Samling
Anordning om ikrafttræden af Lov for Grønland om sygdomme og infektioner hos dyr
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 48 i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr som ændret ved bekendtgørelse nr. 557 af 10. august 2000 om ændring af bilagene til lov om sygdomme og infektioner hos dyr og (lov nr. nr. 966 af 4. december 2002 om ændring af lov om sygdomme og infektioner hos dyr) bestemmes, at loven skal gælde for Grønland i følgende affattelse:
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Lovens formål er at sikre sundhedstilstanden blandt husdyr ved at iværksætte foranstaltninger til forebyggelse, overvågning, kontrol og bekæmpelse af husdyrsygdomme.
§ 2. Ved akvakulturdyr forstås fisk, skaldyr, krebs og bløddyr m.v., der holdes i akvakulturanlæg, hvorved forstås dambrug eller havbrug eller lignende anlæg. Ved akvakulturprodukter forstås produkter af akvakulturdyr.
§ 3. Loven omfatter alle sygdomme, som kan angribe husdyr, herunder de sygdomme, der er optaget i lovens bilag 1 og 2.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan foretage ændringer i de i stk. 1 nævnte bilag.
§ 4. Loven omfatter både dyr, der er i menneskelig varetægt, herunder akvakulturdyr, og vildtlevende dyr samt animalske fødevarer og produkter af dyr.
Kapitel 2
Undersøgelse og konstatering
§ 5. Den, som i sin varetægt har dyr, som er eller kan mistænkes for at være angrebet af en af de sygdomme, der er nævnt i lovens bilag 1, skal foretage anmeldelse heraf til en dyrlæge.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at dyrlæge skal tilkaldes, hvis visse nærmere angivne symptomer forekommer hos dyr.
§ 6. Når en dyrlæge tilkaldes eller modtager anmeldelse i henhold til § 5, skal dyrlægen søge mistanken om sygdommen be- eller afkræftet samt søge sygdommens art konstateret.
Stk. 2. Hvis en dyrlæge efter undersøgelser foretaget i henhold til stk. 1 eller i øvrigt i forbindelse med sit arbejde får mistanke om, at der foreligger en sygdom, som er omfattet af gruppe A i lovens bilag 1, skal dyrlægen straks underrette den myndighed, der udpeges i medfør af § 7.
Stk. 3. Hvis en dyrlæge efter undersøgelser foretaget i henhold til stk. 1 eller i øvrigt i forbindelse med sit arbejde får mistanke om, at der foreligger en sygdom, som er omfattet af gruppe B i lovens bilag 1, skal dyrlægen foretage undersøgelser, herunder i fornødent omfang udtage prøver efter regler fastsat i medfør af § 7, samt foretage indberetning til den myndighed, der udpeges i medfør af § 7.
§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, hvilke foranstaltninger der skal træffes ved mistanke om eller forekomst af sygdomme, der er omfattet af lovens bilag 1. I reglerne kan fastsættes bestemmelser om aflivning af dyr i undersøgelsesøjemed, udtagning og indsendelse af prøver, laboratorieundersøgelser og indberetning.
Kapitel 3
Bekæmpelse og forebyggelse
§ 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af de i lovens bilag 2 nævnte sygdomme fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, æg, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed sygdomme kan spredes.
Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
a) Særlige undersøgelser, herunder prøveudtagning med henblik på diagnosticering,
b) tilsyn,
c) mærkning,
d) behandling,
e) vaccination,
f) isolation,
g) særlige betingelser for levering af dyr,
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller særlig slagtning og
i) destruktion.
2) For produkter af dyr samt foder, gødning, slam og andet materiale, som kan være inficeret eller kontamineret:
a) Særlige undersøgelser,
b) behandling,
c) mærkning,
d) påbud om særlig anvendelse,
e) særlige betingelser for levering af mælk, æg og andre produkter af dyr,
f) desinfektion,
g) tilintetgørelse,
h) opbevaring og bortskaffelse og
i) destruktion.
3) For ejendomme, virksomheder, anlæg, maskiner og transportmidler, der anvendes til dyrehold:
a) Særlige krav til indretning og drift,
b) rengøring og desinfektion,
c) tilbagekaldelse af godkendelse,
d) tilsyn,
e) afspærring,
f) tørlægning og
g) forbud mod tilledning og afledning af vand.
Stk. 3. Ministeren kan forbyde eller begrænse enhver samling og flytning af dyr samt flytning af produkter af dyr, foder og foderstoffer, slam, strøelse og andet materiale, som kan indebære risiko for udbredelse sygdomme.
§ 9. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om eller forbyde dyrehold på steder, der frembyder særlig sundhedsmæssig risiko for husdyr.
§ 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om etablering og drift af dambrug, havbrug og andre akvakulturanlæg samt for virksomheder, hvor akvakulturprodukter renses eller opskæres. I reglerne kan stilles krav om registrering af brug, anlæg og virksomheder.
§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om sygdomsforebyggende foranstaltninger for steder, hvor dyr holdes eller bringes sammen, samt for behandling, opbevaring og transport m.v. af produkter, dyr og gødning m.v. I reglerne kan fastsættes bestemmelser om tidsmæssige begrænsninger i adgangen til at fraføre dyr fra en besætning, hvortil der er tilført levende dyr.
§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om overvågning af sundhedstilstanden samt om forebyggelse og afhjælpning af sundhedsmæssige problemer blandt husdyr.
Stk. 2. I reglerne kan fastsættes bestemmelser om vaccination og andre forebyggende foranstaltninger. I reglerne kan tillige fastsættes bestemmelser om indsamling og indberetning af data til belysning af besætningens sundhedsmæssige tilstand, om mærkning af dyr og om udtagning af prøver fra dyr og produkter af dyr til undersøgelse for sygdomme eller sygelige tilstande.
§ 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om indretning og drift af samt dyrlægetilsyn med dyrehaver, zoologiske haver, dyrehandler og lignende steder med dyrehold og om betaling af udgifterne ved tilsynet.
Kapitel 4
Indberetning og registrering
§ 14. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om pligten til at afgive oplysninger om husdyrbrug til Centralt Husdyrbrugs Register (CHR). Enhver har adgang til at få meddelt oplysninger fra registeret. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger til en ubestemt kreds af modtagere.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om registerets drift, vedligeholdelse og begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra registeret.
Kapitel 5
Flytning og omsætning
§ 15. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at ejere af husdyrbesætninger skal registrere afgang fra, henholdsvis tilgang til, besætninger af dyr.
§ 16. Klovbærende dyr, som flyttes, omsættes, herunder føres til slagtning, eller tilføres samlinger af dyr, skal være mærket eller ledsaget af dokumentation, således at dyrenes oprindelse og identitet kan fastslås og sundhedstilstanden vurderes. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler herom. Reglerne kan indeholde krav om, at en bestemt form for mærkning eller dokumentation skal anvendes.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at andre dyr end klovbærende dyr skal være omfattet af stk. 1.
§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om smittebeskyttende foranstaltninger for steder, hvor dyr bringes sammen, og for transport af dyr.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om sundhedsmæssige krav til dyr, der overføres til områder med særlig sygdomsmæssig status, samt om vilkår i forbindelse med overførslen.
§ 18. Etablering af permanente markedspladser, auktionslokaler eller samlestalde for dyr skal godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren fastsætter regler om betingelserne for godkendelse samt om, hvilke dyrearter der kan tilføres, om indretning, drift og dyrlægetilsyn m.v. samt om betaling af udgifterne ved tilsynet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, der forbyder eller begrænser omsætningen af dyr til levebrug på markedspladser, i auktionslokaler eller i samlestalde.
Stk. 2. Markeder, dyrskuer og auktioner, som afholdes højst 4 gange årligt, og hvortil der føres dyr, skal forinden afholdelsen anmeldes til ministeren. Ministeren fastsætter regler om anmeldeordningen, herunder om, hvor lang tid forud for afholdelsen anmeldelse skal ske, samt om, hvilke dyrearter der kan tilføres, og om indretning, drift og dyrlægetilsyn m.v. samt om betaling af udgifterne ved tilsynet.
§ 19. Personer, selskaber og foreninger og andre sammenslutninger, der erhvervsmæssigt omsætter klovbærende dyr, skal registreres efter regler fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte personer, selskaber og foreninger og andre sammenslutninger skal godkendes. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for godkendelse samt om bedriftens indretning og drift m.v.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte personer, selskaber og foreninger og sammenslutninger skal registrere omsætning af klovbærende dyr.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at personer, selskaber og foreninger og andre sammenslutninger, der omsætter andre dyr end klovbærende dyr eller ikke erhvervsmæssigt omsætter klovbærende dyr, skal registreres samt registrere omsætning af dyr.
Kapitel 6
Ind- og udførsel af dyr m.v.
§ 20. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om indførsel og udførsel af dyr, dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, æg, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed sygdomme kan spredes.
§ 21. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om etablering, indretning og drift af veterinære grænsekontrolsteder. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om oprettelse af grænsekontrolsteder uden udgift for staten stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for grænsekontrollen med henblik på kontrol af indførsel og udførsel af de i § 20 nævnte dyr og produkter. Ministeren kan desuden bestemme, at grænsekontrolsteder, der alene benyttes i meget begrænset omfang, ophører som grænsekontrolsted.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de udgifter i forbindelse med drift af de i stk. 1 nævnte grænsekontrolsteder, der ikke dækkes af den betaling, som kræves i medfør af § 33, stk. 2, helt eller delvis afholdes af de lokale interessenter i grænsekontrolstedet.
