Samling

Besvarelse

                                                                                                FM02/99

Ulloq: 15.april 2002

Landstingsmedlem

Ruth Heilmann                                          

-/her

Vedrørende dit spørgsmål til Landsstyret om hvilket kendskab man har til udviklingen af og udbredelsen af kræftsygdomme i Grønland? Hvilke konkrete forebyggende tiltag foretager Landsstyreområdet for Sundhed for at minimere antallet af kræftsygdomme? Har Landsstyremedlemmet planer om yderligere undersøgelser af årsagen til de stigende kræfttilfælde i Grønland, og har Landsstyremedlemmet yderligere planer om forebyggende tiltag?

Dit spørgsmål til Landsstyret er af formandskabet blevet henvist til mundtlig besvarelse.

Den forøgede levetid

I forbindelse med, at den grønlandske befolknings middellevetid øges - og befolkningen således bliver ældre - sker der med stigende alder en øget udvikling af kræft i alle organer. Dette sker i alle samfund og i alle kulturer.

Kræftsygdom er forekommet i Grønland før den industrielle civilisation bredte sig. Som eksempel herpå kan nævnes, at man hos een af mumierne fra Qilakitsoq har påvist tilstedeværelse af en kræftsvulst i næse-svælgrummet, altså på et tidspunkt, før den “moderne påvirkning” satte ind.

Den stigende andel af ældre i vort samfund vil alt andet lige betyde en øget forekomst af kræft.

Således nærmer niveauet af kræftsygdommene i dag sig det niveau, der kendes fra de industrialiserede lande. Det er således væsentligt at få afklaret, om stigningen i kræftsygdomme sker i takt med den stigende levealder, eller/og om også samfundsbetingede faktorer og evtuelle arvelige faktorer spiller ind.

Videnskabelige undersøgelser fra nyere tid

Forekomsten af kræft i befolkningen er blevet registreret og videnskabeligt gennemgået af danske kræftforskere for perioden 1953 - 1985, ligesom der i tiden siden 1970 er foretaget ca. 75 videnskabelige undersøgelser over kræftudviklingen generelt eller fordelt på de enkelte kræftformer. Der eksisterer således et bredt sammenligningsgrundlag for at vurdere forekomsten af kræft i dagens Grønland.

Embedslægeinstitutionens kræftovervågning

Der er indberetningspligt til Embedslægeinstitutionen i Grønland, der i sine årsrapporter gør status over udvikling og fordeling af de enkelte typer af kræft. Der vedlægges som bilag til besvarelsen siderne 44 - 53 fra Embedslægens årsberetning 2000 omhandlende emnet. Embedslægeinstitutionen overvåger sundhedstilstanden, herunder også udviklingen indenfor kræftsygdomme.

Embedslægen anfører i sin årsberetning, at tilvæksten i forekomsten af kræftsygdomme kan skyldes en generel vækst grundet livsstilssygdomme. Tilvæksten kan og skal naturligvis også tilskrives fremskridt inden for diagnostik og behandling.

Visse cancerformer påkalder sig opmærksomhed

* Tobaksrelateret cancer i luftveje og lunger er den hyppigste cancerform hos

               grønlandske mænd og kvinder.

            * Kræft i næse-svælg og spytkirtler i den grønlandske befolkning er unik, idet

               hyppigheden sammenlignet med Danmark er 40 gange, respektive 8-10 gange højere.

            * Kræft i livmoderhals er sammenlignet med Danmark ca. 5 gange hyppigere.

            * Generelt viser kræftmønstret blandt grønlændere samme mønster som i de asiatiske

               lande, hvorfor tilstedeværet af en genetisk komponent synes oplagt.

Igangværende forskning om årsager til kræft i Grønland

Ved Grønlandsafdelingen ved Statens Institut for Folkesundhed har professor i artisk medicin Peter Bjerregaard,  igangsat en række forskningsinitiativer vedr. befolkningens sundhed, livsstil og kostvaner.

