FM 2003/31 - Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2003 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

30. januar 2003              FM 2003/31

Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx.  xx 2003 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

(Præcisering af forordningens anvendelsesområde, ændrede regler om boligsociale anvisninger, maksimalt kapitalafkast, depositum samt nye regler om tilsyn.)

                                                       § 1.

I landstingsforordning nr. 5 af 31. maj 2001 om leje af boliger som ændret ved landstings­forordning nr. 18 af 12. november 2001 og landstingsforordning nr. 2 af 21. maj 2002 foretages følgende ændringer:

1.         Kapitel 1 affattes således:

“Kapitel 1.

Anvendelsesområde samt anvisningsregler

    § 1.  Forordningen gælder for leje, herunder fremleje, af hus og husrum til beboelse, uan­set om lejen betales med andet end penge, og uanset om boligen delvist udlejes til andet end beboelse.

  Stk. 2.  Forordningen gælder ikke for lejeforhold, der reguleres ved særlig lovgivning, eller for boliger, der af Landsstyret er udtaget af Hjem­mestyrets udlejningsboligmasse.

  Stk. 3.  Forordningen gælder ikke for vakant indkvartering eller anden indkvartering af midlertidig karakter af personale i Hjemmestyrets eller kommunernes boliger, uanset om der opkræves gebyr for indkvartering eller ej.

  Stk. 4.  Forordningen gælder alene for lejeforhold, hvor lejer er en fysisk person.

  Stk. 5.   Hjemmestyret eller en kommune kan reservere boliger til bestemte formål. 

   § 2.  Lejeaftalen skal indgås på trykte formularer på grønlandsk og dansk autoriseret af Lands­styret.

  Stk. 2.  Bestemmelser i en skriftlig lejeaftale, der pålægger lejeren større forpligtelser eller giver lejeren mindre rettigheder end angivet i forordningen, skal fremhæves for at være gyldige.

  Stk. 3.  Bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.

   § 3.  Ledige boliger i ejendomme ejet af Hjemmestyret eller kommunerne skal anvises til bolig­søgende i nævnte rækkefølge:

1) boliger til opfyldelse af Hjemmestyrets og kommunernes genhusningsbehov i forbindelse med renovering og sanering, jf. § 48,

2) boliger til lejere, der ikke ønsker at overtage deres bolig som andels- eller ejerbolig, jf. § 7,

3) boliger, der anvises til opfyldelse af tidligere udstedt boliggaranti, jf. § 39, stk. 3,

4) boliger, der anvises i forbindelse med efterlevende ægtefælles fraflytning fra en bolig, der er øremærket til en bestemt stilling, jf. § 43, stk. 2,

5) boliger, der anvises i forbindelse med efterlevende ægtefælles fraflytning fra en bolig, der er særligt indrettet og tildelt som bolig for en handicappet, jf. § 43, stk. 3,

6) boliger, der er reserveret til bestemte formål, jf. § 1, stk. 5,

7) boliger til personale ved institutioner med ledigt bolignummer, jf. § 4,

8) boliger til opfyldelse af kommunernes behov for boliger til boligsociale formål, jf. § 6,

9) boliger til ønskeflytninger, herunder boligbytninger, og

10) boliger til almindelige boligsøgende, der er optaget på venteliste.

  Stk. 2. Uanset det i stk.1 anførte, anvises følgende ledigblevne boliger direkte til de boligsøgende, jf. stk. 1 nr. 6 og 7:

1) boliger, der er reserveret til bestemte formål,

2) boliger, der er øremærkede til bestemte stillinger, og

3) boliger, der har været anvendt som personaleboliger.

  Stk. 3. Landsstyret kan tildele et antal bolignumre til rekvisition af boliger til personale, der er ansat med ret til anvist bolig, jf. stk. 1, nr. 7. For tildelte bolignumre opkræves et årligt gebyr. Der kan desuden årligt opkræves et administrationsgebyr til dækning af de faktiske omkostninger ved administrationen af Hjemmestyrets personaleboliger. Landsstyret kan fastsætte regler om administration og drift af Hjemmestyrets personaleboliger, herunder om fastsættelse af størrelsen af det årlige gebyr samt administrationsgebyret.

   Stk. 4.  Anviste boliger i henhold til stk. 1, nr. 1 - 5 skal tilstræbes at være af passende størrelse og standard og med en samlet boligudgift såvidt muligt tilsvarende den fraflyttede bolig.

  Stk. 5. Landsstyret kan kommunevis fastsætte det indbyrdes fordelingsforhold mellem de i stk. 1 nævnte boligformål efter forhandling med de enkelte kommuner.

  Stk. 6.  Der opkræves gebyr hos boligsøgende i forbindelse med optagelse på venteliste og i forbindelse med årlige gen­bekræftelser af ventelisten. Landsstyret kan fastsætte regler om anvisning og udlejning af boliger samt regler for administration af ventelisten, opkrævning og størrelse af gebyr.

    § 4.   Hjemmestyrets personaleboliger er opdelt i 4 kategorier og anvises i følgende rækkefølge:

1) boliger til Landsstyremedlemmer og direktører i de enkelte Landsstyreområder,

2) boliger til afdelingschefer og tilsvarende i Hjemmestyrets centraladministration, der aflønnes efter lønramme 37 eller højere,

3) boliger til kontorchefer i Hjemmestyrets centraladministration, der aflønnes efter lønramme 36 eller højere,

4) boliger til øvrigt personale i Hjemmestyrets centraladministration,  underliggende institutioner og virksomheder samt øvrige institutioner og virksomheder med ret til anvist bolig.

  Stk. 2.   Til opfyldelse af pligten til anvisning af boliger til de i stk. 1, nr. 1 nævnte, reserverer Hjemmestyret en række boliger. Til opfyldelse af pligten til anvisning af boliger til de i stk. 1, nr. 2 nævnte personale, kan Hjemmestyret reservere en række boliger.

  Stk. 3.   Boliger til personale, der er ansat med ret til anvist bolig ved  Landstinget og underliggende institutioner, samt øvrige boliger til brug for Landstinget, anvises efter aftale mellem Landsstyret og Landstinget.

  Stk. 4.   Boliger til personale, der er ansat med ret til anvist bolig ved  Rigsombudet og underliggende institutioner, anvises efter aftale mellem Landsstyret og Rigsombudet.

  Stk. 5.   Landsstyret kan fastsætte regler om anvisning af boliger til personale, der er ansat med ret til anvist bolig ved de øvrige institutioner og virksomheder, der har bolignummer.

  Stk. 6.   For ansatte, jf. stk. 1, nr. 2, 3 og 4, stk. 3 og stk. 5, der er ansat med ret til anvist bolig gælder:

1) at en ansat har pligt til at modtage en anvist personalebolig, medmindre det udtrykkeligt fremgår af den pågældende ansattes overenskomst, at den ansatte har krav på en særlig type bolig, eksempelvist størrelsesmæssigt eller beliggenhedsmæssigt,

2) at en ansat, der nægter at tage imod en anvist personalebolig, følgelig ikke har krav på at få anvist en anden bolig, og derfor vil blive slettet af ventelisten til en bolig, og ikke kan blive genoptaget på ventelisten,

3) at en ansat, der nægter at tage imod en anvist personalebolig, og som er indkvarteret vakant, følgelig ikke længere har krav på vakant godtgørelse eller fortsat indkvartering på arbejdsgiverens regning, hvorfor fremtidig indkvartering er for den ansattes egen regning, og

4) at en ansat, der bliver udsat af sin personalebolig på grund af misligholdelse, ikke har krav på at få anvist en anden bolig.

    § 5.  Ved anvisning af boliger til de i § 3, stk.1 nævnte  kan der anvises bolig med et rum mere end antal­let af husstands­medlemmer, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2.  Ved rekvirering  af boliger til de i § 3, stk.1, nr. 4 og 7 nævnte kan der kun rekvireres bolig med et rum mere end antal­let af husstands­medlemmer, såfremt ventetiden ikke forventes at over­stige ventetiden på en bolig med det samme antal rum som antal­let af husstands­medlemmer med mere end 3 måneder.

    Stk. 3.  Til ansatte, jf. § 4, stk. 1, nr. 2 - 4, stk. 3 og stk. 5 kan der maksimalt rekvireres 5 rums boliger, uanset antal­let af husstands­medlemmer berettiger den ansatte til en større bolig.

    Stk. 4.  Såfremt der lokalt viser sig vanskeligheder ved udlejning af boliger, kan der und­tagelsesvist tildeles mere end et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer.

    Stk. 5.  Bestemmelsen i stk.1 og 2 gælder ikke ved anvisning af boliger omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og  § 4, stk. 1, nr. 1.

    § 6.  Når en kommunalbestyrelse udnytter sin anvisningsret til boligsociale formål, skal kom­munen betale husleje og andre med boligen forbundne udgifter fra det tidspunkt, fra hvilken boligen er til rådighed for kommunen, og indtil udlejning sker, ligesom kommunal­bestyrelsen skal udstede en tabsgaranti efter stk. 2-4.

  Stk. 2.  En tabsgaranti ydes til sikkerhed for tab, som en udlejer måtte få ved en lejers manglende betaling af husleje og andre med boligen forbundne udgifter, herunder omkostninger til istandsættelse. En tabsgaranti kan først gøres gældende, når udlejers tab er konstateret efter opsigelse eller ophævelse af lejemålet, uanset om lejemålet er fraflyttet eller ej.

  Stk. 3.  En tabsgaranti er tidsbegrænset til 1 år fra lejemålets indgåelse. Tabsgarantien skal lyde på et beløb svarende til 12 måneders husleje, dog maksimalt på 60.000 kr.

  Stk. 4.  Er tabsgarantien ikke gjort gældende inden forløbet af 1 år fra lejemålets indgåelse, bortfalder tabsgarantien, hvorefter eventuelle krav, en udlejer måtte have ved en lejers manglende betaling af husleje og andre med boligen forbundne udgifter, herunder omkostninger til istand­sættelse, ikke kan fyldestgøres ved garantien.

   § 7.  Når lejerne i en af Hjemmestyrets eller kommunernes udlejningsejendomme overfor udlejer skriftligt har tilkendegivet ønske om at overtage deres boliger som andels- eller ejerboliger, skal udlejer tilbyde en lejer, der ikke ønsker at overtage sin bolig som andels- eller ejerbolig, en tilsvarende bolig, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.

  Stk. 2.  Pligten til at anvise en tilsvarende bolig, jf. stk. 1, gælder kun, såfremt lejeren har overholdt sin lejekontrakt, og såfremt lejeren opfylder øvrige betingelser for anvisning af en bolig. Udlejer kan ikke påberåbe sig forhold, som ikke er af væsentlig betydning, eller som af lejeren forinden er bragt i orden.

  Stk. 3.  Har lejere i en ejendom ejet af Hjemmestyret eller en kommune stiftet en andelsboligforening for at erhverve ejendommen som andelsboliger, kan Landsstyret fravige §§ 3 og 45 indenfor et tidsrum på 9 måneder fra det tidspunkt, hvor ejendommens ejer skriftligt har tilbudt andelsboligforeningen at overtage ejendommen.”

2.         § 10, stk. 2 affattes således:

  “Stk. 2.  Lejen fastsættes årligt på grundlag af et af udlejer udarbejdet og godkendt driftsbudget for den enkelte boligafdeling for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders skriftligt varsel over­for den enkelte lejer.  Såfremt varslingen ikke indeholder oplysning om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kroner pr. måned, er varslingen ugyldig. Lejenedsættelse kan gennemføres uden varsel.”

3.         § 11, stk. 1 affattes således:

     “I en ejendoms opførelsessum indgår alle udgifter ved opførelsen, herunder projekt, tilsyn og intern byggemodning. Opførelsessummen udgør som minimum 7.000 kr. pr. kvadratmeter. Ved beregning af kapitalafkast, jf. § 10, stk. 4, kan der maksimalt anvendes en opførelsessum på 15.000 kr. pr. kvadratmeter, uanset den faktiske opførelsesomkostning er højere.”

4.         § 13, stk. 5 affattes således:

  “Stk. 5.  Udlejeren har ret til at fremsætte krav om lejeforhøjelse som følge af prisstig­ninger, takststigninger o.l., eller såfremt udlejer har forbedret ejendommen eller det lejede. Kravet skal fremsættes skriftligt og samtidigt overfor samtlige lejere i ejendommen  med 3 måneders varsel. Såfremt kravet om lejeforhøjelse ikke indeholder  oplysninger om forhøjelsens årsag og størrelse, er lejeforhøjelsen ugyldig.”

5.         § 17 affattes således:

  ”§ 17.  Inden lejemålet indgås, skal lejere i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme indbetale et depositum kontant til udlejeren svarende til 3 måneders husleje. Såfremt lejeren ved lejemålets indgåelse ikke kan indbetale depositum kontant, kan lejeren afdrage det i indtil 12 lige store månedlige rater.

  Stk. 2.  For indgåelse af en afdragsordning, jf. stk. 1, opkræves lejeren et etableringsgebyr på 500 kr. og yderligere 50 kr. hver måned, afdragsordningen omfatter. Som gebyr for påkrav kan udlejer kræve et gebyr på 50 kr. plus 2% af det skyldige beløb udover 1.000 kr. Beløbet nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

  Stk. 3.  Overholdes en afdragsordning ikke af lejeren, betragtes dette som en misligholdelse af lejekontrakten svarende til, at leje ikke bliver betalt til tiden, jf. § 18, stk. 1.

  Stk. 4.  Udlejeren kan i forbindelse med fraflytning anvende depositum til dækning af lejerens forpligtelser i henhold til lejekontrakten, herunder lejerens andel af udgifterne til istand­sættelse, jf. § 58.

  Stk.  5.  Landsstyret kan fastsætte regler om depositum.”

6.        I § 39, stk. 3 ændres “§ 4, stk. 1 nr. 2" til: “§ 3, stk. 1, nr. 3".

7.        Efter § 39   indsættes:

  ”§ 39a.  Såfremt lejere på ønskeflytningslisten aftaler at bytte boliger indbyrdes, kan dette foregå uanset de pågældendes placering på ønskeflytningslisten Det er en forudsætning, at de lejere, der ønsker at foretage boligbytning, har overholdt lejekontrakten.

  Stk. 2.  Det er en betingelse for tilladelse til boligbytning,­ at der for de boliger, der omfattes af bytningen, oprettes nye lejekontrakter i hen­hold til den til enhver tid gæl­dende leje­forordning, herunder indbetales depositum.

  Stk. 3.  I forbindelse med boligbytning skal de boliger, der omfattes af bytningen, ­norma­l-istandsættes eller frem­stå normalistandsatte. Lejerne kan dog skriftligt erklære, at de selv vil gennemføre normalistandsættelse af det nye lejemål i forbindelse med indflytningen. Disse boliger betragtes derfor som normalistandsatte på indflytningstidspunktet i relation til §§ 57 og 58.

