Samling

Svarnotat

14. marts 2003                                                                                  FM 2003/52

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for oprettelse af en fond til hjælp for erhvervsfiskere og fangere på Finansloven for 2003 og i overslagsårene.

( Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

1. behandling

I 1988 blev der efter beslutning i Landstinget etableret en fond hvis formål var, at dække tab og omkost­ninger for fiskere, fangere, fåre- og rensdyrholdere som følge af klimatisk betingede vanske­ligheder, sygdom eller andre erhvervsmæssige vanskeligheder, som har en sådan karakter, at de forhindrer den pågældendes muligheder for fortsat at drive erhvervet.

Fondens navn var Den særlige Hjælpefond, og midlerne blev tilvejebragt gennem:

     1.  Bidrag fra de personer, som er omfattet af fondens formål

     2.  Årlige bevillinger over Finansloven

     3.  Særlige bidrag, gaver mv.

Fonden blev ledet af en bestyrelse bestående af:

Landsstyremedlemmet for fiskeri mv., som født formand for bestyrelsen og 5 personer repræsen­terende fiskerne, fangerne og fåreholderne.

Støtte fra fonden kunne uddeles på grundlag af individuelle ansøgninger, som skulle indeholde relevante oplysninger til begrundelse for støtteansøgningen samt dokumentation for størrelse af tab og omkostninger i forbindelse hermed.

Der kunne ikke ydes støtte fra fonden, hvis der samtidig ydes støtte fra andre offentlige midler til det ansøgte formål. Ligesom der kun ekstraordinært kunne ydes støtte til dækning af effekter, der kunne have været dækket via forsikringsordning.

Siden 1999 og indtil fonden ophørte ved udgangen af 2001, har Den særlige Hjælpefond alene

været landskassefinansieret, ligesom ordningen i den periode har været administreret uden bestyrelsens medvirken og alene af centraladministrationen.

Dette forhold har blandt andet ført til kritik fra Ombudsmanden, som finder det afgørende, at offent­lige midler forvaltes og administreres efter et formelt regelsæt - en landstingsforordning eller -lov.

Støtte fra Den Særlige Hjælpefond lå i årene 1996- 1998 på knap 3 millioner kr. pr. år, hvorefter støtten faldt drastisk som en konsekvens af ændrede kriterier for tildeling af støtte. I de sidste år fra 1999 ? 2001 har støtten ligget på knap kr. 1,5 mio. pr. år, når der korrigeres for det særlige generelle tilskud, som blev udbetalt til fangerne i 2001.

En eventuel genetable­ring af en ordning til hjælp for erhvervsfiskere og -fangere, som er kommet i en situation, hvor de uden egen skyld ikke længere er i stand til at kunne videreføre deres erhverv, fordrer derfor, at de nødvendige lovregler udarbejdes.

Herudover skal det bemærkes, at den administrative praksis i de seneste år medførte mange uhen­sigtsmæssigheder, som for eksempel forholdsvis lang sagsbehandlingstid i forhold til sagens om­fang til gene for såvel administrationen som ansøgeren. 

Endelig skal det betones, at en ordning til hjælp for erhvervsfiskere og -fangere, som i forbindelse med særlige og pludselige opståede naturforhold mister mulighederne for at fortsætte deres erhverv, ikke skal sammenblandes med almindelig social nød, hvorfor det også kræver en nærmere analyse, at afklare grænsefladerne mellem socialhjælp, som er et kommunalt anliggende og erhvervsgen­etable­ringshjælp i forbindelse med katastrofelignende hændelser.

Det kan derfor heller ikke udelukkes, at en eventuelt fremtidig ordning på området skal etableres som en hel eller delvis gruppeforsikringsordning.

Gennemførelsen af disse analyser om behov og lignende kunne overvejes henlagt til den arbejds­gruppe, som arbejder med en revision af Erhvervsstøtteordningen, ligesom resultaterne af den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet, som forventes gennemført i 2003, kunne indgå i vurderingen af etableringen af en ordning til hjælp for erhvervsfiskere og -fangere, som uforskyldt forårsaget af en pludselig hændelse kommer i en situation, hvor de ikke længere er i stand til at kunne udøve deres erhverv.

På denne baggrund anses det ikke for realistisk at søge nærværende forslag fremmet, som foreslået af forslagsstilleren, med finanslovsmæssig virkning for Finanslov 2003.

