Samling
30. januar 2003 FM 2003/32
Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2003 om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.
(Ændret støtte til kommunale udlejningsboliger og ydelse af tilskud til renovering, udvidelse eller forbedring af boligstøttehuse, hvori restgæld og forfaldne ydelser er blevet eftergivet)
' 1.
I landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri som ændret bl.a. ved landstingsforordning nr. 3 af 30. oktober 1998 og senest ved landstingsforordning nr. 3 af 21. maj 2002 foretages følgende ændringer:
1. '1, stk. 1, nr. 1 affattes således:
@1) Tilskud til kommuner til opførelse af udlejningsboliger, herunder enfamiliehuse, jf. kap.
3.@
2. '7 affattes således:
@' 7. Til opførelse af kommunale udlejningsboliger kan der ydes kommunen et fast tilskud. Det er en forudsætning for ydelse af tilskud, at en bolig som minimum udgør 45 kvadratmeter boligareal. Der kan maksimalt ydes tilskud til 130 kvadratmeter, uanset om boligen er større.
Stk. 2. Tilskud til kommunale udlejningsboliger, fastsættes således:
1) indtil 60 kvadratmeter boligareal udgør tilskuddet 9.700 kr. pr. kvadratmeter,
2) i intervallet fra 60 til 85 kvadratmeter boligareal udgør tilskuddet 8.500 kr. pr. kvadratmeter,
3) i intervallet fra 85 til 110 kvadratmeter boligareal udgør tilskuddet 8.000 kr. pr. kvadratmeter, og
4) i intervallet fra 110 til 130 kvadratmeter boligareal udgør tilskuddet 7.500 kr. pr. kvadratmeter.
Stk. 3. Tilskud efter stk. 2 kan kun ydes såfremt følgende krav til antal rum opfyldes:
1) en to rums bolig skal som minimum udgøre 45 kvadratmeter og som maksimum 60 kvadratmeter boligareal,
2) en tre rums bolig skal som minimum udgøre 60 kvadratmeter og som maksimum 85 kvadratmeter boligareal,
3) en fire rums bolig skal som minimum udgøre 85 kvadratmeter og som maksimum 110 kvadratmeter boligareal, og
4) en bolig med flere end fire rum skal som minimum udgøre 110 kvadratmeter.
Stk. 4. Landkassens tilskud bortfalder, såfremt der indgås bindende kontrakter, eller byggeriet igangsættes, forinden bevillingen endeligt er frigivet af Hjemmestyret.@
3. '9, stk. 2, nr. 1 affattes således:
@1) at beboede udlejningsboliger tilbydes til de lejere, der har lejekontrakt på boligerne,@
4. I '17 ophæves stk. 5.
5. Efter '21a indsættes:
A' 21b. Personer, der i de 2 seneste slutlignede år har haft en skattepligtig årlig husstands-indkomst under 128.000 kr., og som har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld efter '21a, kan ansøge om tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig. Tilskuddet kan maksimalt andrage 50.000 kr.
Stk. 2. For hvert hjemmeboende barn under 18 år, der er tilmeldt folkeregisteradressen, dog maksimalt for 6 børn, forhøjes indkomstgrænsen, jf. stk. 1, med 4.000 kr. pr. barn.
Stk. 3. Ansøgninger om tilskud indsendes til Landsstyret. Ved bedømmelse af ansøgningerne skal der tages hensyn til omfanget af den ønskede renovering, udvidelse eller modernisering i relation til ansøgerens formueforhold og forventede evne til selv at forestå arbejdet samt husets alder og markedsmæssige værdi.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om administration af ansøgninger om tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af en bolig.@
6. I '22 indsættes som stk. 5:
@Stk. 5. Ved tildeling af lån kan der meddeles låntager frist for opførelse af huset. Overskrides fristen, mister låntager retten til byggesættet, og lånet annulleres, medmindre Landsstyret bestemmer andet.@
' 2.
Forordningen træder i kraft den 1. juni 2003.
Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2003.
Hans Enoksen /
Mikael Petersen
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
Fremlæggelse af forordningsforslaget er et led i den generelle omstrukturering af boligmarkedet, der bl.a. indebærer et ønske om at øge forsyningen af privatejede boliger og om smidiggørelse af reglerne om tilskud til såvel private boliger som kommunale udlejningsboliger.
Efter de gældende regler kan Landskassen yde 60% af en kommunes anlægsomkostninger til 60/40-udlejningsbyggeri. En kommune skal indsende sine projektønsker til Landsstyret, der herefter prioriterer de indkomne ønsker på forslag til Landstingsfinanslov.
Først når de enkelte kommuner har haft deres anlægsopgaver i licitation, kendes den reelle anlægsomkostning på byggeriet. Der er typisk tale om store afvigelser mellem C-, eller B-overslaget for anlægsopgaven og det endelige A-overslag efter licitationsresultatet. Derved bliver der også afvigelser i forhold til de beløb, der er optaget på Landstingsfinansloven, hvilket ofte indebærer, at Landsstyret ikke kan give disponeringsadgang til bevillingen uden Finansudvalgets tilladelse. Dette kan medføre lange forsinkelser på igangsætning af byggeriet.
Forordningsforslaget indebærer, at en kommune modtager et fast tilskud til opførelse af kommunale udlejningsboliger, beregnet på grundlag af antallet kvadratmeter boligareal i de boliger, kommunen ønsker at opføre. Herved gøres tilskuddet uafhængigt af licitationsresultatet for det konkrete projekt. Det vil medføre, at kommunen som bygherre umiddelbart efter licitationen kan søge disponeringsadgang og igangsætte byggeriet.
Landsstyret finder, at der bør stræbes efter at holde anlægsomkostningerne på lavest mulige niveau. Bl.a. derfor støttes andelsboligbyggeri kun op til en kvadratmeterpris på 15.000 kr. og 10/40/50 anlægslån op til en kvadratmeterpris på 13.500 kr. Det er en uholdbar situation, såfremt det offentlige i konkurrence med private bygherrer accepterer kvadratmeterpriser på op til 19.000 kr. ved opførelse af offentlige udlejningsboliger. En sådan situation vil være med til at presse prisniveauet for private byggerier yderligere opad.
På denne baggrund indeholder forordningsforslaget en model, hvorefter tilskuddet ydes som et fast tilskud pr. kvadratmeter boligareal beregnet indenfor forskellige intervaller.
Tabel 1: Støtte til en 75 kvadratmeter bolig
|
Anlægsomkostning pr. m5 |
Støtte efter 60/40 |
Støtte efter nyt forslag |
|
13.500,00 |
607.500,00 |
709.500,00 |
|
14.500,00 |
652.500,00 |
709.500,00 |
|
15.750,00 |
708.750,00 |
709.500,00 |
|
16.500,00 |
742.500,00 |
709.500,00 |
|
17.500,00 |
787.500,00 |
709.500,00 |
Tabel 2: Støtte til en 90 kvadratmeter bolig
|
Anlægsomkostning pr. m5 |
Støtte efter 60/40 |
Støtte efter nyt forslag |
|
13.500,00 |
729.000,00 |
834.500,00 |
|
14.500,00 |
783.000,00 |
834.500,00 |
|
15.450,00 |
834.300,00 |
834.500,00 |
|
16.500,00 |
891.000,00 |
834.500,00 |
|
17.500,00 |
945.000,00 |
834.500,00 |
Tabel 3: Støtte til en 105 kvadratmeter bolig
|
Anlægsomkostning pr. m5 |
Støtte efter 60/40 |
Støtte efter nyt forslag |
|
13.500,00 |
850.500,00 |
954.500,00 |
|
14.500,00 |
913.500,00 |
954.500,00 |
|
15.150,00 |
954.450,00 |
954.500,00 |
|
16.500,00 |
1.039.500,00 |
954.500,00 |
|
17.500,00 |
1.102.500,00 |
954.500,00 |
Som det fremgår af tabel 1, 2 og 3, ligger nulpunktet for støtte efter 60/40-ordningen og støtte efter den foreslåede ordning med fast tilskud ca. i intervallet 15.150 til 15.750 kr. pr. kvadratmeter, afhængig af boligens størrelse.
