Daginstitutionsredegørelse

Daginstitutionsredegørelse FM 2002

Fejl! Kun hoveddokument.

17. april 2002              

Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

                               

               

D a g i n s t i t u t i o n s r e d e g ø r e l s e

2 0 0 2

_____________

FM 2002

DSA J.nr. 33-A

Daginstitutionsredegørelse FM 2002

Fejl! Kun hoveddokument.

Indholdsfortegnelse

Indledning..........................................................................................................................       3

                                                                                                                                               

Kapitel 1

Lovgrundlaget....................................................................................... 4

            1.1.Landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og

                                                                                                                                                organisation...........................................................................................................       4

                                                                                                                                                1.2. Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge.......................................            5

           

Kapitel 2

Dækningsgrader og ventelister ............................................................  6

            2.1. Dækningsgrade………………………………………...  6

            2.2. Ventelister……………………………………………..  7          

Kapitel 3

Kommunale sociale udbygningsplaner................................................................................ 8

                                                                                                                                                3.1. Generelt................................................................................................…...  8

                                                                                                                                                3.2. Anlægsplaner i Finanslov 2002, incl. overslagsårene 2003-2005 ...................  9

                                                                                                                                                3.3.Sociale udbygningsplaner på daginstitutions området.......................................10

Kapitel 4

Befolkningsudviklingen....................................................................................................  12

Kapitel 5.

Landstingets anbefalinger.................................................................................................  13

Indledning

På FM2000 fremlagde Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked daginstitutions redegørelse for 2000, denne blev optaget til debat som punkt 23 i landstingets dagsorden for FM 2000. Der var tilslutning til,

at der hvert år udarbejdes redegørelse for området

at der redegørelsen skal indeholde en status for området

Formålet med denne redegørelse er

at gøre status på daginstitutions området for så vidt angår omfanget af daginstitutioner i dag,

at gøre status på de sociale udbygningsplaner / kommuneplanerne samt relevante faktorer for planlægningen på daginstitutions området fremover.

Redegørelsen kan bidrage til et overblik på området samt danne grundlag for en debat om udbygningen af daginstitutioner i kommunerne.

Gældende lovgivning fastsætter bestemmelser om kommunale sociale udbygningsplaner generelt og daginstitutionsområdet specifikt.

Relevante faktorer for planlægningen er den aktuelle dækningsgrad, ventelisterne, befolkningsudviklingen samt den samlede kommunale udbygningsplanlægning.

De kommunale sociale udbygningsplaner fremsendes til Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Der foretages en prioritering med udgangspunkt i dækningsgraden og ventelistesituationen. Nye anlægsplaner indarbejdes i finansloven inden for den givne ramme. 

På Landstingets efterårssamling 1999 blev det fra alle partier bemærket, at der var afsat få midler til daginstitutionsanlæg i forhold til kommunernes planer og behov. Der blev lagt op til, at der skulle foretages en vurdering af daginstitutionsområdet med henblik på prioritering af anlægsmidler. 

For at Landstinget kan få et grundlag for en videre drøftelse af anlæg af daginstitutioner, er udarbejdet denne redegørelse.

Kapitel 1

Lovgrundlaget

1.1. Landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation

Af ? 2 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation fremgår, at landsstyret forestår og samordner planlægningen vedrørende udbygning af den sociale anlægs virksomhed i Grønland og indhenter i den forbindelse forslag fra de enkelte kommuner. Udbygnings planerne dækker en periode på mindst fire år, og de revideres mindst engang om året.

Med hjemmel i landstingsforordningen socialvæsenets styrelse og organisation er fastsat en række bestemmelser i Cirkulære nr. 213 om social udbygning. Cirkulæret trådte i kraft den 1. December 1993. Cirkulæret omfatter bestemmelser om omfanget af planlægningen og tidsfrister, tilskud til anlæg af sociale institutioner og tilsynsmyndighedens tilsyn.

Hvert år inden den 1. December indkalder landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked kommunernes udbygningsplaner og i sammenhæng hermed ansøgninger om tilskud til oprettelse af sociale institutioner. De sociale udbygningsplaner omfatter kommunernes udbygning af daginstitutioner for børn, kommunale dagplejeordninger for børn, fritidshjem, ældreinstitutioner samt medborgerhuse. De sociale udbygningsplaner omfatter iøvrigt også de af landsstyreområdet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked drevne døgninstitutioner for børn og unge henholdsvis vidtgående handicappede.

Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune fastlægger den endelige målsætning for udbygningen på institutionsområdet med udgangspunkt i dækningsgraden på institutionsområdet, og samtidig hermed fastlægges det tidsrum, inden for hvilket målsætningen forudsættes realiseret. Denne målsætning, som vil fremgå af standard skema til ansøgning om tilskud til etablering af sociale institutioner, sammenholdt med oplysninger om institutioner og dagpleje for den enkelte kommune, udgør grundlaget for kommunens sociale udbygningsplan på institutionsområdet.

Kommunerne er forpligtede til at afgive de ønskede oplysninger på det af Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked udsendte skema materiale. Oplysninger vedr. institutioner og dagpleje skal udfyldes af alle kommuner, uafhængig af om der ansøges om tilskud til social udbygning.                  

Landskassen kan yde tilskud til anlæg af sociale institutioner. Tilskuddenes størrelse fastlægges i forbindelse med landstingets årlige vedtagelse af finansloven. Drifts tilskuddene er indarbejdet i det generelle bloktilskud til kommunerne og reguleres sammen med dette.

Der kan ydes tilskud fra Landskassen til opførelse af daginstitutioner for børn, fritidshjem mv. Endvidere kan ydes tilskud til ombygninger, der indebærer en egentlig aktivitets udvidelse i form af en større institutions kapacitet, samt energibesparende foranstaltninger, der væsentligt kan nedbringe udgifterne ved driften af en institution. Der kan ikke opnås tilskud til egentlige vedligeholdelses udgifter.

Tilskudsgivning er betinget af at kommunen kan dokumentere at have afsat midler til finansieringen af egen andel af anlægssummen og driften af institutionen.

Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked fører tilsyn med, at de anlæg, hvortil der ydes tilskud, opføres og indrettes i overensstemmelse med de fastsatte krav. Det påhviler kommunen at vedligeholde bygninger, der er opført eller istandsat som institutioner med landskasse tilskud på forsvarlig vis.

1.2. Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge

I kapitel 9 i landstingsforordning nr. 9 af 30. Oktober 1992 om hjælp til børn og unge fastlægges bestemmelser om daginstitutioner.

I medfør af ? 29 påser kommunalbestyrelsen tilstedeværelsen af det fornødne antal pladser på daginstitutioner og ved social pædagogiske fritidstilbud, herunder også foranstaltninger af forebyggende karakter, som ikke dækker egentligt pasnings behov.

I medfør af ? 30 kan daginstitutioner for børn og unge oprettes og drives af kommuner; endvidere kan daginstitutioner som modtager 6 eller flere børn, oprettes og drives som selvejende institutioner med hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst. Landsstyret fastsætter retningslinier for institutionernes oprettelse, indretning, ledelse og drift. og fører gennem Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked  almindeligt og pædagogisk tilsyn med institutionerne.

Udgifter til hjælp til børn og unge efter denne landstingsforordning afholdes af kommunerne, dog med en enkelt undtagelse vedrørende bisidder bistand. Landstinget kan yde tilskud til opførelse af institutioner.

Med hjemmel i Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge er udstedt cirkulære nr. 176 om daginstitutioners målsætning, ledelse og drift. Heraf fremgår blandt andet, at standardkrav i forbindelse med institutionernes oprettelse og indretning herunder minimumskrav til personalets omfang og sammensætning afgøres konkret i forbindelse med godkendelsen af hver enkelt institution.

Kapitel 3 i cirkulære nr. 176 omhandler målsætning for daginstitutioner. Heraf fremgår at daginstitutioner ud over at udgøre et pasnings tilbud også har til opgave - i samarbejde og forståelse med børnenes hjem - at supplere hjemmenes opdragelse ud fra et gunstigt institutions miljøs særlige muligheder og begrænsninger.  Institutionerne bør således ud fra det enkelte barns særlige forudsætninger tilstræbe at fremme en alsidig udvikling, såvel med henblik på barnets muligheder for selv at blive herre over sin tilværelse, som på de krav, samfundet gennem skole, arbejdsliv, politisk og kulturelt liv må stille til sine medlemmer. Herudover udarbejder bestyrelsen for den enkelte daginstitution institutionens egen målsætning og retningslinier for det pædagogiske arbejde; denne stadfæstes af kommunalbestyrelsen.