§ 22. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indgå aftaler om, at etablering og drift af grænsekontrolsteder som nævnt i § 21 helt eller delvis finansieres af lokale interessenter.
Kapitel 7
Sædoverføring og ægtransplantation
§ 23. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om sundhedsmæssige krav til husdyr, hvis sæd, æg eller embryoner kunstigt overføres til andre dyr, samt til sæd, æg eller embryoner, der er bestemt til kunstig sædoverføring eller ægtransplantation til andre dyr.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om mærkning af husdyr, der anvendes til sædudtagning, leverer æg eller embryoner, eller hvortil sæd eller embryoner overføres, samt af det derved frembragte afkom.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af dyr til bedækning.
§ 24. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at husdyr og sæd, æg eller embryoner fra husdyr, som skal anvendes til kunstig sædoverføring eller ægtransplantation på andres dyr, kun må holdes henholdsvis opbevares på virksomheder, som er godkendt dertil.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om virksomhedernes indretning og drift, herunder regler om dyrlægetilsyn og betaling af de hermed forbundne udgifter, og om personalemæssige forhold samt om besøg på virksomhederne.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om opsamling, udtagning, bedømmelse, præparation, identifikation, opbevaring, forsendelse og kunstig overføring af sæd, æg og embryoner samt om virksomhedernes pligt til at føre journaler og foretage indberetning om forhold vedrørende sygdomstilfælde og frugtbarhedskontrol.
§ 25. Kunstig overføring af sæd, æg eller embryoner til husdyr samt udtagning af æg eller embryoner fra husdyr må kun udføres af autoriserede dyrlæger eller af personer, som opfylder de betingelser, som fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
§ 26. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse på husdyr, der benyttes af en forening, et selskab eller anden sammenslutning til udtagning af sæd eller overføring af æg eller embryoner til medlemmernes husdyr.
Kapitel 8
Animalsk affald
§ 27. Selvdøde og aflivede dyr, kød- og slagteaffald samt fisk og fiskeaffald, som er uegnet til eller ikke agtes anvendt til menneskeføde, samt andre animalske affaldsprodukter skal behandles, opbevares, transporteres m.v. på en sådan måde, at smitstof eller andre skadelige stoffer ikke kan spredes. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2. Produkter som nævnt i stk. 1 må ikke anvendes som foder til dyr, medmindre ministeren har meddelt tilladelse hertil.
§ 28. Virksomheder, der indsamler, opbevarer, behandler eller distribuerer dyr og produkter som nævnt i § 27 med henblik på destruktion heraf og ødelæggelse af smitstof eller med henblik på anvendelse som foder til dyr, skal autoriseres af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der fastsætter nærmere regler herom. Ministeren kan fastsætte regler om opbevaring, transport, behandling, destruktion og anvendelse af disse dyr og produkter, om virksomhedernes indretning og drift og om tilsyn med virksomhederne og betaling af de hermed forbundne udgifter samt om pligt til at aftage dyr og produkter til destruktion.
Kapitel 9
Foder
§ 29. Med henblik på at hindre smittespredning eller anden sundhedsmæssig risiko for husdyr kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om behandling, opbevaring og anvendelse af produkter, der anvendes eller agtes anvendt som foder til husdyr, og om udtagning af prøver heraf samt regler om dyrehold i forbindelse med erhvervsmæssig fremstilling af foder.
Kapitel 10
Veterinære lægemidler m.v.
§ 30. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om eller forbyde veterinær anvendelse af vacciner, sera, immunologiske testpræparater, lægemidler og præparater fremstillet af animalske produkter og andre lægemidler og præparater. I reglerne kan der fastsættes bestemmelser om, at husdyr, der er behandlet med, har indtaget eller optaget de nævnte lægemidler m.v., ikke må fjernes fra besætningen inden en nærmere fastsat frist.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af stk. 1, kan det bestemmes, at dyrlæger skal føre særlige optegnelser over udlevering og anvendelse af veterinære lægemidler som nævnt i stk. 1, og at optegnelserne skal stilles til rådighed for eller indberettes til den myndighed og på den måde, som ministeren fastsætter.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om indførsel, markedsføring, kvalitet og anvendelse af stoffer, som regulerer husdyrs ydelse, tilvækst eller reproduktion.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af desinfektionsmidler og andre produkter, der tjener til forebyggelse og fjernelse af sygdomsforvoldende forhold i husdyrs omgivelser.
§ 31. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for anvendelse af materialer, som kan fremkalde sygdomme, i forsknings- og forsøgsøjemed eller med henblik på frembringelse af biologiske præparater.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om indførsel og udførsel af materialer, som kan fremkalde sygdomme, samt om behandling, opbevaring og forhandling af sådant materiale.
§ 32. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om udsætning, anvendelse, omsætning, import og eksport af genteknologisk fremstillede husdyr, herunder husdyr modificeret ved hjælp af genteknologisk fremstillede organismer, samt om forudgående anmeldelse eller godkendelse.
Kapitel 11
Betaling, erstatning m.v.
§ 33. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at udgifterne i forbindelse med laboratorieundersøgelser, udtagning af prøver og andre foranstaltninger, der iværksættes i medfør af loven, helt eller delvis afholdes af den for bedriften ansvarlige ejer eller bruger eller sammenslutning heraf.
Stk. 2. Ejere af dyrehold og virksomheder samt importører og eksportører afholder udgifterne ved den kontrol, der udføres efter loven, medmindre ministeren bestemmer andet. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifterne ved gennemførelse af særlige undersøgelser, ydelser og ekspeditioner inden for lovens område.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om priser og avancer for de præparater, der fremstilles og forhandles af statens veterinære institutter, samt om betaling for udførelse af laboratoriemæssige undersøgelser på institutterne. Ministeren kan herved bestemme, at betalingen for undersøgelserne ikke fuldt ud skal dække udgifterne hertil.
Stk. 5. Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning, eller som følger af regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke opfyldes rettidigt over for den afgiftsopkrævende myndighed, tillægges, medmindre andet er fastsat ved forordning, en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr.
Stk. 6. Der er udpantningsret for de i stk. 2-5 nævnte beløb.
§ 34. Ved påbud om aflivning, fjernelse eller slagtning af dyr efter § 8 eller efter regler fastsat i medfør af §§ 7 og 8 og ved påbud om destruktion, tilintetgørelse eller bortskaffelse af foder, æg og lignende produkter efter § 8 eller regler fastsat i medfør heraf yder staten ejeren en erstatning, der svarer til dyrenes eller produkternes værdi, samt en erstatning til hel eller delvis dækning af det herved opståede driftstab.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om beregning af erstatning i henhold til stk. 1. Reglerne kan indeholde bestemmelser om maksimering af erstatningen.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang udgifterne i forbindelse med påbudt slagtning eller påbudt behandling af æg, mælk, foder og lignende produkter afholdes af staten.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om ydelse af driftstabserstatning ved bekæmpelse af sygdomme inden for akvakulturbrug, uanset om der samtidig sker nedslagning eller lignende af dyrene.
Stk. 5. Hvis ejeren selv ved sit forhold har givet anledning til, at et dyr der er blevet slået ned, er blevet angrebet af en i bilag 2 nævnt sygdom, eller ikke har søgt tabet som følge af angrebet mindsket mest muligt, mister vedkommende helt eller delvis retten til erstatning.
Kapitel 12
Kontrol, afgivelse af oplysninger, klage m.v.
§ 35. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med, at loven eller de i medfør af loven fastsatte regler overholdes.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om kontrol med de oplysninger, der er nødvendige for opkrævning af afgifter i henhold til § 33, stk. 2, eller de i medfør heraf udstedte regler.
Stk. 3. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med opkrævning af betaling i henhold til § 33, stk. 2, eller de i medfør heraf udstedte regler.
§ 36. Ejere af dyrehold og virksomheder skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet, herunder særligt oplysninger om omsætning af dyr, produkter af dyr og animalske fødevarer, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden fornøden bistand ved tilsyn, undersøgelser og udtagning af prøver samt andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven.
§ 37. Det påhviler virksomheder, der modtager animalske produkter fra landbrugsbedrifter, efter anmodning at give oplysning om de pågældende leverandørbesætninger. Oplysningerne skal omfatte ejerens navn og adresse, identifikation af ejendommen samt besætningens art og sammensætning.
§ 38. Hvis det skønnes nødvendigt, har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren har bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at udøve de beføjelser, der er givet i loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 39. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genvurdere en sag efter indgivelse af klage.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med Grønlands hjemmestyre henlægge opgaver til en institution under Grønlands hjemmestyre eller kan efter forhandling med vedkommende minister eller myndighed henlægge sine beføjelser til en anden dansk offentlig institution.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om private institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners afgørelser.
§ 40. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler eller træffe bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.
Kapitel 13
Foranstaltninger, ikrafttræden m.v.