En kommune, der bygger en bolig med 75 kvadratmeter boligareal, vil have fordel af den foreslåede ordning, såfremt kommunen kan holde anlægsomkostningen under 15.750 kr. pr. kvadratmeter. En kommune, der bygger en bolig med 105 kvadratmeter boligareal, vil have fordel af ordningen, såfremt kommunen kan holde anlægsomkostningen under 15.150 kr. pr. kvadratmeter.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at erfaringerne viser, at det på grund af installationer og vådrum er forholdsvis dyrere at bygge små boliger frem for store. Udgifterne til installationer og vådrum udgør en forholdsmæssig større andel i små boliger end i store boliger.
Forordningsforslaget indeholder desuden forslag om, at de boligstøttehusejere, der har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, får mulighed for at søge om tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres hus. Disse personer har derfor ikke længere mulighed for at søge reparations- og forbedringslån efter boligstøttereglerne. De fik ganske vist i forbindelse med eftergivelsen mulighed for i stedet at søge lån efter 10/40/50-ordningen, men på flere lokaliteter må det forventes, at de er afskåret fra at rejse den finansiering, der er behov for udover de 40%, der kan opnås i lån fra Hjemmestyret.
Forordningsforslaget har været til høring i KANUKOKA, SIK, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Økonomidirektoratet samt A/S Boligselskabet INI. Endvidere har forslaget været til lovteknisk gennemgang. Forslaget er efterfølgende rettet til på baggrund af relevante bemærkninger.
Administrative konsekvenser af forordningsforslaget
Forordningsforslaget vil medføre betydelig forenkling af administrationen af anlægstilskud til kommunale udlejningsboliger i forhold til gældende regler, idet de enkelte kommuners ansøgninger kun skal behandles en enkelte gang. Ansøgningen er således ikke afhængig af, at der skal fremsendes C-, B- eller A-overslag.
Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget
Forslaget indebærer, at personer, der har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld på deres boligstøttelån, kan ansøge om tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig. Tilskuddet kan maksimalt andrage 50.000 kr. Det forventes, at maksimalt 972 personer kan ansøge om tilskud, jf. nedenfor.
På FFL2003 hovedkonto 87.72.23 Boligstøtte, istandsættelse er budgetteret med en bevilling på 5.000.000 kr., hvilket svarer til 100 portioner på maksimaltilskuddet á 50.000 kr.
Tabel 4: Kommunevis og regional fordelingen af boligstøttelåntagere
|
Kommune |
Disko |
Midt |
Nord |
Øst |
Syd |
Hovedtotal |
|
Ammassalik |
|
|
|
397 |
|
397 |
|
Ilulissat |
269 |
|
|
|
|
269 |
|
Ittoqortoormiit |
|
|
|
79 |
|
79 |
|
Ivittuut |
|
|
|
|
1 |
1 |
|
Kangaatsiaq |
261 |
|
|
|
|
261 |
|
Maniitsoq |
|
191 |
|
|
|
191 |
|
Nanortalik |
|
1 |
|
|
326 |
327 |
|
Narsaq |
|
|
|
|
197 |
197 |
|
Nuuk |
|
158 |
|
|
|
158 |
|
Paamiut |
|
100 |
|
|
|
100 |
|
Qaqortoq |
|
|
|
|
145 |
145 |
|
Qasigiannguit |
156 |
|
|
|
|
156 |
|
Qeqertarsuaq |
162 |
|
|
|
|
162 |
|
Qaanaaq |
|
|
112 |
1 |
|
113 |
|
Sisimiut |
1 |
242 |
1 |
|
|
244 |
|
Upernavik |
1 |
|
482 |
|
|
483 |
|
Uummannaq |
1 |
|
533 |
|
|
534 |
|
Aasiaat |
242 |
|
|
|
|
242 |
|
(Uoplyst) |
3 |
3 |
1 |
3 |
1 |
11 |
|
Hovedtotal |
1.096 |
695 |
1.129 |
480 |
670 |
4.070 |
Det fremgår af tabel 4, at i alt 4.070 personer har et aktivt boligstøttelån. Disse fordeles med 1.096 personer i Diskoregionen, 695 i Midtgrønland, 1.129 i Nordgrønland, 480 i Østgrønland og 670 i Sydgrønland.
Tabel 5: Kommunevis fordeling af antal låntagere efter indkomst
|
Kommune |
Under 128.000 |
128.000-139.999 |
140.000-149.999 |
150.000-159.999 |
160.000-169.999 |
170.000-179.999 |
180.000-189.999 |
190.000-199.999 |
Total |
|
Ammassalik |
138 |
13 |
11 |
17 |
13 |
8 |
7 |
8 |
215 |
|
Ilulissat |
45 |
6 |
7 |
7 |
6 |
1 |
6 |
7 |
85 |
|
Ittoqortoormiit |
22 |
3 |
1 |
6 |
2 |
4 |
4 |
|
42 |
|
Ivittuut |
|
|
|
|
|
|
|
|
0 |
|
Kangaatsiaq |
89 |
11 |
7 |
12 |
11 |
13 |
10 |
4 |
157 |
|
Maniitsoq |
48 |
7 |
9 |
5 |
4 |
7 |
4 |
3 |
87 |
|
Nanortalik |
109 |
12 |
12 |
10 |
7 |
10 |
9 |
14 |
183 |
|
Narsaq |
53 |
10 |
3 |
6 |
3 |
4 |
2 |
8 |
89 |
|
Nuuk |
29 |
2 |
2 |
2 |
3 |
3 |
2 |
5 |
48 |
|
Paamiut |
20 |
5 |
3 |
2 |
3 |
5 |
2 |
4 |
44 |
|
Qaqortoq |
35 |
3 |
3 |
7 |
2 |
4 |
3 |
3 |
60 |
|
Qasigiannguit |
24 |
2 |
4 |
5 |
4 |
2 |
3 |
5 |
49 |
|
Qeqertarsuaq |
23 |
|
2 |
2 |
2 |
3 |
1 |
6 |
39 |
|
Qaanaaq |
31 |
7 |
3 |
2 |
8 |
2 |
4 |
7 |
64 |
|
Sisimiut |
46 |
5 |
7 |
5 |
8 |
7 |
8 |
7 |
93 |
|
Upernavik |
94 |
15 |
19 |
7 |
18 |
16 |
15 |
17 |
201 |
|
Uummannaq |
100 |
17 |
18 |
13 |
15 |
17 |
14 |
9 |
203 |
|
Aasiaat |
59 |
5 |
4 |
8 |
11 |
7 |
4 |
5 |
103 |
|
(Tom) |
7 |
|
|
1 |
|
|
1 |
|
9 |
|
Hovedtotal |
972 |
123 |
115 |
117 |
120 |
113 |
99 |
112 |
1.771 |
Det fremgår af tabel 5, at 972 låntagere har en skattepligtig husstandsindkomst på under 128.000 kr. I dette tal gemmer sig de 386 låntagere, der har objektivt krav på eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld. Netto er det potentielle antal låntagere, der efter den gældende lovgivning kan ansøge om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld, på 586 låntagere. Disse 972 låntagere kan, såfremt de får eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, ansøge om tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig. De låntagere der ligger mellem de 1.771 og de 4.070 er de, der har en indkomst over 199.999 kr.
Forslaget indebærer endvidere, at en kommune ikke længere modtager 60% tilskud af den samlede anlægsomkostning på grundlag af licitationsresultatet for anlægsopgaven. Derfor vil en kommune som bygherre blive tilskyndet til at stræbe efter at holde anlægsomkostningerne på lavest mulige niveau, for at det faste tilskud fra Hjemmestyret vil udgøre så stor en procentdel af den samlede omkostning som muligt, jf. ovenstående tabel 1-3.
Det forventes, at Landskassens bevilling til støtte til kommunale udlejningsboliger bliver uændret. Forslaget vil medføre, at bevillingen på Landstingsfinansloven ændres fra en projektopdelt anlægsbevilling til en tilskudsbevilling.
