Samling

Anordning-2

Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om fødevarer m.m.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I medfør af §82 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) som ændret ved lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr og lov nr. 279 af 25. april 2001 om ændring af fødevareloven m.fl. bestemmes at loven skal gælde for Grønland i følgende affattelse:

Kapitel 1

Formål og område

  § 1. Lovens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at beskytte forbrugerne mod vildledning i forbindelse med markedsføring af fødevarer m.m. og derigennem medvirke til at sikre fødevareproducenter og –handlende rimelige og ensartede vilkår og at fremme grønlandsk eksport af fødevarer.

  § 2. Loven omfatter:

1)   Fødevaresikkerhed og –sammensætning, jf. kapitel 2, 3 og 5.

2)   Markedsføring og mærkning af fødevarer, jf. kapitel 4 og 6.

3)   Primærproduktion af fødevarer, jf. kapitel 7.

4)   Indretning og drift af virksomheder, jf. kapitel 8 og 9.

5)   Kost og ernæring, jf. kapitel 13.

6)   Myndigheder og kontrol, jf. kapitel 11, 12 og 14.

  Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for salg og behandling med henblik på salg af fødevarer, som helt eller delvist består af eller som indgår i animalske fødevarer.

  Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for virksomheder, der alene producere fødevarer bestemt til det grønlandske hjemmemarked.

  Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på fremstilling af fødevarer i private husholdninger.

  Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på tobak, produkter, som anvendes til afvænning af tobaks- eller alkoholafhængighed, kosmetik, produkter, der stammer fra bier, lægemidler eller på varer, der direkte eller indirekte sælges med lægemiddelformål.

  § 3. Ved fødevarer forstås i denne lov madvarer, drikkevarer, nydelsesmidler og andre varer, der er bestemt til eller må antages at skulle fortæres af mennesker.

  Stk. 2. Ved animalske fødevarer forstås i denne lov kød og kødprodukter, fisk og fiskeprodukter, samt andre helt eller delvist animalske produkter, der er bestemt til eller må antages at skulle fortæres af mennesker.

  § 4. Lovens regler om salg af fødevarer, tilsætningsstoffer og materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer gælder også udbud til salg, formidling af salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre.

  § 5. Lovens regler om behandling af fødevarer, tilsætningsstoffer og materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer gælder også slagtning, slagtemæssig behandling, tilvirkning, opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og transport.

  § 6. Hvor der i denne lov er givet ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndigelse til at fastsætte regler, skal der indhentes udtalelse i overensstemmelse med lov om Grønlands hjemmestyre, kap. 3.

  Stk. 2. Ministeren kan dog undlade at indhente udtalelser i henhold til stk. 1, hvis dette af tidsmæssige grunde eller af anden årsag ikke er muligt.

Kapitel 2

Fødevaresikkerhed

  § 7. Fødevarer skal ved behandling og salg være af sund og god beskaffenhed og have en rimelig holdbarhed i salgsøjeblikket.

  Stk. 2. . Fødevarer må ikke sælges, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre forgiftning, eller hvis fødevarerne på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden grund må anses for at være utjenlige til menneskeføde.

  § 8. Ved forureninger forstås i denne lov andre biologiske, fysiske eller kemiske forekomster end tilsætningsstoffer i eller på fødevarerne, som kan udgøre en sundhedsrisiko, kan gøre fødevarerne utjenlige til menneskeføde eller kan forandre fødevarernes normale sammensætning eller beskaffenhed i øvrigt. Dette omfatter f.eks. fremmedlegemer, bakterier, svampe, virus, bakterie- og svampetoksiner, bestanddele af eller omsætningsprodukter fra gødnings- eller foderstoffer, bekæmpelsesmidler, lægemidler, andre stoffer med biologisk virkning på dyr anvendt i forebyggende eller helbredende øjemed, rengørings- og desinfektionsmidler samt afsmitning fra emballage, maskiner eller udstyr.

  § 9. Behandling og salg af fødevarer skal foregå på en hygiejnisk forsvarlig måde og skal gennemføres således, at fødevarerne ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning eller påvirker andre fødevarer i skadelig retning.

  Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om hygiejne ved behandling og salg af fødevarer, herunder om personlig hygiejne og helbredskontrol for personer, som er beskæftiget med behandling, salg og kontrol af fødevarer.

  § 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, på hvilke vilkår fødevarer, hvori forureninger forekommer, må sælges.

  Stk. 2. Når der foreligger risiko for, at fødevarer fra bestemte områder indeholder forureninger, herunder har været udsat for radioaktivitet eller miljøforureninger, eller i øvrigt kan være utjenlige til anvendelse som menneskeføde eller foder, kan ministeren forbyde salg af sådanne varer.

  Stk. 3. Ministeren kan forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for dyrkning af afgrøder, opdræt af husdyr, jagt, fiskeri eller samling af frugter, bær, svampe m.m. i de i stk. 2 nævnte områder, uanset om dyrkning, opdræt, jagt, fiskeri eller indsamling ikke udøves med salg for øje.

  § 11. Ved behandling, salg og kontrol af fødevarer må ikke beskæftiges personer, som har eller må antages at have sygdom, smitte eller anden skade, som kan gøre fødevarerne utjenlige til menneskeføde.

  § 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om

1)   anvendelse af bestemte genstande eller fremgangsmåder ved fremstilling og behandling af fødevarer, herunder anvendelse af genteknologi, strålekonservering og andre konserverings- eller behandlingsmetoder, og

2)   at fødevarer eller ingredienser, som enten ikke hidtil har været anset som fødevarer, eller som er frembragt ved anvendelse af teknologi, der ikke tidligere har været anvendt til formålet, skal godkendes forud for anvendelse eller salg.

Kapitel 3

Fødevarernes sammensætning

  § 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan ud fra sundheds-, ernærings- eller kvalitetsmæssige hensyn eller med henblik på at sikre forbrugerne vigtige næringsstoffer fastsætte regler eller træffe bestemmelse om sammensætning og beskaffenhed af fødevarer, herunder fødevarer bestemt til særlige ernæringsmæssige formål og kosttilskud.

  § 14. Ved tilsætningsstoffer forstås i denne lov stoffer, som uden i sig selv at være fødevarer eller sædvanligt anvendte bestanddele af fødevarer er bestemt til at tilsættes fødevarer for at påvirke fødevarernes næringsværdi, holdbarhed, farve, lugt, smag eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål.

  Stk. 2. Ved tekniske hjælpestoffer forstås i denne lov ethvert tilsætningsstof, som ikke indtages som en fødevare i sig selv, men som anvendes ved forarbejdningen af råvarer, fødevarer eller disses ingredienser for at opfylde et bestemt teknologisk formål under behandlingen eller forarbejdningen, og som kan resultere i, at der i det færdige produkt findes en utilsigtet, men uundgåelig rest af dette stof eller omsætningsprodukter deraf, under forudsætning af at disse reststoffer ikke indvirker teknologisk på det færdige produkt.

  § 15. Som tilsætningsstoffer må kun anvendes eller sælges stoffer, der er godkendt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

  Stk. 2. . Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilke vilkår tilsætningsstoffer må anvendes, herunder med hvilke formål, i hvilke mængder og til hvilke produkter, og om tilsætningsstoffernes identitet og renhed.

  Stk. 3. Ministeren udarbejder en positivliste over godkendte tilsætningsstoffer og deres anvendelse, jf. stk. 2, som gøres offentlig tilgængelig.

  § 16. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at nærmere angivne grupper af tilsætningsstoffer kan tages i anvendelse efter udløbet af en af ministeren fastsat frist på indtil 6 måneder efter, at de er anmeldt til ministeren. Ministeren kan inden fristens udløb nedlægge forbud mod den anmeldte anvendelse af stoffet.

  Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om anvendelse af aromastoffer og tekniske hjælpestoffer og om, at fødevarer, tilsætningsstoffer eller andre stoffer, der anvendes ved behandling af fødevarer, skal være tilsat et røbestof.

  § 17. Ved godkendelse og fastsættelse af regler i henhold til §§ 15 og 16 skal der især tages hensyn til, at forbrugerne beskyttes mod sundhedsrisici, at rimelige teknologiske behov imødekommes, og at forbrugerne ikke vildledes om fødevarernes indhold, kvalitet m.m.

  § 18. For tilsætningsstoffer finder

1)   § 11, § 19, stk. 1 og 2, § 21, § 24, stk. 3, og § 49, stk. 1, og

2)   § 12, § 19, stk. 3-5, § 24, stk. 1 og 2, § 26, § 49, stk. 2 og 3, og § 59

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 4

Markedsføring og mærkning af fødevarer

  § 19. Fødevarer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede, især med hensyn til varens oprindelse, produktions- eller fremstillingsmåde, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, identitet, mængde, sammensætning, behandling, holdbarhed, egenskaber eller virkning.

  Stk. 2. Det er forbudt i forbindelse med markedsføring af fødevarer at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har eller efter lovgivningen skal have tilsvarende egenskaber.

  Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om anvendelse af anprisninger i forbindelse med salg eller reklame m.v. om egenskaber, som en fødevare ikke er i besiddelse af. Det kan herunder forbydes at anvende sådanne negative anprisninger.

  Stk. 4. Ved bedømmelse af de forhold, der er nævnt i stk. 1-3, skal der særligt tages hensyn til den betegnelse, der anvendes for varen, de mundtlige og skriftlige oplysninger, som gives om varen, de tegninger, de billeder og den tekst, der er anbragt på varen, på dens emballage, på reklame eller på skilt om varen, i annoncer eller tilbud, eller forhold, som på anden måde er søgt bragt til offentlighedens kendskab, herunder varens placering i forhold til andre varer.

  Stk. 5. Den producent eller forhandler, der er ansvarlig for mærkning eller markedsføring af en fødevare, skal kunne dokumentere, at de fremsatte oplysninger og påstande er korrekte.

  § 20. Det er forbudt ved mærkning, reklamer m.v., jf. § 19, stk. 4, at anvende

1)   angivelser, der er egnet til at vække eller udnytte angstfølelser hos forbrugerne,

2)   angivelser om, at fødevarer er anbefalet af læger, eller at indtagelse af den pågældende vare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer,

3)   billeder af sundhedspersonel og lignende,

4)   angivelser om, at fødevarer ved hjælp af tilsætningsstoffer har opnået en øget eller særlig næringsværdi, og

5)   angivelser, der er egnet til at rejse tvivl om forsvarligheden af at anvende andre lignende fødevarer.

  Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om salg og anprisning af fødevarer, der angives at være særligt egnede for mennesker med behov for særlig kost på grund af sygdom, alder eller andre forhold, eller som angives at virke forebyggende over for sygdom.

  § 21. Virksomheder, der behandler eller sælger fødevarer, må ikke i forbindelse med markedsføringen af et produkt omtale, at produktet eller virksomheden er under det offentliges kontrol eller tilsyn, har fået autorisation eller godkendelse eller er registreret af en offentlig myndighed, jf. dog §§ 22 og 24.

  § 22. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at fødevarer skal mærkes med oplysninger, der er af betydning for forbrugerne, virksomhederne eller tilsynsmyndighederne.

  § 23. Færdigpakkede fødevarer, der er mærket med angivelse af sidste salgsdag, mindst holdbar til eller lignende, må ikke ommærkes med forlænget frist, ompakkes eller efter fristens udløb sælges i pakningen.

  § 24. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om særlig mærkning af fødevarer, når

1)   sundheds-, ernærings- eller kontrolmæssige hensyn taler derfor,

2)   hensynet til særlige befolkningsgrupper gør det nødvendigt,

3)   hensynet til særlige befolkningsgrupper gør det nødvendigt,

4)   der under produktion af fødevaren er anvendt særlige avls-, opdræts-, fangst- eller dyrkningsmåder eller lignende,

5)   fødevaren er behandlet på særlig måde eller fremstillet ved særlig teknologi,

6)   fødevaren er bestemt til særlige ernæringsmæssige formål, eller

7)   der er anvendt tilsætningsstoffer, herunder næringsstoffer.

