Samling
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om dyrlægegerning m.v.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 22 i lov om dyrlægegerning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 30. august 2000, som senest ændret ved lov nr. 965 af 4. december 2002 bestemmes, at loven skal gælde for Grønland i følgende affattelse:
Kapitel I
Anvendelsesområde
§ 1. Loven omfatter retten til at udøve dyrlægegerning, dyrlægers rettigheder og pligter samt Det Veterinære Sundhedsråd.
Kapitel II
Det veterinære sundhedsråd
§ 2. Det veterinære sundhedsråd består af veterinærdirektøren og 5 andre medlemmer.
Stk. 2. De 5 medlemmer beskikkes af kongen for 6 år ad gangen.
Stk. 3. 3 af medlemmerne skal være lærere ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og have særlig indsigt enten i medicinske eller kirurgiske sygdomme (herunder fødselshjælp), veterinær retsmedicin, patologisk anatomi eller farmakologi. 2 af medlemmerne skal være praktiserende dyrlæger.
Stk. 4. Såfremt en sags behandling forudsætter en særlig sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af, kan rådet indhente udtalelser fra særligt sagkyndige eller tilkalde sådanne til at deltage i sagens behandling.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om udnævnelse af formand og næstformand for rådet, indstilling af medlemmer til dette og disses afgang m.m. og kan fastsætte regler om rådets forretningsgang.
§ 3. Det veterinære sundhedsråd afgiver udtalelser om veterinære spørgsmål på begæring af en offentlig myndighed eller af parter i kriminelle og borgerlige sager, hvorunder sådanne spørgsmål opstår. For de i borgerlige sager afgivne udtalelser er rådet berettiget til at opkræve afgifter, hvis størrelse fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2. Rådet skal være rådgivende for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i sager af principiel karakter vedrørende forhold af veterinær betydning.
Stk. 3. Rådet er berettiget til at afkræve dyrlæger oplysninger af betydning for rådets afgørelse af forelagte sager.
Stk. 4. Rådet skal følge udviklingen i Danmark og Grønland og i fornødent omfang i andre lande med hensyn til anvendelsen af lægemidler til veterinær brug og skal fremsætte forslag om de efter rådets skøn fornødne ændringer i udvalget af sådanne lægemidler i den til enhver tid gældende farmakope.
Kapitel III
Dyrlægers rettigheder
§ 4. Ved dyrlægegerning forstås
at tage et dyr under behandling, når der er grund til at antage, at dyret eller den besætning, hvortil det hører, lider af en smitsom sygdom, hvorom anmeldelse skal indgives i henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos husdyrene,
at tage andenmands dyr under behandling for nogen anden sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt,
at tage dyr under behandling under anvendelse af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept,
at udøve veterinær levnedsmiddelkontrol og veterinært levnedsmiddeltilsyn i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning herom og
at udøve anden virksomhed, ved hvilken udnyttelsen af den veterinære uddannelse er det væsentlige.
Stk. 2. Ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget autorisation som dyrlæge i henhold til § 5, stk. 1 eller 2, eller som har adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af § 5, stk. 4.
Stk. 3. Såfremt behovet for dyrlægehjælp ikke kan fyldestgøres af autoriserede dyrlæger, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå autoriserede dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte bestemmelser, der åbner mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, yder autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d og e. Ministeren fastsætter i det omfang, ministeren anser det for nødvendigt, bestemmelser om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Ministeren kan bestemme, hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt at en således fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået den uddannelse og bestået den prøve, som ministeren har foreskrevet.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter indhentet udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd og Grønlands hjemmestyre meddele tilladelse til, eller fastsætte bestemmelser, der åbner mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, i Grønland udøver dyrlægegerning omfattet af bestemmelser i stk. 1, litra b, c og d. Ministeren fastsætter, i det omfang ministeren anser det for nødvendigt, bestemmelser om hvilke uddannelseskrav, de pågældende skal opfylde.
Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til eller fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæger, under udstationering ved danske styrker i udlandet eller om bord på skibe udøver dyrlægegerning omfattet af bestemmelserne i stk. 1, litra b og c. Ministeren kan, i det omfang det skønnes nødvendigt, træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde.
§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler efter begæring autorisation som dyrlæge til den, der har bestået veterinæreksamen ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den i stk. 1 nævnte uddannelse, autorisation som dyrlæge her i landet. Autorisationen kan gøres betinget af, at den pågældende forinden har fulgt undervisningen i visse fag ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og eventuelt aflagt prøve i disse fag. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i de pågældendes udøvelse af dyrlægegerning, ligesom den kan tidsbegrænses.
Stk. 3. Den der autoriseres som dyrlæge i medfør af stk. 1 eller 2 skal beherske det danske, svenske eller norske sprog samt aflægge et dyrlægeløfte, hvis ordlyd fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Fødevaredirektoratet kan dog meddele autorisation gældende for Grønland i medfør af stk. 2 til personer, der behersker andre sprog.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte sådanne bestemmelser om udøvelse af dyrlægegerning her i landet, som er nødvendige til gennemførelse af overenskomster om fælles nordisk arbejdsmarked for dyrlæger og direktiver vedtaget af De europæiske Fællesskaber.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter erklæring fra Det veterinære sundhedsråd og retslægerådet nægte at meddele en dyrlæge autorisation, såfremt den pågældende må antages at være uegnet til at udøve dyrlægegerning på grund af varig eller med mellemrum indtrædende mangelfuld sjælstilstand, hvad enten denne skyldes sindssygdom, anden sjælelig svækkelse eller misbrug af alkohol, euforiserende stoffer og lign. Autorisation kan endvidere nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.
Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved meddelelse af autorisation.
Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri offentliggør navnene på dyrlæger, der autoriseres.
§ 6. Ved en praktiserende dyrlæge forstås en i medfør af § 5, stk. 1 eller 2, autoriseret dyrlæge, der udøver de i lovens § 4, stk. 1, litra a-c, omhandlede rettigheder. En autoriseret dyrlæge, der som selvstændig eller ansat vil udøve virksomhed som praktiserende dyrlæge, skal anmelde dette til registrering hos Fødevaredirektoratet.
Stk. 2. Ved en dyrlægepraksis forstås en virksomhed, hvorfra en eller flere praktiserende dyrlæger udfører deres arbejde. En dyrlægepraksis skal anmeldes til registrering hos Fødevaredirektoratet.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om, i hvilket omfang de i § 4, stk. 1, litra a-c, nævnte aktiviteter kun må udøves af dyrlæger, der fra Fødevaredirektoratet har modtaget bekræftelse på, at de er registreret som praktiserende dyrlæger efter stk. 1.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om anmeldelse for praktiserende dyrlæger og dyrlægepraksis, herunder om de oplysninger, som skal fremgå af anmeldelsen, samt om pligten til at indberette ændringer.
§ 7. En dyrlæge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som specialist. En sådan tilladelse meddeles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indstilling fra et i medfør af stk. 3 nedsat specialistnævn.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgør på grundlag af indstilling herom fra et nævn, jf. stk. 3, inden for hvilke grene af dyrlægernes arbejdsområde en dyrlæge kan opnå tilladelse til at betegne sig som specialist, og fastsætter de nærmere betingelser, hvorunder en sådan tilladelse kan opnås.
Stk. 3. På ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris foranstaltning nedsættes i hvert enkelt tilfælde et specialistnævn bestående af 4 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og 2 af Den danske Dyrlægeforening.
Kapitel IV
Dyrlægers pligter og besætningsejeres eller deres repræsentanters anvendelse af receptpligtige lægemidler m.m.
§ 8. En autoriseret dyrlæge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed.
Stk. 2. Enhver praktiserende dyrlæge er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne hjælp til alvorligt tilskadekomne dyr eller dyr med smertevoldende sygdomme eller fødselshindringer, når hurtig hjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for nødvendig. Har dyrlægen gyldigt forfald, eller kan rettidig hjælp ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er dyrlægen dog fritaget for den omhandlede forpligtelse.
Stk. 3. Enhver praktiserende dyrlæge eller dyrlæger ansat af Grønlands hjemmestyre har inden for det område, hvor dyrlægen har sit sædvanlige klientel, pligt til at påtage sig veterinært arbejde som et led i offentlig bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos husdyrene.
Stk. 4. Enhver dyrlæge skal afgive de indberetninger og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afkræver den pågældende med henblik på konstatering og bekæmpelse af sygdomme hos husdyrene samt vedrørende den veterinære levnedsmiddelkontrol og det veterinære levnedsmiddeltilsyn. Endvidere skal den pågældende på forlangende give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri enhver oplysning om forhold i forbindelse med den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde dyrlæger af hensyn til indberetnings- og anmeldepligten skal føre ordnede optegnelser over visse dele af deres virksomhed.
Stk. 5. Dyrlæger skal føre optegnelser over anvendte, ordinerede og udleverede receptpligtige lægemidler, som skal stilles til rådighed for eller indberettes til den myndighed og på den måde, som ministeren fastsætter.
Stk. 6. Det påhviler en autoriseret dyrlæge at basere indberetninger, attester og udtalelser på en omhyggelig undersøgelse af grundlaget herfor.
Stk. 7. Ministeren kan oprette et register, der indeholder oplysninger om autoriserede og praktiserende dyrlæger samt dyrlægepraksis. Registret kan indeholde oplysninger om rettighedernes omfang samt om fraskrivelse, fratagelse og frakendelse af dyrlægers rettigheder. Registret kan endvidere indeholde oplysninger om overtrædelse af bestemmelser i loven eller regler fastsat i medfør heraf samt af lovgivningen i øvrigt, når overtrædelsen er sket i forbindelse med udøvelse af dyrlægegerning. Ministeren kan fastsætte regler om registrets drift og om begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra registret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med udtræk af oplysninger fra registret.