  Stk. 4.  Udlejer kan modsætte sig en lejers ønske om selv at ville gennemføre normalistandsættelse af det nye lejemål i forbindelse med indflytningen, såfremt der er forløbet mere end 5 år fra lejemålet sidst blev normalistandsat.

  Stk. 5.  Såfremt der er ekstraudgifter i forbindelse med normalistandsættelse efter stk. 3 af ­de boliger, der omfattes af bytningen, på grund af at boligerne er beboede, medens normalistandsættelse skal fore­tages, skal ekstraudgifterne afholdes af den fraflyttende lejer.”

8.        I § 43, stk. 2 ændres “§ 4, stk. 1 nr. 3" til: “§ 3, stk. 1, nr. 4".

9.        I § 43, stk. 3 ændres “§ 4, stk. 1 nr. 4" til: “§ 3, stk. 1, nr. 5".

10.      I § 48, stk. 1 ændres “§ 4, stk. 1 nr. 1" til: “§ 3, stk. 1, nr. 1".

11.      Efter § 60 indsættes nyt kapitel:

”Kapitel 10a.

Tilsyn

  § 60a.  Har Hjemmestyret eller en kommune antaget ekstern boligadministrator, skal Landsstyret eller kommunalbestyrelsen påse, at boligadministrator varetager sin virksomhed i overensstemmelse med nærværende lands­tingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen, og hvert år udarbejde erklæring herom.

  Stk. 2.  Varetager en kommune selv administrationen af sine boliger, skal kommunen varetage sin virksomhed i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen.

  Stk. 3.  For at opfylde sin tilsynsforpligtelse, jf. stk. 1, kan en boligejer vælge at lade boligadministrators revisor udarbejde en erklæring om, at boligadministrator varetager sin virksomhed i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen.

  Stk. 4.  En kommune, der selv varetager administrationen af sine boliger, skal årligt lade egen revisor udarbejde en erklæring om, at administrationen varetages i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen.

  Stk. 5.  Boligejer skal hvert år uden ugrundet ophold fremsende den i stk. 1, 3 eller 4 nævnte erklæring til Landsstyret.

  Stk. 6.  Landsstyret kan fastsætte regler for tilsyn med Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme og boligafdelinger, herunder om boligejers eller administrators kapitalforvaltning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse og revision.”

12.      I § 61, stk. 3 ændres “stk. 4" til: “stk. 2".

13.      I § 62, stk. 1 ændres “§§ 57-60" til: “§§ 57, 58 og 60, stk. 1 og 2".

 

§ 2.

Forordningen træder i kraft den 1. juni 2003 med virkning fra samme dato.

Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2003.

          

Hans Enoksen                                               /Mikael Petersen

Bemærkninger til forordningsforslaget

Almindelige bemærkninger

Forordningsforslaget indeholder nødvendig præcisering af forordningens anvendelsesområde, ændrede regler om boligsociale anvisninger, fastsættelse af et loft for maksimal kapitalafkast, ændrede regler om depositumlån samt nye regler om tilsyn med boligejer og boligadministrator.

Der har fra tid til anden hersket tvivl om landstingforordningens anvendelsesområde. Således er det af flere fejlagtigt blevet opfattet, som om landstingsforordningen også omfatter lejemål, der indgås mellem selskaber eller institutioner. Dette er ikke tilfældet. Landstingsforordningen gælder alene for lejemål, hvor lejetager er en fysisk person.

Ved anvisning af ledige boliger i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger er hoved­reglen, at ledige boliger skal anvises til boligsøgende, der er optaget på en venteliste. En af undtagelserne herfra er »boligsocial anvisning«, idet en kommunalbestyrelse kan få anvisningsretten til en række af de ledigblevne boliger til løsning af boligsociale opgaver.

Formålet med kommunalbestyrelsens adgang til at anvise til boligsociale formål er alene en hjemmel til at springe ventelisten over i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har en person eller en familie i bolignød. Alternativet til boligsocial anvisning er, at pågældende skal stå på den almindelige venteliste i et antal år, før der kan ske anvisning.

Såfremt en kommunalbestyrelse foretager en boligsocial anvisning af en bolig til en person eller en familie, der modtager sociale ydelser efter den sociale lovgivning, garanterer kommunalbestyrelsen for lejerens opfyldelse af lejeaftalen. Udgangspunktet for boligsocial anvisning er således, at lejeren kan betale, idet pågældende ikke er i social økonomisk nød, men alene står uden tag over hovedet, dvs. i bolignød. I disse tilfælde udnytter kommunalbestyrelsen sin ret til at anvise en bolig forud for de boligsøgende, der anvises efter den almindelige venteliste.

For at sikre mod tab, en udlejer måtte få ved en lejers manglende betaling af husleje og andre med boligen forbundne udgifter, foreslås, at kommunalbestyrelsen ved anvendelse af boligsocial anvisning skal udstede en 1 årig tabsgaranti. En sådan garanti vil kun blive udløst i forbindelse med realiseret tab i forbindelse med ophævelse og udsættelse af lejemålet. De enkelte kommuner vil ved at udstede en sådan garanti ikke løbe nogen økonomisk risiko i forbindelse med boligsocial anvisning af personer, der alene er i bolignød men ikke i social økonomisk nød.

For at understøtte boligreformens 1. fase, og for at sikre, at huslejen holdes på et acceptabelt niveau, forslås indført et loft på den kvadratmeterpris, der lægges til grund ved beregning af kapitalafkastet. Såfremt der er overophedning på anlægsområdet, og en boligs opførelsessum bliver meget høj, vil det påvirke huslejefastsættelsen i opadgående retning. To ens boliger, der opføres med få års mellemrum, kan således have meget forskellig husleje pga. forskellige opførelsesomkostninger. For at modvirke dette fastsættes loft for den kvadratmeterpris, der må indgå i beregning af kapitalafkastet.

Der foreslås ligeledes fastsat regler for tilsyn med en boligejer og en boligadministrator. En boligejer, der årligt modtager afkast af den investerede kapital, har en forpligtelse til at påse, at boligerne drives og udlejes i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Forordningsforslaget har i forbindelse med fremlæggelse på Landstingets Efterårssamling 2002 været i høring hos KANUKOKA, SIK, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Økonomidirektoratet samt A/S Boligselskabet INI. Forordningsforslaget har endvidere været til fornyet høring hos KANUKOKA, Økonomi­direktoratet, Administrationsdirektoratet og Forhandlingsafdelingen. Endvidere har forslaget været til lovteknisk gennemgang. Forslaget er efterfølgende rettet til på bag­grund af relevante bemærkninger.

Administrative konsekvenser af forordningsforslaget

Forordningsforslaget har en række administrative konsekvenser. Således må der forventes en øget arbejdsbyrde ved en kommunes udstedelse af tabsgarantier ved boligsociale anvisninger. Det forventes, at de nye regler om tilsyn vil påføre såvel boligejerne som Hjemmestyret en vis arbejdsbyrde.

En kommune, der selv administrerer sine boliger, skal være opmærksom på, at den ved udøvelse af udlejer- eller administratorrollen skal bedømme sig selv som bolig­ejer/administrator og ikke som en kommune i traditionel forstand.

Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget

Det forventes, at kommunernes omkostninger til boligsociale anvisninger vil stige i det omfang, boligerne anvises til personer i social økonomisk nød. Der er dog tale om omkostninger, som kommunen under alle omstændigheder burde afholde, men som tidligere er dækket af de øvrige lejere i den afdeling, hvor den boligsociale anvisning er sket.

Såvel kommunerne som Landskassen må forvente tab i forbindelse med misligholdte depositumsafdragsordninger. Det er vigtigt, at det er ejeren og ikke de enkelte boligafdelinger, der bærer risikoen for, at en lejer ikke overholder en depositumsafdragsordning.

Imidlertid opkræves over huslejen et bidrag til afdækning af tab som følge af misligholdt depositumsafdragsordning og en lejers efterfølgende fraflytning.

Den boligejer, der vælger at lade revisor udarbejde en erklæring om, at boligadministrator vare­tager sin virksomhed i overensstemmelse med landstingsforordningen og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen, skal selv afholde omkostningerne hertil. Disse udgifter skal ikke afholdes af lejerne.

Det må påregnes, at Landskassen får omkostninger i forbindelse med nye tilsynsopgaver, hvad enten de udføres som tilsynsbesøg på den pågældende lokalitet eller som indhentelse af revisorerklæringer og regnskaber. Det forventes at disse omkostninger kan afholdes indenfor de eksisterende bevillinger. Ved at sætte et loft på 15.000 kr. på den opførelsespris pr. m², der opkræves kapitalafkast af, mister såvel Hjemmestyret som kommunerne kapitalafkast.

Tabel 1: Hjemmestyrets ejendomme med opførelsesomkostning pr. m² over 15.000 kr.

Kommune	B-nr.	Opførelses- sum pr. m²	Areal	Tabt kap.afk.
1	1321	15.839,00	792,30	9.971,10
9	737	15.593,09	119,90	1.066,67
9	738	15.593,09	90,50	805,12
11	680	16.017,00	537,40	8.198,04
11	691	16.017,00	475,00	7.246,13
11	705	16.017,00	354,80	5.412,47
11	715	16.017,00	417,40	6.367,44
		Total	2.787,30	39.066,96

Det fremgår af tabel 1, at Hjemmestyret har i alt 7 udlejningsejendomme med et samlet areal på 2.787,3 m², hvor opførelsessummen er højere end 15.000 kr. pr. m². Hjemmestyrets samlede areal af udlejningsboliger er godt 510.000 m². Der er således tale om ca. 0,6 % af Hjemmestyres boligmasse, der bliver berørt af forordningsforslaget. Det årlige tab for Hjem­mestyret som følge af loft på kapitalafkastet bliver på 39.066,96 kr. Hjemmestyrets kapitalafkast pr. år er på 62,3 mio. kr. Tabet er således på 0,06%.

Tabel 2: Kommunernes ejendomme med opførelsesomkostning pr. m² over 15.000 kr.

Kommune	Total areal	Tabt kap. afk. i kr. i alt
Nanortalik	111	4.672,73
Qaqortoq	n/a
Narsaq	1.363	50.523,47
Paamiut	-
Nuuk	7.497	104.179,09
Maniitsoq	-
Sisimiut	9.659	121.283,13
Kangaatsiaq	52	173,94
Aasiaat	n/a
Qasigiannguit	579	4.371,25
Ilulissat	2.441	65.965,39
Qeqertarsuaq	1.520	10.144,36
Uummannaq	1.302	75.042,94
Upernavik	n/a
Qaanaaq	751	22.437,45
Tasiilaq	n/a
Itt.	n/a
Total	25.275	458.793,75

Anm.: n/a = Der foreligger ikke oplysninger fra de kommuner, der selv administrerer egne udlejningsboliger.

Det fremgår af tabel 2, at der er tale om et kommunalt tab på under ½ mio. kr., når der ses bort fra de 5 kommuner, hvor der ikke foreligger data fra. Det skal understreges, at det tabte kapitalafkast vil give lejerne en tilsvarende huslejelettelse. Som eksempel kan nævnes, at i Sisimiut drejer det sig om 154 lejemål, hvoraf 97 er 2 rums boliger. Af disse 97 lejemål er 59 ældreboliger.

Tabel 3: Beregnet tab ved opførelsesomkostning pr. m² over 15.000 kr.

Antal boliger*	Opf.sum 15.500 kr.	Opf.sum 16.000 kr.	Opf.sum 16.500 kr.	Opf.sum 17.000 kr.	Opf.sum 17.500 kr.	Opf.sum 18.000 kr.	Opf.sum 18.500 kr.	Opf.sum 19.000 kr.
1	488	975	1.463	1.950	2.438	2.925	3.413	3.900
50	24.375	48.750	73.125	97.500	121.875	146.250	170.625	195.000
100	48.750	97.500	146.250	195.000	243.750	292.500	341.250	390.000
125	60.938	121.875	182.813	243.750	304.688	365.625	426.563	487.500
150	73.125	146.250	219.375	292.500	365.625	438.750	511.875	585.000
175	85.313	170.625	255.938	341.250	426.563	511.875	597.188	682.500
200	97.500	195.000	292.500	390.000	487.500	585.000	682.500	780.000
225	109.688	219.375	329.063	438.750	548.438	658.125	767.813	877.500
250	121.875	243.750	365.625	487.500	609.375	731.250	853.125	975.000

Anm.: * Det antages at hver bolig er på 65 m².

Tabel 3 viser tabet i kroner ved forskellige opførelsesomkostninger pr. m². Således vil tabet være 243.750 kr., såfremt der er tale om 125 boliger på 65 m², der er opført til en m²-pris på 17.000 kr. Det skal hertil bemærkes, at tabet faktisk udmøntes som huslejelettelse og derfor vil medføre 1:1 huslejenedsættelse.

Såfremt der er tale om ejendomme, der bebos af lejere, der modtager boligsikring, vil tabet skulle reduceres med den boligsikringsmæssige besparelse som følge af nedsat husleje.

Er der f.eks. tale om en familie på 2 voksne og 2 børn med en skattepligtig årlig husstand­s-indkomst på 359.500 kr. kan de modtage 20% i boligsikring. De bebor en 97 m² bolig, der er opført til 18.000 kr. pr. m². Det årlige tab i kapitalafkast er på 4.365 kr., hvorfra der skal fratrækkes sparet boligsikring på 20% af 4.365 kr., hvorefter nettotabet er på 3.492 kr. Dette giver familien en netto huslejenedsættelse på 291 kr. pr. måned.

Foreløbige beregninger viser, at enlige pensionister ved boligsikringsomlægningen er ramt hårdere økonomisk end forventet. Dette skyldes, at pensionisterne tidligere betalte en %-sats af deres indkomst som egenandel af huslejen og modtog resten som boligsikring.

Egenandelen var således fuldstændig uafhængig af den konkrete husleje. Pensionisterne skal nu betale en %-sats  af huslejen som deres egenandel og modtager resten som boligsikring. Dette har medført, at især de pensionister, der bebor nyopførte ældreboliger bliver ramt særdeles hårdt, idet disse boliger typisk er opført til en meget høj m²-pris, helt op omkring 18 – 21.000 kr. og følgelig har en meget høj husleje.

På baggrund af de foreløbige beregninger vil det forventede tab ved at sætte et loft på 15.000 kr. på den opførelsespris pr. m², der opkræves kapitalafkast af, kunne rummes indenfor et forventet mindreforbrug til boligsikring.