  Stk. 2. . Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af varebetegnelser, særlige mærker eller symboler for fødevarer eller bestemte typer af fødevarer, som angiver, at varerne har været underkastet generel eller særlig kontrol, eller at varerne har en særlig kvalitet, sammensætning eller geografisk oprindelse eller været underkastet en speciel behandling.

  Stk. 3. Anvendelsen af de mærker m.m., der er fastsat i henhold til stk. 2, på andre varer er forbudt. Det er ligeledes forbudt at anvende disse mærker m.m. eller andre mærker m.m., der kan forveksles med disse, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til produktion, behandling, sammensætning, geografisk oprindelse m.m. af produktet.

  § 25. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om mærkning af tilsætningsstoffer, herunder om brugsanvisning og advarselsmærkning.

  § 26. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, hvorledes mærkning af fødevarer skal udføres, herunder på hvilke sprog de foreskrevne oplysninger skal gives, og hvor oplysningerne skal anbringes.

Kapitel 5

Materialer og genstande

  § 27. Materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer såsom emballage, maskiner, redskaber, bestik og husgeråd m.v., rengørings-, desinfektions- og smøremidler m.m. samt brugs- og forbrugsgenstande, som kommer i forbindelse med fødevarer, må ikke ved normal anvendelse eller under forudsigelige forhold kunne afgive bestanddele til fødevarer i et omfang, der kan frembyde fare for menneskers sundhed, medføre en uacceptabel ændring af sammensætningen af fødevarerne eller forringe fødevarernes farve, lugt, smag eller andre af fødevarernes fysiske karakteristika.

  Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om

1)   sammensætning og mærkning af materialer og genstande,

2)   afsmitning fra materialer og genstande,

3)   krav til holdbarhed og styrke af materialer og genstande, som skal anvendes til bestemte fødevarer eller i bestemte situationer,

4)   krav om, at materialer og genstande skal ledsages af sundheds- eller kvalitetscertifikater, og

5)   krav om forhåndsgodkendelse af materialer og genstande, der anvendes ved behandling eller salg af fødevarer.

  § 28. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om godkendelse og anvendelse af rengørings-, desinfektions- og smøremidler m. m. i virksomheder, der er omfattet af loven. Der kan herunder fastsættes regler om, at beholdere med sådanne midler skal være forsynet med oplysning om midlernes sammensætning og anvendelsesområde.

  § 29. For de i § 27, stk. 1, nævnte materialer og genstande m.m. finder

1)   § 19, stk. 1 og 2, § 21, § 24, stk. 3, og § 49, stk. 1, og

§ 19, stk. 3-5, § 24, stk. 1 og 2, § 26, § 49, stk. 2 og 3, og § 59

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Frivillige mærkningsordninger

  § 30. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for en frivillig mærkningsordning til fremme af produktion og afsætning af fødevarer og landbrugs- og fiskeriprodukter i øvrigt af særlig høj kvalitet eller med særlige karakteristika.

  Stk. 2. Til at bistå ved administrationen af en frivillig mærkningsordning og ved fastsættelse af regler for denne mærkningsordning kan ministeren nedsætte et råd med ekspertise inden for fødevarekvalitet.

  Stk. 3. Ministeren kan fastsætte rådets forretningsorden og kommissorium. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sekretariatsbetjening af rådet.

  § 31. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for, hvilke produkter der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder opstille objektive kvalitetskriterier, der fastlægger krav til produktion, forarbejdning m.v. Disse krav skal ligge ud over de krav, som gælder i henhold til lovgivningen i øvrigt.

  Stk. 2. Importerede produkter, herunder levende dyr, kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis der foreligger dokumentation for, at produktet er behandlet eller dyret opvokset i overensstemmelse med de regler og krav, som er fastsat i medfør af loven.

  Stk. 3. Ministeren kan beslutte, at importerede produkter kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis de i oprindelseslandet er omfattet af en kvalitetsordning, der efter en konkret vurdering for det enkelte produkt skønnes at indebære krav, som kan sidestilles med krav, der stilles under denne mærkningsordning.

  § 32. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for godkendelse og anmeldelse af virksomheder, der ønsker at behandle eller sælge produkter omfattet af en mærkningsordning.

  Stk. 2. . Ministeren kan fastsætte regler om tilmelding af primærproducenter, som ønsker hele eller dele af deres virksomhed omfattet af en mærkningsordning.

  Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at tilmeldte primærproducenter og godkendte eller anmeldte virksomheder, som overtræder de under en frivillig mærkningsordning opstillede krav eller andre betingelser, midlertidigt eller permanent udelukkes fra denne mærkningsordning.

  § 33. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om mærkning af de produkter, der er omfattet af en frivillig mærkningsordning, herunder om forbeholdte varebetegnelser, anvendelse af særlige mærker, logoer eller symboler, jf. § 24, stk. 2 og 3.

  § 34. De virksomheder og primærproducenter, som er tilsluttet en frivillig mærkningsordning, afholder udgifterne ved denne ordning, jf. § 53.

  Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af udgifter i forbindelse med en frivillig mærkningsordning. § 53, stk. 4-7, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7

Primærproduktion af fødevarer

  § 35. Ved primærproduktion forstås dyrkning af afgrøder i landbrug, gartneri og lignende, opdræt af dyr i landbrug, akvakulturbrug og lignende samt fangst og landing af fisk, krebs- og bløddyr, produktion af mælk og æg, jagt, biavl, indsamling af bær, frugter og svampe og lignende.

  Stk. 2. Medmindre ministeren fastsætter andet, er primærproduktion ikke omfattet af reglerne i §§ 41-42.

  § 36. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om primærproduktion af fødevarer med henblik på at sikre og forbedre den hygiejniske, sundheds- eller kvalitetsmæssige beskaffenhed af fødevarerne.

  § 37. Mælkeproducenter må ikke ændre på mælkens naturlige sammensætning og må ikke underkaste mælken anden behandling end mekanisk rensning og afkøling.

  Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at betaling for leveret mælk skal gradueres efter kvaliteten.

  § 38. Dyr, der afhændes til slagtning eller slagtemæssig behandling, må ikke lide af nogen sygdom eller indeholde rester af lægemidler eller andre forureninger, der kan indebære risiko for menneskers sundhed, jf. § 7, stk. 2.

  § 39. Nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr kan foretages på stedet, når det er nødvendigt af dyreværnsmæssige grunde. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler herom.

Kapitel 8

Virksomhederne

  § 40. Den, der behandler eller sælger fødevarer eller andre af loven omfattede produkter, er ansvarlig for overholdelsen af de krav, der er fastsat i loven eller med hjemmel i loven.

  § 41. Tilvirkning af fødevarer eller tilsætningsstoffer med henblik på salg må ikke påbegyndes, før autorisation hertil er meddelt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

  Stk. 2. Slagtning og slagtemæssig behandling af dyr samt indvejning af mælk må kun finde sted på virksomheder, der er autoriseret hertil af ministeren for fødevarer, land brug og fiskeri.

  Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder, der er omfattet af stk. 1 eller 2, kan fritages fra kravet om autorisation. Sådanne virksomheder er da omfattet af reglerne i § 42.

  § 42. Engrosvirksomhed, som omfatter opbevaring, aftapning, emballering, ompakning, transport eller salg af fødevarer eller tilsætningsstoffer, må ikke påbegyndes, før godkendelse hertil er meddelt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

  Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder, der er omfattet af stk. 1, kan fritages for kravet om godkendelse. Sådanne virksomheder skal da anmeldes til registrering hos tilsynsmyndigheden.

  § 43. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at de af §§ 41-42 omfattede virksomheder ikke må påbegynde indførsel til eller udførsel fra landet af fødevarer eller tilsætningsstoffer, før der er sket anmeldelse herom til ministeren.

  § 44. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om autorisation, godkendelse, registrering og anmeldelse for de virksomheder, som er omfattet af loven, herunder om de vilkår, som virksomhederne skal opfylde.

  Stk. 2. Autorisation eller godkendelse skal indhentes på ny ved

1)   væsentlige bygningsmæssige ændringer,

2)   væsentlige ændringer i virksomhedens indretning,

3)   væsentlige ændringer i virksomhedens produktion eller vareudvalg eller

4)   indførelse af lovpligtig egenkontrol eller ved væsentlige ændringer i denne egenkontrol.

  Stk. 3. Den, som overtager en autoriseret, godkendt, registreret eller anmeldt virksomhed, skal anmelde dette ejer- eller brugerskifte til tilsynsmyndigheden og samtidig oplyse, om der ønskes fornyet autorisation eller godkendelse.

  Stk. 4. En autorisation eller godkendelse kan tages op til fornyet behandling, når der er forløbet 5 år siden sidste autorisation eller godkendelse.

  § 45. Autorisation eller godkendelse kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke opfylder de stillede vilkår, hvis forudsætningerne for autorisationen eller godkendelsen ændres væsentligt, eller hvis det ud fra hygiejniske, markedsføringsmæssige, afgiftsmæssige eller lignende årsager skønnes nødvendigt.

  § 46. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal til enhver tid opfylde de krav, som hensynet til god hygiejnisk praksis tilsiger.

  Stk. 2. . Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om hygiejne i samt indretning og drift af virksomheder, transportmidler og lignende omfattet af loven. Der kan herunder fastsættes regler eller træffes bestemmelse om forhåndsgodkendelse af transportmidler, lokaler, inventar, udstyr, maskiner, emballage og lignende samt om is, vand, damp, luft og luftarter, der anvendes ved behandling af fødevarer eller tilsætningsstoffer eller til rengøring af lokaler, udstyr m.v.

  Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, som er omfattet af loven, kun må anvende fødevarer eller tilsætningsstoffer fra autoriserede eller godkendte virksomheder.

  § 47. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder, som er omfattet af loven, for egen regning skal gennemføre en egenkontrol.

  Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at virksomheder, som er omfattet af loven, for egen regning skal lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser, at analyseresultater skal fremsendes til tilsynsmyndigheden, og at analyserne skal foretages på særlige laboratorier, jf. § 56, nr. 1.

  § 48. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at uddannelse, herunder i fødevarehygiejne, er obligatorisk for visse personer, som er beskæftiget i virksomheder omfattet af loven.

Kapitel 9

Ind- og udførsel

  § 49. Det er forbudt for virksomheder omfattet af loven at indføre fødevarer, som ikke opfylder kravene i loven, i regler, som er fastsat i medfør af loven, eller i forordninger m.m. udstedt af Det Europæiske Fællesskab.

  Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan af hensyn til menneskers, dyrs eller planters sundhed fastsætte regler eller træffe bestemmelser om indførsel og udførsel af fødevarer, herunder forbyde indførsel eller udførsel af fødevarer.

  Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om fødevarer, der føres gennem landet som transitgods eller oplagres som transitgods.

  § 50. Loven og de regler, som er fastsat i medfør af loven, gælder for fødevarer, der udføres til andre lande, medmindre varerne er i overensstemmelse med gældende regler i modtagerlandet eller almindeligt anerkendt internationale normer.

  Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dog fastsætte regler om sammensætning, kvalitet, mærkning m.v. af varer, der udføres her fra landet.

  Stk. 3. Med mindre ministeren fastsætter andet, finder loven og regler, der er fastsat i medfør af loven, også anvendelse på fødevarer, der her i landet leveres som forsyning til skibe og fly.

  § 51. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om etablering, indretning og drift af veterinære grænsekontrolsteder. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om oprettelse af grænsekontrolsteder uden udgift for staten stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for grænsekontrollen med henblik på kontrol med ind- og udførsel af de af anordningen omfattede animalske fødevarer. Ministeren kan desuden bestemme, at grænsekontrolsteder, der alene benyttes i meget begrænset omfang, ophører som grænsekontrolsted.

  Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de udgifter i forbindelse med drift af de i stk. 1 nævnte grænsekontrolsteder, der ikke dækkes af den betaling, som kræves i medfør af § 53, helt eller delvis afholdes af de lokale interessenter i grænsekontrolstedet.

  § 52. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indgå aftaler om, at etablering og drift af grænsekontrolsteder som nævnt i § 51 helt eller delvis finansieres af lokale interessenter.

Kapitel 10

Formålsbestemte afgifter og gebyrer

  § 53. De af loven omfattede primærproducenter og virksomheder herunder virksomheder, der fremstiller materialer og genstande, der er bestemt til at komme i forbindelse med fødevarer, afholder udgifterne ved det tilsyn og den kontrol, som udføres efter loven og regler udstedt i medfør af loven, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om eller bestemmer andet.

  Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling af afgifter til dækning af udgifter til tilsyn og kontrol efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, herunder for særligt belastende kontrol samt ekstraordinære tilsyn, kontrol og analyser eller anden særlig kontrol, jf. § 59.

  Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, godkendelser, registreringer, anmeldelser, undersøgelser og attestationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.

  Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af afgifter eller gebyrer for godkendelser eller anmeldelser i henhold til forordninger udstedt af Det Europæiske Fællesskab vedrørende de af loven omfattede forhold.

  Stk. 5. Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til renteloven, fra forfaldsdagen at regne. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 50 kr.

  Stk. 6. . Den, der overtager en virksomhed, eller helt eller delvis viderefører aktiviteterne i en virksomhed, med hvilken der føres tilsyn eller kontrol efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven, hæfter for de dermed forbundne afgifter og gebyrer, som vedrører tiden før overtagelsen.

  Stk. 7. Der er udpantningsret for de i stk. 1-6 nævnte beløb.

Kapitel 11

Myndighederne

  § 54. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med Grønlands hjemmestyre henlægge opgaver til en institution under Grønlands hjemmestyre eller kan efter forhandling med vedkommende minister eller myndighed henlægge sine beføjelser til en anden dansk offentlig institution.

  Stk. 2. Ministeren kan endvidere i nærmere afgrænset omfang henlægge opgaver inden for lovens område til private institutioner. Ministeren kan fastsætte regler herom.

  Stk. 3. Ministeren kan nedsætte udvalg til at bistå ved administrationen af særlige områder inden for loven. Ministeren kan fastsætte regler herom.

  § 55. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri etablerer en central enhed og et antal regionale statslige enheder, som skal varetage kontrol, tilsyn, undersøgelser og informationsvirksomhed m.m. inden for lovens område.

  Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om disse enheders opgaver og virksomhed samt om tilsynet med disse.

  § 56. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om

1)   at offentlige og private laboratorier skal være akkrediterede, godkendte eller opfylde bestemte kvalitetskriterier for at kunne varetage undersøgelsesopgaver i henhold til loven eller i regler udstedt i medfør af loven og

2)   vurdering og godkendelse af analysemetoder og om, hvilke analysemetoder der skal anvendes til laboratorieundersøgelser i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.

  § 57. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.

  Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om fravigelse af reglerne i de i stk. 1 nævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.

  Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af internationale traktater og aftaler inden for lovens områder.

Kapitel 12

Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

  § 58. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om den kontrol, som skal udøves efter loven, herunder om arten, omfanget og udførelsen samt om udarbejdelse af kontrolprogrammer og anvendelse af analysemetoder, jf. § 56, nr. 2.

  § 59. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at bestemte typer af fødevarer skal underkastes særlig kontrol.

  § 60. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af de krav, der er fastsat i loven, i regler udstedt eller bestemmelser truffet i medfør af loven. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder de krav, som er fastsat i loven, i regler udstedt eller bestemmelser truffet i medfør af loven, skal mærkes, denatureres, beslaglægges eller tilintetgøres, at virksomheden skal kalde varer tilbage fra senere omsætningsled, eller at virksomheden midlertidigt skal indstille behandling eller salg.

  Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at mærkning, denaturering, beslaglæggelse, tilintetgørelse eller tilbagekaldelse i henhold til stk. 1 skal ske for virksomhedens regning. § 53, stk. 5-7, finder tilsvarende anvendelse.

  § 61. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i medfør af loven.

  Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

  § 62. Den, der er ansvarlig for forhold, som omfattes af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden fornøden bistand ved kontrol, prøveudtagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrift af elektroniske data.

  Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol og overvågning vederlagsfrit mod kvittering udtage eller pålægge den ansvarlige at udtage prøver af råvarer, halvfabrikata, færdigvarer, is, vand, damp, luft, luftarter, materialer og genstande, tilsætningsstoffer, bekæmpelsesmidler, rengørings- og desinfektionsmidler m.m.

  Stk. 3. Hvis den ansvarlige kræver det, skal tilsynsmyndigheden udtage en kontraprøve samtidig med udtagning af prøver i medfør af stk. 2. Den ekstra prøve forsegles og overdrages til den ansvarlige, som kan lade den underkaste en eventuel kontraekspertise efter skriftlig aftale med tilsynsmyndigheden.

  Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, at en virksomhed skal yde tilsynsmyndigheden bistand ved forsendelse af prøver og afholde udgifterne herved.

  § 63. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet.

  Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.

  Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kontrolresultater. Til brug for offentliggørelse kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Kapitel 13

Kost og ernæring

  § 64. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler og træffe bestemmelse om virksomheders oplysning om kost og ernæring.

  Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med angivelse af næringsværdi, herunder om, hvorledes næringsværdien skal angives på emballagen, i reklamer og lignende. § 26 finder tilsvarende anvendelse for næringsdeklarationer.

Kapitel 14

Klage og dispensation

  § 65. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at klage over de i § 54 omhandlede myndigheders, udvalgs og private institutioners afgørelser, herunder om, at en myndigheds afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om myndighedernes, udvalgenes og de private institutioners adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage.

  Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om relevante forbrugerorganisationers adgang til at påklage afgørelser, der er truffet af tilsynsmyndigheden som følge af en anmeldelse af en mulig overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf.

  § 66. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende. Klage skal sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

  Stk. 2. . Klagemyndigheden kan inden for 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelser af klagefristen, når særlige grunde taler herfor.

  § 67. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, når forholdene taler derfor, meddele dispensation fra bestemmelserne i § 15, stk. 1, § 23, § 44, stk. 2, § 49, stk. 1, og § 50, stk. 1.

  § 68. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan under større katastrofer, herunder krise eller krig, fastsætte de regler og træffe de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige anvendelse af fødevarer, undgå forurening m.v. Ministeren kan herunder fastsætte regler eller træffe bestemmelse om fravigelse af de i loven fastsatte regler.

  Stk. 2. Såfremt de i medfør af stk. 1 fastsatte regler eller trufne bestemmelser medfører økonomisk tab for en virksomhed eller for en producent, er staten erstatningspligtig. De pågældende virksomheder må ikke derved stilles mindre gunstigt end andre i samme branche.

  Stk. 3. Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af ministeren.

Kapitel 15

Bestemmelser om foranstaltninger

  § 69. Medmindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter anden lovgivning kan der idømmes bøde til den, der

1)   behandler, sælger, indfører eller udfører fødevarer i strid med § 7, § 9, stk. 1, § 15, stk. 1, § 20, stk. 1, § 23, § 27, stk. 1, § 37, stk. 1, § 38, § 44, stk. 3, § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1 og 3,

2)   behandler, sælger eller indfører fødevarer, tilsætningsstoffer eller materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer i strid med § 19, stk. 1 og 2, § 21, § 24, stk. 3, og § 49, stk. 1, for tilsætningsstoffer, jf. § 18, nr. 1, og for materialer og genstande, jf. § 29, nr. 1,

3)   uden autorisation, godkendelse eller registrering, udøver virksomhed som omhandlet i §§ 41-42,

4)   beskæftiger personer i strid med § 11, stk. 1, og § 18,

5)   undlader at efterkomme påbud og forbud efter § 10, stk. 2 og 3, og § 59,

6)   undlader at efterkomme påbud og forbud efter § 60, stk. 1,

7)   undlader at give tilsynsmyndighederne adgang til virksomheden efter § 61, stk. 1,

8)   undlader at afgive oplysninger eller at yde tilsynsmyndigheden bistand efter § 62, stk. 1, eller

9)   undlader at udtage prøver efter § 62, stk. 2.

  Stk. 2. Ved udmåling af en foranstaltning skal det betragtes som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

  Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne lov.

  Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

  § 70. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre mere indgribende foranstaltning end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

  Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i lov om rettens pleje for Grønland, tilsvarende anvendelse.

  Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 16

Ikrafttræden m.m.

  § 71. Anordningen træder i kraft den xxxx 200x.

  Stk. 2. Ved anordningens ikrafttræden ophæves anordning nr. 857 af 18. december 1991 om ikrafttræden for Grønland af lov om kød m.m. og lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993 om bekendtgørelse af lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.

  Stk. 3. Regler udstedt i medfør af eller opretholdt ved den i stk. 2 nævnte anordning eller lovbekendtgørelse forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne anordning.

  Stk. 4. De forskrifter, der er udstedt i medfør af lov nr. 471 af 1. juli 1998 gælder ikke for Grønland.

Peqqussut-2

Fejl! Kun hoveddokument.

Inuussutissat il. il.  pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik

Peqqussut

     UAGUT MARGRETHE AAPPAAT, Guutip Saammaanneranik Danmarkip Dronningia, nalunaarpugut:

     Inuussutissat il. il. pillugit inatsimmi nr. 471, 1. juli 1998-imeersumi (inuussutissat pillugit inatsit) uumasuni nappaatit tunillannartullu pillugit inatsisikkut nr. 351 2. juni 1999-imeersukkut aamma inuussutissat pillugit inatsisip allallu allannguutaannik inatsisikkut nr. 279, 25. april 2001-imeersukkut allannguuteqartitami, § 82 naapertorlugu aalajangerneqarpoq inatsit Kalaallit Nunaanni atuutissasoq imatut oqaasertaqarluni:

Kapitali 1

Siunertarisat atuuffiilu

     § 1. Inatsimmik siunertaavoq pisisartut inuussutissanik pitsaalluinnartunik ajoquteqanngitsunillu qularnaariveqarnissaat, inuussutissanik il. il. tuniniaanermut atatillugu pisisartut uukapaatitaanissamut illersoriniarnissaat tamatumuunalu inuussutissanik tunisassiortut §nioqqutillillu pitsaasunik assigiiaartunillu atugassaqartitaanissaat peqataaffiginiarlugu aammalu Kalaallit Nunaata inuussutissanik nunanut allanut tunioraanera siuarsarniarlugu.

     § 2. Inatsimmi pineqarput:

1)  Inuussutissat aarlerinaateqannginnissaat aammalu sunik akuugaanerat, tak. kapitali 2, 3 aamma 5.

2)  Inuussutissanik tuniniaaneq nalunaaqqutsersuinerlu, tak. kapitali 4 aamma 6.

3)  Inuussutissanik nioqqusianik salliutitatut tunisassiorneq, tak. kapitali 7.

4)  Sulliviit aaqqissuussaaneri ingerlannerilu, tak. kapitali 8 aamma 9.

5)  Nerisassat inuussutissarsiornerlu, tak. 13.

6)  Pisortatut oqartussaatitat nakkutilliinerlu, tak. kapitali 11, 12 aamma 14.

     Imm. 2. Inatsit taamaallaat atuutissaaq inuussutissanik tamakkiisumik ilaannaasumilluunniit uumasuniit pisunik imaluunniit uumasuneersunik inuussutissianut ilanngussanik tuniniaanermut aammalu tamanna siunertaralugu taama ittunik suliarinninnermut.

     Imm. 3. Inatsit atuutissanngilaq sullivinnut, inuussutissianik Kalaallit Nunaanni namminermi tuniniagassatut naatsorsuussanik taamaallaat tunisassiortunut.

     Imm. 4. Inatsit atuutissanngilaq inussutissanik nammineq atugassanik nammineerluni piliornermut.

     Imm. 5. Inatsit atuutissanngilaq tupanut, tunisassianut tupatorunnaarsaatitut imaluunniit imerunnaarsaatitut atugassianut, kusanarsaatitut tarnutissianut, tunisassianut igutsanneersunut, nakorsaatinut nioqqusianulluunniit nakorsaasiornissaq siunertaralugu toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit tuniniagassanut.

     § 3. Inatsimmi matumani inuussutissianik pineqarput nerisassat, imeruersaatissat, inuulluarniutit allallu nioqqusiat, inunnut naatsorsuussat imaluunniit inunnit nerineqartussatut naatsorsuuttariaqartut.