Stk. 8. Ministeren kan oprette et register, der indeholder oplysninger om anvendte, ordinerede og udleverede receptpligtige lægemidler. Registeret kan endvidere indeholde oplysninger om køb og salg af tilsætningsstoffer til foderstoffer og foderlægemidler. Ministeren kan fastsætte regler om registerets drift, herunder om dyrlægers indberetning af oplysninger til registeret, om begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra registeret, samt om opkrævning af gebyrer i forbindelse med træk af oplysninger fra registeret.
§ 9. En dyrlæge må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til behandling af sygdomstilfælde hos dyr, når dyrlægen selv har stillet en diagnose for sygdommen. Diagnosen skal være stillet
efter en faglig forsvarlig klinisk undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det eller de syge dyr, eller
efter at dyrlægen har undersøgt materiale fra det eller de syge dyr eller ladet materialet undersøge på et statsligt eller andet dertil af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri godkendt laboratorium, jf. dog stk. 3, eller
efter at dyrlægen har gennemgået sygdommens symptomer og forløb med besætningsejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for anvendelse af lægemidler til forebyggende behandling.
Stk. 3. I de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen har et sådant kendskab til helbredstilstanden i besætningen og til besætningsejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på besætningen, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på dette grundlag.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler for dyrlægers udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler, jf. stk. 1-3 og § 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte særlige regler for udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler til dyr, der ikke anvendes til konsum.
Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende kan finde anvendelse for veterinære lægemidler, der i henhold til lægemiddel- eller apotekerlovgivningen kun må udleveres efter udleveringsforskrift fra en dyrlæge.
§ 10. For at forebygge forekomsten af uønskede rester af lægemidler og andre biologisk virksomme stoffer samt bestanddele eller omsætningsprodukter fra sådanne stoffer i levnedsmidler af animalsk oprindelse kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter forhandling med miljøministeren og Grønlands hjemmestyre fastsætte regler om og herunder begrænse eller helt forbyde anvendelsen af bestemte arter af sådanne stoffer i forebyggende eller helbredende øjemed til husdyr. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om, at husdyr, der er behandlet med, har indtaget eller optaget lægemidler eller andre biologisk virksomme stoffer, ikke må fjernes fra besætningen, og at produkter, der hidrører fra disse husdyr, ikke må anvendes til menneskeføde eller foder. I reglerne kan fastsættes de fornødne bestemmelser til sikring af, at de nævnte dyr og produkter ikke anvendes til menneskeføde eller foder.
§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren har bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til privat eller offentlig ejendom, hvor det er påkrævet af hensyn til kontrollen med overholdelsen af §§ 7 a og b og af regler fastsat i medfør heraf, og kan vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelse.
Stk. 2. Dyrlægen, besætningsejeren eller dennes repræsentant skal efter anmodning give kontrolmyndigheden, jf. stk. 1, de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med overholdelsen af §§ 9 og 10 og af regler fastsat i medfør heraf. Dyrlægen, besætningsejeren eller dennes repræsentant skal vederlagsfrit yde fornøden bistand ved gennemførelsen af kontrollen.
Stk. 3. Kontrolmyndigheden kan i nødvendigt omfang kræve dyr aflivet med henblik på undersøgelse af forekomst af medicinrester eller af, om der er foretaget ulovlig behandling. Ved aflivning af dyr yder staten ejeren en erstatning, der svarer til dyrets værdi på aflivningstidspunktet.
Stk. 4. Politiet yder om nødvendigt bistand ved kontrolmyndighedens adgang til privat eller offentlig ejendom, jf. stk. 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at prøver udtaget med henblik på bestemte undersøgelser kan undersøges med andet formål, uanset hvilken myndighed under Fødevareministeriet der har udtaget prøven. Ministeren kan endvidere bestemme, at analyseresultater opnået i forbindelse med bestemte undersøgelser kan anvendes til andre formål, uanset hvilken myndighed under Fødevareministeriet der har rekvireret analysen.
§ 13. Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri anser det for ønskeligt, at der føres kontrol med en dyrlæges ordinationer af euforiserende stoffer, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri pålægge ham at føre nøjagtige optegnelser om disse ordinationer, herunder om ordinationernes tidspunkt, art og mængde, dyrets art, dets ejers navn og adresse samt indikationen for ordinationen, og at indsende disse optegnelser til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter nærmere af dette fastsatte bestemmelser. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter, hvad der i denne paragraf skal forstås ved euforiserende stoffer.
Kapitel V
Tilsyn
§ 14. De autoriserede dyrlæger er undergivet tilsyn af Fødevaredirektoratet. Dyrlægerne skal på Fødevaredirektoratets forlangende give direktoratet de for tilsynets gennemførelse fornødne oplysninger.
Stk. 2. De ved statslige undervisnings- og forskningsinstitutter beskæftigede dyrlæger er, for så vidt angår deres virksomhed ved disse institutter, undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.
Kapitel VI
Fratagelse af rettigheder m.v.
§ 15. Såfremt der er grund til at antage, at en autoriseret dyrlæge som følge af mangelfuld sjælstilstand, jf. § 5, stk. 5, eller på grund af udvist grov uduelighed ikke fremtidig vil udøve sin virksomhed på forsvarlig måde, kan autorisationen fratages ham.
Stk. 2. Under tilsvarende betingelser som anført i stk. 1 kan en dyrlæge fratages følgende rettigheder:
Retten til at udøve virksomhed som praktiserende dyrlæge, jf. § 7, stk. 2.
Retten til at udføre offentlige forretninger i henhold til de herom gældende bestemmelser samt til at udføre de i henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos husdyrene påbudte diagnostiske undersøgelser og udtage materiale til sådanne undersøgelser. Samtidig bortfalder retten til at udstede attester om resultatet af diagnostiske undersøgelser.
Retten til at foreskrive lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept.
Retten i henhold til apotekerlovgivningen til at distribuere lægemidler.
Stk. 3. Fratagelse af rettigheder i henhold til stk. 1 og 2 sker for en tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.
§ 16. En autoriseret dyrlæge eller en dyrlæge, der har adgang til at udøve dyrlægegerning her i landet i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af § 5, stk. 4, kan ved dom frakendes autorisationen eller dele heraf, jf. § 11, stk. 2, såfremt vedkommende
under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til fødevaresikkerheden eller dyresundheden har forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller har fremkaldt fare herfor eller
har gjort sig skyldig i gentagne overtrædelser af bestemmelser i loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan midlertidigt inddrage autorisationen eller dele heraf, såfremt der er nærliggende fare for misbrug af autorisationen eller dele heraf. Den, hvis autorisation eller dele heraf er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved domstolene. Ministeren skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det tidsrum, hvori autorisationen eller dele heraf har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 3. Frakendelse af autorisationen eller dele heraf sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.
Stk. 4. Frakendelse kan ske for bestandig, hvis vedkommende
forsætligt har forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor,
er frakendt autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye forhold er begået i frakendelsestiden eller
flere gange har fået frakendt autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år.
§ 17. Opstår der spørgsmål om fratagelse af autorisation eller dele heraf i henhold til § 15, forelægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sagen for Det Veterinære Sundhedsråd. Forinden rådet tager stilling til sagen, skal det give dyrlægen lejlighed til at udtale sig skriftligt og mundtligt. Er der tale om fratagelse af autorisation eller dele heraf som følge af mangelfuld sjælstilstand, skal sagen endvidere forelægges Retslægerådet. Skønner ministeren, at betingelserne for fratagelse foreligger, kan autorisationen eller dele heraf midlertidigt inddrages.
Stk. 2. Under sagens behandling har den pågældende dyrlæge ret til at optræde ved eller i forening med en af den pågældende valgt tillidsmand, ligesom den pågældende og tillidsmanden på den pågældendes vegne har ret til at gøre sig bekendt med samtlige sagens akter, således som disse foreligger for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri træffer afgørelse i sagen efter at have indhentet de udtalelser, der er nævnt i stk. 1.
§ 18. En afgørelse efter § 17, stk. 1 og 3, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Stk. 2. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysning om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri anlægger sag mod den pågældende efter reglerne om civile retssager i Lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 3. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve vedkommende rettighed. Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
§ 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 18, stk. 3, foretaget fratagelse af rettigheder. Er fratagelse sket indtil videre, og afslår ministeren ansøgning om ophævelse af fratagelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt der er forløbet 1 år efter fratagelsen og mindst 1 år efter, at generhvervelse af retten senest er nægtet ved dom. § 18, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er der ved dom sket frakendelse for bestandig af autorisationen eller dele heraf, jf. § 16, kan spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for domstolene, når der er forløbet 5 år fra frakendelsestidspunktet og mindst 2 år efter, at generhvervelse af retten senest er nægtet. Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 20. Dersom en dyrlæge, hvem der er meddelt pålæg efter § 13, begår væsentlig overtrædelse af pålægget, eller dersom det af dyrlægens optegnelser fremgår, at dyrlægen ordinerer euforiserende stoffer på uforsvarlig måde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og efter forhandling med Det veterinære sundhedsråd fratage ham retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af disse stoffer for en tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.
Stk. 2. I påtrængende tilfælde kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indstilling og forhandling som nævnt i stk. 1 fratage en dyrlæge den i stk. 1 omhandlede ret, selv om der ikke er meddelt dyrlægen pålæg efter § 13, når det af foreliggende oplysninger fremgår, at dyrlægen ordinerer euforiserende stoffer til eget eller andre menneskers personlige forbrug. Der skal dog først være givet dyrlægen lejlighed til mundtligt at udtale sig over for Fødevaredirektoratet.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 18 og 19 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Når en dyrlæge helt eller delvis har mistet retten til at ordinere euforiserende stoffer, skal ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri træffe en ordning, således at en anden dyrlæge foretager de til dyrlægens praksis fornødne ordinationer af sådanne stoffer.
