Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
vedrørende
Forslag til Landstingsforordning om Daginstitutioner, dagpleje m.v.
Afgivet til Forordningsforslagets 2. behandling
Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg har under behandlingen af forslaget bestået af:
Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut, formand
Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem Mikael Petersen, Siumut
Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen, Siumut, suppleant
Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut, suppleant
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit
Landstingsmedlem Mogens Kleist, Kattusseqatigiit, suppleant
Landstingets Social-og Arbejdsmarkedsudvalg har efter 1. behandlingen under EM2001 gennemgået Forslag til Landstingsforordning om Daginstitutioner, dagpleje m.v. med bemærkninger.
Høringssvar
Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af interne og eksterne afgivne høringssvar. Udvalget har endvidere anmodet om et notat vedrørende høringen.
Udvalget konstaterer, at alle relevante høringsparter er blevet opfordret til at give høringssvar og kan konstatere at høringstiden har været lidt under en måned.
Spørgsmål
Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget, løbende anmodet Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked om skriftligt at besvare en række spørgsmål. Udvalgets spørgsmål og Landsstyrets svar er indarbejdet i nærværende betænkning.
Samråd
Udvalget har endvidere som led i udvalgets behandling af forslaget haft Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked i samråd 2 gange.
Yderligere belysning af forslaget
Udvalget har under FM2002 anmodet KANUKOKA’s formand om hans vurdering af forslaget. Udvalget har indarbejdet KANUKOKA’s vurdering i nærværende betænkning.
Forslagets indhold.
Forslaget medfører, at reguleringen af daginstitutions-og dagplejeområdet udskilles fra Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, således at reguleringen af området udskilles i en selvstændig landstingsforordning.
Forordningsforslaget lægger ikke op til de store ændringer i forhold til det gældende regelsæt . Forslaget åbner dog mulighed for forsøgsordninger, således at kommunerne kan foretage en afprøvning af alternative pasningsmuligheder som kan være med til, at der kan skabes en videreudvikling på området.
Landstingets Social-og Arbejdsmarkedsudvalg har indgående drøftet og vurderet indholdet i forslaget efter samråd med Landsstyremedlemmet samt efter yderligere uddybning af indholdet i forslaget ved fremsendelse af skriftlige spørgsmål til Landsstyremedlemmet. Udvalget kom derefter på EM2001 til den konklusion, at forslaget ikke har levet op til udvalgets forventninger på daginstitutionsområdet, som har været:
1. At der i regelsættet på daginstitutionsområdet bør være tydelige formål og principper for daginstitutionsområdet.
2. At den samfundsmæssige indsats for børn og unge sker helhedsorienteret, målrettet og koordineret, og at det overordnede mål må være, at der skabes sammenhæng i barnets liv fra fosterstadie til voksenliv. Det er udvalgets opfattelse at en god skolestart grundlægges i barnets første 3-5 årige levetid.
3. At der må findes en klar målsætning for de børn der ikke kommer på daginstitution, dagpleje m.v.
4. At der er en koordinering og sammenhæng mellem “Den gode skole” og “Den gode daginstitution”.
Landstingets Social-og Arbejdsmarkedsudvalg ansøgte derefter om udsættelse af 2.-og 3. behandlingen af forslaget til FM2002, således at Landsstyremedlemmet kunne opfylde udvalgets forventninger, som skitseret ovenfor. Udvalget mente, at dette ikke kunne nåes under EM2001, da fastsættelse af formål og principper må inddrage fagfolk og forældre.
Under 1. behandlingen af forslaget oplyste Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, at Landsstyret havde overvejet, at der på daginstitutionsområdet skulle tages initiativer svarende til “Den gode skole” under betegnelsen “Den gode daginstitution”. Men for at tilgodese alle førskolebørn, og ikke kun de 53,5 % der går i daginstitution, vil Landsstyret i stedet udarbejde en model under overskriften “Den gode forberedelse til den gode skole”.
Landsstyret nedsatte en arbejdsgruppe, som fik arbejdstitlen “Den gode skoleforberedelse til alle børn i 4-6 års alderen”. Arbejdsgruppen nedsattes ultimo november 2001 og afslutter sit arbejde ultimo maj 2002. Arbejdsgruppen beståer af fagfolk, KANUKOKA, forældre til handicappede, Inerisaavik, KIIIP og DSA.
Handlingsplanen for arbejdsgruppen vedlægges som bilag til betænkningen.
Udvalget har under FM2002 opfordret Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender om at arrangere et forum á la et miniseminar for en grundig diskussion af formål og principper i regelsættet på daginstitutionsområdet mellem udvalget og arbejdsgruppen samt med inddragelse af IMAK og PIP.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har frem til forordningsforslagets 2. behandling løbende fremsendt udkast til ændringsforslag, som udvalget har arbejdet udfra i forlængelse af sine diskussioner vedr. forslagets §1. §1 er i det oprindelige forslag affattet således:
“ § 1. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre det fornødne antal dagtilbud til børn under 15 år, der har behov for pasning eller socialpædagogiske fritidsforanstaltninger, herunder også foranstaltninger af forebyggende karakter, som ikke dækker et egentlig pasningsbehov.”
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte dagtilbudkan etableres som daginstitutioner eller dagpleje.”
Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Kandidatforbundet skal opfordre Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag til forslagets 2. behandling således, at stk. 2 i § 1 affattes således:
“ Stk.2. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere alle førskolebørn aktiviteter, der fremmer intentionerne i forbindelse med den gode forberedelse til den gode skole.”
Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit mener, at forslagets § 1 bør affattes således:
“§ 1. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre det fornødne antal socialpædagogiske dagtilbud til børn under 15 år med henblik på at give socialpædagogiske, pasnings- og omsorgsmæssige tilbud, herunder også tilbud af forebyggende karakter.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere alle førskolebørn aktiviteter, der fremmer børnenes skoleparathed.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal være særligt opmærksom på behovet for dagtilbud i forhold til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andre særlige behov for støtte.“
Et mindretal bestående af Inuit Ataqatigiit skal opfordre Landsstyret til at fremkomme med ændringsforslag til forslagets § 1, i overenstemmelse med mindretallets indstilling.
Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Kandidatforbundet mener, at § 2 under bestemmelser om formål bør affattes således:
“ § 2. Formålet med de i § 1 nævnte dagtilbud er at støtte og tilgodese børns og unges udvikling bedst muligt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender hvert enkelt dagtilbuds pædagogiske mål og rammer, som er udarbejdet i samarbejde og forståelse med forældrene for at:
1) Supplere hjemmets opdragelse af barnet.
2) Fremme alsidig udvikling af drenge og piger, så barnets muligheder for en social tilværelse styrkes og selvværd bevares.
3) Fremme barnets udvikling, sundhed, skabende evner og færdigheder gennem aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling.
4) Styrke barnets følelsesliv og dermed bidrage til at barnet får en god og tryg opvækst.
