Samling
Anordning nr. xx af xx. xxxx 200x
UDKASTtc "UDKAST"
ANORDNING OM IKRAFTTRÆDEN FOR GRØNLAND AF tc "ANORDNING OM IKRAFTTRÆDEN FOR GRØNLAND AF "
LOV OM AKTIESELSKABERtc "LOV OM AKTIESELSKABER"
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 163 i lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002 bestemmes, at loven skal gælde for Grønland i følgende affattelse:
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende aktieselskaber.
Stk. 2. Aktionærerne i et aktieselskab hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser.
Stk. 3. Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst 500.000 kr. Aktiekapitalen skal angives i danske kroner eller euro. Ved bekendtgørelse kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at aktiekapitalen angives i andre valutaer. Styrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om betingelserne for at angive aktiekapitalen i en ny valuta og om tidspunktet for, hvornår ændring kan finde sted.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber, som gennem medlemmernes deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde har til formål at virke til fremme af medlemmernes fælles interesse, såfremt vedtægterne bestemmer, at udbyttet - bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til fordeling blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at formuen ved selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte kapital - fordeles på samme måde, jf. dog § 135.
§ 2. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern.
Stk. 2. Et aktieselskab er et moderselskab, hvis det:
besidder flertallet af stemmerettighederne i et aktie- eller anpartsselskab,
er aktionær eller anpartshaver i et selskab og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i selskabets bestyrelse eller, hvor et anpartsselskab ikke har nogen bestyrelse, direktion,
_______________
FM 2003 / 24
DfE. J.nr. 60.09.05
er aktionær eller anpartshaver og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette iøvrigt,
er aktionær eller anpartshaver og på grundlag af aftale med andre aktionærer eller anpartshavere råder over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller
besidder aktier eller anparter i et selskab og udøver en bestemmende indflydelse over dette.
Stk. 3. Et aktieselskab eller et anpartsselskab, med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab. Dette gælder dog ikke, såfremt den bestemmende indflydelse udøves på grundlag af vedtægter, hvis gyldighed er opretholdt ved § 168, stk. 5.
Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.
Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber.
§ 2 a. Et aktieselskab er et statsligt aktieselskab, når den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab, jf. § 2.
Kapitel 2
Aktieselskabets stiftelse
§ 3. Et aktieselskab kan oprettes af en eller flere stiftere. Stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde udkast til selskabets vedtægter og bestemmelser om de i §§ 5 og 6 nævnte forhold.
Stk. 2. Mindst en stifter skal være en her i landet bosat person, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtager fra dette krav. Med her i landet bosatte personer ligestilles den danske stat, Grønlands Hjemmestyre, kommuner, her hjemmehørende ansvarlige interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar og foreninger samt her hjemmehørende stiftelser og andre selvejende institutioner, der er undergivet offentligt tilsyn. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra kravet om, at stiftelser og andre selvejende institutioner skal være undergivet offentligt tilsyn.
Stk. 3. Stifterne skal være myndige og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs.
§ 4. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om:
selskabets navn og eventuelle binavne,
den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted (hovedkontor),
selskabets formål,
aktiekapitalens størrelse. I tiden indtil den konstituerende generalforsamling kan aktiekapitalen angives med det mindste beløb, der skal tegnes, og det største beløb, der kan tegnes,
aktiernes pålydende (det nominelle beløb) og aktionærernes stemmeret,
antallet eller mindste og højeste antal af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle bestyrelsessuppleanter samt bestyrelsesmedlemmernes valgperiode,
antallet eller mindste og højeste antal af revisorer og revisorernes valgperiode,
indkaldelse til generalforsamlinger,
hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling,
hvilken periode selskabets regnskabsår skal omfatte,
hvorvidt aktierne skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og
hvorvidt selskabets aktier skal være ikkeomsætningspapirer.
Stk. 2. I vedtægterne skal optages bestemmelser, som måtte være truffet om:
pligt for aktionærer til at lade selskabet eller andre indløse deres aktier helt eller delvis, jf. § 20 a,
indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, jf. §§ 19 og 20,
særlige rettigheder for nogle aktier, jf. § 17,
begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 60, stk. 3, eller
en direktion på flere end tre medlemmer, jf. § 51, stk. 1.
Stk. 3. I det i stk. 2, nr. 5, angivne tilfælde skal højeste og laveste antal direktører oplyses.
§ 5. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning og bestemmelser om:
stifternes navn, stilling og bopæl,
tegningskursen for aktierne,
fristerne for tegningen og indbetalingen af aktierne,
tiden, inden hvilken den konstituerende generalforsamling skal afholdes, samt på hvilken måde og med hvilket varsel indkaldelsen skal finde sted, medmindre generalforsamlingen ifølge § 9 afholdes uden indkaldelse, og
hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen, og i bekræftende fald de anslåede omkostninger.
§ 6. I stiftelsesdokumentet skal optages de bestemmelser, som måtte være truffet om:
at aktier skal kunne tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter (apportindskud),
at selskabet skal overtage sådanne værdier på anden måde end mod vederlag i aktier,
at der skal tilkomme stiftere eller andre særlige rettigheder eller fordele, samt
at der med stiftere eller andre skal indgås aftale, hvorved der påføres selskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse.
Stk. 2. Apportindskud skal have en økonomisk værdi. Sådant indskud kan dog ikke bestå i forpligtelse til at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelser. Fordringer på stiftere eller aktietegnere kan ikke indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret ved pant.
Stk. 3. I stiftelsesdokumentet skal redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af de bestemmelser, der er truffet i henhold til stk. 1. I redegørelsen angives navn og bopæl for de personer, der er omfattet af bestemmelserne.
Stk. 4. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i stiftelsesdokumentet, men hvortil der henvises i stiftelsesdokumentet, skal vedhæftes dette.
Stk. 5. Aftaler angående de forhold, der er omhandlet i stiftelsesdokumentet, men som ikke godkendes ved dette, har ikke gyldighed over for selskabet.
§ 6 a. Skal selskabet overtage værdier i henhold til § 6, stk. 1, nr. 1 eller 2, fra stiftere eller andre, skal stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning. Beretningen skal indeholde:
en beskrivelse af hvert indskud eller erhvervelse,
oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen,
angivelse af det for overtagelsen fastsatte vederlag og
erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.
Stk. 2. Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en åbningsbalance for selskabet forsynet med en revisionspåtegning uden forbehold. Nævnte åbningsbalance skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven).
Stk. 3. Vurderingen skal være foretaget umiddelbart inden den konstituerende generalforsamling.
§ 6 b. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan stifterne udpege personer, der af justitsministeren er beskikket som fagkyndige tillidsmænd ved tvangsakkordforhandlinger, eller en statsautoriseret eller registreret revisor. Grønlands Landsret kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 54 b i denne lov, § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer og § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd.
Stk. 3. Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendig for udførelsen af deres hverv.
§ 6 c. Selskabets erhvervelse fra en stifter eller fra en aktionær, der er selskabet bekendt, af formueværdier, bortset fra erhvervelser omfattet af § 6 a, skal godkendes af generalforsamlingen, hvis:
erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse og indtil 24 måneder efter, at selskabet er registreret, og
vederlaget svarer til mindst en tiendedel af aktiekapitalen.
Stk. 2. Til brug for generalforsamlingen skal der udarbejdes en vurderingsberetning efter de i §§ 6 a og 6 b indeholdte bestemmelser, og bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig redegørelse for erhvervelsen. Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes dog som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på selskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner eller på erhvervelser på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 4. Redegørelsen for erhvervelsen og vurderingsberetningen skal fremlægges og udsendes efter reglerne i § 73, stk. 6. Dokumenterne skal desuden fremlægges på generalforsamlingen.
Stk. 5. Senest 7 uger efter, at generalforsamlingen har godkendt erhvervelsen, skal vurderingsberetningen med påtegning af generalforsamlingens dirigent om, hvornår erhvervelsen er godkendt, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 7. Tegning af aktier skal ske på stiftelsesdokumentet eller på tegningslister, som skal indeholde en genpart af stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag. Aktietegning uden iagttagelse af foranstående kan ikke påberåbes af selskabet, såfremt aktietegneren inden selskabets registrering har gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Er aktier tegnet under forbehold, er aktietegningen ugyldig. Såfremt der ikke inden selskabets registrering er gjort indsigelse over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er aktietegningen dog bindende og forbeholdet bortfaldet.
§ 8. Stifterne bestemmer, om aktietegningen kan accepteres. Der kan ikke tildeles en stifter aktier for et mindre beløb, end han har overtaget ifølge stiftelsesdokumentet. I tilfælde af overtegning skal stifterne, inden indkaldelse til konstituerende generalforsamling finder sted, træffe beslutning om, hvor mange aktier der tilkommer hver enkelt aktietegner.
Stk. 2. Er en aktietegning ikke accepteret, eller stifterne finder tegningen ugyldig, eller er der ved overtegning foretaget nedsættelse af det tegnede beløb, skal stifterne straks underrette den pågældende aktietegner derom.
§ 9. Beslutning om selskabets stiftelse træffes på den konstituerende generalforsamling.
Stk. 2. Hvis alle aktier tegnes på generalforsamlingen og alle godkendte aktietegnere er enige heri, kan beslutning om selskabets stiftelse træffes uden forudgående indkaldelse. I modsat fald skal stifterne indkalde samtlige aktietegnere til en konstituerende generalforsamling. Med hensyn til denne generalforsamling finder lovens og vedtægternes forskrifter om generalforsamlinger tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Stifterne skal drage omsorg for, at de benyttede tegningslister senest otte dage før generalforsamlingen fremlægges til eftersyn for aktietegnerne på et i indkaldelsen angivet sted.
Stk. 4. På generalforsamlingen fremlægges tegningslisterne samt opgørelse over udgifterne, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 5. Der skal endvidere gives oplysning om det aktiebeløb, der er accepteret, aktiernes fordeling på de enkelte aktietegnere samt det beløb, der er indbetalt på aktierne. Disse oplysninger skal optages i forhandlingsprotokollen.
§ 10. Viser det sig på den konstituerende generalforsamling, at aktiekapitalen eller det eventuelt fastsatte mindstebeløb ikke er blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne, er spørgsmålet om selskabets stiftelse og dermed aktietegnernes forpligtelser bortfaldet. Indbetalte beløb tilbagebetales, dog at omkostningerne ved stiftelsen kan fradrages, hvis dette er betinget ved tegningen.
Stk. 2. Opstår der på den konstituerende generalforsamling spørgsmål om ændring af vedtægterne eller stiftelsesdokumentet i øvrigt, må beslutning om selskabets stiftelse ikke træffes, før dette spørgsmål er afgjort. Såfremt der i indkaldelsen til den konstituerende generalforsamling er stillet forslag om ændring af vedtægterne, kan forslaget vedtages under iagttagelse af de regler, som gælder om vedtægtsændringer. Forslag om at stifte selskabet med en højere aktiekapital end angivet i stiftelsesdokumentet eller om vedtægtsændringer, der ikke er angivet i indkaldelsen, eller om ændring af stiftelsesdokumentet i øvrigt kan alene vedtages med samtykke af samtlige stiftere og aktietegnere.
Stk. 3. Til beslutning om selskabets stiftelse kræves, at beslutningen tiltrædes af flertallet af de afgivne stemmer og mindst 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital. I modsat fald er spørgsmålet om selskabets stiftelse bortfaldet.
Stk. 4. Efter at der er truffet beslutning om selskabets stiftelse, foretages der valg af bestyrelse og revisor.
§ 11. Bestyrelsen skal anmelde selskabet til registrering senest 6 måneder og 3 uger efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse. Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre det samlede aktiebeløb, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i vedtægterne angivne aktiekapital og aktiernes pålydende med tillæg af eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Med den i stk. 1 omhandlede anmeldelse skal følge bevis for indbetalingen.
Stk. 3. Er anmeldelse om stiftelse af et aktieselskab ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i stk. 1 angivne frist, kan registrering ikke finde sted. I så fald bortfalder aktietegnernes forpligtelser, jf. herved § 10, stk. 1. Det samme gælder, såfremt registrering af andre grunde nægtes.
§ 12. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet aktiebeløb og andre søgsmål vedrørende aktietegningen.
Stk. 2. For en forpligtelse, der før registreringen indgås på selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de forpligtelser, som følger af stiftelsesdokumentet, eller som er pådraget selskabet efter den konstituerende generalforsamling.
Stk. 3. Er der før selskabets registrering truffet en aftale, og var medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest ved udløbet af den i § 11, stk. 1, fastsatte frist eller registreringen nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret.
Stk. 4. Et selskab, der ikke er registreret, skal til sit navn føje ordene: »under stiftelse«.
Kapitel 3
Indbetaling af aktiekapital
§ 13. Det beløb, som skal betales for en aktie, må ikke være lavere end aktiens pålydende.
Stk. 2. En aktietegner kan ikke uden bestyrelsens samtykke bringe fordringer på selskabet i modregning mod sin forpligtelse ifølge aktietegningen. Samtykke må ikke gives, såfremt modregningen kan skade selskabet eller dets kreditorer.
Stk. 3. Selskabets fordringer på aktieindbetalinger kan ikke afhændes eller pantsættes.
Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt aktie, hæfter erhververen, når denne har anmeldt sin erhvervelse, for restindbetalingen sammen med overdrageren.
§§ 14 - 16. (Ophævet)
Kapitel 4
Aktier, aktiebreve og aktiebog
§ 17. Alle aktier har lige ret i selskabet. Vedtægterne kan dog bestemme, at der skal være forskellige aktieklasser. I så fald skal vedtægterne angive forskellighederne mellem aktieklasserne, størrelsen af disse og eventuelle begrænsninger i fortegningsretten til nye aktier ved forhøjelse af aktiekapitalen, jf. § 30, stk. 2.
§ 18. Aktierne er frit omsættelige og ikke indløselige, medmindre andet følger af lov.
Stk. 2. Aktier kan udstedes på navn eller ihændehaver. For navneaktier kan vedtægterne fastsætte begrænsninger i omsætteligheden eller bestemmelser vedrørende indløsning.
§ 19. Bestemmer vedtægterne, at der i tilfælde af aktieovergang skal tilkomme aktionærer eller andre forkøbsret, skal vedtægterne indeholde nærmere regler herom, særligt om den frist, inden for hvilken forkøbsretten skal være udøvet. Hvis disse vedtægtsbestemmelser måtte føre til en åbenbart urimelig pris eller til åbenbart urimelige vilkår i øvrigt, kan bestemmelserne helt eller delvis tilsidesættes ved dom.
Stk. 2. Hvis vedtægterne for så vidt angår forkøbsret ikke indeholder bestemmelser om beregningsgrundlaget for prisen, eller er bestemmelser herom tilsidesat i medfør af stk. 1, skal prisen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes til aktiernes værdi af skønsmænd udmeldt af Grønlands Landsret. Skønsmændenes afgørelse kan indbringes for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Stk. 3. Omfatter aktieovergangen flere aktier, kan forkøbsretten ikke udøves for en del af disse, medmindre vedtægterne giver ret hertil.
§ 20. Indeholder vedtægterne bestemmelser om samtykke til aktieovergang, skal afgørelse herom træffes snarest muligt efter anmodningens modtagelse. Den, som har anmodet om samtykke, skal straks underrettes om afgørelsen. Er underretningen ikke givet senest 8 uger fra anmodningens fremsættelse, anses samtykke for givet.
Stk. 2. Er det i vedtægterne bestemt, at overgang af aktier kun kan ske med samtykke af selskabet, træffer bestyrelsen afgørelse herom, medmindre afgørelsen er henlagt til generalforsamlingen.
§ 20 a. Indeholder vedtægterne bestemmelser om indløsning, skal disse indeholde oplysning om betingelserne for indløsningen og om, hvem der har ret til at forlange den. § 19 finder tilsvarende anvendelse.
§ 20 b. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at de øvrige aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så fald skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden for 4 uger at overdrage deres aktier til aktionæren.
Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter reglerne i § 19, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af Grønlands Landsret. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne i stk. 3.
Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter § 19, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af aktionæren, har denne også gyldighed for de aktionærer i samme klasse, der ikke har ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende minoritetsaktionærer helt eller delvis skal godtgøre aktionærens omkostninger.
§ 20 c. Har ikke alle minoritetsaktionærer inden for den i § 20 b, stk. 1, fastsatte frist overdraget deres aktier til aktionæren, skal de ved bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende i det første nummer i det følgende kvartal med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage aktierne til aktionæren i overensstemmelse med § 20 b. Er selskabets aktier omsætningspapirer, kan varslet dog ikke sættes til mindre end 6 måneder.
Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1. skal indeholde oplysning om de forhold, der er nævnt i § 20 b, stk. 2. Endvidere skal datoen for en eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig skal det meddeles, at aktierne efter udløbet af den anførte frist vil blive noteret i aktionærens navn i selskabets aktiebog, og at retten til at forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.
Stk. 3. Er aktier ikke overdraget til aktionæren senest ved udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i Grønlandsposten og Statstidende, skal aktionæren straks til fordel for de pågældende aktionærer uden forbehold deponere indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne aktier, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.
Stk. 4. Samtidig med deponeringen anses de aktiebreve, der er udstedt for indløste aktier, for annullerede. Bestyrelsen drager omsorg for, at nye aktiebreve får påtegning om, at de erstatter annullerede aktiebreve.
§ 20 d. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver enkelt af selskabets minoritetsaktionærer fordre sig indløst af aktionæren. §§ 19, stk. 2, og 20 b, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 21. Selskabet kan udstede aktiebreve. Såfremt én aktionær ønsker det, jf. dog § 21 a, stk. 1, eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver, skal der for samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem en værdipapircentral, jf. § 7, stk. 1, nr. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. Hvis der gælder indskrænkninger i aktiernes omsættelighed eller aktionærerne er forpligtede til at lade deres aktier indløse, kan aktiebrevene dog ikke udstedes til ihændehaver, ligesom de ikke med virkning i forhold til selskabet kan overdrages til ihændehaver.
Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før aktietegningen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Navneaktier må kun udleveres til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.
Stk. 3. Aktiebreve skal angive selskabets navn, hjemsted og registreringsnummer, aktiens løbenummer og aktiens pålydende beløb. Aktiebrevet skal endvidere angive, om aktien skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, samt aktiebrevets udstedelsesdag eller -måned. Aktiebreve skal underskrives af bestyrelsens medlemmer. Underskrifterne kan dog gengives ad mekanisk vej.
Stk. 4. Såfremt der efter vedtægterne kan udstedes aktier af forskellige klasser, skal aktiebrevet angive, til hvilken klasse det hører.
Stk. 5. Aktiebrevet skal endvidere angive de bestemmelser, vedtægterne måtte indeholde om:
at aktierne skal noteres som betingelse for stemmeret,
at der til nogle aktier er knyttet særlige rettigheder,
at aktionærer skal være forpligtet til at lade deres aktier indløse,
at aktierne ikke skal være omsætningspapirer,
at der skal gælde indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, samt
at aktierne skal kunne mortificeres uden dom.
Stk. 6. Aktiebreve skal indeholde et forbehold om, at der efter deres udstedelse kan være truffet bestemmelse vedrørende de i stk. 3 - 5 nævnte forhold, som ændrer aktionærens retsstilling. Foretages sådanne ændringer, skal bestyrelsen så vidt muligt drage omsorg for, at aktiebrevene får påtegning herom eller ombyttes med nye aktiebreve.
§ 21 a. Er et selskabs aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., kan en aktionær ikke forlange, at selskabet udsteder aktiebreve.
Stk. 2. Har selskabet udstedt aktiebreve, kan selskabet inddrage aktiebrevene til annullation med en frist på mindst 3 måneder efter de regler, der i henhold til loven og selskabets vedtægter gælder for indkaldelse til selskabets ordinære generalforsamling, samt ved skriftlig meddelelse til alle i aktiebogen noterede aktionærer. De rettigheder, der tilkommer en aktionær, kan herefter først udøves, når aktiebrevet er afleveret til selskabet. Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktier, der er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaver.
§ 22. Et aktiebrev kan omfatte flere aktier. Et sådant aktiebrev skal angive aktiebrevets løbenummer, de af aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende. I øvrigt finder bestemmelserne i § 21 tilsvarende anvendelse.
§ 23. (Ophævet)
§ 23 a. For aktier udstedt gennem en værdipapircentral skal selskabets bestyrelse sørge for, at centralen straks får oplysning om følgende forhold og senere ændringer heri:
Selskabets navn, hjemsted, postadresse og registreringsnummer i registeret for aktieselskaber.
Selskabets aktiekapital med angivelse af antal aktier og aktiestørrelse og for navneaktiers vedkommende tillige aktionærens navn og adresse. Hvis der er forskellige aktieklasser, gives oplysningerne for hver klasse.
Om der til nogle aktier er knyttet særlige rettigheder eller forpligtelser.
Om aktier skal noteres som betingelse for stemmeret.
Stk. 2. Aktier kan ikke udstedes gennem en værdipapircentral, før selskabet er registreret i registeret for aktieselskaber.
Stk. 3. Ved kapitalforhøjelse skal bestyrelsen sørge for, at fortegningsrettigheder og rettigheder til fondsaktier registreres med angivelse af, hvor mange rettigheder der kræves til nye aktier. Ved nye aktier skal det angives, hvornår de får rettigheder i selskabet. Er kapitalforhøjelsen ikke registreret i registeret for aktieselskaber, eller er en aktie endnu ikke fuldt indbetalt, skal bestyrelsen foranledige dette registreret i en værdipapircentral.
Stk. 4. Bestyrelsen skal sørge for, at beslutning om kapitalnedsættelse og nedsættelsesbeløbets størrelse registreres i en værdipapircentral straks efter beslutningens vedtagelse.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1 - 4.
§ 23 b. Selskabet afholder samtlige omkostninger forbundet med udstedelse af aktier m.v. i en værdipapircentral. Selskabet skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at aktionærerne på selskabets regning kan
få deres aktier m.v. indskrevet og opbevaret der og
få meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.
Aktionærerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på selskabets regning udfører de i nr. 1 og 2 nævnte opgaver, såfremt instituttet over for selskabet påtager sig opgaverne for samme udgift, som selskabet skulle have afholdt til det institut, selskabet har indgået aftale med.
§ 23 c. Såfremt et selskabs aktier fremover skal udstedes gennem en værdipapircentral, skal selskabet straks give en værdipapircentral de i § 23 a nævnte oplysninger.
Stk. 2. Selskabets aktiebreve skal indleveres til et kontoførende institut på den måde, der foreskrives i indkaldelsen fra en værdipapircentral. Aktionæren og selskabet skal give de oplysninger, der foreskrives i indkaldelsen.
§ 23 d. Er der forløbet fem år efter, at selskabets aktier er blevet indkaldt til registrering i en værdipapircentral, uden at alle indkaldte aktier er blevet registreret i centralen, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende opfordre aktionærerne til inden for seks måneder at sørge for, at registrering sker. Når fristen er udløbet, uden at registrering er sket, kan bestyrelsen for aktionærernes regning afhænde aktierne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
§ 24. Overdrages et aktiebrev til eje eller pant, finder bestemmelserne i lov om gældsbreve § 14, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i selskabets vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i aktiebrevet f.eks. lydende på, at det ikke er et omsætningspapir. Et til ihændehaveren udstedt aktiebrev vedbliver, selv om det forsynes med selskabets påtegning om, at ejerens navn er noteret, at være et ihændehaverpapir, dersom navnet ikke er påført aktiebrevet.
Stk. 2. På udbyttekuponer finder bestemmelserne i lov om gældsbreve §§ 24 og 25 anvendelse.
Stk. 3. Mortifikation af aktiebreve uden dom kan kun ske, såfremt selskabets vedtægter og aktiebreve indeholder bestemmelse herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Grønlandsposten og Statstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel:
mindst fire uger ved mortifikation af aktiebreve, der ikke er omsætningspapirer,
mindst seks måneder ved mortifikation af andre aktiebreve.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.
§ 25. Bestyrelsen skal føre en fortegnelse over samtlige selskabets aktier (aktiebog). Vedtægterne kan bestemme, at aktiebogen føres af en af selskabet valgt aktiebogsfører på selskabets vegne. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navn og adresse på aktiebogsføreren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om anvendelse af aktiebogsfører, herunder hvilke betingelser den pågældende skal opfylde. Aktiebogen skal oprettes straks efter selskabets stiftelse. Aktierne skal indføres i nummerfølge, medmindre disse er udstedt gennem en værdipapircentral. For navneaktier skal aktionærens navn indføres.
Stk. 2. Såfremt et aktiebrev omfatter flere aktier, skal aktiebogen tillige indeholde oplysning om aktiebrevets løbenummer, de af aktiebrevet omfattede aktiers løbenumre samt disses pålydende.
Stk. 3. Har en navneaktie skiftet ejer, og der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen, skal den nye aktionærs navn noteres, såfremt denne fremsætter begæring herom og dokumenterer sin adkomst. Notering i aktiebogen skal dateres.
Stk. 4. Om stedfunden notering skal selskabet henholdsvis aktiebogføreren, jf. stk. 1, 2. pkt., give aktiebrevet påtegning eller, når vedtægterne bestemmer dette, mod deponering af aktiebrevet udstede bevis for, at notering er sket.
§ 25 a. For selskaber, som ikke har udstedt aktiebreve, eller hvis aktier ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, skal aktiebogen indeholde oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer samt om størrelsen af deres aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers navn og bopæl samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til hinder for erhvervelsen. Selskabet henholdsvis aktiebogføreren, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., kan betinge indførelsen af, at erhververen dokumenterer sin adkomst. Indførelsen i aktiebogen skal dateres.
Stk. 2. Selskabet henholdsvis aktiebogføreren, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., skal på forlangende af en aktionær eller en panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen.
§ 25 b. Overdragelse til eje eller pant af en aktie, der ikke er udstedt gennem en værdipapircentral, eller for hvilken der ikke er udstedt aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet henholdsvis aktiebogføreren, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om overdragelsen.
Stk. 2. Har en aktionær overdraget samme aktie til flere erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en senere erhverver forud, når selskabet henholdsvis aktiebogføreren, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt., først har modtaget underretning om overdragelsen til denne og den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til selskabet henholdsvis aktiebogføreren, jf. § 25, stk. 1, 2. pkt.
§ 26. Som aktiebog kan anvendes et betryggende løsblads- eller kortsystem. Førelsen af aktiebogen kan ske ved databehandling eller på anden dermed ligestillet måde.
Stk. 2. Aktiebogen skal på selskabets kontor være tilgængelig for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 2, 3. pkt., skal aktiebogen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 3, skal moderselskabets aktiebog eller fortegnelse over anpartshavere ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber. Føres aktiebogen af en aktiebogfører, kan vedtægterne angive et andet sted her i landet end selskabets kontor, hvor aktiebogen skal være tilgængelig.
§ 27. Erhververen af en navneaktie kan ikke udøve de rettigheder, som tilkommer en aktionær, medmindre denne er noteret i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger og retten til nye aktier ved kapitalforhøjelse.
§ 28. Ejes en aktie af flere i forening, kan de til aktien knyttede rettigheder over for selskabet kun udøves gennem en fælles befuldmægtiget.
§ 28 a. Enhver, der besidder aktier i et aktieselskab, skal give meddelelse herom til selskabet, når
aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr., eller
ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænser med 5 pct.s mellemrum fra 10 pct. til 100 pct. samt grænser på 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået, eller bevirker, at grænserne i nr. 1 ikke længere er nået.
Stk. 2. Til besiddelse efter stk. 1, medregnes
aktier, hvis stemmeret tilkommer en virksomhed, som den pågældende kontrollerer ved at have forbindelse med som nævnt i § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, og
aktier, som den pågældende har stillet til sikkerhed, medmindre panthaver råder over stemmeretten og erklærer at have til hensigt at udøve den.
§ 28 b. Meddelelse skal gives til selskabet senest 4 uger efter, at en af grænserne i § 28 a nås eller ikke længere er nået. Meddelelsen skal indeholde oplysning om fulde navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted, antallet af aktier med deres pålydende, samt hvilken aktieklasse de tilhører.
Stk. 2. Selskabet skal føre en særlig fortegnelse over meddelelser efter stk. 1. Meddelelserne skal straks indføres i fortegnelsen.
Stk. 3. Fortegnelsen skal på selskabets hovedkontor være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer samt en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er valgt medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3. Enhver kan skriftligt bestille udskrift mod betaling af et eventuelt gebyr til dækning af udskriftens fremstilling og forsendelse. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 28 c. (Ophævet)
§ 28 d. Erhvervsministeren fastsætter regler om meddelelse om besiddelse af aktier efter §§ 28 a og 28 b i statslige aktieselskaber, herunder om
hvad der skal medregnes som besiddelse og
øjeblikkelig meddelelse til selskabet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Kapitel 5
Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af tegningsoptioner tc "Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af tegningsoptioner " \l 2
§ 29. Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen træffes af generalforsamlingen, jf. dog §§ 37, 40 b og 41 b, med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2. Forslag om kapitalforhøjelse skal fremlægges til eftersyn for aktionærerne og tilsendes disse efter de herom i § 73, stk. 6, indeholdte regler samt fremlægges på generalforsamlingen. Hvis årsrapporten for sidste regnskabsår ikke skal behandles på samme generalforsamling, skal også følgende dokumenter fremlægges:
Den seneste reviderede årsrapport med påtegning om generalforsamlingens beslutning vedrørende det foreliggende regnskabsmæssige overskud eller tab.
En beretning fra bestyrelsen, som i den udstrækning, det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter årsrapportens afgivelse.
En udtalelse fra revisor om bestyrelsens beretning.
Stk. 3. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal indeholde oplysning om den fortegningsret, som tillægges aktionærer eller andre, samt oplysning om, hvordan de tegningsberettigede skal forholde sig, hvis de vil benytte deres fortegningsret. Hvis der gøres afvigelse fra aktionærernes fortegningsret, skal årsagen hertil samt begrundelsen for den foreslåede tegningskurs oplyses.
§ 30. Ved enhver kontant forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne ret til forholdsmæssig tegning af de nye aktier.
Stk. 2. Er der flere aktieklasser, for hvilke stemmeretten eller retten til udbytte eller udlodning af selskabets midler er forskellig, kan der i vedtægterne tillægges aktionærerne i disse klasser forlods ret til at tegne aktier inden for deres egen klasse. Aktionærerne i de øvrige klasser kan i så fald først herefter udøve deres fortegningsret i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Generalforsamlingen kan med tiltrædelse af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og med opfyldelse af de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, bestemme fravigelse af reglerne i stk. 1. og 2, herunder til fordel for medarbejderne i selskabet eller dets datterselskaber. Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen fastsætte tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes der flere aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en forskydning i retsforholdet mellem disse, dog kun gyldig, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes. Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de aktionærer, hvis fortegningsret formindskes, beslutte større afvigelser fra aktionærernes fortegningsret end angivet i indkaldelsen.
§ 31. (Ophævet)
§ 32. Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen ved tegning af nye aktier skal angive:
det mindste beløb og det højeste beløb, hvormed aktiekapitalen skal kunne forhøjes,
den aktieklasse, hvortil de nye aktier skal høre, dersom der er eller skal være forskellige aktieklasser,
den fortegningsret, der tilkommer aktionærer eller andre, samt den eventuelle indskrænkning i de nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser, jf. § 30, stk. 2,
tegningsfristen samt en frist på mindst 2 uger, inden for hvilken aktionærerne skal gøre brug af fortegningsretten. Sidstnævnte frist regnes fra tidspunktet for den i § 34, stk. 2, omhandlede bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende eller afsendelse af skriftlig underretning til aktionærerne,
fristen for aktiernes indbetaling samt i de tilfælde, hvor fordelingen ikke er overladt til bestyrelsen, de regler, efter hvilke fordeling ved overtegning skal ske af de aktier, som ikke er tegnet på grundlag af fortegningsret,
aktiernes nominelle størrelse og tegningskursen,
hvorvidt de nye aktier skal lyde på, at de ikke er omsætningspapirer,
hvorvidt de nye aktier skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver,
de anslåede omkostninger ved kapitalforhøjelsen, der skal afholdes af selskabet.
Stk. 2. Skal der gælde indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, eller skal de nye aktionærer være forpligtet til at lade deres aktier indløse, skal forhøjelsesbeslutningen indeholde oplysning herom.
Stk. 3. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet er bestemt i forhøjelsesbeslutningen. Rettighederne indtræder dog senest 12 måneder efter registreringen.
§ 33. Kan nye aktier indbetales i andre værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i aktier overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, dog skal redegørelsen efter § 6, stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1. finder ikke anvendelse på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion mellem aktieselskaber efter kap. 15.
§ 33 a. Kan nye aktier indbetales ved konvertering af gæld, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Bestyrelsen skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til forslaget om konvertering.
Stk. 2. Revisor skal afgive en udtalelse om den regnskabsmæssige gennemførelse af konverteringen. Bestyrelsens redegørelse, revisors udtalelse og de eventuelt oprettede dokumenter skal mindst otte dage før generalforsamlingen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor samt fremlægges på generalforsamlingen.
§ 34. Tegning af nye aktier skal ske på tegningslister, der underskrives af bestyrelsen, eller på genparter deraf. Tegningslisten skal indeholde generalforsamlingens beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen. Ved tegningen skal vedtægterne og de i § 29, stk. 2, omhandlede dokumenter fremlægges. Omfattes aktietegningen af bestemmelserne i §§ 33 og 33 a, skal tillige de dokumenter, der er omhandlet i disse bestemmelser, fremlægges ved tegningen.
Stk. 2. Aktionærerne skal efter reglerne om indkaldelse til generalforsamling have underretning om tegningslistens fremlæggelse samt om den frist, inden for hvilken fortegningsretten skal udøves. Underretning skal tillige ske ved bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende. Lyder samtlige aktier på navn, kan skriftlig underretning til de enkelte aktionærer træde i stedet for bekendtgørelsen i Grønlandsposten og Statstidende.
Stk. 3. Tegning af nye aktier kan ske i generalforsamlingsprotokollen, hvis samtlige aktionærer og de efter generalforsamlingsbeslutningen tegningsberettigede er til stede på generalforsamlingen, og alle aktier tegnes på denne måde.
§ 35. Er tegning ikke sket i overensstemmelse med reglerne i § 34, eller hvis tegning er sket under forbehold, finder bestemmelserne i § 7 tilsvarende anvendelse.
§ 36. Er det fastsatte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen ikke tegnet inden for den i tegningslisten fastsatte frist, er beslutningen om kapitalforhøjelsen og om vedtægtsændringer, som forudsætter denne forhøjelse, bortfaldet. Det, som er indbetalt på aktierne, skal i så fald straks betales tilbage.
Stk. 2. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i registeret for aktieselskaber, før den nytegnede aktiekapitals pålydende og en eventuel overkurs er fuldt indbetalt. Er anmeldelse ikke indgivet senest 12 måneder efter forhøjelsesbeslutningen, eller nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Sker tegning af aktier på grundlag af værdipapirer, der giver tegningsret til aktier (tegningsoptioner), og er den i tegningslisten fastsatte frist for tegningen længere end 12 måneder, og er det fastsatte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen tegnet og fuldt indbetalt med tillæg af en eventuel overkurs, skal bestyrelsen senest 7 uger efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor stor en kapitalforhøjelse der er foretaget i året. Er anmeldelse ikke modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 7 uger efter tegningsfristens udløb, eller nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en følge af kapitalforhøjelsen. Når registreringen har fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse aktier.
§ 37. Ved bestemmelse i vedtægterne kan bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen ved tegning af nye aktier eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab. Denne bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, det højeste beløb, hvormed bestyrelsen kan forhøje aktiekapitalen, samt i øvrigt indeholde bestemmelse om de forhold, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2, 7 og 8, og stk. 2. Hvis forhøjelsen helt eller delvis skal kunne ske på anden måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne. Der skal endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret, jf. § 30, stk. 3.
§ 38. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelse i henhold til § 37.
Stk. 2. Tegningslisten skal indeholde oplysning om bemyndigelsen i vedtægterne, jf. § 37, stk. 2, samt om de af bestyrelsen trufne bestemmelser vedrørende kapitalforhøjelsens mindste og højeste beløb, fristen for tegningen, indbetalingen, aktiernes nominelle størrelse, tegningskursen og tidspunktet for aktionærrettighedernes indtræden, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 4 - 6, og stk. 3. Ved kapitalforhøjelsen finder i øvrigt bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 9, og §§ 33 - 36 tilsvarende anvendelse.
§ 39. Selskabet kan udstede fondsaktier ved til aktiekapitalen at overføre beløb, som i selskabets senest godkendte årsrapport er opført som
overført overskud,
reserver med undtagelse af reserve for egne aktier eller
overkurs ved emission.
Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen skal forhøjes. Bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 2, nr. 3, 2. led, nr. 7 og 8, samt stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kapitalforhøjelsen kan ikke gennemføres, før beslutningen er registreret.
Stk. 4. Beslutningen om fondsaktieemissionen skal anmeldes efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 156.
§ 40. Er der forløbet fem år efter registreringen af en fondsaktieemission, og har ikke alle dertil berettigede fremsat begæring om udlevering af deres aktier, kan bestyrelsen ved bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for seks måneder at afhente aktierne. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
§ 40 a. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under iagttagelse af §§ 29 - 33 a træffer beslutning om den dertil hørende kapitalforhøjelse.
Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal høre. Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om udnyttelsen af tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve, udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen om udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3, 1. led, nr. 4 - 6 og 9, og § 34 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne. Når fristen for tegningen af kapitalforhøjelsen er udløbet, kan bestyrelsen slette bestemmelsen.
§ 40 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb på op til halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse, de nye aktier skal henhøre. Idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, skal endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til tegningsoptionerne.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen udnytter bemyndigelsen, skal den fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal henhøre. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om udstedelsen af tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4 - 6 og 9, § 34 og § 40 a, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, der er nødvendige efter stk. 3.
Kapitel 6
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
§ 41. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til aktier i selskabet.
Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de nærmere lånevilkår og regler for ombytningen. Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om långiverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af tegningsoptioner, udstedelse af nye konvertible gældsbreve eller opløsning, herunder fusion eller spaltning, forinden konvertering finder sted. Med hensyn til beslutningen om optagelse af lånet og fortegningsretten finder bestemmelserne i §§ 29 og 30, § 32, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a og 34 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne.
Stk. 4. Hvis det beløb, der er indbetalt for et gældsbrev, er mindre end det pålydende beløb af den eller de aktier, hvormed gældsbrevet ifølge lånevilkårene skal kunne ombyttes, må ombytningen kun gennemføres, såfremt forskellen dækkes ved indbetaling eller af den del af selskabets egenkapital, der kan anvendes til udbytte.
§ 41 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om:
betingelser for konvertible gældsbreves registrering i en værdipapircentral,
afgivelse af oplysninger til en værdipapircentral,
at selskabet skal bære samtlige omkostninger ved konvertible gældsbreves udstedelse gennem en værdipapircentral og ved konvertible gældsbreves indskrivning og opbevaring m.v. i et kontoførende institut, og
at § 23 d finder tilsvarende anvendelse ved konvertible gældsbreve.
§ 41 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til aktier i selskabet, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et lånebeløb på op til halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1, lånets største beløb og, idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på anden måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne.
Stk. 3. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om optagelse af lånet finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 1 - 5, og stk. 2 og 3, samt §§ 33, 33 a, 34, og 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og bestyrelsen kan foretage disse ændringer.
Stk. 5. Ved ombytningen af gældsbrevet med aktier finder § 41, stk. 4, anvendelse.
§ 42. Anmeldelse om beslutning i henhold til § 41 og § 41 b, stk. 3, skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 uger efter, at beslutningen er truffet. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om det beløb, som aktiekapitalen ved ombytning kan forhøjes med, samt om den tid, inden for hvilken ombytning kan ske.
Stk. 2. Når tiden for ombytningen er udløbet, skal bestyrelsen straks anmelde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor mange gældsbreve der er blevet ombyttet til aktier. Er ombytningstiden længere end 12 måneder, skal bestyrelsen senest 7 uger efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets løb er blevet ombyttet til aktier. Når registrering har fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse aktier.
Stk. 3. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelsen.
§ 43. Generalforsamlingen eller bestyrelsen efter dennes bemyndigelse kan træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, selskabets aktier afkaster, eller af årets overskud. Bemyndigelsen til bestyrelsen kan gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen.
Kapitel 7
Nedsættelse af aktiekapitalen
§ 44. Beslutning om nedsættelse af aktiekapitalen bortset fra kapitalnedsættelse ved amortisation efter § 47 træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.
Stk. 2. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal angive, hvilke af de i § 44 a, stk. 1, nævnte formål den foreslåede nedsættelse skal tjene, og fremgangsmåden ved gennemførelsen af nedsættelsen.
Stk. 3. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter reglerne i kap. 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelse ikke er modtaget rettidigt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 156.
§ 44 a. Bestemmelserne i § 29, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på beslutninger om kapitalnedsættelse. Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt til hvilket af følgende formål beløbet skal anvendes:
dækning af underskud,
udbetaling til aktionærerne eller
henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen.
Stk. 2. Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 1. nr. 2 og 3, angivne formål, hvis bestyrelsen stiller eller godkender forslag herom. Der skal efter nedsættelsen være fuld dækning for
aktiekapitalen,
fond for overkurs ved emission,
fond for amortiserede aktier,
reserve for egne aktier,
reserve for opskrivning efter indre værdis metode,
alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt
reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne.
Stk. 3. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet i henhold til § 46 med angivelse af det overskydende beløb.
§ 45. (Ophævet)
§ 46. Hvis nedsættelsesbeløbet helt eller delvis skal anvendes til de i § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte formål, skal selskabets kreditorer, medmindre aktiekapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb, ved en bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordres til at anmelde deres krav. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.
Stk. 2. Er anmeldelse om gennemførelse af aktiekapitalens nedsættelse ikke indgivet senest 12 måneder og 3 uger efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 44, stk. 3, skete anmeldelse slettes af registeret for aktieselskaber.
§ 47. I selskabets vedtægter kan optages bestemmelser om nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af aktier efter bestemte regler (amortisation), herunder regler om at vederlæggelse af aktionærerne kan ske ved udstedelse af obligationer. Amortisation kan iværksættes af bestyrelsen for så vidt angår aktier, som er tegnet efter, at bestemmelserne om nedsættelse er optaget i vedtægterne. Bestyrelsen kan vedtage de nødvendige vedtægtsændringer.
Stk. 2. § 44a, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kapitalnedsættelsen kan finde sted uden proklama i henhold til § 46, hvis:
nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte aktier,
aktierne enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte, herunder ved udstedelse af obligationer, og
et beløb svarende til de annullerede aktiers pålydende værdi henlægges til en særlig fond. For denne fond gælder bestemmelsen i § 111, stk. 3.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 44, stk. 3, og § 46, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved amortisation.
Kapitel 8
Egne aktier
§ 48. Et aktieselskab må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet overstiger eller som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. af aktiekapitalen. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for selskabets regning.
Stk. 2. Erhvervelse af aktier må kun ske efter bemyndigelse fra generalforsamlingen til bestyrelsen. Bemyndigelsen kan kun gives for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige atten måneder.
Stk. 3. Bemyndigelsen skal angive den største pålydende værdi af aktier, som selskabet må erhverve, og det mindste og højeste beløb, som selskabet må yde som vederlag for aktierne.
Stk. 4. Erhvervelsen må kun ske i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling af udbytte. Efter erhvervelsen må aktiekapitalen med fradrag af egne aktier ikke udgøre under 500.000 kr.
Stk. 5. Erhvervelsen må kun omfatte aktier, der er fuldt indbetalt.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 - 5 finder tilsvarende anvendelse på et aktieselskabs erhvervelse til eje eller pant af aktier i moderselskabet mod vederlag.
Stk. 7. Et aktieselskab må ikke erhverve eller besidde anparter i moderselskabet.
§ 48 a. Hvis det er nødvendigt for at undgå betydelig og truende skade for et aktieselskab, kan det erhverve egne aktier efter § 48 uden generalforsamlingens bemyndigelse.
Stk. 2. Bestyrelsen skal i så fald underrette den først kommende generalforsamling om:
grundene til og formålet med de foretagne erhvervelser,
antallet og den pålydende værdi af de erhvervede aktier,
hvor stor en del af aktiekapitalen aktierne repræsenterer, samt
vederlaget for de erhvervede aktier.
§ 48 b. Bestemmelserne i § 48 er ikke til hinder for, at et aktieselskab direkte eller indirekte erhverver egne aktier:
som led i en nedsættelse af aktiekapitalen efter kap. 7,
som led i overtagelse af formueværdier ved fusion, spaltning eller på anden måde,
til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler selskabet, eller
ved køb på tvangsauktion af fuldt indbetalte aktier til fyldestgørelse af en fordring, der tilkommer selskabet.
§ 48 c. Et aktieselskab må kun erhverve egne aktier uden vederlag, hvis disse er fuldt indbetalt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse uden vederlag af aktier i moderselskabet.
§ 48 d. Aktier, som er erhvervet i overensstemmelse med § 48 b, nr. 2 - 4, eller § 48 c, skal afhændes, så snart det kan ske uden skade for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen, medmindre den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabets samlede beholdning af aktier i selskabet ikke overstiger 10 pct. af aktiekapitalen.
§ 48 e. Aktier, der er erhvervet til eje i strid med §§ 48 - 48 c, skal afhændes snarest muligt og senest 6 måneder efter erhvervelsen. Er under samme betingelser aktierne erhvervet til pant, skal pantsætningen bringes til ophør senest ved udløbet af samme frist.
§ 48 f. Hvis aktier ikke er afhændet rettidigt efter §§ 48 d og 48 e, skal bestyrelsen foranledige en nedsættelse af aktiekapitalen med disse aktiers pålydende, jf. kap. 7.
§ 48 g. (Ophævet)
§ 48 h. Et aktieselskab må ikke tegne egne aktier.
Stk. 2. Aktier tegnet af tredjemand i eget navn, men for selskabets regning, anses som tegnet for aktietegnerens egen regning.
Stk. 3. Aktier, der er tegnet i strid med stk. 1, anses som tegnet af stifterne eller, i tilfælde af forhøjelse af aktiekapitalen, af medlemmerne af selskabets bestyrelse og direktion for egen regning og således, at disse hæfter solidarisk for købesummen. Dette gælder dog ikke stiftere eller medlemmer, der godtgør, at de hverken indså eller burde have indset, at aktietegningen var ulovlig.
Stk. 4. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på et aktieselskabs tegning af aktier eller anparter i moderselskabet. De pågældende aktier eller anparter anses som tegnet af datterselskabets bestyrelse og direktion som nævnt i stk. 3.
§ 48 i. Statslige aktieselskaber skal straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet, når
aktiernes pålydende værdi udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen eller
ændringer i beholdningen udgør mindst 2 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 2. Meddelelser efter stk. 1 skal indeholde oplysning om den aktuelle aktiebeholdning fordelt på aktieklasser og om den senest meddelte aktiebeholdning.
Kapitel 9
Selskabets ledelse tc "Selskabets ledelse " \l 2
§ 49. Et aktieselskab skal have en bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, medmindre valget efter § 59, stk. 3, skal foretages af repræsentantskabet. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege 1 eller flere medlemmer af bestyrelsen. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til herudover blandt disse og i overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter 1. og 2. pkt., dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved anvendelsen af 3. pkt. afrundes opad.
Stk. 3. Medarbejderne i et moderselskab og dets her i landet registrerede datterselskaber har ret til blandt medarbejderne og i overensstemmelse med § 177 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor (koncernrepræsentation), hvis de nævnte datterselskaber er aktie- eller anpartsselskaber, hvori moderselskabet besidder flertallet af stemmerettighederne, jf. § 2, stk. 4 og 5, og moderselskabet og de nævnte datterselskaber i de tre sidste år tilsammen gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere. Omfattes moderselskabet af stk. 2, 3. pkt., har medarbejderne i moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge 2 medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter stk. 2, 1. og 2. pkt., dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. I koncerner, hvor der i moderselskabet er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg af koncernrepræsentanter i henhold til stk. 3 første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode.
Stk. 5. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 6. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen, jf. dog § 59, stk. 3, 3. pkt. Forud for valg af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen skal der gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre aktieselskaber her i landet, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.
