Samling
KATTUSSEQATIGIIT
KANDIDATFORBUNDET Nuuk d. 28/9‑2001..
Loritha Henriksen
UKA. 2001./24‑01
Forslag til Landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.
Kandidatforbundet har følgende kommentarer til forordningsforslaget.
Siden vi startede vores engagement indenfor det sociale område har vi arbejdet med det mål, at sikre børn under 15 år trygge og stabile pasningsordninger gennem en betryggende forordning.
Målet er ikke blevet mindre aktuel, da Den Gode Skole kom frem. Forudsætningen for at Den Gode Skole lykkes er blandt andet, at arbejdet allerede startes i børneinstitutioner. Denne opgave har været vigtig for Socialudvalget.
I socialreformkommissionens betænkning fra 1997 fremgår det tydeligt, at ovennævnte er et af de vigtigste mål.
Det foreslås, at der laves særskilte bestemmelser for henholdsvis daginstitutioner og dagpasningsordninger sådan som det er gjort i forslaget til landstingsforordningen.
Kandidatforbundet forstår og støtter forordningsforslaget, da der her især tages hensyn til børn under 15 år ved, at der klart og utvetydigt defineres lovbestemmelser, der beskytter deres tarv.
Vi har bemærket, at det ikke er hensigten, at der sker væsentlige ændringer i paragrafferne i forhold til den gældende Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge.
Vi tilslutter os, at § 31 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge fjernes.
Vi har bemærket, at fjernelsen af denne paragraf kompenseres i cirkulere 213 om social udbygning.
Således er vi enige i de tilføjede og fjernede paragraffer.
Vi vil også bemærke, at det efter vores vurdering er en rigtig udvikling , at der planlægges sammenlægninger af administrationen af daginstitutioner, skoler og kulturinstitutioner. Dette er allerede sket i flere kommuner.
Afslutningsvis vil vi fra Kandidatforbundet opmuntre kommunerne til at arbejde for en gruppering af børnene efter alderstrin i fritidshjemmene, af følgende årsager:
I dag bliver børn efter skoletid blandet sammen i fritidshjem, hvor aldersvariationen er fra 6 til 13‑14 år. Erfaringsmæssigt er børn mellem 10 og 13‑14 år ikke længere så interesseret i at være sammen med de mindreårige børn. Dette er selvfølgelig forståeligt, da mange børn i den alder allerede er i pubertetsalderen.
Derfor vil vi fra Kandidatforbundet appellere til at der tages særlig hensyn til børn i pubertetsalderen. Her tænker vi blandt andet på følgende problemstillinger: Forberedelse til videreuddannelse, ansvarlighed, alkohol, misbrug af euforiserende stoffer og snifning, problemer med seksualitet og selvmord.
For at komme problemerne til livs skal der en ansvarlig indsats til.
Med disse ord indstiller vi forordningsforslaget til behandling i Socialudvalget , før det forelægges til 2. behandling i Landstinget.
KATTUSSEQATIGIIT
ANDIDATFORBUNDET. Nuuk ulloq 28/9-2001..
Loritha Henriksen
UKA. 2001./24-01
Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluuneranilu angerlarsimaffini il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Inatsississatut siunnersuut Kattusseqatigiinniik imatut oqaaseqarfigissavarput.
Inunnik isumaginnernermi suleqataalerattali angurusutatta suleqataaffigisattalu ilagilluinnarsimavaat patajaatsumik isumannaatsumillu ulluunerani meeqqanut 15-init ataallugit ukiulinnut paaqqinnittarfiit patajaatsumik sinaakkutilimmik toqqissisimanartumillu peqqussusiornissaq.
Anguniagarlu minerulinngilaq atuarfitsialak annertuumik eqqartorneqalermat atuarfitsialammi patajaatumik aallartinneqarsinnaanngilaq meeqqerivinniik aamma suliniutit aallartinneqanngippata, tamannalumi inunnik isumaginninnermi ataatsimiititaliami suliassatut pingaartinneqarsimavoq.