     Imm. 2. Inatsimmi matumani inuussutissianik uumasuneersunik pineqarput neqit neqinillu tunisassiat, aalisakkat aalisakkanillu tunisassiat, kiisalu allat tamakkiisumik ilaanaasumilluunniit uumasuneersutut tunisassiat, inunnut naatsorsuussat imaluunniit inunnit nerineqartussatut

naatsorsuuttariaqartut.

     § 4. Inatsimmi inuussutissianik suliarinninneq, stoffit akuliussassat aamma atortussat suullu atortut inuussutissianut attuuttussatut naatsorsuussat pillugit malittarisassat aamma atuutissapput tuniniaanermut, tuniniaasitsinermut, tuniniaanissaq siunertaralugu toqqortarinninnermut, neqerooruteqarnermut aammalu allanut tunniussuinermut tamanut.

     § 5. Inatsimmi inuussutissianik suliarinninneq, stoffit akuliussassat aamma atortussat suullu atortut inuussutissianut attuuttussatut naatsorsuussat pillugit malittarisassat aamma atuutissapput uumasunik toqoraanermut, toqoraasartutut passussinermut, piliornermut, toqqortarinninnermut, aaviaanermut (imaarsaanermut), poortuinermut, poortueqqiinermut assartuinermullu.

     § 6. Inatsimmi matumani inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiornissamut piginnaassusilerneqarsimatillugu oqaaseqaateqartitsoqartassaaq Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat pillugit inatsimmi kap. 3-mut naapertuuttumik.

     Imm. 2. Ministerili imm. 1 naapertorlugu oqaaseqaateqartitsinngitsoorsinnaavoq, tamanna piffissap tungaatigut pissutigisassat imaluunniit allat pissutigalugit ajornassappat.

Kapitali 2

Inuussutissanik isumannaatsuutitsineq

     §7. Inuussutissat suliarineqarnerini tuniniarnerinilu ajoquteqaratillu pitsaasuullutik takujuminartuussapput aammalu tuniniarnissaat siunertaralugu naammaginartumik piusinnaassuseqassallutik.

     Imm. 2. Inuussutissiat tuniniarneqassanngillat, pisarnertut atornissaanni nappaammik tunillaa-sinnaasussatut imaluunniit napparsimalersitsisinnaasutut isumaqarfiginassappata, imaluunniit to-qunartoqalersitsisinnaappata, imaluunniit inuussutissiat isikkulussinertik, asiusimanertik, mingutsitaasimanertik, kukkusumik inuussutissiarineqarnertik pissutigalugit allanilluunniit pissuteqartumik inunnut nerisassaajunnaartutut isumaqarfiginassappata.

     §8. Inatsimmi matumani mingutsitsinermik pineqarput uumassusilinneersut allat, akoorutissaniit allaanerusutut pissusissamisuunngitsumik inuussutissianiilersimasut, peqqiilliortitsilersinnaasut, inuussutissanik inunnut nerisassaajunnaarsitsisuusut imaluunniimmi innuussutissat pisarnertut akuugaanerannik pissusaannilluunniit allannguuteqartitsisinnaasut. Tamatumani pineqarput s. ass. sorujuit akuusussaanngitsut, bakteriat, oquit, virusit, bakteriat oquillu toqunartortaat, naggorissaatissiat nerukkaatissialluunniit akuineersut, uumasorujuiaatit, nakorsaatit, allallu stoffit uumassusilitsigut uumasumut sunniuttartut pitsaaliuiniarnikkut imaluunniit peqqissaaniarnikkut, eqqiaassutit tunillannartuiaassutillu kiisalu poortuutiniit, maskiinaniit atortuniluunniit pisut.

     §9. Inuussutissanik suliarinninneq tuniniaanerlu peqqissaarussinikkut isumannaatsumik pisassapput ingerlanneqartassallutillu inuussutissat mingutsitassaajunnaarlugit imaluunniit allatut ajoquserneqartussaajunnaarlugit imaluunniit inuussutissanut allanut ajoqusiisinnaajunnaarlugit.

     Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni inuussutissanik suliarinninnermi tuniniaanermilu peqqissaarussinissaq pillugu, tamatumani aamma inuit inuussutissalerinermi, tuniniaanermi misissuisarnermilu suliaqartut imminnut peqqissaarunnissaat peqqissutsikkullu misissortittarnissaat pillugu.

     §10. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni patsisissaatitat suut tunngavigalugit inuussutissat mingutsinneqarsimasut tuniniarneqassanersut.

     Imm. 2. Inuussutissat aalajangersimasuneersut mingutsitaasimanissaat aarlinaateqaraangat, tamatumani aamma qinngornernik radioaktiviusunik imaluunniit avatangiisit mingutsitaanerannit sunniivigineqarasimagaangata, imaluunniimmi inunnut uumasunulluunniit nerisassaajunnaarsimagaangata, ministeri nioqqusiat taama ittut tuniniarnissaannik inerteqquteqarsinnaavoq.

     Imm. 3. Ministeri piffinni  imm. 2-mi taaneqartuni inerteqquteqarsinnaavoq, killiliisinnaalluni imaluunniit patsisissaatitanik aalajangersaasinnaalluni naatitanik naatitsinermut, uumasuutinik ki-nguaassiortitsinermut, aallaaniarnermut, aalisarnermut imaluunniit orpiit inerittuinik, paarnanik, svampenik il. il. katersuinissamut, naatsitsineq, kinguaassiortitsineq, aallaaniarneq, aalisarneq imaluunniit katersuineq tuniniaanissaq siunertaralugu ingerlanneqanngikkaluarpalluunniit.

     §11. Inuussutissanik suliarinninnermi, tuniniaanermi misissuisarnermilu sulisorineqassanngillat inuit, nappaatillit imaluunniit nappaateqarsorinartut, tunillaasinnaasut allatulluunniit ajoqusiisinnaasut, inuussutissanik inunnut nerisassaajunnaartitsisinnaasumik.

     §12. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri makku pillugit malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaavoq

1)  inuussutissanik piliornermi suliarinninnermilu atortunik aalajangersimasunik periaatsinilluunniit aalajangersimasunik atuineq, tamatumani aamma genteknologimik, qinngornerit atorlugit asiunaveersaasarnermik allanillu asiunaveersaariaatsinik imaluunniit suliarinneriaatsinik atuineq, aamma

2)  inuussutissat akoorutissalluunniit, maannamut inuussutissatut naatsorsuussaasimanngitsut ima-luunniit teknologiimik atuinikkut pilersitaasimanngitsut, siornatigut siunertanut atugaareersimanngitsut, atorneqalersinnagit imaluunniit tuniniarneqalersinnagit akuersissutigineqartassasut.

Kapitali 3

Inuussutissat akuugaanerat

     §13. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri peqqinnissamut, inuussutissaqarnssamut imaluunniit pitsaassusissamut tunngassutillit tunngavigalugit imaluunniit atuisut inuussutissat akuinik pingaarutilinnik pisarnissaat qularnaarniarlugu malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni inuussutissiat sunik akuugaanissaat qarnorlu ittuunissaat pillugit, tamatumani aamma inuussutissiat immikkut ittunik nerisaqartitassanut naatsorsuussat aammalu nerisanut kimittorsaatit pillugit.

     §14. Inatsimmi matumani akoorutissanik pineqarput stoffit, namminneq kisimiillutik inuussutissaanngikkaluarlutik imaluunniit inuussutissianut akuunngikkaluarlutik inuussutissartaqarluarnissaat, piusinnaanerisa sivisunerunissaat, qalipaataat, tikki, mamassusaat imaluunniimmi periaatsit allat siunertalluunniit pissutigalugit akuliussassatut naatsorsuussat.

     Imm. 2. Inatsimmi matumani stoffinik periaatsitigut tapersersuutaasussanik pineqarput akoorutissiat suulluunniit, namminneq kisimiillutik nerisassaanngitsut, kisiannili tunisassiassamik, nerisassianik tamakkununngaluunniit peqatigitillugu sassaalliutissianik suliarinninnermi atorneqartussat suliarinninnermi imaluunniit suliarinneqqaarnermi periaatsitigut siunertarisat aalajangersimasut naammassiniarlugit kiisalu inernerilersinnaallugu stoffip taama ittup sinnikuinik imaluunniit simerunnerinik inerlugu tunisassiami siunertarisaanngitsumik sanioqqunneqarsinnaanngitsumilli akuusoqalernissaa, tamatumani naatsorsuutigalugu stoffit sinnikuisa tamakkua inerlugu tunisassiamut teknologikkut sunniuteqannginnissaat.

     §15. Akoorutissatut taamaallaat atorneqarlutillu tuniniarneqartariaqarput stoffit inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit akuersissutigisat.

     Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq patsisissaatitat suut tunngavigalugit stoffit akoorutissat atorneqartarnissaat pillugu, tamatumani aamma suna siunertaralugu, qanoq annertutigisumik tunisassianullu sunut atorneqartarnissaat pillugu, kiisalu stoffit akoorutissat suussusaat akuitsuunissaallu pillugit.

     §16. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq stoffit akoorutissat ataatsimoortutut erseqqinnerusumik taaneqartut  ministerimut nalunaarutigisaasussat ministerip piffissaliussaata qaammatit arfinillit tikillugit sivisussuseqartussap naareerneratigut atorneqarsinnaalernissaat pillugu. Ministeri stoffinik nalunaarutigisaasunik piffissaq atueqqusinngiffiusoq naatinnagu atueqqusinnginnermik atorunnaarsitsisinnaavoq.

     Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni stoffinik inuus-sutissanut tipigissisitsisussanik aammalu stoffinik teknikkikkut tapersiutaasussanik atuinissaq, kiisalu inuussutissiat, stoffit akoorutissat imaluunniit stoffit allat, inuussutissianik suliarinninnermi atorneqartussat stoffimik suussusaannut nalunarunnaarsitsisussamik akuneqartarnissaat pillugu.

    

     §17. §§ 15 aamma 16 naapertorlugit malittarisassanik akuersissutiginninnermi aalajangersaanermilu immikkut pingaartinneqartassaaq atuisartut peqqissutsikkut aarlerinaataasinnaasunut illersorniarnissaat, teknologiikkut pisariaqartitat naammaginartut akuersaarneqarsinnaanissaat aammalu atuisartut uukapaatitaannginnissaat inuussutissiat akui, pitsaassusaat il. il. pillugit.

     §18. Stoffinut akoorutissanut tunngatillugu taamatulli atortuutinneqassapput

1)  § 11, § 19, imm. 1 aamma 2, § 21, § 24, imm. 3, aamma § 49, imm. 1, aamma

2)  § 12, § 19, imm. 3-5, § 24, imm. 1 aamma 2, § 26, § 49, imm. 2 aamma 3, aamma § 59.

Kapitali 4

Inuussutissianik nioqquteqarneq nalunaaqutsersuisarnerlu

     §19. Inuussutissiat tuniniarneqassanngillat uukapaatitsissutaasinnaasunik pissusilimmik, pi-ngaartumik nioqqusiap suminngaanneersuunerata, tunisassiarinerani imaluunniit piliarinerani periaatsip, qanga piliarineqarnerata, sunik akoqarnerata, suussusaata paasineqarsinnaassusaata, annertussusaata, suliarineqarnerata, piusinnaassusaata, sunut atorsinnaassusaata imaluunniit sunniutigisinnaasaasa tungaasigut.

     Imm. 2. Inerteqqutaavoq inuussutissianik nioqquteqarnermut atatillugu isumaqalersitsinissaq inuussutissiap immikkut ittunik sunniuteqarsinnaaneranik, inuussutissiat taassumatut ittut allat tamarmik taamatulli sunniuteqartussaareerpata imaluunniit inatsisit malillugit sunniuteqartussaappata.

     Imm. 3. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni tuniniaanermut imaluunniit ussassaaruteqarnermut il. il. atatillugu sunniutaasinnaasutigut, inuussutissiamiinngitsunik, nersualaarinnissutinik atuinissaq pillugu. Tamatumani inerteqqutigineqarsinnaavoq taamatut nersualaarinnissutinik imaqanngitsunik atuinissaq.