5) Lære ansvarlighed, fællesskab og solidaritet, så barnet tilegner sig medbestemmelsesret, medansvar og selvstændighed.”
Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Kandidatforbundet skal opfordre Landsstyret til at fremkomme med ændringsforslag til 2. behandlingen således, at der indsættes en formålbestemmelse i paragraf 2 i overensstemmelse med flertallets indstilling.
Etmindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit mener, at bestemmelserne om formål og principper bør tage udgangspunkt i hvert enkelt barns forudsætninger og dermed sætte barnet i centrum og mener derfor, at disse bestemmelser bør affattes således i § 2:
“§ 2. Formålet med de i § 1 nævnte socialpædagogiske dagtilbud er, i samarbejde med hjemmet, og ud fra det enkelte barns særlige forudsætninger og behov, at:
1) Stimulere og fremme barnets trivsel og alsidige udvikling og bidrage til at barnet får en god og tryg opvækst.
2) Stimulere og fremme barnets fantasi og kreativitet samt sproglige og intellektuelle udvikling.
3) Stimulere og fremme barnets selvværdsfølelse, selvtillid og identitet.
4) Stimulere og fremme barnets anvarlighed, selvstændighed, samarbejdsevne, tolerance og solidaritet.
5) Stimulere og fremme barnets forståelse af hjemmets og samfundets værdier, normer og kultur.
6) Stimulere og fremme barnets forståelse for og viden om menneskets samspil med naturen og miljøet.
7) Medvirke til at forberede barnet til at leve i en verden i stadig forandring. “
Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit skal opfordre Landsstyret til at fremkomme med ændringsforslag til 2. behandlingen således, at der indsættes en formålsparagraf i overensstemmelse med mindretallets indstilling.
Etmindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit mener, at der bør indsættes en bestemmelse om hvad målsætningen for daginstitutionerne skal være og mener, at denne bestemmelse bør affattes således i § 3:
“§ 3. Dagtilbudene skal tilbyde et sundt og trygt pædagogisk miljø, hvor barnets behov og interesser varetages. Dette indebærer at:
1) Barnets tanke- og ideverden må stimuleres og udvikles ved at give barnet mulighed for mangeartede oplevelser, der kan fremme dets trang til at udforske omgivelserne, styrke dets viden om sig selv og sin omverden og styrke dets sprog- og begrebsdannelse med særlig vægt på modersmålet.
2) Barnets identitetsdannelse må fremmes ved at udvikle dets forståelse for og viden om sin egen kultur, i traditionel såvel som i moderne forstand, samtidig med at barnet sikres kendskab til fremmede kulturer og livsformer.
3) Barnets legemlige sundhed og udvikling må støttes og fremmes.
4) Barnets skabende evner og færdigheder må udvikles tillige med det evne til at modtage kreative indtryk.
5) Barnet må understøttes følelsesmæssigt, så det udvikler og bevarer følelser som tryghed, tillid, hengivenhed og livsglæde.
6) Barnet må opdrages til at udvise ansvarlighed og solidaritet, således at det kan fungere både selvstændigt og i et fællesskab og aktivt deltage i det liv der omgiver det, i forståelse for dets medmennesker, samfundet og naturen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen godkender de pædagogiske mål og rammer for hvert enkelt dagtilbuds arbejde.”
Daginstitutionsbestyrelser
Udvalget har i forlængelse af deres videre diskussioner nået frem til, at der ligesom på skoleområdet, bør indføres en bestemmelse for regelgrundlaget på daginstitutionsområdet, der pålægger de enkelte kommuner at oprette en daginstitutionsbestyrelse, som skal udøve sin virksomhed indenfor de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter i henhold til formålsparagraffen. Daginstitutionsbestyrelsen skal repræsentere forældre og personalet. Daginstitutionsbestyrelsen fastsætter mål for daginstitutionens pædagogiske virksomhed og øvrige virksomhed. Udvalget mener endvidere, at der skal ydes et fast funktionsvederlag til Daginstitutionsbestyrelsen.
Et enigt udvalg skal opfordre Landsstyret til at undersøge om muligheden for indsættelse af en bestemmelse vedrørende nedsættelse af en daginstitutionsbestyrelse, samt spørgsmålet om vederlag til denne. Landsstyret bør arbejde tæt sammen med KANUKOKA omkring forslaget, og om at udarbejde ændringsforslag til EM2002.
Finansiering.
Udvalget har efter samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og efter møde med KANUKOKA diskuteret § 48 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge, som er affattet således:.
“ § 48. Udgifter til hjælp til børn og unge efter denne landstingsforordning afholdes af kommunerne, dog afholdes udgifterne til bisidderbistand, jf. § 15, stk. 2, af Socialdirektoratet.
Stk. 2. Grønlands Landsting kan yde tilskud til opførelse og drift af institutioner.”
Landsstyret har under indeværende samling uddelt Daginstitutionsredegørelse 2002.
I daginstitutionsredegørelsen 2002, kan b.la. ses, at der pr. 1. januar 2001 samlet var 6760 børn under 6 år. Til disse er der pasningstilbud til 3862 børn, hvilke giver en dækningsgrad på 61 % på landsplan.
Redegørelsen påpeger endvidere, at yderdisktrikskommunerne, på nær nogle enkelte typisk har de laveste dækningsgrader og at de største kommuner typisk har de største dækningsgrader.
I alle kommuner er der flere daginstitutionspladser end dagplejepladser, hvor enkelte kommuner slet ingen dagplejepladser har eller kun ganske få.
Socialreformkommissiones anbefalinger vedr. pasnings-og fritidstilbud er, at der arbejdes udfra en målsætning om, at ALLE førskolebørn skal tilbydes pasning, således at dækningsgraden for førskolebørn samlet i år 2005 vil være ca. 80%, både i by og bygd, så alle får mulighed for at få del i den udvikling en daginstitutionsplads giver.
I Daginstitutionsredegørelsen 2002 mangler der stadig et punkt, som også blev efterlyst under debatten af FM00/23 - Daginstitutionsredegørelse 2000, nemlig en beskrivelse af tilstanden på de enkelte daginstitutionsbygninger. Vi ved, at mange af disse bygninger er gamle og utilsvarende, men at der også er kommuner der ikke magter at renovere eller opføre nye i stedet. Det er vigtigt, at man løbende får et overblik for at kunne gøre en indsats og foretage en prioritering.
I dag er der mulighed for, at Grønlands Hjemmestyre kan yde tilskud til sociale udbygningsplaner, herunder vuggestuer og børnehaver på op til 50 % af anlægsomkostningerne. De årlige finanslove, som Landstingets vedtager viser, at ønskerne fra kommunerne om hjemmestyrets medfinansiering ikke efterleves. Selv om det er ønskeligt, at kommunerne bidrager med deres andel hvad angår opførelse og driften af en daginstitution, er realiteterne, at de mindrebemidlede kommuner ikke kan efterleve anbefalingerne fra socialreformkommissionen, på grund af manglende midler til anlæg samt til de daglige driftsomkostninger. Selvom forældrene skal betale en del af driften, kan enkelte kommuner ikke finansierere de ekstra driftsomkostningsudgifter der følger med en opførsel af en ny daginstitution.