Nalunngisatsitullu isumaginninnermi iluarsaaqqinnermut ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiisutaani l997-imi ersarimmat takuneqarsinnaavoq anguniagassat pingaartitat ilaattut.
Ulluunerani paaqqinnittarfiit ulluuneranilu angerlarsimaffimmi paaqqinnittarfeqarneq pillugu aaliangersakkat immikkoortillugit avissaartinneqarnissaannik , siunnersuutigineqarpoq. inatsisartut peqqusutaanni siunnersuutigineqarneratuut
Kattusseqatigiinniik Peqqussutissatut siunnersuut paasilluarlugu
tapersersorparput, tassani pineqarmata meeqqat inuusuttuaqqallu 15-ataallugit ukiullit inatsisitigut erseqqissumik nalornginaatsumillu Illersorneqarnissaat qulakkeerniarneqarmat.
Maluginiarsimavarpullu ersarimmat meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutaanni nr 9-mi 30. oktober 1992-imeersumi § -fini maannamut atuuttut eqqarsaatigalugit annertuumik allannguuteqartitsinissaq pilersaarutaanngimmat.
Kiisalu isumaqatigaarput Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr.9-mi 30.oktober 1992-imeersoq § 31 perneqarnissaa akuersaaratsigu.
Takusinnaagatsigumi peerneqartup isumaginninnermi pitsanngorsaaneq pillugu kaajallaasitami 213-imi iluarsiivigineqareersimasoq peerneqartumut matussutaasumik.
Taamaalilluta §.fit ikkunneqartussat. aammalu Perneqartussat isumaqatigaagut.
Aammattaaq oqaatigerusupparput tulluartutut nalileratsigu Komuunerisami meeqqeriveqarnerup ulluinnarni ingerlanneqarnerata, atuartitaanermi allaffeqarfimmut nuutinneqarnissaa pilersaarutigineqarmat, kommuninilu arlalinni atorneqalereerluni.
Naggataatigut Kattusseqatigiinniit kaammattuutigerusupparput meeqqat kommuneqarfiit ilaanni fritidshjem-miniittartut allallu ukiumikkut immikkoortinneqarnissaat sulissutigeqqullugu. Makku pissutigalugit:
Meeqqat ullumikkut fritidshjem-miniittartut arfinilinniik 13-14-inik ukiulinnut ataatsimoortinneqarlutik atuareernerup kingorna sunngiffimmi sammisassaqartinneqartarput.
Kisianni nalunngisat misilittakkallu naapertorlugit, meeqqat qulit missaaniik 13-14-nik ukiullit soqutigiunnaartarpaat meeqqat mikinerit ilagiinnassallugit. Tamannalumi paasineqarsinnaalluarpoq, meeqqat inuusuttunngoriartornermut ikaarsaarialernertik arlalitsigut malunnaateqartittarmassuk avatangiisinut sunniuteqartumik.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit siunnersuutiginiarparput meeqqat inuusuttuaranngulersut aammattaaq immikkut sullinneqarnissaat isumageqqullugu. Tassani meeqqap inuusuttunngoriartornermini ilikkangassai assigiinngitsut aamma eqqarsaatigalugit, minnerunngitsumik ilinniagaqarnissamut tunngasut, akisussaassuseqarnermut tunngasut, imigassamik, naamaarniarnermullu ikiaroornartumillu atornerluinermut tunngasut, kinguaassiuutitigut ajornartorsiutaasartunut tunngasut, imminortarnermullu tunngasut ajornartorsiutaasut paasineqarnerullutik Qaangerneqarnissaat akisussaassuseqarnerusumik sammineqarnissaat anguniarlugu.
Taama oqaaseqarluta peqqussutissatut siunnersuutip aappassaanneerneqannginnermini Inunnik Isumaginninnermut Ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigaarput.