Missiliuut - uunga Sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut ukiumoortumik naatsorsuutinik il. il. saqqummius sisarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut

UDKAST - til ANORDNING OM IKRAFTTRÆDEN FOR GRØNLAND AF LOV OM ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. (årsregnskabsloven)

29. januar 2003                                                FM 2003 / 24

Anordning nr. xx

UDKAST

til

ANORDNING OM IKRAFTTRÆDEN FOR GRØNLAND AF LOV OM ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. (årsregnskabsloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I medfør af § 170 i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v., jf. lov nr. 448 af 7. juni 2001 bestemmes, at loven skal gælde for Grønland i følgende affattelse:

Afsnit I

Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde m.v.

De omfattede virksomheder

§ 1.Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de nævnte love.

Stk. 3.Loven gælder ikke for virksomheder, som

1) er omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet,

2) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen eller

3) er omfattet af landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. med senere ændringer.

----------------

FM 2003 / 24

DfE j.nr. 60.09.09

Årsrapporten

§ 2.For hvert regnskabsår skal de virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et årsregnskab efter denne lov. Medmindre andet følger af §§ 18, 22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med

1) årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab),

2) ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern og

3) ledelsespåtegning.

Stk. 2.Herudover kan virksomheden tilføje eventuelle supplerende beretninger, jf. § 14.

Stk. 3.Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er »årsrapport«.

Stk. 4.Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport efter denne lov, må det ikke betegnes som årsrapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå, så det ikke kan forveksles med en sådan årsrapport.

De omfattede virksomhedsformer

§ 3.Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6:

1) Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber,

2) interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er

a) aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller

b) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a,

3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3-5, og

4) virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs § 4.

Stk. 2.Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Undtagelse for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

§ 4.Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk. 4-6, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

1) En balancesum på 4 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 10 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.

Stk. 2.Ved beregningen af størrelserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3, anvendelse.

Stk. 3. Vælger en virksomhed at udnytte undtagelsen i stk. 1, skal den indsende undtagelseserklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med § 145.

Stk. 4.Undtagelsen i stk. 1 gælder dog ikke for en virksomhed, der er modervirksomhed for en koncern, for hvilken den skal aflægge koncernregnskab efter denne lov, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 5.Vælger en virksomhed, som er omfattet af undtagelsen i stk. 1, at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende skal anvendes til virksomhedens eget brug, skal virksomheden i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Stk. 6.Ønsker virksomheden en årsrapport, som er aflagt frivilligt efter stk. 5, offentliggjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal virksomheden indsende årsrapporten til styrelsen som bilag til den i stk. 3 nævnte undtagelseserklæring. Undtagelseserklæring skal dog ikke indsendes, hvis virksomheden vælger at lade årsrapporten udarbejde og revidere efter reglerne for lovpligtige årsrapporter, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.

Undtagelse for visse interessent- og kommanditselskaber

§ 5. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 1, hvis

1) dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller komplementar eller af en af disses modervirksomheder i stedet,

2) interessenten eller komplementaren har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet eller der for Grønland er indgået aftale med,

3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis interessenten, komplementaren eller den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og

4) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentskabet henholdsvis kommanditselskabet har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf.

Stk. 2.Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade selv at aflæggeårsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 2, hvis

1) en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer har hjemsted her i landet og

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre efter reglerne i denne lov sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.

Stk. 3.Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, i hvilket ingen interessent eller komplementar har hjemsted her i landet, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 3, hvis

1) en interessent henholdsvis en komplementar henhører under lovgivningen her i landet, i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet eller der for Grønland er indgået aftale med, og

2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.

Stk. 4.Interessentskaber og kommanditselskaber, der anvender undtagelserne i stk. 2 og 3, skal efter anmodning oplyse enhver om navn, CVR-nummer eller registreringsnummer samt hjemsted for den virksomhed, der har aflagt årsrapporten.

Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet

§ 6. En dattervirksomhed, der i regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge årsrapport for dette år og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4, hvis

1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed eller af en højere liggende modervirksomhed i stedet,

2) modervirksomheden eller den højere modervirksomhed henhører under lovgivningen her i landet, i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet eller der for Grønland er indgået aftale med,

3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler,

4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,

5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens forpligtelser, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 og

6) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf.

Stk. 2.En virksomhed anses for at være uden aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende aktiviteter direkte eller indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden virksomhed og ikke har påtaget sig risici.

Regnskabsklasser

§ 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående:

1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II.

2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III.

3) Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV.

4) Statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs (»børsnoterede selskaber«) i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet eller der for Grønland er indgået aftale med, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, nr. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V.

Stk. 2.Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende størrelsesgrænser:

1) Små virksomheder:

Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

a) En balancesum på 20 mio. kr.,

b) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

2) Mellemstore virksomheder:

Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

a) En balancesum på 75 mio. kr.,

b) en nettoomsætning på 150 mio. kr. og

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

3) Store virksomheder:

Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder.

Stk. 3.Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende:

1) Balancesummen er summen af alle aktivposter.

2) Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr. 11. Er et regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder.

3) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 178.

Stk. 4.Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter §§ 109 og 110 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4.

Stk. 5.I stedet for at følge reglerne i det afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold til stk. 1 og 4, kan virksomheden vælge systematisk og konsekvent at følge alle eller nogle af reglerne i et eller flere efterfølgende afsnit (regnskabsklasser).

 

Kapitel 2

Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten

§ 8. De ledelsesorganer, der efter den for virksomheden gældende lovgivning, vedtægter, aftale eller sædvane har den øverste henholdsvis den daglige ledelse, skal aflægge årsrapport for virksomheden. Er der ikke et særskilt ledelsesorgan, anses de personligt ansvarlige ejere i fællesskab for at udgøre det ansvarlige ledelsesorgan i denne lovs forstand.

Stk. 2.Hvert enkelt medlem af de pågældende ledelsesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Ved udarbejdelsen skal de endvidere iagttage de for virksomheden gældende standarder, jf. § 136. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten, hvis revision er krævet, kan revideres og godkendes i tide. Hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for de i loven fastsatte frister.

§ 9. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer,

1) hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og

2) hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

§ 10.Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

Kapitel 3

Grundlæggende krav til årsrapporten

Retvisende billede

§ 11. Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2.Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3.Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lovs §§ 19-21, 23-77, 79-101, 103-107 og 114-134 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 4.Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende, når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne lov, jf. § 136.

Kvalitetskrav

§ 12. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 11, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2.Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger vedrører

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3.Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

Grundlæggende forudsætninger

§ 13.Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller, hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye regler ved overgang til ny regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye forskrifter i henhold til lov eller ved nye standarder efter § 136.

Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 11, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 14.Supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætning og opfølgning herpå skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 12, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1 og 2.

Stk. 2.Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 15. Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato.

Stk. 2.Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.

Stk. 3.Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af

1) etablering af koncernforhold,

2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller

3) fusion.

Stk. 4.Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.

§ 16.Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse tillade, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.

Kapitel 4

Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele

§ 17. Årsrapporten skal indeholde de for hver regnskabsklasse foreskrevne bestanddele, jf. §§ 18, 22, 78 og 102, samt tilsvarende bestanddele for koncernregnskaber. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal placeres samlet. Opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen kan placeres som en regnskabsopstilling eller under noterne.

Stk. 2.Ledelsesberetningen for modervirksomheden og koncernen kan sammendrages, hvis de oplysninger, der er forskellige for modervirksomheden og koncernen, fremgår hver for sig af den samlede beretning.

Stk. 3.Supplerende beretninger, der knyttes til årsrapporten, skal placeres særskilt i denne efter de lovpligtige bestanddele.

Afsnit II

Regnskabsklasse A

Kapitel 5

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 18. En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport bestående af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen. Hvis en statsautoriseret eller registreret revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse.

Klassifikation og opstilling

§ 19. Virksomheden skal medtage de aktiver og forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egenkapitalen i en åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses virksomhedens aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det tidligere tidspunkt, hvor en erhvervsmæssig aktivitet skal henregnes til virksomheden.

Stk. 2.Posterne i resultatopgørelsen skal klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Balancen skal i det mindste vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter og romertalsposter. Opstillingerne skal i øvrigt vise de poster, der er nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud og andel i overskud eller underskud.

Stk. 3.Indregnede forhold, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balance og resultatopgørelse.

Indregning og måling

§ 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang.

Stk. 2.En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehaverens aktiver og forpligtelser, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter.

Oplysninger

§ 21. Virksomheden skal redegøre for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele.

Stk. 2.Virksomheden skal særskilt oplyse

1) bevægelser på egenkapitalen (egenkapitalopgørelse),

2) eventualforpligtelser,

3) pantsætninger og anden sikkerhed i aktiver,

4) renter af indskud på egenkapitalen,

5) hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere,

6) hvorledes underskud er dækket, og

7) hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på anden måde.

Stk. 3.En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt indehaver eller af ægtefæller i fællesskab, og hvor indehaveren henholdsvis ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser, eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de erhvervsdrivende aktiviteter, skal særskilt oplyse,

1) om den undlader at indregne de pågældende aktiver og forpligtelser,

2) om den undlader at indregne eller oplyse om de pågældende eventualforpligtelser,

3) om den undlader at oplyse om de pågældende pantsætninger, og

4) hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og ægtefællens indbyrdes formueforhold.

Afsnit III

Regnskabsklasse B

Kapitel 6

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 22. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, samt §§ 23-77 anvendelse.

Stk. 2.Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Stk. 3.Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser:

1) Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses for kostpris. Forrige års indregningsmetode og målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne.

2) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.

Klassifikation og opstilling

Generelle bestemmelser

§ 23. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2, skema 1 eller 2 og skema 3 eller 4.

Stk. 2.Posterne skal anføres særskilt og i den rækkefølge, som er angivet i skemaerne. Poster, der er betegnet med arabertal (1, 2, 3 osv.), kan opdeles. Nye arabertalsposter kan tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende post.

Stk. 3.Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis sammendragningen fremmer overskueligheden.

Stk. 4.Opstilling og benævnelse af arabertalsposter skal tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet.

Stk. 5.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ændre bilag 2, herunder foreskrive særlige skemaer, hvis der er behov herfor for virksomheder, hvis struktur og postbehov ikke kan tilgodeses ved lovens regler om tilpasning af skemaer eller som følge af ændringer i markedsvilkår eller internationale standarder.

§ 24.Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter.

Stk. 2.Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er foreskrevet i denne lov.

Balancen

§ 25. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.

§ 26. Tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede. De skal klassificeres særskilt for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.

Stk. 2.Forudbetalinger fra kunder kan på en synlig måde modregnes inden for aktivposten »Varebeholdninger« henholdsvis posten »Igangværende arbejder for fremmed regning«, i det omfang forudbetalingerne vedrører de pågældende poster.

Stk. 3.Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede. Andre forpligtelser er langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.

§ 27.Omkostninger, der er afholdt senest på balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter balancedagen, skal klassificeres som tilgodehavender.

Stk. 2.Betalinger, der er indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Omkostninger, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal klassificeres som gældsforpligtelser.

Resultatopgørelsen

§ 28. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

§ 29. Under posten »Produktionsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse indregnes de omkostninger, der i produktionen er medgået for at opnå omsætningen.

Stk. 2.I posterne »Produktionsomkostninger«, »Distributionsomkostninger« og »Administrationsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse medregnes af- og nedskrivninger på aktiver samt personaleomkostninger, som er knyttet til de nævnte funktioner.

§ 30.Indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostninger.

§ 31.Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen og som en særlig post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, jf. dog § 48.

§ 32.Når særlige konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, kan virksomheden sammendrage følgende poster og i stedet indføre en post benævnt »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«:

1) Posterne nr. 1-5 i bilag 2, skema 3, og

2) posterne nr. 1-3 i bilag 2, skema 4.

Stk. 2.§ 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på poster, der er sammendraget efter stk. 1.

Stk. 3.Det første år virksomheden ikke længere benytter stk. 1, kan sammenligningstal, jf. § 24, for de omhandlede poster undlades.

Kapitel 7

Indregning og måling

Generelle bestemmelser

§ 33. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Virksomheden kan dog undlade at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver.

Stk. 2.En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Stk. 3.Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

§ 34. Virksomheden kan indregne kapitalandele i virksomheder ved pro rata-konsolidering, jf. § 124, hvis den leder disse virksomheder sammen med en eller flere andre virksomheder og den hæfter fuldt ud for alle eller kun for en forholdsmæssig del af den fælles ledede virksomheds forpligtelser. Virksomheden medtager posterne i den fælles ledede virksomheds regnskab i forhold til dens ejerandel af den fælles ledede virksomheds egenkapital. Virksomheden skal indregne og måle posterne efter sin egen regnskabspraksis.

§ 35. Uanset definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, kan virksomheden indregne egne kapitalandele. I så fald skal et beløb svarende til kostprisen for kapitalandelene omklassificeres fra posten »Overført overskud« eller anden til udbytte disponibel post under egenkapitalen til posten »Reserve for egne kapitalandele«. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de indregnede egne kapitalandele

1) realiseres eller annulleres,

2) nedskrives til lavere genindvindingsværdi, jf. § 42, eller nettorealisationsværdi, jf. § 46, stk. 2, eller

3) ikke længere indregnes med værdi.

Stk. 2.Egne kapitalandele må ikke opskrives.

§ 36.Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter første indregning skal aktiver måles til kostpris og forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger af denne lov.

§ 37. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere finansielle aktiver, jf. dog stk. 2, samt de finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Denne måles til den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forpligtelser på et velfungerende marked. Kan salgsværdien ikke umiddelbart konstateres for aktiverne eller forpligtelserne, måles de ud fra markedets salgsværdier på aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele. Eksisterer der heller ikke et velfungerende marked for disse bestanddele, skal dagsværdien så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker. Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet eller forpligtelsen måles til kostpris.

Stk. 2.Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere følgende til amortiseret kostpris:

1) Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egne aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i en handelsbeholdning,

2) øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter, og som beholdes til udløb, samt

3) finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

1) kapitalandele i dattervirksomheder,

2) kapitalandele i fællesledede og associerede virksomheder,

3) egne kapitalandele og

4) andre finansielle instrumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse har undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 eller 2.

§ 38. Virksomheder, der som hovedaktivitet investerer i investeringsejendomme, råstoffer eller lignende værdier, skal efter første indregning løbende regulere aktiver og dermed forbundne finansielle forpligtelser inden for disse aktiviteter til dagsværdi. Dette gælder, uanset virksomheden i sin hovedaktivitet kombinerer investering i de i § 37, stk. 1, 1. pkt., omhandlede finansielle instrumenter med de nævnte aktiviteter.

Stk. 2.Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi.

Stk. 3.Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse på stk. 1 og 2.

Stk. 4.Et beløb svarende til årets nettoopregulering som følge af ændret dagsværdi efter stk. 1 eller 2 skal indregnes i posten »Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver« henholdsvis »Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opregulerede aktiver

1) realiseres eller udgår af aktiviteten,

2) reguleres ned på grund af lavere dagsværdi,

3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller

4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

§ 39.Ved omregning af balanceposter fra fremmed valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balancedagens valutakurs for monetære aktiver og forpligtelser. For andre poster i balancen og for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For aktiver og forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller nedreguleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet for omvurderingen.

Stk. 2.Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksomhedens pengestrømme, skal omregning af balanceposter ske til balancedagens valutakurs. Forskellen indregnes direkte på egenkapitalen.

Anlægsaktiver

§ 40.Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.

§ 41. Virksomheden kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives.

Stk. 2.Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse, dog således at genanskaffelsesværdi eller nettorealisationsværdi kan anvendes, hvis en tilnærmet salgspris ikke kan opnås.

Stk. 3.Et beløb svarende til opskrivningen skal indregnes direkte i posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver

1) realiseres eller udgår af aktiviteten,

2) nedskrives på grund af lavere genindvindingsværdi, jf. § 42,

3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller

4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

§ 42.Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi.

Stk. 2.Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver.

§ 43.Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Dette gælder dog ikke aktiver, der løbende reguleres til dagsværdi i medfør af § 38.

Stk. 2.Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid målt til værdien på tidspunktet for brugstidens begyndelse.

Stk. 3.Uanset stk. 1 må immaterielle anlægsaktiver ikke afskrives over en periode, der overstiger 20 år.

Omsætningsaktiver

§ 44.Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.

§ 45.Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen.

§ 46. Varebeholdninger kan opskrives til genanskaffelsesværdi. Andre omsætningsaktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, kan opskrives til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., og § 41, stk. 3, finder anvendelse.

Stk. 2.Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi.

Hensatte forpligtelser

§ 47.Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser, der påhviler virksomheden.

Stk. 2.Hensatte forpligtelser kan måles til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse.

Gældsforpligtelser

§ 48.Uanset definitionen på forpligtelser, jf. bilag 1, C, nr. 5, kan virksomheden indregne ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse under posten »Forslag til udbytte for regnskabsåret«.

Resultatopgørelsen

§ 49.I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes. Indtægter efter § 37, stk. 1 og 2, samt § 38, stk. 1 og 2, anses altid for indtjent. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes

1) alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger, nedreguleringer og hensættelser af forpligtelser, og

2) tilbageførsler af beløb, der har været indregnet i resultatopgørelsen som følge af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.

Stk. 2.Beløb, der opstår som følge af nedenstående, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen:

1) Opskrivning efter §§ 41 og 46, tilbageførsel af en sådan opskrivning og omklassifikation af beløb til hensatte forpligtelser, som hidrører fra en sådan opskrivning,

2) indtægter og omkostninger ved køb og salg af egne kapitalandele, i det omfang kapitalandelene ikke indregnes i balancen,

3) indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, som virksomheden udelukkende benytter til at sikre værdien af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig, og tilbageførsel af sådanne beløb,

4) forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virksomhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2,

5) ændring af metoder og grundlag for indregning henholdsvis måling samt af den anvendte monetære enhed, jf. § 13, stk. 2, og

6) tilbageførsel på grund af fundamentale fejl, jf. § 52, stk. 2.

Stk. 3.Indskud, udlodning og uddeling, der sker som led i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen.

§ 50. Indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, hvis værdi er effektivt sikret af andre aktiver og forpligtelser, kan uanset forbudet mod modregning i § 13, stk. 1, nr. 8, modregnes med indtægter og omkostninger, der hidrører fra sikringsdispositionerne.

Ændring af regnskabspraksis

§ 51. Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller den anvendte monetære enhed, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf, ændres i overensstemmelse med de nye metoder henholdsvis grundlag ved indregning direkte på egenkapitalen primo. Herunder skal sammenligningstal ændres i overensstemmelse med de nye metoder.

Stk. 2.Ændrer virksomheden indregningsmetoder for at kunne opskrive aktiver, behandles de heraf følgende opskrivninger efter § 41, stk. 3, og indregnes direkte på egenkapitalen.

Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl

§ 52.Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen af ændringen behandles på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år, kan ikke tilbageføres.

Stk. 2.Var årsrapporten vedrørende tidligere regnskabsår urigtig i en sådan grad, at årsrapporten ikke ville have givet et retvisende billede (fundamentale fejl), skal den beløbsmæssige effekt af korrektionen indregnes direkte på egenkapitalen primo, og sammenligningstallene for tidligere år skal tilpasses.

Kapitel 8

Oplysninger

Noteoplysninger

Anvendt regnskabspraksis

§ 53.Der skal redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelsen), der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning. Endvidere skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter.

Stk. 2.Af redegørelsen skal for de relevante poster i det mindste fremgå:

1) Indregningsmetoderne og målegrundlag for aktiver og forpligtelser, herunder om, hvorvidt renter indregnes i kostprisen, og efter hvilke metoder og grundlag der foretages op-, ned- og afskrivninger samt op- og nedreguleringer. Herunder skal nævnes:

a) For finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til kapitalværdi eller amortiseret kostpris, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses.

b) Afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Overstiger afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver 5 år, skal det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende.

c) Metoder for indregning og måling af nettoomsætning. Oplyses denne ikke i medfør af § 32, skal udeladelsen begrundes.

2) Metoderne for omregning fra fremmede valutaer til den valgte monetære enhed.

3) Metoderne efter § 50 for sikring af værdien af aktiver og forpligtelser samt metoderne for sikring af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage henholdsvis påtage sig.

4) Hvis forslag til udbytte indregnes som forpligtelse efter § 48.

5) Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra og tilbagebetaling til andelshavere.

§ 54.Ændres regnskabsmæssige skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultatet så vidt muligt skal oplyses. Tilsvarende gælder, hvis indregning og måling af aktiver og forpligtelser ændres som følge af fejl, herunder fundamentale fejl.

§ 55. Er sammensætningen af virksomhedens aktiviteter ændret i løbet af regnskabsåret, skal der gives oplysninger, der muliggør en sammenligning af virksomheden år for år. Oplysningerne kan dog undlades, hvis sammenligningstallene for balancen og resultatopgørelsen tilpasses de i regnskabsåret skete ændringer.

Stk. 2.Kan beløb for regnskabsåret og det foregående år ikke sammenlignes, eller er beløbene tilpasset, skal den manglende sammenlignelighed henholdsvis den foretagne tilpasning anføres samt begrundes konkret og fyldestgørende.

Bevægelser på egenkapitalen

§ 56.I en opgørelse over bevægelser på egenkapitalen (egenkapitalopgørelse) skal for hver post oplyses

1) størrelsen primo regnskabsåret,

2) tilgang i løbet af regnskabsåret,

3) afgang i løbet af regnskabsåret og

4) størrelsen ultimo regnskabsåret.

Stk. 2.Indholdet af bevægelserne skal fremgå af benævnelsen eller af noterne.

Stk. 3.For virksomhedskapitalen skal de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger gives for de fire foregående regnskabsår, hvis der i denne periode har været bevægelser på posten.

§ 57.For hver post under anlægsaktiver, bortset fra finansielle anlægsaktiver, skal kostpris, opskrivninger samt ned- og afskrivninger oplyses således:

1) Kostprisen:

a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden op-, ned- og afskrivninger,

b) tilgang i årets løb, herunder forbedringer,

c) afgang i årets løb,

d) overførsler i årets løb til andre poster og

e) den samlede kostpris på balancetidspunktet.

2) Opskrivninger:

a) Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,

b) årets opskrivninger,

c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger og

d) de samlede opskrivninger på balancetidspunktet.

3) Ned- og afskrivninger:

a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,

b) årets nedskrivninger,

c) årets afskrivninger,

d) årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver,

e) årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften, og

f) de samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

Stk. 2. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hver post under materielle anlægsaktiver, der løbende reguleres, jf. § 38.

§ 58. Op- eller nedskriver virksomheden aktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi, jf. §§ 37 og 38, skal følgende beløb oplyses:

1) For anlægsaktiver, forskellen mellem de enkelte opskrevne posters værdi og den værdi, posten ville have haft, hvis opskrivning ikke havde været foretaget.

2) Årets tilbageførsler af op- og nedskrivninger på omsætningsaktiver.

3) Årets nedskrivninger af omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger.

Aktiver

§ 59. Indregner virksomheden renteomkostninger som en del af kostprisen for aktiver, skal rentebeløbet oplyses for hver post.

§ 60.Det skal oplyses, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet.

§ 61.Karakteren og værdien af virksomhedens eventualaktiver skal oplyses.

§ 62.Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne.

Forpligtelser og eventualforpligtelser

§ 63.Der skal oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.

§ 64.Virksomheden skal oplyse om sine eventualforpligtelser. Herunder skal den angive beløbene for henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser, diskonterede veksler og andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Oplysningerne skal gives for hver kategori.

Stk. 2.Har virksomheden indgået leje- eller leasingkontrakter, skal forpligtelserne i henhold til kontrakterne særskilt angives, medmindre de er indregnet i balancen.

Stk. 3.De i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser over for en modervirksomhed og dennes øvrige dattervirksomheder skal oplyses særskilt, specificeret for hver kategori.

Stk. 4. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette og herunder angive det samlede omfang af pantsætningerne samt de pantsatte aktivers samlede regnskabsmæssige værdi.

Resultatopgørelsen

§ 65. Virksomheden skal angive nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og på geografiske markeder, hvis aktiviteterne henholdsvis markederne afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt.

Stk. 2.Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden, herunder hvis betingelserne i § 32, stk. 1, er opfyldt. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse.

Klassifikation

§ 66.Arabertalsposter, der er sammendraget for at fremme overskueligheden, skal anføres særskilt i noterne. De tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår skal anføres.

§ 67.Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i skemaerne, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, skal dets forbindelse med andre poster oplyses i noterne eller i tilknytning til posterne.

Nærtstående parter m.v.

§ 68.Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Hvis det ikke fremgår af resultatopgørelsen, skal personaleomkostningerne specificeres i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring. De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.

§ 69.Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.

Stk. 2. De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.

Stk. 3.Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet

1) angives samlet for to kategorier eller

2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram.

§ 70.Virksomheden skal beskrive de transaktioner, den har foretaget med nærtstående parter, jf. bilag 1, A, nr. 4, herunder grundlaget for forbindelsen med de pågældende parter. Dette gælder dog ikke for en dattervirksomhed, hvis

1) dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning til regnskabsmæsig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af modervirksomheden eller af en af dennes modervirksomheder i stedet,

2) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet eller der for Grønland er indgået aftale med,

3) det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den modervirksomhed, der aflægger koncernregnskabet, er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og

4) den modervirksomhed, der aflægger det i nr. 1 omhandlede koncernregnskab, direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i dattervirksomheden.

Stk. 2.Virksomheden skal herudover oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.

Stk. 3.Er en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor.

§ 71. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den største henholdsvis mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres.

§ 72. Virksomheden skal oplyse navn, hjemsted og retsform for hver dattervirksomhed, associeret virksomhed og for hvert interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplementar.

Stk. 2.Virksomheden skal endvidere for hver dattervirksomhed og associeret virksomhed oplyse,

1) hvor stor en andel virksomheden ejer og

2) størrelsen af egenkapital og resultat ifølge den senest godkendte årsrapport.

Stk. 3.Oplysningerne om egenkapital og resultat i stk. 2, nr. 2, kan undlades, hvis

1) den pågældende datter- eller associerede virksomhed ikke er forpligtet til at offentliggøre årsrapport og virksomheden ejer mindre end 50 pct. af egenkapitalen,

2) den pågældende datter- eller associerede virksomheds regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab eller

3) virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende datter- eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre værdi.

Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.

§ 73.Har et aktieselskab, et anpartsselskab, et partnerselskab (kommanditaktieselskab) eller en erhvervsdrivende fond et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt.

Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds.

Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ledelsesmedlemmer i modervirksomheder.

Stk. 4.Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær.

§ 74.Aktieselskaber, der i henhold til aktieselskabslovens §§ 28 a og 28 b skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse, med angivelse af fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted.

Virksomhedskapitalen m.v.

§ 75.Består virksomhedskapitalen i et aktie- eller anpartsselskab af flere klasser, skal disse specificeres. Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. For aktieselskaber skal i alle tilfælde angives antal og pålydende værdi.

Stk. 2.De faktiske omkostninger ved stiftelse af et aktieselskab og ved forhøjelse af aktiekapitalen skal oplyses i førstkommende årsrapport.

§ 76.Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse

1) antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksomhedskapitalen af egne kapitalandele i virksomhedens beholdning,

2) antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksomhedskapitalen af de egne kapitalandele, der er erhvervet henholdsvis afhændet i regnskabsåret, samt størrelsen af den samlede købesum henholdsvis salgssum og

3) årsagen til regnskabsårets erhvervelser af egne kapitalandele.

Stk. 2.Tilsvarende oplysninger skal gives for de egne kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed.

Ledelsesberetningen

§ 77.Ledelsesberetningen skal

1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,

2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,

3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,

4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold og

5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning.

Afsnit IV

Regnskabsklasse C

Kapitel 9

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 78. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2, anvendelse. Endvidere finder reglerne i §§ 23-77 og 79-101 anvendelse. Kommer regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang.

Stk. 2.Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Stk. 3.Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser:

1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv, jf. § 82, kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret.

2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.

3) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24 og § 101, stk. 1, nr. 2, for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.

Klassifikation og opstilling

§ 79. Resultatopgørelsen skal opstilles i overensstemmelse med bilag 2, skema 5 eller 6.

§ 80. Virksomheden skal oplyse om de aktiviteter (ophørende aktiviteter), der i henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, forudsat de kan udskilles fra de øvrige aktiviteter. Herunder skal så vidt muligt oplyses, med hvilke beløb de ophørende aktiviteter indgår i posterne »Nettoomsætning«, »Årets resultat«, »Anlægsaktiver« og »Omsætningsaktiver«, jf. dog § 81 for så vidt angår nettoomsætning.

§ 81.§ 32 om undtagelser for oplysning om nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3.

Kapitel 10

Indregning og måling

Balancen

§ 82.Virksomheden skal i kostprisen for de anlægs- og omsætningsaktiver, den har fremstillet, jf. §§ 40 og 44, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.

§ 83.Virksomheden skal indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter, koncessioner og andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt.

§ 84.Virksomheden skal indregne kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til nævnte virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, jf. stk. 2-5. Virksomheden skal indregne og måle den regnskabsmæssige indre værdi efter sin egen regnskabspraksis.

Stk. 2.Bestemmelserne i §§ 119 og 120 om koncernregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog således at elimineringer i forhold til associerede virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra ejerandelen. § 116, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Udarbejder en dattervirksomhed et koncernregnskab, anvendes dette som grundlag. Optager dattervirksomheden sine kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til regnskabsmæssig indre værdi, kan disse værdier anvendes som grundlag.

Stk. 3.Virksomheden skal op- eller nedskrive værdien af kapitalandelene med dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og eventuelle bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. Dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og bevægelser i regnskabsmæssig indre værdi, der ikke indgår i deres resultat, indregnes forholdsmæssigt til de andele, der svarer til kapitalandelene.

Stk. 4.Et beløb svarende til regnskabsårets nettoopskrivning, jf. stk. 3, skal indregnes i posten »Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode« under egenkapitalen. Et beløb svarende til regnskabsårets nettonedskrivning, jf. stk. 3, skal indregnes og fradrages i en positiv reserve. Overstiger beløbet for nettonedskrivningen den positive reserve inden fradraget, skal kun den del af nettonedskrivningen, der svarer til reserven, fragå denne. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan elimineres med virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne kapitalandele

1) realiseres eller

2) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.

Stk. 5.En virksomhed kan undlade at anvende indre værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en associeret virksomhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald måles kapitalandelene til kostpris, jf. § 36. Kapitalandele i virksomheder omfattet af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til dagsværdi efter § 37, stk. 1, 2.-4. pkt. Endvidere kan regulering for en associeret virksomhed efter stk. 3 ske på basis af det seneste årsregnskab for den associerede virksomhed, selv om denne har et regnskabsår, der afviger fra virksomhedens.

Resultatopgørelsen

§ 85.Resultatandele, der hidrører fra dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder, der måles til indre værdi, jf. § 84, skal indregnes som særskilte poster i resultatopgørelsen.

Pengestrømsopgørelsen

§ 86. I pengestrømsopgørelsen skal ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller balancen.

Stk. 2.Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og slutning.

Stk. 3. De tilsvarende beløb for posterne i det foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post.

Stk. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen.

Kapitel 11

Oplysninger

Noteoplysninger

Anvendt regnskabspraksis

§ 87.Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis oplyse:

1) Indregningsmetoder og målegrundlag for indirekte produktionsomkostninger, der indregnes under aktiver.

2) Indregningsmetoder og målegrundlag for kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, herunder på hvilket grundlag disse kapitalandele undtagelsesvis er indregnet til kostpris.

3) Indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde pengestrømsopgørelse i medfør af § 86, stk. 4.

4) Metoder til opgørelse af nøgletal, der indgår i ledelsesberetningen.

Aktiver

§ 88.Store virksomheder skal vise opdelingen på aktiviteter og geografiske markeder af

1) summen af de anlægsaktiver, der er anvendt i virksomhedens hovedaktiviteter, og

summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af virksomhedens hovedaktiviteter.

§ 65, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

§ 89. Oplysningskravene i § 57 finder tilsvarende anvendelse for finansielle anlægsaktiver.

Stk. 2.Virksomheden skal forklare de periodeafgrænsningsposter, der indgår som aktiver i balancen, jf. § 27, stk. 1.

Stk. 3.Afviger en varebeholdnings genanskaffelsesværdi fra kostprisen opgjort i overensstemmelse med §§ 44, 45 og 82, skal virksomheden for hver post oplyse forskelsbeløbet.

§ 90.Virksomheden skal for fast ejendom oplyse værdien i handel og vandel.

Forpligtelser

§ 91.Virksomheden skal forklare

1) periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen, jf. § 27, stk. 2, og

2) hensatte forpligtelser, jf. § 47.

§ 92.For hver post under gældsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.

§ 93.Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån angives det udestående beløb, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb samt den aftalte forrentning.

Stk. 2.Har en kreditor tilkendegivet at ville træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med henblik på dækning for deres tilgodehavender i virksomheden, skal der for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen, oplyses det udestående beløb, tidspunktet for forfald og eventuelle særlige vilkår for tilbagetrædelsen.

Eventualforpligtelser

§ 94.Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne og de pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de enkelte poster.

Resultatopgørelsen

§ 95. Virksomheden skal forklare

1) ekstraordinære indtægter og omkostninger, jf. § 30, og

2) indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

§ 96. En stor virksomhed skal vise opdelingen på aktiviteter og geografiske markeder af hovedaktiviteternes ordinære resultat før finansielle indtægter og omkostninger. § 65, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal angives, hvor stor en del af honoraret der vedrører andre ydelser end revision. For de i 1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår.

Nærtstående parter m.v.

§ 97.Virksomheden skal særskilt angive den samlede sikkerhedsstillelse, jf. § 94, for eventuelle dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for eventuelle andre tilknyttede virksomheder.

§ 98. Virksomheden skal give oplysninger efter § 76 for kapitalandele i virksomheden, der besiddes af dattervirksomhederne til eje eller sikkerhed, eller som er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

Ledelsesberetningen

§ 99.Ud over kravene i § 77 skal ledelsesberetningen

1) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,

2) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,

3) beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,

4) beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå,

5) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og

6) omtale filialer i udlandet.

§ 100.Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil.

§ 101.Ledelsesberetningen skal indeholde en oversigt over

1) årets nettoomsætning, resultat af ordinær primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, årets resultat, balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter virksomhedens forhold er nødvendige, og

2) de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår.

Stk. 2.På oversigten efter stk. 1 finder bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. For mellemstore virksomheder finder § 32 anvendelse på nettoomsætningen i stk. 1, nr. 1.

Afsnit V

Regnskabsklasse D

Kapitel 12

Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

§ 102.En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2, anvendelse. Endvidere finder §§ 23-77, 79-101 og 103-108 anvendelse. Kommer regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang.

Stk. 2.Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.

Klassifikation og opstilling

§ 103.Uanset virksomhedens størrelse skal resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3.

Oplysninger

§ 104. Virksomheden skal oplyse fulde navn og bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- eller stemmeandel for enhver, der besidder aktier i virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.

§ 105.Modervirksomheder skal oplyse, hvis ikke alle dattervirksomhedernes årsrapporter revideres af mindst en af modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.

§ 106.Uanset § 69, stk. 3, skal virksomheden give de i § 69, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.

Ledelsesberetningen

§ 107.Der skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre grønlandske eller danske aktieselskaber, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100 pct. ejede datterselskaber.

Stk. 2.Har offentliggørelse af oplysninger om forventet udvikling fundet sted i årets løb, skal oplysningerne efter § 100 gives i forhold til den senest offentliggjorte beskrivelse.

Særlige regler for statslige aktieselskaber

§ 108.Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.

Afsnit VI

Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.

Kapitel 13

Pligt til at aflægge koncernregnskab

§ 109. Modervirksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, skal aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14, medmindre andet følger af §§ 110-112.

Stk. 2.Undtagelserne i §§ 110 og 112 finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere finder undtagelserne i § 110 ikke anvendelse, hvis en dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er omfattet af regnskabsklasse D.

§ 110. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser:

1) En balancesum på 20 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

Stk. 2.Beregningsreglerne i § 7, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern, dog således at balancesum og nettoomsætning beregnes som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer henholdsvis nettoomsætninger. Tilsvarende gælder med hensyn til det gennemsnitlige antal af heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.

Stk. 3. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår.

§ 111.En modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 114, kan undlade at udarbejde koncernregnskab.

Stk. 2.Herudover kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis

1) fonden kun har én dattervirksomhed,

2) fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og

3) fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

§ 112.En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen her i landet, i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet eller der for Grønland er indgået aftale med, og

1) den højere modervirksomhed

a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller

b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den EU-medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.

Stk. 2.En modervirksomhed kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under den i stk. 1 nævnte lovgivning, og

1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere ændringer eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.

Stk. 3.For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelser kræves endvidere, at

1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, jf. dog § 114,

2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit eget koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed, og

3) den lavere modervirksomhed til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsender det i stk. 1 henholdsvis stk. 2 nævnte koncernregnskab samt de oplysninger, styrelsen måtte kræve, jf. § 147.

§ 113.Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Dog kan modervirksomheden anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse B på koncernregnskabet, hvis den kunne undlade at aflægge koncernregnskab efter § 110. Bestemmelsen i § 84 finder dog anvendelse på koncernregnskabet.

Kapitel 14

Koncernregnskabets indhold

Omfattet af konsolideringen

§ 114. Medmindre andet følger af denne paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering.

Stk. 2.En koncernvirksomhed kan holdes ude af konsolideringen, hvis

1) den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse,

2) den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger,

3) den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den eller

4) den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder.

Stk. 3. En dattervirksomhed skal holdes ude af konsolideringen, hvis den er omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet og dermed ikke er omfattet af denne lov. Det samme gælder, hvis koncernregnskabet i lignende tilfælde ikke vil kunne opfylde kravet om et retvisende billede i § 11, stk. 1, og forholdet ikke kan afhjælpes ved supplerende oplysninger.

Generelle krav til koncernregnskabet (konsolideringen)

§ 115. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.

§ 116. Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab.

Stk. 2.Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud for modervirksomhedens balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs bestemmelser pr. modervirksomhedens balancedag.

Sammendrag

§ 117. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 2.Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.

Stk. 3.Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.

Klassifikation

§ 118. Koncernregnskabets balance, resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse skal opstilles efter reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. § 78, medmindre andet følger af 2. pkt. eller stk. 2-4. Hvis modervirksomheden skal følge reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse D, jf. § 102, skal koncernregnskabet også følge disse regler, medmindre andet følger af stk. 2-4.

Stk. 2.Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller gæld til ikke konsoliderede dattervirksomheder, henholdsvis associerede virksomheder, opføres som særskilte poster i koncernregnskabets balance.

Stk. 3.Den konsoliderede egenkapital kan opstilles således, at kun de poster vises, der er nødvendige for at opnå et retvisende billede som anført i § 11, stk. 1.

Stk. 4.Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt hovedpost mellem »Egenkapital« og »Forpligtelser«. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat opføres som en særskilt post i resultatopgørelsen.

Indregning og måling

§ 119. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. §§ 33-52, 78 og 82-85.

Stk. 2.I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de i dette anvendte metoder og grundlag.

Eliminering

§ 120. Følgende poster skal elimineres:

1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder,

2) indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder og

3) gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bogførte værdi.

Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, kan i særlige tilfælde fraviges, hvis transaktionen er sket på normale vilkår i et velfungerende marked og elimineringen desuden ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.

Koncernetablering

§ 121. Når intet andet fremgår, behandles etablering af et koncernforhold mellem to virksomheder ved overtagelsesmetoden, jf. § 122.

Stk. 2.Er de to virksomheder ved etableringen af koncernforholdet begge underlagt en modervirksomhed i et koncernforhold, eller er begge i øvrigt underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. § 123.

Stk. 3.Sammenlægningsmetoden efter § 123 kan endvidere finde anvendelse, hvis modervirksomheden ved etableringen af koncernforholdet

1) har samme dagsværdi som dattervirksomheden,

2) efter erhvervelsen besidder mindst 90 pct. af stemmerettighederne og af den pålydende værdi af den erhvervede virksomheds virksomhedskapital og

3) har opnået besiddelsen i kraft af en ordning, der indebærer, at

a) hverken de hidtidige virksomhedsdeltagere tilsammen eller de virksomhedsdeltagere tilsammen, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder i dattervirksomheden, får bestemmende indflydelse over modervirksomheden,

b) de hidtidige virksomhedsdeltagere og de virksomhedsdeltagere, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder over dattervirksomheden, skal have samme rettigheder og

c) det kontante vederlag ikke overstiger 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne kapitalandele.

Virksomhedsovertagelse

§ 122. Etableres koncernforholdet ved overtagelse af en virksomhed, indregnes og måles aktiver og forpligtelser på erhvervelsestidspunktet i den erhvervede virksomhed til dagsværdi i koncernregnskabet, uanset de før erhvervelsen ikke havde været indregnet i virksomhedens balance. Herunder skal forventede omkostninger til omstrukturering i den erhvervede virksomhed indregnes som hensatte forpligtelser.

Stk. 2.De konsoliderede virksomheders kapitalandele i en konsolideret dattervirksomhed, målt til kostpris, udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens nettoaktiver, målt til dagsværdi, jf. stk. 1. Udligningen sker på tidspunktet for koncernetableringen.

Stk. 3.Et efter stk. 2 fremkommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. § 43. Et efter stk. 2 fremkommet negativt forskelsbeløb indregnes som en særskilt periodeafgrænsningspost under forpligtelser med en passende benævnelse. Beløbet indregnes i resultatopgørelsen i takt med realiseringen af de forhold, som ligger til grund for forskelsbeløbet, dog højst over 20 år.

Stk. 4.Kapitalandele i en modervirksomhed, der besiddes af en konsolideret virksomhed, udlignes ikke, men behandles som egne kapitalandele.

Virksomhedssammenlægninger

§ 123.Efter sammenlægningsmetoden aflægges koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af et eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.

