Samling

Betænkning

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Lovudvalg

vedrørende

Forslag til landstingsbeslutning

om Landstingets principielle tilslutning til ajourføring

af den familieretlige lovgivning i Grønland

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut, formand

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem  Enos Lyberth, Siumut

Landstingsmedlem  Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem  Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

Landstingets Lovudvalg har efter 1. behandlingen gennemgået forslaget med tilhørende bilag.

Lovudvalget bemærker indledningsvis, at det havde været ønskeligt, om begge forslagets bilag

havde fore1igget på såvel grønlandsk som dansk, idet ikke alle Landstingets medlemmer beher‑

sker dansk.

Hvis den høring af hjemmestyremyndighederne, som er lovfæstet i hjemmestyrelovens §§ 12‑13,

skal være andet og mere end en formalitet, er det derfor væsentligt, at høringsmaterialet fremsen‑

des på begge sprog.

Udvalget har forståelse for, at begrænsede tolkeressourcer kan vanskeliggøre dette, men opfor‑

drer indtrængende rigsmyndighederne til at søge en løsning på dette problem.

Om forslagets indhold bemærker udvalget, at Landstinget alene er anmodet om at give sin principielle tilslutning til ajourføring af den familieretlige lovgivning. Udmøntning af en sådan

ajourføring vil ske gennem anordning af en række love for Grønland, og Landstinget vil forinden

blive hørt vedr. de enkelte anordningsforslag.

Udvalget erkender, at den familieretlige lovgivning for Grønland på en række områder må betragtes som utidssvarende, og at der derfor er behov for en ajourføring heraf. Udvalget tilslutter sig derfor forslaget, idet udvalget dog bemærker følgende:

Ved en ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland kan de familieretlige regler bringes i bedre overensstemmelse med den udvikling, der er sket i forhold til familiemønstre, opfattelsen af børns behov og rettigheder etc. Samtidig vil en ajourføring tilgodese hensynet til

at sikre rets‑enhed inden for rigsfællesskabet på det familieretlige område.

Udvalget finder dog, at der på enkeltstående områder kan være behov for at lade sidstnævnte hensyn (hensynet til rets‑enhed) vige, i det omfang stærke kulturelle og traditionsbetingede særtræk gør sig gældende i Grønland.

Sådanne særtræk kan meget vel tænkes at foreligge på adoptionsområdet. Udvalget opfordrer derfor rigsmyndighederne til, forud for udarbejdelse af anordningsforslag på dette særskilte område, at undersøge, hvorvidt de danske regler på området er i overensstemmelse med de grønlandske traditioner.

Udvalget har noteret sig, at Justitsministeriet anbefaler indførelse af et gebyr på kr. 500 for indgivelse af ansøgning om skilsmisse. Udvalget kan ikke tilslutte sig indførelse af et sådant gebyr.

Der er grund til at bemærke, at den grønlandske gennemsnitsfamilies indkomstniveau mange steder i Grønland er betydeligt lavere end en dansk gennemsnitsfamilies. Til illustration kan oplyses, at den gennemsnitlige husstandsindkomst (to voksne med børn) i den østgrønlandske kommune Ammassalik i perioden 1998 ‑ 2000 var på blot 131.043 kr. før skat. Et gebyr på 500

kr. udgør en betydelig udgift i et sådant budget.

Udvalget finder det stærkt uheldigt, hvis økonomiske begrænsninger fastholder f.eks. voldsramte

kvinder i et ægteskab, som de ønsker at frigøre sig fra. Udvalget bemærker i den forbindelse, at

det er velkendt, at mange voldelige ægtemænd tiltvinger sig magten til egenrådigt at administrere  husstandens samlede økonomiske midler.

Udvalget stiller sig endvidere tvivlende overfor behovet for at indføre gebyr for prøvelse af ægteskabsbetingelser i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl i Grønland eller i Danmark. Gebyret kan næppe i sig selv antages at have nogen adfærdsregulerende effekt, når det tages i betragtning, at en returrejse fra Danmark til Grønland koster mellem 8.000 og 14.000 kr. Gebyropkrævningen må derfor forventes at øge, snarere end mindske, de administrative byrder

forbundet med administration af området. Gebyret kan endvidere næppe antages at have nogen

mærkbar provenu‑mæssig betydning for staten. Fordelene ved at indføre et sådant gebyr forekommer således yderst beskedne, og bør vejes op mod hensynet til brugerne samt hensynet til at sikre en enkel og overskuelig retstilstand uden overflødig regulering.

