Samling

20120913 09:27:07
Notat


                                  <<JM.BNAVN2>>Justitsministeriet<</JM.BNAVN2>>


                    <<JM.BNAVN3>>Lovafdelingen<</JM.BNAVN3>>





Dato:

<<JM.DOKUMENT_DATO>>2. august 2002<</JM.DOKUMENT_DATO>>

Kontor:

<<JM.BNAVN1>>Lovteknikkontoret<</JM.BNAVN1>>

Sagsnr.:

<<JM.SAGSNR>>2002-774-0123<</JM.SAGSNR>>

Dok.:

<<JM.DOKUMENT_FILNAVN>>CHA20391<</JM.DOKUMENT_FILNAVN>>

<<JM.BILAG>><</JM.BILAG>>





N O T A T



om



ajourføring af den grønlandske familieretslovgivning




1. I slutningen af 1995 rettede Rigsombudsmanden i Grønland henvendelse til Den Grønlandske Retsvæsenskommission og anmodede om, at kommissionen behandlede et notat om den fremtidige placering af kompetencen på dele af det familieretlige område mv. i Grønland. Baggrunden for henvendelsen var et ønske om at ”ensarte, smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen og i øvrigt at ajourføre lovgivningen på det familieretlige område”.



Kommissionen tilkendegav i december 1996, at det lå uden for dens kommissorium at behandle de rejste spørgsmål.



Herefter rettede Rigsombudsmanden henvendelse til Justitsministeriet, og i november 1998 blev der nedsat en arbejdsgruppe forankret i Justitsministeriet (Civilretsdirektoratet), der skulle fremkomme med forslag til en ajourføring af den familieretlige lovgivning mv. i Grønland. I arbejdet deltog repræsentanter fra Rigsombudsmanden, Civilretsdirektoratet og i den indledende fase fra Grønlands Hjemmestyre.



Arbejdsgruppen afleverede i april 2002 rapporten ”Gennemgang af den familieretlige lovgivning og reglerne om fri proces og retshjælp i Grønland” til Justitsministeriets Lovafdeling.



2. Justitsministeret har med baggrund i ovennævnte rapport, gennemgået den familieretlige lovgivning i Grønland, og kan i alt væsentligst tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger.



For så vidt angår arbejdsgruppens anbefalinger med hensyn til reglerne om fri proces og retshjælp er Justitsministeriet endvidere enig i, at ændringer på dette område bør afvente afslutningen af den Grønlandske Retsvæsenskommissions arbejde.



Det er således Justitsministeriets opfattelse, at der på flere områder er et stort behov for en ajourføring af reglerne i Grønland. Rigsombudsmanden  har således tidligere tilkendegivet, at den manglende ajourføring i det daglige giver en række problemer for administrationen, dels på grund af den til tider uhensigtsmæssige kompetencefordelingen mellem de forskellige myndigheder i Grønland, dels på grund af forældede materielle regler.



Det fremgår af arbejdsgruppens rapport, at der findes flere eksempler på love og anordninger i Grønland, som ikke er tidssvarende, idet de indeholder materielle bestemmelser, der ikke er fulgt med den samfundsmæssige udvikling af bl.a. familiemønsteret.



Udviklingen såvel nationalt som internationalt har i de seneste år indenfor det familieretlige område bl.a. medført, at barnet og barnets rettigheder, herunder et barns ret til at kende sine forældre og til at have kontakt med sine forældre, i stigende grad er i centrum, hvorfor afgørelserne i dag i højere grad end tidligere såvel i faderskabs-, forældremyndigheds- og samværssager træffes med baggrund i ”hvad der er til barnets bedste”. Endvidere skal et barn, når det har nået en vis alder og modenhed høres i forbindelse med en afgørelse, der vedrører barnet, og barnets tilkendegivelse skal tillægges vægt ved afgørelsen.



Derudover er der større fokus på ligestillingen på familieretsområdet, dels mellem gifte og ugifte forældre, herunder rettigheder for registrerede partnere, og dels mellem forældrenes mulighed for forældremyndighed og samvær og anden kontakt med barnet.



Som eksempel på en lov i Grønland, der næppe kan antages at være tidssvarende, kan bl.a. nævnes myndighedsloven , hvor det bl.a. fremgår, at det er en forudsætning for samvær, at den pågældende forælder ikke har del i forældremyndigheden, og hvor der ikke er hjemmel til at fastsætte anden kontakt med barnet, f.eks. i form af telefonkontakt, brevveksling mv.



Derudover findes der ikke i Grønland regler om internationale børnebortførelser, ligesom der på adoptionsområdet ikke findes regler om godkendelse som adoptant, selvom der  gennemføres internationale adoptioner via de adoptionsformidlende organisationer til adoptanter bosiddende i Grønland.



I bilag 1 redegøres meget kort for nogle af arbejdsgruppens anbefalinger til, hvilke love og anordninger der bør ajourføres samt for, hvilke nye love og internationale konventioner der bør sættes i kraft for Grønland.



Som bilag 2 er vedlagt Justitsministeriets udkast til en plan for ajourføringen af den familieretlige lovgivning i Grønland.



BILAG 1



Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning



Materielle bestemmelser



Det anbefales bl.a., at vilkåret om forældremyndighedens placering i forbindelse med separation og/eller skilsmisse udgår. Kravet om pligtmæssig stillingtagen skal alene vedrøre forhold, der direkte vedrører ægteskabets opløsning, nemlig vilkår om ægtefællebidrag, eventuelle særejegodtgørelseskrav, lejemål mv.



Det anbefales derudover, at der i forbindelse med en anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal betales et gebyr på 500 kr., hvis ingen af parterne har bopæl i Grønland eller i Danmark, og at der ved indgivelse af ansøgning om skilsmisse ved bevilling ligeledes skal betales et gebyr på 500 kr.



Endvidere anbefales det, at Grønland bliver omfattet af Den Nordiske Ægteskabskonvention fra 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.