På Landstingets efterårsmøde 2001 blev der fremlagt forslag om Landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.  Forslaget indeholdt bestemmelser svarende til kapitel 9 i Landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Forslaget blev henvist til 2. og 3. behandling på FM 2002. Formålet med at udskille disse bestemmelser i en særskilt forordning er at tydeliggøre, at der ikke i sig selv er en social begivenhed at få sine børn passet i dagtilbud samt muligheden for at sætte fokus på disse tilbud og eventuelt flytte dem ressortmæssigt til kultur- og undervisningsområdet, som det allerede er sket i flere kommuner.

Forslaget behandles som pkt. 28 på FM 2002.

Kapitel  2.

Dæknings grader og ventelister

2.1                 Dækningsgrader

Der er 5 kommuner der ikke har indgivet oplysninger omkring antal daginstitutionstilbud i deres kommuner, ligeledes mangles oplysninger omkring ventelistesituationen. Dette betyder at man har været nødsaget til at anvende oplysningerne i sidste års opgørelser,  for at få et samlet billede på landsplan.

 

På landsplan er der 4.309 normerede daginstitutions pladser. Af disse beregnes vuggestue pladser til at optage 2 normerede pladser pr. barn og et børnehave barn optager een normeret plads. Der- udover er der etableret kommunale dagpleje pladser til 369 børn. Når der tages højde for, at vuggestue pladser optager 2 normerede daginstitutions pladser, er der reelt pasnings tilbud til 3.862 børn under 6 år på landsplan, fra det offentlige.

Der er 6760 børn under 6 år pr. 1. januar 2001 i hele Grønland. Til disse børn er der pasnings tilbud til 3.862 børn, hvilket giver en gennemsnitlig dækningsgrad på 61 % på landsplan, hvilke er en svag stigning på 2 % i forhold til forrige år, dette på trods af manglende oplysninger fra 5 kommuner.

Dækningsgraden er udtryk for det samlede offentlige pasnings tilbud i forhold til det samlede antal børn i aldersgruppen 0 - 6 år. Dækningsgraden kan beregnes ud fra daginstitutioner og dagpleje tilsammen samt af daginstitutioner alene. Dækningsgraden beregnet af institutionspladser alene er 55 % og incl dagpleje pladser 61 %. På landsplan har over halvdelen af alle børn i alderen 0 - 6 år et pasningstilbud i daginstitution eller dagpleje.

Yderdistrikts kommunerne har typisk de laveste dæknings grader og de største kommuner har de højeste dæknings grader, dog bemærkes det, at Qaanaaq  har en dækningsgrad på over 48 % og  at Qasigiannguit og Narsaq har en dækningsgrad på over 60 %. Generelt ligger 7 kommuner med en dækningsgrad over 60 % og 9 kommuner når den alle pasningstilbud medregnes. Ilulissat Kommuniat markerer sig ved en dækningsgrad på 77 % beregnet ud fra institutionspladser alene og 87 % beregnet ud fra institutions- og dagpleje pladser tilsammen.

Kommunerne Upernavik, Kangaatsiaq, Ittoqqortoormiit og Nanortalik har en dækningsgrund  under 30 % i dækningsgrad på institutionerne, hvorimod kun 2 kommuner ligger under 30% i dækningsgrad når dagplejepladser indregnes. To kommuner ligger mellem 30 og 50 % i dækningsgrad. Kommunerne specielt i midt regionen har højere dækningsgrad  end 50 %, og i enkelt kommune er den 87 %. 

 

I alle kommuner er der flere daginstitutions pladser end dagpleje pladser. Enkelte kommuner har slet ingen dagpleje pladser eller kun ganske få. Generelt udgør antallet af dagplejepladser i forhold til antallet af daginstitutions pladser under 10 %.  

2.2       Ventelister

Efterspørgslen efter daginstitutions- / dagpleje plads varierer fra kommune til kommune, den samlede venteliste procent på landsplan er 18 %, d.v.s. at 18 % af børn under 6 år er opført til optagelse på daginstitution eller dagpleje eller 1212 børn under 6 år. Den gennemsnitlige venteliste procent på landsplan er 10%.

Ventelisteprocenten varierer hovedsageligt meget fra kommune til kommune, de største kommuner har størst venteliste procent, eksempelvis kan nævnes at der i Nuup Kommunea er 21% af børn under 6 år opført på venteliste til optagelse på dagpasningstilbud eller at 453 pladser efterspørges. Til gengæld har eksempelvis Ivittuut Kommune og Narsaq Kommune ikke børn opført på ventelister.

Venteliste procenten er beregnet som andelen af kommunens børn i alderen 0 - 6 år, som er opført på venteliste.

Ventelisten varierer fra 0 til 23  % i de enkelte kommuner. Der er ingen entydig sammenhæng mellem høj ventelisteprocent og lav dækningsgrad eller omvendt. For nogle kommuners vedkommende er ventelisteprocenten høj uagtet at dækningsgraden også er høj, og ventelisteprocenten lav uagtet at dækningsgraden også er lav.

Flere faktorer kan spille en rolle for ventelisteprocenten: dækningsgraden, antallet af erhvervsaktive forældre i kommunen, antallet af uddannelsesaktive forældre i kommunen, de sociale forhold, traditionen i den enkelte familie, manglende pasningstilbud i bygder, mfl.

På grundlag af oplysningerne om dækningsgrader og ventelister kan beregnes en restgruppe, som ikke efterspørger et offentligt pasningstilbud. Restgruppen kan beregnes til 26 % eller 1.772 børn af alle børn i alderen 0-6 år. Disse børn vil naturligt omfatte skolesøgende børn i alderen 5-6 år, som passes i hjemmet eller i skolepasningstilbud. Restgruppen omfatter børn hvortil der ikke efterspørges dagpasningstilbud eller hvortil der ikke er mulighed for dagpasningstilbud, dette vil naturligt være i mindre bygder.

Kapitel 3.

Kommunale sociale udbygningsplaner

3.1. Generelt

I henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation er det landsstyret der forestår og samordner planlægningen vedrørende udbygning af den sociale anlægs virksomhed i Grønland. Udbygningsplaner dækker en periode på mindst fire år og de revideres mindst een gang om året. Landsstyret kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, som er nødvendige for at varetage opgaven.

Det er kommunalbestyrelsen der udarbejder forslag til en plan for udbygning af kommunens sociale anlægsvirksomhed, som sendes til landsstyret.

Landsstyret skal derefter:

                        foretage den nødvendige koordinering og prioritering af kommunernes forslag

                        påse at kommunernes pligt til at tilvejebringe social service er opfyldt og

                        påse at de samfundsmæssige hensyn til forbrug af ressourcer i fornødent omfang er tilgodeset.

Retningslinier om social udbygning er sat i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked?s  cirkulære nr. 213, Om social udbygning.

           

Hvert år indkalder Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, i henhold til cirkulære nr. 213, hos kommunerne de sociale udbygningsplaner, der er udarbejdet i kommunerne. Dette materiale omfatter udbygningsplaner inden for daginstitutions- og ældreinstitutions området, samt udvidelses- og renoverings ønsker for eksisterende institutioner.

Sammen med udbygningsplanerne gives en række oplysninger omkring eksisterende institutioner, om pasnings tilbud i kommunen og ventelister til de forskellige pasnings tilbud. Disse oplysninger er ikke inddelt i by / bygd oplysninger, det er samlede oplysninger for hele kommunen incl. bygder.  Dette bevirker, at oplysninger omkring behovet i bygderne ofte elimineres.

Grunden til, at Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked  også ønsker oplysninger for behovet i bygderne, er at der i de sidste par år er et stærkt ønske fra kommunerne om etablering af pasningstilbud i bygder, sådan som udviklingen også når ud til disse. Det kan eksempelvis nævnes, at der i de par år især i nordlige kommuner er et stærkt ønske om etablering af daginstitutioner i bygderne, på grund af udviklingen inden for fiskeriet i området.

Hele planlægningsfasen omkring daginstitutioner foregår i kommunerne. Disse udarbejder projekterne og forestår indarbejdelse af disse i de kommunale budgetter, samtidig med der søges tilskud til etableringen af institutionerne.

Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked  er ressortansvarlig for de sociale udbygningsplaner, medens selve finanslovsarbejdet omkring de sociale anlægstilskud administreres af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur (IAPP) efter en prioritering foretaget i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked . Selve administrationen af bevillingerne samt kontakten til kommunerne ligger i IAPP. Denne ordning er først trådt i kraft i 1999.

