Samling

Den 4. april 2003 FM 2003/16

 

 

Forslag om godkendelse af Landskassens Regnskab for 2002

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

 

 

Forelæggelsesnotat.

Jeg skal hermed på landsstyrets vegne fremlægge Landskassens Regnskab for finansåret 2002.

Landskassen fik i 2002 et overskud på 203 mio. kr. mod et budgetteret overskud inkl. tillægsbevillinger på 54 mio. kr. Resultatet blev herved 149 mio. kr. bedre end budgetteret. Overskuddet i 2002 er imidlertid ikke udtryk for en varig forbedring, idet der i 2002 har været indtægter på 109 mio. kr., som er af midlertidig karakter, nemlig Tele Greenland A/S' afdrag på lån, samt statens bidrag til miljøforbedrende renoveringer, ligesom mindreforbruget på de lovbundne sociale udgifter ikke forventes i de kommende år.

En væsentlig årsag til det forbedrede resultat var, at skatte- og afgiftsindtægterne indbragte 26 mio. kr. mere end der var budgetteret.

En anden væsentlig årsag til det forbedrede resultat var, at der blev frigjort midler på anlægsområdet. Årsagen hertil var, at der ultimo 2002 blev foretaget en opgørelse af de aktuelle tilsagn, der var til 10/40/50 byggerier og udlån til renovering og særlig vedligeholdelse af BSU-huse. Opgørelsen af de to anlægskonti viste, at fonden indeholdt 27 mio. kr., der var udisponeret.

En tredje årsag til det forbedrede resultat var et samlet mindreforbrug på 68 mio. kr. på de lovpligtige sociale udgifter, som var budgetteret forsigtigt. Herudover har den gode beskæftigelsessituation og fortsatte stigning i familiernes indkomster bidraget til at holde hjemmestyrets pensionsudgifter og boligsikringsudgifter nede. Den nye boligsikring er specielt i begyndelsen af året ikke blevet udnyttet fuldt ud af de, der er berettiget til boligsikringen.

Arbejdsløsheden var fortsat lav i 2002. Der var en stor produktion i samfundet, men specielt fiskeriet oplevede, at verdensmarkedspriserne på rejer faldt yderligere i løbet af 2002. Til gengæld steg den fangede mængde af rejer, hvilket bidrog til at holde beskæftigelsen på et højt niveau. For krabbefiskeriets vedkommende faldt både den fangede mængde og priserne.

Forbrugerpriserne steg fra 1. januar 2002 til 1. januar 2003 med 1,4 pct., og dermed er stigningerne i forbrugerpriserne igen bragt ned på det niveau landsstyret ønsker.

Landsstyret har løbende gennem året forelagt sager for Landstingets Finansudvalg. Landsstyret har i 2002 forelagt ca. 45 pct. flere sager end i 2001 for finansudvalget, idet landsstyret har intensiveret opfølgningen på økonomien. Dette afspejler sig også i, at der er relativt få konti, hvor der er markante afvigelser mellem bevilling og regnskab.

De største forskelle mellem bevilling og regnskab er på afskrivninger på BSU-husene, hvor der var budgetteret med 104 mio. kr. og udgiften blev 87 mio. kr., eller 17 mio. kr. mindre end budgetteret. Disse afskrivninger har ikke nogen DAU-effekt i 2002, idet der er optaget tilsvarende beløb på indtægtskontiene. Effekten på landskassens regnskab viste sig i de år, hvor de pågældende beløb skulle have været indbetalt, men ikke blev betalt.

Herudover har der været et merforbrug på de samlede udgifter til handicapforsorgen i Grønland. Her var der budgetteret 86 mio. kr., men udgiften blev 94 mio. kr.

På de øvrige områder er der ingen væsentlige afgivelser mellem bevilling og regnskab.

I 2002 blev der rent faktisk udført anlægsarbejder for 566 mio. kr., hvilket er ca. 100 mio. kr. mindre end i 2001. På renoveringsområdet er der overført 297 mio. kr. til anlægs- og renoveringsfonden, hvilket svarer til det, der er aftalt med den danske stat, og hvortil den danske stat giver et tilskud på 50 mio. kr.

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur udarbejder en redegørelse for anlægs- og renoveringsområdet, hvori der i detaljer vil blive redegjort for aktiviteterne på området. Anlægsredegørelsen behandles som punkt 29 på Landstingets forårssamling. Jeg vil gerne henvise til denne anlægsredegørelse. Der var ved udgangen af regnskabsåret 2002 et indestående på 543 mio. kr. i anlægs- og renoveringsfonden.

