnersuummili niuernermi naligititap teknikikkut aningaasatigullu naliliinermit minneruppat, aningaasat nalingisa nikerarnerat naapertorlugu qularnaveeqqusiisariaqarneq pisariaqarsimavoq.
Illu Nanortalimmiittoq 900.000 kr.-nik teknikikkut aningaasatigullu nalilerneqartoq niuernermi naligititap akigititaa naapertorlugu 400.000 kr.-nilersillugu tunineqassappat, taava ukiuni qulini nalikillilerneqartussamik 500.000 kr-imik nalilimmik qularnaveeqqusiivigineqassaaq. Illumik piginnittup illu ukiup ataatsip qaangiunnerani tunissaguniuk, taava qularnaveeqqusiussap sinne-ranik 450.000 kr.-inik annertussuseqartumik akiligassinneqassaaq. Taamatut iliuuseqarneq inunnik pituttuinertut taaneqartariaqarpoq.
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup tamanna pissusissamisoortuusorinngilaa taamaattumillu aap-passaanneerlugu oqaluuserineqarneranut atatillugu allannguutissatut siunnersuummik, inissianik pisinermi teknikikkut aningaasatigullu naliliinermi akigititamit annikikkermik akiliilluni pisinik-kut aningaasat nalingisa nikerarnerat naapertorlugu qularnaveeqqusiisoqartannginnissamik kinguneqartussamik saqqummiussivoq, takuuk § 8, imm. 5.
Ataatsimiititaliap inassuteqaataa
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup allannguutissatut siunnersuut saqqummiuppaa.
Taamatut oqaaseqarluni Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat pigisatut inissian-ngortissinnaanerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peq-qussutissaattut siunnersuut aappassaanigassanngortippaa.
|
Isak Davidsen Siulittaasoq |
||
|
Kalistat Lund Siulittaasup tullia |
Jens Napaattooq |
|
|
Johan Lund Olsen |
Palle Christiansen |
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut
(Teknikikkut aningaasatigullu naliliinermit apasinnerusumik akeqartillugit inissianik tunisinissamut periarfissaq)
A l l a n n g u u t i s s a t u t s i u n n e r s u u t
Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliamit saqqummiunneqartoq.
§ 1-mut tunngasoq
1. § 1, nr. 2 atorunnaarpoq.
Allannguutissatut siunnersuummut nassuiaat.
§ 11-ip allanngortinneqannginnissaa allannguutissatut siunnersuutip malitsigaa. Taamaalilluni teknikikkut aningaasatigullu naliliineq naapertorlugu inissianik pisinermi aningaasat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqqusiisarneq suli § 11 atorlugu killiliivigineqassaaq.
Niuernermi naligititaq naapertorlugu inissiamik tunisinikkut aningaasat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqqusiisoqartannginnissaa allannguutissatut siunnersuutip malitsigissavaa, takuuk § 8, imm. 5. Tassani inissiamik tunisinermut atatillugu, pisisup inissiap niuernermi nalingata teknik-ikkut aningaasatigullu naliliinermit nikingassutaanik akileeqquneqariarsinnaanera tunngavigalugu, aningaasatigut pituttugaasinnaanera perataannaanera eqqarsaatigineqarmat.
1. Peqqussutissatut siunnersuutip aningaaatigut kingunerisassaasa nassuiaataanni imatut allassimasoqarpoq:
"Inissiat attartortunut tunineqaraangata inissianik maannamut piginnittut, Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit kommunit, tunisinermi akiliutit tigusassaat. Paarlattuanik inissianik maannamut piginnittut aningaasaliis-sutigisimasanit iluanaarutissat ukiumoortut annaassavaat."
Nassuiaatit taakku nalinginnaasumik Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataannik tunisisarnernut tunngassuteqarput, taamaattumillu inatsisissatut siunnersuummut saqqummiunneqartumut kalluutsikkuminaallutik. Inatsisissatut siunnersuut, niuernermi aki teknikikkut aningaasatigullu naliliivigineqarneranit appasinnerussagaluarpat, Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu illuutinik niuernermi aki atorlugu tunisisinnaanerannut tunngavoq. Siunnersuutip illuutit arlallit massakkumut malittarisassaasunut naleqqiullugu akikinnerusumik akilerlugit tunineqarnissaat kingunerissavaa. Tamatumalu isertitassanik annaasaqarneq kingunerissavaa. Annaasassatut naatsorsuutigineqartut qanoq annertussuseqar-nissaannik missingersuummik Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat perusuppoq.