Kompetencefordelingen

Det anbefales, at kompetencen til at prøve ægteskabsbetingelserne, som i dag i Grønland er delt mellem folkekirkens præster og de borgerlige myndigheder ændres, således denne opgave fremover skal bero hos de enkelte borgmestre, dog hos Rigsombudsmanden for områderne uden for den kommunale inddeling.


Derudover anbefales det, at alle de administrative opgaver, dvs. fastsættelse af størrelsen af børne- og ægtefællebidrag overføres til Rigsombudsmanden. Dvs. at i de tilfælde hvor separationen og/eller skilsmisse sker ved dom, og hvor der træffes afgørelse om bidrag, skal Rigsombudsmanden fastsætte størrelsen af bidraget, hvis parterne ikke selv indgår aftale herom.


Endvidere anbefales det, at kompetencen til at meddele skiftefritagelse overføres fra Rigsombudsmanden til kommunerne i de sager, hvor kommunerne har kompetencen til at foretage prøvelsen af ægteskabsbetingelserne.


 


Lov om ægteskabets retsvirkninger

Det anbefales, at reglerne fra 1996 om ændring af straffeloven og retsplejeloven mv., hvorved nogle følgeændringer vedrørende særejereglerne i retsvirkningsloven blev indføjet, sættes i kraft i Grønland.


Lov om registreret partnerskab

Det anbefales, at ændringen af lov om registret partnerskab fra 1999, hvorved der skete ændringer i betingelserne for indgåelse af registreret partnerskab og indførte mulighed for stedbarnsadoption for registrerede partnere, sættes i kraft i Grønland.


Ændringen medfører, at der sker en udvidelse af den personkrads, der kan indgå registreret partnerskab. Det bliver således muligt at indgå registreret partnerskab, hvis en af parterne har bopæl i Danmark eller i Grønland og er dansk, norsk, svensk eller islandsk statsborger, eller såfremt begge partnere har haft bopæl i Danmark eller i Grønland i de sidste to år før registreringen.


Ændringen medfører endvidere, at det vil være muligt for en part i et registreret partnerskab at adoptere den anden partners barn, medmindre barnet er et adoptivbarn fra et andet land. 


Lov om international anerkendelse af forældremyndighedsafgørelser (Børnebortførelsesloven)


Det anbefales, at lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv. (internationale børnebortførelser), hvorved Europarådskonventionen af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed og Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser er indarbejdet i dansk ret, sættes i kraft i Grønland.


Loven medfører bl.a., at en afgørelse om forældremyndighed, om hvor barnet skal bo eller om samvær, som er truffet i en konventionsstat, skal anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige konventionslande. Endvidere skal loven sikre, at et barn, som er bortført til eller tilbageholdt i et andet land, umiddelbart gives tilbage til det land, hvor barnet normalt bor.


Lov om forældremyndighed og samvær
Materielle bestemmelser

Det anbefales, at lov om forældremyndighed og samvær sættes i kraft i Grønland. Ændringen indebærer en række ændringer i forhold til de gældende regler om forældremyndighed og samvær, som i dag forefindes i myndighedsloven.


På samværsområdet betyder loven bl.a., at det ikke længere vil være en forudsætning for samvær, at man ikke har del i forældremyndigheden, ligesom der kan fastsættes midlertidigt samvær ikke alene under en forældremyndighedssag, men også under behandlingen af en samværssag. Endvidere vil det være muligt at fastsætte anden kontakt til barnet i form af telefonkontakt, breve mv., ligesom den, der ikke har del i forældremyndigheden, har mulighed for at få orientering om barnets forhold fra skolen, børneinstitutioner mv.


Kompetencefordelingen

Det anbefales, at kompetencen til at godkende aftaler om overførsel af forældremyndigheden, flyttes til Rigsombudsmanden, men at det skal overvejes, om kredsretterne skal bevare kompetencen til at træffe afgørelse om forældremyndighed i forbindelse med forældremyndighedsindehaverens død.


I relation til samværssagerne er det arbejdsgruppens opfattelse, at kompetencen ud fra et nærhedshensyn fortsat bør være hos kredsretterne.


Værgemålsloven

Hensyn til retsenheden og en smidiggørelse af reglerne taler for, at værgemålsloven sættes i kraft i Grønland. Loven indebærer bl.a. en revision af reglerne om umyndiggørelse af voksne i forhold til myndighedsloven, således at reglerne er mere tidssvarende og smidige, bl.a. ved at der er mulighed for at iværksætte værgemål, som er tilpasset de individuelle behov for bistand fra en værge.


Arbejdsgruppen er dog ikke i besiddelse af oplysninger om behovet for værgebistand i Grønland, hvorfor Landsstyret nærmere bør overveje, om der foreligger et sådan behov.


Såfremt det besluttes, at værgemålsloven skal sættes i kraft i Grønland, er det arbejdsgruppens anbefaling, at kompetencen til at træffe afgørelse om værgemål, værgebeskikkelse og fratagelse af beskikkelse fortsat skal tilkomme kredsretterne (dommerne), mens tilsynet fortsat skal føres af rigsombudsmanden (og forvaltningsafdelingerne).


Vurderes det, at der ikke er behov for at sætte værgemålsloven i kraft i Grønland, anbefales det, at der snarest muligt udfærdiges nærmere bestemmelser om tilsynet med værgen mv.


Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at der er behov for regler om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler i Grønland. Dette kan eventuelt gennemføres ved en særskilt lov eller ved ikraftsættelse af kapitel 5 i værgemålsloven.


Børneloven

Det anbefales, at børneloven fra 2001, hvorved der er sket en fuldstændig revision af reglerne om faderskab, sættes i kraft i Grønland.


