Samling

C:\Documents and Settings\angu\Lokale indstillinger\Temp\lovforslag dk.rtf

Forslag

til

Lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre for 2004

§ 1. Staten yder i 2004 et årligt tilskud til Grønlands hjemmestyre på 3.005,2 mill. kr. Beløbet er angivet i 2004 pris- og lønniveau og kan justeres, såfremt den forudsatte pris- og lønudvikling ændres markant.

Stk. 2. Indgås der aftale mellem Grønlands hjemmestyre og staten om at indføre en entreprenørmodel for udbud af spil i Grønland med virkning i 2004, ændres bloktilskuddet i overensstemmelse hermed.

 2. Tilskuddet udbetales forskudsvis med 1/12 hver måned, medmindre der træffes anden aftale om udbetalingsterminer mellem finansministeren og Grønlands hjemmestyre.

§ 3. Staten yder kompensation til Grønlands hjemmestyre i overensstemmelse med den danske regerings og det grønlandske landsstyres aftale af 21. august 1990, som indgået i henhold til artikel 24 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, således som aftalen af 21. august 1990 er ændret ved tillægsaftale af 31. august 1997.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 2004. Samtidig ophæves lov nr. 452 af 7. juni 2001 om tilskud til Grønlands hjemmestyre.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

Lovforslaget indeholder regler om ydelse af statstilskud til Grønlands hjemmestyre.

Bloktilskudsordningen for Grønland blev etableret i forbindelse med indførelse af hjemmestyre i Grønland den 1. maj 1979.

Hjemmestyreordningen indebærer, at hjemmestyret kan overtage den regelfastsættende og administrative kompetence på en række sagsområder, der er nævnt i bilaget til hjemmestyreloven. Overgang af sagsområder til hjemmestyret kan ifølge hjemmestyrelovens §§ 4 og 5 enten ske således, at hjemmestyret selv overtager finansieringen af det pågældende område (§ 4) eller således, at der ydes et statstilskud til hjemmestyret svarende til statens besparelse ved områdets overgang til hjemmestyret (§ 5). Tilskud til hjemmestyret til varetagelse af de overtagne områder ydes som et samlet generelt tilskud, hvis anvendelse er undergivet hjemmestyrets fri prioritering.

Hjemmestyrelovens § 7 giver mulighed for, at også andre sagsområder end de, der er nævnt i bilaget, kan overtages af hjemmestyret efter reglerne i lovens §§ 4 og 5. Overførslen kan kun ske efter aftale mellem regeringen og hjemmestyret og skal ske ved lov.

Hovedparten af de områder, som hjemmestyret har overtaget, er overtaget med tilskud i henhold til hjemmestyrelovens §§ 4 og 5.

Der resterer kun nogle få områder, der yderligere vil kunne overføres til hjemmestyret.

Ved lov nr. 452 af 7. juni 2001 er tilskud til Grønlands hjemmestyre fastsat for perioden 2002 - 2003 med et årligt beløb på 2.952,1 mill. kr. (2003 pris- og lønniveau).

Der er mellem den danske regering og Grønlands landsstyre den 26. februar 2003 indgået aftale om bloktilskudsfastsættelsen for år 2004. Aftalen vedlægges som bilag.

Bloktilskuddet foreslås i 2004 fastsat til 3.005,2 mill. kr. (2004 pris- og lønniveau). Det foreslås, at der i bloktilskudsperioden vil kunne ske ændringer i tilskuddet, såfremt der mellem Grønlands hjemmestyre og staten træffes aftale om at indføre en såkaldt "entreprenørmodel" for udbud af spil i Grønland.

Hjemmestyreordningen indebærer som nævnt, at Grønlands hjemmestyre kan overtage den regelfastsættende og administrative kompetence på sagsområder med tilskud.

I Hjemmestyrekommissionens betænkning peges på, at det principielt ville være rigtigst, hvis hjemmestyret selv finansierede de opgaver, det overtog fra staten. Baggrunden for anbefalingen om et statsligt tilskud var imidlertid bl.a., at kommissionen samtidig vurderede, at Grønlands økonomiske formåen i forhold til det ønskede omfang af offentlige opgaver i hvert fald i en årrække nødvendiggjorde en statslig medfinansiering af de fra staten overførte opgaver.

I 2001 drøftede parterne på den baggrund spørgsmålet om den fremtidige udvikling i bloktilskuddet i forbindelse med forhandlingerne om bloktilskuddet for perioden 2002-2003. Det var landsstyrets opfattelse, at stillingtagen til dette spørgsmål burde afvente betænkningen fra den af Grønlands hjemmestyre nedsatte selvstyrekommission, som forventedes fremlagt ultimo 2002, og som bl.a. vil indeholde overvejelser om principperne for fastsættelsen af bloktilskuddet.

Parterne var derfor enige om, at der med hensyn til fastsættelse af bloktilskuddet fra den efterfølgende bloktilskudsperiode fra 2004 med baggrund i betænkningen fra selvstyrekommissionen kunne forhandles om principper for en gradvis aftrapningsordning for bloktilskuddet, således at der sigtedes mod, at Grønland blev mindre afhængig af bloktilskuddet, men også med hensyntagen til solidaritetshensynet mellem de to samfund. Disse forhandlinger skulle indgå i de generelle forhandlinger om bloktilskuddet fra 2004.

Selvstyrekommissionens betænkning er imidlertid forsinket. På den baggrund er regeringen og Grønlands landsstyre enige om en etårig forlængelse af den nuværende aftale. Derudover er regeringen og landsstyret enige om, at der gennemføres et bredere, fælles udvalgsarbejde, som skal belyse eksisterende hindringer og angive muligheder for en styrkelse af det grønlandske erhvervsliv.

Med hensyn til fastsættelse af bloktilskuddet fra næste bloktilskudsperiode fra 2005 er parterne enige om, at der kan forhandles om principperne for en gradvis aftrapningsordning for bloktilskuddet, således at der sigtes mod, at Grønland bliver mindre afhængig af bloktilskuddet, men også med hensyntagen til solidaritetshensynet mellem de to samfund. Dette vil indgå i de generelle forhandlinger om fastsættelsen af bloktilskud fra 2005. Betænkningen fra Selvstyrekommissionen og det erhvervsudvalg, som regeringen og landsstyret er enige om at nedsætte, vil kunne danne baggrund for disse forhandlinger.

Bloktilskuddet fastsættes i 2004 til 2.952,1 mill. kr. i 2003 pris- og lønniveau svarende til bloktilskuddet i 2003. Opregnet til 2004 pris- og lønniveau fastsættes bloktilskuddet i 2004 til 3.005,2 mill. kr. Den nuværende aftale om pris- og lønregulering af bloktilskuddet til Grønlands hjemmestyre har været gældende siden 1988. Bloktilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på statens finanslov for det pågældende år.

Beregningen af opregningsprocenten tager udgangspunkt i et vægtet gennemsnit af den skønnede stigning i forbrugerprisindekset og det statslige lønindeks, hvor vægtningen er fastsat til 40/60.