Efter de gældende regler kan Landskassen yde 60% af en kommunes anlægsomkostninger til opførelse af kommunalt udlejningsbyggeri. En kommune har hidtil indsendt sine projektønsker til 60/40-udlejningsbyggeri til Landsstyret, der herefter prioriterer de indkomne ønsker på forslag til Landstingsfinanslov som enkeltstående anlægsprojekter med individuelle projektnumre. Ved Finanslovens vedtagelse overføres projekterne til Anlægs- og Renoveringsfonden. Dette princip er ikke ændret ved forordningsforslaget, jf. nedenfor.
Det er vigtigt at fastholde, at det er de enkelte kommuner, der er bygherrer, og at Landsstyret alene yder støtte til byggerierne. Derfor findes det mest hensigtsmæssigt, at det er de enkelte bygherrer, der løber risikoen for projektmæssige forsinkelser, fordyrelser mv. Den hidtidige praksis har medført en uhensigtsmæssig arbejdsbyrde, og de forventede administrative og budgetmæssige lettelser, der var forventede ved indførelse af Anlægs- og Renoveringsfonden, er udeblevet i disse sager.
Dette skyldes, at kommunerne i for høj grad ikke fremsender tilstrækkelige og nødvendige oplysninger om de enkelte projekter, hvilket bl.a. kan skyldes, at projektet er på et meget foreløbigt stade på tidspunktet for ansøgningens indlevering. Dette har medført, at såvel de bevillingsmæssige forudsætninger for projektet som projektbeskrivelserne ændres, efter at projektet er optaget på bevillingslov.
Der henvises i øvrigt til Budgetregulativ 2002, disponeringsregler, hvoraf det bl.a. fremgår, at når et projekt er overført til Anlægs- og Renoveringsfonden, er det normalt også automatisk godkendt, at projektet kan gennemføres uden yderligere godkendelse fra bevillingsmyndigheden eller Landsstyret. Det forudsættes dog, at den godkendte totaludgift, projektbevillingen, kan overholdes, og at projektet gennemføres i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne.
Det har dog i flere tilfælde ikke været muligt at holde merudgifter til projekter inden for de i afsnit 8.5.5.1 i Budgetregulativ 2002 anførte rammer. Dette har medført, at der i flere tilfælde har skullet udarbejdes nye bevillingsforudsætninger og nye projektbeskrivelser, der skal forelægges bevillingsmyndigheden til godkendelse. Derfor er den forventede administrative og budgetmæssige lettelse ved indførelse af Anlægs- og Renoveringsfonden udeblevet i disse sager.
Derfor foreslås nu, at der optages en rammebevilling, der udmøntes i Finanslovsåret på baggrund af veldokumenterede og motiverede projektforslag/ansøgninger fra de enkelte kommuner. I finansåret vil Landsstyret disponere rammebevillingen på baggrund af de indkomne projektforslag og meddele Landstingets Finansudvalg disponeringen opdelt på projekter, hvorefter de enkelte projekter overføres med en fast anlægstilskudsbevilling til Anlægs- og Renoveringsfonden. Eventuelle fordyrelser i projekterne er herefter Hjemmestyret uvedkommende.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til '1, nr. 1
Bestemmelsen indebærer, at der alene ydes tilskud efter kapitel 3 til opførelse af kommunale udlejningsboliger, herunder enfamiliehuse. Tidligere kunne der tillige ydes tilskud til kommuner til udvidelse eller forbedring af kommunale udlejningsboliger. Baggrunden for, at denne mulighed afskaffes, er, at mange kommunale udlejningsboliger er opført efter 1982, der er skillelinjen i renoveringsaftalen mellem Hjemmestyret og Den danske Stat. Desuden falder udvidelse og forbedring udenfor definitionen på renovering i renoveringsaftalen.
Samtidig oppebærer kommunerne kapitalafkast af såvel sin egen som Hjemmestyrets andel af opførelsesomkostningerne. Hjemmestyret har ydet tilskud på 60%, og for visse boliger endda 80%, af de samlede anlægsomkostninger, mens den enkelte kommune oppebærer kapitalafkast af den fulde opførelsesomkostning, altså også af den del, som Hjemmestyret har finansieret.
Såfremt opførelsesomkostningerne i et 60/40-byggeri er på 15.000 kr. pr. kvadratmeter, betyder det, at kommunen udover sin egen del af opførelsesomkostningen på 6.000 kr. (40% af 15.000 kr.) foruden at modtage kapitalafkast på 1,5% af 6.000 kr., svarende til 90 kr., også modtager 1,5% af Hjemmestyrets 9.000 kr., svarende til 135 kr. Kommunen modtager således 225 kr. i kapitalafkast pr. kvadratmeter, hvilket i realiteten betyder et kapitalafkast på 3,75% af kommunens investerede kapital.
Til '1, nr. 2
Bestemmelsen indebærer, at en kommune kan søge om tilskud til opførelse af boliger, såfremt boligarealet i de enkelte boliger som minimum udgør 45 kvadratmeter. Der ydes maksimalt tilskud til 130 kvadratmeter af en boligs boligareal, uanset om boligen er større.
Tilskuddet udgøres af et fast beløb pr. kvadratmeter, hvorefter tilskuddet gradueres efter boligens størrelse. Indtil 60 kvadratmeter boligareal udgør tilskuddet 9.700 kr. pr. kvadratmeter. Derefter udgør tilskuddet i intervallet 60 til 85 kvadratmeter boligareal 8.500 kr. pr. kvadratmeter, hvorefter tilskuddet i intervallet 85 til 110 kvadratmeter boligareal udgør 8.000 kr. pr. kvadratmeter, for endeligt i intervallet 110 til 130 kvadratmeter boligareal at udgøre 7.500 kr. pr. kvadratmeter.
Eksempelvis vil en bolig på 91 kvadratmeter modtage 842.500 kr. i støtte. Beløbet er sammensat af : (60 m5 * 9.700 kr.) + (25 m5* 8.500 kr.) + (6 m5 * 8.000 kr.) = 842.500 kr.
Fastsættelse af boligstørrelser har ikke tidligere været nedfældet i lovgivningen, men der har været anvendt en uskreven regel. Typisk var en to rums bolig på omkring 45 kvadratmeter, og de største 7 rums familielejligheder var på omkring 120 kvadratmeter. Imidlertid er en families pladsbehov ikke en statisk størrelse, og ikke alle 4 personers familier har samme pladsbehov. I vores nabolande, dvs. Canada og Island, er kravet til en boligs størrelse også steget igennem de sidste 20 år. I dag har folk ofte større og mere indbo, end de havde for blot 20 år siden. Hidtil har det f.eks. været passende med en 80 kvadratmeter bolig for en familie med et par børn.
Det er de enkelte kommuner som bygherre, der vedtager, hvilken udformning deres boliger skal have, herunder teknisk standard, installationsniveau og størrelse.
Landsstyret foreslår, at en to rums bolig ikke må overstige 60 kvadratmeter boligareal, at en tre rums bolig ikke må overstige 85 kvadratmeter boligareal, at en fire rums bolig ikke må overstige 110 kvadratmeter, og at en bolig, der har flere end 4 rum som minimum skal være 110 kvadratmeter.
For at sikre, at det er Landstinget, der foretager anlægsprioriteringen på Landstingsfinansloven er der indføjet en bestemmelse om, at såfremt en kommune igangsætter byggeri, eller der indgås bindende kontrakter inden den har modtaget endelig frigivelse af tilskudsmidler, bortfalder Landskassens tilskud til byggeriet.
Til '1, nr. 3
Der er alene tale om sproglig tilretning af bestemmelsen.
Til '1, nr. 4
Tidligere bestemmelse om, at en tvist om opgørelse af husets værdi ved tilbagelevering kan indbringes for Grønlands Landsret, ophæves. Herved skal en eventuel tvist rejses ved den Kredsret, som er det rette værneting.
Til '1, nr. 5
Bestemmelsen indebærer, at personer, der har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, fordi deres skattepligtige husstandsindkomst har været under 128.000 kr. i 2 år, kan søge om tilskud til renovering, udvidelse eller modernisering af deres bolig. Der er tale om ansøgere, hvis skattepligtige husstandsindkomst fortsat ligger under 128.000 kr. årligt, reguleret opad med 4.000 kr. for hvert hjemmeboende barn under 18 år.
