Samling

Betænkning

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstings­tillægsbevillingslov 2002 afgivet til lovforslagets 2. behandling

Finansudvalget har følgende sammensætning

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen (Siumut), formand

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen (Atassut), næstformand

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt (Inuit Ataqatigiit)

Landstingsmedlem Per Skaaning (Demokraterne)

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen (Siumut)

Betænkningen indeholder følgende afsnit        

1.           Indledning..................................................................................................................... 3

2.           Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget- budgetloven           3

2.1         Budgetloven..................................................................................................... 3

2.2         Bevillingstyper.................................................................................................. 4

2.3         Bevillingsforudsætninger.................................................................................... 4

3.           Budgetlovens bestemmelser om bevillinger............................................................... 5

4.           Tillægsbevillingsloven................................................................................................. 5

4.1         Bevillinger og dispositioner med hjemmel i tekstanmærkninger............................ 5

4.2         Fremsættelse af TB-forslaget............................................................................ 5

4.3         Henvisning af sager til Landstinget..................................................................... 6

4.4         Lovbundne bevillinger og indtægtsbevillinger...................................................... 6

4.5         Bevillingstyper hvor ændringer godkendes af Finansudvalget.............................. 7

4.6         Krav til ansøgninger om ændret bevilling............................................................ 7

4.7         Tillægsbevillingslovens indhold........................................................................... 8

5.           Ansøgninger til Finansudvalget i 2002........................................................................ 9

5.1         Manglende budgetbidrag................................................................................. 10

6.           Finanslov 2002 og forslag til TB 2002-hovedtal og opdeling på bevillingstyper.... 11

6.1         De økonomiske hovedtal................................................................................ 11

6.2         Tillægsbevillinger (lovforslagets ' 1) - ændringerne godkendt af 3 forskellige myndigheder            12

6.2.1      Godkendt af Landsstyret med henvisning til tekstanmærkning............. 12

6.2.2      Godkendt af Landstinget den 15. maj 2002 (beslutningsforslag 5)...... 13

6.2.3      Godkendt af Landstingets Finansudvalg............................................. 14

7.           Ændring af tekstanmærkninger (lovforslagets ' 2)................................................ 15

8.           Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven....................................................................... 16

9.           Anlægs- og renoveringsområdet............................................................................... 17

10.         Finansudvalgets bemærkninger til Landsstyrets rokeringer ................................. 19

11.         Finansudvalgets bemærkninger til de af Finansudvalget godkendte bevillingsæn­dringer                20

12.         Finansudvalgets bemærkninger til Landsstyrets forvaltning af bevillingerne i finansloven og i tillægsbevillingsloven set i forhold til budgetlovens bestemmelser herom............. 24

Hvidbogen vedrørende Landstingets beslutning den 15.5.2002 (beslutningsforslag FM 2002 / 5).. 25

Finansudvalgets svarskrivelser af 27.11.2002 til Landsstyret på to Orienteringer fra Landsstyret til Finansudvalget vedrørende Rokeringer på handicapområdet og om økonomien for 2002 på Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmar­ked ................................................................................. 27

14.1       Rokering af midler fra hovedkonto 30.13.06 og 30.13.08 til hovedkonto 30.13.09 i forbindelse med forsøgsordning efter Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap           27

14.2       Problemstillinger på økonomien for 2002 på Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked ............................................................................................. 30

15.         Henstillinger fra Finansudvalget .............................................................................. 32

16.         Indstillinger fra Finansudvalget................................................................................ 33

17.         Bilagsoversigt............................................................................................................ 34

===========

1.           Indledning

Forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 2002 blev fremsat af Landsstyremedlemmet for Finanser på Landstingets forårssamling 2003. Lovforslaget blev 1. behandlet den 11. marts 2003 og blev herefter henvist til videre behandling i Finansudvalget.

Finansudvalget har behandlet lovforslaget og afgiver hermed betænkning til Landstingets 2. behandling af lovforslaget.

Da lovforslaget skal behandles af et Landsting, hvor mere end halvdelen af medlemmerne er nyvalgte, og således ikke har været tæt på da budgetloven blev vedtaget den 29. oktober 1999, har Finansudvalget i de første afsnit af betænkningen valgt at gengive de vigtigste bestemmelser fra budgetloven.

Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget -budgetloven

2.1         Budgetloven

Landstinget vedtog på efterårssamlingen 1999 budgetloven. På forårssamlingen 2000 blev  lovens ' 10 ændret således at det nu er fastsat at Landstingsfinansloven skal vedtages inden den  15. november året forud for finansåret.

Budgetloven er en videreførelse af  moderniseringen af økonomistyringen  i  Grønlands Hjem­mestyre. Budgetloven er en formalisering og præcisering af de eksisterende budgetprincipper, herunder princippet om, at Landstingets økonomiske prioritering for finansåret bør ske samlet på finansloven. Dette princip er centralt ud fra målsætningen:

om politisk overblik over økonomien og for at sikre mulighed for

bred tværgående prioritering.

Som konsekvens heraf er tillægsbevillingsloven nu en efterbevillingslov, som vedtages efter finansårets udløb. På tillægsbevillingsloven formaliseres Landstingets og Landstingets Finansud­valgs tidligere beslutninger.

Budgetloven trådte i kraft den 1. januar 2001, idet dog nogle bestemmelser, som etableringen af anlægs-  og  renoveringsfonden  og  bestemmelserne  om  tillægsbevillinger  trådte  i  kraft den 1. januar 2000.

Finansloven for 2001 var den første finanslov, som blev udarbejdet i henhold til bestemmelserne i budgetloven. Som bekendt kunne det daværende finansudvalg for et år siden ved fremlæggelsen af sin betænkning til 2. behandlingen af TB 2001 konstatere, at især 2 landsstyreområder, næppe havde registreret at budgetloven var trådt i kraft, idet der blev fremvist endda meget store bevillingsoverskridelser på de styrbare konti driftsbevillinger og tilskudsbevillinger.

Finansudvalget konstaterede dette forhold, mens Landstingets Revisionsudvalg foretog den nøjere undersøgelse og vurdering af hvad der var sket. Dette blev fremlagt i sidstnævnte udvalgs betænkning til behandlingen af landskasseregnskabet for 2001.

På denne baggrund finder Finansudvalget behov for i nærværende betænkning til 2. behandlin­gen af TB 2002, at gøre særligt meget ud af beskrivelsen af regelgrundlaget mv. Udvalget har valgt at medtage disse beskrivende afsnit for at skærpe Landstingets opmærksomhed om budget­lovens bestemmelser om bevillinger, ændringer i bevillinger, de forskellige bevillingstyper, samt ikke mindst respekten for overholdelsen af de af Landstinget besluttede bevillinger.

2.2         Bevillingstyper

Budgetloven indeholder en formalisering og præcisering af bevillingstyper og retningslinierne for bevillingernes anvendelse samt en formalisering af de forskellige typer af nye og ændrede bevillinger. Der er følgende bevillingstyper:

driftsbevillinger

tilskudsbevillinger

lovbundne bevillinger

anlægsbevillinger og

indtægtsbevillinger.

Budgetloven medførte at der på anlægsområdet blev etableret en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, som indebar, at de økonomiske virkninger af tekniske forhold, som byggetakts­forskydninger og genbevillingsspørgsmål vedrørende anlæg, ikke længere skulle optages på  bevillingslovene.

På personaleområdet skete den ændring at tjenestemandsstillinger ikke længere optages på bevillingsloven.

2.3        Bevillingsforudsætninger

Det fremgår af Budgetregulativ 2002 fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, at der i finansloven under Bevillingsforudsætninger skal oplyses nærmere om forudsætningerne for bevillingen, bl.a.

med henblik på den efterfølgende disponering af bevillingen, og

med henblik på i forbindelse med regnskabsafslutningen, at muliggøre en vurdering af i hvilket omfang forudsætningerne for bevillingen er blevet opfyldt.

For at kunne vurdere bevillingsbehovet, aktiviteten og produktiviteten, medtages nøgletal og øvrige aktivitetsoplysninger, normalt for 6 år, svarende til økonomioplysningerne iøvrigt i budgetbidraget. Nøgletallene kan være aktivitetstal og produktivitetstal.

Budgetlovens bestemmelser om bevillinger

Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om  Grønlands Hjemmestyres  budget fastsætter i

'1, stk. 3 Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling.

I '3 fastsættes En bevilling er en bemyndigelse til et landsstyremedlem til at disponere efter nærmere fastsatte bestemmelser. Det til enhver tid siddende landsstyremedlem er ansvarlig for det pågældende landsstyreområdes bevillinger.

4.           Tillægsbevillingsloven

4.1         Bevillinger og dispositioner med hjemmel itekstanmærkninger

' 25 - ' 29 i Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om  Grønlands Hjemmestyres  budget  fastsætter bestemmelserne om nye eller ændrede bevillinger, og fastsætter således de overordne­de bestemmelser om Tillægsbevillingsloven. Budgetloven fastsætter i '25, stk. 1, at

nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger i løbet af finansåret forudsætter forudgåen­de godkendelse af Landstingets Finansudvalg på vegne af Landstinget.

Denne bestemmelse præciserer bl. a. at udgifter, som afviger fra det forudsatte i finansloven, ikke må afholdes uden forudgående godkendelse af Finansudvalget.

I ' 26 fastsættes at nye eller ændrede bevillinger og  tekstanmærkninger  i  løbet   af  finansåret efterfølgende optages på en tillægsbevillingslov.

Dispositioner med hjemmel i tekstanmærkning skal også optages på tillægsbevillingsloven.

4.2         Fremsættelse af TB-forslaget

Det  er fastsat at forslag til tillægsbevillingslov fremsættes for Landstinget af Landsstyret senest på  første ordinære landstingssamling i året efter finansåret. Der  er  således  tale  om  en  efterbevillingslov, som formaliserer Landstingets og Landstingets Finansudvalgs tidligere beslutninger.

