Samling

Besvarelse

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen                                                                     10. april 2002

                                                                                                                                1-04-00-02

                                                                                                        hér                                                                                                                          

     Spørgsmål til Landsstyret om ældres vilkår

              Vedrørende spørgsmål til Landsstyret om ældres vilkår henvises til undersøgelse om ældres økonomiske vilkår, som blev omdelt i efteråret 2001.

             

            Undersøgelsen viste blandt andet, hvordan de ældre selv oplever deres økonomiske situation. 27 % er meget tilfredse eller tilfredse, 41 % er ikke særligt tilfredse og 32 % af de ældre er meget utilfredse med deres økonomiske situation. Undersøgelsen viser derimod ikke noget om, hvordan de ældres økonomiske situation er sammenlignet med andre grupper i samfundet.

                         

            Levevilkårsundersøgelsen fra 1994 viste, at også ufaglærte familier og fisker- og fangerfamilier har lave indkomster og dermed vanskelige økonomiske vilkår. Endvidere kan nævnes studerende som lavindkomstgruppe. Undersøgelsen indikerede, at gruppen af enlige forsørgere med børn er en økonomisk vanskeligt stillet gruppe. Der foreligger ikke nyere undersøgelser, som sammenligner vilkårene for grupper med lave indkomster og mellemindkomster. 

            I efteråret 2001 blev endvidere foretaget en rundspørge til kommunerne om tildeling af personlige tillæg til pensionisterne. Bortset fra en enkelt kommune har kommunerne fastsat et rådighedsbeløb, som pensionisten skal have tilbage, efter at de faste udgifter er betalt. De fleste kommuner regner med et rådighedsbeløb for enlige på 2.500 - 3.500 kr. pr. måned og for ægtepar på 3.500 - 6.000 kr. pr. måned, hvilket betyder, at i hvert fald nogle pensionister har flere penge tilbage efter betaling af deres faste udgifter end nogle andre lavindkomstgrupper.

             

            At nogle ældre finder, at de har det dårligt økonomisk, kan ikke i sig selv begrunde en generel forhøjelse af pensionerne, men da pensionerne har været uændrede siden 1998, er det hensigten, at pensionerne skal forhøjes på grund af den økonomiske udvikling i indtægterne for andre grupper i samfundet siden 1998.

            Vedrørende undersøgelsens påvisning af, at de økonomiske udbetalinger til ældre bliver mindre og mindre i takt med, at disse bliver ældre, kan der være flere årsager. Det kan skyldes, at der er færre indtægter ved siden af pensionen eller ophør af anden indtægt. Årsagen kan også være flytning til alderdomshjem, hvor der udbetales et mindre beløb i pension i henhold til reglerne herom.

             

            Vedrørende spørgsmålet om, hvordan man vil bruge den viden, der er fremkommet i undersøgelsen, kan oplyses, at undersøgelsen vil indgå i det videre arbejde med ændring af Landstingsforordning om offentlig pension, hvor der specielt vil blive set på, om der er uhensigtsmæssigheder i forordningen.

Landsstyret har for nylig afholdt et budgetseminar, hvor forbedringer af pensionerne blev drøftet. Eventuelle forbedringer skal - ud over en generel forhøjelse som følge af indkomstudviklingen i samfundet - sikre, at en pensionist uden egen indtægt får ret til et basisbeløb uanset ægtefælles indtægt, samt at der skal ske en lempeligere reduktion af pensionen, hvis pensionisten har mindre indtægt fra eget arbejde eller har tjenestemands- eller arbejdsmarkedspension.

            På Landstingets efterårsmøde 2002 forventer Landsstyret at fremsætte forslag til ændring af landstingsforordning om offentlig pension, hvor ovennævnte ændringer vil være indarbejdet.

            Vedrørende spørgsmålet om, hvilke tiltag Landsstyret vil bruge for at sikre de ældre med egen bolig eller hvilke planer man har, kan oplyses, at i forbindelse med ophævelse af boligsikring i BSU-huse bliver der mulighed for, at ejere af BSU-huse med lave indkomster kan få eftergivet forfaldne ydelser og restgæld på deres kapitel 4-lån, og restancer bliver således også eftergivet.

             

            Ejere af BSU-huse, som i perioden fra 1. maj 2000 til 30. april 2002 har modtaget boligsikring, er umiddelbart berettiget til at få eftergivet forfaldne ydelser og restgæld og disse ejere vil få brev fra A/S INI, som skal underskrives og returneres til A/S INI, hvorefter forfaldne ydelser og restgæld vil blive eftergivet. Desuden vil ejere, der i de 2 seneste slutlignede år har haft en årlig skattepligtig husstandsindkomst under 128.000 kr., kunne søge om eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld. Indkomstgrænsen vil blive forhøjet med 4.000 kr. pr. barn (dog højst for 6 børn), hvis der er hjemmeboende børn under 18 år i husstanden.

             

            Det drejer sig i alt om 386 ejere af BSU-huse. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har ingen oplysninger om, hvorledes disse husejere fordeler sig geografisk og aldersmæssigt, men det er givet, at et antal pensionister har BSU-huse og derfor vil være berørt af muligheden for at få eftergivet forfaldne ydelser og restgæld af deres kapitel 4-lån.