Materielle bestemmelser


Loven bygger bl.a. på et princip om ligestilling mellem ugifte og gifte forældre og deres børn. Udgangspunktet er således, at faderskabet registres i forbindelse med registrering af barnets fødsel. Dette gælder for både gifte forældre og for ugifte forældre, som har erklæret at ville varetage omsorgen og ansvaret for barnet i fællesskab.


Kompetencefordelingen


Det anbefales, at kompetencen til at behandle faderskabssager fortsat i alle tilfælde bør tilkomme kredsretterne under hensyn til nærhedsprincippet.  Registrering af faderskab i forbindelse med barnets fødsel bør dog foretages af ministerialbogsføreren.


Endvidere anbefales det, at kompetencen til at fastsætte børnebidrag i alle tilfælde er hos Rigsombudsmanden. Dette indebærer, at en forælder, når faderskabet er registreret af ministerialbogsføreren, eller når faderskabet er afsluttet, må henvende sig til Rigsombudsmanden for at få fastsat bidrag til barnet.


Adoptionsloven

Reglerne om adoption i Grønland er i dag meget forskellige fra reglerne om adoption i Danmark. Det anbefales derfor, at der foretages en større revision af området, hvor bl.a. reglerne om godkendelse som adoptant, reglerne om internationale adoptioner og reglerne om betydningen af barnets mening sættes i kraft i Grønland.


Ændringerne indebærer bl.a. at afgørelser om godkendelse som adoptant træffes under medvirken af anden ekspertise end den rent juridiske, og at en uvildig klageadgang sikres.


Endvidere indebærer ændringerne, at Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner skal sættes i kraft i Grønland.


Inddrivelse af underholdspligt i udlandet

Der er i dag høj grad af overensstemmelse mellem indholdet af de grønlandske og de danske regler om inddrivelse.


Dog anbefales det, at Haaagerkonventionen af 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdsbidrag, Haagerkonventionen af 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn og FN-konventionen af 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, sættes i kraft i Grønland.


Ikraftsættelse af disse konventioner medfører, at Grønland herved forpligter sig til at inddrive udenlandske underholdsbidrag efter de grønlandske regler herom, jf. lov om rettens pleje i Grønland.



BILAG 2


Plan for ajourføring af den grønlandske familieretslovgivning


Justitsministeriet har til brug for Landstinget behandling af et beslutningsforslag om Landstingets principielle tilslutning til en ajourføring af den familieretlige lovgivning udarbejdet følgende plan for ajourføringen af den familieretlige lovgivning i Grønland:


Plan for ajourføring af det familieretlige område i Grønland



Udkast til anordning, lov, aftale eller erklæring fremsendes til hjemmestyret i Grønland

Frist for bemærkninger fra hjemmestyret

Dato for ikrafttræden

1) Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

februar 2003

1. august 2003

38077

2) Den nordiske ægteskabskonvention

februar 2003

1. august 2003

Ikrafttræden efter at de øvrige nordiske lande har godkendt erklæringen og samtidig med ikrafttræden af ændringerne i ægteskabsloven.


1. april 2004

3) Lov om registreret partnerskab


 

februar 2003

1. august 2003

38077

4) Lov om ægteskabets retsvirkninger

februar 2003

1. august 2003

38077

5) Lov om international anerkendelse af forældremyndighedsafgørelser (børnebortførelsesloven)

juli 2003

1. december 2003

38230

6) Europarådets konvention af 1980 (om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed)

juli 2003

1. december 2003

(1. september 2004)

7) Haagerkonventionen af 1980 (de civilretlige virkninger af internationale  børnebortførelser)

juli 2003

1. december 2003

(1. september 2004)

8) Kriminallov for Grøn­land (ændring som følge af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser - børnebortførelsesloven)

juli 2003

1. november 2003

Forslag til lov om ændring af kriminalloven for Grønland fremsættes i forbindelse med forslag til lov om ændring af børnebortførelsesloven i foråret 2004.

9) Lov om forældremyndighed og samvær

juli 2003

1. december 2003

Ikrafttræden umiddelbart efter vedtagelsen af ændringen af retsplejeloven for Grønland


(1. september 2004)

10) Værgemålsloven

juli 2003

1. december 2003

Ikrafttræden umiddelbart efter vedtagelsen af ændringen af retsplejeloven for Grønland


(1. september 2004)

11) Børneloven

juli 2003

1. december 2003

Ikrafttræden umiddelbart efter vedtagelsen af ændringen af retsplejeloven for Grønland


(1. september 2004)

12) Lov om rettens pleje i Grønland

juli 2003

1. november 2003

Forslag til lov om ændring af lov for Grønland om rettens pleje fremsættes i foråret 2004

13) Adoptionsloven

februar 2004

1. juli 2004

38503

14) Haagerkonventionen af 1993 (om


adoption)

februar 2004

1. juli 2004

Ikrafttræden når erklæring er godkendt, dog tidligst samtidig med ikrafttræden af ændringerne i adoptionsloven


(1. juni 2005)

15) Lov om personnavne

februar 2004

1. juli 2004

38503

16) FN-konvention af 1956 (inddrivelse af underholdspligt i udlandet)

februar 2004

1. juli 2004

Ikrafttræden når erklæringen er godkendt

17) Hagerkonventionen af 1958 (anerkendelse af og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt overfor børn

februar 2004

1. juli 2004

Ikrafttræden når erklæringen er godkendt

18) Haagerkonventionen af 1973 (anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt

februar 2004

1. juli 2004

Ikrafttræden når erklæringen er godkendt

Datoen for ikrafttræden er under forsætning af landsstyret har afgivet bemærkninger inden for den vejledende frist.