Projekterne er påbegyndt i det grønlandske samfund og forventes at foreligge i resultatform om 2 år og fremefter. Som særlige områder vil forekomst af sukkersyge, hjerte-karsygdomme, kroniske sygdomme og cancersygdomme blive vurderet. Landsstyreområdet har efter ansøgning gennem Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd ydet finansiel støtte til forskningsaktiviteten.

Statens Serum Instituts afdeling for Epidemiologisk Forskning har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i 2001 igangsat et større forskningsprojekt vedr. cancerforekomsten i Grønland, der udover at sammenligne med forekomsten i tidligere tid vil belyse hvilke cancerformer, der påvirkes af samfundsudviklingen. Projektet indeholder også en vurdering af arvelige faktorers betydning for kræftudvikling hos grønlændere og vil bl.a. undersøge om der hos pårørende til kendte kræftpatienter også er en øget risiko for kræftudvikling.

Undersøgelsen forventes færdig om 1-2 år og må forventes at indeholde anbefalinger omkring målrettet forebyggelsesindsats. Efter ansøgning gennem Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har Landsstyreområdet ydet finansiel støtte til projektet.

Via AMAP - Human Health-programmet - følges løbende den toxikologiske belastning af befolkningen med industrielle forureningsstoffer, dette gælder kviksølv, bly og andre tungmetaller, pesticider og de såkaldte POPere med hormonlignende effekt. Resultaterne indsamles og tolkes ved Center for Arktisk Miljømedicin ved Århus Universitet bl.a. i samarbejde med læger fra Lægeklinikken i Nuuk.

En vurdering om mulig langtidseffekt med øget forureningsbetinget kræftudvikling vil tidligst kunne afsløres efter en betydelig årrække. Det skal anføres, at netop den traditionelle grønlandske kost har et højt indhold af førnævnte stoffer, hvilket skyldes at forureningsstofferne opkoncentreres i den marine fødekæde.

Landsstyreområdet er således af den opfattelse, at der er igangsat undersøgelsesinitiativer på kræftområdet, som foreslået af landstingsmedlem Ruth Heilmann og at de nævnte undersøgelser vil belyse spørgsmålet omkring udviklingen af kræftsygdomme i den grønlandske befolkning.

Det kan oplyses, at der i regi af Direktoratet for Sundhed ikke er ressourcer til selvstændig forskningsaktivitet, men at alle disponible midler er afsat som tilskud til drift af ovennævnte professorat tilknyttet Statens Institut for Folkesundhed.

Det kan endvidere oplyses, at finansieringen af nævnte undersøgelser i høj grad er baseret på tilskud fra diverse fonde og danske forskningsinstitutioner

Det indstilles til tinget, at Landsstyreområdet for Sundhed afventer resultaterne af de pågående undersøgelser, før der søges om midler og igangsættes yderligere undersøgelse af kræftproblematikken.

Landsstyreområdet finder anledning til at kommentere Ruth Heilmanns øvrige spørgsmål:

Forebyggende helbredsundersøgelser for rettidig diagnostik af kræfttilfælde

1. Grønlands Sundhedsvæsen har siden 1998 tilbudt samtlige herboende kvinder deltagelse i forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft efter systematisk indkaldelse. Der undersøges omkring 5.000 kvinder pr. år og det har betydet, at der efter ordningens start er påvist kræfttilfælde og forstadier hertil hos et stort antal kvinder, henholdvis 55 i 1998 og 58 i 1999, hvorefter antallet som ventet er faldet til 20 i år 2000.

Undersøgelsesprogrammet forventes at fortsætte som et integreret tilbud for de grønlandske kvinder. Det skal nævnes, at netop tidlig diagnostik medfører gode chancer for operativ behandling og total helbredelse.

2. Grønlands Sundhedsvæsen råder i dag ikke over røntgenudstyr og specialiseret personale til at kunne tilbyde forebyggende brystundersøgelser ( mammografi ) af kvinder. Der er ikke planer om indførelse af denne metodik, der er meget omkostningstung og hvis nytteværdi selv fagkredse stiller spørgsmålstegn ved. ( Mammografitilbuddet er således kun indført som tilbud i enkelte af de danske amter.) Strategien må således bestå i øget oplysning om sygdommen, oplæring i selvundersøgelsesmetodik og i et hurtigt og smidigt henvisningsforløb til specialafdeling.

