Samling
4. februar 2002 FM 2002/45
I henhold til Landstingets Forretningsordens § 36 fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Landsstyret med anmodning om mundtlig fremlæggelse jfr. § 36, stk. 2:
Hvordan kan Landsstyret fremme, at forsyningsskibe fra Danmark med varer ankommer på et tidligere tidspunkt til Grønland for at forbedre forsyningsforholdene samt at sidst ankomne skibes ankomster tilpasses naturens forhold og storissituationen?
(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen)
Vejrliget har ændret sig radikalt i de senere år, således at der på en veltilrettelagt måde og ved at udnytte mulighederne kan forsyne Tasiilaq og Illoqqorroormiit med forsyningsskibe året rundt fra Danmark eller Island i de fleste af årets måneder, f.eks. ved at skibene anløber stederne på et tidligere tidspunkt, og at sidste ankomster af skibe bliver udsat; rederierne er tilbageholdende med at realisere disse muligheder i de seneste år, selvom det uden videre kan lade sig gøre.
De store rederier har med argumentation for at Grønland var et utilgængeligt land i sejlskibenes tid, og at der kun var stenredskaber der blev brugt, indgået aftaler om mange mio.kr. i forsyningspligtens navn; disse tilstande er i dag en saga blot. Disse rederierer er stadig meget tilbageholdende og ikke følger nøje med i naturens ændringer, hvilket har til følge, at vi er nødt til at købe varer til en høj varepris med de små midler vi grønlændere har, fordi varerne er transporteret med fly; det er dem, der bør rette op på disse forhold.
Når man bærer forsyningspligten i Grønland bør man følge med i landets forhold samt de eksisterende muligheder, idet man bør søge at indfri forsyningspligten på bedste måde over for forbrugerne.
I det nordlige Grønland i Disko Bugten er der ikke islæg i denne vinter; og på en rejse i Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Ilulissat erfarede jeg, at man ikke ville ændre på forsyningsforholdenene, selvom man ved et hurtigt indgreb kunne opnå forsyning med friske varer, og ikke mindst at der var et udtalt behov for transport med produkter, medens de er friske; disse forhold kan vi ikke være overhørig.
I dag er det muligt via satellitter at følge issituationen og dets omfang fra dag til dag. Derfor mener jeg, at hvis man følger med i forholdene, og udnytter mulighederne, kunne der ske en væsentlig forbedring af vareforsyningsforholdene.
Jeg vil hermed høre om de forsyningspligtige af vort land vil forbedre serviceringen af forbrugerne ved at udnytte mulighederne og ved at udnytte vejrligsskiftet som en fordel, idet det er muligt at gøre i dag.
4. februar 2002 UPA 2002/45
lnatsisartut Suleriaasianni § 36 naapertorlugu matumuuna apeqqut imaattoq Naalakkersuisunut saqqummiuppara aammalu § 36, imm. 2 naapertorlugu oqaasiinnarmik saqqummiunneqarnissaa qinnutigalugu.
Danmarkimiit Nunatsinnut umiarsuartigut nioqqutissanik pilersuinerup pitsaanerulernissaa anguniarlugu, umiarsuit nioqqutissanik pajuttut tikiaarnerusalernissaat aammalu sapinngisamik kingulliullutik pajuttut pinngortitap sikorsuaqarneralu apeqqutaatillugit tikisinneqartalernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarsinnaappat? (Inatsisartuni ilaasortaq Jakob Sivertsen)
Ukiuni kingullerni tupinnaannartumik silaannaap allanngorneratigut ukioq kaajallallugu Danmarkimiit imaluunniit Islandimiit nunatsinnut tassa Tasiilaq, Illoqqortoormiillu eqqarsaatigalugit, umiarsuartigut nioqqutissanik pilersuisinnaanerup pilersaarusiorluarneratigut periarfissanillu atorluaanikkut ukiup qaamataasa amerlanersaannik ingerlanneqarsinnaassaraluartoq, soorlu umiarsuit siusinnerusukkut tikittalersillugit, kiisalu kingulIerpaamik tikittartut aamma tikittarnerat kinguartillugit, taamaaliornissaq ukiut kingulliit ingerlaneranni ajornanngivissumik piviusunngortinneqarsinnaagaluartoq umiarsuaatilissuarnik tunuarsimaarfigineqartuarpoq
Qanga umiarsuit tingerlaataannarmik ingerlateqarattarmatali Nunatta ukiuunerani tikikkuminaatarnersuanik sikorsuaqartarneranillu oqaluttualiat, qanga ujaraannarnik sakoqarallarnerup nalaani pisimasut oqaluttuaannanngorsimasut sakkuliullugit umiarsuaatilissuit nunatsinnut pilersuisussaa
titaanerminnik taamannak mio. kr‑ninik akilerlugit isumaqatigiissuteqqarfigineqarsimasut tunuarsimaartuarnerat pinngortitamillu malinnaalluannginnerat peqqutigalugit pisariaqanngitsumik nioqqutissanik taamannak akilinnik timmisartukkut tikisitanik uvagut Kalaaliit aningaasaqatsutsitsinnut akissaqartinngisatsinnik akissatuannguagut atorlugit pisisaqiaqartartugut aaqqiiffiginiartariaqalerpaatigut.
Nunatsinni nioqqutissanik pilersuinissamik pisussaaffilerneqarsimagaanni, pitsutsit qanoq ittuuneri periarfissallu qanoq ittuuneri malinnaaffigineqartariaqalerput, tamatumani nioqqutissanik atuisunut pitsaanerpaamik pilersuisussaatitaanerup eqquutinneqarnissaa anguniartariaqarmat.
Soorlu aamma Nunatta avannaani tassa Diko Bugtimi ukioq manna sikunianngitsorsuuvoq, taamaakkaluartoq nioqqutissanik pilersuinissamik pilersaarutaasut aamma allanngortinniarneqanngitsut Qasigiannguani, Qeqertarsuarmi, ilulissanillu angalaninni paasisimavara, naak suligasuarnikkut nioqqutissanik nutaannik pilersuinissaq minnerunngitsumillu nioqqutissiat nutaaneranni assartorneqarnissaannik pisariaqartitsisoqaraluaqisoq, tamakku isiginngitsuusaagin-narsinnaajunnaarpagut.
Ullumikkummi qaammataasat iluaqutigalugit nunatta sineriaani sumiikkaluaraanniluunniit sikut sumut ingerlaarnerat, qanoq annertutiginerat ullut tamaasa malinnaaffigalugit malittarineqarsinnaanngorsimapput, taamaattumik isumaqarpunga pitsutsit periarfissarititaasullu malinnaaffiga‑
lugit atorluaraanni, ullumikkut umiarsuartigut nioqqutissanik pilersuineq annertuumik pitsanngortinneqarsinnaagaluartoq
Matumuuma paaserusuppara siunissami qaninnerpaami nunatsinni nioqqutissanik pilersuisussaatitaasut atuisunut sullissinertik periarfissarititaasut silaannaallu allanngornera iluaqutigalugit nioqqutissanik pilersuinertik pitsanngortinniarneraat, ullumikkumini taamaaliornissaq ajornanngitsumik naammassineqarsinnaagaluarmat.