Allakkiaq

Justitsministeriet


Lovafdelingen                                                                                                   Ulloq 2. august 2002


Allakkiaq



pillugu



Kalaallit Nunaanni ilaqutariinnermut tunngasunik inatsisit


naleqquttunngorsaaviginerat


1. 1995-ip naalernerani Kalaallit Nunaanni rigsombudsmandi Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititanut saaffiginnissuteqarpoq  kissaatigalugulu Kalaallit Nunaanni ilaqutariinnermut tunngasunik inatsisit ilaani aalajangiisarnikkut pisinnaatitaaffinnik siunissami inissiinissaq pillugu allakkiap ataatsimiititanit sammineqarnissaa. Saaffiginnissummut tunngaviuvoq  kissaatiginartinneqarmat ”ilaqutariinnermut tunngasunik inatsisit naapertorlugit suliassanik suliarinnittarnerup assigiiaarnerulersinnissaa, eqqaannerulersinnissaa sunniuteqarnerulersinnissaalu aammalumi pineqartunut tunngasutigut inatsisit naleqquttunngorsaaviginissaat”.


Ataatsimiititat decemberimi 1996 nalunaarutigaat saqqummiunneqartunik suliarinninnissaq imminnut suliassarititaasut avataanniittoq.


Tamatuma kingorna rigsombudsmandi Inatsisinik Atortitsinermi Ministereqarfimmut saaffiginnissuteqarpoq, novemberimilu 1998 suleqatigiissitaliaq Inatsisinik Atortitsinermi Ministereqarfimmi (Civilretsdirektoratet) inissitaq pilersinneqarpoq, Kalaallit Nunaanni ilaqutariinnermut tunngasunik inatsisitigut naleqquttunngorsaanissamut siunnersuutinik saqqummiussisussaq. Suleqataapput rigsombudemiit, Civilretsdirektoratemiit aallaqqaataanilu Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussaniit sinniisuutitat.


Suleqatigiissitaliap aprilimi 2002 Inatsisinik Atortitsinermut Ministereqarfiup inatsisinut immikkoortortaqarfianut tunniuppaa nalunaarusiaq ”Kalaallit Nunaanni ilaqutariinnermut tunngasunik inatsisisinik aamma akiliutitaqanngitsumik eqqartuussisulersuussisarnerit inatsisitigullu siunnersorneqartarnerit pillugit malittarisassanik misissuataarineq”.


2. Inatsisinik Atortitsinermi Ministereqarfiup nalunaarusiaq siuliini taaneqartoq tunngavigalugu Kalaallit Nunaanni ilaqutariinnermut tunngasunik inatsisit misissuataarsimavai pingaarnerpaatigullu suleqatigiissitaliap inassuteqaatai isumaqatigisinnaallugit.


Aammattaaq akiliutitaqanngitsumik eqqartuussisulersuussisarneq inatsisitigullu siunnersorneqartarneq pillugit malittarisassanut tunngatillugu allannguuteqartitsinissami Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititat suliaminnik nammassinnissaata utaqqeqqartariaqarneranik suleqatigiissitaliap inassutigisai ministereqarfimmit isumaqatigineqarput.


Taamaasilluni Inatsisinik Atortitsinermut Ministereqarfiup isumaa unaavoq Kalaallit Nunaanni malittarisassanik arlalitsigut naleqquttunngorsaanissaq pisariaqarluinnartoq. Rigsombudsmandillumi nalunaarutigereersimavaa naleqquttunngorsaasimannginneq ulluinnarni aqutsiniarnermut arlalitsigut ajornartorsiortitsisarsimasoq, ilaatigut Kalaallit Nunaanni pisortatut oqartussaatitat assigiinngitsut akornanni piginnaatitaaffiit naleqqutinngitsumik agguataarneqarnerat pissutigalugu, ilaatigullu malittarisassatigut najoqqutariniakkat pisoqalisoorsimanerat pissutigalugu.


Suleqatigiissitaliap nalunaarusiaani allassimavoq, Kalaallit Nunaanni inatsisini peqqussutinilu ullutsinnut naapertuutinngitsuni arlalitsigut assersuutissaqartoq, tamakkumi najoqqutassatigut malittarisassartaqarmata ilaatigut ilaqutaariinnermi pissusissat tunngaasigut inuiaqatigiinni ineriartornermut malinnaaffiginninnitsunik.


Nunagisami namminermi taamatullu nunani allani ineriartornerup ukiuni kingullerpaani ilaqutariinnermut tunngasutigut inatsisit susassarisaanni ilaatigut kingunerisimavaa, meeqqap aammalu meeqqap piginnaatitaaffiisa, tamatumani aamma meeqqap angajoqqaaminik ilisimanninnissamut piginnaatitaanerata kiisalu angajoqqaaminut attaviginninnissamut piginnaatitaanerata pingaartinneqarneruleriartornera, taamaattumillu ataatassarsiuinernik, angajoqqaatut oqartussaassuseqarnermik najortigiittarnissamillu suliassat aalajangiiffiginiarneranni siornatigumut naleqqiullugu ullumikkut ”meeqqamut pitsaanerpaasussat” tunngaviginerullugit aalajangiisoqartarluni. Aammattaaq meeraq, ukiumigut inuukkunnaarlunilu inersimaneruleraangat meeqqamut tunngassutilitsigut aalajangiiniarnernut atatillugu isumaanik tusarniaavigineqartartussaavoq, meeqqallu saqqummiussai (nalunaarutai) aalajangiinermi pingaartinneqartussaallutik.


Tamatuma saniatigut ilaqutariinnermut tunngasunik inatsisini naligiissitsinissaq isiginiarneqarnerulerpoq, ilaatigut angajoqqaat aappariittut katissimasut katissimanngitsullu, tamatumani aamma nalunaarsukkatut aappariinnut piginnaatitaaffiit, akornanni, ilaatigullu angajoqqaajusut angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq pillugu meeqqamillu najorteqartarnissamut allatullu meeqqamut attaveqarfiginninnissamut periarfissaasa akornanni.