For så vidt angår misligholdte depositumslån, tab i forbindelse med fraflytning, huslejerestancer og tab som følge af manglende huslejebetaling, så belastes de enkelte boligafdelingers regn­skab af disse forhold, og de har som udgangspunkt ingen indflydelse på afregningen af kapitalafkastet til boligens ejer. Eventuelle tab, dvs. ikke realiserede indtægter/indbetalinger, indregnes i huslejeopkrævningen for det/de efterfølgende år.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Der er i landstingsforordningen kapitel 1 sket væsentlige ændringer i bestemmelser omkring anvendelsesområde og anvisning af boliger, hvorfor Landsstyret har fundet det mest hensigtsmæssigt at fremlægge kapitel 1 i sin helhed.

Til bestemmelsen i kapitel 1, § 1

Forordningen gælder for udlejningsboliger i ejendomme ejet af Hjemmestyret, kommunerne og  private og for boliger, der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, medmindre det fremgår af forordningens bestemmelser, at disse ikke finder anvendelse.

Leje er brug mod betaling. Lån og lignende falder udenfor forordningen. Betalingen kan bestå i andet end penge, f.eks. arbejde, hvorfor en udlejer ikke kan komme udenom forordningens bestemmelser ved at lade betalingen bestå i arbejde.

”Hus og husrum til beboelse” betyder, at alle almindeligt kendte boligformer som etagehuse, rækkehuse, kædehuse, enfamiliehuse, dobbelthuse, klubværelser, hybler og værelser, der lejes ud, falder ind under forordningen. Leje af sommerhuse falder udenfor forordningen, med mindre sommerhuset er lejerens primære bolig, hvor lejeren normalt tager døgnhvile.

Enhver brug af hus og husrum, der koster brugeren penge, er dog ikke nødvendigvis et lejeforhold. Således falder andelsboliger og ejerboliger, og forskellige former for bofællesskaber, der ejes af brugerne, udenfor begrebet lejeforhold. Hvis sådanne boliger derimod udlejes af ejer eller rettighedshaver, er der tale om et lejeforhold, der falder indenfor forordningens anvendelsesområde.

Bestemmelsen præciserer endvidere, at forordningen hverken finder anvendelse på vakant indkvartering eller indkvartering i øvrigt, uanset om der opkræves gebyr eller betaling for indkvarteringen. Ligesom herberg­sophold, hotelophold, ophold på sømandshjem, gæstehjem, indkvarteringslejre og lignende falder udenfor forordningens anvendelsesområde.

Som eksempel finder forordningen ikke anvendelse ved (vakant) indkvartering af ansatte, der venter på anvisning af en personalebolig. Forordningen finder ej heller anvendelse ved f.eks. sundhedsvæsenets indkvartering af vikarer eller korttidsansatte.

Det er dog et krav, at den bolig, der anvendes til f.eks. indkvartering, skal være udtaget fra udlejningsboligmassen og bestemt til indkvartering. Dette gælder f.eks. en bolig, der udgør en naturlig del af en institutions øvrige bygninger og anlæg, idet boligen anvendes til indkvartering af det personale, der er ansat ved institutionen, anlægget eller bedriften.

Blandede lejemål, hvor der på samme lejekontrakt udlejes lokaler såvel til beboelse som til andet end beboelse, f.eks. til erhverv, falder ind under forordningens anvendelsesområde, og betragtes som beboelseslejemål. Rene erhvervslejemål falder derimod udenfor forordningens anvendelsesområde.

Udenfor forordningens anvendelsesområde falder lejeforhold, der reguleres ved særlig lovgivning. Herved tænkes f.eks. på egentlige klassificerede tjenesteboliger, hvortil der er knyttet en bopælspligt, jf. Nalunaerutit C, 5-1-9. Ophold på institutioner som f.eks. alderdomshjem o.l., oprettet i henhold til sociallovgivningen, er ikke omfattet af forordningens anvendelsesområde.

Landsstyret kan udtage boliger fra udlejningsboligmassen. Disse boliger følger således ikke lejeforordningens regler. Landsstyret har anvisningsretten til disse boliger og beslutter, hvem de skal tildeles og på hvilke vilkår.

Hjemmestyret eller en kommune kan reservere en eller flere boliger fra udlejningsboligmassen med henblik på at anvende disse til særlige formål, f.eks. øremærkede boliger og chefboliger. Endvidere kan Hjemmestyret eller en kommune reservere boliger til særlige erhvervs- eller mobilitetsmæssige forhold. Dette kan f.eks. ske for at hjælpe nystartede virksomheder, for at tiltrække særligt kvalificeret arbejdskraft eller som tiltag i en samlet social- og arbejdsmarkeds politik. Disse boliger følger i øvrigt lejeforordningens regler.

Bestemmelsen præciserer, at forordningen alene gælder for lejeforhold, hvor lejetager (lejeren) er en fysisk person. Således falder lejemål, hvor lejetager er en juridisk person, uden for lejeforordningen.

Eksempelvis vil et lejemål mellem en fysisk person som udlejer og et aktieselskab som lejer, falde uden for forordningen, mens et fremlejemål mellem aktieselskabet og en ansat som frem­lejetager vil være omfattet af forordningen.

Til bestemmelsen i kapitel 1, § 2

Bestemmelsen indebærer, at Grønlands Hjemmestyre skal udarbejde lejekontrakter til de forskellige typer boliger, så som flerfamiliehuse, enfamiliehuse, offentligt ejede udlejningsboliger, privat udlejning. Lejekontrakterne affattes på såvel grønlandsk som dansk, idet begge sprog vil være en forudsætning for autorisationen.

Til bestemmelsen i kapitel 1, § 3

Bestemmelsen anviser i hvilken rækkefølge ledige bolig anvises. Forud for de boligsøgende, der er optaget på den almindelige venteliste, skal ledige boliger i ejendomme ejet af Hjemmestyret eller kommunerne anvises til en række nærmere angivne formål. Ved omdannelsen af udlejningsejendomme til andelsboliger kan udlejer give andelsboligforeningen ret til at anvise en ledigbleven bolig til en person, der er optaget på en venteliste i foreningen.

Boliger, der anvendes som personaleboliger, skal ved ledighed anvises igen som personaleboliger, medmindre behovet herfor ikke er tilstede.

Bestemmelsen indebærer, at Landsstyret kan udstede bolignumre til rekvisition af personaleboliger i Hjemmestyrets udlejningsboligmasse. For at sikre, at omkostninger til administration af Hjemmestyrets bolig­numre ikke påhviler lejerne, kan der opkræves et gebyr hos institutionerne til dækning af disse omkostninger.

Boligsøgende i Hjemmestyrets og kommunernes boliger skal lade sig notere på en venteliste, der føres af udlejer. Boliger anvises i den tidsmæssige rækkefølge, de boligsøgende er opnoteret på ventelisten. Bestemmelsen pålægger den, der administrerer ventelister, at opkræve et gebyr. Gebyrets størrelse bør være fastsat således, at det dækker de nødvendige omkostninger ved at administrere ventelisten. Der opkræves gebyr i forbindelse med notering på ventelisten og i forbindelse med den årlige genbekræftelse.

Til bestemmelsen i kapitel 1, § 4

Bestemmelsen angiver, hvorledes personaleboliger anvises og konsekvensen af ikke at tage imod en anvist bolig. Hjemmestyrets personaleboliger er opdelt i 4 kategorier. Hjemmestyret kan reservere en pulje af boliger til anvisning til Landsstyremedlemmer og direktører for direk­toratet i de enkelte Landsstyreområder.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at chefboliger, dvs. boliger til afdelingschefer, kontorchefer og tilsvarende, anvises før boliger til øvrige ansatte ved Hjememstyret. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at denne fortrinsret alene gælder ansatte chefer ved Hjemmestyrets centraladministration.

Chefer eller lignende ved underliggende institutioner har således ikke adgang til denne fortrinsstilling, og Landsstyret kan fastsætte regler for anvisning af boliger til underliggende institutioner og virksomheder, herunder de af Hjemmestyrets aktieselskaber, der har bolignumre.

Der kan indgås aftale mellem Landstinget og Landsstyret omkring anvisning af boliger til personer der er ansatte under Landstinget og underliggende institutioner. Aftalen kunne f.eks. omfatte, at der friholdes et antal konkrete boliger til Landstingets brug.

Til bestemmelsen i kapitel 1, § 5

Bestemmelsen angiver, hvilken boligstørrelse i antal rum der kan tildeles de boligsøgende samt ansatte med ret til anvist bolig.  En 4-rums bolig består af 3 soverum, 1 stue, samt toilet/bad og køkken.

Til personer, der er indtegnet på den almene venteliste, henholdsvis ønskeflytningsventel­isten eller ventelisten til boligbytning, kan der anvises et rum mere end antallet af husstandsmedlemmerne. Disse personer kan ligeledes vælge, hvor de ønsker at ansøge om en bolig.

I modsætning hertil har det offentlige som arbejdsgiver forpligtelsen overfor ansatte, der er ansat med ret til anvist bolig. Her sker anvisningen af en bolig ikke på baggrund af en konkret ansøgning fra en boligsøgende, men som følge af et ansættelsesretligt forhold.

I relation til den enkelte ansatte har arbejdsgiveren som led i ansættelsen forpligtet sig til at stille en anvist bolig til rådighed. Den ansatte må følgelig have en forventning om, at anvisningen sker inden for et kort tidsrum efter den ansattes tiltræden.

Det må antages også at være i de ansattes fagforeningers interesse, at deres medlemmer så hurtigt som muligt får en permanent bolig og derved kan optage en normal livsførelse.

Det tilstræbes derfor, at sikre en ansat med ret til anvist bolig en blivende personalebolig så hurtigt som muligt. Ansatte, der finder, at den anviste bolig ikke lever op til deres forventninger, kan benytte sig af muligheden for ønskeflytning eller boligbytning, eller de øvrige boligtilbud på markedet.

Det er vigtigt at erkende, at den an­strengte boligsituation, især i Nuuk, gør, at Hjemmestyret som arbejdsgiver har problemer med at fremskaffe især de større boliger, dvs. 4- og 5-rums boliger. Forholdet mellem de enkelte boligtyper i Nuuk er, at for hver 5-rums bolig er der tre 4-rums boliger og fire 3-rums boliger. Der vil således, alt andet lige, kunne ske en hurtigere anvisning af permanente boliger til de ansatte med ret til anvist bolig, hvis antallet af rum skal svare til husstandens størrelse, idet de, der står på ventelisten til 5-rums boliger, kan anvises 4- rums boliger osv.

Til bestemmelsen i kapitel 1, § 6

Bestemmelsen indebærer, at en kommune, der udnytter sin ret til at anvise en bolig til boligsociale formål, skal sikre, at kommunen derved ikke påfører en boligafdeling økonomisk risiko. Denne risikoafdækning sker ved, at kommunen udsteder en tabsgaranti.

I de tilfælde, hvor kommunen anvender boligsocial anvisning alene til det formål at springe ventelisten over, er problemet minimalt, idet det må forventes, at kommunens tabsgaranti ikke vil blive gjort gældende af en boligafdeling, idet pågældende, der får boligen anvist som en boligsocial anvisning, har tilstrækkelig økonomi til at dække de med boligen forbundne omkostninger. Udgangspunktet for boligsocial anvisning er, at lejeren kan betale, idet pågældende ikke er i social økonomisk nød, men alene står uden tag over hovedet, dvs. i bolignød.

I de situationer, hvor en kommune har anvist bolig til en person, der ikke alene er i bolignød  men tillige også i social økonomisk nød, må kommunen forvente, at kommunens tabsgaranti gøres gældende af en boligafdeling, idet den boligsøgende ikke har tilstrækkelig økonomi til at dække de med boligen forbundne omkostninger.

En tabsgaranti vil kun blive udløst i forbindelse med realiseret tab i forbindelse med ophævelse og udsættelse af lejemålet. Garantien, der er tidsmæssigt begrænset til et år, er ligeledes begrænset beløbsmæssigt til 12 måneders husleje, dog maksimalt 60.000 kr. Det er vigtigt at fastholde, at de enkelte kommuner ved at udstede en sådan garanti ikke vil løbe nogen økonomisk risiko i forbindelse med boligsocial anvisning af personer, der alene er i bolignød, og dermed ikke i økonomiske vanskeligheder.

Er et lejemål indgået den 1. juli 2003, gælder tabsgarantien fra den dato og et år frem. Er tabsgarantien således ikke gjort gældende senest den 30. juni 2004, bortfalder den automatisk.

Såfremt garantien er gjort gældende f.eks. den 1. april 2004, idet lejemålet er ophævet pga. lejerens manglende huslejebetaling, er selve tabet endnu ikke konstateret. Det er muligt, at selve tabet først kan opgøres den 1. november 2004, efter at fogeden har udsat lejeren fra lejemålet. Realiteten er, at lejemålet skal være opsagt eller ophævet, og der skal være konstateret et tab, før tabsgarantien kan gøres gældende. I dette tilfælde udløber garantien 30. juni 2004, uden at et tab kan gøres gældende. Det er ikke tilstrækkeligt, at et krav kan opgøres inden fristens udløb. Der skal være tale om, at tabet er konstateret inden fristens udløb.

Til bestemmelsen i kapitel 1, § 7

Bestemmelsen indebærer, at en lejer, der ikke ønsker at overtage sin bolig som andels- eller ejerbolig, har krav på at få anvist en tilsvarende bolig. Boligen skal efter gældende regler være af passende størrelse og standard og med en samlet boligudgift så vidt muligt tilsvarende den fraflyttede bolig.

Bestemmelsen indebærer, at har lejerne i en ejendom stiftet en andelsboligforening med henblik på at erhverve deres nuværende lejerboliger i ejendommen som andelsboliger, kan Lands­styret fravige visse bestemmelser i nærværende forordning.

Muligheden for fravigelse finder alene anvendelse i en periode på 9 måneder fra det tids­punkt, hvor ejendommens ejer skriftligt har tilbudt andelsboligforeningen at overtage ejendommen. Er forhandlingen eller omdannelsen ikke tilendebragt indenfor dette tidsrum, ophører Landsstyrets ret til at fravige nærværende forordning.

Til § 1, nr. 2

Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at huslejevarslinger, der ikke indeholder oplysninger om huslejevarslingens årsag og størrelse, er ugyldige.

Til § 1, nr. 3

Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at der indføres et maksimum for den opførelsesomkostning pr. kvadratmeter, der kan anvendes til beregning af kapitalafkast. I lighed med at der er et minimum for kvadratmeterprisen, nemlig 7.000 kr. Det er vigtigt som led i den samlede huslejereform at sikre, at huslejespændet mellem ældre og nyere boligbyggeri ikke bliver for stort.