 

Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked  har tidligere, da hele opgaven lå i direktoratet, haft en medarbejder til varetagelse af opgaven. I dag er arbejdsopgaven af mindre omfang og er indlagt som én af flere opgaver hos en medarbejder. Dette har bevirket, at overskueligheden for Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked er nedtonet, idet Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked   ikke reelt har mulighed for at følge hele processen fra start til slutning.

Grønlands Hjemmestyre kan yde tilskud til sociale udbygningsplaner med en dækning af 50% på anlægsomkostningerne for opførelse af:

            Institutioner for børn: Vuggestuer, Børnehaver, Fritidshjem, Aldersintegreret institutioner, Værested for børn (som forsøgsordning)

           

            Det skal bemærkes, at der ikke over den sociale anlægsplan kan gives anlægs-/etableringstilskud til fritidsklubber, skolepasningsordning samt

  ungdomsklubber.

Lovgivningen og udbygningen for dette område hører ressortmæssigt under KIIIP.

            Institutioner for pensionister:      Alderdomshjem Plejeafdelinger Plejehjem.

           

            Der gives ikke anlægstilskud til etablering af ældrekollektiver, da der er tale om egen bolig, dvs. beboerne modtager fuld pension i modsætning til reduceret grundbeløb.

            Særlige institutioner for voksne:  Krisecenterødherberg  Rådgivnings- og familiebehandlingscenter,Værksteder, dagcentre, væresteder.

 

3.2. Anlægs planer i Finanslov 2002, incl. overslagsårene 2003-2005.

Der er i finansloven for  2002 bevilget 50 % tilskud til opførelse af 8 daginstitutioner for børn under 6 år  i år 2002 og overslagsårene frem til 2005. Dette giver 224 normerede pladser.

Bevillingsrammen for  institutioner for børn og unge er for:

                                    Igangværende opgaver kr. 6,5 mio.

                                    2002                                                    kr. 3,5 mio.

                                    2003                                                    kr. 4,7 mio.

                                    2004                                                    kr. 1,7 mio.

                                    2005                                                    kr. 0,0 mio.

           

Inden for bevillingsrammen finansieres udover daginstitutioner, opførelse af fritidshjem, værksteder samt energibesparende foranstaltninger og renovering af eksisterende institutioner.        

Rammebevillingen frem til år 2004 er disponeret til de førnævnte formål.

Bevillingsrammen for 2002 ? 2005, incl. igangværende anlægsopgaver, på i alt 16,4 mio. kr.  går direkte som 50% tilskud til opførelse af  8 daginstitutioner med 224 normerede pladser. Dette giver i gennemsnit en omkostning for Landskassen på ca. kr. 73.000 pr plads.

 

Anlægsplan for daginstitutioner fordelt på kommuner, årene 2002 - 2005, fremgår af tabel 1. Her er oplistet konkrete planlagte anlægsopgaver i perioden, i tabellen ses igangværende anlægsopgaver under kolonnen tidligere år.

Tabel 1: Bevillinger til opførelse af daginstitution i kommunerne 2002 - 2005.

           

i 1000 kr	Tidligere År	2002	2003	2004	2005	i alt
Kangaatsiaq	1.000	700				1.700	Vuggestue, 20 pl.
Ilulissat		700	1.300	100		2.100	Aldersint.daginstitution Saqqaq 24 pl.
Uummannaq	1.400	600				2.000	Saattut aldersint. daginstitution, 24 pl.
Upernavik	2.000	500				2.500	Inaarsuit,aldersint.daginstitution,40pl.
Qaanaaq	1.300		900			2.200	Aldersintegr.daginstitution, 40 pl.

Ittoqqortoormmiit

750

1.140

1.890

Aldersintegr. daginstitution 20 pl.

Upernavik

1.000

900

100

2.000

Aldersintegr. daginst. Tasiusaq 40 pl

Uummannaq			500	1.500		2.000	Aldersintegr. Daginst. Qaarsut 24 pl.
	6.450	3.500	4.740	1.700	0	16.390

                                               

3.3. Sociale udbygningsplaner på daginstitutionsområdet.

Der er til finanslovs arbejdet for 2003 modtaget ansøgninger om tilskud til anlæg af 24 daginstitutioner, til en samlet tilskudsansøgning på f kr. 88,5 mio., disse vil give yderligere 1153 pladser på landsplan. Prioriteringen er ikke endnu fastlagt, ligesom der endnu ikke er indarbejdet forslag i finansloven, idet bevillingsrammen endnu ikke er fastlagt. I materialet på de indsendte anlægsønsker er der yderligere 2 institutioner som endnu ikke helt er planlagte, idet der ikke er angivet pladsantal og anlægssum på disse.

Der er på de 24 ansøgte daginstitutioner i alt 1153 pladser, hvilket med det gennemsnitlige tilskud pr. plads på kr. 73.000, giver et bevillingsbehov gennem Landskassen på mindst 84,2 mio. kr. for at kunne realisere alle ønsker. Bevillingsrammen har i de sidste par år ligget på et niveau mellem kr. 3,5 og 4,7 mio. kr. pr år. Dette betyder at det vil tage knap 21 år for at realisere alle ønskerne.

Landskassen kan yde et tilskud optil 50 % af anlægs summen til opførelse af daginstitutioner, hvilket ikke hindrer kommunerne i det omfang det er muligt for dem - at finansiere daginstitutionsbyggeriet 100%. Dette ses også i kommuner med en god økonomi.

 

Kapitel 4.

Befolkningsudviklingen

                       

Af betydning for planlægningen vedrørende udbygning af daginstitutionsområdet fremover må den demografiske udvikling tages i betragtning.

På landsplan forventes antallet af børn at være faldende inden for det næste år. Der vil dog være nogen variation fra kommune til kommune. Ligesom der typisk fødes flere børn i bygderne end i byerne.

I følge oplysninger fra Grønlands Statistik har antallet af børn under 6 år indtil 1994 været stigende. Efter 1994 er antallet af børn under 6 år faldende. Prognosen frem til 2010 viser også et fald. Over en periode på 10 år frem til 2010 vil antallet af børn under 6 år gennemsnitligt falde med 2-3%.

Tabel 2

Udviklingen i antallet af børn under 6 år 2000 - 2010.

                                                                                                                        Kilde: Grønlands Statistik, Grønlands befolkning 2000

0

Kapitel 5.

Landstingets anbefalinger

På Landstingets efterårssamling 2001 fremkom flere medlemmer af Landstinget under Landstingets forhandlinger om forslag til finanslov 2002, med synspunkter om midlerne til anlægsopgaver på daginstitutions området specifikt samt sociale institutioner generelt.

Ligeledes  undrede Landstingets Finansudvalg  sig over, ved efterårssamlingen i 1999 under behandling af forslag til finansloven for 2000,  at den afsatte bevilling til daginstitutioner var beskeden sammenlignet med kommunernes store behov for nye institutioner. Også flere medlemmer gjorde opmærksom på, at der var afsat meget få midler på anlægsplanen i forhold til kommunernes ønsker og behov.

Fra landsstyrets side er der peget på, at 50 % - 50 % - ordningen måske er ved at være en forældet ordning, og at man også må se på andre finansieringsmodeller for daginstitutioner. Ligesom er der blev givet udtryk for, at kommunerne kan deltage mere i anlægsopgaverne, når de  har betalingsevne til det. 

 

Sammenfattende blev landsstyret anmodet om at foretage en prioritering i forhold til behovet samt foretage en vurdering af området.

De fremlagte forslag og synspunkter på EM 1999 understøttes af Socialreformkommissionen, som har anbefalet en kraftig udbygning af området. Konkret anbefales en målsætning om, at dækningsgraden for førskolebørn samlet i år 2005 bør være ca. 80 % i by og bygd, så alle får mulighed for at få del i den udvikling en daginstitutionsplads giver. Endvidere anbefales, at der arbejdes for oprettelse af flere priva­te/selvejende daginstitutioner.

           

Sammenfattende anbefales ?ensartethed? på området, således at pasningstilbud til børn og unge tilstræbes samme kvalitet / niveau på landsplan og i såvel by som bygd. I dag er der et stort kommunalt råderum med hensyn til valg af pasningsordninger og ligeledes er der i dag stor forskel på den kommunale dækningsgrad.

En udbygning af området vil kræve betydelige økonomiske ressourcer fra både  hjemmestyre og kommuner med hensyn til anlæg, renovering og drift af området som det fremgår af afsnit 3.3.

