Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg
vedrørende
Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat
Afgivet til lovforslagets 2. behandling
Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut, Formand
Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut, Næstformand
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut
Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne
Udvalget har efter 1. behandlingen under FM2003 gennemgået ovennævnte forslag med bemærkninger.
Høringssvar
Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. KANUKOKA anslår i deres høringssvar, at kommunernes manglende indtægter, som følge af den engangs nettoforskydning der fremkommer af adgangen til "fremrykket" fradrag for udloddet udbytte, vil udgøre 2-3 mio. kr. KANUKOKA forventer, at der efterfølgende laves en samlet opgørelse over dette, og at denne indgår i en senere vurdering af, hvorvidt kommunerne skal kompenseres for dette tab. Skatte- og Afgiftsudvalget forventer, at Landsstyret tager dette til efterretning.
Teknisk gennemgang
Udvalget har i forbindelse med behandling af sagen fået en teknisk gennemgang af lovforslaget af Skattedirektoratet.
Forslagets indhold.
Landsstyret og den danske regering har i juni 2002 indgået en tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, der betyder, at grønlandske selskaber fremover ikke skal betale skat af danske udbytter, som de hjemtager fra deres danske datterselskaber under forudsætning af, at de har ejet mindst 25% af aktiekapitalen i datterselskabet i mindst 1 år.
For at implementere tillægsaftalen foreslås det, at der indføres særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i Landstingslov om indkomstskat, således at selskaber ikke skal medregne de udenlandske datterselskabsudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningen af disse udbytter vil først ske, når moderselskabet udlodder udbytte, og beskatningen vil ske indirekte ved, at det modtagne skattefrie datterselskabsudbytte skal fragå i det moderselskabsudbytte, som moderselskabet kan fratrække ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst.
Dette vil give selskabet det fulde udbytte fra det udenlandske datterselskab til rådighed til nyinvesteringer i Grønland, da dette udbytte først beskattes ved udlodning fra moderselskabet til aktionærerne.
Yderligere omfatter forslaget, at
1) moderselskabet skal kunne fratrække udbytte udloddet i optjeningsåret. For at forhindre at der kan spekuleres i en sådan regel, foreslås det, at selskabet skal søge Skatterådet om tilladelse til at fratrække udbyttet i optjeningsåret.
2) der indføres adgang for succession ved overdragelse af kvote og fiskeskib, såfremt en person ønsker at sammenlægge sit rederi med et rederiselskab, således at den indtrædende person ikke beskattes af en eventuel fortjeneste ved overdragelse af kvote og fiskeskibet til rederiselskabet. Beskatningen af den overdragne kvote og fiskeskib vil herefter først finde sted, når rederiselskabet sælger den indskudte kvote og fiskeskib.
3) selvejende institutioner og foreninger som sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige, men kun af deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed. Dette for at sikre lige vilkår på konkurrencen ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed.
Udvalget bemærker, at det af bemærkningerne til den danske del af dobbeltbeskatningsaftalen, Lov nr. 970 af 4. december 2002, fremgår, at Danmark forventer at skattefritagelsen for udbytte hjemtaget fra datterselskaber til grønlandske moderselskaber, vil medføre "et statsligt provenutab i størrelsesordenen 1 mill. kr. årligt ved skattefritagelsen af udbytte til grønlandske moderselskaber". Da den danske selskabsskat er lavere end den grønlandske, vil dette mere end modsvare det beløb, som Hjemmestyret kan forvente at "tjene" i yderligere skatteindtægter i forbindelse med den indirekte beskatning af udbytter modtaget af moderselskabet fra det udenlandske datterselskab.
På baggrund af debatten ved 1. behandlingen af forslaget bemærker Udvalget endvidere, at
tilføjelsen til § 14, stk. 3, litra a, vil medføre, at et moderselskab m.v. kun kan fradrage et tab ved salg af aktier eller anparter i det omfang, tabet overstiger udbytter, som moderselskabet har modtaget fra det pågældende udenlandske datterselskab.
Har modtagne udbytter fra udenlandske datterselskaber allerede været anvendt til at reducere moderselskabets fradragsberettigede beløb, vil udbyttet dog ikke blive modregnet i moderselskabets tab på aktier eller anparter i datterselskabet, således at udbytter fra datterselskabet under ingen omstændigheder beskattes eller fradrages to gange i Grønland.