Til § 1, nr. 4

Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at huslejevarslinger, der ikke indeholder oplysninger om huslejevarslingens årsag og størrelse, er ugyldige.

Til § 1, nr. 5

Bestemmelsen indebærer, at boligadministrator kan opkræve et gebyr for at udfærdige lånedokumenter samt et månedligt gebyr til dækning af opkrævning. Yderligere kan administrator opkræve et rykkergebyr for manglende betaling.

Formålet er at skabe så gennemsigtig administration som muligt. Dette indebærer bl.a., at det er de lejere, der efterspørger en ydelse, der skal betale for den.

Det er boligadministrator, der på vegne af en boligejer administrerer depositumsafdragsordninger. Det fulde depositum betragtes således i forhold til en boligafdeling altid som kontant indbetalt ved lejemålets indgåelse, uanset den enkelte lejer har lånt beløbet af boligejeren.

  Til § 1, nr. 6

Bestemmelsen er en teknisk rettelse af henvisning til § 3.

  Til § 1, nr. 7

Bestemmelsen regulerer lejernes ret til at foretage boligbytning. Det er en forudsætning, at de lejere, der ønsker at bytte boliger, hver i sær har overholdt lejekontrakten og er indskrevet på ønskeflytningsventelisten.

For at boligbytningen kan gennemføres, skal der der oprettes nye lejekontrakter, og de tidligere lejekontrakter skal opsiges. Et eks.: Såfremt A, der bor i L1, og B, der bor i L2, ønsker at bytte, skal de begge to opsige deres nuværende lejekontrakter og underskrive nye kontrakter. Dvs. A skal opsige lejemålet L1 og underskrive ny lejekontrakt på L2. B skal opsige lejemålet L2 og underskrive ny lejekontrakt på L1.

Det skal bemærkes, at begge underskriver i tillid til, at hele arrangementet gennemføres. Såfremt A umiddelbart efter, at denne har underskrevet den nye lejekontrakt på L1, opsiger denne, har det ingen indflydelse på gyldigheden af B’s nye lejeaftale på L2.

  Til § 1, nr. 8

Bestemmelsen er en teknisk rettelse af henvisning til § 3.

  Til § 1, nr. 9

Bestemmelsen er en teknisk rettelse af henvisning til § 3.

  Til § 1, nr. 10

Bestemmelsen er en teknisk rettelse af henvisning til § 3.

Til § 1, nr. 11

Bestemmelsen indebærer, at der formaliseres en tilsynsforpligtelse for en boligejer, der har antaget en ekstern boligadministrator. Hjemmestyret eller en kommune, der har antaget ekstern administrator, kan opfylde sin tilsynsforpligtelse ved at lade administrators revisor udarbejde en erklæring om, at boligadministrator varetager sin virksomhed i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen. Dette fritager dog ikke Hjemmestyret eller en kommune for de fejl og forsømmelser, en ekstern administrator har begået.

En boligejer, der selv varetager administrationen af sine boliger, skal lade egen revisor udarbejde en erklæring om, at administrationen varetages i overensstemmelse med nærværende landstingsforordning og bestemmelser, der er udstedt i medfør af forordningen. Det forventes, at erklæringerne udarbejdes og fremsendes til Landsstyret i forbindelse med administrators aflæggelse af sit eget regnskab.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om selve tilsynsfunktionen, herunder om udarbejdelse af materiale til tilsynsbrug.

Til § 1, nr. 12

Bestemmelsen er alene en rettelse af det oprindelige stk. 3, der fejlagtigt henviste til stk. 4 i stedet for stk. 2. 

Til § 1, nr. 13

Bestemmelsen er alene en teknisk rettelse, som Landstingets Ombudsmand har påpeget.

Til § 2

Bestemmelsen indebærer, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juni 2003 med virkning for alle lejeforhold fra samme dato.

FM 2003/31 - Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut... (Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

30. januar 2003              UPA 2003/31

Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2003-meersussatut siunnersuut.

(Peqqussutip atuuffiata ersarissarneqarnera, inuit atugaat malillugit inissanik innersuussisarnermut malittarisassat allanngortinneqarnerat, aningaasaliissutinit pissarsiat akiliigallaatigisassallu qaffasinnerpaaffissaat kiisalu nakkutilliineq pillugu malittarisassat nutaat.)

§ 1.

Inissianik attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaanni nr. 5, 31. maj 2001-imeersumi inatsisartut peqqussutaatigut nr. 18, 12. november 2001-imeersukkut, aamma nr. 2, 21. maj 2002-meersukkut allanngortinneqartumi makku allannguutigitinneqassapput:

1.       Kapitali 1 ima oqaasertaqassaaq:

¿Kapitali 1.

Atuuffissaa kiisalu innersuussisarnermi maleruagassat

  § 1.  Peqqussummi pineqarpoq illup illulluunniit ilaata ukioq tamaat najugassatut attartorneqarnera, attartortumit allamut attartortinneqarnera ilanngullugu, apeqqutaatinnagu ineqarnermut akiliut aningaasaanngitsunik allatut akilerneqarnersoq, aammalu apeqqutaatinnagu illu ilaannakortumik allatut inigisassaanngitsutut attartortinneqarnersoq.

  Imm. 2.  Peqqussut atuutinngilaq attartornernut inatsisit immikkut ittut malillugit aqunneqartunut, imaluunniit inigisanut Naalakkersuisunit Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataannit attartortittakkanit immikkoortinneqarsimasunut.

  Imm. 3.  Peqqussut atuutinngilaq Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit illuutaanni sulisunik inissiinernut allatulluunniit utaqqiisaasumik inissiinernut, inissiinermut akiliisitsisoqarpat akiliisitsisoqanngippalluunniit apeqqutaatinnagu.

  Imm. 4.  Peqqussummi taamaallaat pineqarput attartortitsinerit inunnut ataasiakkaanut tunngasut.

  Imm. 5.  Namminersornerullutik Oqartussat imaluunniit kommuni siunertanut aalajangersimasunut inissianik immikkoortitsisinnaapput.¿

  § 2.  Attartornermut isumaqatigiissuteqartoqassaaq immersugassani kalaallisut qallunaatullu naqitani Naalakkersuisunit akuerisaasuni.  Imm. 2.  Allakkatigut attartornermut isumaqatigiissummi aalajangersakkat, peqqussummi taaneqarsimasunit annertunerusunik attartortumut pisussaaffiliisut imaluunniit annikinnerusunik attartortumut pisinnaatitaaffiliisut atuutissagunik erseqqissarneqarsimassapput.  Imm. 3.  Imm. 1-imi 2-milu aalajangersakkat isumaqatigiissuteqarnikkut attartortumut ajoqutaasumik sanioqqunneqarsinnaanngillat.

  § 3. Illuni Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninilluunniit pigineqartuni inissiat inigineqanngitsut tulleriiaarinerni taaneqartunut innersuunneqartassapput:

1) Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit iluarsaanerinut isaterinernulluunniit atatillugu inissaqartitsisarnissamik pisariaqartitsinerat naammassiniarlugu inissiat, takuuk § 48,

2) inissiat attartortut inigisaminnik piginneqatigiilluni pigisatulluunniit inissiatut tiguserusun-ngitsut attartugaat, takuuk § 7,

3) inissiat, siusinnerusukkut inissaqartitsinissamik qularnaveeqqusiisoqarsimanerata naammassineqarnissaanut innersuunneqartussat, tak. § 39, imm. 3,

4) inissiat aapparisap toqukkut qimagaasup inigigisaanit suliffimmut aalajangersimasumut inniminnigaasumit qimatsineranut atatillugu innersuussutigineqartussat, tak. § 43, imm. 2,

5) inissiat aapparisap toqukkut qimagaasup inissiamit innarluutilinnut inissiatut immikkut aaqqissugaallunilu tunniussaasimasumit nuunneranut atatillugu innersuussutigineqartussat, tak. § 43.imm. 3,

6) inissiat siunertanut aalajangersimasunut inniminnigaasut, takuuk § 1, imm. 5,

7) sullissiveqarfinni inissaqartitsisuni sulisunut inissiat, takuuk § 4,

8) kommunip isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartunut inissaqartitsinissamik pisariaqartitaa-nut inissiat, takuuk § 6,

9) nuunnissamik kissaateqartunut inissiat, tassunga ilanngullugit paarlaasseqatigiinnerit, aamma

10) nalinginnaasumik inissarsiortunut utaqqisut allattorsimaffianniittunut inissiat.

  Imm. 2.  Immikkoortoq 1-imi allassimasut apeqqutaatinnagit inissiat inoqanngitsut inissarsiortunut toqqaannartumik innersuunneqartassapput, takuuk imm. 6 aamma 7:

1) inissiat siunertanut aalajangersimasunut inniminnigaasut,

2) inissiat atorfinnut aalajangersimasunut inniminnerneqarsimasut, aamma

3) inissiat sulisunut inissiatut atorneqarsimasut.

  Imm. 3.  Sulisunut inissaqartinneqarsinnaallutik atorfinitsinneqarsimasunut inissianik Naalakkersuisut innersuussisinnaapput, takuuk imm.1, nr. 7. Inissianut sulisunut inigisassatut innersuussutigineqarsimasunut ukiumoortumik utaqqisut allattorsimaffianniiginnarniarluni uppernarsaaqqittarnernut atatillugu akileeqqusisoqartarpoq. Tamatuma saniatigut Namminersornerullutik Oqartussat sulisunut inissiaataasa allaffissornikkut aqunneqarneranni aningaasartuutiviusut matussuserneqarnissaannut allaffissornermut ukiumoortumik akiliuteqaqqusisoqartarpoq. Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussat sulisunut inissiaataasa allaffissornikkut aqunneqarnerat ingerlanneqarnerallu pillugit malittarisassiorsinnaapput, tassunga ilanngullugit ukiumoortumik akiliutigitinneqartartup angissusissaanik kiisalu allaffissornikkut aqutsinermut akiliutigitinneqartartup angissusissaanik aalajangersaaneq.

  Imm. 4.  Imm. 1, nr. 1 - 5 malillugu inissiat innersuunneqartut naleqquttumik angissuseqartinniarneqassapput pitsaassuseqartinniarneqassallutillu, ineqarnermullu aningaasartuutit tamarmiusut sapinngisamik inissiami qimatamisut annertussuseqartinniarneqassallutik.

  Imm. 5.  Naalakkersuisut kommunikkuutaartumik kommunit ataasiakkaat isumaqatiginiareerlugit inissianut siunertat assigiinngitsut akunnerminni imminnut agguaassinermi pissusissaat aalajangersarsinnaavaat.

  Imm. 6.  Utaqqisut allattorsimaffiannut allatsinnermut atatillugu aamma ukiumoortumik utaqqisut allattorsimaffianniiginnarniarluni uppernarsaaqqittarnernut atatillugu akiliutit akileqquneqartarput. Innersuussisarneq aamma attartortitsisarneq, kiisalu utaqqisut allattorsimaffiinik allaffissornikkut aqutsineq, akiliutit akileqquneqartarnerat annertussusissaallu pillugit Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

  § 4. Namminersornerullutik Oqartussat sulisunut inissiaataat immikkoortunut sisamanut agguataarsimapput imalu tulleriiaarnilerlugit innersuussutigineqartarlutik:

1) Naalakkersuisunut ilaasortanut Naalakkersuisoqarfinnilu pisortanut inissiat,

2) Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianni immikkoortortaqarfinni pisortanut assigisaannullu akissaateqarfik 37 naapertorlugu taannaluunniit qulaallugu akissaateqartinneqartunut inissiat,

3) Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianni allaffiit pisortaannut akissaateqarfik 36 naapertorlugu taannaluunniit qulaallugu akissaateqartinneqartunut inissiat,

4) Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianni sullissiveqarfinni suliffeqarfinnilu tassunga atasuni kiisalu sullissiveqarfinni suliffeqarfinnilu inissaqartinneqarsinnaatitaasunut sulisunut allanut inissiat.

  Imm. 2.  Inissianik imm. 1, nr. 1-imi taaneqartunik innersuussisussaanerup naammassineqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat inissianik arlaqartunik inniminniisimapput. Inissianik imm. 1, nr. 2-mi sulisunut taaneqartunut inissianik innersuussisussaanerup naammassineqarnissaanut Namminersornerullutik Oqartussat inissianik arlaqartunik inniminniisinnaapput.

  Imm. 3.  Sulisunut Inatsisartuni taakkualu suliffeqarfiutaanni inissaqartinneqarlutik atorfinitsinneqarsimasunut inissiat, kiisalu inissiat Inatsisartunut atugassanngortitat Naalakkersuisut Inatsisartullu akornanni isumaqatigiissuteqartoqarneratigut innersuunneqartassapput.

  Imm. 4.  Sulisunut Naalagaaffiup nunatsinni sinniisoqarfianit taassumalu suliffeqarfiutaani inissaqartinneqarlutik atorfinitsinneqarsimasunut inissiat Naalakkersuisut naalagaaffiullu sinniisoqarfiata akornanni isumaqatigiissuteqartoqarneratigut innersuunneqartassapput.

  Imm. 5.  Sulisunut sullissiveqarfinni suliffeqarfinnilu allani inissiaatilinni inissaqartinneqarlutik atorfinitsinneqarsimasunut inissianik innersuussisarneq pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

  Imm. 6.  Sulisunut inissaqartinneqarlutik atorfinitsinneqarsimasunut, takuuk imm. 1, nr. 2, 3 aamma 4, imm. 3 aamma imm. 5, makku atuupput:

1) Sulisup pineqartup isumaqatigiissutaani ersarissumik allassimanngippat sulisoq inissiamik assersuutigalugu angissutsimigut inissisimanermigulluunniit immikkut ittumik inissaqartinneqarsinnaatitaasoq, taava sulisoq sulisunut inissiamik innersuunneqarsinnaavoq,

2) sulisoq sulisunut inissiamik innersuunneqarluni akuersiumanngippat inissiamik allamik innersuunneqarsinnaajunnaassaaq taamaattumillu inissiamut utaqqisut allattorsimaffiannit peerneqassalluni allatseqqissinnaajunnaassallunilu

3) sulisoq utaqqiisaasumik ineqartinneqarallartoq sulisunut inissiamik innersuunneqarluni akuersiumanngippat utaqqiisaasumik ineqarnermi ajunngitsorsiassanik tunineqaqqissinnaajunnaassaaq imaluunniit sulisitsisup akiligaanik ineqartinneqarallarsinnaajunnaassalluni taamaattumillu aamma siunissami ineqartinneqarallarnissani nammineq akilissallugu, aamma

4) sulisoq paarsinerlunnini pissutigalugu sulisunut inissiamit anisinneqartoq inissiamik allamik innersuunneqarsinnaajunnaassaaq.