§ 21. En dyrlæge kan fraskrive sig sin autorisation eller en eller flere af de i § 15, stk. 2, omhandlede rettigheder. Fraskrivelsen kan være begrænset til at angå ordinering af euforiserende stoffer eller en nærmere angiven gruppe af sådanne stoffer. Autorisationen eller fraskrevne rettigheder generhverves, når en fastsat tidsfrist fra fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt generhverves efter ansøgning, såfremt der ikke foreligger omstændigheder, der ville kunne begrunde fratagelse af autorisationen eller rettigheder efter §§ 15-16.
Stk. 2. Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afslår at tillade generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen efter reglerne i § 18 forlanges indbragt for domstolene.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 19 finder tilsvarende anvendelse.
§ 22. Når en dyrlæge mister, fraskriver sig eller generhverver en eller flere af de i § 15, stk. 1 og 2, og § 20, stk. 1, nævnte rettigheder, udsender ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i fornødent omfang meddelelse herom. Dog giver Sundhedsstyrelsen medicindepoterne meddelelse om bortfald, fraskrivelse eller generhvervelse af en dyrlæges ret til at foreskrive receptpligtige lægemidler.
Kapitel VII
Betaling for dyrlægehjælp
§ 23. Som betaling for sin bistand må en dyrlæge ikke fordre mere, end hvad der er rimeligt under hensyn til ydelsens art og omfang. Som befordringsgodtgørelse må dyrlægenikke kræve mere, end hvad der er nødvendigt til dækning af rimelige befordringsudgifter.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om vederlaget for praktiserende dyrlægers udførelse af veterinært arbejde som led i offentlig bekæmpelse af husdyrsygdomme, jf. § 8, stk. 3.
Kapitel VIII
Veterinære laboratorier m.v.
§ 24. Det er forbudt uden Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris tilladelse at oprette og drive laboratorier, som erhvervsmæssigt påtager sig at foretage diagnostiske laboratoriemæssige undersøgelser for andre med henblik på konstatering af husdyrsygdomme.
Stk. 2. Det er forbudt uden særlig autorisation fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at fremstille vacciner, sera og lignende produkter til forebyggelse af husdyrsygdomme eller til behandling af syge dyr. Forbudet gælder dog ikke for statens medicinske og veterinære laboratorier og institutter.
Stk. 3. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan fastsætte bestemmelser om de i stk. 1 omhandlede laboratoriers indretning og drift, herunder om efter hvilke metoder og arbejdsforskrifter laboratoriet skal foretage sine undersøgelser. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan endvidere fastsætte nærmere bestemmelser for de godkendte laboratoriers anvendelse af betegnelser, hvori »godkendt«, »autoriseret« eller lignende indgår.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fører tilsyn med de i henhold til stk. 1 godkendte laboratorier og de virksomheder, der opnår autorisation i henhold til stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af og betaling for tilsyn.
Kapitel IX
Administration, foranstaltninger
§ 25. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine opgaver efter loven til institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren for fødevarer landbrug og fiskeri fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage. Dette gælder dog ikke sager efter kapitel VI.
Stk. 2. Efter forhandling med Grønlands hjemmestyre kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders og institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om private institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners afgørelse.
§ 26. Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning, eller som følger af regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke opfyldes rettidigt over for den myndighed, der opkræver afgiften, tillægges, medmindre andet er fastsat ved forordning, en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., som reguleres i henhold til § 3 i lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte beløb.
§ 27 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af loven.
§ 28. Medmindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter anden lovgivning, kan der idømmes bøde til den, der
overtræder § 4, stk. 2, § 6, stk. 1-3, § 7, stk. 1, 1. pkt., § 8, stk. 1-6, § 9, stk. 1, og § 24, stk. 1 og 2,
undlader at yde bistand efter § 11, stk. 2, 2. pkt.,
undlader at efterkomme påbud efter § 13 eller
undlader at meddele oplysninger, som er afkrævet vedkommende efter § 3, stk. 3, § 8, stk. 5, § 11, stk. 2, 1. pkt., og § 14, stk. 1.
Stk. 2. Der kan idømmes mere indgribende foranstaltninger, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er
forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. I regler, der er udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles af reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at der kan idømmes mere indgribende foranstaltninger under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.
Stk. 4. Der kan pålægges en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsforanstaltning.
Stk. 5. For overtrædelser, der begås af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 29. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere foranstaltes end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i loven om rettens pleje i Grønland, kap. 5, § 7, stk. 3, samt § 15, stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel X
Overgangsbestemmelser
§ 30. Danske statsborgere, der ved lovens ikrafttræden har bestået veterinæreksamen ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, og udenlandske statsborgere, der på samme tidspunkt er i besiddelse af en gyldig tilladelse til at udøve dyrlægegerning her i landet, jf. § 4, stk. 1, betragtes som værende i besiddelse af den i § 5, stk. 1, nævnte autorisation. Udenlandske statsborgere, der har en tidsbegrænset tilladelse til at udøve dyrlægegerning her i landet, betragtes dog kun som værende i besiddelse af autorisation, indtil tilladelsen ophører.
Kapitel XI
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 31. Anordningen træder i kraft den xxx 200?
Stk. 2. Ved anordningens ikrafttræden ophæves anordning nr. 859 af 18. december 1991 om ikrafttræden for Grønland af lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af eller opretholdt ved den i stk. 2 nævnte anordning, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne anordning.
§ 32. De forskrifter, der er udstedt i medfør af lovbekendtgørelse nr. 825 af 30. august 2000, gælder ikke for Grønland.
Fejl! Kun hoveddokument.
Uumasut nakorsaattut suliaqarneq il. il. pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut
UAGUT MARGRETHE AAPPAAT, Guutip Saammaanneranik Danmarkip Dronningia, nalunaarpugut:
Uumasut nakorsaattut suliaqarneq il. il. pillugit inatsimmi, tak. inatsimmik nalunaarut nr. 825, 30. august 2000-imeersoq, kingullermik allannguuteqartitaq inatsisikkut nr. 965, 4. december 2002-meersukkut, § 22 naapertorlugu aalajangerneqarpoq, inatsit Kalaallit Nunaanni atuutissasoq imatut oqaasertaqarluni:
Kapitali I
Atuuffii
§ 1. Inatsimmi pineqarput uumasut nakorsaattut suliaqartaneq, uumasut nakorsaasa piginnaatitaaffii pisussaaffiilu kiisalu Det Veterinære Sundhedsråd.
Kapitali II
Det veterinære Sundhedsråd (Uumasut peqqinnissaat pillugu Nakorsatut Siunnersuisoqatigiit)
§ 2. Det veterinære Sundhedsråd-ip inuttarai veterinærdirektøri ilaasortallu allat tallimat
Imm. 2. Ilaasortat tallimat taakku kunngimit ivertitaasassapput ukiuni arfinilikkuutaani ilaasortassatut.
Imm. 3. Ilaasortaasunit pingasut tassaassapput Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole-mi ilinniartitsisut immikkullu ittumik paasisimasaqartuussapput nappaatinik nakorsaatitortitsinikkut pilattaanikkulluunniit (tamatumani aamma ikiueqqaarnermi) katsorsaanissamut, uumasut timaannik toqungasunik pilattaanikkut nappaatinik paasiniaasartutut, timikkut nappaatinik ilisimatuutut paasisimasalittut imaluunniit nakorsaasiornermik paasisimasalittut. Ilaasortanit marluk tassaassapput uumasut nakorsaattut suliffiutillit.
Imm. 4. Suliassamik suliarinnermi immikkut ittumik paasisimasaqartuunissaq, siunnersuisoqatigiinni ilaasortat naammaginartumik annertussusilimmik piginngisaat pisariaqartinneqassappat siunnersuisoqatigiit immikkut paasisimasalinnut oqaaseqaateqartitsisinnaapput imaluunniit taama ittunik suliassamik suliarinninnermi peqataanissamut aggersaasinnaallutik.
Imm. 5. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq siunnersuisartoqatigiit siulittaasussaannik siulittaasullu tullissaanik toqqaanissaat pillugu, ilaasortanik tamatumunnga siunnersuuteqarnissaq taakkualu tunuarnissaat il. il. pillugit aammalu siunnersuisoqatigiit suleriaasissaat pillugu malittarisassiorsinnaalluni.
§3. Det Veterinære Sundhedsråd oqaaseqaateqartassaaq pisortat oqartussaatitaannit imaluunniit pinerluttulerinermik inuinnartullu suliassani illuatungeriinnit qinnuigineqarnikkut apeqqutit uumasunut nakorsaqarnermut tunngassutillit, tamatumani aamma apeqqutinik taama ittunik pisoqalerneranut pissutaasut pillugit . Inuinnaat suliassaataannut tunngatillugu oqaaseqaatinut siunnersuisoqatigiit piginnaatitaapput akileraarutinik akiliisitsiniaasarnissamut, annertussusissaat inuussutissantu, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit aalajangerneqartussanik.
Imm. 2.Siunnersuisoqatigiit pissutsit uumasunut nakorsaqarnermut pingaarutillit pillugit suliassani pingaarutilinni inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimut siunnersortaassapput.
Imm. 3. Siunnersuisoqatigiit piginnaatitaapput uumasut nakorsaannik paasissutisseeqqusisarnissamut suliassiissutaasunik aalajangiiffinninniarnerminnut pingaarutilinnik.
Imm. 4. Siunnersuisoqatigiit malinnaaviginnissapput nakorsaatinik uumasunut nakorsaqarnermi atugassianik Danmarkimi aamma Kalaallit Nunaanni kiisalu pisariaqarneratut annertussusilimmik nunani allani atuisarnerup tungaatigut ingerlaatsimik, aammalu nakorsaatinik taama ittunik pineqarsinnaasutigut nakorsaasiorneq sukkulluunniit aallannguuteqarsorigaangamikku siunnersuutinik saqqummiisassapput.