3. Der er ikke udviklet folkeundersøgelsesmetoder til at diagnosticere de i Grønland hyppigt forekommende tilfælde af næse-svælg og spytkirtelkræft. En øget indsats på dette område vil kræve øget adgang til øre-næse-hals-specialist.

Sundhedsvæsenet har måttet opgive at rekruttere egne overlæger inden for dette speciale til Dr.Ingrids Hospital. Specialet varetages derfor som en nødløsning af Rigshospitalet, der udsender rejsende specialister efter aftale. Det kan  ud fra et sundhedsfagligt og økonomisk synspunkt ikke anbefales, at disse speciallægerejser reduceres.

Forebyggelsesmæssigt må det anbefales, at der sker et fald i såvel alkohol- som tobaksforbrug, der begge forøger risikoen for at udvikle de nævnte kræftformer, selv om forskningen også tyder på infektiøse og arvelige årsager.

4. Det er ikke muligt ved folkeundersøgelsesprogrammer at diagnosticere de hyppige tilfælde af lungekræft, som udgør den hyppigste kræftform hos grønlandske mænd og kvinder. Bekæmpelsen heraf beror således udelukkende på nedsættelse af tobaksforbruget samt ved generel helbredsoplysning. Det skal her pointeres, at tobaksrygning ikke alene er ansvarlig vor udviklingen af lungekræft, men at tjærestofferne i røgen generelt svækker kroppens immunforsvarssystemer, således at rygere også har forøget risiko for at udvikle andre kræftformer.

5. For kræftformer i spiserør-mavesæk og tarmsystem - som også synes i stigning -  gælder, at der ikke kan tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser af befolkningen som helhed. Kikkert- undersøgelser af spiserør og mavesæk samt kikkert-undersøgelsesmetodik af tyktarm er indført ved DIH. Disse undersøgelser sker efter henvisning fra distriktslægerne og foretages i vid udstrækning på kystsygehusene af rejsehold udgående fra DIH. Der er ved sidste ledelseskonference i november 2001 indført et skærpet henvisningsprogram til disse undersøgelser, som distriktslægerne skal følge med henblik på så tidlig diagnostik som mulig.

Afsluttende bemærkninger

Landsstyreområdet for Sundhed mener, at der bør satses på generel oplysning om de tidlige tegn på udvikling af kræft, men også for generel oplysning om sund levevis.

Hovedbudskabet skal dog være, at den enkelte borger må forstå, at vedkommende har et eget ansvar herfor og at man kun kan forlænge sit liv væsentligt og betydeligt ved at reducere eller ophøre med sit tobaksforbrug. Det skal her pointeres, at tobaksrygning udover forøget kræftrisiko også medfører en forværrelse af andre lungesygdomme og er en belastning i hjemmene af bl.a. børnenes sundhedstilstand.

Der er i forespørgslen ønske om udvidelse af undersøgelses- og behandlingsmuligheder. Det skal her oplyses, at Direktoratet for Sundhed nøje følger udviklingen på kræftområdet og at der vil blive taget nye initiativer ud fra sundhedsfaglige og sundhedsøkonomiske beregninger.

De seneste år er behandlingstilbuddet i Danmark, også for grønlandske kræftpatienter, forbedret mærkbart, men det betyder tilsvarende, at hver kræftbehandling er blevet 60 % dyrere end tidligere, hvilket belaster sundhedsvæsnets budget betydeligt.

En nedsættelse af sundhedsvæsnets samlede ramme for de kommende år kan således ikke anbefales, idet mulighederne for at yde en tidssvarende indsats mod kræft tilsvarende vil blive forringet.

