Samling
FM 2003/9.1
07.03. 2002
Johan Lund Olsen
Beslutningsforslag om Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om den Internationale Straffedomstol.
Inuit Ataqatigiit mener naturligvis at det er meget vigtigt, at man internationalt bør gøre sit yderste for at bekæmpe de groveste og mest alvorlige internationale forbrydelser, såsom folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser samt aggression – samt, at dette internationale samarbejde bør ske indenfor rammerne af de deltagende lande i De Forenede Nationer.
Derfor anser Inuit Ataqatigiit det som et meget stort og støtteværdigt skridt, at den permanente Internationale Straffedomstol er blevet oprettet. Det skal der ikke herske tvivl om, da bestræbelserne herpå også må anses som værende et gennembrud i udviklingen af det internationale retssamfund.
Når dette er sagt, er det imidlertid vigtigt at understrege, at oprettelsen af den Internationale Straffedomstol bør bygge på de grundlæggende rettigheder landene og menneskene imellem i det internationale samfund, samt at dette som minimum bør opbygges med respekt for ikke at skabe en forskelsbehandling eller indskrænkning af de grundlæggende principper om lige behandling af landene imellem. Såfremt disse principper kan opfyldes kan Inuit Ataqatigiit fuldt ud være en del af det parlamentariske grundlag bag dette beslutningsforslag.
I de Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948 er der en bestemmelse som siger, at ”Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. ” (artikel 7)
Vi er bekendt med at USA ikke er medunderskriver hvad angår oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol, da USA som verdens eneste supermagt i det inter-nationale samfund ønsker særbehandling og særstatus. Derfor ses ofte også at amerikanerne heller ikke er medunderskrivere af andre internationale aftaler staterne imellem, hvilket vi senest så det med KYOTO-aftalen for nogle år tilbage og som handler om beskyttelsesforanstaltninger i.f.t. klima- og miljø og i andre internationale aftaler.
I relation til den Internationale Straffedomstol er spørgsmålet herefter, om også krigsforbrydere af amerikansk herkomst og som evt. kunne forestilles at opholde sig i Grønland så vil kunne anklages og strafforfølges ?
Dette siges ganske vist i det notat som Udenrigsministeriet har tilstilet rigsom-budsmanden d. 24. januar 2003, men da formuleringen på det punkt er uklar og kan give anledning til misforståelser, er det ikke til at afgøre om det rent faktisk er tilfældet.
I forbindelse med IA’s endelige stillingtagen til om vi også kan anbefale at Grønland tiltræder anordningsforslaget, ønsker vi derfor først at få en klar og utvetydig svar på om der gøres forskel på folk i forhold til evt. strafforfølgelse i Den Internationale Straffedomstol og som afhænger af om man er statsborger i en stormagt eller ej ?
Såfremt det er tilfældet er det vores opfattelse, at dette i så fald er en omgåelse af den artikel i FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne af 1948 som vi nævnte tidligere og som netop omtaler, at alle er lige for loven.
Vi forestiller os derfor at dette spørgsmål helt oplagt kan tages op i Lovudvalget, fordi vi tager det som givet at der skal udarbejdes en betænkning forinden 2. behandlingen og som derfor kan tage stilling til spørgsmålet.
UPA 2003/9.1
07.03. 2003
Johan Lund Olsen
Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnera pillugu peqqussummut Inatsisartut oqaaseqaataannut aalajangiif-figisassatut siunnersuut.
Inuit Ataqatigiit soorunami isumaqarpugut nunani tamalaani pinerluuteqarnerit sakkortunerpaat imaannannginnerpaallu, soorlu inunnik inuiannillu toqoraanerit, silarsuarmi inooqataasunut tamanut pinerluuteqarniarnerit, sorsunnerni pinerluuteqarnerit peqqarniitsumillu saassussinerit, sutigut tamatigut akiortuagassaasut tamannalu nunat tamat – tassalu Naalagaaffiit Peqatigiinni ilaasortaasut – suleqati-giissutigisariaqaraat.