Ved bedømmelse af en ansøgning skal der tages hensyn til renovering, udvidelse eller modernisering i relation til ansøgerens formueforhold og forventede evne til selv at forestå arbejdet samt husets alder og markedsmæssige værdi.
Dette indebærer, at kun ansøgninger vedrørende huse, der har en reel boligværdi vil blive fremmet. Er huset saneringsmodent eller i så dårligt stand, at det ikke er hensigtsmæssigt at sætte det i stand, vil ansøgningen blive afslået.
Endvidere vil ansøgninger fra personer, der i det væsentlige selv kan forestå arbejdet, blive prioriteret. Er huset beliggende på en lokalitet, hvor der kan opnås andre former for lån, f.eks. lån efter 10/40/50-ordningen, bank- eller realkreditlån, vil der ikke kunne opnås støtte.
Til '1, nr. 6
Bestemmelsen indebærer, at der kan meddeles en selvbygger en frist fra byggesættets levering til at opføre selvbyggerhuset. Overskrides fristen, mister selvbyggeren retten til byggesættet, og lånet annulleres. Landsstyret kan dispensere fra fristen.
Fristens længde skal tilpasses de lokale forhold, således at der bl.a. tages hensyn til islægsperioder, storis, permafrost, besejlingsforhold m.v. Fristen kan f.eks. være 2-3 år.
Til '2
Bestemmelsen indebærer, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juni 2003.
30. januar 2003 UPA 2003/32
Inissialiornermut tapersiissuteqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2003-meersussatut siunnersuut.
(Kommunit inissiaataannut attartortittakkanut tapersiissutit aammalu boligstøttikkut illuliat, akiitsut sinneri akiliutissallu akiligassat isumakkeerneqarsimasut, iluarsaannerinut, allilernerinut pitsanngorsarnerinulluunniit tapersiisarnerup allanngortinneqarneri)
§ 1.
Inissialiornernut tapersiissuteqartarneq pillugu inatsisartut peqqussutaanni nr. 1, 9. april 1992-imeersumi, inatsisartut peqqussutaatigut nr. 3-kkut, 30. oktober 1998-imeersukkut kingullermillu inatsisartut peqqussutaatigut nr. 3-kkut, 21. maj 2002-meersukkut allanngortinneqartumi, makku allannguutigitinneqassapput:
1. § 1, imm. 1, nr. 1 ima oqaasertaqassaaq:
”1) Inissianik attartortittakkanik, matumanissaaq ilaqutariinnut ataatsinut illulianik, sananissamut kommuninut tapiissutit, tak. kap. 3.”
2. § 7 ima oqaasertaqassaaq:
Ӥ 7. Kommunit attartortittakkanik inissialiornerannut aalajangersimasumik kommuni tapiiffigineqarsinnaavoq. Tapiissuteqarnissamut tunngavissaatitaavoq inissiap minnerpaamik 45 kvadratmeteritut angitiginissaa. Annerpaamik 130 kvadratmeterinut tapiissuteqartoqarsinnaavoq, inissiaq anginerugaluarpalluunniit apeqqutaatinnagu.
Imm. 2. Kommunit inissiaataannut attartortittakkanut tapiissutit imatut aalajangersarneqarput: inissianut 60 kvadratmeterit tikillugit ineqarfissatut angitigisunut tapiissutit kvadratmeterimut 9.700 kr.-iupput.
inissianut 60-iniit 85 kvadratmeterit akornanni ineqarfissatut angitigisunut tapiissutit kvadratmeterimut 8.500 kr.-iupput, aamma
inissianut 85-iniit 110 kvadratmeterit akornanni ineqarfissatut angitigisunut tapiissutit kvadratmeterimut 8.000 kr.-iupput,
inissianut 110-niit 130 kvadratmeterit akornanni ineqarfissatut angitigisunut tapiissutit kvadratmeterimut 7.500 kr.-iupput.
Imm. 3. Imm. 2 malillugu tapiissutit aatsaat tapiissutigineqarsinnaapput init amerlassusissaannik piumasaqaatit kinguliiniittut eqqortinneqarpata:
inissiaq marlunnik initalik ineqarfissatut minnerpaamik 45 kvadratmeterisut annerpaamillu 60 kvadratmeterisut angitigissaaq,
inissiaq pingasunik initalik ineqarfissatut minnerpaamik 60 kvadratmeterinik annerpaamillu 85 kvadratmeterinik angitigissaaq,
inissiaq sisamanik initalik inissatut initussuseqassaaq minnerpaamik 85 kvadratmeterinik annerpaamillu 110 kvadratmeterinik, aamma
inissiaq sisamanit amerlanerusunik initalik ineqarfissatut minnerpaamik 110 kvadratmeterinik angitigissaaq.
Imm. 4. Nunatta Karsiata tapiissutai atorunnaassapput allanngortinneqarsinnaanngitsumik isumaqatigiissuteqartoqarpat, imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasaliissutit inaarutaasumik atugassanngortinneqarnissaat sioqqullugu sanaartorneq aallartinneqarsimappat.”
3. § 9, imm. 2, nr. 1 imatut oqaasertaqassaaq:
“1) inissiat attartortittakkat najugarineqartut ineqartunut inissiani ineqarnissamut isumaqatigiissuteqarsimasunut neqeroorutigineqassapput,”
4. § 17-mi imm. 5 peerneqassaaq.
5. § 21a-p kingorna ilanngunneqassaaq:
“§ 21b. Inuit ukiuni akileraarfiusuni kingullerni marlunni inoqutigiittut 128.000 kr.-it ataallugit akileraaruteqaataasussanik isertitaqarsimasut akiliutissanillu aamma akiitsut sinnerinik § 21a malillugu isumakkeerinniffigineqarsimasut inigisamik iluarsaanneqarnissaanut, allineqarnissaanut nutarsarneqarnissaanulluunniit tapiiffigineqarnissaminnik qinnuteqarsinnaapput. Tapiissutit annerpaamik 50.000 kr.-inik amerlassuseqarsinnaapput.
Imm. 2. Meeqqamut 18 inorlugit ukiulimmut inuit allattorsimaffiat malillugu najukkami angerlarsimaffeqartutut nalunaarsorsimasumut ataatsimut, taamaattorli amerlanerpaamik meeqqanut arfinilinnut, isertitat killingat, tak. imm. 1, meeqqamut ataatsimut 4.000 kr.-inik qaffanneqartassaaq.
Imm. 3. Tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaatit Naalakkersuisunut nassiunneqassapput. Qinnuteqaatit naliliivigineqarneranni iluarsaassinissap, allilerinissap pitsanngorsaanissalluunniit annertussusii qinnuteqartup aningaasaateqassusianut suliassallu suliarineqarnissaanut nammineq pisinnaassuseqassangatinneqarneranut kiisalu illup pisoqaassusianut niuerutigineqarneranilu nalinganut tunngassutillit eqqarsaatigineqassapput.
Imm. 4. Naalakkersuisut inissiap iluarsaanneqarnissaanut, allilernissaanut nutarsarneqarnissaanulluunniit tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaatit aqutsivigineqarnissaat pillugu maleruagassanik aalajangersaasinnaapput.”
6. § 22-mi imm. 5-itut ilanngunneqassaaq:
”Imm. 5. Taarsigassarsisitsinissap akuerineqarnerani illup sananeqarnissaanut piffissaliussaq taarsigassarsisumut nalunaarutigineqarsinnaavoq. Piffissaliussaq qaangerneqarpat taarsigassarsisoq sanaassamut atugassanik atuisinnaajunnaarsitaassaaq taarsigassarsisitsinerlu atorunnaassalluni, Naalakkersuisut allatut aalajangiinngippata.“
§ 2.
Peqqussut 1. juni 2003 atuutilerpoq.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2003.