Parterne er enige om at anbefale fastholdelse af denne opregningsprocedure.

Der vil indtil den endelige vedtagelse af finanslovforslaget i december kunne ske justeringer i pris- og lønforudsætningerne med konsekvenser for bloktilskuddet til Grønlands hjemmestyre, såfremt den forventede pris- og lønudvikling ændres markant i forhold til det ved budgetteringen forudsatte.

Danmark er i henhold til internationale konventioner (ICAO og IMO) forpligtet til at sikre, at der er oprettet den nødvendige organisation til at udføre en tilfredsstillende eftersøgnings- og redningstjeneste (SAR-beredskab) for mennesker i havsnød og for luftfartøjer, som er savnet, forulykket eller i nød, samt til at koordinere eftersøgnings- og redningsoperationer og yde redningstjeneste med tilgængelige ressourcer i tilfælde af skibs- eller flyulykker. Ud over den fornødne organisation og kommunikation skal der udpeges redningsenheder. Der stilles ikke krav om designerede redningsenheder, herunder helikoptere.

Princippet i redningsberedskabet er pålæg til skibe eller luftfartøjer om at komme nødstedte efter skibs- eller flyulykke til hjælp. I Grønland kan som redningsenheder opregnes søværnets skibe, fly og helikoptere, politikutterne og andre offentlige myndigheders fartøjer samt mandskab og materiel i øvrigt. Hertil har særligt Air Greenland A/S (tidl. Grønlandsfly A/S) i mange år med tilskud ydet eftersøgnings- og redningsassistance. Dette er i stor udtrækning sket med selskabets S61-helikoptere.

Det overordnede ansvar for etablering af eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland og for afholdelsen af medfølgende udgifter i forbindelse med eftersøgnings- og redningsaktioner påhviler Økonomi- og Erhvervsministeriet (eftersøgning af skibe og redning af disses besætning og passagerer i farvande uden for lokale farvandsområder), Trafikministeriet (redning af nødstedte luftfartøjer) samt Justitsministeriet (redning af nødstedte til lands samt eftersøgnings- og redningsoperationer af mindre omfang i lokale farvande).

Det grønlandske hjemmestyre er ved at ændre trafikstrukturen i Grønland. Der er etableret 6 nye landingsbaner. Derfor har fastvingede fly disse steder erstattet S-61 helikoptere, som hidtil har været anvendt til passager- og godstrafik. Dette har ført til, at S-61 helikopteren i Nuuk blev taget ud af ordinær trafik pr. 1. oktober 1999. Konsekvensen heraf var, at der ikke længere var en egnet helikopter til rådighed for SAR-operationer og for politiets og hjemmestyrets beredskabsopgaver.

Den 29. oktober 1999 blev det efter Statsministeriets forhandling med Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Justitsministeriet og Indenrigsministeriet besluttet midlertidigt at sikre tilstedeværelsen af en redningshelikopter i Midtgrønland og Disko-området fra 1. november 1999 til 31. maj 2000 ved indgåelse af en kontrakt mellem Grønlands hjemmestyre og Grønlandsfly om leje af S-61 helikopter. Aftalen med Grønlandsfly A/S blev forlænget indtil udgangen af maj 2001.

Udgifterne til leje af helikopteren skulle deles ligeligt mellem Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Justitsministeriet og Grønlands hjemmestyre, mens udgifterne til de enkelte operationer blev afholdt af de respektive myndigheder som hidtil. Det blev endvidere aftalt, at der skulle findes en langsigtet løsning for helikopterberedskabet.

På denne baggrund bad Indenrigsministeriet Beredskabsstyrelsen om i samarbejde med Grønlands hjemmestyre at udarbejde forslag til en mere permanent løsning for helikopterberedskabet. Man nedsatte en arbejdsgruppe, og arbejdsgruppens konklusioner udmundede i @Rapport om Helikopterberedskabet i Grønland@, som Beredskabsstyrelsen udgav i februar 2000. Rapporten foreslog, at der blev indgået en aftale mellem hjemmestyret og rigsmyndighederne om tilstedeværelsen af en helikopter i Midtgrønland til brug for SAR-operationer, patienttransporter, brandberedskab m.v. Der blev foreslået samme finansieringsform som for den midlertidige løsning.

Rammerne for den langsigtede løsning blev indarbejdet i bloktilskudsaftalen for 2002-2003, hvor der i punkt 6 er anført: "Til afløsning af den nuværende, midlertidige aftale mellem staten og Grønlands hjemmestyre om finansiering af en helikopter med henblik på SAR-operationer yder staten over bloktilskuddet B inden for den allerede eksisterende ansvarsfordeling af beredskabsopgaverne B et økonomisk tilskud til hjemmestyret på op til 7,0 mill. kr. årligt med henblik på at sikre et for hjemmestyret tilfredsstillende eftersøgnings- og redningsberedskab i Midtgrønland og Disko-området. Statens endelige tilskud i 2002 og 2003 fastsættes inden for den angivende ramme efter nærmere aftale."

Efter indgåelse af bloktilskudsaftalen for 2002 B 2003 indhentede Grønlands hjemmestyre oplysninger fra flyselskaberne i Grønland om priser på at etablere det fornødne helikopterberedskab. Herefter konkluderede landsstyret, at et tilfredsstillende beredskab ville betyde en årlig udgift på 9,3 mill. kr. Med en statslig medfinansiering på 75 procent blev statens tilskud til beredskabet på 7 mill. kr. årligt. Dette lå inden for rammen i bloktilskudsaftalens punkt 6.

Det blev den 29. juli 2001 aftalt mellem på den ene side Statsministeriet og Finansministeriet og på den anden side Grønlands landsstyre, at det statslige tilskud til beredskabet blev på 7 mill. kr. Det statslige tilskud på 7 mill. kr. var endeligt, således var det herefter op til landsstyret at indgå de nødvendige aftaler med flyselskaberne og selv dække eventuelle merudgifter eller indkassere eventuelle besparelser. Ydelsen ændrede ikke ved den allerede eksisterende ansvarsfordeling i beredskabsopgaverne.

Forudsætningerne for indgåelse af denne aftale har ikke ændret sig. Parterne er på den baggrund nået til enighed om, at staten som en del af bloktilskuddet yder et økonomisk tilskud til hjemmestyret på 7 mill. kr. med henblik på at sikre et for hjemmestyret tilfredsstillende eftersøgnings- og redningsberedskab i Midtgrønland og Disko-området inden for den allerede eksisterende ansvarsfordeling af beredskabsopgaverne og i henhold til aftale af 29. juli 2001 mellem regeringen og landsstyret.

Staten yder Grønlands hjemmestyre et beløb som kompensation for, at Grønland undlader at beskatte visse indtægter, jf. aftale af 21. august 1990, som ændret ved tillægsaftale af 31. august 1997. Aftalerne er indgået i henhold til artikel 24 i dobbeltbeskatningsaftalen af 18. oktober 1979.