     Imm. 4. Pissutsinik, imm. 1-3-mi taaneqartunik qanoq-issusersiuinermi immikkut pingaartinneqassapput taaguut nioqqusiamut atorneqartussaq, oqaasiinnartigut allakkatigullu nioqqusiaq pillugu paasissutissiissutit, nioqqusiamut, poortuutaanut, annocetigut ussassaarummut imaluunniit neqeroorutitut allagartaliussamut  assiliartaliussat oqaasertaliussallu, imaluunniit pissutsit allatut iliorluni tamanut ilisimatitsiniutaasut, tamatumani aamma nioqqusiap pineqartup allanut naleqqiulluni inissinneqarnera.

     Imm. 5. Inuussutissiamik tunisassiortup imaluunniit nioqquteqartup nalunaaqutsersuinermut imaluunniit tuniniaanermut akisussaaffiginnittup uppernarsarsinnaassavaa paasissutissatut saqqummiussat taamaattuuneraanerillu eqqortuunerat.

     §20. Nalunaaqutsersuinermi, ussassaarutini il. il., tak. § 19, inerteqqutaavoq

1)  taasaqarnissaq, atuisunut quarsaarutaasinnaasunik imaluunniit tamatuminnga iluaqutiginninniutaasunik,

2)  taasaqarnissaq inuussutissiat nakorsanit tapersersornartitaanerat pillugu, imaluunniit nioqqusiamik pineqartumik nerisaqarnissaq nappatsaaliutaasinnaasoq, anniarunnaarsaataasoq imaluunniit nappaatinut nappaatilluunniit malunniutaannut iluaqutaasumik sunniuteqarsinnaasoq,

3)  peqqinnissami sulisorisat assigisaasullunniit ittut assinginik ilanngussinissaq,

4)  taasaqarnissaq inuussutissiat stoffinik akoorutissanik akoorneqarnermikkut inuussutissartaqarnerulersimanerat imaluunniit immikkut inuussutissartaqalernerat pillugu,

5)  taasaqarnissaq inuussutissianik allanik pineqartup taamaaqataanik atuinissap isumannaatsuuneranut qularutiginnilersitsisunik.

     Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq inuussutissianik, inunnut nappaammik, utoqqalinermik pissutsinilluunniit allanik pissuteqartumik immikkut ittunik nerisaqartariaqartunut piukkunnaatilinnik taasaqarfiusussanik, imaluunniit nappatsaaliuutitut sunniuteqarsinnaanerannik taasaqarfiusussanik, tuniniaaneq nersualaarinnittarnerlu pillugit.

     §21. Sulliviit, inuussutissanik suliarinnittuusut imaluunniiit tuniniaasuusut, tunisassiamik tuniniaanermut atatillugu eqqartuisariaqanngillat tunisassiap imaluunniit sulliviup pisortatigoortumik misissuiffigineqartarneranik imaluunniit nakkutigisaaneranik, pisortat oqartussaatitaanniit akuersissummik tunineqarsimanermik imaluunniit akuerineqarnermik imaluunniit nalunaarsorneqarnermik, taamaattorli tak. §§ 22 aamma 24.

     §22. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni inuussutissiat atuisunut, sullivinnut imaluunniit nakkutilliisutut oqartussaatitanut pingaarutilinnik paasissutissartalinnik nalunaaqutserneqartarnissaat pillugu.

    

     §23. Inuussutissiat inerlugit poortukkat, ulloq kingullertut nioqqutaaffissaat, piusinnaaffiat sivikinnerpaaq assigisaalluunniit taallugit nalunaaqutsikkat, piffissamik sivitsuinertalimmik nalunaaqutseqqinneqassanngillat, poortoqqinneqassanatik imaluunniit poortuummi piffissap kingullermik nioqqutaaffissap naareerneratigut tuniniarneqassanatik.

     §24. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni inuussutissianik immikkut ittumik nalunaaqutsiisarneq pillugu, imaappat

1)  peqqinnissamut, nerisaqarnermut imaluunniit nakkutilliinermut tunngasut tamanna pisariaqartikkaangassuk,

2)  innuttaasut ilaat immikkut iliuuseqarfigisariallit pillugit tamanna pisariaqassagaangat,

3) 

4)  inuussutissap tunisassiarinerani uumasuuteqariaatsit, kinguaassiortitseriaatsit, piniariaatsit imaluunniit naatsitseriaatsit assigisaalluunniit immikkut ittut atorneqarsimagaangata,

5)  inuussutissiaq immikkut iliorluni suliarineqarsimappat imaluunniit teknologi atorlugu piliaarsimappat,

6)  inuussutissiaq immikkut ittunik nerisaqartussanut naatsorsuussatut suliaasimappat, imaluunniit

7)  stoffit akoorutissat, tamatumani aamma stoffit immikkut inuussutissartallit, atorneqarsimappata.

      Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq inuussutissianut imaluunniit inuussutissianut aalajangersimanerusunut naatsorsuussatut pilianut tunngatillugu nioqqusiat taaguutaannik, immikkut nalunaaqutsiisarnermik ilisarnaasiisarnermilluunniit, nioqqusiat nalinginnaasumik imaluunniit immikkut misissorneqareernerannik nalunaarisunik, imaluunniit nioqqusiat immikkut pitsaassuseqarnerannik, akuugaanerannik imaluunniit nunap ilaanit sumiit pisuunerannik imaluunniit immikkut ittumik suliarineqarsimanerannik nalunaarisunik, atuinissaq pillugu.

     Imm. 3. Nalunaaqutsiussassanik il. il. imm. 2 naapertorlugu aalajangersarneqartunik nioqqusianut allanut atuinissaq inerteqqutaavoq. Taamatuttaaq inerteqqutaavoq nalunaaqutsiussassanik il. il. tamakkuninnga imaluunniit nalunaaqutsiussassanik allanik il. il., pineqartunut paarlaanneqarsinnaasunik, taamaasilluni tunisassiornerup, suliarinninnerup, akuugaanerisa, nunap ilaanit sumiit pisuunerisa il. il. tungaasigut paatsiveerutitsissutaasinnaasunik nioqqusianut allanut atuinissaq.

     §25. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni stoffinit akoorutigisanik nalunaaqutsiisarneq pillugu, tamatumani aamma atuinissami najoqqutassat mianersoqqussutitullu nalunaaqutsiisarneq pillugit.

     §26. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni qanoq-iliornikkut inuussutissianik nalunaarutsiisarneq pillugu, tamatumani aamma paasissutissiissutissatut peqqussutaasut oqaatsit suut atorlugit nalunaarneqarnissaat paasissutissallu sumi inissisimanissaat pillugit.

Kapitali 5

Atortut suullu attuuttussat

     §27. Atortut suullu inuussutissianut attuuttussatut naatsorsuussat soorlu poortuutissat, maskiinat, sakkut, nerinermi atortut  nerisassiornermilu atortut il. il. eqqiaatit, tunillannartuiaatit tarnutissiallu il. il. kiisalu atortussat atuisullu atugassaat inuussutissianut atatillugu pineqartussat, nalinginnaasumik atorneqarnerminni pissutsilluunniit ilisimariikkat tunngavigalugit inuussutissanut tunillaassinnaasuussanngillat inunnut peqqiilliortitsisinnaasunik, inuussutissiat akuugaanerannik akuersaarneqarsinnaanngitsumik allannguuteqartitsisinnaasunik imaluunniit inuussutissianut qalipaatilussisitsisinnaasunik, tipeqalersitsisinnaasunik, mamaallisitsisinnaasunik imaluunniit inuussutissiamut namminermut isikkulutsitsilersinnaasunik.

     Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri makku pillugit malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni

1)  atortut suullu attuuttussat suunissaat tamakkuninngalu naqutsiisarneq,

2)  atortuniit sunillu attuuttussaniit tunillaasinnaaneq,

3)  atortut suullu attuuttussat, inuussutissianut aalajangersimasunut imaluunniit pissutsini aalajangersimasuni atorneqartussat, pillugit piumasaqaatit,

4)  atortut suullu attuuttussat ajoquteqannginnera imaluunniit pitsaassusaat pillugu uppernarsaatitut allagartanik ingiallorteqartitaanissaat pillugu piumasaqaatit, aamma

5)  atortut suullu attuuttussat, inuussutissianik suliarinninnermi imaluunniit tuniniaanermi atorneqartussat siuningaaniit akuerisaanissaannik piumasaqaatit.

     §28. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni sullivinni inatsimmit pineqartuni eqqiaassutinik, tunillannartuiaatinik tarnutissianik il. il. akuersissutiginninnissaq atuinissarlu pillugit. Tamatumunnga ilanngullugu atortussat taama ittut puuini atortussat sunik akoqarnerat atuuffissaallu pillugit paasissutissaliinissaq pillugu malittarisassiortoqarsinnaavoq.

     §29. Atortut suullu attuuttussat il. il. § 27, imm. 1-imi taaneqartut pillugit

1)  § 19, imm. 1 aamma 2, § 21, § 24, imm. 3, aamma § 49, imm. 1, aamma

2)  § 19, imm. 3-5, § 24, imm. 1 aamma 2, § 26, § 49, imm. 2 aamma 3, aamma § 59 taamatulli atortuutinneqassapput.

Kapitali 6

Nalunaaqutsiisarnermik aaqqissuussinerit nammineq qinigassat

     §30. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq inuussutissanik aammalumi nunalerinermiit aalisarnermiillu pisutut tunisassianik immikkut pitsaassusilinnik imaluunniit immikkut pissusilinnik tunisassiorneq tuniniaanerlu siuarsarniarlugit nammineq qinigassatut nalunaaqutsiisarnissamik aaqqissuussineq pillugu.

     Imm. 2. Nammineq qinigassatut nalunaaqutsiisarnermik aaqqissuussinerup atortinniarneqarnerani aammalu taamatut nalunaaqutsersuisarnissamut malittarisassiornissami ikiuuttussanik misiteri siunnersuisoqatigiiliorsinnaavoq inuussutissat pitsaassusissaannik immikkut paasisimasalinnik inuttaqartussamik.

     Imm. 3. Siunnersuisoqatigiit taakkua suleriaasissaat suliassaallu ministerimit aalajangersorneqarsinnaapput. Aammattaaq ministeri siunnersuisoqatigiit allattoqarnikkut sullinneqarnissaat pillugu aalajangersaasinnaavoq.

     §31. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq tunisassiat suut nammineq qinigassatut nalunaaqutsersuisarnermi pineqarnerat pillugu, tamatumani aamma pitsaassusissatigut tunngavigisassat, tunisassiornermut, suliarinneqqaarnermut il. il. piumasaqaatitigut aalajangiisuusussat allattorsinnaallugit. Piumasaqaatit tamakku inatsit naapertorlugu atuuttussatut piumasaqaatit avataaniissapput.

     Imm. 2. Tunisassiat nunanit allaniit eqqussukkat, tamatumani aamma uumasut uumatillugit eqqussukkat, nammineq qinigassatut nalunaaqutsersuisarnermi pineqarsinnaapput, uppernarsaatissaqarpat tunisassiaq suliarineqarsimasoq imaluunniit uumasoq uumasuutigineqarsimasoq malittarisassanut piumasaqaatinullu inatsit naapertorlugu aalajangersagaasunut naapertuuttumik.

     Imm. 3. Ministerip aalajangersinnaavaa tunisassiat nunanit allaniit eqqussukkat nammineq qinigassatut nalunaaqutsersuisarnermi pineqarsinnaasut, tamakku nunami piliarineqarfigisaanni pitsaassusissat tungaasigut aaqqissuussinermi ilaatinneqarsimappata, tunisassianut ataasiakkaanut aalajangersimasutigut naliliiffiginninneq malillugu taamatut nalunaaqutsersuinermik aaqqissuussinermi piumasaqaataasunut sanilliunneqarsinnaasunik piumasaqaatitaqartumi.

     §32. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq sullivinnut, nalunaaqutsersuisarnermik aaqqissuussinermi pineqartutut tunisassiornissamik imaluunniit tuniniaanissamik kissaateqartunut, akuersissuteqartarneq aammalu akuerineqarnissaq pillugu nalunaaruteqartarneq pillugit.