Som følge af at der er tale om en efterbevillingslov, vil finansloven for 2002 og TB 2002 tilsammen vise hvilke bevillinger og tekstanmærkninger, der er gældende for 2002. De i finans­lov 2002 og TB 2002 optagne bevillinger, herunder projektbevillingerne på anlægsområdet, er således  grundlaget for Landskasseregnskab 2002 og Anlægsredegørelse 2002.

4.3        Henvisning af sager til Landstinget

Der kan være sager, som Landstingets Finansudvalg af den ene eller anden grund ikke kan eller vil tage stilling til, f.eks. hvis en sag er principiel eller beløbsmæssigt omfattende, eller hvis Landstingets Finansudvalg er i tvivl om Landstingets indstilling til sagen. Der er derfor mulighed for, at Landstingets Finansudvalg i særlige tilfælde kan henvise behandlingen af en sag til Landstinget. Dette var i 2002 tilfældet med Landsstyrets ansøgning om en betydelig ændring af bevillingsforudsætningerne for opførelse af personaleboliger i Nuuk, jfr. beslutningsforslag nr. 5, som blev vedtaget af Landstinget den 15. maj 2002.

4.4         Lovbundne bevillinger og indtægtsbevillinger

En lovbunden finanslovsbevilling udtrykker det bedst mulige skøn over årets udgifter til  formå­let.  Udgifterne reguleres i særskilt lovgivning, således som det  f.eks. er tilfældet med pensions­udgifter, som skal udbetales med et fast beløb til alle, der er berettiget til  pension,  uanset om der er bevilling til det eller ej på finansloven. Mer- eller mindreudgifter på lovbundne bevillinger kan således afholdes umiddelbart og kræver ikke tillægsbevilling. Ændringer i forhold til bevillingen fremgår alene af regnskabet for det pågældende finansår.

Mer- eller mindreudgifter  på lovbundne bevillinger skal kun medtages på forslag til  tillægsbe­villingslov i de tilfælde, hvor mer- eller mindreudgiften følger af ny eller ændret lovgivning, og hvor bevillingen er godkendt af Landstingets Finansudvalg.

De skøn der foreligger for finanslovens indtægter på tidspunktet for udarbejdelsen af forslaget til finanslov er på afgørende vis med til at fastlægge den ramme indenfor hvilken den økonomi­ske prioritering af udgifterne i finanslovsforslaget skal finde sted.

En konsekvens af at der sker en årlig samlet prioritering af Hjemmestyrets udgifter er således at der i almindelighed ikke i finansårets løb skal ske ændringer i indtægtsbevillingerne. Eventuelle ændringer medtages i Landskassens regnskab på samme måde som ændringer i de lovbundne udgifter.

Finansudvalget ønsker at præcisere, at dette betyder:

at Landsstyret skal følge udviklingen for indtægtsbevillingerne set i forhold til de indtægter der er budgetteret på finansloven

at Landsstyret skal følge udviklingen i de lovbundne bevillinger set i forhold til finans­lovens forudsætninger

at der ikke skal søges ændring af disse bevillinger i finansårets løb, hvis der må forven­tes udsving heri, men at Landsstyret naturligvis skal være opmærksom herpå og tilrette­lægge sin samlede økonomiske styring, under hensyntagen hertil

at der kun skal søges formel ændring af disse bevillinger, ved TB bidrag, hvis de er en konsekvens af konkrete lovændringer

Finansudvalget finder at dette kan ske i forbindelse med vedtagelsen af en lov, hvis dette tydeligt fremgår af beslutningen. Hvis ikke dette er tilfældet forventer Finansudvalget at modtage en konkret ansøgning herom fra Landsstyret.

4.5         Bevillingstyper hvor ændringer godkendes af Finansudvalget

Det følger af afsnit 4.4, at Finansudvalget normalt kun tager sig af ændring af følgende bevil­lingstyper

driftsbevilling

tilskudsbevilling og

anlægsbevilling.

 

4.6         Krav til ansøgninger om ændret bevilling

I '28, stk. 2i budgetloven er det fastsat, at ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene omfatter dispositioner

som er væsentlige, og

som ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af finansloven.   

Bestemmelsen betyder, at der altså skal være tale om et pludseligt opstået bevillingsbehov, som samtidig har en vis betydning. Bevillingsbehov som følge af forglemmelse eller lignende i forbindelse med finanslovsudarbejdelsen  eller ønske om nye bevillinger, som kan afvente næste års finanslov, kan som hovedregel ikke berettige en ansøgning til Landstingets Finansudvalg i løbet af finansåret.

'28, stk. 3fastsætter at ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene må omfatte dispositio­ner med udgiftsvirkning i finansåret. Landstingets Finansudvalg kan dermed alene tage stilling til konsekvenserne i finansåret, mens eventuelle konsekvenser i efterfølgende år skal indarbejdes i førstkommende finanslov.

Endelig fastsætter '28, stk. 4 at ansøgninger om nye eller ændrede bevillinger skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder fuldstændige oplysninger om direkte og indirekte økonomi­ske konsekvenser af ansøgningen.

I praksis fremsender Landsstyremedlemmet for Finanser på vegne af Landsstyret ansøgninger om ændrede bevillinger til Finansudvalget; det fremsendte materiale skal indeholde budgetbidrag

til de hovedkonti, hvor der søges bevillingsændringer. 

I en del tilfælde har de fremsendte budgetbidrag været meget kortfattede og har ikke muliggjort et tilstrækkeligt kendskab til sagen. Da Finansudvalget normalt modtager kopi af Landsstyrets interne materiale Landsstyreoplæg har udformningen af budgetbidraget ikke afgørende betydning for Udvalgets behandling af sagen.

Da budgetbidragene imidlertid er de eneste dokumenter, der optages i tillægsbevillingsloven med beskrivelse af baggrunden for en bevillingsændring, lægger Finansudvalget stor vægt på, at budgetbidrag udformes så de kan læses alene. Budgetbidrag skal efterfølgende kunne læses og forstås af medlemmerne af Landstinget og omverdenen, uden støtte af et landsstyreoplæg, som delvis er grundlaget for Finansudvalgets behandling!

 

Finansudvalget skal derfor her citere hvad der er anført i Budgetregulativ 2002 (afsnit 9.7) om kravene til oplysninger i budgetbidrag:

Følgende oplysninger medtages i budgetbidraget:

bevillingstype

den søgte bevillingsændring i kr. (afrundet i hele 1000 kr.)

oplysning om bevilling i finansåret efter den søgte ændring

beskrivelse og begrundelse for den søgte ændring

det oplyses hvis der er ændringer i forventet personaleforbrug

det oplyses hvis der er konsekvenser for BO-årene

det oplyses hvis der er afledte direkte og/eller indirekte økonomiske virkninger på drift og anlæg

Finansudvalget lægger særlig vægt på at beskrivelse og begrundelse for den søgte ændring er tilstrækkelig omfattende til at vurdere sagen. Det skal præciseres at det er ændringen i forhold til det forudsatte i finansloven, der skal være det centrale.

4.7         Tillægsbevillingslovens indhold

Tillægsbevillingsloven udgøres af den formelle lovtekst med normalt 2 paragraffer med ændring til

bevillinger og ændring til

tekstanmærkninger i finansloven.

Tillægsbevillingsloven indeholder en Bevillingsoversigt, bilag 1, som for de hovedkonti,  hvortil der er ændringer, angiver finanslovsbevillingen, tillægsbevillingen og den samlede bevilling. Finansudvalget skal bemærke at de totaltal, der er angivet i bilag 1 således kun vedrører de konti, hvor  der har været ændringer.

Tillægsbevillingsloven indeholder herudoverbemærkninger til lovteksten. Bemærkningerne består af

budgetbidrag med budgetteringsforudsætninger til de enkelte tillægsbevillinger, samt

bemærkninger til tekstanmærkninger.

Der er desuden medtaget en oversigt over tillægsbevillingerne fordelt på bevillingstyper.

Ansøgninger til Finansudvalget i 2002

Finansudvalget har i 2002 behandlet 48 ansøgninger fremsat af Landsstyret om nye eller ændrede bevillinger, forslag til tekstanmærkninger samt om særlig disponering.

Finansudvalget kan konstatere, at der i forslaget til TB 2002 er optaget budgetbidrag til næsten alle sager, der er godkendt af Landstingets Finansudvalg; der mangler dog enkelte bidrag jfr. afnit 5.1.

Af disse ansøgninger kunne Finansudvalget tilslutte sig de 45, mens 2 ansøgninger, nr. 02-19 og 02-38 ikke fik Udvalgets tilslutning; der henvises til bilag B til nærværende betænkning.

Herudover blev 1 sag, 02-05 henvist til Landstingets behandling. Denne sag blev behandlet af Landstinget som beslutningsforslag nr. 5 og blev vedtaget af Tinget den 15. maj 2002. Der henvises iøvrigt til Bilag C angående Hvidbogen vedrørende personaleboligprojektet.

Flere ansøgninger har fået mere end én behandling i Landstingets Finansudvalg. Det har herunder vist sig nødvendigt at indhente faglige vurderinger af forslagene fra de relevante fagudvalg under Landstinget.

På baggrund af disse erfaringer - som virker forsinkende på udvalgsbehandlingen - skal Finans­udvalget opfordre Landsstyret til at sikre den faglige afklaring af bevillingsansøgninger, førend de fremsættes til afgørelse i Landstingets Finansudvalg.

I det vedlagte bilag A er anført Væsentlige bemærkninger og betingelser fremsat af Finansudval­get i forbindelse med behandlingen af de konkrete sager.

Finansudvalget har valgt at medtage det tidligere Finansudvalgs afgørelser i sidste halvdel af december måned 2002 i bilag A, idet det skal meddeles at det nuværende Finansudvalg ikke fremover vil tolerere tilsvarende arbejdsvilkår. I Finansudvalgets afgørelse af 20.12.2002, sag. Nr. 02-41-44 blev bl.a. anført:

Finansudvalget, der blev konstitueret den 15. december 2002, er af det tidligere Finansudvalg blevet orienteret om den økonomiske situation for Landsstyret og for de enkelte Landsstyreområ­der i 2002.

Ansøgningen af 16. december, herunder oplæggene til Landsstyret taler på flere måder sit tydelige sprog om økonomistyringen på flere af Landsstyreområderne i 2002.