Det anføres i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at adgangen til "fremrykket" fradrag for udloddet udbytte forventes at medføre en engangs nettoforskydning i selskabsskatten på maksimalt 10 mio. kr. for Landskassen og kommunerne under et i 2003.
Tilføjelsen til § 19, stk. 2-5, vil betyde, at fradraget for udlodning fra et selskab fremover vil kunne benyttes i optjeningsåret, d.v.s. det år hvor det udloddede udbytte er optjent. Under den nuværende lovgivning kan fradraget for udlodning først foretages året efter optjeningen. Endvidere sikres det, at det modtagne skattefri datterselskabsudbytte beskattes indirekte ved, at der i det beløb, som moderselskabet kan trække fra i sin indkomst grundet udlodning af udbytte, foretages en reduktion modsvarende modtaget udbytte fra det udenlandske datterselskab.
Det overskydende datterselskabsudbytte kan kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere indkomstårs udbetalte moderselskabsudbytte. Der er ikke nogen åremålsbegrænsning i overførselsadgangen.
Vedrørende den ny § 24, stk. 11a, ifølge hvilken der i den skattepligtige indkomst skal bortses fra udbytter modtaget af aktier eller anparter i selskaber hjemmehørende i udlandet, herunder Danmark og Færøerne, finder Udvalget, at denne formulering er nødvendig for at leve op til betingelserne i den danske del af dobbeltbeskatningsaftalen, hvoraf det fremgår, at: "ved udlodning af udbytte fra et datterselskab, som er bosat eller registreret i Danmark, til et moderselskab, som er bosat i Grønland, er det en betingelse for anvendelsen af stk. 3, at det pågældende udbytte ikke undergives beskatning hos moderselskabet i Grønland, og at der ved udlodning af udbytte fra moderselskabet ikke gives fradrag for den del af moderselskabets udbytteudlodning, der kan henføres til udbytte modtaget fra datterselskaber i Danmark." Udvalget noterer sig, at udbyttet modtaget fra det udenlandske datterselskab vil blive beskattet indirekte i forbindelse med moderselskabets udbytteudlodning.
Samlet konkluderer Udvalget, at forslaget vil indebære, at udbytte modtaget fra danske datterselskaber først vil blive beskattet ved moderselskabets udlodning af udbytte i Grønland. I den nuværende lovgivning beskattes udbyttet af de danske skattemyndigheder inden det udbetales til moderselskabet i Grønland. På denne måde vil udbytter fra datterselskaberne først komme til beskatning efter, at de er hjemtaget til Grønland, hvis disse ellers udloddes. Udloddes udbytterne ikke, vil der være flere midler til rådighed til investeringer for det grønlandske moderselskab. På denne baggrund vurderer Udvalget, at forslaget under alle omstændigheder vil medføre en økonomisk gevinst for Grønland i forhold til den nuværende lovgivning. Udvalget støtter derfor forslaget, men skal insistere på, at loven efter 2 år evalueres på baggrund af en redegørelse om virkninger af loven erhvervet i den mellemliggende periode.
Et enigt Udvalg skal på denne baggrund indstille forslaget til Landstingets vedtagelse.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.
|
Ole Thorleifsen, Formand |
||
|
Jensine Berthelsen, Næstformand |
Per Rosing-Petersen |
|
|
Agathe Fontain |
Per Skaaning |
Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaannut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnemullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atasuut, Siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Per Rosing-Petersen, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartuni ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit
Ataatsimiititaliap siunnersuut qulaani taaneqartoq UPA 2003-mi siullermeerneqareermat nassuiaatai ilanngullugit misissuataarpaa.
Tusarniaanermik akissutisiat
Siunnersuutip matuma ataatsimiititaliamit suliarneqarnerani atugassatut tusarniaanermit akissutisiat nuutinneqarnerinik ataatsimiititaliaq piniarsimavoq. KANUKOKA-p tusarniaanermut akissummini ukiup iluanaarutisiat agguaanneqartut ilanngaatigineqarsinnaaffiata "siuartinneqarneratigut" ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit ataasiartumik nikiallaanerup kommunit isertitassaraluanik 2-3 mio. kr.-inik isertitsinngitsoorneranik kinguneqassasoq missingerpaa. KANUKOKA-p naatsorsuutigaa tamanna kingusinnerusukkut ataatsimoortumik naatsorsuiffineqassasoq naatsorsiuinerlu taanna kommunit taamatut annaasaqarnerminnut taarsiiffigineqassanersut pillugu kingisinnerusukkut nalilersuinermi ilannguneqarumaartoq. Tamatuma Naalakkersuisunit tusaatissatut tiguneqarnissaa Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa.