Kapitali III
Uumasut nakorsaasa piginnaatitaaffii
§4. Uumasut nakorsaattut suliaqarnermi pineqarput
a) uumasumik katsorsarniagassanngottitsiisarneq isumaqarnarsigaangat uumasoq imaluunniit uumasuutit taassuma attaveqarfigisai tunillannartumik nappaateqartut uumasuutini nappaatit tunillannartut pillugit inatsisit naapertorlugit nalunaarutiginnissutaasussanik,
b) inuup allap uumasuutaanik nappaammik suugaluamilluunniit katsorsarniagassanngortitsisarneq, katsorsarniarnissaa uumasunut nakorsatut paasisimasaqarfiusariaqartoq,
c) uumasumik katsorsarniagassanngortitsisarneq nakorsaatinik nakorsaataarniarfiit pillugit inatsisit malillugit nakorsap allagartaliaa atorlugu taamaallaat tunniunneqarsinnaasunik atuinikkut,
d) uumasut nakorsaattut uumasunut inuussutissanik nakkutilliilluni misissuisarneq aammalu uumasunut inuussutissat pillugit inatsisit sukkulluunniit atuuttut naapertorlugit uumasut nakorsaattut uumasunut inuussutissanik nakkutilliineq,
e) allatut ingerlataqarneq, tamatumani uumasut nakorsaattut ilinniagaqarsimanermik iluaqutiginninnissaq pingaarnerulluni.
Imm. 2. Uumasut nakorsaattut suliaqarnissamut piginnaatitaaneq, aammalu uumasunut nakorsatut imminut taagornissamut piginnaatitaaneq taamaallaat pigineqassaaq inummit, § 6, imm. 1 imaluunniit 2 naapertorlugit uumasut nakorsaattut piginnaatitasumit (akuerisamit), imaluunniit § 5, imm. 4 naapertorlugu aalajangersakkat malillugit uumasut nakorsaattut suliaqarnissamut piginnaatitaasumit.
Imm. 3. Uumasut nakorsaasa ikiorteqarnissamik pisariaqartitsinerat uumasut nakorsaattut akuerisanik naammassineqarsinnaanngippat, inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip uumasunut nakorsatut ilinniagaqartut ilinniagaqarnikkut piumasaqaatinik erseqqinnerusumik aalajangersarneqartunik naammassinnittut akuersissutaagallartumik tunisinnaassavai uumasut nakorsaannut akuerisamut sulianik ingerlassinerani ikiuuttussatut.
Imm. 4. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri aalajangersaasinnaavoq, inuit uumasut nakorsaattut ilinniagaqarsimanngitsut uumasut nakorsaasa akuerisat nakorsatut sulianik, imm. 1, litra b-mi, c-mi, d-mi aamma e-mi aalajangersakkani pineqartutut ingerlatsineranni ikiuuttarnissaannut periarfissiisunik. Ministeri pisariaqarsorinninnermisut annertutigisunik aalajangersaassaaq pineqartut taakkua ilinniagaqarnikkut piumasaqaatinik sunik naammassinnissimanissaat pillugu. Ministerip aalajangersinnaavaa, inuit taama ittut suliamut tunngatillugu taaguummik sumik atuissanersut, kiisalu suliamut tunngatillugu taaguut taamaasilluni aalajangigaq taamaallaat atorneqarsinnaassasoq inunnit ilinniagaqarnikkut misilitsinnikkullu ministerip peqqussutigisaatut angusisisimasunit.
Imm. 5. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri Det Veterinære Sundhedsråd-imut aamma Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut oqaaseqaateqartitsereernikkut akuersisarsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni, inuit uumasut nakorsaattut ilinniarsimanngitsut, Kalaallit Nunaanni uumasut nakorsaattut imm. 1, litra b-mi, c-mi aamma d-mi aalajangersakkani pineqartutut sulianik suliaqarnissaannut periarfissiissunik. Ministeri pisariaqarsorinninnini naapertorlugu aalajangersaasassaaq pineqartut taakkua ilinniagaqarnikkut piumasaqaatinik sunik naammassinninnissaat pillugu.
Imm. 6. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri akuersisarsinnaavoq imaluunniit sukumiinerusunik malittarisassiortassalluni inuit uumasut nakorsaattut ilinniarsimanngitsut nunami allami danskit sakkutooqatigiivini suligallartillutik imaluunniit umiarsuarniikkallartillutik imm. 1, litra b-mi c-milu aalajangersakkani pineqartutut uumasut nakorsaasa suliassaannik suliaqartarnissaat pillugu. Ministeri pisariaqarsorinninni naapertorlugu aalajangiisarsinnaavoq imaluunniit malittarisassiortarsinnaalluni pineqartut taakkua ilinniagaqarnikkut piumasaqaatinik sunik naammassinninnissaat pillugu.
§5. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri qinnuigineqarnikkut uumasut nakorsaattut piginnaatitsissummik (akuersissummik) tunniussaqartassaaq inunnut Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole-mi uumasunut nakorsatut soraarummeernermi angusisimasunut.
Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri inunnut, ilinniarnermut imm. 1-imi taaneqartumut naapertuuttumik nunami allami ilinniagaqarsimasunut uumasut nakorsaattut nunami maani sulinissamut piginnaatitsissuteqartarsinnaavoq. Piginnaatitsissut piumasaqaatitalerneqarsinnaavoq, pineqartup sulilersinnani Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole-mi fagit ilaanni aalajangersimasuni ilinniartitaanissaanik aammalu immaqa fagini taakkunani misilitsinnissaanik. Piginnaatitsissummi pineqartup uumasut nakorsaattut sulianik ingerlatsinissaa killiliissutitaqartinneqarsinnaavoq soorlulu piffissaq suliffissaq killilerneqarsinnaalluni.
Imm. 3.Kinaluunniit imm. 1 imaluunniit 2 naapertorlugit uumasut nakorsaattut piginnaatitaasussaq qallunaat, svenskit norskilluunniit oqaasiinik atuisinnaasuussaaq kiisalu uumasut nakorsaasa suliamut tunngatillugu uppernarsaasarnerattut uppernarsaasinnaassalluni, oqaasertai inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit aalajangersarneqartussanik. Taamaattorli Inuussutissalerinermut Pisortaqarfik imm. 2 naapertorlugu inunnut oqaatsinik allanik atuisinnaasunut akuersissummik Kalaallit Nunaanni atuuttussamik tunniussaqartarsinnaavoq.
Imm. 4. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri nunami maani uumasut nakorsaattut suliaqarnissamut aalajangersaasinnaavoq uumasut nakorsaasa nunani avannarlerni ataatsimut sulisorineqarnerat pillugu isumaqatigiissutinik kiisalu peqqussusianik De europæiske Fællesskab-imit aalajangersagaasunik naammassinninniarnissamut pisariaqartunik.
Imm. 5. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri Det Veterinære Sundhedsråd-imiit Retslægeråd-imiillu uppernarsaatitut nalunaarfigineqareernikkut uumasut nakorsaattut piginnaatitsissutip tunniunneqarnissaanut itigartitsissuteqarsinnaavoq, pineqartoq ataavartumik imaluunniit akuttunngitsunik pisartutut tarnimigut akornuteqarnini pissutigalugu uumasut nakorsaattut suliaqarnissamut piukkunnaateqanngitsutut isumaqarfiginassappat, tamatuma eqqarsartaatsikkut nappaataanera, allatut tarnikkut sanngiilliuutaanera imaluunniit imigassamik, ikiaroorniutinik assigisaannilluunniit atornerluinermik pissuteqarnera apeqqutaatinnagu. Piginnaatitsissut aammattaaq itigartitsissutaasinnaavoq pissutsit pillaasarnermik (pineqaatissiisarnermik) inatsimmi § 78, imm. 2-mi taaneqartut tunngavigalugit.
Imm. 6. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq piginnaatitsissummik tunniussinermi periaasissat pillugit.
Imm. 7. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip uumasut nakorsaasa piginnaatitaasut aqqi tamannut saqqummiutissavai.
§6. Uumasut nakorsaannik namminerisatut ingerlatsivilinnik § 5, imm. 1 imaluunniit 2 naapertorlugu pineqarput uumasut nakorsaat akuerisat inatsimmi § 4, imm. 1, litra a-c-mi eqqartorneqartutut piginnaatitaaffinnik inngerlatallit. Uumasut nakorsaat akuerisaq namminersortutut imaluunniit atorfeqartitatut uumasut nakorsaattut sulinermik ingerlataqarumasoq tamatuminnga Inuussutissalerinermut Pisortaqarfimmut nalunaaruteqassaaq nalunaarsorneqarnissaq siunertaralugu.
Imm. 2. Uumasut nakorsaattut suliaqarfigisamik pineqarpoq sullivik uumasut nakorsaattut sulisumik ataatsimik arlalinnilluunniit suliffigineqartoq. Uumasut nakorsaattut suliaqarfeqarneq Inuussutissanut Pisortaqarfimmut nalunaarutigineqartassaaq nalunaarsorneqarnissaq siunertaralugu.
Imm. 3. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imaluunniit aalajangersaasinnaalluni, sulissuteqarnerit § 4, imm. 1, litra a-c-mi taaneqartut qanoq annertutigisut taamaallaat uumasut nakorsaannit Inuussutissalerinermut Pisortaqarfimm uumasut nakorsaattut suliaqarfiutilittut nalunaarsorneqarnertik pillugu uppernarsaammik tunineqartuniit ingerlanneqarsinnaanerat pillugu.
Imm. 4. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasut nakorsaattut sulisinnaatitaasut suliaqarfiutaasalu nalunaarutigineqartarnerat pillugu, tamatumani aamma paasissutissat nalunaarummi allassimasussat kiisalu allannguutit nalunaarusiarisarnissaannut pisussaaneq pillugit.
§7. Uumasut nakorsaat immikkut ittumik akuerineqaqqaartinnani immikkut paasisimasalittut imminut taaguusissanngilaq. Taamatut akuersineq tunniunneqartassaaq inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit imm. 3 naapertorlugu immikkut paasisimasaqarneq pillugu ataatsimiititaliamiit siunnersuut malillugu.