§ 41. Med mindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter anden lovgivning kan der idømmes bøde til den, der
1) undlader anmeldelse til eller tilkaldelse af en dyrlæge efter § 5,
2) overtræder § 6, § 15, § 16, stk. 1, 1. pkt., § 25 eller § 27, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2,
3) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter §§ 8, 9, § 30, stk. 1, 1. pkt. eller § 40,
4) uden godkendelse, anmeldelse eller registrering udøver virksomhed som omhandlet i § 18, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., eller § 19, stk. 1,
5) uden autorisation udøver virksomhed som omhandlet i § 28,
6) undlader at stille bistand til rådighed efter § 36 eller
7) undlader at give oplysninger efter §§ 36 eller 37.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne loven, kan der fastsættes bøde for overtrædelse af reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne lov
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 42. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som kan medføre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland.
§ 43. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre mere indgribende foranstaltning end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte sager finder loven om rettens pleje i Grønland tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet, bortfalder videre forfølgning.
§ 44. Anordningen træder i kraft den XXX 200?.
Stk. 2. Ved anordningens ikrafttræden ophæves anordning nr. 858 af 18. december 1991 om ikrafttræden for Grønland af lov om husdyrsygdomme.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af eller opretholdt ved den i stk. 1 nævnte anordning, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne anordning. Overtrædelse af reglerne foranstaltes efter de hidtil gældende regler. Reglerne i denne anordnings § 41, stk. 3, og § 42 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Lovens bilag affattes som anført i bilagene til denne anordning.
§ 45. De forskrifter, der er udstedt i medfør af lov nr. 351 af 2. juni 1999, gælder ikke for Grønland.
+++Bilag+++Bilag 1
Oversigt over smitsomme husdyrsygdomme
Indberetning
Gruppe A
(omfatter sygdomme, der skal indberettes til myndighederne i henhold til § 6, stk. 2, jf. § 7).
Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter
Bluetongue
Miltbrand
Mund- og klovsyge
Rabies hos andre dyr end flagermus
Rift Valley fever
Vesikulær stomatitis
Brucellose
Tuberkulose (bovin og human type)
Andre sygdomme, der af Fødevaredirektoratet skønnes at kunne have væsentlig samfundsmæssig
betydning.
Sygdomme hos hjortedyr
Epizootisk hæmorrhagi
Kvægsygdomme
Kvægpest
Lumpy skin disease
Oksens ondartede lungesyge
Bovin spongiform encephalopati (BSE)
Svinesygdomme
Afrikansk svinepest
Klassisk svinepest
Smitsom bæreudslæt hos svin (SVD)
Smitsom svinelammelse (Teschener-syge)
Sygdomme, der fortrinsvis forekommer hos små drøvtyggere
Fåre- og gedekopper
Fåre- og gedepest
Scrapie
Hestesygdomme
Afrikansk hestepest
Snive
Fjerkræsygdomme
Influenzainfektioner, herunder Fowl Plague
Newcastle disease
Hønsetyfus (Salmonella gallinarum og Salmonella pullorum)
Sygdomme hos akvakulturdyr
Infektiøs Lakse Anæmi (ISA)
Haplosporidiosis
Perkinsosis
Mikrocytosis
Iridovirosis
Marteiliosis
Bonamiosis
Gruppe B
(omfatter sygdomme, der skal indberettes til myndighederne i henhold til § 6, stk. 3, jf. § 7).
Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter
Hydatidose (Echinococcus granulosus)
Salmonellose
Trikinose
Fjerkrætuberkulose
Aujeszkys sygdom
Kvægsygdomme
Cysticerkose hos kvæg (Cysticercus bovis sive inermis)
Enzootisk leukose
Infektion med bovin herpesvirus 1 (IBR/IPV)
Oksebremselarve-invasion
Parafilaria bovicola-invasion
Svinesygdomme
Cysticerkose hos svin (Cysticercus cellulosae)
Overførbar gastroenteritis (TGE)
Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom
(PRRS)
Hestesygdomme
Contagiøs equin metritis (CEM)
Infektiøs anæmi
Ondartet beskelersyge (dourine)
Hesteencephalitis
Epizootisk lymphangitis
Fjerkræsygdomme
Fjerkrækopper
Fjerkrækolera
Ornitose (Clamydiose)
Infektiøs laryngotracheitis hos høns
Paramyxovirus 1-infektion (PMV-1) hos duer
Sygdomme hos får og geder
Lungeadenomatose (Jaaksiekte)
Kaseøs Lymphadenitis (Corynebacterium pseudotuberkulosis)
Byldesyge (Staphulococcus aureus, anaerobius)
Pelsdyr- og kaninsygdomme
Hvalpesyge hos pelsdyr
Virus enteritis hos mink
Myxomatose
Tularæmi
Viral haemorrhagic disease (VHD) hos kaniner
Skab hos ræv
Plasmacytose hos pelsdyr
Sygdomme hos akvakulturdyr
Hæmorrhagisk Virusseptikæmi (VHS) (»Egtved-syge«)
Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN)
Bakteriel nyresygdom (BKD)
Infektiøs Pancreasnekrose (IPN)
+++Bilag+++Bilag 2
Oversigt over smitsomme husdyrsygdomme
Bekæmpelse
Gruppe I
(omfatter sygdomme af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, som kan bekæmpes efter § 8)
Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter
Bluetongue
Miltbrand
Mund- og klovsyge
Rift Valley fever
Vesikulær stomatitis
Brucellose
Tuberkulose (bovin og human type)
Andre sygdomme, der af Fødevaredirektoratet skønnes at kunne have væsentlig samfundsmæssig betydning.
Sygdomme hos hjortedyr
Epizootisk hæmorrhagi
Kvægsygdomme
Kvægpest
Lumpy skin disease
Oksens ondartede lungesyge
Bovin spongiform encephalopati (BSE)
Svinesygdomme
Afrikansk svinepest
Klassisk svinepest
Smitsom bæreudslæt hos svin (SVD)
Smitsom svinelammelse (Teschener-syge)
pullorum)
Sygdomme hos akvakulturdyr
Infektiøs Lakse Anæmi (ISA)
Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN)
Gruppe II
(omfatter sygdomme af produktionsmæssig betydning, som kan bekæmpes efter § 8)
Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter
Aujeszkys sygdom
Trikinose
Salmonellose
Kvægsygdomme
Enzootisk leukose
Infektion med bovin herpesvirus 1 (IBR/IPV)
Oksebremselarve-invasion
Svinesygdomme
Overførbar gastroenteritis (TGE)
Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom (PRRS)
Hestesygdomme
Infektiøs anæmi
Ondartet beskelersyge (dourine)
Hesteencephalitis
Epizootisk lymphangitis
Fjerkræsygdomme
Fjerkrækopper
Fjerkrækolera
Ornitose (Clamydiose)
Infektiøs laryngotracheitis hos høns
Paramyxovirus 1-infektion (PMV-1) hos duer
Sygdomme hos får og geder
Lungeadenomatose (Jaaksiekte)
Kaseøs Lymphadenitis (Corynebacterium
pseudotuberkulosis)
Byldesyge (Staphulococcus aureus, anaerobius)
Pelsdyr- og kaninsygdomme
Hvalpesyge hos pelsdyr
Myxomatose
Tularæmi
Viral haemorrhagic disease (VHD) hos kaniner
Plasmacytose hos pelsdyr
Sygdomme hos akvakulturdyr
Hæmorrhagisk Virusseptikæmi (VHS) (»Egtved-syge«)
Haplosporidiosis
Perkinsosis
Mikrocytosis
Iridovirosis
Marteiliosis
Bonamiosis
Bakteriel nyresygdom (BKD)
Infektiøs Pancreasnekrose (IPN)
Fejl! Kun hoveddokument.
Uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni
atortuulersinneqarnissaanik peqqussut
UAGUT MARGRETHE AAPPAAT, Guutip Saammaanneranik Danmarkip Dronningia, nalunaarpugut:
Uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsimmi nr. 351, 2. juni 1999-imeersumi uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsimmut (inatsit nr. 966, 4. december 2002-imeersoq) ilanngussat allannguutaannik nalunaarutikkut nr. 557, 10. august 2000-imeersukkut allannguuteqartitami § 48 naapertorlugu aalajangerneqarpoq, inatsit Kalaallit Nunaanni atuutissasoq imatut oqaasertaqarluni:
Kapitali 1
Siunertarisat atuuffiilu
§ 1. Inatsimmik siunertaavoq uumasuutit peqqissuunissaannik qularnaarinissaq uumasut nappaataannut pitsaaliuutinik, alaatsinaarinernik, misissuisarnernik akiuiniarnernillu suliniuteqalernikkut.
§ 2. Imarnersaliani uumasunik pineqarput aalisakkat, uumasut qaleruallit, peqqukkut qituttullu qaleruallit il. il. imarnersalianiitinneqartartut, soorlu tasinngortaliani imaluunniit imaani assigisaanniluunniit nakkutigalugit uumasuutaasut. Imarnersalianiititanit tunisassiani pineqartut imarnersaliani uumasuutinik tunisassiat.
§ 3. Inatsimmi pineqarput nappaatit tamarmik, uumasuutinit nappaataalersinnaasut, tamatumani aamma nappaatit inatsimmut ilanngussani 1-imi 2-milu allanneqartut.
Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri ilanngussanik imm. 1-imi taaneqartunik allannguuteqartitsisinnaavoq.
§ 4. Inatsimmi pineqarput uumasut inunnit uumasuutaasut, tamatumani aamma imarnersalianiititat uumasullu nujuartatut uumasuusut kiisalu inuussutissiat uumasuneersut aammalu uumasunik tunisassiat.