  § 5.  Inissianik § 3, imm. 1-imi taaneqartunik innersuussinermi inoqutigiinni inuit amerlassusaannit inimik ataatsimik amerlanerusunik innersuussisoqarsinnaavoq, taammattorli takuuk imm. 2.

  Imm. 2.  Inissianik § 3, imm. 1-imi nr. 4-mi 7-imilu taaneqartunik piniarnermi taamaallaat inissiat inoqutigiinni inuit amerlassusaannit ataasiinnarmik amerlanerusunik initallit innersuunneqarsinnaapput, utaqqinerup sivisussusissaa inissiamik inoqutigiinni inuit amerlaqataannik initalimmik utaqqinermit qaammatit pingasut sinnerlugit sivisunerussangatinneqanngippat.

  Imm. 3.  Sulisunut, takuuk § 4, imm. 1, nr. 2 - 4, imm. 3 aamma imm. 5, inissiat amerlanerpaamik tallimanik initallit piniarneqarsinnaapput, sulisoq inoqutigiinni inuit amerlassusaat naapertorlugu inissiamik anginerusumik innersuunneqartussaagaluarpalluunniit.

  Imm. 4. Najukkami inissianik attartortitsinermi ajornakusoortitsisoqartillugu inoqutigiinni inuit amerlassusaat ataatsimik sinnerlugu initalimmik inissiamik qaqutigorluinnaq tunniussisoqarsinnaavoq.

  Imm. 5.  Imm. 1-imi 2-milu aalajangersakkat inissianik § 3-mi imm. 2, nr. 2-mi aamma § 4-mi, imm. 1, nr. 1-imi ilaatinneqartunik innersuussinermi atuutinngillat.

  § 6.  Kommunalbestyrelsip isumaginninnermi ineqartitsinermut siunertanut innersuussisinnaatitaanini atorpagu, piffissaq inissiap kommunimit atorneqarsinnaalerfia aallarnerfigalugu aamma attartortitsilernissap tungaanut kommunip ineqarnermut akiliutit inissiamullu atatillugu aningaasartuutit allat akilissavai, soorluttaaq aamma kommunalbestyrelsi imm. 2-4 naapertorlugit annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqusiisussaasoq.

  Imm. 2.  Annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqutit attartortup ineqarnermut inissiamullu atatillugu aningaasartuutinik allanik, tassunga ilanngullugit iluarsaassinermut aningaasartuutit, akiliinngitsoornerani attartortitsisup annaasaqaatigisinnaasaanut tunniunneqartarput. Annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqutit attartornerup atorunnaarsinneqarnerani taamaatinneqarneraniluunniit attartortitsisup annaasaqaatai paasineqarsimatillugit aatsaat atuutilersinneqarsinnaapput, attartugaq qimallugu allamut nuuttoqarsimanera taamaattoqannginneraluunniit apeqqutaatinnagu.

  Imm. 3.  Annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqutit attartulernermit ukiumut ataatsimut piffissaqarluni atuuttarput. Annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqutit qaammatini aqqaneq-marlunni ineqarnermut akiliutinut naapertuuttumik angissuseqassapput, taamaattorli annerpaamik 60.000 kr.-iussallutik.

  Imm. 4.  Annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqutit attartulernermit ukioq ataaseq qaangiuttoq atuutilersinneqarsimanngippata taakku atorunnaassapput, tamatumalu kingorna attartortup ineqarnermut inissiamullu atatillugu aningaasartuutinik allanik, tassunga ilanngullugit iluarsaassinermut aningaasartuutit, akiliinngitsoornerani attartortitsisumut piumasaqaataasinnaasut qularnaveeqqutikkut naammassineqarsinnaanngillat.

  § 7. Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit inissiaataasa ilaanni attartortut attartortitsisumut piginneqatigiilluni pigisassatulluunniit inissiaminnik tigusiniarlutik allakkatigut kissaateqarpata, attartortitsisup attartortoq piginneqatigiilluni pigisassatulluunniit inissiaatitaarusunngitsoq inissiap taamaaqataanik neqeroorfigissavaa, takuuk § 3, imm. 1, nr. 2.

  Imm. 2.  Imm. 1 naapertorlugu inissiap taamaaqataanik neqeroorfiginnittussaatitaaneq taamaallaat atuuppoq, attartortup attartornermut isumaqatigiissut malissimappagu, aammalu attartortup inissiamik neqeroorfigineqarnissaminut piumasaqaatinik allanik naammassinnissimappat. Attartortitsisup pissutsit pingaaruteqanngitsut imaluunniit attartortumit isumannaarneqareersut tunngavilersuutigisinnaanngilai.

  Imm. 3.  Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit inissiaataanni attartortut inigisaminnik piginneqatigiilluni inissiaatitut tiguserusuttut piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffiliorsimappata Naalakkersuisut §§ 3 aamma 45 sanioqqussinnaavaat, inissiap piginnittaata piginneqatigiilluni inissiaatillit peqatigiiffiannut inissiamik tigusinissamut allakkatigut neqe-roorfiginninneranit qaammatit qulingiluat iluini.¿

2.       § 10, imm. 2 ima oqaasertalerneqassaaq:

  ¿Imm. 2.  Ukiumi tullermi najugaqatigiiffinnut ataasiakkaanut ingerlatsinermut missingersuutit attartortitsisumit suliarineqarsimasut akuersissutigineqarsimasullu tunngavigalugit ineqarnermut akiliutit ukiumoortumik aalajangersarneqartassapput. Piumasaqaatit imm. 1-imi taaneqartut naammassinissaannut pisariaqartumik attartornermut akiliutit qaffanneqarsinnaapput qaammatit pingasut sioqqullugit attartortunut pineqartunut allakkatigut ilimasaarutigineratigut. Ilimasaarut qaffaanerup naatsorsorneqarneranik, qaffaanermut pissutaasumik aamma qaffaanerup annertussusianik qaammammut koruuninngorlugit taallugit paasissutissanik imaqanngippat ilimasaarineq atuutissanngilaq. Attartornermut akiliutit apparneri ilimasaaruteqaqqaangitsumik pisinnaapput.¿

3.              § 11, imm. 1. ima oqaasertaqassaaq:

  ¿Illuutip sananeqarnermini akianut ilaapput sananeqarnerani aningaasartuutit tamarmik tassu-nga ilaallutik pilersaarusiornera, nakkutilliineq sanaartorfissagissaanerlu. Illup sananeqarnermini akia kvadratmeterimut minnerpaamik 7.000 kr.-eqarpoq. Aningaasaliissutinit iluanaarutit naatsorsorneqarneranni illup sananeqarnerani kvadratmeterimut annerpaamik 15.000 kr.-eqarnera atorneqartarpoq sananeqarnerani aningaasartuutiviit qaffasinnerugaluarpataluunniit.

4.       § 13, imm. 5 ima oqaasertaqassaaq:

  ¿Imm. 5.  Attartortitsisoq akit qaffannerisa, akiliutit qaffannerisa assigisaasalu kingunerisaannik imaluunniit attartortitsisoq illuutiminik attartorneqartumilluunniit pitsanngorsaasimaguni ine-qarnermut akiliutit qaffanneqarnissaannik piumasaqaateqarsinnaatitaavoq. Piumasaqaat illuutigisami attartortunut tamanut qaammatinik pingasunik siumut ilimasaaruteqarluni saqqummiunneqassaaq. Ilimasaarut qaffaanerup naatsorsorneqarneranik, qaffaanermut pissutaasumik aamma qaffaanerup annertussusianik qaammammut koruuninngorlugit taallugit paasissutissanik imaqanngippat ilimasaarineq atuutissanngilaq.¿

5.       § 17 ima oqaasertaqassaaq:

  ¿§ 17.  Attartornissaq isumaqatigiissutigineqartinnagu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu illuutaanni attartortittakkani inissianik attartortussat attartortitsisumut qularnaveeqqusiissutit qaammatinut pingasunut ineqarnermut akiliutitut annertussusillit akiliutigissavaat. Attartortup attartornerup isumaqatigiissutigineqarnerani qularnaveeqqusiissutit aningaasanngorlugit akiliutigisinnaanngikkunigit attartortup taakku qaammatikkuutaartumik akiligassanut angeqqatigiiaanut aqqaneq marlunnut agguarlugit akilersorsinnaavai.

  Imm. 2.  Imm. 1 naapertorlugu akilersuinissamik isumaqatigiissuteqarnermi attartortoq 500 kr.-inik saniatigullu qaammatit tamaasa 50 kr.-inik akilersuinermut ilaasut akileqquneqartassapput. Piumasaqarnermut akiliutitut attartortitsisup 50 kr.-it akiitsorineqartullu 1.000 kr.-it sinneraa-ngatigit 2 %-iinik akileeqqusissutigisinnaavai. Akiligassat kr.-inut ilivitsunut qaninnernut ammut iluarsineqassapput.

  Imm. 3.  Akilersuinissamik aaqqissuussineq attartortumit malinneqanngippat, tamanna attartornermut isumaqatigiissummik naammassinninnginnertut isigineqassaaq ineqarnermut akiliutit piffissaq eqqorlugu akilerneqannginnerattut naatsorsuullugu, tak. § 18, imm. 1.

  Imm. 4.  Attartortitsisup inissiamik qimatsilluni nuuttoqarneranut atatillugu qularnaveeqqusiissutit attartortup attartornermut isumaqatigiissut naapertorlugu pisussaaffiisa matussuserneqarnerannut atorsinnaavai, taamatuttaaq attartortup iluarsaassinermut aningaasartuutinik akileeqataassutissaanut, tak. § 58.

  Imm. 5.  Qularnaveeqqusiissutit pillugit maleruagassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqassapput.¿

6.       § 39, imm. 3-mi ¿§ 4, imm. 1, nr. 2" ¿§ 3, imm. 1, nr. 3"-nngortinneqassaaq

7.       § 39-p kingorna ilanngunneqassaaq:

  ¿§ 39a.  Attartortut allamut nuunnissamik kissaateqarlutik utaqqisut allattorsimaffianniittut iluminni nuunnissamik isumaqatigiissuteqarpata tamanna allamut nuunnissamik kissaateqartut utaqqisut allattorsimaffianni qanorluunniit inissisimaneq apeqqutaatinnagu pisinnaavoq. Piumasaqaataavoq attartortut inigisaminnik paarlaannissamik kissaateqartut attartornermik isumaqatigissummik naammassinnissimanissaat.

  Imm. 2.  Inigisamik paarlaannissamik akuerineqarnissamut piumasaqaataavoq inissianut paarlaannermi ilaatinneqartunut inissianik attartortarneq pillugu peqqussut qaqugukkulluunniit atuuttoq naapertorlugu attartornermik isumaqatigiissusiortoqarnissaa, tassunga ilanngullugu qularnaveeqqusiissutinik akiliineq.

  Imm. 3.  Inigisamik paarlaannermut atatillugu inissiat paarlaannermi ilaatinneqartut nalinginnaasumik iluarsaanneqassapput nalinginnaasumilluunniit iluarsaanneqarsimasutut isikkoqassallutik. Taamaattorli attartortut allakkatigut nalunaarutigisinnaavaat nuunnerminnut atatillugu attartukkamik nutaap namminneq iluarsaannissaa kissaatigalugu. Taamaattumik inissiat taakku nuunnerup nalaani pissusissaattut iluarsaanneqarsimasutut isigineqassapput §§ 57 aamma 58-imut naleqqiullugu.

  Imm. 4.  Attartortup attartukkamini nutaami nuunnerminut atatillugu nammineq nalinginnaasumik iluarsaassinissani kissaataa attartortitsisup itigartissinnaavaa attartukkap nalinginnaasumik iluarsaanneqarneranit kingullermit qaammatit tallimat sinnerlugit ingerlareersimappata.

  Imm. 5.  Nalinginnaasumik iluarsaassinissap nalaani inissiat inoqannginneri pissutigalugit inissiat paarlaannermut ilaatinneqartut imm. 3 naapertorlugu nalinginnaasumik iluarsaanneqarnerannut atatillugu aningaasartuutaanerusoqarpat, taakku attartortumit inigisaminik qimatsisumit akilerneqassapput.¿

8.       § 43, imm. 2-mi ¿§ 4, imm. 1, nr. 3" ¿§ 3, imm. 1, nr. 4"-nngortinneqassaaq.

9.       § 43, imm. 3-mi ¿§ 4, imm. 1, nr. 4" ¿§ 3, imm. 1, nr. 5"-inngortinneqassaaq.

10.      § 48, imm. 1-imi ¿§ 4, imm. 1, nr. 1" ¿§ 3, imm. 1, nr. 1"-inngortinneqassaaq.

11.      § 60-ip kingorna kapitali nutaaq ilanngunneqassaaq:

¿Kapitali 10a.

                Nakkutilliineq

  § 60a.  Namminersornerullutik Oqartussat kommuniluunniit avataaneersumik sanaartornermik aqutsisoqarpata Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilluunniit inatsisartut peqqussutaat manna kiisalu peqqussut naapertorlugu aalajangersakkat malillugit sanaartornermik aqutsisup sulinini ingerlanneraa nakkutigissavaat tamannalu pillugu ukiumoortumik nalunaaruteqartassallutik.

  Imm. 2.  Kommune inissiaatiminik nammineq aqutsiguni inatsisartut peqqussutaat manna peqqussullu naapertorlugu aalajangersakkat malillugit tamanna ingerlatissavaa.

  Imm. 3.  Inissiaatillip nakkutilliisussaatitaanini naammassiniarlugu inissianik aqutsisup kukkunersiuisua inissianik aqutsisup inatsisartut peqqussutaat manna peqqussullu naapertorlugu aalajangersakkat malillugit suliaminik ingerlatsinera pillugu nalunaaruteqartissinnaavaa.

  Imm. 4.  Kommune inissiaatiminik nammineq aqutsisoq inissianik aqutsinerup inatsisartut peqqussutaat manna peqqussullu naapertorlugu aalajangersakkat malillugit ingerlatsineq pillugu nammineq kukkunersiuisuni nalunaaruteqartissinnaavaa.

  Imm. 5.  Inissiaatilik tunngavissaqanngitsumik kinguarsaanani imm. 1, 3 imaluunniit 4-mi nalunaarummik taaneqartumik ukiut tamaasa Naalakkersuisunut nassiussisassaaq.¿

  Imm. 6.  Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataannik attartortittakkanik najugaqatigiiffinnillu, taakkununnga ilanngullugit inissiaatillip aqutsisulluunniit aningaasaliissutinik ingerlatsineranik, missingersuusiorneranik, naatsorsuusiorneranik kukkunersiuineranillu nakkutilliinermut Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.¿

12.      § 61, imm. 3-mi ¿imm. 4" ¿imm. 2"-nngortinneqassaaq.

