Samling
10. marts 2003 FM 2003/128
Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af Tiltrædelse af lov om fødevarer m.m., lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt lovbekendtgørelse om dyrlægegerning m.v.
Forelæggelsesnotat
1.Behandling
Den grønlandske eksport af fisk og fiskevarer til EU har et betydeligt omfang, og er af stor betydning for landets økonomi. Grønlands 3-landsstatus i forhold til EU medfører, at eksporten underkastes en dyr og tidsrøvende procedure i forbindelse med grænsepassage til EU-landene.
Hermed udsættes den grønlandske eksport til EU for konkurrenceforvridning i forhold til konkurrenter fra Island, Norge og Færøerne. Eksporten af fisk og fiskeprodukter til EU herfra har nemlig fri og uhindret adgang, da der på veterinærområdet er indgåede de fornødne aftaler med EU.
Indenfor Grønlands nuværende veterinære status, kan der ikke opnås bedre forhold for eksporten til EU. I forlængelse heraf traf Landsstyret en principbeslutning om at indgå en veterinæraftale med EU. Før en sådan anmodning om indgåelse af en veterinæraftale kan sendes til EU-kommissionen, skal der ske en dybdegående teknisk gennemgang af dels det grønlandske veterinærvæsens opbygning samt lovgivning og dels hygiejnelovgivningen på fiskeriområdet. Hvis Grønland senere vil hjemtage hele veterinærområdet er det vigtigt, at det sker ved en velovervejet trinvis proces, hvor tilliden til grønlandske produkter hele tiden bevares. Indgåelse af en aftale med EU vil være et vigtigt første skridt i denne proces.
På denne baggrund rettede Landsstyreformanden i november 2002 henvendelse til Statsministeren med anmodning om Regeringens ekspertbistand. Statsministeren bakkede henvendelsen op ved at lade Fødevaredirektoratets Grønlandsgruppe, hvor også Hjemmestyret deltager, tage fat på det praktiske arbejde, som baseret på et grønlandsk oplæg, kan resultere i et forslag til en veterinæraftale, der kan sendes til EU-Kommissionen.
I nærværende anordninger behandles det nødvendige grundlag for den del af lovgivningsområdet, der hører under Fødevareministerens kompetence.
For at sikre, at retsgrundlaget er til stede i forhold til Grønlands ønske om at indgå en veterinæraftale med EU og for generelt at bibeholde muligheden for at eksportere animalske fødevarer til EU, har Fødevaredirektoratets Grønlandsgruppe udarbejdet fremsendte udkast til opdatering af lovgivning indenfor Fødevaredirektoratets ansvarsområde i Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
__________________
FM 2003/128
J.nr. 01.24.2003
De tre kongelige anordninger om fødevarer, sygdomme og infektion hos dyr og dyrlægegerning er blevet behandlet i en bredt sammensat arbejdsgruppe, bestående af embedsmænd fra Udenrigskontoret, Erhvervsdirektoratet, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Direktoratet for Sundhed, Skattedirektoratet samt APK, Royal Greenland og Royal Arctic Line. Anordningerne udgør grundlaget for at komme videre i arbejdet med veterinæraftalen og forbedre vilkårene for den grønlandske eksport. Landsstyrets overordnede vurdering er, at anordningerne er en formalisering af de faktiske forhold med den forbedring for Grønland, at samtlige virksomheder, der måtte ønske at producere fødevarer til hjemmemarkedet, skal have sin godkendelse af Hjemmestyret efter Hjemmestyrets regelsæt og ikke en EU-autorisation efter Fødevaredirektoratets regelsæt.
På denne baggrund anbefales det, at Landstinget tilslutter sig anordningerne med de anførte bemærkninger og indstiller anordningerne til behandling i Landstingets Erhvervsudvalg.
(Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om fødevarer m.m.)
