Samling

BETÆNKNING

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

vedrørende

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut, formand

Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har efter 1. behandlingen under forårssamlingen 2003 gennemgået Landsstyrets Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger med bemærkninger.

Spørgsmål

Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger om at besvare en række spørgsmål. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

Forslagets tekniske udformning

Landstingsforordningen er ændret to gange siden 2001. Med en eventuel vedtagelse af nær­værende forslag vil der således til den oprindelige Landstingsforordning være knyttet tre ændringsforordninger.

Når der flere gange ændres i en landstingsforordning kan det gøre den vanskelig at overskue for lovens brugere.

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg henstiller derfor til Landsstyret, at kommende ændringer i retstilstanden søges gennemført ved fremsættelse af et nyt, sammenskrevet lovfor­slag, således at de gældende regler om leje af boliger påny kan samles i én enkelt lov.

Forslagets indhold

Overordnet set finder Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg de fleste af forslagets tiltag hensigtsmæssige.

Præciseringen af, at forordningen alene gælder fysiske personer, er nyttig, da dette ikke tidligere har fremgået tydeligt af lejeforordningen.

Udvalget har dog hæftet sig ved, at konsekvensen af dette er, at forordningens bestemmelser om huslejeloft ikke gælder for private udlejeres aftaler med Hjemmestyret, kommunerne og andre institutioner. Med tanke på det offentliges store udgifter til vakantboliger finder Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg dette uhensigtsmæssigt.

Et enigt udvalg ønsker derfor, at Landsstyret til 2. behandlingen fremsætter et ændringsforslag, der sikrer, at huslejeloftet gælder for både fysiske og juridiske personers lejeforhold.

Udvalget ser med tilfredshed på, at forslaget sætter loft på den opførelsespris pr. kvadratmeter, der opkræves kapitalafkast af. Dette vil gøre det billigere for de lejere, hvis høje husleje alene er begrundet i høje byggepriser på opførelsestidspunktet.

Forslaget medfører, at lejerne ikke længere omkostningsfrit kan afdrage depositum over 12 måneder. Landsstyret begrunder dette med, at boligafdelingerne mister renteindtægter og påføres ekstra administration ved at udlåne penge til lejere.

Et flertal i udvalget bestående af Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiit bemærker, at dette tiltag vil bebyrde de personer, der i forvejen ikke har mange penge at gøre godt med, mens de økono­misk velstillede blot vil betale hele depositumet ved indflytning.

Ovennævnte udvalgsflertal ønsker derfor, at Landsstyret med et ændringsforslag lader gebyrord­ningen udgå af forslaget.

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne tilslutter sig Landsstyrets svarnotat på dette punkt og bemærker hertil, at der er tale om et billigt lån i forhold til de lånetilbud, der ellers findes på markedet.

Et flertal i udvalget bestående af Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiit tilslutter sig forslaget, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med flertallets anbefalinger.

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne tilslutter sig forslaget, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag til sikring af huslejeloftets gyldighed for både fysiske og juridiske personers lejeforhold i henhold til det enige udvalgs anbefalinger.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg overgive dette Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger til 2. behandling.

	Isak Davidsen Formand
Kalistat Lund Næstformand		Jens Napaattooq
Johan Lund Olsen		Palle Christiansen

Ifølge de almindelige bemærkninger er det ca. 0,6 % af Hjemmestyrets boligmasse, der bliver berørt af forordningsforslagets loft på 15.000 kr. på den opførelsespris pr. kva­dratmeter, der opkræves kapitalafkast af. Hvorfor er grænsen for kvadratmeterpriser sat ved 15.000 kr., jf. den ny § 11, stk. 1?

Det skal bemærkes, at Hjemmestyrets boligmasse i det væsentlige blev opført af Den Danske Stat inden Hjemmestyrets overtagelse i 1987, hvorfor denne del af den offentlige boligmasse har en opførelsespris på under 15.000 kr. pr. m5.

De grønlandske kommuner opfører boliger, hvor prisen på landsgennemsnit ligger omkring 15.000 kr. pr. m5. Dette er den ene baggrund for, at grænsen blev sat her. Den anden og mindst ligeså vigtige grund er at sikre, at kapitalafkastet, der beregnes på baggrund af opførelsesomkost­ningen og tilfalder boligens ejer, ikke er med til at hæve huslejen over en acceptabel grænse.

I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 1 ønsker udvalget nærmere oplysninger om, hvilke økonomiske konsekvenser det ville have, hvis loftet i stedet blev sat ved 14.000 kr. eller 16.000 kr.

Såfremt grænset havde været sat til 16.000 kr. pr. m5 ville det medføre at Hjemmestyret tabte 455 kr. i forhold til i dag, idet Hjemmestyret har i alt 4 udlejningsejendomme med et samlet areal på 1.784,6 m5, hvor opførelsessummen er højere end 16.000 kr. pr. m5.

Henset til den korte tidsfrist har det ikke været muligt at indhente data til at beregne den faktiske forskel for kommunerne. På baggrund af eksisterende undersøgelser vides, at kommunerne har mindst 25.275 m5 med en opførelsesomkostning på over 15.000 kr. pr. m5, hvilket indebærer, at kommunerne vil miste 458.793 kr. i kapitalafkast ved den foreslåede ændring. Hvis dette lægges til grund, mister kommunerne i gennemsnit 18,15 kr. pr. m5.

Hvis grænsen sænkes fra 15.000 kr. til 14.000 kr. pr. m5 mister kommunerne 1,5% af de 1.000 kr. beregningsgrundlaget sænkes med, svarende til 15 kr. pr. m5. Hvis det antages, at 15.000 m5 har en opførelsesomkostning, der ligger over 14.000 kr. pr. m5 men under 15.000 kr. pr. m5, vil tabet for kommunerne kunne estimeres til 225.000 kr.