Kalaallit Nunaanni inatsimmut ullutsinnut naapertuuttutut isumaqarfiginanngitsumut assersuutitut ilaatigut taaneqarsinnaavoq nammineersinnaassuseqarneq pillugu inatsit, ilaatigut meeqqamik najorteqartarnissami angajoqqaajusup tamatuminnga kissaateqartup angajoqqaatut oqartussaassuseqarnermi peqataannginnissaanik patsisissaqartitsisoq, kiisalu meeqqamut allatut attaveqarfiginnittarnissaq, s. ass. telefonikkut attaveqatigiinnertut, allaffigeqatigiittarnertut il. il., aalajangiiffiginiarneqassatillugu tunngavissaqartitsinngitsoq.


Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaanni malittarisassaqanngilaq meeqqanik nunanut allanut aallarussisarnermut tunngassutilinnik, soorlulu qitornavissiartaarnermut tunngassutilinni qitornavissiartaartussap akuersissutigineqartarnera pillugu malittarisassaqarani, naak qitornavissiartaarniartunut Kalaallit Nunaanni najugalinnut nunanit allaniit qitornavissiartaartitsisoqartaraluaq suliniaqatigiiffiit qitornavissiartaarnerni akunnermiliuttuusutut suliallit aqqutigalugit.


Ilanngussaq 1-imi inatsisit peqqussutillu suut naleqquttunngorsaaviginissaannik kiisalu inatsisit nutaat nunallu tamalaat isumaqatigiissutaat suut Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaannik suleqatigiissitaliap inassutigisai naatsumik nassuiaateqarfigineqarput.


Ilanngussaq 2-tut ilanngunneqarpoq Kalaallit Nunaanni ilaqutariinnermut tunngasutigut inatsisinik naleqquttunngorsaanissami pilersaarusiamut Inatsisinik Atortitsinermut Ministereqarfiup missiliuusiaa.


ILANNGUSSAQ 1



Aappariilersarneq aappariinnerullu atorunnaartarnera pillugit inatsit


Najoqqutassatut aalajangersakkat


Ilaatigut inassutigineqarpoq averusernermut aamma/imaluunniit avinnermut atatillugu angajoqqaatut oqartussaassutsimik inissiisarneq pillugu patsisissaatitat atorunnaarnissaat. Pisussaaffitsigut aalajangiiffiginninnissamik piumasaqaat taamaallaat tunngatitaassaaq, pissutsinut aappariinnerup atorunnaarneranut tunngassuteqavissunut, tassa aappaasumut akilersuutissat pillugit aalajangersagas-sanut, immaqalu immikkut pigisat pillugit taarsiissutitigut piumasaqaatinut, attartugaqarnermut il. il.


Tamatuma saniatigut inassutigineqarpoq aappariinneq pillugu patsisissaatitanik misiliinissamik qinnuteqarnermut atatillugu akiliutitut 500 kr.-it akilerneqartalernissaat, tassa aappariit arlaannaalluunniit Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit najugaqanngippat, aammalu akuersissutikkut avinnissamik qinnuteqaatip tunniunneqarnerani taamatuttaaq akiliutitut 500 kr.-it akilerneqartassasut.


Aammattaaq inassutigineqarpoq Danmarkip, Finlandip, Islandip, Norgep Sverigellu akornanni Nunat Avannarliit Aappariinneq pillugu Isumaqatigissutaanni 1931-imeersumi aappariinneq, qitornavissiartaarneq angajoqqaatut sinniisuutitaqarneq pillugit nunat tamalaat inuinnaat pillugit inatsisaasa aalajangersagartaannik imalimmi Kalaallit Nunaata ilaalernissaa.


Piginnaatitaaffiit agguataarnerat


Inassutigineqarpoq aappariinneq pillugu patsisissaatitanik misiliisarnermut piginnaatitaaneq, ullumikkut Kalaallit Nunaanni ilagiinni palasiusut inuinnaallu sinnerlugit pisortatut oqartussaasut akornanni avitaanerat allanngortinneqassasoq, taamaasilluni suliassaq tamanna siunissami borgmesterit ataasiakkaat isumagisassarilissallugu, taamaattorli najugaqarfinnut kommuneqarfiit agguataarnerisa avataaniittunut tunngatillugu rigsombudsmandimit isumagisassanngorlugu.


Tamatuma saniatigut inassutigineqarpoq allaffissornikkut suliassat tamarmik, t. i.  meeqqanut aappaasumullu akilersuutissanik annertussusiliisarneq, Rigsombudsmandimut nuunneqassasut. Tassa imaappoq averuserneq aamma/imaluunniit avinneq eqqartuussutikkut pitillugit kiisalu akilersuutissat aalajangiiffigineqassatillugit, aappariit namminneq tamatumunnga tunngasut isumaqatigiissutigissanngippatigik rigsombudsmandi akilersuutissat annertussusissaannik aalajangiisartussanngorlugu.


Aammattaaq inassutigineqarpoq suliassani, aappariinnermi patsisissaatitanik misiliinissaq pillugu kommuninut piginnaatitsissutaasussani, pigisanik agguaanngitsoornissamik nalunaaruteqarsinnaatitaanerup rigsombudsmandimiit kommuninut nuunneqarnissaa.


Aappariinnermi inatsisitigut kingunerisassat pillugit inatsit


Inassutigineqarpoq pineqaatissiisarnermik inatsisip aamma eqqartuussisarnermik inatsisip il. il. allannguutai pillugit malittarisassat 1996-imeersut, taakunani inatsisitigut kingunerisassat pillugit inatsimmi immikkut pigisat pillugit malittarisassanut tunngatillugu allannguutit arlalialuit ilassutigineqarlutik, Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqassasut.


Aappariittut nalunaarsukkamik inooqatigiilersarneq pillugu inatsit


Inassutigineqarpoq aappariittut nalunaarsukkamik inooqatigiilersarneq pillugu 1999-imiit inatsisip allannguutai, taakkunani aappariittut nalunaarsukkamik inooqatigiilersarneq pillugu patsisissaatitani allannguuteqartitsisoqarluni aammalu taakkunuuna aapparriittut nalunaarsukkamik inooqtigiit aappaasup qitornaanik qitornavissiartaarnissamut periarfissinneqarlutik, Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqassasut.