Aftalen af 21. august 1990, som ændret ved tillægsaftale af 31. august 1997, har til formål at løse nogle særlige skattemæssige problemer, der opstod på grund af forskelle mellem dansk og grønlandsk skattelovgivning. Problemerne, som især ramte udsendte fra Danmark, herunder forsvarets personel og andre offentligt ansatte, vedrørte den skattemæssige behandling af de pågældendes pensionsordninger og dagpenge/rejsegodtgørelse.

Aftalen går ud på, at Grønland undlader at beskatte personer, der er bosat i Grønland af løbende rentetilskrivninger til deres pensionsopsparing i danske pengeinstitutter m.fl. Grønland undlader også at beskatte offentligt ansatte, der er udsendt fra Danmark af bidrag, som deres arbejdsgiver betaler til visse obligatoriske pensionsordninger, som var etableret inden udsendelsen til Grønland. Desuden undlader Grønland at beskatte personer, der er bosat i Grønland, af en række pensions- og forsikringsordninger, der ophæves i utide.

Aftalen medfører endvidere, at Grønland ikke kan beskatte dagpenge og rejsegodtgørelse, som staten eller danske kommuner udbetaler i forbindelse med udførelse af offentligt hverv, omfattet af ligningsloven " 9, stk. 5, 2. pkt. Bestemmelsen i ligningsloven omfatter kun dagpenge og rejsegodtgørelse ved ophold i udlandet på indtil 6 måneder. Grønland kan således beskatte disse ydelser efter udløbet af denne 6 måneders tidsfrist.

Aftalen medfører endeligt, at Danmark til gengæld yder kompensation for det grønlandske provenutab ved den manglende beskatning på disse områder.

Grønland modtager et kompensationsbeløb på 16,1 mill. kr. for at undlade beskatning på pensionsområdet og et kompensationsbeløb på 2,4 mill. kr. (dog 2,8 mill. kr. for 1999) for at undlade beskatning af dagpenge/rejsegodtgørelse. Begge beløb bliver fra og med 1999 reguleret i overensstemmelse med den gennemsnitlige pris- og lønregulering på statens driftsbudget, og udgør således tilsammen 21,1 mill. kr. i 2003.

Ved aftalen af 26. februar 2003 mellem den danske regering og Grønlands landsstyre blev bloktilskuddet i 2004 fastsat til 2.952,1 mill. kr. i 2003 pris- og lønniveau svarende til 3005,2 mill. kr. i 2004 pris- og lønniveau.

I denne beløbsfastsættelse indgår en årlig forhøjelse på 7,0 mill. kr. vedrørende helikopterberedskabet i Midtgrønland og Disko-området. Beløbet på 7 mill. kr. er endeligt.

Der vil i bloktilskudsperioden kunne ske ændringer i tilskuddet, såfremt der mellem Grønlands hjemmestyre og staten træffes aftale om at indføre en såkaldt "entreprenørmodel" for udbud af spil i Grønland.

Med aftalen af 21. august 1990 samt tillægsaftale af 31. august 1997 mellem den danske regering og Grønlands landsstyre blev der løst en række skattemæssige problemer. I forbindelse med hjemmestyrets tilbagetræden fra beskatning af visse typer indkomst yder staten kompensation for det grønlandske provenutab.

Kompensationsbeløbet optages på de årlige bevillingslove. På finansloven for 2003 er på ' 38.11.01. Personskatter optaget et beløb på 21,1 mill. kr. svarende til kompensationsbeløbet til Grønland.

Bestemmelserne i lovforslagets " 3 om kompensation til Grønlands hjemmestyre for beskatning af visse indkomster har således ingen betydning for fastsættelse af bloktilskuddet.

Lovforslaget har ikke erhvervsmæssige eller miljømæssige konsekvenser.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Der har mellem regeringen og Grønlands landsstyre været ført forhandlinger om tilskuddet for perioden efter 2003. Med aftale af 26. februar 2003 blev der opnået enighed om bloktilskudsfastsættelsen for år 2004.

Lovforslaget vil blive forelagt Grønlands hjemmestyre og påregnes behandlet på Landstingets forårssamling i marts/april måned 2003.

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.	Ingen	Forslaget indebærer, at staten i år 2004 skal overføre 3005,2 mill. kr. til Grønlands hjemmestyre, svarende til blokstiltilskuddet i 2003 opregnet til 2004 pris- og lønniveau.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Til " 1

Tilskuddet til Grønlands hjemmestyre foreslås bibeholdt på 2.952,1 mill. kr. (2003 pris- og lønniveau) i 2004 svarende til tilskuddet i 2003. Opregnet til 2004 pris- og lønniveau fastsættes bloktilskuddet i 2004 til 3.005,2 mill. kr. I det samlede tilskud indgår et tilskud på 7,0 mill. kr. til helikopterberedskabet i Grønland. Bestemmelserne om pris- og lønregulering af tilskuddet foreslås uændret i forhold til den gældende tilskudslov. Det foreslås, at der i bloktilskudsperioden vil kunne ske ændringer i tilskuddet, såfremt der mellem Grønlands hjemmestyre og staten træffes aftale om at indføre en såkaldt @entreprenørmodel@ for udbud af spil i Grønland.

Bestemmelserne om udbetalingsterminer er foreslået uændret i forhold til den gældende tilskudslov.

Lovbestemmelsen er foreslået uændret i forhold til " 4 i den gældende tilskudslov.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2004.

Udgangspunktet for denne aftale er, at det i aftalen mellem regeringen og Grønlands landsstyre om bloktilskuddet for perioden 2002 B 2003 fremgik, at der kan forhandles om principperne for en gradvis aftrapningsordning af bloktilskuddet fra 2004 med baggrund i Selvstyrekommissionens betænkning. Selvstyrekommissionens betænkning er imidlertid forsinket. På den baggrund er regeringen og Grønlands landsstyre enige om en etårig forlængelse af den nuværende aftale. Derudover er regeringen og landsstyret enige om, at der gennemføres et bredere, fælles udvalgsarbejde, som skal belyse eksisterende hindringer og angive muligheder for en styrkelse af det grønlandske erhvervsliv.