Tidligere var fødevareområdet dækket af en række særlove fx kødloven, æggeloven, mælkeloven mv. Dette er nu samlet i den danske fødevarelov. De anordninger, der er gældende for Grønland er imidlertid de gamle særlove. Med nærværende udkast til anordning er det forhold opdateret.
(Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sygdomme og infektioner hos dyr)
For at kunne eksportere animalske produkter skal man kunne bekæmpe sygdomme og infektioner hos de dyr, produkterne stammer fra. Den nuværende lovgivning skal opdateres for at stemme overens med den udvikling, der er foregået på området.
(Anordning om ikrafttræden for Grønland af lovbekendtgørelse om dyrlægegerning)
Det nye udkast til anordning om dyrlægegerning giver en praktisk mulighed for at trække på hjemmestyreansatte dyrlægers arbejde i tilfælde af udbrud af smitsomme husdyrsygdomme. I den danske udgave er denne mulighed begrænset til at omfatte praktiserende dyrlæger.
I det foreliggende udkast henvises der til lægemiddellovgivning. Det vil være ønskeligt med en præcisering af, at det er grønlandsk lægemiddellovgivning, der henvises til, da området er hjemtaget med sundhedsområdet i 1992. Derfor anbefaler Landsstyret, at anordningen tiltrædes med en bemærkning om, at dette ønskes præciseret og efterfølgende indarbejdet i anordningen. Det skal sikres, at der ikke i den forbindelse ændres på den nugældende kompetencefordeling mellem Rigsmyndigheder og Hjemmestyremyndigheder.
Det skønnes, at implementeringen af de tre kongelige anordninger er budgetmæssige neutrale.
Da den grønlandske fiskeeksport taber penge på tingenes tilstand hver dag, er det vigtigt at en ændring gennemføres så hurtigt som muligt. Derfor er punktet på dagsordenen på dispensation fra tilmeldingsfristen.
Med disse ord overlader jeg anordningerne til Landstingets velvillige behandling.
10. marts 2003 UPA 2003/128
Inuussutissat il.il. pillugit inatsisip, uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisip kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq, il.il. pillugit inatsimmik nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaatttut siunnersuut.
Saqqummiussissut
Siullermeerinninneq
Nunatta aalisakkanik taakkunanngalu nioqqutissianik EU-mut nioqquteqarnera annertoorujussuuvoq, nunattalu aningaasarsiorneranut pingaarutilerujussuulluni. Nunatta EU eqqarsaatigalugu nunatut ilaasortaanngitsutut inissisimanerata nassataraa nunatsinnit avammut nioqqutigineqartut nunanut EU-mut ilaasortaasut killeqarfiinik qaangiiniarnerinut atatillugu periaatsimik akisuumik piffissaajarnartumillu aqqusaagaqartarnerat.
Taamaaliornikkut Kalaallit Nunaata EU-mut nioqqutigisai Islandimi, Norgemi Savalimmiunilu unammillertit eqqarsaatigalugit equngasumik unammillerfigineqarput. Aalisakkanik taakkunanngalu nioqqutissianik nunanit taakkunannga EU-mut nioqqutigineqartut killilersugaanngitsumik akornuteqanngitsumillu ingerlatinneqartarput, nersutit nappaataannut tunnga-suni EU-mut isumaqatigiissutit pisariaqartut isumaqatigiissutigineqarsimammata.