                                                                                                                                                                                                                                              

Ulluunerani paaqqinniffiit pillugit nassuiaat

17. April 2002      UPA 2002

Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik

U l l u u n e r a n i

p a a q q i n n i f f i i t

p i l l u g i t

n a s s u i a a t

2 0 0 2

_____________

UPA 2002

ISP J.nr. 33-A

Imai:

Aallaqqaasiut................................................................................................................................ 3

Kapitali 1

Inatsisitigut tunngavigisaq............................................................................................................... 4

            Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu

pillugit Inatsisartut peqqussutaat                    4

1.2.      Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat.................................................................. 5

Kapitali 2

Inissaqartitsinerup annertussusia utaqqisullu nalunaarsorsimaffii....................................................... 7

          2.1    Inissaqartitsinerup annertussusia.................................................................................. 7

          2.2    Utaqqaisut nalunaarsorsimaffii..................................................................................... 8

Kapitali 3

Isumaginninnermik piorsaanissamut kommunit pilersaarusiaat.......................................................... 9

3.1.      Ataatsimut isigalugit    9

3.2.      2002-imi Aningaasanut Inatsimmi sanaartugassanut pilersaarusiat......................................................................... 11

3.3.      Isumaginninnermi paaqqinnittarfinnit sanaartugassanut pilersaarusiat ulluunerani paaqqinnittarfinnut tunngatillugu..... 12

Kapitali 4

Innuttaasut amerlassusiisa ukiumikkullu katitigaanerat allanngorarnerallu........................................ 13

Kapitali 5

Inatsisartut kaammattuutaat......................................................................................................... 14

Aallaqqaasiut

Inatsisartut upernaakkut 2000 ataatsimiinneranni Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naa­lakkersuisup ulluunerani paaqqinnittarfiit pillugit nassuiaat 2000 saqqummiuppaa, taanna oqal­lisissanngorlugu immikkoortutut 23-tut Inatsinaartut uperannakkut 2000 ataatsimiinneranni oqaluuserisassanut ilanngunneqarpoq. Nassuiaammut tunngatillugu oqallinnermi isumaqatigii­sutigineqarput makku,

             ukiut tamaasa nassuiaammik saqqummiisoqartalissasoq

             nassuiaat ulluunerani paaqqinniffiit pillugit killiffigisamik nassuiaassisoqartassasoq.

Nassuiaatikkut matumuuna siunertarineqartoq tassaavoq

             ulluunerani paaqqinnittarfiit pillugit killiffigisimasap naliliiviginissaa ullumikkullu paaqqinnittarfiit pillugit paasissutissat saqqummiuniarlugit

             ullumikkut paaqqinniffiit, isumaginninnermi piorsaanissamut pilersaarusiat/kommunit pilersaarusiaat annertussusii eqqarsaatigalugit ulluunerani paaqqinniffiit killiffiannik kiisalu ulluunerani paaqqinniffinnut tunngasuni siunissami pilersaarusiornermut pingaaru­teqartut takutinneqarnissaat.

Nassuiaat manna suliassaqarfimmut tassunga tunngasunik paasissutisseeqataasinnaavoq, kiisalu kommunini ulluunerani paaqqinniffinnik piorsaaneq pillugu oqallinnermut tunngavissiisinnaal­luni.

Malittarisassani atuuttuni kommunini isumaginninnermi piorsaaneq ataatsimut isigalugu ulluu­neranilu paaqqinniffinnut tunngasut immikkut aalajangersaavigineqartarput.

Pilersaarusiornermut pingaaruteqartut tassaapput inissaqartitsinerup annertussusia, utaqqisut allattorsimaffii, innuttaasut amerlassusiisa allanngorarnerat kiisalu kommunip piorsaanissamut ataatsimoortumik pilersaarusiai.

Kommunit isumaginninnermi piorsaanissamut pilersaarusiaat Isumaginninnermut Suliffeqarner­mullu Pisortaqarfimmut nassiunneqartarput. Tassani tulleriiaarisoqartarpoq inissaqartitsinerup annertussusia aallaavigalugu, aningaasanullu inatsimmi killiliussat iluanni sanaartugassanut pilersaarusiat nutaat ilanngunneqartarlutik.

Inatsisartut 1999-imi ukiakkut ataatsimiinneranni partiinit tamanit oqaatigineqarpoq kommunit pilersaarusiaannut pisariaqartitaannullu sanilliullugit aningaasat ulluunerani paaqqinniffiliassa­nut immikkoortinneqartut ikippallaartut. Sanaartugassanut atugassat tulleriiaarivigineqarnissaat siunertaralugu ulluunerani paaqqinniffinnut tunngasut naliliivigineqarnissaat siunniunneqarpoq.

Ulluunerani paaqqinniffiliortiternerup Inatsisartuni oqaluusereqqinneqarnissaa tunngavissaqar­tikkumallugu nassuiaat manna suliarineqarpoq.

Kapitali 1.

Inatsisitigut tunngavigisaq

1.1              Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisar­tut peqqussutaat

§ 2-imi isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussu­taanni nr. 11-mi 12. november  2001-imeersumi aalajangersarneqarpoq isumaginninnermik sanaar­tukkatigut annertusaaneq naalakkersuisut ingerlatissagaat pilersaarusiornerlu ataqatigiissaarlu­gu, kiisalu tamatumunnga atatilllugu kommunit ataasiakkaat siunnersuutaat pissarsiariniassallu­git. Piorsaanissamut pilersaarusiat sivikinnerpaamik ukiunut sisamanut atuuttuusarput, ikinner­paamillu ukiumut ataasiarlutik misissorlugit allanngortiterneqartarlutik.

Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaat inatsisitigut tunngavigalugu aalajangersakkat arlallit isumaginninnermik piorsaaneq pillugu kaajallaasitami nr. 213-mi aalajangersarneqarsimapput. Kaajallaasitaq taanna decembarip aal­laqqaataani 1993-imi atortuulerpoq. Kaajallaasitami pilersaarusiorneq piffissaliussallu, isuma­ginninnermi paaqqinniffinnik sanaartornermut tapiissutit nakkutilliisussaatitaasullu nakkutillii­nera pillugit aalajangersakkat ilaatinneqarput.

Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup kommunit piorsaanermut piler­saarusiaat tamatumunngalu atatillugu isumaginninnermi paaqqinniffinnik pilersitsinissamut tapiissutinik qinnuteqaataat ukiut tamaasa decembarip aallaqqaataa nallertinnagu nassiuteqqu­sarpai. Isumaginninnermi piorsaanissamut pilersaarusiani kommunit ulluunerani paaqqinniffin­nik, kommunit angerlarsimaffinni paarsisitsisarneranik, fritidshjemminik, utoqqarnik paaqqin­niffinnik kiisalu innuttaasut illuinik piorsaanissamut pilersaarutaat ilaatinneqarput. Aammattaaq meeqqanik inuusuttunillu kiisalu innarluutilinnik paaqqinniffiit Isumaginninnermut Suliffeqar­nermullu Naalakkersuisoqarfimmit ingerlanneqartut isumaginninnermi piorsaanissamut piler­saarusianut ilaatinneqarput.

Kommunini ataasiakkaani kommunalbestyrelsit paaqqinniffinnut tunngasuni piorsaanermi anguniagassarpiaasoq aalajangersartarpaat, paaqqinniffinni inissaqartitsinerup annertussusia aallaavigalugu, tamatumunngalu peqatigitillugu piffissaq anguniakkap piviusunngortinneqarnis­saannut atorneqartussatut naatsorsuutigineqartoq aalajangersarneqartarpoq. Anguniagaq taanna isumaginninnermi paaqqinniffinnik pilersitsinissamut tapiissutinik qinnuteqaateqarnermi im­mersugassami tamanut atugassiami allassimasussaq kommunini ataasiakkaani paaqqinniffiit ulluuneranilu angerlarsimaffinni paarsisitsisarneq pillugu paasissutissanik ilaqarluni kommunit paaqqinniffinnut tunngasuni isumaginninnermik piorsaanissamut pilersaarusiaannut tunngaviu­voq.

Kommunit immersugassani Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmut nassiun­neqartuni paasissutissat tunniuteqquneqartut tunniutissallugit pisussaaffiligaapput. Paaqqinnif­fiit ulluuneranilu angerlarsimaffinni paarsisitsisarneq pillugit paasissutissat kommuninit tamanit immersugassanut allattorneqartussaapput, isumaginninnermi piorsaarnermut tapiissutinik qinnu­teqaateqartoqarnera qinnuteqaateqartoqannginneraluunniit apeqqutaatinnagu.