13.      § 62, imm. 1-imi ¿§§ 57-60" ¿§§ 57, 58 aamma 60, imm. 1 aamma 2"-nngortinneqassaaq.

§ 2.

Peqqussut 1. juni 2003-mi ullormit tassannga atuutilersumik atuutilerpoq.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2003.

Hans Enoksen      /            Mikael Petersen             

Peqqussutissatut siunnersuummut nassuiaatit

Nassuiaatit nalinginnaasut

Peqqussutissatut siunnersuutip makkua imarai: Peqqussutip sunut atornissaata ersarissarneri pisariaqartut, inuttut atugarisat tunngavigalugit inissanik tunniussisarnermi malittarisassat allanngortinneri, aningaasalersuinermit pissarsiat annerpaaffissalerneqarnerat, akiliigallassutitut attartukkat pillugit malittarisassat allanngornerat kiisalu inissiaatillit inissianillu aqutsisut nakkutigineqarnerat pillugu malittarisassat nutaat.

Ilaanneeriarluni nalornissutigineqartarsimavoq inatsisartut peqqussutaat sunut atorneqassanersoq. Soorlu arlallit kukkullutik isumaqartarsimapput inatsisartut peqqussutaat aamma atuuttoq ingerlatseqatigiiffiit imaluunniit suliffeqarfiit akornanni attartortitsinernut. Taamaattoqanngilarli. Inatsisartut peqqussutaanni taamaallaat pineqarput inuit attartortuusut.

Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortittakkani inissat tunniunneqartarneranni malittarisassaq pingaarneq tassaavoq inissat inoqanngitsut tunniunneqartassasut inissarsiortunut utaqqisuni allassimasunut. Tamatumani pineqanngitsut ilagaat inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik tunniussineq, tassa kommunalbestyrelsi pisinnaatitaammat inissiat atorneqanngitsut ilaat inuttut atugarisat tunngavigalugit inissiinissaq tunngavigalugu tunniussinnaallugit.

Inuttut atugarisat tunngavigalugit kommunalbestyrelsip inissamik tunniussisinnaaneranut tun-ngavituaavoq inissarsiortut allassimaffiat saneqqussinnaallugu kommunalbestyrelsip takusinnaappagu ilaqutariit inissaaruttut. Inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik tunineqarsinnaanerup illuatungituaraa pineqartoq utaqqisunut allatsissasoq ukiualuillu utaqqeqqaarluni inissarsisinnaalissalluni.

Inuttut atugarisat tunngavigalugit kommunalbestyrelsi inummut ilaqutariinnulluunniit inunnik isumaginninneq pillugu inatsisit malillugit inunnik isumaginninnikkut pisartagalinnut inissamik tunniussiguni qularnaveeqqusissavaa attartortup attartorneq pillugu isumaqatigiissummik naammassinnissinnaanissaa. Tassalu inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik tunniussinermut aallaaviuvoq attartortup akiliisinnaanissaa, tassami pineqartoq inuttut atugarisamigut aningaasatigut ajornartooqqanngimmat, taamaallaalli oqqiffissaqarani, tassa inissaqarani. Taamaattoqartillugu kommunalbestyrelsip inissamik tunniussisinnaanini atorsinnaavaa inissarsiortut utaqqisuni allassimasut qulaatiinnarlugit.

Attartortup ineqarnermut inigisamilu aningaasartuutinut allanut akiliisannginnerata kinguneranik annaasaqannginnissaa qulakkeerumallugu siunnersuutigineqarpoq kommunalbestyrelsip inuttut atugarisat tunngavigalugit inissamik tunniussinermini ukioq ataaseq annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqusiineq atorsinnaagaa. Qularnaveeqqusiineq taanna taamaallat atorsinnaavoq ineqarnerup atorunnaarsinnerani kinguartinneqarneraniluunniit. Kommunit ataasiakkaat taamatut qularnaveeqqusiinikkut inuttut atugarisat tunngavigalugit inunnik aningaasatigut ajornartuunngikkaluarlutik inissaaleqiinnartunik inissiinermi qularnaveeqqusiinikkut aningaasatigut aarleqqutissaqanngillat.

Ineqarnermut tunngasunik nutarterinerup immikkoortua siulleq ikorfartorumallugu qulakkeerumallugulu ineqarnermut akiliutip akuerineqarsinnaasumik qaffasissuseqarnissaa siunnersuutigineqarpoq kvadratmeterimut akeq iluanaarutissat naatsorsornerannut tunngaviusussaq qaffasinnerpaaffilerneqassasoq. Sanaartorneq annertusivallaarpat illuliornermilu akit qaffarujussuarpata ineqarnermut akiliutit qaffariartornerannik kinguneqassaaq. Taamaalilluni illut assigiit marluk ukiunik ikittunnguanik akunneqarlutik sananeqarsimasut ineqarnermut assigiinngitsorujussuarnik akeqalersinnaapput sananerini aningaasartuutit assigiinnginnerisa kingunerisaanik. Tamanna illuatungilerniarlugu imaluunniit pinngitsoortikkumallugu kvadratmeterimut aki iluanaarutissamik naatsorsuinermi ilanngunneqartussaq qaffasinnerpaaffissalerneqarpoq.

Siunnersuutigineqarportaaq illuutinik piginnittup aqutsisuatalu nakkutigineqarnissaat pillugu malittarisassiortoqassasoq. Illuutinik piginnittoq aningaasaliissutigisimasaminiit ukiumoortumik iluanaaruteqartartoq pisussaavoq nakkutigissallugu illuutit ingerlanneqarlutillu attartortinneqassasut malittarisassat tamatumani atuuttut naapertorlugit.

Inatsisartut 2002-mi Ukiaanerani ataatsimiinneranni saqqummiussinermut atatillugu peqqussutissatut siunnersuut KANUKOKA-mut, SIK-mut, Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmut, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut kiisalu A/S Inissiaatileqatigiiffik INI-mut isummerfigeqqusissutigineqarsimavoq (tusarniaatigineqarsimavoq). Aammattaaq peqqussutissatut siunnersuut KANUKOKA-mut, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut, Aqutsinermut Pisortaqarfimmut Isumaqatiginninniartarfimmullu isummerfigeqqusissutigeqqinneqarsimavoq. Aammattaaq siunnersuut inatsisilerinermi teknikikkut misissuataarneqarsimavoq. Tamakku kingorna oqaaseqaatit naleqquttut tunuliaqutaralugit siunnersuut iluarsaanneqarsimavoq.

Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornikkut kingunissai.

Peqqussutissatut siunnersuut allaffissornikkut arlalinnik kinguneqartussaavoq. Tassalu ilimagisariaqarpoq inuttut atukkat tunngavigalugit inissiinermut tunngatillugu kommuni annertunerusumik suliassinneqassasoq. Naatsorsuutigineqarpoq nakkutilliinissaq pillugu maleruagassat nutaat illuutinik piginnittunut aamma Namminersornerullutik Oqartussanut suliaqarnerulersitsissasut.

Kommunip illuutiminik nammineq aqutsisuusup eqqumaffigissavaa attartortitsisutut aqutsisutullu ingerlatsinermini illuutinik piginnittutut/aqutsisutut imminut nalilertussaagami nalinginnaasumik kommunitut pinnani.

Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunissai.

Naatsorsuutigineqarpoq inuttut atukkat tunngavigalugit inissiisarnermut kommunit akissaajaataat qaffassasut inissat inunnut inuttut atugarisatigut aningaasatigut ajornartoortunut tunniunneqartarnerat peqatigitillugu. Taamaattorli tamatumani pineqarput aningaasartuutit kommunip pinngitsoorani akilertariaqagai, kisiannili siusinnerusukkut najugaqaqatigiiffimmi inuttut atugarisat tunngavigalugit inissiiviusuni attartortut akilertagaralui.

Kommunit Nunattalu Karsiata ilimagisariaqarpaat akiliigallassutit pillugit aqqissuussinerup eqqortinneqannginneranut tunngatillugu annaasaqarnissartik. Pingaaruteqarpoq piginnittut ineqarfinni immikkoortortat ataasiakkaat pinnatik akisussaaffigissammassuk attartortup naafferarlugu akiliigallassutinik aaqqissuussinermik eqqortitsinngitsuussappat.

Naafferarluguli akiligassiissutinik aaqqissuussinermik eqqortitsinnginnermut atatillugu annaasat attartortullu tamatuma kingornatigut inissiamit nuunnerata kingunerisaannik annaasanut akiliutissat ineqarnermut akiliutitigut akileqquneqartassapput.

Illuutinik piginnittup toqqaruniuk kukkunersiuisup nalunaarusiorfigissagaa illuutinik aqutsisup suliassani inatsisartut peqqussutaat aalajangersakkallu tassunga tunngasut naapertorlugit ingerlakkaa, tamatumani aningaasartuutit nammineq akilissavai. Aningaasartuutit taakkua attartortunit akilerneqassanngillat.

Naatsorsuutigisariaqarpoq Nunatta Karsia aningaasartuuteqassasoq nakkutilliinissami suliassanut nutaanut tunngatillugu, tassani pineqarsinnaallutik nakkutilliilluni sumiiffimmut tikeraarnerit imaluunniit kukkunersiuisut nalunaarutaasa naatsorsuutillu pissarsiariniarneri. Aningaasartuutit taakku aningaasaliissutaareersut iluini akilerneqarsinnaanissaat naatsorsuutigineqarpoq.

M²-mut sanaartornermut aki iluanaarutigineqartussatut akileqquneqartoq 15.000 kr.-inik annerpaaffissalerneqarpat Namminersornerullutik Oqartussat taamatullu kommunit iluanaarutissanik annaasaqassapput.

Tabel 1: Namminersornerullutik Oqartussat illuutaat m²-mut 15.000 kr.-it sinnerlugit sanaartornermut akillit.

Kommuni	B-nr.	m²-imut san. akia	Annertussusia	Iluanaarutissat annaasat
1	1321	15.839,00	792,30	9.971,10
9	737	15.593,09	119,90	1.066,67
9	738	15.593,09	90,50	805,12
11	680	16.017,00	537,40	8.198,04
11	691	16.017,00	475,00	7.246,13
11	705	16.017,00	354,80	5.412,47
11	715	16.017,00	417,40	6.367,44
		Katillugit	2.787,30	39.066,96

Tabel 1-imi takuneqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat katillugit arfineq marlunnik attartortittakkanik illuuteqartut ataatsimut 2.787,3 m²-inik angissusilinnik, taakkunani sanaartornermi aki m²-imut 15.000 kr.-nit qaffasinnerulluni. Namminersornerullutik Oqartussat inissianik attartortittakkanik pigisaat tamakkerlutik 510.000 m²-it missarpiaanniillutik. Taamaammat Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataasa 0,6 %-iisa missaat peqqussutissatut siunnersuummit attorneqartussaapput. Iluanaarutissanut annertunerpaaffissaliinerup kingunerisaanik Namminersornerullutik Oqartussat 39.066,96 kr.-t ukiumut annaasalissavaat. Namminersornerullutik Oqartussat ukiumut iluanaarutaat 62,3 mio. kr.-upput. Taamaammat annaasassat 0,06 %-iussapput.

Tabel 2: Kommunit illuutaat m²-imut 15.000 kr.-t sinnerlugit sanaartornerini akillit.

Kommuni	Inituss. tamakk.	Iluan. annaasat kr.-inngorlugit katillugit
Nanortalik	111	4.672,73
Qaqortoq	n/a
Narsaq	1.363	50.523,47
Paamiut	-
Nuuk	7.497	104.179,09
Maniitsoq	-
Sisimiut	9.659	121.283,13
Kangaatsiaq	52	173,94
Aasiaat	n/a
Qasigiannguit	579	4.371,25
Ilulissat	2.441	65.965,39
Qeqertarsuaq	1.520	10.144,36
Uummannaq	1.302	75.042,94
Upernavik	n/a
Qaanaaq	751	22.437,45
Tasiilaq	n/a
Itt.	n/a
Katillugit	25.275	458.793,75

Malugeqqusaq: n/a = Kommuninit nammineerlutik inissiaatiminnik attartortittakkanik aqutsisunit paasissutissanik peqartoqanngilaq.

Tabel 2-mi takuneqarsinnaavoq kommunit ½ mio. kr.-it ataallugit annaasaqassasut kommunit tallimat paasissutissanik pissarsivigineqanngitsut eqqaassanngikkaanni. Erseqqissarneqassaaq iluanaarutissanit annaasat attartortunut taamatut annertussusilinnik ineqarnermut akiliutinut appariaataassammata. Assersuutitut taaneqarsinnaavoq Sisimiuni attartornerit 154-it pineqarmata, taakku ilaat 97-it inissiaallutik marlunnik initallit. Attartornernit taakkunannga 97-init 59-it utoqqarnut inissiaapput.

Tabel 3: M²-imut 15.000 kr.-nit sinnerlugit sanaartornermut aningaasartuuteqarnikkut annaasassanik naatsorsukkat.

Inissiat amerlass.*	San. aki 15.500 kr.	San. aki 16.000 kr.	San. aki 16.500 kr.	San. aki 17.000 kr.	San. aki 17.500 kr.	San. aki 18.000 kr.	San. aki 18.500 kr.	San. aki 19.000 kr.
1	488	975	1.463	1.950	2.438	2.925	3.413	3.900
50	24.375	48.750	73.125	97.500	121.875	146.250	170.625	195.000
100	48.750	97.500	146.250	195.000	243.750	292.500	341.250	390.000
125	60.938	121.875	182.813	243.750	304.688	365.625	426.563	487.500
150	73.125	146.250	219.375	292.500	365.625	438.750	511.875	585.000
175	85.313	170.625	255.938	341.250	426.563	511.875	597.188	682.500
200	97.500	195.000	292.500	390.000	487.500	585.000	682.500	780.000
225	109.688	219.375	329.063	438.750	548.438	658.125	767.813	877.500
250	121.875	243.750	365.625	487.500	609.375	731.250	853.125	975.000

Malugeqqusaq: * Imaassorineqarpoq inissiat tamarmik 65 m²-nik angissuseqartut.

Tabel 3-mi takutinneqarpoq m²-imut sanaartornermi akit assigiinngiiaartillugit annaasat kr.-inngorlugit. Tassa annaasat 243.750 kr.-ussapput, inissiat 125-it 65 m²-iusimassappata, m²-imut 17.000 kr.-inik akilerlugit sanatinneqarsimasut. Tassunga tunngatillugu oqaatigineqassaaq annaasat ineqarnermut akiliutinut akikillisaataassammata taamaammallu 1:1-imik ineqarnermut akiliutinik appartitsissutaassallutik.