Med venlig hilsen

Edward Geisler

Akissuteqaat

                                                                                                FM 2002/99

                                                                                                Ulloq: 15. april 2002

Inatsisartunut ilaasortaq

Ruth Heilmann

-/maani

Kræftimik nappaatip nunatsinni ineriartornera qanorlu atugaatiginera qanoq ilisimasaqarfigineqarpat? Kræftimik nappaateqalersartut annikinnerpaaffimmiitinniarlugit Peqqinnissamut Naalakkersuisoqarfik aalajangersimasunik qanoq iliuuseqarpa? Nunatsinni kræftimik nappaateqalersartut amerliartuinnarnerannut pissutaasut misissuiffigeqqinneqarnissaannik Naalakkersuisuni ilaasortaq pilersaaruteqarpa aammalu iliuutsinik pinaveersimatitsiniutinik annertunerusumik ingerlatsisoqarnissaanik Naalakkersuisuni ilaasortaq pilersaaruteqarpa?

Naalakkersuisunut apeqqutit siulittaasoqarfimmit oqaluttarfimmitt akisassanngortinneqarsimavoq.

Inuuneqqortunerulerneq:

Kalaallit Nunaanni innuttaasut inuuneqqortuneruleriartornerannut - taamaasillunilu innuttaasut utoqqaaneruleriartornerannut atatillugu - ukioqqortusiartorneq ilutigalugu timip pisataani tamaginni kræfteqalernissaq qaninneruleriartortarpoq. Tamanna atuuppoq inuianni tamani kulturinilu tamani.

Suliffissuaqarnikkut atugartuunngunngikkallarattali kræftimik nappaateqarneq nunatsinni atugaasimavoq. Tassunga assersuutitut taaneqarsinnaavoq, Qilakitsumeersut inuit timaat paniinnarnikut ilaat ataaseq qinngamigut-iggissamigut kræftimik peqquteqartumik tinuneqarsimasoq paasineqarsimammat, tassa imaappoq piffissami nunanit allanit sunnerneqalernerput sioqqullugu.

Tassa imaappoq inuiaqatigiit akornatsinni utoqqaat amerliar­­tornerannut atatillugu ataatsimut oqaa­tigalugu kræftimik nappaatit atugaasut amerliartulissasut, taamaasilluni kræf­timik nappaatit nunatsinni nunani suliffissuaqarfiusutut ilisimaneqartutulli amerliartorlutik. Taamaattumik paasissallugu pingaaruteqarpoq inuu­neqqortusiartorneq aam­ma/imaluunniit pissutsit inui­aqatigiit aaqqissuussaa­nerannut tunngasut imaluunniit kingu­aariinni kingornuttakkanut tunngasut

kræfteqalersartut siunissami amerliartulernissaannik kinguneqarumaarnersoq.

Ilisimatusarnikkut misissuinerit nutaajunerusut:

Nunatsinni innuttaasuni kræftip atugaanera danskit kræftimik ilisimatusartuinit piffissami 1953-imit 1985-ip tungaanut nalunaarsorneqarlunilu ilisimatusarnikkut misissuiffigineqarsimavoq, soorluttaaq 1970-imiilli kræftip atugaaleriartornera nalinginnaasoq imaluunniit kræfti­mik nappaatinut ataasiakkaanut immikkoortiterlugu ilisimatusarnikkut misissuinerit 75-it missaanniissimasut. Taa­maattumik nunatsinni ullumikkut kræftip atugaanerata nali­liiffiginissaanut siammasissumik assersuussinissamut tunn­gavissaqarpoq.

Peqqinnissaqarfimmik Nakkutilliisoqarfiup kræftip atugaaneranik nakkutilliinera:

Nakorsaqarfiit pisussaapput Peqqinnissaqarfimmik Nakkutilliisoqarfimmut ukiumoortumik nalunaarsuisassallutik, nalunaarsuinerit taakku kræf­timik nappaatit atugaaleriartornerat aamma kræf­timik nap­paatit ataasiakkaat qanoq agguataarsimanerisa killiffiat Peqqinnissaqarfimmik Nak­kutilliisoqarfiup ukiumoortumik nalunaarusiamini saqqummiuttarpai.