Imm. 2. Ataatsimiititaliamiit, tak. imm. 3, tamatuminnga siunnersuutaasoq tunngavigalugu inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip aalajangiiffigissavaa, uumasut nakorsaasa suliassaqarfiini tunngavigisassat suut tunngavigalugit uumasut nakorsaat immikkut paasisimasalittut imminut taaguusernissamut akuerineqarsinnaassanersoq, aalajangersassallugillu patsisissaatitat erseqqinnerusut taamatut akuerineqarsinnaalernissami tunngavigisassat.
Imm. 3. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip sulissuteqarneratigut pisuni ataasiakkaani tamani immikkut paasisimasalittut taaguuteqarnissaq pillugu aalajangiiniartussanik ataatsimiititaliortoqassaaq sisamanik inuttaqartussamik, taakkunannga marluk Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole-mit marlullu Den danske Dyrlægeforening-imit toqqarneqartussat.
Kapitali IV
Uumasut nakorsaasa pisussaaffii aamma uumasuutinik piginnittuusut taakkualuunniit
sinniisigisaasa nakorsaatinik il. il. uumasut nakorsaasa allagartaliuussinissamut pisussaaffigisaanik atuisarnerat
§ 8. Uumasut nakorsaat akuerisaq suliaminik ingerlataqarnermini peqqissaarussillunilu ilumoorluinnarnermik takutitsinissamut pisussaavoq.
Imm. 2. Uumasut nakorsaat akuerisat tamarmik pisussaapput qinnuigineqarnikkut uumasunik imaannaanngitsumik ajoqusersimasunik imaluunniit uumasunik anniarnertalimmik nappaatilinnik imaluunniit piaqqineq sapilersunik ikiueqqaarnissamut, paasissutissat pigineqartut malillugit sukkasuumik ikiuinissaq pisariaqartinneqarsimatillugu. Taamaattorli uumasut nakorsaat pissutissalimmik takkutinngitsoorsimappat, imaluunniit pissusiusut malillugit tamatumunnga qaninnerusumik piffissaalluartillugu ikiortissarsisoqarsinnaasimappat, uumasut nakorsaat eqqartorneqartutut pisussaaffimminik atuinngitsoorsinnaavoq.
Imm. 3. Uumasut nakorsaat suliaqarfiutilik imaluunniit uumasut nakorsaat Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanit atorfeqartitat tamarmik pisarnertut suliaqarfigisassamik iluanni pisussaapput uumasunut nakorsaattut suliaqarnissamut uumasuutini nappaatinik tunillannartunik pisortatigoortumik akiuiniarnerup ilaatut.
Imm. 4. Uumasut nakorsaat tamarmik nalunaarusiorlutillu nalunaaruteqartassapput, uumasuutini nappaatinik paasiniaanissaq akiuiniarnissarlu siunertaralugit inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip piumaffigineqarunik, kiisalu inuussutissanik misissuisarnermut aammalu inuussutissanik nakkutilliinermut tunngatillugu. Aammattaaq pineqartoq piumasaqartoqarneratigut inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimut uumasut nakorsaattut suliassanik suliaqarnerminut atasumik pissutsit pillugit tamanik paasissutissiisassaaq. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq uumasut nakorsaata nalunaarusiornikkut nalunaaruteqarnikkullu pisussaaffimmik tungaasigut qanoq annertutigisunik qanorlu iliornikkut suliatut ingerlatassamik ilaannik aaqqissuussanik allattuinisarnissaat pillugu.
Imm. 5. Uumasut nakorsaasa allatuiffinnut allattortassavaat nakorsaatinik nakorsamit allagarsigassanik atukkat, nakorsaatigeqqusat tunniussallu, pisortatut oqartussaasut sinnerlugit atugassiissutaasussat imaluunniit taakkununnga nalunaarusiarineqartussat aamma ministerip aalajangersagaatut iliorluni.
Imm. 6. Uunasut nakorsaata akuerisap pisussaaffigaa nalunaarusiat, uppernarsaatitut atsiornerit oqaaseqaatillu taamaasiornermut tunngavigisap peqqissaartumik misissorneqarneranik tunngaveqartitaanissaat.
Imm. 7. Ministeri nalunaarsuiffiliorsinnaavoq, uumasut nakorsaat akuerisaat suliaqarfiilu kiisalu uumasut nakorsaattut suliaqarneq pillugit paasissutissanik imaqartussanik. Nalunaarsuiffiup imarisinnaavai piginnaatitaaffiit annertussusaat, aamma uumasut nakorsaasa piginnaatitaaffiinik annikillilerneq arsaarinninnerlu pillugit paasissutissat. Nalunaarsuiffik aammattaaq imaqarsinnaavoq inatsimmi aalajangersakkanik imaluunniit taanna naapertorlugu malittarisassianik inatsisinilluunniimmi allanik unioqqutitsineq pillugu paasissutissanik, uumasut nakorsaattut sulianik suliaqarnermut atatillugu unioqqutitsisoqarsimassappat. Ministeri malittarisassiorsinnaavoq nalunaarsuiffinnik ingerlatsineq amma nalunaarsuiffimmiit paasissutissarsisinnaanermi killiliissutit kiisalu nalunaarsuiffimmiit paasissutissanik pissarsinermut atatillugu akiliutissanik akiliisitsiniarsinnaaneq pillugit.
Imm. 8. Ministeri nalunaarsuiffiliorsinnaavoq, nakorsaatinik nakorsanit allagarsigassanik atuineq, nakorsaatissiineq tunniussuinerillu pillugit paasissutissanik imalinnik. Nalunaarsuiffik aammattaaq imaqarsinnaavoq nerukkaatissanut kimittorsaatitut akussianik aammalu nerukkaatissanut akuliussassatut nakorsaatinik pisiat tunisallu pillugit paasissutissanik. Nalunaarsuiffinnik ingerlatsineq, tamatumani aamma uumasut nakorsaasa nalunaarsuiffimmut paasissutissanik nalunaaruteqartarnerat, nalulnaarsuiffimmiit paasissutissarsisinnaanermut killiliissutit, kiisalu nalunaarsuiffimmiit paasissutissanik pissarsinermut atatillugu akiliutissanik akiliisitsiniartarneq pillugit malittarisassat ministerimit aalajangersarneqarsinnaapput.
§ 9. Uumasut nakorsaat uumasuni nappaalasoqalersillugu katsorsaaniarnissamut nakorsaatinik nakorsamiit allagarsigassanik aatsaat tunniussaqarlunilu nakorsaatissiisassaaq, nammineerluni nappaatip suuneranik paasinnittuusimaguni. Nappaatip suuneranik paasinninneq nalunaarneqassaaq
sulianut paasisimasalittut nakorsatut isumannaatsumik misissuisimaneq, uumasut nakorsaata nammineerluni uumasumik imaluunniit uumasunik napparsimasunik ingerlassimasaa, tunngavigalugu, imaluunniit
uumasut nakorsaata uumasumiit imaluunniit uumasuniit napparsimasuniit pisumik misissuisimanera imaluunniit tamatuminnga laboratoriami naalagaaffimmit akuerisami allamiluunniit taamaasiornissamut Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu Ministereqarfiup akuerisimasaani misissuisitsisimanera tunngavigalugu, taamaattoq tak. imm. 3, imaluunniit
uumasutnakorsaata nappaammut malunniutaasunik nappaatillu ingerlarnganik uumasuuteqarfimmik piginnittuusoq allaluunniit taanna sinnerlugu uumasunik isumaginnittuusoq peqatigalugu malinnaaffiginnittumik misissuisimanera tunngav igalugu, taamaattoq tak. imm. 3.
Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq nakorsaatinik nappatsaaliuinermi atuisarneq pillugu.
Imm. 3. Imm. 1, nr. 2-mi 3-milu taaneqartutut pisoqartillugu patsisissaassaaq uumasut nakorsaat uumasuuteqarfimmi peqqissutsikkut pissutsinut aamma uumasuuteqarfimmik piginnittumut imaluunniit inummut, taanna sinnerlugu uumasuuteqarfimmi isumaginnittuusumut ilisimaarinnilluartuunissaa taamaasilluni tamanna tunngavigalugu sulianut paasisimasalittut illersorneqarsinnaasumik nappaatip sussusaanik paasinninneq nalunaarneqarsinnaaqqullugu.
Imm. 4. Uumasut nakorsaasa nakorsaatinik nakorsamiit allagarsigassanik tunniussuisarnerat nakorsaatissiisarnerallu, tak. imm. 1-3 aamma § 4, pillugit malittarisassat erseqqinnerusut inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit aalajangersarneqassapput.Uumasunut nerisassatut atorneqartussaanngitsunut nakorsaatinik nakorsamik allagarsigassanik nakorsaatissiisarneq pillugu malittarisassat immikkut ittut inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit aalajangersarneqarsinnaapput.
Imm. 5. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq imm. 1-3-mi aalajangersakkat uumasut nakorsaasa nakorsaasiuttagaannut, nakorsaatit imaluunniit nakorsaatinik nioqquteqarfiit pillugit inatsisit naapertorlugit uumasut nakorsaanniit tunniussisarneq pillugu peqqussutit malillugit aatsaat tunniunneqarsinnaasunut taamatulli atortuutinneqarnissaat pillugu.
§ 10. Inuussutissani uumasuneersuni nakorsaatit kissaatiginaanngitsunik sinnikoqarsinnaanerat allanillu uumassusilinnut sunniuteqarsinnaasunik akuliuttoqarsinnaanera pitsaaliorniarlugu inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri avatangiisinut ministerimut aamma Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut isumaqatiginninniareernikkut malittarisassiorsinnaavoq tamatumanilu aamma killiliilluniluunniit inerteqqutaalluinnalersissinnaallugu uumasuutinik nappatsaaliuinermi imaluunniit peqqissaaniarnermi akuliuttoorsinnaasunik taama ittunik aalajangersimasunik atuinissaq pillugu. Aammattaaq aalajangersarneqarsinnaapput uumasuutit, nakorsaatinik allanilluunniit uumassusilinnut sunniuteqarsinnaasunik nakorsarneqarsimasut, iisisinneqarsimasut allatulluunniit atuiffigineqarsimasut, uumasuuteqarfimmiit allamut nuunneqannginnissaat, aammalu uumasuutinit tamakkunanngaanneersutut tunisassiat inunnut nerisassatut imaluunniit nerukkaatissatut atorneqannginnissaat pillugu aalajangersakkat. Malittarisassani pisariaqarneratut aalajangersaasoqarsinnaavoq uumasut taaneqartut tunisassiallu inunnut nerisassatut nerukkaatissatulluunniit atorneqannginnissaat qulakkeerniarlugu.