Hans Enoksen / Mikael Petersen
Peqqussutissatut siunnersuummut nassuiaatit
Nalinginnaasumik nassuiaatit
Peqqussutissatut siunnersuutip saqqummiunneqarnera ineqarnermut tunngasut tamanut tunngatillugu allanngortiteriffigineqarnerannut ilaavoq, tamatuma ilaatigut nassataraa kissaatigineqarmat inuit amerlanerit namminerisaminnik inigisaqalernissaat aammalu inuit namminneq inigisassaannut kommunillu inissiaataannut attartortitakkanut tapiissuteqartarneq pillugu maleruagassat eqaannerulersinneqarnissaat.
Maleruagassat atuuttut malillugit 60/40 atorlugu attartortittakkanik inissialiornermut kommunit sanaartornermut aningaasartuutaasa 60 %-ii Nunatta Karsiata tapiissutigisinnaavai. Kommunip pilersaarutitut kissaatigisani Naalakkersuisunut nassiutissavai, kissaatillu takkussimasut taakkunannga Inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi tulleriiaariffigineqassallutik.
Kommunit ataasiakkaat sanaartugassaatitik suliariumannittussarsiuutereeraangatigit sanaartugassap sananeqarnerani aningaasartuutissaviit aatsaat paasinarsisarput. Suliariumannittussarsioreernermi missingersuutit C-t imaluunniit missingersuutit B-t inaarutaasumillu missingersuutit A-t akornanni nikingassutit annertoorujussuusarnerat nalinginnaavoq. Taamaattumik aamma aningaasat Inatsisartut aningaasanut inatsisaanni ilanngunneqarsimasunut tunngatillugu nikingassuteqartoqartarpoq, tamatuma kingunerigajuppaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq akuersiteqqaartinnagu aningaasaliissutinik Naalakkersuisut atuisinnaalersitsisinnaasannginnerat. Tamatuma nassatarisinnaavaa sanaartugassap aallartinneqarnissaata kinguarsangaatsiarneqarnera.
Peqqussutissatut siunnersuutip kingunerissavaa kommunip attartortittakkanik inissialiornerminut tapiissutinik aalajangersimasunik tigusisalernissaa inissiani kommunip sanassallugit kissaatigisaani inissiami ineqarfissatut initussutsip kvadratmeterit amerlassusiat tunngavigalugu naatsorsorneqartunik. Taamaalilluni pilersaarutip pineqartup suliarinnittussarsiuunneqarnerata inernera tapiissutinut aalajangiisuujunnaassaaq. Tamatuma kingunerissavaa suliarinnittussarsiuussereernikkut kommunip sanatitsisutut atuisinnaatitaalernissaminik qinnuteqarsinnaanera sanaartugassamillu aallartitsisinnaanera.
Naalakkersuisut isumaqarput sanaartugassanut aningaasartuutit sapinngisamik appasinnerpaamiitinnissaat anguniarneqartariaqartoq. Taamaattumik ilaatigut piginneqatigiilluni inissialiornerit kvadratmeterimut 15.000 kr.-it taamaallaat tikillugit aammalu 10/40/50 atorlugu sanaartugassanut taarsigassarsiarititat kvadratmeterimut 13.500 kr.-it tikillugit tapiiffigineqartarput. Taamaattumik pitsaasuussanngilaq pisortat namminersortumik sanatitsisut unammillertigalugit kvadratmeterimut 19.000 kr.-it tikillugit akeqartunik pisortat attartortittakkanik inissialiortarnissaat akuerineqarpat. Taamatut pisoqarpat inuinnaat sanaartornermut akiliutissaat suli qaffasinnerulersinneqassapput.
Tamanna tunuliaqutaralugu peqqussutissatut siunnersuutip imaraa periusissaq, taanna malillugu tapiissutit inissiami inissatut initussutsimut kvadratmeterimut ataatsimut aalajangersimasumik tapiissutitut tunniunneqartalissallutik inissiat angissusiisa assigiinngitsut iluini naatsorsorneqartoq.
Tabel 1: Inissiamut ineqarfissatut 75 kvadratmeterinik angitigisumut
|
m2-mut sanaart. aningaasartuutit |
60/40 malillugu tapersiissutit |
Siunnersuut nutaaq malillugu tapers. |
|
13.500,00 |
607.500,00 |
709.500,00 |
|
14.500,00 |
652.500,00 |
709.500,00 |
|
15.750,00 |
708.750,00 |
709.500,00 |
|
16.500,00 |
742.500,00 |
709.500,00 |
|
17.500,00 |
787.500,00 |
709.500,00 |
Tabel 2: Inissiamut ineqarfissatut 90 kvadratmeterinik angitigisumut
|
m2-mut sanaart. aningaasartuutit |
60/40 malillugu tapersiissutit |
Siunnersuut nutaaq malillugu tapers. |
|
13.500,00 |
729.000,00 |
834.500,00 |
|
14.500,00 |
783.000,00 |
834.500,00 |
|
15.450,00 |
834.300,00 |
834.500,00 |
|
16.500,00 |
891.000,00 |
834.500,00 |
|
17.500,00 |
945.000,00 |
834.500,00 |
Tabel 3: Inissiamut ineqarfissatut 105 kvadratmeterinik angitigisumut
|
m2-mut sanaart. aningaasartuutit |
60/40 malillugu tapersiissutit |
Siunnersuutnutaaq malillugu tapers. |
|
13.500,00 |
850.500,00 |
954.500,00 |
|
14.500,00 |
913.500,00 |
954.500,00 |
|
15.150,00 |
954.450,00 |
954.500,00 |
|
16.500,00 |
1.039.500,00 |
954.500,00 |
|
17.500,00 |
1.102.500,00 |
954.500,00 |
Tabelini 1, 2 aamma 3-mi takuneqarsinnaasutut 60/40 malillugu tapersiissutit aamma aalaja-ngersimasumik tapiissuteqartarnissamik aaqqissuussinissamik siunnersuut malillugu tapersiissutit nikinganeqanngiffiat kvadratmeterimut ataatsimut 15.150 aamma 15.750 kr.-it akornisa missaanniippoq inissiap angissusia apequtaalluni.
Kommunip 75 kvadratmeterinik inissamik initussusilimmik inissialiortup aaqqissuussinissatut siunnersuut iluaqutigissavaa sanaartornermi aningaasartuutit kvadratmeterimut 15.750 kr.-it ataanniitissinnaagunit. Kommunip 105 kvadratmeterinik inissamik initussusilimmik inissialiortup aaqqissuussineq iluaqutigissavaa sanaartornermi aningaasartuutit kvadratmeterimut 15.150 kr.-it ataanniitissinnaagunigit.
Tassunga atatillugu oqaatigineqassaaq misilittakkat takutikkaat angisuunik inissialiorani mikisunik inissialiornerit atortulersuutit masattuleriffiillu pissutigalugit akisunerungaatsiartartut. Atortulersuutinut masattuleriffinnullu aningaasartuutit inissianut anginernut naleqqiullugu inissiani mikisuni aningaasartuutaanerusarput.
Peqqussutissatut siunnersuutip imaraattaaq boligstøttikkoortumik illuutillit akiliutissaminnik akiitsullu sinnerinik isumakkeerinniffigineqarsimasut illuminnik iluarsaanissamut, allilerinissamut nutarsaanissamulluunniit tapiiffigineqarnissaminnik periarfissinneqarnissaannik siunnersuut. Taamaattumik inuit pineqartut boligstøtte pillugu maleruagassat malillugit iluarsaassinissamut pitsanngorsaanissamulluunniit taarsigassarsiniarnissaminnut periarfissaarutissapput. Taakku isumakkeerinniffigineqarnerminnut atatillugu taarsiullugu 10/40/50 malillugu taarsigassarsiniarnissaminnut periarfissinneqaraluarput, sumiiffinnili arlalinni naatsorsuutigisariaqarpoq Namminersornerullutik Oqartussaniit taarsigassarsiarisinnaasamik 40 %-iusut sinnerisa pissarsiariniarnissaat ajornartorsiutigissagaat.
Peqqussutissatut siunnersuut KANUKOKA-mut, SIK-mut, Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmut, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut kiisalu A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut isummerfigeqqusissutigineqarsimavoq (tusarniaassutigineqarsimavoq). Aammattaaq siunnersuut inatsisissanik nalilersuisarfimmit misissuataarneqarsimavoq. Tamakku kingorna oqaaseqaatit naleqquttut tunuliaqutaralugit siunnersuut iluarsaanneqarsimavoq.
Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornikkut kingunerisassai
Kommunit inissiaataannut attartortittakkanut sanaartornermut tapiissutit aqutsivigineqarnerat maleruagassanut atuuttunut naleqqiullugu pisariinnerulissaaq, tassa kommunit ataasiakkaat qinnuteqaataat ataasiaannarluni suliarineqartalissammata. Taamaattumik qinnuteqaammut aalajangiisuujunnaarpoq missingersuutit C-t, B-t imaluunniit A-t ilanngullugit nassiunneqarnissaat.
Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunerisassai
Siunnersuutip nassataraa inuit boligstøttemit taarsigassarsiaminnut akiliutissaminnik akiitsullu sinnerinik isumakkeerinniffigineqarsimasut illuminnik iluarsaanissamut, allilerinissamut nutarsaanissamulluunniit tapiiffigineqarnissaminnik qinnuteqarsinnaanerat. Tapiissutit amerlanerpaamik 50.000 kr.-inik amerlassuseqarsinnaapput. Naatsorsuutigineqarpoq inuit amerlanerpaamik 972 tapiiffigineqarnissaminnik qinnuteqarsinnaasut, tak. ataaniittut.
AIS 2003-mi kontumi pingaarnermi 87.72.23-mi, Boligstøtte, iluarsaassinermut tapiissutit, 5.000.000 kr.-inik aningaasaliiffigineqarluni missingersuusiorfigineqarpoq, taakku naapertuupput tapiissutigineqarsinnaasut amerlanerpaaffissaannut 50.000 kr.-iusunut 100-nut.
Tabel 4: Boligstøttikkoortumik taarsigassarsisimasut kommunikkuutaartumik nunallu immikkoortukkuutaartumik agguataarsimanerat
|
Kommune |
Disko |
Qeqqa |
Avannaa |
Tunu |
Kujataa |
Kisit. ping. |
|
|
Ammassalik |
|
|
|
397 |
|
397 |
|
|
Ilulissat |
269 |
|
|
|
|
269 |
|
|
Ittoqortoormiit |
|
|
|
79 |
|
79 |
|
|
Ivittuut |
|
|
|
|
1 |
1 |
|
|
Kangaatsiaq |
261 |
|
|
|
|
261 |
|
|
Maniitsoq |
|
191 |
|
|
|
191 |
|
|
Nanortalik |
|
1 |
|
|
326 |
327 |
|
|
Narsaq |
|
|
|
|
197 |
197 |
|
|
Nuuk |
|
158 |
|
|
|
158 |
|
|
Paamiut |
|
100 |
|
|
|
100 |
|
|
Qaqortoq |
|
|
|
|
145 |
145 |
|
|
Qasigiannguit |
156 |
|
|
|
|
156 |
|
|
Qeqertarsuaq |
162 |
|
|
|
|
162 |
|
|
Qaanaaq |
|
|
112 |
1 |
|
113 |
|
|
Sisimiut |
1 |
242 |
1 |
|
|
244 |
|
|
Upernavik |
1 |
|
482 |
|
|
483 |
|
|
Uummannaq |
1 |
|
533 |
|
|
534 |
|
|
Aasiaat |
242 |
|
|
|
|
242 |
|
|
(Inoqanng.) |
3 |
3 |
1 |
3 |
1 |
11 |
|
|
|
Katillugit |
1.096 |
695 |
1.129 |
480 |
670 |
4.070 |
Tabel 4-mi takuneqarsinnaavoq inuit katillugit 4.070 boligstøttikkoortumik taarsigassarsiaqartut suli akilersorneqartunik. Taakku agguataarsimapput Qeqertarsuup eqqaani 1.096-inut, Qeqqani 695-inut, Avannaanni 1.129-nut, Tunumi 480-inut Kujataanilu 670-inut.
Tabel 5: Taarsigassarsisimasut isertitaat malillugit kommuninut agguataarnerisa amerlassusaat
|
Kommune |
Ataallugit128.000 |
128.000-139.999 |
140.000-149.999 |
150.000-159.999 |
160.000-169.999 |
170.000-179.999 |
180.000-189.999 |
190.000-199.999 |
Katilugit |
|
Ammassalik |
138 |
13 |
11 |
17 |
13 |
8 |
7 |
8 |
215 |
|
Ilulissat |
45 |
6 |
7 |
7 |
6 |
1 |
6 |
7 |
85 |
|
Ittoqortoormiit |
22 |
3 |
1 |
6 |
2 |
4 |
4 |
|
42 |
|
Ivittuut |
|
|
|
|
|
|
|
|
0 |
|
Kangaatsiaq |
89 |
11 |
7 |
12 |
11 |
13 |
10 |
4 |
157 |
|
Maniitsoq |
48 |
7 |
9 |
5 |
4 |
7 |
4 |
3 |
87 |
|
Nanortalik |
109 |
12 |
12 |
10 |
7 |
10 |
9 |
14 |
183 |
|
Narsaq |
53 |
10 |
3 |
6 |
3 |
4 |
2 |
8 |
89 |
|
Nuuk |
29 |
2 |
2 |
2 |
3 |
3 |
2 |
5 |
48 |
|
Paamiut |
20 |
5 |
3 |
2 |
3 |
5 |
2 |
4 |
44 |
|
Qaqortoq |
35 |
3 |
3 |
7 |
2 |
4 |
3 |
3 |
60 |
|
Qasigiannguit |
24 |
2 |
4 |
5 |
4 |
2 |
3 |
5 |
49 |
|
Qeqertarsuaq |
23 |
|
2 |
2 |
2 |
3 |
1 |
6 |
39 |
|
Qaanaaq |
31 |
7 |
3 |
2 |
8 |
2 |
4 |
7 |
64 |
|
Sisimiut |
46 |
5 |
7 |
5 |
8 |
7 |
8 |
7 |
93 |
|
Upernavik |
94 |
15 |
19 |
7 |
18 |
16 |
15 |
17 |
201 |
|
Uummannaq |
100 |
17 |
18 |
13 |
15 |
17 |
14 |
9 |
203 |
|
Aasiaat |
59 |
5 |
4 |
8 |
11 |
7 |
4 |
5 |
103 |
|
(Inoqanng.) |
7 |
|
|
1 |
|
|
1 |
|
9 |
|
Pingaarnerit katillugit |
972 |
123 |
115 |
117 |
120 |
113 |
99 |
112 |
1.771 |
Tabel 5-imi takuneqarsinnaavoq taarsigassarsisimasut 972 akileraarutaasussanik 128.000 kr.-it ataallugit inoqutigiittut isertitaqartartut. Taarsigassarsisimasut ilaat 386 akiligassaminnik akiligassanngorsimasunik taarsigassarsiamillu sinnerinik isumakkeerfigineqarnissamut piumasaqarsinnaapput. Ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit taarsigassarsisimasut inatsisit atuuttut malillugit akiligassaminnik akiligassanngorsimasunik taarsigassarsiamillu sinnerinik isumak-keerfigineqarnissamut qinnuteqarsinnaasut 586-iupput. Taarsigassarsisimasut 972 taakku akiligassaminnik akiligassanngorsimasunik taarsigassarsiamillu sinnerinik isumakkeerfigineqarunik illumik iluarsaannissaanut, allilernissaanut pitsanngorsaanissaanulluunniit tapiiffigineqarnissaminnik qinnuteqarsinnaapput. Taarsigassarsisimasut 1.771-it 4.070-illu akornanniittut tassaapput 199.999 kr.-it sinnerlugit isertitaqartartut.
Siunnersuutip aamma nassatarissavaa sanaartugassatut suliassap suliarinnittussarsiuunneqarnerata inernera tunngavigalugu sanaartornermi aningaasartuutit tamarmiusut 60 %-iisa kommunimit tapiissutisiarineqartarunnaarnissaat. Taamaattumik kommuni sanatitsisutut sanaartornermi aningaasartuutit sapinngisamik appasinnerpaaffissaminniitinniarnissaannut piumassuseqarnerulissaaq aningaasartuutinit tamarmiusunit Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutaat aalajangersimasut amerlanerpaatinniarlugit, tak. tabelit 1-3.