Nunatta nersutit nappaataannut tunngasuni inissisimanerata iluani EU-mut nioqquteqarneq eqqarsaatigalugu pitsaanerusumik isumaqatigiissuteqarnissaq anguneqarsinnaanngilaq. Tamatumunnga uiggiullugu nersutit nappaataannut tunngasuni EU-mut isumaqatigiissuteqartoqarnissaanik Naalakkersuisut tunngaviusumik aalajangiipput. Nersutit nappaataannut tunngasut pillugit isumaqatigiissuteqarnissamik qinnuteqaatip taamaattup EU-mut nassiunneqarsinnaalinnginnerani ilaatigut nunatsinni nersutit nappaataannut tunngasut piorsagaanerat inatsisiliornerlu pillugit, ilaatigullu aalisarnermut tunngasuni eqqiluisaarneq pillugu inatsisiliorneq pillugu teknikimut tunngasutigut sukumiisumik allaaserinnittoqaqqaartariaqarpoq. Nersutit nappaataannut tunngasut nunatta kingusinnerusukkut oqartussaaffigilerniarpagit tamatuma alloriarnikkuutaartumik isumaliutigilluagaasumillu pinissaa pingaartuuvoq, nunatta nioqqutissiaasa tatigineqarnerat innarlinngilluinnarlugu. EU-mut isumaqatigiissuteqarneq piartuaartitsinermi tassani alloriarnerussaaq pingaarutilik.
Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut Ministeriuneqarfimmut 2002-mi novembarip qaammataani saaffiginnipput, danskit naalakkersuisuisa immikkut ilisimasatigut ikiuunnissaat qinnutigalugu. Saaffiginnissut Ministeriuneqarfiup tapersersorpaa, Inuussutissalerinermut Pisortaqarfimmi Kalaallit Nunaat pillugu suleqatigiinnik, Namminersornerullutik Oqartussat aamma peqataaffigisaannik sulilersitsinermigut, suliarlu taanna nunatta tunngavissiaanik
aallaaveqarpoq, nersutillu nappaataannut tunngasut pillugit isumaqatigiissutissatut siunnersuummik EU-Kommissionimut nassiunneqarsinnaasumik inernilerneqarsinnaalluni.
Peqqussutini ukunani inatsisiliornermut tunngasuni Inuussutissalerinermut Pisortaqarfiup oqartussaaffiata ataanniittuni tunngavissaq pisariaqartoq suliarineqarpoq.
Nunatta nersutit nappaataannut tunngasuni EU-mut isumaqatigiissuteqarnissamik kissaataa eqqarsaatigalugu inatsisitigut tunngavissap pigineqarnissaa qulakkeerniarlugu, nioqqutissianillu uumasunik aallaaveqartunik EU-mut nioqquteqarnissamut periarfissaq ataatsimut pigiinnarniarlugu Inuussutissalerinermut Pisortaqarfimmi Kalaallit Nunaat pillugu suleqatigiit Inuussutissalerinermut Pisortaqarfiup Kalaallit Nunaanni akisussaaffeqarfiata iluani inatsisit nutarterneqarnissaannut missingiut nassiunneqartoq suliarisimavaat, nunatsinni pissutsit immikkut ittut pisariaqartitsinerat malillugu allaassuteqartoq.
Inuussutissat, uumasuni nappaatit tunillannartullu kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq il.il. pillugit kunngip peqqussutai pingasut suleqatigiissitaliamit assigiinngisitaarluartunik ilaasortaqartumit suliarineqarsimapput, ilaasortallu tassaapput Nunanut allanut Allaffimmi, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfimmi, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfimmi, Peqqissutsimut Pisortaqarfimmi, Akileraartarnermi Pisortaqarfimmi kiisalu APK-mi, Royal Greenlandimi aamma Royal Arctic Line-imi atorfilittat. Peqqussutit taakku tassaapput nersutit nappaataat pillugit isumaqatigiissutip suliarineqarnerani nunattalu avammut niuernerani pissutsit iluarsiniarneqarneranni ingerlariaqqinnissamut tunngaviit. Naalakkersuisut pingaarnerusutigut naliliinerat tassaavoq peqqussutit tassaasut pissusiviusut pisortatigoortumik aaqqiissutaat, una pitsanngoriaatigalugu, suliffeqarfiit nunami namminermi inuussutissanik nioqqutissiornissanik kissaateqartut Namminersornerullutik Oqartussanit akuerineqartalernissaat, Namminersornerullutik Oqartussat malittarisassaat malillugit, imaanngitsoq Inuussutissalerinermut Pisortaqarfiup malittarisassai EU-mit akuerineqarsimasut malillugit.