Med en stram vurdering af flere af de ansøgte midler og af økonomistyringen i Landsstyreområ­derne kunne Finansudvalget fastholde et blankt afslag på flere af ansøgninger med en ubøjelig henvisning til blandt andet bestemmelserne i Budgetloven. Man kunne nøgternt betragtet mene, at der i forbindelse med flere af ansøgningerne er tale om en efterbevilling af ulovligt afholdte udgifter. Dette gør sig særlig gældende for Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forsk­ning og Kirke og for det nu nye Landsstyreområde for Familie og Sundhed.

Finansudvalget finder omvendt, at afslag kunne stille det nye Landsstyre og de nye Landsstyre­medlemmer i et uløseligt dilemma omkring det at skulle afholde uhjemlede udgifter og samtidig fastholde lovbundne eller semi-lovbundne forpligtelser.

Finansudvalget har endvidere vurderet, at den særlige politiske situation fra valgets udskrivning i oktober 2002, og frem til valg af nyt Landsting og udpegning af nyt Landsstyre tilsiger, at der er behov for at skabe politisk arbejdsro, dog uden at forglemme betydningen af, at der bliver set med megen alvor på den økonomiske styring i Hjemmestyret og i de enkelte Landsstyreområder samt underliggende enheder.

Med en fremhævelse af de overordnede anbefalinger fremsat i Revisionsudvalgets betænkning fra EM2002 i forbindelse med Landskassens regnskaber 2001, skal Finansudvalget indskærpe:

at Landsstyret og de enkelte Landsstyreområder tilsikrer, at Finanslovsforsla­get fra 2003 er realistisk og velforberedt.

at Landsstyret og de enkelte Landsstyreområder tilsikrer, at økonomistyringen er effektiv herunder efterlever reglerne i Budgetloven, og at alle budgetansvarlige enheder under Landsstyreområderne intensiverer budgetop­følgningen, og at der sker en øget afrapportering til Finansudvalget om den økonomiske situation i Hjemmestyret.

Finansudvalget ser med megen alvor på korrespondancen mellem det tidligere Finansudvalg og det tidligere Landsstyre omkring økonomistyringen i 2002 ikke mindst omkring forbruget af styrbare driftsudgifter. Finansudvalget skal hermed indskærpe overfor Landsstyret og de enkelte Landsstyremedlemmer, at der fremover fastholdes en stram, effektiv, konsekvent og regelret økonomistyring.       

Finansudvalget skal samtidig fremhæve, at det er tvingende nødvendigt, at Landsstyret og de enkelte Landsstyremedlemmer sikrer, at bevillinger søges forud for forbrug af ubevilgede midler.

Et enigt Finansudvalg skal afslutningsvis meddele, at alle ovennævnte ansøgninger under de givne omstændigheder imødekommes, og at finansieringen af merforbrug sker som forudsat i budgetorienteringen fra november 2002. 

5.1         Manglende budgetbidrag

Der mangler budgetbidrag til følgende afgørelser:

02-08 godkendt 27.2.2002                         Godkendelse af tarifændringer for Nukissiorfiit for levering af el, vand og varme.

02-35 godkendt 17.10.2002         Godkendelse af ophævelse af bestemmelsen i overdragelsesaftalen omkring Sisak Teknik A/S (Aasiaat Værft og Industricenter) om, at Aasiaat kommune efter virksomhedens ophør skulle have bygninger og anlæg overdraget vederlagsfrit.

Finansudvalget er opmærksom på at der ikke er noget bevillingsmæssigt krav om at disse 2 afgørelser skal medtages i TB lovforslaget. Udvalget anser det dog for hensigtsmæssigt at de synliggøres hermed.

Tilsvarende gælder for en orientering Finansudvalget modtog, dateret den 5.11.2002 Om igangsatte projekteringer, hovedkonto 80.00.80. Finansudvalget modtog sammen med lands­styreoplægget et budgetbidrag med en specifikation af disponeringen af bevillingen på enkeltpro­jekter. Dette materiale vedlægges som Bilag D til nærværende betænkning.

Finansudvalget har i forbindelse med behandlingen af FFL 2003 anmodet Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til tekstanmærkning m.h.p. 2. behandlingen af FFL 2003, som fastsætter at disponeringen af bevillingen på den nævnte hovedkonto til andre projekter, end dem der er nævnt i FFL 2003 forudsætter Finansudvalgets forudgående godkendelse. Som følge heraf vil en lignende situation ikke opstå for TB 2003.

6.           Finanslov 2002 og forslag til TB 2002 - hovedtal og opdeling på bevillingstyper

6.1         De økonomiske hovedtal

De økonomiske hovedtal i FL 2002 og forslag til TB 2002 fremgår af følgende tabel 1

Tabel 1

1000 kr.	FL 2002	TB 2002	FL 2002+ TB 2002	Godkendt af Finansud-valget	Godkendt af Lands­styret
Udgifter ialt	5.278.424	44.942	5.323.366		0
Indtægter ialt	-5.312.715	-65.122	-5.377.837	-65.122	0
DAU resultat (- angiver overskud)	-34.291	-20.180	-54.471	-20.180	0
Bevillingstyper
Driftsbevilling	2.113.496	58.782	2.172.278	77.748  -3.­780*	-15.186
Tilskudsbevilling	1.671.375	6.610	1.677.985	-8.576	15.186
Anlægsbevilling	717.736	-17.450	700.286	-17.450	-
Lovbunden bevilling	775.817	-3.000	772.817	-3.000	-
Indtægtsbevilling	-5.312.715	-65.122	5.377.837	-65.122	-

* Godkendt af Landstingets Udvalg for Forretningsordenen.

Tallene i tabellen er hentet fra Bevillingsoversigten, bilag 1, i forslaget til landstingstillægsbevil­lingslov 2002, og i Oversigten over bevillingsændringerne ved TB 2002 fordelt på bevillingsty­per og på hvem der har godkendt ændringerne (optaget umiddelbart efter de almindelige bemærkninger til lovforslaget).

Finansudvalget forventer at Landstingets Revisionsudvalg tager udgangspunkt i foranstående oversigt over de endelige bevillinger i 2002 ved Udvalgets behandling af Landskasseregnskab 2002.

6.2         Tillægsbevillinger(lovforslagets ' 1) - ændringerne godkendt af 3 forskellige myndigheder

I lovforslaget er optaget tillægsbevillinger godkendt af

Landsstyret med  henvisning til tekstanmærkning

Landstinget den 15. maj 2002, og

Landstingets Finansudvalg.

De konkrete ændringer til hovedkonti fremgår af Bevillingsoversigten, bilag 1. Til de enkelte ændringer er der optaget budgetbidrag, hvori ændringerne er nærmere beskrevet. Det fremgår af såvel bilag 1 som budgetbidragene hvornår Finansudvalget har godkendt en bevillingsændring og hvilket sagsnummer den har.

Oversigten over bevillingsændringerne ved TB 2002 fordelt på bevillingstyper og på hvem der har godkendt ændringerne (optaget umiddelbart efter de almindelige bemærkninger til lovforsla­get) er opført efterfølgende som Tabel 2

6.2.1      Godkendt af Landsstyret med henvisning til tekstanmærkning

Der er godkendt et større antal rokeringer af Landsstyret, ved Landsstyreområdet for Økonomi, jfr. tekstanmærkninger på bevillingsloven. Samlet set er nettovirkningen 0. Rokeringerne på driftsområdet skyldes for det meste ressortændringer, mens det på anlægsområdet er med henvisning til de optagne tekstanmærkninger således at Lands­styrets gennemførelse af anlægsprojekter kan smidiggøres inden for de rammer, der er fastsat for rokeringerne.

Finansudvalget har bemærket sig, at tilskudsbevillingerne er forhøjet med 15.186.000 kr. og at driftsbevillingerne er nedsat med samme beløb.

Finansudvalget formoder at det er sket ved følgende rokeringer:

hovedkonto 30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger             

                                                                                                                    - 3.000.000 kr.

hovedkonto 30.13.08 Handicapforsorg i Grønland                        -16.186.000 kr.

hovedkonto 30.13.09 Forsøgsordninger om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne på handicapområdet                                             19.186.000 kr.

Det antages at hovedkonto 30.13.06 og 30.13.09 betragtes som tilskudsbevillinger, selv om det på de 2 budgetbidrag er anført, at det er driftsbevillinger. Ifølge FL 2002 er hovedkonto 30.13.09 en tilskudsbevilling.

Finansudvalget skal anmode om Landsstyrets bemærkninger hertil.

Herudover er der rokeret 1.000.000 kr. fra tilskudsbevillingen hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven til driftsbevillingen hovedkonto 70.01.01.

Landsstyret har den 22.8.2002 foretaget rokeringen på 30-området med hjemmel i tekstanmærkningen til formålskonto 30.13 Handicappede.

Finansudvalget har imidlertid den 26. november 2002, i forbindelse med at Udvalget behandlede en orientering fra Landsstyret, konstateret at rokeringen er foretaget på et ikke lovligt grundlag, idet Landsstyret ikke med rimelig sandsynlighed kunne forventes et tilsvarende mindreforbrug på 3.881.000 kr. på hovedkonto 30.13.06 og 30.13.08.

I en orienteringssag fra Landsstyret, landsstyremøde 7.11.2002, vedrørende Landsstyre­området for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, fremgår det da også at der nu ventes en merudgift i 2002 på 7.909.000 kr. på hovedkonto 30.13.06 og 30.13.08. Der er tale om et forventet merforbrug på ca. 4 mio.kr. ud over de knap 4 mio.kr., der blev rokeret i august måned.

Finansudvalgets bemærkninger hertil fremgår iøvrigt af betænkningens afsnit 14.

6.2.2      Godkendt af Landstinget den 15. maj 2002 (Beslutningsforslag 5)

Bevillingen på hovedkonto 87.72.10 Personaleboliger i Nuuk blev forhøjet med 2 mio.kr. og bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve blev nedsat med samme beløb, så nettoresultatet på anlægsområdet blev 0 kr. Samtidig blev der god­kendt ændringer i projektets udformning.