Stk. 7. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i medfør af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden for samme koncern. De øvrige bestyrelsesmedlemmers hverv gælder for den tid, der er fastsat i vedtægterne. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget.
Stk. 8. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.
§ 50. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og, såfremt medlemmet ikke er valgt af generalforsamlingen, tillige den, som har udpeget den pågældende. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende.
Stk. 2. Ophører et bestyrelsesmedlems hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder den pågældende ikke længere betingelserne i § 52 for at være bestyrelsesmedlem, og er der ingen suppleant til at indtræde i den pågældendes sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af et nyt medlem for det afgåede medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af medarbejderne efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, ikke længere er ansat i selskabet eller koncernen. Hører valget under generalforsamlingen, kan valg af nyt bestyrelsesmedlem dog udskydes til næste ordinære generalforsamling, hvor bestyrelsesvalg skal finde sted, såfremt bestyrelsen er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer og suppleanter.
§ 51. Bestyrelsen skal ansætte en direktion bestående af et til tre medlemmer, medmindre vedtægterne kræver en større direktion.
Stk. 2. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal bestå af personer, der ikke er direktører i selskabet.
Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, må formanden for bestyrelsen ikke udføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.
§ 52. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.
Stk. 2. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre erhvervsministeren undtager fra dette krav.
Stk. 3. I rederiaktieselskaber kan et enkeltmandsfirma eller et ansvarligt interessentskab være direktør forudsat, at indehaveren eller interessenterne opfylder betingelserne i stk . 1 og 2 for at være direktør.
§ 53. De enkelte medlemmer af selskabets bestyrelse og direktion skal ved deres indtræden i bestyrelsen eller direktionen give bestyrelsen meddelelse om deres aktier i selskabet og om deres aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern og senere give meddelelse om erhvervelse og afhændelse af sådanne aktier og anparter. Meddelelserne skal indføres i en særlig protokol. For koncerners vedkommende kan bestyrelsen i moderselskabet dog vælge at føre en fælles protokol for samtlige selskaber.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og ledende medarbejdere i de i § 29 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber og i statslige aktieselskaber skal lade deres besiddelse af aktier i selskabet og i selskaber inden for samme koncern notere på vedkommendes eget navn i selskabets aktiebog, jf. §§ 25, 25 a og 26. Disse selskaber skal føre en fortegnelse over ledende medarbejdere i tilknytning til protokollen i stk. 1. Fortegnelsen skal angive de pågældendes fulde navn og bopæl.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende aktier i selskabet eller aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern.
§ 54. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabets anliggender. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Om det indbyrdes forhold mellem bestyrelsen og direktionen gælder reglerne i stk. 2 og 3. Om bestyrelsens og direktionens adgang til at repræsentere selskabet udadtil og forpligte dette ved retshandler gælder reglerne i §§ 60 - 62.
Stk. 2. Direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet og skal derved følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.
Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen.
§ 54 a. Bestyrelsen i et statsligt aktieselskab skal sørge for udarbejdelse af regler til sikring af overholdelsen af de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i denne lov samt årsregnskabsloven.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de i stk. 1 omhandlede regler indsendt til styrelsen.
§ 54 b. Bestyrelsen og direktionen skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, dets koncern i henhold til årsregnskabsloven.
Stk. 2. Bestyrelsen og direktionen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. Bestyrelsen og direktionen i et aktieselskab, der er datterselskab i en koncern i henhold til årsregnskabsloven, har tilsvarende forpligtelser over for modervirksomhedens revisor.
§ 55. Bestyrelsen i et moderselskab er pligtig at underrette bestyrelsen for et datterselskab, så snart et koncernforhold er etableret. Et datterselskabs bestyrelse skal give moderselskabet de oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af koncernens stilling og resultatet af koncernens virksomhed.
§ 55 a. Et moderselskab skal underrette datterselskabernes bestyrelser om forhold, der har interesse for koncernen som helhed. Et datterselskabs bestyrelse skal endvidere underrettes om beslutninger af betydning for datterselskabet, forinden endelig stillingtagen finder sted.
§ 56. Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning. En direktør må ikke vælges til formand.
Stk. 2. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør har, selv om den pågældende ikke er medlem af bestyrelsen, ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i de enkelte tilfælde træffer anden bestemmelse.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem og en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Stk. 4. Revisionsprotokollen, som det påhviler revisor at føre i henhold til revisorlovgivningen, skal forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel skal underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 5. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. I selskaber, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, skal forretningsordenen i det mindste indeholde bestemmelser, der
fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med hvilket interval der skal afholdes møder,
fastlægger retningslinjer for arbejdsdelingen, herunder forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelsen og direktionen eller andre etablerede organer,
fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse af selskabets virksomhed og med datterselskaber,
fastlægger retningslinjer for oprettelse og føring af bøger, fortegnelser og protokoller efter denne lov,
pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets organisation såsom regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering,
pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver,
pålægger bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning, væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold, finansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici,
pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,
pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert regnskabsår og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra samt
pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern revision.
Stk. 6. Bestyrelsens forretningsorden i statslige aktieselskaber skal senest 7 uger efter udfærdigelsen indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Samme frist gælder, når et aktieselskab bliver et statslige aktieselskab efter § 2a eller der sker ændringer i forretningsordenen.
§ 57. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.
Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.
§ 58. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem selskabet og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller om aftale mellem selskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.
§ 59. Vedtægterne kan bestemme, at der foruden bestyrelsen skal være et repræsentantskab. Dette vælges af generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at et eller flere medlemmer skal udpeges på anden måde, men flertallet af repræsentantskabets medlemmer skal dog vælges af generalforsamlingen.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal bestå af mindst fem medlemmer. Direktører og bestyrelsesmedlemmer må ikke være medlem af repræsentantskabet. Vedtægterne skal indeholde nærmere bestemmelse om repræsentantskabets sammensætning og medlemmernes funktionstid.
Stk. 3. Repræsentantskabet skal føre tilsyn med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets anliggender. Vedtægterne kan bestemme, at bestyrelsen så vidt muligt på forhånd skal gøre repræsentantskabet bekendt med visse nærmere angivne foranstaltninger, der ikke omfattes af den daglige ledelse. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at valg af bestyrelse og fastsættelse af bestyrelsesmedlemmernes vederlag foretages af repræsentantskabet. Andre beføjelser kan ikke tillægges repræsentantskabet.
Stk. 4. De i §§ 50, 52 - 53, 56 - 58, 64, 115, 140 og 143 - 145 indeholdte regler om bestyrelsen og bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet og dets medlemmer.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 - 4 finder ikke anvendelse på banker.
§ 60. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil.
Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.
Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.
§ 61. En retshandel, der er indgået på selskabets vegne af nogen, der efter § 60 har tegningsret, forpligter selskabet, medmindre:
de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller
retshandelen falder uden for selskabets for mål, og selskabet godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være den pågældende ubekendt.
Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med § 158, stk. 1, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1, nr. 2.
§ 62. Efter at valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller direktion er bekendtgjort i Grønlandsposten og Statstidende i overensstemmelse med § 158, kan mangler ved valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet godtgør, at denne kendte mangelen.
§ 63. De, der efter reglerne i §§ 60 - 62 er bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere på en sådan måde, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers eller selskabets bekostning. Ej heller må de efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer, for så vidt beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter.
Stk. 2. Aftaler, som indgås mellem en eneaktionær og selskabet, skal affattes skriftligt, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende.
§ 64. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan lønnes såvel med fast vederlag som med tantieme. Vederlaget må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.
Stk. 2. Går et aktieselskab konkurs, skal bestyrelsesmedlemmer og direktører, selv om de har været i god tro, tilbagebetale, hvad de i de sidste fem år før fristdagen har oppebåret som tantieme, forudsat at selskabet var insolvent, da tantiemen blev fastsat.
Kapitel 10
Generalforsamling
§ 65. Aktionærernes ret til at træffe beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen.
Stk. 2. Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der. Vedtægterne kan bestemme, at en aktionær for at kunne møde på generalforsamlingen skal have anmeldt sin deltagelse hos selskabet en vis tid, dog højst fem dage, før generalforsamlingen.
Stk. 3. Statslige aktieselskabers generalforsamlinger er åbne for pressen.
§ 66. Aktionæren har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver.
Stk. 2. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Denne kan ikke gives for længere tid end 12 måneder.
§ 67. Enhver aktie skal give stemmeret. Vedtægterne kan bestemme, at visse aktiers stemmeværdi forøges, dog ikke ud over ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie af samme størrelse.
Stk. 2. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at en aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke skal kunne udøve stemmeret for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at aktierne er blevet noteret i aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog som repræsenteret på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes, dersom aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.
Stk. 3. For egne aktier samt for et datterselskabs aktier i moderselskabet kan stemmeret ikke udøves. Sådanne aktier medregnes ikke, når der til en beslutnings gyldighed eller udøvelse af en beføjelse kræves samtykke af samtlige aktionærer eller en vis stemmeflerhed enten af de på generalforsamlingen repræsenterede aktier eller af selskabets hele aktiekapital.
Stk. 4. En aktionær må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod aktionæren selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.
§ 68. Generalforsamling skal afholdes på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller kan afholdes på andet angivet sted. Er det under særlige omstændigheder nødvendigt, kan generalforsamling afholdes andetsteds.
§ 69. Ordinær generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. På generalforsamlingen skal den reviderede årsrapport fremlægges.
Stk. 2. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes
om godkendelse af årsrapporten,
om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport og
om andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.
§ 69 a. Bestyrelsen skal foranledige, at generalforsamling afholdes senest seks måneder efter, at selskabet har tabt halvdelen af sin aktiekapital. På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning.
§ 70. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen eller revisor eller repræsentantskabet finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er forlangt af aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.
§ 71. Enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt denne skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen.
§ 72. Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen.
Stk. 2. Har selskabet ingen bestyrelse, eller undlader bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne på forlangende af et bestyrelsesmedlem, et medlem af repræsentantskabet, en direktør, revisor eller aktionær af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. En generalforsamling, som er indkaldt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ledes af en person, som styrelsen har bemyndiget dertil, og bestyrelsen skal udlevere denne selskabets aktiebog, generalforsamlingsprotokol og revisionsprotokol. Udgifterne ved generalforsamlingen udredes forlods af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men afholdes endeligt af selskabet.
§ 73. Indkaldelse til generalforsamlinger skal foretages tidligst fire uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist, senest otte dage før generalforsamlingen. Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end fire uger senere, skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling. Er en generalforsamlingsbeslutnings gyldighed i vedtægterne gjort betinget af vedtagelse på to generalforsamlinger, kan indkaldelse til den anden generalforsamling ikke foretages, før den første er afholdt, og det skal i indkaldelsen angives, hvilken beslutning den første generalforsamling har truffet.
Stk. 2. Indkaldelsen skal ske i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Indkaldelse skal dog ske skriftligt til alle i aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom. Kan selskabets aktier lyde på ihændehaveren, skal indkaldelsen ske offentligt. Meddelelse om indkaldelsen skal gives selskabets medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 177, stk. 1, 2. pkt. Meddelelse om indkaldelsen skal for moderselskabets vedkommende tillige gives koncernens medarbejdere, dersom datterselskabernes medarbejdere har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 177, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. I statslige aktieselskaber skal indkaldelsen indeholde samtlige forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, og i forbindelse med ekstraordinære generalforsamlinger tillige årsagen hertil. Indkaldelsen skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 3 uger efter, at den bekendtgøres for aktionærerne.
Stk. 4. I indkaldelsen skal angives, hvilke anliggender der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen.
Stk. 5. Indkaldelse til generalforsamling, hvor der skal træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til enhver noteret aktionær.
Stk. 6. Senest otte dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige revideret årsrapport fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor og samtidig tilstilles enhver noteret aktionær, som har fremsat anmodning herom.
§ 74. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle aktionærer samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt emne.
§ 75. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der, medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af generalforsamlingen blandt aktionærerne eller uden for disses kreds.
Stk. 2. Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten.
Stk. 3. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for aktionærerne på selskabets kontor. For statslige aktieselskaber skal en bekræftet udskrift senest 5 uger efter generalforsamlingens afholdelse indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 76. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af en aktionær og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af den reviderede årsrapport og selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også selskabets forhold til andre selskaber i samme koncern.
Stk. 2. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne senest 2 uger derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for aktionærerne, ligesom de skal tilstilles de aktionærer, der har fremsat begæring herom.
Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. og i statslige aktieselskaber, gælder oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere for skriftlige spørgsmål stillet af en aktionær inden for de sidste 3 måneder før generalforsamlingen. Besvarelse kan ske skriftligt, og i så fald skal spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved generalforsamlingens begyndelse. Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren ikke er repræsenteret på generalforsamlingen.
§ 76 a. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en aktionær anmoder herom. I statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal revisor være til stede på den ordinære generalforsamling.
Stk. 2. På generalforsamlingen skal revisor besvare spørgsmål om den af revisor påtegnede årsrapport m.v., som behandles på den pågældende generalforsamling.
Stk. 3. Revisor har ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af årsrapporter m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt til at deltage, såfremt blot ét medlem af bestyrelsen anmoder derom.
§ 77. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
§ 78. Beslutning om ændring af vedtægterne i andre tilfælde end dem, som er nævnt i §§ 38, 42, 47 og 134 e, træffes på generalforsamlingen. Beslutningen er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, samt de særlige regler i § 79.
§ 79. Beslutning om vedtægtsændring, hvorved aktionærernes forpligtelser over for selskabet forøges, er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige aktionærer.
Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved
aktionærernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler formindskes til fordel for andre end aktionærerne i selskabet og medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
aktiernes omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse af bestemmelser om, at selskabets samtykke kræves til overdragelse af aktier, eller at ingen aktionær kan besidde aktier ud over en nærmere fastsat del af aktiekapitalen,
aktionærerne forpligtes til at lade deres aktier indløse uden for tilfælde af selskabets opløsning,
aktionærernes adgang til at udøve stemmeret for egne eller andres aktier begrænses til en nærmere fastsat del af stemmerne eller af den stemmeberettigede aktiekapital eller
aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede selskab, er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst ni tiendedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
Stk. 3. Findes der flere aktieklasser i selskabet, kan en vedtægtsændring, der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse, dog gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes.
§ 80. Generalforsamlingen må ikke træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers eller selskabets bekostning.
§ 81. Søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter, kan anlægges af en aktionær eller et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.
Stk. 2. Sag skal være anlagt senest tre måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse,
når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige aktionærers samtykke,
når der ifølge denne lov eller selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse aktionærer og sådant samtykke ikke er givet,
når indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentlig er tilsidesat,
når den aktionær, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 24 måneder efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville føre til åbenbar ubillighed.
Stk. 4. Finder retten, at generalforsamlingsbeslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derpå og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har også gyldighed for de aktionærer, der ikke har anlagt sagen.
§ 81 a. Aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat sig de i § 79, stk. 2, nr. 1 - 4, nævnte vedtægtsændringer, kan kræve, at selskabet indløser deres aktier, såfremt krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 2. Er aktionærerne før afstemningen blevet anmodet om at afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter stk. 1, er denne ret dog betinget af, at de pågældende på generalforsamlingen har tilkendegivet dette.
Stk. 3. Ved indløsningen køber selskabet de pågældendes aktier til en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af overenskomst fastsættes af skønsmænd udmeldt af Grønlands Landsret. Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom må være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Kapitel 11
Revision og granskning
§ 82. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer samt eventuelle suppleanter for disse i henhold til lov og vedtægter. Vedtægterne kan endvidere tillægge andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.
Stk. 2. Har aktionærer, der ejer mindst en tiendedel af aktiekapitalen, stemt for en yderligere revisor på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, kan en aktionær senest 4 uger efter generalforsamlingen kræve, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævner en revisor, der skal deltage i revisionen sammen med den eller de øvrige revisorer for tiden til og med næste ordinære generalforsamling.
Stk. 3. Har selskabet ikke en i henhold til loven krævet revisor, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en aktionær. Udnævnelsen gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.
Stk. 4. I de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde registreres revisors indtræden uden anmeldelse. Styrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor. Omkostninger ved den lovpligtige revision af selskabets årsrapport afholdes af statskassen, men dækkes endeligt af selskabet.
§ 83. En dattervirksomhed af et statsligt aktieselskab eller et aktieselskab, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal så vidt muligt vælge en revisor, der er valgt af moderselskabets generalforsamling. Hvis dette ikke er muligt, skal dattervirksomheden i stedet så vidt muligt vælge en revisor, der er samarbejdspartner med en revisor, der er valgt af moderselskabets generalforsamling.
§ 84. Fratræder revisor, eller ophører revisionen på anden måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor straks meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal revisor tillige straks give meddelelse om sin fratræden til denne fondsbørs.
Stk. 2. Fratræder revisor, eller ophører funktionen på anden måde, jf. stk. 1, og er der ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, skal bestyrelsen snarest foranledige valg af ny revisor efter § 82, stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med henblik herpå senest 2 uger efter, at fratrædelsen er meddelt selskabet. I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs, skal indkaldelsen dog ske senest 8 dage efter, at fratrædelsen er meddelt selskabet.
§ 85. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik. Endvidere skal revisor påse, om bestyrelsen overholder sine pligter til at udarbejde forretningsorden og til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, samt om reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt. Konstaterer revisor, at de omhandlede krav ikke er opfyldt, skal revisor udfærdige en særskilt erklæring herom, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen.
§ 86. En aktionær kan på den ordinære generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, fremsætte forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse eller af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.
Stk. 2. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af aktiekapitalen, kan en aktionær senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Skifteretten skal give selskabets ledelse og revisor og i givet fald den, hvis forhold anmodningen omfatter, adgang til at udtale sig, før den træffer sin afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt skifteretten finder den tilstrækkelig begrundet. Skifteretten fastsætter antallet af granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 54 b i denne lov, § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer og § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer finder tilsvarende anvendelse på granskningsmænd.
Stk. 4. Granskningsmændene, der skal afgive en skriftlig beretning til generalforsamlingen, er berettiget til at få et vederlag af selskabet. Er granskningsmændene udnævnt af skifteretten, fastsættes vederlaget af denne.
Stk. 5. Senest otte dage før generalforsamlingen skal granskningsmændenes beretning fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor.
§§ 87 ¿ 95. (Ophævet).
Kapitel 12
§§ 96 - 108. (Ophævet).
Kapitel 13
Udbytteuddeling, reservefonds m.v.
§ 109. Uddeling af selskabets midler til aktionærerne må kun finde sted som udbytte på grundlag af den senest reviderede og godkendte årsrapport eller som udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller overkursfonden eller i forbindelse med selskabets opløsning.
§ 110.
Selskabet kan til udbytte anvende beløb, som i selskabets senest godkendte årsrapport er opført som overført overskud og reserver, med fradrag af overført underskud. Følgende kan dog ikke anvendes:
Fond for overkurs ved emission,
fond for amortiserede aktier,
reserve for egne aktier,
reserve for opskrivning efter indre værdis metode,
alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt
reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne.
Stk. 2. Udbyttet må ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.
§ 111. Der skal foretages de henlæggelser, der er nødvendige efter selskabets økonomiske stilling. Vedtægterne kan foreskrive pligt til henlæggelse.
Stk. 2. Beløb, som selskabet ved aktietegning modtager som vederlag for aktierne ud over disses pålydende med fradrag af omkostninger ved selskabets stiftelse eller aktiekapitalens forhøjelse, skal henlægges til overkursfonden. Hertil henlægges også beløb, som selskabet har modtaget ved salg af aktier i henhold til § 40, eller som tilfalder selskabet i henhold til anpartsselskabslovens § 67, stk. 3, 4. pkt.
Stk. 3. Overkursfonden kan helt eller delvis anvendes til
eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde, og
andre formål under de i § 46, stk. 1, angivne betingelser.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, gælder tilsvarende for reserven for opskrivning efter indre værdis metode.
§ 112. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, der er til disposition efter årsrapporten, træffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.
§ 113. Er udbetaling til aktionærerne sket i strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har oppebåret, tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1. og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For udbetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis aktionæren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.
Stk. 2. Viser beløbet sig at være uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en aktionær om tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter reglerne i §§ 140 - 143.
§ 114. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af selskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de i 1. pkt. nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning.
§ 115. Et selskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer, anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær.
Stk. 2. Et selskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af aktier i selskabet eller aktier eller anparter i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.
Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med disse bestemmelser.
Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre højere rente er aftalt.
Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.
§ 115 a. § 115, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.
Stk. 2. § 115, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab. Selskabet må kun anvende beløb hertil i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger det beløb, der ikke kan anvendes til uddeling af udbytte.
Stk. 3. I bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om enhver disposition i medfør af stk. 2. På dispositioner foretaget i strid med stk. 2 finder § 115, stk. 3 - 5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 115, stk. 1 og stk. 2, finder ikke anvendelse på banker.
Kapitel 14
Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og konkurs
§ 116. Såfremt ikke andet er fastsat i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et aktieselskab af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation.
Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning træffes i tilfælde, hvor opløsning er påbudt i lovgivningen eller selskabets vedtægter eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter denne lov, overensstemmende med reglerne i § 77. I andre tilfælde finder § 78 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Anmeldelse af beslutningen skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 uger efter, at beslutningen er truffet.
Stk. 4. Et aktieselskab, der er under likvidation, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.
§ 117. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er omfattet af § 116, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, tvangsopløses selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning af Grønlands Landsret. Det samme gælder, hvor selskabets tvangsopløsning er besluttet af Grønlands Landsret i henhold til § 119.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutning om at kræve selskabet opløst offentliggøres i Grønlandsposten og Statstidende.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen »under tvangsopløsning«.
Stk. 4. Grønlands Landsret kan udnævne en eller flere likvidatorer. For opløsningen gælder i øvrigt bestemmelserne om likvidation i dette kapitel med de fornødne lempelser. Omkostningerne ved opløsningen betales om fornødent af statskassen.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler Grønlands Landsret dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i registeret.
§ 118. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at et selskab skal opløses, om fornødent efter § 117, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets reviderede årsrapport i behørig stand årsregnskabsloven, eller hvis det ikke har den i loven eller vedtægterne foreskrevne ledelse eller revisor og manglen ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 118 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for et selskab, som opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter §§ 117 eller 118, udpege en selskabs- eller regnskabskyndig, der har til opgave at udarbejde et regnskab for selskabet og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, bøger, fortegnelser og protokoller og dets forhold i øvrigt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter arten og omfanget af den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv, der kan omfatte de i stk. 2 og 3 nævnte opgaver.
Stk. 2. Regnskabet omfatter, i det omfang, det er muligt, resultatopgørelse og balance og udarbejdes for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt efter lovgivningens regler, til udgangen af den måned, der ligger umiddelbart før udpegelsestidspunktet. Regnskabet udarbejdes i henhold til årsregnskabsloven med de fornødne afvigelser.
Stk. 3. Den selskabs- eller regnskabskyndige udarbejder en redegørelse, der omfatter de vigtigste årsager, der har ført til, at betingelserne for tvangsopløsning er opfyldt. Redegørelsen skal ledsages af en erklæring om det udførte arbejde, herunder at regnskabet er opstillet på baggrund af bogføringen, og hvorvidt den selskabs- eller regnskabskyndige har modtaget de oplysninger, der er anmodet om, samt hvorvidt der efter den selskabs- eller regnskabskyndiges skøn foreligger omstændigheder, der giver anledning til at foretage nærmere undersøgelse af, om der er sket overtrædelse af kriminal-, selskabs-, regnskabs-, bogførings-, skatte- og afgiftslovgivningen.
Stk. 4. Omkostninger m.v. i forbindelse med den selskabs- eller regnskabskyndiges hverv afholdes af statskassen, men dækkes i det omfang, der er midler hertil, endeligt af selskabet.
Stk. 5. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan i selskabet foretage de undersøgelser og anmode bestyrelse, direktion samt medarbejdere i selskabet om de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af sine opgaver. Endvidere kan den selskabs- eller regnskabskyndige anmode selskabets medkontrahenter, pengeinstitutforbindelser, revisorer og lignende om de oplysninger, som selskabets ledelse kunne forlange. Den selskabs- eller regnskabskyndige kan tilsvarende anmode de statslige told- og skattemyndigheder om oplysninger.
Stk. 6. Den personkreds, der er nævnt i stk. 5, har efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pligt til at udlevere selskabets regnskabsmateriale m.v. i det omfang, det er påkrævet for den selskabs- eller regnskabskyndiges varetagelse af sine opgaver. Selv om vedkommende har tilbageholdelsesret, skal vedkommende udlevere materialet, som efter benyttelsen tilbageleveres til den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til at skaffe sig regnskabsmaterialet m.v. hos den i stk. 5 angivne personkreds. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af erhvervsministeren efter forhandling med justitsministeren.
§ 119. Har aktionærer ved forsætlig medvirken til en generalforsamlingsbeslutning i strid med § 80 eller på anden måde ved misbrug af deres indflydelse i selskabet medvirket til overtrædelse af denne lov eller selskabets vedtægter, kan Grønlands Landsret, hvis der som følge af misbrugets langvarighed eller andre grunde foreligger særlig anledning hertil, efter påstand af aktionærer, der repræsenterer mindst en tiendedel af aktiekapitalen, bestemme, at selskabet skal tvangsopløses.
§ 120. Til at foretage likvidationen af et aktieselskab vælger generalforsamlingen en eller flere likvidatorer.
Stk. 2. Aktionærer, der ejer en fjerdedel af aktiekapitalen, har ret til på generalforsamlingen at vælge en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.
§ 121. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse på likvidatorerne.
Stk. 2. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har udnævnt den pågældende.
Stk. 3. I øvrigt finder denne lov og årsregnskabslovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om årsrapporters indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilsvarende anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der følger af nedenstående bestemmelser.
§ 122. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en balance på sidstnævnte tidspunkt. Regnskabet skal i revideret stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for aktionærerne og kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 123. Likvidatorerne skal snarest ved en bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende med et varsel af mindst tre måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav. Meddelelse om bekendtgørelsens indrykning skal samtidig sendes til alle kendte kreditorer.
Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for Grønlands Landsret senest 3 måneder efter brevets afsendelse.
Stk. 3. Fordringer, der anmeldes, efter at boet er optaget til slutning, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til aktionærerne.
§ 124. Udlodning til aktionærerne kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den i § 123, stk. 1, omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og gælden betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige tvistigheder i henhold til § 123, stk. 2, er afgjort.
Stk. 2. Senest 5 uger efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, skal likvidatorernes anmeldelse om selskabets udslettelse af registeret for aktieselskaber være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.
§ 125. Såfremt der efter selskabets udslettelse af registeret for aktieselskaber fremkommer yderligere midler, eller der i øvrigt måtte være anledning dertil, kan bobehandlingen efter Grønlands Landsrets bestemmelse genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke kan genoptage bobehandlingen, ved Grønlands Landsret. Anmeldelse om genoptagelse af bobehandlingen og dens afslutning skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 uger efter rettens bestemmelse herom.
§ 126. Viser det sig under likvidationen, at de forhold, der har ført til selskabets likvidation, ikke længere foreligger, skal likvidatorerne indkalde en generalforsamling, der under iagttagelse af forskrifterne i § 78 kan vedtage, at likvidationen skal hæves, og at selskabet på ny skal træde i virksomhed. Vedtages dette, skal der vælges en bestyrelse og revisor. Aktiekapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold. Er den beholdne aktiekapital mindre end 500.000 kr., skal den bringes op til mindst dette beløb.
Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse og om selskabets genoptagelse af virksomheden skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 uger efter beslutningen herom. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab, der er under tvangsopløsning ved Grønlands Landsret, indgiver anmeldelse om, at bobehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i virksomhed. Er anmeldelse ikke modtaget senest 3 måneder og 3 uger efter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet Grønlands Landsret om at tvangsopløse selskabet, eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.
§ 127. På selskabets vegne kan konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er under likvidation, af likvidator.
Stk. 2. Såfremt likvidatorerne finder, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne, skal de indkalde generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af konkursbegæring.
Stk. 3. Opløses et selskab i medfør af § 117, indgives konkursbegæringen af likvidator uden indkaldelse af generalforsamlingen. Er ingen likvidator udnævnt, kan Grønlands Landsret af egen drift træffe afgørelse om konkurs.
§ 128. Et aktieselskab, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.
Stk. 2. I forbindelse med registrering af konkursens slutning slettes selskabet af registeret for aktieselskaber, medmindre andet fremgår af Grønlands Landsrets meddelelse.
§§ 129- 133. (Ophævet)
Kapitel 15
Fusion, omdannelse til anpartsselskab, omdannelse fra andelsselskab
til aktieselskab og spaltning
Fusion
§ 134. Et aktieselskab kan efter bestemmelserne i dette kapitel opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet aktie- eller anpartsselskab. Det samme gælder, når to eller flere aktie- eller anpartsselskaber sammensmeltes til et nyt aktie- eller anpartsselskab.
§ 134 a. Bestyrelserne i de fusionerende selskaber opretter og underskriver i forening en fusionsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om:
selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for det fortsættende selskab,
selskabernes hjemsted,
vederlaget for aktierne i et ophørende selskab,
tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte,
de rettigheder i det fortsættende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier og gældsbreve med særlige rettigheder i et ophørende selskab,
eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede aktier og gældsbreve,
udlevering af aktiebreve for aktier, der ydes som vederlag,
tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jf. § 134 b, stk. 2,
enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og direktion, samt
udkast til vedtægter, hvis der ved fusionen dannes et nyt selskab.
§ 134 b. Bestyrelsen i hvert selskab udarbejder en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal omtale fastsættelsen af vederlaget for aktierne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.
Stk. 2. Redegørelsen vedhæftes et revideret fusionsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 129. Datoen for fusionsregnskabets åbningsbalance skal ligge inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.
§ 134 c. I hvert af de fusionerende selskaber udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om fusionsplanen. Vurderingsmændene udpeges efter § 6 b, stk. 1. Hvis de fusionerende selskaber ønsker at benytte en eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter selskabernes anmodning af Grønlands Landsret.
Stk. 2. § 6 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende selskaber.
Stk. 3. Udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget for aktierne i et ophørende selskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.
Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkelig sikrede efter fusionen.
§ 134 d. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal senest 7 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerende selskaber have modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse hermed eller senere, jf. § 134 e.
Stk. 2. Modtagelsen af dokumenterne, der er nævnt i stk. 1, bekendtgøres efter § 158, stk. 1. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at fusionen kan medføre en forringelse af muligheden for fyldestgørelse af kreditorerne, skal bekendtgørelsen indeholde oplysning herom og henlede kreditorernes opmærksomhed på deres rettigheder efter § 134 e og § 134 g.
§ 134 e. Beslutning om fusion træffes i et ophørende selskab af generalforsamlingen under iagttagelse af forskrifterne i § 78 samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller fusion, jf. dog § 134 j. Er selskabet under likvidation, kan fusion kun besluttes, hvis udlodning til aktionærerne endnu ikke er påbegyndt og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. § 126 finder da ikke anvendelse.
Stk. 2. Beslutning om fusion træffes i det fortsættende selskab af bestyrelsen, medmindre der af generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse af et ophørende selskabs navn eller binavn som binavn for det fortsættende selskab. Beslutningen skal endvidere træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer fem procent af aktiekapitalen, jf. dog stk. 3, skriftligt forlanger det senest 2 uger efter, at modtagelsen af fusionsplanen er bekendtgjort efter § 158, stk. 1. Beslutningen tages i så fald med det i § 78 foreskrevne flertal. Bestyrelsen foretager indkaldelse af generalforsamlingen senest 2 uger efter modtagelsen af anmodningen.
Stk. 3. Beslutningen skal endvidere i det fortsættende selskab træffes af generalforsamlingen, hvis de aktionærer, der ifølge vedtægterne, jf. § 70, kan forlange generalforsamlingen indkaldt, anmoder derom. Stk. 2, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Generalforsamlingen må tidligst afholdes 4 uger efter bekendtgørelse i henhold til § 134 d om modtagelse af fusionsplanen og af vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den bekendtgjorte fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.
Stk. 5. De nedenfor anførte dokumenter skal senest 4 uger før generalforsamlingen fremlægges på hvert fusionerende selskabs kontor til eftersyn for aktionærerne og samtidig vederlagsfrit tilstilles enhver noteret aktionær, der har anmodet herom:
Fusionsplanen,
hvert af de fusionerende selskabers reviderede årsrapporter for de sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået,
bestyrelsens redegørelse, herunder fusionsregnskabet, jf. § 134 b, stk. 2, samt
vurderingsmændenes udtalelser og erklæringer i henhold til § 134 c.
§ 134 f. Aktionærer i det eller de ophørende selskaber kan kræve erstatning af selskabet, hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget for aktierne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. § 134 c, stk. 3. Sag herom skal anlægges senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber.
§ 134 g. Antages det i vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, at kreditorernes mulighed for fyldestgørelse forringes ved fusionen, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for bekendtgørelsen om fusionsplanen efter § 134 d, og for hvilke der ikke er stillet særskilt sikkerhed, senest 4 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber, anmelde deres fordringer.
Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.
Stk. 3. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til særlig lovgivning for de fusionerende selskaber.
Stk. 4. Er der mellem selskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 2 uger efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for Grønlands Landsret.
Stk. 5. Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.
§ 134 h. Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når:
fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,
betingelserne i stk. 5 er opfyldt,
krav efter § 134 g er afgjort og
krav efter § 134 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet og vurderingsmændene har erklæret, at deres udtalelser i medfør af § 134 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.
Stk. 2. Samtidig med, at betingelserne efter stk. 1 er opfyldt, bliver de aktionærer i et ophørende selskab, der vederlægges med aktier, aktionærer i det fortsættende selskab.
Stk. 3. Ejer de fusionerende selskaber aktier i et ophørende selskab, ombyttes disse ikke med aktier i det fortsættende selskab.
Stk. 4. § 34 finder ikke anvendelse på en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag af et ophørende selskabs aktiver og forpligtelser.
Stk. 5. Dannes ved fusionen et nyt selskab, og foretages valg af bestyrelse og revisor ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingerne har vedtaget sammensmeltningen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse og revisor.
§ 134 i. Anmeldelse om den vedtagne fusion skal for hvert selskab være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 uger efter, at fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 134 h, stk. 1. Det fortsættende selskab kan anmelde fusionen på selskabernes vegne. Med anmeldelsen skal følge de i § 134 e, stk. 5, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter i original eller i en af bestyrelsen bekræftet genpart.
§ 134 j. Opløses et aktieselskab uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet aktieselskab, der ejer samtlige aktier i det ophørende selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab træffes af bestyrelsen. I øvrigt finder bestemmelserne i § 134 a, stk. 1, nr. 1 - 2, 5 - 6 og 8 - 10, § 134 b, stk. 1, 1. pkt., § 134 d, § 134 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6, § 134 g, § 134 h og § 134 i tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Fristen i § 134 e, stk. 5, regnes i givet fald fra bestyrelsens beslutning om fusion. Der skal endvidere udarbejdes et revideret fusionsregnskab, jf. årsregnskabslovens § 129.
Stk. 3. En eller flere vurderingsmænd, der udpeges efter § 134 c, stk. 1, skal udarbejde en erklæring efter § 134 c, stk. 4.
§ 134 k. Opløses et aktieselskab uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til den danske stat, Grønlands Hjemmestyre eller en kommune, finder § 134 a, § 134 b, stk. 1, § 134 c, stk. 1 - 3, § 134 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 134 e, stk. 1, 4 og 5, § 134 f, § 134 h, stk. 1, nr. 1, og § 134 i tilsvarende anvendelse.
Omdannelse til anpartsselskab tc "Omdannelse til anpartsselskab " \l 2
§ 134 l. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til ændring af selskabets vedtægter, vedtage at omdanne selskabet til et anpartsselskab. Meddelelse om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær.
Stk. 2. Omdannelsen til anpartsselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i lov om anpartsselskaber, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Grønlandsposten og Statstidende.
Stk. 3. Når omdannelsen er sket, anses de af selskabet udstedte aktiebreve som annullerede. Stk. 4. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har anmeldt sig til optagelse på fortegnelsen over anpartshavere, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for seks måneder at foretage sådan anmeldelse. Når fristen er udløbet, uden at anmeldelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde anparterne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest fem år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
Omdannelse til partnerselskab tc "Omdannelse til partnerselskab " \l 2
§ 134 m. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne et aktieselskab til et partnerselskab (kommanditaktieselskab). Ved omdannelsen overdrages det omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til partnerselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de indtrædende fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 3. Omdannelsen til partnerselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder kravene i § 173, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Grønlandsposten og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.
Omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab tc "Omdannelse fra partnerselskab til aktieselskab " \l 2
§ 134 n. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, og med de fuldt ansvarlige deltagers samtykke vedtage at omdanne et partnerselskab (kommanditaktieselskab) til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede selskabs aktiver og passiver som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. §§ 6 a-6 c finder tilsvarende anvendelse på omdannelsen.
Stk. 2. Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 3. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder lovens krav, og vedtægtsændringerne er registreret og bekendtgjort i Grønlandsposten og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De fuldt ansvarlige deltagere hæfter dog fortsat for forpligtelser indgået før omdannelsen.
Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab tc "Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab " \l 2
§ 135. I en erhvervsdrivende virksomhed, hvis formål er at virke til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvor virksomhedens afkast bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden, og hvor medlemmernes hæftelse i forhold til selskabets kreditorer er begrænset (andelsselskab med begrænset ansvar), kan det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne, med det til beslutning om opløsning af selskabet fornødne flertal og med tilslutning af mindst 4/5 af andelshaverne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på grundlag af kapitalandele, omsætning eller lignende, vedtage at omdanne selskabet til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede selskabs aktiver og forpligtelser som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. §§ 6 a - 6 c og 134 - 134 i gælder med de nødvendige tilpasninger for omdannelsen.
Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen skal senest 2 uger efter vedtagelsen være givet til alle andelshaverne.
Stk. 4. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når vedtægterne er ændret således, at de opfylder denne lovs krav, og omdannelsen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 5. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er registreret.
Stk. 6. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve eller anmodning om notering i aktiebogen, kan bestyrelsen ved en bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at melde sig. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem en værdipapirhandler, jf. § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.
Spaltning tc "Spaltning " \l 2
§ 136. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til ændring af aktieselskabets vedtægter, træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det spaltede selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. §§ 6 a - 6 c, 33, stk. 1, og 134 - 134 i gælder med de nødvendige tilpasninger for spaltninger.
Stk. 3. Såfremt en kreditor i et selskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette tidspunkt.
§§ 137 - 139. (Ophævet)
Kapitel 16
Erstatning m.v
.
§ 140. Stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade, er pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand ved overtrædelse af denne lov eller vedtægterne.
§ 141. Med hensyn til erstatningspligt for vurderingsmænd, revisorer, aktiebogsførere og granskningsmænd finder § 140 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.
§ 142. En aktionær er pligtig at erstatte tab, som den pågældende ved forsætligt eller groft uagtsomt at overtræde denne lov eller selskabets vedtægter har tilføjet selskabet, andre aktionærer eller tredjemand. Hvis retten af hensyn til faren for fortsat misbrug og forholdene i øvrigt finder, at der er særlig grund hertil, kan sagsøgte desuden tilpligtes at indløse en skadelidende aktionærs aktier til en pris, som fastsættes under hensyn til selskabets økonomiske stilling og til, hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes rimeligt.
§ 143. Erstatning efter reglerne i §§ 140 - 142 kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2. Er flere samtidig erstatningspligtige, hæfter de solidarisk for erstatningen. Den, hvis erstatningsansvar er lempet efter reglerne i stk. 1, er dog kun ansvarlig med det nedsatte beløb. Har en af dem betalt erstatningen, kan den pågældende afkræve hver enkelt af de medansvarlige dennes del under hensyn til størrelsen af den skyld, der måtte påhvile hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt.
§ 144. Beslutning om, at selskabet skal anlægge søgsmål mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer, granskningsmænd eller aktionærer efter reglerne i §§ 140 - 142, træffes af generalforsamlingen.
Stk. 2. Søgsmål kan anlægges, selv om generalforsamlingen tidligere har besluttet ansvarsfrihed eller afstået fra at anlægge søgsmål, såfremt der angående denne beslutning eller det forhold, hvorpå søgsmålet bygger, ikke er givet i alt væsentligt rigtige og fuldstændige oplysninger til generalforsamlingen, inden beslutningen blev truffet.
Stk. 3. Har aktionærer, der repræsenterer mindst en tiendedel af aktiekapitalen, modsat sig en beslutning om ansvarsfrihed eller om afkald på retssag, kan der af enhver aktionær anlægges søgsmål med påstand om, at den eller de ansvarlige tilpligtes at betale selskabet erstatning for det tab, det har lidt. Aktionærer, som herefter anlægger sag, er ansvarlige for sagsomkostningerne, dog med ret til at få disse godtgjort af selskabet i det omfang, omkostningerne dækkes af det beløb, der gennem retssagen kommer selskabet til gode.
Stk. 4. Går selskabet konkurs, således at fristdagen indtræder senest 24 måneder efter afholdelsen af den generalforsamling, som har bevilget ansvarsfrihed eller givet afkald på anlæggelse af søgsmål, kan konkursboet dog anlægge erstatningssag uden hensyn til denne generalforsamlingsbeslutning.
§ 145. Søgsmål i henhold til § 144, stk. 3, skal anlægges senest 6 måneder efter, at den der omhandlede generalforsamlingsbeslutning blev truffet, eller, hvis granskning er iværksat efter reglerne i § 86, efter at granskningen er afsluttet.
Stk. 2. Søgsmål i henhold til § 144, stk. 4, skal anlægges senest 3 måneder efter, at selskabet er erklæret konkurs.
§ 146. Erstatningssøgsmål mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører kan anlægges ved Grønlands Landsret.
Kapitel 17
Filialer af udenlandske aktieselskaber
§ 147. Udenlandske aktieselskaber, kommandit-aktieselskaber og selskaber med en tilsvarende retsform kan drive virksomhed gennem en filial her i landet, hvis dette er hjemlet i international aftale, eller når erhvervsministeren efter forhandling med Grønlands Hjemmestyre skønner, at der indrømmes grønlandske selskaber tilsvarende ret i vedkommende land, eller i øvrigt giver tilladelse hertil.
§ 148. (Ophævet)
§ 149. Filialen skal ledes af en eller flere filialbestyrere, der skal have bopæl her i landet, medmindre erhvervsministeren undtager fra dette krav.
Stk. 2. Filialbestyrere skal være myndige. I øvrigt finder lovens bestemmelser om direktører med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på filialbestyrere.
Stk. 3. Filialen tegnes af filialbestyrerne, hver for sig eller flere i forening. Filialbestyrerne kan meddele prokura.
§ 150. Selskabet skal i alle af virksomheden her i landet opstående retsforhold være underkastet dansk ret og danske domstoles afgørelse.
§ 151. Oprettelse af filialer skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Kapitel 19 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Filialen må ikke påbegynde sin virksomhed, før anmeldelse er sket. Hvis registrering nægtes, eller hvis en bestående filial senere slettes, må virksomheden her i landet ikke fortsættes.
Stk. 3. Senest 5 uger efter, at selskabet er kommet under konkurs, tvangsakkord eller tilsvarende ordning, skal filialbestyrerne anmeldelse herom være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse forhold skal oplyses som en tilføjelse til selskabets navn, jf. § 153, stk. 5.
§ 152. En filial slettes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register, hvis
selskabet anmelder, at det ønsker filialen slettet,
filialen ikke har nogen filialbestyrer, og dette ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
filialbestyreren ikke til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har indsendt revideret årsrapport for de udenlandske selskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens §§ 143 og 144, og dette ikke afhjælpes senest ved udløbet af en frist fastsat af styrelsen eller
1) en fordringshaver i en filial af et udenlandsk selskab godtgør ikke at kunne opnå fyldestgørelse for sit krav i selskabets aktiver her i landet.
Stk. 2. I det i stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde må en ny filial ikke oprettes, før fordringshaveren enten er fyldestgjort eller samtykker i oprettelsen.
Kapitel 18
Aktieselskabers navn
§ 153. Aktieselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »aktieselskab« eller deraf dannede forkortelser.
Stk. 2. Et aktieselskabs navne skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.
Stk. 3. Et aktieselskabs navn må ikke være egnet til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må det ikke bibeholdes uforandret, når virksomhedens art væsentligt forandres.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 - 3 finder tilsvarende anvendelse på aktieselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5 binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke navne eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse, fusion eller spaltning.
Stk. 5. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af selskabets nationalitet.
Stk. 6. Aktieselskaber og filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og registreringsnummer. Filialer skal herudover angive eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres aktiekapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte aktiekapital anføres.
Kapitel 19
Anmeldelse og registrering m.m.
§ 154. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har sæde i København.
Stk. 2. Breve, udskrifter og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsteder, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med eller uden underskrift, kan forsynes med maskinelt gengivet underskrift, digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens valg.
Stk. 3. Anmeldelser, regnskaber og andre dokumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtager i henhold til denne lov, kan være i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dokumenterne er ligestillede i retlig henseende uanset formen. Dokumenterne kan være med personlig underskrift, med maskinelt gengivet underskrift, med digital signatur eller tilsvarende efter styrelsens nærmere bestemmelse. Styrelsen fastsætter regler om elektronisk indsendelse af de omhandlede dokumenter, herunder at indsendelse skal ske i en af styrelsen fastsat struktureret form. Styrelsen kan endvidere stille nærmere krav til de anvendte elektroniske systemer.
Stk. 4. Styrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering, herunder hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan registrere i styrelsens edb-system, og for brugen af dette system. Sådanne registreringer træder i stedet for indsendelse af anmeldelse. § 156 gælder også for sådanne registreringer.
Stk. 5. Styrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v., bekendtgørelse og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om betaling af et årligt gebyr for administration af de selskabsretlige regler vedrørende aktionærlån m.v. samt for ikke særligt prissatte ydelser.
§ 154 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 155. (Ophævet)
§ 156. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldelse herom, for så vidt ikke andet er bestemt i denne lov, være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 7 uger efter ændringens vedtagelse.
Stk. 2. Sker der ændringer i selskabets vedtægter for så vidt angår hjemsted, eller sker der ændringer i selskabets bestyrelse eller direktion, eller vælges ny revisor, skal anmeldelse være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 uger efter, at der er truffet beslutning herom.
§ 156 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven og selskabets vedtægter er overholdt.
§ 157. Dersom anmeldelsen eller den anmeldte ordning ikke fyldestgør lovens forskrifter eller bestemmelser fastsat i henhold til loven eller ikke stemmer med aktieselskabets vedtægter, eller dersom den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke er blevet til på den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.
Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller mangel kan afhjælpes ved beslutning på generalforsamling eller bestyrelsesvedtagelse, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, nægtes registrering.
Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og om grundene til denne.
§ 157 a. Ved anmeldelse og registrering efter regler fastsat i medfør af § 154, stk. 3 og 4, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i indtil 5 år fra registreringstidspunktet stille krav om indsendelse af bevis for, at anmeldelsen eller registreringen er lovligt foretaget, jf. § 157, stk. 1. Godtgøres dette ikke, fastsætter styrelsen frist til forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen om fornødent foranledige selskabet opløst efter reglerne i § 117. Beslutning herom træffes dog først efter, at Grønlands Hjemmestyre har haft lejlighed til at udtale sig.
§ 157 b. Statslige aktieselskaber skal straks give meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om væsentlige forhold, der vedrører selskabet og kan antages at få betydning for selskabets fremtid, medarbejdere, aktionærer og kreditorer.
§ 157 c. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelse om indsendelse af meddelelser fra statslige aktieselskaber og om offentliggørelse heraf.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs.
§ 157 d. Statslige aktieselskaber skal på selskabets hovedkontor udlevere et eksemplar af vedtægterne til enhver, der anmoder herom.
§ 158. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i henhold til § 6 c, fusionsplaner, spaltningsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Grønlandsposten og Statstidende. Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner, spaltningsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer fra vurderingsmænd efter § 134 c, stk. 4, er offentligt tilgængelige. De oplysninger m.v., der meddeles til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 118 a, er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Det, som er blevet bekendtgjort i Grønlandsposten og Statstidende, anses for at være kommet til tredjemands kundskab, jf. dog § 61, stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner, der er foretaget senest den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises, at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte forhold.
Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende ikke har fundet sted kan forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at denne har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende.
Stk. 4. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem indholdet af bekendtgørelsen i Grønlandsposten og Statstidende og indholdet af registeret for aktieselskaber kan selskabet ikke gøre den bekendtgjorte tekst gældende mod tredjemand. Denne kan derimod gøre den bekendtgjorte tekst gældende over for selskabet, medmindre det bevises, at den pågældende kendte registerets indhold.
§ 158 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for registreringstidende. Oplysninger offentliggjort i edb-informationssystemet og i registreringstidende anses for at være kommet til tredjemands kundskab og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i Grønlandsposten og Statstidende.
§ 159. Sag mod et aktieselskab eller et udenlandsk aktieselskab med en filial i Grønland indbringes for Grønlands Landsret. Med hensyn til forkyndelse og varsel betragtes kontoret som bopæl.
Stk. 2. (Udgår)
§ 159 a. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 159 b. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 7 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 11, stk. 3, 1. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 3, og § 46, stk. 2, om fastsættelse af frist efter § 157, stk. 2, og § 157 a, samt afgørelser efter § 117, stk. 1, § 118, § 118 a, § 126 og § 152, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 158, stk. 1, 3. pkt. kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Mener nogen, bortset fra tilfælde, der omfattes af § 81, at en stedfunden registrering er den pågældende til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under domstolenes afgørelse. Sag herom skal anlægges mod selskabet senest 6 måneder efter registreringens bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende. Retten tilstiller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling optages bemærkning i registeret for aktieselskaber og ske bekendtgørelse i Grønlandsposten og Statstidende.
§ 159 c. (Ophævet)
Kapitel 20
Foranstaltninger m.m
.
§ 160. Er strengere foranstaltning ikke forskyldt efter kriminalloven, idømmes bøde for overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, vurderingsberetninger i henhold til § 6 c og meddelelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. På samme måde idømmes bøde til bestyrelsesmedlemmer, direktører, medlemmer af repræsentantskabet, vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. Undlader et aktieselskabs bestyrelse, direktion eller likvidator eller bestyreren af et udenlandsk aktieselskabs filial i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen og, for så vidt angår de pågældendes tilsidesættelse af pligter efter regler, der udstedes i medfør af § 178, erhvervsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
§ 161. Der idømmes bøde for overtrædelse af § 6 c, stk. 1 - 2 og stk. 5, § 12, stk.4, § 13, stk.1, § 23 a, § 25, § 25 a, stk. 1, §§ 28 a og 28 b, § 48, stk. 1 - 2, §§ 48 c - 48 f, § 48 h, stk. 1, § 48 i, §§ 53-55, § 56, stk. 2 og 6, § 69 a, § 75, stk. 2 - 3, § 109, § 111, § 115, stk. 1 - 2, § 115 a, stk. 2, 2. pkt., § 116, stk. 4, § 117, stk. 3, § 118 a, stk. 6, 1. pkt., § 128, stk. 1, § 151, stk. 2, § 153, § 157 b, § 157 d og § 173, stk. 3.
Stk. 2. Der idømmes bøde for et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 115, stk. 1 og stk. 2.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 1, stk. 3, 4. pkt., § 25, stk. 1, § 28 d, § 41 a, § 154, stk. 3, 4. og 5. pkt., og stk. 4, 1. pkt., eller § 178, kan der fastsættes foranstaltning af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Hvor aktieselskab, andelsselskab og lignende optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.
Kapitel 21
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
.
§ 162. Anordningen træder i kraft den x. xxxxx 200x.
Stk. 2. Samtidig ophæves anordning nr. 213 af 19. marts 1997 om ikrafttræden for Grønland af lov om aktieselskaber.
Stk. 3. (Ophævet)
§ 163. (Udgår)
§ 164. De selskaber, der senest den 1. januar 1995 er anmeldt eller registreret, og som ikke er under likvidation, konkurs eller konkurslignende behandling, skal inden 1. januar 2000 bringe deres aktiekapital op på det mindstebeløb, der er fastsat i § 1, stk. 3. Berigtiges kapitalforholdene ikke inden for en frist, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, foranlediger styrelsen selskabet opløst om fornødent efter reglerne i § 117. Beslutning herom træffes dog først efter, at Grønlands Hjemmestyre har haft lejlighed til at udtale sig. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 165. (Udgår)
§ 166. Uanset bestemmelsen i § 18, 2. pkt., bevarer de pr. 1. oktober 1974 gældende vedtægtsbestemmelser deres gyldighed. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 4, om tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse om beregningsgrundlaget for købesummen finder dog anvendelse, hvor forkøbsretten gøres gældende efter 1. oktober 1974.
§ 167. (Udgår)
§ 168. Den i medfør af § 4, nr. 6, jf. § 49, stk. 7, fastsatte valgperiode for bestyrelsesmedlemmer kommer første gang til anvendelse, når valg - herunder genvalg - af bestyrelsesmedlemmer finder sted efter 1. oktober 1974.
Stk. 2. Direktører, der inden den 1. oktober 1974 var medlem af bestyrelsen, kan uanset bestemmelsen i § 51, stk. 2, bevare dette hverv. Det samme gælder, uanset § 56, stk. 1, sidste pkt., hvervet som formand for bestyrelsen.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 52, stk. 1, kan de pr. 1. oktober 1974 i henhold til § 3 i lov nr. 503 af 29. november 1972 som direktører ansatte enkeltmandsfirmaer, selskaber m.v. fortsætte som direktører i de pågældende selskaber.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i årsregnskabsloven kan de pr. den 1. oktober 1974 lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 49, stk. 6, bevarer de inden 1. oktober 1974 registrerede vedtægtsbestemmelser deres gyldighed.
§ 169. Bestemmelsen i § 67, stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give stemmeret, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet inden 1. oktober 1974, og til hvilke der på dette tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.
Stk. 2. Aktier, der er tegnet før 1. oktober 1974, og hvis stemmeværdi overstiger ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse, bevarer deres stemmeværdi uanset reglen i § 67, stk. 1.
§ 170. (Udgår)
§ 171. (Udgår)
§ 172. (Ophævet)
Kapitel 22
Særlige bestemmelser
§ 173. Loven finder anvendelse på et aktieselskab, uanset om det alene er stiftet med det formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt selskab.
Stk. 2. Medmindre andet følger af stk. 3 - 6 og 8, finder bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser fastsat i henhold til loven, herunder om anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision, med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på kommandit-aktieselskaber.
Stk. 3. Kommanditaktieselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »kommanditaktieselskab«, »partnerselskab« eller forkortelsen »P/S«.
Stk. 4. Et kommandit-aktieselskabs vedtægter skal indeholde nærmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 5. Stiftelsesdokumentet, tegningslister og anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om selskabets stiftelse skal, foruden de for aktieselskaber påbudte angivelser, indeholde oplysning om:
de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn stilling og bopæl,
hvorvidt de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud, og i bekræftende fald størrelsen af hver enkelts indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end penge, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget,
vedtægternes regler om de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i selskabets anliggender og andel i overskud og tab.
Stk. 6. Kommandit-aktieselskabers anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underskrives, foruden af bestyrelsesmedlemmerne, af alle fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 7. Ved et kommandit-aktieselskab forstås et erhvervsdrivende kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier.
Stk. 8. For kommanditselskaber, der stiftes efter 1. april 1997, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.
§ 174. De i registeret for aktieselskaber optagne selskaber med begrænset ansvar, der som følge af reglen i § 1, stk. 4, ikke omfattes af denne lov, kan slettes efter nærmere af erhvervsministeren fastsatte regler.
§ 175. I § 16, stk. 3, i lov nr. 145 af 13. april 1938 om mortifikation af værdipapirer udgår ordene »og aktier.«
§ 176. De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, § 121, stk. 1, 2. pkt., og § 149, stk. 1, anvendes ikke, i det omfang andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af erhvervsministeren efter forhandling med Grønlands Hjemmestyre.
Stk. 2. Det samme gælder det i § 3, stk. 2, fastsatte krav om hjemsted her i landet, for så vidt angår interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner.
§ 177. Beslutning om optagelse af bestyrelsesmedlemmer valgt af medarbejderne i henhold til § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, kræver, at mindst halvdelen af selskabets henholdsvis datterselskabernes medarbejdere stemmer herfor. Beslutningen meddeles skriftligt bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af medarbejderne, vælges ved skriftlig og hemmelig afstemning.
Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af medarbejderne efter stk. 1. jf. § 49, stk. 2, 3. pkt., vælges ved direkte valg. Hver medarbejder kan afgive et antal stemmer svarende til halvdelen af antallet af medlemmer, der skal vælges. Såfremt det antal stemmer, der kan afgives efter 2. punktum, ikke udgør et helt tal, afrundes opad. Hver medarbejder kan kun afgive en stemme på hver opstillet. Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved valg af suppleanterne.
Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af medarbejderne efter stk. 1. jf. § 49, stk. 3, vælges ved indirekte valg. Valgretten udøves af et valgmandskollegium bestående af repræsentanter for de enkelte koncernselskaber.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1. - 4 finder tilsvarende anvendelse ved valg i henhold til § 49, stk. 5.
§ 178. Erhvervsministeren fastsætter regler om:
hvem der anses som medarbejder,
beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere efter § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3,
den nærmere gennemførelse af § 73, stk. 2, 4. og 5. pkt., og § 177,
mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og som suppleanter,
under hvilken form medarbejderne i selskaber, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 49, stk. 2, 3. pkt., skal orienteres om selskabets forhold,
under hvilken form medarbejderne i koncerner, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 49, stk.3, skal orienteres om koncernens forhold, og
retlig beskyttelse i ansættelsen for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Uoverensstemmelser om beskyttelsen og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter endvidere regler til gennemførelse af § 26, stk.2, 2. og 3. pkt.
§ 179. (Ophævet).
§ 180. Følgende bekendtgørelser, der er udstedt efter loven, gælder også for Grønland, indtil der er udstedt nye bekendtgørelser efter loven:
Industriministeriets bekendtgørelse nr. 158 af 22. februar 1988 om selskabers forpligtelser ved registrering af børsnoterede konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 36 af 12. januar 1989 om slettelse af visse selskaber af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register for aktie- og anpartsselskaber.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 942 af 9. december 1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (Selskabsrepræsentation), som ændret ved bekendtgørelse nr. 445 af 30. maj 1996, med følgende ændring: i § 32, stk. 2, udgår », jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten«.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 943 af 9. december 1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i moderselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. (Koncernrepræsentation), som ændret ved bekendtgørelse nr. 446 af 30. maj 1996, med følgende ændring: i § 33, stk. 2, udgår », jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten«.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 451 af 6. juni 1996 om visse aktiebesiddelser i statslige aktieselskaber samt indsendelse og offentliggørelse af meddelelser fra statslige aktieselskaber med følgende ændring: I § 4 indsættes »og i Grønlandsposten« efter »edb-informationssystem«.
Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 371 af 3. juni 1997 om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt om klageadgang over visse afgørelser med følgende ændring: i § 5 ændres »4 uger« til: »7 uger«.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 604 af 19. juli 1999 om ikrafttræden af §§ 2 og 3 om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 2002 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen) med følgende ændringer:
§ 1, stk. 1, nr. 2, litra b og e, nr. 7-9, og kapitel 6 udgår.
I § 9, stk. 1, § 13, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 28, stk. 1, ændres »4 uger« til: »7 uger«.
I § 21, stk. 1 og 2, indsættes foran » www.publi-com.dk. «: »Grønlandsposten og«.
I overskriften til kapitel 11 ændres »Straf« til: »Foranstaltninger«, i § 29 ændres »straf« til: »foranstaltning«, og »straffeloven« ændres til: »kriminalloven«.
a) I bilag 1udgår kollonnen vedrørende »Forretningssted af europæiske økonomisk firmagruppe«. Endvidere ændres »skifteretten« til: »Grønlands Landsret«.
b) I bilag 2, 1. pkt., udgår »For følgende ydelser skal der ikke tillægges moms:« og »For følgende ydelser skal der tillægges moms:«
Givet på Amalienborg, den xx. xxxx 2002
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Bendt Bendtsen
29. januar 2003 UPA 2003 / 24
Peqq. nr. xx, xx.xxxx 200x-imeersoq
Missiliuut
Aktieselskabit pillugit inatsisip Kalaallit Nunaani atortuulersinneqarneranik
peqqussut
UAGUT MARGRETHE AAPPAAT, Guutip Saammaanneranik Danmarkip Dronningia, nalunaarpugut:
Aktieselskabit pillugit inatsimmi, tak. inatsimmik nalunaarut nr. 9, 9. januar 2002-meersoq, § 163 naapertorlugu aalajangerneqarpoq inatsit Kalaallit Nunaanni atuutissasoq imatut oqaasertaqarluni:
Kapitali 1
Aalajangersakkat aallaqqaasiutaasut
§ 1. Inatsit manna aktieselskabinut inuussutissarsiummik ingerlatalinnut tamanut atuuppoq.
Imm. 2. Aktieselskabimi piginneqataasut ingerlatseqatigiiffiup pisussaaffii pillugit inuttut akisussaatitaanngillat.
Imm. 3. Aktieselskabimut aningaasaliissutit ikinnerpaamik 500.000 koruuninik naleqassapput. Aningaasaliissutit danskit koruuniisut imaluunniit euro-tut tagginneqassapput.
Imm. 4. Inatsit atuutissanngilaq ingerlatseqatigiiffinnut, ilaasortat pisisartutut, nioqqutissianik tunisaqartartutut imaluunniit allatut iliorluni sullivinni peqataanertik aqqutigalugu ataatsimoorlutik soqutigisaasa siuarsarneqarnissaannik sulinissamik siunertaqartunut, malittarisassani aalajangerneqarsimappat, iluanaarutisiat - taassanngikkaanni aningaasaliissutit ileqquusumik ernialersugaasut - taamaallaat atorneqassasut ilaasortanut kaaviaartitsinermi peqataanerannut naleqquttumik agguagassatut, aammalu pigisat ingerlatseqatigiiffiup atorunnaarsinneqarnerani - aningaasaliissutaasimasut utertinneqareerneratigut - taamatulli agguaanneqassasut, taamaattorli tak. § 135.
§ 2. Ingerlatseqatigiiffik piginnittoq ingerlatseqatigiiffiutaalu ataatsimoorlutik ingerlatseqatigiiffissuartut naatsorsuunneqassapput.
----------------------
UPA 2003 / 24
DfE J.nr. 60.09.05
Imm. 2. Akltieselskabi ingerlatseqatigiiffittut piginnittutut naatsorsuunneqassaaq:
aktieselskabimi anpartsselskabimiluunniit taasisinnaanerit amerlanerussuteqaataasut pigippagit,
aktieselskabimi anpartsselskabimiluunniit piginneqataaguni ingerlatseqatigiiffiullu siulersuisussaanik amerlanerussuteqartumik toqqaasinnaatitaallunilu tunuartitsisinnaatitaaguni imaluunniit, anpartsselskabi siulersuisoqanngikkaangat, taassumap qullersaqarfiani atorfinitsitsisinnaagaangami soraarsitsisinnaatitaagaangamiluunniit,
aktieselskabimi anpartsselskabimiluunniit piginneqataaguni ingerlatseqatigiiffiullu malittarisassai imaluuniit isumaqatigiissuteqarfigineqarnera tunngavigalugu, ingerlatseqatigiiffimmi aalajangiisutut sunniuteqaruni,
aktieselskabimi anpartsselskabimiluunniit piginneqataaguni piginneqataasulli allat isumaqatigiissuteqarfiginerisigut, ingerlatseqatigiiffimmi taasisinnaanerit amerlanerussuteqartut pigippagit, imaluunniit
aktieselskabimi anpartsselskabimiluunniit piginneqataaguni tassanilu aalajangiisutut sunniuteqaruni.
Imm. 3. Aktieselskabi anpartsselskabiluunniit ingerlatseqatigiiffittut pigineqartutut naatsorsuunneqassaaq, ingerlatseqatigiiffik piginnittoq imm. 2-mi taaneqartutut ingerlatseqatigiiffimmut attuumassuteqarpat. Tamannali atuutissanngilaq, aalajangiisutut sunniuteqarneq, malittarisassat § 168, imm. 5-imi aalajangersagaq tunngavigalugu atuutsiinnarneqartut, naapertorlugit pippat.
Imm. 4.Taasisinnaatitaanerit aamma siulersussanik toqqaasinnaatitaanermut qullersaqarfimmilu pisortassanik atorfinitsitsisinnaanermut tunuartitsisinnaatitaanermullu piginnaatitaaffiit naatsorsorneqarnerini ilanngullugit naatsorsuunneqassapput piginnaatitaaffiit, ingerlatseqatigiiffimmik piginnittumit ingerlatseqatigiiffiutaanillu pigineqartut.
Imm. 5. Ingerlatseqatigiiffiup pigineqartup taasisinnaatitaanerisa naatsorsornerini ilanngullugit naatsorsuunneqassanngillat ingerlatseqtigiiffiup pigineqartup nammineq imaluunniit taassuma ingerlatseqatigiiffiutaasa piginneqataassutaannik tunngaveqartumik taasisinnaatitaaneri.
§ 2 a. Aktieselskabi naalagaaffiup aktieselskabiutaatut naatsorsuunneqassaaq, piginnittutut ingerlatseqatigiiffiup pigisaminut attuumassuteqarneratulli qallunaat naalagaaffiat aktiesel-skabimut attuumassuteqarpat, tak. § 2.
Kapitali 2
Aktieselskabinik pilersitsineq
§ 3. Aktieselskabi pilersitsisumit ataatsimit arlalinnilluunniit pilersinneqarsinnaavoq. Pilersitsisut pilersitsinermi allagartaq atsiussavaat, taassumalu imarissavai ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaatut missiliuutit §§ 5-imi 6-imilu taaneqartut pillugit aalajangersakkat.
Imm. 2.Pilersitsinermi ikinnerpaamik inuk ataaseq maani nunami najugaqartuussaaq, Erhvervs- og Selskabsstyrelsi piumasarisamit taassuminnga allaassuteqartitsinngippat. Maani nunami najugaqartunut naligitinneqassapput qallunaat naalagaaffiat, Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit, interessentskabit akisussaassuseqartut maani najugaqavissut, kommanditselskabit, anpartsselskabit, aktieselskabit, ingerlatseqatigiiffiit allat killilimmik akisussaassusillit, peqatigiiffiit aammalu iluaqutissiuiffiit maani najugaqavissut aamma suliffeqarfiit allat imminnut ingerlattut pisortanit nakkutigineqartussaatitaasut. Iluaqutissiuiffiit aamma suliffeqarfiit imminnut ingerlattut pisortanit nakkutigineqarnissaannik piumasaqaammit Erhvervs- og Selskabsstyrelsi allaassuteqartitsisinnaavoq.
Imm. 3.Pilersitsisut nammineersinnaassuseqassapput aammalu akilersiuiunnaarallartutut akiliisinnaajunnaartutulluunniit nalunaarutigineqarsimassanatik.
§ 4.Malittarisassat makku pillugit aalajangersakkanik imaqassapput:
ingerlatseqatigiiffiup aqqa saniatigullu taaguuteqassappat taaguutai,
maani nunami kommuni ingerlatseqatigiiffiup najugaqarfigisassaa (qitiusumik allaffeqarfigisassaa),
ingerlatseqatigiiffiup siunertaa,
aningaasaliissutit amerlassusaat. Pilersitsiniarluni ataatsimeersuarnerup tungaanut aningaasaliissutigiumaneqarsimasut minnerpaaffissaat annerpaaffissaallu nalunaarneqarsinnaapput,
piginneqataassutit naleqassusaat, (aningaasanngorlugu) aammalu piginneqataasut taasisinnaassuseqarnerat,
siulersuisut ilaasortaasa sinniisussaqarpatalu aamma taakku amerlassusaat imaluunniit ikinnerpaaffissaat amerlanerpaaffissaallu kiisalu siulersuisut ilaasortaatut qinigaaffiup sivisussusia,
kukkunersiuisut ikinnerpaaffissaat amerlanerpaaffissaallu kiisalu kukkunersiuisutut qinigaaffiup sivisussusia,
ataatsimeersuariaqqusisarneq,
ileqquusumik ataatsimeersuarnermi suliassat suut oqaluuserineqassanersut,
piffissaq ingerlatseqatigiiffiup ukiumoortumik naatsorsuusiorfigisartagassaa,
piginneqataassutit inuup aqqanut nalunaarsorneqassanersut imaluunniit qaqugumulluunniit tigumminnittumut nalunaarsorneqartassanersut, aamma
ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutit tuniniarneqartarsinnaannginnersut.
Imm. 2.Makku pillugit aalajangersaasoqarsimappat malittarisassanut ilanngunneqassapput:
piginneqataasut ingerlatseqatigiiffimmut allanulluunniit piginneqataassutiminnik, tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit, akilersillugit utertitsinissaannik pisussaaffiligaasimanerat, tak. § 20 a,
piginneqataassutit tunineqarsinnaanerannik killilersuinerit, tak. §§ 19 aamma 20,
piginneqataassutit ilaasa immikkut pisinnaatitaaffeqarnerat, tak. § 17,
siulersuisut ilaasortaasa pisortallu § 60, imm. 3, naapertorlugu ingerlatseqatigiiffik sinnerlugu atsiorsinnaatitaanerannik killiliinerit, imaluunniit
qullersaqarfiup pingasunit amerlanerusunik pisortaqarnissaa, tak. § 51, imm. 1.
Imm. 3. Imm. 2, nr. 5-imi taaneqartutut pisoqartillugu pisortat amerlanerpaaffissaat ikinnerpaaffissaallu nalunaarneqartassapput.
§ 5. Pilersitsinermi allagartaq paasissutissanik aalajangersakkanillu imaattunik imaqassaaq:
pilersitsisup aqqi, atorfia najugaalu,
piginneqataassutit pisiarineqarnerini naligititaq,
piginneqataassutit pisiariumallugit nalunaarnissamut akilerneqarnissaannullu piffissaliussat,
piffissap pilersitsiviusumik ataatsimeersuarfioreersimaffissap killilerneqarnera, aammalu qanoq iliorluni qanorlu siusitsigisumik kalerriuteqarluni ataatsimiigiaqqusisoqartassanersoq, § 9 naapertorlugu ataatsimeersuariaqqusinertaqanngitsumik ataatsimeersuartoqartinnagu, kiisalu
pilersitsinermi aningaasartuutit ingerlatseqatigiiffiup akilissanerai taamaassappallu aningaasartuutissat missingersorneri.
§ 6. Makku pillugit aalajangersaasoqarsimappat pilersitsinermi allagartamut ilanngunneqassapput:
piginneqataassutit aningaasaanngitsunik allanilli nalilinnik akiliuteqarnikkut pisiarineqarsinnaasut (nalilinnik aningaasaliineq),
ingerlatseqatigiiffiup nalillit tamakku piginneqtaassutinik tunniussinani allatulli iliornikkut tigummisarilissagai,
pilersitsisut allalluunniit immikkut ittumik pisinnaatitaassasut imaluunniit allanit salliutitaaffeqassasut, kiisalu
pilersitsisunik allanilluunniit isumaqatigiissuteqartoqassasoq ingerlatseqatigiiffimmut aningaasaqarnikkut annertuumik pisussaaffiliisumik.
Imm. 2. Nalilinnik aningaasaliissutit aningaasanik nalilerneqarsinnaassapput. Taamatut aningaasaliinerit sulinissamik imaluunniit kiffartuussinissamik pisussaatitaaffiusunik imaqassanngillat. Pilersitsisut piginneqataassutinillu pisiumallutik nalunaarsimasut akiitsui akiitsoqarfiisa piginneqataassutinik taarsertissinnaanngilaat, akiitsut qularnaveeqqusersimagaluarpataluunniit.
Imm. 3. Pilersitsinermi allagartami nassuiarneqassapput imm. 1-imi aalajangersakkanik naliliinermi pissutsit pingaaruteqarsimasut. Aalajangersakkani pineqartut aqqi najugaallu nassuiaammut ilanngunneqassapput.
Imm. 4. Allagartat, pingaarnerusutut imarisaat pilersitsinermi allagartami taaneqarsimanngitsut, tassanili innersuussutigineqarsimasut, pilersitsinermi allagartamut ilanngunneqassapput.
Imm. 5. Pissutsit pilersitsinermi allagartami eqqaaneqarsimasut pillugit isumaqatigiissutit, tassanili akuersissutigineqarsimanngitsut, ingerlatseqatigiiffimmut atortuutinneqarsinnaanngillat.
§ 6 a. Ingerlatseqatigiiffik § 6, imm. 1, nr. 1 imaluunniit 2 naapertorlugit pilersitsisunit inunnilluunniit allanit nalillinnik aningaasaliiffigineqarpat, naliliinermi nalunaarusiaq pilersitsinermi allagartamut ilanngunneqassaaq. Nalunaarusiaq makkuninnga imaqassaaq:
aningaasaliissutinut pissarsianulluunniit ataasiakkaanut nassuiaat,
naliliinermi periusaasimasut pillugit paasissutissat,
tigusinermi akiliutigineqartup aalajangersorneqarnera pillugu nalunaarut, aamma
naligititap minnerpaamik akiliutiginneqartussatut isumaqatigiissutaasimasup naleqatigineranik uppernarsaat, tassungalu ilanngullugu piginneqataassutit piginneqataasunut tunniunneqartussat nalingat, sinnerlugulu naleqarsimappata taakku tapiullugit.
Imm. 2.Ingerlatseqatigiiffiiup pilersinneqarnerminut atatillugu sullivik pioreersoq tiguppagu, naliliinermi nalunaarusiamuttaaq ilanngunneqassaaq ingerlatseqatigiiffiup pilersinneqarnermini naatsorsuutai oqimaaqatigiissaakkat kukkunersiorneqarsimanerinut uppernarsaammik qularuteqanngitsumik atsiorneqarsimasut. Pilersitsinermi naatsorsuutit oqimaaqatigiissaakkat taaneqartut ingerlatseqatigiiffiit inuussutissarsiutitut ingerlatallit ukiumoortumik naatsorsuutaasa il. il. saqqummiunneqartarneri pillugit inatsit .(ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsit) naapertorlugu suliarineqassapput.
Imm. 3. Naliliineq pilersitsiniarluni ataatsimeersuartitsinngitsiarneq sioqqullugu pissaaq.
§ 6 b. Naliliinermi nalunaarusiaq naliliisartumit ataatsimit arlalinnilluunniit immikkut ilisimasalinnik qilersorsimanngitsunillu suliarineqassaaq. Pilersitsisut naliliisussatut toqqarsinnaavaat inatsisinik atortitsinermut ministerimit, akiitsoqarfiit annerit akiitsoqarfinnik allanik pinngitsaaliinerisigut akiitsunik millilerisoqassatillugu siunnersuisussatut immikkut ilisimasalittut toqqagaasimasut, imaluunniit kukkunersiuisoq naalagaaffimmit akuerisaq imaluunniit kukkunersiuisoq nalunaarsorsimasoq. Kalaallit Nunaata Eqqartuussivia allatigut naliliisussanik toqqaasinnaavoq.
Imm. 2. Inatsimmi matumani § 54 b-mi, kukkunersiuisut naalagaaffimmit akuerisaasut pillugit inatsimmi § 13, imm. 1, aamma kukkunersiuisut nalunaarsorsimasut pillugit inatsimmi § 7, imm. 1, taamatuttaaq naliliisussanut atuutissapput.
Imm. 3. Naliliisussat paasissutissanik pisariaqarsorisaminnik paasiniaasinnaatitaapput, suliamillu nammassinissaannut pilersitsunit ingerlatseqatigiiffimmilluunniit paasissutissanik ikiorserneqarnissaminnilluunniit pisariaqarsorisaminnik piumasaqarsinnaallutik.
§ 6 c.Ingerlatseqatigiiffiup pilersitsisumit piginneqataasumilluunniit kinaassusia ingerlatseqatigiiffimmit ilisimaneqartumit, pissarsiai nalillit, § 6 a naapertorlugu pissarsiat eqqaassanngikkaanni, ataatsimeersuartunit akuersissutigineqassapput, imaappat:
pilersitsinermi allagartap pilersinneqarnerani ulluliunneqarsimasumiit ingerlatseqatigiiffiup nalunaarsorneranut ukiut marluk qaangiutinngitsut pissarsisoqarsimappat, aamma
akiliutigineqartoq aningaasaliissutit minnerpaamik qulerarterutigippassuk.
Imm. 2.Ataatsimeersuarnermi atugassatut naliliinermi nalunaarusiortoqassaaq §§ 6 a aamma 6 b-mi aalajangersakkat naapertorlugit, siulersuisullu pissarsiarisaq allaganngorlugu nassuiaateqarfigissallugu. Naatsorsuutilli § 6 a, imm. 2 naapertorlugu oqimaaqatigiissaarnerat sulliviup tiguneqartup tiguneqarnermini oqimaaqatigiissaarusiaatut suliarineqassaaq.
Imm. 3. Imm. 1-imi aalajangersagaq ingerlatseqatigiiffiup nalinginnaasumik niuernermi periusaanut imaluunniit Fondsbørsi aqqutigalugu pissarsiarisaanut atuutsinneqassanngilaq, tak. pappialanik nalilinnik niuerneq il. il. pillugit inatsimmi § 7, nr. 1.
Imm. 4.Pissarsiarisanut nassuiaat naliliinermilu nalunaarusiaq saqqummiunneqassapput nassiunneqassallutillu § 73, imm. 6-imi aalajangersakkat naapertorlugit. Allagartattaaq ataatsimeersuarnermi saqqummiunneqassapput.
Imm. 5. Ataatsimeersuarnermi pissarsineq akuersissutigineqarneraniit sapaatit akunneri arfineq-marluk qaangiutsinnagit, naliliinermi nalunaarusiaq, ataatsimeersuarnermi aqutsisumit pissarsinerup qanga akuersissutigineqarsimaneranik uppernarsaaffigineqarsimasoq, Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiunneqassaaq.
§ 7. Piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarneq pilersitsinermi allagartamut imaluunniit pisiumasunut nalunaarfissanut, pilersitsinermi allagartap assilineranik ilanngussanillu allanik pisariaqarsorisanik ilaqartussamik, nalunaarsorneqassaaq. Siuliini taaneqartut najoqqutarinagit piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarneq, ingerlatseqatigiiffimmit patsisiginiarneqarsinnaanngilaq, piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaartoq ingerlatseqatigiiffiup nalunaarsorneqarnera sioqqullugu Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut assuarliuteqarsimappat.
Imm. 2. Qulartumik piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaartoqarsimappat, piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarneq atuussinnaassuseqanngilaq. Ingerlatseqatigiiffiulli nalunaarsorneqarnera sioqqullugu Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut assuarliuteqartoqarsimanngippat, piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarneq eqqortitaassaaq qularutaarutissallunilu.
§ 8. Pilersitsisut aalajangissavaat piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarneq akuerineqarsinnaanersoq. Pilersitsisoq, pilersitsinermi allagartaq naapertorlugu pisiariumallugit nalunaarutigisimasaminiit annikinnerusunik piginneqataassutinik tunineqarsinnaanngilaq. Piginneqataassutinik pisiumallutik nalunaartut amerlavallaarpata, pilersitsisut pilersitsiniarluni ataatsimeersuariaqqusisoqartinnagu aalajangissavaat, piginneqataassutit qanoq amerlatigisut piginneqataassutinik pisiniarlutik nalunaartunut ataasiakkaanut pisiaritissanerlugit.
Imm. 2.Piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarneq akuerineqanngippat, imaluunniit pisiumalluni nalunaarneq pilersitsisunit atuussinnaanngitsutut isumaqarfigineqarpat, imaluunniit pisiumallutik nalunaartut amerlavallaarnerat peqqutigalugu pisiariumallugit nalunaarutigisimasat aningaasartassaat ikilisinneqarsimappata, pilersitsisut erngerlutik piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaartoq pineqartoq nalunaarfigissavaat.
§ 9.Ingerlatseqatigiiffimmik pilersitsinissaq pilersitsiniarluni ataatsimeersuarnermi aalajangiunneqassaaq.
Imm. 2.Ataatsimeersuarnermi piginneqataassutit tamaasa pisiariumallugit nalunaarutigineqarpata aammalu piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaartut akuerineqarsimasut tamarmik isumaqataappata, ingerlatseqatigiiffik ataatsimeersuarnissamik qaaqqusinertaqanngitsumik pilersinneqassasoq aalajangiunneqarsinnaavoq. Taamaanngippat pilersitsisut piginneqataassutinik pisiumallutik nalunaarsimasut tamaasa pilersitsiniarluni ataatsimeersuarnissamut qaaqqussavaat. Ataatsimeersuarnissamut tassungattaaq inatsimmi malittarisassanilu aalajangersakkat ataatsimeersuartarnernut tunngasut taamatulli atuutissapput.
Imm. 3. Pilersitsisut isumagissavaat piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarfiusimasut, ataatsimeersuarnissaq kingusinnerpaamik ullunik arfineq-pingasunik sioqqullugu, piginneqataassutinik pisiumallutik nalunaarsimasunut, piffimmi ataatsimiigiaqqusissummi taaneqarsimasumi, misissugassanngorlugu saqqummiunneqarnissaat.
Imm. 4.Piginneqataassutinik pisiumallutik nalunaarsuiffiit aammalu § 5, imm. 1, nr. 5-imi taaneqartoq aningaasartuutinut naatsorsuusiaq ataatsimeersuarnermi saqqummiunneqassapput. Nalunaarutigineqassapputtaaq piginneqataassutit aningaasartassaat akuerineqarsimasut, piginneqataassutit pisiumallutik nalunaarsimasunut ataasiakkaanut agguataarneqarnerat aammalu aningaasat piginneqataassutinut akiliutigineqarsimasut. Nalunaarutit tamakku isumaqatigiinniarluni allattuiffimmut ilanngunneqassapput.
§ 10.Pilersitsiniarluni ataatsimeersuarnermi paasinarsippat aningaasaliissutit imaluunniit piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarutigineqartussat minnerpaaffissaat anguneqarsimananilu pilersitsisunit akuerineqarsimanngitsoq, ingerlatseqatigiiffiup pilersinniarneqarnera piginneqataassutinillu pisiumallutik nalunaaruteqarsimasut pisussaatitaanerat atorunnaassapput. Aningaasat akiliutigineqarsimasut utertinneqassapput, taamaattorli pilersitsiniarnermi aningaasartuutaasimasut ilanngaatigineqarsinnaallutik, tamanna piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarnermi piumasarineqarsimappat.
Imm. 2. Pilersitsiniarluni ataatsimeersuarnermi malittarisassat imaluunniit pilersitsinermi allagartap allanngortinneqarnissaat apeqqutaalissagaluarpat, ingerlatseqatigiiffik pilersissallugu aalajangiisoqarsinnaanngilaq, apeqqut tamanna aalajangiiffigeqqaartinnagu. Pilersitsissalluni ataatsimeersuariaqqussummi malittarisassat allanngortinnissaat siunnersuutigineqarsimappat, siunnersuut, malittarisassat allanngortinnissaannut najoqqutassat naapertorlugit, akuersissutigineqarsinnaavoq. Pilersitsinermi allagartami taaneqarsimasunit amerlanerusunik aningaasaliissuteqarnissamik siunnersuut imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaanik allannguuteqartitsinissamik siunnersuut, atatsimiigiaqqusissummi taaneqarsimanngitsoq, imaluunniit pilersitsinermi allagartap allatut allanngortinneqarnissaanik siunnersuut, taamaallaat akuerineqarsinnaavoq pilersitsisut piginneqataassutinillu pisiumallutik nalunaarsimasut tamarmik akuersineratigut.
Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffiup pilersinnissaanik aalajangiinermut piumasarineqarpoq aalajangiineq taasisut amerlanersaannit ikinnerpaamik aningaasaliissutit tunngavigalugit ataatsimeersuarnermi taasisinnaasut 2/3-iinit akuerineqassasoq. Taamaanngippat ingerlatseqatigiiffiup pilersinneqarnissaanik apeqqut atorunnaassaaq.
Imm. 4. Ingerlatseqatigiiffiup pilersinnissaanik aalajangiisoqareerpat siulersuisussanik kukkunersiuisussanillu qinersisoqassaaq.
§ 11. Siulersuisut ingerlatseqatigiiffik nalunaarsugassanngorlugu nalunaarutigissavaat ullormiit pilersitsinermi allagartap pilersinneqarneraniit qaammatit arfinillit qaangiutsinnagit.
Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffik nalunaarsorneqarsinnaanngilaq, aningaasaliissutissat tamarmiusut pisussaaffiliisumik pisiarineqarnissaannik nalunaarutigisimasat agguarneqarsimasullu, malittarisassani aningaasaliissutissatut aalajangerneqarsimasutut amerlatiginngippata, piginneqataassutillu nalingat sinnerlugillu naleqarsimappata taakku nalingi ilanngullugit, akilerneqareertinnagit. Nalunaaruteqarneq imm. 1-imi taaneqartoq akiliisimanermut uppernarsaammik ilaqartinneqassaaq.
Imm. 3. Pilersitsinermik nalunaarut imm. 1-imi piffissaatitaq eqqorlugu tunniunneqanngippat nalunaarsuisoqarsinnaanngilaq. Taamaattoqassappat piginneqataassutinik pisiumallutik nalunaarsimasimasut pisussaatitaaneri atorunnaassapput, takuuk § 10, imm. 1. Tamannattaaq atuutissaaq nalunaarsuinissaq allamik pissuteqartumik itigartitsissutigineqarpat.
§ 12.Ingerlatseqatigiiffik nalunaarsorsimanngitsoq pisinnaatitaalersinnaananilu pisussaatitaalersinnaanngilaq. Taamatuttaaq eqqartuussisutigut suliassiissutini peqataasinnaanngilaq, aningaasaliissutissatut nalunaarutigisimasanik akiliisitsiniarluni piginneqataajumalluniluunniit nalunaarutit allat pillugit eqqartuussisutigut suliassiinerni peqataasinnaanera eqqaassanngikkaanni.
Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffiup nalunaarsornera sioqqullugu ingerlatseqatigiiffik sinnerlugu pisussanngortitsisimanernut nammaqatigiimmik akisussaatitaapput inuit pisussanngortitsisimanernik suliaqarsimasut imaluunniit tamatumunnga akisussaaqataasut. Ingerlatseqatigiiffiup nalunaarsornermigut, pilersitsinermi allagartaq naapertorlugu imaluunniit pilersitsinermi allagartap atsiorneqarnerata kingornatigut ingerlatseqatigiiffiup pisussaaffigilersimasai, akisussaaffigilissavai.
Imm. 3.Ingerlatseqatigiiffiup nalunaarsorneqarnera sioqqullugu isumaqatigiissuteqartoqarsimappat, aammalu isumaqatigiissuteqaqatigisap ilisimappagu ingerlatseqatigiiffik nalunaarsorneqarsimanngitsoq allamillu isumaqatigiissuteqartoqarsimanngipppat, isumaqatigiissuteqaqatigisap isumaqatigiissut atoruonnaarsissinnaavaa, § 11, imm. 1-imi piffissaatitaq eqqorlugu ingerlatseqatigiiffik nalunaarutigineqarsimanngippat imaluunniit nalunaarsorneqarnissaq itigartitsissutigineqarpat. Isumaqatigiissuteqaqatigisap ilisimanngikkuniuk ingerlatseqatigiiffik nalunaarsorneqarsimanngitsoq, isumaqatigiissut atorunnaarsissinnaavaa ingerlatseqatigiiffik nalunaarsorneqariartinnagu.
Imm. 4.Ingerlatseqatigiiffiup nalunaarsorneqarsimanngitsup oqaaseq ¿pilersinniarneqartoq¿ taaguumminut ilanngutissavaa.
Kapitali 3
Aningaasaliissutit akilerneqarnissaat
§ 13. Piginneqataassutinut aningaasaliissutissat piginneqataassutit nalinganit appasinnerussanngillat.
Imm. 2.Ingerlatseqatigiiffiup akiitsui siulersuisut akuersitinnagit piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarsimasup pisussaassutaaffigilikkaminut akissutigitillugit atorsinnaanngilai. Akuersisoqassanngilaq ingerlatseqatigiiffik taassumaluunniit akiitsoqarfii taamaasiornikkut ajoquserneqassappata.
Imm. 3.Piginneqataassutit akilerneqarnissaannik ingerlatseqatigiiffiup piumasaqaatai tuniniarneqarsinnaanatillu qularnaveeqqusiissutaasinnaanngillat.
Imm. 4.Piginneqataassut tamavimmi akilerneqarsimanngitsoq allamut pigisassanngortinneqarpat, piginneqataalersoq piginneqataalernerminik ingerlatseqatigiiffimmut nalunaarsimasoq, akiligassap sinnerata akilernissaanut piginneqataajunnaartoq nammaqatigalugu akisussaalissaaq.
§§ 14-16.(Atorunnaarsinneqarput).
Kapitali 4
Piginneqataassutit, piginneqataassutit allagartaat piginnittullu nalunaarsorsimaffiat
§ 17.Piginneqataassutit tamarmik naligiimmik piginnaatitaaffiliipput. Taamaattoq malittarisassani aalajangerneqarsinnaavoq piginneqataassutit assigiinngitsunik klasseqassasut. Taamaassappat malittarisassani nassuiarneqassapput piginneqataassutit klassiisa assigiinngissusaat, annertussusaat aammalu aningaasaliissutit amerlineratigut piginneqataassutinik nutaanik piseqqaartussaatitaaneq killeqartinneqassanersoq, tak. § 30, imm. 2.
§ 18.Piginneqataassutit killilersugaanngitsumik tunineqarsinnaapput akilerlugillu utertinniarneqarsinnaanatik, inatsisit imaluunniit malittarisassat allatut aalajangersagaqanngippata.
Imm. 2. Piginneqataassutit piginnittup aqqanut imaluunniit qaqugumulluunniit tigumminnittup pigisaatut nalunaarsorlugit allagartaliuunneqarsinnaapput. Piginneqataassutit piginnittup aqqani nalunaarsukkat tunineqarsinnaanerannik killilersuisunik imaluunniit akilerlugit uter-tinniarneqarsinnaanerannut tunngasunik malittarisassani aalajangersaasoqarsinnaavoq.
§ 19. Malittarisassani aalajangerneqarsimappat piginneqataassutit allanit pigineqalerneranni piginneqataasut allalluunniit piseqqaartussaatinneqassasut, tamanna pillugu malittarisassani erseqqinnerusumik aalajangersaasoqassaaq, pingaartumik aalajangersarneqassallunipiseqqaartussaatitaanermut piffissarititaasup killilerneqarnera. Malittarisassani aalajangersakkat ersarissumik naleqqutinngitsumik piginneqataassutinik akeqartitsissagaluarpata pisinermiluunniit ersarissumik tulluutinngitsumik piumasaqaateqartitsissagaluarpata, eqqartuussinikkut atorunnaarsinneqarsinnaapput.
Imm. 2. Malittarisassat piseqqaartussaatitaanermut atatillugu piginneqatigiissutit tunisinermi akissaannik naliliinermut malittarisassaqanngippata, imaluunniit imm. 1 naapertorlugu tamatumunnga aalajangersakkat unioqqutinneqarsimappata, piginneqatigiissummut akigititassaq isumaqatigiissutigineqanngippat, tamanna Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianit toqqarneqartunit naliliisartunit, nalilerneqassaaq. Naliliisartut aalajangiinerat eqqartuussisunut suliassanngortinneqarsinnaavoq. Tamanna pillugu suliassiisoqassaaq naliliisartut nalunaarutaata tiguneranit qaammatit pingasut qaangiutsinnagit.
Imm. 3.Piginneqataassutit arlallit allanit pigineqartussanngorpata, piseqqaartussaatitaaneq piginneqataassutit ilaannaannut atorneqarsinnaanngilaq, malittarisassat taamatut pisinnaatitsinngippata.
§ 20.Malittarisassani aalajangerneqarsimappat piginneqataassutit allamit pigineqartussanngornerat akuersissutigineqaqqaassasoq, tamanna pillugu qinnuteqaatip tiguneraniit sapinngisamik piaarnerpaamik aalajangiisoqassaaq. Qinnuteqartoq aalajangiinermik erngerluni ilisimatinneqassaaq. Qinnuteqarnermiit sapaatit akunneri arfineq-pingasut qaangiutsinnagit ilisimatitsisoqanngippat qinnuteqaat akuersissutigineqarsimasutut isigineqassaaq.
Imm. 2. Malittarisassani aalajangerneqarsimappat piginneqataassutinik allanut piginnittussanngortitsineq ingerlatseqatigiiffimmit akuerineqassasoq, siulersuisut tamanna aalajangiiffigissavaat, aalajangiineq ataatsimeersuarnermut piginnaatitaaffinngortinneqarsimanngippat.
§ 20 a. Malittarisassat piginneqataassutinik akilerlugit utertitsisinnaanermut tunngasunik aalajangersakkanik imaqarpata, taakku akilerlugit utertitsinermi piumasaqaatinik kikkullu taamatut piumasaqarsinnaanerannik paasissutissiissapput. § 19 taamatulli atuutissaaq.
§ 20 b. Piginneqataasoq ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutit qulerarterutaasa qulingiluaat sinnerlugit pigippagit, taakkulu amerlaqataannik taasisinnaatitaappat, piginneqataasoq ingerlatseqatigiiffiullu siulersuisui peqatigiillutik aalajangersinnaavaat, ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataasut sinnerisa piginneqataassutitik piginneqataasumut tunissagaat. Taamaasiortoqassappat piginneqataasut taaneqartut ataatsimeersuariaqqusisarneq pillugu maleruaqqusat naapertorlugit sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit piginneqataassutiminnik piginneqataasumut tunisinissaannik kajumissaarneqassapput.
Imm. 2. Tunisinermi piumasaqaatit tunisinermilu akigititap nalilerneqarnerani tunngavigisaq ataatsimiigiaqqusissummi paasissutissiissutigineqassaq. Aammattaaq paasissutissiissutigineqassaaq tunisinermi akigititassaq isumaqatigiissutigineqarsinnaanngippat, § 19, imm. 2 naapertorlugu naliliisartunit Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianit toqqakkanit, nalilerneqassasoq. Kiisalu ataatsimiigiaqqusissut aalajangersakkat imm. 3-mi taaneqartut pillugit paasissutissiissaaq.
Imm. 3. Naliliisartut naliliinerat imaluunniit § 19, imm. 2 naapertorlugu aalajangiinerat piginneqataasut akigititassatut neqeroorutaanniit qaffasinnerussagaluarpat, tamanna piginneqataassutinut klasseqataannut naliliinissamillu kissaateqarsimanngikkaluanuttaaq atuutissaaq. Piginneqataassutinik naliliinermi aningaasartuutit piginneqataasup akilissavai, ikinnerussuteqarlutik piginneqataasut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit naliliinermi aningaasartuutaasimasunik akiliinissaat eqqartuussiviup immikkut pissutissaqartinngippagu.
§ 20 c. Ikinnerussuteqarlutik piginneqataasut tamarmik § 20 b, imm. 1-imi piffissaatitaasoq eqqorlugu piginneqataassutitik piginneqataasumut tunisimanngippatigit, Atuagagdliutitigut Statstidendikkullu, kvartalimi tassani saqqummeqqaartussani, nalunaaruteqarnikkut sivikinnerpaamik qaammatinik pingasunik piffissalerlugit piginneqataassutiminnik piginneqataasumut § 20 b naapertorlugu tunisinissaannik kajumissaarneqassapput. Ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutit tuniniarneqarsinnaappata, kajumissaarineq qaammatit arfinillit ataallugit sivisussusilerneqarsinnaanngilaq.
Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu nalunaarut pissutsit § 20 b, imm. 2-mi taaneqartut pillugit paasissutissiissaaq. Aammattaaq § 19, imm. 2 naapertorlugu naliliisoqassappat eqqartuussisoqassappalluunniit ulloq naliliiffissaq eqqartuussivissarluunniit nalunaarutigineqassaaq. Kiisalu nalunaarutigineqassaaq, piginneqataassutit piffissaliussaq naappat piginneqataasup aqqani allallugit ingerlatseqatigiiffiup piginnittunut nalunaarsuiffiani nalunaarsorneqassasut, piginneqataassutinillu naliliisartut aqqutigalugit naliliinissamik piumasaqarsinnaatitaaneq piffissaliussap naanerani annaaneqassasoq.
