Samling
22. marts 2003 FM 2003/32
Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2003 om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
Svarnotat
Anden behandling.
På Landsstyrets vegne takker jeg Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg for deres overvejelser, spørgsmål og betænkning. Landsstyret konstaterer, at der er en vis usikkerhed omkring de begreber, der anvendes ved udmåling af støtte.
Nærværende forordningsforslag er udarbejdet under skyldig hensyntagen til Landstingets behandling af pkt. 94 på Landstingets forårssamling 2002, hvorefter det overlades til Landstinget at fastsætte størrelsen af det offentliges udlejningsboliger, herunder såvel tjenesteboliger som almennyttige boliger. Under behandlingen af pkt. 94 tilsluttede Landstinget sig Landsstyrets forslag om, at der ved revisionen af landstingsforordningen om støtte til boligbyggeri indføjes en bestemmelse om, at en to rums bolig ikke må overstige 60 m² boligareal, at en tre rums bolig ikke må overstige 85 m² boligareal, at en fire rums bolig ikke må overstige 110 m², og at en bolig, der har flere end 4 rum, ikke må overstige 130 m².
Forslaget er tillige afstemt efter, at der nu gives fast støtte beregnet efter boligarealet og ikke som tidligere 60% af en samlet byggeudgifter.
I landstingsforordning om støtte til boligbyggeri har Landskassens støtte til kommunalt boligbyggeri hidtil været 60% af de samlede byggeudgifter, d.v.s. udgifter til projektering, håndværkerudgifter, byggelånsrenter, intern byggemodning, byggeadministration samt stempelafgifter.
Som følge af forordningsforslaget bliver kommunerne ansøgningsberettigede til et fast beløb pr. kvadratmeter boligareal uanset den forventede opførelsespris,og kommunerne kan derved planlægge deres byggeri, så de opnår det størst mulige udbytte af støtten fra Landskassen.
En kommune, der bygger en bolig med 75 kvadratmeter boligareal, vil have fordel af den foreslåede ordning, såfremt kommunen kan holde anlægsomkostningen under 15.750 kr. pr. kvadratmeter. En kommune, der bygger en bolig med 105 kvadratmeter boligareal, vil have fordel af ordningen, såfremt kommunen kan holde anlægsomkostningen under 15.150 kr. pr. kvadratmeter.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at erfaringerne viser, at det på grund af installationer og vådrum er forholdsvis dyrere at bygge små boliger frem for store. Udgifterne til installationer og vådrum udgør en forholdsmæssig større andel i små boliger end i store boliger. Dette er indregnet i forslagets støtte pr. kvadratmeter.
Således har stikprøve af 3 konkrete boliganlægsprojekter vist, at støtten efter forslaget vil ligge inden for 1%-points afvigelse set i forhold til 60/40 modellen.
Forslaget indeholder som noget nyt, at en kommune, der planlægger et boligbyggeri forventeligt kan starte byggeriet 2 år tidligere end efter den gældende ordning. Der er med andre ord tale om deregulering og regelforenkling til gavn og glæde for den enkelte kommune.
Forslaget indebærer endvidere som noget helt nyt en animation til at holde byggeomkostningerne nede, idet en kommune, der kan opføre boliger til en lav pris selv beholder gevinsten herved. En lav opførelsesomkostning betyder tillige en lav husleje for lejerne, og forslaget er derved også til gavn og glæde for lejerne.
Landsstyret deler derfor ikke Udvalgets vurdering af uhensigtsmæssigheden i den foreslåede udregning af støtten til kommunalt udlejningsbyggeri. Landsstyret finder, at forordningsforslaget fordele langt overvejer de anførte betragtninger om tilskud til omkostninger ved opførelse af udendørs trapper, skure og øvrige dele, der ikke tilhører boligarealet.
Udvalgte anfører det uhensigtsmæssige i, at der ikke er bestemmelser om regulering af støttebeløbet, ligesom der ikke er taget geografiske hensyn i støtten. Landsstyret er helt enig i Landstingets betragtninger, og Landsstyret agter at tage tiltag til, at der udarbejdes en fælles landstingsforordning om rammebeløb i støttet boligbyggeri, der skal indeholde såvel de beløbsmæssige, geografiske og størrelsesmæssige forhold og betingelser for opnåelse af støtte til såvel andelsboliger, kommunale byggesæt, selvbyggerhuse, kommunale udlejningsboliger og 10/40/50 boligfinansiering.