 

Jeg skal på Landsstyrets vegne foreslå, at der på baggrund af ovenstående udarbejdes en redegørelse til landstinget om hvilke kriterier, der skal ligge til grund for, at erhvervsfiskere og -fangere kan opnå erhvervsgen­etableringshjælp sammen med en redegørelse for finansierings­mulighederne for en sådan ordning.

Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne udtrykke forståelse for tankerne bag landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag men anbefale, at forslaget forkastes i den foreliggende form.

Akissuteqaat

14. marts 2003                                                                              UPA 2003/52

Inuussutissarsiutigalugu aalisartunut piniartunullu ikiorsiisarnermut aningaasaateqar­fimmik 2003-mi aningaasanut inatsimmi ukiunilu missingersuusiorfinni pilersitsinissa­mik sulissutiginninnissamut Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajagiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat

(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

Siullermeerneqarnera

1988-imi Inatsisartuni aalajangernerup kingunerisaanik aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqar­poq piniartunut, aalisartunut savaatilinnut tuttuutilinnullu silap pissusianik peqquteqartunik ajornartorsiuteqalernerup, napparsimalernerup imaluunniit allatigut inuussutissarsiuteqarnermi ajornartorsiuteqalernerup kingunerisaanik pineqartunut inuussutissarsiornermik ingerlatsiinnar­sinnaajunnaarsitsisunut ajunaarutinik aningaasartuutinillu matussusiisarnissaq siunertaralugu.

Aningaasateqarfik Immikkut Ikiorsiisarnermut Aningaasaateqarfimmik taagorneqarpoq, ani-ngaasaataalu makkunatigut pissarsiarineqartarlutik:

         1.       Aningaasaateqarfiup siunertaanut inuit ilaasut akileeqataassutaannit

         2.       Aningaasanut inatsisikkut ukiumoortumik aningaasaliissutinit

         3.       Immikkut tapiissutinit, tunissutinit il.il.

Aningaasaateqarfik siulersuisunit ukuninnga inuttaqartumit aqunneqarpoq:

Aalisarnermut il.il. naalakkersuisoq, siulersuisunut siulittaasuusoq,  inuillu tallimat aalisartut, piniartut savaatillillu sinniisorisaat.

Aningaasaateqarfimmit ikiorsiissutit inunnit ataasiakkaanit  ikiorsiissuteqarfigineqarnis­samut qinnuteqaatit paasissutissanik eqqortunik tunngavilersuutitaqartut kiisalu annaasat aamma tamatumunnga atatillugu aningaasartuutit amerlassusiannik imaqartut tunnga­vigalugit agguaan­neqarsinnaasimapput.

Aningaasaateqarfimmit ikiorsiissuteqartoqarsinnaasimanngilaq, tamatumunnga peqati­gitillugu pisortat  aningaasaataannit allanik siunertamut qinnuteqaateqarfigineqartumut atatillugu ikior­siissuteqartoqarsimappat. Taamatuttaaq pigisanut matussutissanik, sillimmasiisarnermik aaq­qissuussineq aqqutigalugu matussuserneqarsinnaasimagaluar­tunut, taamaallaat immikkut illuinnartumik ikiorsiissuteqartoqarsinnaasimavoq.

1999-imit aningaasaateqarfiup 2001-ip naanerani atorunnaarnera tikillugu Immikkut Ikiorsiisar­nermut Aningaasaateqarfik taamaallaat nunatta karsianit aningaasalersorne­qarsimavoq, taama­tuttaaq ukiuni taakkunani aaqqissuussineq siulersuisunit peqataaffigineqanngitsumik taamaal­laalli qitiusumik allaffeqarfimmit aqunneqarsimavoq.

Pissutsit taamaannerat ilaatigut Ombudsmandimit isorineqarpoq, pingaartutut isumaqarfigine­qarmat, pisortat aningaasaataasa nakkutigineqarnerat aamma aqunneqarnerat malittarisassat pisortatigoortumik akuerisat - inatsisartut peqqussutaat imaluunnit inatsisaat - malillugit pisari­aqarmat.

Immikkut Ikiorsiisarnermut Aningaasaateqarfimmit ikiorsiissutit ukiuni 1996-imiit 1998-imut ukiumut 3 millioner kr.-it missaanniittarsimapput, tamatumalu kingorna malunnaatilimmik ikileriarlutik ikiorsiissuteqarnissamik naliliinermut tunngavissat allanngortinneqarnerisa malit­sigisaannik. Ukiuni kingullerni 1999-imiit 2001-imut ikiorsiissutit ukiumut 1,5 mio. kr.-it missaanniittarput, tassa 2001-imi immikkut ittumik tamanut atuuttumik piniartunut tapiissutit tunniunneqartut iluarsiissutigineqarpata.