Siunnersuutip misissuataarnera
Suliap suliarineqarneranut atatillugu ataatsimiititaliap inatsisissatut siunnersuutip ilusiligaanera Akileraartarnermi Pisortaqarfimmit nassuiartippaa.
Siunnersuutip imarisai
Naalakkersuisut danskillu naalakkersuisui, danskit-kalaallit marloriaammik akileraannginnissaq pillugu isumaqatigiissutaannut ilassutitut isumaqatigiissuteqarput junip qaammataani 2002-mi, taassumalu kingunerisaanik ingerlatseqatigiiffiit Kalaallit Nunaanniittut Danmarkimi ingerlatseqatigiiffinnit pigisaminnit iluanaarutisiatut pissarsiaat siunissami Danmarkimi akileraaruserneqartussaajunnaarput, tassanili piumasaqaataalluni ingerlatseqatigiiffimmi pigisaminni aktiatigut aningaasaatit minnerpaamik 25 pct.-ii sivikinnerpaamik ukiumi ataatsimi pigisimassagaat.
Ilassutitut isumaqatigiissut timitalerniarlugu siunnersuutigineqarpoq, nunanit allaniit iluanaarutisiat akileraaruserneqartarnerinut maleruagassat immikkut ittut isertitanit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni atuutilersinneqarnissaat, tassa nunani allani ingerlatseqatigiiffinnit pigisanit iluanaarutisiat isertitat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ingerlatseqatigiiffinnit ilanngunneqartussaajunnaarlugit. Iluanaarutisiat taakku akileraaruserneqarnissaat aatsaat pissaaq ingerlatseqatigiiffik piginnittuusoq iluanaarutisianik agguaassippat, akileraarusiinissarlu toqqaannanngitsumik pissaaq ingerlatseqatigiiffimmit pigisamit iluanaarutisiat akileraarusernagit pissarsiarineqartut ingerlatseqatigiiffiup piginnittuusup iluanaarutisiarititaanit, isertitat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ingerlatseqatigiiffimmit piginnittuusumit ilanngaatigineqarsinnaasunit milliliissutiginerisigut.
Tamatuma kinguneranik ingerlatseqatigiiffiup nunani allani ingerlatseqatigiiffinnit pisaminit iluanaarutisiani Kalaallit Nunaanni tamakkiisumik aningaasaleeqqinnermi atorsinnaalisavaa, tassami iluanaarutisiat ingerlatseqatigiiffimmit piginnittuusumit aktiaatilinnut agguaassinermi aatsaat akileraaruserneqarnerat pissammat.
Siunnersuutittaaq imaraa
1) piginnittutut ingerlatseqatigiiffiup ukiumi iluanaarfiusumi iluanaarutisianit agguaassaminik ilanngaasiisinnaatitaanissaa. Maleruagassap taamaattup atornerlunniarneqarsinnaanera pinngitsoorniarlugu siunnersuutigineqarpoq, ingerlatseqatigiiffiup iluanaarutisianik ukiumi isertinneqarfianni ilanngaateqarsinnaanerminik Akileraartarneq pillugu Siunnersueqatigiinnut akuerineqarnissani qinnuteqaatigisassagaa.
2) aalisariutileqatigiiffiup pigineqartup aalisarnermik ingerlatsivimmut allamut kattutinneqarneranut atatillugu, pisassanik aalisariutinillu tunniussaqarnerni inuup peqataalersup pisassaminik aalisariuminillu aalisarnermut ingerlatseqatigiiffimmut tunniussaqarnermini iluanaarutiminik akileraartussaajunnaarnissaata atuutilertinneqarnissaa. Aatsaat aalisarnermut ingerlatseqatigiiffiup pisassanik aalisariummillu peqataalernermi akiliutaasunik tunisaqarnerani akileraarusiisoqarsinnaavoq.