     Imm. 2. Salliutitaqarlutik tunisassiortut, sulliviutimik nalunaaqutsersuisarnermik aaqqissuussinermi tamakkiisumik ilaannaasumilluunniit ilaanissaanik kissaateqartut nalunaaruteqartarnissaat ministerimit malittarisassiuunneqarsinnaavoq.

     Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq salliutitaqarlutik tunisassiortut aaqqissuussinermi ilaajumallutik nalunaaruteqarsimasut akuerisallu imaluunniit sulliviit nammineq qinigassatut nalunaaqutsersuisarnermi piumasaqaataasunik patsisissaatitanilluunniit allani unioqqutitsisutut nalunaarutigisat nalunaaqutsersuisarnermik aaqqissuussinermi ilaajunnaarsitaagallarnissaat imaluunniit ilaajunnaavinnissaat pillugu.

     §33. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq tunisassianik, nammineq qinigassatut nalunaaqutsersuisarnermi pineqartunik, nalunaaqutsersuisarneq pillugu, tamatumani aamma nioqqusiat taaguutaat allanut inniminneriikkat, allagartaaqqanik immikkut ittunik, sulliviup ilisarnaataanik imaluunniit ilisarnaatinik allanik atuinissaq pillugit, tak. § 24, imm. 2 aamma 3.

     §34. Sulliviit salliutitaqarlutillu tunisassiortut, nammineq qinigassatut nalunaaqutsersuisarnermut ilanngussimasut, taamatut aaqqissuussinermi aningaasartuutit akilissavaat, tak. § 53.

     Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq nammineq qinigassatut nalunaaqutsersuisarnermik aaqqissuussinermut atasumik aningaasartuutit akilerneqartarnissaat pillugu. § 53, imm. 4-7, taamatulli atortuutinneqassapput.

Kapitali 7

Inuussutissanik salliutitatut tunisassiorneq

     §35. Salliutitatut tunisassiornermi pineqarput nunalerinermi, naatsitsivinni assigisaannilu naatitanik naatitsisarneq, nunalerinermi, imartaliani assigissannilu uumasuutissanik kinguaassiortitsineq kiisalu aalisakkanik, peqqunnik allanillu qalerualinnik piniarneq tulaassuinerlu, immunnik manninnillu tunisassiorneq, aallaaniarneq, igutsaateqarneq, paarnanik, orpiit inerittuinik svampenillu assigisaannillu katersuisarneq.

     Imm. 2. Ministeri allatut aalajangersaasimanngippat salliutitaqarluni tunisassiorneq §§ 41-42-mi malittarisassanit pineqanngillat.

     §36. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni inuussutissanik peqqissaarussinissaq peqqissaarussinerullu pitsaanerulersinnissaa, peqqinnissamut tunngasutigut pitsaassusissatigullu qanoq-ittuunissaat qularnaarniarlugu inuussutissanik tunisassiortarneq pillugu.

     §37. Immunnik tunisassiortut immuup pinngoqqaammullu akuinik allannguuteqartitsissanngillat aammalu mekaniskiusumik saliinermiit nillataartitsinermiillu allaanerusumik iliornikkut suliarisassanngortitsissanatik.

     Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq immunnik tunisanut akiliutaasartut pitsaassuseq tunngavigalugu assigiinngiiaartuunissaa pillugu.

     §38. Uumasut, uumasunik toqoraavinnut tunineqartussat imaluunniit toqoraasartut periaasaannut naapertuuttumik suliarineqartussat, arlaannaannilluunniit nappaateqassanngillat imaluunniit nakorsaatit sinnikuinik akoqassanatik imaluunniit allatigut mingutsitaasimassanatik, inunnut peqqiilliulersitsisinnaasunik, tak. § 7, imm. 2.

     §39. Uumasunik napparsimasunik ajoqusersimasunilluunniit allatut ajornartumik toqoraaneq sumiiffigisami pisinnaavoq, tamanna uumasunik illersuiniarneq pissutigalugu pisariaqassappat. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri tamanna pillugu malittarisassiorsinnaavoq.

Kapitali 8

Sulliviit

     §40. Kialuunniit, inuussutissianik imaluunniit tunisassianik inatsisisini allani pineqartunik suliarinnittup imaluunniit tuniniaasup akisussaaffigissavaa piumasaqaatinik, inatsimmi imaluunniit inatsit tunngavigalugu aalajangersarneqartunik, naammassinninnissaq.

     §41. Inuussutissanik imaluunniit akoorutissanik tuniniaanissaq siunertaralugu piliorneq aallarnerneqassanngilaq inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri tamatumunnga akuersissummik tunniussaqareersinnagu.

     Imm. 2. Uumasunik toqoraaneq toqoraasartutullu suliarinninneq kiisalu immunnik tunisanik oqimaalutaaneq taamaallaat pissapput sullivinni, inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit tamakkulerinissamut akuerisani.

     Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni sulliviit imm. 1-imi imaluunniit 2-mi pineqartut akuersissutaateqarnissamik piumasaqaammik sanioqqutsivigineqarsinnaanerat pillugu.

     §42. Annertuukkutaanik pisiortutut sullivik, inuussutissanik toqqortarinnittarneq, maqitseqqittarneq, poortuisarneq, poortueqqittarneq, assartuineq imaluunniit tuniniaarneq pillugit pineqartunut ilaasoq, aallarnerneqassanngilaq tamatumunnga akuersissut inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimiit tunniunneqareersinnagu.

     Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni sulliviit imm. 1-imi pineqartut akuersissutaateqarnissamik piumasaqaammik sanioqqutsivigineqarsinnaanerat pillugu.

     §43. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq sulliviit §§ 41-42-mi pineqartut taamaasiornissaq ministerimut nalunaarutigereersinnagu inuussutissanik imaluunniit stoffinik akuliussassanik nunamut namminermut eqqussuilernatilluunniit nunanut allanut tunioraalinnginnissaat pillugu.

     §44. Sulliviit, inatsimmi pineqartut, piginnaassusiligaasarnerat, akuerineqartarnerat, nalunaarsorneqartarnerat nalunaarutigisaasarnerallu, tamatumani aamma patsisissaatitat sulliviit naammassisassaat, pillugit malittarisassat inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri aalajangersaasinnaavoq.

     Imm. 2. Piginnaassusiligaaneq imaluuniit akuerisaaneq makkuninnga pisoqartillugu nutartertinneqartassaaq

1)  illuutinik annertuumik allanngortiterinerni,

2)  sulliviup aaqqissuussaanerani annertuunik allannguuteqartitsinerni,

3)  sulliviup tunisassiornerata imaluunniit nioqqusiarisartagaasa annertuumik allannguuteqartitaaneranni, imaluunniit

4)  inatsisit naapertorlugit nammineerluni misissuisarnermik atuilernermi imaluunniit taamatut nammineerluni misissuisarnermik annertuumik allannguuteqartitsinermi.

     Imm. 3. Kialuunniit, sullivimmik piginnaassusligaasumik, akuerisamik, nalunaarsukkamik imaluunniit nalunaarutigisaareersumik ingerlatsilersup, taamatut piginnittuulerneq imaluunniit atuilerneq nakkutilliisutut oqartussaatitanut nalunaarutigisassavaa peqatigisaanillu piginnaatitsissutip imaluunniit akuersissutip nutarterneqarnissaa kissaatigineqarnersoq paasissutissiissutigalugu.

     Imm. 4. Piginnaatitsissut imaluunniit akuersissut nutaamik aalajangiiffiginiagassanngortitaasinnaavoq, kingullermik piginnaatitsissuteqarnermiit imaluunniit akuersissuteqarnermiit ukiut tallimat qaangiukkaangata.

     §45. Piginnaatitsissut imaluuniit akuersissut arsaarinnissutaasinnaavoq, sullivik patsisissaatitanik naammassinninngippat, piginnaatitsissummut imaluunniit akuersissummut tunngavigisat annertuumik allannguuteqarsimappata, imaluunniit peqqissaarussinissaq, tuniniaariaatsit, akileraarutitigut atugassaatitat pissutissalluunniit taamatupajaaq ittut tamatuminnga pisariaqalersitsippata.

     §46. Sulliviit, inatsimmi pineqartut, piumasaqaatinik peqqissaarussinikkut periaasissanut pitsaasunut tunngassutillit, sukkulluunniit tamatigut naammassisassaraat.

     Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni sullivinni peqqissaarussinissaq kiisalu sullivinnik, assartuutinik assigisaannillu inatsimmi pineqartunik aaqqissuussineq ingerlatsinerlu pillugit. Tamatumunnga ilanngullugu malittarisassiuunneqarsinnaapput imaluunniit aalajangersagaliuunneqarsinnaallutik assartuutit, init, pisattat, atortut, maskiinat, poortuutissat assigisaallu kiisalu sikulersuutissat, imeq, aalaq, silaannaq silaannaallu pissusii, inuussutissanik imaluunniit stoffinik akuliussassanik imaluunniit ininik, atortunik il. il. eqqiaassutissat siuningaaniit akuersissutigineqartarnissaat pillugu.

     Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq sulliviit inatsimmi pineqartut inuussutissanik imaluunniit stoffinik akuliussassanik sullivinnit piginnaassusiligaasuniit imaluunniit akuerisaniit pisunik taamaallaat atuisinnaanerat pillugu.

     §47. Inuussutissanut, nunalerinermu aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni sulliviit inatsimmi pineqartut namminneq akiligassaminnik nammineerluni misissuisarnermik atuisinnaanerat pillugu.

     Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni sulliviit inatsimmi pineqartut namminneq akiligassamissut erseqqinnerusumik toqqartukkanik misissueqqissaarisitsisarnissaat misissuisitsisarnissaallu, misissueqqissaarinerit inernerinik nakkutilliisutut oqartussaatitanut nassiussisarnissaat, aammalu misissueqqissaarinerit laboratoriani immikkut ittuni ingerlanneqartarnissaat pillugit, tak. § 56, nr. 1.

     §48. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq, ilinniagaqarnerit, tamatumani aamma inuussutissanik peqqissaarussinermi, inunnut aalajangersimasunut, sullivinni inatsimmi pineqartuni sulisorineqartunut pinngitsoorani ingerlanneqartarnissaat pillugit.

Kapitali 9

Eqqussuineq annissuinerlu

     §49. Sulliviit inatsimmi pineqartut inuussutissanik, inatsimmi, malittarisassani, inatsit naapertorlugu aalajangersakkani, imaluunniit peqqussutini il. il. Det Europæiske Fællesskab-imit suliasuni, piumasaqaatinik naammassinninngitsunik, eqqussuinissaat inerteqqutaavoq.

     Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri inuit, uumasut imaluunniit naasut peqqissuunissaat pissutigalugu malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni inuussutissanik eqqussuineq annissuinerlu pillugit, tamatumani aamma inerteqqutigisinnaallugu inuussutissanik eqqussuinissaq annissuinissarluunniit.

     Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni inuussutissiat, usitut akunnikkallartussatut imaluunniit usitut quersuarniititassatut nunamik aqqusaarinnittussat pillugit.

     §50. Inatsit malittarisassallu, inatsit naapertorlugu aalajangersagaasut, atuutissapput inuussutissianut nunanut allanut annissugassanut, nioqqusiat tamakku nunani tigusisussami malittarisassanut atuuttunut imaluunniit nunat tamalaat malittarisassiaannut nalinginnaasumik akuerisanut naapertuuteriissanngippata.

     Imm. 2. Taamaakkaluartoq inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq nioqqusiat, nunamit maanngaanniit annissorneqartussat, sunik akoqarnerat, pitsaassusaat, nalunaaqutsersugaanerat il. il. pillugit.

     Imm. 3. Ministeri allatut aalajangersaasimanngippat inatsit malittarisassallu, inatsit naapertorlugu aalajangersagaasut, aamma atortuutinneqassapput inuussutissianut nunami maani umiarsuarnut timmisartunullu pilersuutitut tunniussuunneqartartunut.