Hvis lige udbygningsplaner for hele landet skal realiseres, kræver det en løsning på dette problem også ved at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked prioriterer sin tilsynsforpligtigelse med, at de anlæg, hvortil der ydes landskassetilskud, opføres og indrettes i overensstemmelse med de fastsatte standardkrav.
Samt at kommunerne arbejder for vedvarende, at prioritere vedligeholdelsen af de bygninger, der er opført eller istandsat som institutioner med landskassetilskud, på forsvarlig vis.
Landstingets Social-og Arbejdsmarkedsudvalg skal opfordre Landsstyret til i samarbejde med kommunerne og KANUKOKA, at gøre brug af den del af bloktilskudsaftalen for 2002 mellem KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre, der vedrører anlæg, således at man kan tilgodesé de mindre bemidlede kommuners behov.
I Aftale om bloktilskud for budgetåret 2002 mellem KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre under afsnittet i Anlæsopgaver indgår følgende afsnit:
“ Parterne er enige om, at der skal være mulighed for at indgå særlige anlægsaftaler mellem enkelte kommuner og Hjemmestyret. Det forventes, at der indgåes flerårige aftaler med enkeltkommuner med henblik på en helhedsorientering af anlægsområdet, så disse kommuner får større frihedsgrader og større indflydelse på de samlede anlægsinvesteringer mod at de øger deres økonomiske engagement. Den kommunale medfinansiering kan være på områder som boligbyggeri, overordnet byggemodning i forbindelse med inddragelse af nyt land, daginstitutioner og finansiering af miljøanlæg.
Parterne er enige om, at udformning af sådanne konkrete aftaler sker efter forhandlinger mellem hjemmestyret og den enkelte kommune med KANUKOKA som bisidder.”
Udvalget mener, at bestemmelsen i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge § 48, stk. 2 skal indgå i forordningsforslaget og affattet således:
“ Grønlands Landsting kan yde tilskud til opførelse og drift af institutioner.”
Et enigt udvalg skal opfordre Landsstyret til, at fremkomme med ændringsforslag til 2. behandlingen i overenstemmelse med udvalgs indstilling således, at der indsættes en bestemmelse vedrørende finansiering mellem kommunerne og hjemmestyret i forordningsforslaget.
Uddannelse
Udvalget skal indledningsvis påpege, at der i Daginstitutionsredegørelsen 2002 ikke er blevet belyst et centralt spørgsmål i hele diskussionen om daginstitutionsområdet, nemlig de ansattes uddannelsesbaggrund.
Også på daginstitutionsområdet er der problemer med, at få nok uddannet personale og med fastholdelse af personalet. Udvalget skal derfor opfordre Landsstyret til i samarbejde med KANUKOKA til vedvarende, at formindske disse barrierer og arbejde for, at de enkelte faggrupper på daginstitutionerne fastholdes ved at forbedre deres lønforhold, arbejdsbetingelser og vedvarende prioritere deres efteruddannelse.
Endvidere skal udvalget opfordre Landsstyret til, at folk der i mange år har arbejdet på daginstitutionsområdet og som ikke bor i en uddannelsesby opnår mulighed for at tage en uddannelse decentralt.
På dagplejeområdet er det endvidere vigtigt, at de enkelte dagplejere gennem kurser o.lign. opnår bedre kendsskab til en optimal varetagelse af deres arbejdsopgaver og ansvar og for børnenes bedste. Udvalget skal opfordre Landsstyret til i samarbejde med KANUKOKA til at finde løsninger på området.
Udvalget skal opfordre Landsstyret til sammen med KANUKOKA, at bane vejen for, at de mindremidlede kommuner i større grad kan etablere dagpleje end tilfældet er i dag, da vi ved, at kommuners tilbageholden med etablering af dagpleje også kan skyldes deres økonomiske formåen, da det heller ikke er billigt at etablere dagpleje.
Til sidst skal udvalget påpege nødvendigheden af at Landsstyret prioriterer sin tilsynsforpligtigelse i kommunerne især er dette vigtigt, hvis intensionerne på dagpasningsområdet skal gennemføres.
Mindretalsudtalelse fra Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit mener fortsat at den samfundsmæssige indstas for børn og unge BØR ske helhedsorienteret, målrettet og koordineret, således at der skabes sammenhæng i børns liv fra foster til voksenlivet. Inuit Ataqatigiit mener fortsat at en god skolestart grundlægges i barnets første 3-5 leveår.
Derfor har Inuit Ataqatgiit ønsket og krævet at arbejdet med daginstitutionsområdet skulle indebære en grundig reformproces forud for udarbejdelse af forslag til Landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.. med inddragelse af fagfolk, forældre og politikere fra hele landet - efter samme model som forberedelserne til Atuarfitsialak. En sådan arbejdsform ville have sikret børn en bedre overgang mellem daginstitution og skole. Denne opfattelse deles også af mange fagfolk. Det er Inuit Ataqatigiits vurdering, at fremlagte forslag ikke lever ikke op til vore ønsker og krav.
Godkendelse af forordningsforslaget vil indebære, at alle førskolebørn mellem 4 og 6 år skal tilbydes aktiviteter med henblik på at sikre en god skolestart. Det er dermed tale om at det offentlige udvider sine tilbud til førskolebørn. Inuit Ataqatigiit mener ikke, at der er skabt tilfredsstillende klarhed over de økonomiske og personalemæssige konsekvenser af nærværende forslag.
Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe, med arbejdstitlen “Den gode forberedelse til alle børn i 4-6 års alderen”. Arbejdsgruppen slutter sit arbejde ultimo maj d.å.. Arbejdsgruppen har således ikke færdiggjort sit arbejde. Inuit Ataqatigiit mener, at samtlige anbefalinger fra arbejdsgruppen bør lægges til grund for Socialudvalgets betænkningsarbejde.
Med disse bemærkninger og forbehold og under henvisning til et enigt udvalgs ønsker til Landsstyret om at fremsætte et væsentligt ændringsforslag til EM 2002 indstiller Inuit Ataqatigiit at 3. behandling udskydes til Landstingets efterårssamling 2002.
