Samling
ATASSUT
Ellen Christoffersen 7. marts 2003
UPA 2003/10da
Beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland
På baggrund af udviklingen i Grønland og ikke mindst hvad livsformerne og dagliglivets betingelser angår for familierne, der ændres konstant, sætter ATASSUT meget pris på, Landstingets lovgivning kontinuerligt følger med i udviklingen, og at den berørte lovgivning også opfølges er efter vores mening meget vigtig.
Lovgivningen udformes eller ugyldiggøres efter de opståede behov, og den bestående lovgivning ændres eller tilpasses, og disse foretages i de implicerede ansvarsområder, således at befolkningen betjenes på den bedste måde.
Sommetider er det nødvendigt, at man bruger meget tid til kulegravning og for at foretage høringer, og vi ATASSUT mener, at familiers beskyttelse i Grønland gennem lovgivningen og via arbejdsgruppens udarbejdelse af lovforslaget har givet os det nødvendige grundlag til en beslutning i Landstinget, og ikke mindst mener vi, at lovudvalget har de nødvendige materialer til at kunne udarbejde lovforslaget, og selvom man fortsat kunne grave sig frem til endnu bedre resultater, mener vi, at det nødvendige oplysninger allerede forefindes.
Hvad lovgivningsmæssige beskyttelse af familier angår har koordineringsudvalget grundlag for at kunne støtte intentionerne, har vi vurderet os frem til i ATASSUT.
I ATASSUTs politiske grundholdninger understreger vi meget tydeligt, hvor vigtigt det er, at familierne er de centrale, hvorfor vi i lovgivningsmæssige henseender er kommet med mange forslag, og vi i ATASSUT er beredte til at være med i den lovgivningsmæssige tilpasning, fordi det er nødvendigt i vore dage, at man inden for familierne, hos de enkelte, for forældre og omkring børnenes pligter og rettigheder skulle sikres at have de nødvendige lovgivningsmæssige rammer.
Vurderet under et
Vi er tilfredse med, at arbejdsgruppen vedrørende tilpasningen har gjort sit arbejde godt, og ikke mindst har vi lagt mærke til, at man har haft et nært samarbejde med Reformkommisionen for retslovningen, og med forståelse for de allerede forarbejdede ikke er kommet frem med ændringsforslag, som igen tyder på, at man ikke foretager noget dobbelt lovgivning.
Det er også vigtigt, at man understreger ,, at man under udarbejdelsen har medtaget henvisninger til forskellige konventioner, som Grønland burde tilslutte sig til. I ATASSUT slutter vi os til, at disse arbejdsprincipper har været anvendt, og vi sætter meget pris på, at man klart har markeret, hvor nødvendigt det er, hvilke forpligtelser Grønland får ved tilslutning af konventionerne og hvilke konsekvenser, der kommer før tilslutningen.
Incassovirksomhed
Arbejdsgruppen vedrørende tilpasning har sit arbejde under punkt 5 angående incassovirksomhed anbefalet, at Grønland tilslutter sig til Haagers og FNs konventioner. Dette resulterer i, at Grønland forpligtes til at foretage inddrivning af forpligtelser for dem, der kommer udefra. Vi fra ATASSUT vil opfordre lovudvalget til at vurdere, om hvor store forpligtelser Grønland får eller bebyrdes, eller om det er nødvendigt at tilslutte sig. Endvidere vil vi nævne, at det kom frem i arbejdsgruppens redegørelse, at Retsreformkommissionen ikke havde planer om at medtage forslag om inddrivning.
Lov om forældrenes lovansvarlighed
Vi i ATASSUT er ligeledes tilfredse med, at arbejdsgruppen under punkt 6 anbefaler, at forældremyndighedsafgørelserne foretages af Rigsombudsmanden, men fastholder i tilfælde af, at man i tilfælde af forældremyndighedsindehaverens død fastholdes, at afgørelsen foretages af kredsretten. Dette er vi tilfredse med i ATASSUT, fordi kredsretten har bedre muligheder for at have direkte forbindelse med de implicerede, og ikke mindst for at sikre, at man arbejder nært sammen med de lokale sociale myndigheder, og da man på denne måde kunne sikre, at barnet den bedste hjælp i sådanne tilfælde.