     §51. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasut nakorsaattut killeqarfinni misissuisarfiliornissaq, tamakkuninnga aaqqissuussinissaq ingerlatsinissarlu pillugit. Tamatumani aamma ministeri malittarisassiorsinnaavoq, killeqarfinni misissuisarfiliornissamik qinnuteqaammut atatillugu naalagaaffimmut aningaasartuutaasussaanngitsunik ininik pisariaqarneratut atortulersukkanik aaqqissuussanillu killeqarfinni misissuisartussanut atugassiinissaq pillugu peqqussusiami inuussutissiat uumasuneersut pillugit eqqussuinerit annissuinerillu misissorneqartarnissaat siunertaralugu. Tamatuma saniatigut ministeri aalajangiisinnaavoq killeqarfinni misissuisarfiit, annikitsuinnarmik taamaallaat atorneqarsinnaasut, killeqarfinni misissuisarfittut atorunnaassasut.

     Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq imm. 1-imi taaneqartutut killeqarfinni misissuisarfinnik ingerlatsinermut atatillugu aningaasartuutissat, § 53 naapertorlugu akiliutissatut piumasaqaataasunit matusivigineqanngitsut killeqarfimmi misissuisarfinnut aningaasalersuisuniit tamakkiisumik ilaannaasumilluunniit akilerneqartarnissaat pillugu.

     §52. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri isumaqatigiissusiorsinnaavoq killeqarfinni nakkutilliisutut misissuisarfinnik § 51-imi taaneqartutut pilersitsinissap ingerlatsinissallu soqutiginnittutut aningaasalersuisuniit tamakkiisumik ilaannaasumilluunniit aningaasersorneqarnissaa pillugu.

Kapitali 10

Siunertanut aalajangikkatut akileraarutit akiliutissallu

     §53. Inatsimmi pineqartutut salliutitaqarlutik tunisassiortut sulliviillu tamatumani aamma sulliviit atortunik sunillu inuussutissianut attuuttussianik piliortut, akilertassavaat nakkutilliinermi misissuinernilu, inatsit malittarisassallu inatsit naapertorlugu suliaasut malillugit ingerlanneqartuni,  aningaasartuutit, inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri allatut malittarisassiorsimassanngippat imaluunniit aalajangersaasimassanngippat.

     Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq inatsit imaluunniit malittarisassat inatsit naapertorlugu suliaasut malillugit nakkutilliinermut misissuisarnermullu aningaasartuutinik matusiviginninnissamut akileraarutinik akiliisitsiniartarnissaq akiliisarnissarlu pillugit, tamatumani aamma immikkut suliassersuutaasumik misissuisarnermut kiisalu immikkut ittumik nakkutilliinermut, misissuinermut misissueqqissaarinermullu imaluunniit allatut immikkut nakkutilliinermut, tak. § 59.

     Imm. 3. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq immikkut ittumik sullissinernut suliassiissutinillu isumaginninnermut, tamatumani aamma piginnaatitsissutinut, akuersissutinut, nalunaarsuinernut, nalunaaruteqarnernut, misissuinernut uppernarsaasiinernullu, inatsit imaluunniit malittarisassat inatsit naapertorlugu suliaasut malillugit ingerlanneqartussanut immikkut akiliuteqartarneq pillugu.

     Imm. 4. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq peqqussusianut Det Europæiske Fællesskabet-mit pissutsinut inatsimmi pineqartunut tunngatillugu suliaasunut naapertuuttunik akuersissuteqarnernut imaluunniit nalunaaruteqarneranut akileraarutissanik imaluunniit akiliutissanik akiliuteqartarneq akiliisitsiniartarnerlu pillugit.

     Imm. 5. Akiliutissatigut pisussaaffiit, peqqussusiakkut, inatsimmi matumani imaluunniit malittarisassani inatsit manna naapertorlugu suliassuni aalajangerneqartut, piffissarlu eqqorlugu akilerneqanngitsut EF-p inatsisaani allatut aalajangiisoqarsimatinnagu ukiumoortumik ernialerneqartassapput, ernianut erniat pillugit inatsimmi aalajangerneqartumut naapertuuttunik, ullormit akiliiffissaatitaasumiit naatsorsukkanik. Eqqaasitsissutitut allanut 50 kr. akiliutigineqartassapput.

     Imm. 6. Kialuunniit, sullivimmik inatsit manna imaluunniit malittarisassat inatsit naapertorlugu suliaasut malillugit nakkutigisaasumik imaluunniit misissorneqartartumik pisisup, imaluunniit sullivimmi sulissuteqarnernik tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit ingerlatseqqilersup, tamatumunnga atasumik akileraarutit akiliutissallu piffissamut sulianik nangitsinerup siornaniittumut tunngasut akiligassarilissavai.

     Imm. 7. Aningaasat imm. 1-6-imi taaneqartut pillugit qularnaveerusiinnissaq pisinnaavoq.

Kapitali 11

Pisortatut oqartussaasut

     §54. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut isumasiuereernikkut suliassanik inissiisinnaavoq suliffeqarfimmut Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut atasumi imaluunniit ministerimut susassaqartumut pisortatut oqartussaatitamut isumasiuereernikkut pisussaaffimminik inissiisinnaalluni danskit pisortatigoortumik suliffeqarfiannut allamut.

     Imm. 2. Ministeri aammattaaq inatsimmi pineqartunut tunngasutigut suliassanik sukumiinerusumik killilikkanik inuinnaat suliffeqarfiutaannut suliassiissuteqarsinnaavoq. Taama ittut ministerimit malittarisassiuunneqarsinnaapput.

     Imm. 3. Ministeri ataatsimiititaliorsinnaavoq inatsisip iluani suliassaqarfinnik immikkut ittunik aqutsiniarnermi ikiortissanik. Tamakkununnga tunngasut ministerimit malittarisassiuunenqarsinnaapput.

     §55. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri qitiusutut suleqatigiissitaliussaaq aammalu nunap immikkoortuini naalagaaffimmut atasunik arlalinnik, inatsimmi pineqartunik misissuisarnernik, nakkutilliinernik. misissuinernik paasissutissiisarnernillu il. il. isumaginnittussanik.

     Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni suleqatigiissitat taakkua suliassaat sulinissaallu kiisalu tamakkuninnga nakkutiginninnissaq pillugit.

     §56. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni

1)  pisortatigoortumik inuinnaallu ingerlataattut laboratoriat inatsit naapertorlugu imaluunniit malittarisassat inatsit malillugu suliaasut naapertorlugit misissuinertigut suliassanik isumaginnissinnaanissamut piginnaassusiligaanissaat, akuersissutigisaanissaat imaluunniit pitsaassusissatigut tunngavigisassanik naammassinnissimanissaat pilugu aamma

2)  misissueqqissaarinerni periaatsinik aammalu misissueqqissaareriaatsinik sunik inatsit naapertorlugu imaluunniit malittarisassat inatsit malillugu suliaasut naapertorlugit laboriatoriami misissuinerni atuinissamik naliliiffiginnittarneq akuersissutiginnittarnerlu pillugit.

     §57. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni Det Europæiske Fællesskabet-mit peqqussusianik aammalu pissutsit inatsimmi matumani pineqartut pillugit aalajangiinernik naammassinninniarnissaq pillugu. Ministeri aammattaaq malittarisassiorsinnaavoq pissutsit, inatsimmi matumani pineqartut atorneqarnissaannut pisariaqarsorinartut pillugit.

     Imm. 2. Ministeri malittarisassanik imm. 1-imi taaneqartutut peqqussusianiittunik imarisaasa taamaasiornissamut piginnaatitsinerat naapertorlugu sanioqqutsisinnaaneq pillugu malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni.

     Imm. 3. Ministeri nunat tamalaat inatsimmi pineqartut tungaasigut aalajangersaaqatigiissutaannik isumaqatigiissutaannillu nammassinninniarnissaq pillugu malittarisassiorsinnaavoq.

Kapitali 12

Misissuisarneq misissuinernilu angusanik tamanut saqqummiussisarneq

     §58. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorisnnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni misissuisarneq, inatsit malillugu ingerlanneqartussaq, pillugu tamatumani aamma suut, annertussutsit ingerlassinissarlu kiisalu misissuinerit ingerlannissaanut najoqqutassiornissaq misissueqqissaarinernilu periaatsinik atuisarneq pillugit, tak. § 56, nr. 2.

     §59. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni inuussutissiat aalajangersimasumik pissusillit immikkut misissorneqartarnissaat pillugu.

     §60. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri peqqussuteqartarlunilu inerteqquteqartassaaq, piumasaqaatinik inatsimmi, malittarisassani imaluunniit aalajangersakkani inatsit naapertorlugu suliaasuni, aalajangersarneqartunik naammassinninniarnissaq qularnaarniarlugu. Tamatumani aalajangerneqarsinnaavoq nioqqusiat, piumasaqaatinik inatsimmi, malittarisassani imaluunniit aalajangersakkani inatsit naapertorlugu suliaasuni, naammassinninngitsut nalunaaqutsersorneqassasut, allannguuteqartinneqassasut, arsaarinnissutaassasut imaluunniit suujunnaarsitaassasut, sullivik nioqqusianik tuniniaasartuniit utertitsissasoq, imaluunniit sullivik nioqqusiorunnaarallassasoq imaluunniit tuniniaajunnaarallassasoq.

     Imm. 2. Ministerip aalajangersinnaavaa imm. 1 naapertorlugu nalunaaqutsersuinissaq, allannguuteqartitsinissaq, arsaarinninnissaq imaluunniit suujunnaarsitsinissaq sulliviup akiligassaanik pissasut. § 53, imm. 5-7 taamatulli atortunneqassapput.

     §61. Nakkutilliisutut oqartussaatitat inuillu taamaasiornissamut immikkut piginnaassusilikkat sukkulluunniit kinaassutsimut uppernarsaammik eqqortumik takutitsinikkut aamma eqqartuussiviit aalajangiinngikkaluit pisortat inuinnaallu illuutaannut, iniutaannut, assartuutaannut, niuernermi allattaaviinik, pappialaataanik il. il., tamatumani aamma qarasaasiatigut paasissutissaatinik misissuiffiginnissinnaapput inatsit imaluunniit malittarisassat inatsit naapertorlugu aalajangersagaasut malillugit suliassat aaqqiiviginiarnissaanni paasissutissarsinissaq siunertaralugu.

     Imm. 2. Pisariaqassappat politiit tamatumunnga ikiuussinnaapput. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri inatsisinik atortitsinermut ministerimut isumaqatigiissuteqareernikkut tamanna pillugu sukumiinerusunik malittarisassiorsinnaavoq.

     §62. Kinaluunniit, pissutsinut inatsimmi imaluunniit malittarisassani inatsit naapertorlugu suliaasuni pineqartunut akisussaaffiginnittoq nakkutilliisutut oqartussaatitaniit qinnuigineqarnikkut tamanik paasissutissiisassaaq, tamatumani aamma pissutsinik aningaasaqarniarnermut naatsorsuutinullu tunngassutilinnik, misissuinerup iiiiingerlannissaanut pingaarutilinnik, kiisalu pisariaqartinneqarpat nakkutilliisutut oqartussaatitanut akiliutitaqanngitsumik ikiortissaqartitsisassaaq misissuinermi, misiligutissanik tigooraanermi, nuutiterinerni aammalu allakkatigut paasissutissaatinik qarasaasiatigullu paasissutissaatinik assilinerni.

     Imm. 2. Nakkutilliisutut oqartussaatitat misissuisarnerit alaatsinaarinerillu ilaattut akiliutitaqanngitsumik uppernarsaasiisitsinikkut nioqqusiassamaatinik, inivinnagit nioqqusianik, inerlugit nioqqusianik, sikulersuutinik, imermik, silaannarissarfinnik, silaannap  pissusaanik, atortunik sunillu tunsiassianut attuuttussanik, stoffinik akuliussassanik, sorujuiaatinik, eqqiaassutinik tunillannartuiaassutinillu il. il. misissugassanngortsitsisinnaapput imaluunniit akiussaaffiginnittoq peqqusinnaallugu misiligutissanik tigooraassasoq.

     Imm. 3. Akisussaaffiginnittuusup tamanna piumasarissappagu nakkutilliisutut oqartussaatitat imm. 2 naapertorlugu misissugassanik tigooraanermut peqatigitillugu saniatigut immikkut misissugassanik tigooraasinnaapput. Immikkut ittumik misissugassat naqissuserneqarlutillu tunniunneqassapput akisussaaffiginnittumut, nakkutilliisutut oqartussaasunut allaganngukkatut isumaqatigiissut malillugu immikkut paasisimasalittut misissuisussaajunnartunut misissuisitsisinnaasumut.