Nunatta Karsia isumaginninnermi paaqqinniffinnik sanaartornermut tapiissuteqarsinnaavoq. Tapiissutit amerlassusissaat aningaasanut inatsisip Inatsisartunit ukiumoortumik akuerineqar­neranut atatillugu aalajangersarneqartarpoq. Ingerlatsinermut tapiissutit kommuninut ataatsimo­ortumik tapiissutini ilaatinneqarput, taakkununngalu ilaatillugu aaqqiissuteqarfigineqartarlutik.

Nunatta Karsia meeqqanik ulluunerani paaqqinniffinnik, fritidshjemminik il.il. sanaartornermut tapiissuteqarsinnaavoq. Aammattaaq paaqqinniffiit inissaqarnerulersillugit ingerlatanik annertu­sisitsiniarluni allanngortiterinerit kiisalu ikummatissamik sipaarniarluni suliniuteqarnerit paaq­qinniffiup ingerlanneqarneranut aningaasartuutinik ikilisitsisinnaasut tapiissuteqarfigineqarsin­naapput. Aserfallatsaaliinermut aningaasartuutaasunut tapiissuteqartoqarsinnaanngilaq.

Tapiissuteqartoqassappat paaqqinniffiliornermut paaqqinniffimmillu ingerlatsinermut aningaa­sartuutit ilaasa matuneqarnissaannut aningaasanik immikkoortitsisimanini kommunip uppernar­sarsinnaassagaa piumasaqaatigineqarpoq.

Nunatta Karsianit sanaartukkat piumasaqaatit malillugit suliarineqarnerat aaqqissuunneqarneral­lu Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup nakkutigisaraa. Illut Nunatta Karsianit tapiiffigineqarluni sananeqarsimasut iluarsaanneqarsimasulluunniit illersorneqarsin­naasumik aserfallatsaalineqarnissaat kommunip isumagisassaraa.

1.2.                                          Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 9-mi 30. oktober 1992-imeersumi kapitali 9-mi ulluunerani paaqqinniffiit pillugit malittarisassat aalajangersarne­qarput.

§ 29 tunngavigalugu ulluunerani paaqqinniffinni isumaginninnikkullu sunngiffimmi sammisas­saqartitsiniarluni ingerlatani inissanik pisariaqartinneqartunik naammattunik peqarnissaa kom­munalbestyrelsip isumagisassaraa, matumani suliniutit paarineqarnissamik pisariaqartitsiner­morpiaq tunnganngikkaluarlutik pinaveersaartitsiniutaasut ilanngullugit eqqarsaatigalugit.

§ 30 tunngavigalugu meeqqanik inuusuttunillu ulluunerani paaqqinniffiit kommuninit pilersin­neqarsinnaallutillu ingerlanneqarsinnaapput; aammattaaq ulluunerani paaqqinniffiit meeqqanik arfinilinnik taakkunanngaluunniit amerlanerusunik paarsaqartut paaqqinniffittut imminnut pigisutut pilersinneqarsinnaallutillu ingerlanneqarsinnaapput, taakkulu kommunalbestyrelsip isumaqatigiissuteqarfigisussaavai. Paaqqinniffiit pilersinneqarnerat, aaqqissuunneqarnerat, siulersorneqarnerat ingerlanneqarnerallu pillugit tunaartarisassat naalakkersuisut aalajangersar­tarpaat, paaqqinniffiillu nalinginnaasumik perorsaanikkullu ingerlatsinerat Isumaginninnermut Pisortaqarfik aqqutigalugu nakkutigisaralugu.

Peqqussut taanna tunngavigalugu meeqqanut inuusuttunullu aningaasartuutit kommuninit akilerneqartarput, taamaattorli illersuisutut ikiorteqartitsinermut aningaasartuutit kisimik tassani ilaatinneqaratik. Inatsisartut paaqqinniffiit sananeqarnerinut ingerlanneqarnerinillu tapiissute­qarsinnaapput.

Ulluunerani paaqqinniffiit anguniagaat, siulersorneqarnerat ingerlanneqarnerallu pillugit kaajal­laasitaq nr. 176 aalajangersarneqarsimavoq meeqqanik inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat inatsisitigut tunngavigalugu. Tassani ilaatigut takuneqarsinnaavoq paaqqinniffiup pilersinneqarneranut aaqqissuunneqarneranullu atatillugu tamanut piumasaqaa­tit, matumani sulisut amerlassusissaat katitigaanerallu pillugit minnerpaaffiatigut piumasaqaatit ilanngullugit eqqarsaatigalugit, paaqqinniffiit ataasiakkaat akuerineqarnerinut atatillugu erseq­qinnerusumik aalajangiivigineqartassasut.

Kaajallaasitami 176-imi kapitali 3 paaqqinniffiit anguniagaannik imaqarpoq. Tassani takuneqar­sinnaavoq ulluunerani paaqqinniffiit paarsinissamik neqeroorutaanermik saniatigut - meeqqat angerlarsimaffii suleqatigalugit paaseqatigalugillu - angerlarsimaffiit perorsaanerannut taper­taassasut, paaqqinniffimmi avatangiisit pitsaasut immikkut periarfissarititaat killissarititaasullu aallaavigalugit. Taamaalillutik paaqqinniffiit meeqqat ataasiakkaat tunngavigisaat immikkut ittut aallaavigalugit tamatigoortumik ineriartortitsineq anguniassavaat, meeqqap inuunermini nammineq ingerlatsilernissaanut periarfissai kiisalu atuarfik, suliffeqarneq, naalakkersuinikkut kulturikkullu ingerlatsineq aqqutigalugit inuiaqatigiit piumasarisaat eqqarsaatigalugit. Tamakku saniatigut ulluunerani paaqqinniffinni ataasiakkaani siulersuisut paaqqinniffiup nammineq perorsaanikkut sulinermini anguniagassai suliarissavaat, anguniakkallu taakku kommunal­bestyrelsimit atortussanngortinneqartussaapput.

Inatsisartut ukiakkut 2001 ataatsimiinneranni saqqummiunneqarpoq Ulluunerani paaqqinnittarfiit ulluuneranilu angerlarsimaffinni paaqqinnittarneq pillugit Inatsisartut peqqussutissatut siunnersuut. Siunnersuutigineqartup imarivai meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 9-mi 30. oktober 1992-imeersumi kapitali 9-mi ulluunerani paaqqinniffiit pillugit malittarisassat assingi. Siunnersuutigineqartoq aappassaaneerneqarnissa aammalu pingasussaanerneqarnissat innersuusissutigineqarpoq upernaakkut ataatsimiinnermi 2002-imi ingerlanneqassasoq. Peqqussutissaq aqqutigalugu malittarisassat immikkoor-tinniarneqarnerat patsiseqarpoq, saqqummersikkusunneqarmat ulluunerani paaqqutaginnittarneq isumaginninnikkut pisimasutut isigisariaqanngimmat, aammattaaq paaqqutarinninnermut tunngasut itinerusumik ersersinneqarnissaat. Tammanna periarfissaqartitsissaaq ajor-nannginnerusumik pisussaaffiup pisortaqarfiup allap, soorlu ilinniartitaanermut pisortaqarfiup ataanut nuunneqarsinnaaneranik, soorlumi kommuunini arlalinne taamak pisoqareersimasoq.

Kapitali 2.

2      Inissaqartitsinerup annertussusia utaqqisullu nalunaarsorsimaffii

2.1     Inissaqartitsinerup annertussusia.

Kommuuninit tallimanit kommunerisami ulluunerani paaqqinninnermut neqeroorutigineqartunut paasissutissanik tunniusisoqarsimanngilaq, taamatuttaaq utaqqisunut tunngassuteqartut paasissutissat tunniuneqaratik. Tamanna isumaqarpoq paasissutissat ukioq kingullermi pissarsiarineqarsimasut kommuuninut pineqartunut nalunaarusiami matumani atorneqarmata, nuna tamakkerlugu assigiinnerusumik takussusiornissaq siunertaralugu.

Nuna tamaat ataatsimut isigalugu ulluunerani paaqqinniffinni inissatut akuerisat 4.309-iupput. Taakkunannga meeraaqqerivinni meeqqap ataatsip inissat marluk atortassagai naatsorsuinermi aallaavigineqartarpoq, meeqqerivimmilu meeqqap ataatsip inissaq nalinginnaasoq ataaseq atortassallugu. Taakku saniatigut kommunini ulluunerani angerlarsimaffinni paarsisitsinermi meeqqanut 369-inut inissat pilersinneqarsimapput. Meeraaqqerivinni inissat ulluunerani paaq­qinniffinni inissatut marluttut naleqarnerat tunngavigigaanni nuna tamaat ataatsimut isigalugu meeqqanut arfinillit inorlugit ukiulinnut 3.862-nut paaqqinninnermi inissat pisortanit neqero­orutaapput.