Imm. 3.Piginneqataassutit imm. 1 naapertorlugu Atuagagdliutini Statstidendimilu nalunaarummi piffissaliussaq eqqorlugu piginneqataasumut tunineqarsimanngippata, piginneqataasoq erngerluni qularnani piginneqataasunut pineqartunut pisassamaatinngorlugit aningaasanik, piginneqataassutit tunineqarsimanngitsut nalinginut, uninngasussanngortitsissaaq, tak. akiligassallit uninngasussanngortitsinikkut pisussaajunnaarsitaasarnerat pillugu inatsit.
Imm. 4. Aningaasanik uninngasussanngortitsineq peqatigalugu piginneqataassutit utertinneqarsimasut allagartaat atorunnaartutut isigineqassapput. Siulersuisut isumagissavaat piginneqataassutit allagartaanni nutaani allassimassasoq piginneqataassutit allagartaannut atorunnaartunut taartaasut.
§ 20 d. Piginneqataasoq ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutit qulerarterutaasa qulingiluaat sinnerlugit pigippagit, taakkulu amerlaqataanik taasisinnaatitaappat, ikinnerussuteqarlutik piginneqataasut ataasiakkaat tamarmik piginneqataassutimik akilersillugit utertinneqarnissaat piumasarisinnaavaat. §§ 19, imm. 2, aamma 20 b, imm. 3, 2.pkt. taamatulli atuutissapput.
§ 21.Ingerlatseqatigiiffik piginneqataassutit allagartaannik tunniussisinnaavoq. Piginneqataasup ataatsip kissaatigippagu, taamaattoq tak. § 21 a, imm. 1, imaluunniit piginneqataassutit tuniniarneqarsinnaappata imaluunniit qaqugumulluunniit tigumminnitumut tunniussaasimappata, piginneqataassutit tamakkerlugit allagartaliunneqassapput, piginneqataassutit pappialanut nalilinnut toqqorsivik aqqutigalugu tunniunneqassanngippata, tak. pappialanik nalilinnik niuerneq il. il. pillugit inatsimmi § 7, imm. 1, nr. 6. Piginneqataassutilli tuniniarneqarsinnaanerat killilersorneqarpat imaluunniit piginneqataasut piginneqataassutitik utertissallugit pisussaaffeqarpata, piginneqataassutit qaqugumulluunniit tigumminnittumit pigineqarnerinik allagartalersuisoqarsinnaanngilaq, soorlulu ingerlatseqatigiiffimmut sunniuteqartussamik qaqugumulluunniit tigumminnittumut tigummisassaritilerneqarsinnaanatik.
Imm. 2.Piginneqataassutit allagartaat tunniunneqarsinnaanngillat, piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaaruteqarneq Erhvervs- og Selskabsstyrelsimit nalunaarsorsimatinnagu. Piginneqataassutit piginneqataasup aqqani allagartallit piginneqataasut nalunaarsuiffianni allattorsimasuinnarnut tunniunneqarsinnaapput.
Imm. 3.Piginneqataassutit allagartaanni nalunaarsorsimassapput ingerlatseqatigiiffiup aqqa, angerlarsimaffia nalunaarutigineqarneranilu normua, piginneqataassutip tulleriiaartuni normua aammalu piginneqataassutip aningaasanngorlugu nalinga. Kiisalu piginneqataassutip allagartaani nalunaarsimassapput piginneqataassut piginnittup aqqanut qaqugumulluunniit tigumminnittup pigisaatut nalunaarsorneqassanersoq aamma piginneqataassutip allagartaata ulloq qaammalluunniit tunniunneqarfia. Piginneqataassutit allagartaat siulersuisut ilaasortaannit atsiorneqassapput. Taamaattoq atsiornerit issuarneqarsinnaapput mekanik atorlugu.
Imm. 4. Malittarisassat naapertorlugit piginneqataassutit assigiinngitsunik klassillit allagartaliunneqarsinnaappata, piginneqataassutip allagartaani nalunaarneqassaaq piginneqataassut klassimut sorlermut atanersoq.
Imm. 5. Makku pillugit aalajangersaasoqarsimappat piginneqataassutip allagartaani taaneqassapputtaaq:
piginneqataassutit nalunaarsorneqassasut taasisinnaanissamut piumasaqaatitut,
piginneqataassutit ilaasa immikkut pisinnaatitaaffeqarnerat,
piginneqataasut piginneqataassutiminnik akilersillugit utertitsinissaannik pisussaaffeqarnerat,
piginneqataassutit tunineqarsinnaassanngitsut,
piginneqataassutit tunineqarsinnaatitaanerannik killilersuinerit, aamma
piginneqataassutit tammassagaluarpata eqqartuussutitaqanngitsumik atorunnaarsinneqarsinnaassasut.
Imm. 6.Piginneqataassutit allagartaanni allassimassaaq tunniunneqareernermik kingorna imm. 3-5-imi pissutsit pillugit aalajagersaasoqaratarsinnaasoq, piginneqataasut inatsisitigut inissisimanerannik allanngortitsisumik. Taamatut allanngortitsisoqassappat, siulersuisut sapinngisamik isumagissavaat piginneqataassutit allagartaat tamatuminnga uppernarsaaserneqarnissaat imaluunniit nutaanik taarserneqarnissaat.
§ 21 a. Ingerlatseqatigiiffiup piginneqataassutai niuerfimmi akuerisami tuniniagassanngortitaasimappata, tak. pappialanik nalilinnik nierneq il. il. pillugit inatsimmi § 7, imm. 1, nr. 2, piginneqataassutillip piumasarisinnaanngilaa ingerlatseqatigiiffimmiit piginneqataassutit allagartaannik tunineqarnissaq.
Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffik piginneqataassutit allagartaannik tunniussaqarsimaguni, ingerlatseqatigiiffiup malittarisassat inatsit ingerlatseqatigiiffiullu malittarisassai naapertorlugit pisarnertut ataatsimeersuarnissamut aggersaasarneq pillugu atuuttut malillugit sivikinnerpaamik qaammatinik pingasunik piffissaliilluni piginneqataassutit allagartaannik utertitsiniarsinnaavoq annulerigassanik. Piginneqataassutilimmut piginnaatitaaffiliussat aatsaat atorniarneqalersinnaapput, piginneqataassutit allagartaat ingerlatseqatigiiffimmut tunniunneqareerpat. Tamannali atortuutinneqassanngilaq iluanaarutisisinnaatitaanermut akiliutissanullu allanut kiisalu aningaasaliissutinik qaffaanikkut nutaanik piginneqataassuteqalersinnaatitaanermut tunngatillugu.
Imm. 3. Imm. 1-imi aamma 2-mi aalajangersakkat atortinneqassanngillat piginneqataassutinut tuniniarneqarsinnaasunut imaluummut qaqugumulluunniit tigumminnittussamut tunniussanut.
§ 22.Piginneqataassutit allagartaat piginneqataassutinut arlalinnut tunngasinnaavoq. Piginneqataassutip allagartaani taamaattumi taaneqassapput piginneqataassutip allagartaata tulleriiaartuni normua, piginneqataassutit ilaatinneqartut tulleriiaartuni normui kiisalu taakku nalingi. Tamatuma saniatigut § 21-imi aalajangersakkat taamatulli atuutissapput.
§ 23.(Atorunnaarpoq).
§ 23 a.Piginneqataassutit allagartaat pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivimmiit allagartaliuunneqartut pillugit ingerlatseqatigiiffimmi siulersuisut isumagissavaat toqqorsiviup piaartumik makkuninnga kingusinnerusukkullu allannguutaannik ilisimatinneqarnissaa:
Ingerlatseqatigiiffiup aqqa, najugaqarfia, allakkanik nassiussarsisarfia aamma aktieselskabinik nalunaarsuiffimmi normua,
Ingerlatseqatigiiffimmi aningaasaliissutit piginneqataassutinut qanoq amerlatigisunut agguataarsimanerat, annertussusaat, piginneqataassutinullu piginnittup aqqani nalunaarsorsimasut eqqarsaatigalugit, taakku piginnittaasa aqqi najugaallu. Piginneqataassutit assigiinngitsunik klassilerneqarsimappata, klassit tamaasa immikkut paasissutissartaat ilanngunneqassapput.
Piginneqataassutit ilaat immikkut pisinnaatitsinersut imaluunniit pisussaatitsinersut.
Piginneqataassutit nalunaarsorneqassasut taasisinnaanissamut piumasaqaatitut.
Imm. 2.Piginneqataassutit pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivik aqqutigalugu allagartaliuunneqarsinnaanngillat ingerlatseqatigiiffik aktieselskabit nalunaarsuiffianni nalunaarsoreertinnagu.
Imm. 3. Aningaasaliissutit amerlineqaleraangata siulersuisut isumagissavaat, piginneqataassutinut, aningaasat sillimmataasut nuunneqarnerisigut pilersinneqartunut, piseqqaartussaatitaanerit pisinnaatitaanerillu nalunaarsorneqarnissaat tassungalu ilanngullugu nalunaarutigineqassasoq immikkut pisinnaatitaaffiit qanoq amerlatigisut pisariaqarnersut piginneqataassutinik nutaanik pisissagaanni. Piginneqataassutit nutaat allagartaanni allanneqassaaq piginneqataassutit ingerlatseqatigiiffimmi qaqugukkut pisinnaatitaaffeqalissanersut. Aningaasaliissutit amerlineqarnerat aktieselskabit nalunaarsuiffianni nalunaarsorneqarsimanngippat imaluunniit piginneqataassut tamakkiisumik akilerneqarsimanngippat, siulersuisut tamatuma pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivimmi nalunaarsorneqarnissaa isumagissavaat.
Imm. 4. Siulersuisut isumagissavaat aningaasaliissutinik ikililerinissaq ikililerissutaasussallu aalajangiunneqariarpata tamatuma pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivimmut nalunaarutigineqarnissaa.
Imm. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi imm. 1-4-mi taaneqarsimasut paasissutissiissutissat pillugit sukumiinerusumik malittarisassaliorsinnaavoq.
§ 23 b. Ingerlatseqatigiiffiup pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivik aqqutigalugu piginneqataassutit allagartaliuunneqarnerinut aningaasartuutit tamaasa aningaasartuutigissavai. Ingerlatseqatigiiffik aningaaserivinnik kontoqarfiusunik ataatsimik arlalinnilluunniit isumaqatigiissuteqassaaq piginneqataasunit ingerlatseqatigiiffimmut akiligassanngorlugit
piginneqataassutitik il. il. tassani nalunaarsorlugillu toqqorsimasinnaagaat, aamma
iluanaarutisisoqartillugu nalunaarutisisassasut il.il.ukiumoortumillu kontomik imaasa allassimaffianik pisassasut.
Piginneqataasut namminneq aningaaserivimmik kontoqarfimminnik innersuussisinnaapput, ingerlatseqatigiiffiup nr. 1 aamma 2 naapertorlugit suliassaanik isumaginnittussamik, aningaaseriviup ingerlatseqatigiiffimmut kiffartuussinissaminut akigititassaa ingerlatseqatigiiffiup aningaaserivimmut isumaqatigiissuteqarfigisimagaluakkaminut atugassaraluanut assinguppat.
§ 23 c. Ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutit pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivik aqqutigalugu allagartaliuunneqartalissappata, ingerlatseqatigiiffiup piaartumik § 23 a-mi taaneqartut paasissutissat pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivimmut tunniutissavai.
Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffiup piginneqataassutinut allagartaatai aningaaserivimmut tunniunneqassapput pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsiviup tunniusseqqusinermini ileqqoreqqusaa naapertorlugu. Piginneqataasoq ingerlatseqatigiiffillu tunniusseqqussummi piumasarineqartut paasissutissat tunniutissavaat.
§ 23 d.Ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutit pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivimmi nalunaarsorneqarnissaannik peqqussutip tunniunneqarneraniit ukiut tallimat qaangiunneranni piginneqataassutit tamarmik nalunaarsorneqarsimanngippata, siulersuisut Atuagagdliutini Statstidendimilu nalunaaruteqarnikkut piginneqataasut kajumissaarsinnaavaat qaammatit arfinillit qaangiutsinnagit piginneqataassutitik nalunaarsoqqullugit. Piffissap naanerani nalunaarsuisoqarsimanngippat, siulersuisut piginneqataassutit, piginneqataasut akiligassaannik, pappiaqqanik aningaasanik nalilinnik tuniniaasartoq aqqutigalugu tuniniassavaat, tak. papppialanik nalilinnik niuerneq il. il. pillugit inatsimmi § 4, imm. 3. Ingerlatseqatigiiffik nalunaaruteqarnermini tunisinerminilu aningaasartuutiminut matussutissnik tunisinermi iluanaarutiniit ilanngaasinnaavoq. Tunisinermi iluanaarutit tunisinermiit ukiut tallimat qaangiunneranni aaneqarsimanngippata ingerlatseqatigiiffimmut tigusassanngortitnneqassapput.
§ 24.Piginneqataassutip allagartaa allamut pigisassanngortinneqarpat imaluunniit qularnaveeqqusiunneqarpat, akiitsunut allagartat pillugit inatsimmi § 14, imm. 1 aamma 2-mi aalajangersakkat taamatulli atuutissapput. Tamannali atuutissanngilaq, ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaani aalajangersagaq naapertorlugu paatsoorneqarsinnaanngitsumik erseqqissumillu piginneqataassutip allagartaani allannguuteqartitsisinnaasoqarpat, soorlu assersuutigalugu imaattumik, piginneqataassut tassaanngitsoq pappiaraq tuniniarneqarsinnaasoq. Piginneqataassutip allagartaa qaqugumulluunniit tigummisup pigisaatut nalunaarsorneqarsimasoq, ingerlatseqatigiiffimmit piginnittup aqqanut allanneqarsimaneranik uppernarsaaffigineqaraluarpalluunniit, qaqugumulluunniit tigummisumit pigineqartutut isigineqassaaq, atermik allagartamut nalunaarsuisoqanngippat.
Imm. 2. Akiitsunut allagartat inatsimmi §§ 24 aamma 25-mi aalajangersakkat iluanaarutisinermi allagartanuttaaq taamatut atuupput.
Imm. 3. Eqqartuussutitaqanngitusmik piginneqataassutip allagartaanik atorunnaarsitsineq taamaallaat pisinnaavoq ingerlatseqatigiiffiup malittarisassai piginneqataassutillu allagartai taanna pillugu aalajagersagaqarpata. Atorunnaarsitsinissamut nalunaarut Atuagagdliutini Statstidendimilu ilanngunneqassaaq kvartalimi tassani siulliulluni saqqummersussami imaattumik sioqqutsisumik nalunaarluni:
piginneqataassutit allagartaat tuniniarneqarsinnaanngitsut atorunnaarsissagaanni sivikinnerpaamik sapaatit akunneri sisamat,
piginneqatassutit allagartaat allat atorunnaarsissagaanni ikinnerpaamik qaammatit arfinillit.
Imm. 4. Imm. 3-mi aalajangersakkat taamatulli pappiaqqanut qiortakkanut pappiaqqallu nusullugit peertakkat atasortaanut atuutissapput. Pappiaqqat qiortakkat eqqartuussissutitaqanngitsumik atorunnaarsinneqarsinnaapput taakkununnga atasunut piginneqataassutit allagartaannut peqataatillugit, malittarisassat allatut aalajangersaanngippata.
§ 25.Ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutit tamaasa pillugit siulersuisut nalunaarsuiffimmik ingerlataqassapput (piginneqataassutinut nalunaarsuiffik). Malittarisassani aalajangerneqarsinnaavoq piginneqataassutinut nalunaarsuiffik allattuiffineqartassasoq ingerlatseqatigiiffik sinnerlugu nalunaarsuiffimmut allattuisussatut toqqarneqartumit. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi aalajangersakkanik erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaavoq piginneqataassutinut nalunaarsuiffimmut allattuisartussamik atuineq pillugu, tamatumani aamma patsisissaatitat suut pineqartumit naammassineqarsimanissaat pillugu. Piginneqataassutinut nalunaarsuiffik pilersinneqassaaq ingerlatseqatigiiffik pilersinneqariarpat. Piginneqataassutit normui tulleriiaarlugit nalunaarsorneqassapput, taakku pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivik aqqutigalugu tunniussaasimassanngippata. Piginneqataassutit piginnittup aqqani nalunaarsussappata, piginnittuusup aqqa allanneqassaaq.
Imm. 2. Piginneqataassutit allagartaat piginneqataassutinut arlalinnut tunngappat, piginneqataassutit nalunaarsorsimaffianni paasissutissiissutigineqassapput piginneqataassutip allagartaata tulleriiaartuni normua, piginneqataassutit ilaatinneqartut tulleriiaartuni normui kiisalu taakku nalingi.
Imm. 3.Piginneqataassut piginnittup aqqani nalunaarsorsimasoq allamit pigineqalerpat aammalu malittarisassat naapertorlugit pigineqalernissaanut akornutissaqanngippat piginneqataalersup aqqa nalunaarsorneqassaaq, piginneqataalersup tamanna kissaatigippagu piginneqataalernerminullu uppernarsaasinnaappat. Piginneqataasut nalunaarsorimaffianni nalunaarsuineq ullulerneqassaaq.
Imm. 4.Nalunaarsuisoqarsimagaangat ingerlatseqatigiiffiup taamatullu piginneqataassutit nalunaarsuiffiannut allattuisuusup, tak. imm. 1, oqaaseqatigiit aappaat, piginneqataassutip allagartaa tamatuminnga uppernarsaasissavaa imaluunniit, malittarisassani taamatut aalajangerneqarsimappat, piginneqataassutip allagartaa toqqorsivimmiitinnerani nalunaarsuisoqarsimaneranik uppernarsaaserlugu.
§ 25 a.Ingerlatseqatigiiffiit piginneqtaassutinik allagartalersuinngippata, imaluunniit pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivik aqqutigalugu piginneqataassutinik allagartalersuisimanngippata, piginneqataasut nalunaarsuiffiannut nalunaarsorneqassapput piginneqataasut tamarmik aqqi, najugaat piginneqataassutaasalu annertussusaat. Piginnittut nikinnerannik piginneqataassutilluunniit qularnaveeqqusiunneqarnerannik ilisimatitsissutit nalunaarsorneqassapput, piginnittuulersup qularnaveeqqussiiffigineqarsimasulluunniit aqqanik, najugaanik piginneqataassutaasalu amerlassusaannik paasissutissartaqartillugu, malittarisassat naapertorlugit piginnittuulernissamut akornutissaqanngippat. Ingerlatseqatigiiffik taamatullu piginneqataassutinut nalunaarsuiffimmut allattuisoq, tak. § 25, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaat, nalunaarsuinissaminut pisisup piginnittuulernerminik uppernarsaateqarnissaanik piumasaqarsinnaavoq. Nalunaarsuineq ullulerneqassaaq.
Imm. 2. Piginneqataasup qularnaveeqqusiiffigineqarsimasulluunniit piumasaqarneratigut ingerlatseqatigiiffik taamatullu piginneqataassutinut nalunaarsuiffimmik allattuisoq, tak. § 25, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaat, piginneqataasut nalunaarsorsimaffiannut nalunaarsorsimaneranik uppernarsaammik tunniussisussaatitaavoq.
§ 25 b.Piginneqataassutip pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivik aqqutigalugu tunniussaasimanngitsup imaluunniit allagartaliuunneqarsimanngitsup, allamut pigisassanngortinnera qularnaveeqqusiunneqarneraluunniit tunisisup akiitsoqarfiinut sunniuteqassanngilaq, ingerlatseqatigiiffik taamatullu piginneqataassutinut nalunaarsuiffimmik allattuisoq, tak. § 25, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaat, tunisisumit piginnittuulersumilluunniit tamanna pillugu nalunaarutisisimatinnagu.
Imm. 2. Piginneqataasup piginneqataassut ataaseq pisisunut arlalinnut pigisassanngortissimappagu, piginneqataassullu imm. 1-imi pineqartunut ilaappat, kingulliulluni piginnittuulersoq salliutinneqassaaq, ingerlatseqatigiiffik taamatullu nalunaarsuiffimmik allattuisoq, tak. § 25, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaat, taassuminnga piginnittussanngortitsinermik nalunaarfigineqaqqaarsimappat piginnittussaatitaalersorlu nalunaaruteqarnerup nalaani eqqortuliunnginnermik pasilliutissaqarsimanngippat.
§ 26. Piginneqataassutinut nalunaarsuiffittut atorneqarsinnaapput pappiaqqat ivertittakkat imaluunniit pappiaqqat allaffissiat isumannaatsut. Piginneqataassutinut nalunaarsuiffik qarasaasiaq taassumaluunniit assigisaa atorlugu ingerlanneqarsinnaavoq.
Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffiup allaffiani piginneqataassutinut nalunaarsuiffik pisortatigut oqartussaatitanit takuneqarsinnaassaaq. Ingerlatseqatigiiffinni § 49, imm. 2, oqaaseqatigiit pingajui, naapertorlugit sulisut siulersuisuni ilaasortaatitassaminnik qinersiffigisimanngisaanni, piginneqataassutinut nalunaarsuiffik sulisut sinniisaannuttaaq takuneqarsinnaatitaassaaq. Suliffissuarmi, sulisut § 49, imm. 3 naapertorlugu siulersuisuni ilaasortaatitassaminnik qinersiffigisimanngisaanni, ingerlatseqatigiiffiup piginnittup piginneqataassutinut nalunaarsuiffia anpartsselskabinilu piginneqataassutinut nalunaarsuiffiit, ingerlatseqatigiiffiummini tamani sulisut sinniisaannut takuneqarsinnaasunngorlugu inississavaa. Piginneqataassutinut nalunaarsuiffik allattuisuusumit allattuiffigineqassappat, malittarisassani taaneqarsinnaavoq piginneqataassutinut nalunaarsuiffik ingerlatseqatigiiffiup allaffiginngisaani nunami maani sumiiffimmi allami takuneqarsinnaatitaassasoq.
§ 27. Piginneqataassummik piginnittup aqqani nalunaarsorsimasumik pigisaqalersoq, piginneqataassummik piginnittup pisinnaatitaaffiinik ingerlatsisinnaanngilaq, piginneqataalernera piginneqataassutit nalunaarsorsimaffianut allanneqarsimanngippat imaluunniit pigisaqalernini nalunaarutigisimanngippagu uppernarsarsinnaanagulu. Tamannali atuutissanngilaq iluanaarutisiaqarnissamut allatullu aningaasanik tigusaqarnissamut ammalu aningaasaliissutinik amerlisitsinerni piginneqataassutinik nutaanik pisinnaatitaanermut.
§ 28.Piginneqataassut ataaseq inunnit arlalinnit peqatigiittunik pigineqarpat, pisinnaatitaaffiit piginneqataassummik tunngavillit ingerlatseqatigiiffimmullu attuutsinneqarsinnaasut, taamaallaat ataatsimoorluni pisinaatitaqarnikkut atuutsinneqarsinnaapput.
§ 28 a. Kinaluunniit aktieselskabimi piginneqataasoq ingerlatseqatigiiffimmut nalunaassaaq,
1) piginneqataassutit tunngavigalugit taasisinnaatitaanerit minnerpaamik aningaasaliissutit tunngavigalugit taasisinnaatitaanerit 5%-erippatigit taakkuluunniit aningaasanngorlugu nalingat minnerpaamik aningaasaliissutit 5%-erippatigit, minnerpaamilli 100.000 koruuniuppata,
2) piginneqataassutit ingerlatseqatigiiffimmut nalunaarutigineqareersimasut nikinnerisigut 5 %-kkuutaartumik 10%-imiit 100%-imut killigititaasut ingerlatseqatigiiffimmullu aningaasaliissutit tunngavigalugit taasisinnaatitaanerit piginneqataassutilluunniit aningaasanngorlugit nalingisa 1/3-mik imaluunniit 2/3-mik killigititaasut anguneqarpata angumaneeruppataluunniit, imaluunniit piginneqatigiissutit nikinnerisigut nr. 1-imi killigititaasut angumaneqarunnaarpata.
Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu pigisatut naatsorsuunneqassapput:
piginneqataassutit tunngavigalugit taasisinnaanerit, suliffeqarfiup § 2, imm. 2-mi, tak. imm. 4 aamma 5, taaneqartutut attaveqarnermigut aalajangiisumik sunniuteqarfigisai, aamma
piginneqataassutit pineqartup qularnaveeqqusiussimasai, qularnaveeqqusiivigineqartup taasisinnaatitaaneq oqartussaaffiginngippagu atussallugulu nalunaaruteqarsimanngippat.
§ 28 b. § 28 a-mi killigititaasut anguneqarpata angumaneeruppataluunniit ingerlatseqatigiiffik tamatuminnga nalunaarfigineqassaaq sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit. Nalunaarutip imarissavai piginneqataasup aqqi tamaasa, najugaa, suliffeqarfiuppallu sumi angerlarsimaffeqarnera, piginneqataassutit amerlassusaat nalingallu kiisalu piginneqataassutit klassini sorlerni inissisimanerat.
Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu nalunaarutit ingerlatseqatigiiffiup immikkut nalunaarsussavai. Nalunaarutit ingerlaannaq nalunaarsuiffimmut allanneqassapput.
Imm. 3. Nalunaarsuiffik ingerlatseqatigiiffiup allaffiani pingaarnermi pisortanit oqartussaatitanit, piginneqataasunit, siulersuisut ilaasortaannit sulisullu ingerlatseqatigiiffimmi § 49, imm. 2, oqaaseqatigiit pingajui, aamma imm. 3 naapertorlugit siulersuisuni ilaasortaatitassaminnik qinersisimanngippata, taakku sinniisaannit, takuneqarsinnaasunngorlugu inissinneqassaaq. Kinaluunniit nalunaarsuiffiup assilineqarneranik allakkatigut piniarsinnaavoq assilinerata suliarineqarneranut nassiunneqarneranullu aningaasartuummut matussutissamik akiliutigeqquneqarsinnaasumik akiliilluni. Tamanna pillugu inuussutissarsutinut ministeri erseqqinnerusumik aalajangersaasinnaavoq.
Imm. 4.Ingerlatseqatigiiffiup ukiumoortumik nalunaarutaa piffissami saqqummiunneqarnissami tungaanut kikkut immikkut nalunaarsuiffimmut nalunaarsorneqarsimaneranik paasissutissiissaaq, aqqi tamaasa najugaallu suliffeqarfiusimappallu suliffeqarfiup angerlarsimaffianik paasissutissat ilanngullugit.
§ 28 c.(Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 28 d. Inuussutissarsiutinut ministeri maleruagassiussaaq naalagaaffiup aktieselskabiini §§ 28 a aamma 28 b malillugit piginneqataassutinik pigisanik nalunaarutiginninnissaq pillugu, ilanngullugit
suut pigisatut naatsorsuutigineqassanersut,
ingerlaannaq ingerlatseqatigiiffimmut aamma Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nalunaaruteqarnissaq.
Kapitali 5
Aningaasaliissutit amerlineqarnerat piginneqataassutinillu piseqqaartussaanermut
allagartaliineq
§ 29. Aningaasaliissutit amerlineqarnissaannik aalajangiineq, ataatsimeersuarnermi, taamaattoq tak. §§ 37, 40 b aamma 41 b, malittarisassat allanngortinniarlugit taasinermi amerlanerussuteqarnissamik piumasaqaatit naapertorlugit taasinikkut aalajangiunneqassaaq.
Imm. 2. Aningaasaliissutit amerlineqarnissaannik siunnersuut piginneqataasunut misissugassanngorlugu saqqummiunneqassaaq taakkununngalu nassiunneqassalluni tamakku pillugit maleruagassiat § 73, imm. 6-imi taaneqartut naapertorlugit kiisalu ataatsimeersuarnermi saqqummiunneqassalluni. Ukiumut naatsorsuiffimmut kingullermut naatsorsuutit ataatsimeersuarnermi oqaluuserineqassanngippata allakkat makkua aamma saqqummiunneqassapput:
Ukiumoortumik naatsorsuutit kingulliit kukkunersiorneqarsimanerannik uppernarsaatitallit ukiumoortumillu nalunaarutitallit suliffeqarfissuuppallu taassuma ukiumoortumik naatsorsuutai, ataatsimeersuartunit sinneqartoorutit amigartoorutilluunniit pillugit isummerfigineqarsimanerannik uppernarsaatitallit.
Pissutsit immikkut ittut pissutigalugit ingerlatseqatigiiffik ajoquserneqassanngippat, ataatsimeersuarnermi siulersuisut ukiup naatsorsuiffiup naanerata kingornatigut pisimasunik ingerlatseqatigiiffimmut annertuumik pingaaruteqarsimasunik, nassuiaataat.
Siulersuisut nalunaarutaat pillugu kukkunersiuisut oqaaseqaataat.
Imm. 3. Ataatsimeersuariaqqusissut piginneqataasut allalluunniit piseqqaartussaatitaanerannik piseqqaartussaatitaanerullu qanoq atorneqarnissaanik paasissutissiissaaq. Piseqqaartussaatitsineq sanioqqullugu iliuuseqartoqassappat, tamatumunnga pissutaasoq piginneqataassutillu akissaattut siunnersuummut tunngaviusut nassuiarneqassapput.
§ 30.Aningaasaliissutinik amerliliinerit tamaasa, piginneqataasut piginneqataassutimik amerlassusaat naapertorlugit piginneqataassutinik nutaanik pisisinnaatitaapput.
Imm. 2. Piginneqataassutit klassinut assigiinngitsunut agguagaappata, taasisinnaatitsinermikkut, iluanaarutisisitsisinnaanermikkut, ingerlatseqatigiiffiullu pigisaanik agguagarsissutaasinnaanermikkut assigiinngitsunut, malittarisassat klassini taakkunani piginneqtaasut piginneqataassutimik klasseqataannik siumoorlutik pisinissaannik piginnaatitsisinnaapput. Klassini allani piginneqtaasut tamatuma kingorna aatsaat imm. 1 naapertorlugu piseqqaartussaatitaanertik atuutsissinnaavaat.
Imm. 3. Taasisut aningaasaliisullu ataatsimeersuarnermi najuuttut minnerpaamik 2/3-iisa akuerippassuk, malittarissanilu allatut piumasaqaataasinnaasut malinneqarpata, imm. 1 aamma 2-mi aalajagersakkanit allaassuteqartitsinissaq ataatsimeersuarnermi aalajangerneqassaaq, tamatumani ingerlatseqatigiiffiup taassumaluunniit ingerlatseqatigiiffiutaasa sulisuinut iluaqutissiisussamik. Taamatullu amerlanerussuteqaataasumik ataatsimeersuarnermi piginneqataassutit sulisunut neqeroorutiginerminni qanoq naleqartinneqarnissaat aalajangiiffigineqarsinnaavoq. Ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutit assigiinngitsunik klasseqarpata, taakku akornanni inatsisitigut inissisimanerannik nikisitsisumik aalajangiineq taamaallaat atuuttussalersinnavoq aningaasaliisut inatsisitigut inissisimanerannik nikitsisinikkut pisinnaatitaaffiinik ajornerulersitsiffiusut ataatsimeersuarnermi najuuttut minnerpaamik 2/3-ii akuersippata. Ataatsimeersuarnermi, piginneqataasut piseqqaarsinnaatitaanerminnik millileriffigineqartut akuersitinnagit, ataatsimeersuariaqqusissummi nalunaarutigineqarsimasumiit annertunerusumik piseqqaarsinnaatitaanerup millileriffigineqarnissaanik aalajangiisoqarsinnaanngilaq.
§ 31. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 32.Piginneqataassutit amerlillugit pisiassanngortinneqarnerisigut aningaasaliissutit amerlineqarnissaannik aalajangiinermi makku ilanngunneqassapput:
aningaasaliissutit minnerpaamik annerpaamillu amerlissutigisinnaasaat,
piginneqataassutit klassinut assigiinngitsunut agguarneqarsimappata imaluunniit agguar-neqassappata, piginneqataassutit nutaat klassinut sorlernut attaveqarnissaat,
piginneqataasut allalluunniit piseqqaartussaatitaanerat, kiisalu piginneqataalersut siunissami aningaasaliissutit amerlilerneqarneranni piseqqaartussaatitaanerat killilerneqassanersoq, tak. § 30, imm. 2,
pisiumalluni nalunaarnissamut piffissaliussaq aammalu piginneqataasut piseqqaartussaatitanerisa atorneqareernissaat minnerpaamik sapaatit akunnerinik marlunnik killeqartoq. Piffissaliussaq kingulliullugu taaneqartoq aallartittutut naatsorsuunneassaaq § 34, imm. 2-mi taaneqartutut Atuagagdliutini Statstidendimilu nalunaaruteqarnermiit imaluunniit piginneqataasunut allakkanik ilisimatitsisunik nassiussinermiit,
piginneqataassutit akilerneqarnissaannut piffissaliussaq kiisalu piginneqataassutissanik agguaassineq siulersuisunut suliassanngortinneqarsimanngikkaangat, piginneqataassutit piseqqaartussaatitaasunit pisiarineqarsimanngitsut agguarnissaannut aalajangersakkat,
piginneqataassutit aningaasanngorlugit nalingat pisiassanngortitsinermilu naligititaq,
piginneqataassutit nutaat tuniniarneqarsinnaanngitsutut nalunaarsorneqassanersut,
piginneqataassutit nutaat piginnittup aqqanut qaqugumulluunniit tigumminnittup aqqanut nalunaarsorneqassanersut,
ingerlatseqatigiiffiup aningaasaliissutit amerlinerannut aningaasartuutissai missingersukkat.
Imm. 2.Piginneqataassutit nutaat tuniniarneqarsinnaanerat killeqassappat, imaluunniit piginneqataasunngortut piginneqataassutiminnik akilerlugit utertitsisussaatitaassappata, piginneqataassutinik piginnittut nutaat piginneqataassutimik akilerneqarnissaannut pisussaatitaassappata, aningaasaliissutit amerlineqarnissaannik aalajangiineq tamannattaaq pillugu paasissutissiissaaq.
Imm. 3. Aningaasaliissutit amerlineqarnerannik nalunaaruteqarneq aallarnerfigalugu piginneqataassutit nutaat iluanaaruteqarnissamut piginnaatitaanernullu allanut pisinnaatitsipput, aningaasaliissutinik amerlisitsinissamik aalajangiinermi allatut aalajangiisoqarsimanngippat. Piginneqataassutit tunngavigalugit piginnaatitaanerit kingusinnerpaamik atuutilissapput nalunaarsuinermiit ukioq ataaseq qaangiuppat.
Imm. 4. Siullermeerutaasumik ukiumoortumik nalunaaruteqarnermi aningaasaliissutit amerlineranni aningaasartuutaasimasut nalunaarutigineqassapput.
§ 33. Piginneqataassutit nutaat aningaasaanngitsunik nalilinnilli allanik akilerneqarsinnaappata imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup aningaasaliissutit amerlinerisigut nalillit tamakku piginneqataassutinik tunniussinani allatulli iliorluni tigummisarilerpagit, aningaasaliissutit amerlineqarnissaannik aalajangiineq taamatut iliornissamut malittarisassanik imaqassaaq. §§ 6, 6 a aamma 6 b-mi aalajangersakkat taamatulli atuutissapput, § 6, imm. 3-li naapertorlugu nassuiaasiassaq siulersuisunit nassuiaatigineqassalluni, § 6 a, imm. 2-lu naapertorlugu oqimaaqatigiissitsinissaq suliffeqarfiup pigilikkap tigunerani naatsorsuutitigut oqimaaqatigiissaarinertut suliarineqassalluni.
Imm. 2. Imm. 1 atuutissanngilaq, kapitali 15 naapertorlugu aktieselskabit kattunnerannut atatillugu aningaasaliissutinik amerliliinernut.
§ 33 a. Piginneqataassutit nutaat akiitsunut taartitut akiliutigineqarsinnaassappata, aalajagersakkat taamaasiornissamut tunngasut amerlisitsinissamik aalajangiinermi ilanngunneqassapput. Siulersuisut akiitsoqalernermut pissutaasoq, qanga akiitsoqalersimaneq akiitsunullu taarsiullugit piginneqataassutinik tunniussinissamut siunnersuummut tunngaviusut pillugit, nassuiaateqassapput.
Imm. 2. Akiitsunik taamatut taarsiineq pillugu kukkunersiuisoq naatsorsuutitigut aaqqiisimaneq pillugu oqaaseqaateqassaartaaq. Siulersuisut nassuiaataat kukkunersiuisullu oqaaseqaataat allagartallu suliarineqarsimasinnaasut kingusinnerpaamik ataatsimeersuarnissaq ullunik arfineq-pingasunik sioqqullugu piginneqataasunit misissorneqarsinnaasunngorlugit ingerlatsiviup allaffiani saqqumisinneqassapput ataatsimeersuarnermilu saqqummiunneqarlutik.
§ 34.Piginneqataassutinik nutaanik pisiumalluni nalunaarneq pisiumasut nalunaarfissaannut taakkuluunniit assilinerannut, siulersuisunit atsiorneqartussanut, pissaaq. Pisiumasut nalunaarfissaannut ilanngunneqassaaq ataatsimeersuarnermi aningaasaliissutinik amerlisitsinissamik aalajangiisimaneq. Pisiumalluni nalunaartoqarnerani malittarisassat § 29, imm. 2-milu eqqartorneqartut allagartat saqqummiunneqassapput. Piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarneq §§ 33 aamma 33 a-mi aalajangersakkanut ilaatinneqarpat, aammattaaq allagartat aalajagersakkani taakkunani eqqartorneqartut pisumalluni nalunaartoqarnerani saqqummiunneqassapput.
Imm. 2. Piginneqataasut, pisiumallutik nalunaartut nalunaarfissaasa saqqummiunneqarnerannik aammalu piseqqaartussaatitat pisinnaatitaaffiisa atornissaannut piffissaliussaq pillugu nalunaarfigineqassapput, ataatsimeersuariaqqusinermut malittarisassat malillugit. Aammattaaq ilisimatitsineq Atuagagdliutini Statstidendikkullu nalunaaruteqarnikkut pissaaq. Piginneqataassutit tamarmik piginnittut aqqinut nalunaarsorsimappata, piginnittunut ataasiakkaanut allakkatigut nalunaaruteqarneq Atuagagdliutitigut Statstidendikkullu nalunaaruteqarnissaraluamut taarsiunneqarsinnaavoq.
Imm. 3. Piginneqataassutinik nutaanik pisiumalluni nalunaarneq ataatsimeersuarnerit allattuiffiini nalunaarnikkut pisinnaavoq, piginneqataasut tamarmik ataatsimeersuarnermilu aalajangiineq naapertorlugu pisiumallutik nalunaarsinnaatitaasut ataatsimeersuarnermi peqataappata, piginneqataassutillu tamarmik taamatut iliornikkut pisiariumallugit nalunaarsorneqarsinnaappata.
§ 35. Pisiumalluni nalunaarneq § 34-mi aalajangersakkamut naapertuuttumik pisimanngippat, imaluunniit pisiumalluni nalunaarneq qularuteqarluni pisimapput, § 7-imi aalajangersakkat taamatulli atuutissapput.
§ 36. Aningaasaliissutit minnerpaamik amerlissutissaat aalajangersimasoq, pisiumalluni nalunaarfissani piffissarititaasup naanerani pisiariumallugu nalunaarutigineqarsimanngippat, aningaasaliissutinik amerlisitsinissaq taassumalu nassataanik malittarisassanik allannguinissaq atorunnaassapput. Taamaappat piginneqataassutinut akiliutaasimasut erngerlugit utertinneqassapput.
Imm. 2. Aningaasaliissutit amerlineqarsimanerannik nalunaarut aktieselskabit nalunaarsuiffiannut nalunaarsorneqarsinnaanngilaq, aningaasaliissutissatut nalunaarutigineqarsimasup nalinga piginneqataassutinullu naleqartitsineq sinnerlugu naleqartitsisoqassappat sinneqartoorutit tamakkerlugit akilerneqareertinnagit. Aningaasaliissutit amerlineqarnissaannik aalajangiinermiit ukioq ataaseq qaangiutsinnagu nalunaaruteqartoqarsimanngippat imaluunniit nalunaarsuinissaq itigartitsissutigineqarpat imm. 1-imi aalajangersakkat atuutissapput.
Imm. 3. Piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaarut, pappiaqqat nalillit piseqqartussaatitsisut tungavigalugit pippat, pisumallunilu nalunaarfissat naapertorlugit nalunaarnissamut piffissarititaasoq ukiumik ataatsimik sivisuneruppat, aningaasaliissutillu minnerpaamik amerlissutissaat pisiariumallugu nalunaarutigineqarsimappat, aammalu tamarmi naleqartitsinermilu sinnerlugu naleqartitsisoqarsimappat sinneqartoorutaa akilerneqarsimappat, siulersuisut ukiumoortumik naatsorsuiviit naaneri tamaasa sapaatit akunneri arfineq-marluk qaangiutsinnagit nalunaarutigissavaat ukiup ingerlanerani aningaasaliissutinik qaffaassutaasimasut. Pisiumalluni nalunaarfissamut piffissaatitaasup naaneraniit sapaatit akunneri arfineq-marluk qaangiunneranni nalunaaruteqartoqarsimanngippat nalunaarsornissarluunniit itigartitsissutigineqrpat imm. 1-imi aalajagersakkat taamatulli atuutissapput. Siulersuit aningaasaliissutinik amerliliinerup pisariaqartitaanik malittarisassanik allannguisinnaapput. Nalunaarsuisoqareerpat aningaasaliissutit piginneqataassutit tamarmiusut nalingannik qaffassimasutut isigineqassapput.
§ 37.Malittarisassani aalajangersaanikkut siulersuisut, piginneqataassutinik nutaanik pisiassanngortitinikkut ingerlatseqatigiiffiulluunniit aningaasaataanik sillimmataasunik ingerlatseqatigiiffimmi taassumaluunniit ingerlatseqatigiiffiutaani sulisunut aningaasaliissutissatut nuussinikkut, aningaasaliissutinik amerlisitsinissamut piginnaatinneqarsinnaapput. Taamatut piginnaatitsisoqarsinnaavoq piffissami aalajangersimasumi aalajagersimasuniluunniit ukiut tallimat angullugit sivisutigisinnaasumik.
Imm. 2. Malittarisassat imm. 1-imi taaneqarsimasup piffissap naaffissaata ullulerneqarneranik siulersuisullu aningaasaliissutinut annerpaamik amerliliissutigisinnaasaannik kiisalu § 32, imm. 1, nr. 2, 7 aamma nr. 8 aamma imm. 2-mi eqqartorneqartut pissutsit pillugit aalajangersakkanik imaqassapput. Amerlisitsineq tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit aningaasanik akiliinerminngarnit allaanerusumik pisinnaappat, tamanna malittarisassani taaneqassaaq. Taamatuttaaq ataatsimeersuarnermi aalajangiisoqarsimappat maannamut piginneqataasut, tak. § 30, imm. 3, piseqqaartussaatitaanerannik allaatitsissalluni, tamatuminnga aamma paasissutissiisoqassaaq.
§ 38. Siulersuisut § 37 naapertorlugu aningaasaliissutit amerlisinneqarnerisa nassataannik malittarisassanik allanngortitsisinnaanissamut pisinnaatitaapput.
Imm. 2. Piginneqataassutinik pisiniartut nalunaarsuiffiat malittarisassani § 37, imm. 2 naapertorlugu piginnaatitsinermik paasissutissaq, kiisalu siulersuisut aalajangersagaat aningaasaliissutit minnerpaamik annerpaamillu amerissutigisinnaasaannut tunngasut, pisiumalluni nalunaarfissamut akiliinissamullu piffissaatitaasoq pillugu, piginneqataassutit nalingat pillugu, pisiassanngortitsinermi akigititaq qaqugukkullu piginneqataasut piginneqataassutitik tunngavigalugit piginnaatitaaffiisa, tak. § 32, imm. 1, nr.1 aamma 4-6, aamma imm. 3, atuutilernissaannut tunngasut.Aningaasaliissutinik amerliliinerni § 32, imm. 1, nr. 9, tak. § 32, imm. 4, aammalu §§ 33-36 taamatuttaaq atuutissapput.
§ 39.Ingerlatseqatigiiffiup aningaasaatai sillimmataasut aningaasaliissutinut amerlissutissatut nuunneqarsinnaapput, aningaasat:
§ 110, imm. 1 naapertorlugu iluanaarutissatut tunniunneqarsinnaasut,
§ 111, imm. 3, nr. 2 naapertorlugu piginneqataassutit sinnilimmik nalingi aningaasaateqarfimmut ileqqaakkat,
§ 47, imm. 3, nr. 3 tunngavigalugu immikkut aningaasaateqarfimmut ileqqaakkat,
ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutaasa il.il. saqqummiunneqartarneri pillugit inatsimmi § 30, imm. 4 naapertorlugu naleqarnerulersitsinissamut ileqqaakkat, imaluunniit
ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutaasa il.il. saqqummiunneqartarneri pillugit inatsimmi § 40 naapertorlugu piginneqataassutinik nammineq naliliinermi ingerlatseqatigiiffiup sillimmataanut ileqqaakkat.
Imm. 2. Aalajangiinermi aningaasaliissutit amerlissutissaat nalunaarutigineqassaaq. § 32, imm. 1-imi, nr. 2-mi, nr. 3-mi oqaaseqatigiit kingullersaat, nr. 7-imi aamma nr. 8-mi kiisalu imm. 2-mi aamma 3-mi aalajangersakkat taamatuttaaq atuutissapput.
Imm. 3.Aningaasaliissutit amerlineqarsinnaanngillat, amerlisitsinissamik aalajagerneq nalunaarsorneqarsimatinnagu.
Imm. 4.Ingerlatseqtigiiffiup aningaasaatai sillimmataasut aningaasaliissutinut amerlissutaanissannik aalajagerneq kapitali 19-imi aalajangersakkat naapertorlugit nalunaarsorneqassaaq. Piffissaq eqqorlugu nalunaartoqarsimanngippat, tak. § 156, aalajangerneq atorunnaassaaq.
§ 40. Ingerlatseqatigiiffiup aningaasaataanik sillimmataasunik aningaasaliissutit amerlineqarnerata nalunaarsorneqarneraniit ukiut tallimat qaangiussimappata, piginnaatitaasullu tamarmik piginneqataassutimik allagartaasa tunniunneqarnissaat kissaatigisimanngippassuk, siulersuisut Atuagagdliutini Statstidendimilu nalunaaruteqarnikkut pineqartoq pineqartulluunniit qaammatinik arfinilinnik piffissalerlugit kajumissaarsinnaavaat piginneqataassutimik allagartaat aaqqullugit. Piffissap naanerani saaffiginnittoqarsimanngippat, siulersuisut piginneqataassutit piginneqataasut akiligassaannik pappiaqqanik aningaasanik nalilinnik tuniniaasartoq, tak. § 4, imm. 3, aqqutigalugu tuniniarsinnaavaat. Ingerlatseqatigiiffik nalunaarusiornermut tuniniaanermilu aningaasartuutiminut matussutissanik tunisinermi iluanaarutiniit ilanngaasinnaavoq. Tunisaqarnermi iluanaarutit tunisinermiit ukiut tallimat qaangiunneranni aaneqarsimanngippata, ingerlatseqatigiiffimmut tigusassanngortinneqassapput.
§ 40 a. Ataatsimeersuarnermi piginneqataassutinik pisinissamut salliusinnaaneq allagartaliuunneqassasoq aalajangiunneqarsinnaavoq, tamatumunnga peqatigitillugu §§ 29-33 a-milu aalajangersakkanut napertuuttumik aningaasaliissutinik amerlisitsinissaq aalajangiunneqarpat.