Ændringen medførte at bevillingen i 2002 til de to personaleboligprojekter blev forhøjet til i alt 22 mio.kr., og hvorefter de samlede projektbevillinger er på 115 mio.kr. til de i alt 71 + 12 personaleboliger.

6.2.3      Godkendt af Landstingets Finansudvalg

Driftsbevillinger

Det fremgår af tabel 1, at Finansudvalget har godkendt bevillingsændringer vedr. driftsbevillinger på 77.748.000 kr. Herudover har Udvalget for Forretningsordenen godkendt nedsættelse af bevillingerne med 3.780.000 kr., hvilket betyder at driftsbevil­lingerne netto er blevet godkendt forhøjet med 73.968.000 kr.

Tilskudsbevillinger

Der er godkendt ændringer af tilskudsbevillinger på -8.576.000 kr. Dette tal er sammensat således:

udmøntning fra driftsreserven til andre konti af -60.491.000 kr., og

forhøjelse af tilskudsbevillingerne på ialt 51.915.000 kr., heraf driftsreserven med 37.500.000 kr. og øvrige konti med netto14.415.000 kr.

Lovbundne bevillinger

Der er kun meddelt nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 40.13.50 Stipendier og børnetillæg med 3 mio.kr. (sag 02-16)

Det skal bemærkes at der normalt ikke foretages ændringer i de lovbundne bevillinger, jfr. bestemmelserne i budgetloven.

Indtægtsbevillinger

Netto har Finansudvalget godkendt forhøjelse af indtægtsbevillingerne med68.622.000 kr. selv om der normalt ikke foretages ændringer i indtægtsbevillinger, jfr. bestemmel­serne i budgetloven.

Der er tale om bevillingsændringer til følgende hovedkonti:

20.10.22                               -5.000.000

24.10.10                             -17.000.000

24.10.12                             -25.000.000

24.11.12                                6.000.000

24.11.14                                  -195.000

30.10.29                             -12.472.000

30.10.29                                  -905.000

50.06.20                                  -599.000

51.07.21                             -3.951.000

80.00.72                             -9.500.000

I Landsstyrets forslag til TB 2002 er der på side 29 i den danske version, en oversigt  over bevillingerne fordelt på bevillingstyper. Her er tallet -65.122.000 kr. anført. Dette tal er 3,5 mio. kr. mindre.

Landsstyret bedes oplyse årsagen til forskellen.

 

Anlægsbevillinger

Netto har Finansudvalget godkendt nedsættelse af anlægsbevillinger med 17.450.000 kr., hvorefter der samlet i 2002 har været anlægsbevillinger på netto 700.286.000 kr.

Ændringerne skyldes især følgende:

På hovedkonto 92.73.10 Havnevedligeholdelse blev bevillingen på 10.787.000 kr. 0-stillet og en tilsvarende bevilling blev optaget på driftskontoen 73.93.02.

Hertil kommer, at der den 31.12.2002 blev godkendt et meget stort antal ændringer til anlægskonti, og herunder nedsættelse af bevillingerne.

Omvendt er der endelig via hovedkonto 80.00.10 Overførsler fra anlægs- og reno­veringsfonden og den tilsvarende hovedkonto 90.00.10 Overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden,  blevet  tilbageført  hhv. -31.382.000 kr.  og -17.604.000 kr.,  i alt -48.986.000 kr. til anlægsområdet. Med baggrund i disse negative udgiftsbeløb (indtæg­ter) er bevillingerne på hovedkonto 80.00.01 og 90.00.01 Omrokeringsreserve blevet forhøjet med næsten samme beløb, og endelig efterfølgende rokeret derfra til konkrete anlægsprojekter på hovedkonti.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, har under første behandlin­gen af tillægsbevillingslovforslaget, efterlyst en forklaring på de fejl og mangler, som Landsstyret havde oplyst om ved fremlæggelsen af lovforslaget. Finansudvalget skal i denne anledning henvise til brev af 13.2.2003 fra Direktoratet for Infrastruktur og Boliger til Deloitte og Touche, som vedlægges som bilag E.

Ændring af tekstanmærkninger (lovforslagets ' 2)

Der er optaget 5 tekstanmærkninger i lovforslaget. Det fremgår imidlertid ikke af bemærkninger­ne til tekstanmærkningerne hvornår de enkelte tekstanmærkninger er godkendt af Finansudval­get. Som følge heraf kan Finansudvalget oplyse følgende om godkendelsestidspunktet og sagen:

Tekstanmærkning til

aktivitetsområde 10 - 99 Landsstyret Godkendt den 27.3.2002, sag nr. 02 - 11

hovedkonto 10.13.13 Aktieindskud             Godkendt den 27.2.2002, sag nr. 02 - 6

aktivitetsområde 20 Økonomidirektoratet     Godkendt den 18.1.2002, sag nr. 02 - 2

hovedkonto 70.01.01 Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, adm.

Godkendt den 22.11.2002, sag nr. 02 - 37

samt:

hovedkonto 40.14.40 Grønlands Radio - KNR, udlån.

Da Finansudvalget ikke  umiddelbart kan se hvornår godkendelsen af den sidste tekstanmærk­ning er sket, skal Landsstyret anmodes om at oplyse herom inden 3. behandlingen.

Finansudvalget optager i afsnit 15 i nærværende betænkning følgende henstilling:

Det henstilles at Landsstyret ved udarbejdelsen af TB 2003 sikrer, at der medtages oplysninger i Bemærkninger til tekstanmærkninger om hvornår Finansudvalget har godkendt en tekstan­mærkning.

Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven

Finansloven for 2002 blev vedtaget med en driftsreserve på 24.000.000 kr., hvoraf 9 mio. kr. var Aøremærket@ til bestemte formål. Der var således 15 mio. kr. til dækning af uforudsete udgiftsbe­hov.

Finansudvalget godkendte den 20.2.2002 en forhøjelse af driftsreserven med 36 mio.kr., samtidig med at Landskassens indtægtsbevillinger blev forhøjet med dette beløb. Den 29.6.2002 blev yderligere 1,5 mio.kr. tilført kontoen. Dette betyder at driftsreserven i 2002 brutto har været på 61,5 mio.kr.; ved årets udgang henstod blot et beløb på 9.000 kr. på kontoen som udisponeret.

Det kan således konstateres at der i 2002 er anvendt på niveauet 61,5 mio.kr. til i princippet uforudsete udgifter. Hertil kommer dog finansieringen af en del af merbevillingerne, der blev givet i 3 omgange til aktivitetsområde 40 Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og til aktivitet­sområde 30 Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, som blev givet i 2 omgange.

 

De øvrige knap 61,5 mio. kr. er udmøntet som det fremgår af tabel 2.

Tabel 2                Træk fra driftsreserven til drifts- og tilskudsbevillinger i 2002 godkendt af Landstingets Finansudvalg

Landsstyreområde	Træk på drifts­reserven til ufor­udsete ud­gifter	Dato for Finansudval­gets godken­delse	Sagsnr.
10 - 19 Landsstyreformanden	600.000 3.400.000	13.03.2002 24.10.2002	02-04 02-34
30 - 39 Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked	6.003.000 6.000.000	15.07.2002 20.12.2002	02-16 02-41-44
40 - 49 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke	8.500.000 938.000 2.000.000	17.10.2002 8.11.2002 3.12.2002	02-30 02-36 02-39
50 - 59 Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder	3.000.000 22.300.000 6.300.000	16.02.2002 20.02.2002 25.04.2002	02-03 02-07 02-12
60 - 69 Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø	1.450.000	3.10.2002	02-26
70 - 79 Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur	1.000.000	20.11.2002	02-37
IALT	61.491.000

Anlægs- og renoveringsområdet

Finansudvalget har forsøgt at skabe sig et overblik over størrelsen af de bevillinger, der er overført til anlægs- og renoveringsfonden.

Det fremgår af tabel 1 i betænkningen at anlægsbevillingerne på 717.736.000 kr. i FL 2002 ved godkendelser af Landstingets Finansudvalg er blevet nedsat med 17.450.000 kr., hvorefter der samlet i 2002 har været anlægsbevillinger på netto 700.286.000 kr.

Iflg. TB 2002 henstod der ved årets udgang en bevilling på hovedkonto  80.00.10   på -2.315.000 kr. (en indtægt, idet beløbet er overført fra anlægs- og renoveringsfonden, hvor det er udgifts­ført).

Det kan endelig ses at hovedkonto 80.72.00 Anlægsreserve til boligformål har en restbevilling på 6 mio. kr. Til gengæld er der en reservebevilling på -7.069.000 kr. på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve

Summen af disse 3 bevillinger er - 3.384.000 kr.  Hertil kommer bevillingen på -15 mio.kr. på hovedkonto 86.60.02 Salg af det gamle Grønlænderhjem, hvorefter der er ikke-projektfordelte bevillinger på - 18.384.000 kr.

Da disse bevillinger ikke er projektfordelt kan de ikke overføres til anlægs- og renoveringsfon­den. Men i og med at de indgår i netto-anlægsbevillingen på 700.286.000 kr.,  må der ialt brutto være projektfordelte bevillinger på 700.286.000 kr. + 18.384.000 kr., = 718.670.000 kr., som må forventes at være overført til anlægs- og renoveringsfonden.

I den følgende oversigt er disse tal gengivet sammen med de tilsvarende tal fra 2000 og 2001.

Bevillinger til anlæg og renovering i 2000, 2001 og 2002, samt overførte bevillinger til anlægs-  og renoveringsfonden i 2000, 2001 og 2002

2000                 2001                        2002

Anlægs- og renoveringsbevillinger      848.810.000        849.658.000        700.286.000

Bevillinger der ikke er overført til

anlægs- og renov. fonden

Ikke forbrugte reservebeløb                                 6.396.000            12.082.737          3.384.000

Negativ udg.bev.(reelt indtægtsbev.)                                                           15.000.000

                                                                                                                                                       

Herefter udgiftsbevillinger overført til anlægs- og

renoveringsfonden i hhv. 2000, 2001 og 2002:   848.810.000        843.942.563 718.670.000

De overførte udgiftsbevillinger var sammensat således:

finansiel bevilling                            -111.536.000          111.536.000            0

projektbevillinger til anlæg                  618.700.000          453.935.829           

projektbevillinger til renovering                        341.646.000          278.470.734           

Finansudvalget er ikke umiddelbart i stand til at beregne størrelsen af hhv. anlægsbevillinger og renoveringsbevillinger, hvorfor Landsstyret skal anmodes om oplysninger herom.