2001-imi januaarip aallaqqaataani meeqqat arfinillit inorlugit ukiullit 6.760-upput. Meeqqanut taakkununnga paarsinermi inissat 3.862-t neqeroorutaapput, tassalu agguaqatigiissitsinermi meeqqat 61%-iinut inissaqartitsisoqarpoq, tamannalu ukiumut siulianut naleqqiullugu 2%-imik siuariarneruvoq, kommuuninit tallimanit paasissutissanik amigaaneqarneq pigaluartoq.

Inissaqartitsinerup annertussusia taanna meeqqat inoorlaaniit arfinilinnut ukiullit tamarmiusut eqqarsaatigalugit pisortanit paarsinermi inissat tamarmiusut amerlassusiattut takussutissaa­voq. Inissaqartitsinerup annertussusia ulluunerani paaqqinniffinni angerlarsimaffinnilu ulluu­nerani paarsisitsinermi inissat katillugit imaluunniit ulluunerani paaqqinniffinni inissat kisiisa aallaavigalugit naatsorsorneqarsinnaavoq. Inissaqartitsinerup annertussusia paaqqinniffinni inissat kisiisa aallaavigalugit naatsorsoraanni 55%-iuvoq, angerlarsimaffinnilu ulluunerani paarsisitsisarneq ilanngukkaanni 61%-iulluni. Allatut oqaatigalugu meeqqat inoorlaaniit arfini­linnik ukiullit affaat ulluunerani paaqqinniffinni imaluunniit angerlarsimaffinni ulluunerani paarsisitsinermi inissaqartinneqarput.

Kommunini isorliusuni inissaqartitsineq annikinnerpaasarpoq, kommunillu annersaat nunap qeqqaniitut nissaqartitsinerpaagajuttarlutik, taamaattorli oqaatigineqassaaq Qaanaaq 48% tikillugu inissaqatitsimmata, kiisalu Qasigiannguit Narsarlu 60% sinnerlugu inissaqartit­sillutik. Ataatsimut isigalugu kommunit 7-nit 60% sinnerlugu paaqqinnittarfinni inissaqartitsipput, kommunit 9-upput paarineqarfissat tamarmiusut ilanngunneranni. Ilulissat maluginiagassaavoq, paaqqinniffinni inissat kisiisa aallaavigalugit naatsorsuinermi 77%-imik, kiisalu angerlarsimaffinni ulluunerani paarsisitsinermi inissat ilanngullugit naatsorsuinermi 87%-imik inissaqartitsigami.

Kommuunit Upernavik, Kangaatsiaq, Ittoqqoortoormiit aammalu Nanortallik 30% inorlugu ulluunerani paaqqinniffinni inissaqartitsipput, taakkunannga kommunit marluk angerlarsimaffinni ulluunerani paaqqinniffiit ilanngullugit inissaqartitsinerminni 30% inorpaat. Kommuunit marluk inissaqartitsinermikkut inissisimapput 30% aamma 50% akornanni. Kommunit pingaartumik nunap qeqqaniittut 50%-imit qaffasinnerusumik inissaqartitsipput, kommunilu ataaseq 87%-imik inissaqartitsilluni.

Kommunini tamani ulluunerani paaqqinniffinni inissat angerlarsimaffinni ulluunerani paarsisit­sinermi inissaniit amerlanerupput. Kommunit ataasiakkaat angerlarsimaffinni ulluunerani paar­sisitsinermi inissaateqartitsinngillat, ilaalu ikittuinnarnik inissaqartitsilutik. Ataatsimut isigalu­gu angerlarsimaffinni ulluunerani paarsisitsisarnermi inissat ulluunerani paaqqinniffinni inissa­nut sanilliullugit 10%-innarmik amerlassuseqarput.

2.2     Utaqqisut nalunaarsorsimaffii.

Ulluunerani paaqqinniffinni/angerlarsimaffinni ulluunerani paarsisitsinermi inissanik atorfissa­qartitsineq kommunimit kommunimut allanngorarpoq, Nuna tamakkerlugu utaqqisut allattorsi­maffiiniittut 18%-upput, tassa nuna tamakkerlugu arfinillit inorlugit ukiullit amerlassusaasa     18%-at utaqqisutut nalunaarsorsimapput, tassalu meeqqat 1212-it. Nuna tamakkerlugu agguaqatigiisitsinermi utaqqisutut nalunaarsorsimasut 10%-nut naatsorsorneqarput.

Utaqqisut nalunaarsornerat kommuunimiit kommuu­nimut allanngorartuuvoq, kommuunit anginersut annerusumik utaqqisunik nalunaarsugaqarput, assersuutitut taaneqarsinnaavoq Nuup Kommunea meeqqat arfinilli inorlugit ukiullit 21%-tii imaluunniit meeqqanut inissat 453-sit ujartorneqarput. Akerlianilli aamma taaneqarsinnaapput Ivittuut Kommunea aammalu Narsap Kommunea utaqqisunik nalu­naarsugaqanngimmata.

Utaqqisut procentinngortinneqarneri kommunimi meeqqat inoorlaaniit arfinilinnut ukiullit amerlassusaannut naleqqiullugit utaqqisut allattorsimaffianni nalunaarsorneqarsimasut procentinngorlugit naatsorsorneqartarput.

Kommunini ataasiakkaani utaqqisut procentinngortinneqarnerat 0%-imit 23%-imut allanngorar­poq. Utaqqisut nalunaarsorneqartut amerlassusaat amerlasuunut imaluunniit ikittunut inissaqartitsinerup akornanni ataasiinnarmik taaneqarsinnaasumik ataqatigiinneqann­gilaq. Kommunit ilaat eqqarsaatigalugit inissaqartitsineq annertugaluartoq utaqqisut procentinn­gorlugit aamma amerlasinnaasarput, kiisalu inissaqartitsineq annikikkaluartoq utaqqisut procen­tinngorlugit ikissinnaasarlutik.

Utaqqisut procentinngorlugit amerlassusiannut sunniuteqarsinnaasut arlaliupput: Inissaqartitsi­nerup annertussusia, kommunimi angajoqqaat inuussutissarsiornermik/sulinermik ingerlatsisut amerlassusi­at, kommunimi angajoqqaat ilinniakkaminnik ingerlatsisut amerlassusiat, pissutsit inooqatigiinner­mut tunngasut, ilaqutariinni ataasiakkaani ileqquusut, nunaqarfinni paaqqinnittarfeqannginneq,  il.il.

Inissaqartitsinerup annertussusia utaqqisullu nalunaarsorsimaffii pillugit paasissutissat tunngavigalu­git meeqqat sinneruttut pisortat paarineqarfissamik neqeroorutaannik atuinngitsut amerlassusiat naatsorsorneqarsinnaavoq. Taakku meeqqat inoorlaaniit arfinilinnik ukiullit tamarmiusut 26%-erivaat, imaluunniit meeqat 1.772-sit. Meeqqat taakku atuartuupput tallimanik/arfinilinnik ukiullit kiisalu meeqqat suli atualinngitsut angerlarsimaffimminni paarineqartartut. Sinneruttut tassaapput meeqqat paarineqarnissaanni noqqaassuteqanngitsut imaluunniit nunaqarfinnit paarineqarfissaannit neqeroorfigineqarsinnaanngitsut, tamannalu nunaqarfinni minnerusuni annermik atugaavoq.

Kapitali 3.

Isumaginninnermik piorsaanissamut kommunit pilersaarusiaat

3.1. Ataatsimut isigalugit

Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 11, 12. november 2001-imeersoq tunngavigalugu isumaginninnermi sanaartornermik ingerlatsineq naalakkersuisut ingerlataralugulu ataqatigiissagassaraat. Piorsaanissamut pilersaarusiat sivikin­nerpaamik ukiunut sisamanut atuuttarput, ikinnerpaamillu ukiumut ataasiarlutik misissorneqar­lutillu allanngortiterneqartarlutik. Suliassap taassuma suliarinissaanut paasissutissat pisariaqar­tinneqartut tunniuteqqullugit naalakkersuisut kommuninut piumasaqarsinnaapput.

Kommunip isumaginninnermi sanaartugassanik ingerlatsinerata piorsarneqarnissaanut piler­saarusiaq kommunalbestyrelsip suliarisarpaa, pilersaarusiarlu taanna naalakkersuisunut nassiun­neqartarpoq.