Peqqinnissaqarfimmik Nak­kutilliisuutitap 2000-imut ukiumoortumik nalu­naarusiaani matumani sammineqartumut tunngasut quppernerit 44-umit 53-imut akissuteqaammut ilann­gunneqarput. Peqqinnissakkut pissutsit Peqqinnissaqarfimmik Nakkutilliisoqarfiup nakkutigisarai, tassunga ilanngullugu kræftimik nap­paatit aamma atugaaleriartornerat. Ukiumoortumik nalunaarusiamini nakorsap peqqinnissamik nakkutilliisuutitap oqaatigaa, kræftimik nappaatit atu­gaanerisa akulikilliartor­nerat nalinginnaasumik inuusaatsimik tunngaveqartunik pissuteqarsinnaasoq. Annertusiartornerali aamma ilaatigut nappaatit suunerinik paasinnissinnanerup katsorsaasar­nerullu pitsanngoriaateqarsimanerinik pissuteqarsinnaalluni.

Kræftimik nappaatit makku nappaataanerunerat maluginiarneqarpoq:

            Anersaartorfitsigut puatsigullu kræftimik nappaatit tupatornermut attuumassutillit nunatsinni angutini arnanilu atugaanerpaapput.

            Qingakkut-iggissakkullu kræfteqarneq nunatsinni innuttaasuni atugaasorujussuuvoq, atugaanera Danmarkimi atugaaneranut sanilliullugu 40-riaammik aamma qinersini qisiliorfinni 8-10-riaammik annertunerulluni.

            Illissap paavatigut krætimik nappaateqarneq Danmarkimi atugaaneranut sanilliullugu talliamariaatingajammik atugaaneruvoq.

            Ataatsimut isigalugu kalaallit akornanni kræftip atugaanera nunanilu Asiamiittuni atugaanera assigiipput, taamaattumillu nappaatip kingornuttagaasinnaanera ilimagineqarsinnaalluni.

Nunatsinni kræftip atugaaneranut pissutaasut pillugit ilisimatusarnerit ingerlanneqartut:

Innuttaasut peqqissusiannik naalagaaffiup ilisimatusarfiata, Statens Institut for Folkesundhed, nunatsinnut im­mikkoortortaani professor Peter Bjerregaard innuttaasut peqqissusaat, inuusaasiat aamma sunik nerisaqarnerat pil­lugit ilisimatusarnikkut suliniutinik arlalinnik aallartitsisimavoq.

Suliniutit nunatsinni innuttaasuni ingerlanneqalereerput ukiullu marluk qaangiunneranni tamatumalumi kingorna naammassineqareerlutik saqqummiunneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Sukkorneq, uummatikkut taqqati­gullu nappaatit, nappaatit ataavartut aamma kræftimik nappaatit atugaaneri immikkut naliliiffiginiarneqassapput. Kalaallit Nunaanni Peqqinnissakkut Ilisimatusarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit aqqutigalugit qinnuteqaat malillugu ilisimatusarnermik suliniuteqartoqarneranut Naalakkersuisut aningaasatigut tapiissuteqarput.

Statens Serum Institutip nappaatinik tunillaassortunik ili­simatusarnermut immikkoortoqarfia Kræftens Bekæmpelse suleqatigalugu ilisimatusarnermik annertuunik 2001-imi suliniuteqalerpoq. Suliami tassani nunatsinni kræftip atugaanera siusinnerusukkut atugaaneranut sanilliullugu misissorneqassaaq. Taassuma saniatigut aamma kræf­timik nap­paatit sorliit innuttaasut ineriartor­nerannik aallaveqarnersut paasiniarneqassaluni. Suliniummi aamma  naliliiffigineqarnissaaq kalaallini kræf­tip atugaaleriartornera nappaatinut kingu­aariinni kingornuttakkanut attuumassuteqarnersoq­, ilaatigullu aamma mis­issorneqassalluni kræf­timik nappaateqartunut ilaqutaasut kræf­teqalernissamut navianartorsiornerunersut.