Taamaattumik Nunat tamalaat pineqaatissiissutissanik eqqartuussiviata ataavartup pilersinneqarsimanera alloriarnertut annertuutut nalilerlutigu Inuit Ataqatigiit tapersersorparput, inuiaat akunnerminni eqqartuussiveqartitsiniarnerannut tamanna siuariarnerujussuartut isigigatsigu.
Taamattorli Nunat tamalaat eqqartuussiveqalersimanerannut atatillugu pingaaruteqarpoq erseqqissaatigissallugu, tamanna nunat inuiaallu pisinnaatitaaffiinik ataqqinninnermik tunngaveqartinneqartariaqarsorigatsigu minnerunngitsumillu naalagaaffiit assigiinngisitsinertaqanngitsumik tamarmik assigiimmik pineqarnerannik kinguneqartumik aamma aaqqissuussiffigineqartariaqartutut isumaqarfigigatsigu. Inuit Ataqatigiit piumasaqaat tamanna naammassineqarsinnaappat Inatsisartut oqaaseqaatissaannut tamakkiisumik taava tunuliaqusersueqataajumaarpoq.
Naalagaaffiimmi Peqatigiit inuit pisinnaatitaaffii pillugit 1948-imi aalajangersagaanni allassimareerpoq: ”Kikkulluunniit tamarmik inatsiseqarnikkut naligiissitaasussaasut, aammalu sutigulluuniit assigiinngisitsinertaqanngisumik inatsisitigut illersorneqarnissamut pisinnaatitaaffeqartut.” (artikel. 7)
Ilisimavarput USA-p Nunat tamalaat eqqartuussiveqalersimanerat atsioqataaffigisimanngikkaat, pissaanilissuartummi nunarsuarmioqatigiinni immikkut pineqa-rusupput immikkullu isigineqarusullutik. Taamaattumik nunat tamalaat isumaqatigiissutigisarsimasaanni allarpassuarni amerikkarmiut aamma peqataarusuttarsimanngillat, soorlu siornaakkunni KYOTO-mi, tassalu avatangiisinik mingutsitsin-nginnissaq siunertaralugu isumaqatigiissusiarineqartumi isumaqatigiissutigiissusiarineqartartunilu allani.
Apeqqutinngorporlu ilumut ameerikkarmiut pinerliiniarnerni peqataaratarsimasinnaasut Nunatsinniissimappata aamma Nunat tamat eqqartuussivianni unnerluunneqarlutillu eqqartuutassanngortinneqarsinnaassanersut ?
Taamaattoqarsinnaanera Nunanut allanut ministereqarfiup naalagaaffiup sinniisaanut 24. januar 2003 allagarisaani ajornanngitsoq oqaatigineqaraluarpoq, oqaaseqatigiilli allakkiami tassani atorneqartut ersernerlungaarmata paatsuunganarsinnaallutillu nalileruminaappoq ilumut taamaavittoqarnersoq.
Taamaattumik Nunat tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussiviat pillugu inatsisip Nunatsinnut atortuulersinneqarnissaa Inuit Ataqatigiit akuerseqataaffigissagutsigu erseqqissumik paaseqqaarusupparput Nunat Tamalaat Pillaasarnermut Eqqartuussivianni inunnik – naalagaaffimmi pissaanilissuarmi innuttaassuseqarneq apeqqutaatillugu - immikkortitsisoqarniarnersoq imaluunniit naamik ?
Taamaattoqarsimappammi Naalagaaffiit Peqatigiinni inuit pisinnaatitaaffii pillugit 1948-imi aalajangersarneqartoq eqaariigarput una, tassalu: kikkulluunniit tamarmik inatsiseqarnikkut naligiissitaasusaasut – sanioqqunneqartussanngussaaq.
Apeqqutigisarput Inatsisartut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaanni immikkut sammineqarsinnaassasoq taamaattumik takorloorparput, naatsorsuutigaarpullu aappassaaneerinninnisamut atasumik apeqqutigineqartoq aamma isumaliutissiissusiorfigineqassasoq.