§ 11. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri imaluunniit alla ministerimit taamaasiornissamut piginnaassusiligaq sukkulluunniit kinaassutsimut uppernarsaammik eqqortumik takutitsinikkut aammalu eqqartuussivik aalajangiinngikkaluaq inuinnartut imaluunniit pisortatigoortumik illuummut (inngerlatsiveqarfiusumut), §§ 7 a-mik aamma b-mik kiisalu taakku naapertorlugu malittarisassianik naammassinninniarneq pillugu misissuisarnissamik piumasaateqarfiiusumut, isersinnaatitaassaaq aammalu misiligutitut misissugassanik akeqanngitsumik tigusisinnaatitaassalluni.
Imm. 2. Uumasut nakorsaat, uumasuuteqarfimmik piginnittoq taassumaluunniit sinniisorisaa nakkutilliinermi misissuisartutut oqartussaatitamiit, tak. imm. 1, qinnuigineqarnikkut paasissutissiisassapput, §§ 9-mik 10-millu aammalu taakku naapertorlugit malittarisassianik nammassinninnerup misissornissaanut pisariaqartinneqartussanik. Uumasut nakorsaat, uumasuuteqarfimmik piginnittoq taassumaluunniit sinniisorisaa misissuinerup ingerlannerani akeqanngitsumik pisariaqarneratut ikiuuttassaaq.
Imm. 3. Nakkutilliinermi misissuisartutut oqartussaatitaq pisariaqartitsineq naapertorlugu uumasumik nakorsaatit sinnikusiorlugit imaluunniit inatsisit unioqqutillugit katsorsaaniarsimasinnaaneq pillugu misissugassamik toqutseqqusisinnaavoq. Uumasumik toqutsisoqarnerani naalagaaffik piginnittuusumut taarsiissuteqartassaaq uumasumik toqutsinerup nalaani nalinganut naapertuuttunik.
Imm. 4. Misissuisartutut oqartussaatitat inuinnaat imaluunniit pisortatigoortumik ingerlatsiveqarfimmut iserfiginnissinnaatitaaneranni, tak. imm. 1, pisariaqassappat politiit ikiuussinnaapput. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri inatsisinik atortitsinermut ministerimut isumaqatiginninniareernikkut tamanna pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaavoq.
§ 12. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip aalajangersinnaavaa aalajangersimasutigut misissuinissat siunertaralugit misiligutissatut tigusat allanik siunertaqarluni misissorneqarsinnaassasut, Inuussutissanut Ministereqarfimmut atasumik pisortatut oqartussaatitap kiap misiligutissanik tigusisimanera apeqqutaatinnagu, Ministerip aammattaaq aalajangersinnaavaa, aalajangersimasutigut misissuinermut atatillugu misissueqqissaarinerit inerneri siunertanut allanut atorneqarsinnaassasut, Inuussutissanut Ministereqarfimmut atasumik pisortatut oqartussaasup kiap misissueqqissaarisitsisimanera apeqqutaatinnagu.
§ 13. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip kissaatiginartissappagu stoffenik ikiaroornartunik uumasup nakorsaata nakorsaatissiissutigisartagai nakkutilliisutut misissuiffigineqartassasut, uumasut nakorsaat ministerimit peqquneqarsinnaavoq tamakkuninnga nakorsaatissiinerit eqqoqqissaartumik allattortaqqullugit ilanngullugit taallugit piffissaq nakorsaatissiiviusoq, suussusaat annertussusaallu, uumasup suussusaa, piginnittaata aqqi najugaalu kiisalu nakorsaatissiinermut pissutigisat, kiisalu taamatut allattukkat nassiunneqartaqqullugit inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimut taassuma erseqqinnerusumik aalajangersagai malillugit. Paragraffimi tassani stoffinik ikiaroornartunik suut pineqarnissaat aalajangersaavigineqassaaq inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit.
Kapitali V
Nakkutilliineq
§ 14. Uumasut nakorsaannik akuerisanik nakkutilliisuussaaq Inuussutissalerinermut Pi-sortaqarfik. Uumasut nakorsaat Inuussutissalerinermut Pisortaqarfiup piumasaqarneratigut nakkutilliinermik naammassinninniarnissamut pisariaqartinneqartunik paasissutissiisassaaq.
Imm. 2. Uumasut nakorsaat naalagaaffiup ilinniarfiini ilisimatusarfiinilu sulisorineqartut, ilinniarfinni tamakkunani sulinerat naapertorlugu imm. 1-imi aalajangersakkani pineqartunut ilaatitaanngillat.
Kapitali VI
Piginnaatitaaffinnik il. il. arsaarinnittarneq
§ 15. Uumasut nakorsaat akuerisaq tarnikkut pissutsitigut akornuteqarnerup nassatarisaatut, tak. § 5, imm. 5, imaluunniit uumasut nakorsaattut atorsinnaanngilluinnarnera tunngavigalugu siunissami sullivimminik isumannaatsumik ingerlatsisinnaanngitsutut isumaqarfiginarsissappat akuersissummik arsaarneqarsinnaavoq.
Imm. 2. Patsisissaatitat imm. 1-imi taaneqartutut ittut tunngavigalugit uumasut nakorsaat makkunatigut piginnaatitaaffiinik arsaarneqarsinnaavoq:
Uumasut nakorsaattut suliaqarfiutilittut ingerlataqarnissamut piginnaatitaaneq, tak. § 7, imm. 2.
Tamanut ammasumik niuernertut tamatuminnga aalajangersakkanut atuuttunut naapertuuttumik ingerlatsisinnaatitaaneq kiisalu uumasuutini nappaatit tunillannartut pillugit inatsisinut naapertuuttumik peqqussutaasutut nappaatinik suussusersiuinikkut misissuinissamut kiisalu taamatut misissuinissanut atugassanik tigusisarnissamut pisinnaatitaaneq. Peqatigisaanik atorunnaassaaq nappaammik suussusersiuinikkut misissuinerit inernerinik uppernarsaasiilluni atsiuisinnaatitaaneq.
Nakorsaatinik, nakorsaataarniarfiit pillugit inatsisit malillugit allagartaqartitsinikkut aatsaat tunniunneqarsinnaasunik, nakorsaasiinissamut piginnaatitaaneq.
Nakorsaatinik aagguaassisarnissamut nakorsaataarniarfiit pillugit inatsisinut naapertuuttumik piginnaatitaaneq.
Imm. 3. Imm. 1-imut aamma 2-mut naapertuuttumik piginnaatitaaffinnik arsaarinninneq pisassaaq ukiumi ataatsimiit tallimanut atuuttussatut imaluunniit killissaa aalajanngerneqanngitsumik.
§ 16. Uumasut nakorsaat akkuerisaq imaluunniit uumasut nakorsaat, § 5, imm. 4, naapertorlugu aalajangersakkat malillugit nunami maani uumasut nakorsaattut suliaqarnissamut piginnaatitaasoq, eqqartuussutikkut akuersissutaataanik tamatumaluunniit ilaanik arsaarneqarsinnaavoq, tak. § 11, imm. 2, pineqartoq taanna
inuussutissanik isumannaatsuutitsinissaq imaluunniit uumasut peqqinnissaat pillugu pingaartitassanik sumiginnaanikkut inuit imaluunniit uumasut peqqissusaannik ajoqusiisimappat imaluunniit tamatuminnga aarlerinartorsiortitsisimappat imaluunniit
inatsimmi inatsilluunniit naapertorlugu malittarisassianik arlaleriarluni unioqqutitsisarsimappat.
Imm. 2. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri akuersissummik (piginnaatitsissummik) ilaannaanilluunniit arsaarinnikkallarsinnaavoq, tamatuminnga ilaannaanilluunniit atornerluisoqarnissaa aarlerinaateqassappat. Kinaluunniit akuersissummik ilaannaanilluunniit arsaarneqarsimasoq piumasaqarsinnaavoq arsaarinninnerup eqqartuussivinni misilinneqarnissaanik. Misiliinikkut eqqartuussisarneq pillugu uumasut nakorsaat ministerimit ilitsersorneqassaaq. Misiliinissamik qinnuteqaat nassiunneqassaaq aalajangiinerup pineqartumut nalunaarutigineqareerneraniit sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit. Piffissaq, akuersissummik ilaannaanilluunniit arsaarinnikkallarfiusimasoq piffissamut arsaarinniffiusussamut ilanngaataassaaq.
Imm. 3. Akuersissummik ilaannaanilluunniit arsaarinnittoqartassaaq piffissami ukiumit ataatsimiit ukiunut tallimanut sivisussuseqartussamik imaluunniit ataavartussamik.
Imm. 4. Ataavartussamik arsaarinnittoqarsinnaavoq, pineqartoq
1) piaaraluneernikkut inuit uumasulluunniit peqqissusaannut ajoqusiisimappat imaluunniit tamatuminnga aarlerinartorsiortitsisimappat
2) piffissami ukiumit ataatsimiit ukiunut tallimanut akuersissummik ilaannaanilluunniit arsaagaasimappat piffissamilu tassani ajoqusiinertalimmik iliuuseqaqqissimappat, imaluunniit
3) arlaleriarluni akuersissummik ilaannaanilluunniit piffissami ukiumit ataatsimiit ukiunut tallimantu atuuttussamik arsaagaasareersimappat.