Hvis grænsen omvendt blev sat til 16.000 kr., og det antages, at 15.000 m5 har en opførelsesom-kostning, der ligger over 15.000 kr. pr. m5 men under 16.000 kr. pr. m5, vil tabet for kommunerne kunne estimeres til 233.793 kr. (458.793 kr. minus 225.000 kr.)

Tillægsspørgsmål 1.

Med forordningsforslaget sættes der et loft på 15.000 kr. på den opførelsespris pr. kvadratmeter, der opkræves kapitalafkast af. Landsstyret har redegjort for Hjemmestyrets og kommunernes tab i forbindelse hermed. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg ønsker nærmere oplysninger om konsekvenserne for de enkelte lejere.

Hvor mange lejere bliver begunstiget ved at sætte grænsen ved 15.000 kr.?

Det kapitalafkast, som kommunerne/Hjemmestyret mister, svarer til den huslejelettelse, som lejerne samlet set vil få. De ca. 30 berørte lejere i Hjemmestyrets udlejningsejendomme vil mærke et huslejefald på 14 kr. pr. m5 pr. år. Dette vil svare til en månedlig lettelse på ca. 82 kr. for en lejlighed på 70 m5.

For kommunernes vedkommende anslås ændringen at berøre ca. 360 lejere, der i gennemsnit vil mærke en huslejereduktion på 18,15 kr. pr. m5 pr. år. Antaget at disse lejere i gennemsnit bebor en 70 m5 bolig, vil forordningsforslaget medføre en månedlig huslejelettelse på knapt 106 kr.

Tillægsspørgsmål 2.

Og hvor mange lejere ville blive begunstigede ved at sætte grænsen ved henholdsvis 14.000 kr. og 16.000 kr.?

Landsstyret er ikke i besiddelse af det faktiske antal lejere, der ville være omfattet af en grænse­ændring til 14.000 kr. eller 16.000 kr. Men på baggrund af det datasæt, der er til rådighed, kan det estimeres, at såfremt grænsen sættes til 16.000 kr. pr. m5 ville det medføre, at ca. 30 lejere i Hjemmestyret udlejningsboliger til sammen fik en lettelse på  455 kr. i forhold til i dag, hvilket svarer til godt 1 kr. pr. måned.

Hvis grænsen blev sat til 16.000 kr., og det antages, at 15.000 m5 af de kommunale udlejningsbo­liger har en opførelsesomkostning, der ligger over 15.000 kr. pr. m5 men under 16.000 kr. pr. m5, vil den samlede huslejestigning kunne estimeres til 233.793 kr. (458.793 kr. minus 225.000 kr.), hvilket svarer til 15,59 kr. pr. m5 pr. år eller godt 90 kr. om måneden for en 70 m5 bolig.

Hvis grænsen sænkes fra 15.000 kr. til 14.000 kr. pr. m5 falder huslejen med 1,5% af de 1.000 kr. beregningsgrundlaget sænkes med, svarende til 15 kr. pr. m5. pr. år. Hvis det igen antages, at 15.000 m5 eller godt 214 lejemål har en opførelsesomkostning, der ligger over 14.000 kr. pr. m5 men under 15.000 kr. pr. m5, vil den samlede huslejereduktion kunne estimeres til 225.000 kr., hvilket svarer til 97,50 kr. om måneden for en 70 m5 bolig.

Det har hidtil været muligt gratis at afdrage sit depositum over 12 måneder. Hvad er meningen med, at der nu pålægges gebyr på i alt 1.100 kr. plus 2 % af det skyldige beløb udover 1.000 kr. for denne service, jf. den ny § 17, stk. 2?

Det har aldrig være gratis at afdrage depositum. Det, at en lejer ikke kontant betaler sit deposi­tum, betyder, at den boligafdeling, pågældende bebor, er i udlæg og derved mister potentielle renteindtægter. Dette kan i værste fald medføre, at det bliver de øvrige lejere, der skal dække et tab i form af mistet depositum. Det skal også erindres, at regningen for samtlige omkostninger ved driften af boliger i en boligafdeling kun kan sendes et sted B til lejerne.

Det foreslås, at fremover kan lejerne vælge mellem at indbetale depositum kontant fra egen formue, låne beløbet i sin bank eller låne beløbet hos ”de øvrige lejere”. Det er forbundet med en vis administration at oprette, opkræve og rykke for depositumbetalinger, og det er ikke rimeligt at lade disse omkostninger dække af de øvrige lejere kollektivt. Derfor vil flere og flere servicey­delser blive udskilt fra Boligselskabets standard administration, så der for disse ydelser fremover skal betales særskilt. Det er kun rimeligt, at det er dem, der efterspørger ydelser, der betaler for den.

Det tidligere Revisionsudvalg henstillede i sin betænkning om Landskassens regnskaber 2001 (side 101 i den danske version) til ”at man politisk foretager tilbundsgående overvejelser, herunder  økonomiske analyser over, hvorledes man vil gøre noget ved det voksende problem, som vakantudgifterne udgør for Hjemmestyret, samt at man politisk genvurderer spørgsmål omkring boligkategorier, retten til bolig og andre boligpolitiske problemstillinger som implicerer fordeling af boliger. I de politiske genvurderinger bør der ske tilbundsgående analyse af såvel de kortsigtede som de langsigtede økonomiske konsekvenser af følgerne af en given boligpolitik.”

Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg er klar over, at vakantboliger ikke er omfattet af lejeforordningen, men ønsker i anledning af ovenstående nærmere oplysninger om, hvorvidt der i forbindelse med den store udskiftning blandt det tilkaldte personale i Hjemmestyret er foretaget en analyse af, i hvilken grad de ansattes boligforhold indvir­ker på udskiftningen. Dette spørgsmål skal ses i lyset af, at det ifølge lejeforordningen ikke længere er muligt at prioritere visse boligområder eller boligtyper frem for andre.