Imm. 2. Ataatsimeersuarnermi aalajangersakkami piginneqataassutinik pisinissamut salliusinnaatitaanermut allagartaliornissamut piumasaqaatit erseqqinnerusumik ilaatinneqassapput, tamatumunnga ilanngullugit aningaasaliissutit amerlineqarneranni salliusinnaatitaanermut allagartat tunngavigalugit annerpaamik aningaasaliissutigisinnaasat, aammalu piginneqataassutit nutaat klassinut sorlernut inissinneqassanersut. Ataatsimeersuarnermi aalajangiinermissaaq ilanngunneqassaaq, aalajagersakkat salliulluni pisisinnaatitaanerup qanoq atorneqarnissaannut tungnasut aammalu piginneqataasut aningaasaliissutinik amerliliinerni, ikililerinerni, akiitsut allamut taarserneqarsinaasumik allagartaliunneqarneranni, piginneqatassutinik pisinissamut salliusinnaatitaanermut allagartaliornerni imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup, kattutitsinikkut avissaartitsinikkulluunniit atorunnaarnerani, piseqqaarsinnaaneq atorneqartinnagu inatsisitigut qanoq inissisimanerannik aalajangersakkanik imaqassalluni. Salliutinneqarnissamik allagartaliornissamik piseqqaartussaatitaanermullu tungasunik aalajangiinerni § 29, § 30, § 32, imm. 1, nr.3, oqaaseqatigiit siulliit, nr. 4-6 aamma 9, kiisalu imm. 4, aamma § 34 taamatulli atuutissapput.
Imm. 3. Ataatsimeersuarnermi aalajagersagaq malittarisassanut ilanngunneqassaaq. Aningaasaliissutit amerlineqarneranni pisiumalluni nalunaarfissaq qaangiuppat, siulersuisut aalajangersagaq peersinnaavaat.
§ 40 b. Siulersuisut ataatsimeersuartunit piginneqataassutinik pisinissamut salliutitsisinnaasunik allagartaliornissamut piginnaatinneqarsinnaapput, ataatsimeersuarnermissaaq § 37 naapertorlugu siulersuisut aningaaslaiissutinik amerlisitsiisinnaanissamik piginnaatissallugit aalajangiunneqarpat. Piginnaassusiliineq siulliulluni taaneqartoq piffissami aalajangersimasumi ukiunik tallimanik sivisussuseqarsinnaasumi tunniunneqarsinnaavoq aalajangiinerullu nalaani aningaasaliissutaasut affaat angullugit aningaasaliissuteqarsinnaanermut tunngasinnaalluni. Piginnaassusiliineq malittarisassanut ilanngunneqassaaq.
Imm. 2. Malittarisassani imm. 1-imi piffissaatitap taaneqartup naaffissaa ullulerneqassaaq, aningaasaliissutit amerlineqarneranni siulliulluni piginneqatassutinik pisisinnaatitaaneq tunngavigalugu aningaasaliissutaasinnaasut annerpaaffissaat, aammalu piginneqataassutit nutaat klassinut sorlernut inissisimassanersut paasissutissiissutigineqassallutik. § 30 taamatulli atuutissammat aammattaaq ataatsimeersuarnermi aalajangiinermi paasissutissiissutigineqassaaq maannamut piginneqatasimasut piseqqaartussaatitaanerannik allaatitsisoqassanersoq.
Imm. 3. Siulersuisut pisinnaatitanertik atussappassuk, piseqqaartussaatitaanerup allagartalersorneqrnissaa pillugu erseqqinnerusumik aalajangersaassaaq, ilanngullugit aningaasaliissutit amerlineqarneranni siulliulluni piginneqataassutinik pisisinnaatitaaneq tunngavigalugu aningaasaliissutaasinnaasut annerpaaffissaat, aammalu piginneqataassutit nutaat klassinut sorlernut inissisimassanersut. Siulersuisut siulliulluni pisisinnaatitaanermut allagartalersuisoqarnissaanik aalajangernerannut taamatulli § 32, imm. 1, nr. 4-6 aamma 9 kiisalu imm. 4, § 34 aamma § 40 a, imm. 2, 2.pkt.-imi aalajangersakkat atuutissapput.
Imm. 4. Siulersuisut aalajangiussaat malittarisassanut ilanngunneqassaaq, siulersuisullu imm. 3 naapertorlugu malittarisassani allannguutissat pisariaqartut allanngortissinnaallugit.
Kapitali 6
Akiitsut allagartaat allamut taarsiissutaasinnaasut aamma
iluanaaruteqartitsisinnaasut
§ 41. Ataatsimeersuarnermi allagartat aningaasanik nalillit, obligationit imaluunniit akiitsut allagartaat allamut taarsiissutaasinnaasut atorlugit taarsigassarsinissamik taarsigassarsinermilu akiitsoqarfik, akiitsunut taarsiullugit ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutinik pissarsiaqar-sinnaasoq, aalajangiunneqarsinnaavoq.
Imm. 2. Ataatsimeersuarnermi aalajangiussami taarsigassarsinermi atugassarititaasut allamullu taarsiinermi maleruagassat erseqqinnerusut aalajagerneqassapput. Ataatsimeersuarnermi aalajangiussamissaaq ilanngunneqassapput taarsigassarsisitsisup pissutsini makkunani inatsisitigut inissisimanissaanik aalajagersakkat, aningaasaliissutinik amerlisitsillunilu ikilisitsinerni, piginneqataassutinik siulliulluni pisiniarnissamut allagartaliornermi, akiitsut allagartaasa allamut taarsiissutaasinnaasut nutaat allagartaliuunnerini imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup atorunnaarsinneqarnerani, tassunga ilaatillugu allanik kattuteqateqarneq avissaarnerluunniit, allanngortitsinissaq sioqqullugu. Taarsigassarsinissamik siulliullunilu pisiumalluni nalunaarsinnaatitaanermik aalajangernermut taatummi §§ 29 aamma 30, § 32-mi imm. 1, nr. 1-5, aamma imm.2 3-lu, kiisalu §§ 33, 33 a 34-lu atuutissapput.
Imm. 3. Ataatsimeersuarnermi aalajangerneq malittarisassanut ilanngunneqassaaq.
Imm. 4. Akiitsut allagartaat naapertorlugu aningaasat akiliutigineqarsimasut, taarsigassarsinermi atugassarititaasut naapertorlugit taartissatut tunniussassat piginneqataassutit nalinganit ikinneruppata, taamaallaat taamatut taarsiisoqarsinnaavoq aningaasatigut nikinganera akilerneqarpat imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup akiitsui ileqqaagassaalu ilanngaatigereerlugit pigisaanit iluanaarutisiassatut tunniunneqarsinnaasunit matuneqarpat.
§ 41 a. Inussutissarsiutinut ministeri makku pillugit aalajangersaasinnaavoq:
akiitsut allagartaasa allamut taarsiissutaasinnaasut pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivimmi nalunaarsorneqarnissaannut piumasaqaatit,
Pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivimmut paasissutissiineq,
akiitsut allagartaasa pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivik aqqutigalugu allagartaliuunnerannut, aningaaserivimmi kontoqarfiusumi nalunaarsornerannut toqqorsimanerannullu aningaasartuutit tamaasa ingerlatseqatigiiffiup aningaasrtuutigissagai, aammalu
§ 23 d taamatulli akiitsut allagartaannut allamut taarsiissutaasinnaasunuttaaq atuutissasoq.
§ 41 b. Siulersuisut ataatsimeersuartunit pisinnaatinneqarsinnaapput allagartat aningaasanik nalillit, obligationit imaluuniit akiitsut allagartaat allamut taarsiissutaasinnaasut atorlugit taarsigassarsiniarsinnaasut taarsigassarsinermilu akiitsoqarfik akiitsunut taarsiullugit ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutinik pissarsisinnaasoq aalajangersinnaallugu, tamatuma nassataanik aningaasaliissutinik amerlilerinissamik siulersuisuttaaq ataatsimeersuartunit § 37-mullu naapertuuttumik aningaasaliissutinik amerliliinissamik piginnaatinneqarpata. Piginnaassusiliineq siulliulluni taaneqartoq piffissami aalajangersimasumi ukiunik tallimanik sivisussuseqarsinnaasumi tunniunneqarsinnaavoq aalajangiinerullu nalaani aningaasaliissutaasut affaat angullugit aningaasaliissuteqarsinnaanermut tunngasinnaalluni. Piginnaassusiliineq malittarisassanut ilanngunneqassaaq.
Imm. 2. Malittarisassani imm. 1-imi piffissaatitap naaffissaa ullulerneqassaaq, taarsigassarsiassat annerpaaffissaat, aammalu, § 30 taamatulli atuutissammat, aammattaaq paasissutissiissutigineqassaaq maannamut piginneqataasimasut taarsigassarsianut allatseqqaartussaatitaanerannit allaatitsisoqassanersoq. Taarsigassarsiat aningaasanik akiliuteqarani allatulli tunniunneqassappata, tamanna pillugu malittarisassat paasissutissiissapput.
Imm. 3. Siulersuisut taarsigassarsiniassallutik aalajangernerannut taamatulli § 32, imm. 1, nr. 1-5 aamma imm. 2 3-lu, kiisalu §§ 33, 33 a, 34 aamma 41, imm. 2, oqaaseqatigiit siulliit aappaallu atuutissapput.
Imm. 4. Siulersuisut aalajangernerat malittarisassanut ilanngunneqassaaq, aamma siulersuisut allannguutissat taakku suliarisinnaavaat.
Imm. 5. Akiitsut allagartaat piginneqataassutinut taarsiunneqassappata § 41, imm.4 taamatulli atuutissaaq.
§ 42. § 41, § 41 b, imm. 3 naapertorlugit aalajangersakkat sapaatit akunneri tallimat qaangiutsinnagit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nalunaarutigineqassapput. Nalunaarut aningaasaliissutit taarsiinikkut amerlissutissaannik aammalu taarsiinissamut piffissaliussaq pillugit paasissutissiissaaq.
Imm. 2. Taarsiinissamut piffissaatitaasoq naariarpat siulersuisut Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut erngerlutik nalunaarutigissavaat akiitsunut allagartat qanoq amerlatigisut piginneqataassutinik taarserneqarsimanersut. Piffissaq taarsiivissaq ukiumik ataatsimik sivisuneruppat, ukiumoortumik naatsorsuiviit naaneranni tamatigut kingusinnerpaamik sapaatit akunneri arfineq-marluk qaangiutsinnagit, siulersuisut nalunaarutigisassavaat akiitsut allagartaat qanoq amerlatigisut ukiup ingerlanerani piginneqataassutinut taarsiunneqarsimanersut. Nalunaarsuisoqareerpat aningaasaliissutit piginneqataassutit tamarmiusut nalingannik qaffassimasutut isigineqassapput.
Imm. 3. Aningaasaliissutit amerlineqarnerisa nassataannik malittarisassani allannguutissat pisariaqartut siulersuisut allannguutigitissinnaavaat.
§ 43. Ataatsimeersuartut imaluunniit siulersuisut ataatsimeersuartunit piginnaaffiligaanermikkut aalajangersinnaavaat allagartat aningaasanik nalillit, obligationit imaluunniit akiitsut allagartaat allamut taarsiissutaasinnaasut atorlugit taarsigassarsisoqassasoq erniaqartitsisoqassasorlu annertussusaat tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit piginneqataassutit iluanaaruteqartitsisinnaanerannik imaluunniit ukiumut sinneqartoorutinik tungaveqartumik. Siulersuisut piginnaatinneqarsinnaapput piffissami aalajangersimasumi ukiut tallimakkaarlugit sivisussuseqarsinnaasumi.
Kapitali 7
Aningaasaliissutit ikililerneqarnerat
§ 44. Aningaasaliissutinik ikililerinissaq, piginneqataassutinik § 47 naapertorlugu akilersillugit utertitsineq eqqaassanngikkaanni, malittarisassat allanngortinniarlugit taasinermi amerlanerussuteqarnissamik piumasaqaatit naapertorlugit ataatsimeersuarnermi aalajangerneqassaaq.
Imm. 2. Ataatsimeersuariaqqussummi nalunaarutigineqassaaq aningaasaliissutinik ikililerineq siunertanut § 44 a, imm. 1-imi taaneqarsimasunut sorlernut atorneqassanersoq aammalu ikililerinermi periusissaq.
Imm. 3. Aningaasaliissutit ikilileriffigineqarnissaannik aalajangerneq kapitali 19-imi aalajagersakkat naapertorlugit nalunaarutigineqassaaq. Nalunaarut piffissaq eqqorlugu tunniunneqanngippat, tak. § 156, aalajangiineq atorunnaassaaq.
§ 44 a. Aningaasaliissutit ikililriffigineqarnissaannik aalajangiinermi § 29, imm. 2-mi aalajangersakkat taamatuttaaq atuutissapput. Aalajangiinermi aningaasat aningaasaliissutinik ikililiissutissat amerlassusaat (aningaasat ikililiissutissat) taaneqassapput, aammalu nalunaarutigineqassalluni siunertanut uku arlaannut atorneqassanersut:
amigartoorutinut matussutissatut,
piginneqataasunut tunniussassatut, imaluunniit
aningaasaateqarfimmut immikkut ittumut ileqqaagassatut ataatsimeersuarnermi aalajangiinikkut taamaallaat atorneqarsinnaasunut.
Imm. 2. Siunertanut imm. 1, nr. 2-3-mi taaneqarsimasunut atortussanngorlugit aningaasaliissutinik ikililerinissamik ataatsimeersuarnermi taamaallaat aalajangertoqarsinnaavoq, siulersuisut tamanna pillugu siunnersuuteqarpata, taamatulluunniit siunnersuut akuerippassuk. Ikililereernerup kingorna ingerlatseqatigiiffimmut aningaasaliissutit aammalu inatsisitigut malittarisssatigulluunniit ileqqaagassat sillimmatissatulluunniit ileqqaagassat piumasaqaataasut matussutissaqartinnqeartariaqarput.
Imm. 3.Ingerlatseqatigiiffiup aningaasaataanik tunniussisoqassappat aningaasaliissutinik ikililiissutaasunit amerlanerusunik, aalajangiinermi § 46-lu naapertorlugu pisassaqartunut tutsiuteqqusilluni pisortatigoortumik nalunaarummi tamanna nalunaarutigineqassaaq, tassanilu aningaasat sinneruttut taaneqassallutik.
§ 45. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 46.Aningaasaliissutinik ikililiissutit tamarmik ilaannaalluunniit siunertanut § 44 a, imm. 1, nr. 2 aamma 3-mi taaneqartunut atorneqassappata, ingerlatseqatigiiffiup akiitsoqarfii Atuagagdliutitigut Statstidendikkullu nalunaaruteqarnikkut minnerpaamik qaammatinik pingasunik piffissalerlugit kajumissaarneqassapput piumasaqaatitik nalunaarutigeqqullugit. Piumasaqaatit nalunaarutigineqarsimasut akiligassanngorsimasullu akilerneqanngikkallartillugit piumasaqartoqarneratigullu akiitsunut akiligassanngorsimasimanngitsunut imaluunniit saqitsaassutaasunut isumannaatsumik qularnaveeqqusiisoqarsimatinnagu aningaasaliissutinik ikililerineq pisinnaanngilaq. Illuatungeriit arlaata piumasaqarneratigut Erhvervs- og Selskabsstyrelsip aalajangissavaa qularnaveeqqutitut neqeroorut isumannaatsutut nalilerneqarsinnaanersoq.
Imm. 2. Aalajangiinerup nalunaarutiginearneraniit ukioq ataaseq qaangiutsinnagu aningaasaliissutinik ikililerineqarsimaneranik nalunaaruteqartoqanngippat, aalajangiineq atorunnaassaaq, aammalu § 44, imm. 3 naapertorlugu nalunaaruteqarsimaneq aktieselskabit nalunaarsuiffianniit peerneqassalluni.
§ 47.Ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaani aalajangerneqarsinnaavoq aalajangersakkat aalajangersimasut naapertorlugit piginneqataassutit akilersillugit utertinnerisigut aningaasaliissutinik ikililerisoqarsinnaassasoq (piginneqataassutinik utertitsinikkut ikililerineq). Siulersuisut piginneqataassutinik utertitsinikkut aningaasaliissutinik ikililerisinnaapput, piginneqataassutinik ikililerinissamik aalajangiussap malittarisassanut ilanngutereerneratigut pisiariniarlugit nalunaarutigineqareersimasunut. Siulersuisut malittarisassani allanngortitassatut pisariallit allanngortissinnaavaat.
Imm. 2. Aningaasaliissutinik imm. 1 naapertorlugu ikililereernermi, ingerlatseqatigiiffimmut aningaasaliissutit aammalu inatsisit malittarisassalluunniit naapertorlugit ileqqaagassat aningaasallu sillimmatissat matussutissaqartariaqarput.
Imm. 3. Aningaasaliissutinik ikilisitsisoqarsinnaavoq § 46 naapertorlugu pisassaqartunut tutsiuteqqusilluni pisortatigoortumik nalunaarusiunngikkaluaraanniluunniit, imaappat:
ikillilerinermi piginneqataassutit tamakkiisumik akilerneqarsimasut atorunnaarsinneqarpata,
piginneqataassutit akeqanngitsumik imaluunniit aningaasat iluanaarutissatut tunniunneqarsinnaasut sinnernagit tunisinermi akiliutigineqarsimappata,
piginneqataassutit atorunnaartut naleqataannik immikkut aningaasaateqarfimmut ileqqaarisoqarpat. Aningaasaateqarfimmut tassunga § 111, imm. 3-mi aalajangersagaq atuuppoq.
Imm. 4. § 44, imm. 3-mi aamma § 46, imm. 2-mi aalajangersakkat taamatulli piginneqataassutit akilersillugit utertinnerisigut aningaasaliissutinik ikililerisoqarnerani atuutissapput.
Kapitali 8
Ingerlatseqatigiiffiup nammineerluni piginneqataassutai
§ 48. Aktieselskabi nammineerluni piginneqataassutini akilerlugit pigisarilersinnaanngilai imaluunniit sillimmasiussatut tigummisarilersinnaanngilai, ingerlatseqatigiiffiup ingerlatseqatigiiffiutaasalu ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutaasa nalingisa aningaasaliissutit 10%-ii qaangersimassappatigit imaluunniit pigisaqalernikkut qaangissappatigit. Ingerlatseqatigiiffiup piginneqataassutit nammineerluni pigisinnaasaannut naatsorsuunneqassapput piginneqataassutit inuup allap aqqani ingerlatseqatigiiffiulli akiligassaanik pissarsiarisimasat.
Imm. 2.Piginneqataassutinik pigisaqalerneq taamaallaat siulersuisut ataatsimeersuartunit pisinnaatinneqarneratigut pisinnaavoq. Pisussaatitaaneq piffissami aalajangersimasumi qaammatinik 18-iniit sivisunerusinnaanngitsumik tunniunneqarsinnaavoq.
Imm. 3. Pisinnaatitsissummi taaneqassapput ingerlatseqatigiiffiup piginneqataassutit pisiassaasa nalingisa annerpaaffissaat, kiisalu piginneqataassutinik pisinermini akiliutissaasa minnerpaaffissaat annerpaaffissaallu.
Imm. 4. Pigisaqalerneq taamaallaat pisinnaavoq ingerlatseqatigiiffiup akiitsut ileqqaagassallu peereerlugit pigisaasa aningaasat piginneqataasunut agguagassarsiassaanngitsut qaangersimappatigit. Piginneqataassutinik pissarsinerup kingornatigut, aningaasaliissutit nammineq piginneqataassutaasut ilanngaatigereerlugit 500.000 koruunit ataatissanngilaat.
Imm. 5. Piginneqataassutit tamakkiisumik akilersimasuinnaat pissarsiarineqassapput.
Imm. 6. Imm. 1-imit 5-imut aalajangersakkat taamatulli ingerlatseqatigiiffiup pigineqartup piginneqataassutinik pissarsineranut sillimmatissatulluunniit tigusineranut atuutissapput.
§ 48 a. Aktieselskabip annertuumik ajutoornissaralua pinngitsoortinniarlugu pisariaqarpat, ingerlatseqatigiiffik ataatsimeersuartunit pisussaassusiligaanngikkaluarluni, piginneqataassutinik § 48 naapertorlugu pissarsisinnaavoq.
Imm. 2. Taamaassappat siulersuisut ataatsimeersuarnermi tullermi makku paasissutissiissutigissavaat:
pisisimanermut peqqutaasut siunertallu,
piginneqataassutit pisiarisimasat amerlassusaat nalingilu,
piginneqataassutit nalingisa aningaasaliissutit qasserarterutigineraat, kiisalu
piginneqataassutinut akiliutigineqarsimasut.
§ 48 b. § 48-mi aalajangersakkat akornutaassanngillat, aktieselskabip toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit piginneqataassutinik nammineq pigisaminik pissarsinissaanut, imaappat:
kapitali 7 naapertorlugu aningaasaliissutinik ikililerinermut atappat,
kattutititsinermut, agguataarinermut allatulluunniit pigisat nalillit tiguneqarnissaannut atassuteqarpat,
inatsisit naapertorlugit ingerlatseqatigiiffiup akiliilluni piginneqataassutinik utertitsisus-saatitaaneranut tunngappat, imaluunniit
pinngitsaalisaalluni tuniniaanermi ingerlatseqatigiiffiup piumasaqaataanut matussutissatut piginneqataassutinik tamakkiisumik akileriikkanik pissarsineruppat.
§ 48 c. Aktieselskabi akiliinani nammineq piginneqataassutiminik pissarsisinnaavoq, aatsaat taakku tamakkiisumik akilersimappata.
Imm. 2. Imm. 1-imi aalajangersagaq taamatulli atuutissaaq ingerlatseqatigiiffiup pigineqartup ingerlatseqatigiiffimmi piginnitsimini piginneqataassutinik akeqanngitsumik pissarsineranut.
§ 48 d. Piginneqataassutit § 48 b, nr. 2-4 imaluunniit § 48 c naapertorlugit tigummisarilersimasat ingerlatseqatigiiffimmut annaasaqaataanngitsumik tunineqarsinnaaleriarpata tigummisarilerneriniit ukiut pingasut qaangiutsinnagit tuniniarneqassapput, ingerlatseqatigiiffiup ingerlatseqatigiiffiutaasalu piginneqataassutaasa tamarmiusut nalingat aningaasaliissutit 10 %-iat qaangersimappassuk.
§ 48 e. Piginneqataassutit §§ 48-miit 48 c-mut aalajangersakkanut naapertuutinngitsumik pissarsiarineqarsimappata, piaarnerpaamik qaammatillu arfinillit qaangiutsinnagit tuniniarneqassapput. Taamatuttaaq piginneqataassutit qularnaveeqqusiussatut tigummineqalersimappata qularnaveeqqusiussaasimanerat piffissaatitap taaneqartup qaangiutinnginnerani atorunnaarsinneqassaaq.
§ 48 f. Piginneqataassutit §§ 48 d aamma 48 e-mi piffissaatitaasoq eqqorlugu tunineqarsimanngippata siulersuisut aningaasaliissutinik piginneqataassutit nalingisa amerlaqataannik, tak. kapitali 7, ikililerissapput.
§ 48 g. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 48 h. Aktieselskabi nammineq piginneqataassutiminik pisissalluni nalunaarsinnaanngilaq.
Imm. 2. Piginneqataassutit inuup allap nammineq atini atorlugu pisiariumallugit nalunaarsorsimasai, ingerlatseqatigiiffimmulli akiligassanngortissimasai, atiminik atuilluni pisinissaminik nalunaarsimasumit akilerneqassasut naatsorsuunneqassaaq.
Imm. 3. Piginneqataassutit imm. 1-imi aalajagersakkamut naapertuuttuunngitsumik pisiassatut nalunaarutigineqarsimasut, pilersitsisut namminneq pisiaattut isigineqassapput, imaluunniit aningaasaliissutinik amerlisitsisoqartillugu, siulersuisut ilaasortaasa qullersaqarfimmilu pisortat namminneq akiligassaattut isigineqassapput, tamatumuunalu pisiassat akiisa akilernissaat ataatsimoorlutik akisussaassuseqarfigilissallugit. Tamannali atuutissanngilaq pilersitsisunut ilaasortanulluunniit piginneqataassutinik pisinissamik nalunaarnerup unioqqutitsilluni ingerlanneqarsimaneranik paasisimasaqannginnerminnik imaluunniit paasisimasaqartariaqannginnerminnik uppernarsaasunut.
Imm. 4. Taamatuttaaq imm. 1-imi aalajagersagaq ingerlatseqatigiiffiup piginnittup ingerlatseqatigiiffiutaata piginnitsimi piginneqataassutaanik pisineranut atuutissaaq. Piginneqataassutit ingerlatseqatigiiffiutaasup siulersuisuinit qullersaqarfianilu pisortanit imm. 3-mitut pisiassatut nalunaarutigineqarsimasutut isigineqassapput.
§ 48 i. Naalagaaffiup aktieselskabiutai Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nalunaaruteqarpallassapput selskabip taassumalu pigisaatut selskabit ingerlatseqatigiiffimmi aktiatigut pigisai tamarmiusut pillugit, imaappat
aktiat allassimasutut nalingat aktiatigut piginneqataassutit minnerpaamik 2 pct.-erippassuk imaluunniit
pigineqartuni allannguutit aktiatigut piginneqataassutit minnerpaamik 2 pct.-erippassuk.
Imm. 2. Imm. 1 malillugu nalunaarutit paasissutissartaqassapput taamaalinerani aktiatigut pigisat aktiat klassiinut agguataakkat pillugit aammalu aktiatigut pigisanik kingullerpaamik nalunaaruteqarsimaneq pillugu.
Kapitali 9
Ingerlatseqatigiiffiup siulersorneqarnera
§ 49. Aktieselskabi siulersuisoqassaaq ikinnerpaamik pingasunik ilaasortalimmik.
Imm. 2. Siulersuisut ataatsimeersuartunit qinerneqassapput, § 59, imm. 3, naapertorlugu sinniisuutitanit qinerneqassanngippata. Malittarisassat pisortatigut oqartussat allalluunniit siulersuisut ilaasortassaannik ataatsimik arlalinnilluunniit qinersisinnaatillugit pisinnaatitsisinnaapput. Ingerlatseqatigiiffinni ukiuni kingullerni pingasuni agguaqatigiissillugit ikinnerpaamik 35-nik sulisoqarsimasuni, ingerlatseqatigiiffimmi sulisut akunnerminni § 177-imullu naapertuuttumik siulersuisunut ilaasortaatitassaminnik sinniisussaannillu oqaaseqatigiit siulliit aappaallu naapertorlugit qinigaasut affaasa amerlaqataannik qinersisinnaatitaapput, minnerpaamilli marlunnik. Siulersuisut ilaasortassaattut qinigassat amerlassusaat kisitsimmut ilivitsumut angummatinngippata, qinigassat amerlassusaat oqaaseqatigiit pingajui najoqqutaralugit kisitsimmut ilivitsumut tullermut amerlineqassapput.
Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffimmi piginnittuusumi ingerlatseqatigiiutaanillu, nunami maani nalunaarsorneqarsimasuni, sulisut akunnerminni § 177-imullu naapertuuttumik ingerlatseqatigiiffiup piginnittup siulersuisuinut ilaasortaatitassaminnik sinniisussaannillu aalajangersimasunik amerlassusilikkanik qinersisinnaatitaapput (suliffissuarni sulisunik siulersuisunut ilaasortaatitsineq), ingerlatseqatigiiffiit pineqartut aktieselskabiuppata anpartsselskabiuppataluunniit taakkunanilu taasisinnaatitaanerit amerlanerussuteqartut ingerlatseqatigiiffiup piginnittup sunniuteqarfigippagit, tak. § 2, imm. 4 aamma 5, kiisalu ingerlatseqatigiiffik piginnittoq ingerlatseqatigiiffiutaalu ataatsimut ukiut kingulliit pingasut ikinnerpaamik agguaqatigiissillugit 35-inik sulisoqarsimappata. Ingerlatseqatigiiffik piginnittoq imm. 2, oqaaseqatigiit pingajuini taaneqartut ilaattut naatsorsuussaappat ingerlatseqatigiiffimmi piginnittumi sulisut aalajangersagaq manna naapertorlugu siulersuisunut ilaasortassaminnik marlunnik sinniisussaannillu qinersisinnaatitaapput. Ingerlatseqatigiiffimmi piginnittumi sulisunit siulersuisut ilaasortassaattut qinigaasut imm. 2, oqaaseqatigiit siulliit aappaallu naapertorlugit qinigaasut affaannik amerlassuseqassapput, minnerpaamilli pingasuussallutik. Imm. 2, oqaaseqatigiit sisamaanni, aalajangersagaq taamatulli atuutissaaq.
Imm. 4. Sulisut ingerlatseqatigiiffimmi piginnittumi siulersuisunut ilaasortaatitassaminnik qinersisimappata, ingerlatseqatigiiffissuarmi siulersuisunut ilaasortaatitassaminnik imm. 3 naapertorlugu akunnerminni qinersissapput, siullerpaamik ingerlatseqatigiiffimmi piginnittumi siulersuisunut ilaasortaatitamik sinniisaasalu qinigaaffiisa naanerani.
Imm. 5. Ingerlatseqatigiiffinni, imm. 2, oqaaseqatigiit pingajuini aamma imm. 3-mi taaneqartut ilaattut naatsorsuussaanngitsuni, malittarisassat ingerlatseqatigiiffiup ingerlatseqatigiiffissuulluunniit sulisui siulersuisunut ilaasortaatitassaminnik marlunnik qinersinissaannik pisinnaatitsisinnaapput.
Imm. 6. Siulersuisut ilaasortassaat amerlanerussuteqartut ataatsimeersuarnermi qinerneqassapput, taamaattorli tak. § 59, imm. 3, oqaaseqatigiit pingajui. Ataatsimeersuarnermi siulersuisut ilaasortassaannik qinersisoqartinnagu qinigassanngortitat aktieselskabini allani nunami maani najugaqartuni siulersuisunut ilaasortaanerannik imaluunniit pisortatut atorfeqarnerannik paasissutissiisoqassaaq, tamannali ingerlatseqatigiiffinnut tamakkiisumik pigineqartunut atuutissanngilaq.
Imm. 7. Imm. 2, oqaaseqatigiit pingajui aamma imm. 3 naapertorlugit sulisunit siulersuisut ilaasortassaattut qinigaasimasut ukiunut sisamanut, ingerlatseqatigiiffimmi ingerlatseqatigiiffissuuppallu ingerlatseqatigiiffissuarmi qinigaaffik ukiumik ilivitsumik sioqqullugu sulisimasut akornannit, qinigaassapput. Siulersuisut ilaasortaasa sinnerisa qinigaaffiat malittarisassani aalajangersimasatut sivisussuseqassaaq. Qinigaaffik naassaaq ileqquusumik ataatsimeersuarnerup naanerani, kingusinnerpaamik qinersinermiit ukiut sisamat qaangiunneranni.
Imm. 8. Siulersuisut ilaasortaat pillugit inatsimmi aalajangersakkat taamatulli sinniisussanut atuutissapput.
§ 50. Siulersuisunut ilaasortaq qaqugukkulluunniit tunuarsinnaavoq. Tunuarniuteqarluni nalunaarut ingerlatseqatigiiffiup siulersuisuinut tunniunneqassaaq aammalu, ilaasortaq ataatsimeersuartunit qinigaasimanngikkuni, qinersisiminuttaaq nalunaassaaq. Siulersuisuni ilaasortaq qinersisiminit imaluunniit toqqarnitsiminit qaqugukkulluunniit tunuartinneqarsinnaavoq.
Imm. 2. Siulersuisut ilaasortaat qinigaaffik naanngitsoq tunuassappat, imaluunniit § 52 naapertorlugu siulersuisuni ilaasortaanissamut piumasaqaatit naammassisinnaajunnaarpagit, sinniisussaqanngippallu, siulersuisunut ilaasortat sinneruttut pisussaapput ilaasortassamik nutaamik, ilaasortaajunnaartup qinigaaffiata sinneranut ilaasortaasussamik, qinersititsissallutik. Taamatuttaaq iliortoqassaaq siulersuisunut ilaasortaq § 49, imm. 2, 3.pkt.aamma imm. 3 naapertorlugit sulisunit qinigaasimasoq ingerlatseqatigiiffimmi ingerlatseqatigiiffissuarmiluunniit suliunnaarpat. Ilaasortarli ataatsimeersuartunit qinerneqassappat, siulersuisunut ilaasortassamik nutaamik qinersinissaq ileqquusumik ataatsimeersuarnissamtu tullermut kinguartinneqarsinnaavoq, siulersuisut ilaasortaat sinniisussaallu sinneruttut ilaasortaralugit, aalajangiisinnaassuseqarpata.
§ 51. Siulersuisut qullersaqarfimmi pisortassanik pingasut tikillugit amerlassusilinnik atorfinitsitsissapput, malittarisassani amerlanernik pisortaqassasoq aalajangersaasoqarsimanngippat.
Imm. 2.Siulersuisut ilaasortaat amerlanerussuteqartut ingerlatseqatigiiffimmi pisortatut atorfeqassanngillat.
Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffinni aningaasanik niuerfik aqqutigalugu piginneqataassutiminnik tuniniaasitsisuni, tak pappialanik aningaasanik nalilinnik niuerneq il.il.pillugit inatsimmi § 7, imm. 1, nr. 1, naalagaaffiullu aktieselskabiutaani, siulersuisut siulittaasuata ingerlatseqatigiiffik taamatut atorffeqartup nalinginnaasumik suliassarinngisaanik sulissussinnaanngilaa, siulersuisunit immikkoorluinnartumik qinnuigineqarnikkut suliassiissutit eqqaassanngikkaanni.
§ 52. Siulersuisut ilaasortaat pisortallu inuttut nammineersinnaassuseqassapput.
Imm. 2. Pisortat ikinnerpaamillu siulersuisut ilaasortaasa affaat maani nunami najugaqartuussapput, inuussutissarsiutinut ministeri piumasarisamit allaassuteqartitsinngippat.
Imm. 3. Aktieselskabini umiarsuaatileqatigiittut ingerlasinnaasuni, inuup ataatsip sulliviutaa imaluunniit interessentskabit akisussaassuseqartut pisortat atorfeqarsinnaapput, piginnittup interessentskabilluunniit imm. 1-imi aamma 2-mi pisortanut piumasaqaataasut naammassisinnaappatigit.
§ 53. Ingerlatseqatigiiffinni siulersuisut ilaasortaat ataasiakkaat ilaasortaalernermikkut qullersaqarfimmilu pisortai ataasiakkaat atorfeqalernermikkut sulissuaqarfiup aktieselskabiutaani anpartsselskabiutaaniluunniit piginneqataassuteqarnertik pillugu siulersuisunut nalunaaruteqassapput, kingusinnerusukkullu aktieselskabi anpartsselskabiniluunniit taakkunani piginneqataassuteqalissagaluarunik piginneqataassutaarutissagaluarunilluunniit tamanna aamma nalunaarutigissallugu. Nalunaarutit allattuiffinni immikkut ittuni nalunaarsorneqassapput. Ingerlatseqatigiiffissuarni siulersuisut qinersinnaavaat ingerlatseqatigiiffiutinut tamanut ataatsimoorussamik nalunaarsuiffeqassallutik.
Imm. 2. Pappiaqqanik aningaasanik nalilinnik niuerneq il.il.pillugit inatsimmi § 29-mi taaneqartutut ingerlatseqatigiiffinni aamma naalagaaffiup aktieselskabiutaani siulersuisut ilaasortaat, pisortat, qullersatullu atorfillit ingerlatseqatigiiffimmi ingerlatseqatigiiffissuarmiluunniit piginneqataassutitik piginneqtaassutit nalunaarsuiffiannut atitik atorlugit nalunaarsussavaat, tak. §§ 25, 25 a aamma 26. Ingerlatseqatigiiffiit taakku nalunaarsuiffimmut imm. 1-imi taaneqartumut atatillugu qullersatut atorfillit nalunaarsussavaat. Nalunaarsuinermi taakku aqqi tamaasa najugaallu paasissutissiissutigineqassapput.
Imm. 3. Siulersuisut ilaasortaat pisortallu aktieselskabimi piginneqataassutit ingerlatseqatigiiffissuulluunniit aktieselskabiutaani anpartsselskabiutaaniluunniit piginneqataassutit tunngavigalugit iluanaarniuteqassanngillat iluanaarniarnermulluunniit peqataassanatik.
§ 54. Siulersuit pisortallu ingerlatseqatigiiffimmik aqutsineq isumagissavaat. Siulersuisut ingerlatseqatigiiffiup aaqqissuussaanera isumannaatsumik iluarsartuutissavaat. Siulersuisut qullersaqarfimmilu pisortat akunnerminni pissuserisassaannut imm. 2 aamma 3-mi aalajangersakkat atuupput. Siulersuisut qullersaqarfimmilu pisortat ingerlatseqatigiiffimmik avammut sinniisussaatitaanerat taakkulu ingerlatseqatigiiffimmik pisussaatitsisunik isumaqatiginninniartarneat pillugu §§ 60-62-imi aalajangersakkat atuupput.
Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffiup ulluinnarni siulersorneqarnera qullersaqarfimmi pisortat isumagissavaat siulersuisullu maleruaqqusaat innersuutaallu sulinerminni maleruassallugit. Ulluinnarni aqutsinermut naatsorsuussaanngillat, iliuutsit piginneqatigiiffimmi pissutsinut naleqqiullugit immikkoorluinnartut imaluunniit ingerlatseqatigiiffimmut pingaarutilerujussuit. Iliuutsit taama ittut qullersaqarfimmi pisortat taamaallaat suliarisinnaavaat siulersuisunit immikkut ittumik pisussaatinneqarnermikkut, siulersuisut aalajangernissaat ingerlatseqatigiiffiup sulineranut annertuumik ajoqutaanngitsumik utaqqineqarsinnaappat. Immikkut pisussaatinneqarnani iliuuseqartoqarsimatillugu siulersuisut piaarnerpaamik nalunaarfigineqassapput.
Imm. 3. Siulersuisut nalilissavaat ingerlatseqatigiiffiup aningaasaatai piareersimatitat qaqugumulluunniit ingerlatseqatigiiffiup ingerlanneqarneranut naleqquttuunersut isumannaatsuunersullu. Siulersuisut isumagissavaat naatsorsuuserineq pigisanillu atuineq ingerlatseqatigiiffimmi pissutsinut naapertuuttumik naammaginartumillu nakkutigineqarnersoq. Qullersaqarfimmi pisortat nakkutigissavaat ingerlatseqatigiiffimmi naatsorsuuserineq naatsorsuuserinermut inatsisinut naapertuuttumik ingerlanneqarnersoq, pisuussutillu isumannaatsumik atorneqarnersut.
Imm. 4. Ingerlatseqatigiiffik sinnerlugu pisinnaatitaaneq siulersuisunit taamaallaat pisinnaatitsissutigineqarsinnaavoq.
§ 54 a.Naalagaaffiup aktieselskabiutaani siulersuisut isumagissavaat inatsimmi matumani aamma ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutinik il.il. saqqummiussisarnerat pillugu inatsimmi (ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsit) naalagaaffiup aktieselskabiutaanut aalajangersakkat immikkut ittut naammassineqarnissaannut maleruagassiornissaq.
Imm. 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsi imm. 1-imi eqqartorneqartutut maleruagassianik nassinneqarnissamik piumasaqarsinnaavoq.
§ 55. Ingerlatseqatigiiffimmi piginnittumi siulersuisut pisussaapput ingerlatseqatigiiffiup pigisami siulersuisui ingerlatseqatigiiffissuarmik pilersitsisimanerminnik nalunaarfigissallugit. Ingerlatseqatigiiffik pigineqartoq pisussaavoq, piginnitsini ingerlatseqatigiiffiup inissisimaneranik angusaanillu naliliinissamut paasissutissanik pisariaqartunik tunissallugu.
§ 55 a.Ingerlatseqatigiiffiup piginnittup pissutsit ingerlatseqatigiiffissuarmut tamarmut soqutiginarsinnaasut ingerlatseqatigiiffiutimi siulersuisuinut ilisimatitsissutigisassavai. Aammattaaq aalajangiinerit ingerlatseqatigiiffinnut pigisaasunut soqutiginaatillit aalajangiunneqavitsinnagit piginnittup ingerlatseqatigiiffiutimi siulersuisuinut ilisimatitsissutigissavai.
§ 56. Siulersuisut siulittaasussartik nammineq qinissavaat, malittarisassani allamik aalajangersagaqanngippat. Taasisut naligiippata makitsinikkut qinersineq aalajangerneqassaaq. Pisortaq siulittaasutut qinerneqaqqusaanngilaq.
Imm. 2. Siulittaasup isumagissavaa siulersuisut pisariaqaleraangat ataatsimiittarnissaat isumagissallugulu siulersuisut ilaasortaasa tamarmik ataatsimiigiaqqusaanissaat. Siulersuisut ilaasortaat pisortarluunniit siulersuisut atatsimiitinnissaannik piumasaqarsinnaavoq. Pisortaq siulersuisunut ilaasortaanngikkaluarluni siulersuisut ataatsimiinnerini najuussinnaatitaavoq oqaaseqarsinnaatitaallunilu, ataatsimiinnerni ataasiakkaani siulersuisut allamik aalajangiissanngippata.
Imm. 3. Siulersuisut ataatsimiinnerminni isumaqatigiinniartarnerit allattaaveqartissavaat ilaasortanit tamanit ataatsimiinnermi najuuttunit atsiorneqartussanik. Siulersuisut ilaasortaat pisortarlu siulersuisut aalajangiinerannut isumaqataanngikkunik, isummamik allattaavimmut allanneqarnissaa piumasarisinnaavaat.
Imm. 4. Siulersuisut suleriaasianni erseqqinnerusumik siulersuisut suliaminnik ingerlatsinissaat pillugu aalajangersagaqassaaq.
Imm. 5. Ingerlatseqatigiiffinni piginneqataassutiminnik aningaasanik niuerfik aqqutigalugu tuniniaasitsisuni, tak. pappialanik aningaasanik nalilinnik niuerneq il.il. pillugit inatsimmi § 7, imm. 1, nr. 1, aamma naalagaaffiup aktieselskabiutaani suleriaasissatut aalajangersakkat minnerpaamik makkuninnga imaqassapput:
1) siulersuisut inissitsiternissaannik aalajangiisinnaassuseqarnerannik kiisalu qanoq akulikitsi-gisumik atatsimiittarnissaannik aalajangersakkat,
2) suliassat agguataarnerannut ilitsersuutit aalajangersakkallu, ilanngullugit siulersuisut pisortallu imaluunniit ingerlatseqatigiiffimmi aalajangiisinnaasut allat akornanni suleriaasissat, pisinnaatitsissutit ilitsersuutillu,
3) siulersuit qullersaqarfiup ingerlatseqatigiiffimmik ingerlatseqatigiiffiutinillu siulersuinerannik, nakkutilliinissaannik aalajangersakkat,
4) inatsit una naapertorlugu atuakkanik, allattuiffinnik ataatsimiinnernilu isumaqatiginninniartarnerit allattuiffiannik ingerlatsinissamut aalajangersakkat,
5) aalajangersakkat siulersuisut, ingerlatseqatigiiffiup aaqqissuussimaneranik, soorlu naatsorsuutinik ingerlatsinerup, qarasaasiaqarnikkut aaqqissuussinerup, missingersuusiortarnerup kiisalu ingerlatseqatigiiffiup nammineq iluani nakkutilliinissaannik,
6) aalajangersakkat siulersuisut suliassatik naammassiniassallugit paasissutissanik pisariaqarsorisaminnik katersinissaannut pisussaaffiliisut,
7) aalajagersakkat siulersuisut pilersaarutinik,missingersuusianik assigisaannilluingerlatseqqinnissaannik pisussaaffiliisut, kiisalu aalajangersakkat siulersuisut ingerlatseqatigiiffiup aningaasanik tigoriaannarnik pigisaqarneranik nasuiaatinut, ingerlatseqatigiiffimmut imissuteqaatit, aalajangersakkanut pingaarutilinnut, sillimmasiinermi aalajangersakkanut pingaarnernut, aningaasat kaaviiaartinnerinut kiisalu periaatsit immikkut nalorninartoqartitsisinnaasunut naliliinissaannik pisussaaffiliisut,
8) aalajangersakkat siulersuisunut, kukkunersiuisut nalunaarutaasa allattuiffiata atsiorneqarnera sioqqullugu imarisaata naliliiffiginissaanik, pisussaaffiliisut,
9) aalajagersakkat siulersuisunut ukiup naatsorsuiffiup ingerlanerani piffissanut aalajangersimasunut naatsorsuutit assigisaasalu ukiup naatsorsuiffiup ingerlanerani misissuinissamik pisussaaffiliisut, kiisalu,
10) aalajagersakkat siulersuisunut kukkunersiuinissami tunngavissat pisariaqartut pissarsiarineqarnissaanut qulakkeerinissamik pisussaaffiliisut, ilanngullugu ingerlatseqatigiiffiup ilumini kukkunersiuisoqartariaqarneranik naliliinissamut.
Imm. 6. Naalagaaffiup aktieselskabiutani siulersuisut suleriaasissaat suliarineqareernermiit sapaatit akunneri arfineq-marluk qaangiutsinnagit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiun-neqassaaq. Piffissarititaq taanna aamma atuutissaaq aktieselskabimik § 2 a malillugu naalagaaffimmut pigisassanngortitsisoqaraangat imaluunniit suleriaasissami allannguuteqartitsiso-qassagaangat.
§ 57.Siulersuisut aalajangiisinnaassuseqarput ilaasortat tamarmiusut affaat sinnerlugit najuuppata, malittarisassat naapertorlugit annerusunik piumasaqartoqanngippat. Aalajangiisoqassanngilarli sapinngisamik siulersuisut ilaasortaat tamarmik eqqartorneqartup suliarineranut peqataatinneqarsimatinnagit. Siulersuisut ilaasortaat peqataasinnaanani nalunaarpat sinniisussaqarpallu, sinniisussaa peqatatinneqassaaq ilaasortap peqatasinnaannginnerata sivisoqataanik.
Imm. 2. Suliassat siulersuisunit suliarineqartut amerlanerussuteqarneq naapertorlugu aalajangerneqartassapput, immikkut amerlassuteqarnissamik malittarisassani aalajangersaasoqarsimanngippat. Malittarisassani aalajangersarneqarsinnaavoq taasisut naligiippata siulittaasup taasinera aalajangiisuussasoq.
§ 58. Siulersuisunut ilaasortaq pisortarluunniit peqataaqqusaanngilaq suliassani, nammineq ingerlatseqatigiiffiullu akunnerminni isumaqatigiissutinut tunngasuni, imaluunniit nammineq pilluni eqqartuussivimmut suliassiissutaasuni imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup inuullu allap isumaqatigiissutaat pillugit imaluunniit inummut allamut eqqartuussisutigut suliassiissutaasuni, suliassaq siulersuisunut ilaasortamut pisortamulluunniit annertuumik soqutiginaateqarpat ingerlatseqatigiiffiup soqutigisaanut akerliusinnaasumik.
§ 59. Malittarisassani aalajangerneqarsinnaavoq siulersuisut saniatigut sinniisuutitaqassasoq. Taakku ataatsimeersuarnermi qinerneqassapput. Malittarisassani aalajangersarneqarsinnaavoq sinniisuutitanut ilaasortaq arlallilluunniit allatut toqqarneqassasut, taamaattorli sinniisuutitanut ilaasortassat amerlanerit ataatsimeersuarnermi qinerneqassapput.
Imm. 2. Sinniisuutitat ikinnerpaamik tallimanik ilaasortaqassapput. Pisortat siulersuisunulluunniit ilaasortat sinniisuutitanut ilaasortaasinnaanngillat. Malittarisassani sinniisuutitat ilaasortalersornissaat ilaasortaanerisalu sivisussusissaat sukumiinerusumik aalajangersuiffigineqassapput.
Imm. 3. Siulersuisut qullersaqarfiullu ingerlatseqatigiiffiup soqutigisaanik ingerlatsinerat sinniisuutitat nakkutigissavaat. Malittarisassani aalajangersaasoqarsinnaavoq siulersuisut sinniisuutitat sapinngisamik pissutsinik, suleriaatsinik aalajangersimasunik ulluinnarni aqutsinermut ilaanngitsunik, sioqqutsillutik ilisimatissagaat. Malittarisassanissaaq aalajangersarneqarsinnaavoq siulersuisut ilaasortassaannik takkulu akissarsiassaannik sinniisuutitat aalajangiisassasut. Sinniisuutitat allamik piginnaassusiligaasinnaanngillat.
Imm. 4. Siulersuisunut siulersuisullu ilaasortaannut aalajangersakkat §§ 50, 52-53, 56-58, 64, 115, 140 aamma 143-145-mi allassimasut taamatuttaaq sinniisoqarfimmi ilaasortanut atuutissapput.