Kapitali 2
Misissuineq paasisaqarnerlu
§ 5. Kinaluunniit, nammineq isumagisaminik uumasuutilik, inatsimmut ilanngussaq 1-imi taaneqartunik nappaateqalersumik imaluunniit nappaateqalersutut patsisaassamik, tamatuminnga uumasut nakorsaannut nalunaaruteqassaaq.
Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasuni nappaatitut erseqqinnerusumik taaneqartut ilaat malunniuteqalissappat uumasut nakorsaannik aggersaanissaq pillugu.
§ 6. Uumasut nakorsaat aggersarneqaraangami imaluunniit § 5 naapertorlugu nalunaarummik tigusaqaruni nappaateqarsorinninneq imaluunniit taamaattoqannginnera uumasut nakorsaata uppernarsarniartassavaa kiisalu nappaatip suunera paasiniartassallugu.
Imm. 2. Uumasut nakorsaat imm. 1 naapertorlugu misissuereernikkut imaluunniimmi sulinerminut atatillugu pasitsaassaqaruni inatsimmut ilanngussaq 1-imi gruppe A-mi pineqartutut nappaateqartoqarneranik ingerlaannaq pisortat oqartussaatitaannut, § 7 naapertorlugu toqqarneqartussamut, kalerriuteqapallassaaq.
Imm. 3. Uumasut nakorsaat imm. 1 naapertorlugu misissuereernikkut imaluunniimmi sulinerminut atatillugu pasitsaassaqaruni inatsimmut ilanngussaq 1-imi gruppe B-mi pineqartutut nappaateqartoqarneranik, uumasut nakorsaat taanna misissuissaaq, tamatumani aamma pisariaqarneratut annertutigisunik misissugassanik peersisassalluni malittarisassat § 7 naapertorlugu aalajangersarneqartut malillugit, kiisalu pisortat oqartussaatitaannut § 7 naapertorlugu toqqarneqartussamut nalunaarusiussalluni.
§ 7. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq, inatsimmi ilanngussaq 1-imi pineqartutut nappaammik pasitsaassinermi imaluunniit nappaateqartoqalernerani iliuusissat suut aalajangiiffiginiarnissaat pillugu. Malittarisassani aalajangersarneqarsinnaapput uumasunik misissuinissaq siunertaralugu toqutsinissamik, misiligutissanik peersinissamik, tamakkuninngalu nassitsinissamik. laboratoriami misissuinissamik nalunaarusiornissamillu aalajangersakkat.
Kapitali 3
Akiuiniarneq pitsaaliuiniarnerlu
§ 8. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri nappaatinik inatsimmut ilanngussaq 2-mi taagorneqartunik nungusaanissamut, akornusiinissamut, annikillilerinissamut imaluunniit tunillaassuinnginnissamut immikkut ittumik sulissuteqarnissat pillugit malittarisassiorsinnaallunilu peqqussuteqartarsinnaavoq kiisalu inerteqqutigisarsinnaallugu uumasunik, tamakkua ilaannik imaluunniit inuussutissianik uumasuneersunik, kinguaassiortitsinermi atugassatut uumasut anisuuinik, manninnik, uumasut naartuinik kiisalu naggorissaatissanik, ivikkanik panertunik, karrit timitakuinik (ivigarsuarnik), uumasunut nerukkaatissanik allanillu tunisassianik sunillu attuunnermikkut nappaammik siaruaasinnaasunik atuinissaq.
Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu sulissutigisassat ilaatigut tassaasinnaapput:
1) Uumasuutinut uumasunullu nujuartanut tunngatillugu:
a) Immikkut ittumik misissuinerit, tamatumani aamma misissugassanik piiaaneq nappaatip suuneranut paasiniaassutissanik,
b) aakkutilliineq,
c) nalunaaqutsersuineq,
d) passussineq (katsorsaaneq),
e) kapuuineq,
f) allanut akuliunnaveersaarineq,
g) uumasunik tunniussuinermi patsisissaatitat immikkut ittut,
h) uumasunik toqutsisarneq, tamatumani sumiiffimmi nappaateqalerfiusumi, imaluunniit immikkut ittumik toqoraaneq aamma
i) suujunnaarsaaneq.
2) Uumasunik tunisassianut aammalu nerukkaatissanut, naggorissaatissanut, uumasut piliaattut marullunnut allanullu tunillannartunissimasinnaasunut akunissimasunut tunngatillugu:
a) Immikkut ittumik misissuinerit,
b) suliarinninneq,
c) nalunaaqutsersuineq,
d) immikkut ittunik atuinissamik peqqussuteqarneq,
e) immunnik, manninnik allanillu uumasuniit tunisassianik tunniussuinissami patsisissaatitat immikkut ittut,
f) tunillannartuiaaneq,
g) suujunnaarsitsisarneq,
h) toqqortarinninneq eqqaasarnerlu aamma
i) suujunnaarsaasarneq
3) Illuutinut, sullivinnut, naatsiiviusalianut, maskiinanut assartuutinullu, uumasuutinut atorneqartartunut tunngatillugu:
a) Initanik aaqqissuussinissamut ingerlatsinissamullu immikkut ittumik piumasaqaatit,
b) eqqiaaneq tunillannartuiaanerlu,
c) akuersissummik arsaarinnittarneq,
d) nakkutilliineq,
e) ungaloorineq,
f) paqqersaaneq aamma
g) erngup atugassap eqqakkallu kuutsinnissaanik inerteqquteqarneq.
Imm. 3. Ministerip inerteqqutigisinnaavaa imaluunniit killiliiffigisinnaallugit uumasunik kiisalu tunisassianik uumasuneersunik, nerukkaatissanik aamma nerukkaatissanut akussanik, marullunnguuttunik, ivigalersuutissanik (nakkalaarutissanik) allanillu atortunik, nappaammik siaruaassuisinnaasunik katersuisarnerit nuussuinissallu.
§ 9. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq inerteqquteqarsinnaalluni sumiiffinni, uumasuutit peqqinnissaannik immikkut aarlerinartorsiorfiusinnaasuni uumasuuteqarneq pillugu.
§ 10. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imarnersani, imaani allanilu imermik immertakkani uumasuuteqarfiliornissaq ingerlatsinissarlu pillugit kiisalu sulliviit, imermik immertakkanik uumasuuteqarfilinni tunisassiortunilu eqqiarneqarlutilluunniit agguiffiusartut pillugit. Malittarisassani piumasaqaatigineqarsinnaavoq uumasuuteqarfiit, piliorfiit sulliviillu nalunaarsorneqarnissaat.
§ 11. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq sumiiffinni uumasunik uninngaartitsivinni imaluunniit ataatsimut katersuiffinni nappatsaaliuinikkut sulissuteqarnissat pillugit, kiisalu uumasunik naggorissaatissanillu il. il. suliarinninneq, toqqortarinninneq assartuinerlu il. il. pillugit. Malittarisassani aalajangersaasoqarsinnaavoq uumasunik uumasuuteqarfimmiit uumasunik uumatillugit amerlisaavigineqarsimasuniit aallarussuisinnaanermi piffissap tungaatigut killiliissutissat pillugit.
§ 12. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasuutit peqqissusaasigut alaatsinaarisarneq pillugu kiisalu peqqissutsikkut ajornartorsiutaasinnaasut pitsaaliornissaat aaqqiiviginiarnissaallu pillugit.
Imm. 2. Malittarisassani aalajangersarneqarsinnaapput kapuuisarnerit allatigullu pitsaaliuiniutitut sulissutigisassat. Malittarisassani aamma aalajangersarneqarsinnaapput paasissutissanik uumasuutit peqqissutsikkut pissusaannut itisilerutissanik katersuisarneq nalunaarutiginnittarnerlu, uumasunik nalunaaqutsersuisarneq aamma uumasuneersunik tunisassianeersunillu misiligutissanik piiaasarneq nappaatit imaluunniit peqqiilliuutit pillugit misissugassanik.
§ 13. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasuusivinnik, uumasuusivissuarnik, uumasunik nioqquteqarfinnik assigisaattullu uumasunut ataatsimoortitsivinnik aaqqissuussisarneq ingerlatsinerlu kiisalu uumasut nakorsaasa nakkutilliinerat pillugit aammalu nakkutilliinermi aningaasartuutinik akiliisarneq pillugu.
Kapitali 4
Nalunaaruteqartarneq nalunaarsuinerlu
§ 14. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasuuteqarfinnik Centralt Husdyrbrugs Register-imut (CHR) paasissutissiisussaaneq pillugu. Kinaluunniit piginnaatitaavoq nalunaarsuiffimmiit paasissutissinneqarnissamut. Piginnaatitaanermi pineqarput ataasiakkaatigut paasissutissat taamatullu amerlasuunut tunngasutigut paasissutissat. Ministeri sukkulluunniit, tamatumani aamma ilaanniinnakkut, ingerlatitseqqittarsinnaavoq ataasiakkaatigut paasissutissanik taamatullu amerlasuunut tunngasutigut paasissutissanik ataatsimoortukkuutaanut amerlassusissaat taaneqanngitsunut.
Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq nalunaarsuiffiup ingerlannissaa, kinguaattoornaveersaarnissaa aammalu nalunaarsuiffimmiit paasissutissarsiorsinnaanermi killiliissutissat pillugit.