Bilag 2

[if supportFields]><span

style='mso-element:field-begin'></span>PRIVATE <![endif][if supportFields]><span

style='mso-element:field-end'></span><![endif][if supportFields]><b><span

style='font-family:Arial'><span style='mso-element:field-begin'></span>PRIVATE

</span></b><![endif][if supportFields]><b><span style='font-family:

Arial'><span style='mso-element:field-end'></span></span></b><![endif][if supportFields]><b><span style='mso-element:field-begin'></span></b><b><span

style='font-family:Arial'>TC <span style="mso-spacerun: yes"> </span>\l 2 &quot;</span>Bloktilskud

i alt (2004-PL)&quot;</b><![endif][if supportFields]><b><span

style='mso-element:field-end'></span></b><![endif][if supportFields]><span style='mso-element:field-begin'></span>PRIVATE <![endif][if supportFields]><span style='mso-element:field-end'></span><![endif]Mill. kr.	2004
Bloktilskud 2003 (2003-PL)	2.952,1
Reguleringer:	0,0
Bloktilskud 2004 (2003-PL)	2.952,1
PL-regulering (1,8 pct. fra 2003-2004)	53,1
[if supportFields]><b><span style='font-family:Arial'><span style='mso-element:field-begin'></span>PRIVATE </span></b><![endif][if supportFields]><b><span style='font-family: Arial'><span style='mso-element:field-end'></span></span></b><![endif] Bloktilskud i alt (2004-PL)[if supportFields]><b><span style='mso-element:field-begin'></span></b><b><span style='font-family:Arial'>TC <span style="mso-spacerun: yes"> </span>\l 2 &quot;</span>Bloktilskud i alt (2004-PL)&quot;</b><![endif][if supportFields]><b><span style='mso-element:field-end'></span></b><![endif]	3.005,2

C:\Documents and Settings\angu\Lokale indstillinger\Temp\lovforslag gr.rtf

 

 

 

2004-mut Namminersornerullutik Oqartussanut

tapiissutit pillugit inatsisissatut

siunnersuut

§ 1. Naalagaaffik 2004-mi Namminersornerullutik Oqartussanut ukiumoortumik tapiissuteqassaaq 3.005,2 mio. kr.-inik. Aningaasat 2004-mi akit akissarsiallu qaffasissusiat naapertorlugu annertussusiligaapput, iluarsiivigineqarsinnaallutillu akit akissarsiallu allannguutissaattut naatsorsuutigisat annertuumik allannguuteqarpata.

Imm. 2. 2004-miit atuutilersumik Kalaallit Nunaanni eqquiniartitsinernut atatillugu isertitanit iluanaarutit tamakkiisumik Kalaallit Nunaannut nakkartinneqartalernissaat Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffiullu akornanni isumaqatigiissutigineqarpat tamanna naapertorlugu ataatsimoortumik tapiissutit allanngortinneqassapput.

§ 2. Tapiissutit qaammatit tamaasa siumoortumik 1/12-inngorlugit tunniunneqartassapput, aningaasanut ministeri Namminersornerullutillu Oqartussat piffissat tunniussisarfissat pillugit allatut isumaqatigiissuteqanngippata.

§ 3. Naalagaaffik Namminersornerullutik Oqartussanut taarsiissuteqassaaq Danmarkimi naalakkersuisut aamma Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut isumaqatigiissutaannut 21. august 1990-imeersumut, danskit-kalaallit marloriaammik akileraartannginnissaq pillugu isumaqatigiissutaanni artikel 24 naapertorlugu isumaqatigiissutaasumut, isumaqatigiissutillu 21. august 1990-imeersup ilassutitut isumaqatigiissutikkut 31. august 1997-imeersukkut allannguuteqartitaaneranut naapertuuttumik.

§ 4. Inatsit atuutilissaaq ulloq 1. januar 2004. Tamatumunnga peqatigitillugu Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut tapiissutit pillugit inatsit nr. 452, 7. juni 2001-imeersoq atortunnaarsinneqarpoq.

Inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatit

Nalinginnaasumik nassuiaatit.

Inatsisissatut siunnersuutip imarai Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut naalagaaffiup tapiissutai pillugit malittarisassat.

Nunatsinnut ataatsimoortumik tapiissutinik aaqqissuussineq Kalaallit Nunaanni 1. maj 1979-imi namminersornerulernermut atatillugu pilersinneqarpoq.

Namminersornerunermik aaqqissuussinerup nassataraa Namminersornerullutik Oqartussat pillugit inatsimmut ilanngussami taaneqartuni suliaqarfinni arlalinni malittarisassiorsinnaanermik allaffissornikkullu aqutsisinnaanermik piginaatitaanerup Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqarsinnaalernera. Suliaqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanut nuutsinneqarnerat Namminersornerullutik Oqartussat pillugit inatsimmi § 4 aamma 5 naapertorlugit ima pisinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat namminneq pineqartumut aningaasalersuinerup tiguneratigut (§ 4) imaluunniit naalagaaffimmit Namminersornerullutik Oqartussanut naalagaaffiup pineqartup Namminersornerullutik Oqartussanut nuunneqarnerani sipaarutaanut naapertuuttunik tapiissuteqarneratigut (§ 5). Pineqartut tiguneqartut isumaginerinut Namminersornerullutik Oqartussanut tapiissutit nalinginnaasumik tapiissutitut Namminersornerullutik Oqartussat namminneq tulleriiaarlugit atorsinnaasaattut tunniunneqartassapput.

Namminersornerullutik Oqartussat pillugit inatsimmi § 7-mi periarfissiissutigineqarpoq ilan-ngussami taaneqartut saniatigut suliaqarfiit allat inatsimmi § § 4-mi aamma 5-imi malittarisassat naapertorlugit Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqarsinnaanerat. Nuussineq aatsaat pisinnaavoq naalagaaffiup Namminersornerullutik Oqartussallu akornanni isumaqatigiissuteqartoqartillugu inatsisillu naaperlugit pissalluni.

Pineqartut amerlanerpaartaat Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqartut Namminersornerullutik Oqartussat pillugit inatsimmi  §§ 4 aamma 5 naapertorlugit tapiissuteqartoqarneratigut tiguneqarput.

Pineqartut sinneruttut Namminersornerullutik Oqartussanut nuunneqarsinnaasussat ikittuinnaapput.

Inatsit nr. 452, 7. juni 2001-imeersoq naapertorlugu piffissamut 2002 - 2003-mut Namminersornerullutik Oqartussanut tapiissutit ukiumut 2.952,0 mill. kr.-iusussatut (2003-mi akit akissarsiallu qaffasissusaat naapertorlugit) aalajangersarneqarput.

Danskit naalakkersuisuisa Kalaallit Nunaannilu naalakkersuisut akornanni 26. februar 2003-mi 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutit amerlassusilerneqarnissaat pillugu isumaqatigiissuteqartoqarpoq. Isumaqatigiissut ilanngussatut ilanngunneqarpoq.

Ataatsimoortumik tapiissutit 2004-mi 3.005,2 mill. kr.-iusussatut (2004-mi akit akissarsiallu naapertorlugit) aalajangersarneqarput. Kalaallit Nunaanni eqquiniartitsinermut atatillugu isertitanit iluanaarutit tamakkiisumik Kalaallit Nunaannut nakkartinneqartalernissaat Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffiullu akornanni isumaqatigiissutigineqarpat tamanna naapertorlugu ataatsimoortumik tapiissuteqarfiup nalaani tapiissutit allanngortinneqarsinnaanissaat siunnersuutigineqarpoq.