Imm. 5. Imm. 1-4-mi aalajangersakkat aningaaserivinnut atuutissanngillat.
§ 60. Siulersuisut ilaasortaasa qullersaqarfimmilu pisortat ingerlatseqatigiiffik avammut sinniisuuffigaat.
Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffik sinnerlugu isumaqatigiissutigisanut ingerlatseqatigiiffik pisussanngortinneqassaaq, siulersuisut tamarmiullutik imaluunniit siulersuisunut ilaasortamit ima-luunniit pisortamit ataatsimit peqataaffigineqarsimappata.
Imm. 3. Imm. 2 naapertorlugu ingerlatseqatigiiffimmik avammut sinniisuuffiginnissinnaatitaaneq, siulersuisut ilaasortaannut qullersaqarfimmilu pisortanut ataasiakkaanut tunngatinneqartoq, malittarisassani aalajangersaanikkut killilerneqarsinnaavoq, sinniisutut iliuuseqarsinnaatitaaneq ilaasortanit arlariinnit ataatsimoortunit ilaasortanilluunniit aalajangersimasunit taakkuluunniit ataatsimoorneratigut taamaallaat ingerlanneqarsinnaalersillugu. Sinniilluni iliuuseqarsinnaatitaanermut allatut killiliineq nalunaarsorneqarsinnaanngilaq.
§ 61. Isumaqatigiissuteqaat § 60 naapertorlugu sinniisuusinnaatitaasunit suliarineqartoq ingerlatseqatigiiffimmut pisussaatitsissaaq, imaanngippat:
sinniisinnaatitaasut iliuuseqarsinnaatitaanerminnut killigititaasunut inatsimmi matumani aalajangersarneqarsimasunut akerliusumik iliorsimappata, imaluunniit
isumaqatigiisuteqaat ingerlatseqatigiiffiup siunertaanut naapertuutinngippat, ingerlatseqatigiiffiullu uppernarsarsinnaappagu inuup allap tamanna ilisimagaa ilisimanngitsoorsinnaanngikkaaluunniit.
Imm. 2. Malittarisassani siunertap ingerlatseqatigiiffimmit § 158, imm. 1 naapertorlugu nalunaarutigineqarnera nammineerluni imm. 1, nr. 2 naapertorlugu uppernarsaatitut atorneqarsinnaanngilaq.
§ 62. Siulersuisunik qinersisimaneq qullersaqarfimmulluunniit pisortassamik atorfinitsitsisimaneq § 158 naapertorlugu Atuagagdliutini Statstidendimilu nalunaarutigineqareertillugit, ingerlatseqatigiiffik pissutsit qinersinermik atorfinitsitsinermilluunniit atorunnaarsitsisinnaasut patsisigalugit inummut allamut uparuartuisinnaanngilaq, uppernarsarsinnaanngikkuniuk inuup taassuma pissutsit ilisimagai.
§ 63. §§ 60-62 naapertorlugit ingerlatseqatigiiffimmut sinniisuusinnaatitaasut, sinniisuunerminni nalunanngitsumik piginneqataasut ilaannut allanulluunniit assuarnartumik iluaqutissiisussamik ingerlatseqatigiiffimmullu ajoqutaasinnaasumik iliuuseqassanngillat. Taamattaaq maleruassanngilaat ataatsimeersuarnermi aalajangersakkat imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup immikkoortoqarfiisa allat aalajangersagaat, inatsimmut matumunnga imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaanut akerliusutut atorunnaarsinneqarsinnaappata.
Imm. 2. Kisermaassilluni ingerlatseqatigiiffiutillip ingerlatseqatigiiffiutaatalu akunnerminni isumaqatigiissutaat allaganngorlugit isumaqatigiissutigineqassapput, suliamut ingerlaavartumut tunnganngippata piumasaqaatillu nalinginnaasut naapertorlugit isumaqatigiissutaanngippata.
§ 64. Siulersuisunut ilaasortat pisortallu aalajangersimasumik akissarsiaqartinneqarsinnaapput ingerlatseqatigiiffiullu ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit sinneqartoorutaanik aalajagersimasumik procentilimmik kajumissaaserneqarsinnaallutik. Akissarsiarititat atorfimmut suliamullu tassunga nalinginnaasumik akissarsiaritinneqartartumit qaffasinnerussanngillat kiisalu ingerlatseqatigiiffiup ingerlatseqatigiiffissuuppallu ingerlatseqatigiiffissuup aningaasaqarniarnikkut inissisimaneranut naleqqiullugu illersorneqarsinnaasumik annertussusilerneqassallutik.
Imm. 2. Aktieselskabi akiliisinnaajunnaarpat siulersuni ilaasortat pisortallu, taama iliorneq eqqortuusorisimagaluarunikkuluunniit, ullormiit piffissaliussamiit ukiuni kingullerni tallimani iluanaarutinit kajumissaatisiarisimasartakkatik utertissavaat, ingerlatseqatigiiffik kajumissaasiinermi nalaani akiitsuminut akiliutissaarutereersimappat.
Kapitali 10
Ataatsimeersuarneq
§ 65. Piginneqataasut aalajangiisinnaatitaanerat ataatsimeersuarnermi pissaaq.
Imm. 2. Piginneqataasoq kinaluunniit ataatsimeersuarnermi peqataasinnaatitaavoq tassanilu oqaaseqarsinnaatitaalluni. Malittarisassani aalajangerneqarsinnaavoq piginneqataasup ataatsimeersuarnermut peqataanissi ataatsimeersuartoqartinnagu, siusinnerpaamilli ullunik tallimanik sioqqullugu, nalunaarutigereersimassagaa.
Imm. 3. Naalagaaffiup aktieselskabiutaani ataatsimeersuarnerit aviisiliortunut ammasuupput.
§ 66. Piginneqataasoq sinnerluni sinniisuutitaminik ataatsimeersuarnermi peqataatitsinissaminik piginnaatitaavoq aammalu siunnersorti peqatigalugu ataatsimeersuaqataasinnaatitaalluni.
Imm. 2. Sinniisuutitaq sinniisuusinnaatitaanerminut uppernarsaammik allagartamik ullulersimasumik saqqummiussissaaq. Taanna ukioq ataaseq sinnerlugu atorsinnaasunngorlugu tunniunneqarsinnaanngilaq.
§ 67. Piginneqataassutit tamarmik immikkut taasisinnaatitsipput. Malittarisassani aalajangersaasoqarsinnaavoq piginneqataassutit ilaasa taasinermi nalingat allisinneqassasoq, taamaattoq piginneqataassutip allap taamatut angissusillip taasinermi nalingata quleriaataa sinnernagu.
Imm. 2. Malittarisassanissaaq aalajangerneqarsinnaavoq inuup allap piginneqataassutinik pigisassanngortitsineratigut piginneqataleqqammersoq ataatsimeersuarnermi qaaqqusissutigereersimasami piginneqataassutit tunngavigalugit taasisinnaassanngitsoq, taakku piginneqataassutit nalunaarsorsimaffiannut nalunaarsoreertinnagit imaluunniit piginneqataalersimasup piginneqataalernini nalunaarutigereersimatinnagu uppernarsaaffigereertinnagulu.
Imm. 3. Piginneqataassutit nammineq pigisat ingerlatseqatigiiffiullu pigineqartup piginnitsimini piginneqataassutai tunngavigalugit taasisinnaatitsisoqarsinnaanngilaq. Piginneqataassutit taama ittut ilanngullugit naatsorsuunneqassanngillat aalajangiinerup atuuttuusinnaanissaanut imaluunniit piginnaatitaaffiup atorneqarnissaanut piumasarineqarpat, piginneqataasut tamarmik akuersissasut imaluunniit taasisut aalajangersimasumik amerlassuseqassasut, ataatsimeersuarnermi piginneqataassutit tunngavigalugit taasisinnaasut amerlanerussuteqarnerisigut imaluunniit ingerlatseqatigiiffimmut aningaasaliisut tamarmik akuersinerisigut.
Imm. 4. Piginneqataasoq nammineerluni, sinniisulerluni allanulluunniit sinniisuulluni, eqqartuussisunut suliassiissutissat ataatsimeersuarnermi taasissutigineqarnerini peqataaqqusaanngilaq, suliassat namminerminut tunngappata imaluunniit nammineq ingerlatseqatigiiffimmut akisussaassuseqarnerminut tunngappata aammalu allanut eqqartuussisutigut suliassiissutini imaluunniit allat akisussaassuseqarnerat pillugu suliassiissutini, tamatumani annertuumik soqutigisaqaruni ingerlatseqatigiiffiup soqutigisaanut akerliusinnaasumik.
§ 68. Ingerlatseqatigiiffiup najugarisaani ataatsimeersuarneq ingerlanneqassaq, malittarisassat naapertorlugit allami ingerlanneqartussaatitaanngippat imaluunniit allami ingerlanneqarsinnaaneranik aalajangersagaqanngippat. Pissutsit immikkut ittut pisariaqartitsissappata, ataatsimeersuarneq allami pisinnaavoq.
§ 69. Ukiut naatsorsuiffiit tamaasa naaneriniit qaammatit tallimat qaangiutsinnagit ileqquusumik ataatsimeersuartoqartassaaq. Ataatsimeersuarnermi ukiumoortumik naatsorsuutit kukkunersiorneqarsimanerannik uppernarsaaserlugit ukiumoortumillu nalunaarummik ilallugit saqqummiunneqassapput. Ingerlatseqatigiiffimmi piginnittumi aammattaaq ingerlatseqatigiiffissuarmi tamarmiusumi naatsorsuutit saqqummiunneqassapput.
Imm. 2. Ataatsimeersuarnermi makkununnga tunngasunik aalajangiisoqassaaq:
1) ukiumoortumik naatsorsuutit akuersissutigineqarnerat,
2) naatsorsuutit akuerineqarsimasut naapertorlugit sinneqartoorutit atorneqarnissaat imaluunniit amigartoorutit matuneqarnissaat,
3) apeqqutit allat ingerlatseqatigiiffiup malittarisassai naapertorlugit ataatsimeersuartunit aalajangiiffigisassaatitaasut.
§ 69 a. Ingerlatseqatigiiffiup aningaasaliissutit affaat annaasimappagit, qaammatit arfinillit qaangiutsinnagit ataatsimeersuartoqarnissaa siulersuisut isumagissavaat. Ataatsimeersuarnermi siulersuisut ingerlatseqatigiiffiup aningaasaqarniarnikkut inissisimanera pillugu nassuiaateqassapput allatut ajornassappat iliuusissanillu siunnersuuteqassallutik, tassungalu atatillugu ingerlatseqatigiiffiup atorunnaarsinneqarnissaanik.
§ 70. Immikkut ittumik ataatsimeersuartoqassaaq siulersuisut kukkunersiuisulluunniit tamanna naleqquttuusorippassuk. Piginneqatasut aningaasaliissutit qulerarterutaannik piginnittut, imaluunniit piginneqataassutit agguarnerannik minnerusunik piginneqataassuteqarlutik malittarisassani aalajangersakkat naapertorlugit taamatut piumasaqarsinnaasut, allakkatigut oqaluuserisassap aalajangersimasup suliarineqarnissaa siunertaralugu ataatsimeersuartoqarnissaanik piumasaqarpata, sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit ataatsimeersuariaqqusisoqassaaq.
§ 71.Piginneqataasoq kinaluunniit pisinnaatitaavoq oqaluuserisassaq aalajangersimasoq ataatsimeersuarnermi oqaluuseritissallugu, piumasaqaat tamanna allaganngorlugu siulersuisunut ima siusinaartigaluni saqqummiunneqarpat, ataatsimeersuarnermi ullormut oqaluuserisassanut ilanngunneqrnissaanut periarfissaqartillugu.
§ 72. Ataatsimeersuarnissaq siulersuisunit qaaqqusissutigineqassaaq.
Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffik siulersuisoqanngippat imaluuniit qullersaqarfeqanngippat imaluunniit siulersuisut inatsit, malittarisassat imaluunniit ataatsimeersuarnermi aalajangiineq akimorlugit ataatsimeersuariarnissamut qaaqqusinngitsoorpata, siulersuisuni ilaasortap ataatsip, pisortap, kukkunersiuisup imaluunniit piginneqataasup piumasaqarneratigut Erhvervs- og Selskabsstyrelsi atatsimeersuariaqqusissaaq. Ataatsimeersuarneq Erhvervs- og Selskabsstyreslimit qaaqqusissutigineqartoq Erhvervs- og Selskabsstyrelsip tamatumunnga piginnaatitaanit aqunneqassaaq, siulersuisullu, piginneqataassutit nalunaarsorsimaffiannik, ataatsimeersuarnermi isumaqatigiinniartarnerit allattaaviannik kukkunersiuisullu nalunaarutaasa allattaaviannik tassunga tuniussinissaminnut pisussaatitaapput. Ataatsimeersuarnermi aningaasartuutit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimit akilerallarneqassapput ingerlatseqatigiiffimmulli aningaasartuutigisassanngortinneqassallutik.
§ 73. Ataatsimeersuarnissamut, siusinnerpaamik sapaatit akunnerinik sisamanik malittarisassallu allatut aalajangersaanngippata kingusinnerpaamik ullunik arfineq-pingasunik sioqqullugu, qaaqusisoqassaaq. Ataatsimeersuarnissaq ullormut sapaatit akunnerinit sisamanit kingusinnerusussamut kinguartinneqarpat, ullormut ataatsimeersuarfissatut aalajangiunneqartumut qaaqqusisoqassaaq. Malittarisassat naapertorlugit ataatsimeersuarnermi aalajangiinerup atortussaassuseqarnera ataatsimeersuarnerni marlunni akuersissutigineqarnissaa piumasaqaataappat, ataatsimeersuarnissat aappaannut qaaqqusisoqarsinnaanngilaq siulleq ingerlanneqareersimatinnagu, aammalu ataatsimiigiaqqusissummi ataatsimeersuarnermi siullermi aalajangiussaq taaneqassalluni.
Imm. 2. Ataatsimeersuariaqqusisoqassaaq malittarisassani aalajangersakkat naapertorlugit. Taamaattoq ataatsimeersuariaqqusissut allaganngorlugu piginneqataasunut piginneqataassutit nalunaarsorsimaffianni nalunaarsorsimasunut taamatullu piumasaqarsimasunut nassiunneqartassaaq. Ingerlatseqatigiiffiup piginneqataassutai qaqugumulluunniit tigumminnittumut nalunaarsorsinnaappata, ataatsimeersuarnissaq tamanut tusagassatut qaaqqusissutigineqassaaq. Ingerlatseqatigiiffik piginnittuuguni ingerlatseqatigiiffiit pigisami sulisuinuttaaq § 177, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaat naapertorlugit siulersuisunut nalunaruteqarsimasunut, ataatsimeersuariaqqusilluni qaaqqusisimanermik ilisimatitsissaaq.
Imm. 3. Naalagaaffiup aktieselskabiutaani ataatsimeersuariaqqusissut imaqassaaq siunnersuutinik ataatsimeersuarnermi oqaluuserineqartussanik tamanik, aammalu immikkut ittumik ataatsimeersuarnissanut atatillugu tamatumunnga pissutaasut nassuiaatannik. Qaaqqusissut Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiunneqassaaq piginneqataassutilinnut nalunaarutigineqareerneraniit sapaatit akunneri pingasut qaangiutsinnagit.
Imm. 4. Ataatsimeersuariaqqusissummi ataatsimeersuarnermi oqaluuserisassat nalunaarutigineqassapput. Malittarisassat allannguutissaattut siunnersuut ataatsimeersuarnermi oqaluuserineqassappat siunnersuutip imarisai pigaarnerit qaaqqusissummi nalunaarutigineqassapput.
Imm. 5. Ataatsimeersuarnermi § 79, imm. 1 imaluunniit 2 naapertorlugu aalajangiiffiusussami siunnersuutip oqaasertai tamakkiisumik qaaqqusissummi allanneqassapput piginneqataasunullu nalunaarsorsimasunut tamanut nassiunneqassallutik.
Imm. 6. Ataatsimeersuarnissaq kingusinnerpaamik ullunik arfineq-pingasunik sioqqullugu ullormut oqaluuserisassat siunnersuutillu tamakkiisut aammalu ileqquusumik ataatsimeersuartoqassatillugu ukiumoortumittaaq naatsorsuutit ingerlatseqatigiiffiutiliuppallu ingerlatseqatigiiffissuup ukiumoortumik naatsorsuutai kukkunersiuisumit kunnersiorneqarsimanerannik uppernarsaaserlugit ukiumoortumillu nalunaarummik ilallugit ingerlatseqatigiiffiup allaffiani piginneqatasunut misissugassanngorlugit saqqummiunneqassapput, piginneqataasunullu taamatut kissaatigisaqarsimasunut nassiunneqassallutik.
§ 74. Suliassat, ullormut oqaluuserisassani ilanngunneqarsimanngitsut, ataatsimeersuarnermi taamaallaat aalajangiiffigineqrsinnaapput piginneqataasut tamarmiusut tamanna akuersissutigippassuk. Taamaattoq ileqquusumik ataatsimeersuarnermi tamatigut aalajangiiffigineqarsinnaapput malittarisassat naapertorlugit ataatsimeersuarnermi aalajangigassanngortissimasat, soorluttaaq oqaluuserisassap aalajangersimasup oqaluuserineqarnissaa siunertaralugu immikkut ittumik ataatsimeersuariaqqusisoqassasoq aalajangiisoqarsinnaasoq.
§ 75. Piginneqataasut akornanniit avataanniilluunniit ataatsimeersuartunit qinikkamik, malittarisassat allatut aalajangersagaqanngippata, ataatsimeersuarneq aqunneqassaaq.
Imm. 2. Isumaqatigiinniartarnerit ataatsimeersuarnerni isumaqatigiinniartarnerit allattaaviannut naalisarlugit allattorneqassapput aqutsisumillu atsiorneqassallutik.
Imm. 3. Ataatsimeersuarnermiit sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit ataatsimeersuarnermi isumaqatigiinniarnerit allattaaviat imaluunniit taassuma assilineqarnera uppernarsarneqarsimasoq ingerlatseqatigiiffiup allaffianut piginneqataasunit takuneqarsinnaalersillugu inissinneqassaaq. Naalagaaffiup aktieselskabiutaanut tunngatillugu allattaaviup assilineqarnera uppernarsarneqarsimasoq ataatsimeersuarnermiit sapaatit akunneri tallimat qaangiutsinnagit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiunneqassaaq.
§ 76.Piginneqataasunit piumasarineqarpat aammalu siulersuisut naliliinerat naapertorlugu ingerlatseqatigiiffimmut annertuumik ajoqutaassanngippat, siulersuisut qullersaqarfillu pisussaapput ataatsimeersuarnermi paasissutissanik tunniuteriaannarnik ilisimatitsissallutik, pissutsinik tamanik ukiumoortumik naatsorsuutinut nalunaarummullu aammalu ingerlatseqatigiiffissuussappat taassuma ukiumoortumik naatsorsuutaanut ingerlatseqatigiiffiullu ingerlaneranik naliliinissamut pingaarutilinnik, imaluunniit apeqqutinut ataatsimeersuarnermi aalajangiiffigineqartussanut tunngasunik. Ilisimatitsisussaatitaaneq ingerlatseqatigiiffiup ingerlatseqatigiiffissuullu piginnittaata ingerlatseqatigiiffiutaasa allat akornanni aammattaaq atuuppoq.
Imm. 2. Akissutissaq paasissutissanik ataatsimeersuarnermi tunniuteriaannaanngitsunik pisariaqartitsippat, paasissutissat ataatsimeersuarnermiit sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit allaganngorlugit ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataasunit takuneqarsinnaanngorlugit saqqummiunneqassapput piginneqataasunullu paasissutissanik piumasaqarsimasunut nassiunneqassallutik.
Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffinni aningaasanik nioqquteqartarfik aqqutigalugu piginneqataassutinik tuniniaanissamik nalunaarsorneqarsimasuni, tak. pappiaqqanik nalilinnik nioqquteqarneq il.il. pillugit inatsimmi § 7, imm. 1, nr. 1, aamma naalagaaffiup aktieselskabiutaani paasissutissiinissamik pisussaaffik aammattaaq atuutissaaq piginneqataasut ataatsimeersuarnissaq qaammatinik pingasunik sioqqullugu allakkatigut apeqqutaannut. Apeqqut allaganngorlugu akineqarsinnaavoq, taamaattoqassappallu ataatsimeersuarnerup aallartinnerani piginneqataasunut apeqqut akissutissarlu saqqummiunneqassapput. Akissuteqanngitsoortoqarsinnaavoq piginneqataasoq ataatsimeersuarnermi peqataanngippat.
§ 77.Ataatsimeersuarnermi suliassat tamarmik taasinermi amerlanerussuteqarnikkut aalajangiiffigineqartassapput, inatsit manna malittarisassalluunniit allatut aalajangersagaqanngippata. Taasisut naligiippata makitsinikkut qinersineq aalajangerneqassaaq, malittarisassani allatut aalajangersaasoqarsimanngippat.
§ 78.Pissutsini §§ 38-imi, 42-mi, 47-mi aamma 134 e-mi taaneqarsimasunit allaanerusuni malittarisassanik allannguinissaq ataatsimeersuarnermi aalajangiiffigineqassaaq. Aalajangiineq taamaallaat atuussinnaassuseqassaaq ikinnerpaamik taasisut aningaasaliisullu ataatsimeersuarnerni taasisinnaasut 2/3-ianit akuerineqaruni. Aalajangiineq maleruagassanut allanut malittarisassani allassimasinnaasunut aammalu § 79-imi aalajangersakkanut immikkut ittunut naapertuuuttuussaaq.
§ 79. Malittarisassat allannguutissaannik aalajangiineq, piginneqataasut ingerlatseqatigiiffimmut pisussaatitaanerannik annertusisitsisoq, taamaallaat atuussinnaassuseqassaaq pinneqataasunit tamanut akuerineqaruni.
Imm. 2. Malittarisassat allannguutissaannik aalajangiineq, tamatumuuna
piginneqataasut iluanaarutisinissaminnik pisinnaatitaanerat imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup pigisaanik agguaassinikkut pisassaqartitaanerisa millisinneqarnerat inunnut allanut piginneqataanngitsunut sulisorisanulluunniit iluaqutaasussamik,
piginneqataassutit tunineqarsinnaanerisa killilerneqarnerat, tassungaslu atatillugu ingerlatseqatigiiffiup tunisinermik akuersissuteqaqqaarnissaanik aalajangersakkat imaluunniit aalajangersakkat piginneqataasup killilikkamik aningaasaliissuteqarsinnaannginneranut tunngasut,
piginneqataasut piginneqataassutaannik akilersillugit utertitsinissaannik pisussaaffilerneqarnerat ingerlatseqatigiiffiup atorunnaarsinneqarnissaanik pissuteqanngikkaluartumik,
piginneqataasut namminneq imaluunniit allat piginneqataassutaat tunngavigalugit taasisinnaanerat taasinernut aningaasaliissutinulluunniit aalajangersimasumik amerlassusilinnut killilersorneqarnerat,
piginneqataasut ingerlatseqatigiiffiup agguataarnerani, ingerlatseqatigiiffinni agguaassiffigineqartunisut amerlatigisunik taasisinnaassutsinik piginneqataassutinilluunniit tunineqanngippata, taamaallaat atuussinnaatinneqassaaq, aalajangerneq taasisut aningaasaliisullu taasisinnaasut ataatsimeersuarnermi najuuttut qulerarterutaasa qulingiluaannit akuerineqarpat.
Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutit arlalinnik klasseqarpata, taamaattoq malittarisassanik, piginneqataasut inatsisitigut inissisimanerannik nikisitsisumik, allannguuteqartitsisoqarsinnaavoq piginneqataasut inatsisitigut inissisimanerannik ajorninngortitsiffiusut aningaasaliissutillu ataatsimeersuarnermi najuuttut minnerpaamik 2/3-annit piginnittut akuersissutigippassuk.
§ 80.Ataatsimeersuarnermi nalunanngitsumik piginneqataasut ilaannut allanulluunniit assuarnartumik iluaqutissiisussamik ingerlatseqatigiiffimmullu ajoqutaasinnaasumik aalajangiisoqaqqusaanngilaq.
§ 81. Ataatsimeersuarnermi inatsisinut naapertuutinngitsumik imaluunniit inatsimmut matumunnga malittarisassanulluuniit akerliusumik aalajangiisoqarsimanera pissutigalugu eqqartuussisutigut suliassiisinnaavoq piginneqataasoq, siulersuisunut ilaasortaq imaluunniit pisortaq.
Imm. 2.Aalajangiinermiit qaammatit pingasut qaangiutsinnagit eqqartuussisutigoortumik suliassiisoqarsimasariaqarpoq. Taamaanngippat aalajangiineq atuussinnaassuseqatutut isigineqassaaq.
Imm. 3. Imm. 2-mi aalajangersakkat atuutissanngillat,
1) piginneqataasut tamarmiusut akuersigaluartulluunniit inatsisinut naapertuuttumik aalajangiisoqarsinnaanngippat,
2) inatsit manna imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup malittarisassai naapertorlugit aalajangiinissamut piginneqataasut tamarmiusut piginneqataasulluuniit ataasiakkaat akuersinissaat piumasarineqarpat, taamatullu akuersisoqarsimanngippat,
3) ataatsimeersuarnissamut qaaqqusisoqarsimanngippat imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup ataatsimeersuariaqqusisarnermut malittarisassai atuuttut annertuumik unioqqutinneqarsimappata,
4) piginneqataasut piffissap imm. 2-mi taaneqartuo naanerata kingornatigut, taamaattorli aalajangiinermiit ukiut marluk qaangiutinngitsut, eqqartuussisutigut suliassiisimasoq naammaginartumik kinguartoornerminut pissutissaqarpat, aammalu eqqartuussisut tamanna tunngavigalugu aammalu pissutsit allat eqqarsaatigalugit, isumaqarpata imm.2-mi aalajagersakkat naapertussagaanni nalunanngitsumik naammaginanngitsumik nassataqarumaartut.
Imm. 4. Eqqartuussisut isumaqarpata ataatsimeersuarnermi aalajangiineq imm. 1-imi aalajangersakkamut attuumassuteqartoq, aalajagersagaq eqqartuussinikkut atuussinnaassuseerutsinneqassaaq imaluunniit allanngortinneqassaaq. Taamaattoq ataatsimeersuarnermi aalajangiinermik allanngortitsineq taamaallaat piginnaavoq, taamatut piumasaqaateqartoqarpat, eqqartuussisullu aalajangersinnaappassuk aalajangiineq eqqortumik imaqassaguni qanoq imaqartussaasimagaluartoq. Eqqartuussisut aalajangiinerat aamma atuussinnaassuseqarpoq piginneqataasunut suliassanngortitsisimanngitsunut.
§ 81 a. Piginneqataasut, ataatsimeersuarnermi § 79, imm. 2, nr. 1-4 naapertorlugu malittarisassanik allanngortitsinissamut akerliusimasut, piumasarisinnaavaat ingerlatseqatigiiffiup piginneqataassutitik akilerlugit utertissagai, tamanna allakkatigut ataatsimeersuarnermiit kingusinnerpaamik sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit piumasarineqarpat.
Imm. 2. Piginneqataasut taasineq sioqqullugu piginneqataassutiminnik imm. 1 naapertorlugu utertitsisinnaanertik atorusunneraat oqaaseqaateqaqquneqarsimappata, pisinnaatitaanerup tamatuma atuuttuutinneqarsinnaaneranut apeqqutaassaaq pineqartut ataatsimeersuarneq sioqqullugu taamaasiornissamik nalunaarsimanersut.
Imm. 3. Piginneqataassutinik akilerlugit utertitsinermi ingerlatseqatigiiffiup piginneqataassutinut akiliutigissavaa piginneqataassutit nalingat, tamannalu isumaqatigiissutigineqarsimanngippat akilissallugu naliliisartut, Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianit toqqakkat, naligititaat. Naliliisartut aalajangersagaat illuatungeriinnit eqqartuussivimmut suliassiissutigineqarsinnaavoq. Naliliisartut nalunaaruteqarneraniit qaammatit pingasut qaangiutsinnagit suliassaq tassunga tungasoq suliassiissutigineqareersimassaaq.
Kapitali 11
Kukkunersiuineq misissueqqissaarnerlu
§ 82. Ataatsimeersuartuni kukkunersiuisussamik ataatsimik arlalinnilluunniit kiisalu taakkua sinniisoqassappata sinniisussaannik inatsit malittarisassallu naapertorlugit qinersisoqassaaq. Malittarisassattaaq allanut piginnaatitsisinnaapput kukkunersiuisussamik suli ataatsimik arlalinnilluunniit toqqaanissamut.
Imm. 2. Piginneqataassutit minnerpaamik qulerarterutaannik piginneqataassutillit ataatsimeersuarnermi kukkunersiuisumik qinersinissaq oqaluuserisassanut ilanngunneqarsimatillugu kukkunersiuisussamik suli allamik taasisimagunik, piginneqataassutillit ataatsimeersuareernermiit kingusinnerpaamik sapaatit akunnerisa sisamat qaangiunneranni piumasarisinnaavaat Erhvervs- og Selskabsstyrelsip kukkunersiuisumik toqqaassasoq, kukkunersiuisoq imaluunniit kukkunersiuisut qinigaasimasut peqatigalugit piffissami tullianik pisarnertut ataatsimeersuarnissaq tikillugu ilanngullugulu kukkunersiuinermi peqataasussamik.
Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffik inatsit naapertorlugu piumasarineqartutut kukkunersiuisoqanngippat Erhvervs- og Selskavsstyrelsi kukkunersiuisumik toqqaasinnaavoq, ingerlatseqatigiiffiup siulersuisuisunut ilaasortamiit, pisortamiit imaluunniit piginneqataassutilimmiit tamatuminnga kissaateqarneq saqqummiunneqarsimappat. Toqqaaneq atuutissaaq piffissaq kukkunersiuisussap nutaap peqqussutigineqartutut iliornikkut qinerneqarnissaa tikillugu.
Imm. 4. Imm. 1-imi 2-milu taaneqartutut pisoqartillugu kukkunersiuisup atuutilernera nalunaarsorneqassaaq nalunaaruteqartoqanngikkaluaq. Kukkunersiuisutut toqqakkamut akissarsiarititassat styrelsimit aalajangerneqassapput. Ingerlatseqatigiiffiup ukiumoortumik nalunaarusiaanik inatsisit malillugit pinngitsoorani kukkunersiorneqartussani aningaasartuutit naalagaaffiup karsianit akilerneqassapput, ingerlatseqatigiiffimmiilli inissutaasumik matusivigineqassallutik.
§ 83. Sullivik naalagaaffiup aktieselskabiutaanit imaluunniit aktieselskabimit, aningaasanik niuerfimmi (fondsbørs) allattugassanngortitanik piginneqataassutaatilimmit imaluunniit obligationiutilimmit, pigineqartoq kukkunersiussamik qinersiniartassaaq ingerlatseqatigiiffiup piginnittuusup ataatsimeersuarnerani qinerneqarsimasumik. Tamanna ajornassappat, pigisatut sullivik taarsiullugu qinersiniartassaaq kukkunersiuisumik kukkunersiuisumut ingerlatseqatigiiffiup piginnittuusup ataatsimeersuarnerani qinerneqarsimasumut suleqataasumik.
§ 84. Kukkunersiuisumut suliassarititaasut naammassinngitsut kukkunersuisuusoq tunuassappat, imaluunniit kukkunersiuineq allatut iliornikkut unitsinneqassappat, kukkunersiuisoq Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut tamatuminnga nalunaaruteqapallassaaq. Ingerlatseqatigiiffinni, piginneqataassutaataat imaluunniit obligationiutaat fondsbørs-imi allattugassanngortitaasimasuni, kukkunersiuisuusoq aamma fondsbørs-imut tassunga tunuarnissaminik nalunaaruteqapallattassaaq.
Imm. 2. Kukkunersiuisoq tunuassappat imaluunniit kukkunersiuineq allatut iliornikkut unitsinneqassappat, tak. imm. 1, kukkunersiuisorlu taaserlugu sulilersussamik sinniisussaqanngippat, kukkunersiuisussamik nutaamik § 82, imm. 1, malillugu qinersinissaq siulersuisunit sulissutigineqapallassaaq. Tamanna siunertaralugu immikkut ittumik ataatsimeersuarnissamut aggersaasoqassaaq tunuarniarnerup ingerlatseqatigiiffimmut nalunaarutigineqareerneraniit kingusinnerpaamik sapaatit akunnerisa marluk qaangiunneranni. Taamaattorli naalagaaffiup aktieselskabiutaani selskabinilu fondsbørs-imi allattugassanngortitanik piginneqataassutaatilinni imaluunniit obligationiutilinni ataatsimiigiaqqusineq pisassaaq tunuarniarnerup ingerlatseqatigiiffimmut nalunaarutigineqareerneranniit kingusinnerpaamik ullut arfineq-pingasut qaangiunneranni.
§ 85. Kukkunersiuisup kukkunersiuineq pillugu piumasaqaatit, ataatsimeersuarnermi aalajangersarneqartut, inatsimmut imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaanut imaluunniit kukkunersiuinermi ileqqussanut pitsaasunut akerliunngippata, malitassarai. Kukkunersiuisup aammattaaq misissortagassaraa, siulersuisut suleriaasissiornissamut aammalu kukkkunersiuineq pillugu allattaavinnik atsiuinissamut pisussaaffimminnik naammassinninnersut. Kukkunersuisup paasiguniuk piumasaqaatit eqqartorneqartut naammassineqanngitsut, kukkunersiuisoq tamanna pillugu immikkoortumik nalunaarusiortussaavoq, ataatsimeersuartunut ukiumoortumik nalunaarusiaminut ilanngunneqartussamik.
§ 86. Piginneqataassutilik pisarnertut ataatsimeersuarnermi imaluunniit ataatsimeersuarnermi sammisassamik siunnersuutiginiakkaminik oqaluuserisassat allassimaffiannut ilanngussatut oqaluuserinniffiusussami siunnersuuteqarsinnaavoq ingerlatseqatigiiffiup pilersinneqarnerata imaluunniit pissutsit ingerlatseqatigiiffimmik aqutsinermut tunngassutillit erseqqinnerusut taagukkat naatsorsuutilluunniit ilaasa immikkut ittumik misissoqqissaarneqarnissaat pillugu. Siunnersuut nalinginnaasumik amerlanerussuteqarnikkut akuersissutigineqarpat ataatsimeersuartut misissueqqissaarisussamik ataatsimik arlalinnilluunniit qinersissapput.
Imm. 2. Siunnersuut akuersissutigineqanngippat, kisiannili piginneqataassutit 25 pct.-iannik piginneqataassutilinnit isumaqatigineqarluni, piginneqataassutillip ataatsimeersuareernermiit kingusinnerpaamik sapaatit akunnerisa sisamat qaangiunneranni ingerlatseqatigiiffiup angerlarsimaffigisaani eqqartuussivimmi pigisanik agguaasartunut kissaateqarsinnaavoq misissueqqissaarisussanik toqqaasoqarnissaa pillugu. Eqqartuussivimmi pigisanik agguaasartut ingerlatseqatigiiffiup aqutsisuinut kukkunersiuisumullu taamaassappallu aamma inummut, pissutsit misissuiffigeqquneqarneranni pineqartumut, piginnaatitsissapput agguaasartut aalajangiinialersinnagit oqaaseqaateqarnissamtu. Kissaatigisaq aatsaat malinneqassaaq, eqqatuussivimmi pigisanik agguaasartunit pissutissaqarluartutut isumaqarfigineqarpat. Pigisanik agguaasartut aalajangissavaat misissueqqissaarisussat amerlassusissaat. Eqqartuussivimmi pigisanik agguaasartut aalajangiineri aalajangiiffigeqqitassatut ingerlateqqinneqarsinnaapput.
Imm. 3. Inatsimmi matumani § 54 b-mi, kukkunersiuisut naalagaaffimmit akuerisat pillugit inatsimmi § § 13, imm. 1-imi, aamma kukkunersiuisut nalunaarsorsimasut pillugit inatsimmi § 7, imm. 1-imi aalajangersakkat misissueqqissaarisartunut taamatulli atortuutinneqassapput.
Imm. 4. Misissueqqissaarisartut, ataatsimeersuarnermut allaganngukkamik nalunaarusiortussat, piginnaatitaapput ingerlatseqatigiiffimmit akissarsiaqartitaanissamut. Misissueqqissaartussat eqqartuussivimmi pigisanik agguaasartunit toqqagaappata, akissarsiassat taakkunannga annertussusilerneqassapput.
Imm. 5. Misissueqqissaarisut nalunaarusiaat ataatsimeersuarnissaq kingusinnerpaamik ullunik arfineq-pingasunik sioqqullugu ingerlatseqatigiiffiup allaffiani saqqumisinneqassaaq piginneqataassutilinnit misissuataagassatut.
§§ 87-95. (Atorunnaarsinneqarput).
Kapitali 12
§§ 96-108. (Atorunnaarsinneqarput).
Kapitali 13
Iluanaarutisisitsineq, sillimmatinik aningaasaateqarfiit il.il.
§ 109. Ingerlatseqatigiiffiup pigisaanik piginneqataasunut taamaallaat agguaassisoqarsinnaavoq ukiumoortumik naatsorsuutit kingulliit akuerineqarsimasut tungavigalugit imaluunniit aningaasaliissutinik imaluunniit sinnilimmik naleqartitsinikkut aningaasaateqarfimmi uninngasuutinik ikililerinertigut imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup atorunnaarsinneqarneranut atatillugu agguaassinertut.
§ 110.Ingerlatseqatigiiffiup iluanaarutitut atorsinnaavai aningaasat, ingerlatseqatigiiffiup kingullermik ukiumoortumik nalunaarusiaani akuersissutigisami sinneqartoorutitut nuussatut sillimmatitullu allatat, amigartoorutitut nuussat ilanngaatigalugit. Makkuli atorneqarsinnaanngillat:
1) Aningaasaliissutit ilaneqarneranni sinnilimmik naleqartitsinermut aningaasaateqarfik,
2) Piffissalersukkanik akilersukkatut piginneqataassutinut aningaasaateqarfik,
3) Nammineq piginneqataassutaatinut sillimmatit
4) Piginneqataassutit nalissavii tunngavigalugit naatsorsueriaaseq malillugu qaffaanissamut sillimmatit
5) qaffaanissamut aamma qummut iluarsiiviginninnissamut sillimmatit allat tamarmik aamma
6) sillimmatit, malittarisassat naapertorlugit imaannaq atorneqarsinnaanngitsut.
Imm. 2. Iluanaarutitut tunniunneqartut ingerlatseqatigiiffiup aammalu ingerlatseqatigiiffiuppat piginnittoq ingerlatseqatigiiffissuup aningaasaqarniarneranut naleqqiullugu illersorneqarsinnaasumiit annerussanngillat.
§ 111. Aningaasanik ileqqaarisoqassaaq ingerlatseqatigiiffiup aningaasatigut inissisimanerata pisariaqartitsinera naapertorlugu. Malittarisassat ileqqaarinissamik pisussaatitsisinnaapput.
Imm. 2. Piginneqataassutinik pisiniarlutik allatsittut akiliutaasa piginneqataassutit nalingat sinnersimappassuk, aningaasat sinneqartoorutit, pilersitsinermi aningaasartuutinik aningaasaliissutinilluunniit amerlisitsinermi aningaasartuutinik ilanngarlugit, sinnilimmik naleqartitsinermi aningaasaateqarfimmut ileqqaarneqassapput. Tassungalu aamma ileqqaarneqassapput § 40 naapertorlugu piginneqataassutinik tunisinermi ingerlatseqatigiiffimmut akiliutigineqarsimasut, imaluunniit anpartsselskabit pillugit inatsimmi § 67, imm. 3, oqaaseqatigiit sisamaat naapertorlugit ingerlatseqatigiiffimmut tigusassanngortinneqarsimasut.
Imm. 3. Sinnilimmik naleqartitsinermi aningaasaateqarfik tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit atorneqarsinnaavoq:
1) amigartoorutinut sinneqartoorutinik nuussinikkut matussutissaqartinneqanngitsunut, kiisalu sillimmatinut inatsisit ingerlatseqatigiiffiulluunniit malittarisassai naapertorlugit ileqqaarfigisassaatitaaffiunngitsunut,
2) § 46, imm. 1-imi taaneqarsimasut patsisissaatitat siunertanut allanut.
§ 112. Aningaasanik sinneqartoorutinik ukiumoortumik naatsorsuuteqareernerup kingornatigut atugassanngortinneqarsimasunit agguaassinissamik aalajangiineq ataatsimeersuarnermi aalajangerneqassaaq. Siulersuisut siunnersuutigisimasaannit imaluunniit akuerisaannit amerlanerusunik iluanaarutinik agguaassinissaq ataatsimeersuarnermi aalajangiunneqarsinnaanngilaq.
§ 113. Piginneqataasunut tunniussineq inatsimmi matumani aalajagersakkanut akerliusumik pisimappat, taakku tigusatik utertissavaat, aammalu aningaasat ukiumoortumik erniaat, kingusinaarluni akiliinermi il.il. ernialiisarnermik inatsimmi § 5, imm. 1 aamma 2 naapertorlugit annertussusiligaasimasoq 2 pct.-imillu taperlugit akilissallugit. Iluanaarutisisitsinermi tunniussanut taamaattoq tamanna aatsaat atuutissaaq piginneqataasup tunniussinerup inatsimmut naapertuuttuunnginnera paasisimppagu imaluunniit paasisimasariaqarsimagaluarpagu.
Imm. 2. Paasinarsippat aningaasat utertinneqarsinnaanngitsut imaluunniit aningaasat eqqartuussivitsigut suliassiinikkut piginneqataasumit utertinniarneqarsinnaanngitsut, inuit tunniussinissamik aalajangiinermut imaluunniit tunniussinermut imaluuniit naatsorsuusiornerup eqqortuunngitsup suliarineqarneranut akuerineqarneranulluunniit peqataasimasut, malittarisassat §§ 140-143-mi allassimasut naapertorlugit akisussaatinneqassapput.
§ 114. Ataatsimeersuarnermi aalajagerneqarsinnaavoq ingerlatseqatigiiffiup pigisaanit tunissutitut siunertanut tamanut iluaqutaasussanut imaluunniit siunertanut assingusunut tunniussisoqassasoq, tamanna tunissutip siunertaa ingerlatseqatigiiffiup aningaasarsiornikkut inissisimanera aammalu pissutsit allat eqqarsaatigalugit naleqqututut isumaqarfigisariaqarpat. Siulersuisut siunertanut 1.pkt.-imi taaneqartunut atorsinnaavaat aningaasat, ingerlatseqatigiiffiup aningaasarsiornikkut inissisimaneranut naleqqiullugit annikitsuinnarmik nalillit.
§ 115. Ingerlatseqatigiiffik aktieselskabimi anpartsselskabimiluunniit imaluunniit ingerlatseqatigiiffimmi piginnitsimini piginneqataasunut, siulersuisuni ilaasortanut imaluunniit ingerlatseqatigiiffimmi pisortanut taarsigassarsisitsisinnaananilu qularnaveeqqusiisinnaanngilaq. Ingerlatseqatigiiffik aamma inuit oqaaseqatigiinni siullerni taaneqartut aappariinnikkut imaluunniit toqqaannartumik ilaqutariinnikkut allatulluunniit qanigisaannut, taarsigassarsisitsisinnaananilu qularnaveeqquseeqqusaanngilaq.
Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffik, ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutinut aktieselskabimilu imaluunniit anpartsselskabimi piginnitsimini piginneqataassutinut aningaasaliissutissanik, taarsigassarsisitseqqusaanngilaq. Ingerlatseqatigiiffik aammattaaq taamatut pisinermi allatut aningaasaliissuteqaqqusaananilu qularnaveeqquseeqqusaanngilaq.
Imm. 3. Taamaattorli imm. 1-imut 2-mullu akerliusumik qularnaveeqqusiisimaneq atuutissaaq, isumaqatigiissuteqarfigisap sillimmasiinerup aalajangersakkanut akerliunera ilisimasimanngippagu.
Imm. 4. Imm. 1-imut aamma 2-mut akerliusumik ingerlatseqatigiiffimmit aningaasaliissutaasimasut utertinneqassapput ilallugit aningaasat ukiumoortumik erniaannik, kingusinaarluni akiliinermi il.il. ernialiisarnermik inatsimmi § 5, imm. 1 aamma 2 naapertorlugit annertussusiligaasimasumik 2 pct.-imillu taperlugit, annertunerusumik erniaqartitsinissaq isumaqatigiissutigineqarsimanngippat.
Imm. 5. Aningaasanik utertitsineq pisinnaanngippat qularnaveeqqusiinerlu atuuttuujunnaarsinneqarsinnaanngippat, aningaasaliissuteqarnissamik aalajangiisimasut imaluunniit imm. 1 aamma 2 naapertorlugit aalajangiinermik atuutsitsiinnarsimasut ingerlatseqatigiiffiup annaasaqaataanut akisussaatinneqassapput.
§ 115 a. § 115, imm. 1, oqaaseqatigiinni siullerni aalajangersagaq ingerlatseqatigiiffiup piginnittup taarsigassarsineranut taassumaluunniit pisussaatitaaffiinut qularnaveeqqusiinernut atuutissanngilaq.
Imm. 2. § 115, imm. 1 aamma 2-mi aalajagersakkat atuutissanngillat, ingerlatseqatigiiffiup imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup pigisaasup sulisuminiit sulisuminulluunniit piginneqataassutinut aningaasaliissutissanik pissarsiniarluni iliuusaanut. Ingerlatseqatigiiffiup taamaallaat tamatumunnga aningaasat atorsinnaavai, ingerlatseqatigiiffiup akiitsuni ileqqaagassanilu ilanngaatigereerlugit aningaasaatini, iluanaarutitut agguaanneqarsinnaanngitsunit amerlaneruppata.
Imm. 3. Imm. 2 naapertorlugu iliuutsit tamaasa siulersuisut ataatsimiinnerminni isumaqatigiinniartarnerannik allattaaviinut oqaasertalerlugit allattorneqassapput. Imm. 2-mut akerliusumik iliuuseqartoqarsimatillugu § 115, imm. 3-5 taamatulli atuutissapput.
Imm. 4. § 115, imm. 1 aamma 2-mi aalajagersakkat atuutsinneqanngillat aningaaserivinnut ingerlatseqatigiiffinnullu qularnaveeqqutitalinnik taarsigassarsisitsineq pillugu inatsimmut atasunut.
Kapitali 14
Aktieselskabit atorunnaarsinneqarnerat,
pinngitsaaliissummik atorunnaarsinneqarnerat akiliisinnaajunnaarnerallu
§ 116. Inatsisini allatut aalajangersagaqanngippat aktieselskabip ingerlatseqatigiiffiujunnaarnissaanik aalajangiineq ataatsimeersuartunit aalajangerneqassaaq aammalu ingerlatseqatigiiffinnik atorunnaarsitsinertut ingerlanneqassalluni.
Imm. 2. Ataatsimeersuartut, inatsisit imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup malittarisassai Erhvervs- og Selskabsstyrelsimilluunniit tamanna peqqussutigineqarpat ingerlatseqatigiiffiujunnaartitsinissamik § 77-imullu naapertuuttumik aalajangiissapput. Pissutsini allani § 78 taamatut atuutissaaq.
Imm. 3. Aalajangiineq sapaatit akunneri tallimat qaangiutsinnagit Erhvervs- og Selskabs-styrelsimut nalunaarutigineqassaaq.
Imm. 4. Aktieselskabip atorunnaartussanngortup taaguutini atuinnassavaa ¿atorunnaarniartoq¿ ilassutigalugu.
§ 117. Pissutsini § 116, imm. 2, 1.pkt.-imi taagorneqarsimasuni ingerlatseqatigiiffiup ingerlatseqatigiiffiujunnaarnissaa akuersissutigineqanngippat, imaluunniit atorunnaarsitsinermi ikiortissamik toqqaasoqanngippat, ingerlatseqatigiiffik Erhvervs- og Selskabsstyrelsip Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut qinnuteqarneratigut pinngitsaalilissutaasumik atorunnaarsinneqassaaq. Tamanna aamma atuutissaaq ingerlatseqatigiiffik Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviata § 119 naapertorlugu aalajangiineratigut atorunnaarsinneqarpat.