Kapitali 5
Nuussuisarneq tunisaqartarneq pisiaqartarnerlu
§ 15. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasut uumasuutiniit ilanngaataasartut taamatullu uumasuutinut ilassutaasartut uumasuutinik piginnittuusuniit nalunaarsorneqartarnissaat pillugu.
? 16. Uumasut kukiffallit, allamut nuunneqartussat, tunineqartussat/uumasuutinut ilanngunneqartussat, tamatumani aamma toqoraaviliaassassat, imaluunniit uumasunik katersanut ilanngunneqartussat nalunaaqutsersugaassapput imaluunniit uumasut pinngorfigisaat suussusaallu paasineqarsinnaanngorlugu aammalu peqqissusaat qanoq-issusersiorneqarsinnaanngorlugu allagartamik uppernarsaammik ingiallorteqartitaasassapput. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri tamanna pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq. Malittarisassat piumasaqaatitaqarsinnaapput nalunaaqutsiisarneq aalajangersimasoq atorlugu nalunaaqutsiinissaq imaluunniit allagartamik uppernarsaasiinissaq pillugit.
Imm. 2. Ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq uumasut allat kukiffaliunngitsut imm. 1-imi pineqartunut ilaatitaanissaat pillugu.
§ 17. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq sumiiffinni uumasunut ataatsimoortitsiviusuni, aamma uumasunik assartuinerni tunillaassuuttoqannginnissaa pillugu sulissutigisassat tungaasigut.
Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasunut, piffinnut nappaatit tungaasigut immikkut atuiffiusimasunut nuunneqartussanut peqqinnissakkut piumasaqaatit pillugit aammalu nuussuinermut atatillugu patsisissaatitassat pillugit.
§ 18. Silami niuerfissanik, ininik akitsorterussivissanik imaluunniit uumasuusivinnik uumasunut katersuivigissanik ataavartussanik pilersitsinissaq inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit akuersissutigineqartassaaq. Ministeri malittarisassiussaaq akuersissuteqarnissamut patsisissaatitassat pillugit kiisalu uumasut pissuseqatigiiaat suut ilanngunneqarsinnaanissaat, ininik aaqqissuussinissaq, ingerlatsinissaq uumasullu nakorsaata nakkutilliinissaa il. il., kiisalu nakkutilliinermi aningaasartuutinik akiliisarneq pillugit. Ministeri aammattaaq malittarisassiorsinnaavoq silami niuerfinni, inini akitsorterussivinni imaluunniit uumasuusivinni katersuivissani uumasuutissatut uumasunik pisiortornermik/tunioraanermik inerteqqutiginnittunik imaluunniit killiliiffiginnittunik.
Imm. 2. Niuerfiiit, uumasunik takutitsisarnerit akitsorterussinissallu, ukiumut annerpaamik sisamariarluni pisartussat, aammalu uumasut ingerlanneqarfigisassaat, pisussat sioqqullugit ministerimut nalunaarutigineqartassapput. Ministeri malittarisassiussaaq nalunaarutiginnittarneq pillugu, tamatumani aamma pisussat qanoq sivisutigisumik sioqqullugit nalunaarutiginnittarnissat pillugit kiisalu uumasut pissuseqatigiiaat suut ilanngunneqarsinnaanissaat, ininik aaqqissuussinissaq, ingerlatsinissaq uumasullu nakorsaata nakkutilliinissaa il. il., kiisalu nakkutilliinermi aningaasartuutinik akiliisarneq pillugit.
§ 19. Inuit, ingerlatseqatigiiffiit peqatigiiffiillu allallu kattuffiit, inuussutissarsiutigalugu uumasunik kukiffalinnik tunioraallutillu pisiortortut nalunaarsorneqassapput malittarisassat inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit aalajangersarneqartut malillugit.
Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq inuit, ingerlatseqatigiiffiit peatigiiffiillu allallu kattuffiit imm. 1-imi taaneqartut akuersissutigineqartarnissaat pillugu. Akuersissuteqarnissamut patsisissaatitat aamma uumasuuteqarfinnik aaqqissuussineq ingerlatsinerlu il. il. pillugit ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq.
Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq inuit, ingerlatseqatigiiffiit peqatigiiffiillu kiisalu kattuffiit imm. 1-imi taaneqartut uumasunik kukiffalinnik tunisanik pisianillu nalunaarsuisarnissaat pillugu.
Imm. 4. Ministeri maittarisassiorsinnaavoq inuit, ingerlatseqatigiiffiit peqatigiiffiillu allallu kattuffiit, uumasunik allanik kukiffaliunngitsunik tunisanik pisianillu imaluunniit uumasunik kukiffalinnik inuussutissarsiutiginagu tunisaqarlutillu pisiaqartartut nalunaarsorneqarnissaat kiisalu uumasunik tunisaminnik pisiaminnillu nalunaarsuisarnissaat pillugu.
Kapitali 6
Uumasunik il. il. nunamut eqqussuineq tassanngaanniillu annissuineq
§ 20. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasunik, tamakkualuunniit ilaannil imaluunniit inuussutissanik uumasuneersunik, kinguaassiortitsinermi atugassatut uumasut anisuuinik, manninnik, uumasut naartuinik kiisalu naggorissaatissanik, ivikkanik panertunik, karrit timitakuinik (ivigarsuarnik), uumasut nerukkaatissaannik tunisassianillu allanik sunillu attuunnermikkut nappaammik siaruaasinnaasunik nunamut eqqussuineq tassanngaanniillu annissuineq pillugit.
§ 21. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasut nakorsaasa killeqarfinni misissuisarfiinik pilersitsisarneq, aaqqissuussineq ingerlatsinerlu pillugit. Ministeri tamatumani malittarisassiorsinnaavoq killeqarfinni naalagaaffimmut aningaasartuutaasussaanngitsumik misissuisarfissanik pilersitsinissamik qinnuteqarnermut atatillugu pisariaqartinneqartunik ininik atortulersukkanik aaqqissuussanillu atugassiisoqarnissaa pillugu uumasunik tunisassianillu § 20-mi taaneqartunik eqqussuinerup annissuinerullu misissuiffigisarnissaa siunertaralugu. Ministeri tamatuma saniatigut aalajangiisinnaavoq killeqarfinni misissuisarfiit annikitsoralaannannguamik atorneqartartut killeqarfimmi misissuisarfittut atorunnaassasut.
Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq killeqarfinni misissuisarfiit imm. 1-imi taaneqartut ingerlannerinut atasumik aningaasartuutissat, § 33, imm. 2, naapertorlugu akiliutaasartussatut piumasarineqartussanit matusivigineqanngitsut killeqarfinni misissuisarfinnik ingerlatseqataasunit tamakkunani najugalinnit tamakkiisumik ilaannaasumilluunniit akilerneqartarnissaat pillugu.
§ 22. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri § 21-mi taaneqartutut killeqarfinni misissuisarfiliornissat tamakkuninngalu ingerlatsinissap ingerlatseqataasussanit tamakkunani najugalinnit tamakkiisumik ilaannaasumilluunniit aningaasersorneqarnissaat pillugu isumaqatigiissusiorsinnaavoq.
Kapitali 7
Uumasut anisuuinik mannissanillu inissiisarneq
§ 23. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasuutinut, anisuui, maniissaat naartuiluunniit uumasunut allanut pissussavittut iliornerunngitsumik nuunneqartussat, kiisalu anisuut, mannissat naartulluunniit taamatut iliornikkut uumasunut nuunneqartut peqqissutsikkut piumasaqaatissat pillugit.
Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasuutinik, anisuuinik, mannissaannik naartuinilluunniit peersivigisassanik, imaluunniit anisuunik naartunilluunniit inissiiviusussanik, kiisalu taamaasiornikkut piaqqisaannik nalunaaqutsersuisarnissaq pillugu.
Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasunik kinguaassiuutitigut atoqatigiissitassanik atuisarneq pillugu.
§ 24. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasuutit aamma anisuut, mannissat imaluunniit naartut uumasutineersut allat uumasuutaannut pissusissavittut iliornerunngitsumik nuunneqartussat, taamaasiornissamut akuerisatut sullivinniinnaq pigineqarnissaat taamatullu toqqortarineqarnissaat pillugu.
Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq sulliviit aaqqissuussaanissaat ingerlannissaallu pillugit, tamatumani aamma uumasut nakorsaata nakkutilliisarnera tamatumunnga atasumik aningaasartuutinik akiliisarneq, kiisalul sulisorisatigut pissutsit sullivinnullu isersinnaatitaaneq pillugit malittarisassanik aalajangersaasinnaalluni.
Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasut anisuuinik, mannissaannik naartuinillu katersuisarneq, piiaasarneq, qanoq-issusersiuisarneq, allanngutsaaliuisarneq, paasiniaasarneq, toqqortarinnittarneq. nassiussuisarneq aamma anisuunik, mannissanik naartunillu pissusissaviatut iliornerunngitsumik nuussuisarneq kiisalu sulliviit nappaateqartoqalernernik aammalu kinguaassiorsinnaassutsimik misissuinerit pillugit pissutsinik allattuivinnut allattuisussaanerat nalunaarusiortussaanerallu pillugit.