Det er i forbindelse til det rejste spørgsmål vigtigt at gøre sig klart, at vakantboligområdet ikke er omfattet af Landstingsforordning om leje af boliger. Der er i stedet tale om forhold, der reguleres af overenskomster og aftaler, der indgås mellem Hjemmestyret som arbejdsgiver og de faglige organisationer.

Eventuelle løsninger af Hjemmestyrets rekrutteringsproblem eller fastholdelsespolitik føres ikke over Landstingsforordning om leje af boliger, hvorfor de rejste spørgsmål ikke kan besvares. Det er dog næppe nogen tvivl om, at boligforhold også spiller ind på de ansattes trivselsforhold.

Det kan supplerende oplyses, at der på vakantboligområdet er iværksat flere tiltag for såvel at reducere omkostningerne til vakantindkvartering som at sikre, at de ansatte med ret til anvist bolig så hurtigt som muligt anvises en permanent bolig, således de kan optage normal livsførelse.

I den ny § 1, stk. 4 fastsættes, at forordningen alene gælder for lejeforhold, hvor lejer er en fysisk person. Denne regel vil betyde, at privat udlejning af (vakant-)boliger til Hjemmestyret og kommunerne bliver placeret uden for lovens rammer. Dette medfører bl.a., at udlejer ikke er underlagt forordningens huslejeloft, ligesom andre regler i lejeforordningen til beskyttelse af lejeren heller ikke vil være gældende.

I de almindelige bemærkninger til forordningsforslaget anføres følgende om den nye bestemmelse:

”Der har fra tid til anden hersket tvivl om landstingsforordningens anvendelsesområde. Således er det af flere fejlagtigt blevet opfattet, som om landstingsforordningen også omfatter lejemål, der indgås mellem selskaber eller institutioner. Dette er ikke tilfældet. Landstingsforordningen gælder alene for lejemål, hvor lejetager er en fysisk person.”

Det virker således som om, at det er Landsstyrets opfattelse, at lejeforordningen også før en eventuel vedtagelse af nærværende forslag har været begrænset til at gælde for lejemål, hvor lejetager er en fysisk person. En sådan opfattelse ses imidlertid hverken at have støtte i lejeforordningens ordlyd eller i lovbemærkningerne hertil. Udvalget ønsker derfor uddybende oplysninger om, hvorledes Landsstyremedlemmet kan fastholde, at den gældende landstingsforordning ikke finder anvendelse på lejemål, hvor lejetager er en juridisk person. Kan Landsstyremedlemmet ikke finde tilstrækkelig støtte for sin opfattel­se, ønsker udvalget en klar konstatering af, at der er tale om en ændring af retstilstan­den.

Som sagt har det ikke tidligere klart fremgået af Landstingsforordningen om leje af boliger, at den alene omfattede lejeforhold, hvor lejetager var en fysik person. Dette har imidlertid altid være tilfældet, og markedets aktører har da også ageret herefter. Ydermere følger det af selve lovteksten flere steder, at lejetager er en fysisk person, idet lovteksten i modsat fald i flere tilfælde ville stride mod vores sædvanlige sprogbrug, f.eks.:

§ 29, stk. 1, “…lejeren husstand…” i relation til en juridisk person.

§ 29, stk. 4, ”Lejeren må ikke fraflytte boligen i utide uden at træffe fornøden aftale med udlejeren.”En juridisk person kan næppe fysisk, hverken indflytte eller fraflytte boligen.

§ 31 ”Lejeren og dennes husstand samt personer…”i relation til en juridisk person.

§ 34 ”Lejeren har mod forudgående skriftlig tilladelse fra udlejeren ret til at installere hjælpemidler m.v. efter bestemmelser i den sociale lovgivning.”, igen i relation til en juridisk person.

§ 40 ”Ved en lejers død har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet på de hidtidige vilkår. Samme ret har en person, der ikke er medunderskriver på lejekontrakten, men som i mindst 2 år har haft fælles husstand med lejeren.”, alt i relation til en juridisk person.

§ 41 ”Ved lejerens separation eller skilsmisse eller ved omstødelse af lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen, hvilken af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet.”

Det fremgår intets steds i lejeforordningen, at der skulle være tale om, at en lejetager kan være en juridisk person. Der nævnes intetsteds om f.eks. fuldmagtsforhold eller tegningsberettigede.

Det fremgår endvidere af ældre (ikke gældende) cirkulærer om udlejning af Hjemmestyrets udlejningsboliger, Cirkulære afsnit 7. nr. 31, § 2, at ”Kommunerne kan på hjemmestyrets vegne indgå lejeaftaler med myndige personer, som opfylder følgende betingelser:…” Cirkulæret var forlø­beren for den første Landstingforordning om leje af boliger.

I bemærkningerne til de økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget angives, at”såvel kommunerne som Landskassen må forvente tab i forbindelse med misligholdte depositumsafdragsordninger.”

I sin lovtekniske gennemgang af forslaget kommenterer Landsstyrets Lovkontor dette således: ”Der gives ikke nærmere oplysninger om tab eller omkostningers størrelse. For at give Landstinget en fair mulighed for at vurdere konsekvenserne af forordningsforsla­gets gennemførelse, skal det i videst muligt omfang præciseres hvilken størrelsesorden tab og omkostninger kan forventes at blive.”

Bemærkningerne indeholder imidlertid fortsat ingen præcisering af disse økonomiske kon-sekvenser. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg ønsker på den baggrund oplyst, hvilken størrelse tabet i forbindelse med misligholdte depositumsafdragsordnin­ger kan forventes at få.

Der er vigtigt at holde begreberne hver for sig.

Det er Hjemmestyret henholdsvis kommunerne, der er udlejer, og som sådan udarbejder bud-getter og opkræver huslejen.

A/S Boligselskabet INI er et administrationsselskab, der ikke ejer boligerne.

Det er derfor Hjemmestyret eller en kommune, der lider tabet ved at husleje ikke indbetales, eller en depositumsafdragsordning ikke overholdes.