§ 17. Akuersissutip ilaannaataluunniit § 15 naapertorlugu arsaarinnissutaanissaa nalornisoorutaalerpat inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri Det Veterinære Sundhedsråd-imut suliassamik saqqummiussissaaq. Tamanna råd-imit aalajangiiffiginiarneqalersinnagu uumasut nakorsaat periarfissinneqassaaq allakkatigut oqaasiinnartigullu oqaaseqaateqarnissamtu. Akuersissut ilaannaaluunniit tarnikkut akornuteqarnerup nassatarisaanik arsaarinnissutaasimappat suliassaq aamma Retslægeråd-imut saqqummiussaaq. Ministerip arsaarinninnissamut patsisissaqarsorippagu, akuersissut ilaannaaluunniit arsaarinnissutaagallarsinnaavoq.
Imm. 2. Suliassap suliarineqarnerani uumasut nakorsaat pineqartoq sinniisitut toqqakkaminik imaluunniit taanna aapparalugu najuussinnaatitaavoq, soorlulu pineqartoq sinniisigisarlu piginnaatitaallutik suliassap allakkiartaanik tamanik ilisimatinneqarnissamut, taamakkuninnga inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimut saqqummiussisoqariaraangat.
Imm. 3. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri imm. 1-imi taaneqartutut oqaaseqaateqartitsereernikkut suliassamik aalajangiiffiginnissaaq.
§ 18. § 17, imm. 1 aamma 3 malillugit aalajangiineq aalajangiinermi pineqartumit eqqartuussivinnut saqqummiuteqquneqarsinnaavoq.
Imm. 2. Tamatuminnga qinnuteqaat aalajangiinerup, eqqartuussivinnut misiliisitsinissamik piumasaqarsinnaatitaaneq pillugu taamaasiornissamullu piffissarititamik paasissutissartaqartussap, pineqartumut nalunaarutigineqareerneraniit sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit. Inuussutissanut. nunalerinermut aalisarnermullu ministeri pineqartoq pillugu eqqartuussivimmut suliassiissaaq Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi inuinnaat eqqartuussivinnut suliassiisarnerat pillugu malittarisassat malillugit.
Imm. 3. Eqqartuussivinnut suliasseeqqusissut kinguartitsigallarnermik sunniuteqassaaq, eqqartuussiviulli eqqartuussutikkut aalajangersinnaavaa pineqartoq suliassap suliarineqarnerani piginnaatitaaffimminik atuissanngitsoq (ingerlatsissanngitsoq). Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip aalajangiinera eqqartuussummi inatsisinut naapertuuttuuneragaassappat, eqqartuussummi aalajangerneqarsinnaavoq, eqqartuussummik nangititseqqinnissaq kinguartitsigallarnermik sunniuteqassanngitsoq.
§ 19. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip sukkulluunniit qinnuigineqarnikkut atorunnaarsissinnaavaa § 18, imm. 3, naapertorlugu piginnaatitaaffinnik arsaarinnissimaneq. Killissaa aalajangerneqanngitsumik arsaarinnittoqarsimappat, aammalu arsaarinninnerup atorunnaarsinnissaanik qinnuteqaat ministerimit itigartitsissutaappat, pineqartup piumasarisinnaavaa aalajangiinerup eqqartuussivitsigut misilinneqarnissaa, arsaarneqarnermiit ukioq ataaseq qaangiutereersimappat aammalu piginnaatitaaffinnik nangitseqqinnissap eqqartuussutikkut itigartitsissutaaneraniit sivikinnerpaamik ukioq ataaseq qaangiutereersimappat. § 18, imm. 2 taamatulli atortuutinneqassaaq.
Imm. 2. Akuersissummik ilaannaanilluunniit eqqartuussutikkut ataavartussamik arsaarinnittoqarsimappat, tak. § 16, akuersissutip ilaannaataluunniit pissarsiareqqinnissaanik apeqqut eqqartuussivinnut aatsaat saqqummiunneqarsinnaalissaaq piffissamit arsaarinniffiusumiit ukiut tallimat qaangiutereerpata aammalu pissarsiareqqinnissaat eqqartuussivimmit kingullermik itigartitsissutaaneraniit sivikinnerpaamik ukiut marluk qaangiutereerpata. Aalajangiineq eqqartuussutikkut aalajangiinerussaaq.
§ 20. Uumasut nakorsaat, § 13 malillugu peqqussuteqarfigineqarsimasoq, peqqussutaasumik unioqqutitserujussuarsimappat, imaluunniit uumasut nakorsaata allattugaani allassimasoqassappat stoffinik ikiaroornartunik isumannaatsumik iliorluni nakorsaatissiisarsimasoq, inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip Det Veterinære Sundhedsråd isumaqatiginiareerlugit stoffinik taama ittunik tamanik ilaannaannilluunniit nakorsaatissiinissamut piginnaatitaaneranik arsaarsinnaavaa piffissami ukiumit ataatsimiit ukiunut tallimanut imaluunniit killissaa aalajangiiffigineqanngikkallartumik atuuttussamik.
Imm. 2. Pisariaqavissunik pisoqartillugu inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip imm. 1-imi taaneqartutut siunnersorneqareernikkut isumaqatiginninniareernikkullu uumasut nakorsat imm. 1-imi taaneqartutut piginnaatitaaffianik arsaarsinnaavaa, uumasut nakorsaat § 13 malillugu peqqussuteqarfigineqarsimanngikkaluarpalluunniit, paasissutissanit pigineqartunit takuneqarsinnaappat uumasut nakorsaat nammineq inuilluunniit allat atugassaannik stoffinik ikiaroornartunik nakorsaatissiisarsimasoq. Uumasulli nakorsaat periarfissinneqaqqaartassaaq Inuussutissalerinermut Pisortaqarfimmut oqaasiinnartigut nassuiaateqarnissamut.
Imm. 3. § 18-imi aamma 19-imi aalajangersakkat taamatulli atortuutinneqassapput.
Imm. 4. Uumasut nakorsaata stoffinik ikiaroornartunik nakorsaatissiinissamut piginnaatitaanini annaareerpagu, inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri aalajangiissaaq uumasut nakorsaata allap stoffinik taama ittunik pisariaqarneratut nakorsaatissiisarnissaanik aaqqissuussinissaq pillugu.
§ 21. Uumasut nakorsaat akuersissutikkut piginnaatitaaffimminik imaluunniit § 15, imm. 2-mi eqqartorneqartutut piginnaatitaaffimminik ataatsimik arlalinnilluunniit iperaajumasinnaavoq. Iperaagallarnissaq killilerneqarsinnaavoq stoffinik ikiaroornartunik nakorsaatissiisarnermut tunngasussanngorlugu imaluunniit stoffit taama ittut ilaannut allanut erseqqinnerusumik taasanut tunngasussanngorlugu. Akuersissut imaluunniit piginnaatitaaffiit iperarsimasat pissarsiareqqinneqarsinnaapput, piffissaq atuuffissaat naappat, aammalumi qinnuteqarnikkut pissarsiareqqinneqarsinnaallutik, akuersissummik imaluunniit §§ 15-16 malillugit piginnaatitaaffinnik arsaarinninissamut pissutissaqarsorinnassanngippat.
Imm. 2. Piginnaatitaaffinnik iperarsimasanik pissarseqqinniarneq inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerimit akueriumaneqassanngippat, § 18-imi malittarisassat malillugit
aalajangiinerup eqqartuussivinnut ingerlateqqinnissaa piumasarineqarsinnaavoq.
Imm. 3. § 19-imi aalajangersakkat taamatulli atortuutinneqassapput.
§ 22. Uumasut nakorsaat § 15, imm. 1-imi aamma 2.mi, kiisalu § 20, imm. 1-imi taaneqartutut piginnaatitaaffimmik ataatsimik arlalinnilluunniit annaasaqarpat, iperaappat imaluunniit pissarseqqippat, inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri pisariaqarneratut annertutigisumik tamatuminnga nalunaaruteqassaaq, Taamaattorli Sundsstyrelsi nakorsaataasivinnut nalunaaruteqartuussaaq uumasut nakorsaata nakorsaatinik nakorsamit allagarserneqartussanik nakorsaasiinissamut piginnaatitaanerata atorunnaarnera, piginnaatitaanerminik iperaanera pissarseqqinneralu pillugit.
Kapitali VII
Uumasut nakorsaannit ikiorneqarnermut akiliuteqarneq
§23. Uumasut nakorsaat ikiuunnerminut akiliuteqartitsiniassanngilaq, sullissinerup suussusaa annertussusaalu tunngavigalugit naammaginartuniit annertunerusunik. Angallanneqarnermi aningaasartuutinut taartisiassatut uumasut nakorsaat angallanneqarnermi aningaasartuutinit nnammaginartumik annertussusilinnut matusissutissaniit annertunerusunik piumasaqanngilaq.
Imm. 2. Uumasut nakorsaasa suliaqarfiutillit uumasuutit nappaataannik pisortatigoortumik akiuiniarnerup ilaatut uumasut nakorsaattut sulineranni, tak. § 8, imm. 3, akiliutissat pillugit malittarisassat inuussutissanut,. numalerinermut aalisarnermullu ministerimit aalajangersarneqassapput.
Kapitali VIII
Uumasunut nakorsaqarnermi laboratoriat il. il.
§24. Inerteqqutaavoq Inuussutissanut, Nunalerinermut Aalisarnermullu Ministereqarfik akuersiseqqaartinnagu pilersitsinissaq ingerlatsinissarlu laboratorianik, uumasuutit nappaataannik paasiniaanissaq siunertaralugu allat sinnerlugit nappaatit suussusaannik inuussutissarsiutitut misissuiffiusartussanik.
Imm. 2. Inerteqqutaavoq Inuussutissanut, Nunalerinermut Aalisarnermullu Ministereqarfimmiit immikkut ittumik piginnaatitaareertinnani kapuutit imassaannik, seruminik assigisaannillu tunisassiornissaq uumasuutinut nappatsaaliuutissanik imaluunniit uumasunik napparsimasunik katsorsaanissamut atugassanik. Inerteqqulli atuutissanngilaq nakorsaatitigut uumasunullu nakorsaqarnermi misissuisarfittut laboratorianut suliffeqarfinnullu naalagaaffiup ingerlataanut.