Tamatuma kingorna naalakkersuisut makku suliarisarpaat:

             kommunit siunnersuutaannik pisariaqarnera naapertorlugu ataqatigiissaarineq tul­leriiaarinerlu

             kommunit isumaginninnikkut kiffartuussinissamik pisussaaffimminnik eqqortitsisi­manerat nakkutigalugu

             atugassarititaasunik pisariaqartitsineq naapertorlugu atuinermi inuiaqatigiinnit isiga­lugit eqqaamaniagassat ilanngunneqarsimanerat nakkutigalugu.

Isumaginninnermik piorsaaneq pillugu tunaartarisassat Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup isumaginninnermik piorsaaneq pillugu kaajallaasitaani nr. 213-imiipput.

Ukiut tamaasa Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup kaajallaasitaq nr. 213 tunngavigalugu kommunit isumaginninnermik piorsaanermut pilersaarusiaat kommunini su-liarineqarsimasut nassiuteqqusarpai. Atortussani taakkunani ulluunerani paaqqinniffinnut utoq­qarnillu paaqqinniffinnut tunngasut iluanni piorsaanissamut pilersaarusiat kiisalu paaqqinniffin­ni pioreersuni allilerutissatut iluarsaassassatullu kissaatigisat ilaapput.

Piorsaanissamik pilersaarusianut ilanngullugit paaqqinniffiit, kommunimi paarsinissamik ne­qeroorutit paarsinissamillu neqeroorutinut assigiinngitsunut utaqqisut allattorsimaffii pillugit paasissutissat arlallit tunniunneqartarput. Paasissutissat taakku illoqarfinnut nunaqarfinnullu paasissutissanut agguataagaasanngillat, kommunimulli tamarmut, nunaqarfiit ilanngullugit, tunngasuusarlutik. Tamatuma kingunerigajuttarpaa nunaqarfinni pisariaqartitat pillugit paasissu­tissat ersigunnaarsinneqarnerat.

Nunaqarfinni paasissutissanik pissarsinissamik Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisorta­qarfiup aamma kissaateqarneranut pissutaavoq ukiuni kingullerni nunaqarfinni paarsinissamik neqerooruteqartoqartalernissaanik kommunit sakkortuumik kissaateqalernerat, ineriartortitsineq taakkununnga aamma anngussinnaaqqullugu. Assersuutitut oqaatigineqarsinnaavoq kommunini avannarlerniittuni nunaqarfinni paaqqinniffeqalernissaa assut kissaatigineqarmat, taavani aali­sarnerup iluani ineriartortitsineq pissutigalugu.

Paaqqinniffiit pillugit pilersaarusiorneq tamarmi kommuninit ingerlanneqartarpoq. Kommunit pilersaarusiat suliarisarpaat taakkulu kommunit missingersuutaannut ilanngunneqarnissaat isumagisarlugu, tamatumunngalu peqatigitillugu paaqqinniffiit pilersinneqarnerinut tapiissutinik qinnuteqaateqartoqartarluni.

Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik (ISP) isumaginninnermik piorsaarnermut tunngasunik suliassaqarfimmut akisussaasuuvoq, isumaginninnermilu sanaartukkanut tapiissutit pillugit aningaasanut inatsimmut tunngasortarpiaa Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup tulleriinnilersuereerneratigut Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfimmit (IAPP-mit) suliarineqartarluni. Aningaasaliissutit aqunneqarnerat kommuni­nullu attaveqarneq IAPP-miippoq. Taamatut aaqqissuussineq 1999-imi qinersinerup kingorna nutaanik naalakkersuisunngortitsinermi aatsaat atuutilerpoq, taamaattumillu aaqqissuussinerup taassuma atorsinnaassuseqarneranik misilittakkat manna tikillugu killeqarlutik.

Siusinnerusukkut suliassat tamarmik ISP-miikkallarmata ISP suliamik taassuminnga suliaqar­tinneqartumik ataatsimik sulisoqarsimavoq. Suliassat ullumikkut annikinnerulersimapput, sulisullu ataatsip suliassaasa arlallit ilaattut inissinneqarsimalluni. Tamatuma kingunerisaanik suliat qanoq ingerlanerannut ISP-p malinnaanera annikillisimavoq, tassami suliat aallartinner­minniit inaarneqarnissaminnut ingerlanerat tamaat malinnaaffigissallugu ISP periarfissaqann­gimmat.

Isumaginninnermik piorsaanermut pilersaarusiani makkuninnga sanaartornermut aningaasartuu­tit 50%-iisa matusissutissaannik Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqarsinnaapput:

Meeqqanik paaqqinniffiit:

            Meeraaqqeriviit

            Meeqqeriviit

            Fritidshjemmit

            Ukiumikkut akuleriinnik paaqqinniffiit

            Meeqqat ornittagaat (misiligutitut)

Oqaatigineqassaaq isumaginninnermi sanaartugassanut pilersaarusiat aqqutigalugit fritids­klubbinik, atuarfimmi paarsinernik kiisalu inuusuttut klubbiinik sanaartorner­mut/piler-sitsinermut tapiissuteqartoqarneq ajormat. Suliassaqarfik taanna KIIP-ip ataaniippoq.

Utoqqarnik paaqqinniffiit:

            Utoqqaat illui

            Paaqqutarinniffittut immikkoortortat

            Paaqqutarinniffiit.

Utoqqaat najugaqaqatigiiffiinik pilersitsinermut tapiissuteqartoqarneq ajorpoq, tassami taakkunani namminerisamik inigisat pineqarmata, tassa imaappoq najugartut "tamakkiisu­mik" pensionisiaqartuusut, tunngaviusumik aningaasartat ikilisat pineqaratik.

Inersimasunik paaqqinniffiit immikkut ittut:

            Qimarnguiit

            Angerlarsimaffeqanngitsut unnuisarfii

            Siunnersuisarfiit ilaqutariinnillu katsorsaasarfiit

            Sulliviit, ulluunerani ornittakkat, naapittarfiit.

3.2.                                          2002-imut Aningaasanut Inatsimmi sanaartugassanut pilersaarusiat, ukiut missingersuusiorfiusut 2003-2005 ilanngullugit

2002-imut aningaasanut inatsimmi 2002-imi ukiunilu missingersuusiorfiusuni 2003-2005-mi meeqqanik arfinillit inorlugit ukiulinnik paaqqinniffinnik arfineq pingasut sanaartornissamut aningaasar­tuutit 50%-ii akuersissutigineqarsimapput. Taakku inissanik 224-nik akuerisaasunik inissaqaler­sitsissapput.

Meeqqanik inuusuttunillu paaqqinniffinnut aningaasaliissutit imaapput:

            Ukiuni siusinnerusukkut aningaasaliisutit  6,5 mio. kr.-nit

            2002-imi                                                         3,5 mio. kr.-it

            2003-imi                                                         4,7 mio. kr.-it

            2004-mi                                                          1,7 mio. kr.-it

            2005-mi                                                          0,0 mio. kr.-it

Aningaasaliissutit taakku iluanni ulluunerani paaqqinniffinnik fritidshjemminillu pilersitsinerit saniatigut ikummatissamik sipaarniarluni suliniutit paaqqinniffinnillu pioreersunik iluarsaassi­nerit aningaasalersorneqartussaapput.

2004 tikillugu aningaasaliissutit siunertanut qulaani taaneqartunut atugassiissutaapput.

2002-2005-imi aningaasaliissutinit 16,4 mio. kr.-nit sanaartornermut aningaasartuutit 50%-iinut tapiissutitut toqqaannartumik atugassaapput, ulluunerani paaqqinniffinnik 8-nik inissanik akuerisaasunik 224-inik inissalinnik Taamaaliornikkut inissamut ataatsimut Nunatta Karsianut agguaqatigiissitsinikkut 73.000 kr.-it missaat aningaasartuutaassapput, tassami aningaasaliissutit taakku iluanniimmata sanaartukkat ingerlareersut, ukiuni siusinnerusuni ukiumoortumik anin­gaasaliissutitigut tapiiffigineqareersimasut.

2002-2005-mi ulluunerani paaqqinniffinnik sanaartornissamut pilersaarusiaq kommuninut agguataarsimasoq tabel  1-imi takuneqarsinnaavoq. Tassani takutinneqarput piffissami tassani sanaartornissamut erseqqissunik paaqqinnittarfiit sanaartugassatut pilersaaruteqartut.