Namminersornerunermik aaqqissuussinerup taaneqareersutut nassataraa Namminersornerullutik Oqartussat suliaqarfinni malittarisassiornermut allaffissornikkullu aqutsisinermut piginaatitaanermik tigusisinnaanerat.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaanni tikkuartorneqarpoq tunngaviatigut eqqornerpaassasoq Namminersornerullutik Oqartussat suliassanik naalagaaffimmit tigusaminnik namminneq aningaasalersuippata. Naalagaaffimmiilli tapiissutit pillugit kaammattuummut tunuliaqutaasoq ilaatigut tassaavoq isumalioqatigiissitat tamatumunnga peqatigitillugu naliliinerimmassuk pisortanit suliassanut kissaatigineqartunut sanilliullugu Kalaallit Nunaata aningaasaqarnikkut pisinnaasaasa ukiuni arlalinni suliassanik naalagaaffimit nuunneqartunik naalagaaffimmit aningaasalersueqataasoqarnissaata pisariaqalersikkaat.

Tamanna tunuliaqutaralugu piffissami 2002-2003-mi ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiinniarnermut atatillugu ataatsimoortumik tapiissutit siunissami ineriartortinneqarnissaannut tunngasut illuatungeriit 2001-imi eqqartorpaat. Naalakkersuisut isumaqarput tamatumunnga tunngasunut isummernissami namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat Namminersornerullutik Oqartussanit pilersinneqartut isumaliutissiissutissaat 2002-p naanerani saqqummiunneqassangatinneqartoq ilaatigullu ataatsimoortumik tapiissutit aalajangersarneqartarnerannut tunngaviit pillugit isumaliutinik imaqartussaq utaqqinneqartariaqartoq.

Taamaattumik 2004-mit piffissamut ataatsimoortumik tapiissuteqarfiusussamit tullinnguuttumit ataatsimoortumik tapiissutissat aalajangersarneqarnissaat eqqarsaatigalugu illuatungeriit isumaqatigiissutigaat ataatsimoortumik tapiissutit annikillisikkiartuaarneqarnissaannut tunngavissat isumaqatigiinniutigineqarsinnaasut taamaalilluni siunertaralugu Kalaallit Nunaata ataatsimoortumik tapiissutinik isumalluuteqannginnerulernissaa, aammattaarli inuiaqatigiit marluusut akornanni ataatsimoorfeqartariaqarnermik sianiginiagassat eqqaamallugit. Tamakku 2004-mit ataatsimoortumik tapiissutit aalajangersarneqarnissaannik nalinginnaasumik isumaqatigiinniarnernut ilaatinneqassapput.

Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitalli isumaliutissiissutaa kinguaattoorpoq. Tamanna tunuliaqutaralugu danskit naalakkersuisui Kalaallit Nunaannilu naalakkersuisut isumaqatigiissutip maanna atuuttup ukiumik ataatsimik sivitsorneqarnissaa isumaqatigiissutigaat. Tamatuma saniatigut danskit naalakkersuisui Kalaallit Nunaannilu naalakkersuisut isumaqatigiipput ataatsimiititaliami ataatsimut imartunerusumik sulisoqassasoq akornutaasunik erseqqissaaviusumik Kalaallit Nunaannilu inuussutissarsiornerup nukittorsarneqarnissaanut periarfissanik taakkartuiviusumik.

2005-imit piffissamut ataatsimoortumik tapiissuteqarfiusussamit tullinnguuttumit ataatsimoortumik tapiissutissat aalajangersarneqarnissaat eqqarsaatigalugu illuatungeriit isumaqatigiissutigaat ataatsimoortumik tapiissutit annikillisikkiartuaarneqarnissaannut tunngavissat isumaqatigiinniutigineqarsinnaasut taamaalilluni siunertaralugu Kalaallit Nunaata ataatsimoortumik tapiissutinik isumalluuteqannginnerulernissaa, aammattaarli inuiaqatigiit marluusut akornanni ataatsimoorfeqartariaqarnermik sianiginiagassat eqqaamallugit. Tamakku 2004-mit ataatsimoortumik tapiissutit aalajangersarneqarnissaannik nalinginnaasumik isumaqatigiinniarnernut ilaatinneqassapput. Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa inuussutisarsiornermullu ataatsimiititaliaq, danskit naalakkersuisuisa aamma Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut pilersissallugu isumaqatigiissutigisaat, isumaqatigiinniarnerni taakkunani tunngavigineqarsinnaassapput.

Ataatsimoortumik tapiissutit 2004-mi 2.952,1 mill. kr.-inut aalajangersarneqarput 2003-mi akit akissarsiallu qaffasissusaat naapertorlugit 2003-mi ataatsimoortumik tapiissutinut naapertuuttunik. 2004-mi akit akissarsiallu naatsorsuutigalugit 2004-mi ataatsimoortumik tapiissutit 3.005,2 mill. kr.-inut aalajangersarneqarput. Namminersornerullutik Oqartussanut ataatsimoortumik tapiissutit akinut akissarsianullu iluarsineqarnissaannik isumaqatigiissut atuuttoq 1988-imiilli atuutilersimavoq. Ataatsimoortumik tapiissutit ukiumut pineqartumut naalagaaffiup aningaasanut inatsisaani akit akissarsiallu nalinginnaasumik qaffakkiartornerat naapertorlugu ukiut tamaasa iluarsineqartarput.

Procenterititassap naatsorsorneqarnerani atuisunut akigititat qaffakkiartornissaattut naatsorsuutigisat oqimaaqatigiissillugit agguaqatigiissinnerat kiisalu naalagaaffiup akissarsiarititassai aallaavigineqartarput oqimaaqatigiissitsinerlu 40/60-imut aalajangersarneqartarluni.

Taamatut naatsorsueriaatsip atuinnarneqarnissaata kaammattuutigineqarnissaa illuatungeriit isumaqatigiissutigaat.

Decembarimi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip inaarutaasumik akuerineqarnissaata tungaanut akit akissarsiallu qaffasissusissaattut naatsorsuutigisani iluarsiisoqarsinnaassaaq Namminersornerullutik Oqartussanut ataatsimoortumik tapiissutinut kinguneqartumik, akit akissarsiallu nikerarnerat missingersuusiornermi naatsorsuutigisanit annertunerusumik allan-ngortinneqassappat.

Danmark nunani tamalaani isumaqatigiissutit (ICAO aamma IMO) naapertorlugit naammaginartumik inunnut imaani ajornartorsiortunut timmisartunullu maqaasineqartunut, ajutoorsimasunut ajornartorsiortunulluunniit ujaasisarnermik annaassiniartarnermillu (SAR-imi upalungaarsimaneq) ingerlatsinissamut aaqqissuussinissap pisariaqartinneqartup qularnaarnissaanut kiisalu umiarsuarnik timmisartunilluunniit ajutoortoqartillugu ikiuisinnaassuseqarluni ujaasinerit annaassiniarnerillu ataqatigiissaarnissaat pisussaaffigaa. Aaqqissuussinissamik attaveqaqatigiinnissamillu pisariaqartitsinerup saniatigut annaassiniartartussat toqqarneqassapput. Annaassiniartartunik aalajangersimasunik piumasaqaateqartoqanngilaq, tassunga ilanngullugit helikopterit.