Illuutit attartortunit ineqarnermut tapiissutisisartunit inigineqartut pineqassappata ineqarnermut akiliutit annikillisinneqarnerisa kingunerisaannik ineqarnermut tapiissutinut tunngatillugu ileqqaarutaasunik ilanngaaserneqassapput.

Ilaqutariit inersimasut marluk marlunnik qitornallit assersuutigissagaanni inoqutigiit ukiumut 359.500 kr.-inik isertitaqartarlutik akileraarusigassaatitaasunik, taakku 20 %-imik ineqarnermut tapiiffigineqarsinnaatitaassapput. Inigisaat 97 m²-iuvoq, m²-imut 18.000 kr.-ilerlugu sananeqarsimasoq. Ukiumut iluanaarutissanit annaaneqartarput 4.365 kr.-it, taakkunannga ilanngaatigineqassallutik ineqarnermut tapiissutissaagaluarnit ileqqaakkat 4.365 kr.-t 20 %-ii, taamaalippat annaasassat ilanngaasikkat 3.492 kr.-iussallutik. Taakku ilaqutariit qaammammut ineqarnermut akiliutaannik 291 kr.-inik appartitsissutaassapput.

Naatsorsuinerugallartut takutippaat pensionisiallit kisimiittut ineqarnermut tapiissutit allanngortinneqarnerisigut naatsorsuutigineqartumit sakkortunerusumik aningaasaqarnikkut eqqugaassasut. Tamatumunnga pissutaavoq pensionisiallit siusinnerusukkut isertitaminnit %-inngorlugu akiliisarmata ineqarnermut nammineq akiliutissat ilaannit sinnerilu ineqarnermut tapiissutitut pissarsiarisarlugit.

Taamaammat nammineq akiliutissanut ineqarnermut akiliutit qanoq issuserpiaat apeqqutaalluinnassapput. Pensionisiallit maannakkut ineqarnermut akiliutit %-iannik nammineq akiliutissamittut akiliisalissapput sinnerilu ineqarnermut tapiissutitut pissarsiarisalissallugit. Tamatuma kinguneraa pingaartumik pensionisiallit utoqqarnut inissiani nutaani najugaqartut immikkut sakkortunerusumik eqqorneqartalernerat, inissiammi tamakku qaffasissupilorujussuarnik m²-imut akeqartillugit sanaartorneqakkajummata, allaat kr. 18.000-iniit 21.000-inut akeqartillugit soorunalumi ineqarnermut akiliutissat qaffaseqalutik.

Naatsorsuusiaagallartut tunngavigalugit m²-imut sanaartornermut akinik 15.000 kr.-inik iluanaarutissatut akileqquneqartussanik annerpaaffissaliinikkut annaaneqartussatut naatsorsuutigisat ineqarnermut tapiissutinut naatsorsuutigisatut atuinikinnerussutit iluanniitinneqarsinnaassapput.

Siumut akiliutissanut taarsigassarsianut akilerneqarsimanngitsunut, inimik qimatsinermut atatillugu annaasanut, ineqarnermut akiliutissanut kinguaattoorutinut ineqarnermullu akiliutissanik akilersuinnginnerup kingunerisaanik annaasassanut tunngatillugu najugaqaqatigiiffiit ataasiakkaat pissutsinit tamakkuninnga nammatassinneqartussaassapput tamakkulu aallaaviatigut inissiamik piginnittumut iluanaarutissat akiliiffigeqatigiinneranni sunniuteqartussaanngillat. Annaasaqaataajunnartut tassalu isertitassat/akilersugassat piviusunngortinneqanngitsut ukiuni tulliuttuni ineqarnermut akiliutissat akileqquneqarneranut ilanngunneqartassapput.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

                § 1, nr. 1-imut

Inatsisartut peqqussutaanni kapitali 1-imi atorneqarfissaanut inissianillu innersuussisarnermut tunngasuni aalajangersakkani allannguuteqangaatsiarpoq, taamaattumillu Naalakkersuisut naleqquttuusoraat kapitali 1-ip tamarmiutillugu saqqummiunneqarnissaa.

Kapitali 1-imi § 1-imut aalajangersakkamut

Peqqussut Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit namminersortulluunniit inissiaataannut attartortittakkanut inissianullu atorfinitsitsinermut ilaasutut tunniunneqartartunut atuuppoq, peqqussummi aalajangersakkani taakkununnga atuutinnginnissaanik allassimasoqanngippat.

Attartorneq tassaavoq akiliilluni atorneq. Atorniarnerit assigisaallu peqqussummi pineqanngillat. Akiliutit aningaasaanatik allaasinnaapput, ass. sulineq taamaammalu attartortitsisup sulisitsinermigut akiliisitsinermigut peqqussummi aalajangersakkat unioqqutissavai.

¿Illut illullu initai ineqarfissat¿ tassani pineqarpoq inissiat nalinginnaasumik ilisimasavut soorlu quleriiaat, uiguleriiaat, sanileriiaat, ilaqutariinnut ataatsinut illut, illut affarleriit, inissiaaqqat, ineeqqat inillu attartortinneqartartut peqqussummi pineqanngillat. Illunik aasarsiortarfinnik attartorneq peqqussummi pineqanngilaq, illu aasarsiortarfik attartortup najugarivinngippagu ulloq unnuarlu najugaralugu.

Illunik illullu initaanik atuinerit atuisumut akillit tamarmik attartornertut taasariaqanngillat. Taamaalilluni piginneqatigiilluni inissiat pigisatullu inissiat kiisalu najugaqaqatigiiffiit assigiin-ngitsut atuisunit pigineqartut attartornertut isigineqanngillat. Inissialli taamaattut piginnittumit pisinnaatitaasumilluunniit attartortinneqarpata attartorneq tamanna peqqussutip atuuffianiissaaq.

Aalajangersakkami erseqqissarneqarportaaq peqqussut atuutinngitsoq inigitinneqarallartunut inigitinneqartunulluunniit allanut, inissiinermi akiliisitsinissaq piumasarineqaraluarpalluunniit.

Aammattaaq unnuisarfimmiinnerit, akunnittarfimmiinnerit, sømandshjemmimiinnerit, illuni unnuisarfimmiinnerit, ineqarfimmiinnerit assigisaallu peqqussutip atuuffianiinngillat.

Assersuutigalugu peqqussut atuutinngilaq atorfillit utaqqiisaa inissinneqarallarnerannut (vakant), tassa atorfilittut inissinneqarnissartik utaqqillugu. Peqqussut atuutinngilartaaq assersuutigalugu peqqinnissaqarfiup taartaagallartunik inissiinerani imaluunniit sivikitsumik atorfeqartitsinerani.

Taamaattorli piumasaavoq inissiaq assersuutigalugu inissiigallarnermut atugaasoq inissianit attartortittakkanit peerneqarsimassasoq inissiigallarfissatut aalajangigaalluni. Tamanna soorlu atuuppoq pineqarpat inissaq suliffeqarfimmut illutaanulluunniit allanut atasoq, tassa inissiaq sulisunut suliffeqarfimmi tassungaluunniit atasunut atorneqarpat.

Attartornerit akuleriit attartornermik isumaqatigiissumi ataatsimi ininik najugaqarfissatut allatulluunniit ass. inuussutissarsiornermut attartortitsineq peqqussutip atuuffianiippoq najugaqarfissamillu attartornertut isigineqarluni. Inuussutissarsiornermuinnarli attartorneq peqqussutip atuuffianiinngilaq.

Peqqussutip atuuffianiinngillat attartornerit inatsisikkut immikkut ittukkut malittarisassaqartinneqartut. Matumani eqqarsaatigineqarpoq ass. atorfimmut atatillugu inissiat aalajangersimanerusut najugaqarfigineqarnissaannik pisussaaffeqarfiusut, takuuk Nalunaerutit C, 5-1-9. Paaqqinniffimmiinneq, ass. utoqqaat illuanni assigisaanniluunniit isumaginninneq pillugu inatsit naapertorlugu sanaajusuni, peqqussutip atuuffianiinngilaq.

Naalakkersuisut inissianit attartortittakkanit inissianik immikkoortitsisinnaapput. Inissiat taakku taamaalillutik attartortarneq pillugu peqqussummi malittarisassanik malinniffiussanngillat. Naalakkersuisut inissianut taakkununnga innersuussisinnaatitaapput kikkunnullu innersuussinissamik qanorlu piumasaqaateqarnissamik aalajangiisuussallutik.

Namminersornerullutik Oqartussat kommuniluunniit inissianit attartortittakkanit inissiamik inissianilluunniit arlalinnik  inniminniisinnaapput, taakku immikkut siunertanut atorneqarnissaat siunertaralugu, ass. inissiat aalajangersimasumut atugassat pisortanullu inissiat. Aamattaaq Namminersornerullutik Oqartussat kommuniluunniit inuussutissarsiornermut atorfeqarnermiluunniit nuttarsinnaanermut inissianik inniminniisinnaapput. Tamanna ass. suliffeqarfiit aallarterlaat ikiorniarlugit, sulisut immikkut piginnaanillit kajungilersinniarlugit imaluunniit isumaginninnermi suliffeqarnermilu ataatsimut politikeqarnermi suliniutitut pisinnaavoq.

Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq peqqussut taamaallaat atuuttoq attartornernut attartortoq inuttut namminiusutut attartortuuppat. Taamaalilluni attartortoq inatsisit malillugit attartortuuppat aalajangersimasumik inuttaqarani attartornermut peqqussut atuutinngilaq.

Assersuutigalugu inuk aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffimmut attartortitsisuuppat peqqussut atuutinngilaq, kisianni aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffik atorfilillu attartortitsigallartuuppata peqqussut atuutissaaq.

Kapitali 1-imi § 2-mut aalajangersakkamut

Aalajangersakkap kingunerissavaa Namminersornerullutik Oqartussat inissianut assigiinngitsunut soorlu ilaqutariinnut arlalinnut illunut, ilaqutariinnut ataatsinut illunut, pisortat inissiaataannut attartortittakkanut, namminersortut attartortitsisarnerannut, attartornermi isumaqatigiissusiortarnissaat. Attartornermik isumaqatigiissutit kalaallisut danskisullu naqinneqarsimassapput, oqaatsit taakku marluk atorneqarnissaat atuutilersitsinissamut piumasaqaataammat.

Kapitali 1, § 3-mi aalajangersakkamut

Inissiat inoqanngitsut qanoq tulleriiaarneqarlutik innersuunneqartarnissaat aalajangersakkami pineqarpoq. Inissarsiortut utaqqisut allattorsimaffianni nalinginnaasumi allatsissimasut saniatigut Namminersornerullutik Oqartussat kommunilluunniit illuutaanni inissiat ineqanngitsut siunertanut ersarissumik taaneqarsimasunut arlalinnut innersuussutigineqassapput. Inissiat attartortittakkat piginneqatigiilluni inissianngortinneqarneranni attartortitsisup piginneqatigiilluni inissiaatillit peqatigiiffiat pisinnaatissinnaavaa inissiap inoqanngitsup inummut peqatigiiffimmi utaqqisutut allassimasumut innersuussinissaanut.

Inissiat sulisunut inissiatut atorneqartut inoqannginnerini taamatuttaaq sulisunut inissiatut innersuussutigineqassapput tamatumunnga pisariaqartitsisoqartinnagu.

Aalajangersakkap kingunerissavaa Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataanni attartortittakkani sulisunut inissianik atuinissamut ininik Naalakkersuisut tunniussisinnaanerat. Namminersornerullutik Oqartussat inissiaataasa allaffissornikkut aqunneqarnerannut aningaasartuutit attartortunut akiligassanngortinneqannginnissaat qularnaarniarlugu aningaasartuutit taakku matussuserneqarnissaannut suliffeqarfiit akileeqquneqarsinnaapput.

Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni inissarsiortut attartortitsup utaqqisunut allattorsimaffiutaanut allatsissapput. Inissiat utaqqisut allattorsimaffianni piffissakkuutaartumik tulleriiaarneqarlutik allassimanerat malillugu innersuussutigineqartassapput. Aalaja-ngersakkami utaqqisut allattorsimaffiannik aqutsisoq akileeqqusisussaatinneqarpoq. Akiliut ima aalajangersarneqartariaqarpoq utaqqisut allattorsimaffiata aqunneqarnerani aningaasartuutaasariaqartut matussusersinnaanngorlugit. Utaqqisut allattorsimaffiannut allatsinnermut atatillugu kiisalu ukiumoortumik uppernarsaaqqinnermut atatillugu akileeqqusisoqartassaaq.

Kapitali 1, § 4-mi aalajangersakkamut

Aalajangersakkami pineqarpoq sulisunut inissiat qanoq innersuunneqartarnissaat inissiamillu innersuunneqartumik akuersiumannginnerup suna kingunerissaneraa. Namminersornerullutik Oqartussat sulisunut inissiaatai immikkoortunut sisamanut agguataarsimapput. Namminersornerullutik Oqartussat Naalakkersuisunut kiisalu Naalakkersuisoqarfinni ataasiakkaani pisortaqarfinnut pisortanut inissianik innersuussinissamut inniminniisinnaapput.

Aammattaaq aalajangersakkami takuneqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussani sulisunut allanut inissianik innersuussinnginnermi pisortanut inissiat, tassa immikkoortortaqarfimmi pisortanut, allaffiit pisortaannut assigisaannullu inissiat innersuunneqartassasut. Aalaja-ngersakkami aammattaaq takuneqarsinnaavoq siulliussisinnaatitaaneq taanna taamaallaat Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfianni pisortanut atuuttoq.

Namminersornerullutik Oqartussat sullissiveqarfiutaanni pisortat assigisaalluunniit taamaalillutik siulliussisinnaatitaanermut tamatumunnga ilaanngillat kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat sullissiveqarfiutaannut suliffeqarfiutaannullu, taakkununnga ilanngullugit Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutai inissiaatillit, inissianik innersuussisarnermut Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

Inunnut Inatsisartut isumagisaanni sullissiveqarfiutaannilu sulisunut inissianik innersuussisarnermut tunngasut Inatsisartut Naalakkersuisullu isumaqatigiissuteqarfigisinnaavaat. Isumaqatigiissummi ass. pineqarsinnaavoq inissianik aalajangersimasunik Inatsisartunut atugassatut immikkoortitsineq.

Kapitali 1, § 5-imi aalajangersakkamut

Aalajangersakkami pineqarpoq inissiap init amerlassusaatigut qanoq angitigisup inissarsiortunut kiisalu sulisunut inissiamik innersuunneqarsinnaasunut innersuunneqartarnissaa. Inissiaq sisamanik initalik tassaavoq pingasunik sinittarfilik, ataatsimik inilik kiisalu perusuersartarfilik/uf-farfilik igaffilillu.