Allannguutip kingunerissavaa inuit ataatsimoortut nalunaarsukkamik aappariilersinnaasut amerlinerunissaat. Taamaasilluni illuatungeriit arlaat Danmarkimi imaluunniit Kalaallit Nunaanni najugaqarpat aammalu danskisut, norskisut, svenskisut islandimiutulluunniit innuttaassuseqarluni imaluunniit illuatungeriit tamarmik Danmarkimi imaluunniit Kalaallit Nunaanni nalunaarsorneqarnissaq sioqqullugu ukiuni kingullerni marlunni najuaqareersimasut nalunaarsukkamik aappariilersinnaapput.


Allannguutip aammattaaq kingunerissavaa nalunaarsukkamik aappariittut inooqatigiinnermi illuatungerisap meeraanik aappaata qitornavissiartaarsinnaalernissaa, meeraq nunamit allamiit qitornavissiartaarineqarsimassanngippat.


Angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq pillugu aalajangiinerit nunani tamalaani akuersaarneqarnissaat pillugu inatsit (Meeqqat aallarunneqartarnerat pillugu inatsit)


Inassutigineqarpoq angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq pillugu aalajangiinernik il. il. nunat tamalaat qularnaatsumik akuersaarinninnissaat pillugu inatsit (meeqqat nunanut allanut aallarunneqartarnerat pillugu inatsit) tamatumuuna angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq pillugu aalajangiinernik akuersaarinninnissaq naammassinninniarnissarlu pillugit Europarådimi isumaqatigiissut 20. maj 1980-imeersoq aamma meeqqanik nunanut allanut aallarussisarnerit aalajangiiffiginerisa kingunerisassaat pillugit Haag-imi isumaqatigiissut 25. oktober 1980 danskit inatsisaanni ilanngullugit allaaserineqareersut, Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqassasoq.


Inatsisip kingunerisassaasa ilagaat angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq pillugu, meeqqat sumi najugaqarnissaa pillugu imaluunniit najortigeqatigiittarnissaq pillugu aalajangiinerup naalagaaffimmi isumaqatigiissutinut siuliini taaneqartunut ilaasumi aalajangiinerusup nunani isumaqatigiissummut ilaasuni allani akuersaarneqarlunilu naammassiniarneqartalernissaa. Aammattaaq inatsisip qularnaassavaa meeqqap nunamut allamut aallarussaasup imaluunniit tassani tigumminiarneqartup nunamut nalinginnaasumik najugaqarfigisaanut utertinneqapallattarnissaa.


Angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq najortigeqatigiittarnerlu pillugit inatsit


Najoqqutassatut aalajangersakkat


Inassutigineqarpoq angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq najortigeqatigiittarnerlu pillugit inatsit Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqassasoq. Allannguut angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq pillugu malittarisassanut ullumikkut nammineersinnaassuseqarneq pillugu inatsimmiittunut atuuttunut naleqqiullugu arlalinnik allanguuteqartitsisussaavoq.


Najortigeqatigiittarnermut tunngassutilinni inatsisip kingunerissavaa najortigeqatigiittarnissami tunngaviginiarneqartarunnaassasoq angajoqqaatut oqartussaassutsimi peqataannginneq, soorlulu angajoqqaatut oqartussaassuseqarnerup aalajangiiffiginiarnerani piinnarani aammali najortigeqatigiittarnissaq pillugu suliassap suliarineqarnerani najortigeqatigiikkallarnissaq aalajangiiffigineqarsinnaalissalluni. Aammattaaq meeqqamut allatut attaveqarfiginninnissaq soorlu telefonikkut, allakkatigut il. il. aalajangiiffigineqarsinnaalissaaq, soorlulu angajoqqaajusoq angajoqqaatut oqartussaassutsimi peqataanngitsoq atuarfimmiit, meeqqerivinniit il. il. meeqqamut tunngassutilittut pissutsinik paasissutissinneqartalissalluni.


Pisinnaatitaaffiit agguataarnerat


Inassutigineqarpoq angajoqqaatut oqartussaassutsimik nuussinissaq pillugu isumaqatigiissutinik akuersissutiginninnissamut pisinnaatitaaneq rigsombudsmandimut nuunneqassasoq, kisiannili angajoqqaatut oqartussaassutsimik piginnittuusup toquneranut atatillugu oqartussaassutsip alajangiiffiginiarnissaanut pisinnaatitaanerup kredsrettenit tigummineqaannassanersoq aamma isumalioqqutigineqassasoq.


Najortigeqatigiittarnerit pillugit suliassanut tunngatillugu suleqatigiissitaliaq isumaqarpoq aalajangiisinnaatitaaneq qanimut najuisuuneq tunngavigalugu kredsrettiniiginnartariaqartoq.


Angajoqqaanut sinniisuutitaqarneq pillugu inatsit


Inatsisitigut assigiissaariniarneq pissutigalugu aammalu malittarisassanik eqaannerulersitsiniarnerup pingaartippaa angajoqqaanut sinniisuutitaqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaa. Inatsisip ilaatigut nassatarisussaavaa nammineersinnaassuseqarneq pillugu inatsimmut naleqqiullugu inersimasunik nammineersinnaassusiiaasarneq pillugu malittarisassanik iluarsartuussinissaq, taamaasilluni malittarisassat ullutsinnut naapertuunnerulerlutillu eqaannerulersillugit, ilaatigut angajoqqaat sinnerlugit nakkutilliisoqartalissammat ataasiakkaat ikiorneqarnissamik pisariaqartitaannut naleqquttunngorsagaasumik.


Suleqatigiissitaliarli Kalaallit Nunaanni angajoqqaanut sinniisuutitat sutigut ikiuuttariaqarnerannik paasissutissaateqanngilaq, taamaattumillu Naalakkersuisunit erseqqinnerusumik isumalioqqutigineqartariaqarluni ilumut taamatut pisariaqartitsisoqarnersoq.