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 5, 21. maj 2002-meersup 1. juli 2002-mi atuutilernerat kingornatigut kommuninit Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Ilulissat aamma Tasiilaq saaffiginnissutinik 20 missaannik Namminersornerullutik Oqartussat tigusaqarsimapput. Tamatigut saaffiginnittuusimapput attartortut Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit kommunit ilaqutariinnut ataatsinut illuutaannik imaluunniit illuni marloqiusani attartortuusut.
Inatsisartut peqqussutaanni § 8, imm. 2-mi atuarneqarsinnaapput "Inissiaqarfiup imaluunnit inissiap pisiarinerani akiusumut ilaapput inissiaqarfiup imaluunniit inissiap teknikikkut aningaasatigullu naliliiviginera, ilanngullugit pisinermut atatillugu aningaasartuutit tamarmiusut, matumanittaaq landinspektørimut, illunik tuniniaasartumut, teknikikkut aningaasatigullu siunnersorneqarnermut, advokatimut, aningaasatigut siunnersorneqarnermut naqissusiinermullu akiliutinut aningaasartuutit."
Tassa imaappoq inissiaqarfik imaluunniit inissiaq tunineqassaaq sanaartornermi atortussat sulinerullu nalingannut akilersillugu, ilanngullugit niuerutiginerani akissaajaatit. Pisiarinerani akiusumut ilaasussaanngitsut tassaalerput assersuutigalugu alianaassusaata nalinga, sumiiffia, inissaaleqineq imaluunniit inissianik nioqquteqarnermut tunngasut allat sunniutaat.
Kisianni illoqarfiit ilaanni inissaaleqisoqarnera pissutigalugu inissianik nioqquteqarneq imatut equngatigaaq pisiumasut inissiat nalingannit qaffasinnerusumik akilerlugit pisiariumasarlugit, aamma pisiumasut akiliuteqarfigerusuttarpaat sumiiffik alianaassuserlu.
Taamaattumik peqqussummi aalajangersagaqarpoq oqartumik akiusoq (teknikikkut aningaasatigullu nalinga ilanngullugit niuernermi akissaajaatit) § 8, imm. 2-mi taaneqartumik inissiap niuernermi akigisinnaasaatut naliliinermit 5%-imik appasinneruppat inissiap tunineqarneranut atatillugu iluanaapilunniarsinnaaneq pinaveersaartinniarlugu inissiaq aningaasat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqquserneqassasoq.
Ass. 1:
Inissiap 92 m²-inik angissusillip 1951-imi sananeqartup § 8, imm. 2 malillugu akigaa 725.000 kr. Inissiaq Nuummiippoq naliliisartullu arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsup inissiaq ammasumik niuerutigineqarnermini 1.375.000 kr.-inik akilersinneqarsinnaasoq nalilerpaa. Tassalu niuernermi nalinga § 8, imm. 2 malillugu akiusussamiit 650.000 kr.-ik qaffasinneruvoq. Inissiaq 725.000 kr.-inut niuerutigineqarpoq, kisianni aningaasat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqqusiunneqarput 650.000 kr.-it, taakku ukiut tamaasa 1/10-mik ukiuni tulliuttuni 10-ni nalikilliliissutigineqassapput. Ukiut 10 ingerlareerpata qularnaveeqqusiussaq taanna nalikilliliissutigineqarpoq 0 kr.-imut.
Sinerissami illoqarfimmi allami suliffissaaleqisoqariartuinnarnera, illoqarfimmiit nutsertoqarnera aammalu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaatiminnik attartortitsiniarnerisa ajornakusuuleriartuinnarnera pissutigalugit inissianik nioqquteqartuerussimavoq. Illoqarfimmi attartortup ataatsip inissiaq attartukkani pisiarerusuppaa.
Ass. 2:
Inissiap 78 m²-inik angissusillip 1963-imi sananeqartup § 8, imm. 2 malillugu akigaa 755.000 kr. Inissiaq naliliisartup arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsup ammasumik niuerutigineqarnermini 475.000 kr.-inik akilersinneqarsinnaasoq nalilerpaa. Kiisalu naliliisartoq naliliivoq inissiaq ammasumik niuernermi tunineqarsinnaanngilluinnassasoq. Nalunaarutigaa illoqarfimmi amerlasuunik inissiaqartoq inuttaqanngitsunik tuniniarneqartunik. Illoqarfimmi tassani inissiap niuerutigineqarnermini nalinga § 8, imm. 2 malillugu akiusumit 280.000 kr.-inik appasinneruvoq.