Pro rata-konsolidering

§ 124. En virksomhed, som virksomheden leder sammen med en eller flere andre virksomheder, kan indgå i koncernregnskabet ved pro rata-konsolidering.

Stk. 2.Posterne i den fælles ledede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. I øvrigt finder reglerne om konsolidering m.v. i §§ 115-122 anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Noteoplysninger

Redegørelse for anvendt regnskabspraksis

§ 125. Koncernregnskabets redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noterne skal oplyse om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. §§ 53-55 og 87 finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabets oplysninger om koncernen. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder som gælder for koncernregnskabet.

Stk. 2.Af redegørelsen om anvendt regnskabspraksis skal endvidere fremgå:

1) Udeladelse af en koncernvirksomhed med konkret og fyldestgørende begrundelse.

2) En anden balancedag for en konsolideret dattervirksomhed end for modervirksomheden, jf. § 116, stk. 2, 1. pkt. Er der mellem de to balancedatoer indtruffet betydningsfulde hændelser, som har haft indflydelse på dattervirksomhedens aktiver og passiver, på dens finansielle stilling eller på resultatet, skal dette forklares.

3) Anvendelse af andre metoder til indregning og grundlag for måling end dem i modervirksomhedens årsregnskab samt en konkret og fyldestgørende begrundelse for at anvende andre metoder.

4) Manglende eliminering efter § 120, stk. 2.

Stk. 3.I en særskilt del af redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal fremgå:

1) Hvis virksomheden har benyttet undtagelsen i § 114, stk. 2, nr. 4. I dette tilfælde skal koncernens resultat og egenkapital oplyses.

2) De resterende positive og negative forskelsbeløb efter §§ 122 og 123 samt de metoder, der er anvendt ved opgørelsen. Ændringer i forskelsbeløbene i forhold til forrige år skal forklares.

Andre noteoplysninger

§ 126.Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet:

1) Opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, jf. § 56,

2) oplysning om eventualaktiver, jf. § 61,

3) oplysning om eventualforpligtelser, jf. §§ 64 og 94,

4) oplysning om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og markeder, jf. § 65,

5) oplysning om nærtstående parter m.m., jf. §§ 68, 70 og 71,

oplysning om egne kapitalandele, jf. § 76, stk. 1, nr. 1,

7) oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne med hensyn til visse anlægsaktiver og forpligtelser, jf. § 88,

8) oplysning om gældsforpligtelser, jf. § 92,

9) oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne med hensyn til disses ordinære resultat, jf. § 96, stk. 1, og

10) oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.

Stk. 2.Kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 69 og om tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen har ydet.

Stk. 3.Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger om ydelser efter § 69, jf. ovenstående stk. 2, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.

Stk. 4.De i § 70, stk. 1, omhandlede oplysninger, jf. stk. 1, nr. 5, ovenfor, kan undlades, hvis de vedrører modervirksomhedens transaktioner med konsoliderede virksomheder eller med virksomheder, der er konsoliderede pro rata efter reglerne i § 124.

Stk. 5.Der skal gives oplysning om forskydningen i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital.

§ 127. For hver af de konsoliderede henholdsvis ikkekonsoliderede dattervirksomheder skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen,

3) grundlaget for koncernforholdet, jf. bilag 1, B, nr. 4, medmindre det følger af nævnte nr. 4, punkt 1 (flertallet af stemmerettighederne), og koncernvirksomhedernes andel af dattervirksomhedens virksomhedskapital og stemmerettigheder er den samme,

4) en konkret og fyldestgørende begrundelse, hvis virksomheden er udeholdt af konsolideringen, jf. § 114, stk. 2, og

5) om den i § 123 omhandlede metode for kapitaludligning har været anvendt.

Stk. 2.For hver associeret virksomhed skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen, og

3) om virksomheden er målt efter indre værdis metode, jf. § 84.

Stk. 3.For hver virksomhed, hvis regnskab indgår i en pro rata-konsolidering i medfør af § 124, skal oplyses

1) navn og hjemsted,

2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede virksomheder tilsammen, og

3) grundlaget for den fælles ledelse.

Stk. 4.Oplysningerne i stk. 1-3 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1-3 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.

Ledelsesberetningen

§ 128.Koncernens ledelsesberetning skal oplyse om koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder, som gælder for koncernregnskabet.

Stk. 2.Bestemmelserne om ledelsesberetningen, jf. §§ 77 og 99-101, finder tilsvarende anvendelse. Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107 tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99, nr. 6, kan dog undlades.

Stk. 3.Modervirksomhedens og koncernens ledelsesberetninger kan sammendrages, hvis det uden vanskeligheder er muligt at finde de af denne lov krævede oplysninger, der ikke er blevet overflødige som følge af sammendraget, jf. dog § 22, stk. 2, § 78, stk. 2, og § 102, stk. 2.

Kapitel 15

Fusionsregnskab m.v.

§ 129. I det omfang der i henhold til lovgivningen eller aftale skal udarbejdes en opgørelse over sammendraget af fusionerende virksomheders aktiver og passiver (fusionsregnskabet), finder bestemmelserne i §§ 115-123 bortset fra § 118, stk. 3, tilsvarende anvendelse på åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed. Reglerne for modervirksomheden finder anvendelse på den fortsættende virksomhed, og reglerne for dattervirksomheder finder anvendelse på den ophørende virksomhed.

Stk. 2.Medmindre andet fremgår af lov eller aftale, skal fusionsregnskabet bestå af åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed suppleret med ultimobalancer for de fusionerende virksomheder og opgørelser over de bevægelser, der er nødvendiggjort af fusionen eller de dispositioner, der skal foretages som følge af fusionsaftalen. Åbningsbalancen suppleres af de noter, der er nødvendige for at give et retvisende billede af den fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed, samt de supplerende beretninger, der måtte være besluttet i fusionsaftalen.

§ 130.Reglerne i § 129 gælder tilsvarende for virksomheders overtagelse af aktiver og forpligtelser i forbindelse med spaltning med de tilpasninger, der følger af spaltningers særlige natur.

Afsnit VII

Halvårsrapport for statslige aktieselskaber

Kapitel 16

Udarbejdelse af halvårsrapport

Generelle bestemmelser

§ 131. Statslige aktieselskaber skal udarbejde en halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af selskabets regnskabsår. Er det statslige aktieselskab en modervirksomhed, skal halvårsrapporten udarbejdes, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. En virksomhed kan undlade at udarbejde halvårsrapport, hvis dennes oplysninger indgår i en halvårsrapport, der udarbejdes af en modervirksomhed.

Stk. 2.Et statsligt aktieselskab kan endvidere udarbejde tilsvarende rapporter for andre perioder.

Indregning og måling

§ 132. Halvårsrapporten skal udarbejdes ud fra tilsvarende grundlæggende krav som årsrapporten, jf. kapitel 3.

Stk. 2. Halvårsrapporten skal indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 101, stk. 1, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregående år. § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55 finder tilsvarende anvendelse.

Oplysninger

Anvendt regnskabspraksis

§ 133. §§ 53 og 87 finder tilsvarende anvendelse for halvårsrapporten.

Ledelsesberetning

§ 134. Halvårsrapporten skal indeholde følgende oplysninger:

1) En redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og forhold,

2) en redegørelse for selskabets forventede udvikling,

3) en redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, som selskabets ledelse har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling, og

4) oplysninger om væsentlige beslutninger, som bestyrelsen har truffet i den pågældende halvårsperiode.

Afsnit VIII

Revision af årsrapporten

Kapitel 17

Revision

§ 135.En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sin årsrapport revidere af en eller flere revisorer. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2.Kun statsautoriserede eller registrerede revisorer kan revidere disse virksomheders årsrapporter, jf. dog § 2, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer og § 1 a, stk. 2, i lov om registrerede revisorer. For virksomheder, der skal udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse D, skal mindst én revisor være statsautoriseret.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte krav om revision af supplerende beretninger, jf. § 2, stk. 2, som indgår i årsrapporten for alle eller nogle af de virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse C og D.

Afsnit IX

Regnskabsreguleringen her i landet

Kapitel 18

Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder m.v.

§ 136.Det påhviler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere denne lov. Standarderne kan inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3, og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne.

Stk. 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan med henblik på at opfylde international aftale, EØF-retsforskrifter eller EU-retsforskrifter fastsætte regler om, at bestemte grupper af virksomheder kan eller skal følge internationale regnskabsstandarder. Styrelsen hører den i § 137, stk. 1, omhandlede organisation, der skal udtale sig om en international regnskabsstandards egnethed på danske forhold, herunder hvilke tilpasninger der måtte være nødvendige, for at standarden tillige skal kunne gøres anvendelig på virksomheder, der ikke er omfattet af regnskabsklasse D.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. § 137, stk. 1, at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov.

§ 137.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvis varetager de opgaver, der følger af § 136, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres.

Stk. 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold. Formandskab og sekretariatsfunktion varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Afsnit X

Offentliggørelse og undersøgelse af årsrapport m.v.

Kapitel 19

Indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Indsendelse af årsrapport

§ 138. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende den reviderede og godkendte årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder og 3 uger efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder og 3 uger for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister, jf. dog §§ 140 og 141.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de bestanddele, der er obligatoriske for hver regnskabsklasse, samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 2, stk. 2, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.Et grønt regnskab, som virksomheden har pligt til at indsende eller frivilligt indsender til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse efter miljølovgivningens regler, kan indsendes som en del af årsrapporten, eller det kan indsendes separat til styrelsen efter virksomhedens eget valg.

Stk. 4.Årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, skal være affattet på dansk, jf. dog § 157.

Stk. 5. Indsender en virksomhed frivilligt en årsrapport efter § 4, stk. 6, 1. pkt., og er denne revideret, skal virksomheden sikre, at revisors påtegning indgår i dokumentet.

Stk. 6.Har styrelsen bekendtgjort, at en årsrapport er offentligt tilgængelig efter § 154, kan denne ikke omgøres ved en ny årsrapport, medmindre styrelsen tillader dette.

Indsendelse for virksomheder under afvikling eller rekonstruktion

§ 139.Virksomheder, som er under likvidation, skal fortsætte med at indsende årsrapport til styrelsen i henhold til § 138, indtil likvidationen er afsluttet med virksomhedens opløsning.

Stk. 2. Virksomheden skal derudover indsende indledende og afsluttende likvidationsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis dette er foreskrevet i den for virksomheden særligt gældende lovgivning.

§ 140.For virksomheder, der er under betalingsstandsning efter konkursloven, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at årsrapporten uanset fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., først indsendes, så den modtages i styrelsen senest 1 måned og 3 uger efter betalingsstandsningens ophør. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned og 3 uger efter betalingsstandsningens ophør.

Stk. 2.Overgår virksomheden til konkurs, gælder bestemmelserne i § 141.

Stk. 3.For virksomheder, for hvilke der er indledt akkordforhandlinger i henhold til konkursloven, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse. Årsrapporten skal indsendes, så den er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter akkordens stadfæstelse.

§ 141.For virksomheder, som er under konkurs, skal der ikke indsendes årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.Genoptages virksomheden, skal den indsende årsrapporter for tidsrummet fra den sidst indsendte årsrapports balancedag til udløbet af virksomhedens seneste regnskabsår forud for konkursbehandlingens ophør, således at disse modtages i styrelsen senest 1 måned og 3 uger efter konkursbehandlingens ophør. I stedet for de i 1. pkt. nævnte årsrapporter kan styrelsen give tilladelse til, at virksomheden indsender en revideret åbningsbalance, som er udarbejdet pr. datoen for konkursbehandlingens ophør. Overskrides indsendelsesfristen i 1. pkt., finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned og 3 uger efter konkursbehandlingens ophør.

§ 142.Andre bestræbelser for at rekonstruere en virksomhed end de i §§ 140 og 141 nævnte fritager ikke virksomheden for pligten til at indsende årsrapport inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1.

Indsendelse for udenlandske virksomheder med filial her landet

§ 143.Filialbestyrerne for en filial, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som filial af en udenlandsk virksomhed, skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport, så den er modtaget i styrelsen senest 5 måneder og 3 uger efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen. Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet.

Stk. 2.Den indsendte årsrapport skal i det mindste foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat, som virksomheden henhører under.

Stk. 3.Årsrapport for en udenlandsk virksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet eller der for Grønland er indgået aftale med, kan indsendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden.

§ 144.Er den udenlandske virksomhed en dattervirksomhed, kan filialbestyrerne i stedet for den i § 143 nævnte årsrapport indsende modervirksomhedens koncernregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 146, stk. 5, hvis

1) såvel datter- som modervirksomheden henhører under lovgivningen her i landet, i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet eller der for Grønland er indgået aftale med,

2) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer om konsoliderede regnskaber samt er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler, jf. dog § 143, stk. 3,

3) undladelsen er i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden,

3) undladelsen er i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden,

4) regnskaberne for virksomheden og dens dattervirksomheder indgår ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi i modervirksomhedens koncernregnskab,

5) alle virksomhedsdeltagerne har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,

6) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for virksomhedens forpligtelser, indtil tilbagekaldelse af indeståelsen er offentliggjort med en frist på mindst 3 måneder eller filialens afmeldelse eller slettelse af styrelsens register er offentliggjort med en tilsvarende frist og

7) modervirksomheden i sin årsrapport oplyser, at dattervirksomheden har undladt at udarbejde egen årsrapport med angivelse af den anvendte undtagelsesbestemmelse.

Stk. 2.Henhører den udenlandske virksomhed ikke under en i stk. 1 omhandlet lovgivning, kan filialbestyrerne i stedet for den udenlandske virksomheds årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende modervirksomhedens koncernregnskab i henhold til § 146, stk. 5, hvis

1) koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med det i stk. 1, nr. 2, omhandlede direktiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne i det nævnte direktiv, og som er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder modervirksomheden henhører, og

2) betingelserne i stk. 1, nr. 3-7, er opfyldt.

 

Indsendelse af undtagelseserklæring m.v. for virksomheder som udnytter undtagelserne i

§§ 4-6, 112 og 144

§ 145. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 4, skal indsende en undtagelseserklæring, hvori ledelsen

1) oplyser, at den pågældende undtagelse er taget i anvendelse, og

2) indestår for, at betingelserne for at anvende undtagelsen er opfyldt.

Stk. 2.Der skal indsendes undtagelseserklæring for hvert regnskabsår. Erklæringen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse.

§ 146. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 1, skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) det i § 5, stk. 1, nævnte koncernregnskab,

2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse, eller

3) officielt bekræftet dokumentation for, at koncernregnskabet er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den udenlandske virksomhed.

Stk. 2.Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 2, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) den i § 5, stk. 2, nævnte årsrapport eller

2) henvisning til den årsrapport, i hvilken virksomhedens regnskab indgår, og som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.

Stk. 3.Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 3, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 ledsaget af

1) den i § 5, stk. 3, nævnte årsrapport eller

2) officielt bekræftet dokumentation for, at årsrapporten er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den udenlandske virksomhed.

Stk. 4.Virksomheder, der udnytter undtagelsen i § 6, stk. 1, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) det i § 6, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller

2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.

Herudover skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4 og 5. Sidstnævnte erklæring skal blot indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.

Stk. 5.Udnyttes undtagelserne i § 144, skal filialbestyrerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

1) det i § 144, stk. 1 eller 2, nævnte koncernregnskab og

2) de erklæringer, der er nævnt i § 144, stk. 1, nr. 5 og 6, idet sidstnævnte erklæring blot skal indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.

§ 147.En virksomhed, der indsender et koncernregnskab for en højere modervirksomhed i koncernen i henhold til § 112, skal indsende de yderligere oplysninger, som styrelsen måtte kræve med henblik på offentliggørelse, idet der ikke kan kræves oplysninger ud over, hvad der skulle have været indeholdt i et koncernregnskab efter denne lov, jf. dog § 160.

Statslige aktieselskabers indsendelse af halvårsrapport

§ 148.Statslige aktieselskaber skal indsende selskabets halvårsrapport, så den er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 måneder og 3 uger efter udløbet af den pågældende 6-måneders-periode.

Stk. 2.Ved manglende indsendelse af halvårsrapport kan styrelsen iværksætte tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1.

Virksomhedens egen offentliggørelse af årsrapport

§ 149. Offentliggør virksomheden selv årsrapporten i sin helhed, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for lovpligtig eller frivillig revision.

Stk. 2.Offentliggør virksomheden en årsrapport, der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsrapporten er forkortet, og at den fuldstændige årsrapport er tilgængelig i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at årsrapporten ikke er indsendt til styrelsen. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, hvis revisor har taget forbehold eller har forsynet revisionspåtegningen med supplerende oplysninger.

Manglende eller for sen modtagelse af årsrapport eller undtagelseserklæring

§ 150.Er årsrapport eller undtagelseserklæring ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender styrelsen et brev med påkrav til virksomhedens ledelse på virksomhedens adresse med anmodning om at indsende virksomhedens årsrapport eller undtagelseserklæring. Tilsvarende påkravsbrev sendes til filialbestyrerne, hvis årsrapport eller undtagelseserklæring for en udenlandsk virksomhed med registreret filial her i landet ikke er modtaget, når fristen i § 143, stk. 1, er udløbet.

Stk. 2.I påkravsbrevet angives en frist på 3 uger og 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen i styrelsen inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere som følge af forsinkelsen.

Stk. 3.I påkravsbrevet anføres endvidere en frist på 7 uger fra brevets datering. Herefter kan styrelsen, hvis årsrapport eller undtagelseserklæring ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden i overensstemmelse med den for virksomheden gældende lovgivning herom. Vedrører påkravsbrevet en filial af en udenlandsk virksomhed, kan styrelsen, hvis årsrapport ikke er modtaget inden udløbet af den i 1. pkt. omhandlede frist, beslutte at slette filialen af registeret i overensstemmelse med den for filialen gældende lovgivning herom.

§ 151.Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på 3 uger og 8 hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. § 150, stk. 2, pålægger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ansvarlige ledelse henholdsvis hver filialbestyrer en afgift.

Stk. 2.Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for 2. påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer.

Stk. 4.Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for samme periode har indbetalt tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1, for manglende indsendelse af årsrapport eller undtagelseserklæring.

Stk. 5.Afgifter efter stk. 3 tilfalder statskassen og kan inddrives af Finansstyrelsen ved udpantning.

§ 152.Under ganske særlige omstændigheder kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem eller en filialbestyrer for betaling af afgift efter § 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last.

Stk. 2.Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.

Beregning af frister

§ 153. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2.Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3.Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdatoen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4.Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5.Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Kapitel 20

Offentliggørelse.

Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.

Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber

Offentliggørelse

§ 154.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, indledende og afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber.

Stk. 2.Dokumenterne er offentligt tilgængelige.

Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.

§ 155. Breve, udskrifter og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med eller uden underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.

Stk. 2. Årsrapporter og andre dokumenter, som styrelsen modtager i henhold til denne lov, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med personlig underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, med digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens nærmere bestemmelse. Styrelsen fastsætter regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede dokumenter, herunder at indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat struktureret form. Styrelsen kan endvidere stille nærmere krav til de anvendte elektroniske systemer.

Stk. 3.Styrelsen fastsætter regler om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Styrelsen kan herunder fastsætte regler om regnskabsbrugeres adgang til de af styrelsen offentliggjorte dokumenter via elektroniske medier. Styrelsen fastsætter endvidere regler om omgørelse af offentliggjorte årsrapporter og konsekvenserne heraf.

§ 156. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for kopier af dokumenter m.v., som er offentligt tilgængelige i henhold til denne lov, for brugen af styrelsens edb-system, for visse ikke særligt prissatte ydelser samt for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

Stk. 2.Styrelsen kan fastsætte regler om betaling af et årligt gebyr for administration af denne lov og den hermed forbundne undersøgelsesaktivitet, for administrationen af de selskabsretlige regler om kapitaltab og lån til virksomhedsdeltagere og andre lovovertrædelser i forbindelse med undersøgelse af årsrapporter samt for administrationen af udstedelse af regnskabsstandarder og godkendelse af internationale standarder, jf. § 136.

§ 157. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at visse dokumenter skal undtages fra kravet om affattelse på dansk. Endvidere kan styrelsen efter et skøn over, hvorvidt offentliggørelsen kan opfylde sit formål, konkret undtage fra kravet om affattelse på dansk og betinge sig, at virksomheden indsender bekræftet oversættelse af dokumenter på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.

Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber

§ 158.Statslige aktieselskaber skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af selskabets årsrapport til de af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere denne på selskabets hovedkontor.

Kapitel 21

Undersøgelse af årsrapporter m.v.

Udtagelse til undersøgelse

§ 159.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og de hertil hørende revisionspåtegninger, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, bogføringsloven, aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer.

Stk. 2.Styrelsen kan tillige anvende andre kriterier ved udvælgelsen af årsrapporter m.v. til undersøgelse.

Anmodning om oplysninger

§ 160.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning og virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til ophør.

Reaktioner på lovovertrædelser

§ 161.Med henblik på at sikre, at den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning overholdes, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

Afsnit XI

Tvangsbøder. Klageadgang. Foranstaltninger. Ikrafttræden

Kapitel 22

Tvangsbøder

§ 162.Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ kan af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at

1) indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i overensstemmelse med §§ 138-148 eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov,

2) efterkomme en anmodning om oplysning i henhold til § 160 eller

3) efterkomme et påbud givet af styrelsen i henhold til § 161, nr. 3.

Stk. 2.Virksomhedens revisor kan ligeledes pålægges tvangsbøder, hvis han eller hun undlader at give oplysning i henhold til § 160.

Stk. 3.Tvangsbøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives af Finansstyrelsen ved udpantning.

Kapitel 23

Klageadgang

§ 163.Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 7 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.Afgørelser truffet efter § 150, stk. 3, og §§ 159 og 160 samt afslag på anmodning om forlængelse af frister kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 24

Foranstaltninger

§ 164. Der idømmes bøde for overtrædelse af §§ 4-6, 8-16, 18-134 og 158.

Stk. 2.Der kan idømmes selskaber m.v. (juridiske personer) som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Stk. 3.I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes idømmes bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i særlige tilfælde ved bekendtgørelse idømme bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemte regler i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1 eller 2.

Kapitel 25

Ikrafttræden og overgang

§ 165.Denne lov træder i kraft den 1. januar 2002 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2002 eller senere, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 2.Samtidig ophæves Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. anordning nr. 212 af 19. marts 1997, jf. dog stk. 3 og 6.

Stk. 3.For regnskabsår, der begynder før den 1. januar 2002, finder de i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. anordning nr. 212 af 19. marts 1997, gældende regler dog fortsat anvendelse, men med de ændringer, der følger af denne lovs § 169. Indsendelsesfristen i denne lovs § 138, stk. 1, finder dog anvendelse, hvis en regnskabsperiode, der begynder før den 1. januar 2002, slutter efter den 31. december 2002.

Stk. 4.For regnskabsår, der både påbegyndes og afsluttes i år 2002, skal årsrapport eller undtagelseserklæring være modtaget i styrelsen senest 6 måneder og 3 uger efter regnskabsårets afslutning (for statslige og børsnoterede selskaber 5 måneder og 3 uger). Overskrides fristen i 1. pkt., finder bestemmelserne om pålæggelse af afgift i §§ 150-152 tilsvarende anvendelse. For erhvervsdrivende fonde samt for virksomheder, der indsender undtagelseserklæring, har bestemmelserne i §§ 150-152 dog først virkning for regnskabsår, som slutter den 1. januar 2003 eller senere.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 37.

Stk. 6.Uanset stk. 2 forbliver kravet om, at der skal være to revisorer i statslige og børsnoterede aktieselskaber, jf. § 61 c, stk. 1, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 212 af 19. marts 1997, i kraft for regnskabsår, der senest påbegyndes den 31. december 2004.

§ 166. Ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, som er nødvendige som følge af vedtagelsen af denne lov, skal ske efter reglerne i § 51, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.Ændring af metoderne for indregning af immaterielle aktiver i form af goodwill, internt oparbejdede rettigheder og udviklingsprojekter, jf. §§ 33, 83 og 122, kan ske således, at alene forhold, der indtræffer fra og med regnskabsåret, indregnes efter de nye regler.

Stk. 3.Ændring af metoderne for indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv, jf. § 82, kan ske således, at indirekte omkostninger alene indregnes i kostprisen for aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret.

Stk. 4. For perioder, der ligger før det regnskabsår, der begynder 1. januar 2002 eller senere, kan virksomheden undlade at tilpasse sammenligningstal for de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag i medfør af stk. 1. Manglende tilpasning skal oplyses efter § 55, stk. 2.

Stk. 5.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fravige overgangsbestemmelserne i denne lov og fastsætte yderligere overgangsbestemmelser, i det omfang det er nødvendigt for at lette administrative byrder i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne efter denne lov.

§ 167.Første gang virksomheden ændrer den anvendte monetære enhed, jf. § 16, kan dette gøres uden at iagttage betingelserne i § 13, stk. 2. Virksomheden skal dog opfylde oplysningskravene i § 11, stk. 3, 2. pkt., jf. § 13, stk. 3.

§ 168.Ønsker en virksomhed at anvende denne lovs bestemmelser for et regnskabsår, der begynder før 1. januar 2002, skal dette ske systematisk, konsekvent og således, at årsrapporten i det mindste giver et retvisende billede efter denne lovs § 11, stk. 1, på højde med, hvad der vistes i det senest foregående årsregnskab m.v., jf. § 4, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. anordning nr. 212 af 19. marts 1997. Bestemmelsen i § 37 kan dog ikke anvendes, før den er sat i kraft af erhvervsministeren, jf. § 165, stk. 5.

Stk. 2.Bestemmelsen i § 6 kan uanset stk. 1 først anvendes for regnskabsår, der begynder 1. januar 2002 eller senere.

§ 169. UDELADT

§ 170.Følgende bekendtgørelser, der er udstedt efter loven, gælder også for Grønland, indtil der er udstedt nye bekendtgørelser efter loven:

 

Bilag 1

Definitioner

I denne lov skal nedenstående forstås som
A. Generelt
1. Kapitalandele:
Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital.
2. Minoritetsinteresser:
Kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne.
3. Monetære poster:
Likvider samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.
4. Nærtstående parter:
1)	Personer eller virksomheder, hvoraf den ene direkte eller indirekte har bestemmende eller betydelig indflydelse på den andens eller de andres driftsmæssige og finansielle ledelse, eller
2)	flere personer eller virksomheder, hvis driftsmæssige og finansielle ledelse er underlagt bestemmende indflydelse af den samme person eller virksomhed.
5. Statslige aktieselskaber:
Aktieselskaber omfattet af aktieselskabslovens § 2 a, hvorefter et aktieselskab er et statsligt aktieselskab, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab.
6. Virksomhedsdeltager:
En aktionær, anpartshaver eller andre, der ejer kapitalandele i en virksomhed.
7. Virksomhedskapital:
Kapital, som virksomhedsdeltagerne har indskudt i virksomheden. I aktie- og anpartsselskaber består virksomhedskapitalen af aktiekapitalen henholdsvis anpartskapitalen.

B. Koncerner
1. Associeret virksomhed:
En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.
2. Dattervirksomhed:
En virksomhed med hvilken en modervirksomhed direkte eller indirekte har en af de i nr. 4 nævnte forbindelser.
3. Koncernvirksomhed:
En modervirksomhed og dens dattervirksomheder.
4. Modervirksomhed:
En virksomhed, som
1)	besidder flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed,
2)	er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i den anden virksomheds øverste ledelsesorgan,
3)	er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomheds driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med denne,
4)	er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i en anden virksomhed eller
5)	besidder kapitalandele i en anden virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over dennes driftsmæssige og finansielle ledelse.
5. Tilknyttet virksomhed:
En virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed og dennes dattervirksomhed.
6. Beregning af stemmerettigheder i datter- og associerede virksomheder:
Ved beregning af stemmerettigheder i B, nr. 1 og 4, i dette bilag skal
1)	modervirksomhedens stemmerettigheder tillægges de stemmerettigheder i den pågældende virksomhed, der besiddes af modervirksomhedens dattervirksomheder,
2)	fra det samlede antal stemmerettigheder i den pågældende virksomhed trækkes de stemmerettigheder, der besiddes af denne selv eller dennes dattervirksomheder, og
3)	fra modervirksomhedens stemmerettigheder i den pågældende virksomhed trækkes de stemmerettigheder, der besiddes til sikkerhed, hvis virksomheden kun udøver stemmeretten i overensstemmelse med instrukser i sikkerhedsstillerens interesse, eller hvis besiddelsen er et led i virksomhedens erhvervsmæssige låneaktiviteter og stemmeretten kun udøves i sikkerhedsstillerens interesse.
7. Beregning af andre rettigheder end stemmerettigheder:
Ved beregning af rettigheder til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i virksomhedens øverste ledelsesorgan i B, nr. 4, medregnes de rettigheder, som besiddes af virksomheden selv og af dens dattervirksomheder tilsammen.
C. Årsrapportens elementer
1. Aktiver:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
2. Anlægsaktiver:
Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden.
3. Omsætningsaktiver:
Aktiver, der ikke er anlægsaktiver.
4. Finansielle aktiver:
Aktiver i form af
1)	likvider,
2)	aftalt ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra tredjemand,
3)	aftalt ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være gunstige, eller
4)	ret over egenkapital i en anden virksomhed.
5. Forpligtelser:
Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele.
6. Finansielle forpligtelser:
Forpligtelser i form af
1)	aftalt pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til tredjemand eller
2)	aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige.
7. Hensatte forpligtelser:
Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.
8. Eventualaktiver:
Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele, men hvor aktivernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol.
9. Eventualforpligtelser:
1)	Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol, eller
2)	forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, eller
3)	forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed.
10. Indtægter:
Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.
11. Nettoomsætning:
Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet.
12. Omkostninger:
Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til ejere.
D. Målegrundlag
1. Amortiseret kostpris:
Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med
1)	fradrag af afdrag,
2)	tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og
3)	fradrag af nedskrivninger.
2. Dagsværdien:
Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.
3. Genanskaffelsesværdien:
For et aktiv er genanskaffelsesværdien den pris, der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen.
4. Genindvindingsværdien:
For et aktiv er genindvindingsværdien den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg.
5. Kapitalværdien:
For et aktiv er kapitalværdien den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion. Kapitalværdien for en forpligtelse er den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.
6. Kostprisen:
For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen.
7. Nettorealisationsværdien:
For et aktiv er nettorealisationsværdien summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift. Nettorealisationsværdien for en forpligtelse er summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.
8. Salgsværdien:
For et aktiv er salgsværdien den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen. Salgsværdien for en forpligtelse er den pris, der skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på balancedagen.

Bilag 2

Skemaer for balancer og resultatopgørelser

1. Skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D)
AKTIVER
ANLÆGSAKTIVER
I. Immaterielle anlægsaktiver
1.	Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
2.	Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
3.	Goodwill
4.	Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver
II. Materielle anlægsaktiver
1.	Grunde og bygninger
2.	Produktionsanlæg og maskiner
3.	Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
4.	Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
III. Finansielle anlægsaktiver
1.	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.	Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.	Kapitalandele i associerede virksomheder
4.	Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.	Andre værdipapirer og kapitalandele
6.	Andre tilgodehavender
7.	Egne kapitalandele
8.	Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
OMSÆTNINGSAKTIVER
I. Varebeholdninger
1.	Råvarer og hjælpematerialer
2.	Varer under fremstilling
3.	Fremstillede varer og handelsvarer
4.	Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender
1.	Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2.	Igangværende arbejder for fremmed regning
3.	Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
4.	Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.	Andre tilgodehavender
6.	Krav på indbetaling af virksomhedskapital
7.	Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
8.	Periodeafgrænsningsposter
III. Værdipapirer og kapitalandele
1.	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.	Egne kapitalandele
3.	Andre værdipapirer og kapitalandele
IV. Likvide beholdninger
PASSIVER
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver
1.	Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
2.	Reserve for egne kapitalandele
3.	Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver
4.	Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver
5.	Øvrige lovpligtige reserver
6.	Vedtægtsmæssige reserver
7.	Øvrige reserver
V. Overført overskud eller underskud
HENSATTE FORPLIGTELSER
1.	Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
2.	Hensættelser til udskudt skat
3.	Andre hensatte forpligtelser
GÆLDSFORPLIGTELSER (KORT- OG LANGFRISTEDE)
1.	Gæld til realkreditinstitutter
2.	Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.	Kreditinstitutter i øvrigt
4.	Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.	Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.	Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.	Gæld til tilknyttede virksomheder
8.	Gæld til associerede virksomheder
9.	Selskabsskat
10.	Anden gæld
11.	Periodeafgrænsningsposter
12.	Forslag til udbytte for regnskabsåret

2. Skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D)
ANLÆGSAKTIVER
I. Immaterielle anlægsaktiver
1.	Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
2.	Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
3.	Goodwill
4.	Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver
II. Materielle anlægsaktiver
1.	Grunde og bygninger
2.	Produktionsanlæg og maskiner
3.	Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
4.	Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
III. Finansielle anlægsaktiver
1.	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.	Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
3.	Kapitalandele i associerede virksomheder
4.	Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.	Andre værdipapirer og kapitalandele
6.	Andre tilgodehavender
7.	Egne kapitalandele
8.	Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
OMSÆTNINGSAKTIVER
I. Varebeholdninger
1.	Råvarer og hjælpematerialer
2.	Varer under fremstilling
3.	Fremstillede varer og handelsvarer
4.	Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender
1.	Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
2.	Igangværende arbejder for fremmed regning
3.	Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
4.	Tilgodehavender hos associerede virksomheder
5.	Andre tilgodehavender
6.	Krav på indbetaling af virksomhedskapital
7.	Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
8.	Periodeafgrænsningsposter
III. Værdipapirer og kapitalandele
1.	Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
2.	Egne kapitalandele
3.	Andre værdipapirer og kapitalandele
IV. Likvide beholdninger
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
1.	Gæld til realkreditinstitutter
2.	Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.	Kreditinstitutter i øvrigt
4.	Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.	Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.	Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.	Gæld til tilknyttede virksomheder
8.	Gæld til associerede virksomheder
9.	Selskabsskat
10.	Anden gæld
11.	Periodeafgrænsningsposter
12.	Forslag til udbytte for regnskabsåret
OMSÆTNINGSAKTIVER MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
AKTIVER I ALT MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
1.	Gæld til realkreditinstitutter
2.	Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.	Kreditinstitutter i øvrigt
4.	Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.	Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.	Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.	Gæld til tilknyttede virksomheder
8.	Gæld til associerede virksomheder
9.	Selskabsskat
10.	Anden gæld
11.	Periodeafgrænsningsposter
HENSATTE FORPLIGTELSER
1.	Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
2.	Hensættelser til udskudt skat
3.	Andre hensatte forpligtelser
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver
1.	Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
2.	Reserve for egne kapitalandele
3.	Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver
4.	Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver
5.	Øvrige lovpligtige reserver
6.	Vedtægtsmæssige reserver
7.	Øvrige reserver
V. Overført overskud eller underskud

3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B)
(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.	Nettoomsætning *
2.	Ændring i lagre af færdigvarer, varer under fremstilling og handelsvarer *
3.	Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver *
4.	Andre driftsindtægter *
5.	Eksterne omkostninger *
	a)	Omkostninger til råvarer og hjælpemidler *
	b)	Andre eksterne omkostninger *
	(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
6.	Personaleomkostninger
	a)	Lønninger
	b)	Pensioner
	c)	Andre omkostninger til social sikring
7.	Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver
8.	Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle omsætningsaktiver
9.	Andre driftsomkostninger
10.	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
	a)	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
	b)	Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
11.	Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
12.	Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
13.	Andre finansielle indtægter
14.	Nedskrivning af finansielle aktiver
15.	Øvrige finansielle omkostninger
	a)	Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
	b)	Andre finansielle omkostninger
16.	Ordinært resultat før skat
17.	Ekstraordinære indtægter
18.	Ekstraordinære omkostninger
19.	Ekstraordinært resultat før skat
20.	Skat af årets resultat
21.	Andre skatter
22.	Årets resultat

4. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse B)
(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.	Nettoomsætning *
2.	Produktionsomkostninger *
3.	Bruttoresultat *
	(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
4.	Distributionsomkostninger
5.	Administrationsomkostninger
6.	Andre driftsindtægter
7.	Andre driftsomkostninger
8.	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
	a)	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
	b)	Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
9.	Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
10.	Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
11.	Andre finansielle indtægter
12.	Nedskrivning af finansielle aktiver
13.	Øvrige finansielle omkostninger
	a)	Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
	b)	Andre finansielle omkostninger
14.	Ordinært resultat før skat
15.	Ekstraordinære indtægter
16.	Ekstraordinære omkostninger
17.	Ekstraordinært resultat før skat
18.	Skat af årets resultat
19.	Andre skatter
20.	Årets resultat

5. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse C og D)
(* ud for posten indikerer, at mellemstore virksomheder kan sammendrage posten, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.	Nettoomsætning *
2.	Ændring i lagre af færdigvarer, varer under fremstilling og handelsvarer *
3.	Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver *
4.	Andre driftsindtægter *
5.	Eksterne omkostninger *
	a)		Omkostninger til råvarer og hjælpemidler *
	b)		Andre eksterne omkostninger *
	(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
6.	Personaleomkostninger
	a)		Lønninger
	b)		Pensioner
	c)		Andre omkostninger til social sikring
7.	Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver
8.	Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle omsætningsaktiver
9.	Andre driftsomkostninger
10.	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
	a)	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
	b)	Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
11.	Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
12.	Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
13.	Andre finansielle indtægter
14.	Nedskrivning af finansielle aktiver
15.	Øvrige finansielle omkostninger
	a)		Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
	b)		Andre finansielle omkostninger
16.	Resultat før skat og ekstraordinære poster
17.	Skat af ordinært resultat
18.	Ordinært resultat efter skat
19.	Ekstraordinære indtægter
20.	Ekstraordinære omkostninger
21.	Ekstraordinært resultat før skat
22.	Skat af ekstraordinært resultat
23.	Ekstraordinært resultat efter skat
24.	Andre skatter
25.	Årets resultat

6. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse C og D)
(* ud for posten indikerer, at mellemstore virksomheder kan sammendrage posten, hvis betingelserne i § 32 er opfyldt. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.	Nettoomsætning *
2.	Produktionsomkostninger *
3.	Bruttoresultat *
	(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
4.	Distributionsomkostninger
5.	Administrationsomkostninger
6.	Andre driftsindtægter
7.	Andre driftsomkostninger
8.	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
	a)	Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
	b)	Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
9.	Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
10.	Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
11.	Andre finansielle indtægter
12.	Nedskrivning af finansielle aktiver
13.	Øvrige finansielle omkostninger
	a)	Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
	b)	Andre finansielle omkostninger
14.	Resultat før skat og ekstraordinære poster
15.	Skat af ordinært resultat
16.	Ordinært resultat efter skat
17.	Ekstraordinære indtægter
18.	Ekstraordinære omkostninger
19.	Ekstraordinært resultat før skat
20.	Skat af ekstraordinært resultat
21.	Ekstraordinært resultat efter skat
22.	Andre skatter
23.	Årets resultat

Missiliuut - uunga Sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut ukiumoortumik naatsorsuutinik il. il. saqqummius sisarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut

29. januar 2003                                                     UPA 2003 / 24

Peqqussut nr. xx

Missiliuut

uunga

Sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut ukiumoortumik naatsorsuutinik il. il. saqqummiussisarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut (ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsit)

Immikkoortoq I

Inatsisip atuuffii, tunngaviusumik piumasaqaatit il. il.

Kapitali 1

Inatsisip atuuffii il. il.

Sulliviit pineqartut

§ 1. Inatsit manna atuutissaaq sullivinnut inuussutissarsiutitut ingerlatsisunut tamanut, taamaattoq tak. imm. 3.

Imm. 2. Sullivik inatsit manna naapertorlugu inuussutissarsiutitut ingerlatsisutut naatsorsuunneqassaaq nioqqutissanik, piginnaatitaaffinnik, aningaasanik, sullissinernik assigisaannilluunniit nali-nginnaasumik akissarsissutigisartakkaminik isumaginnikkuni. Sullivilli aktieselskabit pillugit inat-simmit, anpartselskabit pillugit inatsimmit, aningaasaateqarfiit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut pillugit inatsimmit, sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut ilaat pillugit inatsimmit pineqaruni imaluunniit inatsit naapertorlugu inuussutissarsiutigalugu ingerlataaguni tamatigut inuussutissarsiutitut ingerlatsisutut naatsorsuunneqartassaaq. Tamanna aamma atuuppoq sullivik inatsisini taane-qartuni piumasaqaatinit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pineqanngikkaluarpat apeqqutaatinnagu.

Imm. 3. Inatsit atuutissanngilaq sullivinnut,

1) naatsorsuutit pillugit Finanstilsynip malittarisassiaanit pineqartunut,

2) naalagaaffiup naatsorsuuseriveqarfia pillugu inatsimmit pineqartunut imaluunniit

3) kommunalbestyrelsit nunaqafinnilo aqutsisut il.il.pillugit inatsisartut inatsiaat nr. 20 3.November 1994-ineersoq.

------------

UPA 2003 / 24

DfE j. nr. 60.09.09

Ukiumoortumik nalunaarusiaq

§ 2. Sulliviit § 3, imm. 1-imi taaneqartut ukiut naatsorsuusiorfiit tamaasa inatsit manna malillugu ukiumoortumik naatsorsuutinik saqqummiussisassapput. §§ 18-imiit, 22-imiit, 78-imiit, 102-miit imaluunniit 109-miit malitassaqanngippat ukiumoortumik naatsorsuusiat ilaqartinneqassapput

1) ingerlatseqatigiiffissuup (koncern) sullivimmit siulersorneqartup ukiumoortumik naatsorsuutai (ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutit),

2) aqutsisut sullivik aamma ingerlatseqatigiiffissuaq sullivimmit siulersorneqartoq pillugit nalunaarusiaat aamma

3) aqutsisuusut oqaaseqaataat.

Imm. 2. Tamatuma saniatigut sullivik ilassutitut nalunaarusiaajunnartunik ilanngussaqarsinnaavoq, tak. § 14.