Regnskabet for 2002 har af hjemmestyrets eksterne revision fået en revisionspåtegning uden forbehold og uden supplerende oplysninger, en såkaldt blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler samt, at regnskabet anses for at være retvisende.

Revisionsudvalget har modtaget et af den eksterne revision udarbejdet revisionsprotokollat. Revisionsudvalget forventes at anmode landsstyret om en skriftlig besvarelse af anbefalinger og bemærkninger i protokollatet, og landsstyret vil efterfølgende sende sine kommentarer til revisionsudvalget.

Proceduren er nu, at revisionsudvalget behandler regnskabet for 2002 samt revisions-protokollatet og landsstyrets besvarelse af denne. Revisionsudvalget vil fremkomme med en betænkning, som vil blive behandlet på Landstingets efterårssamling.

Landsstyret ser frem til en god dialog med revisionsudvalget herom.

Med disse ord vil jeg på landsstyrets vegne overgive Landskassens Regnskab for 2002 til Landstinget og revisionsudvalgets behandling.

Den 4. april 2003 UPA 2003/16

 

 

Nunatta Karsiata 2002-mut Naatsorsuutaasa akuerineqarnissaannik siunnersuut

(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)

 

 

Saqqummiussissut.

Matumuuna Nunatta Karsiata ukiumut aningaasanut inatsiseqarfiusumut 2002-mut Naatsorsuutai naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavakka.

2002-mi Nunatta Karsia 203 mio. kr.-inik sinneqartoorpoq, sinneqartoorutissat ilassutitut ani-ngaasaliissutit ilanngullugit 54 mio. kr.-inut missingersuusiorneqarsimagaluartut. Taamaalilluni angusat missingersuusiarineqartunit 149 mio. kr.-inik pitsaanerupput. 2002-mili sinneqartoorutit ataavartumik pitsanngoriaateqarnermik ersersitsisuunngillat, tassami 2002-mi 109 mio. kr.-inik

ataasiaanarluni isertitassamik isertitaqartoqarmat, tassa Tele Greenland A/S-ip taarsigassarsianut akilersuutaanit kiisalu naalagaaffiup avatangiisinik pitsanngorsaalluni iluarsaanernut tapiissutaanit, soorluttaaq aamma isumaginninnermi aningaasartuutini inatsisitigut pisussaaffigisani atukkat ikinnerusimasut.

Angusat pitsanngornerannut pissutaasoq pingaarutilik tassaavoq akileraarutinit akitsuutinillu isertitat missingersuutigisanit 26 mio. kr.-inik amerlanernik isertitaqarfiunerat.

Angusat pitsanngornerannut pissutaasoq pingaarutilik alla tassaavoq, sanaartornermut suliassaqarfimmi aningaasanik piigaqarneq. Tamatumunnga pissutaavoq 2002-p naanerani 10/40/50 atorlugu sanaartornermut, iluarsagassanut taarsigassarsianut BSU-lu atorlugu illuliat immikkut ittumik aserfallatsaalineqarnissaannut maannakkut neriorsuutaasut naatsorsorneqarnerat. Sanaartornermut kontut taakku marluk naatsorsorneqarnerisa takutippaat, aningaasaateqarfik 27 mio. kr.-inik atugassanngortinneqanngitsunik aningaasaateqartoq.

Angusat pitsanngoriaataannut pissutaasut pingajuat tassaavoq isumaginninnermut aningaasartuutini inatsisitigut pisussaaffigisani qajassuullugu missingersuusiorneqarsimasuni ataatsimut 68 mio. kr.-inik atuinikinnerusimaneq. Tamatuma saniatigut suliffissaqarluarsimaneq ilaqutariillu isertitaasa suli qaffakkiartornerat Namminersornerullutik Oqartussat soraarnerussutisianut aningaasartuutaannik aammalu ineqarnermut tapiissutinut aningaasartuutinik apparsimaartitseqataapput. Ineqarnermut tapiissutinut aaqqissuussineq nutaaq pingaartumik ukiup aallartinnerani ineqarnermut tapiiffigineqarsinnaatitaasunit

tamakkiisumik atorluarniarneqarsimanngilaq.

Suliffissaaleqineq 2002-mi annikitsuuginnarpoq. Inuiaqatigiinni annertuumik tunisassiortoqarpoq, kisiannili pingaartumik aalisartut raajat nunarsuarmi niuerfinni akiisa 2001-imi appasissumik inissisisimasimasut, 2002-p ingerlanerani appariaqqinnerannik nalaataqarput. Tamatuma akerlianik raajat pisarineqartut amerleriarput, suliffissaqartitsilluaqataasumik. Saattuarniarnermut atatillugu pisarineqartut annertussusiat akiilu appariaateqarput.