Indstilling
Et flertal i udvalget, bestående af Siumut, Atassut og Kandidatforbundet indstiller forslaget til vedtagelse i den form det har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med flertallets opfordringer
Et mindretal i udvalget, bestående af Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til vedtagelse i den form det har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med det enige udvalg og mindretallets opfordringer.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Social-og Arbejdsmarkedsudvalg overgive forslag til Landstingsforordning om Daginstitioner, dagpleje m.v. til Landstingets 2. behandling.
|
Godmand Rasmussen formand |
||
|
Ruth Heilmann |
Vittus Mikaelsen |
|
|
Asii Chemnitz Narup |
Loritha Henriksen |
7. maj 2002 UPA2002/28
Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinninneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTISSATUT MISSILIUUSIAA
peqqussutissatut siunersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliaat siunnersuummik suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut, siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Mikael Petersen, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Tommy Marø, Siumut, sinniisussaq
Inatsisartuni ilaasortaq Vittus Mikaelsen, Siumut, sinniisussaq
Inatsisartuni ilaasortaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartuni ilaasortaq Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit
Inatsisartuni ilaasortaq Mogens Kleist, Kattusseqatigiit, sinniisussaq
Inatsisartut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliaata Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinninneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut UKA2001-imi siullermeerneqareermat, nassuiaatitai ilanngullugit, misissuataarpaa.
Tusarniaanermi akissutigineqartut
Siunnersuutip matuma ataatsimiititaliamit suliarineqarnissaanut atugassatut susassaqartut avataaneersullu tusarniaanermut akissutaasaa nuutinnerinik ataatsimiititaliaq piniarsimavoq. Tusarniaanerittaaq pillugit allakkiamik ataatsimiititaliaq piniarsimavoq.
Ataatsimiititaliap paasivaa tusarniaavigineqartussat tamarmik kaammattorneqarsimasut tusarniaanermut akissuteqaqqullugit, paasivaalu piffissaq tusarniaaviusoq qaammammit ataatsimit sivikinnerulaarsimasoq.
Apeqqutit
Siunnersuutip suliarineqarnissaanut atugassatut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisumut ataatsimiititaliaq ingerlaavartumik saaffiginnittarsimavoq apeqqutit assigiinngitsut arlallit akissuteqarfigeqqullugit. Ataatsimiititaliap apeqqutai Naalakkersuisullu akissutaat siunnersuummut matumunnga ilanngullugit suliarineqarput.
Isumasioqateqarluni ataatsimiinnerit
Ataatsimiititaliattaaq siunnersuummik suliaqarnerminut atasumik Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq marloriarlugu isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigaa.
Siunnersuummut tunngasumik allatigut paasissutissanik pissarsiat
Ataatsimiititaliaq UPA 2002-mi KANUKOKA-p siulittaasua saaffigaa siunnersuut naliliivigeqqullugu. KANUKOKA-p naliliinera isumaliutissiissummut matumunnga ilanngullugu suliarineqarpoq.
Siunnersuutip imarisai
Siunnersuutip nassatarissavaa ulluunerani paaqqinnittarfiit aamma ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinninnermut tunngasut aalajangersaavigineqartarnerat meeqqat inuusuttullu ikiorsiivigineqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaannit avissaartinneqarnissaat, taamaalilluni aalaja-ngersaasarneq Inatsisartut peqqussutaannut immikkoortumut nuunneqassalluni.
Peqqussutissatut siunnersuut maleruagassanut atuuttunut annertunerusunik allannguuteqartitsinissamik saqqummiussiviunngilaq. Siunnersuulli misiligutitut aaqqissuussisoqarsinnaaneranik ammaassisuusussaavoq, paaqqinninnissamut allatut aperiarfissat, taakkununnga tunngasut ineriartortitsivioqqinnissaannut pilersitsiviusinnaasut, kommuninit misiligarneqarsinnaaqqullugit.
Inatsisartut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliaata, Naalakkersuisuni ilaa-sortaq isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigereerlugu, kiisalu siunnersuutip imarisaata itinerusumik Naalakkersuisuni ilaasortamit nassuiarneqareernerata kingorna, siunnersuut imarisaalu sukumiisumik oqaluuseralugillu naliliivigai. Tamanna pereermat ataatsimiititaliaq UKA2001-imi inerniliivoq siunnersuut ulluunerani paaqqinniffinnut tunngatillugu ataatsimiititaliap naatsorsuutigisai ukuusut siunnersuutip piviusunngortinngikkai:
1. Ulluunerani paaqqinniffinnut maleruaqqusatigut siunertarisat tunngavigisallu erseqqinnerusumik oqaatigineqartariaqartut.
2. Meeqqat inuusuttuaqqallu inuiaqatigiinnit iliuuseqarfigineqarnerat tamanut sammisuullunilu, anguniagaqarfiullunilu ataqatigiissaagaasariaqartoq, pingaarnertullu anguniagaasariaqartoq meeqqap naartuunerminit inersimasutut inuulernissaata ataqatigiissutut i-ngerlanisaa. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq meeqqap ukiuni inuuffigisaani siullerni pingasuni-tallimani atuarfimmi aallartilluarnissaa tunngaviliivigineqartartoq.
3. Meeqqanut ulluunerani paaqqinniffinnut, angerlarsimaffimmi paaqqinniffinnut il.il. pineq ajortunut siunnerfimmik ersarissumik peqartoqartariaqartoq.
4. “Atuarfitsialak”-p “ulluuneranilu paaqqinniffitsialak”-p akornanni ataqatigiissaarisoqarlunilu ataqatigiissitsisoqartariaqartoq.
Tamatuma kingorna Inatsisartut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliaat qinnu-teqarpoq siunnersuutip UPA2002-mut aappassaaneerneqarrnissaa pingajussaaneerneqarnissaalu kinguartinneqassasoq, qulaani nassuiaatigineqartutut ataatsimiititaliap naatsorsuutigisai Naalakkersuisuni ilaasortamit naammassineqarsinnaaqqullugit. Ataatsimiititaliaq taamani isumaqarpoq tamanna UKA2001-imi angumerineqarsinnaanngitsoq, siunertammi tunngavissallu aalajangersarneqassappata inuit suliamut attuumassutillit angajoqqaallu ilaatinneqartariaqarmata.
Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup ilisimatitsissutigaa ulluunerani paaqqinniffinnut tunngatillugu “Atuarfitsiak”-p pineratullu “Ulluunerani paaqqinniffitsialak” pillugu suliniuteqartoqassasoq. Meeqqat ulluunerani paaqqinniffinniittut meeqqat 53,5%-iinik taamaallaat amerlassusillit kisiisa eqqarsaatiginagit meeqqat suli atualinngitsut tamaasa iluaqusiivigiumallugit Naalakkersuisut aaqqiinissaq “Atuarfitsialammut piareersarneq pitsaasoq”-mik qulequtsigaq suliariniarpaat.
Naalakkersuisut suleqatigiissitaliorput suliamut tunngatillugu “Meeqqat sisamanik-arfinilinnik ukiullit tamakkerlugit atualernissamut pitsaasumik piareersarneqarnissaat”-nik qulequtalimmik. Suleqatigiissitaliaq 2001-mi novemberip naalernerani pilersinneqarpoq, 2002-imilu majip naalernerani suliani naammassissallugu. Suleqatigiissitamiipput inuit sulinermut attuumassutillit, KANUKOKA, innarluutilinnut angajoqqaat, KIIIP aamma ISP.