Ukioq ataaseq-marluk qaangiuppata misissuinerup naammassineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, naatsorsuutigineqassaarlu siunnerfilimmik pinaveersaartitsinermik suliniuteqartoqarnissaanik kaammattuuteqartoqarnissaa. Kalaallit Nunaanni Peqqinnissakkut Ilisimatusarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit aqqutigalugit qinnuteqaat malillugu ilisimatusarnermik suliniuteqartoqarneranut Naalakkersuisut aningaasatigut tapiissuteqarput.

Issittumi Siunnersuisoqatigiit ataanni AMAP-imut atatillugu inuit peqqissusaat pillugu suliniutit aqqutigalugit innuttaasut suliffissuaqarnerup nassataanik mingutsitsinermik eqqorneqartartut toqunartulinnik atugaqarnerat ataavartumik malinnaaffigineqarpoq. Taakku toqunartullit tassaapput kviksølv, aqerloq aatsitassallu arrortikkuminaatsut allat, naasunik assersuutigalugu kissaatiginngisanik toqoraatit (pesticidit) POP-inillu taaneqartartut hormoninut assingusunik sunniuteqartitsisartut. Inernerit katersorneqassapput nassuiarneqassallutillu Århusip Uni­versitetiani Center for Arktisk Miljømedicinimit, ilaa­tigut Nuummi Nakorsiartarfimmi nakorsanik suleqateqarluni.

Mingutsitsinerup piffissap sivisuup ingerlanerani sunniutaanik pissuteqartumik kræftip atugaaneranik naliliinissaq siusinnerpaamik ukiorpassuit qaangiuppata aatsaat saqqummiunneqarsinnaassaaq. Oqaatigineqassaaq qangaaniilli kalaallit nerisaasa akuutissanik, siusinnerusukkut taaneqartunik, akoqarnerat annertummat, tamannalu nerisassani imarmiuni akuutissat mingutsitsisut annertusiartornerannik peq­quteqarpoq .

Taamaattumik Naalakkersuisoqarfik isumaqarpoq Inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmannip kræftimik nappaatinut tunngasunik mis­issuinissamik siunnersuuteqarnermini ujartugaa suliniuteqarfigineqareersoq, neriup­pugullu misissuinerit taaneqartut kalaallit innuttaasut akornanni kræf­timik nap­paatit atugaaneruleriartornerat pillugu apeq­qummut erseqqissaataassasut.

Ilisimatitsissutigineqassaaq Peqqinnissamut Pisortaqarfiup ataani nammineerluni ilisimatusarnermik suliniuteqarnissamut aningaasaliissutinik immikkoortitsisoqarsimanngimmat, aningaasalli inuit peqqissuunissaat siunertaralugu naalagaaffiup ilisimatusarfianut atasumi professoreqarnermut qulaani taaneqartumi ingerlatsinermut atorneqarsinnaasut tapiissutissatut immikkoortitaammata.

Aammattaaq oqaatigineqarsinnaavoq misissuinerit taaneqartut aningaasaateqarfiit assigiinngitsut danskillu ilisimatusarfiisa annertuumik tapiissuteqarnerisigut aningaasalersorneqarmata.

Aningaasanik suli qinnuteqannginnermi aamma kræftimik ajornartorsiutinik misissueqqinnissat annertunerusut aallartinnginneranni, misissuinerit ingerlanneqartut inerneri utaqqineqaqqaarnissaat Peqqinnissamut Naalakkersuisoqarfimmit Inatsisartunut inassutigineqarpoq.

Naalakkersuisoqarfik isumaqarpoq Ruth Heilmannip apeqqutai allat oqaaseqarfigissallugit tun­ngavissaqartoq:

Kræftimik nappaateqalernerup piaartumik paasineqarnissaanut misissuinerit pinaveersaartitsissutaa­sut:

1. Illissap paavatigut kræf­teqalernissamik pinaveersaartitsiniarluni misissuiner­mi arnat maani najugaqartut tamaasa tulleriiaarlugit 1998-imili Peqqinnissaqarfiup aggersarlugit misissorneqarnis­saannik neqeroorfigisarpai. Ukiumut arnat 5000-it missaanniittut misissorneqartarput tamatumalu kingunerisaanik aaqqissuussinerup aallartinneraniit arnat amerlasuut, 1998-imi 55-it 1999-imilu 58-it kræfteqartut taamatullu kræfteqalernissamut aallarnisaataasinnaasunik takussutissartallit paasineqarsi­mapput. Tamatumalu kingorna naatsorsuutigineqartutuut ukioq 2000-imi 20-nut apparsimapput.