Det er hensigten, at en sådan landstingsforordning reguleres hvert år i forbindelse med vedtagelse af Landstingsfinansloven.
Kernen i forordningsforslaget er således selvbestemmelse og medansvar. Overordnet vil forordningsforslaget medføre betydelig forenkling af administrationen af anlægstilskud til kommunale udlejningsboliger i forhold til gældende regler, idet de enkelte kommuners ansøgninger kun skal behandles en enkelte gang. Ansøgningen er således ikke afhængig af, at der skal fremsendes C-, B- eller A-overslag. Herved styrkes ligeledes den enkelte kommunes selvbestemmelse og handlefrihed.
Afslutningsvist vil jeg endnu engang takke udvalget for deres betænkning, og med disse bemærkninger indstiller Landsstyret hermed, at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri overgår til tredje behandling i den foreliggende form.
22. marts 2003 UPA 2003/32
Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
Akissuteqaat
Aappassaaneerneqarnera
Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat isumaliutaanut, apeqqutaanut isumaliutissiissutaanullu Naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigaara. Naalakkersuisut paasivaat tapersiissutinik naatsorsuisarnermi oqariaatsit atorneqartut pillugit nalornisoqartoq.
Peqqussutissatut siunnersuut manna Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi oqaluuserisassani immikkoortumik 94-imik suliarinninnerat eqqarsaatigalugu suliarineqarpoq tamatumalu kingorna pisortat inissiaataasa attartortittakkat, taakkununnga ilanngullugit atorfimmut atatillugu inissiat inissiallu allat amerlassusilerneqarnissaannut Inatsisartunut tunniunneqarluni. Immikkoortup 94-ip suliarineqarnerani Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata misissorneqarnerani inissiap marlunnik initallip 60 m2-it sinnersimannginnissaanik, pingasunik initallip 85 m2-it sinnersimannginnissaanik, sisamanik initallip 110 m2-it sinnersimannginnissaanik kiisalu inissiap sisamat sinnerlugit initallip 130 m2-it sinnersiman-nginnissaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat Inatsisartunit isumaqatigineqarpoq.
Aammattaaq siunnersuut inissiap angissusaa naapertorlugu taamatullu sanaartornermi aningaasartuutit tamarmiusut 60 %-iinik siusinnerusukkut tapersiisarnerusoq pinnagu aalajangersimasumik tapersiisarnissamut naapertuuttunngorsarneqarpoq.
Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu inatsisartut peqqussutaat naapertorlugu maannamut Nunatta Karsiata kommunini inissialiornermut tapersiissutigisartagai tassaasimapput sanaartornermi aningaasartuutit tamarmiusut 60 %-ii, t.i. pilersaarusiornernut, assassornermik sulialinnut, sanaartornermut taarsigassarsiat erniaannut, sanaartorfissagissaanernut, sanaartornermik allaffissornikkut aqutsinermut, kiisalu naqissusiinermut akiliutinut aningaasartuutit.
Peqqussutissatut siunnersuutip kingunerisaanik kommunit sananerup nalissaatut naatsorsuutigisaq apeqqutaatinnagu inissiap kvadratmeterimut ataatsimut aningaasanik aalajangersimasunik qinnuteqarsinnaatitaalissapput taamaalillutillu sanaartugassaminnik pilersaarusiorsinnaalissallutik Nunatta Karsianit tapersiissutisiarisinnaasaminnik annerpaamik angusaqarumallutik.
Kommunip kvadratmeterimut 15.750 kr.-it ataallugit sanaartornermut aningaasartuuteqarsinnaalluni 75 kvadratmeterimik inissialioruni aaqqissuussinissatut siunnersuutigineqartoq iluaqutigissavaa. Kommunip kvadratmeterimut 15.150 kr.-it ataallugit sanaartornermut aningaasartuuteqarsinnaalluni 105 kvadratmeterimik inissialioruni aaqqissuussinissatut siunnersuutigineqartoq iluaqutigissavaa.
Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqassaaq misilittakkat naapertorlugit paasinarsimmat ikkussukkat inillu masattuleriffiusut pissutaallutik inissianik angisuunik pinnani inissianik mikisunik sananeq akisunerusartoq. Inissiani mikisuni inissianit anginernit ikkussukkanut ininullu masattuleriffiusunut aningaasartuutit qaffasinnerupput. Tamanna siunnersuummi kvadrameterimut tapersiissutigitinniarneqartumi ilanngunneqarpoq.