Lov om overdragelse af forældremyndigheden
Vi i ATASSUT vurderer, at det er nødvendigt og er på sin plads, hvad man under punkt 7 om lov om overdragelse af forældremyndigheden anbefaler. Som det første vil vi fra ATASSUT understrege udfra arbejdsgruppens henvisning til den eksisterende lovgivning og forslaget til lov om tilpasningen angående overdragelse af forældremyndigheden, hvorfor det anbefales, at forældremyndighedsloven også skulle gælde i Grønland og loven om fratagelse af forældremyndigheden nødvendigvis tilpasses, således at loven bliver tidssvarende.
Det er dog nødvendigt at undersøge først, på hvilke områder forældremyndighedsindehaverne kunne være behjælpelige, fordi behovet kendes ikke af arbejdsgruppen.
Ikke mindst mener vi i ATASSUT hvor vigtigt det er, at vi i Grønland har en lovgivning om for umyndiges kapitalplaceringer og styring af disse, og at man åbner muligheden for at den grønlandske bank skulle kunne bruges til styringen. I øjeblikket placeres de fleste af disse til B&G’s sekretariat i Danmark.
Reformkommissionen for retsvæsenet
Det er også vigtigt at nævne, at arbejdsgruppen ikke er kommet frem med ændringsforslag vedrørende gratis retsbehandling og rådgivning af advokater. Da der ikke findes sådanne bestemmelser i den eksisterende lovgivning i Grønland, og da Reformkommissionen for Retsvæsenet endnu ikke afsluttet er årsagen, som også er blevet støttet fra Justitsministeriet.
Og til slut vil vi fra ATASSUT understrege vores støtte til forslaget ajourføringsforslaget vedrørende familieretslige lovgivnings i Grønland, og om Grønlands Hjemmestyre har mulighed for at udtale sig i tide vurderes af lovudvalget, fordi det er nødvendigt, at lovændringsforslagene behandles grundigt i arbejdsgrupperne her i Grønland og i Danmark, ikke nødvendigvis ved ændring af tiltrædelsesdatoen, men først og fremmest for at sikre at det hurtige arbejde udføres grundigt og forsvarligt.
ATASSUT
Ellen Christoffersen
7. marts 2003
UPA 2003/10
Nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut Inatsisartut tunngaviusumik tapersersuinissaat pillugu aalajangiiffissatut siunnersuut.
Nunatsinni ineriartorneq naapertorlugu minnerunngitsumillu inooriaatsit ulluinnarnilu ilaqutariit atugarisaasa allanngoriartorneri ilaatigut tunngavigalugit ATASSUT-miit pingaartilluinnarparput Inatsisartut inatsisaasa pissutsinut malinnaatinniarneqartuarnissaat, minnerunngitsumillu aamma inatsisit assigiinngitsut imminnut kalluartitsisinnaaneri peqqutigalugit naleqqussartuarneqarsinnaanerat pingaartilluinnarparput.
Pisariaqartitsineq aallaavigalugu inatsisit pilersinneqartarput imaluunniit atorunnaarsinneqartarput aammalu inatsisaareersut allanngortinneqanngikkunik naleqqussarneqartarlutik, tamannalu inatsisini sussassaqarfiusut iluanni pissutsit atuuttut aallaavigineqartarnerisigut annerpaamik inuiaqatigiit pitsaanerpaamik sullinneqarniarneqartarput.
Sukumiisumik misissuinerit ilaatigullu sivisuumik qulaajaanerit tusarniaanerillu ingerlanneqaqqaartarput, ATASSUT-miillu isumaqarpugut Nunatsinni ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut suleqatigiisitap (arbejdsgruppe-p) suliassat aqqusaartugassallu assigiinngitsut ingerlavigereerlugit mannakkut Inatsisartuni isummernissatsinnut annertuumik tunngavissinneqarsimalluta, minnerunngitsumillu Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaannut tunngavissinneqarluartutut nalilerumavarput, naak paasissutissanik itisiliissutissanik nassaarniartoqartuaannarsinnaagaluartoq pitsaasumik aallartiffissaqarsorinarput.
Ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut suleqatigiisitap Inatsisartut tunngaviusumik tapersersuinissamut tunngavissaliuunneqarsimasut aallaavigalugit ATASSUT-mi nalilersuisimavugut.
ATASSUT-mi tunngaviusumik politikkitsinni ilaqutariissuseq pingaartiittuarparput, ilaqutariillu qitiutinneqarnissaat miikinngeqisumik Inatsisartuni oqallittarnermi peqataaffigisarlugulu sunniuteqarfigisimavarput, ATASSUT-miillu aamma ilaqutariit inatsisitigut illersugaanerat pillugu naleqqussaanissamut suleqataanissatsinnut piareersimavugut, pisariaqarluinnarmat ullutsinni ilaqutariinnerup iluani, inunnut ataasiakkaanut, angajoqqaanut imaluunniit meeqqat pisussaaffiinut pisinnaatitaaffiinulluunniit ilaqutaariit inatsiseqarnikkut illersugaanerisa pitsaanerpaamik naleqqussarneqarnissaat qulakkeereqataaffigerusukkatigu.
Ataatsimut nalilerlugu
Naleqqussaanissamut suleqatigiisitap suliaat iluarisimaarlugu maluginiagarisimasatta annertuut ilagaat qanimut Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiitsitaliarsuup qanimut attavigineqartarsimanera, suliaqarfigilereersimasaannillu paasinninnillutik allannguussutissanik inasuuteqanngiinnartarsimallutik, taamaalilluni aamma erserpoq sulianik qaleriissaartitsinaveersaarsimaneq.
Pingaarpoq aamma erseqqissaatigissallugu suliami arlalitsigut innersuussutigineqartarmata isumaqatigiissutit assigiinngitsut (konvention-it) Kalaallit Nunaata peqataaffigilissagaat. ATASSUT-miit suliaq ataatsimut isigalugu tunngaviatigut taamatut iliorneq tapersersorparput, pingaartipparpullu ersarissumik Nunatta qanoq pisussaaffilersorneqarsinnaanerisa kingunerisinnaasaasa misissuiffigeqqissaarneqarnissaat isumaqatigiissutinut assigiinngitsunut ilaalernissamut akuersaannginnermi.
Akiliisitsiniartarneq
Naleqqussaanermi suleqatigiisitap suliaanni immikkoortoq 5-imi akiliisitsiniartarneq pillugu inassutigineqarpoq Kalaallit Nunaata, Haager-ip aammalu FN-ip Isumaqatigiissutai ilaaffigilissagai. Taamatut iliornermi Kalaallit Nunaata pisussaaffigilertussaassavai nunani allaneersunut pilersuutinik pisussaaffilinnut akiliisitsiniartalerneq. ATASSUT-mit Inatsiseqarnermut ataatsimiitilamut kajumissaarutigissavarput tamanna Kalaallit Nunaannut qanoq annertutigisumik suliakkiissutaasinnaanera pisariaqartinneraluunniit nalilersorluaqqullugu. Ilanngullugu taalaassavarput suleqatigiissitap suliaani ersermat Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup akiliisitsiniartarneq pillugu siunnersuuteqalikkersaannginnerat ilanngullugu paasissutissiisutigineqarsimammat.
Angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq pillugit inatsit
Ilanngullugu ATASSUT-miit iluarisimaarlugu oqaatigerusupparput suleqatigiissitap immikkoortoq 6-imi Angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq najortigeqatigiittarnerlu pillugit inatsimmut atatillugu inassuteqaatiminni angajoqqaatut oqartussaassutsip aalajangiiffigineqartarnerata Rigsombudsmand-imut nuutinneqarnissaanut tunngatillugu aalajangiusimaannartikkusummassuk angajoqqaatut oqartussaanermik tigummisup toqukkut qimagunnerani kredsrettip angajoqqaatut oqartussaassuseq pillugu aalajangiiffiginnissinnaanermut pisussaaffia atuutinnaassasoq. Tamanna ATASSUT-miit iluarisimaarparput inuit kalluarneqartut kredsrettemiit suleqatigineqarsinnaanerinut periarfissat pitsaanerusut inissisimammata, minnerunngitsumillu aamma illoqarfigisami inunnik isumaginnittoqarfiit qanimut suleqatigineqarnissaat pinngitsoorneqarsinnaanngimmat, taamaasillunilu qulakkeeruminarnerusinnaalluni meeqqap toqqissisimanartumik ikiorserneqarnissaa.