Misissuisarnerup taassuma arnanut ne­qeroorutitut in­gerlatiinnarnissaa naatsorsuutigineqarpoq. Oqaa­tigineqassaaq piaartumik nappaammik paasinninnerup nassatarisinnaammagu pilaanikkut suliarineqarsinnaanermut taamatullu peqqissivinnissamut periarfissaqarluarnera.

2. Arnat iviangiinik kræfteqalernissamik pinaveersaartitsilluni misissuinissamik (mammografi) neqerooruteqarnissamut Peqqinnissaqarfik ullumikkut qinnguartaateqanngilaq immikkullu ilinniarsimasunik su­lisoqarani. Misissueriaatsimik taama ittumik aningaasartuuteqarfiusorujussuarmik pilersitsinissaq piler­saarutaanngilaq aammalu iluaqutaassusia allaat tamakkuninnga misissuinermi ilisimasalinnit apeqquserneqartarmat. (Ivianginik misissuineq danskit amtiini ataasi-akkaani taa­maallaat neqeroorutaavoq). Taava tassunga paarlaallugu nap­paatip an­nertunerusumik paasisitsiniutigineqarnissaa, imminut misis­sornissamut periutsinik ilin­niartitsineq kiisalu piaartu­mik eqaatsumillu immikkut ilisimaqarfimmut immikkoortortamut innersuussisinnaaneq anguniartariaqarpoq.

3. Nunatsinni atugaanerpaat ilaagaat qinngakkut-iggissakkut qinersinilu qisiliorfitsigut kræfteqalersarneq, taakkulu paasinissaanut innuttaasunik misissueriaasissamik ineriartortitsisoqarsimanngilaq. Ta­manna annertunerusumik suliniuteqarfigissagaanni siutit-qinngap-toqqusaallu nakorsaannik immikkut ilisimasalimmik atuineq annertusisariaqarpoq.

Dronning Ingridip Napparsimmavissuanut immikkut ilisimasaqarfimmut tamatumunnga nakorsaanermik sulisussarsiornini peqqin­nissaqarfiup taamaatiinartariaqarsimavaa. Taamaattumik isumaqatigiissuteqarnikkut immikkut ilisimasalinnik angalatitsisarneq immikkut ilisimasaqarfimmit Rigshospitalimiittumit isumagineqarallarpoq. Kræftimik nappaatit eqqarsaatigalugit immikkut ilisimasalinnik angalatitsisarnerup annikillisaavigineqarnissaa kaammattuutigineqarsinnaanngilaq.

Pinaveersaartitsineq eqqarsaatigalugu kaammattuutigineqassaaq imigassamik tupamillu atuinerup appartinneqarnissaa, taakku tamarmik kræftimik nappaatinik taaneqareersunik nappaateqalersitsisin­naammata, naak aseruut­toornerup kingunerisaanik aammalu kingornuttagaasinnaanera pissutigalugu nappaatigineqalersinnaaneri ilisimatusartunit ilimagine­qaraluartoq.

4. Puatsigut kræfteqarnermik nappaatip, nunatsinni angutinit arnanillu atugaanerpaasup, nappaatigineqalersimaneranik paasisaqarnissamut, innuttaasut peqqissusiannik mis­issuilluni suliuniutaasut atussallugit peri­arfissaqanngilaq. Taamaattumik kræfteqalersarneq taama ittoq akiorniassagaanni tupamik atui­neq annikillisittariaqarpoq kiisalu nalinginnaasumik peqqinnissamik paa­sisititsiniasoqartariaqarluni.­ Ma­tumani erseqqissarneqassaaq tupamik pujortarneq kisimi puatsigut kræfteqalersitsineq ajor­mat, putsulli tjærimik akui nalinginnaasumik timip illersuutaanik sann­giillisitsisarmata, taa­maattumillu pujortartartut timiminni allakkut aamma kræfteqalersinnaallutik.