Finansudvalget er iøvrigt opmærksom på at denne opdeling af de overførte 718.670.000 kr. til anlægs- og renoveringsfonden, må forventes at fremgå af Anlægsredegørelse 2002. Denne redegørelse er imidlertidig endnu ikke tilgået Landstinget. Finansudvalget vil, når denne rede­gørelse modtages, foretage en nærmere analyse af den.

Ved udgangen af 2000 var der ikke forbrugte projektbevillinger  i anlægs- og renoveringsfonden på 367 mio. kr. Ifølge Landskasseregnskabet for 2001 var de ikke anvendte projektbevillinger på 424 mio. kr. ved udgangen af 2001. Ved udgangen af 2002 var der ifg. oplysninger fra Lands­styret ved Finansudvalgets behandling af FFL 2003 569 mio.kr. i anlægs- og reoveringsfonden.

Det er samtidig i regnskabet oplyst at det faktiske forbrug af anlægsbevillinger i årene 1999 - 2001 var:

1999                    585 mio. kr.

2000                    593 mio. kr.

2001                    669 mio kr.

Finansudvalget har desværre erfaret, bl.a. i forbindelse med sine orienteringsrejser til kommuner­ne på kysten, at det fortsat kniber meget med at gennemføre de i finansloven planlagte anlægs- og renoveringsaktiviteter. Finansudvalget har også indikationer af at der mange steder er ledig kapacitet inden for anlægssektoren, hvorfor Udvalget skal opfordre Landsstyret til at forstærke sin indsats med en bedre og mere realistisk planlægning af anlægsprojekter.

Finansudvalget finder det meget væsentligt at Landsstyret sikrer at nye anlægsprojekter bliver omhyggeligt planlagt og optaget på finansloven med en realistisk afløbsprofil, således at afløbet fra de afsatte bevillinger sker som planlagt og således at de nyoptagne projekter dermed undgår at blokere. Det er væsentligt for afløbet i forbruget af anlægsmidler at der er overensstemmelse mellem de afsatte bevillinger og det realistiske afløb heraf.

Finansudvalgets bemærkninger til Landsstyrets rokeringer

Der henvises indledningsvis til afsnit 6.2.1 i betænkningen. Landsstyret er ifølge tekstanmærk­ninger i finansloven og to tekstanmærkninger, der efterfølgende er godkendt af Finansudvalget og optaget på TB 2002, bemyndiget til at foretage rokeringer mellem forskellige driftskonti og mellem konti/projekter inden for anlægsområdet.

Finansudvalget har bemærket sig at det er Landsstyreområdet for Økonomi, der i praksis iflg. Budgetregulativet, skal godkende rokeringer gennemført under henvisning til tekstanmærknin­ger, som bemyndiger Landsstyret til at disponere.

I alle de tilfælde hvor der er godkendt rokeringer er bevillingsændringerne optaget i Bevillingso­versigten, bilag 1, i en særskilt kolonne. I budgetbidragene som er optaget i forslaget til TB 2002 er der anført begrundelser for rokeringerne og dato for Landsstyreområdet for Økonomi=s godkendelse er anført. Der er desuden anført oplysning om den tekstanmærkning, der hjemler rokeringen.

Finansudvalget har gennemgået disse budgetbidrag og skal generelt opfordre Landsstyret til i næste tillægsbevillingslov for 2003 at sikre at oplysningerne i budgetbidragene bliver mere oplysende. Det der bør fokuseres på er årsagen til at der foretages rokering og dermed oplysnin­ger om ændringer i forhold til det forudsatte på finansloven.

På anlægsområdet synes de fastsatte grænser i tekstanmærkningerne at være hensigtsmæssige, således at det smidiggør administrationen af området. Dog vil Finansudvalget overveje om der bør indføres en procentvis højeste grænse på f.eks. 15% i tekstanmærkning nr. 1 til aktivitetsom­råde 80 - 99, ligesom ved tekstanmærkning nr. 2.

På baggrund af Finansudvalgets gennemgang af budgetbidragene skal der konkret gives følgende kommentarer:

 

Formålskonto 30.13 Handicappede

I afsnit 14.1 i nærværende betænkning er bl.a. anført fra et brev af 27.11.2002 fra det tidligere Finansudvalg:

Finansudvalget er af den opfattelseat Landsstyret har overtrådt sin kompetence i denne sag, idet tekstanmærkningen ikke berettiger til at rokere, når rokeringen betyder at de konti, der rokeres fra, herefter vil have for lille en bevilling til at dække udgifterne i resten af året.

Finansudvalget kan tilslutte sig det tidligere finansudvalgs stillingtagen til denne sag., og skal iøvrigt henvise til afsnit 14.1 hvor hele brevet til det daværende Landsstyre er gengivet.

 

Herudover skal der gøres opmærksom på at der for hovedkonto 30.13.09 er anført at det er en driftsbevilling. Kontoen er i FL 2002 optaget som en Tilskudsbevilling!

 

Hovedkonto 83.30.13 Landsdækkende institutioner

Finansudvalget har bemærket sig at projektmerbevillingen, som er rokeret jfr. tekstanmærkning, er på 21%. Finansudvalget vil som tidligere nævnt overveje behovet for at indføre en procent­grænse på 15% for de rokeringer Landsstyret kan beslutte(Godkendt 8.11.2002).

Hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg

Finansudvalget har bemærket sig at projektmerbevillingen, som er rokeret jfr. tekstanmærkning, er på 36%. Finansudvalget vil som tidligere nævnt overveje behovet for at indføre en procent­grænse på 15% for de rokeringer Landsstyret kan beslutte (Godkendt 9.7.2002).

Finansudvalgets bemærkninger til de af Finansudvalget godkendte bevillingsæn­dringer

Der henvises indledningsvis til afsnit 5 i betænkningen. Herudover skal der henvises til bilag A, hvor Væsentlige bemærkninger og betingelser fremsat af Finansudvalget er anført.

Finansudvalget har tidligere konkret behandlet bevillingsansøgningerne fra Landsstyret. De godkendte ændringer er optaget i 3. kolonne i Bevillingsoversigten, bilag 1. Finansudvalget skal dog bemærke at de optagne budgetbidrag ikke dermed er blevet godkendt.

Finansudvalget kan iøvrigt se at de budgetbidrag, der er optaget i forslaget til TB 2002 har et væsentligt mere ensartet udseende end dem der tidligere er blevet fremsendt til Finansudvalget sammen med de konkrete bevillingsansøgninger. Finansudvalget finder at kvaliteten er vokset betydeligt herved, og forventer at Landsstyret fortsat sikrer denne kvalitet i de næste tillægsbevil­lingslove.

Det forudsættes endelig at budgetlovens bestemmelser om væsentlighed og at det ansøgte ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af finansloven respekteres.

Finansudvalget har gennemgået budgetbidragene for de af Udvalget godkendte bevillingsændrin­ger.

Denne gennemgang har givet grundlag for at Finansudvalget afgiver følgende bemærkninger:

Hovedkonto 30.14.16 Forsøgsprojekter med sociale formål

Bevillingen er den 15.7.2002, sag nr. 02-16, nedsat med 500.000 kr., men atter forhøjet med 620.000 kr. den 20.12.2002, sag nr. 02-41- 44.

I begge budgetbidrag er der ikke oplyst hvad bevillinger herefter udgør, således som Budgerregu­lativet ellers fastsætter. Finansudvalget kan beregne at bevillingen i juli blev nedsat til 936.000 kr. På denne baggrund tyder det på manglende styring fra Landsstyreområdets side, at det umiddelbart inden årets udgang er nødvendigt med en bevillingsforhøjelse på 620.000 kr. til 1.556.000 kr. Forhøjelsen er på 66%!

Hovedkonto 40.11.16 Grønlands Handelsskole, Nuuk

I de 2 budgetbidrag er der anvendt forskelligt kontonavn. Det bør naturligvis være det samme, og svare til navnet i bilag 1.

Aktivitetsområde 40 Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

I budgetbidragene fra godkendelse af mange ekstrabevillinger den 20.12.2002 er anført:

Udgiftsbehovet finansieres indenfor Landsstyreområdets egen ramme og er således uden DAU-effekt for Landskassen.

Finansudvalget finder denne bemærkning lidt uheldig, da finansieringen inden for egen ramme kun er muliggjort af at der både i juli, sag nr. 02-16 og den 17.10.2002, sag nr. 02-30, blev tilført betydelige midler udefra til konti under dette aktivitetsområde.

Hovedkonto 80.00.10 Overførsler fra anlægs- og renoveringsfonden

Der mangler i budgetbidragene fra sag nr. 02-48 og 02-49 oplysninger om de enkelte projekter. Det burde oplyses hvorfor midlerne kan tilbageføres fra fonden. Iøvrigt skal der anmodes om at der fremover udfærdiges budgetbidrag med bruttobevægelserne. Overførslerne fra fonden udgiftsføres jo i fonden og indtægtsføres i Landskassen på denne hovedkonto. Som modkonto hertil kan der så almindeligvis godkendes en tilsvarende udgiftsbevilling på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve.

Finansudvalget finder det ikke hensigtsmæssigt at der i de nævnte tilfælde så rokeres et tilsvaren­de beløb til hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve. Det korrekte må være at optage en negativ udgiftsbevilling/indtægtsbevilling på 80.00.10 og så samtidig anvende denne indtægt til at finansiere en tilsvarende reservebevilling på hovedkonto 80.00.01, hvilket betyder at bevillin­gen på 80.00.10 f.eks. er -1.869.000 kr. og på 80.00.01 på 1.869.000 kr.