Inuussutissarsiutigalugu aalisartunut piniartunullu, nammineq pisuussutiginngisaminnik inuus­sutissarsiutiminnik ingerlatseqqissinnaajunaarsimasunut ikiorsiisarnermik aaqqissuussineq pilerseqqinneqassappat inatsisitigut malittarisassat pisariaqartitat suliarineqartariaqassapput.

Tamatuma saniatigut oqaatigineqassaaq, ukiuni kingullerpaani allaffissornikkut periaaseq amerlasuutigut naleqqutinngitsunik kinguneqartarsimammat, assersuutigalugu suliap annertus­susianut naleqqiullugu suliamik suliarinnittarneq sivisuallaartarluni allaffissornermut qinnute­qartumullu ajoqutaasumik.

Kiisalu erseqqissarneqassaaq inuussutissarsiutigalugu aalisartunut piniartunullu, pinngortitap pissussiisa tassanngaannartumik immikkullu ittumik pilernerinut atatillugu inuussutissarsiuti­mik ingerlateqqinnissaannut periarfissaminnik annaasaqartunut ikiorsiisarnermik aaqqissuussi­neq nalinginnaasumik inuuniarnermi ajornartorsiornermut akulerunneqassanngimmat, taamaat­tumik aamma tamanna erseqqinnerusumik nalilersuilluni misissorneqartariaqarpoq, isumagin­ninnermi ikiorsiisarnerup kommuninit oqartussaaffigineqartup aamma ajunaarnersuarnut assingusunik

pisoqarnerinut atatillugu inuussutissarsiummik ingerlatseqqilernissamut ikiorne­qarnissamut killissarititaasut qulaajarlugit.

Taamaattumik siunissami pineqartumut tunngatillugu aaqqissuussinerusinnaasup tamakkiisu­mik ilaannakuusumilluunniit ataatsimoortumik sillimmasiisarnermik aaqqissuussinertut piler­sinneqarsinnaanera mattutereerneqarsinnaanngilaq.

Pisariaqartitsineq assigisaalu pillugit misissueqqissaarnerit tamakku ingerlanneqarnerat suleqa­tigiissitamut Inuussutissarsiutinut tapersiisarnermik aaqqissuussinerup iluarsaa­teqqin­ne­­qarnera­nik suliaqartumut suliassanngortinneqarnissaat isumaliutersuutigine­qarsinnaa­voq, soorluttaaq inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tunngatillugu piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup misissueqqissaarfigineqarnerani 2003-mi naammassine­qartussatut naatsorsuutigineqartumi angusat, inuussutissarsiutigalugu aalisartut piniartullu namminneq pisuussutiginngisaminnik tassanngaannartumik pisumik pissuteqartumik, taamalu inuussutissarsiutiminnik ingerlatsisin­naajunaarsimasut ikiorneqarsinnaanissaannut aaqqissuussinermik pilersitsisoqarsinnaanera naliliinermi ilanngunneqarsinnaassasoq.

Tamanna tunngavigalugu siunnersuutip matuma siunnersuuteqartup siunnersuutigisaatut 2003-mi Aningaasanut Inatsimmi atuutilersumik aningaasanut inatsisitigoortumik suliniutiginissaa piviusorsiortutut isigineqanngilaq.

 

Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuutigissavara qulaani taaneqartut tunngavigalugit inuussu­tissarsiutigalugu aalisartut piniartullu inuussutissarsiutiminnik ingerlatseqqiler­sikkumallugit ikiorserneqartarnissaannut naliliinermut tunngavissiat suut tunngaviussa­nersut taamatut aaqqis­suussinermut aningaasalersuinissamut periarfissat nassuiarneqar­nerannik ilallugit inatsisartunut nassuiaasiortoqassasoq.

Taama oqaaseqarlunga naalakkersuisut sinnerlugit oqaatigissavara inatsisartunut ilaasortap Johan Lund Olsenip siunnersuutaani eqqarsaatinut tunuliaqutaasunut paasinnikkama taamaat­torli kaammattuutigalugu siunnersuut saqqummiunneqarneratut iluseqartillugu itigartitsissutigi­neqassasoq.

                                                                                                  3