Suleqatigiissitamut iliuusissatut pilersaarusiaq isumaliutissiissummut ilanngunneqarpoq.
Ataatsimiititaliaq UPA 2002-mi Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisumut kaammattuuteqarpoq ulluunerani paaqqinniffeqarnermut maleruagassani anguniakkat tunngaviusullu ataatsimiititaliap suleqatigiissitallu akornanni, IMAK PIP-lu akuutillugit, sukumiisumik oqallisigineqaqqullugit oqalliffimmik isumasioqatigiinnertut annikitsutut ingerlatsinissamik aaqqissueqqullugu.
Peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerlugu suliarineqarnissaata tungaanut allannguutissatut siunnersuutitut missiliuusianik Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq ingerlaavartumik nassiussuivoq, siunnersuutillu § 1-iata ima oqaasertaliivigineqarnissaanik ataatsimiititaliap oqallissiginninneranut ilanngullugu ataatsimiititaliamit suliarineqarluni. § 1 siunnersuutaaqqaartumi ima oqaasertaqarpoq:
“ § 1. Kommunalbestyrelsi pisussaavoq meeqqanut 15-it inorlugit ukiulinnut paarineqarnissamik sunngiffimmiluunniit isumaginninnikkut perorsaanermik tunngaveqartumik pisariaqartitsisunut, ilanngullugit paarineqarnissamik pisariaqartitsinermik tunngaveqanngikkaluartumik pinaveersimatitsinissamillu siunertaqartumik sammisassaqartinneqarnissamik pisariaqartitsisunut ulluunerani paaqqinnittarfinni inissanik pisariaqartinneqartutut amerlatigisunik qulakkeerinnissalluni.
Imm. 2. Imm. 1-imi taaneqartut ulluunerani paarineqarnissamik neqeroorutit ulluunerani paaq-qinnittarfittut imaluunniit ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffittut pilersinneqarsinnaapput.”
Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, Siumumeersut Atassummeersoq Kattusseqatigiinneersorlu Naalakkersuisunik kaammattuipput siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit, taamaalilluni imm. 2 § 1-mi ima oqaasertaqa-lissalluni:
Imm. 2. Kommunalbestyrelsi aammattaaq periarfissiissaaq, atuarfitsialammut piareersarluarnissamut atatillugu siunniussanut siuarsaataasumik sammisassaqartitsinermi meeqqat atualertussat tamarmik, ulluunnerani neqeroorutini atuisuunngitsut peqataatinneqarnissaannik.”
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Inuit Ataqatigiinneersoq isumaqarpoq siunnersuummi § 1 ima oqaasertalerneqartariaqartoq:
“ § 1. Meeqqanut 15 inorlugit ukiulinnut isumaginninnikkut perorsaanermik, paaqqinninnermik isumassuinermillu, taakkununngalu ilanngullugu pinaveersaartitsinermut tunngasunik neqerooruteqarnermik, tunniussinissaq siunertaralugu kommunalbestyrelsip isumaginninnikkut perorsaanermik ulluunerani neqerooruteqarnissaq qulakkiissavaa.
Imm. 2. Kommunalbestyrelsittaaq meeqqanut atualersimanngitsunut tamanut sammisassanik meeqqat atualernissamut piareersimasunngornissaannik siuarsaasuusunik neqerooruteqassaaq.
Imm. 3. Kommunalbestyrelsip meeqqanut timikkut eqqarsartaatsikkullu piginnaanikitsunut, allatigulluunniit tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsisunut, ulluunerani neqerooruteqarnissamik pisariaqartitsineq immikkut eqqumaffigissavaa.”
Ikinnerussuteqartoq Inuit Ataqatigiinneersoq Naalakkersuisunut kaammattuissaaq ikinnerussuteqartup inassuteqarneranut naapertuuttumik siunnersuutip § 1-ianut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit.
Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Atassummeersoq Kattusseqatigiinneersorlu isumaqarput § 2 siunertamut aalajangersakkanut tunngasoq ima oqaasertaliivigineqartariaqartoq:
“§ 2. Ulluunerani neqeroorutit § 1-imi taaneqartut siunertarivaat meeqqat inuusuttullu ineriar-tornerisa sapinngisamik pitsaanerpaamik tapersersorneqarnissaat periarfissinneqarnissaallu.
Imm. 2. Ulluunerani neqeroorutini ataasiakkaani perorsaanermi suliassatut siunertat atugassarititallu kommunalbestyrelsip akuerissavai, taakkulu suliarineqassapput angajoqqaat peqatigalugit paaseqatigalugillu:
1) Meeqqanik inuusuttunillu angerlarsimaffiup perorsaanera tapersersorniarlugu.
2) Nukappiaqqat niviarsiaqqallu tamatigoortumik ineriartornerat siuarsarniarlugu, tassuuna meeqqap inooqataanermini nukittorsarnissaa, inuttullu naleqassusiata attatiinnarnissaa periarfissillugu.
3) Meeqqap inerikkiartornera, peqqissusaa, pilersitsisinnaanermut piginnaasai pisinnaasaalu sammisaqartitsinikkut siuarsarniarlugit, meeqqap takorluuisinnaaneranut, pilersitsisinnaaneranut oqaatsimigullu inerikkiartorneranut kajumissaaqataasunik.
4) Meeqqap misigissutsikkut atugai nukittorsarniarlugit, taamaalilluni meeqqap pitsaasumik toqqissisimasumillu alliartornissaa tapersersorlugu.
5) Akisussaaffeqarneq, ataatsimoorneq peqatigiinnissarlu ilinniartinniarlugit, taamaalilluni aalajangeeqataasinnaatitaanermik, akisussaaqataanermik naammineersinnaanermillu meeqqap ilikkarnissaa periarfissillugu.”
Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, Siumumeersut, Atassummeersoq Kattusseqatigiinneersorlu Naalakkersuisunut kaammattuipput aappassaaneerinissamut allannguutissatut siunnersuummik, amerlanerussuteqartut inassuteqaataannut naapertuuttumik, siunertatut aalajangersakkamik paragraf 2-mi saqqummiusseqqullugit.
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Inuit Ataqatigiinneersoq isumaqarpoq siunertamut tunngaviusunullu aalajangersakkat meeqqap ataatsip atugarisaanik, taamaalillunilu meeraq qitiutillugu, aallaaveqartariaqartut, taamaamallu isumaqarluni aalajangersakkat taakku § 2-mi ima oqaasertaqartariaqartut:
“§ 2. Perorsaanikkut isumaginnikkullu ulluunerani neqeroorutaasut § 1-imi taaneqartut siunertaat tassaavoq; angerlarsimaffimmik suleqateqarluni aamma meeqqat ataasiakkaat tamarmik immikkut ittumik piginnaasaat pisariaqartitaallu aallaavigalugit:
1) Meeqqap inuunera tamatigoortumillu ineriartornera tapersersussallugu kaammattussallugulu meeraq pitsaasumik toqqissisimasumillu ineriartorsinnaaqqullugu.