Imidlertid er Hjemmestyrets og kommunernes boliger opdelt i boligafdelinger med selvstændig økonomi. Dvs. at hver afdeling har sit eget budget. I dette budget indregner udlejer (Hjem­mestyret henholdsvis kommunerne) eventuelle påregnelige omkostninger til dækning af deres tab ved at husleje ikke indbetales, eller en depositumsafdragsordning ikke overholdes.

Jf. foran skal den samlede regning for en boligafdeling dækkes af de lejere, der bor i den pågæl­dende afdeling. Dette gælder således også de tab, der måtte opstå ved misligholdte depositumsaf­dragsordninger. Det kan oplyses, at der erfaringsmæssigt budgetteres med 10 kr. pr. m5 pr. år til dækning af tab i forbindelse med en lejers fraflytning, tomgangsleje, manglende huslejebetaling og misligholdte depositumsafdragsordninger. Beløbet svarer til 58 kr. om måneden for en 70 m5 lejlighed.

ISUMALIUTISSIISSUT

Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata

allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukunin-nga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Kalistat Lund, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Jens Napaattooq, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit

Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Inissianik attartorneq pil-lugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut UPA 2003-mi siullermeerneqareermat nassuiaatitai ilanngullugit misissuataarpaa.

Apeqqutit

Ataatsimiititaliaq siunnersuutip oqaluuserineqarneranut atugassanik Attaveqaqatigiinnermut, A-vatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq apeqqutinut arlalinnut akissuteqaqqullugu qinnui-gaa. Ataatsimiititaliap apeqqutaasa Naalakkersuisunilu ilaasortap akissutaasa nuutinneri isumaliutissiissummut matumunnga ilanngunneqarput.

Siunnersuutip ilusiligaanera

Inatsisartut peqqussutaat 2001-imiit marloriarlugu allanngortinneqarnikuuvoq. Taamaalilluni siunnersuutip matuma akuersissutigineqarsinnaanera ilanngullugu Inatsisartut inatsisaannut siullermut tunngatillugu inatsimmut allannguutit pingasuulissapput.

Inatsisartut peqqussutaat arlaleriarlugu allanngortikkaanni, taanna inatsimmik atuisunut paasiuminaatsunngortinneqarsinnaavoq.

Taamaammat Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa, inatsisitigut allannguutigitinniakkat inatsisissatut ataasinngorlugu allatatut nutaatut saqqummiunniarneqassasoq, taamaaliornikkut inissianik attartorneq pillugu maleruagassat atuuttut inatsimmi nutaami ataatsimi katersorneqassammata.

Siunnersuutip imarisai

Pingaarnerusumik isigalugu siunnersuutikkut iliuuseriniarneqartut amerlanersaat  Inatsisartut At-taveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata pissusissamisoortutut isigai.

Peqqussummi inuit namminiusut kisimik erseqqissaatigineqarmata tamanna iluaqutaassaaq, tamannami ininik attartorneq pillugu peqqussummi siusinnerusukkut erseqqissumik takuneqarsinnaasimanngimmat.

Ataatsimiititalialli uniffigaa tamatuma kingunera tassaassasoq ineqarnermut akiliutit qaffasinnerpaaffeqarnissaannik peqqussutip aalajangersagaqarnera namminersortut attartortitsisut Namminersornerullutik Oqartussanut, kommuninut sullissivinnullu allanut isumaqatigiissutaannut atuutinngimmat. Utaqqiisaasumik ininut pisortat aningaasartuuteqarujussuartarnerat eqqarsaatigalugu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata tamanna pissutissamisuunngitsutut isigaa.

Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup aappassaaneerinnilluni oqaluuserinninnissamut, inunnut attartortunut allanullu attartornermi atugarisaat pillugit, Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussissasut.

Sananermi kvadratmeterimut ataatsimut akiusussap, iluanaarutissanut akiliuteqarfigisassap qummut killiliivigineqarnissaa siunnersuutip aalajangiiviginiarmagu ataatsimiititaliap iluarisimaarlugu maluginiarpaa. Tamanna attartortunut, sananerup nalaani sanaartornermi akiusut qaffasinnerat kisiat tunngavigalugu qaffasissumik ineqarnermut akiliisartunut akikinnerulersitsisussaavoq.

Siunnersuutip kingunerissavaa attartortut qaammatini 12-ini qularnaveeqqusiussatut akiliutinik aningaasartuuteqaratik akilersuisinnaajunnaarnissaat. Tamatumunnga Naalakkersuisut tunngaviliissutigaat ineqarfiit immikkoortuisa erniatigut isertitanik annaasaqartarnerat attartortunullu aningaasanik taarsigassarsisitsinikkut aqutsinermut immikkut aningaasartuuteqartoqalernissaa.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Atassummeersut, Siumumeersut Inuit Ataqatigiinneersullu oqaatigissavaat, taamatut iliuuseqarneq inunnut aningaasassaleqisooreersunut artukiisussaasoq, akissarissaartulli iserternerminni akiliutaagallartussamik tamakkiisumik akiliiginnartussaasut.

Taamaammat amerlanerussuteqartut qulaani taaneqartut kissaatigaat allannguutissatut siunnersuut atorlugu akiliuteqartitsinermik aaqqissuussineq Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummi piissagaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartupDemokraatineersup immikkoortumut tassunga Naalakkersuisut akissuteqataat isumaqatigaa, tassungalu tunngatillugu oqaatigissallugu, taarsigassarsiaritinneqarsinnaasutut neqeroorutigineqartunut, ineqarnermut tunngasuni pioreersunut sanilliullugu, akikinnerusumik taarsigassarsisinnaaneq pineqarmat.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Atassummeersut, Siumumeersut Inuit Ataqatigiinneersullu, amerlanerussuteqartut kaammatuutaannut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutinik saqqummiussereerpata, siunnersuut tapersiivigissavaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Demokraatineersoq siunnersuummut tapersiiumaarpoq, ataatsimiititaliap isumaqatigiittup kaammattuutigisai naapertorlugit inuit attartortut allallu attartornermi pissutsit atugarisaanni ineqarnermut akiliutip qaffasinnerpaaffissaata atuunneranut qulakkeerinnissutaasumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussereerpata.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peq-qussutissaattut siunnersuut aappassaanigassanngortippaa.