§ 25. Uumasut anisuuinik, mannissaannik imaluunniit naartuinik uumasuutinut pissusavittut iliornerunngitsumik nuussuisarneq kiisalu mannissanik imaluunniit naartunik uumasuutiniit peersisarneq taamaallaat ingerlanneqartassaaq uumasut nakorsaannit akuerisanit imaluuniit inunnit, patsisissaatitanik inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit aalajangersarneqartunik naammassinnissimasunit.
§ 26. Kapitalimi matumani aalajangersakkat aamma atortuutinneqassapput uumasuutinut, peqatigiiffinnit, ingerlatseqatigiiffinnit allanilluunniit kattuffinnit anisuuinik imaluunniit mannissaannik naartuinilluunniit ilaasortarisamik uumasuutaannut nuussinissaq siunertaralugu peersivissatut atorneqartussanut.
Kapitali 8
Perlukut uumasuneersut
§ 27. Uumasut namminneerlutik toqusimasut aamma toqutat, neqit igitassartaat aamma toqoraaviit perlukui kiisalu aalisakkat aalisakkallu perlukui, inuit nerisassaattut atorneqarsinnaanngitsut atornialersaarneqanngitsut, kiisalu uumasuneersutut perlukunik tunisassiat allat tunillannarsinnaasut allatulluunniit ajoqusiisinnaasut siammaattussaajunnaarlugit passunneqartassapput, uninngatinneqarlutik, assartorneqarlutik il. il. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri tamanna pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiussaaq.
Imm. 2. Imm. 1-imi taaneqartutut tunisassiat uumasunut nerukkaatitut atorneqassanngillat, ministeri tamatumunnga akuersereersimatinnagu.
§ 28. Sulliviit, uumasunik tunisassianillu § 27-mi taaneqartutut ittunik suujunnaarsitsinissaq tunillannartunilluunniit suujunnaarsitsinissaq siunertaralugu imaluunniit uumasunut nerukkaatissatut atuinissaq siunertaralugu katersuisartut, uninngatitsiviusartut, suliarinnittartut imaluunniit agguaassisartut akuerisaassapput inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit, tamanna pillugu malittarisassanik erseqqinnerusunik aalajangersaasussamit. Uumasunik tamakkuninnga tunisassianillu uninngatitsisarneq (toqqortarinnittarneq), assartuisarneq, suliarinnittarneq, suujunnaarsitsisarneq aammalu atuisarneq, sulliviit aaqqissuussaanerat ingerlannerallu kiisalu sullivinnik nakkutilliineq tamatumunngalu atasumik akiliuteqartarneq aammalu uumasunik tunisassianillu suujunnaarsitassatut tigusisarnissamut pisussaaneq pillugit malittarisassat ministerimit aalajangersarneqarsinnaapput.
Kapitali 9
Nerukkaatissiat
§ 29. Uumasuutinut tunillaassuinnginnissaq imaluunniit allatut peqqiilliortitsilinnginnissaq siunertaralugu inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq tunisassianik, uumasuutinut nerukkaatitut atorneqartussanik imaluunniit atorneqassamaartunik suliarinninneq, toqqortarinninneq atuinissarlu pillugit, aamma tamakkunannga misissugassanik tigusisarneq pillugu kiisalu inuussutissarsiugalugu nerukkaatissiortarnermut atatillugu uumasuuteqarneq pillugu malittarisassanik.
Kapitali 10
Uumasut nakorsaasa nakorsaataataat il. il.
§ 30. Inuussutissanut, nunalerinermut aalsiarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit inerteqquteqarsinnaalluni kapuuinernik, seruminik, tunillatsinnaveersaatitut nakorsaasianik miligaatitut, nakorsaatinik aammalu nakorsaatissatut akuukkanik uumasuneersunik nakorsaatinillu aammalu nakorsaatissatut akuukkanik allanik atuinissaq pillugit. Malittarisassani aalajangersarneqarsinnaapput uumasuutit nakorsaatinik il. il. taaneqartunik katsorsarneqarsimasut, iisisinneqarsimasut allatullunniit pisimasut, uumasuuteqarfimmiit erseqqinnerusumik piffissaliussaq naatinnagu nikisinneqannginnissaat pillugit aalajangersakkat.
Imm. 2. Malittarisassani, imm. 1 naapertorlugu suliaasussani, aalajangerneqarsinnaavoq, uumasut nakorsaat imm. 1-imi taaneqartutut uumasunut nakorsaatinik tunniussaminnik atuinerminnillu allattuivinnut immikkut ittunut allattuissasut, allattuiviillu taakku pisortat oqartussaatitaannut atugassiissutaasassasut imaluunniit nalunaarusiarineqartassasut aamma ministerip aalajangersagaatut iliorluni.
Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq stoffinik, uumasuutit tunniussinnaasaannut, peroriartornerannut imaluunniit kinguaassiornerannut aaqqissuussisuusunik eqqussuineq, nioqquteqarneq, pitsaassusaat atuinerlu pillugit.
Imm. 4. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq tunillannartuiaatinik allanillu tunisassianik, uumasuutit avatangiisigisaanni nappaateqalersitsisinnaasunik piiaanermi nappatsaaliuinermilu iluaqutiginiarneqartunik, atuisarneq pillugu.
§ 31. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq ilisimatusarnermi misiligaanernilu imaluunniit nakorsaasianut akussanik uumasusilinneersunik piliornermi atortunik, nappaateqalersitsisinnaasunik, atuineq pillugu..
Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq atortunik, nappaateqalersitsisinnaasunik, eqqussuineq annissuinerlu pillugit kiisalu atortunik taama ittunik suliarinninneq, toqqortarinninneq nioqquteqarnerlu pillugit.
§ 32. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasuutinik peqqissutsikkut tunniussaqarsinnaassutsikkullu pitsaalluartuunissaat siunertaralugu timip kingornussassartaanik ajoquteqanngitsunik nuussivigisanik (genteknologisk fremstillede) taamatullu iliornikkut allannguuteqartitanik uumasuutaalersunik, silami angalaartitsisarneq, atuisarneq, pisisarneq tunisaqartarnerlu, eqqussuineq avammullu nioqquteqarneq pillugit kiisalu siuningaaniit nalunaarutiginnittarneq akuersissuteqartarnerluunniit pillugit.
Kapitali 11
Akiliuteqarneq, taarsiissuteqarneq il. il.
§ 33. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq laboratoriani misissuinernut, misissugassanut tigooraanermut allatigullu sulissuteqarnernut, inatsit naapertorlugu aallarnerneqartunut, atatillugu aningaasartuutit uumasuuteqarfimmut akisussaaffiginnittutut piginnittumit atuisumilluunniit taakkualuunniit kattuffianniit tamakkiisumik ilaannaasumilluunniit akilerneqartarnissaat pillugu.
Imm. 2. Uumasuutinik piginnittut sulliviillu kiisalu nunanit allaniit eqqussuisartut nunanullu allanut tunioraasartut akilissavaat inatsit malillugu nakkutilliisutut misissuinerni aningaasartuutit, ministeri allatut aalajangiisimassanngippat. Ministeri tamanna pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq.
Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq inatsisip atuuffiisa iluanni immikkut ittumik misissuisitsinermi, sullissinerni suliassiissutinullu ingerlatitseqqinnerni aningaasartuutit akilerneqartarnerat pillugu.
Imm. 4. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq nakorsaasiatut akuukkanut, naalagaaffiup uumasunut tunngasutigut suliffeqarfiinit piliarineqarlutillu nioqqutigineqartussat pillugit akit iluanaarutisiassallu kiisalu suliffeqarfinni tamakkunani laboratoriatigut misissuisarnernut akiliuteqarnissaq pillugit. Ministerip tamatumani aalajangersinnaavaa, misissuinerni akiliutissat tamatumani aningaasartuutinut tamakkiisuunngitsumik matusiviginnissasut.
Imm. 5. Akiliuteqarnissamut pisussaaffiit, peqqussutikkut aalajangersarneqartut, imaluunniit inatsit manna naapertorlugu malittarisassatut aalajangersakkat kingunerisassaat, aammalu piffissaq eqqorlugu pisortat oqartussaatitaannut akiliutinik akiliisitsiniaasumut naammassineqanngitsut peqqussutikkut allaasumik aalajangersaasoqarsimatinnagu taperneqartassapput ukiumoortutut ernianik erniat pillugit inatsimmi § 5 naapertorlugu ernialiussassamut naapertuuttumik. Ernialiussassarli minnerpaamik 50 kr.-iussaaq. Akiliinngitsoornermi eqqaasitsissutinut 100 kr. akiliutigineqartassapput.
Imm. 6. Aningaasat imm. 2-5-imi taaneqartut pillugit qularnaveerusiisoqarsinnaavoq.
? 34. Uumasut § 8 mallillugu imaluunniit §§ 7 aamma 8 naapertorlugit malittarisassiat malillugit toqunneqarnissaat imaluunniit toqoraavinni toqorarneqarnissaat peqqussutigineqartillugu aammalu nerukkaatissat, manniit assigisaattullu tunisassiat § 8 malillugu imaluunniit taanna naapertorlugu malittarisassiat malillugit suujunnaarsinneqarnissaat iginneqarnissaallu peqqussutigineqartillugu naalagaaffik piginnittuusumut taarsiissuteqartassaaq, uumasut pineqartut tunisassialluunniit nalinginut naapertuuttunik, kiisalu ingerlatsinermi tamatumuuna annaasaqaataalersussat tamakkiisumik ilaannaasumilluunniit matusiviginissaannut taarsiissuteqartassalluni.