Bevillingerne på 80.00.10 forbliver i Landskassen som en indtægt/negativ udgift(ikke projektfor­delt bevilling), mens beløbet på 80.00.01 efterfølgende kan rokeres ud til konkrete projekter, der overføres til anlægs- og renoveringsfonden.

Hovedkonto 80.72.00 Salg af udlejningsboliger (i bilag 1 står der: Anlægsreserve til boligformål, hvilket er den korrekte betegnelse)

I Finansudvalgets afgørelse af 3.10.2002, sag nr. 02-29, er bl.a. anført:

Finansudvalget finder umiddelbart at den søgte bevilling må betragtes som en reservekonto, som reserveres til boligformål. Finansudvalget forudsætter derfor at bevillingen  ikke i den  forelig­gende form bliver overført til anlægs- og renoveringsfonden, da der ikke er tale om en projektbe­villing.

Det foran nævnte bør fremgå af budgetbidraget sammen med at disponering af bevillingen, som er at betragte som en reservebevilling, forudsætter godkendelse af Finansudvalget.

Budgetbidraget omtaler hvordan bevillingen er kommet til veje og mindre hvad den kan anven­des til. Finansudvalget finder at det er det sidste der skal anføres i et budgetbidrag.

Finansudvalget skal endelig foreslå at kalde kontoen 80.72.00 så det dels indikeres at der er tale om en reservekonto (80) og dels at den vedrører boligområdet (72).

Finansudvalgets beslutning den 3.10.2002

Finansudvalget godkender indstillingerne fra Landsstyret under forudsætning af at indholdet af budgetbidraget til hovedkonto 80.00.89 ændres i overensstemmelse med Finansudvalgets bemærkninger. I fald kontonummeret fastsættes til 80.72.00 er dette hermed også godkendt.

Da Finansudvalget kan konstatere, at det i TB 2002 optagne budgetbidrag er uændret i forhold til det, det tidlige Udvalg modtog til sin behandling af sagen den 3.10.2002, skal Finansudvalget, med henvisning til det i afgørelsesskrivelsen anførte, anmode Landsstyret om til 3.behandlingen af TB 2002 at fremsætte et budgetbidrag til kontoen, som opfylder de af Finansudvalget opstille­de betingelser for godkendelse af bevillingen.

Da der ligeledes er anført forkert kontotekst i det andet bidrag til hovedkonto 80.72.00, med en bevilling på -3.500.000 kr., bedes der ligeledes fremsendt et nyt budgetbidrag til denne konto.

Hovedkonto 84.40.14 Kultur- og Idrætsbyggeri

Finansudvalget har bemærket sig at de 2 budgetbidrag på side 235 og 237 i den danske udgave er ens. Tallene i budgetbidragene bedes iøvrigt afrundet til hele 1.000 kr.

Hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg

I budgetbidraget til sag nr. 02-49 virker teksten i indledningen ikke relevant, efter at der er godkendt en bevillingsforhøjelse, ja den virker næsten misvisende. Teksten lyder således:

Der er 2 projekter som er berosat idet enten projekteringen eller licitationsresultatet har gjort at projekterne enten skal have større projektbevillinger eller aflyses. Endvidere er der som følge af ekstraarbejder behov for merbevillinger på 4 projekter.

Hvad er det for 4 projekter der har behov for merbevillinger?

Endelig burde der stå noget projektrelevant under projektbeskrivelsen for Qaarsut og Saattut.

Finansudvalget imødeser tilsendelse af et korrekt budgetbidrag.                                                                              

Hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg

I budgetbidraget til sag nr. 02-49 virker teksten i indledningen ikke relevant, efter at der er godkendt en bevillingsforhøjelse, ja den virker næsten misvisende. Teksten lyder således:

Der er 2 projekter som er berosat idet enten projekteringen eller licitationsresultatet har gjort at projekterne enten skal have større projektbevillinger eller aflyses. Endvidere er der som følge af ekstraarbejder behov for merbevillinger på 4 projekter.

Hvad er det for 4 projekter der har behov for merbevillinger?

Finansudvalget imødeser tilsendelse af et korrekt budgetbidrag.                                

Aktivitetsområde 91

I nogle af budgetbidragene er bevillingstallene anført i kroner og altså kke afrundet til hele 1.000 kr., som fastsat i Budgetregulativ 2002.

Finansudvalgets bemærkninger til Landsstyrets forvaltning af bevillingerne i finansloven og i tillægsbevillingsloven set i forhold til budgetlovens bestemmelser herom

Finanudvalget skal indledningsvis bemærke, at det er Landstingets Revisionsudvalg som behandler forslaget til Landskasseregnskab for 2002. Finansudvalget har imidlertid en åbenbar interesse i også at følge op på hvordan indholdet af regnskabet er set i forhold til finansloven.

De erfaringer, der kan uddrages af regnskabet, som jo er Aden endelige afslutning@ af finansloven indeholder information, eller bør indeholde information, som kan være nyttig for Finansudvalget  for at kunne vurdere og følge op på det indeværende finansår 2003.

Som følge af Landskasseregnskabets sene fremkomst i forhold til behandlingen af FFL 2003 og TB 2002 har det imidlertid ikke været muligt at inddrage oplysningerne fra regnskabet i denne behandling.

Finansudvalget skal vedrørende budgetlovens bestemmelser om bevillinger henvise til betænk­ningens afsnit 3 og 4.1.

Efter budgetloven er det ikke lovligt at afholde større udgifter end bevilget. Når det konstateres at der er risiko for overforbrug må der straks tages initiativer, der begrænser udgifterne. Der kan også søges andre kompenserende besparelser i stedet for, eller som yderste konsekvens søges en merbevilling.

Der gives ingen tilfælde, for så vidt angår bevillingtyperne driftsbevilling, tilskudsbevilling og anlægsbevilling, hvor det er tilladt at overskride bevillingerne. I givet fald skal der altid straks søges nødvendig bevillingsmæssig hjemmel.

Alle budgetansvarlige, fra Landsstyremedlemmet til de enkelte institutionsledere har en pligt til løbende at følge op på forbruget for at sikre sig

at det udvikler sig svarende til budgetteret og er  i overensstemmelse med finanslovsbevillingen.

Finansudvalget skal påpege at budgetlovens bestemmelser naturligvis skal efterleves. Der er tale om en lov, og den skal følges.

Finansudvalget skal hermed forsikre Landstinget om at Udvalget i sit videre arbejde vil gøre sit yderste til at sikre at Landsstyret efterlever bestemmelserne i budgetloven.

Finansudvalget skal på denne baggrund understrege at Udvalget forventer at Landsstyrets forslag til finanslov for 2003 og de følgende år bliver udarbejdet på et realistisk og gennemarbejdet grundlag.

Hvidbogen vedrørende Landstingets beslutning den 15.5.2002 (beslutningsforslag FM 2002/5)

Der henvises generelt til bilag C  Notat/@Hvidbog@ af 26.11.2002 om 71 personaleboliger i Nuuk - hovedkonto 87.72.10 Personaleboliger i Nuuk, projekt 060.30. 907.

Landsstyret har efterfølgende i brev af 28.11.2002 til det daværende Finansudvalg bl.a. anført, at arbejdet omkring projektet fortsætter uden yderligere forsinkelser for ibrugtagningstidspunk­tet.

Det anføres endvidere i brevet, at Nuuk kommune netop har oplyst at der i det vedtagne budget 2003 for kommunen er afsat 170 mio. kr. i årene 2003-2006 (hhv. 16, 63, 28 og 26 mio.kr. i de 4 år) til støttet boligbyggeri (andelsboliger og 10/40/50 boliger).

De modtagne oplysninger er reelt ikke nye, idet Hjemmestyret siden sommeren 2002 har forudsat kommunal medvirken; det nye er blot at kommunens budget for 2003 nu er vedtaget og der er afsat mindre beløb end oprindelig forventet.

Finansudvalget har i sit brev af 16.9.2002 til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur bl.a. anført følgende om hovedkonto 89.72.15 Støttede andelsboliger og 89.72.19 10/40/50 byggeri:

Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at vurdere en konstruktion, der betyder afsættelse af bevillinger, svarende til den forventede udbetalingsprofil. Baggrunden herfor er at det næsten er givet at hele bevillingen i 2003 vil henligge i anlægs- og renoveringsfonden pr. 31.12.2003.

Finansudvalget finder det mere hensigtsmæssigt at anlægsbevillingerne Akommer til faktisk anvendelse@, så en konstruktion, der sikrer at der er hjemmel i en tekstanmærkning til at give tilsagn, samt en sikring af at der så også afsættes de fornødne bevillinger til opfyldelse af disse tilsagn, givet under et bestemt projektnummer, anses for at være en anvendelig konstruktion.

Hertil kommer, at der i 2003 ikke kan forventes taget stilling til nye projekter før Landstinget formentlig ca. 7.4.2003 vedtager en finanslov for 2003.

Konklusionen heraf er, at der i 2003 ikke kan forventes udbetalt noget særligt til støttet boligbyg­geri. Dette betyder igen at anlægsbevillingerne ikke bliver brugt aktivt, men blot vil blive opsamlet i anlægs- og renoveringsfonden!

 

Landsstyret anførte  endvidere i brevet, at projektet med personaleboliger bør underkastes en nøje økonomisk og politisk vurdering.

Hertil kan atter anføres, at der reelt ikke er nye oplysninger nu set i forhold til den 15.5.2002, da Landstinget i fuld enighed godkendte personaleboligprojektet. Lovgivningen for støttet boligbyggeri var endda også blevet vedtaget på forårssamlingen før godkendelsen af Personale­boligprojektet.

Finansudvalget anførte den 9.9.2002 i et brev (akt 9 i AHvidbogen@) til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, bl.a.:

Finansudvalget må fortsat konstatere at de fremførte argumenter var Udvalget bekendt da Landstinget tilsluttede sig Landsstyrets beslutningsforslag om gennemførelse af byggeriet af de 71 personaleboliger den 15. maj.