2) Meeqqap takorluuisinnaassusaa nutaaliorsinnaassusaalu kiisalu oqaatsimigut eqqarsartaatsimigullu ineriartornera tapersersussallugu kaammattussallugulu.
3)Meeqqap nammineq naleqassutsiminik misigisimanera, imminut tatiginera, kinaassutsiminillu ilisimaarininnera tapersersussallugu kaammattussallugulu
4) Meeqqap akisussaassuseqarnera, nammineersinnaanera, suleqatiginnissinnaanera, akaarinninnera peqatiginnissinnaaneralu tapersersussallugu kaammattussallugulu
5) Angerlarsimaffiup inuiaqatigiillu akornanni pingaartitat, ileqqut kulturerineqartullu pillugit meeqqap paasinninnera siuarsassallugu, eqeersassallugu tapersersussallugulu
6) Inuup pinngortitamik avatangiisinillu peqateqarluni inuunera pillugu meeqqap paasinninnissaa ilisimasaqarnissaalu siuarsassallugit tapersersussallugillu
7) Nunarsuarmut allanngoriartortuartumut inooqataanermut meeqqap piareersarnissaa peqataaffigissallugu.”
Taamaammat ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq, Inuit Ataqatigiinneersoq Naalakkersuisunut kaammattuivoq aappassaaneerinissamut allannguutissatut siunnersuummik, ikinnerussuteqartup inassuteqaataannut naapertuuttumik, siunertatut paragrafimik saqqummiusseqqullugit.
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Inuit Ataqatigiinneersoq isumaqarpoq ulluunerani paaq-qinniffiit tunngavissaasa suunissaat pillugit ilanngussisoqartariaqartoq, isumaqarlunilu aalaja-ngersagaq taanna § 3-mi ima oqaasertaliivigineqartariaqartoq:
Ҥ 3. Ulluunerani neqeroorutitigut perorsaanikkut toqqissisimasumik peqqinnartumillu avatangiiseqarnissaq neqeroorutigineqassaaq, meeqqap pisariaqartitai soqutigisaalu isumagineqarlutik. Tamatuma nassattarissavaa:
1) Meqqap eqqarsartaasia isumassarsiorsinnaaneralu kaammattuiffigineqarlutillu ineriartortinneqassaapput meeqqap assigiinngitsorpassuarnik misigisaqarnissamut periarfissinneqarneratigut, avatangiisiminik misissuerususseqarnera uummarissarlugu, imminermut avatangiisiminullu tunngasumik ilisimasai nukittorsarlugit oqaatsitigullu taaguisinnaassuseqarneratigullu nukittorsarlugu, inunnguutsiminik oqaaserisai immikkut pingaartillugit.
2) Meeqqap kinaassutsiminik ilisimanninnera nammineq kulturerisaminik, qangaaneersumik ullutsinnullu tunnganerusumik, paasinninnera siuarsarneqassaaq ineriartortinneqarlunilu, tama-tumalu peqatigisaanik meeqqap kulturinik inuusaatsinillu allanik ilisimasaqarnerata siu-arsarneqarnissaa qulakkeerneqassalluni.
3) Meeqqap timikkut peqqissusia ineriartorneralu tapersersorneqarlunilu siuarsarneqassaaq.
4) Meeqqap pilersitsisinnaanermut piginnaasai pisinnaasaalu pilersitanik paasinnissinnaassuseqarnera ilanngullugu ineriartortinneqartariaqarput.
5) Meeraq misigissutsimigut ikorfartorneqartariaqarpoq, toqqissisimanermik, tatiginninnermik, tunniusimanermik inuunermillu nuannaarutiginninnermik misigissutsitigut pigisaminik ineriartortitsillunilu piginniinnarsinnaaqqullugu.
6) Meeraq akisussaassuseqartutut peqatigiissuseqartutullu takutitsisinnaanermik perorsarneqassaaq, nammineerluni ataatsimooqatigiiffimilu, aamma avatangiisimini inuunermut peqataalluni, inoqamminut, inuiaqatigiinnut pinngortitamullu paasinnilluni ingerlasinnaasutut.
Imm. 2. Ulluunerani neqeroorutit ataasiakkaarlutik suliarineqarnerini perorsaanikkut anguniakkat killiliussallu tamaasa kommunalbestyrelsip akuersissutigisassavai.”
Ulluunerani paaqqinniffinni siulersuisut
Ataatsimiititaliap oqallinnerminut ilanngullu killiffigaa, atuarfimmut tunngasutulli ulluunerani paaqqinniffinnut tunngasut maleruaqqusaqarnerannut aalajangersakkamik, kommuninut ataasiakkaanut ulluunerani paaqqinniffinni siulersuisunik pilersitsinissamik pisussaaffiliisumik, anguniakkat killissarititallu iluanni sulisussanik, anguniakkatut paragrafi naapertorlugu kommunalbestyrelsimit aalajangersagaqartariaqartoq. Ulluunerani paaqqinniffinnut siulersuisut angajoqqaat sulisullu sinniisuuffigissavai. Ulluunerani paaqqinniffimmut siulersuisut ulluunerani paaqqinniffiup perorsaanikkut ingerlatsineranut anguniagassat allatullu ingerlatat aalajangersaavigissavai.
Ataatsimiititaliartaaq isumaqarpoq ulluunerani paaqqinniffinni siulersuisunut atuunnermut aalajangersimasunik aningaasarsiaqartitsisoqassasoq.
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup Naalakkersuisut kaammattussavai, ulluunerani paaqqinniffiit siulersuisuinik pilersitsinissamut aalajangersakkamik, ulluunerani paaqqinniffiup siulersuisuisa atuunnerannut aningaasarsianik tunniussisarnissamut apeqqut misissuiffigeqqullugu KANU-KOKA-mullu paaseqatigiissutiginiaqqullugu, siunertaralugu Inatsisartut UKA 2002-mi ataatsimiinneranni peqqussummut allannguutissamik Naalakkersuisut saqqummiussaqaqqullugit.
Aningaasalersuinissaq
Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigereerlugu aamma KANUKOKA ataatsimeeqatigereerlugu Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 9, 30. oktober 1992-imeersumi § 48 ima oqaasertalik oqallisigaa:
“§ 48. Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiinermi aningaasartuutit Inatsisartut peqqussutaat manna malillugu kommuninit akilerneqartassapput, taamaattorli illersuisutut ikiorteqarnermut aningaasartuutit Isumaginninnermut Pisortaqarfimmit akilerneqartassapput, tak. § 15, imm. 2.
Imm. 2. Kalaallit Nunaanni Inatsisartut paqqinnittarfiit sananerinut ingerlatinnerinullu aningaasartuutinut tapiissuteqarsinnaapput.