Imm. 3. Naatsorsuutit, nalunaarusiat oqaaseqaatillu imm. 1-imi 2-milu eqqartorneqartut ataatsimut taaguutigaat “ukiumoortumik nalunaarusiaq”.

Imm. 4. Naatsorsuutit sulliviup nammineq atugassaannarmisut suliai inatsit manna malillugu ukiumoortumik nalunaarusiaanngillat. Sullivik naatsorsuutinik inatsit manna malillugu ukiumoortumik nalunaarusiaanngitsunik saqqummiussaqassappat, taakku ukiumoortumik nalunaarusiatut taaguuser-neqassanngillat, tamannalu ilusaasigut taamatullu imarisaasigut takuneqarsinnaassaaq, taamaasilluni ukiumoortumik nalunaarusianut paarlaanneqarsinnaaqqunagit.

Ingerlatseriaatsit pineqartut

  § 3. Sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut makku, §§ 4-6-imi malittarisassat malillugit saq-qummiussinngitsoorsinnaatitaasimanngikkunik, inatsimmi matumani malittarisassat malillugit ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussisassapput:

1) Aktieselskabit, partnerselskabit, (assigiinngitsunik pisussaatitsisutut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiit, kommanditaktieselskabit) aamma anpartsselskabit,

2) Soqutigisaqaqatigiilluni piginneqatigiiffinni (interessentskabit) kommanditselskabinilu soqutigisaqartutut piginneqataasut (interessenter) taamatullu piginneqataasutut aningaasalersuisut (komplementarer) tamarmik makkuusut

a)    aktieselskabit, partnerselskabit (assigiinngitsunik pisussaatitsisutut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiit, kommanditaktieselskabit), anpartselskabit ingerlatseqatigiiffiilluunniit inatsimmik assingusumik malitaqartut imaluunniit

b)    Soqutigisaqaqatigiilluni piginneqatigiiffinni kommanditselskabiniluunniit soqutigisaqartutut piginneqataasut taamatullu piginneqataasutut aningaasalersuisut tamarmik litra a-mit pine-qartuusut,

3) aningaasaateqarfiit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut, tak. aningaasaateqarfiit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut pillugit inatsimmi § 1, imm. 2, taamaattoq tak. imm. 3-5, aamma

4) sulliviit killilimmik akisussaaffillit aammalu sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut ilaat pillugit inatsimmi § 3-mit (sulliviit peqatigiiffiillu killilimmik akisussaaffillit) aamma § 4-mit (andelsselskabit killilimmik akisussaaffillit) pineqartut, sullivik inatsimmi matumani § 4 malillugu ilanngunneqartussaasimanngippat.

Imm. 2. Sulliviup inatsimmi pineqartup imm. 1-ilu malillugu ukiumoortumik nalunaarusiornissamut pisussaatitaanngitsup, sulliviup nammineq atugassaannarinngisaanik, ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussinissaq nammineq kajumissutsiminik toqqarpagu naatsorsuutit klassianni A-mi malittarisassat minnerpaamik malittariaqassavai, tak. § 7, imm. 1, nr. 1.

Sulliviit, sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut ilaat pillugit inatsimmi pineqartut,

saqqummiussinngitsoorsinnaanerat

§ 4. Sulliviit, sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut pillugit inatsimmi § 3-mit (sulliviit peqati-giiffiillu killilimmik akisussaaffillit) aamma § 4-mit (andelsselskabit killilimmik akisussaaffillit) pineqartut, inatsit manna malillugu ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqumiussingitsoorsinnaapput, taamaattoq tak.4-6, sullivik ukiuni naatsorsuusiorfiusuni marlunni malittuinnarni oqimaaqati-giissitsinermi annertussusissat  ukuusut arlaannik marlunnik qaangiisimanngippat:

1) Oqimaaqatigiissitsinerup katinnera 4 mio. kr.-iusoq,

2) ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaaviiaartitat 10 mio. kr.-iusut aamma

3) ukiup naatsorsuiffiup ingerlanerani piffissaq tamakkerlugu sulisorineqartut agguaqatigiissitamik amerlassusaat 10-usoq.

Imm. 2.Imm. 1-imi annertussutsit naatsorsorneranni § 7, imm. 3 atortuutinneqassaaq.

Imm, 3. Sulliviup imm. 1-imi saqqummiussinngitsoornissaq toqqaruniuk saqqummiussinngitsoornissamik nalunaarut § 145-mut naapertuuttumik Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiutissavaa.

Imm. 4.Taamaattorli imm. 1-imi saqqummiussinngitsoorsinnaaneq sullivimmut ingerlatseqatigiiffissuarmik piginnittumut, ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutinik inatsit manna malillugu saqqummiussisussamut, atuutissanngilaq, tak. § 7, imm. 4.

Imm. 5.Sulliviup imm. 1-imi saqqummiussinngitsoorsinnaanermi pineqartup ukiumoortumik nalunaarusiamik, nammineq kisimi atugassarinngisaminik, saqqummiussinissaq toqqaruniuk naatsorsuutit klassianni A-mi malittarisassat minnerpaamik malittariaqassavai, tak. § 7, imm. 1, nr. 1.

Imm. 6. Ukiumoortumik nalunaarusiap, imm. 5 malillugu nammineq kajumissutsimik saqqummiunneqartup, Erhvervs- og Selskabsstyrelsimi tamanut saqqummiunneqarnissaa sulliviup kissaatigippagu, sullivik saqqummiussinngitsoorneq pillugu nalunaarummut imm. 3-mi taaneqartumut ilanngussatut ukiumoortumik nalunaarusiamik styrelsimut nassitsissaaq. Sulliviulli ukiumoortumik nalunaarusiap ukiumoortumik nalunaarusiat inatsisit malillugit suliarineqartussaanerat pillugu malittarisassat malillugit, tak. § 7, imm. 1, nr. 2, suliarineqarnissaa kukkunersiorneqarnissaalu toqqarpagu, saqqummiussinngitsoorneq pillugu nalunaarut nassiunneqassanngilaq.

Interessent- aamma kommanditselskabit ilaasa saqqummiussinngitsoorsinnaanerat

 

§ 5. Interessent- imaluunniit kommanditselskabi, § 3, imm. 1, nr. 2-mit pineqartoq, ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussinngitsoorsinnaavoq taarsiullugulu § 146, imm. 1 naapertorlugu saqqummiussinngitsoornermik nalunaarut nassiussinnaallugu, tassani

1) naatsorsuutit tamakkiisumik patajaallisaanikkut, pisussaaffinnik agguataarilluni patajaallisaanikkut imaluunniit naatsorsuutitigoortumik pigisanut naliliussanik naatsorsuinikkut annertussusiliinikkullu ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut,  soqutigisaqartutut piginneqataasumit piginneqataasutulluunniit aningaasalersuisumit tassungaluunniit taarsiullugu sulliviit piginnittuisa ilaannit saqqummiunneqarsimasunut, ilanngunneqarsimappata

2) soqutigisaqartutut piginneqataasoq piginneqataasutulluunniit aningaasalersuisoq nunami maani angerlarsimaffeqarpat imaluunniit nunami EU-mut ilaasortaasumi imaluunniit nunami allami, Fællesskabip imaluunniit Kalaallit Nunaat pillugu isumaqatigiissuteqarfigisimasaani, inatsisinit pineqarpat,

3) ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutai inatsimmi matumani malittarisassat malillugit suliaasimappata imaluunniit, soqutigisaqartutut piginneqataasoq piginneqataasutulluunniit aningaasalersuisoq imaluunniit sullivimmik piginnittuusoq pineqartoq nunami allamiittuussappata Rådip direktiviani 83/349/EØF-imi kingusinnerusukkullu allannguuteqartinneqartumi malittarisassat malillugit suliarineqarsimappata, aammalu malittarisassat taaneqartut malillugit kukkunersiorneqarlutillu tamanut saqqummiussaasimappata aamma

4) ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaani pineqartuni paasissutissiissutigineqarpat interessentskabi kommanditselskabiluunniit paragraffimut matumunnga innersuussuteqarluni ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussinngitsoorsimasoq.

Imm. 2. Interessent- imaluunniit kommanditselskabi, § 3, imm. 1, nr. 2-mit pineqartoq, nammineq ukiumoortumik nalunaarusiaminik saqqummiussinngitsoorsinnaavoq taarsiullugulu § 146, imm. 2 naapertorlugu saqqummiussinngitsoornermik nalunaarut nassiussinnaallugu

1) sullivimmi soqutigisaqartutut piginneqataasut piginneqataasutulluunniit aningaasalersuisut ilaat nunami maani angerlarsimaffeqarpat aamma

2) soqutigisaqartutut piginneqataasoq piginneqataasutulluunniit aningaasalersuisoq interessent- imaluunniit kommanditselskabi sinnerlugu ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussippat, tassungalu ilanngullugu taanna inatsimmi matumani malittarisassat malillugit nammineerluni ukiumoortumik nalunaarusiaminut ilaatillugu ataatsimoortumik ukiumoortumik nalunaarusiap ilaatut imaluunniit ukiumoortumik nalunaarusiatut immikkoortutut marluttut kukkunersiortillugulu tamanut saqqummiutitippagu.

Imm. 3. Interessent- imaluunniit kommanditselskabi, § 3, imm. 1, nr. 2-mit pineqartoq, nunami maani angerlarsimaffeqanngitsunik soqutigisaqartutut piginneqataasulik piginneqataasutulluunniit aningaasalersuisulik nammineq ukiumoortumik nalunaarusiaminik saqqummiussinngitsoorsinnaa-voq taarsiullugulu § 146, imm. 3 naapertorlugu saqqummiusinngitsoornermik nalunaarut nassiussinnaallugu

1) soqutigisaqartutut piginneqataasut piginneqataasutulluunniit aningaasalersuisut ilaat nunami maani, nunami EU-mut ilaasortaasumi imaluunniit nunami allami, Fællesskabip imaluunniit Kalaallit Nunaat  pillugu isumaqatigiissuteqarfigisimasaani, inatsisinit pineqarpat, aamma

2) soqutigisaqartutut piginneqataasoq piginneqataasutulluunniit aningaasalersuisoq interessent- imaluunniit kommanditselskabi sinnerlugu ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussippat, tassungalu ilanngullugu taanna, nr. 1-imi inatsisinut eqqartorneqartunut naapertuuttumik nammineq ukiumoortumik nalunaarusiaminut ilaatillugu ataatsimoortumik ukiumoortumik nalunaarusiap ilaatut imaluunniit ukiumoortumik nalunaarusiatut immikkoortutut marluttut kukkunersiortillugulu tamanut saqqummiutitippagu.

Imm. 4. Interessentskabip kommanditselskabillu imm. 2-mi 3-ilu saqqummiussinngitsoorsinnaanernik atuisup qinnuigineqarneq malillugu kikkunnut tamanut nalunaarutigisassavaat sulliviup ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussisimasup aqqa, CVR-normua imaluunniit nalunaarsorne-qarnermi normua kiisalu angerlarsimaffia.

Pigineqartutut sulliviit  suliassaqarsimanngitsut saqqummiussinngitsoorsinnaanerat

§ 6. Pigineqartut sullivik ukiumi naatsorsuusiorfiusumi suliassaqarsimanngitsoq ukioq taanna pillugu ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussinngitsoorsinnaavoq taarsiullugulu § 146, imm. 4 naapertorlugu saqqummiussinngitsoornermik nalunaarut nassiussinnaallugu,

1) sulliviup pigineqartup naatsorsuutai tamakkiisumik patajaallisaanikkut imaluunniit immikkoortortami naatsorsuutitigoortumik pigisanut naliliussanik naatsorsuinikkut annertussusiliinikkullu ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut, sullivimmik piginnittumit tassungaluunniit taarsiullugu piginnittumit qulliunerusumit saqqummiunneqarsimasunut, ilanngunneqarsimappata,

2) piginnittutut sullivik piginnittorluunniit qulliunerusoq nunami maani, nunami EU-mut ilaasortaasumi imaluunniit nunami allami, Fællesskabip imaluunniit Kalaallit Nunaat pillugu isumaqatigiissuteqarfigisimasaani, inatsisinit pineqarpat,

3) ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutai inatsimmi matumani malittarisassat malillugit imaluunniit piginnittutut sullivik pineqartoq nunami allamiittuusimappat Rådip direktiviani 83/349/ EØF-imi kingusinnerusukkullu allannguuteqartinneqartumi malittarisassat malillugit suliarine-qarsimappata aammalu malittarisassat taaneqartut malillugit kukkunersiorneqarlutillu tamanut saqqummiunneqarsimassappata,

4) pigineqartutut sullivimmi sulliviit peqataasut tamarmik ukiumi naatsorsuusiorfiusumi pineqartumi periuserineqartoq isumaqatigalugu uppernarsaasimappata,

5) piginnittutut sullivik uppernarsaatitut nalunaarsimappat, pigisatut sulliviup ukioq naatsorsuusiorfiusoq kingusinnerusoq pillugu ukiumoortumik nalunaarusiamik nassiussinissaa nalunaarusiallu taassuma kapitalimi 19-imi 20-imilu malittarisassat malillugit tiguneqarlunilu tamanut saqqummiunneqarnissaa tikillugu pigisatut sulliviup taassuma pisussaaffiinik isumaginnikkumalluni aamma

6) ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaani pineqartuni paasissutissiissutigineqarpat pigineqartutut sullivik paragraffimut matumunnga innersuussuteqarluni ukiumoortumik nalunaarusiamik saq-qummiussinngitsoorsimasoq.

Imm. 2. Sullivik ukiumi naatsorsuusiorfiusumi suliassaqarsimanngitsutut naatsorsuunneqassaaq su-liassanik toqqaannartumik toqqaannanngikkaluamilluunniit inuussutissarsiutigalugu ingerlatsisimanngikkuni, sullivimmi allami aningaasatigut piginneqataassuteqanngikkuni aammalu annaasa-qaataaratarsinnaasunik ingerlatsisimanngikkuni.

Naatsorsuutit klassii

§ 7. Ukiumoortumik nalunaarusiat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi matumani malittarisassat naatsorsuutit klassiinut A-mut, B-mut, C-mut aamma D-mut immikkoortitigaapput, tak. immikkoortut II-V. Sulliviup naatsorsuutit klassianik sorlermik malinninnissaanik aalajangiiniarnermi ataani allassimasut atuutissapput:

1) Sulliviit inatsimmi matumani pineqartut § 3, imm. 1 malillugu ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussisussaatitaanngitsut namminnerli kajumissutsiminnik ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussisut, tak. § 3, imm. 2, naatsorsuutit klassianni A-mi immikkoortoq II-mi malittarisassanik minnerpaamik malinnissapput.

2) Sulliviiit mikisut § 3, imm. 1 malillugu ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussisussaatitaasut naatsorsuutit klassianni B-mi immikkoortoq III-mi malittarisassanik minnerpaamik malinnissapput.

3) Sulliviit akunnattumik angissusillit angisuullu § 3, imm. 1 malillugu ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussisussaatitaasut naatsorsuutit klassianni C-mi immikkoortoq IV-mi malittarisassanik minnerpaamik malinnissapput.

4) Naalagaaffiup aktieselskabiutai selskabillu, aktiaataat imaluunniit oblikationiutaat nunami EU-mut ilaasortaasumi nunamiluunniit allami, Fællesskabip imaluunniit Kalaallit Nunaat pillugu  isumaqatigiissuteqarfigisimasaatni, aningaasanik nioqquteqartarfimmi nalunaarsugassanngortitaasimasut („selskabit aningaasanik nioqquteqartarfinni nalunaarsukkat“), aammalu § 3, imm. 1 malillugu ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussisussaatitaasut qanorluunniit angitigaluarunik naatsorsuutit klassianni D-mi immikkoortoq V-mi malittarisassanik malinnittussaapput.

Imm. 2. Sulliviup naatsorsuutit klassiannik sorlermik malinninnissaanik aalajangiiniarnermi annertussutsitigut killiliinerit imaattut atorneqassapput:

1) Sulliviit mikisut:

Sulliviit ukiuni naatsorsuusiorfiusuni marlunni malittuinnarni oqimaaqatigiissitsinermi annertussusissat  ukuusut arlaannik marlunnik qaangiisimanngitsut:

a)          Oqimaaqatigiissitsinerup katinnera 20 mio. kr.-iusoq,

b)          ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaaviiaartitat 40 mio. kr.-iusut aamma

c)    ukiup naatsorsuiffiup ingerlanerani piffissaq tamakkerlugu sulisorineqartut agguaqatigiissitamik amerlassusaat 50-iusoq.

2) Sulliviit akunnattumik angissusillit:

Sulliviit mikinngitsut ukiunilu naatsorsuusiorfiusuni marlunni malittuinnarni oqimaaqatigiissitsinermi annertussusissat  ukuusut arlaannik marlunnik qaangiisimanngitsut:

a)    Oqimaaqatigiissitsinerup katinnera 75 mio. kr.-iusoq,

b)    ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaaviiaartitat 150 mio. kr.-iusut aamma

c)    ukiup naatsorsuiffiup ingerlanerani piffissaq tamakkerlugu sulisorineqartut agguaqatigiissitamik amerlassusaat 250-iusoq.

3) Sulliviit angisuut:

Sulliviit mikisuunatillu akunnattumik angissuseqanngitsut.

Imm. 3.Imm. 2-mi annertussutsinik naatsorsuinermi makku atuutissapput:

1) Oqimaaqatigiissitsinerup katinnera tassaassaaq pigisat allatat tamarmik katinnerat.

2) Ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaaviaartitanut tunngasut ilanngussaq 1, C, nr. 11-imi nassuiarneqarput. Ukioq naatsorsuusiorfiusoq qaammatinit 12-init sivikinnerulluniluunniit sivisuneruppat ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit kaaviiaartitat tassunga naapertuuttumik annertusineqarlutilluunniit annikillisinneqassapput, taamaaliornikkut piffissami qaammatinik 12-inik sivisussuseqartumi aningaasat annertussusaannut naapertuuttumik aningaasat annertussusilerneqassallutik.

3) Piffissaq tamakkerlugu sulisorisanik agguaqatigiissitsinermik naatsorsuineq malittarisassat aktieselskabit pillugit inatsimmi § 178 naapertorlugu aalajangersarneqartut malillugit sapinngisamik ingerlanneqartassaaq.

Imm. 4.Imm. 1 apeqqutaatinnagu sulliviit ingerlatseqatigiiffissuarnik piginnittuusut, §§ 109 aamma 110 malillugit ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutinik saqqummiussisussaasut, immikkoortoq 1, nr. 4 naapertorlugu naatsorsuutit klassiat D minnerpaamik malittussaasimanngikkunikku ukiumoortumik nalunaarusiornerminni naatsorsuutit klassianut C-mut malittarisassat minnerpaamik malitassaraat.

Imm. 5.Immikkoortumi sulliviup imm. 1 aamma 4 naapertorlugit minnerpaamik malittassarisaani malittarisassanik malinninnissamut taarsiullugu immikkoortuni tulliuttuni (naatsorsuutit klassii) ataatsimi arlalinniluunniit malittarisassanik tamanik ilaannaannilluunniit aaqqissuussamik pinngitsooranilu malinninnissaq sulliviup toqqarsinnaavaa.

Kapitali 2

Ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussinissamut aqutsisut akissussaaffiginninnerat

§ 8.Aqutsisoqarfiit, inatsisit, ileqqoreqqusat, isumaqatigiissutit ileqqorisatulluunniit sullivimmut atuuttut malillugit qullersaanertut imaluunniit ulluinnarni aqutsisutut sullivik pillugu ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussisussaatitaapput. Immikkoortumik aqutsisoqarfeqanngippat akisussaasutut piginnittuusut ataatsimoorlutik aqutsisoqarfittut akisussaafiginnittutut inatsit manna naapertorlugu atuutissapput.

Imm. 2.Aqutsisoqarfinni pineqartuni aqutsisooqataasut tamarmik immikkut akisussaaffigissavaat ukiumoortumik nalunaarusiap inatsisinut aammalu ileqqoreqqusani isumaqatigiissutiniluunniit naatsorsuutit pillugit piumasaqaataasimajunnartunut naapertuuttumik suliarineqarnissaa. Aammattaaq suliarinninnermi nakkutigissavaat sullivimmut najoqqutassiat tamanut atuuttut, tak. § 136, mianeriniarneqarnissaat. Aammattaaq aqutsisooqataasut ataasiakkaat tamarmik immikkut akisussaaffigissavaat ukiumoortumik nalunaarusiap, kukkunersiorneqartariaqartup, piffissaagallartillugu kukkunersiorneqarlunilu akuersissutigineqarnissaa. Qullersaanertut aqutsisoqatigiinni aqutsisooqataasut ataasiakkaat tamarmik immikkut akisussaaffigissavaat ukiumoortumik nalunaarusiap inatsim-mi piffissaliussatut aalajangersarneqartut qaangiutsinnagit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassi-unneqarsimanissaa.

§ 9.Ukiumoortumik nalunaarusiaq suliarineqareerpat aqutsisoqarfinni akisussaasuusuni aqutsisooqataasunit tamanit atsiorneqarlunilu atsiuineq ullulerneqassaaq. Taakku aqutsisutut oqaaseqaateqarnerminnut atasumik atsiuissapput, tassani uppernarsassallugu

1) ukiumoortumik nalunaarusiaq saqqummiunneqarnersoq inatsisini aammalu tamanut atuuttussianngortitaasimajunnartuni piumasaqaatinut kiisalu ileqqoreqqusani isumaqatigiissutiniluunniit piumasaqaataasimajunnartunut naapertuuttumik, aamma

2) ukiumoortumik nalunaarusiaq sulliviup, ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutai suliarineqarsimassappata, aamma ingerlatseqatigiiffissuup pigisaannik nalilinnik akiligassaannillu, aningaasaqarnikkut inissisimanerannik angusaannillu eqqortumik takutitsisuunersoq.

Imm. 2.Aqutsisut ukiumoortumik nalunaarusiami ilassutitut nalunaarusiamik ilanngussaqarsimappata aqutsisoqarfinni akisussaasuusuni aqutsisooqataasut aqutsisut oqaaseqaataanni uppernarsassavaat, nalunaarusiap nalunaarusiat taama ittut pillugit najoqqutassianut nalinginnaasumik akuerisaasunut killissarititaasut iluanni eqqortumik takutitsisuunera.

§ 10.Aqutsisooqataasoq ukiumoortumik nalunaarusiamut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit isumaqataanngikkaluaruniluunniit imaluunniit imarisassatut aalajangiunneqartunik imaqarluni aku-ersissutigineqarnissaanut akerliugaluaruniluunniit ukiumoortumik nalunaarusiamik atsiuinngitsoorsinnaanngilaq. Aqutsisooqataasulli atsiornerminut aammalu aqutsisut oqaaseqataannut atasumik aalajangersimasumik tamakkiisuusumillu tunngavilersuuteqarnermigut akerliunini ersersissinnaavaa.

Kapitali 3

Ukiumoortumik nalunaarusiamut tunngaviusumik piumasaqaatit

Eqqortumik takutitsinissaq

§ 11.Ukiumoortumik nalunaarusiaq sulliviup ingerlatseqatigiiffissuullu, naatsorsuutai suliarineqarsimappata, pigisaannik nalilinnik akiligassaannillu, aningaasaqarnikkut inissisimanerannik angusaannillu eqqortumik takutitsisuussaaq.

Imm. 2.Inatsimmi matumani aalajangersakkanik atuineq imm. 1-imi taaneqartutut eqqortumik takutitsinissamut naammassimanngippat, ukiumoortumik nalunaarusiami paasissutissanik ilassutaasunik ilanngussisoqassaaq.

Imm. 3.Inatsimmi matumani §§-ini 19-21, 23-77, 79-101, 103-107 aamma 114-134 aalajangersakkanik atuineq pisuni immikkut ittuni imm. 1-imi piumasaqaatinut akerliuppat, taakku piumasaqaammik tamatuminnga eqqortitsisinnaajumalluni saneqqunneqassapput. Taamatut saneqqutsineq nassuiaatini ukiut tamaasa paasissutissiissutigineqartassaaq, tassanilu sanequtsinerup sulliviup imaluunniit ingerlatseqatigiiffissuup pigisaanut nalilinnut akiligassaanullu, aningaasaqarnikkut inissisimaneranut angusaanullu sunniutai, tassunga sapinngisamik ilanngullugit aningaasanngorlugit sunniutai, paasissutissiissutigalugit aalajangersimasumik tamakkiisumillu tungavilersorneqartassapput.

Imm. 4.Taamatuttaaq imm. 1-3-mi piumasaqaatit atuupput inatsimmi matumani killissatut atugassarititaasut iluanni tamanut najoqqutassiaasunik atuinermi, tak. § 136.

Pitsaassusissatigut  piumasaqaatit

§ 12.Ukiumoortumik nalunaarusiami inatsisit malillugit eqqortinneqartussaatitaasut § 11 malillugu eqqortumik takutitsisuusinnaaqqullugit imm. 2-mi 3-milu malittarisassat eqqortinneqarsimassapput.

Imm. 2.Ukiumoortumik nalunaarusiaq naatsorsuutinik atuisut aningaasaqarnermut tunngasumik aalajangiiniarneranni tapertarineqarsinnaasunngorlugu suliarineqarsimassaaq. Naatsorsuutinik atuisut pineqartut tassaapput inuit ataasiakkaat, sulliviit, kattuffiit aammalu pisortat oqartussaasut il.il. aningaasanut tunngassuteqartumik aalajangiiniarnerminni ukiumoortumik nalunaarusiamik nalinginnaasumik sunnertittussatut naatsorsuutigineqarsinnaasut, tassungalu ilaapput sullivimmi maanna peqataasut peqataalerumaarsinnaasullu, akiligassaqarfiit, sulisorisat, sullitat, peqatitut suleqatigisat, inuiaqatigiit eqqaamiorisat kiisalu oqartussat tapiissuteqartartut aammalu naalagaaffiup pisortallu karsianik aqutsisuusut. Aalajangiinerit pineqartut tunngasuupput

1) naatsorsuutinik atuisup pigisaminik inissitsiterineranut,

2) aqutsisut sulliviup pigisaanik aqutsinerannut aamma

3) sulliviup pigisaanik agguataarinermut.

Imm. 3.Ukiumoortumik nalunaarusiaq pissutsinik naatsorsuutinik atuisunut nalinginnaasumik pingaaruteqartunik paasissutissiisussanngorlugu suliarineqarsimassaaq, tak. imm. 2. Tamatuma saniatigut paasissutissat naatsorsuutinik atuisunit nalinginnaasumik naatsorsuutigineqartartunut sanilliullugu tutsuiginartuussapput.

Tunngaviusumik piumasaqaatit

  § 13. Ukiumoortumik nalunaarusiaq tunngaviusumik piumasaqaatit ataani allassimasut malillugit suliarineqassaaq:

1) Ersarissumik paasiuminartumillu suliarineqarsimassaaq (ersarissuseq).

2) Pissusiviusut naammassisassanit pingaaruteqavissutut oqaatigineqarsinnaanngitsunit salliutillugit mianeriniarneqassapput (imaqassuseq).

3) Pissutsit pingaaruteqartut tamarmik, pingaaruteqanngitsutut isigineqarsimanngikkunik, ukiumoortumik nalunaarusiamut ilanngunneqassapput (pingaaruteqassuseq). Pissutsilli pingaaruteqanngitsutut isigineqartut arlallit ataatsimoortillugit pingaaruteqartutut isigineqarpata, taakku ilanngunneqassapput.

4) Suliamik ingerlatsinerup, unitsinneqartussaasimanngikkuni imaluunniit ingerlaannarsinnaasutut naatsorsuutigineqarsimanngikkuni, ingerlaannarnissaa (going concern) naatsorsuutigineqarsimassaaq. Suliaq taamaatikkiartuaarneqassappat klassilersuineq inissitsiterinerlu kiisalu naatsorsuutinut ilanngussuineq annertussusilersuinerlu taamaatitsiartuaarnermut tassunga naapertuuttumik ingerlanneqassapput.

5) Naliliutit allannguutaat suugaluartorluunniit, nammineq aningaasaatinut angusanillu naatsorsuinermut sunniutai apeqqutaatinnagit, ersersinneqassaaq (arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngissuseq).

6) Nuussinerit, pisut naliliutillu allannguutaat pineri naapertorlugit akiliinissap qaqugu pinissaa apeqqutaatinnagu naatsorsorsuutinut ilanngunneqartassapput (piffissakkaarineq).

7) Naatsorsuutinut ilanngussuinermi periutsit annertussusiliinermilu tunngavigisat pissutsinut assigiiaartunut assigiissumik atorneqassapput (assigiissaarineq).

8) Nuussinerit, pisut naliliutillu allannguutaat tamarmik immikkut naatsorsuutinut ilanngunneqarlutillu annertussusilersorneqassapput, soorluttaaq pissutsit ataasiakkaat imminnut ilanngaatigitillugit naatsorsorneqarsinnaanngitsut (nalililiutit tamakkiisut).

9) Ukiumut naatsorsuusiorfiusup aallartinnerani oqimaaqatigiissitsineq ukiup naatsorsuusiorfiusup siuliata naanerani oqimaaqatigiissitsinermut naapertuuttuussaaq (nalinginnaasumik ataqatigiissitsineq).

Imm. 2.Ukioq naatsorsuusiorfiusoq, inissitsiterineq klassilersuinerlu, patajaallisaanermi periuserineqartoq, naatsorsuutinut ilanngussuinermi periuserineqartoq annertussusiliinermilu tunngavigineqartoq kiisalu aningaasat atorneqartut ukiumiit ukiumut allanngortinneqarsinnaanngillat (piviusumik ataqatigiissitsineq). Allannguinerli pisinnaavoq taamaaliornikkut eqqortumik takutitsinissaq anguneqarsinnaappat imaluunniit naatsorsuutit klassiinut nutaanut, inatsisit allanngornerinut, inatsit malillugu nutaamik peqqussusiornermut imaluunniit § 136 malillugu nutaanik tamanut atuuttussiornermut atatillugu ikaarsaariarnermi malittarisassat nutaat eqqortinneqarnissaanni allannguinissaq pisariaqarpat.

Imm. 3.Imm. 1, nr. 6-imiit nr. 9-mut aamma imm. 2-mi malittarisassat pisuni immikkut ittuni sanioqqunneqarsinnaapput. Taamaattoqarsimappat § 11, imm. 3-mi oqaaseqatigiit aappaat taamatuttaaq atuutissapput.

§ 14.Assersuutigalugu sulliviup isumaginninnikkut akisussaassuseqarnera, ilisimasanut sulisorisanullu tunngasut, avatangiisinut tunngasut kiisalu ileqqorissaarnissamut tunngasumik anguniakkat taakkulu malitseqartinneqarneri pillugit ilassutitut nalunaarusiat, nalunaarusianut taamaattunut tunngasumik maleruagassianut nalinginnaasumik akuerisaasunut killissarititaasut iluini, eqqortumik takutitsisuussapput. § 12, imm. 3-mi pitsaassusissanut piumasaatinut, aammalu nalinginnaasumik pissusiusut naapertorlugit oqilisaassinerit atorneqarsimappata, § 13, imm. 1-imi aamma 2-mi tunngaviusumik piumasaqaatinut eqqortitsisuussapput.

Imm. 2.Nalunaarusiat suliarineqarnerini periutsit annertussusilersuinermilu tunngaviit atorneqartut ilassutitut nalunaarusiami takuneqarsinnaassapput.

§ 15.Ukioq naatsorsuusiorfiusoq qaammatinik 12-inik sivisussuseqartassaaq, pinerillu tamaasa ukiumi ulloq aalajangersimasoq aallartittarlunilu naasassalluni. Ukioq naatsorsuusiorfiusoq tulleq aallartittassaaq ukiumi naatsorsuusiorfiusumi qaangiuttumi oqimaaqatigiissitsinermut ulluliunneqar-tup aqaguani.

Imm. 2.Piffissaq naatsorsuusiorfiusoq siulleq qaammatinit 12-init sivikinnerusinnaavoq sivisunerusinnaalluniluunniit, taamaattorli sivisunerpaamik qaammatini 18-ini.

Imm. 3.Ukioq naatsorsuusiorfiusoq allanngortinneqarpat piffissaq allanngortitsiviusoq qaam-matinit 12-init sivisunerusinnaanngilaq. Piffissarli allanngortitiviusoq qaammatit 18-it tikillugit sivisussuseqarsinnaavoq, tamanna sullivinni arlalinni ukioq naatorsuusiorfiusoq assigiilersinniar-lugu ima pisoqarneratigut ukiup naatsorsuusiorfiusup allanngortinneqarnissaa pisariaqarpat

1) ingerlatseqatigiiffissuarmik pilersitsisoqarpat,

2) sullivimmi allami aqutsisoqatigiinni peqataalernermik pilersitsisoqarpat imaluunniit

3) kattuttoqarpat.

Imm. 4.Sulliviit piginnittuusut sulliviillu pigineqartut qulakkiissavaat sulliviit pigineqartut sulliviillu piginnittuusut assigiimmik ukiumoortumik naatsorsuusiorfeqarnissaat, tamanna pissutsit sullivimmik piginnittuusumit sullivimmillu pigineqartumit aqunneqarsinnaanngitsut ajornartitaasimassanngippat.

§ 16.Naatsorsuutinut ilanngussuinerit, annertussusilersuinerit aningaasanngorlugillu paasissutissiinerit danskit koruuniat imaluunniit euro atorlugu ingerlanneqassapput. Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nalunaarusionikkut aningaasat nunat allat aningaasaat, sullivimmut imaluunniit sulliviup ingerlatseqatigiiffissuarisaanut pingaaruteqartut atorlugit allanneqarnissaat akuersissutigisinnaavaa.

Kapitali 4

Ukiumoortumik nalunaarusiap immikkuualuttortaanik tulleriinnilersuineq il.il.

§ 17.Ukiumoortumik nalunaarusiaq immikkuualuttunik naatsorsuutit klassiinut ataasiakkaanut maleruaqquneqartunik imaqartinneqassaaq, tak. §§ 18, 22, 78 aamma 102, taamatullu ingerlatseqatigiiffissuit naatsorsuutaat pillugit immikkuualuttunik taamaaqqataannik imaqartinneqassalluni. Naatsorsueriaatsit atorneqartut pillugit nassuiaat ataatsimoortillugu inissinneqassaaq. Nammineq aningaasaatigisat nikerarnerisa naatsorsorneqarnerat naatsorsuutit inissitsiterneqartarnerattut ima-luunniit nassuiaatit ataanni inissinneqassaaq.

Imm. 2.Sullivik piginnittuusoq aamma ingerlatseqatigiiffissuaq pillugit aqutsisut nalunaarusiaat ataatsimoortunngorlugu suliarineqarsinnaavoq sullivimmut piginnittuusumut ingerlatseqatigiif-fissuarmullu tunngasumik paasissutissat assigiinngitsut ataatsimoortumik nalunaarusiami immikkut inissinneqarsimappata.

Imm. 3.Ilassutitut nalunaarusiat, ukiumoortumik nalunaarusiamut ilanngunneqartut, inatsisit malillugit immikkuualuttuliunneqartussaatitaasut malillugit tassani immikkoortillugit inissinneqassapput.

Immikkoortoq II

Naatsorsuutit klassiat A

Kapitali 5

Ukiumoortumik nalunaarusiat suliarineqartarnerat

Aalajangersakkat tamanut atuuttut

§ 18.Sullivik, naatsorsuutit klassiat A malillugu ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussisoq, aqutsisut oqaaseqaataannik, oqimaaqatigiissitsinermik, angusat naatsorsorneqarnerannik aammalu nassuiaatinik minnerpaamik imaqartinneqartumik ukiumoortumik nalunaarusiamik suliaqassaaq, tassungalu ilanngunneqassallutik naatsorsueriaaseq atorneqartoq pillugu nassuiaat aammalu nammineq aningaasaatigisat nikerarneri pillugit naatsorsuutit. Kukkunersiuisoq naalagaaffimmit akuerisaq imaluunniit kukkunersiuisoq nalunaarsorneqarsimasoq ukiumoortumik nalunaarusiamut oqaaseqaammik imaluunniit uppernarsaammik atsiuisimappat oqaaseqaat imaluunniit uppernarsaat tassunga ilanngunneqassaaq. §§-ini 11-imiit 17-imut malittarisassat atuutissapput.

Klassilersuineq inissitsiterinerlu

§ 19.Sulliviup pigisat nalillit pisussaaffiillu, naatsorsuutit  klassianni ilanngullugit naatsorsorneqartussat, kiisalu sulianik ingerlatsinermik aallartitsinerup nalaani nammineq aningaasaatigisat naatsorsuutit aallarnerlugit ammaalluni oqimaaqatigiissinneqarnerat ilanngutissavai. Inatsisini allanik aalajangersaasoqarsimatinnagu sulliviup suliai piffissami pilersitsiviusumi aallartinneqarsimasutut piffissamiluunniit siusinnerusumi, inuussutissarsiutigalugu suliap sullivimmut ilanngullugu naatsorsuunneqarfianut, aallartinneqarsimasutut naatsorsuunneqassapput.

Imm. 2.Angusanik naatsorsuinermi inissitat sulliviup suussusaa suliallu annertussussaat malillugit klassilersorneqassapput. Oqimaaqatigiissitsinermi minnerpaamik takutinneqassapput ilanngussaq 2-mi, skema 1-imi pingaarnertut aamma ruumamiut kisitsisaat atorlugit inissitat pingaarutillit naatorsukkallu. Inissitsiterinikkuttaaq takutinneqassapput inissitat, sullivimmi peqataasut aallarniutitut aningaasaliissutaannik aammalu sinneqartooruteqarnermi peqataassutaannik amigartooruteqarnermiluunnit peqataassutaannik takutitsinissamut pisariaqartinneqartut.

Imm. 3.Pissutsit naatsorsuinermi ilanngunneqartut, inuussutissarsiutigalugu suliarineqartunut attuumassuteqanngitsut, oqimaaqatigiissitsinermi angusanillu naatsorsuinermi inuussutissarsiutiga-lugu sulianit ersarissumik immikkoortillugit klassilersorneqassapput.

Naatsorsuutinut ilanngussuineq annertussusiliisarnerlu

§ 20.Sulliviup pigisai nalillit pisussaaffigisaalu kiisalu isertitai aningaasartuutigisaalu, sulliviup suussusia annertussusialu mianeralugit, maleruagassat nalinginnaasumik akuerisaasut naapertorlugit aaqqissuussamik tamatigullu naatsorsuutinut ilanngunneqarlutillu annertussusilerneqartassapput.

Imm. 2.Sulliviup, piginnittumit ataatsimit arlalinnilluunniit pigineqartup, piginnittup pigisai nalillit pisussaaffiilu, inuussutissarsiutigalugu suliarineqartumut attuumassuteqanngitsut, naatsorsuutinut ilanngutinngitsoorsinnaavai.

Paasissutissat

§ 21.Naatsorsuutinut ilanngussuinermi periaaserineqartut annertussusiliinermilu tunngavigineqartut (nalilersuineq) ukiumoortumik nalunaarsiap immikkuualuttortaani tamani inissitani atorneqartut sulliviup nassuiaatigissavai.

Imm. 2.Sulliviup makku immikkut paasissutissiissutigissavai

1) nammineq aningaasatigisat nikerarnerat (nammineq aningaasaatigisat pillugit naatsorsuutit),

2) pisussaaffigileratarsinnaasat,

3) qularnaveeqqusiissuteqarnerit pigisallu nalillit atorlugit qularnaveeqqusiinerit allat,

4) nammineq aningaasaatitut aallarniutitut aningaasaliissutigisat erniaat,

5) piginnittunut sullivimmiluunniit peqataasunut allanut qanoq annertutigisumik agguaassisoqarsimanersoq agguagarsisitsisoqarsimanersorluunniit,

6) amigartoorneq qanoq matussuserneqarsimanersoq, aamma

7) agguaassinerit agguagarsisitsinerilluunniit aningaasanngorlugit allatulluunniit tunniunneqar-simanersut.

Imm. 3.Sulliviup, piginnittumit ataasiinnarmit imaluunniit aappariinnit ataatsimoorullugu pigine-qartup, aammalu pigisanik nalilinnik, pisussaaffinnik, pisussaafiuleratarsinnaasunik imaluunniit qularnaveeqqusiussanik, inuussutissarsiutigalugu sulianut attuumassuteqanngitsunik, pigisalimmik aappariinnilluunniit piginnitseqartup immikkut paasissutissiissutigissavaa

1) pigisat nalillit pisussaaffiillu pineqartut naatsorsuutinut ilanngutinngitsoornerlugit,

2) pisussaaffiuleratarsinnaasut pineqartut naatsorsuutinut ilanngutinngitsoorlugilluunniit paasissutiginngitsoornerlugit,

3) qularnaveeqqusiussat pineqartut paasissutiginngitsoornerlugit, aamma

4) piginnittup aapparisaatalu akunnerminni aningaasaatigisaannut tunngasut qanoq mianeriniarne-qarsimanersut.

Immikkoortoq III

Naatsorsuutit klassiat B

Kapitali 6

Ukiumoortumik nalunaarusiap suliarineqartanera

Aalajangersakkat tamanut atuuttut

§ 22.Sullivik, naatsorsuutit klassiani B-mi pineqartoq, aqutsisut oqaaseqaataannik, oqimaaqatigiissitsinermik, angusat naatsorsorneqarnerannik aammalu nassuiaatinik minnerpaamik imaqartinneqartumik ukiumoortumik nalunaarusiamik suliaqassaaq, tassungalu ilanngunneqassallutik naatsorsueriaaseq atorneqartoq pillugu nassuiaat aammalu nammineq aningaasaatigisat nikerarneri pillugit naatsorsuutit kiisalu aqutsisut nalunaarusiaat. Ukiumoortumik nalunaarusiaq kukkunersiorneqareerpat kukkunersiuisut oqaaseqaataat tassunga ilanngunneqassaaq. §§-ini 11-imiit 17-imut malittarisassat saniatigut § 19, imm. 1 aamma 3, § 20, imm. 2 kiisalu §§ 23-27 atuutissapput.