Imm. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsip ingerlatseqatigiiffiup atorunnaarsinneqarnissaanik piumasaqarluni aalajangernera Atuagagdliutitigut Statstidendikkullu tamanut saqqummiun-neqassaaq.
Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffiup taaguutini atuinnassavaa ima ilallugu ¿pinngitsaaliissummik atorunnaarsinniarneqartoq¿.
Imm. 4. Kalaallit Nunaata Eqqartuussivia atorunnaarsitsinermi ikiortissamik ataatsimik arlalinnilluunniit toqqaasinnaavoq. Ingerlatseqatigiiffiujunnaarnermuttaaq atuupput uani kapitalimi aalajagersakkat atorunnaarsitsinermut tunngasut pisariaqartumik oqilisaateqartillugit. Ingerlatseqatigiiffiujunnaarnermi aningaasartuutit allatut ajornarpat naalagaaffiup karsianit akilerneqassapput.
Imm. 5. Ingerlatseqatigiiffiup pigisaanik agguaassineq naammassippat aammalu Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviata tamatuminnga nalunaaruteqarneratigut, Erhvervs- og Selskabsstyrelsip ingerlatseqatigiiffiup aqqa ingerlatseqatigiiffiit nalunaarsorsimaffianniit piissavaa.
§ 118. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi ingerlatseqatigiiffik ingerlatseqatigiiffiujunnaassasoq, pisariaqarpat § 117 naapertorlugu, aalajangiisinnaavoq, ingerlatseqatigiiffiup piffissaagallartillu ukiumoortumik naatsorsuutit il.il., ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutaasa il.il. saqqummiunneqartarnerat pillugu inatsimmi piumasaqaataasut naapertorlugit suliamik Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiussisimanngippat imaluunniit inatsit malittarisassalluunniit naapertorlugit piumasaqaataasutut siulersuisoqanngippat, qullersaqanngippat imaluunniit kukkunersiuisoqanngippat, tamannalu Erhvervs- og Selskabsstyrelsip piffissaliussaa eqqorlugu iluarsineqanngippat.
§ 118 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsip ingerlatseqatigiiffimmut §§ 117 imaluunniit 118-imi piumasaqaatit naapertorlugit pinngitsaalisaalluni atorunnaarsinneqarsinnaasumut ingerlatseqatigiiffinnik naatsorsuuserinermillu ilisimasalimmik naatsorsuusiortussamik, tamatumanilu ingerlatseqatigiiffiup naatsorsuutaanik, atuagaataanik, nalunaarsuiffianik, allattuiffianik allatullu pissusanik isornartorsiorlu misissueqqissaartussamik, toqqaasinnaavoq. Erhvervs- og Selskabsstyrelsip ingerlatseqatigiiffinnik naatsorsuuserinermillu ilisimasallip suliassaasa suunerat annertussusaallu, suliassanut imm. 2-mi 3-milu taaneqartunut tunngassuteqarsinnaasut, aalajagersassavai.
Imm. 2. Naatsorsuutit, sapinngisamik angusanut naatsorsuusiamik oqimaaqatigiissaarinermillu imaqassapput, inatsillu naapertorlugu ukiumoortumik naatsorsuusiorfimmit kingullermiit qaammatip naaneranut piffissamut toqqaaffimmut qaninnerusumut tunngatillugit suliarineqassallutik. Naatsorsuutit ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutaasa il.il saqqummiunneqartarnerat pillugu inatsimmut (ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsit) naapertuuttumik suliarineassapput pisariaqartunik oqilisaateqartillugit.
Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffinnik naatsorsuuserinermillu ilisimasalik nalunaarusiussaaq, tassanilu pissutsit pingaarnerit pinngitsaaliissummik atorunnaarsitsinissamut peqqutaasut nassuiassallugit. Nalunaarusiamut ilanngunneqassaaq suliarisimasat pillugit oqaaseqaat, tassungalu ilaassallutik naatsorsuutit ulluinnarni naatsorsuuserineq tunngavigalugu suliarineqarsimasut, ingerlatseqatigiiffinnik naatsorsuuserinermillu ilisimasalittut paasissutissat piumasani pisarsimanerini, kiisalu ingerlatseqatigiiffinnik naatsorsuuserinermillu ilisimasalittut naliliisarnini naapertorlugu sukumiinerusumik misissorneqassanersoq pinerluttulerinermi, ingerlatseqatigiiffinnik, ukiumoortumik naatsorsuusiornermik, naatsorsuuserinermik, akileraartarnermik akitsuusiisarnermillu inatsisit unioqqutinneqarsimanersut.
Imm. 4. Ingerlatseqatigiiffinnik naatsorsuuserinermillu ilisimasallip sulineranut atatillugu aningaasartuutit il.il. naalagaaffiup karsianit akilerneqassapput, akissaqassuserli naapertorlugu ingerlatseqatigiiffimmit akilerneqassallutik.
Imm. 5. Ingerlatseqatigiiffinnik naatsorsuuserinermillu ilisimasalik ingerlatseqatigiiffimmi pisariaqarsorisaminik misissuisinnaavoq aammalu siulersuisut, qullersaqarfik ingerlatseqatigiiffimmilu sulisut paasissutissanik suliaminik ingerlatsinissaminut pisariaqartunik qinnuigisinnaallugit. Aammattaaq ingerlatseqatigiiffinnik naatsorsuuserinermillu ilisimasallip ingerlatseqatigiiffiup isumaqatigiissuteqarfigisimasai, aningaaseriviit attaveqarfii, kukkunersiuisui assigisaallu paasissutissanik, ingerlatseqatigiiffiup siulersuisuisa piumasarisimasinnaasaannik, qinnuigisinnaavai.
Imm. 6. Inuit, imm. 5-imi taaneqartut, Erhvervs- og Selskabsstyrelsimit qinnuigineqarnermikkut pisussaapput ingerlatseqatigiiffinnik naatsorsuuserinermillu ilisimasallip suliaminik ingerlatsinissaminut pisariaqarsorisai naapertorlugit ingerlatseqatigiiffiup naatsorsuutai il.il. tunniutissallugit. Pineqartup, tunniussinngikkallarsinnaatitaagaluaruniluunniit, tigummisani tunniutissavai, atorneqareerpatalu tigoqqillugit. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi eqqartuussisutigut akuersissummik peqanngikkaluarluni, naammattumilli kinaassutsiminik uppernarsaasinnaaguni, sukkulluunniit inunniit imm. 5-imi taagornearsimasuniit naatsorsuutinik il.il. pisinnaatitaavoq. Pisariaqarpat politiit tamatumunga ikiortigineqarsinnaapput. Ikiorserneqarneq pillugu maleruagassat erseqqinnerusut inuussutissarsiutinut ministerimit, inatsisinik atortitsinermut ministerimik isumaqatiginninniareernikkut, aalajagersarneqarsinnaapput.
§ 119. Piginneqataasut ataatsimeersuarnermi aalajangiinermut § 80-imut akerliusumut piaaralutik suleqataasimappata, imaluunniit allatut iliorlutik ingerlatseqatigiiffimmi sunniuteqarnertik atornerlullugu inatsisip matuma imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaasa unioqqutinneqarnerinut suleqataasimappata, atornerluinerup sivisussusaa imaluunniit patsisissat allat tunngavigalugit immikkut ittumik pissutissaqarpat, piginneqataasut aningaasaliissutit minnerpaamik qulerarterutaannik pigisallit piumasaqarnerisigut, Kalaallit Nunaata Eqqartuussivia aalajangersinnaavoq ingerlatseqatigiiffik atorunnaarsissallugu.
§ 120. Ataatsimeersuartut aktieselskabimik atorunnaarsitsinermi ikiortissamik ataatsimik arlalinnilluunniit qinigaqassapput.
Imm. 2. Piginneqataasut aningaasaliissutit sisamararterutaannik pigisaqartut ataatsimeersuarnermi pisinnaatitaapput atorunnaarsitsinermi ikiortissamik qinersissallutik atatsimeersuarnermi ikiortissatut qinerneqartut allat peqatigalugit sulisussamik.
§ 121. Atorunnaarsitsinermi ikiortit siulersuisut qullersaqarfillu taarserlugit sulissapput. Inatsimmi matumani aalajagersakkat siulersuisunut tunngasut atorunnaarsitsinermi ikiortinuttaaq atuutissapput pisariaqartunik oqilisaateqartillugit.
Imm. 2. Atorunnaarsitsinermi ikiorti qaqugukkulluunniit toqqaasuminit tunuartinneqarsinnaavoq.
Imm. 3. Inatsimmi matumani kiisalu igerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutaasa il.il. saqqummiunneqartarnerat pillugit inatsimmi aalajangersakkat naatsorsuusiornermut, kukkunersiuinermut, ataatsimeersuartitsisarnermut kiisalu Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut naatsorsuutinik tunniussisussaatitaanermut tungasut ingerlatseqatigiiffinnut atorunnaarniartunuttaaq aalajangersakkani tulliuttuni taaneqarsimasutut allannguuteqartillugit atuutissapput.
§ 122. Atorunnaarsitsinermi ikiortit, ukiup inatsisit naapertorlugit naatsorsuusiorfiusimasup kingulliup naaneraniit ingerlatseqatigiiffittut atorunnaarnissaq tikillugu, angusaasimasunik naatsorsuusiussapput atorunnaarnerullu nalaani atuuttumik oqimaaqatigiissaarusiussallutik. Naatsorsuutit kukkunersiorneqareersimasut piaarnerpaamik piginneqataasunut akiitsoqarfinnullu misissugassanngorlugit ingerlatseqatigiiffiup allaffiani saqqummiunneqassapput Erhvervs- og Selskabsstyrelsimullu nassiunneqassallutik.
§ 123. Atorunnaarsitsinermi ikiortit piaarnerpaamik Atuagagdliutini Statstidendimilu nalunaaruteqarnikkut ingerlatseqatigiiffiup akiitsoqarfii, qaammatinik pingasunik periarfissillugit, piumasarisamik nalunaarutiginninnissaannik kajumissaassavaat. Nalunaarusiaq ingerlatseqatigiiffiup akiitsoqarfiinut ilisimaneqartunut aammattaaq nassiunneqassaaq.
Imm. 2. Piumasaqaat nalunaarutigineqarsimasutut akuerineqarsinnaanngippat, akiitsoqarfik allakkatigut tammatsaaliukkatigut tamanna pillugu nalunaarfigineqassaaq, paasitinneqassallunilu aalajangiineq akerlilerusukkuniuk apeqqut Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut, allakkat nassiunneqarneranniit qaammatit pingasut qaangiutsinnagit, suliassanngortissinnaagaa.
Imm. 3. Piumasaqaatit pigisanik agguaassinissamik suliap naggataarutaasumik suliassanngortinneqareernerata kingornatigut nalunaarutigineqartut, pigisanik piginneqataasunut suli agguaanneqarsimanngitsunik akilerneqassapput.
§ 124. Piginneqataasunut agguaassineq aatsaat pisinnaavoq § 123, imm. 1-imi nalunaarummi piffissaliussaq naappat akiitsullu akilereerpata. Pigisanik agguaassineq naammassineqarsinnaanngilaq § 123, imm. 2 naapertorlugu akerleriissutaasinnaasut aalajangiiffineqareertinnagit.
Imm. 2. Atorunnaarsitsinermi naatsorsuutit naammassisimasut ataatsimeersuarnermi akuerineqarneriniit sapaatit akunneri tallimat qaangiutsinnagit atorunnaarsitsinermi ikiortit ingerlatseqatigiiffiup aktieselskabit nalunaarsorsimaffianniit peerneqarnissaanik nalunaarutaat Erhvervs- og Selskabsstyrelsimi tiguneqareersimassaaq. Nalunaarummut ilanngussatut nassiunneqassapput atorunnaarsitsinermi naatsorsuutit.
§ 125. Ingerlatseqatigiiffiup aktieselskabit nalunaarsorsimaffiannit peerneqareernerata kingorna pigisanik saqqummersoqaqqissagaluarpat imaluunniit allatigut taamaaliornissamut pissutissaqassagaluarpat, pigisanik agguaassinermik suliaq Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviata aalajangiineratigut nangeqqinneqarsinnaavoq. Nangitseqqinneq atorunnaarsitsinermi tassani ikiortaareersimasunit imaluunniit taakku pisinnaanngippata Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianit suliarineqassaaq. Pigisanik agguaassinissamik suliap nangeqqitassanngortinneqarnera suliassallu naammassineqarnera sapaatit akunneri tallimat qaangiutsinnagit Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsimut nalunaarutigineqassaaq.
§ 126. Ingerlatseqatigiiffimmik atorunnaasitsiniarluni sulissuteqarnerup nalaani paasinarsippat atorunnaarsitsinissaq tungavissaaruttoq, atorunnaarsitsinissamut ikiortit ataatsimeersuarnissamut qaaqqusissapput, ingerlatseqatigiiffiup atorunnaarnissaanik sulissuteqarnerup unitsinnissaanik akuersisinnaasumik, § 78-imilu piumasarisanut naapertuuttumik ingerlatseqatigiiffiup suleqqilernissaanik akuersissuteqarsinnaasumik. Tamanna akuersissutigineqarpat siulersuisussanik kukkunersiuisussamillu toqqaasoqassaaq. Aningaasaliissutit aningaasat uninngasuutigineqartut amerlaqataannut ikilisinneqassapput. Aningaasaliissutit uninngasuutigineqartut 500.000 koruu-ninit ikinneruppata minnerpaamik taakkununnga amerlineqassapput.
Imm. 2. Atorunnaasitsinissamik unitsitsinermi nalunaarut ingerlatseqatigiiffiullu suleqqilernerani nalunaarut sapaatit akunneri tallimat qaangiutsinnagit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiunneqareersimassaaq. Nalunaarut imm. 1-imi piumasaqaatit naammassineqarsimanerannik uppernarsaammik ilaqartinneqassaaq.
Imm. 3. Imm. 1 aamma 2 taamatulli atuutissapput ingerlatseqatigiiffiup, Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani pinngitsaaliissummik atorunnaartinneqarnissaanik sulissutigineqartup, nalunaarutigippagu ingerlatseqatigiiffiup atorunnaarnissaanik suliaq unitsinneqassasoq ingerlatseqatigiiffillu suleqqilissasoq. Erhvervs- og Selskabsstyrelsip Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut ingerlatseqatigiiffimmik pinngitsaaliissummik atorunnaarsitseqqullugu qinnuteqareerneraniit qaammatit pingasut qaangiutsinnagit nalunaarummik nassitsisoqanngippat imaluunniit, ingerlatseqatigiiffik ukiut tallimat kingulliit ingerlaneranni pinngitsaaliissummik atorunnaarsinniarneqareersimappat, nalunaarsuineq ingerlanneqarsinnaanngilaq.
§ 127. Ingerlatseqatigiiffik sinnerlugu akiliisinnaajunnaartutut nalunaarutigineqarnissamik kissaateqarneq taamaallaat siulersuisunit nalunaarutigineqarsinnaavoq imaluunniit, ingerlatseqatigiiffik atorunnaarsinniarneqarpat, atorunnaarsitsinissamit ikiortimit.
Imm. 2. Atorunnaarsitsinissami ikiortit paasigunikku atorunnaarsitsineq akiitsoqarfinnut naammattumik taartissaqalersitsinavianngitsoq, ataatsimeersuariaqqusissapput, akiliisinnaajunnaarnermik nalunaaruteqarnissamik aalajangiiffiusussamik.
Imm. 3. § 117 naapertorlugu ingerlatseqatigiiffik atorunnaarsinneqarpat, atorunnaarsitsinermi ikiortip ataatsimeersuariaqquseqqaarnani ingerlatseqatigiiffik akiliisinnaajunnaartutut nalunaarutigissavaa. Atorunnaarsitsinissami ikiortimik toqqaasoqarsimanngippat Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviata nammineerluni akiliisinnaajunnaarnermik nalunaarutiginninnissaq aalajangiiffigisinnaavaa.
§ 128. Aktieselskabip akiliisinnaajunnaartutut nalunaarutigineqarsimasup taaguutiminut ilaliutissavaa ¿akiliisinnaajunnaartutut nalunaarsimasoq¿.
Imm. 2. Akiliisinnaajunnaarnerup naammassineqarneranik nalunaarsuinermut atatillugu ingerlatseqatigiiffik aktieselskabit nalunaarsuiffianniit peerneqassaaq, Kalaallit Nunaata Eqqartuussivia allatut nalunaaruteqarsimanngippat.
§§ 129-133. (Atorunnaarsinneqarput).
Kapitali 15
Kattutitsineq, anpartsselskabinngortitsineq, andelsselskabimiit aktieselskabinngortitsineq
agguataarinerlu
§ 134. Kapitali uani aalajangersakkat kattutitsinermut tunngasut atuutsinneqassapput aktieselskabi atorunnaarsinneqarani pigisaminik akiitsuminillu tamanik aktieselskabimut allamut anpartsselskabimulluunniit tunniussinermigut ingerlatseqatigiiffiujunnaarpat. Aamma taamaassaaq aktieselskabit imaluunniit anpartsselskabit marluk arlallilluunniit aktieselskabimut imaluunniit anpartsselskabimut nutaamut kattutsinneqarpata.
§ 134 a.Ingerlatseqatigiiffiit kattuttut siulersuisui peqatigiillutik kattutitsinermi pilersaarut suliaralugulu atsiussavaat, paasissutissanik aalajagersakkanillu makkunannga imaqartussaq:
ingerlatseqatigiiffiit aqqi saniatigulu taaguuteqassappata taaguutaat, tassunga ilanngullugu ingerlatseqatigiiffiup atorunnaartussap aqqa imaluunniit saniatigut taaguutaa ingerlatseqatigiiffimmi ingerlaqqittumi saniatigut taaguutitut atussanersoq,
ingerlatseqatigiiffit angerlarsimaffiat,
ingerlatseqatigiiffimmi atorunnaartussami piginneqataassutinut akigititaq,
piginneqataassutit akiliutitut atorneqarsimappata, taakku iluanaarutisisitsisinnaalernissaannut piffissaliussaq,
piginneqataassutinik imaluunniit akiitsut allagartaannik piginnittut ingerlatseqatigiiffimmi atorunnaartumi immikkut piginnaatitaaffeqarsimappata, taakkua ingerlatseqatigiiffimmi ingerlaqqittumi piginnaatitaaffii,
piginneqataassutinik akiitsullu allagartaannik piginnittunut nr. 5-imi taaneqarsimasunut iluaqutissamik allatut isumannaarsaasoqarsimanersoq,
piginneqataassutit allagartaasa piginneqataassutinut akiliutitut tunniunneqarnerat,
ingerlatseqatigiiffiup atorunnaartup piginnaatitaaffiisa pisussaaffiisalu, naatsorsuusiornermut tunngatillugu qaqugukkut nuunneqartutut isigineqassanersut, tak. § 134 b, imm. 2,
ingerlatseqatigiiffiit siulersuisuinut, sinniisoqarfiinut qullersaqarfiinullu ilaasortanut immikkut iluaqutissiissutit tamaasa, kiisalu
kattutitsinermi nutaamik ingerlatseqatigiiffiliortoqarpat malittarisassatut siunnersuusiaq.
§ 134 b. Ingerlatseqatigiiffinni tamani siulersuisut allaganngorlugu nassuiaasiussapput tassanilu kattutitsinissamut pilersaarut pissutaasullu nassuiassallugit. Pinneqataassutinut akigititap aalajangersarneqarnera nassuiaammi taaneqassaaq, aalajangersaanermilu immikkut ajornartorsiutaasimasinnaasut ilanngunneqassallutik.
Imm. 2. Nassuiaammut ilanngunneqassapput ingerlatseqatigiiffiit naatsorsuusiaat ataatsimoorussaq kukkunersiorneqarsimasoq ingerlatseqatigiiffiillu immikkut tamarmik pigisaanik akiitsuinillu ersersitsisoq, tigusinermik pissuteqartumik allannguutaasinnaasut kiisalu ingerlatseqatigiiffiup ingerlaqqittup pilernermini oqimaaqatigiissaarinerata missingersuutaa. Ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutaasa il.il. saqqummiunneqartarnerat pillugit inatsit pilersitsinermi oqimaaqatigiissaarusiornermi nassuiaataanullu atuuppoq. Naatsorsuusiaq ataatsimoorussaq ullulerneqarsimassaaq kattutitsinissamut pilersaarutip atsiorneqarnera qaammatinik arfinilinnik sioqqullugu.
§ 134 c. Ingerlatseqatigiiffinni kattuttussani tamani naliliisartoq ataaseq arlallilluunniit qilersorsimanngitsut kattutitsinissamik pilersaaruteqarneq pillugu allaganngorlugu oqaaseqaateqassapput. Naliliisartut § 6 b, imm.1 naapertorlugu toqqarneqassapput. Ingerlatseqatigiiffiit kattuttussat naliliisartoq ataaseq arlallilluunniit kattukkusuppassuk, taakku ingerlatseqatigiiffiit qinnuteqarneratigut Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianit toqqarneqassapput
Imm. 2. § 6 b, imm. 2 aamma 3 naliliisartut ingerlatseqatigiiffinnut kattuttussanut periusissaannut taamatulli atuutissapput.
Imm. 3. Oqaaseqaammi nalunaarutigineqassapput ingerlatseqatigiiffimmi atorunnaartumi piginneqataassutinut akigititaq naleqquttuunersoq piviusullu tunngavigalugit nalilerneqarsimanersoq. Nalunaarusiami oqaatigineqassapput akigititap nalilersorneqarnerani periusisaasimasut taakkulu naleqquttuunersut nalilerneqassallutik. Nalunaarusiami aammattaaq oqaatigineqassapput nalilersuinermi periaatsit immikkut tamarmik naleqartitsinerat kiisalu naliliinermi periaatsit ataasiakkaat imminnut naleqqiunnerminni pingaarutaat. Naliliinermi immikkut ajornartorsiortoqarsimappat tamakku nalunaarusiamut ilanngunneqassapput.
Imm. 4. Naliliisartut nalunaarutigissavattaaq kattutitsinerup kingornatigut ingerlatseqatigiiffinni ataasiakkaani akiitsoqarfinnut taarsigassanut naammattumik qulakkeerinnittoqarsimanersoq.
§ 134 d. Kattutitsinissamik pilersaarutip atsiorneqarneraniit sapaatit akunneri arfineq-marluk qaangiutsinnagit ingerlatseqatigiiffiit kattuttussat siulersuisui tamarmik immikkut kattutitsinissamik pilersaarutip, atsiorneqarsimallunilu uppernarsarneqarsimasup, aappiussatut asserluinnaanik Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiussissapput. Aammattaaq tamatumunnga ilanngullugu kingusinnerusukkulluunniit naliliisartut § 134 c, imm. 4 naapertorlugu nalunaarusiaat Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiunneqassaaq, tak. § 134 e.
Imm. 2. Allagartat imm. 1-imi taaneqartut tiguneqarnerat § 158, imm. 1 naapertorlugu tamanut nalunaarutigineqassaaq. Naliliisartut § 134 c, imm. 4 naapertorlugu nalunaarusiaminni nalilersimappassuk akiitsoqarfinnut naammattumik taartissaqartitsinissaq kattutitsinermik pissuteqartumik ajornarnerulersinnaasoq, tamanna tamanut nalunaarummi paasissutissiissutigineqassaaq akiitsoqarfiillu § 134 e aamma § 134 g naapertorlugit piginnaatitaaffiinik ilisimatinneqassapput.
§ 134 e. Kattutitsinissamik aalajagerneq ataatsimeersuartunit, § 78-imi piumasaqaatinut kiisalu malittarisassat atorunnaarsitsinermut kattutitsinermulluunniit tunngasunik aalajangersagaqassappata taakkununnga naapertuuttumik, aalajagerneqassaaq, takuuli § 134 j. Ingerlatseqatigiiffik atorunnaarniarpat kattutitsisoqassasoq taamaallaat aalajangiunneqarsinnaavoq, piginneqataasunut agguaassineq suli aallartinneqarsimanngippat ataatsimeersuartullu aalajangiutissappassuk atorunnaarsitsiniarneq unitsinneqassasoq. Taamaalippat § 126 atuutissanngilaq.
Imm. 2. Kattutitsinissamik aalajangiineq ingerlatseqatigiiffiup ingerlaqqittup siulersuisuinit aalajangiunneqassaaq ataatsimeersuarnermi malittarisassat allannguutissaannik aalajangiussassaqalersimanngippat, uanili eqqarsaatigineqanngilaq ingerlatseqatigiiffiup atorunnaartup aqqata saniatigulluunniit taaguutaata ingerlatseqatigiiffiup ingerlaqqittup saniatigut taaguutaanut ilanngussineq. Aalajangiineq aammattaaq ataatsimeersuarnermi pissaaq, piginneqataasut aningaasaliissutit 5 %-iinik piginnittut, takuulli imm. 3, tamanna allakkatigut piumasarippassuk, § 158, imm. 1 naapertorlugu kattutitsinissamik pilersaarutip tiguneqarsimanera avammut nalunaarutigineqareerneraniit sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit. Taamaattoqassappat § 78-imi amerlanerussuteqarnissamik piumasaqaat naapertorlugu aalajangiisoqassaaq. Siulersuisut ataatsimeersuariaqqusissapput tamatumunnga qinnuteqaatip tiguneraniit sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit.
Imm. 3. Aalajangerneq aammattaaq ingerlatseqatigiiffimmi ingerlaqqittumi ataatsimeersuarnermi pissaaq, piginneqataasut malittarisassat naapertorlugit, tak. § 70, ataatsimeersuartoqarnissaanik piumasqarsinnaasut qinnutigippassuk. Imm. 2-mi, oqaaseqatigiit pingajui sisamaallu taamatulli atuutissapput.
Imm. 4. Siusinnerpaamik ataatsimeersuartoqarsinnaavoq § 134 d naapertorlugu kattutitsinissamik pilersarutip tigunerata avammut nalunaarutigineqarneraniit aammalu § 134 c, imm. 4 naapertorlugu naliliisartut nalunaarusiaata tiguneraniit sapaatit akunneri sisamat qaangiunneranni. Kattutitsinissamut pilersaarut nalunaarutigineqarsimasoq naapertorlugu aalajangiisoqanngippat siunnersuut tunuartinneqartutut isigineqassaaq.
Imm. 5. Allagartat ataani taaneqartut kingusinnerpaamik ataatsimeersuarnissaq sapaatit akunnerinik sisamanik sioqqullugu ingerlatseqatigiiffiit kattuttussat allaffiini piginneqataasunut takusassanngorlugit saqqummersinneqassapput akiliutitaqanngitsumillu piginneqataasunut tamanut nassiunneqassallutik:
kattutitsinissamik pilersaarut,
ingerlatseqatigiiffiit kattuttussat immikkut tamarmik ukiuni kingullerni pingasuni naatsorsuutaat imaluunniit ingerlatseqatigiiffik sivikinnerusumik ingerlanneqarsimappat piffissami tassani naatsorsuutai,
siulersuisut nassuiaataat, naatsorsuusiaq ataatsimoorussaq pilersitsinermilu oqimaaqatigiissaarineq ilanngullugit, tak. § 134, imm. 2, kiisalu
§ 134 c naapertorlugu naliliisartut oqaaseqaataat nalunaarutaallu.
Imm. 6. Akiitsoqarfiit qinnutigippassuk taakkununnga paasissutissiissutigineqassapput imm. 1-3 naapertorlugit aalajangiinissat qaqugukkut pissarnerut.
§ 134 f.Ingerlatseqatigiiffimmi ingerlatseqatigiiffinniluunniit atorunnaalersuni piginneqataasut, ataatsimeersuarnermi tamanna ilimasaarutigisimagunikku, piginneqataassutinullu akigititaq naleqquttuunanilu piviusunik tunngaveqarani nalilerneqarsimappat, tak. § 134 c, imm. 3, ingerlatseqatigiiffimmit taarsiivigeqqullutik piumasaqarsinnaapput. Suliassaq tamatumunnga tunngasoq eqqartuussivimmut suliassanngortinneqareersimassaaq, ingerlatseqatigiiffinni kattuttussani tamani kattunnissamik aalajangiussinermiit sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit.
§ 134 g. Naliliisartut § 134 c, imm. 4 naapertorlugu nalunaaruteqarnerminni isumaqarpata kattutitsinermik peqquteqartumik akiitsoqarfinnut taartissaqarnissaq ajorseriaateqassasoq, akiitsoqarfiit kattunnissaq ingerlatseqatigiiffinnit kattuttussanit tamanit aalajangiunneqarneraniit sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit piumasaqaatitik nalunaarutigisinnaavaat, piumasaqaatitik kattutitsinissamik pilersaarutip § 134 d naapertorlugu avammut nalunaarutigineqarnera sioqqullugu tunngavilerneqarsimappata immikkullu qularnaveeqquserneqarsimappata.
Imm. 2. Akiitsut nalunaarutigineqarsimasut akiligassanngorsimasullu akileqqullugit piumasaqartoqarsinnaavoq, akiitsunullu nalunaarutigineqarsimasunut, sulili akiligassanngorsimanngitsut, isumannaatsumik qularnaveeqqusiinissaq piumasarineqarsinnaalluni.
Imm. 3. Allatut uppernarsaasoqanngippat imm. 2 naapertorlugu qularnaveeqqusiineq pisariaqanngilaq, akiitsut akilerneqarnissaat ingerlatseqatigiiffiit kattuttut pillugit immikkut inatsisini aaqqiinikkut qulakkeerneqarsimappata.
Imm. 4. Ingerlatseqatigiiffiup akiitsoqarfiillu akornanni qularnaveeqqusiisoqassanersoq isumaqatigiinngissutigineqarpat, imaluunniit qularnaveeqqutitut neqeroorutigineqarsimasoq naleqquttuunersoq isumaqatigiinngissutigineqarpat, illuatungeriit piumasaqaatip nalunaarutigineqareerneraniit sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit apeqqut Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut aalajangigassanngorlugu suliassiissutigisinnaavaat.
Imm. 5. Akiitsoqarfiup taarsigassarsisitsilluni isumaqatigiissusiornermi imm. 2 naapertorlugu qularnaveeqqusiinissamik piumasaqaateqarsinnaatitaanini allanngortitassaanngitsumik atuuttussaaajunnaartillugu nalunaarutigisinnaanngilaa.
§ 134 h. Ingerlatseqatigiiffik atorunnaalersoq atorunnaartutut isigineqassaaq aammalu piginnaatitaaffii pisussaaffiilu ingerlatseqatigiiffimmut ingerlaqqittumut tamakkiisumik nuunneqartutut isigineqassallutik:
ingerlatseqatigiiffinni kattuttussani tamani kattunnissaq aalajangiunneqarsimappat,
imm. 5-imi piumasaqaatit naammassineqarsimappata,
§ 134 g naapertorlugu piumasaqaatit aalajangiiffigineqareerpata aamma
§ 134 f naapertorlugu piumasaqaatit aalajangiiffigineqareerpata, taamaassanngilarli piumasaqaammut naleqquttumik qularnaveeqqusiisoqarsimappat naliliisartullu nalunaarsimappata § 134 c, imm. 3 aamma 4 naapertorlugit oqaaseqaatitik annertuumik akilerneqanngitsut. Naliliisartut qularnaveeqqutip qularnaassusia nalilissavaat.
Imm. 2. Imm. 1-imi piumasaqaatit naammassineqariarpata ingerlatseqatigiiffimmi atorunnaalersumi piginneqataasut, piginneqataassutinik akilerneqarsimasut, ingerlatseqatigiiffimmi ingerlaqqittumi piginneqataalissapput.
Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffiit kattuttut ingerlatseqatigiiffimmi atorunnaalersumi piginneqataappata, piginneqataassutaat ingerlatseqatigiiffimmi ingerlaqqittumi piginneqataassutinik taarserneqassanngillat.
Imm. 4. Ingerlatseqatigiiffiup atorunnaalersup pigisai akiitsuilu tunngavigalugit ingerlatseqatigiiffimmi ingerlaqqittumi aningaasaliissutit amerlineqarnerannut § 34 atuutissanngilaq.
Imm. 5. Kattutitsinikkut ingerlatseqatigiiffik nutaaq pilersinneqarpat kattutitsinissarlu ataatsimeersuarnermi aalajangiunneqarsimatsiaannartoq siulersuisunik kukkunersiuisumillu qinersisoqanngippat, sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit ingerlatseqatigiiffimmi nutaami ataatsimeersuartoqassaaq siulersuisunik kukkunersiuisumillu qinersiffiusussamik.
§ 134 i. Kattutitsinissamik aalajangerneq, § 134 h, imm. 1 naapertorlugu kattutitsinerup inatsisitigut atuutilerneraniit sapaatit akunneri tallimat qaangiutsinnagit ingerlatseqatigiiffiit siulersuisunit tamanit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nalunaarutigineqassaaq. Ingerlatseqatigiiffik ingerlaqqittoq kattunneq pillugu ingerlatseqatigiiffiit tamaasa sinnerlugit nalunaaruteqarsinnaavoq. Nalunaaruteqarnermi ilanngunneqassapput allagartat § 134 e, imm. 5, nr. 3-5-imi taaneqartut assilisaanngitsut imaluunniit assilisaappata siulersuisunit uppernarsarneqarsimasut.
§ 134 j. Aktieselskabi atorunnaarnani ingerlatseqatigiiffiujunnaarneratigut aammalu pigisai akiitsuilu tamakkiisumik anpartsselskabimut allamut, ingerlatseqatigiiffimmi atorunnaalersumi piginneqataassutinik tamanik piginnittumut pigisassanngortinneqarpata, kattutitsinissaq ingerlatseqatigiiffiup atorunnaalersup siulersuisuinit aalajangerneqarsinnaavoq. Aammattaaq § 134 a, imm. 1, nr. 1-2, 5-6 aamma 8-10, § 134 b, imm. 1, oqaaseqatigiit siulliit, § 134 d, § 134 e, imm. 1, 2.aamma oqaaseqatigiit pingajui, aamma imm. 2-6, § 134 g, § 134 h aamma § 134 i taamatulli atuutissapput.
Imm. 2. § 134 e, imm. 5-imi piffissaliussaq siulersuisut kattutitsinissamik aalajangerneranniit naatsorsorneqassaaq. Aammattaaq § 134 b, imm. 2 naapertorlugu kukkunersiorneqarsimasunik ataatsimoorussamik naatsorsuusiortoqassaaq.
Imm. 3. Naliliisartoq ataaseq arlallilluunniit § 134 c, imm. 1 naapertorlugu qinikkat, § 134 c, imm. 4 naapertorlugu oqaaseqaasiussapput.
§ 134 k. Aktieselskabi atorunnaarnani ingerlatseqatigiiffiujunnaarneratigut tamakkiisumillu pigisai akiitsuilu qallunaat naalagaaffiannut, Namminersornerullutik Oqartussanut, kommunimulluunniit tunniunneqarpata, § 134 a-mi, § 134 b-mi imm.1, § 134 c-mi imm.1-3, § 134 d-mi imm.1, oqaaseqatigiit siulliit, aamma imm. 2, oqaaseqatigiit siulliit, § 134 e-mi imm.1, 4 aamma 5, § 134 f-imi, § 134 h-mi imm.1, nr.1 aamma § 134 i-mi aalajangersakkat taamatulli atuutissapput.
Anpartsselskabinngortitsineq
§ 134 l. Ataatsimeersuarnermi, ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaasa allanngortinneqarnissaannut piumasarineqartumik amerlanerussuteqarluni, aalajangerneqarsinnaavoq ingerlatseqatigiiffik anpartsselskabinngortinneqassasoq. Aalajangernermik nalunaarut sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit piginneqataasunut nalunaarsorsimasunut tamanut nalunaarutigineqassaaq.
Imm. 2.Anpartsselskabinngorneq pisimasutut isigineqassaaq malittarisassat, anpartsselskabit pillugit inatsimmi piumasaqaataasunut naapertuuttunngorlugit allanngortinneqarsimappata, nalunaarsorneqareerlutillu Atuagagdliutitigut Statstidendikkullu avammut nalunaarutigineqareerpata.
Imm. 3. Allanngortoqareerpat ingerlatseqatigiiffimmi piginneqataassutit allagartaat tunniunneqarsimasut atorunnaartutut naatsorsuunneqassapput.
Imm. 4. Anpartsselskabinngornermiit ukiut tallimat qaangiussimappata, piginnaatitaasullu tamarmik piginneqataasut nalunaarsuiffiannut piginneqataanertik nalunaarutigisimanngippassuk, siulersuisut Atuagagdliutini Statstidendimilu nalunaaruteqarnikkut pineqartoq pineqartulluunniit qaammatinik arfinilinnik piffissalerlugit kajumissaarsinnaavaat nalunaaqqullugit. Piffissap naanerani nalunaartoqarsimanngippat, siulersuisut piginneqataassutinik, piginneqataasut aningaasartuutigisassaannik, pappiaqqanik aningaasanik nalilinnik tuniniaasartoq, tak. pappiaqqanik aningaasanik nalilinnik niuerneq il.il.pillugit inatsimmi § 4, imm. 3, aqqutigalugu tuniniaasinnaapput. Ingerlatseqatigiiffik nalunaarusiornermut tuniniaanermilu aningaasartuutiminut matussutissanik tunisinermi iluanaarutiniit ilanngaasinnaavoq. Tunisinermi iluanaarutit tunisinermiit ukiut tallimat qaangiunnerani aaneqarsimanngippata ingerlatseqatigiiffimmut tigusassanngortinneqassapput.
Pisussaaffitsigut tamakkiisumik nammaqatigiiffiusumik ingerlatseqatigiiffinngortitsineq
§ 134 m. Ataasimeersuarnermi, malittarisassanik allanngortitsinissamut piumasarineqartutut amerlanerussuteqarluni, aalajangerneqarsinnaavoq aktieselskabi piginneqataasunit pisussaaffitsigut tamakkiisumik nammaqatigiiffiusumik inuussutissarsiutitut ingerlatseqatigiiffinngortinneqassasoq (partnerselskabinngortinneqassasoq/ kommanditaktieselskabinngortinneqassasoq). Taamatut ingerlatseqatigiiffinngortitsinermi aktieselskabip allannguuteqartitap tamakkiisumik pigisai akiitsuilu ingerlatseqatigiiffimmut nutaamut tunniunneqassapput. Akiitsoqarfiit akuersiseqqaarnagit taamatut tunniussisoqarsinnaavoq.
Imm. 2. Aalajangernermik nalunaarut sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit piginneqataasunut nalunaarsorsimasunut tamanut aammalu tamakkiisumik akisussaaqataalersunut nalunaarutigineqassaaq.
Imm. 3. Partnerselskabinngortitsineq pisimasutut isigineqassaaq malittarisassat, § 173-imi piumasaqaataasunut naapertuuttunngorlugit allanngortinneqarsimappata, aammalu nalunaarsorneqareerlutillu Atuagagdliutitigut aamma Erhvervs- og Selskabsstyrelsip qarasaasiatigut paasissutissiisarfiagut avammut nalunaarutigineqareerpata.
Partnerselskabimiit aktieselskabinngortitsineq
§ 134 n. Ataasimeersuarnermi, malittarisassanik allanngortitsinissamut piumasarineqartutut amerlanerussuteqarluni, kiisalu tamakkiisumik akisussaassuseqartutut peqataasut akuersineratigut aalajangerneqarsinnaavoq partnerselskabi (kommanditaktieselskabi) aktieselskabinngortinneqassasoq. Aktieselskabinngortitsinermi ingerlatseqatigiiffiup tamakkiisumik pigisai akiitsuilu aktieselskabimut tunniunneqassapput. Akiitsoqarfiit akuersiseqqaarnagit taamatut tunniussisoqarsinnaavoq. §§ 6 a-6 c aktieselskabinngortitsinermi taamatullu atuutissapput.
Imm. 2. Aalajangernermik nalunaarut sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit piginneqataasunut nalunaarsorsimasunut tamanut aammalu tamakkiisumik akisussaaqataalersunut nalunaarutigineqassaaq.
Imm. 3. Aktieselskabinngortitsineq pisimasutut isigineqassaaq malittarisassat, inatsimmi piumasaqaataasunut naapertuuttunngorlugit allanngortinneqarsimappata, aammalu nalunaarsorneqareerlutillu Atuagagdliutitigut aamma Erhvervs- og Selskabsstyrelsip qarasaasiatigut paasissutissiisarfiagut avammut nalunaarutigineqareerpata. Taamaattorli tamakkiisumik akisussaassuseqartutut peqataasut aktieselskabinngortitsineq sioqqullugu pisussaaffigilikkanut akisussaaffiginninnerat ingerlaannassaaq.
Andelsselskabimiit aktieselskabinngortitsineq
§ 135. Sullivinni inuussutissarsiorfiusuni, ilaasortat pisisartutut, nioqqutissiassanik tunisaqartartutut imaluunniit assigisaatut iliorluni sullivinni peqataanertik aqqutigalugu ataatsimoorlutik soqutigisaasa siuarsarneqarnissaannik sulinissamik siunertaqartuni, sulliviullu iluanaarutisiaanik, aningaasaliissutit ileqquusumik ernialersugaasut eqqaassanngikkaanni, ilaasortantu tunisaqarnerminni pissarsiaat naapertorlugit agguaassassatut imaluunniit sullivimmi uningasuutissatut, aammalu ilaasortat sulliviup akiitsoqarfiinut akisussaanerat killeqarpat (andelsselskabi killilimmik akisussaaffilik), malittarisassanik allanngortitsisinnaatitaasoq ingerlatseqatigiiffimmik atorunnaarsitsinissamut amerlanerussuteqarnissamik piumasaqaataasut naapertorlugit sullivimmilu piginneqataasut taakkuluunniit taasinerisa 4/5-iinik akuerineqartumik, taakkulu taasinerat aningaasaliisuunermik, kaaviaartitsinerannik assigisaanilluunniit tunngaveqarpat, aalajangersinnaavoq sullivik aktieselskabinngortissallugu.
Imm. 2. §§ 6 a - 6 c aamma 134-134 i pisariaqarfiisigut naleqqussarlugit allanngortitsinermut atuutissapput.
Imm. 3. Allanngortitsinerup kingorna sapaatit akunneri marluk qaangiutsinnagit piginneqataasut tamarmik ilisimatinneqassapput.
Imm. 4.Aktieselskabinngortitsineq pisimasutut naatsorsuutigineqassaaq, malittarisassat inatsimmi matumani piumasaqaataasunut naapertuuttunngorlugit alanngortinneqarsimappata allanngortitsinerlu Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nalunaarsorsimappagu.
Imm. 5. Allanngortitsineq nalunaarsorneqarsimatinnagu piginneqataassutit allagartaat tunniunneqarsinnaanngillat.
Imm. 6. Aktieselskabinngornermiit ukiut tallimat qaangiussimappata, piginnaatitaasullu tamarmik piginneqataassutimik allagartaasa tunniunneqarnissaannik kissaateqarsimanngippata imaluunniit piginneqataasut nalunaarsorsimaffiannut nalunaarsorneqarnissamik qinnuteqarsimanngippata, siulersuisut Atuagagdliutini Statstidendimilu nalunaaruteqarnikkut pineqartoq pineqartorluunniit qaammatinik arfinilinnik piffissalerlugit kajumissaarsinnaavaat nalunaaqqullugit. Piffissap naanerani saaffiginnittoqarsimanngippat, siulersuisut piginneqataassutit piginneqataasut aningaasartuutigisassaannik pappiaqqanik aningaasanik nalilinnik tuniniaasartoq, tak. pappiaqqanik aningaasanik nalilinnik niuerneq il.il.pillugit inatsimmi § 4, imm. 3, aqqutigalugu tuniniarsinnaavaat. Ingerlatseqatigiiffik nalunaarusiornermut tuniniaanermilu aningaasartuutiminut matussutissanik tunisinermi iluanaarutiniit ilanngaasinnaavoq. Tunisinermi iluanaarutit tunisinermiit ukiut tallimat qaangiunneranni aaneqarsimanngippata, ingerlatseqatigiiffimmut tigusassanngortinneqassapput.
Agguataarineq
§ 136. Ataatsimeersuarnermi, ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaasa allanngortinneqarnissaannut piumasarineqartumik amerlanerussuteqarluni, aalajangerneqarsinnaavoq ingerlatseqatigiiffik agguarneqassasoq. Agguataarinermi ingerlatseqatigiiffiup pigisai akiitsuilu tamakkiisumik aktieselskabinut anpartsselskabinullu pioreersunut pilersinneqartunulluunniit tunniunneqassapput ingerlatseqatigiiffiup agguarneqartup piginneqataasuinut akiliinikkut. Ataatsimeersuarnermi, taamatullu amerlanerussuteqaatasumik, agguataarinissamik ingerlatseqatigiiffiup pigisaasa akiitsuisalu ilaannik ingerlatseqatigiiffinnut pioreersunut pilerseqqammisunulluunniit tunniussiffiusussamik aalajangiisoqarsinnaavoq. Tunniussisoqarsinnaavoq akiitsoqarfiit akuersiteqqaarnagit.
Imm. 2. §§ 6 a - 6 c, 33, imm. 1, aamma §§ 134-134 i pisariaqarfiisigut naleqqussarlugit agguataarinermut atuutissapput.
Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffimmik agguataarinermi ilaasimasoq akiitsoqarfik naammaginartumik taarsiivigineqanngippat, ingerlatseqatigiiffik agguataarinermi ilaasimasut nammaqatigiillutik pisussaaffinnut, agguataarinissamik pilersaarutip avammut saqqummiunneqarnerata nalaani pisussaaffioreersunut, akisussaaffeqassapput, annertunerpaamilli ingerlatseqatigiiffimmut aningaasaliissutip imaluunniit ingerlatseqatigiiffinni ataasiakkaani piffissami tassani naleqassutsip annertoqataanik.
§§ 137-139. (Atorunnaarsinneqarput).
Kapitali 16
Taartisiat il.il.
§ 140. Pilersitsisut, siulersuisut ilaasortaat pisortallu sulinerminni piaaralutik mianersuaalliorlutilluunniit ingerlatseqatigiiffik annaasaqartissimagunikku, annaasaqaatai taarsissallugit pisussaatitaapput. Tamannassaaq atuutissaaq inatsisip matuma imaluunniit malittarisassat unioqqutinnerisigut piginneqataasut, ingerlatseqatigiiffiup akiitsoqarfii imaluunniit inuk alla annaasaqartinneqarpata.
§ 141. Naliliisartut, kukkunersiuisut, piginneqataassutinut nalunaarsuiffimmut allattuisuusut misissueqqissaartussalluunniit taarsiisussaatitaanerannut taamatuttaaq § 140 atuutissaaq.
Imm. 2. Kukkunersiuisoqatigiit kkukkunersiusutut qinigaasimappata, kukkunersiuisoqatigiit kukkunersiuisorlu, kukkunersiuinermik suliassinneqarsimasoq, taarsiissuteqarnissamut akisussaatitaassapput.
§ 142. Piginneqataasoq, piaaraluni mianersuaalliorluniluunniit inatsit manna malittarisassalluunniit unioqqutinneratigut ingerlatseqatigiiffik, piginneqataasut allat inulluunniit alla annaasaqartissimagunigit, annaasaannut taarsiissuteqarnissaminut pisussaatitaavoq. Eqqartuussisut atornerluinerup ingerlatiinnarneqarnissaa navianaateqartoq, pissutsillu allat tunngavigalugit, isumaqarpata taamatut iliornissamut immikkut ittumik pissutissaqartoq, unnerluussaq pisussanngortissinnaavaat piginneqataasup annaasaqarsimasup piginneqataassutai, ingerlatseqatigiiffiup aningaasaqarniarnikkut inissisimaneranut pissutsinullu allanut naapertuuttumik nalilerlugit, akilerlugit pisiarissagai.
§ 143. §§ 140-142-mi aalajangersakkat naapertorlugit taarsiinissaq annikillisinneqarsinnaavoq, tamanna, pisuussuteqarnerup annertussusaa, annaasat annertussusaat pissutsillu allat eqqarsaatigalugit naleqquttutut isumaqarfigineqarpat.
Imm. 2. Taarsiissuteqarnissamut pisussaasut arlaliugunik, peqatigiillutik taarsiisussaatinneqassapput. Taamaattoq taarsiisussaq imm. 1 naapertorlugu taarsiissutissaminik oqilisaaffigineqarsimasoq taarsigassanut ikilisitanuinnaq akisussaalissaaq. Taakku arlaata taartissat akilersimappagit, akisussaaqataasut ataasiakkaat tamaasa pisuussuteqarnerisa annertussusaannut pissutsinullu allanut naapertuuttumik akileeqataassutissaannik piumaffigisinnaavai.