Peqqussummut allannguutissatut siunnersuutip kinguneraa Naalakkersuisut aalajangersinnaammata inissiaq akimik § 8, imm. 2-mi taaneqartumit allaasumik appasinnerusumillu akilerlugu tunineqarsinnaasoq niuernermi pissutsit tamanna pissutissaqartippassuk.
Assersuut 2-mi inissiaq 475.000 kr.-inut niuerutigineqarpoq, kisianni aningaasat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqqusiunneqarput 280.000 kr.-it, taakku ukiut tamaasa 1/10-mik ukiuni tulliuttuni 10-ni nalikilliliissutigineqassapput. Ukiut 10 ingerlareerpata qularnaveeqqusiussaq nalikillineqarpoq 0 kr.-imut.
Aningaasat nalingisa nikerarnerannut 280.000 kr.-it qularnaveeqqusiunneqarnerisa siunertaraa pisisup piffissap sivikitsuinnaap iluani illoqarfimmi tassani niuernermut tunngasut allanngornerisigut pitsaanerulernerisigullu tunisinermini siunertarineqanngitsumik iluanaaruteqarnissaata pinngitsoortinneqarnissaa.
2. § 1-p nassuiaatai taamaallaat § 1, nr. 1-imut tunngapput. Taamaalilluni § 1, nr. 2-mut inissiap pisiarinerani akiusoq, inissiap niuernermi akigisinnaasaatut 5%-imik appasinneruppat qaffasinneruppalluunniit inissiap tuneqqinneranut atatillugu iluanaapilunniarsinnaaneq pinaveersaartinniarlugu inissiaq pisisup Naalakkersuisunut imaluunniit kommunalbestyrelsimut aningaasat nalingisa nikerarnerannut pisinermi akiusup aamma niuernermi akigisinnaasaatut naliliinerup akornanni nikingassummut naapertuuttumik qularnaveeqqusiinissamut tunngasumik malittarisassiuussivoq.
KANUKOKA-p sooq illu niuernermi akimit qaffasinnerusumik akilersillugu tuninerani akit ineriartornerat naapertorlugu qularnaveeqquserneqartassanersoq paasisinnaanagu tusarniaanermi akissummini allagaqarsimavoq.
Naalakkersuisut ajuusaarutigaat aalajangersakkamut nassuiaatit tamakkiisuunatillu naammattumik itisilerissutaasimanngimmata. Aalajangersagaq Inatsisartut peqqussutaannut nr. 5 af 21. maj 2002-meersumut tassungalu oqaaseqaatinut sukumiisunut tamarmiusumut atatillugu paasineqassaaq.
Siuliini oqaatigineqartunut tunngatillugu aningaasat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqqusiinerit siunertaraat:
a) pisiarinerani akiusup teknikikkut aningaasatigullu naliliinikkut nalingata (§8, imm. 2) appasinnerunera, aamma
b) pisinermi akiusoq (§8, imm. 2) niuernermi akiusumit appasinnerunera.
Titartagaq 1: a)-mut aama b)-mut takussutissat
Pisumi uani aningaasat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqqusiisoqarnissaa siunertaanngilaq, tassa inissiap pisiarinerani akiusoq niuerutigineqarnerani akiusumit qaffasinneruppat, assersuutigalugu § 8, imm. 2 malillugu akia 750.000 kr.-iuppat niuerutigineranilu akia 1.250.000 kr.-iuppat pisisullu 1.500.000 kr.-it akiliutigippagit. Taamatut pisoqarsinnaanera ilimanarujussuanngilaq.
3. § 1, nr. 2-mut tunngasunik itisiliivigineqarnissani Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap kissaatigaa. Pisisup niuernermi akimit appasinnermit akiliilluni pisimatilluni illup tuninerani iluanaarutaasup akileraaruserneqartarnissaata naleqqunneratulli, pisisup niuernermi akia sinnerlugu pisinermigut "akileraarusiivigineqarnera" paasiuminaatsigaaq. Tassunga tunngatillugu ataatsimiititalia paasissutissiivigineqarnissaminik kissaateqarpoq.