Henset til

det store udækkede boligbehov i Nuuk,

at personaleboligventelisterne i Nuuk ikke er faldende, men tværtimod fortsat er meget store

at vakantboligudgifterne i år er på samme høje niveau som i 2001

at der kan opnås endda betydelige besparelser på Hjemmestyrets driftskonti ved at gennemføre det planlagte og færdigprojekterede personaleboligbyggeri,

at boligsituationen for flere ansatte så kan blive normaliseret med den virkning at flere forbliver i ansættelsesforholdet

at der så også betales husleje for boligforbruget

skal Finansudvalget igen anmode om at Landsstyret fremsætter ændringsforslag til anden behandlingen, som medfører at byggeriet gennemføres så hurtigt det anlægs- og byggeteknisk er forsvarligt.

Sagen er principiel ved at det daværende Finansudvalg ønskede at fastslå, at Landsstyret ubetin­get har en pligt til at gennemføre Landstingets beslutninger.

Hvis Landsstyret finder at der er væsentlige forhold der taler imod en gennemførelse, må Landsstyret uden ophold søge bevillingsmyndigheden om godkendelse af eventuelle ændringer. Det daværende Finansudvalg har påpeget dette i sit brev af 26.7.2002 (akt 3) til Landsstyremed­lemmet for Boliger og Infrastruktur. 

Som Finansudvalget tidligere havde påpeget kan Hjemmestyret forvente en årlig besparelse på vakantindkvartering på niveauet 15 mio.kr. om året, altså 1,3 mio.kr. pr. måned. Dette betyder således reelt, at Landskassen, for hver måned der forløb uden aktiv fremdrift af projektet, mister 1,3 mio.kr.!

Da de nye personaleboliger indgår i den almindelige personaleboligpulje betyder tilførslen af 71 nye boliger, at alle direktorater mv. kan undvære deres dyreste vakantindkvarteringer!

Finansudvalget har med tilfredshed konstateret at det nye Landsstyre efter valget den 3.12.2002 atter har medtaget personaleboligprojektet i FFL 2003. Dette er udtryk for en økonomisk og personalepolitisk ansvarlig handling. Finansudvalget imødeser nu blot tidspunktet for den faktiske påbegyndelse af byggeriet.

14.         Finansudvalgets svarskrivelser af 27.11.2002 til Landsstyret på to Orienteringer fra Landsstyret til Finansudvalget vedrørende Rokeringer på handicapområdet og om økonomien for 2002 på Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmar­ked

14.1       Rokering af midler fra hovedkonto 30.13.06 og 30.13.08 til hovedkonto 30.13.09 i forbindelse med forsøgsordning efter Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap (fremsendt til Finansudvalget den 12.11.2002)

Det daværende Finansudvalg har den 27.11.2002 sendt følgende Orientering til Landsstyret:

Indledningsvis skal Finansudvalget udtrykke sin forundring over at nærværende orientering, der stammer fra den 22. august først fremsendes til Finansudvalget den 12. november, eller knap 3 måneder senere. Finansudvalget har iøvrigt bemærket sig, at det er Landsstyret, der har godkendt de søgte rokeringer og ikke Økonomidirektoratet, således som det ellers er fastsat af Landsstyremedlemmet for Økonomi i Budgetregulativ 2002, afsnit 8.8.

Det fremgår af sagen at Landsstyret har godkendt følgende rokeringer:

hovedkonto 30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger    -3.000.000 kr.

hovedkonto 30.13.08 Handicapforsorg i Grønland                                         -16.186.000 kr.

hovedkonto 30.13.09 Forsøgsordninger om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne på handicapområdet                                                                                               19.186.000 kr.

Den sidste rokering er desuden fordelt på 10 kommuner.

Rokeringerne er foretaget med hjemmel i tekstanmærkningen til formålskonto 30.13 Handicap­pede i FL 2002.

Ved den foretagne rokering er yderligere 3 kommuner Upernavik, Maniitsoq og Ammassalik blevet omfattet af forsøgsordningen. I FL 2002 var 7 kommuner medtaget så nu er der i alt 10 kommuner, der er omfattet.

I den efterfølgende oversigt er vist bevillingerne i 2002, rokeringen, bevillingen herefter samt den procentvise stigning.

I 1000 kr.                                         FL 2002                            rokering              bevilling   %-vis stig­herefter      ning

Uummannap Kommunia          4.700         250           4.950              5,3

Kommuuneqarfik Upernavik           0         1.400      1.400            -

Ilulissat Kommuniat         6.057      1.083      7.140     17,9

Qasigiannguit Kommuniat     4.256         326           4.582              7,7

Aasiaat Kommu niat          4.679         901           5.580            19,3

Maniitsup Kommunea                 0         10.555          10.555       -

Narsaq Kommune         3.300         700           4.000     21,2

o     Qaqortoq Kommune       5.885         621           6.506     10,6

Ammassallip Kommunia                 0           3.350         3.350        -

Der er i det fremsendte materiale medtaget oplysninger om forbruget pr. 20.8.2002 på de 3 hovedkonti. I det følgende er vist bevillingerne efter rokeringen og forbruget samt forbruget i % af den årlige bevilling.

Hovedkonto Bev. 2002      forbrug pr. 20.8.02       i pct.

30.13.06         6.207.000             899.000            14,5%

30.13.08         21.942.000       13.045.000             59,5%

30.13.09         49.984.000       19.743.000             39,5%

Disse oplysninger er dog ikke særlig relevante, da det ikke fremgår for hvilken periode der er bogført.

Finansudvalget skal fremhæve følgende problemer i de foretagne rokeringer

Det var oprindeligt aftalen med kommunerne, at de bevillinger, der under forsøgsordningen skulle overføres til kommunerne, skulle udgøre et gennemsnit af forbruget i de pågældende kommuner i de sidste 3 år, dog justeret p.g.a. nye aktiviteter, til- og afgang af særligt dyre klienter og aktivitetsændringer iøvrigt. Bevillingerne til forsøgskommunerne er optaget på hovedkonto 30.13.09.

Bevillingerne, der vedrører de kommuner, der ikke er med i forsøgsordningen, administreres af regionalkontorerne og er afsat på hovedkontiene 30.13.06 og 30.13.08.

Finansudvalget finder at det er en hel klar konsekvens af at Landsstyret har godkendt rokeringer fra sidstnævnte  2  fælleskonti til forsøgskommunekontoen, at der i 2002 vil komme til at  mangle bevillinger til disse fælleskonti 30.13.06 og 30.13.08.

Rokeringen til forsøgskommunerne medfører en stigning i bevillingerne til de 7 forsøgskommuner, som i FL 2002 er optaget på hovedkonto 30.13.09 på 3.881.000 kr. eller en stigning på 13,4%.

Landsstyrets rokering er som nævnt foretaget med hjemmel i tekstanmærkningen til formålskonto 30.13 Handicappede.

En sådan rokering kan kun betragtes som lovlig og som overholdende bevillingsforudsætninger­ne for tekstanmærkningen, hvis der med rimelig sandsynlighed kan forventes et tilsvarende mindreforbrug på 3.881.000 kr. på hovedkonto 30.13.06 og 30.13.08.

Da Landsstyret besluttede rokeringen var man bekendt med at forbruget i 2001 på de 3 konti var ca. 4 mio.kr. større end de samlede bevillinger til de 3 konti i 2002. På denne baggrund finder Finansudvalget, at det på rokeringstidspunktet måtte anses for helt usandsynligt, at der på hovedkontiene 30.13.06 og 30.13.08 kunne forventes et mindreforbrug på 3.881.000 kr.

I en orienteringssag fra Landsstyret, landsstyremøde 7.11.2002, vedrørende Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, fremgår det da også at der nu ventes en merudgift i 2002 på 7.909.000 kr. på hovedkonto 30.13.06 og 30.13.08. Der er tale om et forventet merforbrug på ca. 4 mio.kr. ud over de knap 4 mio.kr., der blev rokeret i august måned.

Til yderligere belysning for Landsstyret af udviklingen på handicapområdet efter påbegyndel­sen af forsøgsordningerne med udlægning af kompetencen til kommunerne skal Finansudval­get give følgende oplysninger om udviklingen i de samlede udgifter fra 1998

1998                    58.456.000 kr.

1999                    61.906.000 kr.     stigning fra året før på 5,9%

2000                    68.195.000 kr.     stigning fra året før på 10,2%

2001                    82.075.000 kr.     stigning fra året før på 20,4%

FL 2002                            78.133.000 kr.

Tallene taler deres tydelige sprog! (Det kan nu medio marts 2003 konstateres at det foreløbige regnskab for 2002 viser en samlet udgift på 93.758.000 kr., eller 14,2%=s stigning fra 2001).

Det kan altid frygtes at det vil medføre en udgiftsstigning, når en anden myndighed, som her kommunerne, får ret til at disponere på en andens regning, altså Hjemmestyrets regning.

Finansudvalget finder, at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har svigtet ved ikke inden igangsætningen at sikre indgåelse af helt klare aftaler, som bl.a. fastlagde at Hjemmestyrets betaling i form af tilskud var den endelige betaling for året.

I et notat af 4.9.2002 som Finansudvalget har modtaget fra Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked i forbindelse med behandlingen af FFL 2003, er der bl.a. anført: Hvis omvendt kommunen konstaterer et overforbrug kan der forhandles om en merbevilling - udvidelse af rammen - som beskrevet ovenfor, hvis det drejer sig om en forhandlet aktivitetsudvi­delse eller hvis der opstår meget store uforudsete udgifter til klienter med behov for hjælpeforan­staltninger, som ikke kan udskydes. Betingelsen for  forhandlinger, er at udgiftsforøgelsen skal være på mere end 5% af den samlede ramme.

Finansudvalget finder det betænkeligt at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked stiller i udsigt at der kan være mulighed for at forhøje bevillingen. Dette måtte i givet fald forudsætte at det kunne ske ved rokeringer inden for landsstyreområdets bevillinger på handicapområdet!

Finansudvalget skal præcisere, at Landsstyreområdet naturligvis ikke kan forpligte bevillings­myndigheden. Der skulle i givet fald have været optaget en tekstanmærkning på finansloven som bemyndigede Landsstyret til at disponere sådan. Det  er alene Landstinget/Finansudvalget, som kan beslutte forøgede bevillinger!