Tamanna tunngavigalugu kaammattuutigineqarpoq peqqussutit taakku nassuiaatitaat ilanngullugit Inatsisartut akuerissagaat, inassuteqaatigalugulu peqqussutit taakku Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaannit suliarineqassasut.
(Inuussutissat il.il. pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanik peqqussut)
Nerisassianut tunngasut siusinnerusukkut immikkut inatsisitigut aalajangersaavigineqarsimapput, assersuutigalugu neqit pillugit inatsisikkut, manniit pillugit inatsisikkut, immuit pillugit inatsisikkut il.il. Taakku maanna nerisassiat pillugit danskit inatsisaanni katersorneqarsimapput. Peqqussutilli Kalaallit Nunaannut atuuttut tassaapput immikkut inatsisit pisoqaasut. Peqqussutitut missingiutikkut matumuuna tamanna nutarteriffigineqarpoq.
(Uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanik peqqussut)
Nioqqutissiat uumasunik aallaaveqartut avammut nioqqutigisinnaajumallugit uumasuni nioq-qutissiarineqartuni nappaatit tunillannartullu akiorneqarsinnaasussaapput. Inatsit maanna atuuttoq nutarterneqassaaq, suliassaqarfimmi tassani ineriartortitsisimanermut naapertuuttuu-sinnaaqqullugu.
(Uumasut nakorsaattut suliaqarneq il.il. pillugit inatsimmik nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atuutilersinneqarnissaanik peqqussut)
Uumasut nakorsaattut suliaqarneq pillugu peqqussutitut missingiut nutaaq uumasuutit illumiutat nappaataannik tunillaassuuttoqalersillugu uumasut nakorsaasa Namminersornerullutik Oqartussani atorfeqartitaasut atorneqarnissaannut pitsaasumik periarfissiivoq. Danskit malittarisassaanni periarfissaq taanna uumasut nakorsaasa nakorsiartitsisartut kisimik atorneqarnissaannut killiliivoq.
Missingiummi matumani nakorsaatit pillugit inatsit innersuussutigineqarpoq. Tassani nunatsinni nakorsaatit pillugit inatsisip innersuussutigineqarnerata erseqqissarneqarnissaa kissaatigineqarpoq, suliassaqarfimmi taanna peqqinnissaqarfiup tiguneqarneranut atatillugu 1992-imi nuunneqarsimammat. Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattuutigaat peqqussut akuerineqassasoq, oqaatigalugulu tamatuma erseqqissarneqarnissaa peqqussummullu ilanngunneqarnissaa kissaatigineqartoq. Tamatumunnga atatillugu Naalagaaffimmi oqartussaasut aamma Namminersornerullutik Oqartussani oqartussaasut akornanni oqartussaassutsimik agguataarinerup atuuttup allanngortinneqannginnissaa qulakkeerneqassaaq.
Kunngip peqqussutaasa pingasut taakku atuutilersinneqarnerat missingersuutitigut sunniuteqassanngitsoq naatsorsuutigineqarpoq.
Pissutsit ullumikkutut itsillugit Kalaallit Nunaata aalisakkanik avammut nioqquteqarnerani ullut tamaasa aningaasanik annaasaqartoqartarmat allannguutip sapinngisamik piaarnerpaamik naammassineqarnissaa pingaartuuvoq. Taamaattumik oqaluuserisassani immikkoortoq taanna oqaluuserisassanik nalunaarutiginninnissamut malittarisassat malinnagit ilanngunneqarnissaa immikkut akuersissutigineqarsimavoq.
Taamatut oqaaseqarlunga peqqussutit Inatsisartunit akuersaartumik oqaluuserisssanngortippakka.