Imm. 2.Sulliviup piginnittup paasissutissaatai ingerlatseqatigiiffissuup paasissutissaataasa assigippatigit sullivik piginnittuusoq, nammineq ukiumoortumik nalunaarusiamini aqutsisullu nalunaarusiaanni, paasissutissanik ilanngussinngitsoorsinnaavoq.

Imm. 3.Sullivik, naatsorsuutit klassiani A-mi pineqartoq, naatsorsuutit klassianni B-mi malittari-sassat naapertorlugit ukiumoortumik nalunaarusiamik siullermeerluni saqqummiussinermini oqilisaassinerit makku atorsinnaavai:

1) Pigisanik nalilinnik, naatsorsuutit klassiat A malillugu naatsorsuutinut ilanngunneeqartussaanngitsunit imaluunniit naatsorsuutit klassianni B-mi annertussusiliinermi tunngavimmit allaaneru-sumik tunngavilerlugit naatsorsuutinut ilanngunneqartussaasunik, naatsorsuutinut ilanngussinermi pigisap nalillip ukiup siuliani ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi nalinga saniatigut aningaasartuutit tamaasa ilanngullugit akigitinneqartutut isigineqarsinnaavoq. Ukiup siuliani pigisamik nalilimmik naatsorsuutinut ilanngussinermi periuserineqartoq annertussusiliinermilu tunngavigineqartoq nassuiaatini paasissutissiissutigineqassapput.

2) Ukiumoortumik naatsorsuutini inissitanut, naatsorsuutinut ilanngussuinermi periaatsimik aammalu annertussussusiliinermi tunngavimmik allannguinermi sunnerneqartartunut tunngatillugu ukioq naatsorsuusiorfiusoq sioqqullugu piffissani § 24 malillugu kisitsisit sanilliussissutaasut periutsit manna tikillugu atorneqartut malillugit naatsorsorneqarsinnaapput.

Klassilersuineq inissitsiterinerlu

Aalajangersakkat tamanut atuuttut

§ 23.Oqimaaqatigiissitsinermik angusanillu naatsorsuutit ilanngussaq 2-mi, skema 1 imaluunniit 2 aamma skema 3 imaluunniit 4 naapertorlugit skematut ilusilerlugit inissitsiterneqassapput.

Imm. 2.Inissitat immikkoortillugit tulleriinnilersuinerlu skemani allassimasoq naapertorlugu allattorneqassapput. Inissitat, araberit kisitsisaannik taaguusersukkat (1, 2, 3 il.il.), immikkoortiterne-qarsinnaapput. Inissitat, imarisamikkut inissitanit pioreersunit matussusiivigineqanngikkunik, ara-berit kisitsisaannik nutaanik ilassusiivigineqarsinnaapput.

Imm. 3.Araberit kisitsisaannik taaguusersorlugit inissitat eqikkarneqarsinnaapput, taamatut eqikkaaneq paasiuminarnerulersitsissappat.

Imm. 4.Araberit kisitsisaat atorlugit inissitsiterineq taaguusersuinerlu naleqqussarneqartassapput, tamanna sulliviup immikkut pissuseqarnerata pisariaqalersippagu.

Imm. 5.Erhvervs- og selskabsstyrelsip ilanngussaq 2 allanngortissinnaavaa, tassungalu ilanngullugu skemanik immikkut ittunik atuuttussanngortitsisinnaalluni sullivik tamatuminnga pisariaqartitsippat, ilusiliinikkut aamma inissitassatut pisariaqartitat skemanik naleqqussaaneq pillugu inatsimmi malittarisassatigut naammassineqarsimanngippata imaluunniit niuerfinni atugassarititaasut nunanulluunniit tamalaanut atuuttussanngortinneqarsimasut allannguuteqarnerisa kingunerisaattut.

§ 24.Naatsorsuutit ukiuanni qaangiuttumi aningaasartaliunneqarsimasut oqimaaqatigiissitsinermik angusanillu naatsorsuutini inissitat ataasiakkaat nalaanni tamani allattorneqassapput. Inissitat ukiup siuliani inissitanut naleqqiunneqarsinnaanngippata, taaneqartut kingulliit naleqqussarneqassapput. Naleqqiussisinnaannginnerli sullivimmit suliarineqartartut allannguuteqarsimanerannik pissute-qarpat sulliviup kisitsisit naleqqiussissutaasut naleqqussanngitsoorsinnaavai.

Imm. 2.Oqimaaqatigiissitsinermik angusanillu naatsorsuutini inissitat aningaasartaqanngitsut ukiumi qaangiuttumi naatsorsuutit inissitanik taamaattunik ilaqarpata aatsaat ilanngunneqassapput.

Imm. 3.Kisitsisit naleqqiussissutaasut inatsimmi matumani atuuttussanngortinneqarsimappata imm. 1 aamma 2 nassuiaatit pillugit paasissutissanut aamma atuutissapput.

Oqimaaqatigiissitsineq

§ 25.Oqimaaqatigiissitsinermi ilanngunneqassapput pigisat nalillit naatsorsuutinut ilanngunneqartut, pisussaaffiit naatsorsuutinut ilanngunneqartut, tassunga ilanngullugit pisussaaffiit immikkoortitat, aammalu nammineq aningaasaatigisat, pigisat nalillit pisussaaffiillu pineqartut assigiinngissutigisaat. Akiligassat tassaapput nammineq aningaasaatit aammalu pisussaaffiit naatsorsuutinut        ilanngunneqartut katinnerat.

§ 26.Pigisanit nalilinnit kaaviiaartitat ataanni pisassarisat, ukioq naatsorsuusiorfiusoq qaangiutereersoq ukioq ataaseq sinnerlugu qaangiuttoq akilerneqartussaatitaasut, piffissami sivisuumi akilerneqarfissalikkatut naatsorsuunneqassapput. Taakku araberit kisitsisaannik taaguuserlugit, paasissutissat taamaaqqataat nassuiaatini paasissutissiissutigineqarsimanngippata, inissitat ataasiakkaat ataanni immikkut klassilersorneqassapput.

Imm. 2.Sullitat siumoortumik akiliutaat, akiliutit inissitanut pineqartunut attuumassuteqarsimappata, pigisanut nalilinnut tunngasumi “Nioqqutissamaatit”-ni inissitat ataanni imaluunniit “Allat akiligassaattut suliat aallarteriikkat” ataanni inissitanut tunngasumi ersarissunngorlugit ilanngaati-gitinneqarsinnaapput.

Imm. 3.Pisussaaffiit, ukiup naatsorsuusiorfiusup qaangiunneratigut ukiup ataatsip qaangiutinnginnerani akilerneqartussaatitaasut akilersupallagassaapput. Pisussaaffiit allat piffissami sivisuumi akilersugassaapput. Pisussaaffiit piumasaqaatit pineqartut naapertorlugit araberit kisitsisaat atorlugit inissiivinnut ataasiakkaanut, paasissutissat taakku taamaaqqataat nassuiaatini paasissutissiissuti-gineqarsimanngippata, klassilersorneqassapput.

§ 27.Aningaasartuutit kingusinnerpaamik ulloq oqimaaqatigiissitsiviusoq akilerneqartut, ukiunulli tulliuttunut attuumassuteqartut, pigisanit nalilinnit kaaviiaartitat ataanni piffissanik killiliissutitut inissitassanngorlugit klassilersorneqassapput. Isertitat ukiumut naatsorsuusiorfiusumut attuumassuteqartut, ullorli oqimaaqatigiissitsiviusoq qaangiutereersoq aatsaat akilerneqartussanngortussat, pisassarisatut klassilersorneqassapput.

Imm. 2.Akiliutit kingusinnerpaamik ulloq oqimaaqatigiissitsiviusoq akilerneqartut, ukiunili tulliuttuni isertitarisassanut attuumassuteqartut, pisussaaffiit ataanni piffissanik killiliissutitut inissitassanngorlugit klassilersorneqassapput. Aningaasartuutit ukiumut naatsorsuusiorfiusumut attuumassuteqartut, ukiunili tulliuttuni aatsaat akilerneqartussaasut, akiligassatut pisussaaffittut klassilersorneqassapput.

Angusanik naatsorsuutit

§ 28.Angusanik naatsorsuinermi ilanngunneqassapput isertitat aningaasartuutillu naatsorsuutinut ilanngunneqartut.

§ 29.Angusanik naatsorsuutini sulianut agguataakkani “Tunisassiornermi aningaasartuutit” ataanni inissitani aningaasartuutit, tunisassiornermi kaaviiaartitaqarnerup anguneqarnissaanut peqataaqa-taasimasut, naatsorsuutinut ilanngunneqassapput.

Imm. 2.Angusanik naatsorsuutini sulianut agguataakkani “Tunisassiornermi aningaasartuutit”, “Agguaassinermut atasumik aningaasartuutit” aamma “Allaffissornermut aningaasartuutit” ataanni inissitani pigisanik nalilinnik nalikilliliinerit naleerutsitsinerillu aamma sulisunut aningaasartuutit, sulianut taaneqartunut attuumassuteqartut, ilanngullugit naatsorsorneqassapput.

§ 30.Isertitat aningaasartuutillu pisunut, nalinginnaasumik ingerlatsinermut attuumassuteqan-ngitsunut attuumassuteqartut, taamaattumillu uteqqiattussatut naatsorsuutigineqanngitsut, immikkut ittumik isertitatut aningaasartuutitullu klassilersorneqassapput.

§ 31.Sulliviup sinneqartoorutaanik atuinissamut imaluunniit amigartoorutaanik matusinissamut aqutsisut siunnersuutaat angusanik naatsorsuutinut atasumik inissinneqassapput aammalu “Sinneqartoorutit imaluunniit amigartoorutit nuussat” ataanni nammineq aningaasaatini immikkut ittumik allatatut, tak. ilanngussaq 2, skema 1 imaluunniit 2, takuulli § 48.

§ 32. Unammilleqatigiinnermut tunngasut immikkut pingaartitassat pissutissaqartitsigaangata, sulliviup naatsorsuutini allatassat makku ataatsimut eqikkarsinnaavai taarsiullugu allataq taaguuserlugu “Tamakkiisumik iluanaarutit” imaluunniit “Tamakkiisumik annaasat”:

1) Ilanngussaq 2, skema 3-mi allatassat nr. 1-5, aamma

2) Ilanngussaq 2, skema 4-mi allatassat nr. 1-3.

Imm. 2. § 11, imm. 2, atuutsinneqassanngilaq allatassanut imm. 1 malillugu ataatsimut eqikkakkanut.

Imm. 3. Ukioq siulleq sulliviup imm. 1-imik atuiunnaarfia, allatassanut eqqartorneqartunut tunngatillugu kisitsisit sanilliussissutissat, tak. § 24, ilanngunneqanngitsoorsinnaapput.

Kapitali 7

Naatsorsukkanut ilanngussineq annertussusiliinerlu

Nalinginnaasumik aalajangersakkat

§ 33. Naliliut oqimaaqatigiissitsinermi ilanngullugu naatsorsuutigineqassaaq qularisariaqanngikkaangat sullivik siunissami iluanaaruteqarluassasoq naliliutillu nalingat tutsuiginartumik annertussusilerneqarsinnaassasoq. Taamaattorli sulliviup naatsorsuutiginngitsoorsinnaavai ineriartortitsinikkut ingerlanniakkat aamma sullivimmi piginnaatitaaffiittut pilersitaasimasut suli sunniuteqalersimanngitsut soorlu patentit, piginnaatitsissutit, nioqqutinut nalunaaqutsersuutit taamaaqataattullu piginnaatitaaffiit. Sulliviup naatsorsukkanut ilanngussinnaanngilai allat naliliutitut sullivimmut suli malunnaateqanngitsumik pilersitaasut.

Imm. 2. Pisussaaffik oqimaaqatigiissitsinermi ilaatinneqassaaq, qularutissaanngippat siunissami aningaasatigut iluanaarutisiassat sullivimmit atorneqarsinnaassasut aammalu pisussaaffiit nalingat tutsuiginartumik annertussusilerneqarsinnaassasoq.

Imm. 3. Naliliutinik pisussaaffinnillu naatsorsuutiginninnermi annertussusiliinermilu pissutsit, ta-matumanissaaq siumut oqaatigineqarsinnaasutut ajutoorutaasinnaasut annaasaqaatissallu, ukiumoortumik nalunaarusiap suliarineqarfia nallinngitsoq saqqummersut aammalu pissutsinik kingusinnerpaamik ullormi oqimaaqatigiissitsivimmi pisunik uppernarsisitsisut tunngavigineqassapput.

§ 34. Sulliviup ingerlatani pisussaaffinnik agguataarinikkut isumannaallisaanermi aningaasaliissutini, tak. § 124, naatsorsukkani ilanngussinnaavai, sullivinnik taakkuninnga sullivik alla ataaseq arlallilluunniit peqatigalugit aqutsisuussaguni aammalu sulliviup ataatsimut aqutap pisussaaffiinut tamanut imaluunniit ilaannaanut angeqqatigiikkuutaanik akiliisussaassaguni. Sulliviup ataatsimut aqutatut ingerlatap naatsorsuutaani taassuma ataatsimut ingerlatap nammineq aningaasaataanit nammineq pigisaminut naleqqiullugu allatassat ilanngutissavai. Sulliviup allatassat takku nammineq naatsorsuusiornermi periaatsi malillugu naatsorsukkanut ilanngullugillu annertussusilissavai.

§ 35. Ilanngussaq 1, C, nr. 1-imi naliliutinut nassuiaatit apeqqutaatinnagit sulliviup nammineq  ani-ngaasaliissutinit pisassani naatsorsukkanut ilanngussinnaavai. Taamaassappat aningaasat aningaasaliissutinit pisassanut tunngatillugu ullormi tassani naliusunut naapertuuttut klassileqqinneqassapput allataniit „Sinneqartoorutit nuussat“ imaluunniit nammineq aningaasaatini iluanaarutitut atorneqarsinnaasutut allataniit allatanut „Nammineq aningaasaliissutiniit pisassatut sillimmatit“- nut. Sillimmatit taakku sulliviup amigartoorutaanit nungutinneqarsinnaanngillat allatulluunniit iliornikkut ikilisinneqarsinnaanatik, taamaattorli tak. oqaaseqatigiit tullii. Sillimmatit atorunnaarsinneqarlutilluunniit ikilisinneqassapput nammineq aningaasaliissutinit pisassatut naatsorsuutini ilanngunneqartut

1) atorneqarpata imaluunniit atorunnaarsinneqarpata,

2) iluanaaruteqaqqilernerup nalinganut, tak. § 42, imaluunniit tunisaqarnermi ilanngaatissat ilan-ngaatigereerlugit naliusumut, tak. § 46, imm. 2, appasinnerusumut ikililerneqassappata, imaluunniit

3) nalilittut naatsorsuutinut ilanngunneqarsinnaajunnaarpata.

Imm. 2. Nammineq aningaasaliissutinit pisassat naleqarnerulersinneqassanngillat.

§ 36. Naliliutit pisussaaffiillu naatsorsuutinut siullermeersumik ilanngunneqarneranni naliusut tun-ngavigalugit annertussusiliisoqassaaq. Siullermeersumik naatsorsuutinut ilanngussereernermi naliliutit ullormi naliusunut annertussusilerneqassapput pisussaaffiillu tunisaqarnermi ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit naliusunut annertussusilerneqarlutik, inatsit manna allanik malitassiisimassanngippat.

§ 37. Sulliviup naatsorsuutinut siullermeersumik ilanngussereernikkut aningaasanut tunngassutilittut naliliutit ingerlaartumik iluarsiivigisassavai, taamaattoq tak. imm. 2, kiisalu aningaasatigut pisussaaffiit, niueqatigiissutissani ilaasut imaluunniit aningaasatigut sakkussamaatit pilersitaat, iluarsiivigisassavai uloormi tassani naliusumut. Taanna annertussusilerneqassaaq tunisat nalingannut, niuernerup ingerlalluarfiani naliliutini pisussaaffinniluunniit pineqartuni paasinarsisinnaasumut. Naliliutinut imaluunniit pisussaaffinnut tunngatillugu tunisat nalingat imaaliinnaq paasineqarsinnaanngippat naliliutit pisussaaffiilluunniit ilaanni ataasiakkaanik niuernermi tunisat nalingannut annertussusiliineqassaaq. Taakkununnga tunngatillugu aamma niuerluarneqarsimanngippat, atuuttutut naliusoq annertussusilerniarneqartassaaq tunisat nalingat qanillillugu naliliummut pisussaaffimmulluunniit tunngatillugu aningaasaatit nalingat naleqquttoq atorlugu, nalinginnaasumik nalileeriaatsit akuersaarneqarsinnaasut atorlugit taanna naatsorsorneqarsinnaassappat. Tunisat nalingat naatsorsorneqarsinnaanngippat naliliut imaluunniit pisussaaffik tamatuma nalaani akiusut tunngavigalugit annertussusilerneqassaaq.

Imm. 2. Sulliviup naatsorsuutinut siullermeersumik ilanngussereernikkut tamatuma nalaani akiusut tunngavigalugit makku piffissalersukkamik iluarsiivigissavai:

1) Atukkiussat akiitsulinniillu pisassat, sulliviup nammineq sulissuteqarneranut tunngassutillit, niuernernermi atugassamaatinut ilanngunneqarsimanngitsut,

2) aningaasanut tunngassutilittut naliliutit allat, aningaasatigut atugassamaatineersuunngitsut, aammalu naanissaannut pigineqartussat, kiisalu

3) aningaasanut tunngasutigut pisussaaffiit, imm. 1-imi oqaaseqatigiinni siullerni taaneqartut pinnagit.

Imm. 3. Imm. 1-imi aalajangersakkat atortuutinneqassanngillat

1) pigisatut sullivinni aningaasaliissutinit pisassanut,

2) sullivinni ataatsimut aqutani attuumassuteqarfigisanilu aningaasaliissutinit pisassat,

3) nammineq aningaasaliissutinit pisassat aamma

4) aningaasanut tunngasutigut sakkussat allat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nalunaarutikkut imm. 1-imi 2-miluunniit aalajangersakkaniit atuisitsinngitsoorutississimasai.

§ 38. Sulliviit, aningaasalersukkatut illuutini, atortussiassani taamatupajaarluunniit nalilinni pi-ngaarnertut ingerlataralugu aningaasalersuisartut, naatsorsuutinut siullermeersumik ilanngus-sereernikkut naliliutinik tamatumunngalu atasutut aningaasatigut pisussaaffinnik iluarsiiviginnittassapput tamatuma nalaani naliusunut. Tamanna atuutissaaq, sulliviup pingaarnertut ingerlatamini § 37, imm. 1, oqaaseqatigiinni siullerni eqqartorneqartutut aningaasatigut sakkussat aningaasalersuinerit taaneqartutut sulissuteqarnernik ilaqartikkaluarpagilluunniit.

Imm. 2. Sulliviit pingaarnertut ingerlatatut uumasunik naasunillu tuniniaanissaq, suliareqqiinissaq, atuinissaq imaluunniit suli uumasunik naasunillu kinguaassiortitseqqinnissaq siunertaralugu amerliartortitsinermik pingaarnertut ingerlatallit, siullermeersumik naatsorsuutinut ilanngussereernikkut naliliutinik tamakkuninnga ullormi naliusunut iluarsiiviginnittarsinnaapput.

Imm. 3. § 37, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaanniit sisamaannut aalajangersakkat imm. 1-imi 2-milu pineqartunut atortuutinneqassapput.

Imm. 4. Aningaasat imm. 1 imaluunniit 2 malillugu ullormut naliusup allannguuteqarnerata nassatarisaatut ukiumi ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit qummut iluarsiivigineqartunut naapertuuttut allatani „Aningaasalersuutissatut naliliutini naliusup allanngornerata iluarsiiviginissaanut sillimmatit“-ni imaluunniit „Uumassusilitsigut naliliutini naliusup allanngornerata iluarsiiviginissaanut sillimmatit“-ni ilanngunneqassapput. Sillimmatit taakku sulliviup amigartoorutaanik nungutinneqarsinnaanngillat imaluunniit allatut iliornikkut ikilisinneqarsinnaanatik, taamaattoq tak. oqaaseqatigiit tullii. Sillimmatit atorunnaarsinneqarlutilluunniit ikilisinneqassapput, naliliutit qummut iluarsiivigisat

1) tunineqassappata imaluunniit ingerlanneqarunnaarpata,

2) naliusut allanngorneranni annikinnerusumik iluarsiivigineqarlutik appartinneqassappata,

3) akileraarutinut kinguartikkallagassanut attuumassuteqarpata, tak. § 47, imaluunniit

4) naatsorsuutitigut missangiinerup allanguuteqarnera pissutigalugu utertillugit allanneqassappata, tak. § 52.

§ 39. Naatsorsuutit oqimaaqatigiissinneranni takornartat aningaasaanniit ukiumoortumik nalunaarusiami ulloq taanna aningaasat nalingannut naatsorsueqqinnermi naatsorsuutini naliliutinut pisussaaffinnullu tunngatillugu atorneqassaaq oqimaaqatigiissitsinermi nunat allat aningaasaasa nalingat. Oqimaaqatigiissitanut allatani allani aammalu nuussinerni atorneqartassaaq ullormi nuussiviusumi nunat allat aningaasaasa nalingat. Taamaattorli naliliutit pisussaaffiillu, qaffatat imaluunniit ikilisat taamatullu qummut imaluunniit ammut iluarsiivigisat, pillugit atorneqassaaq piffissami nalileeqqiffiusumi nunat allat aningaasaasa nalingat.

Imm. 2. Sulissuteqarneq, takornartat aningaasaanni maatsorsuusiuunneqartussaq, sulliviup aningaa-sarsiornerani ingerlaartumik ilanngullugu naatsorsuutigineqartanngippat oqimaaqatigiissitsinermi allatassanik naatsorsueqqinneq pissaaq ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi nunat allat aningaasaasa nalingannut. Nikingassut nammineq aningaasaatinut toqqaannartumik ilanngunneqassaaq.

Sanaartornermi naliliutit

§ 40. Sanaartornermi naliliutit naliviata imarissavai aningaasartuutit tamaasa, naliliutip atorneqalerfissaa tikillugu pissarsinermik tunngaveqartut imaluunniit toqqaannartumik naliliutitut pilersitamut tutsinneqarsinnaasut. Tamatuma saniatigut aningaasaatit, piliornerup aningaasalersornissaanut taarsigassarsiarititaasut, erniaat aammalu piffissamut piliorfiusumut tunngasuusut naliviusumut naatsorsuunneqassapput.

§ 41. Ingerlatap qinersinnaavaa sanaartornermi atortutigut naliliutit aammalu pigisatut ingerlassani aamma attuumassuteqarfigisatut ingerlatani aningaasaliissutinit pisassat tamatuma nalaani naliusumut qaffannissaat. Sanaartornermi naliliutit tigussaanngitsut qaffanneqarsinnaanngillat.

Imm. 2. § 37, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaanniit sisamaannut, aalajangersakkat atortuutinneqassapput taamaattorli imaalillugu pissarsiareqqinneranni naliusoq imaluunniit tunisinermi ilanngaatissat peerlugit naliusoq atorneqarsinnaanngorlugu tunisinermi akigitinniagaq anguneqarsinnaanngippat.

Imm. 3. Aningaasat qaffaammut naapertuuttut nammineq aningaasaatit ataanni allatani “Qafaatissatut sillimmatit” toqqaannartumik ilanngullugit naatsorsuutigineqassapput. Sillimmatit taakku sulliviup amigartoorutaanit nungutinneqarsinnaanngillat imaluunniit allatut iliornikkut ikilineqarsinnaanatik, taamaattoq tak. oqaaseqatigiit tullii. Sillimmatit atorunnaarsinneqarlutilluunniit ikilineqartassapput naliliutit qaffatat

1) tunineqaraangata imaluunniit sulissuteqarnermiit peerneqaraangata,

2) nalikillineqaraangata iluanaaruteqaqqilernerup nalingata appasinnerunera pissutigalugu, tak. § 42,

3) akileraarutinut kinguartitanut, ileqqaarneqartussanut, atassuteqaraangata tak. § 47, imaluunniit

4) naatsorsuutitigut missangiinerup allannguuteqarnera pissutigalugu utertillugit allanneqaraangata, tak. § 52.

§ 42. Sanaartornermi naliliutit, ullormi naliusunut §§ 37 imaluunniit 38 malillugit ingerlaartumik iluarsivigineqartartussaanngitsut, iluanaaruteqaqqilernerup nalinganut appasinnerusumut nalikilline-qassapput.

Imm. 2. Naliliutini ataasiakkaani iluanaaruteqaqqilernerup nalinga annertussusilerneqarsinnaanngippat, naliliutit ataatsimoortillugit naliliiffigineqassapput naliliutit ataatsimoortut nalingannut minnerpaamut, ataatsimut naliliinikkut iluanaaruteqaqqilernermi naliusumik tutsuiginartumik an-nertussusiliiffigineqarsinnaasumut. Naliliutinik taamatut ataatsimoortumik nalikilliliineq naliliutinut ataasiakkaanut agguataarneqartassaaq.

§ 43. Sanaartornermi naliliutit takussaanngitsut takussaasullu killilimmik atuuffissallit tunisassatut inaarneranni akiat, ullormi tassani nalingat imaluunniit iluanaaruteqaqqilernermi naliusoq annikillilerneqassaaq nalikilliliinertigut, naliliutinik piffissaq atuussinnaaffiat tunngavigalugu aaqqissuussamik nalikilliliiniarnermik siunertaqartutigut. Tamannali atuutissanngilaq naliliutinut, § 38 naapertorlugu ullormi naliusunut iluarsiivigineqartartussanut tunngatillugu.

Imm. 2. Nalikilliliinerit naatsorsorneqartassapput naliliutip nalinganit piffissap atuussinnaaffiusup naareerneratigut piffissap atuuffissap aallartinnerani naliusumut uuttorlugu sinneruttussatut ilimagisat tunngavigalugit.

Imm. 3. Imm. 1 apeqqutaatinnagu sanaartornermi naliliutit takussaanngitsut piffissami ukiunit 20-nit amerlanerusumi nalikillilerneqassanngillat.

Pigisat nalillit kaaviiaartitat

   

§ 44. Pigisat nalillit kaaviiaartitat tunineranni akiusup imarissavai aningaasartuutit pisinermik pissuteqartut, imaluunniit pigisatut piliamut toqqaannartumik tutsinneqarsinnaasut. Pigisat tuniunineranni akiusumi agguaassinermi aningaasartuutit ilaatinneqassanngillat. Tamatuma saniatigut aningaasaatit nioqqutissiornermut aningaasalersuutissatut taarsigassarsiaasut erniaat, aammalu piffissamut piliorfiusumut tunngassutillit, tunineranni akiusumut naatsorsuunneqarsinnaapput.

§ 45.Nioqqutissamaatit tunineranni akiusoq naatsorsorneqarsinnaavoq aqquaqatigiissitamik akitut oqimaalutakkat tunngavigalugit, „siulliulluni takkuttoq-siulliulluni anisoq“-mik periaaseq (FIFO) tamatumunngaluunniit assingusutut periaaseq alla, nioqqutissamaatit ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi nalingannik tunngaveqartitaq.

§ 46. Nioqqutissamaatit pissarsiareqqinnerisa nalingannut qaffanneqarsinnaapput. Pigisanit kaaviiaartitatut allat §§ 37 imaluunniit 38 malillugu ullormi naliusumut ingerlaartumik iluarsiivigineqartartussaanngitsut, ullormi naliusumut qaffanneqarsinnaapput. § 37, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaanniit sisamaannut aalajangersakkat aamma § 41, imm. 3, atortuutinneqassapput.

Imm. 2. Pigisat nalillit kaaviiaartitat , §§ 37 imaluunniit 38 malillugu ullormi naliusumut ingerlaartumik iluarsiivigineqartartussaanngitsut tunisinermi ilanngaatissat peereerlugit naliusunut appasinnerusunut nalikillineqassapput.

Pisussaaffiit kinguartitat

§ 47. Pisussaaffiit, annertussusaasa imaluunniit piffissap naammassiniarneqarfissaasa tungaasigut ilisimariinngisat, oqimaqatigiissitsinermi angusanillu naatsorsuinermi pisussaaffittut kinguartitatut naatsorsuunneqassapput. Tamatumani aamma naatsorsuunneqassapput akileraarutit, qularnaveerusiissutitigut pisussaaffiit soraarnerussutisiassatigullu pisussaaffiit kinguartitat, sulliviup pisussaaffigisai.

Imm. 2. Pisussaaffiit kinguartitat ullormi naliusunut annertussusilerneqarsinnaapput. § 37, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaaniit sisamaannut aalajangersakkat atortuutinneqassapput.

Akiitsutigut pisussaaffiit

§ 48. Pisussaaffinnut nassuiaatit apeqqutaatinnagit, tak. ilanngussaq 1, C, nr. 5, aqutsisuusut iluanaarutisiassatut siunnersuutaannut sulliviup ilanngussinnaavai allatat „Ukioq naatsorsuusiorfik pillugu iluanaarutisiassatut siunnersuutit“ ataanni.

Angusat naatsorsornerat

§ 49. Angusat naatsorsorneranni isertitat, isertinneqartarnerat ilutigalugu, tamarmik ilanngunneqartassapput. § 37, imm. 1 aamma 2, kiisalu § 38, imm. 1 aamma 2 malillugit isertitat pissarsiatut tamatigut naatsorsuunneqartassapput. Angusat naatsorsorneranni taamatuttaaq ilanngunneqartassapput

1) aningaasartuutit, tamatumani aamma pisussaaffinnik nalikilliliinerit, naleerutitsinerit, ammut iluarsiiviginninnerit kinguartitsigallarnerillu tamarmik, aamma

2) aningaasat, angusanik naatsorsuinermi naatsorsuutitigut missangiinerit allannguuteqarnerata nassatarisaatut ilanngunneqarsimasut, utertillugit allatat, tak. § 52, imm. 1.

Imm. 2. Aningaasat, kinguliini taaneqartut nassatarisaattut saqqummersut, angusat naatsorsorneranni ilanngunneqassanngillat, namminerli aningaasaatinut toqqaannartumik ilanngunneqassallutik:

1) §§ 41 aamma 46 malillugit qaffaaneq, taamatut qaffaanermit utertillugit allatat aamma pisussaaffiit kinguartitat aningaasartaannik, taamatut qaffaanermeersunik, klassileeqqinneq,

2) nammineq aningaasaliissutiniit pisassanik pisinermi tunisaqarnermilu isertitat aningaasartuutillu, aningaasaatinit pisassat oqimaaqatigiissitsinermi ilanngunneqartussaatinnagit,

3) isertitat aningaasartuutillu pigisanut nalilinnut pisussaaffinnullu tunngassutillit, sullivimmit naliliutit pisussaaffiillu ilimagisat nalingannik qulakkeerinissamut taamaallaat atorneqartut, aammalu aningaasanik taama ittunik utertitatut allatat, 

4) aningaasat nikingassutaat, suliani oqimaaqatigiissitsinermi allatanik sullivimmi aningaasat ingerlaaneranni ilanngunneqartartussaanngitsunik naatsorsueqqinnermi pinngortut, tak. § 39, imm. 2,

5) ilanngussinermi taamatullu annertussusiliinermi kiisalu aningaasanut aalajangersimasumik naliusumik atuinermi periaatsinik tunngavigisanillu allannguuteqartitsineq, tak. § 13, imm. 2, aamma

6) tunngavigisatigut kukkuluttornerit pissutigalugit utertitatut allatat, tak. § 52, imm. 2.

Imm. 3. Aallarniutit, agguagarsisitsineq agguaanerlu, aningaasaatinik pissarsiniarnerup, aningaasaatinut aallarniutinik utertitatut allattuinerup taamatullu sullivimmi peqataasunut sinneqartoorutinik agguaanerup ilaatut pisut, angusanik naatsorsuinermi ilanngunneqarsinnaanngillat, namminerli aningaasaatinut toqqaannartumik ilanngunneqassallutik

§ 50. Isertitat aningaasartuutillu, naliliutinut pisussaaffinnullu tunngassutillit, nalingat pigisatigut pisussaaffitsigullu allatigut isumannaarluagaq, § 13, imm. 1, nr. 8-mi imminnut ilanngaatigitillugit naatsorsoqqusaannginnerat apeqqutaatinnagu isertitani aningaasartuutinilu isumannaariniarluni iliuutsinut tunngassutilinneersuni ilanngaatigitillugit naatsorsorneqarsinnaapput.

Naatsorsuutitigut periaatsinik allannguuteqartitsineq

§ 51. Sullivik ilanngussisarnermi, annertussusiliinermut tunngavigisanik imaluunniit aningaasanut aalajangersimasumik naliusumik atuinermut allannguuteqartitsippat, ukiumoortumik naatsorsuutini allatat tamatumannga attorneqartussat periaatsinut nutaanut taamatullu tunngavigilikkanut nutaanut naapertuuttumik allanngortinneqassapput, ukiup naatsorsuiffiup aallartinnerani nammineq aningaasaatinut toqqaannartumik ilanngussinikkut. Tamatumani aamma kisitsit sanilliussissutissaq periaatsinut nutaanut naapertuuttumik allanngortinneqassaaq.

Imm. 2. Sulliviup ilanngussisarnermi periaatsit naliliutinik qaffaasinnaanissaq pillugu allannguuteqartissappagit tamatuma kingunerisaanik qaffaanerit § 41, imm. 3 malillugit suliarineqassapput, namminerlu aningaasaatinut toqqaannartumik ilanngunneqassallutik.

Naatsorsuutitigut missangiinerit  kukkunerillu kingunerisaattut allannguuteqartitsineq

§ 52. Aningaasat ukiumi naatsorsuusiorfimmi siusinnerusumi ilanngunneqarsimasut naatsorsuutitigut missangiinerup allannguuteqarnerata kingunerisaanik allanngortinneqassappata allannguuteqartitsinerup sunniutissai aallaqqaamut missangiinertulli iliorluni pineqassapput. Nalikilliliinerit ukiuni siusinnerusuni pisimasut utertillugit allanneqarsinnaanngillat.

Imm. 2. Ukioq naatsorsuusiorfiusoq siusinnerusoq pillugu ukiumoortumik nalunaarusiaq ima annertutigisumik eqqunngitsortaqarpat ukiumoortumik nalunaarusiaq eqqortumik takussutissiisussaanani (kukkunerit annertuut), iluarsiissuteqarnerup aningaasatigut sunniutai ukiup naatsorsuiffiup aallartinnerani nammineq aningaasaatinut toqqaannartumik ilanngunneqassapput, kisitsisillu sanilliussissutissat ukiunut siusinnerusunut tunngasut naleqquttunngorsarneqassallutik.

Kapitali 8

Paasissutissat

Nassuiaatit

Naatsorsuusiornermi periaaseq atugaq

§ 53. Ilanngussisarnermi periaatsit aammalu annertussusiliinermi tunngavigisat (naliliineq) oqimaaqatigiissitsinermi, angusanik naatsorsuinermi, nassuiaatini aqutsisuusullu nalunaarusiaanni atorneqartut nassuiaateqarfigineqassapput. Aammattaaq takuneqarsinnaassaaq naatsorsuutit klassiat sorleq sulliviup ukiukiumoortumik nalunaarusiornermini malinneraa.

Imm. 2. Naatsorsuutini allatanut tunngatillugu nassuiaammi minnerpaamik allassimassapput:

1) Pigisat nalillit pisussaaffiillu pillugit ilanngussinerni periaatsit annertussusiliinernilu tunngavigisat, tamatumani aamma erniat naatsorsuutit suliarineranni akiusuni ilanngunneqarnersut, aammalu periaatsit tunngavigisassallu suut malillugit qaffaaneqarnersoq, ikililerineqarnersoq naleerutitsineqarnersorlu, nalikilliliineqarnersoq kiisalu qummut ammullu iluarsiiviginnittoqarnersoq. Tamatumani aamma taaneqassapput:

   a) Aningaasatigut pigisat pisussaaffiillu, aningaasaatit nalingannut imaluunnit piffissalersukkamik akilersugassatut akiusumut annertussusilerneqartut, pillugit naatsorsueriaatsitut toqqakkamut tunngavigisat nalunaarneqassapput.

   b) Nalikilliliinermi periaaseq, sanaartukkatigut naliliutinik nalikilliliinermut atatillugu sinneruttutut naliusoq aamma piffissaq atuiffissaq pillugit missangiineq.

   Sanaartukkatigut naliliutit takussaanngitsut pillugit piffissaq nalikilliliiviusoq ukiunik 5-nik sivisuneruppat, tamanna nalunaarneqarlunilu pissutigisatigut tamakkiisumik nassuiaateqarfigineqassaaq.

   c) Ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitanik ilanngussinermi annertussusiliinermilu periaatsit. Tamanna § 32 naapertorlugu paasissutissiissutaanngippat, ilanngussinnginnermut pissutigisat nassuiaateqarfigineqassapput.

2) Nunat allat aningaasaannik aningaasat atukkat nalinginut naatsorsueqqinnermi periaatsit.

3) Pigisat nalillit pisussaaffiillu nalingannik isumannaarinermi § 50 malillugu periaatsit kiisalu pigisanik pisussaaffinnillu sulliviup tigusassatut taamatullu isumagisassatut ilimagisaanik isumannaarinermi periaatsit.

4) Iluanaarutisiat pillugit siunnersuut § 48 malillugu pisussaaffittut ilanngunneqassappat.

5) Piginneqatigiilluni ingerlatat piginneqataassutilinniit ilassutitut akiliutinik aamma utertititatut akiliutinik suliarinnittarnerat.

§ 54. Naatsorsuutitigut missangiineq allanngortinneqarpat, tak. § 52, missangiinerit allannguutaat nassuiarneqassapput, soorlulu aningaasatigut naliliutinut, akiitsunut, aningaasatigut inissisimanermut angusanullu sunniutaat ajornanngippat paasissutissiissutaasassallutik. Aamma taamaassaaq pigisanik pisussaaffinnillu ilanngussineq annertussusiliinerlu kukkunerup, tamatumani aamma tun-ngavigisatigut kukkunerup, kingunerisaatut allannguuteqassappata.

§ 55. Sulliviup suliaasa suunerat ukiup naatsorsuusiorfiusup ingerlanerani allannguuteqarpat, sulliviup ukiumiit ukiumut sanilliussuussiviginissaanut pisariaqartinneqartut paasissutissiissutaassapput. Paasissutissiinissarli pinngitsoorneqarsinnaavoq, oqimaaqatigiissitat angusallu naatsorsorneri pillugit kisitsisit sanilliussissutissat ukiumi naatsorsuusiorfimmi allannguutaasunut naleqqussarneqarsinnaappata.

Imm. 2. Ukiumi naatsorsuusiorfimmi ukiumilu siuliani aningaasat sanilliunneqarsinnaanngippata, imaluunniit aningaasat naleqqussagaappata, sanilliussuussisinnaannginneq taamatullu naleqqussaaneq taaneqarlutillu pissutigisat ataasiakkaatigut sukumiisumillu nassuiaateqarfigineqassapput.

Nammineq aningaasaatit ingerlaarnerat

§ 56. Nammineq aningaasaatini isertut anisullu naatsorsorneranni (nammineq aningaasaatit naatsorsornerat) allatat tamaasa immikkut pillugit nalunaarneqassapput

1) ukiup naatsorsuusiorfiusup aallartinnerani annertussususaat,

2) ukiup naatsorsuusiorfiusup ingerlanerani ilassutit,

3) ukiup naatsorsuusiorfiusup ingerlanerani anisut aamma

4) ukiup naatsorsuusiorfiusup naanerani annertussusaat.

Imm. 2. Isertut anisullu imarisaat taaguutaannit imaluunniit nassuiaatinit takuneqarsinnaassapput.

Imm. 3. Sulliviup aningaasaataanut tunngatillugu imm. 1-imi 2-milu taaneqartutut ukiut naatsorsuusiorfiusut qaangiuttut sisamat paasissutissiissutaassapput, ukiuni taakkunani allatani allanngorarneqarsimassappat.

§ 57. Sanaartukkatigut naliliutini, taamaallaat sanaartukkatigut pigisani aningaasanut tunngasut pinnagit, allatat tamaasa immikkut pillugit nalunaarneqartassapput sanaat inaarnerani akiusut, qaffaanerit nalikilliliinerillu imaasillugit:

1) Sanaap inaarnerani akiusoq:

            a)       Ukiup naatsorsuusiorfiup qaangiuttup naanerani qaffaanertaqanngitsumik, naleerutitsinertaqanngitsumik nalikillileriffiunngitsumillu akiusoq,

            b)       ukiup ingerlanerani ilassutit, tamatumani aamma pitsanngoriaatit,

            c)        ukiup ingerlanerani anisut,

            d)       ukiup ingerlanerani allatanut allanut nuussat aamma

            e)       piffissami oqimaaqatigiissitsiviumi tamarmiusumik akiusoq.

2) Qaffaanerit:

            a)       Ukiup naatsorsuusiorfiusup qaangiuttup naanerani qaffaanerit,

            b)       ukiumoortumik qaffaanerit,

            c)        ukiuni siuliini qaffaanerniit ukiumoortumik utertitatut allatat aamma

            d)       piffissami oqimaaqatigiissitsiviusumi qaffaanerit tamarmiusut.

3) Naleerutitsinerit nalikilliliinerillu:

            a)       Ukiup naatsorsuusiorfiup qaangiuttup naanerani naleerutitsinerit nalikilliliinerillu,

            b)       ukiumoortumik naleerutitsinerit,

            c)        ukiumoortumik nalikilliliinerit,

            d)       pigisani tunisani aserortunilu ukiumoortumik naleerutitsinerit nalikilliliissutillu,

            e)       ukiumi siuliani ukiumoortumik naleerutitsinerniit ukiumoortumik utertitatut allatat aamma pigisani ukiup ingerlanerani tunisani imaluunniit ingerlanneqarunnaarsuni tamarmiusumik naleerutitsinernik nalikillissutinillu utertitatut allatat, aamma

            f)        piffissami oqimaaqatigiissitsiviusumi nalikilliliissutit naleerutitsinerillu tamarmiusut.