Angajoqqaatut sinniisuutitaqarneq pillugu inatsit
ATASSUT-miit pisariaqarluinnartutut akuersaarnartippagut suleqatigiisitap immikkoortoq 7-imut atatillgu angajoqqaanut sinniisuutitaqarneq pillugu inatsimmut inassutigisimasai. Siullertut ATASSUT-miit tassunga tunngatillugu taaneqartariaqarsoraarput suleqatigiisitap saqqummiussai naapertorlugit inatsisit pissutsinut, inatsisillu assigiissarniarneqarnerannut, minnerunngitsumillu malittarisassat eqaallisarniarneqarnerannut angajoqqaanut sinniisuutitaqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaa, inatsisillu malitsigisassaasa ilagissavaat nammineersinnaassuseqarneq pillugu inatsisip inersimasunik nammineersinnaas-
susiiaasarneq pillugu malittarissassanik pisariaqarluinnartumik iluarsartuussinissaq, taamaalilluni ullutsinni pissutsinut naapertuuttunngorsarneqassalluni.
Taamaattorli pisariaqarpoq paasiniaqqaassallugu angajoqqaanut sinniisuutitat sutigut ikiuuttariaqarnerat, qanoq pisariaqartitsisoqartiginera suleqatigiisitamit ilisimaneqanngimmat.
Minnerunngitsumillu ATASSUT-miit pinngaaruteqarluinnartutut nalilerumavarput Kalaallit Nunaanni najugaqartunut nammineersinnaatitaanngitsunut aningaasaataannik inissiisarneq aqutsisarnerlu pillugit malittarisassaqartariaqartoq nunatsinni angingaaserivik atorsinnaanngortillugu. Maannakkumut Danmarkimi B&G Bankip allattoqarfiata immikkoortoqarfianut annersaat inissinneqartarput.
Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuaq
Pingaaruteqarpoq aamma eqqaassallugu suleqatigiisitaq akiliutitaqanngitsumik eqqartuussisulersuussisarneq inatsisitigullu siunnersorneqartarneq pillugit malittarisassanut atatillugu allannguutissanik inassuteqaateqarsimanngimmat. Nunatsinni inatsisini atuuttuni taamatut malittarisaqannginnera peqqutaalluarpoq minnerunngitsumillu aamma Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup suliaasa naammassineqarnissaasa utaqqineqqaqqaartariaqarnerat Inatsisinik Atortitsinermut Ministereqarfimmiillu tamanna taperserneqarsimavoq.
Naggataatigut ATASSUT-miit tapersiinitsinnut tapiliullugu erseqqissaatigalugu kissaatigissavarput Ilaqutariinnut tunngasunik Kalaallit Nunaanni inatsisit naleqquttunngorsaaviginissaat pillugu pilersaarusiamut, Namminersornerullutik Oqartussaniit oqaaseqaatissanut piffissaritap killissaata ilumut angummaffiusinnaanera Inatsiseqarnermut ataatsimiititaliami naliiffigeqqullugu, pingaaruteqarmammi inatsisinut allannguussutissat nunatsinni Danmarkimilu ataatsimiititaliani sukumiisumik illersorneqarsinnaasumillu nalilersuiffigineqarnissaat, inatsisit atuutilersinneqarnissaasa ullussarititai immaqa allanngortinngikkaluarlugit, kisianni tassa apeqqutaaginnassaaq qanoq sukumiisumik illersorneqarsinnaasumillu pitssaassusilimmillu suligasuartoqartigisinnaanersoq.