                                    

            Virkningen af eftergivelse af restgæld og forfaldne ydelser bliver, at et hus frigøres af de rådighedsbegrænsninger, der er knyttet til et kapitel 4-lån. Huset kan derefter frit sælges. Da huset helt udgår af boligstøtteordningen, kan der fremover ikke søges om reparations- og forbedringslån efter boligstøtteord-ningen. I stedet kan der søges om forbedringslån efter 10/40/50-ordningen.

                         Med venlig hilsen

             

             

                         Ole Dorph

                                             Landsstyremedlem

Akissuteqaat

Inatsisartunut ilaasortaq                                                  10. april 2002

Anthon Frederiksen                                                       1-04-00-02

Maani

             

              Naalakkersuisunut utoqqaat atugarisaat pillugit apeqquteqaat

Naalakkersuisunut utoqqaat atugarisaat pillugit apeqquteqaammut atatillugu innersuussutigine­qassaaq, utoqqaat aningaasaqarnikkut atugarisaat pillugit misissuineq, 2001-imi ukiakkut agguaanne­qartoq.

Utoqqaat aningaasaqarniarnertik namminneq qanoq misigisaqarfigisarneraat misissuinermit ilaatigut paasineqarsinnaavoq. 27 %-iisa assut naammagisimaarpaat imaluunniit naammagisi­maarlugu, 41 %-iisa imannak naammagisimaanngilaat, 32 %-iisalu aningaasaqarniarnertik naammagisimaanngilluinnarpaat. Misissuinermiilli paasineqarsinnaanngilaq utoqqaat aningaa­saqarniarnerat inuiaqatigiinni allanut sanilliullugu qanoq inissisimanersoq.

Inuuniarnermi atugarisat pillugit 1994-imi misissuinermit paasineqarportaaq ilaqutariit ilinnia­gaqarsimasuunngitsut aammalu ilaqutariit aalisartukkormiut piniartukkormiullu annikitsuinnar­nik isertitaqartartut taamatullu aningaasaqarnikkut atugarisaat ajornartorsiorfiusut. Taamatut­taaq ilinniartut annikitsuinnarnik isertitaqaateqartartutut taaneqarsinnaapput. Misissuinermi paasinarsitinneqarpoq qitornallit kisimiillutik pilersuisuusut aningaasaqarnikkut ajornartorsiuti­littut inissisimasuusut. Maannamut misissuinernik nutaajunerusunik pigisaqartoqanngilaq isertitakinnerusut aammalu akunnattumik isertitaqartartut atugarisaannut sanilliunneqarsinnaa­sunik.

Kommunit ataasiakkaat tamarmik 2001-ip ukiaanerani apeqquteqaateqarfigineqarput soraar­nerussutisialinnut inummut tapit tunniunneqartartut pillugit. Kommune ataaseq eqqaassanngik­kaanni kommunit aningaasanik atugassiissuteqartitsisarput (rådighedsbeløb), soraarnerussutisi­allip aalajangersimasumik aningaasartuutissat akilerneqareeraangata sinneruttussanik. Kommunit amerlanerit kisimiittunut qaammammut 2.500 - 3.500 kr.-inik atugassiissuteqartitsi­sarput, aappariinnullu 3.500 - 6.000 kr.-inik, tassalu imaappoq soraarnerussutisiallit ilaat aala­jangersimasumik aningaasartuutissatik akilereeraangamikkit allanit isertitakinnerusartunit amerlanerusunik aningaasassaqartarlutik.

Utoqqaat ilaasa aningaasakilliornerartarnerat soraarnerussutisiat qaffanneqarnissaannut immini tunngavissiissutaasinnaanngilaq, taamaattorli soraarnerussutisiat 1998-imili qaffanneqarni­kuunngimmata anguniagaavoq soraarnerussutisiat inuiaqatigiinni allanut, isertitaasartut eqqar­saatigalugit, aningaasaqarnikkut 1998-imiilli qaffariaataasimasut malillugit qaffaaffigineqassa­sut.

Utoqqarnut akiliutigineqartartut pineqartut utoqqaliartornerat ilutigalugu ikiligaluttuinnartar­nerarlugit misissuinermi nalunarunnaarsitsineq arlalinnik peqquteqarsinnaavoq. Peqqutaasin­naavoq soraarnerussutisiarisartakkat saniatigut allanik isertitakinnerusalerneq imaluunniit allanik isertitaqarunnaartarneq. Peqqutaasinnaasoq alla aamma tassaavoq utoqqaat illuannut nuunneq, tamatumani pineqartunut maleruagassat malillugit soraarnerussutisiat ikinnerusut akiliutigineqartarmata.

Misissuinermit paasisat qanoq atorniarneqarnerannik apeqqummut atatillugu ilisimatitsissutigi­neqarsinnaavoq taamatut misissuititsisimaneq pisortanit soraarnerussutisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut suliaqarnermut tamakku ilaatinneqarumaarmata, tamatumanilu peqqussummi naapertuutinngitsunik nalaassassaqartoqarnersoq immikkut alaatsi­naanniarneqar-tussaammat.

Naalakkersuisut missingersuutit pillugit qanittukkut isumasioqatigiipput, tassanilu soraarnerus­sutisiat pitsanngorsaavigineqarnissaat eqqartorneqarpoq. Pitsanngorsaataa-sinnaasut - inuiaqa­tigiinni isertitatigut ineriartornerit malitsigisaannik tamanut atuut-tumik qaffaanissap saniatigut - qulakkeerinnissutaassapput soraarnerussutisiallip nammineq isertitaqaateqarneq ajortup, aap­parisap isertitarisartagarisinnaasai apeqqutaa-tinnagit, aningaasanik aalajangersimasunik pisin­naasaqarsinnaatitaalernissaanut, aammalu soraarnerussutisiarisartakkat sukangannginnerusumik ikililerneqartaler-nissaannut, tamatumani soraarnerussutisiaqartartoq nammineq sulinermigut saniatigut isertitaqalaartarpat imaluunniit tjenestemanditut suliffeqarnermilluunniit soraarnerus­sutisiassaqartarpat.

Naalakkersuisut ilimagaat Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni pisortanit sorar­nerussutisiat ­pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuummik saqqummiussissallutik, taamatullu matuma siuliani taaneqareersut ilaatillugit.

Naalakkersuisut utoqqaat namminneq inissiaateqartut ikiorserneqarnissaannut qulakkeerinnissu­taasinnaasunik qanoq iliuuseqarniarnerannik pilersaaruteqarneran-nilluunniit apeqqummut tunngatillugu ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq BSU-mi illuutit pineqartillugit ineqarnermut tapiissutit atorunnaarsinneqarnerannut atatillugu imaalissammat BSU-p illuutaanik piginnittut isertitakinnerusut akiligassarisaminnik aammalu kapitali 4 malillugu taarsigassiamik akiitsuinik sinneruttunik isumakkeer-figineqarsinnaalissasut, taamaasillunilu aamma akiitsut isumakkeerin­nissutaasussan-ngorlugit.

BSU-p illuutaanik piginnittut, piffissamilu 1. maj 2000-imiit 30. april 2002-p tungaanut ineqar­nermut tapiissutisisimasut, akiligassarisaminnik sinneruttutullu akiitsorisaminnik isumakkeerin­niffigineqarsinnaatitaasussaassapput. Piginnittullu taakku INI A/S-imit allagarsitinneqarumaar­put atsiorneqariarluni INI A/S-imut utertillugu nassiunneqar-tussamik, taamaasilluni akiligassari­sat akiitsullu sinneruttut isumakkeerinnis-sutaassammata. Taamatuttaaq piginnittut ukiuni kin­gullerni marlunni akileraarute-qarfiusuni inoqutigiittut ukiumut 128.000 kr.-it ataallugit isertita­qartarsimasut akiligassarisamik aammalu sinneruttutut akiitsorisamik isumakkeerinnissutigine­qarnissaat qinnuteqaatigisinnaassavaat. Isertitarisimagassatut killigititaq meeqqamut ataatsimut 4.000 kr.-inik qaffanneqartassaaq (taamaattorli meeqqat amerlanerpaamik arfinillit), tamatuma­ni inoqutigiinni meeqqat 18-it inorlugit ukiullit pineqartuni suli najugaqartuuppata.

Pineqartut tassaapput BSU-p illuutaanik piginnittut katillugit 386-it. Ineqarnermut, Attaveqar­nermut Pilersuinermulu Pisortaqarfik illut taakku pineqartut sinerissami piginnittuisalu utoq­qaassuserisaat malillugu qanoq agguataarsimanerannik paasissutissaateqanngilaq, qularnanngi­larli soraarnerussutisiaqartut arlallit BSU-nik illuuteqarmata, taamatullu aamma kapitali 4 malillugu taarsigassarsianut akiligassari-sanik sinneruttutullu akiitsorisanik isumakkeerinniffigi­neqartussanut ilaanissaat.

Sinneruttutut akiitsorisat aammalu akiligassarisat isumakkeerinnissutaanerisa kingunerisassaat tassaassaaq illut kapitali 4 malillugu taarsigassarsiffiusimasut atorneqarsinnaanerannut killilius­saasartut atorunnaarsinneqarnissaat. Taamaasilluni illu pineqartoq tunineqarsinnaalissaaq. Illulu boligstøttimik aaqqissuussinermut ilaatinneqa-runnaartussaammat boligstøttimik aaqqissuussi­neq malillugu iluarsartornissaanut pitsanngorsarnissaanulluunniit taarsigassarsiniarnissamut qinnuteqaatigineqarsin-naajunnaassaaq. Akerlianik pitsanngorsarnissaanut taarsigassarsinissamik 10/40/50-imik aaqqissuussineq malillugu qinnuteqartoqarsinnaasoqalissaaq.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

Ole Dorph

Naalakkersuisunut ilaasortaq