5. Iggissakkut-aqajaqqukkut aamma inalukkatigut kræfteqarneq - aamma atugaaleraluttuinartutut isikkoqartoq - eqqarsaatigalugu napparsimalernaveersaartitsiniarluni innuttaasut tamarmik mis­issorneqarnissaat  neqeroorutigineqarsin­naanngilaq. Iggissamik aqajaqqumillu qinn­guserluni mis­issuineq (gastro­skopi) kiisalu inalugarsuarmik qinnguserluni misussueriaaseq (coloscopi) Dronning Ingridip Napparsimmavissuani atorneqalersimavoq. Mis­issuinerit taakku pisarput najukkani nakorsat innersuussinerisigut annertunerusumillu sinerissami napparsimmavinnut Dron­ning Ingridip Napparsimmavissuanit angalatitsinikkut ingerlanneqartarlutik. Kingullermik 2001-imi novembarimi napparsimmaveqarfinni aqutsisut isumasioqatigiinneranni misissuinernut taakkununnga innersuusseriaaseq najukkani nakorsanit najoqqutarineqartussaq. sukannernerusoq atuut­sinneqalerpoq, tassa sapinngisamik piaartumik nappaatip paasineqartalernissaa siunertaralugu.

Naggataarutaasumik oqaaseqaatit:

Peqqinnissamut Naalakkersuisoqarfik isumaqarpoq kræf­teqalersinnaanermut siusissukkut ilisarnaataasinnaasut pillugit nalinginnaasumik paasisitsiniaaneq pingaartittariaqartoq, kisiannili aamma peqqissumik inuuneqarnissaq nalinginnaasumik paasisitsiniutigineqartariaqarluni.

Innuttaasulli ataasiakkaat paasisariaqarpaat namminneq tamatumunnga akisussaasuugamik aam­malu tupamik atui­nerminnik annikillisitsinermikkut tupatorunnaarnermikkul­luunniit inuunerminnik sivitsuingaatsiarsinnaagamik. Erseqqissarneqassaaq tupatortarneq kræfteqalissutaasinnaanermi saniatigut puatsigut nappaatinik allanik ajornerulersitsinermik nassata­qarsinnaammat angerlarsimaffinnilu ajornartorsiutaalluni ilaatigut meeqqat peq­qissusaannut.

Apeqquteqaammi misissuinissamut katsorsaanissamullu periarfissat annertusineqarnissaat kissaatigineqarpoq. Ma­tumani ilisimatitsissutigineqassaaq Peqqinnissamut Pisortaqarfimmit kræftimit nappaatinik atuineruleriar­torneq malinnaaffigineqaqqissaarmat aammalu peqqinnissamik sullissinikkut peqqinnissaqarfimmilu aningaasa­qarniarnikkut atugassarititaasut pillugit naatsorsuinerit aallaavigalugit suliniuteqartoqassasoq.

Ukiuni kingullerni Danmarkimi katsorsaanissamik aamma kalaallinut kræftimik nappaateqartunut neqeroorutit malunnartumik pitsaanerulersimapput, tamannali peqatigalugu kræftimik nappaatilinnik katsorsaanerit ataasiakkaarlutik siusinnerusumut sanilliullugu 60 %-imik akisunerulersimammapput, tamannalu peqqinnissaqarfiup aningaasartuutissatut mis­singersuutaanut annertuumik artukkiivoq.

Taa­maattumik ukiuni aggersuni peqqinnissaqarfimmut an­ingaasaliissutaasartut annikillilerneqarnissaat kaam­mattuutigineqarsinnaanngilaq, tamanna ullutsinnut naleqquttunik kræf­ti pillugu suliniutit annikillinerannik kinguneqartussaammat.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

Edward Geisler