Inunnut nalinginnaasumik utaqqisut allattorsimaffianniittunut, allamut nuunnissamik kissaateqartut allattorsimaffianni imaluunniit paarlaasseqatigiinnissamik kissaateqartut allattorsimaffianni allassimasunut inoqutigiinni inuit amerlassusaat ataatsimik sinnerlugit initalimmik innersuunneqarsinnaapput. Inuit taakku taamatuttaaq sumi inissarsiorusunnerlutik toqqarsinnaavaat.

Tamatuma akerlianik pisortat sulisitsisullu sulisorisaminnut inissiamik innersuunneqarsinnaallutik atorfeqartunut pisussaaffeqarput. Tamatumani inissiamik innersuussineq inissarsiortumit qinnuteqaat tunuliaqutaralugu pineq ajorpoq atorfinitsitsinermili pissutsit naapertorlugit pisarluni.

Sulisumut aalajangersimasumut tunngatillugu sulisitsisup atorfinitsitsinermut atasutut inissiamik innersuussinissaq pisussaaffigaa. Sulilersup soorunami sulilernerminit piffissap sivisoorsuunngitsup qaangiunnerani inissiamik innersuunneqarnissi naatsorsuutigissavaa.

Sulilersup sulialittut peqatigiiffiata ilaasortamik piaarnerpaamik aalajangersimasumik initaarnissaanik taamaaliornikkullu nalinginnaasumik inuulernissaanik soqutiginninnissaa naatsorsuutigisariaqarpoq.

Taamaattumik sulisup inissiamik innersuunneqarsinnaasup piaarnerpaamik sulisunut inissiamik qularnaariffigineqarnissaa ilungersuutigineqarpoq. Sulisut inissiap innersuunneqartup naatsorsuutigisaminnut naleqqutinnginneranik isumaqartut allamut nuunnissamik kissaateqartutut inigisamilluunniit paarlaannissamik kissaateqartutut allatsinnissamik imaluunniit inissianik niuernermi neqeroorutigineqartunik periarfissamik atuisinnaapput.

Paasissallugu pingaaruteqarpoq pingaartumik Nuummi inissaaleqinerup Namminersornerullutik Oqartussat sulisitsisutut pingaartumik inissianik anginerusunik, tassa sisamanik tallimanillu initalinnik pissarsiniarneranni ajornartorsiuteqartimmagit. Nuummi inissiat ilusaat imaapput inissiaq tallimanik initalik ataasiugaangat, taava sisamanik initallit pingasuusarlutik pingasunillu initallit sisamaasarlutik. Taamaalilluni inissianut tallimanik initalinnut utaqqisut allattorsimaffianniittut sisamanik initalimmut il.il. innersuunneqarsinnaanerat pissutigalugu init amerlassusaat inoqutigiinni inuit amerlassusaannut naapertuutissappata sulisunut inissiamik innersuunneqarsinnaasunut ataavartumik najugassaminnut sukkanerusumik innersuunneqarsinnaalissapput.

Kapitali 1, § 6-imi aalajangersakkamut

Aalajangersakkap nassataraa kommunip isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartunut inissiamik innersuussisinnaatitaanerminik atuisup qularnaassammagu kommunip taamaaliornermigut najugaqatigiiffik aningaasaqarnikkut ajornartorsiorsinnaalertinnginnissaa. Ajornartorsiorsinnaalersitsinaveersaarneq tamanna kommunip annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqusiineratigut pissaaq.

Pisuni utaqqisut allattorsimaffiat qaangerniaannarlugu kommunip isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartunut inissiamik innersuussisinnaanerminik atuiffiini ajornartorsiut mikisuararsuuvoq, tassami naatsorsuutigisariaqarmat kommunip annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqusiissutaa najugaqatigiiffimmit atuutilersinneqassanngitsoq, isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartunut inissiamik innersuunneqartoq inissiamut atasunik aningaasartuutinik matussusiinissaminut aningaasaqarnermigut naammattumik peqarnissaa pissutigalugu. Isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartunut inissiamik innersuussisarnermi aallaaviusoq tassaavoq attartortup aningaasaqarnermini ajornartorsiunnginnini pissutigalugu akiliisinnaanissaa inissaqanngiinnarnissaalu, tassa inissaaleqisuunissaa.

Pisuni kommunip inummut inissaaleqiinnarani aamma aningaasaqarnikkut ajornartorsiortumut inissiamik innersuussiffiini kommunip naatsorsuutigisariaqarpaa annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqusiissummi najugaqatigiiffimmit atulersinneqarnissaa, tassami inissarsiortup inissiamut atasutut aningaasartuutit akilernissaannut naammattumik aningaasaqasanngimmat.

Annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqutit taamaallaat attartornerup atorunnaarsinneqarneranut kinguartinneqarneranulluunniit atatillugu annaasaqarnermut atatillugu atulersinneqarsinnaapput. Qularnaveeqqutit ukiumik ataatsimik sivisussuseqartussatut killilikkat taamatuttaaq qaammatini aqqaneq-marlunni ineqarnermut akiliutit amerlaqataannut killeqarput, taamaattorli annerpaamik 60.000 kr.-iussallutik. Eqqaamassallugu pingaaruteqarpoq kommunit taama ittumik qularna-veeqqusiinerminni inunnut inissaaleqiinnartunut taamaammallu aningaasaqarnikkut ajornartorsiuteqartuunngitsunut isumaginninnikkut ajornartorsiuteqartunut inissiamik innersuussinerminnut atatillugu aningaasaqarnikkut annaasaqarsinnaalernavianngimmata.

Attartorneq 1. juli 2003-mi atulersimappat annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqutit ullormit tassannga ukioq ataaseq atuutissapput. Annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqutit 30. juni 2004-mi atuutilersinneqarsimanngikkunik ingerlaannartumik atorunnaassapput.

Attartortup ineqarnerminut akiliisarsimannginnera pissutigalugu qularnaveeqqutit ass. 1. april 2004-mi atuutilersinneqarsimappata qanoq annaasaqarsimatigineq suli qulakkeerneqarsimassanngilaq. Attartortitsisup attartorunnaarsitsinerata kingorna imaassinnaavoq annaasat 1. november 2004-mi aatsaat naatsorsorneqarsinnaasut. Piviusoq tassaavoq attartorneq taamaatinneqarsimasariaqartoq atorunnaarsinneqarsimalluniluunniit, kiisalu annaasaqarsinnaanermut qularnaveeqqutit atuutilersinneqannginnerini annaasaqarsimaneq qulakkeerneqarsimassalluni. Tamatumani annaasat atuutilersinneqarsimatinnagit qularnaveeqqutit 30. juni 2004-mi atorunnaassapput. Ullup killigitinneqartup qaangiutinnginnerani piumasarineqartup naatsorsorneqarsimanissaa naammanngilaq. Ullup killigitinneqartup qaangiutinnginnerani annaasat qulakkeerneqarsimasariaqarput.

Kapitali 1, § 7-imi aalajangersakkamut

Aalajangersakkap kinguneraa attartortup inigisaminik piginneqatigiilluni inissiatut namminerluunniit pigisatut tigusiumanngitsup inissiamik taamaaqataanik innersuunneqartussaatitaanera. Inissiaq malittarisassat atuuttut naapertorlugit angissutsimigut ilutsimigullu naammattuussaaq kiisalu inissiamut qimatamut aningaasartuutit sapinngisamik taamaaqataannik akeqassalluni.

Aalaajangersakkap nassataraa attartortut attartukkaminnik piginneqatigiilluni inissiaatitut tigusinissaq siunertaralugu piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffiliorsimatillugit Naalakkersuisut peqqussummi matumani aalajangersakkat ilaannik uniuisinnaanerat.

Uniuisinnaaneq taamaallaat inissiap piginnittaata piginneqatigiilluni inissiaatillit peqatigiiffiannut inissiamik tigusinissamik allakkatigut neqeroorfiginninneranit qaammatit qulingiluat ingerlaneranni atorsinnaavoq. Isumaqatigiinniarnerit allanngortitsinerilluunniit piffissami tassani naammassineqanngippata Naalakkersuisut peqqussummik matumannga uniuisinnaatitaanerat atorunnaassaaq.

§ 1, nr. 2-mut

Aalajangersakkap nutaatut nassataraa ineqarnermut akiliutit allanngornissaanik ilimasaarutit ineqarnermut akiliutit allanngornissaannut pissutaasunik angissusaannillu paasissutissartaqan-ngitsut atuuttannginnissaat.

§ 1, nr. 3-mut

Aalajangersakkap nutaatut nassataraa illuutip sananeqarneranut kvadrameterimut aningaasartuutit aningaasaliissutinit iluanaarutit naatsorsorneqarnissaannut angissusiliineq. Taamatuttaaq kvadratmeterimut minnerpaaffiliisoqarpoq, tassa 7.000 kr.-inut. Ineqarnermut akiliutinik iluarsaanerup tamarmiusup ilaatut pingaaruteqarpoq qularnaassallugu inissialiat nutaannginnerusut nutaanerusullu akornanni ineqarnermut akiliutit assigiinngippallaannginnissaat.

§ 1, nr. 4-mut

Aalajangersakkap nutaatut nassataraa ineqarnermut akiliutit allanngornissaanik ilimasaarutit ineqarnermut akiliutit allanngornissaannut pissutaasunik angissusaannillu paasissutissartaqan-ngitsut atuuttannginnissaat.

§ 1, nr. 5-imut

Aalajangersakkap nassataraa inissianik aqutsisup taarsigassarsinermut uppernarsaasiornermut akileeqqusisinnaanera kiisalu akileeqqusinerup matussutissaanut qaammatikkuutaartumik aki-leeqqusisinnaanera. Aammattaaq aqutsisoq akiliinngitsoortoqartillugu nukingisaarummik allagaqarnermut akileeqqusisinnaavoq.

Tamatumani siunertarineqarpoq aqutsinerup ersarissuullunilu paasiuminartuunissaa. Tamatuma ilaatigut nassataraa attartortut piumasaqaamminnut namminneq akiliinissaat.

Inissianik aqutsisoq inissiamik piginnittoq sinnerlugu qularnaveeqqutinik akilersuinissamik aqutsisuuvoq. Qularnaveeqqutit tamarmiusut taamaalillutik najugaqatigiiffimmut tunngatillugu attartulernermi tamakkerlutik ataatsikkut akilerneqarsimasutut isigineqartarput, attartortup pineqartup aningaasat taakku inissiaatilimmit taarsigassarsiarisimagaluarpagilluunniit.

§ 1, nr. 6-imut

Aalajanersagaq § 3 innersuussutigalugu teknikikkut iluarsiineruvoq.

§ 1, nr. 7-imut

Aalajangersakkami attartortut inigisaminnik paarlaassinnaatitaanerat malittarisassiuunneqarpoq. Tamatumani piumasaqaataavoq attartortut inigisaminnik paarlaannissamik kissaateqartut tamarmik immikkut attartornermik isumaqatigiissummik eqqortitsisimanissaat allamullu nuunnissamik kissaateqarlutik allatsisimanissaat.

Inissiamik paarlaattoqarsinnaanissaa anguniarlugu nutaamik attartornermik isumaqatigiissuteqartoqassaaq attartornermillu isumaqatigiissutit nutaanngitsut atorunnaarsinneqassapput. Assersuut: A, L1-imi najugalik B-lu L2-mi najugalik paarlaaterusukkunik, taakku tamarmik attartornermik isumaqatigiissutitik atorunnaarsissavaat isumaqatigiissummillu nutaamik atsiugaqarlutik. Tassa imaappoq A-p L1-imi attartornini taamaatissavaa L2-milu attartulernerminik isumaqatigiissummik atsiugaqarluni. B-p L2-mi attartornini taamaatissavaa L1-imilu attartulernerminik isumaqatigiissummik atsiugaqarluni.

Malugeqquneqarpoq aaqqissuussap tamarmi naammassineqarnissaa tatigalugu taakku marluullutik tamarmik atsiussammata. A-p L1-imi attartulernerminik isumaqatigiissummik atsioreerluni inigisani attartorunnaarpagu tamanna B-p L2-mi attartornermik isumaqatigiissutaata atuunneranut sunniuteqassanngilaq.

§ 1, nr. 8-mut

Aalajanersagaq § 3 innersuussutigalugu teknikikkut iluarsiineruvoq.

§ 1, nr. 9-mut

Aalajanersagaq § 3 innersuussutigalugu teknikikkut iluarsiineruvoq.

§ 1. nr. 10-mut

Aalajanersagaq § 3 innersuussutigalugu teknikikkut iluarsiineruvoq.

§ 1, nr. 11-mut

Aalajangersakkap nassataraa inissiamik piginnittumut avataanit inissiamik aqutsisulersimasumut nakkutilliisussaatitaanermik malittarisassaqalersitsineq.  Namminersornerullutik Oqartussat kommuniluunniit avataanit inissiamik aqutsisulersimagunik nakkutilliisussaatitaanerminnik naammassinnissinnaapput aqutsisup kukkunersiuisua inissiamik aqutsisup sulinerminik inatsisartut peqqussutaat manna peqqussulluunniit naapertorlugu aalajangersakkat malillugit ingerlatsinera pillugu nalunaaruteqartitsinermikkut. Tamatumanili Namminersornerullutik Oqartussat kommuniluunniit avataanit aqutsisup kukkunerinut naammassinninngitsuuinerinulluunniit pinngitsuutinneqarsinnaanngillat.

Inissiamik piginnittup inissiaatiminik nammineq aqutsisup sulinermi inatsisartut peqqussutaat manna peqqussulluunniit naapertorlugu aalajangersakkat malillugit ingerlanneqarnera pillugu kukkunersiuisuminut nalunaarutigitissavaa. Naatsorsuutigineqarpoq aqutsisup naatsorsuusiornerminut atatillugu Naalakkersuisunut tamatuminnga nalunaaruteqartassasoq.

Aammattaaq aalajangersakkap nassataraa nakkutilliineq pillugu, tassunga ilanngullugu paasissutissat nakkutilliinissamut atugassat pillugit Naalakkersuisut ersarinnerusunik malittarisassiorsinnaanerat.

§ 1, nr. 12-imut

Aalajangersagaq imm. 3-usumi imm. 2-mut pinnani 4-mut kukkusumik innersuussinerup iluarsineriinnarpaa.

§ 1, nr. 13-imut

Aalajangersagaq teknikikkut iluarsiinerinnaavoq Inatsisartut Ombudsmandiannit uparuaanerup kingorna.

§ 2-mut

Aalajangersakkap nassataraa peqqussutissatut siunnersuutip ullormit tassannga attartornernut tamanut atuutilerluni 1. juni 2003-mit atuutilernera.