Atuisartunut akigititat 1. januar 2002-mit 1. januar 2003-mut 1,4 pct.-imik qaffapput, atuisartunullu akigititat qaffannerat taamaalillutik naalakkersuisut kissaatigisaattut appartinneqaqqillutik.

Naalakkersuisut ukiut ingerlanerini Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut sulianik saqqummiussisarput. Naalakkersuisut 2002-mi 2001-imernit sulianik 45 %-imik amerlanerusunik aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamut saqqummiussaqarput, tassami naalakkersuisut aningaasaqarnermik sukannernerulersitsimmata. Tamanna aamma kontut aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni nikingasoorfiusorujussuit ikittuinnaanerisigut ersersinneqarpoq.

Aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni assigiinngissuteqarfiunerpaaq tassaavoq BSU-p illuutaani isumakkeerinerit 104 mio. kr.-inik missingersuuteqarfiullutik 87 mio. kr.-inik aningaasartuuteqarfiusut imaluunniit missingersuutigisanit 17 mio. kr.-inik ikinneruffiusut. Isumakkeerinerit taakku 2002-mi IST-mut sunniuteqanngillat, isertitassanut kontuni taamatulli aningaasanik ilan-ngussaqarnera pissutigalugu. Nunatta karsiata naatsorsuutaanut sunniutit ukiuni aningaasat pineqartut akilerneqarfissaanni akilerneqanngiffiinili malunniupput.

Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaanni innarluutilinnik isumaginninnermut aningaasartuutini tamarmiusuni atuinerusoqarsimavoq. Matumani 86 mio. kr.-it missingersuutigineqarsimapput 94 mio. kr.-inilli aningaasartuuteqartoqarsimalluni.

Pineqartuni allani aningaasaliissutit naatsorsuutillu akornanni annertuunik nikingassuteqanngilaq.

2002-mi 566 mio. kr.-inut sanaartortoqarsimavoq tamannalu 2001-imit 100 mio. kr.-it miss. appasinneruvoq. Iluarsaanermut tunngasuni 297 mio. kr.-inik sanaartugassanut iluarsagassanullu ani-ngaasaateqarfimmut nuussisoqarsimavoq tamannalu danskit naalagaaffiata 50 mio. kr.-inik tapiissuteqartarnissaanik danskit naalagaaffiannik isumaqatigiissummut naapertuuppoq.

Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasuni nassuiaasiussaaq tassani pineqartuni ingerlatat erseqqissumik nassuiarneqassallutik. Sanaartorneq pillugu nassuiaat Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni immikkoortutut 29-tut oqaluuserineqassaaq. Sanaartorneq pillugu nassuiaat taanna innersuussutigerusuppara. Ukiup naatsorsuusiorfiusup 2002-p naanerani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi uninngasut 543 mio. kr.-iupput.

2002-mut naatsorsuutit Namminersornerullutik Oqartussat avataanit kukkunersiuisuannit uparuaanertaqanngitsumik oqaaseqarfigineqarput ilassutitut paasissutissartaqanngitsumik, tassa isornartoqanngitsutut isigineqarlutik. Tassa imaappoq kukkunermik uparuarneqarsinnaasunik amigaatinillu nassaartoqarsimanngitsoq kiisalu naatsorsuutit eqqortuusutut isigineqartut.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq avataanit kukkunersiuisunit kukkunersiuinermi nalunaarusiamik tigusaqarpoq. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap nalunaarusiami kaammattuutinik oqaaseqaatinillu allakkatigut akissuteqarnissamik naalakkersuisunut qinnuiginninnissaa naatsorsuutigineqarpoq tamatumalu kingorna naalakkersuisut oqaaseqaatiminnik kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut nassiussissapput.

Maanna kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap 2002-mut naatsorsuutinik kiisalu kukkunersiuinermi nalunaarusiamik naalakkersuisullu tassunga akissutaannik suliarinnissaaq. Kukkunersiuinermut ataatsimiitialiaq isumaliutissiissaaq Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni oqaluuserineqartussamik.

Tamanna pillugu kukkunersiuinermut ataatsimiititaliap oqaloqatigilluarnissaa naalakkersuisut qilanaaraat.

Taamatut oqaaseqarlunga naalakkersuisut sinnerlugit Nunatta Karsiata 2002-mut Naatsorsuutai Inatsisartunut kukkunersiuinermullu ataatsimiititaliamut suliassanngorlugit tunniunniarpakka.