Finansudvalgets konklusion

Finansudvalget skal kraftigt påtale det passerede over for  Landsstyret.

Finansudvalget er af den opfattelseat Landsstyret har overtrådt sin kompetence i denne sag, idet tekstanmærkningen ikke berettiger til at rokere, når rokeringen betyder at de konti, der rokeres fra, herefter vil have for lille en bevilling til at dække udgifterne i resten af året.

Der blev rokeret 3.881.000 kr. Det fremgår af en anden sag fra landsstyremødet den 7.11.2002, at der nu forventes et merforbrug på de 2 konti på 7.909.000 kr. i 2002, hvilket betyder at der endda ud over det rokerede beløb forventes et merforbrug på ca. 4 mio.kr.

Finansudvalget har besluttet at videresende nærværende sag til Landstingets Revisionsudvalg til videre foranstaltning i forbindelse med Landskasseregnskabet for 2002.

Finansudvalget kan tilslutte sig det af det tidligere finansudvalg fremførte, og skal ellers overlade den videre vurdering af det passerede til Landstingets Revisionsudvalg.

14.2       Problemstillinger på økonomien for 2002 på Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

Det daværende Landsstyre orienterede om det forventede resultat for 2002 på aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Samlet set forventes et lille mindreforbrug, idet der ventes mindreforbrug på flere lovbundne områder som boligsikring, førtidspensioner og revalidering.

Det daværende finansudvalg skrev i sin orientering af 27.11.2002 til Landsstyret følgende:

Hovedkonto 30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder/kørselsordninger

Tabel 1 viser en samlet forventet forbrug for  år 2002.  Oversigten viser et forventet merforbrug på 1.293.000 kr.

Tabel 1: Samlet forventet forbrug 30.13.06 for 2002

	Bevilling	Forventet forbrug	Difference
Nord	0	1.300.000	-1.300.000
Syd	6.207.000	6.200.000	7.000
I alt	6.207.000	7.937.000	-1.293.000

30.13.08 Handicapforsorg i Grønland

Tabel 2: Samlet forventet forbrug 30.13.08 for 2002

Tabel 2 forventer et merforbrug på 6.616.000 kr. Samlet anslås i tabel 1 og 2 et merforbrug på 7.909.000 kr.

Det anføres i orienteringen bl.a. Regionalkontorerne har allerede i juni måned behandlet ansøgninger fra kommunerne om hjælpeforanstaltninger til vidtgående handicappede for det sidste halvår og dermed lavet bevillinger for resten af året. Manglende tilførsel af midler på området gør, at der ikke er dækning for en stor del af disse bevillinger.

Finansudvalget finder, at Landsstyremedlemmet  for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, på baggrund af de store merforbrug, der blev konstateret på handicapområdet i Landskasseregn­skab 2001 burde have  undersøgt forholdene nærmere, og have handlet aktivt for at få styr på området i indeværende år 2002. Disse forhold blev synlige for omverdenen i april 2002, eller for 7 måneder siden.

Det årlige udgiftsniveau på området ventes i 2002 at være på mindst 86 mio.kr. (Jfr. foran er tallet i det foreløbige regnskab for 2002 på 93.758.000 kr.) En normal fremskrivning af forbru­get i 1998 - 1999, altså inden forsøgsordningen blev påbegyndt, giver et  udgiftsniveau  i 2002  på  68 mio. kr. alt andet lige.

Denne eksplosion i udgifterne med ca. 18 mio.kr. (ved anvendelse af det foreløbige regnskabstal for 2002 bliver tallet ca. 26 mio.kr.), eller 26% (37%) efter at forsøgsordningen er påbegyndt, er ikke konkret godkendt af Landstinget.

Finansudvalgets konklusion

Finansudvalget finder at det passerede er helt uacceptabelt,

Finansudvalget pålægger hermed Landsstyret at drage omsorg for at forudsæt­ningerne for forsøgsordningen indskærpes overfor Landsstyremedlemmet for  Sociale Anliggender og Arbejdsmarked,

Finansudvalget undrer sig over at Landsstyret ikke har søgt bevillingsmæssig hjemmel på området,

Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om i hvilket omfang Landsstyre­området for Økonomi har haft aftalerne mellem Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og forsøgskommunerne til godkendelse, da der jo er tale om at aftalerne forpligter Hjemmestyret økonomisk,

Finansudvalget forventer at Landsstyret ikke anvender tekstanmærkningen på området mere i indeværende år,

Finansudvalget forventer at det afgående Landsstyre sikrer at det nye Landsstyre, herunder især Landsstyremedlemmet  for Sociale Anliggende og Arbejdsmarked, bliver anmodet om at overveje en berostillelse af forsøgsordningen indtil der er foretaget en ansvarlig gennemgang af projektet, så de oprindelige bevillingsmæs­sige forudsætninger overholdes, herunder at forsøgsordningen ikke i sig selv skulle medføre merudgifter,

Finansudvalget anmoder om en undersøgelse af udgiftsudviklingen på handica­pområdet fra 1998 til og med 2002 opdelt på de enkelte kommuner, og således at der bliver mulighed for specielt at vurdere udgiftsudviklingen i de enkelte for­søgskommuner set i forhold til de øvrige kommuner,

Finansudvalget forventer, at det meddeles det nye Landsstyret at det vedrørende FFL 2003 må forudsættes at der ikke søges en tekstanmærkning til formålskonto 30.13 Handicappede, da det anses for mere hensigtsmæssigt at det nye Finansud­valg bliver inddraget, hvis der skal søges gennemført bevillingsmæssige ændrin­ger,

Finansudvalget vil foranledige, at det nye Finansudvalg og Revisionsudvalg modtager kopi af korrespondencen i nærværende sag.

Finansudvalget kan tilslutte sig det af det tidligere finansudvalg fremførte, og skal ellers overlade den videre vurdering af det passerede til Landstingets Revisionsudvalg.

Henstillinger fra Finansudvalget

På baggrund af Finansudvalgets erfaringer fra behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov 2002, fra Udvalgets behandling af ansøgninger fra Landsstyret om bevillingsændringer og opfølgning herpå finder Finansudvalget anledning til afgive et antal henstillinger til Landsstyret; disse fremgår af det følgende.

Henstilling nr. 1                             

Det henstilles at Landsstyret ved udarbejdelsen af TB 2003 sikrer, at der medtages oplysninger i Bemærkninger til tekstanmærkninger om hvornår Finansudvalget har godkendt en tekstan­mærkning.

Henstilling nr. 2               

Da budgetbidrag til tillægsbevillingsloven er de eneste dokumenter, der optages i tillægsbevil­lingsloven med beskrivelse af baggrunden for en bevillingsændring, lægger Finansudvalget stor vægt på, at budgetbidrag efterfølgende kan læses og forstås af medlemmerne af Landstinget og omverdenen, uden støtte af et landsstyreoplæg. På denne baggrund henstilles det at Landsstyret lægger tilstrækkelig omhu i udformningen af budgetbidrag, således at de kan læses og forstås uden støtte fra et landsstyreoplæg.

Henstilling nr. 3

Finansudvalget henstiller, under henvisning til det i afsnit 11 anførte om sagerne nr. 02-48 og 02-49, at det fremover sikres at der medtages tilstrækkelige oplysninger om de ændringer,  der søges for de enkelte projekter. Hvis der f.eks. tilbageføres midler fra anlægs- og renoveringsfonden bør der oplyses om årsagen hertil.

I denne forbindelse skal Finansudvalget også henstille, at der fremover udfærdiges budgetbidrag med bruttobevægelserne. Overførslerne fra anlægs- og renoveringsfonden udgiftsføres jo i fonden og indtægtsføres i Landskassen på f.eks. hovedkonto 80.00.10. Som modkonto hertil kan der så almindeligvis godkendes en tilsvarende udgiftsbevilling på hovedkonto 80.00.01 Omro­keringsreserve.

Indstillinger fra Finansudvalget

Et enigt Finansudvalg indstiller lovforslaget til vedtagelse i uændret form.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Finansudvalg overgive Forslag til landstingstillægs­bevillingslov 2002 til 2. behandling.

	Per Rosing-Petersen, for­mand (Siumut)
Jakob Sivertsen (Atassut)		Ole Thorleifsen (Siumut)
Josef Motzfeldt (IA)		Per Skaaning(Demokraterne)

Bilagsoversigt

Bilag A            Væsentlige bemærkninger og betingelser fremsat af Finansudvalget i forbindelse med behandlingen af de konkrete sager

Bilag B             Finansudvalgets bemærkninger til 2 sager, der ikke blev godkendt af Udvalget

Bilag C  Finansudvalgets Notat/@Hvidbog@ af 26.11.2002 om 71 personaleboliger i Nuuk - hovedkonto 87.72.10 Personaleboliger i Nuuk, projekt 060.30. 907

Bilag D            Hovedkonto 80.00.80 Disposionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer (fra november 2002)

Bilag E             Brev af 13.2.2003 fra Direktoratet for Infrastruktur og Boliger til Deloitte og Touche.

Isumaliutissiissut

Kisitsisit pingaarnerit aningaasanngorlugit

80.00.01 Nuussinissanut sullimmatit -7.069.000 kr.

80.72.00 Inissianik sanaartornermut sillimmatit 6.000.000 kr.

86.60.02 Kalaallit Illutoqaata tuninera -15.000.000 kr.

KATILLUGIT -16.069.000 kr.

Naalakkersuisut aningaasaliissutinut allannguutissatut siunnersuutaat (inatsisissatut siunnersuummi § 1)

Naalakkersuisut oqaasertaliussanut allannguutissatut siunnersuutaat (inatsisissatut siunnersuummi § 2)

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai

allannguutissatut siunnersuutit tallimaasut, nr. 1 - 5, akuersissutigineqassasut, kiisalu

inatsisissatut siunnersuut tamatuma kingorna iluserilikkamisut iluseqarluni akuersissutigineqassasoq.

Ilanngussaq A Missingersuutinut ilanngussat

Ilanngussaq B Oqaasertaliussamut nassuiaat.