Angajoqqaanut sinniisuutitaqarneq pillugu inatsisip Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaanik aalajangiisoqassappat suleqatigiissitaliap inassutigiumavaa sinniisuutitaqartitsinissamik, sinniisuutitamik toqqaanissamik aammalu toqqaasimanerup atorunnaarsinnissaanik aalajangiisinnaatitaanerup kredsrettiniiginnarnissaa (eqqartuussisuniiginnarnissaa), nakkutilliineq rigsombudsmandimut (aamma aqutsisoqarfiup immikkoortortaannut) ingerlatitiinnarlugu.


Angajoqqaanut sinniisuutitaqarneq pillugu inatsit Kalaallit Nunaanni atortuulersittariaqanngitsutut isumaqarfigineqassappat angajoqqaatut sinniisuutitanik il. il. nakkutilliineq pillugu aalajangersakkanik erseqqinnerusunik piaartumik aalajangersaasoqarnissaa inassutigiumaneqarpoq.


Aammattaaq suleqatigiissitaliaq isumaqarpoq Kalaallit Nunaanni nammineersinnaatitaanngitsut aningaasaataannik inissiisarneq aqutsisarnerlu pillugit malittarisassaqartariaqartoq. Tamanna naam-massineqarsinnaassaaq immikkoortutut inatsisikkut imaluunniit angajoqqaanut sinniisuutitaqarneq pillugu inatsimmi kapitali 5-ip atortuulersinneqarneratigut.


Meeqqat pillugit inatsit


Inassutigineqarpoq meeqqat pillugit inatsit 2001-imeersoq, tamatumuuna ataataassuseq pillugu malittarisassat sukumiisumik iluarsartuussivigisaasut, Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqassasoq.


Najoqqutassatut aalajangersakkat


Inatsit tunngaveqartitaavoq ilaatigut angajoqqaat katissimanngitsut katissimasullu qitornaasalu akornanni naligiissitaanissaq pillugu aalajangiussanik. Taamaasilluni tunngavigisaq tassaavoq meeqqap inunngornerata nalunaarsorneqarneranut atatillugu ataataanerup nalunaarsorneqarnissaa. Tamanna atuuppoq angajoqqaanut katissimasunut aamma angajoqqaanut katissimanngitsunut, meeqqamik peqatigiillutik isumaginnikkumallutik akisussaaffiginnikkumallutillu nalunaarsimasunut.


Pisinnaatitsissutit agguataarnerat


Inassutigineqarpoq ataatassarsiuinernik suliassanik suliarinninnissamut pisinnaatitaanerup pisuni tamani kredsrettiniittuartariaqarnera qanimut tunngavissarsiorsinnaaneq pissutigalugu. Taamaattorli meeqqap inunngorneranut atatillugu ataataanerup nalunaarsorneqarnissaa isumagineqartariaqarpoq ministerialbog-imik allattuisuusumit.


Aammattaaq inassutigineqarpoq meeqqanut akilersuutissanik aalajangiiffiginnissinnaatitaanerup pisuni tamani rigsombudsmandimiititaanissaa. Tamatuma kingunerissavaa ataataaneq ministerialbog-imik allattuisuusumit nalunaarsorneqareerpat, imaluunniit ataatassarsiuineq naammassereerpat, ataataasup meeqqamut akilersuutissat aalajangersarnissaat pillugu rigsombudsmandimut saaffiginnittariaqarnera.


Qitornavissiartaartarneq pillugu inatsit


Qitornavissiartaartarneq pillugu Kalaallit Nunaanni malittarisassat ullumikkut Danmarkimi qitornavissiartaartarneq pillugu malittarisassaniit allaanerujussuupput. Taamaattumik inassutigineqarpoq, tamatumunnga tunngassutilinni annertunerusumik iluarsartuussineqassasoq, taamalu ilaatigut qitornavissiartaartussatut akuersissutigineqartarneq pillugu malittarisassat, nunanit allaniit qitornavissi-artaartarneq pillugu malittarisassat aamma meeqqap isumaata pingaartinnissaa pillugu malittarisassat Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqassallutik.


Allannguutit kingunerissavaat ilaatigut qitornavissiartaartussatut akuersissutigineqartarneq pillugu aalajangiiniarnerit pisalernissaat inatsisilerittuuinnaanngitsunik allatigulli paasisimasalinnik peqataaffigineqartumik aammalu nakerisarsiunngitsumik naammagittaalliorsinnaanerup qularnaarnissaa.


Aammattaaq allannguutit kingunerissavaat, meeqqat illersorniarnissaat pillugu kiisalu nunanit allaniit tamakkunanilu qitornavissartaartarnerit tungaasigut suleqatigiinnissaq pillugu Haag-imi isumaqatigiissutip 1993-imeersup Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqarnissaa.


Pilersuutinik pisussaaffilinnut nunani allani akiliisitsiniartarneq


Akilisitsiniartarneq pillugu kalaallit danskillu malittarisassaasa imarisaat ullumikkut imminnut naapertuupput.


Taammaakkaluartoq inassutigineqarpoq, pilersuutitut akilersuutit pillugit aalajangiinernik akuersaarinnittarneq naammassinninniartarnerlu pillugit Haag-imi isumaqatigiissut 1973-imeersoq, meeqqanut pilersuuteqartussaaneq pillugu aalajangiinernik akuersaarinninneq naammassinninniarnerlu pillugit Haag-imi isumaqatigiissut 1958-imeersoq kiisalu pilersuutitut akilersuutinik nunani allani akiliisitsiniartarneq pillugu FN-imi isumaqatigiissut 1956-imeersoq Kalaallit Nunaanni atortuulersinneqassasut.