§ 144. Ingerlatseqatigiiffik aalajangersakkat §§ 140-142-miittut naapertorlugit pilersitsisunut, siulersuisut ilaasortaannut, pisortanut, naliliisartunut, kukkunersiuisunut, misissueqqissaartunut imaluunniit piginneqataasunut eqqartuussivitsigut suliassanngortitsissasoq ataatsimeersuartunit aalajangerneqassaaq.
Imm. 2. Eqqartuussivitsigut suliassanngortitsisoqarsinnaavoq ataatsimeersuartut akisussaatitaqassanatik imaluunniit eqqartuussisutigut suliassanngortitsissanatik siornatigut aalajangee-reersimagaluarpataluunniit, aalajangiinermut tassunga imaluunniit eqqartuussivimmut sulias-sanngortitassap patsisai pillugit ataatsimeersuartut aalajangiitinnagit pingaarnerusutigut eqqunngitsunik naammanngitsumillu paasissutissiisoqarsimappat.
Imm. 3. Piginneqataasut minnerpaamik aningaasaliissutit qulerarterutaannik piginnittuusut akisussaatitsinnginnissamik imaluunniit eqqartuussisutigut suliassanngortitsinnginnissamik aalajangiinermut akerliusimappata, piginneqataasoq kinaluunniit eqqartuussivitsigut suliassiissuteqarsinnaavoq piumasaralugulu akisussaasoq akisussaasulluunniit ingerlatseqatigiiffiup annaasaanut taarsiisussanngortinneqassasut. Piginneqataasoq tamatuma kingorna eqqartuussivimmut suliassanngortitsisoq suliassamut aningaasartuutinut akisussaassaaq, taamaattorli piginnaatitaassalluni aningaasartuutini, eqqartuussinerup kingunerisaanik ingerlatseqatigiiffimmut taarsiissutissanik akiliisoqassappat, taakkunannga matussutissaqartissallugit.
Imm. 4. Ingerlatseqatigiiffik ataatsimeersuartoqarneraniit, akisussaatitsinnginnissamik ima-luunniit eqqartuussisutigut suliassanngortitsinnginnissamik aalajangiiffiusumik, ukiut marluk qaangiutinngitsut akiliisinnaajunnaarpat, taamaatillunilu ulloq piffissaliussaq aalajangiinermiit ukiut marluk iluaniileraluartoq, akiliisinnaajunnaartup pigisai sinnerlugit eqqartuussisutigut taarsiiffigeqqussummik suliassiisoqarsinnaavoq ataatsimeersuarnermi aalajangigaq soqutiginagu.
§ 145. § 144, imm. 3 naapertorlugu eqqartuussivimmut suliassanngortitsinerit aalajangersakkami tassani eqqartorneqartutut ataatsimeersuarnermi aalajangiinermiit, imaluunniit misissueqqissaarneq § 95 naapertorlugu aallartinneqarsimappat taassuma naammassineraniit, qaammatit arfinillit qaangiutsinnagit suliassiissutigineqareersimassapput.
Imm. 2. § 144, imm. 4 naapertorlugu eqqartuussivitsigut suliassanngortitsinerit ingerlatseqatigiiffiup akiliisinnaajunnaartutut nalunaarutigineqarneraniit qaammatit pingasut qaangiutsinnagit suliassiissutigineqareersimassapput.
§ 146. Pilersitsisuniit, siulersuisut ilaasortaanniit pisortaniillu taarsiiffigineqarnissamik eqqartuusivitsigut suliassiissutit Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut suliassiissutigineqarsinnaapput.
Kapitali 17
Aktieselskabit nunani allamiunit pigineqartut immikkortoqarfii
§ 147. Aktieselskabit, kommanditaktieselskabit ingerlatseqatigiiffiillu allat inatsisitigut assingusumik tunngavillit nunani allamiunit pigineqartut immikkoortoqarfeqarlutik nunami maani ingerlatsisinnaapput, tamanna nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutaasimappat, imaluunniit inuutissutissarsiutinut ministeri Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiinniarfigereerlugit naliliippat kalaallit ingerlatseqatigiiffii nunami pineqartumi taamatulli piginnaatinneqartut, imaluunnut ministeri tamatumunnga akuersissuteqarpat.
§ 148. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 149. Immikkoortoqarfik siulersorneqassaaq immikkoortoqarfimmi pisortamit ataatsimit arlalinnilluunniit nunami maani najugaqartunit, inuussutissarsiutinut ministeri piumasarisamit tamatumannga allaassuteqartitsinngippat.
Imm. 2. Immikkoortoqarfimmi pisortat nammineersinnaassuseqartuussapput. Aammalumi pi-sortat pillugit inatsimmi matumani aalajangersakkat pisariaqartunik allaassuteqartillugit immikkoortoqarfimmi pisortanuttaaq atuutissapput.
Imm. 3. Immikkoortoqarfimmi pisortat immikkoortoqarfik, ataasiakkaarlutik arlaliullutilluunniit peqatigiillutik, sinniisuuffigaat. Immikkoortoqarfik sinnerlugu pisinnaatitaaneq immikkoortoqarfimmi pisortamit allamut pisinnaatitsissutaasinnaavoq.
§ 150. Ingerlatseqatigiiffik suliffeqarfimmik ingerlatsinerminik aallaaveqartuni apeqqutini inatsisitigut inissisimanermut tunngasuni tamani qallunaat inatsisaannut qallunaallu eqqartuussiviini eqqartuussutinut maleruaasussaavoq.
§ 151. Immikkoortoqarfinnik pilersitsineq Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nalunaarutigineqassaaq. Kapitali 19 taamatulli atuutissaaq.
Imm. 2. Immikkoortoqarfik nalunaaruteqareersimatinnani suliffeqarfittut aallartissanngilaq. Nalunaarsuinissaq itigartinneqarpat imaluunniit immikkoortoqarfik pioreersoq kingusinerusukkut nalunaarsuiffimmiit peerneqarpat, suliffeqarfik nunami maaniittoq ingerlateqqinneqassanngilaq.
Imm. 3. Ingerlatseqatigiiffik akiliisinnaajunnaarpat, akiitsoqarfiit annerit akiitsoqarfinnik allanik pinngitsaaliinerisigut akiitsunik millilerisoqarpat assingusumilluunniit aaqqissuussisoqarpat immikkoortoqarfiup pisortaasa tamatuminnga nalunaarutaat sapaatit akunneri tallimat qaangiutsinnagit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimi tiguneqareersimassaaq. Pissutsit tamakku ingerlatseqatigiiffiup taaguutaanut ilanngullugit paasissutissiissutigineqassapput, tak. § 153, imm. 5.
§ 152. Immikkoortoqarfik Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nalunaarsuiffianiit peerneqassaaq:
ingerlatseqatigiiffik nalunaaruteqarpat immikkoortoqarfiup nalunaarsuiffimmiit peerneqarnissaa kissaatigalugu,
immikkoortoqarfik pisortaqanngippat, tamannalu Erhvervs- og Selskabsstyrelsip piffissaliussaa eqqorlugu aaqqiivigineqanngippat,
ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutaannik il.il. saqqummiussisarneq pillugu inatsimmi §§ 63 a aamma 63 b naapertorlugit immikkoortoqarfimmi pisortaq ingerlatseqatigiiffiup ukiumoortumik naatsorsuutaanik kukkunersiorneqarsimasunik, ukiumoortumik nalunaarummik, ingerlatseqatigiiffissuuppallu ingerlatseqatigiiffissuup ukiumoortumik naatsorsuutai ilanngullugit, Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiussaqarsimanngippat, tamannalu Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nutaamik piffissaliussaa eqqorlugu aaqqiivigineqanngippat,
ingerlatseqatigiiffiup nunani allamiunit pigineqartup immikkoortoqarfiata akiitsoqarfiata uppernarsarpagu, piumasaqaatini ingerlatseqatigiiffiup pigisai nunami maaniittut tungavigalugit matussutissaqartinneqanngitsut.
Imm. 2. Pissutsit imm. 1, nr. 4-mi taaneqartutut ippata immikkoortoqarfik nutaaq pilersinneqarsinnaanngilaq, akiitsoqarfik akiliiffigineqareertinnagu imaluunniit pilersitsinissamut akuersiteqqaartinnagu.
Kapitali 18
Aktieselskabit taaguutaat
§ 153. Aktieselskabit pisussaatitaapput aammalu kisimiillutik pisinnaatitaallutik taaguutiminni oqaaseq ¿aktieselskab¿ imaluunniit taassuminnga naalisaanerit atussallugit.
Imm. 2. Aktieselskabit taaguutaat ersarissumik imminnit aktieselskabillu allat taaguutaanniit immikkooruteqassapput. Taaguummi ilanngunneqassanngillat eqqarleriit aqqi, sulliviup aqqa, nunaatit illuutillu aqqi immikkuullarissut, nioqqutissap ilisarnaataa, sulliviup ilisarnaatai taakkulu assigisaat, ingerlatseqatigiiffimmut tunngassuteqanngitsut imaluunniit taakkununnga paarlaanneqarsinnaasut.
Imm. 3. Aktieselskabip taaguutaa tammarsaarinissamut piukkunnartuussanngilaq. Taaguut sulissutigisanik, ingerlatseqatigiiffiup siunertaanut attuumassuteqanngitsunut innersuussisumik, imaqassanngilaq. Sullivik aalajagersimasoq atsiunneqrsimappat, taaguut allanngortinneqarnani atatiinnarneqassanngilaq, sulliviup pissusia annertuumik allannguuteqarpat.
Imm. 4. Imm. 1-3-mi aalajagersakkat aktieselskabit saniatigut taaguutaannut taamatulli atuutissapput. Saniatigut taaguut atorneqarpat ingerlatseqatigiiffiup taaguutaa ungaluuserlugu ilan-ngunneqassaaq.
Imm. 5. Immikkoortoqarfiup taaguummini ingerlatseqatigiiffiup taaguutaa ilanngutissavaa oqaaseq ¿immikkoortoqarfik¿ ilanngullugu, ingerlatseqatigiiffiullu sumiuussusaa erseqqissumik nalunaarlugu.
Imm. 6. Aktieselskabit immikkoortoqarfiillu allakkaminnut aamma niuernermi pappialaamminnut najugaqarfitsik (allaffik pingaarneq) aamma nalunaarsuinermi normortik nalunaarsimassavaat. Immikkoortoqarfiittaaq nalunaassavaat ingerlatseqatigiiffiup nunami angerlarsimaffigisamini nalunaarsorsimaffia nalunaarsorneqarnermilu normua. Aningaasaliissutit amerlassusaat pappialani taakkunani taaneqarsimappata aammattaaq taaneqassapput aningaasaliissutissatut nalunaarutigineqarsimasut aningaasliissutitullu akilerneqareersimasut amerlassusaat.
Kapitali 19
Nalunaaruteqarneq nalunaarsuisarnerlu il.il.
§ 154. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi Københavnimi inissisimavoq.
Imm. 2. Styrelsip malittarisassat nalunaaruteqartarnermut nalunaarsuinermullu tunngasut aalajangersartarpai. Styrelsi malittarisassiorsinnaavoq nalunaarsuinissaq pillugu nalunaarutinik tamatumungalu atasumik uppernarsaatitut allakkianik qarasaasiatigut attaveqatigiissinnaaneq, ilanngullugu styrelsimit peqqussutigineqartutut assigiiaarnerusumik styrelsimut nassitsisarnissaq, pillugit. Qarasaasiatigoortumik uppernarsaatitut allakiat taama ittut inatsisinut tunngasut eqqaassagaanni pappialamut allatanut nallersuunneqassapput. Styrelsi malittarisassiorsinnaavoq pissutsit suut nalunaarutiginnittunit allanilluunniit namminernit styrelsip qarasaasiaqarfianut nalunaarsorneqarsinnaanerat aammalu qarasaasiamik taassuminnga atuineq pillugit.
Imm. 3. Imm. 2, 4.pkt.malillugu nalunaarsuinerit nalunaarummik nassiussinissamut taartaapput. § 156 nalunaarsuinernut taamaattunut aamma atuutissaaq.
Imm. 4.Styrelsi nalunaaruteqarnermut, assilinerinut il.il., tamanut nalunaarutinut styrelsillu qarasaasiaqarfianik atuinerup akiliuteqartinnissaa pillugit malittarisassiorsinnaavoq. Kingusinaartumik akiliinerni nukingisaarutitut allagaqarnerni il.il.akiliutissanik styrelsi aalajangiisinnaavoq.
Imm. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi malittarisassiorsinnaavoq piginneqataassutillit taarsigassarsiaat il.il. kiisalu sullissinerit akitigut immikkut ittumik aaqqissuussivigisaanngitsut pillugit ingerlatseqatigiiffiit inatsisitigut maleruagassaannik allaffitsigoortumik isumaginninnermut ukiumoortumik akiliutissanik akiliisarnissaq pillugu.
§ 154 a. Piffissarititat, inatsimmi matumani imaluunniit inatsit manna naapertorlugu aalajangerneqartut, ingerlanerat aallatittassaaq ullup, piffissaliisitsisumik pisimasoqarfiusup aqaguaniit. Tamanna atuutissaaq ullunik, sapaatit akunnerinik, qaammatinik ukiunillu piffissaliinerit naatsorsornerini.
Imm. 2. Piffissaliussaq sapaatit akunnerinut tagginneqarpat naassaaq, tak. imm. 1, sapaatit akunnerata ulluani, pisup piffissaliisitsisuusup ulluani.
Imm. 3. Piffissaliussaq qaammatinut tagginneqarpat naassaaq, tak. imm. 1, qaammatip ulluani pisup piffissaliisitsisuusup ulluani. Ulloq taanna piffissaliisitsisumik pisoqarfiusoq qaammatip ulluisa kingullersarippagu imaluunniit qaammammi ikinnerusunik ullulinni piffissaliussaq naassappat, qaammatip qassinik ulloqarnera apeqqutaatinnagu ulluani kingullerpaami tamatigut naasussaatitaasassaaq.
Imm. 4. Piffissaliussaq ukiunut tagginneqarpat naassaaq, tak. imm. 1, ukiup ulluani pisup piffissaliisitsisup piffigisimasaani.
Imm. 5. Piffissaliussaq naassappat sapaatit akunnerata naanerani, nalliuttuni, inatsisitaarfimmi, juulliaqqami ukiutoqqamiluunniit ulluinnarmut tulliuttumut siullermut sivitsorneqassaaq.
§ 155. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 156. Ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaani imaluunniit pissutsini allani nalunaarutiginnis-sutaasimasuni allannguuteqarsimappat, inatsimmi matumani allatut aalajangersagaqanngippat sapaatit akunneri arfineq-marluk qaangiutsinnagit tamanna pillugu nalunaarut Erhvervs- og Selskabsstyrelsimi tiguneqareersimassaaq.
Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffiup malittarisassaani angerlarsimaffianut tunngasumik allannguuteqarpat, imaluunniit ingerlatseqatigiiffiup siulersuisuini pisortaqarfianiluunniit allannguuteqarpat nutaamilluunniit kukkunersiuisussamik qinersisoqarpat tamatuminnga nalunaarut sapaatit akunneri tallimat qaangiutsinnagit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimi tiguneqareersimassaaq.
§ 156 a. Inatsit ingerlatseqatigiiffiullu malittarisassai malinneqarsimanersut isummerfiginiarlugu Erhvervs- og Selskabsstyrelsip paasissutisst pisariaqartitani piumasarisinnaavai.
§ 157. Nalunaarutip imaluunniit iluarsartuussinerup nalunaarutigineqartup inatsimmi piumasaqaatit imaluunniit aalajangersakkat maleruanngippagit imaluunniit aktieselskabip malittarisassaanut naleqqutinngippata, imaluunniit aalajangiineq iluarsartuussinerup nalunaarutigineqartup tungaavigisaa inatsisip imaluunniit malittarisassat piumasaqaataasut naapertorlugit pilersinneqarsimanngippata, nalunaarsuinissaq itigartitsissutigineqassaaq.
Imm. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi isumaqarpat, kukkuneq imaluunniit amigaat ataatsimeersuarnermi aalajangiinikkut imaluunniit siulersuisut aalajangerneratigut iluarsineqarsinnaasoq, pissutsit iluarsineqarnissaat siunertaralugu piffissaliissaaq. Piffissaq qaangiutsinnagu iluarsiisoqanngippat nalunaarsuinissaq itigartitsissutigineqassaaq.
Imm. 3. Nalunaartoq itigartitsinermik tamatumunngalu tunngaviusut pillugit allakkatigut nalunaarfigineqassaaq.
§ 157 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi, § 154, imm. 2, oqaaseqatigiit aappaanni aalajangersakkat naapertorlugit nalunaarsuisoqartillugu, nalunaarsuinerup inatsisit naapertorlugit suliarineqarsimaneranut uppernarsaammik piffissap aalajangersimasup iluani tunniussisoqarnissaanik aalajangiisinnaavoq, tak. § 157, imm. 1. Tamanna pinngippat pissutsip iluarsiivigineqarnissaanut styrelsi piffissaliisinnaavoq. Uppernarsaaneq piffissaliussaq eqqorlugu pinngippat, styrelsip pisariartikkuniuk § 117-imi aalajagersakkat naapertorlugit ingerlatseqatigiiffik atorunnaarsinnialerrsinnaavaa. Tamannali aatsaat aalajangiiffigineqassaaq Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqartinneqareerpata.
§ 157 b. Naalagaaffiup aktieselskabiutai ingerlatseqatigiiffimmut tunngasutigut pissutsit pingaaruteqarnerusut aammalu ingerlatseqatigiiffiup siunissaanut, sulisuinut, piginnittaanut akiitsoqarfiinullu sunniuteqarsinnaasorisat pillugit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nalunaaruteqapallattassapput.
§ 157 c.Erhvervs- og Selskabsstyrelsi naalagaaffiup aktieselskabiutaaniit nalunaarutinik nassitsisarnissaq taakkualu tamanut saqqummiunneqartarnissaat pillugit erseqqinnerusunik aalajangersaassaaq.
Imm. 2. Inuussutissarsiutinut ministeri naalagaaffiup aktieselskabiinut atuuttussatut maleruaqqusanik immikkut ittunik atuisitsinngitsoorutissanik aalajangersaasinnaavoq, tamanna pisariaqassappat maleruaqqusat taama ittut aammalu ingerlatseqatigiiffinnut aktiaatiminnik obligationiutiminnilluunniit aningaasanik nioqquteqarfimmi tuniniagassatut nalunaarutiginnissimasunut maleruaqqusatut aalajangersarneqartut naligiissitaanissaat qulakkeerniarlugu.
§ 157 d.Naalagaaffiup aktieselskabiutai pingaarnertut allaffimminni malittarisassamik naqinnerinik ataatsimik kikkunnulluunniit pissarserusuttunut tunniussaqartassapput.
§ 158. Nalunaarsuinerit, § 6 c naapertorlugu naliliinermik nalunaarusianik, kattutitsinissamik pilersaarutinik, agguataarnissamik pilersaarutiginik aammalu naliliisartut § 134 c, imm. 4, naapertorlugu nalunaarusiaannik tigusaqarnerit, erniinnaq Atuagagdliutini Statstidendimilu nalunaarutigineqassapput. Nalunaarsuinerit kiisalu nalunaarutit ilanngussartallit, kattutitsinissamik pilersaarutit, agguataarnissamik pilersaarutit, naliliinernik nalunaarusiat kiisalu naliliisartut § 134 c, imm. 4 naapertorlugu nalunarutaattut tiguneqartut tamanit takuneqarsinnaapput. Paasissutissat il.il. § 118 a naapertorlugu Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nalunaarutigineqartut pisortat ingerlatsinerat pillugu paasitinneqarsinnaatitaaneq pillugu inatsimmut ilanngunneqanngillat.
Imm. 2. Atuagagdliutini aamma Statstidendimi nalunaarutigineqartut inuup allap ilisimaligaatut isigineqassapput, taamaattoq tak.§ 61, imm. 2. Taamaattorli oqaaseqatigiinni siullerni aalajangersgaq atuutissanngilaq iliuutsinut nalunaaruteqarnermiit ullut 16-nissaat tikitsinnagu suliarineqarsimasunut, inuup allap uppernarsarpagu pissutsit nalunaarutigineqartut pillugit ilisimasaqalernissamut periarfissaqarsimanani.
Imm. 3. Atuagagdliutini aamma Statstidendimi nalunaaruteqartoqarsimatinnagu pissutsit nalunaarutigineqartussat tamanullu tusarliunneqartussat inummut allamut atuutsinneqarsinnaanngillat, uppernarsarneqartinnagu inuup taassuma pissutsit ilisimasimagai. Pissutsit taama ittut suli nalunaarutigineqarsimannginnerat inuup allap akornutigissanngilaa pissutsinik atuutsitsiniarnermini.
Imm. 4. Atuagagdliutini aamma Statstidendimi nalunaarutip imarisaa aammalu aktieselskabit nalunaarsuiffiisa imarisai imminnut naleqqutinngippata, oqaasertat nalunaarutigineqarsimasut ingerlatseqatigiiffiup inummut allamut atuutsissinnaanngilai. Inuulli taassuma oqaasertat nalunaarutigineqarsimasut ingerlatseqatigiiffimmut atuuttuutissinnaavai, uppernarsarneqanngippat inuup taassuma nalunaarsuiffiup imarisai ilisimasimagai.
§ 158 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsi aalajangiisinnaavoq nalunaarsukkat il. il. tamarmik ilaannaalluunniit immikkut naqitanngorlugit nalunaarsorsimanerat tamanut saqqummiunneqassasut. Styrelsi aammattaaq aalajangiisinnaavoq nalunaarsuineq avammullu saqqummiineq styrelsip qarasaasiaq atorlugu paasissutissiisarfiatigut pissasoq, naqitanngorlugu avammut saqqummiinermut peqatigitillugu tassungaluunniit taarsiullugu. Qarasaasiaq atorlugu paasissutissiisarfikkut naqitanngorlugulu avammut saqqummiinikkut paasissutissiinerit inuup allap ilisimaligaatut isigineqassapput aammalu Atuagagdliutitigut Statstidendikkullu avammut saqqummiussinerit inatsisitigut inissisimatitsineranut assngulluinnartumik atuutsinneqarsinnaallutik.
§ 159. Aktieselskabimut imaluuniit nunami allamiut aktieselskabiutaannut Kalaallit Nunaanni immikkoortortaqartumut eqqartuussivikkut suliassanngortitassat Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut suliassanngortinneqassapput. Nalunaarutiginninnissaq siumoortumillu ilisimatitsinissaq eqqarsaatigalugit allaffik najukkatut naatsorsuutigineqasaaq.
Imm. 2. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 159 a. Inuussutissarsiutinut ministerip inatsit naapertorlugu piginnaartitaaffini Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut tunniuppagit, ministeri maalaaruteqarsinnaaneq pillugu aalajangersaasinnaavoq, tamatumunnga ilanngullugu maalaarutit allaffissornikkut oqartussanut qulliunerusunut suliassanngortinneqarsinnaannginnerat.
§ 159 b. Erhvervs- og Selskabsstyrelsip inatsit imaluunniit inatsit naapertorlugu imaluunniit peqqussutit inatsit malillugit suliaasut naapertorlugit aalajangiinera Inuussutissarsiutinut Ministereqarfiup Inuussutissarsiutit pillugit Maalaaruteqartarfianut suliassanngortinneqarsinnaapput, aalajangernerup pineqartumut tusarliunneraniit sapaatit akunneri arfineq-marluk qaangiutsinnagit.
Imm. 2. Taamaattorli Erhvervs- og Selskabsstyrelsip § 11, imm. 3, 1.pkt., § 36, imm. 2, 2.pkt., § 44, imm. 3, aamma § 46, imm. 2, naapertorlugit piffissaliussamik qaangiisoqartillugu aalajangigai § 157, imm. 2, aamma § 157 a naapertorlugit piffissaliilluni aalajangigai, kiisalu § 117, imm. 1, § 118, § 118 a, § 126 aamma § 152, imm. 1, nr. 2 aamma 3, aamma § 158, imm. 1, 3.pkt.naapertorlugit aalajangiineri allaffissornikkut oqartussanut qulliunerusunut suliassanngortinneqarsinnaanngillat.
Imm. 3. Isumaqartoqarpat, pissutsilli § 81-imi pineqartut pinnagit, nalunaarsuisimaneq pineqartumut ajoqutaasoq, nalunaarsuinermik atorunnaarsitsisinnaanermik apeqqut eqqartuussivitsigut aalajangigassanngortinneqassaaq. Tamanna pillugu ingerlatseqatigiiffimmik eqqartuussivitsigut suliassanngortitsineq nalunaarsuinerup Atuagagdliutini aamma Statstidendimi nalunaarutigineqareerneraniit qaammatit arfinillit qaangiutsinnagit suliassiissutigineqassapput. Eqqartuussiviup eqqartuussutip assilineqarnera Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassiutissavaa. Aktieselskabit nalunaarsorsimaffiannut suliap naammassinermini inernera oqaasertalerlugu akeqanngitsumik allanneqassaaq aammalu Atuagagdliutitigut Statstidendikkullu avammut nalunaarutigineqassalluni.
§ 159 c. (Atorunnaarsinneqarpoq).
Kapitali 20
Pineqaatissiissutit il.il.
§ 160. Pinerluttulerinermik inatsit naapertorlugu sukanganerusumik pineqaatissiisoqassanngippat inatsisip nalunaarutinik, naliliinermi nalunaarusianik § 6 c naapertorlugu aammalu nalunaarutinik Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nassitsinissaq pillugu peqqussutigisaanik unioqqutitsineq akiliisitsissutaassaaq. Taamatuttaaq pineqaartissinneqassapput siulersuisuni ilaasortat, pisortat, sinniisuutitat, naliliisartut, kukkkunersiuisut misissueqqissaartussallu taakkualu sinniisaat, atorfimminnut atatillugu paasisaminnik pisussaanatik oqaatiginnittut.
Imm. 2. Aktieselskabip siulersuisuisa, qullersaqarfiata imaluunniit atorunnaarsitsinermi ikiortip imaluunniit nunani allamiut aktieselskabiutaata immikkoortoqarfiata pisortaata piffissaagallartillugu Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut inatsit naapertorlugu inatsilluunniit naapertorlugu aalajangersakkat tungavigalugit pisussaaffeqarfitik maleruanngitsoorpatigit, styrelsip aamma, pineqartut taakkua § 178 naapertorlugu pisussaaffitik maleruanngitsoorsimappatigit, inuussutissarsiutinut ministerip pinngitsaaliissutitut atorlugu pineqartut ullumut sapaatilluunniit akunnikkaartumik akiligassittarsinnaavaat.
§ 161. § 6 c, imm. 1-2 aamma imm. 5-imik, § 12, imm. 4-mik, § 13, imm. 1-imik, § 23 a-mik, § 25-mik, § 25 a, imm. 1-imik, §§ 28 a aamm 28 b-mik, § 48, imm. 1-2-mik, §§ 48 c-48 f-mik, § 48 h, imm. 1-imik, §§ 53-55-imik, § 56, imm. 2-mik, § 69 a-mik, § 75, imm. 2-3-mik, § 109-mik, § 111-mik, § 115, imm. 1-2-mik, § 115 a, imm. 2, oqaaseqatigiit aappaannik, § 116, imm. 4-mik, § 117, imm. 3-mik, § 118 a, imm. 6, oqaaseqatigiinnik siullernik, § 128, imm. 1-imik, § 151, imm. 2-mik, § 153-imik aamma § 173, imm. 3-mik unioqqutitsineq akiliisitaanermik pineqaatissiissutigineqassaaq.
Imm. 2. Ingerlatseqatigiiffiup § 115, imm. 1 aamma 2-mut akerliusumik iliuutsini allanngortinnagit atuutsiinnarpagit akiliisitaanermik pineqaatissinneqassaaq.
Imm. 3. § 25, imm. 1, § 28 c, § 41 a, § 154, imm. 2, oqaaseqatigiit aappaat imaluunniit § 178 naapertorlugit maleruaqqusatut aalajangersakkani aalajangerneqarsinnaavoq maleruaqqusat unioqqutinneqarnerat akiliisitaanermik pineqaatissiissutaasinnaasoq.
Imm. 4. Aktieselskabi, andelsselskabi imaluunniit assigisaat pilersitsisuuppata kukkunersiuisuuppataluunniit, ingerlatseqatigiiffik pineqartoq inatsimmi aalajagersakkanik unioqqutitsisimaneq tunngavigalugu akiliisussanngortinneqassaaq.
Kapitali 21
Atortuulersitsinermut aalajangersakkat il.il.
§ 162. Peqqussut atuutilissaaq ulloq x. xxxxx 200x.
Imm. 2. Tamatuma peqatigisaanik atorunnaassaaq aktieselskabit pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarneranik peqqussut nr. 213, 19. marts1997-imeersoq.
Imm. 3. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 163. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 164. Ingerlatseqatigiiffiit, kingusinnerpaamik 1.januar 1995 nalunaarsugassatut nalunaarutigisaasimasut imaluunniit nalunarsorneqartut, aammalu atorunnaarsinniagaanngitsut, akiliisinnaajunnaaqanngitsut imaluunniit akiliisinnaajunnaarnermut assingusumik sulissutigisaanngitsut, 1.januar 2000 nallertinnagu aningaasaliissutaatiminnik aningaasat minnerpaaffissaannut, § 1, imm. 3-mi aalajagerneqartumut, iluarsiiviginnissapput. Aningaasaatinut tunngasut piffissaliussap, Erhvervs- og Selskabsstyrelsimit aalajangerneqartup, ingerlanerani iluarsineqanngippata, styrelsip ingerlatseqatigiiffik atorunnaarsinnialissavaa pisariaqassappat § 117-imi maleruaqqusat malillugit. Tamannali aatsaat aalajangiiffigineqassaaq Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaaseqaateqartinneqareerpata. Styrelsip aalajangiinera allaffissornikkut oqartussanut qulliunerusunut suliassiissutaasinnaanngilaq.
§ 165. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 166. § 18, oqaaseqatigiit aappaanni qanorluunniit aalajangersaasoqarsimagaluarpat malittarisassani aalajangersakkat 1.oktober 1974-imi atortuulersut atuussinnaassuseqarnertik attatiinnassavaat. Taamaattorli pisinermi akiusup naatsorsornerani tunngavigisassat pillugit malittarisassanik sumiginnaaneq pillugu § 19, imm. 2, 2.pkt.-imi, tak. imm. 4, aalajagersakkat atuutissapput, 1.oktober 1974-ip kingorna piseqqaartussaatitaaneq atuutsinniarneqartillugu.
§ 167. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 168. Siulersuisut ilaasortaasa qinigaaffiisa sivisussusissaat § 4, nr. 6, tak. § 49, imm. 7, naapertorlugu aalajangerneqarsimasoq, siullerpaamik atuutsinneqassaaq 1.oktober 1974-ip kingornagut siulersuisut ilaasortassaannik qinersinernut tassunga atatillugu qinerseqqinnernut.
Imm. 2. § 51, imm. 2-mi qanorluunniit aalajagersaasoqarsimagaluarpat pisortat 1.oktober 1974 sioqqullugu siulersuisunut ilaasortaasut ilaasortaanertik atatiinnarsinnaavaat. Taamatuttaaq siulersuisut siulittaasuannut tamanna atuutissaaq qanorluunniit § 56, imm. 1-imi aalajangersaasoqarsimagaluarpat.
Imm. 3. § 52, imm. 1-imi qanorluunniit aalajangersaasoqarsimagaluarpat inatsimmi nr. 503, 29. november 1972-imeersumi § 3 naapertorlugu 1.oktober 1974 killigalugu inuit kisermaassillutik sulliviutaat, ingerlatseqatigiiffiit il. il. pisortatut atorfinitsinneqarsimasut atorfitik attatiinnarsinnaavaat.
Imm. 4.Ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsimmi § 61 b, imm. 1-imi aamma § 61 c, imm. 1-imi qanorluunniit aalajangersagaqaraluarpat 1.oktober 1974 killigalugu inatsisinut naapertuuttumik kukkunersiuisutut qinerneqarsimasut atorfitik attatiinnarsinnaavaat.
Imm. 5. § 49, imm. 6-imi qanorluunniit aalajangersaasoqarsimagaluarpat malittarisassani aalajangersakkat 1.oktober 1974 nallertinnagu nalunaarsorneqarsimasut atuussinnaassusertit attatiinnassavaat.
§ 169.§ 67, imm. 1-imi aalajangersagaq, piginneqataassutinik ataasiakkaanik taasisinnaatitsisoq, piginneqataassutinut 1.oktober 1974 sioqqullugu pisiariumallugit nalunaarutigineqarsimasunut piffissamilu tamatumani taasissutaasinnaanngitsunut, atuutissanngilaq.
Imm. 2. § 67, imm. 1-imi qanorluunniit aalajangersaasoqarsimagaluarpat, piginneqataassutit 1. oktober 1974 sioqqullugu pisiariumallugit nalunaarutigineqarsimasut aammalu piginneqataassutit piginneqataassummut allamut imaluunniit aningaaslaiissutinut angeqqataannut naleqqiullugit quleriaammik taasisinnaatitaanermikkut naleqarnerusut, taasinermi naleqarnertik attatiinnassavaat.
§ 170. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 171. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 172. (Atorunnaarsinneqarpoq).
Kapitali 22
Immikkut aalajangersakkat
§ 173. Inatsit atuutissaaq aktieselskabimut, aningaasaatini tamaasa tunuliaqutaralugit ingerlatseqatigiiffimmi akisussaassuseqartumi peqataanissaq kisiat siunertaralugu pilersitaagaluarpalluunniit.
Imm. 2. Imm. 3-6-imi aamma 8-mi allatut aalajagersagaqanngippat, inatsimmi matumani aalajangersakkat inatsilluunniit naapertorlugu aalajangersakkat, tamatumunnga ilaliullugit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nalunaaruteqarneq aamma piginneqataassutinik pisiumalluni nalunaaruteqarsinnaatitaaneq kiisalu inatsimmi kukkunersiuisarnermut tunngasut, pisariaqarfiisigut oqilisaaffigalugit, taamatulli kommandit-aktieselskabinut atuutissapput.
Imm. 3. Kommanditaktieselskabit pisussaatitaapput aammalu kisimik piginnaatitaallutik taaguumminni oqaatsimik ¿kommanditaktieselskab¿, ¿partnerselskab¿ imaluunniit naalisarlugu ¿P/S¿ atuinissamut.
Imm. 4. Kommandit-aktieselskabip malittarisassai piginneqataasut tamakkiisumillu akisussaassuseqarlutik peqataasut akornanni inatsisitigut inissisimaneq pillugu aalajangersakkanik erseqqinnerusunik imaqassapput.
Imm. 5. Pilersitsinermi allagartaq, piginneqataassutinik pisumalluni nalunaarutinut nalunaarsuiffik, Erhvervs- og Selskabsstyrelsimullu pilersitsinermik nalunaarut, aktieselskabinut taagoqqusaasut saniatigut, makkuninnga paasissutissartaqassapput:
peqataasut tamakkiisumik akisussaassusillit aqqi tamarmiusut, atorfii najugaallu,
peqataasut tamakkiisumik akisussaassusillit aningaasaliissuteqarnissamut pisussaatitaanersut, taamaappallu aningaasaliissutissat ataasiakkaat annertussusaat. Aningaasaliissutissat tamakkiisumik akilerneqarsimanngippata, akiliinissamut maleruagassaatitaasut nalunaarutigineqassapput. Aningaasaliissuteqartoqassappat aningaasaanngitsunik allanilli nalilinnik, taakkua nalilersorneqarneranni tunngaviusut nassuiaatigineqassapput.
malittarisassani aalajangersakkat tamakkiisumik akisussaassusillit ingerlatseqatigiiffimmi suliassanut, sinneqartoorutisiassanut annaasaqaatinullu sunniuteqarnissaannut tunngasut.
Imm. 6. Kommandit-aktieselskabit Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut nalunaarutaat siulersuisut ilaasortaannit peqtaasunillu tamakkiisumik akisussaassusilinnit tamanit atsiorneqassaaq.
Imm. 7. Kommandit-aktieselskab tassaavoq kommanditselskabi inuussutissarsiummik ingerlataqartoq aktieselskabimillu aningaasaliissutit tamarmiusut tunuliaqutaralugit peqataaffigineqartoq, imaluunniit ingerlatseqatigiiffit aalajangersimasumik peqataasunit aningaasaliiffigineqarsimasoq piginneqataassutinut agguakkanik.
Imm. 8. Kommanditselskabit, 1.april 1997 kingoqqullugu pilersitaasut, pillugit tamakkiisumik akisussaassusilittut peqataasut ingerlatsinerup tungaatigut aningaasaqarniarnikkut piginnaatitaaffeqassapput.
§ 174. Ingerlatseqatigiiffiit killilimmik akisussaassusillit aktieselskabit nalunaarsorneqarfianni ilanngunneqarsimasut, § 1, imm. 4-mi aalajangersakkat naapertorlugit inatsimmi matumani pineqartunut ilaanngitsut, nalunaarsuiffimmit peerneqarsinnaapput inussutissarsiutinut ministerip erseqqinnerusumik aalajangersagaqarneratigut.
§ 175. Pappiaqqat aningaasanik nalillit atorunnaarsitaasarnerannik inatsimmi nr. 145, 13.april 1938-meersumi § 16, imm. 3-mi oqaatsit ¿aamma aktiat¿ peerneqassapput.
§ 176. Naalagaaffimmi maani njugaqarnissamik piumasaqaatit § 3, imm. 2-mi, § 6 b, imm. 2-mi, § 52, imm. 2-mi aamma 3-mi, tak. § 59, imm. 4, § 121, imm. 1, oqaaseqatigiit aappaat, aamma § 149, imm. 1, aalajangersarneqarsimasut atorneqassanngillat, nunanut tamalaanut isumaqatigiissut naapertorlugu imaluunniit inuussutissarsiutinut ministerip Namminersornerulluti Oqartussat isumaqatiginiareerlugit aalajangersagai naapertorlugit allatut aalajangersaasoqarsimappat.
Imm. 2. Tamanna aamma atuutissaaq nunami maani najugaqarnissamik piumasaqaatinut § 3, imm. 2-mi aalajangersarneqarsimasunut, interessentskabinut, kommanditselskabinut, anpartsselskabinut, aktieselskabinut, ingerlatseqatigiiffinnut allanut killilimmik akisussaassuseqartunut, peqatigiiffinnut, iluaqutissiuiffinnut aammalu suliffeqarfinnut imminut ingerlattunut allanut tunngasuussappata.
§ 177. § 49, imm. 2, oqaaseqatigiit pingajui aamma imm. 3 naapertorlugit sulisut qinigaannik siulersuisunut ilaasortanngortitsinissamik aalajangernissamut piumasaqaataavoq ingerlatse-qatigiiffimmi taassumalu ingerlatseqatigiiffiutaani sulisut ikinnerpaamik affaat tamatumunnga akuersillutik taasissasut. Aalajangiineq allaganngorlugu siulersuisunut nalunaarutigineqassaaq.
Imm. 2. Siulersuisut ilaasortassaat siniisussaallu sulisuni qinerneqartussat allakkatigut isertortumik qinerneqassapput.
Imm. 3. § 49, imm. 2, oqaaseqatigiit pingajui naapertorlugit siulersuisut ilaasortassaat sinniisussaallu sulisunit toqqaannartumik qinersinikkut qinigaassapput. Sulisut tamarmik immikkut ilaasortassasut qinigassat affaattut amerlatigisunik qinersisinnaapput. Oqaaseqatigiit aappaat naapertorlugti taasisinnaatitaanerit amerlassusaat ksitsimmut ilivitsumut inuuppat, kisitsimmut ilivitsumut tullermut amerlineqassapput. Sulisut immikkut tamarmik qinigassanngortittoq ataaseq ataasiaannarlutik taasinnaavaat. Aalajangersakkat taakku taamatulli sinniisussanik qinersinermi atuutissapput.
Imm. 4. Siulersuisut ilaasortassaa sinniisussaallu imm. 1, tak. § 49, imm. 3, malillugu sulisunit qinerneqartussat, toqqaannartuunngitsumik qinerneqassapput. Qinersisinnaatitaaneq qinersisitsisoqatigiinnit ingerlatseqatigiiffissuup ingerlatseqatigiiffiutaasa ataasiakkaat sinniisuutitaannit ilaasortaaffigineqartumit akisussaaffigineqassaaq.
Imm. 5. § 49, imm. 5 naapertorlugu qinersinermi taamatulli imm. 1-4-mi aalajagersakkat atuutissapput.
§ 178. Inuussutissarsiutinut ministerip makku pillugit malittarisassat aalajangersassavai:
kina sulisutut isigineqassanersoq,
§ 49, imm. 2, oqaaseqatigiit pingajui aamma imm. 3 naapertorlugit sulisut agguaqatigiissillugu amerlassusaasa naatsorneqarnerat,
§ 73, imm. 2, oqaaseqatigiit sisamaasa tallimaasalu § 177-illu qanoq piviusunngortinneqarnissaat,
§ 49, imm. 2, oqaaseqatigiit pingajui aamma imm. 3 naapertorlugit qinersinissaagaluup pinngitsoortissinnaanera, siulersuisunut ilaasortassatut sinniisussatullu qinigassat qinigaasussaatitaasut amerlaqatigiinnarpagit,
ingerlatseqatigiiffinni, § 49, imm. 2, oqaaseqatigiit pingajui naapertorlugit siulersuisut ilaasortassaannik qinersiffiusimasuni, ingerlatseqatigiiffimmi pissutsinik sulisunut ilisimatitsisarnissap ilusilerneqarnissaa,
ingerlatseqatigiiffissuarni, § 49, imm. 3 naapertorlugu siulersuisut ilaasortassaannik qinersiffiusuni, ingerlatseqatigiiffissuarmi pissutsinik sulisunut ilisimatitsisarnissap ilusilerneqarnissaa, aamma
sulisut siulersuisut ilaasortaattut qinigaasimasut atorfeqarnerminni inatsisitigut illersorneqarsinnaanerat. Illersugaaneq pillugu aammalu aalajangersakkat unioqqutinneqarsimanerannik imaluunniit qanoq paasineqarnissaannik akerleriissutit suliatigut akerleriissutinik aalajangersaasartut aqqutigalugit aalajangiiffigineqassapput.
Imm. 2. § 26, imm. 2, oqaaseqatigiit aappaanni pingajuinilu pineqartut piviusunngortinneqarnissaat siunertaralugu inuussutissarsiutinut ministeri aammattaaq aalajangersaassaaq.
§ 179. (Atorunnaarsinneqarpoq).
§ 180. Nalunaarutit makku, inatsit naapertorlugu suliaasimasut, aamma Kalaallit Nunaannut atuutissapput inatsit naapertorlugu nutaanik nalunaarusiortoqarnissaata tungaanut:
Akiitsut allagartaasa taarserneqarsinaasut pappialanut aningaasanik nalilinnut toqqorsivimmi nalunaarsorneqarneranni ingerlatseqatigiiffiit pisussaaffii pillugit suliffissuaqarnermut ministerip nalunaarutaa nr. 158, 22. februar 1988-imeersoq.
Ingerlatseqatigiiffiit ilaasa Erhvervs- og Selskabsstyrelsip aktie- aamma anpartsselskabinut nalunaarsuiffianit piiarneqartarnerat pillugu Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nalunaarutaa nr. 36, 12. januar 1989-imeersoq.
Aktieselskabini anpartsselskabinilu il.il. sulisut siulersuisunut ilaasortassanik (inger-latseqatigiiffinnut sinniisuutitat) qinersisarnerat pillugu Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nalunaarutaa nr. 942, 9. december 1993-imeersoq, nalunaarutikkut nr. 445, 30. maj 1996-imeersukkut imaattunik allannguuteqartitaq: § 32, imm. 2-mi peerneqassapput ¿,tak. sulinermi pissutsit pillugit eqqartuussiveqarneq pillugu inatsimmi nr. 317, 13. juni 1973-imeersumi § 22¿.
Piginnittutut ingerlatseqatigiiffinni, aktieselskabiusuni anpartsselskabiusunilu il. il. sulisut siulersuisunut ilaasortassanik (ingerlatseqatigiiffissuit sinniisuutitaat) qinersisarnerat pillugu Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nalunaarutaa nr. 943, 9.december 1993-imeersoq, nalunaarutikkut nr. 446, 30.maj 1996-imeersukkut imaattunik allannguuteqartitaq: § 33, imm. 2-mi peerneqassapput ¿, tak. sulinermi pissutsit pillugit eqqartuussiveqarneq pillugu inatsimmi nr. 317, 13. juni 1973-imeersumi § 22¿.
Naalagaaffiup aktieselskabiutaani aktiatigut pigisat aalajangersimasut aammalu naalagaaffiup aktieselskabiutaaniit nalunaarutit nalunaarutinik nassitsisarneq tamanullu saqqummiisarneq pillugit Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nalunaarutaa nr. 451, 6. juni 1996-imeersoq imaattunik allannguutitalik: § 4-mi ¿qarasaasiatigut paasissutissarfikkut¿ kingornanut ivertinneqassapput ¿aamma Atuagagdliutitigut¿.
Piginnaatitaanerit ilaasa Erhvervs- og Selskabsstyrelsimut isumagisassanngortitaanerat aamma aalajangiinerit ilaasa maalaarutaasinnaanerat pillugit inuussutissarsiutinut ministereqarfiup nalunaarutaa nr. 1168, 21. december 1994-imeersoq imaattunik allannguutitalik: § 5-imi ¿sapaatit akunnerini sisamani¿ allanngortinneqassapput ukununnga: ¿sapaatit akunnerini arfineq-marlunni¿.
Ingerlatseqatigiiffiit ilaasa ukiumoortumik naatsorsuutinik il. il. saqqummiussisarnerat pillugu inatsisip allannguutai, aktieselskabit pillugit inatsit, anpartsselskabit, akileraarutinik nakkutilliineq pillugu inatsit inatsisillu assigiinngitsut allat pillugit Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nalunaarutaa nr. 604, 19. juli 1999-imeersoq.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsimi nalunaarsugassanik nalunaarutiginninneq, nalunaarsuineq, akiliutit tamanullu saqqummiineq il.il.pillugit Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nalunaarutaa nr. 548, 20. juni 1996-imeersoq (Nalunaaruteqartarnermik nalunaarut) imaattunik allannguutilik:
§ 1, imm. 1, nr. 2, litra b aamma e, nr. 6-8, aamma imm. 2, kapitalit 5-7 kiisalu § 26, imm. 2, § 31, imm. 2, aamma § 33, imm. 2, peerneqassapput.
§ 9, imm. 1-imi, § 13, imm. 1-imi aamma § 33, imm. 1-imi ¿sapaatit akunnerini sisamani¿ allanngortinneqassapput ukununnga: ¿sapaatit akunnerini arfineq-marlunni¿.
§ 21, imm. 1-imi aamma 2-mi www.publ-com.dk.-p siornanut ivertinneqassapput ¿Atuagagdliutitigut aamma¿.
Kapitali 11-p qulequtaani ¿pillaatissat¿ allanngortinneqassapput uunga: ¿pineqaatissiissutissat¿, § 29-mi ¿pillaatissat¿ allanngortinneqassapput uunga: ¿pineqaatissiissutissat¿, aamma ¿pillaasarnermik inatsit¿ allanngortinneqassaaq ukununnga: ¿pinerluttulerinermik inatsit¿.
Ilanngussaq 1-imi ¿Europamiut aningaasarsiornikkut firmaasa ingerlassiveqarfiat¿ pillugu ammukartoq peerneqassaaq. Aammattaaq ¿pigisanik agguaasartut¿ allanngortinneqassapput ukununnga: ¿Kalaallit Nunaata Eqqartuussivia¿.¿
Ilangussaq 2, oqaaseqatigiinni siullernii peerneqassapput: ¿Tunniussat makku momsitalerneqassanngillat:¿ aamma ¿Tunniussat makku momsitalerneqassapput:¿.
Tunniunneqarput Amalienborg-imi, ulloq xx.xxxx 2002
Kunngiussutitsinnik Atsiorpugut Naqissusiillutalu
MARGRETHE R.
/Bendt Bendtsen