Tabel 1: Aningaasaliisutit ulluunerani paaqqinnittarfinnik sanaartormi ukiuni 2002-2005.

i 1000 kr	Tidligere År	2002	2003	2004	2005	i alt
Kangaatsiaq	1.000	700				1.700	Vuggestue, 20 pl.
Ilulissat		700	1.300	100		2.100	Aldersint.daginstitution Saqqaq 24 pl.
Uummannaq	1.400	600				2.000	Saattut aldersint. daginstitution, 24 pl.
Upernavik	2.000	500				2.500	Inaarsuit,aldersint.daginstitution,40pl.
Qaanaaq	1.300		900			2.200	Aldersintegr.daginstitution, 40 pl.
Ittoqqortoormmiit	750		1.140			1.890	Aldersintegr. daginstitution 20 pl.
Upernavik		1.000	900	100		2.000	Aldersintegr. daginst. Tasiusaq 40 pl
Uummannaq			500	1.500		2.000	Aldersintegr. Daginst. Qaarsut 24 pl.
	6.450	3.500	4.740	1.700	0	16.390

3.3.      Sanaartugassatut pilersaarusiat ulluunerani paaqqinnittarfinnut tunngatillugu.

Aningaasanut Inatsissamut 2003-imut siunnersuummut sulinissamut qinnuteqaatit 24-vit ulluu­nerani paaqqinnittarfiliornissamik imaqartut tiguneqarput, taakkununnga tapiisutitut qinnutigineqartut naleqarput 88,5 mio. kr-nik, pilersinneqarunillu inissanik 1153-nik nuna tamakkerlugu amerlissutaasussanik pilersitsiviussallutik. Sanaartugassatut siun­nersuutit suli tulleriinnilersorneqanngillat Aningaasanullu Inatsisissamut Siunnersuusiamut ilanngunneqaratik, aningaasaliisutissatut ungalussat suli piareerneqanngimmata. Qinnutigine­qartunut ilaapput paaqqinnittarfiit marluk suli tamakkiisumik pilersaarusiorneqarsimanngitsut, tassa inissat amerlassusissaat aammalu qanoq akeqarsinnaaneri ilanngunneqanngimmata.

Ulluunnerani paaqqinnittarfiit qinnutigineqartut 24-vit katillugit 1153-nik inissaqartitsissapput, inissamut ataatsimut agguaqatigiisillugu tapiisutigineqartartut 73.000 kr-niusut naatsorsuutigis­sagaanni, qinnutigineqartut piviusunngortinneqassappata aningaasartuutissat 84,2 mio kr-nit aningaasaliisutissatut pisariaqartinneqassapput. Ukiuni kingullerni ulluunnerani paaqqinnittar­finnut aningaasaliisutit ungalorisaat ukiumut annertussuseqartarpoq 3,5 mio kr-niit 4,7 mio kr-nut, qinnutigineqartullu tamarmik piviusunngortinniarneqassappata ungalorisaq atorlugu ukiut 21-vit atorlugit qinnutigineqartut tamarmik piviusunngortinniarneqassapput.

Nunatta Karsia ulluunerani paaqqinniffinnik sanaartornermut 50%-nik tapiissuteqarsinnaavoq, tamannali kommunit - periarfissaqarnertik naapertorlugu - ulluunerani paaqqinniffinnik sanaartornermin­nut 100%-imik aningaasaliinissaannut akornutaanngilaq. Tamannalu kommuunini aningaasa­qarluartuni takuneqartarpoq.

Kapitali 4.

Innuttaasut amerlassusiisa ukiumikkullu katitigaanerisa allanngorarnerat

Ulluunerani paaqqinniffinnik siunissami piorsaaneq pillugu pilersaarusiornermi innuttaasut ukiumikkut katitigaanerisa allanngorarnerat pingaaruteqartillugu isiginiartariaqarpoq.

Nuna tamaat ataatsimut isigalugu meeqqat ukiuni kingullerni ikiliartornissaat naatsorsuutigine­qarpoq. Taamaattorli tamanna kommunimit kommunimut assigiinngisitaangaatsiartussaalluni. Taamatuttaaq illoqarfinnut sanilliullugu nunaqarfinni meeqqat amerlanerusut  inunngortartut ilisimaneqarpoq.

Naatsorsueqqissaartarfiup paasissutissiissutai malillugit meeqqat arfinillit inorlugit ukiullit 1994-imut amerliartorsimapput. 1994-imiit meeqqat arfinillit inorlugit ukiullit ikiliartorsimap­put. 2009 tikillugu naatsorsuinerit meeqqat aamma ikiliartornissaat takutippaa. 2009-mut ukiut qulit ingerlaneranni meeqqat amerlassusiat agguaqatigiissillugu 2-3%-inik appariartussaavoq.

Tabel  2

Meeqqat arfinillit inorlugit ukiullit amerlassusaasa inersiartornerat ukiuni 2000 - 2010.

                                                                        Paasissutissat: Grønlands Statistik, Kalaallit Nunaanni innuttaasut 2000.

Kapitali 5.

Inatsisartut kaammattuutaat

Inatsisartut 2001-imi ukiakkut ataatsimiinneranni 2002-imut aningaasanut inatsisip  suliarineqaranut atasumik Inatsisartunut ilaasortat arlallit pingaartumik ulluunerani  paaqqinniffinnut tunngasuni kiisalu isumaginninner­mi paaqqinniffiit ataatsimut isigalugit sanaartugassanut aningaasaliissutit pillugit siunnersuute­qarlutillu isummaminnik arlaqartunik saqqummiussipput.

Aammattoq Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanit eqqarsarnartoqartinneqarpoq ukiakkut 1999-imi ataatsimiinnermi 2000-inut Aningaasanut Inatsisissap suliarineqarnerani ulluunerani paaqqinnittarfinnut sanaatugassatut aningaasaliisutigineqartut annikinnerat, sanaartugassatut kissaatigineqartut aammalu pisariaqartinneqartut annertussusiat eqqarsaatigalugu. Ilanngullugu Inatsisartunut ilaasortat arlaqartut uparuartorpaat meeqqeriviliornissanut sanaartornissamut aningaasaliisutinut ilanngunneqarsimasut pisariaqartitsinermut naleqqutinngitsut.

Naalakkersuisunit tikkuarlugu oqaatigineqarpoq 50%-50%-imik tapiisuteqartarnermi aaqqissuussineq pisoqalisuulersutut isigineqarsinnaasoq, ulluuneranilu paaqqinniffinnik aningaasalersueriaatsit allat isiginiarneqartari­aqalersut. Taamatuttaaq oqaatigineqarpoq kommunit akiliinissamik periarfissaqartut akiliisinnaassuseqartul­lu sanaartugassat suliarineqarnerini akileeqataanermikkut peqataanerusinnaasut.

Ataatsimut eqqikkaalluni naalakkersuisut qinnuigineqarput pisariaqartitsinermut sanilliussillutik tulleriinnilersueqqullugit, kiisalu suliassaqarfimmik tassannga nalileeqqullugit.

Inatsisartut 1999-imi ukiakkut ataatsimiinneranni siunnersuutit isummallu saqqummiunneqartut Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutaanit ikorfartorne­qarput, taassumami suliassaqarfimmi tassani annertuumik piorsaasoqarnissaa kaammattuutigisi­mammagu. Tassani erseqqissumik kaammattuutigineqarpoq meeqqanut atualersimanngitsunut inissaqartitsineq tamarmiusoq 2005-imi illoqarfinni nunaqarfinnilu 80%-ip missaannissasoq, taamaalillutik kikkulluunniit ulluunerani paaqqinniffimmi inissamik atuinermi ineriartortinne­qarnermut peqataasinnaalersinneqaqqullugit. Aammattaaq kaammattuutigineqarpoq ulluunerani paaqqinniffinnik namminersortunik/imminnut pigisunik amerlanerusunik pilersitsisoqarnissaa suliniutigineqassasoq.

Ataatsimut eqqikkaanermi suliassaqarfimmi tassani "assigiissaartuutitsinissaq" kaammattuutigi­neqarpoq, taamaalilluni meeqqanik inuusuttunillu paarsinissamut neqeroorutit nunami tamarmi, tassalu illoqarfinni nunaqarfinnilu assigiimmik pitsaassuseqalersinnaaqqullugit/qaffasissuseqa-lersinnaaqqullugit. Paarsinermik aaqqissuussinerit sorliit atorneqarnissaannik aalajangiinissa­mut kommunit ullumikkut annertoorujussuarmik periarfissaqarput, taamatuttaarlu kommunit inissaqartitsinerisa annertussusiat assigiinngissuteqartorujussuulluni.

Suliassaqarfiup taassuma piorsaaviginissaani sanaartorneq, iluarsaassineq suliassaqarfimmilu ingerlatsineq eqqarsaatigalugit aningaasarpassuit atorneqarnissaat pisariaqartussaavoq.