     Imm. 4. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarsassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni sulliviup nakkutilliisutut oqartussaasut misissugassanik nassitsiniarnerni tamatumanilu aningaasartuutissanik akiliinissami ikiortissaqartitsinissaat pillugu.

     §63. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq misissuineq, inatsit imaluunniit malittarisassat inatsit naapertorlugu suliaasut malillugit ingerlanneqartoq, tunngavigalugu angusat pineqaatissiissutillu suussusaasa annertussusaasalu atermik taasaqarluni tamanut saqqummiunneqarsinnaanerat pillugu. Tamatumani ministeri malittarisassiorsinnaavoq, naammagittaalliuutit kinguartitsigallarnermik sunniuteqannginnissaat pillugu. Ministeri aammattaaq malittarisassiorsinnaavoq periaatsit suut tunngavigalugit qanorlu iliornikkut  misissuinerni angusat nakkutilliisoqarfimmi tamanut takusassiaanissaat pillugu.

     Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq tamanut saqqummiussinissap ilusissaa annertussusissaalu pillugit, tamatumani aamma tamanut saqqummiussinerup qarasaasiatigoortitaasinnaanera pillugu. Ministerip aalajangersinnaavaa, misissuinerit inernerisa ilaasa tamanut saqqummiunneqannginnissaat.

     Imm. 3. Ministerip aalajangersinnaavaa, tamanut saqqummiussineq misissuinerit inerneri pillugit qarasaasiakkut paasissutissiisarfissatut ministerip pilersitaagut pisassasoq. Ministeri tamanut saqqummiussinermi atugassatut sukkulluunniit, tamatumani aamma ilaannikkuinnaq, ingerlatitseqqittarsinnaavoq paasissutissanik qarasaasiakkut paasissutissiisarfimmeersunik ataasiakkaanik taamatullu amerlasuunik qarasaasiakkut tigooraasartunut amerlassusaat aalajangerneqanngitsunut. Kikkulluunniit tamarmik pisinnaatitaassapput qarasaasiakkut paasissutiisarfimmiit paasissutissinneqarnissamut, tamanut saqqummiussaareersunik imaluunniit saqqummiunneqartussanik. Piginnaatitaanermi pineqarput ataasiakkaatigut taamatullu annertuutigut paasissutissaatit.

Kapitali 13

Nerisassat inuussutissallu

     §64. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq aalajangersaasinnaallunilu nerisassat inuussutissallu pillugit sulliviup paasissutissiisarnissaa pillugu.

     Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq inuussutissiat nalunaaqutserneqartarnissaat ilan-ngullugu taallugu inuussutissartaasa nalingat, tamatumani aamma inuussutissap nalingata poortuutini, ussassaarutini assigisaannilu qanoq nalunaarneqartarnissaa pillugu. § 26 inuussutissanik nittarsaassinerni taamatulli atortuutinneqartassaaq.

Kapitali 14

Naammagittaalliorneq immikkullu akuersissuteqartarneq

     §65. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq § 54-imi eqqartorneqartutut pisortatut oqartussaatitat, ataatsimiititaliat inuinnaallu ingerlataattut sulifferqarfiit aalajangiineri pillugit naammagittaalliorsinnaaneq pillugu, tamatumani aamma pisortatut oqartussaatitat aalajangiinerisa aqutsisoqarnikkut oqartussaatitanut allanut ingerlateqqinneqannginnissaat pillugu. Ministeri aammattaaq malittarisassiorsinnaavoq pisortatut oqartussaasut, ataatsimiititaliat inuinnaallu suliffeqarfiisa naammagittaalliortoqareerneragut suliassamik aalajangiiffiginneqqinniarsinnaanerat pillugu.

     Imm. 2. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq pisisartut kattuffiisa susassaqartut aalajangiinernik, inatsimmik imaluunniit taanna naapertorlugu malittarisassianik unioqqutitsinerusinnaasutut nalunaarutaasimasunik nakkutilliisutut oqartussaatitat aalajangiinerisaannik, naammagittaalliorsinnaanerat pillugu.

     §66. Piffissaq naammagittaalliorfissaq ullormiit aalajangiinerup pineqartumut nalunaarutigineqarfigisaaniit sapaatit akunnerinik 4-nik sivisussuseqassaaq. Naammagittaalliuut pisortat oqartussaatitaannut aalajangiisuusumut nassiunneqassaaq.

     Imm. 2. Naammagittaalliuutinik aalajangiiffiginnittussaatitat immikkut ittunik pissutissaqartillugu piffissamik naammagittaalliorfissamik sinniisuuineq aalajangiinermiit qaammatit 6-it tikillugit isiginngitsuusaarsinnaavaat.

     §67. Inuussutissanut. nunalerinermut aalisarnermullu ministeri taamaasiornissamut pissutissaqartillugu § 15, imm. 1-imi, § 23-mi, § 44, imm. 2-mi, § 49, imm. 1-imi aamma § 50, imm. 1-imi aalajangersakkaniit immikkut akuersissuteqartarsinnaavoq.

     §68. Inuussutissanut. nunalerinermut aalisarnermullu ministeri annertunerusunik ajunaarnersuaqartillugu, tamatumani aamma ajornartorsiortoqartillugu imaluunniit sorsuttoqartillugu, malittarisassiorsinnaallunilu aalajangersaasinnaavoq, inuussutissanik iluaqutaanerpaamik atuiniarnissaq,.mingutsinaveersaarinissaq il. il. qularnaarniarlugu pisariaqartinneqartussanik. Ministeri tamatumani malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni inatsisip malittarisassartaanik sanioqqutsisinnaaneq pillugu.

     Imm. 2. Malittarisassat imaluunniit aalajangersakkat imm. 1 naapertorlugu aalajangersarneqartussat sullivimmut tunisassiortumulluunniit aningaasatigut annaasaqaataassappata naalagaaffiup taarsiissuteqarnissaq pisussaaffigaa. Sulliviit pineqartut tamatumuuna allaniit immissulli suliaqarfiusuniit ajornerusunik atugassaqartitaassanngillat.

     Imm. 3. Taarsiissutissat eqqaaneqarsinnaasunik isumaqatigiissuteqarsimatinnagu malittarisassanut, ministerimit aalajangersarneqartussanut naapertuuttumik annertussusilerneqassapput.

Kapitali 15

Pineqaatissiissutissanik aalajangersakkat

     §69. Inatsisit allat malillugit sakkortunerusunik pineqaatissiinissamut pissutissaqanngippat akiliisussanngortitaasinnaavoq kinaluunniit

1)  inuussutissianik § 7-imut, § 9, imm. 1-imut, § 15, imm. 1-imut, § 20, imm. 1-imut, § 23-mut, § 27, imm. 1-imut, § 37, imm. 1-imut, § 38-mut, § 44, imm. 3-mut, § 46, imm. 1-imut, aamma § 50, imm. 1-imut 3-mullu akerliusumik suliarinnittoq, tuniniaasoq, eqqussuisoq imaluunniit annissuisoq,

2)  inuussutissianik, stoffinik akuliussassanik imaluunniit atortunik sunillu inuussutissianut attuuttussianik § 19, imm. 1-imut aamma 2-mut, §21-mut, § 24, imm. 3-mut, aamma § 49, imm. 1-imut akerliusumik suliarinnittoq, tuniniaasoq, imaluunniit eqqussuisoq, stoffinut akuliussassanut tunngatillugu tak. § 18, nr. 1, aamma atortunut sunullu attuuttussanut tunngatillugu tak. § 29, nr. 1,

3)  piginnaatitaanani, akuerisaanani imaluunniit nalunaarsugaanani, §§ 41-42-mi eqqartorneqartutut ingerlataqartoq,

4)  § 11, imm. 1-imut, aamma § 18-imut akerliusumik inunnik sulisoqartoq,

5)  § 10, imm. 2 aamma 3, aamma § 59 malillugit peqqussutaasunik inerteqqutaasunillu malinnikkumanngitsoq,

6)  § 60, imm. 1, malillugu peqqussutaasunik inerteqqutaasunillu malinnikkumanngitsoq,

7)  § 61, imm. 1, malillugu nakkutilliisutut oqartussaasut sullivimmut isersinnaatitaanerannik atuiumanngitsoq,

8)  § 62, imm. 1, malillugu nakkutilliisutut oqartussasunut paasissutissiisussaanermik imaluunniit ikiorsiinissamik atuiumanngitsoq, imaluuunniit

9)  § 62, imm. 2, malillugu misissugassanik tigooraasussaanermik atuiumanngitsoq.

     Imm. 2. Pineqaatissiissutissap sakkortussusilerniarnerani sakkortusaataasinnaasutut isiginiarneqassaaq unioqqutitsinerup piaaraluneernikkut imaluunniit mianersuaalliorujussuarnikkut pisimanera aamma unioqqutitsinermi 1) peqqissutsimik ajoqusiisoqarsimanera imaluunniit tamatuminnga aarlerinartorsiortitsisoqarsimanera imaluunniit 2) pineqartup imminut allanulluunniit aningaasatigut, tamatumani aamma sipaagassatigut, iluaqutississimanera imaluunniit iluaqutissinniarsimanera.

     Imm. 3. Malittarisassani, inatsit naapertorlugu suliaasuni, malittarisassat aalajangersagartaannik imaluunniit patsisissaatitanik unioqqutitsinermut akiliisitsissutissat annertussusilerneqarsinnaapput. Malittarisassani aammattaaq malittarisassani Det Europæiske Fællesskabet-mit pissutsit inatsimmi pineqartut pillugit aalajangersakkanik unioqqutitsinermut akiliisitsissutissat annertussusilerneqarsinnaapput.

     Imm. 4. Unioqqutitsinerit, ingerlatseqatigiiffinnit il. il. (taakku sinnerlugit inatsisitigut ingerlatsisuunit) unioqqutitsinerusut pillugit ingerlatseqatigiiffik taamatut illuni akiliisussanngortitaasinnaavoq.

     § 70. Unioqqutitsineq akiliisitsinermiit sakkortunerusumik pineqaatissiisutaasussatut isumaqarfiginanngippat inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri neriorsuisinnaavoq suliassaq eqqartuussinertaqanngitsumik aalajangiiffigineqarsinnaasoq, inuk unioqqutitsisuusoq unioqqutitsinermi pisuulluni nalunaaruteqassappat  aammalu uppernarsarpagu erseqqinnerusumik piffissaliussap, qinnuteqarnikkut sivitsorneqarsinnaasussap, naannginnerani neriorsuummi taaneqartutut akiliisitsissutissat akilersinnaassagini.

     Imm. 2. Neriorsuinissaq imm. 1-imi taaneqartoq eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi unnerluutiginnittarnermik aalajangersagaq taamatulli atortuutinneqassaaq.

     Imm. 3. Akiliisitsissutissat piffissaq eqqorlugu akilerneqarpat imaluunniit akuersissuteqarneq malillugu akilersinniarneqartussaappat malersuiniaqqittoqassanngilaq.

Kapitali 16

Atortuulersitsineq il. il.

     § 71. Peqqussut atuutilissaaq ulloq xxxx 200x.

     Imm. 2. Peqqussutip atortuulersinneqarnerani atorunnaassapput neqit il. il. pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut nr. 857, 18. dec ember 1991-imeersoq aamma aalisakkanik aalisakkanillu nioqqusianik pitsaassusersiuisarneq pillugu inatsimmik nalunaarut nr. 649, 4. august 1993-imeersoq.

     Imm. 3. Malittarisassat peqqussut imaluunniit inatsimmik nalunaarut naapertorlugit suliaasut imaluunniit taakkunani imm. 2-kkut atortiinnarneqartut atuutiinnarallassapput peqqussut manna naapertorlugu aalajangersakkanik taarserneqarnissartik tikillugu.

                Imm. 4. Peqqussutit, inatsit nr. 471, 1. juli 1998 naapertorlugu suliaasut Kalaallit Nunaanni atuutissanngillat.