	Isak Davidsen Siulittaasoq
Kalistat Lund Siulittaasup tullia		Jens Napaattooq
Johan Lund Olsen		Palle Christiansen

         1.   

Nalinginnaasumik nassuiaatit naapertorlugit Namminersornerullutik Oqartussat inissiaa-taasa 0,6%-iisa missaat peqqussutissatut siunnersuummi m²-mut sanaartornermi akimut iluanaarutigineqartussamut 15.000 kr.-inut annertunerpaaffiliinerup kingunerisaanik eqqorneqartussaapput. Sooq m²-mut aki 15.000 kr.-imut killilerneqarsimava? (tak. § 11, imm. 1-imi nutaaq)

Oqaatigineqassaaq Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataasa amerlanersaat Danskit Naala-gaaffiannit sanaajusut 1987-imi Namminersornerullutik Oqartussat tigusinnginneranni, taamaattumik pisortat inissiaataat taakku sananeqarneranni akiusoq m²-mut ataatsimut 15.000 kr.-it ataanniippoq.

Kalaallit Nunaanni kommunit inissialiarisagaasa m²-mut ataatsimut akia nunamut tamarmut agguaqatigiissillugu 15.000 kr.-it missaanniippoq. Taassuma killiliunneranut taanna tunuliaqutaasut aapparaat. Tunuliaqutaasup aappaa minnerpaamillu taama pingaaruteqartigisoq tassaavoq aningaasaliissutinit iluanaarutissat, sanaartornermi akissaajaatit tunuliaqutaralugit naatsorsorneqartartut piginnittumullu tutsinneqartussat, ineqarnermut akiliutinik akuerineqarsinnaasumit annerusumik qaffaassutaannginnissaasa qularnaarneqarnissaa.

Nr. 1-imut akissummut ilanngullugu ataatsimiititaliap erseqqinnerusumik paaserusuppaa qummut killigititaq 14.000 kr.-imut imaluuunniit 16.000 kr.-imut aalajangiunneqarsimagaluarpat, tamanna aningaasaqarnikkut qanoq kinguneqaateqassanersoq.

M²-mut ataatsimut 16.000 kr.-it killiliunneqarsimagaluarpata taassuma nassatarissagaluarpaa ullumikkumut naleqqiullugu Namminersornerullutik Oqartussat 455 kr.-inik annaasaqaateqarnerat, tassa Namminersornerullutik Oqartussat ullumikut attartortittakkanik inissiarsuaateqarmata sisamanik katillugit 1.784,6 m²-inik angissuseqartunik, taakku sananeqarnerminni akiat m²-imut ataatsimut 16.000 kr.-init qaffasinnerummat.

Piffissaliussap sivikinnera pissutigalugu kommunini nikingassuterpiaasup naatsorsornissaanut paasissutissanik katersuinissaq ajornarsimavoq. Misissuinerilli pisimasut tunuliaqutaralugit ilisimaneqarpoq kommunit minnerpaamik inissiaataat katillugu 25.275 m²-inik angissuseqartut, taakku sananeqarnerminni akiat m²-mut 15.000 kr.-init qaffasinneruvoq, tamatuma nassataraa allannguutissatut siunnersuutip kingunerisaanik aningaasaliissutinit iluanaarutissaraluanit 458.793 kr.-it annaasussaassagaat. Tamanna tunngavigineqassappat m²-imut ataatsimut agguaqatigiissillugu 18,15 kr.-it kommunit annaassavaat.

Killiliussaq m²-imut ataatsimut 15.000 kr.-iniit 14.000 kr.-inut appartinneqarpat naatsorsuinermi tunngaviusup 1.000 kr.-ip 1,5%-ia m²-imut ataatsimut 15 kr.-it annaassavaat. Oqarutta 15.000 m²-it sananerannut akissaajaatit m²-imut ataatsimut 14.000 kr.-init qaffasinnerusut kisianni m²-imut ataatsimut 15.000 kr.-init appasinnerullutik, taava kommunit annaasassaat 225.000 kr.-inut nalilerneqarsinnaapput.

Akerlianilli killiliussaq 16.000 kr.-utinneqarpat oqaruttalu 15.000 m²-it sananeqarnerat m²-imut ataatsimut 15.000 kr.-init qaffasinnerusoq kisianni m²-imut ataatsimut 16.000 kr.-it ataassimallugit kommunit annaasassaat 233.793 kr.-inut nalilerneqarsinnaapput (458.793 kr. minus 225.000 kr.).

       Ilassutitut apeqqut 1.

            Peqqussutissatut siunnersuutikkut sananermi kvadratmeterimut akiusut, iluanaarutissanik akileqquneqartussat, 15.000 kr.-inut qaffasinnerpaaffissalerneqarput. Tamatumunnga atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu annaasaqaatigisassaat Naalakkersuisut nassuiaatigaat. Attartortunut ataasiakkaanut kinguneqaatissat pillugit paasissutissanik erseqqinnerusunik pissarsinissaq Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata kissaatigaa.

            Inissianik attartortut qassit 15.000 kr.-inik killiliinikkut pitsaaqutissarsitinneqassappat?

Aningaasaliissutinit iluanaarutissat kommunit/Namminersornerullutik Oqartussat annaasassaat ataatsimut isigalugu ineqarnermut akiliutinut attartortunut oqilisaassissutaasussanut naapertuupput. Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataanni attartortittakkani attartortut 30 missaanniittut ukiumut ineqarnermut akiliutiminni m²-imut ataatsimut 14 kr.-inik appaavigineqassapput. Taakku inissiamut 70 m²-imut qaammammut 82 kr.-it missaannik oqilisaatinut naapertuupput.