3) suliffeqarfiit imminnut pigisut peqatigiiffiillu, soorlu umiartortut angerlarsimaffiisa højskolillu, akunnittarfittut neriniartarfittullu ingerlatsinermikkut sinneqartoorutaannit akileraartussanngortinneqalissapput. Taamaaliornikkut akunnittarfinnik neriniartarfinnillu ingerlatsinerni assigiimmik atugaqarluni unammilleqatigiinnissaq qulakkeerniarneqarluni.
Ataatsimiititaliap maluginiarpaa marloriaammik akileraannginnissaq pillugu isumaqatigiissutip nassuiaataasa qallunaatuuani, Inatsit nr. 970 4. december 2002-meersumi, allasimavoq Danmarkip ingerlatseqatigiiffinnit pigisanit ilunaarutit ingerlatseqatigiiffinnut pitiginnittuusunut kalaallinit pigineqartunut nuunneqarnerinut atatillugu akileraarusiisarunnaarnissap ima kinguneqarnissaa naatsoruutigigaa: "Ingerlatseqatigiifiit piginnittuusut kalaallinit pigineqartut akilerartussaajunnaarnerisigut akileraarutitigut isertitassanik ukiumut 1 mio. kr.-it missaannik annertussuseqartunik naalagaaffik annaasaqassasoq". Danskit ingerlatseqatigiiffinnut akileraarusiuttagaat Kalaallit Nunaanni akileraarusiunneqartartumit appasinnerummat, taakku piginnittutut ingerlatseqatigiiffiit nunani allani ingerlatseqatigiiffinnit pigisaminnit iluanaarutisiaminit toqqaannanngitsumik akileraaruserneqarneranut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat akileraarusiinikkut "iluanaarutigisinnaassaannit" minnerunissaat naatsorsuutigineqartariaqarpoq.
Ataatsimiititaliattaaq siunnersuutip siullermeerlugu oqalusserineqarnera tunngavigalugu ilanngullugu maluginiarpaa
§ 14, imm. 3, ilanngusaq a-p kingunerissagaa, piginnittutut ingerlatseqatigiiffiit il. il. taamaallaat aktianik piginneqataassutinillunniit tunisaqarnerminnut atatillugu ajunaruteqarunik, taakkulu nunani allani selskabinit pigisanit piginnittutut ingerlatseqatigiiffiit iluanaarutitut pissarsiarisaannit anneruppata aatsaat ilanngaatigisinnaagaat.
Nunanili allani ingerlatseqatigiiffinnik pigisanit iluanaarutitut pissarsiat piginnittutut ingerlatseqatigiiffiup aningaasanut ilanngaatigisinnaasaanut annikilliliissutitut atorneqareersimappata iluanaarutit piginnittutut ingerlatseqatigiiffiup ingerlatseqatigiiffimmi pigisaani aktiaani piginneqataassutinilluunniit annaasatut ilanngaatigineqassanngillat, taamaalillunilu Kalaallit Nunaanni piginnittutut iluanaarutisiat marloriarlutik akileraaruserneqaratillu ilanngaatigineqarsinnaanngilluinnassapput.
Inatsisissatut siunnersuummt nassuiaatini nalinginnaasuni ukiumi iluanaarutisiatut agguaanneqartut ilanngaatigineqarsinnaaffiata "siuartinneqarneratigut" ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaasigut landskarsip kommunillu 2003-mi isertitassaat, ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit katillugit annerpaamik - 10 mio. kr.-inik ataasiartumik nikiallannissaat naatsorsuutigineqartoq allassimavoq.
§ 19, imm. 2-5-mut ilassusiussap ukiumi iluanaarfiusumi ingerlatseqatigiiffimmit iluanaarutitut agguagarsiarititat ilanngaatigineqarsinnaalernera kingunerissavaa, allatut oqaatigalugu ukiumi agguagarsiassanut akiliutissanik katersiviusumi. Inatsit massakkut atuuttoq naapertorlugu agguagarsianut ilanngaatit ukiup iluanaaruteqarfiusup tulliani aatsaat pisinnaavoq. Aammattaaq ingerlatseqatigiiffinnit pigisanit akileraarusigaanngitsunik agguagarsiarineqartut, piginnittutut ingerlatseqatigiiffiup isertitanik nalunaarsuinermi iluanaarutinit agguagarsiaasutut ilanngaatigisinnaasai nunani allani ingerlatseqatigiiffinnit pigisaminit iluanaarutisiami annertoqataanik ilanngaaateqarneratigut, toqqaannan-ngitsumik akileraaruserneqartarnerat qulakkeerneqartarpoq.