Annaassiniarnissamut upalungaarsimanermi tunngaviusoq tassaavoq umiarsuit timmisartulluunniit umiarsuarmik timmisartumilluunniit ajutooreernerup kingorna ajornartorsiortunut ikiuukkiartornissamik peqqusineq. Kalaallit Nunaanni annaassiartartutut taaneqarsinnaapput sakkutuut umiarsuaat, timmisartuutaat helikopteriutaallu, politiit angallataat allallu pisortat angallataat kiisalu inuttat atortullu ilanngullugit. Tamatumani pingaartumik Air Greenland (siornatigut Grønlandsfly) ukiorpassuarni tapiiffigineqarluni ujaasinerni annaassiniarnernilu ikiuuttarpoq. Tamanna annerpaamik ingerlatseqatigiiffiup S61-helikopteriutai atorlugit pisarpoq.

Kalaallit Nunaanni ujaasisarnermik annaassiniartarnermillu aaqqissuussinermut akisussaaffik kiisalu ujaasinernut annaassiniarnernullu atatillugu aningaasartuutit akilerneqarnissaat Økonomi- og Erhvervsministeriamit (najukkami imaatigut angallaffiup avataaniittunik umiarsuarnik ujaasinerit umiarsuullu inuttaanik ilaasuinillu annaassinniarnerit), Trafikministeriap (timmisartunik ajornartorsiortunik annaassiniarnerit) kiisalu Justitsministeriap (nunami ajornartorsiortunik annaassiniarnerit kiisalu najukkami imaatigut angallaffiusumi ujaasinerit annaassiniarnerillu minnerusut) isumagineqartussaavoq.

Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni angallannerup iluseqartinneqarnera allanngortinnialerpaat. Mittarfiit nutaat arfinillit pilersinneqarput. Taamaattumik taama ittunik mittarfilinni S-61-it maannamut ilaasunik usinillu angallassinermut atorneqartut suluusalinnit taarserneqarput. Tamatuma nassataraa Nuummi S-61 helikopterit 1. oktober 1999-imit nalinginnaasumik angallannermit atorunnaarneqarnerat. Tamatuma kinguneraa SAR-imik upalungaarsimanernut kiisalu politiit Namminersornerullutik Oqartussallu upalungaarsimanermik suliassaannut helikopterinik piukkunnartuerunnera.

29. oktober 1999-imili Statsministeriap Erhvervsministeriamik, Trafikministeriamik, Justitsministeriamik Indenrigsministeriamillu isumaqatiginninniareerneratigut aalalajangerneqarpoq S-61-imik attartornissaq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat Grønlandsflyllu akornanni isumaqatigiissusiornikkut 1. november 1999-imit 31. maj 2000-imut Kalaallit Nunaata Qeqqani Qeqertarsuullu eqqaani helikopterimik annaassiniutaasumik qularnaarisoqassasoq. Grønlandsfly A/S-imik isumaqatigiissut 2001-imi maajip naanissaanut sivitsorneqarpoq.

Helikopterimik attartornermut aningaasartuutit Erhvervsministeriap, Trafikministeriap, Justitsministeriap Namminersornerullutik Oqartussallu akornanni assigiimmik agguataarneqartussaapput kiisalu ujaasinernik annaassiniarnernilluunniit suliaqarnerit ataasiakkaat oqartussaasunit pineqartunit maannamutuulli akilerneqartassallutik. Kiisalu helikopterimik upalungaarsimanermut ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aaqqiissutissamik nassaartoqarnissaa isumaqatigiissutigineqarpoq.

Tamanna tunuliaqutaralugu Indenrigsministeriap Beredskabsstyrelse Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigalugit helikopterimik upalungaarsimanermut ataavarnerusumik aaqqiissuteqarnissamut siunnersuusiornissaanik qinnuigaa. Suleqatigiissitanik pilersitsisoqarpoq taakkualu inerniliineri Kalaallit Nunaanni helikopterimik upalungaarsimaneq pillugu nalunaarusiami Beredskabsstyrelsip 2000-imi februaarimi saqqummersitaani takuneqarsinnaapput. Nalunaarusiami siunnersuutigineqarpoq SAR-imik ujaasinernut annaassiniarnernulluunnit, napparsimasunik angallassinernut, ikuallattoqarsinnaaneranut upalungaarsimanernut il.il. Kalaallit Nunaata Qeqqani helikoptereqartitsineq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffimmilu oqartussaasut akornanni isumaqatigiissusiortoqassasoq. Aaqqiissutaagallartutut aningaasalersueriaatsip assinganik aningaasalersuisoqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.

Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aaqqiissutissamut killiliussat 2002-2003-mut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissummi ilanngunneqarput immikkoortumi 6-imi allassimalluni: "Naalagaaffiup Namminersornerullutik Oqartussallu akornanni SAR-imik ujaasisarnissat annaassiniartanissalluunniit siunertaralugit helikopterimik aningaasalersuinissaq pillugu isumaqatigiissutaagallartup taartigisaatut upalungaarsimanermik suliassanut akisussaaffiup agguataarneqarnerata pioreersup iluani naalagaaffik ataatsimoortumik tapiissutikkut Kalaallit Nunaata Qeqqani Qeqertarsuullu eqqaani Namminersornerullutik Oqartussanut naammaginartumik ujaasinissanut annaassiniarnissanullu upalungaarsimanissap qularnaarneqarnissaa siunertaralugu ukiumut 7,0 mio. kr.-it angullugit aningaasanik tapiissuteqartarpoq. Naalagaaffiup 2002-mi 2003-milu inaarutaasumik tapiissutai erseqqinnerusumik isumaqatigiissuteqarnikkut killiliussat iluini aalajangersarneqassapput."

2002-2003-mut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissuteqareernerup kingorna Namminersornerullutik Oqartussat helikopterimik upalungaarsimanissamik pisariaqartinneqartumik pilersitsinissamut akit pillugit timmisartuutileqatigiinnit paasissutissanik pissarsipput. Tamatuma kingorna naalakkersuisut naliliipput naammaginartumik upalungaarsimanissap ukiumut 9,3 mill. kr.-inik aningaasartuuteqarnissaq kingunerissagaa. Naalagaaffimmit 75 procentimik aningaasaleeqataassuteqarnikkut naalagaaffiup upalungaarsimanermut tapiissutai ukiumut 7 mill. kr.-iupput. Tamanna ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissummi imm. 6-imi killiliussat iluanniippoq.

29. juli 2001-imi ilaatigut Statsministeriap Aningasaqarnermullu ministeriap ilaatigullu Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut akornanni isumaqatigiittoqarpoq, naalagaaffimmit upalungaarsimanermut tapiissutit 7 mill- kr.-iussasut. Naalagaaffimmit tapiissuti 7 mill. kr.-iusut inaarutaasuupput, taamaalilluni tamatuma kingorna naalakkersuisut timmisartuussinermi ingerlatseqatigiiffiit pisariaqartumik isumaqatigiissuteqarnissartik namminneq isumagissavaat, aammalu aningaasartuutaanerusinnaasut namminneq matussuserlugit imaluunniit sipaarutaasinnaasut isertillugit. Tapiissutit upalungaarsimanissamut suliassani akissussaaffiit agguataarneqarnerat pigineqareersoq allanngortinngilaat.

Taamatut isumaqatigiissuteqarnermi piumasaqaataasut allanngunngillat. Tamanna tunngavigalugu illuatungeriit isumaqatigiipput, naalagaaffik ataatsimoortumik tapiissutit ilaattut Namminersornerullutik Oqartussanut 7 mill. kr.-inik tapiissuteqassasoq, Namminersornerullutik Oqartussat upalungaarsimanissamut suliassani akisussaaffiit agguataarneqarnerisa pigineqareersut iluani aammalu naalagaaffiup naalakkersuisullu akornanni isumaqatigiissut 29. juli 2001-imeersoq naapertorlugu Kalaallit Nunaata Qeqqani Qeqertarsuullu eqqaani ujaasinermi annaassiniarnermilu naammaginartumik upalungaarsimanissap qulakkeerneqarnissaa siunertaralugu.

Naalagaaffik Namminersornerullutik Oqartussanut tapiissuteqartarpoq, Kalaallit Nunaata isertitat ilaannut akileraaruteqartannginneranut taarsiissutitut, tak. isumaqatigiissut 21. august 1997-imeersoq, ilassutitut isumaqatigiissutikkut 31. august 1997-imeersukkut allanngortinneqartoq. Isumaqatigiissutit marloriaammik akileraarusiisarneq pillugu ismaqatigiissummi artikel 24, 18. oktober 1979-imeersoq naapertorlugu isumaqatigiissutigineqarput.

Isumaqatigiissutip 21. august 1990-imeersup, ilassutitut isumaqatigiissutikkut 31. august 1997-imeersukkut allanngortinneqartup siunertaraa immikkut ittumik akileraarusiisarnermi ajornatorsiutinik danskit kalaallillu akornanni akileraarusiisarnermi inatsisit assigiinnginnerat pissutigalugu pinngortunik aaqqiinissaq. Ajornartorsiutit, pingaartumik Danmarkimit tikisitanik eqquisut, tassunga ilanngullugit illersornissamut sulisut pisortanilu atorfillit allat, taakku soraarnerussutisiassatigut aaqqissuussaanerisa ullormusiaasalu/angalanermi ajunngitsorsiassaasa akileraarutitigut suliarineqarnerannut attuumassuteqarput.

Isumaqatigiissutip siunertaraa Kalaallit Nunaata inuit Kalaallit Nunaanni najugaqartut danskit nunaanni aningaaseriviini il.il. soraarnerussutisianut ileqqaagaannik ingerlaavartumik ernialersuinikkut akileraartittassanngikkai. Aamma pisortani atorfillit Danmarkimit aallartitat tapisiaannut sulisuisa soraarnerussutisiassatigut aaqqissuussinernut pisussaaffiusunut Kalaallit Nunaanntu aallannginnermi pilersinneqarsimasunut akiliutaannut Kalaallit Nunaat akileraartitsineq ajorpoq. Aammattaaq Kalaallit Nunaat inunnut Kalaallit Nunaanni najugaqartunut soraarnerussutisianik sillimmasiissutinillu piffissaatinnagu tiguneqartunut akileraartitsineq ajorpoq.

Isumaqatigiissuttaaq pisortat ingerlataannik suliaqarnermut atatillugu ullormusianut angalanermilu ajunngitsorsiassanut naalagaaffiup imaluunniit danskit kommuniisa tunniuttagaannut akileraarusiisarnermut inatsimmi § 9, imm. 5-imi oqaaseqatigiit aappaanni ilaatinneqartunut Kalaallit Nunaata akileraarusiisinnaannginneranik kinguneqassaaq. Akileraarusiisarnermi inatsimmi aalajangersakkami taamaallaat ilaapput qaammatit arfinillit pallillugit nunami allamiinnermi ullormusiat angalanermilu ajunngitsorsiassat. Taamaalilluni Kalaallit Nunaata qaammatinik arfinilinnik killiliussap naanerata kingorna tapiissutit taakku akileraarusersinnaanngilai.

Kiisalu isumaqatigiissut, tamatuma akerlianik Danmarki Kalaallit Nunaata taakkununnga akileraarusiinnginermini iluanaarutissaraluanut annaasaanut tapiissutinik tunniussisarneranik kinguneqassaaq.

Kalaallit Nunaat soraarnerussutisianik akileraartitsinnginnerminut 16,1 mill. kr.-inik taarsiiffigitittarpoq, aammalu ullormusianik/angalanermi ajunngitsorsiassanik akileraarusiinngittarnerminut 2,4 mill. kr.-inik (taamaattorli 1999-imut 2,8 mill. kr.-inik) taarsiiffigitittarluni. Aningaasat tamarmik 1999-imit naalagaaffiup ingerlatsinermut missingersuutaani akinut akissarsianullu iluarsiissutit agguaqatigiissinnerat naapertorlugu iluarsineqassapput, taamaalillutillu 2003-mi katillugit 21,1 mill. kr.-iullutik.

Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassat

Danskit naalakkersuisuisa Kalaallit Nunaannilu naalakkersuisut akornanni isumaqatigiissutikkut 26. februar 2003-meersukkut ataatsimoortumik tapiissutit 2003-mi akit akissarsiallu qaffasissusiat naapertorlugu 2004-mi 2.952,1 mill. kr.-inut aalajangersarneqarput, 2004-mi akit akissarsiallu qaffasissusiat naapertorlugu 3005,2 mill. kr.-inut naapertuuttut.

Aningaasanik taamatut aalajangersaanermi Kalaallit Nunaata Qeqqanit Qeqertarsuullu eqqaani helikopteri atorlugu upalungaarsimanissamut atatillugu 7,0 mill. kr.-inik ukiumoortumik qaffaaneq ilaavoq. 7 mill. kr.-it inaarutaapput.

Kalaallit Nunaanni eqquiniartitsinernut atatillugu isertitanit iluanaarutit tamakkiisumik Kalaallit Nunaannut nakkartinneqartalernissaat Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffiullu akornanni isumaqatigiissutigineqarpat, piffissami ataatsimoortumik tapiissuteqarfiusumi tapiissutit allanngorneqarsinnaassapput.

Danskit naalakkersuisuisa Kalaallit Nunaannilu Naalakkersuisut akornanni 21. august 1990-imi isumaqatigiissutikkut kiisalu ilassutitut isumaqatigiissutikkut 31. august 1997-imeersukkut akileraartarnikkut ajornartorsiutit arlallit aaqqiivigineqarput. Namminersornerullutik Oqartussat isertitanik aalajangersimasunik akileraarusiiniannginnerinut atasumik Kalaallit Nunaata iluanaarutissaraluanut annaasaanut naalagaaffik taarsiissuteqartarpoq.