Imm. 2. Imm. 1 pisariaqarneratut naleqqussaaserlugu atortuutinneqassaaq sanaartukkatigut pigisat ataanni allatanut tamanut, ingerlaartumik iluarsiivigineqartartussanut, tak. § 38.

§ 58. Sullivik pigisanik nalilinnik ullormut naliusumut ingerlaartumik iluarsiivigisassaanngitsunik qaffaappat imaluuniit ikililerippat, aningaasat makku paasissutissiissutigineqassapput:

1) Sanaartukkatigut pigisanut tunngatillugu, qaffatatut allatat ataasiakkaat nalingata aamma qaffaaneqarsimanngitsuuppat allatat nalissaraluata akornanni nikingassut.

2) Pigisanit nalilinnit kaaviiaartitanut qaffaatinik naleerutitsinernillu ukiumoortumik utertitatut allatat.

3) Pigisanit nalilinnit kaaviiaartitanut ukiumoortumik naleerutitsinerit pisarnertut naleerutitsisarnerniit annerusut.

Pigisat nalillit

§ 59. Sulliviup erniatigut aningaasartuutit pigisat pissarsiarineranni akiusup ilaatut ilanngutissappagit, erniat aningaasartaat allatanut tamanut immikkut tunngatillugu nalunaarneqassapput.

§ 60. Nalunaarneqassaaq pigisatut ilanngunneqartut suut sullivimmit pigineqannginnersut, aammalu nali suna naliliullugu ilanngunneqarnersut.

§ 61.Sulliviup pigisarilersinnaasaasa suussusaat nalingallu nalunaarneqassaaq.

§ 62. Piginneqatigiilluni ingerlatat nalunaassavaat piginneqataassutilinniit ilassutitut akiliutit imaluunniit taakkununnga utertitatut akiliutit tamarmiusut.

Pisussaaffiit pisussaaffigilersinnaasallu

§ 63.Sulliviup tamarmiusumik akiitsuisa ilaat, piffissap oqimaaqatigiissitsiviusup kingornagut ukiut tallimanit amerlanerusunik qaangiunneratigut akilerneqartussanngortussat nalunaarneqassapput.

§ 64. Sulliviup pisussaaffigileratarsinnaasani paasissutissiissutigissavai. Tamatumani aamma soraarnerussutisiatigut, akiliussisussamaataanikkut qularnaveerusiissutitigullu pisussaaffiit, akiitsunut uppernarsaatit akilereersimasanik ilanngaasikkat allallu pisussaaffigileratarsinnaasat aningaasartaat oqimaaqatigiissitsinermi ilanngunneqanngitsut nalunaassavai. Paasissutissat immikkoortunut tamanut immikkut unngasuussapput.

Imm. 2. Sullivik attartornermut imaluunniit attartortitsinermut isumaqatigiissusiorsimappat, isumaqatigiissutit naapertorlugit pisussaaffiit immikkoortillugit nalunaarneqassapput oqimaqatigiissitsinermi ilanngunneqareersimanngikkunik.

Imm. 3. Piginnittutut sulliviup aammalu taassuma pigisatut sulliviutaanut mm. 1-imi aamma 2-mi taaneqartutut pisussaaffiit immikkoortillugit paasissutissiissutaassapput, immikkoortut tamaasa immikkut nassuiaateqafigalugit.

Imm. 4. Sullivik pigisani nalilinni tammarnaveeqqusiisimaguni allatulluunniit qularnaveequsiissuteqarsimaguni tamanna paasissutissiissutigissavaa tamatumani aamma taallugit tammarnaveeqqusiussat tamarmiusut annertussusaat kiisalu pigisat tammarnaveeqqusiussat naatsorsuutitigut tamarmiusumik nalingat.

Angusanik naatsorsuineq

§ 65. Sulliviup nalunaassavai ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat sulissuteqarnernut nunallu immikkoortuini niuerfinnut agguataarnerat, sulissuteqarnerit taamatullu niuerfiit assigiinngitsuussappata. Agguataarinermi nioqqusianik sullissinernillu sulliviup pisarnertut ingerlannerani ilaasunik tuniniaanerup qanoq aaqqissuunneqarnera tunngavigineqassaaq.

Imm. 2. Taaguinissaq pinngitsoorneqarsinnaavoq, sullivimmut ajoquseerujussuarsinnaassappata, tamatumani aamma § 32, imm. 1-imi patsisissaatitat naammassineqarsimassappata. Taaguinngitsoornermut pissutigisat taagorneqassapput. § 11, imm. 2, atortuutinneqassanngilaq.

Klassilersuineq

§ 66.Allatat araberit kisitsisaannik immikkoortitaarlugit paasiuminarsakkat, nassuiaatini immikkoortillugit taaneqassapput. Ukiumi naatsorsuusiorfiusumi qaangiuttumi aningaasat allatani pineqartut assigisaat taaneqassapput.

§ 67. Pigisaq imaluunniit akiitsoq skemani allatanut arlalinnut tunngasuussappat, tak. ilanngussaq 2, skema 1 imaluunniit 2, allatanut allanut atassuteqarnera nassuiaatini imaluunnit allatanut atatillugu paasissutissiissutaassaaq.

Qanittorisatut  peqataasut il. il.

§ 68. Sulliviup nalunaassavai ukiumi naatsorsuusiorfiusumi sulisorisat agguaqatigiissitamik amerlassusaat. Angusat naatsorsorneranni tamanna takuneqarsinnaanngippat sulisorisanut aningaasartuutit immikkoortitaarneqassapput akissarsianut, soraarnerussutisiassanut aammalu isumaginninnikkut isumannaarinermi aningaasartuutinut allanut. Ukiumut naatsorsuusiorfimmut siulianut tun-ngatillugu aamma taakku pillugit paasissutissat aningaasallu paasissutissiissutigineqassapput.

§ 69. Sulliviup nalunaassavai ukiumi naatsorsuusiorfiusumi aqutsisoqarfinnut tamanut immikkut tunngatillugu maannakkut tunuareersutullu aqutsisuni ilaasortat tamarmik immikkut suliaminnut akissarsiaat il. il. tamarmiusut kiisalu, aqutsisussanik toqqaasoqarsimatinnagu piginnittuusut. Tamatuma saniatigut sulliviup nalunaassavai taaneqartunut soraarnerussutisiassatigut pisussaaffiit tamarmiusut. Aqutsisoqarfimmi ilaasortat sulilluarnerunissaat siunertaralugu immikkut ittumik kajumissaatissiisarnissamik aalajangersaasoqarsimappat, paasissutissiissutigineqassaaq tamanna aqut-sisuusuni ilaasortanut kikkunnut tunngatitaanersoq, aaqqissuussinermi tunniuttagassat suut pine-qarnersut kiisalu tamatuma nalingata naliliiffigisinnaanissaanut suut pisariaqartinneqarnersut.

Imm. 2. Ukiumut naatsorsuusiorfiusumut qaangiuttumut tunngatillugu aamma paasissutissat tamakku nalunaarneqassapput.

Imm. 3. Imm. 1 malillugu paasissutissat takutissappassuk aningaasat ilaasortamut ataasiinnarmut tunngatitaasut, taava taarsiullugu aningaasat

1) immikkoortunut marlunnut tunngatillugu ataatsimut nalunaarneqassapput imaluunniit

2) immikkoortoq ataasiinnaq akissarsianik il. il., soraarnerussutisianik imaluunniit kajumissaatitut immikkut ittumik aaqqissuussinermeersunik tigusaqartassappat nalunaanngitsoorneqarsinnaapput.

§ 70. Sulliviup nassuiaateqarfigissavai qanittorisatut peqataasunut nuussisarnissanik isumaqatigiissuteqarnerit, tak. ilanngussaq 1, A, nr. 4, tamatumani aamma peqataasunut pineqartunut attaveqarfiginninnermi tunngavigisat. Tamannali atuutissanngilaq pigisatut sullivimmut, imaappat

1) pigisatut sulliviup naatsorsuutai tamakkiisumik patajaallisaaviginninnikkut, isumaqatigiissu-teqarluni angissusilikkanik patajaallisaaviginninnikkut imaluunniit naatsorsuutitigoortumik naliu-sumut ilanngussinikkut ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaani, piginnittutut sullivimmit taassumanngaluunniit piginnittumit saqqummiussassani ilanngunneqassappata,

2) piginnittutut sullivik, ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik nr. 1-imi eqqartorneqartunik saqqummiussisussaq, nunami maani angerlarsimaffeqarpat imaluunniit nunami EU-mut ilaasumi imaluunniit nunami allami Fællesskabip isumaqatigiissuteqarfigisaani imaluunniit Kalaallit Nunaat pillugu isumaqatigiissuteqarfigisaani inatsisinit pineqassappat,

3) ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutai nr. 1-imi eqqartorneqartut suliaappata inatsimmi matumani malittarisassat malillugit imaluunniit piginnittutut sullivik ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik Rådip direktiviani 83/349/EØF-imi kingusinnerusukkut allannguutilimmi malittarisassat malillugit saqqummiussisussaq nunani allamiut ingerlatarippassuk naatsorsuutillu malittarisassat taakku taa-neqartut malillugit kukkunersiugaallutillu tamanut saqqummiussaasimappata aamma

4) piginnittutut sullivik ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik nr. 1-imi eqqartorneqartunik  saqqummiussisussaq pigisatut sullivimmi piginneqataassutinik tamanik toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit piginnittuusimassappat.

Imm. 2. Sullivik tamatuma saniatigut paasissutissiisassaaq qanittorisatut peqataasut sullivimmi aalajangiisuusumik sunniuteqartut pillugit. Paasissutissani ilaassapput aqqit, najugaq, sullivimmut  tunngatillugu taassuma angerlarsimaffia, aammalu aalajangiisuusumik sunniuteqarnermi tunngavi-gisat.

Imm. 3. Aningaasaateqarfik inuussutissarsiutitut ingerlatsisoq malittarisassat aalajangersagartaasigut imaluunniit isumaqatigiissutikkut sullivimmut inuussutissarsiutitut ingerlatsisumut imaluunniit ani-ngaasaateqarfimmut allamut attuumassuteqarpat tamanna nassuiaateqarfigineqassaaq.

§ 71. Sulliviup paasissutissiissutigissavai piginnittutut sulliviit, ingerlatseqatigiiffiissuup annerpaap taamatullu minnerpaap, sulliviup pigisatut ilaaffigisaata, naatsorsuutaanik suliarinnittussat aqqi najugaallu. Aammattaaq taaneqassaaq piginnittutut nunani allani sulliviit pineqartut ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutaat sumi pissarsiarineqarsinnaanersut.

§ 72. Sulliviup paasissutissiissutigissavai pigisatut sulliviit, attuumassuteqarfigisatut sulliviit ta-marmik immikkut aamma interessent- imaluunniit kommanditselskabit, sullivimmit piginneqa-taassuteqarfigineqartut, tamarmik immikkut aqqi, najugaat inatsisitigullu aaqqissuussivigisaanerat.

Imm. 2. Sulliviup aammattaaq pigisatut sullivinnut attuumassuteqarfigisatullu sullivinnut tamanut immikkut tunngatillugu paasissutissiissutigissavai

1) taakkunani piginneqataassutinit qanoq annertutigisut sullivimmit pigineqarnersut aamma

2) nammineq aningaasaatit angusallu ukiumoortumik nalunaarusiaq kingulleq akuersissutigisaq naapertorlugu annertussusaat.

Imm. 3. Imm. 2, nr. 2-mi nammineq aningaasaatit angusallu pillugit paasissutissiinngitsoortoqarsinnaavoq,

1) pigisatut imaluunniit attuumassuteqarfigisatut sullivik pineqartoq ukiumoortumik nalunaarusiamik saqqummiussisussaanngippat aammalu sulliviup nammineq aningaasaatit 50 pct.-iannit annikinnerusut pigippagit,

2) pigisatut imaluunniit attuumassuteqarfigisatut sulliviup pineqartup naatsorsuutai isumannaallisaanikkut ilanngunneqassappata sulliviup ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutaanut ima-luunniit

3) sulliviup aningaasaatinit pisassani pigisatut imaluunniit attuumassuteqarfigisatut sullivimmut ilanngutissappagit taassuma naatsorsuutitigut naliliussaanik nalilerlugit.

Imm. 4. Imm. 1-imi paasissutissat pinngitsoorneqarsinnaapput, sullivimmut namminermut imaluun-niit nr. 1-imi eqqartorneqartutut sullivinnut pingaarutilitsigut ajoqusiisinnaassappata. Tamatuminnga pissutilimmik paasissutissiinngitsoornerit taaneqassapput.

§ 73. Aktieselskabi, anpartsselskabi, partnerselskabi (kommanditaktieselskab) imaluunniit aningaa-saateqarfik inuussutissarsiutitut ingerlatsisoq aqutsisoqatigiinnut ilaasunit akiligassaqarfigineqarpat, sulliviupp akiitsunit pisassat taakkua aqutsisut immikkoortuinut tamanut agguataarnerisa ataatsimut katinnerat nalunaassavaa. Immikkoortuni tamani atugassarititat pingaarnerpaat taaneqassapput, tamatumani aamma erniat angissusaat, aningaasallu ukiup ingerlanerani utertillugit akilerneqarsimasut. Taarsigassarsiat ukiup ingerlanerani taarsigassarsiarineqarlutillu tamakkerlugit akilerneqarsi-mappata, tamanna immikkoortillugu taaneqassaaq.

Imm. 2. Imm. 1 atortuutinneqassaaq inuit taaneqartut pillugit isuimannaallisaasiissutinut.

Imm. 3. Imm. 1 aamma 2 atortuutinneqassapput piginnitsitut sullivinni aqutsisuusut ilaasortaannut.

Imm. 4. Imm. 1-3 taamatulli atortuutinneqassapput inunnut aqutsisuusuni ilaasortanut immikkut ittumik qanittuusunut.

§ 74. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit, aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsimmi §§ 28 a aamma 28 b naapertorlugit ingerlatseqatigiiffimmi aktianik pigisallit pillugit attuiffinnut immikkut allattuisartussat, nalunaassavaat kikkut ukiumoortumik nalunaarusiap saqqummiunneqarfiani allatuiffimmut immikkut ittumut ilanngunneqarsimanersut, ilanngullugit taallugit aqqit tamarmiusut najukkallu imaluunniit sulliviup pineqartup angerlarsimaffia.

Sullivimmi aningaasaatit il. il.

§ 75. Aktie- imaluunniit anpartsselskabimi aningaasaatit arlalinnut klassilersugaappata, immikkoortitaarlugit nassuiaateqarfigineqassapput. Aktiat piginneqataassutillu amerlassusaat taakkualu nalingi klassini tamani immikkut nalunaarneqassapput. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut tunngatillugu amerlassutsit naliliussallu tamatigut nalunaarneqartassapput.

Imm. 2. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffimmik pilersitsinermi aktiatigullu aningaasaliissutinik qaffaanerni aningaasartuutiviit ukiumoortumik nalunaarusiami siullertut suliaasussami paasissutissiissutaasassapput.

§ 76. Sullivik nammineq aningaasaliissutinit pisassanik pigisaqaruni nalunaassavai

1) amerlassusaat aammalu naliliussaq ilanngullugu nalunaarlugu sulliviup aningaasaataani nammineq aningaasaliissutit procentiat,

2)  nammineq aningaasaliissutit ukiup naatsorsuusiorfiusup ingerlanerani pissarsiaasimasut imaluunniit tunineqarsimasut amerlassusaat naliliussarlu ilanngullugu procentiat taallugu, kiisalu pisinermi imaluunniit tuninerini akiusup tamarmiusup annertussusaa aamma

3) ukiup naatsorsuusiorfiup ingerlanerani nammineq aningaasaliissutinik pissarsinermut pissutaasut.

Imm. 2. Taamatulli paasissutissiissutigineqassapput nammineq aningaasaatit sulliviup isumannaallisaanissamut pissarsiarisimasai.

Aqutsisuusut nalunaarusiaat

§ 77. Aqutsisuusut nalunaarusiaata nassuiaateqarfigissavai

1) sulliviup pingaarnertut sulissutigisai,

2) naatsorsuutinut ilanngussinermi imaluunniit annertussusiliinermi nalornisoorutaajunnartut, ajornanngippat aningaasanngorlugit taallugit,

3) pissutsit imaannaanngitsut ilanngussinermut imaluunniit annertussusiliinermut sunniuteqarsinnaasimasut, ajornanngippat aningaasat ilanngullugit taallugit,

4) sulliviup sulissuteqarnerani aningaasatigullu atugarisaani ingerlaatsip nassuiarnera aamma

5) pingaarutilittut pisut, ukiup naatsorsuusiorfiusup naareerneratigut pisimasut eqqartornerat.

Immikkoortoq IV

Naatsorsuutit klassiat C

Kapitali 9

Ukiumoortumik nalunaarusiorneq

Nalinginnaasumik aalajangersakkat

§ 78. Sullivik, naatsorsuutit klassiani C-mi pineqartoq, ukiumoortumik nalunaarusiortassaaq, minnerpaamik imaqartumik aqutsisuusut nassuiaataannik, oqimaaqatigiissitsinermik, angusat naatsorsornerannik, isertitat aningaasartuutillu naatsorsornerannik, nassuiaatinik, tamatumani aamma naatsorsuusiornermi kiisalu nammineq aningaasaatini anisut isertullu naatsorneranni periaatsip atorneqartup nassuiaataat, kiisalu aqutsisuusut nalunaarusiaat. Ukiumoortumik nalunaarusiaq kukkunersiorneqareeraangat, kukkunersiuinermi oqaaseqaasiussat taassumunnga ilanngunneqartassapput. §§ 11-17-imi malittarisassat saniatigut § 18, imm. 1 aamma 3, aamma § 20, imm. 2, atortuutinneqassapput. Aammattaaq §§ 13-77-imi aamma 79-101-imi malittarisassat atortuutinneqassapput. §§ 23-77-imi malittarisassat §§ 79-101-imi malittarisassanut akerliussappata §§ 79-101-imi malittarisassat salliutinneqassapput.

Imm. 2. Piginnittutut sulliviup paasissutissiissutaasa ingerlatseqatigiiffissuup paasissutissiissutai assigiinnarpatigik piginittutut sullivik ukiumoortumik naatsorsuutimini aamma aqutsisuusut nalunaarusiaanni paasissutissiinngitsoorsinnaavoq.

Imm. 3. Sullivik, naatsorsuutit klassianni A-mi imaluunniit B-mi pineqartoq, naatsorsuutit klassianni C-mi malittarisassat malillugit siullermeersumik ukiumoortumik nalunarusiussaguni oqilisaassutinik makkuninnga atuisinnaavoq:

1) Aningaasartuutinik, taamaallaat sanaatut pigisamut imaluunniit kaaviiaartitatut pigisanut toqqaannanngitsumik tutsinneqarsinnaasunik, tak. § 82, ilanngussinerni sulliviup tamakku toqqaannanngitsumik aningaasartuutit pigisanut ukiumit naatsorsuusiorffiusumiit sananeqartunut ilanngutiinnarsinnaassappagit.

2) Pigisanik takussaanngitsunik soorlu ineriartortitsiniutinik, tak § 63, ilanngussineq pisinnaavoq, pissutsit ukioq naatsorsuusiorfiusoq aallarnerfigalugu ilanngullugulu pinngortut kisimik ilanngunneqarlutik.

3) Ukiumoortumik naatsorsuutini allatanut, ilanngussisarnermi periaatsit aamma annertussusiliinermi tunngavigisat allannguuteqarnerannit sunniivigineqartussanut, tunngatillugu § 24 aamma § 101, imm. 1, nr., malillugit kisitsit sanilliussissutissaq ukiunut ukioq naatsorsuusiorfiusoq sioqqullugu ingerlasunut tunngatillugu periaatsit maannamut atorneqartut malillugit naatsorsorneqarsinnaavoq.

Klassilersuineq inissitsiterinerlu

§ 79. Angusat naatsorsornerat ilanngussaq 2-mut, skema 5-imut imaluunniit 6-imut naapertuuttumik suliarineqassaaq.

§ 80. Sulliviup paasissutissiissutigissavai sulissuteqarnerit  (sulissuteqarnerit naammassilersut)   ataatsimut pilersaarusiaq naapertorlugu tunineqartussat, matuneqartussat imaluunniit taamaatiinnarneqartussat, tamakkua sulissuteqarnerniit allaniit immikkoortitaasinnaassappata. Tamatumani aamma sapinngisamik nalunaarniarneqartassapput sulissuteqarnerit naammassilersut aningaasartaat qanoq annertutigisut allatani, „Ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat“, „Ukiumut angusat“, „Sanaartukkanit pigisat“ aamma „Pigisanit kaaviiaartitat“, ilanngunneqarsimanersut, taamaattoq ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitanut tunngatillugu tak. § 81.

§ 81. Ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat il. il. pillugit paasissutissiinngitsoornissaq pillugu § 32 atuutissanngilaq sullivinnut angivallaanut. Tamakkua taamaattumik angusat naatsorsorneranni takutissavaat ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat, ilanngullugit ilanngussaq 2-mi, skema 5-imi allatassatut naatsorsukkat nr. 2-5 imaluunniit ilanngussaq 2-mi, skema 6-imi allatassatut naatsorsukkat nr. 2 aamma 3.

Kapitali 10

Naatsorsuutinut ilanngussisarneq annertussusiliisarnerlu

Oqimaaqatigiissitat

§ 82. Sulliviup sanaartukkatigut pigisat nalillit aamma pigisanit nalilinnit, tak. §§ 40 aamma 44, kaaviiaartitanut inaarneranni akiusumik nalilerlugit ilanngutissavai aningaasartuutinut, tunisassiamut pineqartumut toqqaannartumik tutsinneqarsinnaasunut, aningaasartuutit taakku piffissamut piliorfiusumut tunngasuussappata.

§ 83. Sulliviup ilanngutissavai ineriartortitsiniutitut ingerlatat, tunisassiamik aalajangersumik ineriartortitsinissamik siunertallit imaluunniit sulliviup tunisassiornermi iliuuserinialersaagaa imaluunniit atornialersaagaa tunngavigalugu ingerlanneqartussat. Tamatumani aamma ilaapput patentit, akuersissutit allallu takussaanngitsutut pigisat, ineriartortitsiniummik ingerlataqarnerup nassatarisartagai.

§ 84. Sulliviup ilanngutissavai pigisatut sullivinni attuumassuteqarfigisatullu sullivinni aningaasaliissutaatit sulliviit taaneqartut naatsorsuutitigut naliliussaat naligitillugit, tak. imm. 2-5. Sulliviup naatsorsuutitigut naliusoq nammineq naatsorsuusiornermi periaatsi malillugu ilanngutissavaa annertussusilerlugulu.

Imm. 2. §§ 119-imi aamma 120-mi ingerlatseqatigiiffissuit naatsorsuutaat pillugit aalajangersakkat taamatulli atortuutinneqassapput, taamaattorli imaalillugu sullivinnut attuumassuteqarfigisanut naleqqiullugu atorunnaarsitsinerni taamaallaat piginnittuusup pisassaasa tunngavigineqartarnera atuuttussanngorlugu. § 116, imm. 2, taamatulli atortuutinneqassaaq. Pigisatut sullivik ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik naatsrosuusiussappat naatsorsuutit taakku tunngavigineqassapput. Pigisatut sulliviup pigisatut sullivinni aammalu attuumassuteqarfigisatut sullivinni aningaasaliissutini naatsorsuutitigut naliusunik nalilerlugit ilanngutissappagit naliusut tunngavigineqarsinnaapput.

Imm. 3. Sulliviup aningaasaliissutaatit nalingat pigisatut sulliviit aammalu attuumassuteqarfigisatut sulliviit angusaannik qaffallugilluunniit ikililissavai. Pigisatut sulliviit aamma attuumassuteqarfigisatut sulliviit angusaat aammalu isertitaat anisullu naatsorsuutitigoortumik naliliussamik nalillit, taaneqartut angusaanni ilanngunneqartussaanngitsut, aningaasaliissutinit pisassanut angeqqatigiikkuutaamik ilanngunneqassapput.

Imm. 4. Aningaasat ukiumi naatsorsuusiorfiusumik ilanngaatissat peereerlugit qaffaatissanut naapertuuttut, tak. imm. 3, allatani „Nammineq nalileeriaaseq malillugu ilanngaatissat peereerlugit qaffaatissatut sillimmatit“-ni ilanngunneqassapput. Aningaasat ukiumi naatsorsuusiorfiusumi ilan-ngaatissat peereerlugit ikililerissutissanut naapertuuttut, tak. imm. 3, ilanngunneqassapput sinneqartoorutitullu sillimmatini ilanngaatigineqassallutik. Ilanngaatissat peereerlugit ikililerissutit aningaasartaat sinneqartoorutitut sillimmatinit ilanngaatissat ilanngaatigineqareersinnagit annertunerussappata, ilanngaatissat peereerlugit ikililerissutissat ilaannaat sillimmatinut naapertuuttut taakkunannga ilanngaatigineqassapput. Sillimmatit amigartunik aningaasartalittut ilanngunneqarsinnaanngillat. Sillimmatit taakku sulliviup amigartoorutaanik peerneqarsinnaapput, allatulli iliornikkut ikilisinneqarsinnaanatik, taamaattoq tak. oqaaseqatigiit tullii. Sillimmatit atorunnaarlutilluunniit ikilisinneqarsinnaapput aningaasaliissutit qaffatat

1) tunineqarpata, imaluuniit

2) naatsorsuutitigut missanngiinerup allannguuteqarnerat pissutigalugu utertillugit allanneqarpata, tak. § 52, imm. 1.

Imm. 5. Sulliviup pigisatut sullivimmi § 114, imm. 2, nr. 1-3-mi pineqartumi, imaluunniit attuumassuteqarfigisatut sullivimmi aningaasaliissutaatinut tunngatillugu namminermi nalileeriaaseq atun-ngitsoorsinnaavaa, paasissutissat pisariaqartitat ilisimaneqanngippata. Taamaassappat aningaasaliissutit tunisassiap inaarnerani akiusunut annertussusilerneqassapput, tak. § 36. Taamaattorli sullivinni  § 114, imm. 2, nr. 3-mi pineqartuni aningaasaliissutit § 37, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaanniit sisamaannut malillugit tamatuma nalaani naliusunut annertussusilerneqarsinnaapput. Aammattaaq attuumassuteqarfigisatut sullivimmut tunngatillugu imm. 3 malillugu iluarsiiviginnittoqarsinnaavoq sulliviup taassuma ukiumoortumik naatsorsuutai kingulliit tunngavigalugit, taassuma ukioq naatsorsuusiorfia sulliviup naatsorsuusiorfianiit allaanerugaluarpalluunniit.

Angusat naatsorsornerat

§ 85. Angusanit pisassat, pigisatut sullivinniit taamatullu attuumassuteqarfigisatut sullivinniit pisussat, nammineq naligititanut annertussusilerneqartussat, tak. § 84, angusat naatsorsorneranni immikkoortillugit allatatut ilanngunneqassapput.

Isertut anisullu naatsorsornerat

§ 86. Isertut anisullu naatsorsorneranni isertutut anisutullu akilikkat piffissami akilerneqarfianni ilanngunneqassapput, ilanngussinerup angusat naatsorsorneranni imaluunniit oqimaaqatigiissitsinermi qaqugukkut pinera apeqqutaatinnagu.

Imm. 2. Isertut anisullu naatsorsornerat minnerpaatut takutissavai piffissap ingerlanerani isertut anisullu ingerlatsinermut, aningaasalersukkanut aammalu aningaasersuinikkullu sulissuteqarnernut ag-guataakkatut. Aammattaaq isertut anisullu naatsorsornerata immikkoortillugu takutissavaa ukiumi naatsorsuusiorfiusumi atoriaannartut aningaasaatini nikittoornerit aamma piffissap aallartinnerani naaneranilu atoriaannartut aningaasaatit.

Imm. 3. Ukiumi naatsorsuusiorfimmi siulianiittumi taakkunatulli allatat aningaasartaat taaneqassapput. Allatat ukiumi siulianiittumi allatanut sanilliunneqarsinnaanngippata kingullertut taaneqartut naleqqussarneqassapput. Taamaattorli sulliviup kisitsit sanilliussissutissaq naleqqussanngitsoorsinnaavaa, sanilliussisinnaannginneq pissuteqassappat sulliviup sulissuteqarnerata allannguuteqarneranik. Isertut anisullu naatsorsorneranni allatat, ukiumi naatsorsuusiorfiusumi aningaasartaqanngitsut, aatsaat ilanngunneqartassapput, ukiumoortumik nalunaarusiap siulia allatamik taama ittumik imaqarpat.

Imm. 4. Sullivik isertut anisullu pillugit nammineerluni naatsorsuinngitsoorsinnaavoq, ingerlatseqatigiiffissuarmut tunngatillugu isertut anisullu naatsorsorneranni ilaariissappata.

Kapitali 11

Paasissutissat

Nassuiaatit

Naatsorsuusiornermi periaaseq atorneqartoq

§ 87. Paasissutissat § 53-imi piumasarineqartut saniatigut naatsorsuusiornermi periaaseq atugaq pillugu nassuiaammi makku paasissutissiissutaassapput:

1) Tunisassiornermi toqqaannanngitsumik aningaasartuutit, pigisat atasumik ilanngunneqartussanik ilanngussinermi periaatsit aamma annertussusiliinermi tunngavigisat.

2) Pigisatut sullivinni aamma attuumassuteqarfigisatut sullivinni aningaasaliissutinik ilanngussinermi periaatsit aamma annertussusiliinermi tunngavigisat, tamatumani aamma suut tunngavigalugit aningaasaliissutit taakku tunisassiat inaarnerani akiusumut ilanngunneqarsimanersut.

3) Isertut anisullu naatsorsorneranni ilanngussisarnermi periaatsit aamma annertussusiliinermi tunngavigisat, tamatumani aamma sulliviup atoriaannartut aningaasaatinut suut ilanngullugit naatsorsuussimanerai. Immikkut paasissutissiissutaassaaq, sulliviup isertut anisullu naatsorsornerat § 86, imm. 4, naapertorlugu suliarinngitsuussappagu.

4) Kisitsisinik najoqqutassanik naatsorsuinermi periaatsit, aqutsisuusut nalunaarusiaanni ilaatinneqartussat.

Pigisat nalillit

§ 88. Sulliviit angisuut takutissavaat makkua pigisanut aamma nunap ilaani niuerfinnut agguataarneqarnerat

1) sanaartukkanit pigisat, sulliviup pingaarnertut sulissuteqarnerani atorneqartut, ataatsimut katinnerat, aamma

2) pisussaaffiit, sulliviup pingaarnertut sulissuteqarnerata kingunerisaatut pinngortut, ataatsimut katinnerat.

§ 65, imm. 1, taamatulli atortinneqassaaq.

§ 89. § 57-imi paasissutissatigut piumasaqaatit taamatulli atortuutinneqassapput sanaartukkatigut pigisanut aningaasanut tunngassutilinnut.

Imm. 2. Sulliviup nassuiaateqarfigissavai piffissanik killiliissutitut inissitassat, oqimaaqatigiissitsinermi pigisatut ilanngunneqartut, tak. § 27, imm. 1.

Imm. 3. Nioqqutissamaatit pissarsiareqqinneranni naliusoq nioqqusiap inaarnerani akiusumiit §§ 44-mut, 45-mut aamma 82-imut naapertuuttumik naatsorsukkamiit allaaneruppat, sulliviup allatanut tamanut immikkut tunngatillugu aningaasat nikingassutaat paasissutissiissutigissavaa.

§ 90. Sulliviup pigisamut aalaakkaasumut (illuummut) tunngatillugu akigineqarnerusartoq tunngavigalugu naliusoq paasissutissiissutigissavaa.

Pisussaaffiit

§ 91. Sulliviup nassuiassavai

1) piffissanik killiliissutitut inissitat, oqimaaqatigiissitsinermi pisussaaffittut ilanngunneqartut, tak. § 27, imm. 2, aamma

2) pisussaaffiit kinguartitat, tak. § 47.

§ 92. Akiitsutigut pisussaaffiit ataanni inissitanut tamanut immikkut tunngatillugu akiitsut ilaat piffissap oqimaaqatigiissitsiviusup ukiunik tallimat sinnerlugit amerlassusilinnik qaangiunneratigut akiligassanngortussat  paasissutissiissutigineqassapput.

§ 93. Sullivik akiitsut allagartaannik allamut nuunneqarsinnaasumik tunniussaqarnikkut taarsigassarsisimappat, taarsigassarsianut tamanut immikkut tunngatillugu aningaasanit pisassat, taarsiinermi naliusoq aamma aningaasaliissutinut taarsiinissami piffissaliussaq nalunaarneqassapput. Obligationiliornikkut imaluunniit akiitsut allagartaannik allanik tunniussaqarnikkut erniaannik, annertussusaat tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit aalajangiivigineqartussanik sulliviup nalunaarutigisaatut iluanaarutisianik, imaluunniit ukiumut sinneqartoorutinik, pisassaqaatitalittut taarsigassarsisoqarpat, taarsigassarsianut tamanut immikkut tunngatillugu aningaasanit pisassat kiisalu isumaqatigiissutigisatut ernialiussassat nalunaarneqassapput.

Imm. 2. Akiligassaqarfigisaq nalunaarsimappat sulliviup akiligassaqarfigisaanut allanut sullivimmi aningaasatigut pisassaasa matusiviginissaat siunertaralugu iluaqusiisussamik tunuaannarniarluni, pisussaaffiit tunuarnermi pineqartut tamaasa immikkut pillugit aningaasanit pisassat, piffissaq akilerneqarfissaat immaqalu tunuarnissamut tunngatillugu immikkut ittumik aalajangersagaajunnartut paasissutissiissutaassapput.

Pisussaaffiulersinnaasut

§ 94. Sullivik qularnaveeqqusiisimaguni allatulluunniit pigisani isumannaallisaasiisimaguni qularnaveeqqusiunneqartut annertussaat aammalu pigisat qularnaveeqqusiussat naatsorsuutitigut nalingat nalunaassavai, allatat ataasiakkaat immikkuutaarlugit.

Angusat naatsorsornerat

§ 95. Sulliviup nassuiassavai

1) immikkut ittumik isertitat aningaasartuutillu, tak. § 30, aamma

2) isertitat aningaasartuutillu, naatsorsuutitigut missangiinerup allannguuteqarneraneersut, tak. § 52.

§ 96. Sulliviup angisuup takutissavai pingaarnertut sulissuteqarnerni pisarnertut angusat aningaasaatinut tunngassutilittut isertitat aningaasartuutillu pilersinnagit pigisanut nunallu ilaani niuerfinnut agguataarnerat. § 65, imm. 1, taamatulli atortuutinneqassaaq.

Imm. 2. Sulliviup angisuup nalunaassavai kukkunersiuisoqarfimmut, inatsisit pinngitsoorani kukkunersiuisussaasumut, kiisalu kukkunersiuisarfiup pigisatut ingerlataanut ukiumi naatsorsuusiorfimmi akissarsiarititat tamarmiusut. Aammattaaq nalunaarneqassapput akissarsiat ilaat qanoq annertutigisut allanut kukkunersiuinerunngitsunut tunngasutut akiliutaasimanersut. Aningaasanut oqaa-seqatigiinni siullerni eqqartorneqartunut tunngatillugu nalunaarneqassapput ukiumi naatsorsuusiorfimmi siuliani aningaasat pineqartunut atorsimasat.

Qanittorisatut peqataasut il. il.

§ 97. Sulliviup immikkoortutut nalunaassavai pigisatut sulliviujunnartut pillugit isumannaallisaasiinerit tamarmiusut, tak. § 94, aammalu sullivinnut attuumassuteqarfigiunnakkanut allanut tunngatillugu isumannaallisaasiinerit tamarmiusut.

§ 98. Sullivik sullivimmi aningaasaliissutit, pigisatut sullivinnut pigisassatut imaluunniit isumannaallisaatitut aningaasaliissutaasut, imaluunniit pigisatut sullivinnit ukiumi naatsorsuusiorfiusumi pissarsiaasimasut tunineqarsimasulluunniit, pillugit § 76 malillugu paasissutissiissaaq.

Aqutsisuusut nalunaarusiaat

§ 99. § 77-imi piumasaqaataasut saniatigut aqutsisuusut nalunaarusiaata

1) nassuiaateqarfigissavaa sulliviup ilimagisatut ingerlaasissaa, tamatumani aamma naatsorsuutigi-sassat immikkut ittut nalorninaatillillu aqutsisuusunit nassuiaammut tunngaviusimasut,

2) nassuiaateqarfigissavai sulliviup ilisimasassatigut isumalluutissai, siunissami aningaasarsiornissamut immikkut pingaaruteqarpata,

3) nassuiaateqarfigissavai sulliviup sulliviunerata iluani nalinginnaasumik ajutoorutaasinnaasartut saniatigut immikkut ittumik ajutoorutaasinnaasut, tamatumani aamma niuernikkut aningaasatigullu ajutoorutaasinnaasutut sullivimmut sunniuteqarsinnaasut,

4) nassuiaateqarfigissavai sulliviup avatangiisigisanit sunniivigineqartarnera aammalu pitsaaliuiniutitut, annikillilerutitut imaluunniit tamakkua ajoqusigaasa iluarsiiviginiarnissaannut suliniutit,

5) nassuiaateqarfigissavai sullivimmi imaluunniit sullivik pillugu ilisimatusarnikkut ineriartortitsinikkullu sulissuteqarnerit aamma

6) nunami allami immikkoortoqarfinnik eqqartuineq.

§ 100. Aqutsisuusut nalunaarusiaanni allaaserineqassapput ukiumoortumik nalunaarusiatut kingul-lermik saqqummiussaq naapertorlugu ingerlaasissatut ilimagisamut sanilliullugu ukiumoortumik angusat aammalu tamatumunnga naleqqiullugu angusatigut allaassutinut pissutaasut.

§ 101. Aqutsisuusut nalunaarusiaat imaqassaaq makku pillugit nalunaarsuummik

1) ilanngaatissat peereerlugit ukiumoortumik kaaviiaartitat, pisarnertut ingerlatsinermit angusat, aningaasanut tunngassutilittut allatanit angusat, immikkut ittumik allatanit angusat, ukiumoortumik angusat, oqimaaqatigiissitat katinnerat, sanaartukkanik pigisani atortunut aningaasalersuinerit, nam-mineq aningaasaatit aamma kisitsisit najoqqutassat, sullivimmi pissutsit malillugit pinngitsoorne-qarsinnaanngitsut, aamma

2) kisitsisit nr. 1-imi taaneqartut ukiumut naatsorsuusiorfimmut qaangiuttumut tunngasut.

Imm. 2. Imm. 1 malillugu nalunaarsuusiamut § 24, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaanni pingajuinilu, aamma § 55, imm. 1-imi 2-milu aalajangersakkat taamatulli atortuutinneqassapput. Sullivinnut akunnattumik angissusilinnut tunngatillugu § 32 atortuutinneqassaaq imm. 1, nr. 1-imi ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitanut tunngatillugu.

Immikkoortoq V

Naatsorsuutit klassiat D

Kapitali 12

Ukiumoortumik nalunaarusiorneq

Nalinginnaasumik aalajangersakkat

§ 102. Sullivik, naatsorsuutit klassianni D-mi pineqartoq, ukiumoortumik nalunaarusiussaaq, minnerpaamik tassaasumik aqutsisut oqaaseqaasiussaat, oqimaaqatigiissitsineq, angusat naatsorsornerat, aningaasat isertut anisullu naatsorsornerat, nassuiaatit, tamatumani aamma naatsorsuusiornermi periaaseq atorneqartoq aammalu nammineq aningaasaatini isertut anisullu naatsorsornerat, kiisalu aqutsisut nalunaarusiaat. Ukiumoortumik nalunaarusiaq kukkunersiorneqareerpat, kukkunersiuineq pillugu oqaaseqaat taassumunnga ilanngunneqassaaq. §§ 11-17-imi malittarisassat saniatigut § 19, imm. 1 aamma 3, aamma § 20, imm. 2, atortuutinneqassapput. Aammattaaq §§ 23-77, 79-101 aamma 103-108 atortuutinneqassapput. §§ 23-77-imi malittarisassat §§ 79-101-imi malittarisassanut akerliulissappata, §§ 79-101-imi malittarisassat salliutitaassapput.

Imm. 2. Piginnittutut sulliviup paasissutissiissutaasa ingerlatseqatigiiffissuup paasissutissiissutai assigissappatigik, piginnittutut sullivik ukiumoortumik naatsorsuutimini aamma aqutsisuusut nalunaarusiaanni paasissutissiinngitsoorsinnaavoq.

Klassilersuineq inissitsiterinerlu

§ 103. Sulliviup angissusaa apeqqutaatinnagu angusanik naatsorsukkat takutissavaat ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat ilanngullugit ilanngussaq 2-mi, skema 5-imi, allatassatut naatsorsukkat nr. 2-5, imaluunniit ilanngussaq 2-mi, skema 6-imi, allatassatut naatsorsukkat nr. 2 aamma 3.

Paasissutissat

§ 104. Sullliviup paasissutissiissutigissavai aqqit tamarmiusut najukkallu, sullivinnut tunngatillugu sumiiffik angerlarsimaffik, kiisalu kikkut tamarmik sullivimmi aktiaatillit qanoq annertutigisumik pigisaqarnerat taasisinnaatitaanerallu eqqortut, aktiatigut taasisinnaatitaaneq minnerpaamik tassaassappat aktiatigut aningaasaatini taasisinnaatitaanerat 5 pct.-at imaluunniit taasatut nalingat minnerpaamik aktiatigut aningaasaatit 5 pct.-erippassuk, minnerpaamilli 100.000 kr.-iullutik.

§ 105. Piginnittutut sulliviit, pigisatut sulliviit ukiumoortumik nalunaarusiaat tamarmik piginnittutut sulliviup kukkunersiuisuisa ilaannit minnerpaamik ataatsimit, kukkunersiuisut taakkua nunani allani suleqatigisaasa ilaanngit ataatsimit imaluunniit kukkunersiuisarfimmit nunani allani akuerisamit,  kukkunersiorneqartanngippata tamanna  nalunaassavaat.