Aningaasat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqqut akileraarutaananiluunniit akileraarusiutaanianngilaq. Aningaasat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqqut pisisup tunisisumut inissiamik niuernermi akiusumit imaluunniit nalinganit appasinnerusumik akiliilluni pisinermigut iluanaaruteqarniarsimannginnerminik uppernarsaaneranut nallersuunneqarsinnaavoq.
Paarlattuanik aningaasat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqqut tunisisup pisisumut, pisisup inissiaq iluanaarnartumik akilerlugu pisiarisimasani najorpagu, taava tunisisup tuniseqqinnikkut iluanaarutigisinnaasaraluani ukiumut 1/10 pissarsiariniarumanagit uppernarsaaneratut nallersuunneqarsinnaavoq.
Taamaattumik matumani taamaallaat pineqarpoq isumannaallisaaneq, tamatumuuna pisortat inissiaatiminnik niuernermi nalingi ataallugit nioqqutigininerisigut isasoortitsinissaq pinaveersaarniarlugu. Tamatumami nassatarisinnaavaa inissiat inunnit nammineq sanatitat/pigisat taarsigassarsiniartarfinnillu taarsigassarsinikkut aningaasalersorneqarsimasut pinngitsaaliinikkut tuniniagaalernerat.
4. Akit nikerarneri malillugu qularnaveequtip "sanasut neqeroorutaannik" taasat atorneqarsinnaaneri ajornarsisivittussaavaat. Uani ataatsimiititaliap inuup illumik aserfallannikumik akikitsumik akilerlugu piseriarluni, aaqqissuuteriarlugu iluanaaruteqarluni tunisinnaaneranut periarfissaqarsinnaanera eqqarsaatigaa. Imaassoreqqajaanarpoq inuk taanna akit ineriartorneri malillugit qularnaveeqummik eqqornerlugaaratarsinnaasoq. Taamatut paasinninneq Naalakkersuisut uppernarsarluguluunniit / ilumuunnginnerarsinnaavaat?
Isumap taasuma eqqortuunnginnera Naalakkersuisut uppernarsassavaat. Inatsisartut peqqussutaanni § 1, imm. 3-mi takuneqarsinnaavoq peqqussut atuutsinneqanngitsoq inissianut attartortittakkanut attartorneqanngitsunut imaluunniit inissianut attartortittakkat akisunerpaamik akiliiumasumut ammasumik nioqqutiginneqarsinnaanngitsut.
Taamaattumik inissianik nioqquteqarnermi "sanasut neqeroorutaat" suli periarfissaassapput.
5. Inigisap naliliivigineqarneranut atatillugu naliliisartut arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsut atorneqartassapput. Naliliisartut arlaannaannulluunniit attuumassuteqannginnissaat qanoq ililluni qulakkeerneqassavaa?
Peqqussutip § 7-ani atuarneqarsinnaavoq inissiaqarfiup imaluunniit inissiap nalinga tamanullu ammasumik tuniniaanikkut tunineqarnerani akiusussatut naatsorsuutigisat illunik tuniniaasartumit naatsorsorneqassasut imarissallugillu nalinga tunineqarneqarneranilu akiusussap naatsorsorneqarnerani tunngaviit. Suliassanik suliarinnittarnermi tunngaviit nalinginnaasut malillugit naliliinermik isumaginnittoq imaluunniit taassuma qanigisaa naliliinerup aalajangersimasumik inissisimanissaanut inuttut aningaasatigut soqutigisaqartuussanngilaq.
6. Siunnersuummi § 2 malillugu peqqussut 1. januar 2003 atuutilissaaq. Tassunga atatillugu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata sooq kingumoortumik atuutilertitsinissaq kissaatigineqarnersoq itisilerlugu nassuiaqquaa.
Aalajangersagaq isumannaallisaataavoq, tassa qularnaarniarneqarmat niuernermi akiusoq teknikikkut aningaaatigullu naliliinermiit apasinnerusoq paasinarsippat naliliinerit 1. januar 2003 kingornatigut pisut tunngaviginiarneqassammata. 1. januar 2003-mi atuutilersinneqarani aatsaalli assersuutigalugu 1. juni 2003-mi atuutsinneqalerpat qinnuteqartut teknikikkut aningaasatigullu nalinganiit appasinnerusumik niuernermi akeqarnerata nalaani pisiareqqusilluni neqeroorummut qujaannassapput allannguutissatullu siunnersuutip atuutilernissaanut utaqqillutik, taamaalineranilu maannakkut attartukkaminnik tigusiumallutik nutaamik qinnuteqarlutik.