Med disse bemærkninger indstiller et enigt Lovudvalg  forslaget til Landstingets vedtagelse, og overgiver det til 2. behandling.

	Isak Davidsen   Atassut, Formand
Ole Dorph Siumut		Enos Lyberth   Siumut
Ane Hansen   Inuit Ataqatigiit		Astrid Fleischer Rex   Demokraterne

Isumaliutissiissut

30. marts 2003   UPA 2003/11

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani

kommuninilu tjenestemandit

pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit

Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata siunnersuut siullermeerneqareermat nassuiaatitai ilanngullugit misissuataarpaa.

Ilassutitut paasissutissanik ataatsimiititaliap pissarsiai

Siunnersuummik suliarinninnerminut atugassanik Naalakkersuisut Siulittaasuat akissuteqaqqullugu qinnuigalugu ataatsimiititaliaq arlalinnik apeqquteqarpoq.Ataatsimiititaliap apeqqutaasa Naalakkersuisullu akissutaasa nuutinneri isumaliutissiissummut matumunnga ilanngunneqarput.

Siunnersuutip ilusiligaanera

Siunnersuutip ilusiligaanermigut pitsaassusia, minnerunngitsumillu uku, ataatsimiititaliap pissutissaqarluni nersualaarpai:

            Inatsimmi aalajangersakkat paasiuminarnerusunngortinniarneqarsimammata.

            Inatsisartut inatsisaata atuuttup akuersissutigineqarnerata kingorna periuserineqalersut siunnersuummut ilaatinniarneqarmata.

            Inatsimmut nassuiaatit sukumiisuullutillu paasissutissarsiviginaqimmata.

Ataatsimiititaliamilli maluginiarneqarpoq § 7-imi iliuuserisinnaasat inatsisiliornikkut arlaatigut amigaateqartut. Tamatuma iluarsiivigineqarnissaanut ataatsimiititaliaq allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussivoq.

Siunnersuutip imarisai.

Inatsisitigut inissisimanermi atuuttumi aallannguutissat, siunnersuutip nassatarisassai, Naalakkersuisullu saqqummiussissutaanni erseqqissarneqartut, ataatsimiititaliap isumaqatigai.

Ataatsimiititalialli paasivaa kommunit arlallit tjenestemandeqarnermut aaqqissuussinermik atu-iin­narnissaq qanoq naapertuutsigissanersoq qularigaat. Tamanna tunngavigalugu apeqqutip tama-tuma erseqqinnerusumik misissuiffigineqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut KANUKOKA-mik oqaloqateqarnermik ingerlatseqqullugit ataatsimiititaliap kaammattussavai.

Taama oqaaseqarluni Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussivoq.

	_______________________ Isak Davidsen, siulittaasoq
_______________________ Ole Dorph		_______________________ Enos Lyberth
_______________________ Ane Hansen		_______________________ Astrid Fleischer Rex

30. marts 2003               UPA 2003/11

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit

pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut

a l l a n n g u u t i s s a t u t   s i u n n e r s u u t

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata aappassaneerinissamut saqqummiussaa.

§ 7-imut

1. § 7, imm. 3 ima oqaasertalerneqassaaq:

“ Imm. 3. Qinnuteqartut tamakkerlutik atorfinitsitsisarnermi oqartussaasumut tamanut ammasumik issuaasinnaaneq akuersissutigisimanngippassuk, qinnuteqartut aqqinik allattuiffimmit, taassumaluunniit ilaanik, tamanut ammasunik issuaasinnaaneq pissanngilaq. Tamatuminnga unioqqutitsineq akiliisitsinermik kinguneqassaaq. Sulinermut kattuffimmit unioqqutitsisoqarpat, sulinermut kattuffik taamaattutut akiliisitaanermut akisussaatinneqarsinnaavoq.”

Allannguutissatut siunnersuummut nassuiaat.

Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsit pillaanissamik periarfissiisuunngilaq, akerlianilli pineqaatissiinissamik, tassungalu ilanngullugu akiliisitsinermik. Taamatuttaaq unioqqutitsinerit ataatsimooqatigiinnit piliarineqartut, assersuutigalugu sulinikkut kattuffimmit, erseqqissumik tunngavissiisoqarsimatinnagu pineqaatissiissutigineqarsinnaanngillat.

Tamanna siunnersuutaaqaartumi § 7, imm. 3-mi naatsorsuutigineqarsimanngilaq, tamannalu tunngaviuvoq allannguutissatut siunnersuutip saqqummiunneqarneranut.