Naatsorsuutigineqarpoq kommunit attartortittakkanik inissialiornerinut tapersiissutissanut Nunatta Karsiata aningaasaliissutigisartagai allannguuteqassanngitsut. Siunnersuutip nassatarissavaa Inatsisartut aningaasanut inatsisaatigut aningaasaliissutit pilersaarummut aggulutatut sanaartornermut aningaasaliissutaajunnaarlutik tapiissutitut aningaasaliissutinut allanngornerat.
Maleruagassat atuuttut malillugit kommunit attartortittakkanik inissialiornerinut sanaartornermi aningaasartuutit 60 %-ii Nunatta Karsianit tapiissutigineqarsinnaapput. Maannakkumut attartortittakkanik 60/40 atorlugu inissialiornissamut kommunit kissaatitik Naalakkersuisunut nassiuttarpaat, taakkulu kissaatit tiguneqarsimasut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuummi tulleriinnilersortarpaat sanaartugassatut immikkuutaartutut tamarmik ataasiakkaarlutik suliassatut pilersaarutitut normulersorlugit. Aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarneratigut pilersaarutit Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmut nuunneqartarput. Periuseq aalajangersimasoq taanna peqqussutissatut siunnersuutikkut allanngortinneqanngilaq, tak. ataaniittut.
Sanaartukkanut kommunit ataasiakkaat sanatitsisutut Nunatta Karsiatalu taamaallaat tapersiissuteqartutut inissisimanissaasa aalajangiusimaneqarnissaa pingaarpoq. Taamaattumik naleqqunnerpaasorineqarpoq sanatitsisut ataasiakkaat kinguaattoornernut, akisuallaarutinut il.il. akisussaasuussasut. Maannakkumut periusiusimasup nassataraa naleqqutinngitsumik suliakkersuivallaarneq. Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup pilersinneqarneratigut allaffissornikkut missingersuusiornikkullu oqilisaassinissat naatsorsuutigineqartut suliassani taamaattuni pinngitsoorsimapput.
Tamatumunnga pissutaavoq pilersaarutit ataasiakkaat pillugit paasissutissat naammattutut pisariaqartullu amerlanerpaatigut kommuninit nassiunneqartannginnerat, tamatumunnga ilaatigut pissutaasinnaavoq qinnuteqaatip nassiunneqarnerata nalaani pilersaarutip missingiutaannaagallarnera. Tamatuma nassatarisarpaa pilersaarutip aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqareerneratigut pilersaarummut aningaasalersuinissamut tunngavissat pilersaarutillu allaaserineqarnerata allannguuteqartarnerat.
Ilanngullugu innersuussutigineqassaaq 2002-mut Missingersuusiornermi malittarisassaq, atuinissamut maleruagassat, tassani ilaatigut atuarneqarsinnaavoq pilersaarut Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmut nuunneqareeraangami nalinginnaasumik ingerlaannartumik akuersissutigineqartoq pilersaarullu aningaasaliisartutut oqartussanit imaluunniit Naalakkersuisunit akuersissutigeqqinneqanngikkaluarluni ingerlanneqarsinnaasoq. Tamatumanili tunngavissaatitaavoq aningaasartuutissat tamarmiusut akuersissutigineqartut, pilersaarummut aningaasaliissutit, eqquutitinneqarsinnaanissaat, aammalu pilersaarut aningaasaliinermi tunngavissaatitaasut naapertorlugit ingerlanneqassasoq.
Pisunili arlalinni pilersaarutinut aningaasartuutaanerusut 2002-mut Missingersuusiornermi malittarisassap immikkoortuani 8.5.5.1 killiliussat iluiniitinneqarnissaat ajornartarsimavoq. Tamatuma nassatarisarpaa pisuni arlalinni aningaasalersuinissamut tunngavissat nutaat aamma pilersaarutip allaaserinerata nutaamik suliarineqarnissaat, taakkulu aningaasaliisartutut oqartussanit akuerisassangnorlugit saqqummiunneqartussaapput. Taamaattumik Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup pilersinneqarneratigut allaffissornikkut missingersuusiornikkullu oqilisaassinissat naatsorsuutigineqartut suliassani taakkunani pinngitsoorsimapput.
Taamaattumik kommunit ataasiakkaat pilersaarutitut siunnersuutaat/qinnuteqaataat uppernarsaasersorluakkat pissutissalersorluakkallu tunuliaqutaralugit aningaasaliissutit killilikkat Aningaasanut inatsisip ukiuani piviusungortinneqartussatut ilanngunneqassasut siunnersuutigineqarpoq. Pilersaarutitut siunnersuutit tiguneqartut tunuliaqutaralugit aningaasaliissutit killilikkat ukiumi aningaasaliiffiusumi Naalakkersuisut atuiffigissavaat aammalu atuineq pilersaarutinut agguataagaq Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut nalunaarutigissallugu, tamakkua kingornatigut pilersaarutit ataasiakkaat sanaartugassamut tapiissutinik aalajangersimasumik aningaasaliissutitalerlugit Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmut nuunneqartassapput. Pilersaarutini akisuallaarutaasinnaasut Namminersornerullutik Oqartussanit pisussaaffiussanngillat.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1-imi nr. 1-imut
Aalajangersakkap nassatarissavaa kommunit attartortittakkanik inissialiornerisa, matumanissaaq ilaqutariinnut ataatsinut illulianut, kapitali 3 malillugu taamaallaat tapiissuteqartoqartalernissaa. Siusinnerusukkut kommunit inissiaataasa attartortitakkat allilerneqarnerannut pitsaanerulersinneqarnissaannulluunniit kommunit tapiiffigineqarsinnaasarsimapput. Periarfissap taassuma atorunnaarsinneqarneranut tunuliaqutaavoq kommunit inissiaataat attartortittakkat amerlanerit 1982-ip kingornatigut sananeqarsimanerat, ukioq taanna Namminersornerullutik Oqartussat Danskillu naalagaaffiata akornanni iluarsaassinissaq pillugu isumaqatigiissutaanni killiliussaavoq. Tamatuma saniatigut allilerineq pitsaanerulersitsinerlu iluarsaassinissaq pillugu isumaqatigiissummi pineqartut avataanniipput.
Tamatuma peqatigisaanik sanaartornermi aningaasartuutinit aningaasaliissutinit iluanaarutit, aamma Namminersornerullutik Oqartussat pisassarisaat, kommunit pissarsiarisarpaat. Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornermi aningaasartuutit tamarmiusut 60 %-iinik tapiissuteqarsimapput, inissiallumi ilaannut aamma 80 %-inik, sanaartornermilu aningaasartuutinit tamarmiusunit aningaasaliissutinit iluanaarutit kommunit ataasiakkaat pissarsiarisarlugit, tassa aamma Namminersornerullutik Oqartussat aningaasalersueqataaffigisimasaat.
60/40 atorlugu sanaartukkami sanaartornermut aningaasartuutit kvadratmeterimut 15.000 kr.-iuppata, taava imaappoq kommunip sanaartornermi aningaasartuutiminit 6.000 kr.-iusunit (15.000 kr.-it 40 %-ii) aningaasaliissutiminit iluanaarutimi 6.000 kr.-it 1,5 %-iisa 90 kr.-inut naapertuuttut pissarsiarinerisa saniatigut aamma Namminersornerullutik Oqartussat sanaartornermi aningaasartuutaannit 9.000 kr.-iusunit aningaasaliissutiminnit iluanaarutissaat 1,5 %-it 135 kr.-inut naapertuuttut pissarsiarisarpaat. Taamaattumik kvadratmeterimut ataatsimut ani-ngaasaliissutinit iluanaarutit 225 kr.-it kommunit pissarsiarisarpaat, tassalu imaappoq kommunit aningaasat aningaasalersuissutimi 3,75 %-ii aningaasaliissutinit iluanaarutigisarpai.