§ 106. § 69, imm. 3, apeqqutaatinnagu sulliviup paasissutissiissutigissavai aqutsisuusuni ilaasunut akissarsiarititat il. il. § 69, imm. 1-imi aamma 2-mi eqqartorneqartut.

Aqutsisuut nalunaarusiaat

§ 107. Aqutsisuusunut suliassarititat, kalaallit imaluunniit danskit aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiini allani sullivimmi siulersuisunut pisortaqarfimmilu ilaasortanik inuttaqartitat, paasissutissiissutaassapput, taamaallaat aqutsisuusunut suliassarititat sulliviup nammineq 100 pct.-imik pigisatut ingerlatseqatigiiffiutaaniittut pinnagit.

Imm. 2. Ukiup ingerlanerani ingerlaasissatut ilimagisat pillugit paasissutissat tamanut saqqummiunneqareersimappata, § 100 malillugu paasissutissat kingullermik tamanut saqqummiussatut nassuiaammut naleqqiullugu paasissutissiissutaassapput.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqartut pillugit malittarisassat

immikkut ittut

§ 108. Inuussutissarsiornermut ministeri aalajangersagaliorsinnaavoq, immikkut ittumik malittarisassanik, naalagaaffimmit pigineqartutut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut atuuttunik, atuinngitsoortitsisinnaasunik, tamanna pisariaqassappat qularnaarniarlugu malittarisassat taakkua aammalu ingerlatseqatigiiffiit, aktiaataat obligationiutaalluunniit fondsbørsimi nalunaarsukkat pillugit aalajangersakkatut malittarisassat akornanni naligiissitsineqassappat.

Immikkoortoq VI

Ingerlatseqatigiiffissuit naatsorsuutaat aamma kattutitsinermi il. il. naatsorsuutit

Kapitali 13

Ingerlatseqatigiiffissuit naatsorsuutaannik saqqummiussisussaaneq

§ 109. Piginnittutut sulliviit, § 3, imm. 1-imi pineqartut, ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik saqqummiussisassapput kapitali 14-imi malittarisassanut naapertuuttumik, §§ 110-112-imi allanik malitassaqanngippat.

Imm. 2. §§ 110-mi aamma 112-imi atuinngitsoorutissat atortuutinneqassanngillat piginnittutut sullivinnut, naatsorsuutit klassianni D-mi pineqartunut. Aammattaaq § 110-mi atuinngitsoorutissat atortuutinneqassanngillat, piginnittutut sulliviup pineqartup pigisatut sulliviutaa naatsorsuutit klassianni D-mi pineqassappat.

§ 110. Piginnittutut sullivik ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik saqqummiussinngitsoorsinnaavoq, taamaattoq tak. § 109, imm. 2, ingerlatseqatigiiffissuartut sulliviit piffissami oqimaaqatigiissitsiviusumi katillutik annertussutsinik marlunnik ukuninnga sinniisuuisimassanngippata:

1) Oqimaaqatigiissitsinerup katinnera 20 mio. kr.-iusut,

2) ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat 40 mio. kr.-iusut aamma

3) ukiup naatsorsuusiorfiusup ingerlanerani piffissaq tamakkerlugu sulisorisat amerlassusaat agguaqatigiissitamik 50-iusoq.

Imm. 2. § 7, imm. 3-mi naatsorsuinermut malittarisassat taamatulli atortuutinneqassapput ingerlatseqatigiiffissuarmut tamarmiusumut, taamaattorli imaalillugu oqimaaqatigiissitsinerup katinnera aamma ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat naatsorsorneqassallutik ingerlatseqatigiiffissuartut sulliviit tamarmik oqimaaqatigiissitsinerisa katinnerisa taamatulli ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitaasa ataatsimut katinnerattut. Aamma taamaassaaq ukiumi naatsorsuusiorfiusumi piffissaq tamakkerlugu sulisorisat agguaqatigiissitamik amerlassusaat eqqarsaaatigalugu.

Imm. 3.Imm. 1-imi aalajangersakkamik atuisinnaatitaaneq aatsaat allanngortinneqassaaq, sulliviit piffissami oqimaaqatigiissitsiviusumi katillutik annertussutsit pingasuusut taakkua ilaannik marlunnik ukiuni naatsorsuusiorfinni marlunni malittuinnarni sinniisuuisimassappata imaluunniit sinniisuuiunnaassappata.

§ 111. Piginnittutut sullivik, pigisatut sulliviutai tamarmik § 114 naapertorlugu isumannaallisaavigineqartanngitsut, ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuusiunngitsoorsinnaavoq.

Imm. 2. Tamatuma saniatigut piginnittutut sullivik, inuussutissarsiutitut ingerlatatut aningaasaateqarfiusoq, ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuusiunngitsoorsinnaavoq, imaappat

1) aningaasaateqarfik taanna ataasiinnarmik pigisatut sulliviuteqarpat,

2) aningaasaateqarfiup nammineq inuussutissarsiutitut sulissuteqarneri annikitsuinnaarpata aamma

3) aningaasaateqarfik, akiitsut allagartaat allanut nuunneqarsinnaasut aammalu iluanaarutisiassat imaluunniit agguagarsiassat akilerneqanngitsut eqqaassanngikkaanni, pigisatut sullimmi pisassaqarsimanngippat imaluunniit taanna pillugu isumannaallisaasiisimanngippat.

§ 112. Piginnittutut sullivik ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutinik saqqummiussinngitsoorsinnaavoq, taamaattoq tak. § 109, imm. 2, nammineq tassaaguni piginnittutut sullivimmit qulliunerusumit, nunami maani, nunami EU-mut ilaasumi imaluunniit nunami allami, Fællesskabip isumaqatigiissuteqarfigisaani imaluunniit Kalaallit Nunaat pillugu isumaqatigiissuteqarfiusumi, inatsisinut attaveqartuusumi, pigineqartoq, aamma

1) piginnittutut sullivik qulliunerusoq

   a) pigisaqarpat piginnittutut sullivimmi appasinnerusumi aningaasaliissutaatit minnerpaamik 90 pct.-annik aammalu ikinnerussutilittut peqataasut piginnittutut sulliviup taassuma qullersatut aqutsisuinut akuersissutigisimappassuk ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutinik saqqummiussissanngitsoq, imaluunniit

   b) pigisaqarpat piginnittutut sullivimmi appasinnerusumi aningaasaliissutaatit 90 pct.-annit annikinnerusunik taassumalu qullersatut aqutsisui ukiup naatsorsuusiorfiusup naanissaa kingusinnerpaamik qaammatinik arfinilinnik sioqqullugu ikinnerussuteqartutut peqataasuniit, minnerpaamik sulliviup aningaasaataasa 10 pct.-iannik piginnittuniit, tigusaqarsimanngippata ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutinik saqqummiussinissaq pillugu piumasaqaammik, aamma

2) piginnittutut sullivik qulliunerusoq taanna ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuusiortarpat naalagaaffimmi EU-mut ilaasortaasumi inatsisinut, piginnittutut sulliviup qulliunerusup attavigisaanut, naapertuuttumik, aammalu ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutit kukkunersiorneqartarpata inunnit, naalagaaffiup ilaasortaasup taassuma inatsisai naapertorlugit akuerisaasunit.

Imm. 2.Piginnittutut sullivik aammattaaq ingerlatseqatigiiffuaq pillugu naatsorsuutinik saqqummiussinngitsoorsinnaavoq, taamaattoq tak. § 109, imm. 2, nammineq tassaaguni piginnittutut sullivimmit qulliunerusumik, nunami, imm. 1-imi taaneqartutut inatsisinut attaveqartuunngitsumi, inatsisinut attaveqartumit pigineqartoq, aamma

1) piginnittutut sulliviup appasinnerusup qullersatut aqutsisui ukiup naatsorsuusiorfiusup naanissaa kingusinnerpaamik qaammatinik arfinilinnik sioqqullugu ikinnerussuteqartutut peqataasuniit tigusaqarsimanngippat ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaasa saqqummiunneqarnissaat pillugu piumasaqaammik, aamma

2) piginnittutut sullivik qulliunerusoq ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuusiortarpat Rådip peqqussutaanut 1983/349/EØF-imut kingusinnerusukkut allannguutilimmut naapertuuttumik imaluunniit malittarisassat, minnerpaamik peqqussummi taaneqartumi ukiumoortumik naatsorsuutit isumannaallisakkat pillugit malittarisassanut naapertuuttut malillugit,  aammalu kukkunersiorneqartarpata inunnit, nunagisami inatsisit, piginnittutut sulliviup qulliunerusup attaveqarfigisai, naapertorlugit akuerisaasunit.

Imm. 3. Imm. 1-imi aamma 2-mi eqqartorneqartutut atuinngitsoorutissat pillugit aammattaaq piumasarineqassaaq,

1) piginnittutut sulliviup appasinnerusup nammineq taassuma pigisatut sulliviutaasa naatsorsuutaat tamakkiisumik isumannaallisaaviginninnikkut imaluunniit naatsorsuutitigoortumik naliliussamut ilanngussinikkut annertussusiliinikkullu piginnittutut sullivik qulliunerusoq sinnerlugu ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaani ilanngunneqassasut, taamaattoq tak. § 114,

2) piginnittutut sulliviup appasinnerusup ukiumoortumik naatsorsuutimini nalunaassagaa, imm. 1 taamatullu imm. 2 naapertorlugu nammineq ingerlatseqatigiiffissuartut naatsorsuusiunngitsoornini, aammalu nalunaassagai piginnittutut sullivik qulliunerusoq pillugu aqqit, angerlarsimaffik immaqalu CVR-normu imaluunnit nalunaarsorneqarnermi normu, aamma

3) piginnittutut sullivik appasinnerusoq Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassitsissasoq ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik imm. 1-imi taamatullu imm. 2-mi taaneqartunik aammalu styrelsip piumasaqaatigisinnaasaanik paasissutissiissasoq, tak. § 147.

§ 113.Piginnittutut sullivik ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik saqqummiussinngitsoorsinnaassappat, taamaakkaluartorli taamaattunik, sulliviup nammineq atugassaatut atorsinnaanngitsunik, saqqummiussilluni, taava kapitali 14-imi ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutai pillugit aalajangersakkat atortuutinneqassapput. Taamaakkaluartoq piginnittutut sullivik ukiumoortumik naatsorsuutit naatsorsuutit klassianni B-miittut pillugit malittarisassanik ingerlatseqatigiiffiissuup naatsorsuutaanut atuisinnaavoq, § 110 malillugu ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik saqqummiussinngitsoorsinnaasimassaguni. Taamaattorli § 84-imi aalajangersagaq ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut atortuutinneqassaaq.

Kapitali 14

Ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaasa imarisaat

Isumannaallisaasiinerup annertussusaa

§ 114. Paragraffi manna naapertorlugu allanik malitassaqassanngippat, ingerlatseqatigiiffissuup sulliviutaasa tamarmik naatsorsuutaat tamakkiisumik isumannaallisaaviginninnikkut ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaani ilaatinneqartassapput.

Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffissuup sulliviutaa isumannaallisaavigineqanngitsoorsinnaavoq, imaappat

1) tassaappat pigisatut sullivik aammalu piginnittutut sulliviup pigisami pigisai imaluunniit aqutsisui pillugit piginnaatitaaffimminik atuiniarnera annertuumik ataavartumillu akornuserneqartarpata,

2) tassaappat pigisatut sullivik, paasissutissallu pisariaqartitat naammaginartumik piffissaliussaq naatinnagu imaluunniit naleqqutinngitsumik aningaasaajarussuaqqaartinnani pissariariniarneqarsinnaanngippata,

3) tassaappat pigisatut sullivik, ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaani isumannaallisaaviginninnikkut ilaatinneqareersimanngitsoq, aammalu piginnittutut sullivik pigisatut sulliviummini taamaallaat aningaasaliissutinik pigisaqarpat kingusinnerusukkut sullivimmik taassuminnga allanut tunniussinissaq siunertaralugu imaluunniit

4) tassaappat piginnittutut aningaasaateqarfik inuussutissarsiutitut ingerlatsisoq, nammineq inuussutissarsiutitut sulissuteqarnera annikitsuinnaasoq aammalu akiitsut allagartaat nuunneqarsinnaasut iluanaarutisiassallu akilerneqanngitsut eqqaassanngikkaanni pigisatut sulliviummi arlaanni pisassaqaateqanngitsoq taakkualuunniit arlaat pillugu isumannaallisaasiisimanngitsoq.

Imm. 3.Pigisatut sullivik isumannaallisaaviginninnerup avataaniititaassaaq, naatsorsuutit pillugit malittarisassanit Finanstilsynimit suliaasunit pineqaruni taamalu inatsimmit matumannga pineqarani. Aamma taamaassaaq, ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutai pisuni tamatumunnga assingusuni § 11, imm. 1-imi eqqortunik takutitsinissamik piumasaqaatinik naammassinnissinnaajunnaarpata, pissutsillu ilassutitut paasissutissatigut iluarsineqarsinnaanngippata.

Ingerlatseqatigiiffiissuup naatsorsuutaanut nalinginnaasumik piumasaqaatit (isumannaallisaaneq)

§ 115. Ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaasa takutissavaat sulliviit isumannaallisaavigisat pigisaat akiitsuilu, aningaasatigut inissisimanerat kiisalu sullivittut ataasiinnaasutut isigalugit ataatsimut katillutik angusaat.

§ 116. Ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutai ullormi piginnittutut sulliviup ukumoortumik naatsorsuutaanik oqimaaqatigiissitsiviusumi oqimaaqatigissinneqartassapput.

Imm. 2. Pigisatut sulliviup ulloq oqimaaqatigiissitsisarfia ullormit piginnittutut sulliviup oqimaaqatigiissitsisarfianiit qaammatinik pingasunik inorlugilluunniit siusinnerusumiippat, pigisatut sullivik ukiumoortumik naatsorsuutini tunngavigalugit isumannaallisaanermi ilaatinneqarsinnaavoq. Pigisatut sulliviup isumannaallisaavigisap ulloq oqimaaqatigiissitsisarfia ullormit piginnittutut sulliviup oqimaaqatigiissitsisarfianiit qaammatinik pingasunik amerlanerusunik siusinnerusumiippat, pigisatut sullivik ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut ilanngunneqassaaq ulloq piginnittutut sulliviup oqimaaqatigiissitsivia killigalugu inatsimmi matumani aalajangersakkat malillugit immikkut ittumik naatsorsuusiat tunngavigalugit.

Ataatsimut eqikkaaneq

§ 117. Isumannaallisaanikkut naatsorsuutit ataatsimut eqikkarneqassapput, taamaasilluni isertitat aningaasartuutillu kiisalu pigisat akiitsullu assigiiaarnerusut ataatsimut katigunneqassallutik. Pissutsit immikkut ittut, ukiumoortumik naatsorsuutit assiginagit ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut atuuttut tunngavigalugit pisariaqartitanik naleqqussaaneqassaaq.

Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffissuup sulliviutai, ukiup naatsorsuusiorfiusup ingerlanerani ingerlatseqatigiiffissuarmut attaveqalersitat, taamaallaat nuussatigut isertitanik aningaasartuutinillu aammalu pissutsinik ingerlatseqatigiiffissuarmut attaveqalerneq sioqqullugu pisunik ataatsimut eqikkaanermi ilaatinneqarsinnaapput.

Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffissuup sulliviutai, ingerlatseqatigiiffissuarmut attaveqarnerat ukiup naatsorsuusiorfiusup ingerlanerani atorunnaartoq, taamaallaat nuussatigut isertitanik aningaasartuutinillu aammalu pissutsinik ingerlatseqatigiiffissuarmut attaveqarnerup atorunnaarnissaa tikillugu pisunik ataatsimut eqikkaanermi ilaatinneqarsinnaapput.

Klassilersuineq

§ 118. Ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik oqimaaqatigiissitsineq, angusanik naatsorsuineq aamma aningaasanik isertunik anisunillu naatsorsuineq inissitsiterneqartassapput ukiumoortumik naatsorsuutinut naatsorsuutit klassianni C-miittunut malittarisassat malillugit, tak. § 78, oqaaseqatigiit aappaanni imaluunniit imm. 2-4-mi allatut allassimasoqassanngippat. Piginnittutut sulliviup ukiumoortumik naatsorsuutinut naatsorsuutit klassianni D-miittunut malittarisassat malissappagit, tak. § 102, ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaasa malittarisassat taakkua aamma malissavai, imm. 2-4-mi allatut allassimasoqanngippat.

Imm. 2. Pigisatut sullivinni isumannaallisaavigisaanngitsuni taamatullu sullivinni attuumassuteqarfigisani aningaasaliissutaatit, taakkunannga pisassat imaluunnit taakkununnga akiitsut ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaasa oqimaaqatigiissinneranni inissitatut immikkoortutut allanneqassapput.

Imm. 3. Nammineerluni aningaasaatit isumannaallisaavigisat inissinneqarsinnaapput § 11, imm. 1-imi taaneqartutut eqqortunik takutitsinissaq anguniarlugu allanneqartariaqartut kisiisa takutillugit.

Imm. 4. Ikinnerussutilittut soqutigisallit pigisatut sulliviit namminneq aningaasaataannit angeqqatigiikkuutaamik pisassaat allatassatut pingaarnertut immikkoortutut allanneqassapput „Nammineq aningaasaatit“ aamma „Pisussaaffiit“ akornannut. Ikinnerussutilittut soqutigisallit pigisatut sulliviit angusaannit angeqqatigiikkuutaamik pisassaat angusat naatsorsorneranni allatassatut immikkoortutut allanneqartassapput.

Ilanngussineq annertussusiliinerlu

§ 119.Pigisat akiitsullu aammalu isertitat aningaasartuutillu isumannaallisaanermi pineqartunut ilaasut ilanngunneqarlutillu annertussusilerneqartassapput ukiumoortumik naatsorsuutinut naatsuutit klassianni C-miittunut malittarisassanut naapertuuttumik periaatsit assigiit malillugit, tak. §§ 33-52, 78 aamma 82-85.

Imm. 2.Ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaani ajornanngippat periaatsit ilanngussisarnermut annertussusiliisanermullu tunngatillugu piginnittutut sulliviup ukiumoortumik naatsorsuutaani atorneqartut assingi atorneqassapput. Pigisatut sulliviit isumannaallisaavigisat periaatsinik tunngavigisassanillu allanik namminneq ukiumoortumik naatsorsuutiminni atuippata, ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut ilanngussinermi annertussusiliinermilu periaatsinut tunngavigisanullu atorneqartunut naapertuuttunik nutaanik naatsorsuusiortoqassaaq.

Piiaasarneq

§ 120. Allatassat makku piiarneqarsinnaapput:

1) Sulliviit isumannaallisaavigisat akornanni pisassat pisussaaffiillu,

2) sulliviit isumannaallisaavigisat akornanni nuussat kingunerisaattut isertitat aningaasartuutillu aamma

3) sulliviit isumannaallisaavigisat akornanni nuusat kingunerisaattut iluanaarutit annaasallu, allatassat naatsorsuutinut allanneranni naliusunut ilanngunneqartut.

Imm. 2. Imm. 1, nr. 3-mi aalajangersagaq pisuni immikkut ittuni sanioqqunneqarsinnaavoq, nuussineq niuernermi ingerlalluartumi pisimappat aalajangersakkat nalinginnaasut tunngavigalugit aammalu piiaanissaq tamatuma saniatigut naleqqutinngitsumik annertuunik aningaasartuuteqarnermik nassataqartussaassappat.

Ingerlatseqatigiiffissuartut pilersitsineq

§ 121. Allanik allassimasoqartinnagu sulliviit marluk akornanni ingerlatseqatigiiffissuartut pilersitsineq suliarineqartassaaq tigusinermi periaaseqarnertut, tak. § 122.

Imm. 2.Ingerlatseqatigiiffissuartut pilersitsinermi sulliviit taakku marluk tamarmik ingerlatseqatigiiffissuartut pissutsini piginnittutut sullivimmik malinnittussaatitaappata, imaluunniimmi tamarmik marluullutik soqutigisap taannaasup aalajangiisinnaassuseqarneranut malinnittussaatitaappata, ingerlatseqatigiiffissuartut pilersitsineq suliarineqassaaq ataatsimut katigussinermi periaaseq malillugu, tak. § 123.

Imm. 3.Ataatsimut katigussinermi § 123 malillugu periaaseq aammattaaq atortinneqarsinnaavoq ingerlatseqatigiiffissuartut pissutsinik pilersitsinermi piginnittutut sullivik

1) pigisatut sullivittulli pisut pineranni naliliussamik naleqarpat,

2) pissarsereernermi taasisinnaatitaanerit aammalu sulliviup pissarsiarisap sullivittut aningaasaataanut naliliussat minnerpaamik 90 pct.-iannik pigisaqarpat aamma

3) pigisaqalersimappat aaqqissuussineq,

   a) sulliviit tamanna tikillugu peqataasut katillutik imaluunniit sulliviit peqataasut katillutik, pigisatut sullivimmi piginnaatitaaffimminnut taarsiullugu aningaasaliissutinit pisassaminnik tigusaqarsimanngitsut, piginnittutut sulliviup tungaanut aalajangiisinnaassuseqalernissaannik kinguneqartussaq iluaqutigalugu,

   b) sulliviit tamanna tikillugu peqataasut aammalu sulliviit peqataasut, aaqqissuussinikkut pigisatut sulliviup tungaanut piginnaatitaaffimminnut taarsiullugu aningaasaatinit pisassanik tigusaqarsimasut, immisulli piginnaatitaaffeqalernissamik kinguneqartussaq iluaqutigalugu aamma

   c) aningaasanngorlugit akiliutit aningaasaatinit pisassanut tiguneqartunut naliliussap 10 pct.-imil sinniinnginnissaanik kinguneqartussaq iluaqutigalugu.

Sullivimmik tigusineq

§ 122. Sullivimmik tigusinikkut ingerlatseqatigiiffissuartut pissutsinik pilersitsoqassappat, sullivimmi pissarsiaasumi piffissami pissarsiviusumi pigisat pisussaaffiillu ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut ilanngunneqarlutillu annertussusilerneqassapput pisut pineranni naliusumik nalilerlugit, pissarsineq sioqqullugu sulliviup oqimaaqatigiissitsinerani ilanngunneqarsimannginnerat apeqqutaatinnagu. Tamatuma saniatigut sullivimmi pissarsiarineqartumi nutaamik aaqqissuussinissamut aningaasartuutissatut ilimagisat pisussaaffittut kinguartikkallatatut ilanngunneqassapput.

Imm. 2. Sulliviup isumannaallisaavigisap pigisatut sullivimmi isumannaallisaavigisami aningaasaliissutinit pisassai, isumannaallisaanerup pinerani akiusunut annertussusilikkat, nalimmassaavigineqassapput sulliviit isumannaallisaavigisat pigisatut sulliviup ilanngaatissat peereerlugit pigisaanit angeqqatigiikkuutaatut pisassaannik, pisut pineranni naliliussatut annertussusilikkanik, tak. imm. 1. Nalimmassaaneq pissaaq piffissami ingerlatseqatigiiffissuarmik pilersitsiviusumi.

Imm. 3. Aningaasat nikingassutitut annerusutut imm. 2 malillugu saqqummersut ajunngitsorsiarititassatut pineqassapput, tak. § 43. Aningaasat nikingassutitut annikinnerusutut imm. 2 malillugu saqqummersut pisussaaffiit ataanni naleqquttumik taaguuserlugit piffissanik killiliissutitut immikkoortutut inissitassanngorlugit ilanngunneqassapput. Aningaasat taakku angusat naatsorsorneranni ilanngunneqartassapput pissutsit taakkununnga pissutaasut pineri ilutigalugit, sivisunerpaamillu ukiuni 20-ni.

Imm. 4.Piginnittutut sullivimmi aningaasaliissutaatit, sullivinnit isumannaallisaavigisanit pigineqartut, nalimmassarneqassanngillat, namminerli aningaasaliissutaatitut pineqassallutik.

Sullivinnik ataatsimut katigutitsineq

§ 123. Ataatsimut katigutitsisarnermi periaaseq malillugu piffissaq ataatsimut katigutitsinerup piffigisaa pillugu ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik saqqummiussisoqartassaaq, sulliviit piffissamiit naatsorsuusiorfiusumiit siusinnerpaamilli naatsorsuutinut ilanngunneqartussaasumiilli ataatsimut katigutereersimasutut itillugit. Aningaasat sulliviup aningaasaataasut akiliutissartalerneqartussat aningaasallu nalingisa annerussutigiunnagaat aningaasanngorlugit akiliutaajunnartunik tapikkat aamma pigisatut sullivimmi naatsorsuutitigut naliliussaq sillimmatinut, amigartoorutinut matusissutitut atorneqarsinnaasussanut ilassutigineqarlutilluunniit ilanngaatigineqassapput erseqqissumik nalunaarlugit.

Pisussaaffinnik agguataarilluni patajaallisaaneq

§ 124. Sullivik ataaseq sullivimmit sullivik alla ataaseq arlallilluunniit peqatigalugit aqunneqartoq, pisussaaffinnik agguataarilluni patajaallisaanikkut ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaani ilanngunneqarsinnaavoq.

Imm. 2. Sullivimmi ataatsimut aqutami allatassat ilanngunneqassapput sulliviit patajaallisakkat namminneq aningaasaatiminnit angusaminnillu pisassaannut naleqqiullugit. Aamma §§ 115-122-mi patajaallisaasarneq il. il. pillugit malittarisassat atortuutinneqassapput pisariaqarneratut naleqquttunngorsaaserlugit.

Nassuiaatit

Naatsorsuusiornermi periaaseq atugaq pillugit nassuiaat

§ 125. Ingerlatseqatigiiffissuit naatsorsuutaasa naatsorsuinermi periaaseq nassuiaatillu atukkat pillugit nassuiaataat ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu paasissutissiissutaassapput, sulliviit patajaallisakkat ataatsimut katillutik sullivittut ataasiusutut isigalugit, §§ 53-55 aamma 87 atortuutinneqassapput ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaani ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu paasissutissanut. Sullivinni ataasiakkaani aningaasat pillugit paasissutissanut taarsiullugu taktinneqassapput sullivinni patajaallisakkani aningaasat ataatsimut katillugit, ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut atuuttutut periaatsit malillugit patajaallisakkat.

Imm. 2. Aammattaaq naatsorsuutini periaaseq atugaq pillugu nassuiaammi takuneqarsinnaassaaq:

1) Ingerlatseqatigiiffissuup sulliviutaanik ilanngussinngitsoorneq aalajangersimasutigut tamakkiisumillu pissuteqartinneqassaaq.

2) Pigisatut sulliviup patajaallisakkap ulloq oqimaaqatigiissitsiviata piginnittutut sullivimmiit allaanerunera, ta. § 116, imm. 2, oqaaseqatigiit siulliit. Ullut oqimaaqatigiissitsiviusut marluk taakku akornanni pingaarutilinnik pisoqarsimappat, pigisatut sulliviup pigisaanut akiitsuinullu, aningaasatigut inissisimaneranut angusaanulluunniit sunniuteqarsimasumik tamanna nassuiarneqassaaq.

3) Ilanngussinissamut aamma annertussusiliinermi tunngavigisassatigut periaatsinik allanik piginnittutut sulliviup ukiumoortumik naatsorsuutaani atorneqartuniit allaanerusunik atuisimaneq kiisalu periaatsinik allanik taamatut atuisimanermut aalajangersimasutigut tamakkiisumillu pissutigisat.

4) § 120, imm. 2 malillugu piiaanngitsoorsimaneq.

Imm. 3. Naatsorsuusiornermi periaatsip atukkap nassuiaataata ilaani immikkoortumi takuneqarsinnaassapput:

1) Sulliviup § 114, imm. 2, nr. 4-mi atuinngitsoorutissat atorsimassappagit. Taamatut pisoqartillugu ingerlatseqatigiiffissuup angusai namminerlu aningaasaatai nalunaarneqassapput.

2) §§ 122 aamma 123 malillugit aningaasat nikingassutit annerusut ikinnerusullu sinneruttut kiisalu periaatsit naatsorsuinermi atorneqarsimasut. Ukiumut siulianut naleqqiullugu aningaasani nikingassutini allannguuteqarsimaneq nassuiarneqassaaq.

Allatigut nassuiaatit

§ 126. Ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut piumasaqaatit makku atortuutinneqassapput:

1) Nammineq aningaasaatini anisut isertullu naatsorsornerat, tak. § 56,

2) pigisarilersinnaasat pillugit paasissutissat, tak. § 61,

3) pisussaaffigilersinnaasat pillugit paasissutissat, tak. §§ 64 aamma 94,

4) ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat sulissuteqarnernut niuernermullu agguataarnerat pillugu paasissutissat, tak. § 65,

5) qanittumik peqataasut il. il. pillugit paasissutissat, §§ 68, 70 aamma 71,

6) nammineq aningaasaliissutaatit pillugit paasissutissat, tak. §§ 76, imm. 1, nr. 1,

7) sanaartukkatigut pigisat pisussaaffiillu ilaasa tungaasigut pingaarnertut sulissuteqarnerit sulissuteqarnernut niuernernullu agguataarnerat pillugu paasissutissat, tak. § 96, imm. 1, aamma

8) akiitsutigut pisussaaffiit pillugit paasissutissat, tak. § 92,

9) pingaarnertut sulissuteqarnerni pisarnertut angusat tunngavigalugit pingaarnertut sulissuteqarnernik agguataarineq pillugu paasissutissat, tak. § 96, imm. 1, aamma

10) kukkunersiuisut honorarii pillugit paasissutissat, tak. § 96, imm. 2.

Imm. 2. § 69-imi akissarsiarititat il. il. aammalu § 73-imi aqutsisuusunut ilaasortanit pisassat taakkunngalu isumannaallisaasiisimaneq pillugit paasissutissiinissamik piumasaqaatit atortuutinneqassapput aqutsisuusuni ilaasortat ilaannut aammalu sullivinnut piginnittutut sullivimmi peqataasunut aalajangersakkani eqqartorneqartunut akiliutinut tamarmiusunut, ingerlatseqatigiiffissuup sulliviutaasa ataatsimut katillutik akiliutigisimasaannut.

Imm. 3. § 106-imi piumasaqaat atortuutinneqassaaq § 69 malillugu akiliutit pillugit paasissutissanur, tak. siuliini imm. 2, piginnittutut sullivik naatsorsuutit klassianni D-mi pineqartunut ilaappat.

Imm. 4. § 70, imm. 1-imi paasissutissat eqqartorneqartut, tak. imm. 1, nr. 5, siuliini, pinngitsoorneqarsinnaapput, piginnittutut sulliviup sullivinnut patajaallisakkanut imaluunnit sullivinnut § 124-mi malittarisassat malillugit agguataakkanik patajaallisaavigisanut nuussassatigut isumaqatigiissuteqarfgisaanut tunngasuussappata.

Imm. 5.Ikinnerussuteqartumik soqutigisallit pigisatut sulliviit namminneq aningaasaataannit angeqqatigiikkuutaamik pisassaanni nikittoornerit paasissutissiissutaassapput.

§ 127. Pigisatut sulliviit patajaallisakkat taamatullu patajaallisagaanngitsut tamaasa immikkut pillugit nalunaarneqassapput

1) aqqit angerlarsimaffillu,

2) nammineq aningaasaatinit aningaasaliissutit qanoq annertutigisut ingerlatseqatigiiffissuup sulliviutaanit katillutik pigineqarnersut,

3) ingerlatseqatigiiffissuartut pissuseqarnermi tunngavigisat, tak. ilanngussaq 1, B, nr. 4, nr. 4-mi taaneqartumi punkt 1 (taasisinnaatitaanerit amerlanersaat) malinneqarsimassanngippat, aammalu ingerlatseqatigiiffissuup sulliviutaasa pigisatut sulliviit sullivimmi aningaasaataanni taasisinnaatitaanernilu peqataassutaat assigiissanngippata,

4) sullivik patajaallisaavigineqartanngippat, tak. § 114, imm. 2, pissutigisat aalajangersimasukkuutaanut tunngasut tamakkiisuusullu, aamma

5) § 123-mi eqqartorneqartutut aningaasaliissutinik nalimmassaasarnermi periaaseq atorneqarsimanersoq.

Imm. 2. Attuumassuteqarfigisatut sulliviit tamaasa immikkut pillugit nalunaarneqassapput

1) aqqit angerlarsimaffillu,

2) nammineq aningaasaatinit aningaasaliissutit qanoq annertutigisut ingerlatseqatigiiffissuup sulliviutaanit katillutik pigineqarnersut,

3) sullivik annertussusiliivigineqarsimanersoq namminermi nalileeriaaseq malillugu, tak. § 84.

Imm. 3. Sulliviit, naatsorsuutaat § 124 naapertorlugu agguataakkamik patajaallisaanermi ilaatinneqartut, nalunaassavaat

1) aqqit angerlarsimaffillu,

2) nammineq aningaasaatinit aningaasaliissutit qanoq annertutigisut sullivinnit patajaallisakkanit katillutik pigineqarnersut, aamma

3) ataatsimoortumik aqutsinermi tunngavigisat.

Imm. 4. Imm. 1-3-mi paasissutissat nalunaanngitsoorneqarsinnaapput, sullivimmut namminermut imaluunniit imm. 1-3-mi eqqartorneqartutut sullivinnut annertuumik ajoqusiisinnaassappata.

Aqutsisut nalunaarusiaat

§ 128. Ingerlatseqatigiiffissuup aqutsisuisa nalunaarusiaa ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu paasissutissiissaaq, ingerlatseqatigiiffissuarmi tassani sulliviit ataatsimut ataasiusutut isigalugit. Sulliviit ataasiakkaat aningaasaataat pillugit paasissutissanut taarsiullugu takutinneqassapput sulliviit patajaallisakkat aningaasaataat ataatsimut, periaatsit ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut atuuttut malillugit patajaallisakkat.

Imm. 2. Aqutsisuusut nalunaarusiaat pillugu aalajangersakkat, tak. §§ 77 aamma 99-101, taamatulli atortuutinneqassapput. Piginnittutut sullivik naatsorsuutit klassianni D-mi pineqarpat § 107 taamatulli atortuutinneqassaaq. Taamaattorli § 99, nr. 6, malillugu paasissutissat pinngitsoorneqarsinnaapput.

Imm. 3. Piginnittutut sullivimmi aamma ingerlatseqatigiiffissuarmi aqutsisut nalunaarusiaat ataatsimut eqikkarneqarsinnaapput, inatsit manna malillugu paasissutissiissutaasussatut piumasaqaatit ataatsimut eqikkaanerup nassatarisaanik maangaannaratik paasissutaasinnaassappata, taamaattoq tak. § 22, imm. 2, § 78, imm. 2, aamma § 102, imm. 2.

Kapitali 15

Ataatsimut kattunnermut naatsorsuutit il. il.

§ 129. Inatsisit imaluunniit isumaqatigiissutit naapertorlugit sulliviit kattuttut pigisaasa akiitsuisalu ataatsimut eqikkakkat naatsorsorneqartussaatillugit (kattunnermut naatsorsuutit), §§ 115-123-mi, taamaallaat § 118, imm. 3, pinnagu, aalajangersakkat taamatulli atortuutinneqassapput kattutitap, nangittussap imaluunniit kattunnermi sulliviulersup naatsorsuutai aallarnerlugit oqimaaqatigiissitsinermut. Piginnittutut sullivik pillugu malittarisassat atortuutinneqassapput sullivimmut ingerlaqqittussamut, aammalu pigisatut sulliviit pillugit malittarisassat atortuutinneqassallutik sullivimmut atorunnaartussamut.

Imm. 2. Inatsimmit isumaqatigiissummilluunniit allanik allassimasoqanngippat, kattunnermut naatsorsuutit tassaassapput kattuttumut, ingerlaqqittussamut imaluunniit kattunnermi sulliviulersumut tunngatillugu naatsorsuutit aallartinneranni oqimaaqatigiissitsineq ilallugit sulliviit kattuttut pillugit ukiup naatsorsuusiorfiusup naanerani oqimaaqatigiissitanik aammalu kattunneq pissutigalugu aningaasartuutit isertitallu imaluunniit kattunnissamik isumaqatigissutip nassatarisaanik atuinerit pinngitsoorneqarsinnaanngitsutut naatsorsornerannik. Naatsorsuutit aallartinneranni oqimaaqatigiissitsineq ilaqartinneqassaaq nassuiaatinik, sullivimmik ingerlaqqittussamik imaluunniit kattunnikkut pilersitamik eqqortumik takutitsinissamut pisariaqartunik, kiisalu ilassutitut nalunaarusianik kattunneq pillugu isumaqatigiissummi aalajangersarneqarsimasinnaasunik.

§ 130. § 129-mi malittarisassat taamatulli atortuutinneqassapput sulliviit aggulunneqarnermut atatillugu pigisanik pisussaaffinnillu tigusinissaannut agguluisarnerit immikkut ittumik pissuseqarnerisa nassatarisaannik naleqquttunngorsaaserlugit.

Immikkoortoq VII

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqartut ukiup affaanoortumik

nalunaarusiaat

Kapitali 16

Ukiup affaanoortumik nalunaarusiorneq

Nalinginnaasumik aalajangersakkat

§ 131. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqartut ukiiup affaanoortumik nalunaarusiortassapput, ingerlatseqatigiiffiup ukiuata naatsorsuusiorfiusup qaammataanut arfinilinnut siullernut tunngatitamik. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffik naalagaaffiup pigisaa taanna piginnittutut sulliviuppat, ukiup affaanoortumik nalunaarusiaq suliaassaq sulliviit patajaallisakkat katillutik sullivittut ataasiinnaasutut isigalugit. Sullivik ukiup affaanoortumik nalunaarusiunngitsoorsinnaavoq taassuma paasissutissaatai piginnittutut sulliviup ukiup affaanoortumik nalunaarusiaani ilaatinneqassappata.

Imm. 2. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffik naalagaaffimmit pigineqartoq aammattaaq piffissat allat pillugit taamatulli nalunaarusiorsinnaavoq.

Ilanngussineq annertussusiliinerlu

§ 132. Ukiup affaanoortumik nalunaarusiaq suliarineqassaaq ukiiumoortumik nalunaarusiaq pillugu tunngaviusumik piumasaqaatit assingi tunngavigalugit, tak. kapitali 3.

Imm. 2. Ukiup affaanoortumik nalunaarusiap imarissavai ukiup affaanut qaangiuttumut tunngatillugu paasissutissat paasissutissanut § 101, imm. 1, nr. 1, malillugu piumasaqaataasunut naapertuuttut. Kisitsisit tamarmik immikkut avataanni taagorneqassapput ukiumi qaangiuttumi piffissami tassanissaaq taagukkanut naapertuuttut. § 24, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaat pingajuilu, aamma § 55 taamatulli atortuutinneqassapput.

Paasissutissat

Naatsorsuusiornermi periaaseq atugaq

§ 133. §§ 53 aamma 87 ukiup affaanoortumik nalunaarusianut taamatulli atortuutinneqassapput.

Aqutsisuusut nalunaarusiaat

§ 134. Ukiup affaanoortumik nalunaarusiaq paasissutissanik makkuninnga imaqassaaq:

1) Ingerlatseqatigiiffiup sulissuteqaataani atugarisaanilu ingerlaatsimut nassuiaat,

2) ingerlatseqatigiiffimi ingerlaasissatut ilimagisamut nassuiaat,

3) immikkut ittumik naatsorsuutigisassaajunnartut, ingerlatseqatigiiffimmi aqutsisuusut ingerlaasissatut ilimagisamik eqqartuinermut tunngavigisimasaasa nassuiaataat, aamma

4) aalajangiinerit pingaarutillit, ukiup affaani pineqartumik siulersuisunit aalajangiinerusimasut pillugit paasissutissat.

Immikkoortoq VIII

Ukiumoortumik nalunaarusiamik kukkunersiuineq

Kapitali 17

Kukkunersiuineq

§ 135. Sulliviup, naatsorsuutit klassiii B, C imaluunniit D pillugit malittarisassat malillugit ukiumoortumik nalunaarusiornissamut pisussaasup, ukiumoortumik nalunaarusiani kukkunersiusumut ataatsimut imaluunniit kukkunersiuisunut arlalinnut kukkunersiortissavai. Kukkunersiuineq ilassutitut nalunaarusiani, ukiumoortumik nalunaarusiamut ilanngunneqartussani, tak. § 2, imm. 2, pineqanngilaq.

Imm. 2. Kukkunersiuisut naalagaaffimmit akuerisat imaluunniit nalunaarsukkat kisimik sulliviit tamakkua ukiumoortumik nalunaarusiaannik kukkunersiuisinnaapput, taamaattoq tak. kukkunersiuisut naalagaaffimmit akuerisat pillugit inatsimmi § 2, imm. 2, aamma kukkunersiuisut nalunaarsukkat pillugit inatsimmi § 1 a, imm. 2. Sullivinni, naatsorsuutit klassiat D pillugu malittarisassat malillugit ukiumoortumik nalunaarusiortussani kukkunersiuisoq minnerpaamik ataaseq naalagaaffimmit akuerisaassaaq.

Imm. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi kukkunersiuisup ilassutitut nalunaarusiai, tak. § 2, imm. 2, sulliviit tamarmik imaluunniit sulliviit ilaasa naatsorsuutit klassiinit C-mit aamma D-mit pineqartut ilaasa ukiumoortumik nalunaarusiaanni ilanngunneqartussat, pillugit piumasaqaatinik aalajangersaasinnaavoq.

Immikkoortoq IX

Nunami maani naatsorsuutinik aaqqissuussiviginninneq

Kapitali 18

Naatsorsuutitigut najoqqutassanik il. il. suliarinninnissamut aaqqissuussineq

§ 136. Erhvervs- og Selskabsstyrelsip isumagisassaraa najoqqutassanik, pisariaqartitsineq naaper-torlugu inatsimmik matuminnga naammassinnittussanik ilaartuisussanillu, suliarinninnissaq. Najoqqutassiat taakkua Rådip peqqussutaasa 78/660/EØF-p aamma 83/349/EØF-p kingusinnerusukkut allannguutit ilanngullugit killissarititaasa iluanni aalajangersarsinnaavaat aalajangersakkanik, § 11, imm. 3, malillugu sanioqqutitsisussaanermit pineqartunik, aammalu aalajangersakkanik atuinissap pisariitsuullunilu naleqquttuunisaa pillugu sanioqqutitsinissaq pisariaqartutut isumaqarfiginartillugu, atuisitsinngitsoorutissat. Najoqqutassat taakkua nalunaassavaat, sulliviit suut najoqqutassanik malinnissinnaanersut imaluunniit malinnissanersut.

Imm. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi nunani tamalaani isumaqatigiissummik, EØF-p inatsisitigut peqqussutaanik imaluunniit EU-p inatsisaani peqqussutinik naammassinninniarnissaq siunertaralugu malittarisassiorsinnaavoq, sulliviit aalajangersimasukkuutaat nunat tamalaat naatsorsuutit pillugit najoqqutassiaannik malinnissinnaasut imaluunniit malinnissasut. Styrelsip tusarniaavigissavai § 137, imm. 1-imi eqqartorneqartutut aaqqissuussisut, nunat tamalaat naatsorsuutitigut najoqqutassiaata Danmarkimi pissutsinut piukkunnaateqarneranik oqaaseqaateqartussat, ilanngullugu najoqqutassiap sullivinni naatsorsuutit klassianni D-mi pineqanngitsuni aamma atorsinnaanissaanut sutigut naleqquttunngorsaasoqartaraiqarnera pillugu.

Imm. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsip aaqqissuussisut isumaqatigiissusiorfigisat, tak. § 137, imm. 1, peqqusinnaavai immikkut ittunik najoqqutassiornissamik iluarsartuussivigisariaqartutut paasinarsisuni atugassanik.

§ 137. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi aaqqissuussisunut ataatsinut arlalinnulluunniit isumaqatigiissusiorsinnaavoq, taakkua § 136, imm. 1-ip nassatarisaatut suliassanik tamakkiisumik ilaannaasumilluunniit isumaginninnissaat pillugu. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi suliassat ingerlannissaannut aqqissuunnissaannullu sukumiinerusunik aalajangersagaliorsinnaavoq, tamatumani aamma pisortatigoortumik oqartussaasut nagoqqutassianik, naammassineqalersinnagit, oqaaseqaateqarfiginnissinnaanerat imaluunniit akuersissutiginnissinnaanerat pillugu.

Imm. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi naatsorsuutit pillugit siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisinnaavoq, styrelsip naatsorsuutinut tunngassutillit nalinginnaanerusut pillugit siunnersorneqarnissamik saaffigisinnaasaanik. Siulittaasussaa allatseqarfeqarnerlu Erhvervs- og Selskabsstyrelsimit isumagineqassapput.

Immikkoortoq X

Ukiumoortumik nalunaarusianik il. il. tamanut saqqummiussineq misissuisarnerlu

Kapitali 19

Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassitsineq

Ukiumoortumik nalunaarusiamik nassitsisarneq

§ 138. Sulliviit naatsorsuutit klassianni B-mi, C-mi D-milu pineqartut ukiumoortumik nalunaarusiat kukkunersiukkat akuersissutigisallu akuersissutigineqareernerisigut pissutissaqanngitsumik kinguarsaratik Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiuttassavaat, tak. § 3, imm. 1 aamma § 7. Ukiumoortumik nalunaarusiaq styrelsimit tiguneqareersimassaaq ukiup naatsorsuusiorfiusup naareerneraniit kingusinnerpaamik qaammatit tallimat sapaatillu akunnerisa pingasut qaangiunneranni, piffissarititarli taanna sullivinnut naatsorsuutit klassianni D-mi pineqartunut qaammatinik sisamanik sapaatillu akunnerinik pingasunik sivisussuseqassaaq. Piffissarititanik taakkuninnga sanioqqutsinissaq akuerineqarsinnaanngilaq, taamaattoq tak. §§ 140 aamma 141.

Imm. 2.Ukiumoortumik nalunaarusiap nassiunneqartup minnerpaamik imarissavai naatsorsuutit klassiini tamani pinngitsoorani ilanngunneqartariaqartut, kiisalu kukkunersiuineq pillugu oqaaseqaat tamakkiisuusoq. Sulliviup kissaatigippagu ilassutitut nalunaarusiat § 2, imm. 2-mi taaneqartutut tamanut saqqummiunneqarnissaat, taakku nassiunneqassapput ukiumoortumik nalunaarusiamut pinngitsoorani ilaasussat ilanngullugit, taamaasilluni pinngitsoorani ilanngussassat tamakku ilas-sutitullu nalunaarusiat katillutik allakkiatut ataasiusutut ”ukiumoortumik nalunaarusiaq”-mik taasatut takussusiisussanngorlugit, taamaattoq tak. imm. 3.

Imm. 3. Mingutsitsinaveersaarineq pillugu naatsorsuutit, sulliviup avatangiisit pillugit inatsisini malittarisassat malillugit tamanut saqqummiussassatut Erhvervs- og Selskabasstyrelsimut nassiutissallugu pisussaaffigisaa imaluunniit nammineq kajumissutsimik nassiutassaq, ukiumoortumik nalunaarusiap ilaatut nassiunneqarsinnaavoq imaluunniit sulliviup nammineq qinigaa malillugu immikkoortutut styrelsimut nassiunneqarsinnaalluni.

Imm. 4. Ukiumoortumik nalunaarusiat allakkiallu allat, styrelsimut inatsit manna naapertorlugu nassiunneqartussat qallunaatuunngorlugit allataassapput, taamaattoq tak. § 157.

Imm. 5. Sullivik § 4, imm. 6, oqaaseqatigiit siulliit malillugit ukiumoortumik nalunaarusiamik nammineq kajumissutsiminik nassitsissaguni, nalunaarusiarlu taanna kukkunersiugaappat, sulliviup qularnaassavaa kukkunersiuisup oqaaseqaasiussaata allakkiami ilanngunneqarnissaa.

Imm. 6.Styrelsip tamanut nalunaarutigippagu, ukiumoortumik nalunaarusiaq § 154 malillugu tamanit misissuataarneqarsinnaalersoq, taanna nutaamik ukiumoortumik nalunaarusiakkut allanngortinneqarsinnaanngilaq, styrelsi tamatumunnga akuersisimanngippat.

Sulliviit matuneqartussanngortut imaluunniit aaqqissuussivigeqqitat nassitsisarnerat

§ 139.   Sulliviit, matuniarneqalersut, styrelsimut § 138 malillugu ukiumoortumik nalunaarusiamik nassitsisarnermik ingerlatsiinnassapput, sulliviup atorunnaarsinneqarneranik naggaserneqartumik aaqqissuussinerup naammassinissaa tikillugu.

Imm. 2. Sulliviup tamatuma saniatigut Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiutissavai atorunnaarsitsiniarnerup aallartinnerani naammassineranilu naatsorsuutit, tamanna sullivik pillugu inatsisini immikkut ittumik atuuttuni peqqussutaasimassappat.

§ 140. Sulliviit, akiliisinnaajunnaaqqasut, pillugit ukiumoortumik nalunaarusiaq Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiunneqassanngilaq.

Imm. 2.Sullivik ilannguteqqinneqarpat, ukiumoortumik nalunaarusiaq piffissamut ukiumoortumik nalunaarusiap kingullermik nassiunneqartup ullormit oqimaaqatigiissitsivianiit akiliisinnaajunnaarnerup suliarinerata naammassinneqarnera sioqqullugu sulliviup ukioq naatsorsuusiorfiata kingulliup naanissaa tikillugu tunngasoq sulliviup nassiutissavaa, taamaasilluni taakku styrelsimi tiguneqareersussanngorlugit akiliisinnaajunnaarnerup suliarineqarnerata naammasereernerani kingusinnerpaamik qaammatip ataatsip sapaatillu akunnerisa pingasut qaangiunneranni. Oqaaseqatigiinni siullerni ukiumoortumik nalunaarusianut taarsiullugu styrelsip akuerisinnaavaa, sulliviup nassiutissagaa ukiup naatsorsuusiorfiulersup aarlartinnerani oqimaaqatigiissitsineq kukkunersiugaq, ulloq akiliisinnaajunnaarnerup suliarineqarnerata naammassineqarfia killigalugu suliaasoq. Oqaaseqatigiinni piffissaq nassitsivissaq qaangerneqarpat §§ 150-152 taamatulli atortuuneqassapput, akileraarutissarli naatsorsorneqassalluni akiliisinnaajunnaarnerup suliarineqarnerata naammasereerneraniit qaammatip ataatsip sapaatillu akunnerisa pingasut qaangiunneranniit.

§ 142. Sullivimmik §§ 140-mi aamma 141-mi taaneqartuniit allaanerusumik aaqqissuussiviginninniarnerit sulliviup§ 138, imm. 1-imi piffissaliussaq naatinnagu ukiumoortumk nalunaarusiamik nassitsinissamut pisussaanerani sanioqqutsissutaasinnaanngillat.

Nunani allamiut sullivii nunami maani immikkoortortallit sinnerlugit nassitsisarneq

§ 143. Immikkoortortaqarfimmi, Erhvervs- og Selskabsstyrelsimi nunani allamiut sulliviata immikkoortortaatut nalunaarsukkami, siunersuisut nassiutissavaat nunami allami sulliviup ukiumoortumik nalunaarusiaat kukkunersiugaq, taamaasilluni styrelsimi tigunereersimassalluni ukiup naatsorsuusiorfiusup naareernerani kingusinnerpaamik qaammatit tallimat sapaatillu akunnerisa pingasut qaangiunneranni. Piffissarititaq pillugu immikkut akuersissuteqartoqarsinnaanngilaq. Immikkoortortaqarfiup nammineq naatsorsuutai taarsiullugu nassiunneqarsinnaanngillat.

Imm. 2. Ukiumoortumik nalunaarusiaq nassiunneqartoq naalagaaffimmi sulliviup attaveqarfigisaani malittarisassat malillugit suliaallunilu tamanut saqqummiussaasimassaaq.

Imm. 3. Nunami allami sullivik, nunami EU-mut ilaasumi imaluunniit nunami allami Fællesskabimit isumaqatigiissuteqarfiusumi imaluunniit Kalaallit Nunaat pillugu isumaqatigiissuteqarfiusumi inatsisinut atatitaasoq, ukiumoortumik nalunaarusiamik kukkunersiorneqanngitsumik nassiussaqarsinnaavoq, inatsisit sullivimmut atuuttut naapertorlugit kukkunersiuinissaq pinngitsoorneqarsimassappat.

§ 144. Nunami allami sullivik pigisatut sulliviuppat, immikkoortortaqarfimmi siulersuisut ukiumoortumik nalunaarusiamut § 143-mi taaneqartumut taarsiullugu piginnittutut sulliviup ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutai § 146 naapertorlugu Erhvervs- og Selskabasstyrelsimut nassiussinnaavaat,

1) pigisatut taamatullu piginnittutut sullivik nunami maani, nunami EU-mut ilaasumi imaluunniit nunami allami Fællesskabimit isumaqatigiissuteqarfiusumi imaluunniit Kalaallit Nunaat pillugu isumaqatigiissuteqarfiusumi inatsisinut atatitaassappat,

2) ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutai suliarineqarsimappata Rådip peqqussutaanut 83/349/EØF-imut naatsorsuutit patajaallisakkat pillugit kingusinnerusukkut allannguutilimmut naapertuuttumik aammalu kukkunersiorneqarlutillu tamanut saqqummiunneqarsimappata malittarisassat taaneqartut malillugit, taamaattoq tak. § 143, imm. 3,

4) sullivik taassumalu pigisatut sulliviutai pillugit naatsorsuutit piginnittutut sulliviup ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutaani ilanngussaasimappata tamakkiisumik patajaallisaankkut imaluunniit naatsorsuutitigoortumik nalilerlugit ilanngussinikkut annertussusiliinikkullu ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut ilanngunneqarsimappata.

5) sullivimmi peqataasut tamarmik ukiumi naatsorsuusiorfiusumi pineqartumi periaatsimut isumaqataallutik nalunaarsimappata,

6) piginnittutut sullivik nalunaarsimappat sulliviup pisussaaffii akisussaaffigiumallugit sivikinnerpaamik qaammatinik pingasunik piffissaliinikkut akisussaaffiginnikkumanerup utertinneqarnerata tamanut saqqummiunneqarnissaa tikillugu imaluunniit immikkoortortaqarfiup peqataajumannginnerata imaluunniit styrelsip nalunaarsuiffianiit piiarneqarnerata taamatutttaa piffissalikkamik tamanut nalunaarutigineqarnissaa tikillugu aamma

7) piginnittutut sullivik ukiumoortumik nalunaarusiamini paasissutissiippat pigisatut sullivik namminerisaminik ukiumoortumik nalunaarusiunngitsoorsimasoq suliarinninngitsoornissamik aalajangersagaq atugaq nalunaarlugu.

Imm. 2. Nunami allamiut sulliviat inatsisinut imm. 1-imi eqqartorneqartunut attaveqartuunngippat, immikkoortortaqarfiup siulersuisui nunami allami sulliviup ukiumoortumik nalunaarusiaanut taarsiullugu Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiussinnaavaat piginnittutut sulliviup ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu § 146, imm. 5, naapertorlugu naatsorsuusiai,

1) ingerlatseqatigiiffissuaq pillugu naatsorsuutit peqqussummut imm. 1, nr. 2-mi eqqartorneqartumut naapertuuttumik suliaassappata imaluunniit peqqussummi taaneqartumi malittarisassanut nallersuunneqarsinnaassappata aamma inunnit nunagisami inatsisit, piginnittutut sulliviviup malitassarisai, naapertorlugit akuerisaasunit kukkunersiugaappata, aamma

2) imm. 1, nr. 3-7-imi patsisissaatitat naammassineqarsimappata.

Sulliviit §§ 4-6-imi, 112-imi aamma 144-mi sanioqqutsissutissanik atuisut sanioqqutsineq pillugu nalunaarutinik il. il. nassitsisisarnerat

§ 145. Sulliviit § 4-mi sanioqqutsissutissamik atuisut, sanioqqutsineq pillugu nalunaarummik nassitsissapput, tassani aqutsisuusut

1) paasissutissiissallutik sanioqqutsisinnaaneq pineqartoq atorneqarsimasoq, aamma

2) sanioqqutsisinnaanermik atuinissamut patsisissaatitat naammassineqarnerat akisussaaffigiumagitsik.

Imm. 2. Ukiut naatsorsuusiorfiit tamaasa sanioqqutsinermik nalunaarsut nassiunneqartassaaq. Nalunaarut Erhvervs- og Selskabsstyrelsimi tiguneqareersimasassaaq § 138, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaanni piffissaliussaq naatinnagu. Piffissaliussaq taanna qaangerneqarpat §§ 150-152 taamatulli atortuutinneqassapput.

§ 146. Sulliviit, § 5, imm. 1-imi sanioqqutsisinnaanermik atuisut, Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiuttassavaat § 145 naapertorlugu sanioqqutsineq pillugu nalunaarut ilallugu

1) § 5, imm. 1-imi taaneqartutut ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik,

2) ingerlatseqatigiiffissuut naatsorsuutaanut, ukiumoortumik nalunaarusiami imarineqartunut, tamanut saqqummiussassatut styrelsimit tiguneqareersunut, innersuussinermik, imaluunniit

3) ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaasa inatsisinut nunami allamiut sulliviannut atuuttunut naapertuuttumik tamanut saqqummiunneqarnerat pillugu pisortatigoortumi uppernarsaatitut allakkiamik.

Imm. 2. Sulliviit, § 5, imm. 2-mi sanioqqutisinnaanermik atuisut, styrelsimut nassiuttassavaat sani-oqqutsineq pillugu nalunaarut ilallugu

1) § 5, imm. 2-mi taaneqartutut ukiumoortumik nalunaarusiamik imaluunniit

2) ukiumoortumik nalunaarusiamut sulliviup naatsorsuutaanik ilanngussiviusumut styrelsimiillu tamanut saqqummiussassatut tiguneqareersumut innersuussummik.

Imm. 3. Sulliviit, § 5, imm. 3-mi sanioqqutsisinnaanermik atuisut styrelsimut nassiuttassavaat § 145 naapertorlugu sanioqqutsineq pillugu nalunaarut ilanngussivigalugu

1) § 5, imm. 3-mi taaneqartutut ukiumoortumik nalunaarusiamik imaluunniit

2) ukiumoortumik nalunaarusiap inatsisinut nunami allamiut sulliviannut atuuttunut naapertuuttumik tamanut saqqummiunneqarneranut pisortatigoortumik uppernarsaatitut allakkiamik.

Imm. 4. Sulliviit, § 6, imm. 1-imi sanioqqutsisinnaanermik atuisut, styrelsimut nassiuttassavaat § 145 naapertorlugu sanioqqutsineq pillugu nalunaarut ilanngussivigalugu

1) § 6, imm. 1-imi taaneqartutut ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik, imaluunniit

2) ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanut, ukiumoortumik nalunaarusiami imarineqartunut styrelsimit tamanut saqqummiussassatut tiguneqareersunut innersuussummik. Tamatuma saniatigut § 6, imm. 1, nr. 4-mi aamma 5-imi nalunaarutit taaneqartut nassiunneqassapput. Nalunaarut kingullertut taaneqartoq ukiumut naatsorsuusiorfimmut siullermut sanioqqutsinermik atuiffiusumut tunngatitatut nassiunneqassaaq.

Imm. 5. § 144-mi sanioqqutsissutaasinnaasut atorneqassappata, immikkoortortaqarfinni siulersuisut Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiutissavaat § 145 naapertorlugu sanioqqutsineq pillugu nalunaarut ilanngussivigalugu

1) § 144, imm. 1-imi imaluunniit 2-mi taaneqartutut ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik aamma

2) § 144, imm. 1, nr. 5-imi 6-imilu taaneqartutut nalunaarutit, kingullertut taaneqartumik nalunaarut taamaallaat ukiumut naatsorsuusiorfimmut siullermik sanioqqutsisinnaanermik atuiffiusumut tunngatitatut nassiunneqassalluni.

§ 147. Sullivik, ingerlatseqatigiiffissuarmi piginnittutut sullivik qulliunerusoq pillugu § 112-imut naapertuuttunik ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaanik nassitsisussaq, allatigut sukumiinerusunik paasissutissanik, styrelsip tamanut saqqummiussinissaq siunertaralugu piumasarisimasinnaasaanik nassitsissaaq, tamatumani ingerlatseqatigiiffissuup naatsorsuutaani inatsit manna malillugu imarineqareersimasussat saniatigut paasissutissiinissaq piumasarineqarsinnaanani, taamaattoq tak. § 160.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqartut ukiup affaanoortumik

nalunaarusiamik nassitsisarnerat

§ 148. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqartut ingerlatseqatigiiffup ukiup affaanoortumik nalunaarusiaanik nassitsisassapput, taamaasilluni taanna Erhvervs- og Selskabsstyrelsimi tiguneqareersussanngorlugu qaammatinik arfinilinnik piffissarititaasup pineqartup naaneraniit kingusinnerpaamik qaammatit marluk sapaatillu akunnerisa pingasut qaangiunneranni.

Imm. 2. Ukiup affaanoortumik nalunaarusiamik nassitsinngitsoornermi styrelsi § 162, imm. 1, nr. 1, naapertorlugu pingitsaaliissutinik akiliisitsisalersinnaavoq.

Sulliviup ukiumut nalunaarusiamik nammineerluni tamanut saqqummiussisarnera

§ 149. Sulliviup ukiumoortumik nalunaarusiaq tamakkiisuutillugu nammineq tamanut saqummiutissappagu, tamanna pissaaq inatsit malillugu pisussaaffiusumik ilusiliinikkut oqaasertaliinikkullu imaluunniit nammineq kajumissutsimik kukkunersiuisitsereernikkut.

Imm. 2.Sullivik ukiumoortumik nalunaarusiamik tamakkiisuunngitsumik tamanut saqqummiussissappat, tamanut saqqummiussanit ersarissumik takuneqarsinnaassaaq ukiumoortumik nalunaarusiap naalisagaanera, aammalu ukiumoortumik nalunaarusiap tamakkiisuusup Erhvervs- og Selskabsstyrelsimi misissuataarneqarsinnaanera, imaluunniit taamaasiortoqarsinnaanngippat ukiumoortumik nalunaarusiap styrelsimut nassiunneqarsimannginnera. Kukkunersiuineq pillugu oqaaseqaat tamanut saqqummiussami naalisakkami ilaatinneqartariaqanngilaq, tamanulli saqqummiussamit ersarissumik takuneqarsinnaassaa kukkunersiuisup nangaassuteqarsimanissaa imaluunniit kukkunersiuineq pillugu ilassutitut paasissutissalikkamik oqaaseqaasiisimanissaa.

Ukiumoortumik nalunaarusiamik imaluunniit sanioqqutsineq pillugu nalunaarummik

tigusaqanngitsoorneq imaluunniit kingusinaartumik tigusaqarneq

§ 150. Ukiumoortumik nalunaarusiaq imaluunniit sanioqqutsineq pillugu nalunaarut § 138, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaanni piffissarititaq naareersoq Erhvervs- og Selskabsstyrelsimi tiguneqarsimanngippat styrelsi sullivimmi aqutsisunut allakkatigut piumasaqaateqassaaq sulliviup ukiumoortumik nalunaarusiaa imaluunniit sanioqqutsineq pillugu nalunaarutaa nassiuteqqullugu. Allakkatigut piumasaqaatit taamatuttaaq ittut immikkoortortaqarfiup siulersuisuinut nassiunneqassapput, nunami allamiut sulliviutaat nunami maani nalunaarsukkamik immikkoortortalik pillugu ukiumoortumik nalunaarusiaq imaluunniit sanioqqutsineq pillugu nalunaarut § 143, imm. 1-imi piffissarititaq naareersoq tiguneqarsimassanngippat.

Imm. 2. Allakkatigut piumasaqaammi nalunaarneqassaaq ukiumoortumik nalunaarusiamik nassitsinissamut piffissaliussaq allakkat ullulerneqarneranniit sapaatit akunnerinik pingasunik ulluinnarnillu arfineq-pingasunik sivisussusiligaq. Ukiumoortumik nalunaarusiaq imaluunniit sanioqqutsineq pillugu nalunaarut piffissaliussaq taanna naatinnagu styrelsimi tiguneqassappat, styrelsi kingusinaarnerup nassatarisaatut iliuuseqaqqissanngilaq.

Imm. 3. Allakkani piumasaqaatitalinni aammattaaq taaneqassaaq piffissaliussaq allakkat ulluanniit sapaatit akunnerinik arfineq-marlunnik sivisussusilik. Tamanna pereerpat ukiumoortumik nalunaarusiaq imaluunniit sanioqqutsineq pillugu nalunaarut piffissaliussaq taanna naatinnagu tiguneqanngippat, styrelsi aalajangiisinnaavoq eqqartuussivimmi pigisanik agguaasartut qinnuigineqassasoq sullivimmik atorunnaarsitsinialeqqullugu tamanna pillugu inatsisit sullivimmut atuuttut naapertorlugit. Allakkat piumasaqaatit nunami allamiut sulliviata immikkoortortaanut tunngasuussappata, aammalu piffissaliussaq oqaaseqatigiinni siullerni pineqartoq naatinnagu ukiumoortumik nalunaarusiaq tiguneqanngippat styrelsi aalajangersinnaavoq immikkoortortaqarfik nalunaarsuiffimmiit peerneqassasoq tamanna pillugu inatsisinut immikkoortortaqarfimmut atuuttunut naapertuuttumik.

§ 151. Piumasaqaatitut allakkat ulluanniit sapaatit akunnerinik pingasunik ulluinnarnillu arfineq-pingasunik piffissarititaasup, tak. § 150, imm. 2, naareerneratigut ukiumoortumik nalunaarusiaq imaluunniit sanioqqutsineq pillugu nalunaarut tiguneqarpat Erhvervs- og Selskabsstyrelsip sullivimmi taamatullu immikkoortortaqarfimmi akisussaaffiginnittutut aqutsisuni qullerpaani ilaasortaat tamaasa immikkut akileraarusissavai.

Imm. 2. Akileraarusiussaq naatsorsorneqassaaq § 138, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaanni piffissaliussap naaneraniit.

Imm. 3. Akileraarusiussaq aqutsisuni taamatullu immikkoortortaqarfiup siulersuisuineq ilaasortamut ataatsimut qaammatip siulliup aallartinnerani 500 kr.-iussaaq, qaammatit aappassaata aallatinnerani katillugit 2.000 kr.-iulluniq qaammatillu pingajussaata aallartinnerani katillugit 3.000 kr.-iulluni. Akileraarusiussaq aqutsisuusuni taamatullu immikkoortortaqarfiup siulersuisuini ilaasortamut ataatsimut annerpaamik 3.000 kr.-iusinnaavoq.

Imm. 4. Akileraarusiussaq tamarmiusoq appariartinneqartassaaq, aqutsisuusuni taamatullu immikkoortortaqarfimmi siulersuisuni ilaasortaq pineqartoq piffissami tassanissaaq ukiumoortumik nalunaarusiamik imaluunniit sanioqqutsineq pillugu nalunaarummik nassiussaqanngitsoorneq pillugu § 162, imm. 1, nr. 1, naapertorlugu pinngitsaaliissummik akiliisitsissummik akiliisimagaangat.

Imm. 5. Imm. 3 malillugu akileraarusiussat naalagaaffiup karsianut nakkartinneqassapput qularnaveequsiinikkullu akilersinniarneqarsinnaallutik Finansstyrelsimit.

§ 152. Pissutsini immikkut illuinnartuni aqutsisuusuni taamatullu immikkoortortaqarfimmi siulersuisuni ilaasortaq Erhvervs- og Selskabsstyrelsip § 151 malillugu akileraarusiussamik tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit akiliisussaajunnaarsissinnaavaa, pineqartup taassuma styrelsimut uppernarsarsinnaassappagu, nammineq nassitsinissaq il. il. siuarsarniarsimagaluarini, taamaattumillu kingusinaarneq imminut nammagassanngortinneqarsinnaanngitsoq.

Imm. 2. Pissutsit akisussaaffiginnilersitsissutaasut sullivimmi atorfillinnik, siunnersortinik assigisaannilluunniit pisuuffigineqartut aqutsisuusuni ilaasortat akisussaaffiginnitsitaanissaanntu sakkuginiarneqarsinnaanngillat.

Piffissaliussanik naatsorsuineq

§ 153. Piffissaliussat, inatsit manna naapertorlugu aalajangerneqartut imaluunniit inatsimmi matumani aalajangigaasut, aallartittassapput ullormiit pisup piffissaliisitsisuusup piffiata aqaguaniit ulloq taanna ilanngullugu. Tamanna atuutissaaq ulluni, taamatullu sapaatit akunnerini, qaammatini ukiunillu piffissaliinissaq siunertaralugu naatsorsuinerni.

Imm. 2. Piffissaliussaq qaammatinut taggissaappat, naassaaq, tak. imm. 1, qaammatip ulluani pisup piffigisaani. Ulloq pisup piffissaliisitsisuusup piffia qaammatip ulluisa kinngullersarippassuk, imaluunniit piffissaliussaq ullormi qaammatip ullrinngisaani naasussaappat, piffissaliussaq tamatigut naasassaaq qaammatip qassinik ulloqarnera apeqqutaatinnagu ulluisa kingullersaanni.

Imm. 4. Piffissaliussaq ukiunut taggissaappat, naassaaq, tak. imm. 1, ukiup ulluani pisup piffissaliisitsisuusup piffiani.

Imm. 5. Piffissaliussaq sapaatit akunnerata naanerani, nalliuttumi, inatsisitaarfimmi, juulliaqqami imaluunniit ukiutoqqami naassappat, ulluinnarmut siullertut tulliuttumut sivitsorneqassaaq.

Kapitali 20

Tamanut saqqummiussineq.

Nassitsisarneq tamanullu saqqummiussineq il. il. pillugit malittarisassat sukumiinerusut

Aktieselskabit naalagaaffimmit pigineqartut pillugit annertusisamik paasisaqarsinnaaneq

Tamanut saqqummiussineq

§ 154. Erhvervs- og Selskabsstyrelsip ukiumoortumik nalunaarusiat, nalunaarusiunngitsoornernik nalunaarutit il. il., atorunnaarsitsiniarnerni aallarnersaataasumik inaarutaasumillu naatsorsuutit kiisalu aktieselskabit naalagaaffimmit pigineqartut pillugit ukiup affaanoortumik nalunaarusiat tiguniariaraangamigit tamanut nalunaarutigisassavai.

Imm. 2. Allagaatitut uppernarsaatissat kikkunnulluunniit ammasuussapput.

Nassitsisarneq tamanullu saqqummiussineq il. il. pillugit malittarisassat sukumiinerusut

§ 155. Allakkat, assilisat allakkiallu allat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsimit suliaasussat pappialatigut qarasaasiatigulluunniit suliaasinnaapput. Allakkiat inatsisit naapertorlugit ilusaat apeqqutaatinnagu naligititaassapput. Allakkiat atsiugaasinnaapput atsiugaanatilluunniit, atsiuineq maskiinamik digitalimilluunniit assilineqarsimasinnaavoq imaluunniit styrelsip toqqagaa malillugu tamakkununnga assingusuusinnaavoq.

Imm. 2. Ukiumoortumik nalunaarusiat allakkiallu allat, styrelsemit inatsit manna naapertorlugu tiguneqartartut, pappialanut naqitatut taamatullu qarasaasiatigoortitatut iluseqarsinnaapput. Allakkiat ilusaat apeqqutaanani inatsisit naapertorlugit naligititaapput. allakkiat inummit namminermit atsiugaasinnaapput, atsiuineq assilillugu maskiinamik allataasinnaapput, digitalimik atsiuinerusinnaallutik imaluunniit styrelsip sukumiinerusumik aalajangigaa malillufu tamakkununnga assingusumik atsiuinerusinnaalluni. Allakkianik eqqartorneartunik qarasaasiatigut nassitsisarneq pillugu malittarisassanik styrelsi aalajangersaassaaq, tamatumani aamma nassitsinerup styrelsimit aaqqissuussatut iliorluni pinissaa pillugu. Styrelsi aammattaaq qarasaasiatigoortitsisarnermut erseqqinnerusunik piumasaqaateqarsinnaavoq.

Imm. 3. Ukiumoortumik nalunaarusianik nalunaarusiunngitsoornermillu nalunaarutinik il. il. kiisalu naalagaaffiup aktieselskabiutaat pillugit ukiup affaanoortumik nalunaarusianik nassitsisarneq tamanullu saqqummiussisarneq  pillugit malittarisassanik styrelsi aalajangersaassaaq. Styrelsi tamatumani aamma malittarisassiorsinnaavoq naatsorsuutinik atuisut allakkianut styrelsimit tamanut saqqummiussanut qarasaasiatigoortumik paasisassarsiorfiginnissinnaanerat pillugu. Styrelsi aammattaaq malittarisassiussaaq ukiumoortumik nalunaarusianik tamanut saqqummiussanik allanngortitsisarneq tamatumalu kingunerisassai pillugit.

§ 156. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi malittarisassiorsinnaavoq allakkiat il. il., inatsit manna naapertorlugu tamanit misissuataarneqarsinnaasut, nuutinnerinut styrelsip edb-kkoortitaanik atuinermut, allakkiat ilaannut immikkut akitigut aalajangersaavigineqanngitsunut kiisalu kingusinaartumik akiliinerni eqqaasitsissutitut allakkanut il. il. akiliuteqarnissaq pillugu.

Imm. 2. Styrelsi malittarisassiorsinnaavoq inatsimmik matumannga aqutsiviginninnermut tamatumunngalu atasumik misissuisarnernut, aningaasaatinit annaasat pillugit ingerlatseqatigiiffiit malittarisassaannik aammalu ukiumoortumik nalunaarusianik misissuiffiginninnermut atasumik sulli-vimmi peqataasunut allanullu inatsisinik unioqqutitsisunut taarsigassarsiarititanik aqutsiviginninnermut kiisalu naatsorsuutit pillugu assigiiaanik najoqqutassiornerup nunallu tamalaat najoqqutassiaasa akuersissutigineqartarnerisa aqutsivigineqarnerannut ukiumoortumik akiliuteqarnissaq pillugu, tak. § 136.

§ 157. Erhvervs- og Selskabsstyrelse aalajangiisinnaavoq allakkiat ilaasa qallunaatut oqaasertaqarnissaannik piumasaqaammik atuinngitsoornissaq pillugu. Aammattaaq styrelsi tamanut saqqummiussinerup siunertaminik naammassinnissinnaanera naliliiffigereerlugu qallunaatut oqaasertaliinissamik piumasaqaammik aalajangersimasunut atuisitsinngitsoorsinnaavoq piumasarisinnaallugulu, tamanna styrelsimit pisariaqartutut isumaqarfigineqassappat, sulliviup allakkiat nutserne-qarnerinik uppernarsaasikkanik kingusinnerusukkut nassitsinissaa.

Naalagaaffiup aktieselskabiutai pillugu tamanut ammatitsinerunissaq

§ 158. Naalagaaffiup aktieselskabiutai generalforsamlingeqarnissaq kingusinnerpaamik ullunik 14-inik sioqqullugu tusagassiuisunut tamatuminnga kissaateqartunut nassiuttassavaat selskabip ukiumoortumik nalunaarusiaata naqinnera ataaseq, kiisalu selskabip pingaarnertut allaffiani taama ittoq kikkunnulluunniit kissaateqartunut tunniuttassallugu.

Kapitali 21

Ukiumoortumik nalunaarusianik il. il. misissuiffiginninneq

Misissugassanik tigusisarneq

§ 159. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi ukiumoortumik nalunaarusianik takkualu ilaattut kukkunersiuinermik oqaaseqaatinik, nalunaarusiunngitsoorneq pillugu nalunaarutinik il. il. kiisalu naalagaaffiup aktieselskabiutaasa ukiup affaanoortumik nalunaarusiaanik imminut nassiussanik tigulaariffiginnittassaaq paasiumallugu inatsimmi matumani imaluunniit inatsit manna naapertorlugu aalajangersakkanik, naatsorsuutinut allattuisarneq pillugu inatsimmik, aktieselskabit pillugit inatsimmik, anpartsselskabit pillugit inatsimmik, sulliviit inuussutissarsiutitut ingerlatsisut ilaat pillugit inatsimmik, aningaasaateqarfiit inuussutissarsiutit ingerlatsisut pillugit inatsimmik, kukkunersiuisut naalagaaffimmit akuerisat pillugit inatsimmik aamma kukkunersiuisut nalunaarsukkat pillugit inatsimmik unioqqutitsisoqarsimanersoq.

Imm. 2. Styrelsip  aamma ukiumoortumik nalunaarusianik il. il. misissugassatut toqqartuinermi tunngavigisassanik allanik atuisinnaavoq.

Paasissutisseeqqusineq

§ 160. Erhvervs- og Selskabsstyrelsip sullivik, taassuma aqutsisui imaluunniit kukkunersiuisua piumaffigisinnaavaa paasissutisseeqqullugu § 159, imm. 1-imi taaneqartutut inatsisinik sulliviullu malittarisassaanik unioqqutitsisoqarsimasinnaanerata imaluunniit unioqqutitsisimanerup atuukkunnaarsimanerata isummerfiginiarnissaannut pisariaqartinneqartunik.

Inatsisinik unioqqutitsinerit qisuariarfigineqarnerat

§ 161. Inatsisinik § 159, imm. 1-imi taaneqartunik naammassinninnissaq qulakkeerniarlugu Er-hvervs- og Selskabsstyrelsi

1) ilitsersuisarsinnaavoq,

2) unioqqutitsinerit avoqqaarisinnaallugit aamma

3) peqqussutigisinnaallugu kukkunerit iluarsineqarnissaat aammalu unioqqutitsisarnerit unitsinneqarnissaat.

Immikkoortoq XI

Pinngitsaaliinikkut akiliisitsinerit. Naammagittaalliorsinnaaneq. Pineqaatissiissutit.

Atortuulersitsineq

Kapitali 22

Pinngitsaaliinikkut akiliisitsinerit

§ 162. Sulliviup siulersuisuini, qullersaqarfiani assingusutulluunniit akisussaaffiginnittutut aqut-sisoqarfiani ilaasortat Erhvervs- og Selskabsstyrelsimit pinngitsaaliissutitut akiliisitassanngortinneqarsinnaapput ullormoortunik imaluunniit sapaatit akunneranoortunik,

1) allakkianik piffissaliussaq eqqorlugu aammalu §§ 138-148-mut imaluunniit inatsit manna naapertorlugu aalajangersakkanut naapertuuttunik sulianik nassitsinngitsoorpata,

2) styrelsip § 160 naapertorlugu piumasaanik paasissutissiinngippata imaluunniit

3) styrelsip § 160, nr. 3 naapertorlugu peqqussutigisaanik naammassinninngippata.

Imm. 2. Sulliviup kukkunersiuisua taamatuttaaq pinngitsaaliissutitut akiliisussanngortitaasinnaavoq, angutaaguni/arnaaguni § 160 naapertorlugu paasissutissiinngitsoorsimaguni.

Imm. 3. Pinngitsaaliissutitut akiliisitsissutit, naalagaaffiup karsiata pisassai, qularnaveerusiisitsinikkut Finanstilsynimit akilersinniarneqarsinnaapput.

Kapitali 23

Naammagittaalliorsinnaaneq

§ 163. Erhvervs- og Selskabsstyrelsip inatsit imaluunniit inatsit naapertorlugu peqqussusiat malillugit aalajangiineri Erhvervsankenævnet-mut ingerlateqqinneqarsinnaapput aalajangiinerup pineqartumut nalunaarutigereerneraniit kingusinnerpaamik sapaatit akunnerisa arfineq-marluk qaangiunneranni.

Imm. 2.  Taamaattorli § 150, imm. 3, aamma §§ 159 aamma 160 malillugit aalajangiinerit kiisalu piffissaliussat sivitsorneqarnissaannik kissaateqarnerit itigartitsissutaanerat aqutsinikkut oqartussaasunut qulliunerusunut ingerlateqqinneqarsinnaanngillat.

Kapitali 24

  Pineqaatissiissutit

§ 164. §§ 4-6-imik, 8-16-imik, 18-134-mik aamma 158-imik unioqqutitsineq akiliisitsissutaassaaq.

Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffiit il. il. (taakku sinnerlugit inatsisitigut piginnaatitat) taakkuutillugit  inatsimmi aalajangersakkanik unioqqutitsinermut akiliisussanngortitaasinnaapput.

Imm. 3. Peqqussusiani, inatsit malillugu suliaasuni, peqqussusiat aalajangersagartaannik piaaraluneernikkut imaluunniit mianersuaalliorujussuarnikkut unioqqutitsinermi akiliisitsissutissat aalajangersarneqarsinnaapput.

Imm. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi pisuni immikkut ittuni tamanut nalunaarutikkut naatsorsuutinut najoqqutassiani, § 136, imm. 1 imaluunniit 2 naapertorlugit suliaasuni malittarisassanik aalajangersimasunik piaaraluneernikkut mianersualliorujussuarnikkulluunniit unioqqutitsineq pillugu akiliisitsissuteqarsinnaavoq.

Kapitali 25

Atortuulersitsineq ikaarsaariarnerlu

§ 165. Inatsit manna atuutilissaaq 1. januar 2002 ukiumut naatsorsuusiorfimmut 1. januar 2002-mi kingusinnerusukkulluunniit aallartittumut sunniutilimmik, taamaattoq tak. imm. 3-6.

Imm. 2. Peqatigisaanik atorunnaassaaq ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutinik il. il. saqqummiussisarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut, tak. peqqussut nr. 212, 19. marts 1997-imeersoq, taamaattoq tak. imm. 3 aamma 6.

Imm. 3. Taamaattorli ukioq naatsorsuusiorfik 1. januar 2002 aallartittoq pillugu atuutiinnassapput ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutinik il. il. saqqummiussisarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussummi, tak. peqqussut nr. 212, 19. marts 1997-imeersoq, malittarisassat atuuttut, kisiannili inatsimmi matumani § 169-ip nassatarisaanik allannguutitalerlugit. Inatsimmili matumani § 138, imm. 1-imi nassitsinissamut piffissaliussaq atortuutinneqasasaq, piffissaq naatsorsuusiorfiusoq, 1. januar 2002 sioqqullugu aallartittoq 31. december 2002-p kingornagut naassappat.

Imm. 4. Ukioq naatsorsuusiorfik 2002-mi aallartillunilu naasussaq pillugu ukiumoortumik nalunaarusiaq imaluunniit nalunaarusiunngitsoornermik nalunaarut styrelsimi tiguneqareersimassaaq ukiup naatsorsuusiorfiusup naareerneraniit kingusinnerpaamik qaammatit arfinillit sapaatillu akunnerisa pingasut qaangiunneranni (ingerlatseqatigiiffinnut naalagaaffiup pigisaanut aammalu aningaasanik niuerfimmi nalunaarsukkanut tunngatillugu qaammatit tallimat sapaatillu akunneri pingasut). Oqaaseqatigiinni siullerni piffissaliussaq qaangerneqarpat §§ 150-152-imi akileraarusiinissamik aalajangersakkat taamatulli atortuutinneqassapput. Taamaattorli aningaasaateqarfiit inuussutissarsiutit ingerlatsisut  sullliviillu nalunaarusiunngitsoorneq pillugu nalunaarummik nassitsisussat pillugit §§ 150-152-imi aalajangersakkat aatsaat sunniuteqalissapput ukiumut naatsorsuusiorfimmut, 1. januar 2003 kingusinnerusukkulluunniit naasussamut tunngatillugu.

Imm. 5. Inuussutissarsiornermut ministeri inatsimmi § 37-p piffissaq atortuulersinneqarfissaa pillugu aalajangiissaaq.

Imm. 6. Imm. 2 apeqqutaatinnagu aktieselskabini naalagaaffimmit pigineqartuni aamma aningaasanik niuerfimmi nalunaarsukkani kukkunersiuisut marluunissaannik piumasaqaat, tak. ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutinik il. il. saqqummiussisarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussummi, tak. inatsimmik nalunaarut nr. 212, 19. marts 1997-imeersoq, § 61 c, imm. 1, ukiumut naatsorsuusiorfimmut kingusinnerpaamik 31. december 2004-mi aallartittussamut tunngatillugu atuutiinnassaaq.

§ 166. Ilanngussisarnermi periaatsini aamma annertussusiliisarnermi tunngavigisani allannguutit, inatsisip matuma akuersissutigineqarnerata nassatarisaatut pinngitsoorneqarsinnaanngitsut, § 51-imi malittarisassat malillugit allannguutigitinneqassapput, taamaattoq tak. imm. 2-4.

Imm. 2. Pigisanik nalilinnik saqquminngitsunik goodwill-itut, sullivimmi piginnaatitaaffiulersunik ineriartortitsiniutinillu ilanngussisarnermi periaatsinik, tak. §§ 33, 83 aamma 122, allannguuteqartitsineq pisinnaavoq, taamaasilluni pissutsit ukiumit naatsorsuusiorfiusumiit pisut kisimik malittarisassat nutaat taakku malillugit ilanngunneqartussanngorlugit.

Imm. 3. Aningaasartuutinik, sanaartukkanut imaluunniit pigisanit kaaviiaartitanut pereersunut toqqaannanngitsumik taamaallaat tutsinneqarsinnaasunik, tak. § 82, ilannqussisarnermi periaatsit allannguuteqartitsineq pisinnaavoq, taamaasilluni pigisat nalillit ukiumit naatsorsuusiorfiusumiit tassanilu suliaasut inaarneranni akiusumik nalilerlugit toqqaannanngitsumik aningaasartuutit ilanngun-neqartussanngorlugit.

Imm. 4. Ukiunut, ukiup naatsorsuusiorfiusup 1. januar 2002-imi kingusinnerusukkulluunniit aallartittup siornaniittunut sullivikukiumi naatsorsuusiorfiusumi allatassat, imm. 1 naapertorlugu ilanngussisarnermi periaatsit annertussusiliinermilu tunngavigisassat allannguuteqarnerannit sunniivigineqartut, pillugit kisitsisinik sanilliussissutissanik naleqqussaanngitsoorsinnaavoq. Naleqqussaanngitsoorneq § 55, imm. 2 malillugu paasissutissiissutigineqassaaq.

Imm. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi inatsimmi matumani ikaarsaariarneq pillugu aalajangersakkanik sanioqqutsisinnaavoq ikaarsaariarnermilu aalajangersakkanik allanik aalajangersaasinnaalluni inatsit manna malillugu malittarisassianik atuilernissamut atatillugu aqutsinikkut nammagassat oqilisaaviginissaat pisariaqartinneqassappat.

§ 167. Sulliviup aningaasanngorlugit naatsorsuisarnerit, tak. § 16, siullermeersumik allannguuteqarsimmappagit, tamanna § 13, imm. 2-mi patsisissaatitat malinnagit pisinnaavoq. Taamaattorli § 11, imm. 3, oqaaseqatigiit aappaanni, tak. § 13, imm. 3, paasissutissiinissamik piumasaqaatit sulliviup naammassissavai.

§ 168. Sulliviup ukioq naatsorsuusiorfiusoq, 1. januar 2002 sioqqullugu aallatittoq pillugu inatsimmi matumani aalajangersakkanik atuinissaq kissaatigiguniuk tamanna pissaaq aaqqissuussamik, aalajangersumik imatullu, ukiumoortumik nalunaarusiaq inatsimmi matumani § 11, imm. 1, malillugu eqqortunik takutitsisussanngorlugu, ukiumut naatsorsuutini il. il. siuliini kingullerpaani takutitsinermut naapertuuttumik, tak. ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutinik il. il. saqqummiussisarnerat pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussummi, tak. peqqussut nr. 212,19. marts 1997-imeersoq, § 4, imm. 2. Taamaattorli § 37-mi aalajangersagaq atorneqarsinnaassanngilaq, inuussutissarsiornermut ministerimit atortuulersinneqareer-sinnani, tak. § 165, imm. 5.

Imm. 2.Imm. 1 apeqqutaatinnagu § 6-imi aalajangersagaq aatsaat atortinneqalissaaq ukiumut naatsorsuusiorfimmut 1. januar 2002 kingusinnerusukkulluunniit aallatittumut.

§ 169. ILANNGUNNEQANNGILLAT

§ 170.Nalunaarutit, inatsit malillugu suliaasut, makku aamma Kalaallit Nunaanni atuutissapput, inatsit malillugu nutaanik nalunaarusiortoqarnissaa tikillugu.

Ilanngussaq 1

Nassuiaatit

Inatsimmi matumani kinguliini allattukkat imatut paasineqassapput

A. Tamanut tunngatillugu

1. Aningaasaatini piginneqataassutit:

Piginneqataassutit aktieselskabini (aktiat), anpartsselskabini (anpartit) kiisalu sulliviit allat namminneq aningaasaataanni.

2. Ikinnerussutilittut soqutigisat:

Sullivinni patajaallisaavigisani aningaasaatini piginneqataassutit, ingerlatseqatigiiffissuartut sulliviunngitsunit allanit pigineqartut.

3. Aningaasanngorlugit allatassat:

Atoriaannartut aningaasaatit aamma pigisat nalillit pisussaaffiillu, tamatumani aamma pisussaaffiit immikkoortitat, aalajangersumik aningaasartalittut imaluunniit aalajangerneqarsinnaasutut aningaasartalittut isumannaagassat.

4. Qanittorisatut peqataasut:

1) Inuit sulliviilluunniit, taakkunannga ataaseq toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit il-luatungerisap allalluunniit ingerlatsinikkut aningaasatigullu aqutsinerannut aalajangiisinnaassuse-qartumik imaluunniit annertuumik pingaarutilimmik sunniisinnaasoq, imaluunniit

2)         inuit sulliviilluunniit arlaliusut, ingerlatsinikkut aningaasatigullu aqutsinerat inummit sullivimmilluunniit ataatsimit aalajangiiffigisassaatitaasoq.

5. Naalagaaffiup aktieselskabiutai:

Aktieselskabit pillugit inatsimmi § 2 a-mi pineqartut, piginnittutut selskabip selskabimut pigisamut attaveqarneratulli danskit naalagaaffiat aktieselskabimut pineqartumut attaveqartillugu.

6. Sullivimmi peqataasoq:

Aktianik, anpartinik sullivimmi piginnittoq imaluunniit allat sulliviup nammineq aningaasaataani piginneqataassutilik.

7. Sulliviup aningaasaatai:

Aningaasaatit, sullivimmi peqataasut aallarniutitut aningaasaliissutigisimasaat. Aktie- aamma anpartsselskabini sulliviup aningaasaatai tassaapput aktiatigut taamatullu anpartitigut piginneqataassutit.

B. Ingerlatseqatigiiffissuit

1. Sullivik attuumassuteqarfigisaq:

Sullivik, pigisatut sulliviunngitsoq kisiannili taassuma aningaasaatai sullivimmit allamit taassumalu pigisatut sulliviutaanit piginneqataaffigineqartut taamalu ingerlatsinikkut aningaasatigullu aqunneqarnera taakkunannga annertuumik sunniuteqarfigineqartoq. Sullivik annertuumik sunniuteqarfiginnittutut naatsorsuunneqassaaq taassuma aammalu pigisatut sulliviutaasa katillutik taasisinnaatitaanerit 20 pct.-iat annertunerusorluunniit pigippatigik.

2. Pigisatut sullivik:

Sullivik piginnitsitut sullivimmit nr. 4-mi taagorneqartut arlaatigut toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit attaveqarfigineqartoq.

3. Ingerlatseqatigiiffissuartut sullivik:

Piginnittutut sullivik sulliviillu taassuma pigisai.

4. Piginnittutut sullivik:

Sullivik,

1) sullivimmi allami taasisinnaatitaanerit amerlanersaannik pigisalik,

2) sullivimmi peqataasoq aammalu sulliviup allap qullersatut aqutsisoqarfiani inuttaasut amerlanersaannik toqqaasinnaatitaallunilu tunuartitsisinnaatitaasoq,

3) sullivimmi peqataasoq aammalu sulliviup malittarisassai imaluunniit sullivimmut isumaqatigiissut tunngavigalugit taassuma ingerlatsinikkut aningaasatigullu aqunneqarneranut aalajangiiffiginnissinnaatitaasoq,

4) sullivimmi peqataasoq aammalu peqataasunut allanut isumaqatigiissut tunngavigalugu sulli-vimmi taasisinnaatitaanerit amerlanersaannik atuisinnaasoq imaluunniit

5) sullivimmi allami aningaasaatini piginneqataassutilik taassumalu ingerlatsinikkut aningaasatigullu aqunneqarneranut aalajangiiffiginnissinnaasoq.

5. Sullivik attuumassutilik:

Sulliviup pigisatut sulliviutaa (immikkoortortaqarfik), taassuminnga piginnittutut sullivik taassumalu pigisatut sulliviutai.

6. Pigisatut aamma attuumassuteqarfigisatut sullivinni taasisinnaatitaanernik naatsorsuineq:

Ilanngussami matumani B, nr. 1-imi aamma 4-mi taasisinnaatitaanernik naatsorsuinermi

1) piginnittutut sulliviup taasisinnaatitaaneri ilanngunneqassapput sullivimmi pineqartumi taasisinnaatitaanernut, piginnittutut sulliviup sulliviutaanit pigineqartunut,

2) sullivimmi pineqartumi taasisinnaatitaanerit tamarmiusumik amerlassusaanniit sulliviup taassu-ma nammineq taassumaluunniit immikkoortortaqarfiisa pigisaattut taasisinnaatitaanerit ilanngaa-tigineqassapput, aamma

3) piginnittutut sulliviup sullivimmi pineqartumi taasisinnaatitaaneriniit ilanngaatigineqassapput taasisinnaatitaanerit sullivik taasisinnaatitaanermik qularnaveerusiisup soqutigisaani ilitsersuutinut naapertuuttumik taamaallaat atuissappat isumannaallisaatitut pigineqartut, imaluunniit piginnittuuneq sulliviup inuussutissarsiutitut taarsigassarsisitsisarnerisa ilagippassuk taasisinnaatitaanerlu qularnaveerusiisup soqutigisaanut taamaallaat atorneqarsinnaassappat.

7. Taasisinnaatitaanerunngitsumik allatigut piginnaatitaaffinnik naatsorsuineq:

Sulliviup qullersatut aqutsisoqarfiani B, nr. 4-mi ilaasortat amerlanersaannik atorfinitsitsinissamut soraarsitsinissamulluunniit piginnaatitaaffinnik naatsorsuinermi, piginnaatitaaggiit sullivimmit namminermit pigineqartut taasumalu immikkoortortaqarfiinit pigineqartut ataatsimut katillugit naatsorsuutigineqassapput.

C. Ukiumoortumik nalunaarusiap immikkuualuttui

1. Pigisat nalillit.

Isumalluutissat, siusinnerusukkut pisunit angusatut sullivimmit nakkutigineqartut, aammalu siunissami sulliviup aningaasaqarniarneranut iluaqutaasussatut ilimagineqartussat.

2. Sanaartukkanit pigisat:

Pigisat nalillit, ataavartumik pigisassatut imaluunniit sullivik pillugu atugassatut naatsorsuussat.

3. Pigisanit nalilinnit kaaviiaartitat:

Pigisat nalillit, sanaartukkatigut naliliutaanngitsut.

4. Aningaasatigut pigisat:

Pigisat tassaasut

1) aningaasat atoriaannaat,

2) aningaasat atoriaannaat imaluunniit aningaasanik nalillit allat inummit pingajuusumiit isumaqatigiissutigisatut pisassat,

3) aalajangersakkat ajunngitsorsiaqaataasinnaasut tunngavigalugit inummut pingajuusumut isumaqatigiissutikkut aningaasanik nalilittut pisussaaffittulluunniit taartigeeqatigiissutissat, imaluunniit

4) sullivimmi allami nammineq aningaasaliissutinit pisassat.

5. Pisussaaffiit:

Siusinnerusukkut pisut inernerattut sullivimmut pisussaaffiulersut piusut, akilernissaallu siunissami aningaasatigut ajunngitsorsiaqaataasussanngitsutut ilimagineqartut.

6. Aningaasatigut pisussaaffiit:

Pisussaaffiit tassaasut

1) aningaasanik atoriaannarnik inummut pingajuusumut isumaqatigiinnikkut akilerneqartussat, imaluunniit

2) aalajangersakkat ajunngitsorsiaqaataasinnaanngitsut tunngavigalugit inummut pingajuusumut isumaqatigiissutikkut aningaasanik nalilittut pisussaaffittulluunniit taartigeeqatigiissutissat.

7. Pisussaaffiit kinguartitat:

Pisussaaffiit, annertussusaat imaluunniit piffissaq akiligassanngorfissaat ilisimaneqanngitsut, aammalu ukiumut naatsorsuusiorfimmut imaluunniit ukiunut siusinnerusunut naatsorsuusiorfinnut tunngasut.

8. Pigisarilersinnaasat:

Pissutsit, siusinnerusukkut pisut kingunerattut ullormi oqimaaqatigiissitsivimmi pissusiusut, aammalu siunissami aningaasaqarniarnermut iluaqutaalersinnaasut, tamannali siunissami pisussamit ataatsimit arlalinnilluunniit, sullivimmit nakkutiginngisaanit, aatsaat uppernarsineqarsinnaalissalluni.

9. Pisussaaffiulersinnaasut:

1) Pissutsit, siusinnerusukkut pisut kingunerattut ullormi oqimaaqatigiissitsivimmi pissusiusut, aammalu siunissamianingaasatigut ajunngitsorsiassanik atuiffiusinnaasut, pisussaaffiulernissaalli aatsaat uppernarsineqarsinnaasoq siuinissami pisussamit ataatsimit arlalinnilluunniit nalorninaatilinnit, sulliviup nakkutigisaasa avataaniittunit, imaluunniit

2) pisussaaffiit, siusinnerusukkut pisut kingunrattut ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi piusut, kisiannili naammassinninnerup siunissami aningaasatigut ajunngitsorsiaqaatissanik nassataqarsinnaanera ilimagineqarsinnaasoq, imaluunniit

3) pisussaaffiit. aningaasanngorlugit annertussusaat tutsuiginartumik annertussusilerneqarsinnaanngitsut.

10. Isertitat:

Piffissami naatsorsuusiorfiusumi aningaasaqarniarnermut ajunngitsorsiatut qaffaatit akiliutitut imaluunniit pigisat nalingisa qaffaataasigut imaluunniit pisussaaffiit ikilinerisigut, nammineq aningaasaatit amerlanerulernerannik nassataqartumik. Isertitanili piginnittuusut aallarniutaat ilaanngillat.

11. Ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat:

Tunisassiat sullissinerillu il. il., selskabip pisarnertut sulissuteqarneranut atasut, tunineranni naliusoq akitigut appariaatit, naliusut annerulernerannut akileraarutit allatigullu akileraarutit tunisat aningaasartaannut attuumassuteqavissut ilanngaatigalugit.

12. Aningaasartuutit:

Piffissami naatsorsuusiorfiusumi aningaasatigut ajunngitsorsiat appariaataat akiliutitigut imaluunniit pigisat nalikillinerisigut imaluunniit pisussaaffiit qaffaateqarnerisigut, nammineq aningaasaatini ikileriaateqarnermik nassaqartut. Aningaasartuutinili piginnittunut agguagarsiarititat imaluunniit agguaassat ilaanngillat.

D. Annertussusiliinermi tunngavigisat

1. Piffissalersukkamik akilersuinermi naliusoq:

Piffissalersukkamik akilersuinermi naliusoq aningaasatigut pigisat imaluunniit aningaasatigut pisussaaffiup siullermeersumik naatsorsuinermi naliusutut annertussusilerlugu ilanngunneqartoq

1) akilersuutit ilanngaatigalugit,

2) aningaasat aallaqqaammut ilanngussat aningaasallu piffissap naanerani akilerneqartussat akornanni nikingassummut tapiliussatut imaluunniit tamarmiusumik nalikilliliinermi ilanngaataasutut, aamma

3) naleerutitsinerit ilanngaatigalugit.

2. Pigisap pissusaa tunngavigalugu naliusoq:

Pigisap pissusaa tunngavigalugu naliusoq aningaasat pigisamut nalilimmut taartigeeqatigiissutaasinnaasut imaluunniit pisussaaffimmut illuatungeriit imminnut attuumassuteqanngitsut akornanni nuussinissamik isumaqatigiissuteqarnikkut naligiissaarutaasinnaasut.

3. Pissarseqqinnerup nalinga:

Pigisamut nalilimmut tunngatillugu pissarseqqinnermi naliusoq tassaavoq aki, pigisamik taamatuttaaq ittumik pissarsinermut ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi akilerneqartussaq.

4. Iluanaaruteqaqqilernerup nalinga:

Pigisamut nalilimmut tunngatillugu iluanaaruteqaqqilernermi naliusoq tassaavoq aningaasaatit nalingata aamma tunisaqarnermi aningaasartuutissatut ilimagisat ilanngaatigallugit naliusup nalingat annerpaaq.

5. Aningaasaatit nalingat:

Pigisamut nalilimmut tunngatillugu naliusoq tassaavoq siunissami ilanngaatissat peereerlugit akiliutigineqartussat, pigisap maannakkutut atorneqartuassaguni ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi isertitassaatut ilimagisat, pisut nalaanni naliusunut iluarsiivigalugit naliusoq. Pisussaaffimmut tunngatillugu aningaasaatit nalingat tassaavoq siunissami ilanngaatissat peereerlugit akiliutigineqartartussanik maannakkut naliusunut iluarsiivigisatut naliusoq.

6. Taggissatut akiusoq:

Pigisamut nalilimmut tunngatillugu taggissatut akiusoq tassaavoq aningaasat, pigisamut, illuatungiusumit avataaneersumiit pissarsiaanera imaluunniit sullivimmik suliaanera apeqqutaatinnagu akiliutaasut. Pisussaaffimmut tunngatillugu taggissatut akiusoq tassaavoq aningaasat, pisussaaffimmut akiliutitut tiguneqartut.

7. Ilanngaatissat peereerlugit piviusunngortitat nalingat:

Pigisamut nalilimmut tunngatillugu ilanngaatissat peereerlugit piviusunngortitat nalingat tassaavoq siunissami ilanngaatissat peereerlugit akiliutissat katinnerat, pigisap ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi pisarnertut ingerlatsinerup ilaatut isertitaqaatissaasut ilimagisat. Pisussaaffimmut tunngatillugu ilanngaatissat peereerlugit piviusunngortitat nalingat tassaavoq siunissami ilanngaatissat peereerlugit akiitsunut akiliutigineqartussat.

8. Tunisaqarnerup nalinga:

Pigisamut nalilimmut tunngatillugu tunisaqarnerup nalinga tassaavoq aki pigisap ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi tunineqarnerini akigitinneqarsinnaasoq. Pisussaaffimmut tunngatillugu tunisaqarnerup nalinga tassaavoq aki ullormi oqimaaqatigiissitsiviusumi pisussaaffeerunnissaq pillugu akilerneqarsimasussaq.

Ilanngussaq 2

Oqimaaqatigiissitsinermi angusanillu naatsorsuinerni allattugassat

1. Oqimaaqatigiissitsinermi aningaasanngorlugit allattugassat (naatsorsuutit klassii B, C aamma D)

PIGISAT

SANAARTUKKANIT PIGISAT

I. Sanaartukkanit pigisat saqquminngitsut

            1.        Ineriartortitatut ingerlatat inerlugit suliat, tamatumani aamma piginnaatitsissutit, kisermaassatut suliat (patentit), nioqqusiat ilisarnaataat tamakkununngalu assingusutut piginnaatitaaffiit, ineriartortitatut ingerlataneersut

            2.        Piginnaatitsissutitut, patentitut, akuersissutitut, nioqqusiat ilisarnaataasut tamakkununngalu assingusumik piginnaatitaaffittut pissarsiat

            3.        Ingerlassinikkut attaveqarfigisaniit ajunngitsorsiat nalingat (goodwill)

            4.        Ineriartortitatut ingerlatat suli inaarneqanngitsut aamma sanaartukkanit pigisanut saqquminngitsunut siumoortumik akiliutit

II. Sanaartukkanit pigisat saqqumisut

            1.        Nunamernit sanaartorfissat illuutillu

            2.        Tunisassiorfiit maskiinallu

            3.        Piliorfiit allat, ingerlatsinermi atortut pisattallu

            4.        Sanaartukkanit pigisat saqqumisut suli inaarneqanngitsut aamma sanaatukkanit pigisanut saqqumisunut siumoortumik akiliutit

III. Aningaasersuutitalittut sanaartukkanit pigisat

            1.        Sullivinni attuumassuteqarfigisani aningaasaliissutinit pigisat

            2.        Sullivinnit attuumassuteqarfigisanit akiitsutigut pisassat

            3.        Sullivinni immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisani aningaasaliissutinit pigisat

            4.        Sullivinnit immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisanit akiitsutigut pisassat

            5.        Pappialat nalillit aningaasaatillu allat

            6.        Akiitsunit pisassat allat

            7.        Nammineq aningaasaatinit pisassat

            8.        Sullivinni peqataasunit aqutsisuusuniillu akiitsutigut pisassat

PIGISANIT KAAVIIAARTITAT

I. Nioqqutissamaatit

            1.        Nioqqusiassamaatit ikiuutitullu atortut

            2.        Nioqqusiat suli inerneqanngitsut

            3.        Nioqqusiat ineriikkat nioqqutaasullu

            4.        Nioqqusianut siumoortumik akiliutit

II. Akiitsutigut pisassat

            1.        Tunisaniit sullissinerniillu akiitsutigut pisassat

            2.        Takornartat akiligassaattut suliat aallarteriikkat

            3.        Sullivinnit attuumassuteqarfigisanit akiitsutigut pisassat

            4.        Sullivinnit immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisanit akiitsutigut pisassat

            5.        Akiitsutigut psiassat allat

            6.        Sulliviup aningaasaataanut akileeqqusissutit

            7.        Sullivimmi peqataasunit aqutsisuusunillu akiitsutigut pisassat

            8.        Pifissamut killiliissutitut allattugasast

III. Pappialat nalillit aningaasaatinilu peqataassutit

            1.        Sullivinni attuumassuteqarfigisani aningaasaatini peqataassutit

            2.        Nammineq aningaasaatini peqataassutit

            3.        Pappialat nalillut aningaasaatinilu peqataassutit allat

IV. Atoriaannartut aningaasaatit

AKIITSUT

NAMMINEQ ANINGAASAATIT

I. Sulliviup aningaasaatai

II. Pappialanik nalilinnik pisinermi naliusut annerussutaat

III. Allilerutissatut sillimmatit

IV. Sillimmatit allat

            1.        Naatsorsuutitigoortumik pigisanut nalileeriaaseq malillugu naliusut allilerutissarpiaasut sillimmatit

            2.        Nammineq aningaasaatini peqataassutissatut sillimmatit

            3.        Aningaasalersukkatut pigisat naliusunut iluarsiiviginissaannut sillimmatit

            4.        Uumassusilitsigut pigisat naliusunut iluarsiiviginissaannut sillimmatit

            5.        Inatsisit malillugit allanut sillimmatit

            6.        Malittarisassat malillugu sillimmatit

            7.        Sillimmatit allat

V. Sinneqartootit amigartoorutilluunniit nuussat

PISUSSAAFFIIT IMMIKKOORTITAT

            1.        Soraarnerussutisiassatut assigisaasullu pisussaaffinnut immikkoortitat

            2.        Akileraarutinut kinguartitanut immikkoortitat

            3.        Pisussaaffinnut allanut immikkoortitat

AKIITSUTIGUT PISUSSAAFFIIT (AKILERSUPALLAGASSAT SIVISUUMILLU AKILERSUGAS-SAT)

   1. Qularnaveerusiissutitalinnik taarsigassarsisitsisarfinnut akiitsut

   2. Akiitsut allat, obligationiliornikkut ilanngunneqartut

   3. Taarsigassarsisitsisarfiit allat

   4. Akiitsut allagartaat allanngortinneqarsinnaallutillu iluanaarutisiaqaataasinnaasut

   5. Sullitaniit siumoortumik akiliutitut tigusat

   6. Nioqqutissanik tunniussuisut sullissiserisallu

   7. Sullivinnut attuumassuteqarfigisanut akiitsut

   8. Sullivinnut immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisanut akiitsut

   9. Selskabit akileraarutaat

   10.     Akiitsut allat

   11.     Piffissanut killiliissutitut allatassat

   12.     Ukiumi naatsorsuiffimmi iluanaarutisiassatut siunnersuutit

2. Nalunaarusianngorlugu oqimaaqatigiissitani allattugassat (naatsorsuutit klassii B, C aamma D)

SANAARTUKKANIT PIGISAT

  I. Sanaartukkanit pigisat saqquminngitsut

            1.        Ineriartortitatut ingerlatat inerlugit suliat, tamatumani aamma piginnaatitsissutit, kisermaassatut suliat (patentit), nioqqusiat ilisarnaataat tamakkununngalu assingusutut piginnaatitaaffiit, ineriartortitatut ingerlataneersut

            2.        Piginnaatitsissutitut, patentitut, akuersissutitut, nioqqusiat ilisarnaataasut tamakkununngalu assingusumik piginnaatitaaffittut pissarsiat

            3.        Ingerlassinikkut attaveqarfigisaniit ajunngitsorsiat nalingat (goodwill)

            4.        Ineriartortitatut ingerlatat suli inaarneqanngitsut aamma sanaartukkanit pigisanut saqquminngitsunut siumoortumik akiliutit

II. Sanaartukkanit pigisat saqqumisut

            1.        Nunamernit sanaartorfissat illuutillu

            2.        Tunisassiorfiit maskiinallu

            3.        Piliorfiit allat, ingerlatsinermi atortut pisattallu

            4.        Sanaartukkanit pigisat saqqumisut suli inaarneqanngitsut aamma sanaatukkanit pigisanut saqqumisunut siumoortumik akiliutit

III. Aningaasersuutitalittut sanaartukkanit pigisat

            1.        Sullivinni attuumassuteqarfigisani aningaasaliissutinit pigisat

            2.        Sullivinnit attuumassuteqarfigisanit akiitsutigut pisassat

            3.        Sullivinni immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisani aningaasaliissutinit pigisat

            4.        Sullivinnit immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisanit akiitsutigut pisassat

            5.        Pappialat nalillit aningaasaatillu allat

            6.        Akiitsunit pisassat allat

            7.        Nammineq aningaasaatinit pisassat

            8.        Sullivinni peqataasunit aqutsisuusuniillu akiitsutigut pisassat

PIGISANIT KAAVIIAARTITAT

 

I. Nioqqutissamaatit

            1.        Nioqqusiassamaatit ikiuutitullu atortut

            2.        Nioqqusiat suli inerneqanngitsut

            3.        Nioqqusiat ineriikkat nioqqutaasullu

            4.        Nioqqusianut siumoortumik akiliutit

II. Akiitsutigut pisassat

            1.        Tunisaniit sullissinerniillu akiitsutigut pisassat

            2.        Takornartat akiligassaattut suliat aallarteriikkat

            3.        Sullivinnit attuumassuteqarfigisanit akiitsutigut pisassat

            4.        Sullivinnit immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisanit akiitsutigut pisassat

            5.        Akiitsutigut psiassat allat

            6.        Sulliviup aningaasaataanut akileeqqusissutit

            7.        Sullivimmi peqataasunit aqutsisuusunillu akiitsutigut pisassat

            8.        Pifissamut killiliissutitut allattugasast

III. Pappialat nalillit aningaasaatinilu peqataassutit

            1.        Sullivinni attuumassuteqarfigisani aningaasaatini peqataassutit

            2.        Nammineq aningaasaatini peqataassutit

            3.        Pappialat nalillut aningaasaatinilu peqataassutit allat

IV. Atoriaannartut aningaasaatit

AKIITSUTIGUT PISUSSAAFFIIT AKILERSUPALLAGASSAT

  

   1. Qularnaveerusiissutitalinnik taarsigassarsisitsisarfinnut akiitsut

   2. Akiitsut allat, obligationiliornikkut ilanngunneqartut

   3. Taarsigassarsisitsisarfiit allat

   4. Akiitsut allagartaat allanngortinneqarsinnaallutillu iluanaarutisiaqaataasinnaasut

   5. Sullitaniit siumoortumik akiliutitut tigusat

   6. Nioqqutissanik tunniussuisut sullissiserisallu

   7. Sullivinnut attuumassuteqarfigisanut akiitsut

   8. Sullivinnut immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisanut akiitsut

   9. Selskabit akileraarutaat

   10.     Akiitsut allat

   11.     Piffissanut killiliissutitut allatassat

   12.     Ukiumi naatsorsuiffimmi iluanaarutisiassatut siunnersuutit

PIGISANIT KAAVIIAARTITAT AKIITSUTIGUT PISUSSAAFFIIT AKILERSUPALLAGASSAT ILANNGAATIGALUGIT

AKIITSUTIGUT PISUSSAAFFIIT AKILERSUPALLAGASSAT ILANNGAATIGALUGIT PIGISAT KATILLUGIT

AKIITSUTIGUT PISUSSAAFFIIT SIVISUUMIK AKILERSUGASSAT

   1. Qularnaveerusiissutitalinnik taarsigassarsisitsisarfinnut akiitsut

   2. Akiitsut allat, obligationiliornikkut ilanngunneqartut

   3. Taarsigassarsisitsisarfiit allat

   4. Akiitsut allagartaat allanngortinneqarsinnaallutillu iluanaarutisiaqaataasinnaasut

   5. Sullitaniit siumoortumik akiliutitut tigusat

   6. Nioqqutissanik tunniussuisut sullissiserisallu

   7. Sullivinnut attuumassuteqarfigisanut akiitsut

   8. Sullivinnut immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisanut akiitsut

   9. Selskabit akileraarutaat

   10.     Akiitsut allat

   11.     Piffissanut killiliissutitut allatassat

PISUSSAAFFIIT IMMIKKOORTITAT

            1.        Soraarnerussutisiassatut assigisaasullu pisussaaffinnut immikkoortitat

            2.        Akileraarutinut kinguartitanut immikkoortitat

            3.        Pisussaaffinnut allanut immikkoortitat

NAMMINEQ ANINGAASAATIT

I. Sulliviup aningaasaatai

II. Pappialanik nalilinnik pisinermi naliusut annerussutaat

III. Allilerutissatut sillimmatit

IV. Sillimmatit allat

            1.        Naatsorsuutitigoortumik pigisanut nalileeriaaseq malillugu naliusut allilerutissarpiaasut sillimmatit

            2.        Nammineq aningaasaatini peqataassutissatut sillimmatit

            3.        Aningaasalersukkatut pigisat naliusunut iluarsiiviginissaannut sillimmatit

            4.        Uumassusilitsigut pigisat naliusunut iluarsiiviginissaannut sillimmatit

            5.        Inatsisit malillugit allanut sillimmatit

            6.        Malittarisassat malillugu sillimmatit

            7.        Sillimmatit allat

V. Sinneqartootit amigartoorutilluunniit nuussat

3. Nalunaarusiatut angusanik naatsorsuinermi allattugassat, suussutsinut agguataakkat (naatsorsuutit klassiat B)

(* allatassat avataaniittoq isumaqarpoq allatassat ataatsimut eqikkarneqarsinnaasut, § 32-mi patsisissaatitat naammassineqarsimappata. Taamaassappat Tamarmiusumik Iluanaarutit/Tamarmiusumik Annaasat taarsiullugu ungaluuserlugit inissinneqassapput)

   1. Ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat *

            2.        Ineriikkatut nioqqusianik, nioqqusianik suli suliarineqartunik nioqqusianillu niqqutaasunik quersuarmiititanik allannguuteqartitsineq *

            3.        Nammineq akiligassatut suliat aammalu pigisat ataanni allatat *

            4.        Ingerlatsinermi isertitat allat *

            5.        Avataaneersunut aningaasartuutit *

                      a)    Nioqqusiassanut atortunullu aningaasartuutit *

                      b) Avataaneersunut aningaasartuutit allat *

                      nalilinnit akiitsulinniillu pisassanit isertitat allat, sanaartukkanit pigisaasut(Tamarmiusumik iluanaarutisiat/Tamarmiusumik annaasat)

            6.        Sulisorisanut aningaasartuutit

                      a) Akissarsiat

                      b) Soraarnerussutisiat

                      c) Isumaginninnermi isumannaarinermut aningaasartuutit allat

            7.        Sanaartukkatigut pigisanik saqqumisunik saqquminngitsunillu nalikilliliinerit naleerutitsi-nerillu

            8.        Pigisanit kaaviiaartitanik, aningaasersukkatut pigisanit kaaviiaartitat pinnagit, naleerutitsineq

            9.        Ingerlatsinermi aningaasartuutit allat

            10.      Sullivinni attuumassuteqarfigisani aamma immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisani aningaasaatini peqataassutinit isertitat

                      a) Sullivinni attuumassuteqarfigisani aningaasaatini peqataassutinit isertitat

                            b) Sullivinni immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisani aningaasaatini peqa-taassutinit isertitat

            11.      Aningaasaatini peqataassutinit, pappialanit

            12.      Sullivinnit attuumassuteqarfigisaniit aningaasaliissutiniit isertitat allat

            13.      Aningaasaliissutiniit isertitat allat

            14.      Aningaasersukkatut pigisanik naleerutitsineq

            15.      Aningaasersuinermi aningaasartuutit allat

                      a) Aningaasersuinermi aningaasartuutit, sullivinnit attuumassuteqarfigisaneersut

                      b) Aningersersuinermi aningaasartuutit allat

            16.      Akileraarutit ilanngaatiginagit pisarnertut angusat

            17.      Immikkut ittumik isertitat

            18.      Immikkut ittumik aningaasartuutit

            19.      Akileraarutit ilanngaatiginagit immikkut ittumik angusat

            20.      Ukiumut angusanit akileraarutit

            21.      Akileraarutit allat

            22.      Ukiumut angusat

4. Nalunaarusiatut angusanik naatsorsuinermi allattugassat, sulianut agguataakkat (naatsorsuutit klassiat B)

(* allatassat avataaniittoq isumaqarpoq allatassat ataatsimut eqikkarneqarsinnaasut, § 32-mi patsisissaatitat naammassineqarsimappata. Taamaassappat Tamarmiusumik Iluanaarutit/Tamarmiusu-mik Annaasat taarsiullugu ungaluuserlugit inissinneqassapput)

   1. Ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat *

   2. Tunisassiornermi aningaasartuutit *

   3. Tamarmiusumik angusat *

      (Tamarmiusumik Iluanaarutit/Tamarmiusumik Annaasat)

   4. Agguaassinermi aningaasartuutit

   5. Allaffissornermi aningaasartuutit

   6. Ingerlatsinermi isertitat allat

   7. Ingerlatsinermi aningaasartuutit allat

            8.        Sullivinni attuumassuteqarfigisani aamma immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisani aningaasaatini peqataassutinit isertitat

                      a) Sullivinni attuumassuteqarfigisani aningaasaatini peqataassutinit isertitat

                            b) Sullivinni immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasliiffigisani aningaasaatini peqataassutinit isertitat

            9.        Aningaasaatini peqataassutinit, pappialanit nalilinnit akiitsulinniillu pisassanit isertitat allat sanaartukkatigut pigisaasut

            10.      Sullivinni attuumassuteqarfigisani aningaasersuutiniit isertitat allat

            11. Aningaasersuutiniit isertitat allat

            12. Aningaasersukkatut pigisanik naleerutitsineq

            13.      Aningaasersuinermi aningaasartuutit allat

                      a) Aningaasersuinermi aningaasartuutit, sullivinnut attuumassuteqarfigisanut tunngasut

                      b) Aningaasersuinermi aningaasartuutit allat

            14.      Akileraarutit ilanngaatiginagit pisarnertut angusat

            15.      Immikkut ittumik isertitat

            16.      Immikkut ittumik aningaasartuutit

            17.      Akileraarutit ilanngaatiginagit immikkut ittumik angusat

            18.      Ukiumut angusanit akileraarutit

            19.      Akileraarutit allat

            20.      Ukiumut angusat

5. Nalunaarusiatut angusanik naatsorsuinermi allattugassat, suussutsinut agguataakkat (naatsorsuutit klassii C aamma D)

(* allatassat avataaniittoq isumaqarpoq sulliviit akunnattumik angissusillit allatassanik ataatsimut eqikkaasinnaasut, § 32-mi patsisissaatitat naammassineqarsimappata. Taamaassappat Tamarmiu-sumik Iluanaarutit/Tamarmiusumik Annaasat taarsiullugu ungaluuserlugit inissinneqassapput)

   1. Ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat *

            2.        Ineriikkatut nioqqusianik, nioqqusianik suli suliarineqartunik nioqqusianillu nioqqutaasunik quersuarmiititanik allannguuteqartitsineq *

            3.        Nammineq akiligassatut suliat aammalu pigisat ataanni allatat *

            4.        Ingerlatsinermi isertitat allat *

            5.        Avataaneersunut aningaasartuutit *

                      a)    Nioqqusiassanut atortunullu aningaasartuutit *

                      b) Avataaneersunut aningaasartuutit allat *

                      (Tamarmiusumik iluanaarutisiat/Tamarmiusumik annaasat)

            6.        Sulisorisanut aningaasartuutit

                      a) Akissarsiat

                      b) Soraarnerussutisiat

                      c) Isumaginninnermi isumannaarinermut aningaasartuutit allat

            7.        Sanaartukkatigut pigisanik saqqumisunik saqquminngitsunillu nalikilliliinerit naleerutitsi-nerillu

            8.        Pigisanit kaaviiaartitanik, aningaasersukkatut pigisanit kaaviiaartitat pinnagit, naleerutitsineq

            9.        Ingerlatsinermi aningaasartuutit allat

            10.      Sullivinni attuumassuteqarfigisani aamma immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisani aningaasaatini peqataassutinit isertitat

                      a) Sullivinni attuumassuteqarfigisani aningaasaatini peqataassutinit isertitat

                            b) Sullivinni immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisani aningaasaatini peqa-taassutinit isertitat

            11.      Aningaasaatini peqataassutinit, pappialanit

            12.      Sullivinnit attuumassuteqarfigisaniit aningaasaliissutiniit isertitat allat

            13.      Aningaasaliissutiniit isertitat allat

            14.      Aningaasersukkatut pigisanik naleerutitsineq

            15.      Aningaasersuinermi aningaasartuutit allat

                      a) Aningaasersuinermi aningaasartuutit, sullivinnit attuumassuteqarfigisaneersut

                      b) Aningersersuinermi aningaasartuutit allat

            16.      Akileraarutit ilanngaatiginagit pisarnertut angusat

            17. Pisarnertut angusanit akileraarutit

            18.      Akileraarutit ilanngaatigalugit pisarnertut angusat

            19.      Immikkut ittumik isertitat

            20.      Immikkut ittumik aningaasartuutit

            21.      Akileraarutit ilanngaatiginagit immikkut ittumik angusat

            22.      Immikkut ittumik angusanit akileraarutit

            23.      Akileraarutit ilanngaatigalugit immikkut ittumik angusat

            24.      Akileraarutit allat

            25. Ukiumut angusat

6. Nalunaarusiatut angusanik naatsorsuinermi allattugassat, sulianut agguataakkat (naatsorsuutit klassii C aamma D)

(* allatassat avataaniittoq isumaqarpoq sulliviit akunnattumik angissusillit allatassanik ataatsimut eqikkaasinnaasut, § 32-mi patsisissaatitat naammassineqarsimappata. Taamaassappat Tamarmiu-sumik Iluanaarutit/Tamarmiusumik Annaasat taarsiullugu ungaluuserlugit inissinneqassapput)

  

   1. Ilanngaatissat peereerlugit kaaviiaartitat *

   2. Tunisassiornermi aningaasartuutit *

   3. Tamarmiusumik angusat *

      (Tamarmiusumik Iluanaarutit/Tamarmiusumik Annaasat)

   4. Agguaassinermi aningaasartuutit

   5. Allaffissornermi aningaasartuutit

   6. Ingerlatsinermi isertitat allat

   7. Ingerlatsinermi aningaasartuutit allat

            8.        Sullivinni attuumassuteqarfigisani aamma immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisani aningaasaatini peqataassutinit isertitat

                      a) Sullivinni attuumassuteqarfigisani aningaasaatini peqataassutinit isertitat

                            b) Sullivinni immikkoortortarinngikkaluarlugit aningaasaliiffigisani aningaasaatini peqataassutinit isertitat

            9.        Aningaasaatini peqataassutinit, pappialanit nalilinnit akiitsulinniillu pisassanit isertitat allat sanaartukkatigut pigisaasut

            10.      Sullivinni attuumassuteqarfigisani aningaasersuutiniit isertitat allat

            11. Aningaasersuutiniit isertitat allat

            12. Aningaasersukkatut pigisanik naleerutitsineq

            13.      Aningaasersuinermi aningaasartuutit allat

                      a) Aningaasersuinermi aningaasartuutit, sullivinnut attuumassuteqarfigisanut tunngasut

                      b) Aningaasersuinermi aningaasartuutit allat

            14.      Akileraarutit aamma immikkut ittumik aningaasartuutit ilanngaatiginagit angusat

            15.      Immikkut ittumik angusanit akileraarutit

            16.      Akileraarutit ilanngaatigalugit pisarnertut angusat

            17.      Immikkut ittumik isertitat

            18.      Immikkut ittumik aningaasartuutit

            19.      Akileraarutit ilanngaatiginagit immikkut ittumik angusat

            20. Immikkut ittumik angusanit akileraarutit

            21. Akileraarutit ilanngaatigalugit immikkut ittumik angusat

            22.      Akileraarutit allat

            23. Ukiumut angusat