Taarsiissutit ukiumoortumik aningaasaliissutinut inatsisini ilanngunneqartarput. 2003-mut aningaasanut inatsimmi § 38.11.01.-imi Inummut akileraarutit, 21,1 mill. kr.-it ilaatinneqarput, Kalaallit Nunaannut taarsiissutit amerlaqataat.

Namminersornerullutik Oqartussat isertanut aalajangersimasunut akileraarusiisarnerannut taarsiissutit pillugit inatsisissatut siunnersuummi § 3-mi aalajangersakkat taamaalillutik ataatsimoortumik tapiissutit aalajangersarneqarnerannut sunniuteqanngillat.

Inuussutissarsiutinut avatangiisinullu kingunerisassat

Inatsisissatut siunnersuut inuussutissarsiutinut avatangiisinulluunniit kinguneqassanngilaq.

EU-mi inatsisinut tunngasut

Siunnersuut EU-mi inatsisitigut tunngavigisanik imaqanngilaq.

Kalaallit oqartussaasuinut saqqummiussineq

Naalagaaffiup Kalaallit Nunaannilu Naalakkersuisut akornanni 2003-p kingorna piffissamut tapiissutit pillugit isumaqatiginninniartoqarsimavoq. Isumaqatigiissut 26. februar 2003-meersoq malillugu ukioq 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutit aalajangersarneqarnerat pillugu isumaqatigiittoqarpoq.

Inatsisissatut siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanut saqqummiunneqassaaq, Inatsisartullu 2003-mi marts/aprilimi upernaakkut atatsimiinneranni oqaluuserineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

Inatsisissatut siunnersuutip kingunerisassai pillugit

	Kingunerisassat pitsaasut/ aningaasartuutikinnerun­eq	Kingunerisassat ajor­tut/aningaasartuuteqarnerun­erit
Naalagaaffimmut, kommuninut amtskommuninullu aningaasatigut kingunerisassat	Soqanngilaq	Siunnersuut naa­lagaaffiup ukioq 2004-mi Namminersornerullutik Oqartussanut 3005­,2 mill. kr.-inik nuussineranik kinguneqassaaq, 2003-mi ataa­tsimoortumik tapiissutit amerlaqataat 2004-mi akit akissarsiallu qaffasissusiat naapertorlugu
Naalagaaffimmut, kommuninut amtskommuninullu allaffissornikkut kingunerisassat<o:p	Soqanngilaq	Soqanngilaq
Inuussutissarsiornermut ani-ngaasatigut kingunerisassat	Soqanngilaq	Soqanngilaq
Inussutissarsiornermut allaffissornikkut kingunerisassat	Soqanngilaq	Soqanngilaq
Avatangiisinut kingunerisassat	Soqanngilaq	Soqanngilaq
Allaffissornikkut innuttaasunut kingunerisassat	Soqanngilaq	Soqanngilaq
EU-mi inatsisinut tunngasut	inatsisitigut tunngavigisanik imaqanngilaq	Siunnersuut EU-mi

 

Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1-imut

Namminersornerullutik Oqartussanut tapiissutit 2003-mi tapiissutit amerlaqataannik 2004-mi 2.952,1 mio. kr.-iuinnarnissaat (2003-mi akit akissarsiallu naapertorlugit) siunnersuutigineqarpoq. 2004-mi akit akissarsiallu qaffasissusiannut naatsorsorlugit ataatsimoortumik tapiissutit 2004-mi 3.005,2 mio. kr.-inut aalajangersarneqarput. Tapiissutini tamarmiusuni ilaapput Kalaallit Nunaanni helikopteri atorlugu upalungaarsimanissamut tapiissutit 7 mio. kr.-it. Tapiissutit akinut akissarsianullu iluarsineqartarnissaat pillugu aalajangersakkat tapiissutit pillugit inatsimmut atuuttumut sanilliullugu allannguuteqassanngitsut siunnersuutigineqarpoq. Piffissami ataatsimoortumik tapiissuteqarfiusumi Kalaallit Nunaanni eqquiniartitsinernut atatillugu isertitanit iluanaarutit tamakkiisumik Kalaallit Nunaannut nakkartinneqartalernissaat Namminersornerullutik Oqartussat naalagaaffiullu akornanni isumaqatigiissutigineqassagaluarpat, tapiissutit piffissami ataatsimoortumik tapiissuteqarfiusumi allanngortinneqarsinnaanissaat siunnersuutigineqarpoq.

§ 2-mut

Piffissat tunniussiffissat pillugit aalajangersakkat tapiissutinut inatsimmut atuuttumut sanilliullugu allanngunnginnissaat siunnersuutigineqarpoq.

§ 3-mut

Inatsimmi aalajangersagaq taanna tapiissutinut inatsimmi atuuttumi § 4-mut sanilliullugu allanngunnginnissaa siunnersuutigineqarpoq.

§ 4-mut

 

 

 

Aningaasanut Ministeriaqarfik aamma Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut

København, ulloq 26. februar 2003

Ukioq 2004-mut Namminersornerullutik Oqartussanut ataatsimoortumik tapiissutissat aalajangersarneqarnerat pillugu danskit naalakkersuisuisa aamma Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut isumaqatigiissutaat

Taamatut isumaqatigiissuteqarnermut aallaavigineqarpoq ukiunut 2002-mut aamma 2003-mut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit danskit naalakkersuisuisa aamma Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut isumaqatigiissutaanni takuneqarsinnaammat 2004-miit ataatsimoortumik tapiissutit annikillisikkiartuaarneqarnissaannut tunngavissat isumaqatigiinniutigineqarsinnaasut Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa tunngavigalugu. Kisiannili Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliusissiissutissaa kinguaattooqqavoq. Tamanna tunngavigalugu danskit naalakkersuisui aamma Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut isumaqatigiipput maannakkut isumaqatigiissut ukiumik ataatsimik sivitsorneqassasoq. Taassuma saniatigut danskit naalakkersuisui aamma Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut isumaqatigiipput tamatigoornerusumik ataatsimoorussamik ataatsimiititaliami sulisoqassasoq nunatsinni inuussutissarsiornerup nukittorsarneqarnissaanut maannakkut akornutaasut paasiniarlugit periarfissanillu paasiniaasoqarluni.

Thor Pedersen Augusta Salling

Ilanngussaq 2

 

 

 

Mio. kr.	2004
Ataatsimoortumik tapiissutit 2003 (2003-AA)	2.952,1
Iluarsiissutit:	0,0
Ataatsimoortumik tapiissutit 2004 (2003-AA)	2.952,1
AA-iluarsiineq (1,8 pct. 2003-2004-mit)	53,1
	3.005,2

AA = Akit akissarsiallu ingerlanerinut iluarsisat