Imm. 2. Inuussutissat, nunalerinermu aalisarnermullu ministeri imm. 1 naapertorlugu taarsiissutissanik naatsorsuisarneq pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq. Malittarisassat aalajangersagartaqarsinnaapput taarsiissutissanut annerpaaffissat pillugit.
Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq, toqoraanissamik peqqussuteqarnermut imaluunniit manninnik, immunnik, nerukkaatissanik assigisaattullu tunisassianik qanoq pinninnissamik peqqussuteqarnermut atasumik aningaasartuutit qanoq annertutigisumik naalagaaffimmit akilerneqarnissaat pillugit.
Imm. 4. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq imermiititanik uumasuuteqarnermi nappaatinik akiuiniarnermut atasumik ingerlatsinermi annaasaqaatinut, peqatigisaanik uumasunik toqoraasoqarsimasinnaanera apeqqutaatinnagu, taarsiissuteqarnissaq pillugu.
Imm. 5. Piginnittuusoq nammineq pissusilersornermigut uumasuummik toqutitsisimassaguni, nappaatit ilanngussaq 2-mi taaneqartut arlaannik nappaateqalersitsisimassaguni, imaluunniit nappaataalersup nassatarisaatut annaasanik sapinngisamik annikillileriniarsimanngikkuni tamakkiisumik ilaanaasumilluunniit taartisiassanik annaasaqassaaq.
Kapiptali 12
Nakkutilliinikkut misissuisarne, paasissutissiisarneq, naammagittaalliorneq il. il.
§ 35. Inatsisip imaluunniit inatsit naapertorlugu malittarisassatut aalajangersakkat nammassineqarnissaannik nakkutilliineq misissuisarnerlu pillugit malittarisassat inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit aalajangersarneqarsinnaapput.
Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq nakkutilliinikkut misissuisarneq paasissutissanik, § 33, imm. 2, naapertorlugu imaluunniit taanna malillugu malittarisassiat naapertorlugit akileraarutinik akiliisitsiniarnissamut pisariaqartitanik ilaqartussaq pillugit.
Imm. 3. Ministeri aammattaaq malittarisassiorsinnaavoq naatsorsuusiorneq il. il., § 33, imm. 2, naapertorlugu imaluunniit taanna malillugu malittarisassiat naapertorlugit akiliutissanik akiliisitsiniarnernut atatillugu sullivinnit malinneqartussat, pillugit.
§ 36. Uumasuutinik piginnittut sulliviillu nakkutilliisutut oqartussaatitaniit qinnuineqarnermi tamanik nakkutilliinermut pingaarutilinnik paasissutissiisassapput, tamatumani aamma uumasunik, tunisassianik inuussutissanillu pisiat tunisallu pillugit paasissutissanik immikkut ittunik, kiisalu nakkutilliisutut oqartussaatitap nakkutiginninnerani, misissuinerini aamma misissugassanik tigooraanerani iliuutsinilu allani, inatsit naapertorlugu ingerlanneqartussani akiliutitaqanngitsumik pisariaqarneratut ikiorteqartitsisassapput.
§ 37. Sulliviit nunaleriffiutilinniit tunisassianik uumasuneersunik tigusaqartartut pisussaapput qinnuigineqarnikkut tigusaqarfigisamik pineqartut uumasuutaat pillugit paasissutissiinissamut. Paasissutissat tassaassapput piginnittup aqqi najugaalu, pigisat suunerat uumasuutillu suussusaat sunillu ilaqarnerat.
§ 38. Pisariaqarsorineqassappat, inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri imaluunniit alla ministerimit tamatumunnga piginnaassusiligaasimasoq sukkulluunniit kinaassutsimut uppernarsaammik eqqortumik takutitsinikkut aammalu eqqartuussisut aalajangiinngikkaluit pisortat inuinnaallu illuutaannut (pigisaannut) iniutaannullu isersinnaatitaassapput inatsimmi imaluunniit taanna naapertorlugu malittarisassiani piginnaatitaaffitik naammassiniarlugit.
Imm. 2. Pisariaqassatillugu politiit tamatumunnga ikiuussinnaapput. Ministeri inatsisinik atortitsinermut ministerimut isumasiuereernikkut tamanna pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq.
§ 39. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri inatsit malillugu pisussaaffinnik suliffeqarfinnut Inuussutissanut, Nunalerinermut Aalisarnermullu Ministereqarfimmut atasunut inissiissapppat, ministeri pisortatut oqartussaatitat tamakkua aalajangiinerinik naammagittaalliuuteqarsinnaaneq pillugu malittarisassiussaaq, tamatumani aamma aalajangiinerit aqutsisoqarnikkut pisortatut oqartussaasunut allanut ingerlateqqinneqarsinnaannginnerat kiisalu pisortatut oqartussaasut naammagittaalliuummik tunniussisoqareerneratigut suliassamik aalajangiiffiginneqqinniarnissamut piginnaatitaanissaat pillugit.
Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut isumaqatiginninniareernikkut suliassanik suliffeqarfimmut Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut atasumut inissiisinnaavoq imaluunniit ministerimut pisortatulluunniit oqartussaassusilimmut susassaqartunut isumaqatiginninniareernikkut piginnaatitaaffimminik danskit pisortatigoortumik suliffeqarfiannut allamut inissiisinnaalluni.
Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq inuinnaat suliffeqarfiutaasa inatsit malillugu imaluunniit inatsit naapertorlugu malittarisassiat malillugit suliassanik isumaginninnermi peqataanissaat pillugu aammalu suliffeqarfiit tamakkua naammagittaalliuutaasa aalajangiiffiginiarneqartarnerat pillugu.
§ 40. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni Det Europæiske Fællesskabet-miit pissutsit inatsimmi matumani pineqartut pillugit peqqussusiat aalajangiinerillu naammassiniarnissaannik siunertalimmik. Ministeri aammattaaq malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni pissutsit inatsimmi matumani pineqartut pillugit Det Eruopæiske Fællesskabet-miit peqqussusiaanik atuinissami pisariaqartinneqartunik.
Kapitali 13
Pineqaatissiissutissat, atortuulersitsineq il. il.
§ 41. Inatsisit allat malillugit sakkortunerusunik pineqaatissiinissamut pissutissaqanngippat akiliisitassanngortinneqarsinnaavoq kinaluunniit
1) uumasut nakorsaannut ? 5 malillugu nalunaarutiginninngitsoq imaluunniit taassumannga aggersaanngitsoq,
2) § 6-imik, § 15-imik, § 16, imm. 1, oqaaseqatigiinnik siullernik, § 25-mik imaluunniit § 27, imm. 1, oqaaseqatigiinnik siullernik, imaluunniit imm. 2-mik unioqqutitsisoq,
3) § 8, 9, § 30, imm. 1, oqaaseqatigiit siulliit, imaluunniit § 40 malillugit peqqussutaasunik malinnikkumanngitsoq,
4) akuersissummik peqarani, nalunaaruteqarani imaluunniit nalunaarsorneqarani § 18, imm. 1, oqaaseqatigiinni siullerni, imaluunniit imm. 2, oqaaseqatigiinni siullerni, imaluunniit § 19, imm. 1-imi eqqartorneqartutut ingerlataqartoq,
5) piginnaatitsissummik peqarani § 28-mi eqqartorneqartutut ingerlataqartoq,
6) § 36 malillugu ikiuuttussamik atugassiiumanngitsoq imaluunniit
7) § 36 imaluunniit 37 malillugit paasissutissiiumanngitsoq.
Imm. 2. Malittarisassani, inatsit naapertorlugu suliaasussani, malittarisassanik unioqqutitsinermut akiliisitsissutissat annertussusilerneqarsinnaapput. Malittarisassani aammattaaq Det Europæiske Fællesskab-imit pissutsit inatsimmi matumani pineqartut pillugit peqqussusiani aalajangersakkanik unioqqutitsinermut akiliisitsissutissanik aalajangersaasoqarsinnaavoq.
Imm. 3. Unioqqutitsinerit ingerlatseqatigiiffinnit il. il. (tamakku sinnerlugit inatsisitigut ingerlatsisuusunit) unioqqutitsinerusut pillugit ingerlatseqatigiiffiit taamaattutut akiliisitassanngortinneqarsinnaavoq.
§ 42. Inatsimmi matumani aalajangersakkanik imaluuunniit inatsisat naapertorlugu malittarisassianik unioqqutitsineq pillugu suliassani uppernarsaatissatigut ujarlertoqarsinnaavoq suliassani Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit malillugu pineqaatissiinernik nassataqarsinnaasuni uppernarsaatissarsiorluni ujarlertarneq pillugu eqqartuussisarnermik inatsimmi malittarisassanut naapertuuttumik.
§ 43. Unioqqutitsineq akiliisitsinermiit sakkortunerusunik pineqaatissiinertaqartussatut isumaqarfiginanngippat inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip neriorsuutigisinnaavaa suliassaq eqqartuussisutigut malersuinertaqanngitsumik aalajangiiffigineqarsinnaassasoq, kialuunniit unioqqutitsisimasup unioqqutitsinermi pisuunini uppernarsarpagu nalunaarlunilu erseqqinnerusumik piffissarititaq, qinnuteqarnikkut sivitsorneqarsinnaasussaq, naatinnagu akiliisitsissutissat neriorsuummi taasat akilerumagini.