Kommunit eqqarsaatigalugit allannguineq attartortunut 360 missaannut eqquissangatinneqarpoq, taakku ukiumut ataatsimut ineqarnermut akiliutiminni m²-mut ataatsimut  agguaqatigiissillugu18,15 kr.-inik appaavigineqassapput. Oqarutta attartortut taakku agguaqatigiissillugu inissiami 70 m²-imi najugaqartut peqqussutissatut siunnersuutikkut qaammammut 106 kr.-ingajannik oqilisaaffigineqassapput.

       Ilassutitut apeqqut 2.

Killiliinerlu 14.000 kr.-inut imaluunniit 16.000 kr.-inut angissusilerneqarpat inissianik attartortut qassit pitsaaqutissarsitinneqassappat?

Killiliussap 14.000 kr.-inut imaluunniit 16.000 kr.-inut allanngortinneqarneratigut attartortut pineqartussat qassioqqissaarnerat pillugu paasissutissanik Naalakkersuisut pigisaqanngillat. Kisianni paasissutissat pigineqartut tunuliaqutaralugit m²-imut ataatsimut 16.000 kr.-it killiliunneqarpata Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataanni attartortittakkani attartortut 30 missaat ullumikkumut naleqqiullugu 455 kr.-inik, qaammammut 1 kr.-ip missaanut naapertuuttumik, oqilisaassivigineqarnissaat naatsorsuutigineqarsinnaavoq.

Killiliussaq 16.000 kr.-inut aalajangerneqarpat, kommunillu inissiaataasa attartortittakkat 15.000 m²-iusut sananeranni akissaajaatit m²-imut ataatsimut 15.000 kr.-init amerlaneruppata kisianni m²-imut 16.000 kr.-inik appasinnerullutik, taava ineqarnermut akiliutip qaffariaataa tamarmiusoq 233.793 kr.-inut (458.793 kr. minus 225.000 kr.) naatsorsuutigineqarsinnaavoq, taakku inissiamut 70 m²-imut ukiumut m²-imut ataatsimut 15,59 kr.-imut imaluunniit qaammammut 90 kr.-imut naapertuupput.

         3.    Manna tikillugu qaammatini 12-ini qularnaveeqqusiissummik saniatigut aningaasartuutitaqanngitsumik akilersuisoqarsinnaasimavoq. Taamatut kiffartuussinermut maanna 1.100 kr.-inik akiitsullu 1.000 kr.-it sinnersimagaangatigit 2%-inik ilasanik akiliuteqartussanngornermi suna tunngaviuva, tak. § 17, imm. 2 nutaaq.

Qularnaveeqqusiissummik naafferartumik akilersuineq aningaasartuutitaqanngisaannarsimavoq. Qularnaveeqqusiissutit attartortumit erngerlugu (aningaasanngorlugu) akilerneqannginnerat imaappoq najugaqaqatigiiffiup pineqartup najugaqarfigisaata akiliussigallartuunera taamaattumillu ernianit isertitassaraluanik annaasaqarnera. Tamatuma ajornerpaatut nassatarisinnaavaa attartortut allat annaasaqaammut matussusiinerat qularnaveeqqusiissutip ataatsip annaaneratut annertussuseqartumik. Aammattaaq eqqaasitsissutigineqassaaq  najugaqaqatigiiffimmi inissiap ingerlanneqarneranut akissaajaatinut tamanut akileeqqusissut ataasiinnarmut ingerlatinneqarsinnaammat, tassalu attartortumut.

Siunnersuutigineqarpoq attartortut siunissami toqqarsinnaassagaat qularnaveeqqusiissutip nammineq aningaasaatit atorlugit aningaasanngorlugu akilertalissagaa, aningaasat aningaaserivimmit attavigisaminit attartussagai imaluunniit aningaasat ”attartortunit allanit” attartussagai. Qularnaveeqqusiissutit naafferartumik akilersornissaat allaffissornertaqarpoq makkuninnga, pilersitsineq, akileeqqusineq nukingisaarinerlu, naleqqutinngilarlu taakkununnga akissaajatit attatortunit allanit ataatsimoortumik matussusertinnissaat. Taamaattumik kiffartuusseriaatsit arlallit Inissiaatileqatigiiffiup nalinginnaasumik ingerlatsineranit peertiterneqassapput, tamakkulu siunissami kiffartuussissutigineqarnissaat immikkut akilerneqartalissalluni. Kiffartuussinissanik taamaattunik ujartuisut tamakkununnga akiliisarnissaat pissusissamisuuginnarpoq.

         4.    Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaasimasoq Nunatta Karsiata 2001-imut naatsorsuutai pillugit isumaliutissiissummini (qupperneq 116-imi) imatut inassuteqaateqarpoq: ”Utaqqiisaasumik ineqartitsinerup Namminersornerullutik Oqartussanut annertunerujartuinnartumik ajornartorsiutaaleriartornerata qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaanera pillugu naalakkersuinerup tungaanit itisilerutaasumik isumaliutersuutigineqarnissaa, tassungalu ilanngullugu aningaasaqarnikkut misissueqqissaarnerit ingerlanneqarnissaat, kiisalu inissianik immikkoortitseriaatsimut inissaqartinneqartussaatitaanermullu apeqqutit kiisalu apeqqutit allat inissianik agguaasisarnermut attuumassuteqartut naalakkersuinikkut naliliiffigineqaqqinnissaat. Naalakkersuinikkut nalilersueqqinnermi ineqarnermut tunngatillugu naalakkersuinikkut ineqarnermut politerisap anguniagaata nassatarisaannik siunissamut qanittumut ungasinnerusumullu aningaasatigut kinguneqaatissat itisilerlugit misissuiffigeqqissaarneqarnerat ilaatinneqartariaqarpoq.”

Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata sulisunut utaqqiisaagallartumik inigititat attartortitsinermi peqqussummi ilaatinneqannginnerat ilisimaaraa, qulaanili taaneqartut aallaavigalugit Namminersornerullutik Oqartussani tikisitatut sulisut taarseraannerujussuannut atatillugu sulisunut inissiaqartitsineq sulisut taarseraannerannut qanoq annertutigisumik sunniuteqartarnera naliliivigineqarsimanersoq erseqqinnerusumik paaserusuppara. Apeqqut tamanna attartortitsinermut peqqussummi inissiaqarfinnik aalajangersimasunik kissaateqarsinnaajunnaarnermik aammalu inissianik aalajangersimasunik piumasaqarsinnaajunnaarnermi aallaaveqarpoq.

Apeqqummut saqqummiunneqartumut atatillugu pingaarpoq erseqqissassallugu utaqqiisaasumik ineqartitsisarnermut tunngasut Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni pineqartunut ilanngimmata. Matumani pineqartoq isumaqatigiissutitigut Namminersornerullutik Oqartussat sulisitsisutut aamma sulisorisat kattuffiisa akornanni isumaqatigiissutaasartutigut maleruagassaqartitaavoq.

Namminersornerullutik Oqartussat sulisussarsiornermi ajornartorsiutaasa aaqqiivigeriarnissaat imaluunniit sulisunik tigumminniinnarniarnissaat Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaatigut ingerlatsivigineqanngillat, taamaattumik apeqqutitut saqqummiunneqartoq akineqarsinnaanngilaq. Taamaakkaluartoq qularutissaanngilaq ineqarnermut tunngassutillit atorfeqartitap toqqissisimanissaanut aamma pingaaruteqarsinnaammata.

Tapertaliullugu nalunaarutigineqarsinnaavoq utaqqiisaasumik ineqartitsisarnermut tunngasut arlalitsigut suliniuteqarfigineqalereersut, ilaatigut utaqqiisaasumik ineqartitsinermut akissaajaatit ikilisinniarlugit aammalu atorfeqartitap inissaqartinneqartussaatitaasup sapinngisamik piaartumik ataavartumik inissaminik innersuunneqarsinnaalersinniarlugu, taamaalillunilu nalinginnaasumik inuuneqalersinnaanissaa qularnaarniarlugu.

         5.    § 1, imm. 4-mi nutaami peqqussummi aalajangersarneqarpoq attartortitsinerit inunnut ataasiakkaanut tunngasut kisimik pineqartut. Maleruagassap tamatuma kingunerissavaa Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninullu (sulisorisanut utaqqiisaagallartumik) inissianik inuinnarnit pigineqartunit attartortitsinerit inatsisit avataanni inissisimalernerat. Tamatuma ilaatigut kingunerisaanik peqqussummi inissianut akiliutip qaffasinnerpaaffissaatut aalajangersakkanik attartortitsisup malinnittussaannginnera, soorluttaaq attartornermut peqqussummi attartortut illersorneqarnissaannik siunertaqartumik maleruagassat atuutissanngitsut.

Peqqussutissatut siunnersuutip nalinginnaasumik nassuiaatitaani nutaamik aalajangersakkamut tunngasumik imaattumik allassimasoqarpoq:

“Ilaanneeriarluni nalornissutigineqartarsimavoq inatsisartut peqqussutaat sunut atorne-qassanersoq. Soorlu arlallit kukkullutik isumaqartarsimapput inatsisartut peqqussutaat aamma atuuttoq ingerlatseqatigiiffiit imaluuniit suliffeqarfiit akornanni attartortitsinermut. Taamaattoqanngilarli. Inatsisartut  peqqussutaanni taamaallaat pineqarput inuit attartortuusut.”

Taamaalilluni isumaqarnarpoq attartornermut peqqussut, aamma siunnersuutip matuma akuersissutigineqarsinnaanera sioqqullugu attartortitsinernut inunnit ataasiakkaanit attartorneqartunut taamaallaat atuuttutut Naalakkersuisunit isigineqarsimasoq. Taamatut isumaqarsimaneq attartortitsinermi peqqussutip oqaasertaani aammalu inatsisip nassuiaatitaani tunngavissaqarsorinartinneqanngilaq. Taamaattumik inatsisartut peqqussutaata maannakkut atuuttup attartortunut aalajangersimasunut inuttaqanngitsunut atuutinnginneranik isiginninnini sooq Naalakkersuisuni ilaasortap aalajangiusimaannarneraa itisiliivigalugu paasissutissiissutigineqassasoq ataatsimiititaliap kissaatigaa. Paasinninnerminut naammattumik tapersiutaasunik Naalakkersuisuni ilaasortaq tunngavissaalatsitsippat inatsisitigut tunngavigisanik allannguinerup matumani peqarnera paatsoorneqarsinnaanngitsumik erseqqissaatigineqassasoq ataatsimiititaliap kissaatigaa.

Oqaatigineqareersutut Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni siusinnerusukkut erseqqissumik takuneqarsinnaasimanngilaq taanna attartortitsinernut inunnit ataasiakkaanit attartorneqartunut taamaallaat atuunnersoq. Taamaakkaluartoq taamaattuarsimavoq, attartortitsisartullu taanna malillugu iliuuseqartarsimapput. Kiisalu inatsisip oqaasertaani arlaleriarluni atuarneqarsinnaavoq attartortoq tassaasoq inuttut isigineqarsinnaasoq, taamaanngippammi inatsisip oqaasertai arlaleriarluni nalinginnaasumik oqaatsinut atortakkatsinnut assortuutissapput, assersuutigalugu:

§ 29, imm. 1, ”…attartortup illoqataa (inoqutaa)…” inuttut isigineqarsinnaasumut tunngatil-lugu.