Ingerlatseqatigiiffimmit pigisamit iluanaarutisiat sippuutaat aatsaat ukiunut aningaasarsiorfiusunut kingusinnerusunut nuunneqarsinnaapput ingerlatseqatigiiffiup piginnittuusup ukiuni siusinnerusuni iluanaarutisiatut tunniussaanit ilanngaatigineqarsinnaanngipata. Nuussisinnaaneq ukiunut aalajangersimasumik amerlassusilinnut killiligaanngilaq.
§ 24, imm. 11a-mut nutaami, aktiatigut piginneqataasutitigulluunniit pissarsiat pigisatut ingerlatseqatigiiffinnit nunani allani, matumani aamma Danmarkimi Savalimmiunilu, angerlarsimaffeqartunit iluanaarutisiat isertitanik nalunaarsuinermi ilanngunneqartussaanngitsunut tunngasumi, taama oqaasertaliinissaq marloriaammik akileraannginnissaq pillugu isumaqatigiissutip Danskinut atuuttortaanut naleqquttuusinnaaqqullugu pisariaqartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq, tassanimi ima allassimasoqarmat: "ingerlatseqatigiiffik pigisaq Danmarkimi angerlarsimaffeqartoq nalunaarsorneqarsimasorluunniit ingerlatseqatigiiffimmut piginnittuusumut Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartumut iluanaarutisianik tunniussaqartillugu imm. 3-mik atuinissami piumasaqaataassaaq, iluanaarutisiat pineqartut ingerlatseqatigiiffimmut piginnittuusumut Kalaallit Nunaanni akileraaruteqaataannginnissaat, aammalu ingerlatseqatigiiffiup piginnittuusup iluanaarutisianik tunniussaqarnerani, ingerlatseqatigiiffiup piginnittuusup ingerlatseqatigiiffinnit pigisaminit Danmarkimiittunit iluanaarutisiaasa ilanngaatigineqannginnissaat." Piginnittutut ingerlatseqatigiiffiup iluanaarutaasunik agguarsisitsineratigut nunani allani pigisatut ingerlatseqatigiiffinnit pigineqartunit agguagarsiaasut toqqaannanngitsumik akileraaruserneqartalernissaat ataatsimiititaliap maluginiarpaa.
Pigisatut ingerlatseqatigiiffinnit qallunaat nunaanniittunit iluanaarutisiat Kalaallit Nunaanni piginnittutut ingerlatseqatigiiffiup iluanaarutisianit aatsaat agguaassineranut atatillugu akileraaruserneqatalernissaat siunnersuutip nassatarigaa ataatsimiititaliap nalilerpaa. Massakkut inatsit atuuttoq naapertorlugu Kalaallit Nunaanni piginnittutut ingerlateqatigiiffinnut iluanaarutisiaat tunniunneqannginnerini danskit akileraartarnermut oqartussaasuiniit akileraaruserneqartarput. Taamaalilluni nunani allani pigisatut ingerlatseqatigiiffinnit iluanaarutisiat Kalaallit Nunaannut nuunneqarnerisigut, taakkulu agguagassiissutigineqarpata, akileraarusiisarneq aatsaat pisassaaq. Iluanaarutit agguagarsissutigineqassanngippata tamatuma piginnittutut ingerlatseqatigiiffiup nunatsinni aningaasaliinissamini aningaasanik amerlanerusunik pissaqarnerulissaaq.
Tamanna tunngavingalugu inatsimmut maanna atuuttumut sanilliullugu siunnersuut aningaasatigut Kalaallit Nunaannut iluaqutaasumik nassataqassasoq ataatsimiititaliap nalilerpaa. Taamaattumik ataatsimiititaliap siunnersuut taperserpaa, taamaattorli inatsisip atulerneranit ukiut marluk qaangiuppata inatsisip atuutilernermi kingorna kinguneqaataasa nalunaarusiarineqarnissaat kimigiisiutigissavaa.
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup tamanna tunngavingalugu siunnersuut Inatsisartunit akuersissutigineqaqqullugu inassutigaa.
Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaanigassanngortippaa.
|
Ole Thorleifsen Siulittaasoq |
||
|
Jensine Berthelsen Siulittaasup tullia |
Per Rosing-Petersen |
|
|
Agathe Fontain |
Per Skaaning |