Imm. 2. Suliassani imm. 1-imi taaneqartuni Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsit taamatulli atortuutinneqassaaq.
Imm. 3. Akiliisitsissutissat piffissaq eqqorlugu akilerneqarpata, imaluunniit isumaqatigiinneq malillugu akilersinniarneqassappata, malersueqqinnissaq atorunnaassaaq.
§ 44. Peqqussut atuutilissaaq ulloq xxx 200x.
Imm. 2. Peqqussutip atortuulersinnerani atorunnaassaaq uumasuutit nappaataat pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut nr. 858, 18. december 1991-imeersoq.
Imm. 3. Malittarisassat, peqqussut imm. 1-imi taaneqartoq naapertorlugu suliaasut imaluunniit atortiinnarneqartut atuutiinnarallassapput, peqqussut manna naapertorlugu aalajangersagassanik taarserneqarnissartik tikillugu. Malittarisassanik unioqqutitsineq pineqaatissiissutaassaaq malittarisassat maannamut atuuttut malillugit. Peqqussummi matumani § 41, imm. 3-mi aamma § 42-mi malittarisassat taamatulli atortuutinneqassapput.
Imm. 4. Inatsimmut ilanngussaq peqqussummut matumunnga ilanngussanisulli oqaasertaqassaaq.
§ 45. Peqqussusiat, inatsit nr. 351, 2. juni 1999-imeersoq naapertorlugu suliaasut, Kalaallit Nunaanni atuutissanngillat.
Ilanngussaq 1
Uumasut nappaataat tunillannartut nalunaarsuutaat
Nalunaarusiorneq
Gruppe A
(pineqarput nappaatit, pisortat oqartussaatitaannut § 6, imm. 2, tak. § 7, naapertorlugit nalunaarutigineqartussat).
Nappaatit, uumasuni assigiinngiiaani amerlanerni nappaataasartut
Bluetongue
Miltbrand
Mund- og klovsyge
uumasuni imangertaaniit allaanerusuni perlerorneq (rabies)
Rift Valley fever
Vesikulær stomatitis
Brucellose
Tuberkulose (bovin og human type)
Nappaatit allat, Inuussutissanut Pisortaqarfimmit inuiaqatigiinnut tunngasutigut annertuumik pingaaruteqarsinnaasutut isumaqarfiginartut.
Tuttusat assigisaasalu naappaataat
Epizootik hæmorrhagi
Nersutaatini nappaatit
Nersutaatit nappaataat toqorarnartoq (pest)
Lumpy skin disease
Nerusussuarni puatsigut nappaat ulorianartoq
Bovin spongiform encephalopati (BSE)
Puulukit nappaataat
Puulukit nappaataat toqorarnartoq (pest) Afrikameeroq
Puulukut nappaataat toqorarnartoq (pest) nalinginnaasoq
Puulukut nakasuini amerlulersarneq tunillannartoq (SVD)
Puulukit nappaataat nukillaarneq tunillannartoq (Teschener-syge)
Nersutini tamuartortuni nappaataanerusartut
Savat savaasallu kuppilersarnerat
Savat savaasallu nappaataat toqorarnartoq (pest)
Scrapie
Hiistit nappaataat
Afrikami hiistit nappaataat toqorarnartoq (pest)
Snive
Timmiarussat (kukkukuut il. il.) nappaataat
Nuallummik tunillannartoqalernerit, tamatumani aamma Fowl Plaque
Newcastle disease
Kukkukuut tyfusiat (Salmonella gallinarum aamma Salmonella pullorum)
Uumasuni imermiititani nappaatit
Infektiøs Lakse Anæmi (ISA)
Haplosporidiosis
Perkinsosis
Mikrocytosis
Iridovirosis
Marteiliosis
Bonamiosis
Gruppe B
(pineqarput nappaatit § 6, imm. 3, tak. § 7, naapertorlugit pisortat oqartussaatitaannut nalunaarusiunneqartussat)
Uumasuni assigiinngiiaani amerlanerpaani nappaatit
Hydatidose (Echinococcus granulosus)
Salmonellose
Trikinose
Timmiarussani sakialluut
Nappaat Aujuszkys
Nersutaatit nappaataat
Cysticerkose hos kvæg (Cysticercus bovis sive inermis)
Enzootisk leukose
Bovin herpesvirus 1-imik (IBR/IPV) tunillannartoqarneq
Nersussuarni bremsit quperluinik peqalersarneq
Parafilaria bovicola-invasion
Puulukini nappaatit
Cysticerkose (cysticersus
Gastroenteritis (TGE) tunillaassinnaasoq
Porcin Reproduktions- aamma annersaartorniarnikkut nappaat (PRRS)
Hiistit nappaataat
Contagiøs equin metritis (CEM)
Infektiøs anæmi
Beskerlersyge (dourine) ulorianartoq
Hesteencephalitis
Epizootisk lymphangitis
Timmiarussat (kukkukuut il. il.) nappaataat
Timmiarussani kupperneq
Timmiarussani kolera
Ornitose (Clamydiose)
Infektiøs laryngotracheitis kukkukuuni
Tuini Paramyxovirus 1-imik tunillannartoq (PMV-1)
Savat savaasallu nappaataat
Lungeadenomatose (Jaaksiekte)
Kaseøs Lymphadenitis (Corynebacterium pseudotuberkulosis)
Byldesyge (ajuarneq) (Staphulococcus aureus, anaerobius)
Uumasut meqqullit kaniinallu nappaataat
Uumasuni meqqulinni hvalpesyge
Virus enteritis minkini
Myxomatose
Tularæmi
Viral haemorrhagic disease (VHD) kaniinani
Terianniani kilak (skab)
Uumasuni meqqulinni Plasmacytose
Uumasuutini imermiititani nappaatit
Hæmorrhagisk Virusseptikæmi (VHS) (¿Egtved-syge¿)
Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN)
Tartuni bakteriaqalersarneq (BKD)
Infektiøs Pancreasnekrose (IPN)
Ilanngussaq 2
Uumasuutit nappaataat tunillannartut nalunaarsuutaat
Akiuiniarneq
Gruppe I
(pipneqarput nappaatit inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut pingaarutillit § 8 malillugu akiorniarneqarsinnaasut)
Uumasuni assigiinngiiaani amerlanerpaani nappaataalersartut
Bluetongeu
Miltbrand
Mund- og Klovsyge
Rift Valley fever
Vesikulær stomatitis
Brucellose
Tuberkulose (bovin aamma human typpe)
Nappaatit allat Inuussutissiat pillugit Pisortaqarfimmiit inuiaqatiinnut annertuumik pingaaruteqarsorinartut.
Tuttuusani nappaatit
Epizootisk hæmorrhagi
Nersutaatini nappaatit
Nersutit nappaataat toqorarnartoq (pest)
Lumpy skin disease
Nersussuit puatsigut nappaataat ulorianartoq
Bovin spongiform encephalopati (BSE)
Puulukit nappaataat
Afrikami puulukut nappaataat toqorarnartoq (pest)
Puulukit nappaataat toqorarnartoq (pest)
Puulukit nakatsumi nappaatat tunillannartoq (SVD)
Puulukit nappaataat nukillaarneq tunillannartoq (Teschener-syge)
pullorum)
Uumasuni imermiititani nappaatit
Infektiøs Lakse Anæmi (ISA)
Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN)
Gruppe II
(pineqarput nappaatit tunisassiornermut pingaarutillit, § 8 malillugu akiorniarneqarsinnaasut)
Uumasuutini assigiinngiiaani amerlanerni nappaatit
Nappaat Aujeszkys
Trikinose
Salmonellose
Nersutaatit nappaataat
Enzootisk leukose
Bovin herpesvirus 1-imik (IBR/IPV) tunillannartoqarneq
Nersussuarni bremsit quperluinik peqalersarneq
Puulukini nappaatit
Gastroenteritis (TGE) tunillaassinnaasoq
Porcin Reproduktions- aamma annersaartorniarnikkut nappaat (PRRS)
Hiistit nappaataat
Infektiøs anæmi
Beskerlersyge (dourine) ulorianartoq
Hesteencephalitis
Epizootisk lymphangitis
Timmiarussat (kukkukuut il. il.) nappaataat
Timmiarussani kupperneq
Timmiarussani kolera
Ornitose (Clamydiose)
Infektiøs laryngotracheitis kukkukuuni
Tuini Paramyxovirus 1-imik tunillannartoq (PMV-1)
Savat savaasallu nappaataat
Lungeadenomatose (Jaaksiekte)
Kaseøs Lymphadenitis (Corynebacterium pseudotuberkulosis)
Byldesyge (ajuarneq) (Staphulococcus aureus, anaerobius)
Uumasut meqqullit kaniinallu nappaataat
Uumasuni meqqulinni hvalpesyge
Myxomatose
Tularæmi
Viral haemorrhagic disease (VHD) kaniinani
Uumasuni meqqulinni Plasmacytose
Uumasuni imermiititani nappaatit
Hæmorrhagisk Virusseptikæmi (VHS) (¿Egtved-syge¿)
Haplosporidiosis
Perkinsosis
Mikrocytosis
Iridovirosis
Marteiliosis
Bonamiosis
Bakteriel
Tartuni bakteriaqalersarneq (BKD)
Infektiøs Pancreasnekrose (IPN)