Imm. 3. Inuussutissat, Nunalerinermut Aalisarnermullu Ministereqarfik aalajangersaasinnaavoq laboratoriat imm. 1-imi eqqartorneqartut aaqqissuunnissaat ingerlannissaallu pillugit, tamatumani aamma periaatsit sulinermilu najoqqutassiat suut malillugit laboratoriap misissuisarnissaa pillugu. Inuussutissanut, Nunalerinermut Aalisarnermullu Ministereqarfik aammattaaq erseqqinnerusunik aalajangersaasinnaavoq laboratoriat akuerisat taaguutinik, §akuerisaq§-mik, §piginnaatitaasoq§-mik assigisaannilluunniit ilanngussivigisanik atuisinnaanerat pillugu.
Imm. 4. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri laboratorianik suliffeqarfinnillu imm. 1 naapertorlugu akuerisanik, imm. 2 naapertorlugu piginnaatitaalersunik, nakkutiginnittuussaaq. Nakkutilliinermut malittarisassat erseqqinnerusut akiliutissallu ministerimit aalajangersarneqarsinnaapput.
Kapitali IX
Allaffissorneq, pineqaatissiissutit
§25. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri inatsit malillugu suliassaminik suliffeqarfimmut Inuussutissanut, Nunalerinermut Aalisarnermullu Ministereqarfimmut atasumut inissiissappat, pisortat oqartussaatitaasa tamakkua aalajangiinerinik naammagittaalliorsinnaaneq pillugu malittarisassat ministerimit aalajangersarneqarsinnaapput, tamatumani aamma aalajangiinerit allaffissornikkut pisortat oqartussaatitaannut allanut ingerlateqqinneqarsinnaannginnerat aammalu pisortatut oqartussaasup naammagittaalliummik tigusaqareernikkut suliassamil nangitseqqinnissamut piginnaatitaanissaa pillugit. Tamannali atuutissanngilaq kapitali VI malillugu suliassanut.
Imm. 2. Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanut isumaqatiginninniareernikkut inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq pisortatut oqartussaatitat allat imaluunniit suliffeqarfiit inatsit malillugu suliassanik isumaginninniarnermi peqataanissaat pillugu. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq pisortat oqartussaatitaat tamakkua suliffeqarfiillu aalajangiinerisa naammagittaalliuutaasinnaanerat pillugu, tamatumani aamma aalajangiinerit allaffissornikkut oqartussaatitanut allanut ingerlateqqinneqarsinnaannginnissaat pillugu.
Imm. 3. Inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnemullu ministeri malittarisassiorsinnaavoq inuinnaat suliffeqarfiisa inatsit imaluunniit taanna naapertorlugu malittarisassiat malillugit suliassanik isumaginninniarnermi peqataanissaat pillugu aammalu suliffeqarfiit tamakku aalajangiinerinik naammagittaalliortarneq pillugu.
§ 26. Akiliutissatigut pisussaaffiit, peqqussutikkut, imaluunniit inatsit manna naapertorlugu malittarisassiat nassatarisaattut aalajangersarneqartut, aammalu pisortat oqartussaatitaannut akiliutissanik akiliisitsiniartumut piffissaq eqqorlugu naammassineqanngitsut taperneqartassapput, peqqussutikkut allatut aalajangiisoqarsimatinnagu uiumoortumik ernianik erniat pillugit inatsimmi § 5-imi taaneqartumut naapertuuttumik. Ernialiussassarli minnerpaamik 50 kr.-iussaaq. Eqqaasitsissutitut allakkanut akiliutigineqassapput 100 kr., akinik iluarsiiviginninnermi procenti iluarsiissutissaq pillugu inatsimmi § 3 naapertorlugu iluarsiivigineqartartussanik.
Imm. 2. Aningaasanut imm. 1-imi taaneqartunut tunngatillugu qularnaveerusiisoqarsinnaavoq.
§ 28. Inatsisit allat malillugit sakkortunerusunik pineqaatissiinissamut pissutissaqanngippat, akiliisitassanngortinneqarsinnaavoq kinaluunniit
1) § 4, imm. 2-mik, § 6, imm. 1-3-mik, § 7, imm. 1, oqaaseqatigiinnik siullernik, § 8, imm. 1-6-imik, § 9, imm. 1-imik aamma § 24, imm. 1-imik aamma 2-mik unioqqutitsisoq,
2) § 11, imm. 2, oqaaseqatigiit aappaat malillugit ikiuukkumanngitsoq,
3) ? 13 malillugu peqqussutaasunik malinnikkumanngitsoq imaluunniit
4) § 3, imm. 3, § 8, imm. 5, § 11, imm. 2, oqaaseqatigiit siulliit, aamma § 14, imm. 1 malillugit piumasarineqartutut paasissutissiiumanngitsoq.
Imm. 2. Sakkortunerusumik pineqaatissiisoqarsinnaavoq unioqqutitsineq piaaraluneernikkut unioqqutitsineruppat imaluunniit mianersuaalliorujussuarnikkut pippat aammalu unioqqutitsinermi
1) inuit uumasulluunniit peqqissussaat ajoquserneqarsimappat imaluunniit tamatumunnga aarlerinartorsiortitsisoqarpat imaluunniit
2) aningaasatigut imminut allanilluunniit iluanaarutissiisoqarsimappat tamannaluunniit siunertarineqarsimappat aamma sipaarutissatigut.
Imm. 3. Malittarisassani, inatsit naapertorlugu suliaasuni, malittarisassani aalajangersakkanik imaluunniit malittarisassatigut patsisissaatitaliussanik unioqqutitsinermut akiliisitsissutissat annertussusilerneqarsinnaapput. Malittarisassani aammattaaq malittarisassani Det Europæiske Fælles-skab-imit pissutsit inatsimmi matumani pineqartut pillugit aalajangersarneqartuni aalajangersakkanik unioqqutitsinermut akiliisitsissutissat annertussusilerneqarsinnaapput. Aammattaaq aalajangersarneqarsinnaavoq imm. 2-mi taaneqartutut patsisissaatitat tunngavigalugit sakkortunerusumik pineqaatissiissutissat eqqartuussutaasinnaassasut.
Imm. 4. Sullivimmik piginnittoq imaluunniit atuisoq akiliisitassanngortinneqarsinnaavoq, inatsisinik unioqqutitsineq pineqartumut piaaraluneernertut mianersuaalliornertulluunniit pisuutitsiniutaanngikkaluarpalluunniit. Akiliisitsissutissat taama ittut pillugit allannguutissatigut iliuuseqartoqannginnissaa aalajangerneqassaaq.
Imm. 5. Ingerlatseqatigiiffiit il. il. (inatsit naapertorlugit taakku sinnerlugit ingerlatsisut) unioqqutitsinerinut ingerlatseqatigiiffik taamaattutut akiliisussanngortitaasinnaavoq.
§29. Unioqqutitsineq akiliisitsissutissanit sakkortunerusumik pineqaatissiissutaasussatut iusmaqarfiginanngippat inuussutissanut, nunalerinermut aalisarnermullu ministerip neriorsuutigisinnaavaa suliassaq eqqartuussisutigut malersuinertaqanngitsumik aalajangiiffigineqarsinnaasoq, unioqqutitsisuusimasup pisuunini uppernarsarpagu aammalu nalunaarpat erseqqinnerusumik piffissaliussaq, qinnuteqarnikkut sivitsorneqarsinnaasussaq, naatinnagu neriorsuummi akiliisitsissutissat taaneqartut akilerumagini.
Imm. 2. Neriorsuut imm. 1-imi taaneqartoq pillugu Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi, kap. 5-imi, § 7, imm. 3-imi kiisalu § 15, imm. 2-mi aalajangersakkat taamatulli atortuutinneqassapput.
Imm. 3. Akiliisitsissutissat piffissaq eqqorlugu akilerneqassappata imaluunniit isumaqatigiissutaasut malillugu akilersinniarneqassappata, malersueqqittoqassanngilaq.
Kapitali X
Ikaarsaariarnermi aalajangersakkat
§ 30. Danskisut innuttaassusillit, inatsisip atortuulersinneqarnerani uumasut nakorsaattut Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole-mi soraarummeernermik angusisimasut, aammalu nunani allani innuttaassusillit, piffissami tassanissaaq nunami maani uumasut nakorsaattut suliaqarnissamut akuersissummik atuussinnaassusilimmik piginnittut, tak. § 4, imm. 1, Akuersissummik § 5, imm. 1-imi taaneqartumik piginnittuusutut naatsorsuunneqassapput. Taamaattorlu nunami allami innuttaassusillit, uumasut nakorsaattut suliaqarnissamut piffissamut killilikkamut atuuttumik akuersissutaatillit, akuersissutip atuukkunnaarnissaa tikillugu akuerisatut naatsorsuunneqassapput.
Kapitali XI
Atortuulersitsinermik aalajangersakkat
§ 31. Peqqussut atuutilissaaq ulloq xxx 200?
Imm. 2. Peqqussutip atortuulersinneqarnerani atorunnaassaaq uumasunut nakorsaqarneq kiisalu uumasut nakorsaattut sulianik ingerlatsisarneq pillugit inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik peqqussut nr.859, 18. december 1991-imeersoq.
Imm. 3. Malittarisassat peqqussut naapertorlugu suliaasut imaluunniit peqqussummi taaneqartumi imm. 2-kkut atortiinnarneqartut atuutiinnassapput peqqussut manna naapertorlugu aalajangersakkanik taarserneqarnissartik tikillugu.
§ 32. Peqqussutit, inatsimmik nalunaarut nr. 825, 30. august 2000 naapertorlugu suliaasut Kalaallit Nunaanni atuutissanngillat.