§ 1-imi nr. 2-mut
Aalajangersakkap nassataraa inissialiornissamut, inissiat ataasiakkaat inissatut initussusiat minnerpaamik 45 kvadratmeterinik angissuseqarpat, tapiiffigineqarnissaminik kommunip qinnuteqarsinnaanera. Inissiap ineqarfissatut initussusia tapiissuteqarfigineqarsinnaasoq annerpaamik 130 kvadratmeteriuvoq, tassa inissiaq anginerugaluarpalluunniit.
Tapiissutit kvadratmeterimut ataatsimut aalajangersimasumik aningaasartaqarput tapiissutillu inissiap angissusia malillugu angissusilerneqassapput. Inissiami ineqarfissatut initussuseq 60 kvadratmeterit tikillugit tapiissutit 9.700 kr.-iupput. Inissiat inissatut initussusii 60-iniit 85 kvadratmeterinut angissusillit kvadratmeterimut 8.500 kr.-inik tapiiffigineqassapput, inissiat ineqarfissatut initussusii 85-iniit 110 kvadratmeterinut angissusillit kvadratmeterimut 8.000 kr.-inik tapiiffigineqassasut kiisalu inissiat ineqarfissatut initussusiat 110-niit 130 kvadratmeterinut angissusillit kvadratmeterimut 7.500 kr.-inik tapiiffigineqassallutik.
Assersuutigalugu inissiaq 91 kvadratmeterinik angissusilik 842.500 kr.-inik tapersiissutigineqassaaq. Aningaasat ukunannga katitigaapput: (60 m2 * 9.700 kr.) + (25 m2 * 8.500 m2) + (6 m2 * 8.000 kr.) = 842.500 kr.
Inissiat angissusilerneqarnissaat inatsisiliornikkut aalajangersagaanngilaq maleruagassarli allanneqarsimanngitsoq atorneqarsimavoq. Nalinginnaavoq inissiap marlunnik initallip 45 kvadratmeterit missaannik inoqutigiinnullu inissiat anginerpaat arfineq-marlunnik initallit 120 kvadratmeterit missannik angissuseqartarnerat. Kisianni inoqutigiit inissamik pisariaqartitsinerat taamaaginnartuunngilaq, inoqutigiillu sisamanik inuttallit tamarmik inissamik assigiimmik pisariaqartitsisuunngillat. Nunani sanilerisatsinni, t.i. Canadami Islandimilu, inissiap angissusissaanut piumasaqaatit ukiut 20 kingulliit ingerlaneranni aamma annertusiartorsimapput. Inuit ullumikkut anginerusunik amerlanerusunillu pequteqartarput ukiut 20 matuma siornamut naleqqiullugu. Maannamut assersuutigalugu inoqutigiinnut marlussunnik meeralinnut inissiaq 80 kvadratmeteriusoq naleqqussimavoq.
Kommunit ataasiakkaat sanatitsisutut inissiaatimik qanoq iluseqarnissaat, matumanissaaq teknikikkut pitsaassusissaat, atortulersorneqarnerat angissusilerneqarnerallu, aalajangertarpaat.
Naalakkersuisut siunnersuutigaat inissiaq marlunnik initalik 60 kvadratmeterinit, inissiaq pingasunik initalik 85 kvadratmeterinit inissiarlu sisamanik initalik 110 kvadratmeterinit anginerussanngitsoq aammalu inissiaq sisamanit amerlanerusunik initalik minnerpaamik 110 kvadratmeterinik angissuseqassasoq.
Inatsisartut aningaasanut inatsimmii sanaartugassanik pingaarnersiuinissaat qulakkeerniarlugu aalajangersagaq ilanngunneqarpoq, tassaasoq kommunip sanaartorneq aallartissappagu imaluunniit allanngortinneqarsinnaanngitsumik isumaqatigiissusiorpat tapiissutitut aningaasaliussat atugassanngortinneqarnissaat sioqqullugu sanaartorneq aallartissimappagu, Nunatta Karsiata sanaartornermut tapiissutai atorunnaassapput.
§ 1-imi nr. 3-mut
Tamatumani taamaallaat pineqarpoq aalajangersakkap oqaasertaasa iluarsaannerat.
§ 1-imi nr. 4-mut
Utertitsinikkut illup nalingata naatsorsornerani isumaqatigiinngissutit Eqqartuussisuuneqarfimmut suliassanngortinneqarsinnaanera pillugu siusinnerusukkut aalajangersaq atorunnaarpoq. Taamaalilluni isumaqatigiinngissutaasinnaasut Eqqartuussivimmi, tassa eqqartuussivimmi suliakkerneqartussami, suliassanngortinneqassapput.
§ 1-imi nr. 5-imut
Aalajangersakkap nassataraa inuit inoqutigiittut ukiuni marlunni isertitatik akileraarutaasussat 128.000 kr.-inik appasissuseqarnerat pissutigalugu akiliutissanik aamma akiitsut sinnerinik isumakkeerinniffigineqarsimasut inigisaminnik iluarsaassinissamut, allilerinissamut pitsanngorsaanissamulluunniit tapiiffigineqarnissaminnik qinnuteqarsinnaanerat. Matumani pineqarput qinnuteqartut inoqutigiittut ukiumut isertitaat akileraaruteqaataasussat 128.000 kr.-inik appasinnerusut, taakku qummut iluarsiivigineqartassallutik meeqqamut angerlarsimaffimmi najugaqartumut 18 ataallugit ukioqartumut ataatsimut 4.000 kr.-inik.
Qinnuteqaatip naliliivigineqarnerani iluarsaassinissap, allilerinissap nutarsaanissalluunniit annertussusii qinnuteqartup aningaasaateqassusianut suliassallu suliarineqarnissaanut nammineq pisinnaassuseqassangatinneqarneranut kiisalu illup pisoqaassusianut niuerutigineqarneranilu nalinganut tunngassutillit eqqarsaatigineqassapput.
Tamatuma nassataraa illut najugarineqarsinnaasutut nalillit pillugit qinnuteqaatit kisimik suliarineqartarnissaat. Illu isatertariaannaappat imaluunniit ima pitsaanngitsigippat iluarsaannissaa imminut akilersinnaanani taava qinnuteqaat itigartinneqassaaq.
Kiisalu suliassamik annerpaamik isumaginnissinnaasunit inunnit qinnuteqaatit salliutinneqassapput. Illu taarsigassarsisitseriaatsinik allanik atuiffiusinnaasumiippat, soorlu 10/40/50 atorlugu taarsigassarsiffiusinnaasumi, aningaaserivimmit imaluunniit aningaasalersuisarfimmit taarsigassarsiffiusinnaasumi tapersiiffigineqarsinnaassanngilaq.
§ 1-imi nr. 6-imut
Aalajangersakkap nassataraa nammineq illuliorniartup sanaassamut atugassat tiguneriniit nammineq illualiap sananeqarnissaanut piffissalerneqarnerminik nalunaarfigineqarsinnaanera. Piffissarititaq qaangerneqarpat nammineq illuliorniartup sanaassamut atugassanik atuisinnaatitaanini annaassavaa taarsigassarsisitsinerlu atorunnaassalluni. Piffissaliussaq Naalakkersuisut immikkut akuersissuteqarfigisinnaavaat.
Piffissaliussap sivisussusissaa sumiiffimmi pissutsinut naleqqussarneqassaaq, taamaattumik ilaatigut sikuusarnera, sikorsuaqartarnera, nunap qerinera, immakkut angallannermut tunngasut il.il. mianerineqassapput. Piffissaliussaq assersuutigalugu ukiut marluk imaluunniit pingasuusinnaapput.
§ 2-mut
Aalajangersakkap nassataraa peqqussutissatut siunnersuutip 1. juni 2003-mi atuutilernissaa.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2003
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut Inatsisissaattut siunnersuutit - allannguutissallu Naalakkersuisunit
Partiit oqaaseqaataat(Kattusseqatigiit)-1
Partiit oqaaseqaataat(Atassut)-1
Partiit oqaaseqaataat(Siumut)-1
Akissuteqaat Aappassaaneerneqarnera
Partiit oqaaseqaataat(Kattusseqatigiit)-2
Partiit oqaaseqaataat(Atassut)-2