§ 29, imm. 4, ”Attartortup attartortitsisoq pisariaqartinneqartumik isumaqatigiissuteqarfigeq-qaarnagu inissiaq piffissaanngitsukkut qimassanngilaa.” Inuttut isigineqarsinnaasoq timita-limmik inissiamut isertersinnaananiluunniit qimatsisinnaassanngilaq.

§ 31 ”Attartortup taassumalu inoqutaasa kiisalu inuit…” inuttut isigineqarsinnaasumut tunn-gatillugu.

§ 34 ”Attartortoq attartortitsisoq siumut allakkatigut akuersissuteqarteqqaarlugu isumagin-ninnermi inatsisini aalajangersakkat malillugit iluaqusersuutinik ikkussuisinnaatitaavoq.”, aamma inuttut isigineqarsinnaasumut tunngatillugu.

§ 40 ”Attartortup toqunerani aapparisaa qimataasoq atugassarititaasut atuinnarlugit attar-tornermik ingerlatseqqiinnarsinnaatitaavoq. Inuttaaq inissiamik attartornermut isumaqatigiis-summi atsioqataasimanngitsoq kisiannili sivikinnerpaamik ukiuni marlunni attartortumut illoqataasimasoq taamatut pisinnaatitaaffeqarpoq.”, taakku tamaasa inuttut isigineqarsinnaasumut tunngatillugu.

§ 41 ”Attartortoq averuserpat imaluunniit avippat imaluunniit attartortup aappariinnera ato-runnaarsinneqarpat, pisariaqassappat akuersissuteqarnikkut eqqartuussinikkulluunniit aappa-riit arlaat inissiamik attartortuuinnarsitaanersoq aalajangerneqassaaq.”

Inissianik attartorneq pillugu peqqussummi attartortup inuttut isigineqarsinnaasuunissaanut tunngasumik atuagassaqanngilaq. Assersuutigalugu piginnaatitsissummut imaluunniit atsiorsinnaatitaasumut tunngasumik eqqaasaqartoqanngilaq.

Kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataasa attartortittakkat attartortinneqarnerat pillugu kaajallaasitani nutaannginnerusuni (atuukkunnaarnikuni), Kaajallaasitaq imm. 7. nr. 31, § 2-mi atuarneqarsinnaavoq ”Kommunit Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit inunnik nammineersinnaatitaasunik pissutissaatitaasunillu eqquutsitsisunik attartornissaq pillugu isumaqatigiissuteqarsinnaapput:…” Kaajallaasitaq Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata siulliup siuleraa.

         6.    Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunerisassaasa nassuiaatitaani imatut allassimasoqarpoq: ”Kommunit Nunattalu Karsiata ilimagisariaqarpaat akiliigallassutit pillugit aaqqissuussinerup eqqortinneqannginneranut tunngatillugu annaasaqarnissartik.”

Naalakkersuisut Inatsisilerinermut allaffia siunnersuummik inatsisit tungaannit naliliiffi-ginninnermini imatut oqaaseqaateqarpoq: ”Annaasat aningaasartuutilluunniit annertussusaat erseqqissumik nalunaarsorneqanngillat. Peqqussutissatut siunnersuutip kinguneqaatissaat inatsisartunit nalilerluarneqarsinnaanissaat periarfissikkumallugu, annaasassatut aningaasartuutissatullu ilimagineqartut annertussusaat sapinngisaq naapertorlugu nalunaarsorniarneqarnissaat pisariaqassaaq.”

Taamaakkaluartorli aningaasaqarnikkut kinguneqaatissat nassuiaatini erseqqissaatigineqarsimanngillat. Tamanna tunngavigalugu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata attartortitsinermut qularnaveeqqutinut naammassineqanngitsoortunut annaasassat qanoq amerlatigisussatut ilimagineqarnersut paaserusuppaa.

Pineqartut immikkoortinneqarnissaat pingaaruteqarpoq.

        Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu attartortitsisuupput taamaattutullu missingersuusiortussaallutik ineqarnermullu akiliutissanik akileeqqusisussaallutik.

        A/S Inissiaatileqatigiiffik INI ingerlatseqatigiiffiuvoq ingerlatsisoq inissianik piginnittuunani.

        Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat kommuniluunniit ineqarnermut akiliutissap akilerneqannginneratigut imaluunniit qularnaveeqqutit naafferarlugit akilersorneqarnissaannik eqquutsitsisoqannginneratigut annaasaqartussaapput.

Kisiannili Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataat najugaqaqatigiiffinnut aningaasaqarnikkut namminersortunut agguataagaapput. T.i. najugaqaqatigiiffiit ataasiakkaarlutik namminerisaminnik missingersuusiaqarput. Missingersuusiani taakkunani attartortitsisup (Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit kommunit) ineqarnermut akiliutit akilerneqannginnerisigut imaluunniit qularnaveeqqutit naafferarlugit akilersorneqarnissaannik eqquutsitsisoqannginneratigut annaasaqaatimik matussutissaannut akissaajaatissatut naatsorsuutigisat ilannguttarpaat.

Siuliiniittut malillugit najugaqaqatigiiffimmut akiligassiissutit tamarmiusut attartortunit najugaqaqatigiiffimmi pineqartumi najugaqartunit matussuserneqartussaapput. Tamanna aamma atuuppoq annaasanut qularnaveeqqutit naafferarlugit akilersorneqarnissaannik sumiginnaasoqarneratigut pinngorsimasinnaasunut. Nalunaarutigineqarsinnaavoq paasisimasat tunngavigalugit ukiumut ataatsimut m²-mut ataatsimut 10 kr.-it attartortup qimatsineratigut, attartortoqanngikkallarneratigut, ineqarnermut akiliutit akilerneqannginnerisigut aammalu qularnaveeqqutit naafferarlugit akilersorneqarnissaannik sumiginnaasoqarneratigut annaasanut matussutissatut missingersuutigineqartartut. Aningaasat inissiamut 70 m²-imut qaammammut 58 kr.-inut naapertuupput.