Taamaalilluni inissialiornerni pingasuni aalajangersimasuni tigulaarilluni misissuinerni paasineqarpoq siunnersuut naapertorlugu tapersiissutit 60/40-mik tarpersiisarnermut sanilliullugit 1 %-ip iluani nikingassuteqartut.
Siunnersuutip nutaatut imaraa kommunip sanaartornissamik pilersaarusiortup aaqqissuussinermut maanna atuuttumut sanilliullugu sanaartorneq ukiunik marlunnik sioqqutsilluni aallartissinnaassammagu. Allatut oqaatigalugu pineqartut tassaapput kommuninut iluaqutaasussamik nuannaarutaasussamillu iluarseeqqinneq malittarisassanillu nalunaallisaaneq.
Aammattaaq siunnersuutip nutaarluinnartut nassataraa sanaartornermut aningaasartuutit appasissuutinneqarnissaannik kaammattuineq, tassami kommunip akikitsumik inissialiorsinnaasup taamaalilluni iluanaarutit nammineq pigiinnassammagit. Sanaartornermi aningaasartuutikinneruttaaq kingunerissavaa attartortunut ineqarnermut akiliutit appasissuunissaat taamaalillunilu siunnersuut aamma attartortunut nuannaarutaassaaq.
Taamaattumik Ataatsimiititaliap kommunini attartortittakkanik inissialiornermut tapersiissutit naatsorsorneqartarnissaannik siunnersuutip naapertuuttuunnginneranik naliliinera Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat. Naalakkersuisut isumaqarput peqqussutissatut siunnersuutip iluaqutissartai, silami tummeqqanik, quinik allanillu inissiamut ilaanngitsunik sananermi aningaasartuutinut tapiissutit pillugit isumaliutissiissutigineqartunit pingaarnerusut.
Ataatsimiititaliaq allappoq tapersiissutissat iluarsineqarnissaat pillugu aalajangersagaqannginnera naapertuutinngitsoq taamatuttaarlu tapersiissuteqarnermi nunap suatungaani inissisimaneq eqqarsaatigineqarsimanngitsoq. Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat kiisalu piginneqatigiilluni inissianut, kommunini sanaartukkanut, nammineerluni illulianut, kommunit inissiaatissaannut attartortittakkanut aammalu 10/40/50 atorlugu inissianik aningaasalersuinermut tapersiissutinik pissarsinissamut aningaasat amerlassusissaannik, nunap suatungaani inissisimanermik annertussusiliinermillu imaqartussamik tapersiissutitalimmik inissialiornermi killiliussassatut aningaasat pillugit Inatsisartut peqqussutissaannik ataatsimoorussassamik suliaqarnissaq Naalakkersuisut isummerfiginialersaarpaat.
Inatsisartut peqqussutaata taama ittup Inatsisartut aningaasanut inatsisaannik akuersinermut atatillugu ukiut tamaasa iluarseqqinneqartarnissaa siunertaavoq.
Taamaalilluni peqqussutissatut siunnersuummi qitiusoq tassaavoq nammineq aalajangiisinnaaneq akisussaaqataanerlu. Peqqussutissatut siunnersuutip pingaarnertut nassatarissavaa malittarisassanut atuuttunut sanilliullugu kommunit inissiaataannik attartortittakkanik sanaartornermut tapiissutit allaffissornikkut aqunneqarnerisa pisariillerujussuarnerat, tassami kommunit ataasiakkaat qinnuteqaataat ataasiaannarlutik suliarineqartalissammata. Taamaattumik missingiutinik C-nik, B-nik A-nilluunniit nassiussisoqarnissaa qinnuteqaatini apeqqutaassanngilaq. Taamatuttaaq tamatumuuna kommunit ataasiakkaat namminneq aalajangiisinnaanerat iliuuseqarsinnaanerallu nukittorsarneqassaaq.
Naggataatigut ataatsimiititaliaq isumaliutissiissutaanut qutsavigeqqinniarpara oqaaseqaatillu uku atorlugit Naalakkersuisut matumuuna inassutigaat Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut taamaatut isikkoqartillugu pingajussaaneerneqarnissaanut ingerlateqqinneqassasoq.