Naalagaaffiit isumaqatigiissutaannik taakkuninnga atortuulersitsinerup kingunerissavaa, Kalaallit Nunaata tamatumuuna pisussaaffigilissagaa nunani allamiut pilersuutitut akilersuutissaannik tamakku pillugit nammineq malittarisassaatini, tak. Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsit, malillugit akiliisitsiniartarnissaq.



ILANNGUSSAQ 2



Ilaqutariinnut tunngasunik Kalaallit Nunaanni inatsisit naleqquttunngorsaaviginissaat


pillugu pilersaarusiaq



Inatsisinik Atortitsinermut Ministereqarfik ilaqutariinnut tunngasunik inatsisit naleqquttunngorsaaviginissaannut Inatsisartut pingaarnerusutigut akuersissutiginiagassaat pillugit imaattumik pilersaarusiorpoq Inatsisartut aalajangiiffiginiagassatut siunnersuusiornissaanni najoqqutaasinnaasumik:





Ilaqutariinnut tunngas.Kal.Nunaanni inatsisit naleqqussarnissaannut pilersaarut


peqqussumm.,inatsimm.,


isumaqatigiiss.,imlt.nalu-


naarumm.missiliuut Namminers. .Oqartussan.nassiunneqassaaq

Namminers.Oqartussa-


niit oqaaseqaatissanut


piffissarititap killissaa

Ulloq atortuulersitsi-


viusoq

1) Aappariilersarnermik aappariinnerullu atorun-


naartarneranik inatsit


Februar 2003


1. august 2003


1. april 2004

2)Nunat avannarliit


aappariinneq pillugu


isumaqatigiissutaat


Februar 2003


1. august 2003

Atortuulersitsisoqassaaq


nunat avannarl.allat na-lunaarumm.akuersissuti-


ginnereerpata aamma


aappariinnermik inatsim-


miallannguutit atortuu-


lersinneqarner.peqatiga-


lugu (1.april 2004)

3)Aappariittut nalunaar-


sukk.inooqatigiilersarn.


pillugu inatsit


Februar 2003


1. august 2003


1. april 2004

4) Aappariinnermi inat-


sisitigut kingunerisassat


pill.inatsit


Februar 2003


1. august 2003


1. april 2004

5)Angajoqq.oqartussaas-


suseq.aalajangiiner.nun.


all.akuers.pill.inatsit


(meeqq.aallaruss.inats.)


Juli 2003


1.december 2003


1.september 2004

6)Europarådimi isumaqa-


tig.1980 (angaj.oqartuss.


aalajang.akuersaarneq.


naammassinn.)


Juli 2003


1.december 2003


(1.december 2004)

7)Haag-imi isumaqatig.


1980 (meeqq.nun.allan.


aallarussisarn.inatsisit.


kingunerisassaat)


Juli 2003


1.december 2003


(1.september 2004)


8)Kal.Nun.pinerluttuleri-


nerm.inatsit(meeqq.aalla-


russis.inats.nassat.allan-


nguuteqartitaq)


Juli 2003


1.november 2003

Kal.Nun.pinerluttulerin.


inatsisip allannguut.siunn.


meeqq.aallaruss.inatsisip


allanng.siunners.atasumik


saqqummiunneqass.2004-


ip upernaavani




9)Angajoqqaatut oqartus-


saass.najortigeqatigiitt.


pillugit inatsit


Juli 2003


1.december 2003

Kal.Nun.eqqartuussisar-


nerm.inatsisip allannguu-


tai akuersissutigineqarp.


kinguninng.atortuulersinn.


(1.september 2004)

10)Angajoqqaan.sinnii-


suutitaqarneq pill.inatsit


Juli 2003


1.december 2003

Kal.Nun.eqqartuussisar-


nerm.inatsisip allannguu-


tai akuersissutigineqarp.


kinguninng.atortuulersinn.


(1.september 2004)

11)Meeqqat pillugit


inatsit


Juli 2003


1.december 2003

Kal.Nun.eqqartuussisar-


nerm.inatsisip allannguu-


tai akuersissutigineqarp.


kinguninng.atortuulersinn.


(1.september 2004)

12)Eqqartuussisarneq


pill.Kalaall.Nunaanni


inatsit


Juli 2003


1.november 2003

Eqqartuussisarneq pillugu


Kalaall.Nunaann.inatsimm.


siunnersuut saqqummiun-


neqass.2004-p upernaava-


ni

13)Qitornavissiartaar-


tarneq pillugu inatsit


Februar 2004


1.juli 2004


1.juni 2005

14) Haag-imi isumaqatig.


1993-imeersoq (qitorna-


vissiartaartarneq)


Februar 2004


1.juli 2004

Atortuulersitsin.pissaaq nalunaarut akuersissutigi-


neqarp.piaarnerpaamilli


qitornavissiartaartarn.inat-


simmi allannguutit atortuu-


lern.peqatigalugu


(1. juni 2005)

15) Inuit aqqi pillugit


inatsit


Februar 2004


1.juli 2004


1.juni 2005

16) FN-imi isumaqatig.


1956-imeersoq (nunani


allani pilersuutitigut pi-


sussaaffilinnut akiliisitsi-


niartarneq)


Februar 2004


1.juli 2004


Nalunaarut akuersissutigi-


neqareerp.atortuulersinne-


qassaaq.

17)Haag-imi isumaqatig.


1958-imeersoq (meeqqan. pilersuutin.aalajangiinernik akuersaarinninn.naammas-


sinninniarnerlu)


Februar 2004


1.juli 2004


Nalunaarut akuersissutigi-


neqareerp.atortuulersinne-


qassaaq.

18) Haag-imi isumaqatig.1973-imeersoq (pilersuuteqaniss.aalajangiinern.akusarinn.naammassinninn.)


Februar 2004


1.juli 2004

Nalunaarut akuersissutigi-


neqareerp.atortuulersinne-


qassaaq.



Ullormut atortuulersitsivimmut aalajangiisuussaaq naalakkersuisut piffissarititut siunnersuut naatinnagu oqaaseqaateqarsimanissaat.