Ataatsimiinnermi matumani Naalakkersuisut Ulluunerani paaqqinniffiit pillugit 2002-mut nassuiaat agguaappaat.
Ulluunerani paaqqinniffinnut 2002-mut nassuiaammi ilaatigut takuneqarsinnaavoq 1. januar 2001-imi meeqqat arfinillit inorlugit ukiullit katillugit 6760-iusut.Taakkunani meeqqanut 3862-inut paaqqinninnissamut neqerooruteqartoqarpoq, tamannalu nuna tamakkerlugu 61%-imik an-nertussuseqarluni.
Nassuiaatikkuttaaq maluginiarneqarpoq kommunini isorliunerusuniittuni, ataasiakkaat eqqaas-sanngikkaanni, taakkunaniittut ikinnerpaajusut, kommunit anginerpaat amerlanerpaanik taakkunaniittuuteqarajuttut.
Kommunini tamani ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffinni inissat ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffinni inissanit amerlanerupput, kommunillu ataasiakkaat ulluunerani paaqqinniffinni inissaateqanngivillutik, ikittuaraannannguanilluunniit peqarlutik.
Paaqqinniffinni sunngiffimmilu neqeroorutinut tunngatillugu Isumaginninnermut Iluarsartuusseqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutai tassaapput, sulinermi anguniakkatut aallaaviusariaqartoq meeqqat suli atualersimanngitsut TAMARMIK paaqqutarineqarnissamik neqerooruteqarfigineqarnissaat, taamaalilluni ukioq 2005-imi paaqqutarineqartut illoqarfinni nunaqarfinnilu 80% missaannik katillugit amerlassuseqassallutik, taamaalilluni ulluunerani paaqqinniffiup periarfissarititaanik kikkut tamarmik periarfissinneqarsinnaaqqullugit.
Ulluunerani paaqqinniffiit pillugit 2002-mut nassuiaammi immikkoortoq ataaseq, UPA00/23-ip oqaluuserineqarnerani ujartorneqartoq tassa - Ulluunerani paaqqinniffiit pillugit 2000-mut nassuiaat, ulluunerani paaqqinniffiit illutaasa ataasiakkaat qanoq innerannik nassuiaateqarnissaq. Nalunngilarput illutat ilarpassui pisoqalisimallutillu ullutsinnut naleqqukkunnaarsimasut, aammali kommuneqartoq illutanik iluarsaassinissamut taartissanilluunniit sananissamut nukissaqanngitsunik. Pingaarpoq iliuuseqarsinnaajumalluni pingaarnersiuisinnaajumallunilu ingerlaavartumik pissutsit qanoq innerisa paasineqartarnissaat.
Ullumikkut periarfissaqarpoq isumaginninnikkut annertusaanissamut pilersaarutinut Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissuteqartoqarsinnaaneranut.Aamma meeraaqqeriviit meeqqeriviillu sananeqarnerini 50% tikillugit aningaasartuutinut. Aningaasanut inatsisit ukiumoortut Inatsisartunit akuersissutigineqartartut takutippaat kommuninit Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaleeqataanissaannik kissaatit eqquutsinneqarneq ajortut. Kissaatigineqaraluarpalluunniit ulluunerani paaqqinniffiup sananeqarnerani ingerlatsivigineqarneraniluunniit kommunit akileeqataassutissaminnik pilliuteqassasut, pissusiviusut imaapput kommunit akissakinnerit Isumaginninnermut Iluarsartuusseqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutigisaannik, sanaartugassanut kiisalu ulluinnarni ingerlatsinikkut aningaasartuutinut aningaasassaqannginnertik pissutigalugu, eqquutitsisinnaanngitsut. Ingerlatsinerup ilaa angajoqqaanit akilerneqassagaluarpalluunniit kommunit ataasiakkaat ingerlatsinermut aningaasartuutaareersut saniatigut aningaasartuutinik, nutaamik ulluunerani paaqqinniffiliornerup pilersitaanik, aningaasalersuisinnaanngillat.
Nunatsinnut tamarmut isumaginninnikkut annertusaanissamut pilersaarutit naligiimmik inissisimasut piviusunngortinneqassappata ajornartorsiut tamanna Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup sanaartukkanik, Landskarsimit tapiiffigineqartunut, sananeqartunut aamma nalinginnaasumik piumasaqaatitut aalajangersakkanut naapertuuttumik aaqqissuunneqartunut, nakkutilliisussaatitaanerminik pingaartitsineratigut, aaqqiivigineqartariaqarpoq.
Aammattaaq kommunit ingerlaavartumik illuutit, Landskarsimit tapiiffigineqartutut sananeqarsimasut iluarsaanneqarsimasulluunniit akisussaassuseqartumik aserfallatsaalineqarnissaat pingaartittuartariaqarpaat.
Inatsisartut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisut kaammattussavai, kommunit KANUKOKA-lu suleqatigalugit, 2002-mut KANUKOKA-p Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni ataatsimoortumik tapiissutinik atuinissap ilaa sanaartugassanut tunngasunut atoqqullugu, taamaaliornikkut kommunit akissakilliornerusut pisariaqartitaat iluaqusiivigisinnaajumallugit.
Ukiumut missingersuusiorfiusumut 2002-mut KANUKOKA-p Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni ataatsimoortumik tapiissutinik isumaqatigiissutip sanaartugassatut suliassanut immikkoortuani imaattumik immikkoortoqarpoq:
“Illuatungeriit isumaqatigiipput kommunit ataasiakkaat aammalu Namminersornerullutik Oqartussat akornanni immikkut sanaartukkanut isumaqatigiissusiornissamut periarfissaqartoqartariaqartoq. Naatsorsuutigineqarpoq sanaartornikkut suut tamaasa ataatsimut isiginerullugit ingerlanissaq siunertaralugu ukiunut qassiinut isumaqatigiissusiortoqassasoq, taamaalilluni kommunit taakku aningaasatigut amerlanerusunik isumagisaqarnermikkut kiffaanngissuseqarnerulersillugit aammalu sanaartugassanut aningaasaliissutinut tamarmiusunut sunniuteqarnerulersillugit. Kommunit aningaasalersueqataanerat soorlu pisarsinnaavoq inissialiortiternermi, sanaartorfigissaanerni nunaminertanik nutaanik pingaarnerusuni sanaartornissat nutaat ilanngunneqaraangata, ulluunerani paaqqinnittarfiliortiternerni aamma avatangiisinut tunngasuni sanaartukkat aningaasalersorneqarnerini.
Illuatungeriit isumaqatigiipput isumaqatigiissutit aalajangersimasut taama ittut isumaqatigiinniutigineqarneri Namminersornerullutik Oqartussat kiisalu kommunit ataasiakkaat KANUKOKA-mik ikiorteqarlutik ilusilersortassagaat.”
Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 9-mi, 30. oktober 1992-imeersumi § 48 imm.2-mi aalajangersagaq peqqussutissatut siunnersuummut ilaatinneqartariaqartoq, imalu oqaasertalerneqartariaqartoq:
“Kalaallit Nunaanni Inatsisartut paaqqinniffiit sananeqarnerinut ingerlanneqarnerinullu tapiissuteqarsinnaapput.”
Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup Naalakkersuisut kaammattussavai aappassaanerinissamut allannguutissatut ima siunnersuusiussasut, kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat akor-nanni aningaasaliinissamut tunngatillugu aalajangersakkamik, inassuteqaataannut naapertuuttumik peqqussutissatut siunnersuummut ilanngussisoqassasoq.
Ilinniagaqarnermut tunngasoq
Ataatsimiititaliap aallarniutigalugu uparuassavaa Ulluunerani paaqqinniffinnut nassuiaammik 2002-miit apeqqut qitiulluinnartumik inissisimasoq, tassalu sulisorisat ilinniagaqarnikkut tunngavigisaat, qulaajaavigineqarsimanngitsoq.
Aammattaaq ulluunerani paaqqinniffeqarnermi ilinniagaqartunik sulisussanik naammattunik pissarsiniarneq, sulisorisallu tigummiinnarnissaannut, ajornartorsiuteqartoqarpoq. Taamaammat ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa KANUKOKA suleqatigalugu aporfissat tamakku annikillisinneqarnissaat ingerlaavartumik sulissutigeqqullugu. Ulluunerani paaqqinniffinni suliaqarfinni ataasiakkaani sulisorineqartut aningaasarsiaasa, sulinerminni atugarisaasa aamma ilinniagaqaqqinnissaasa pingaartinneqartuarnerisigut sulisorisat tigummiinnarsinnaaqqullugit.
Taamatuttaaq ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattussavai inuit ukiorpassuarni ulluunerani paaqqinniffinni sulisuusimasut, illoqarfimmilu ilinniagaqarfiunngitsumi najugallit, Najugaq qimannagu ilinniarnissaannut periarfissiuutissagai.
Ulluunerani angerlarsimaffinni paaqqinniffinnut tunngatilluguttaaq pingaartuuvoq ulluunerani angerlarsimaffinni paaqqinnittut ataasiakkaat pikkorissartarnertigut assigisaasigullu suliassamik akisussaaffimmillu pitsaanerpaamik isumaginninnissaannut, meeqqanullu pitsaanerpaamik, pitsaanerusunik ilisimasaqalernissaat. Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattussavai KANUKOKA suleqatigalugu taassumunnga aaqqiissutaasinnaasumik nassaarniaqqullugit.
Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattussavai KANUKOKA suleqatigalugu ullumikkornit annertunerusumik ulluunerani angerlarsimaffinni paaqqinniffinnik pilersitsinissamut kommunit akissakinnerit periarfissiuuteqqullugit, nalunnginnatsigumi ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsinerup pilersinnissaanut kommunit tunuarsimaartarnerat aningaasatigut pisinnaannginnermik pissuteqarsinnaasoq, aammami ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsineq pilersissallugu akikitsuunngimmat.
Naggataatigut ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut uparuassavaa Naalakkersuisut kommuninut nakkutilliisussaatitaanerminnik pingaartitsinissaat pingaartuusoq, immikkummi pingaaruteqarmat ulluunerani paaqqinniffeqarnermi anguniakkat piviusunngortitsiviunissaat.
Inuit Ataqatigiit ikinnerussuteqarlutik oqaaseqaataat
Inuit Ataqatigiit isumaqartuarsinnarput meeqqat inuusuttuaqqallu inuiaqatigiinnit iliuuseqarfigineqarnerat tamanut sammisuullunilu, anguniagaqarfiullunilu ataqatigiissaagaasariaqartoq, pi-ngaarnertullu anguniagaasariaqartoq meeqqap naartuunerminit inersimasutut inuulernissaata ataqatigiissutut ingerlanissaa. Inuit Ataqatigiit isumaqartuarsinnarput meeqqap ukiuni inuuffigisaani siullerni pingasuni-tallimani atuarfimmi aallartilluarnissaa tunngaviliivigineqartartoq.
Taamaammat Inuit Ataqatigiit kissaatigalugulu piumasaraat paaqqinniffinnut tunngasutigut sulineq ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinninneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuusiorneq sioqqullugu sukumiisumik iluarsartuussisoqartariaqartoq, inuit suliamut attuumassutillit, angajoqqaat naalakkersuinermillu suliallit nunatsinnit tamarmeersut peqataatillugit - “Atuarfitsialak”-p aaqqissuunneqarnissaanut piareersaasiornerup assinganik periuseqarluni. Taamatut suleriaaseqarnerup ulluunerani paqqinnittarfiit atuarfiullu akornanni meeqqat ikaarsaarnissaasa pitsaanerusumik pinissaa qulakkeertissavaa. Taamatut isumaqarneq inuit suliamut attuumassutilippassuit isumaqatigaat. Inuit Ataqatigiit naliliipput siunnersuut saqqummiunneqartoq kissaatigisatsinnik piumasaqaatitsinnillu eqquutitsisuunngitsoq.
Peqqussutissatut siunnersuutip akuersissutigineqarnerata kingunerissavaa meeqqat suli atualin-ngitsut sisamanik-arfinilinnik ukiullit tamarmik atualernissaasa pitsaasumik allartinnissaa angu-niarlugu suliniutinik neqeroorfigineqartariaqartut. Matumani taamaalilluni pineqarpoq meeqqanut suli atualinngitsunut pisortat neqeroorutaasa amerlineqarnissaat. Inuit Ataqatigiit isumaqarput siunnersuutikkut matumuuna aningaasatigut sulisoqarnikkullu kingunerisassat pillugit naammaginartumik erseqqissaasoqarsimanngitsoq.
Naalakkersuisut suleqatigiissitaliorput suliamut tunngatillugu “Meeqqat sisamanik-arfinilinnik ukiullit tamakkerlugit atualernissamut pitsaasumik piareersarneqarnissaat”-nik qulequtalimmik. Suleqatigiissitaliaq 2001-mi novemberip naalernerani pilersinneqarpoq, ukioq mannalu majip naalernerani suliani naammassissallugu. Taamaalilluni suleqatigiissitap suliani naammassisimanngilaa. Inuit Ataqatigiit isumaqarput suleqatigiissitap kaammattuutai tamakkerlutik Isumaginninnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissusiornerani tunngaviutinneqartariaqartut.
Taamatut oqaaseqarluni nangaassuteqarlunilu, aamma ataatsimiititaliap isumaqatigiittup Naalakkersuisunut UKA 2002-mut allannguutissatut siunnersuutinik annertuunik saqqummiussinissaannik kissaatai innersuussutigalugit Inuit Ataqatigiit inassutigaat pingajussaanerinissaq UKA 2002-mut kinguartinneqassasoq.
Inassuteqaat
Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Atassummeersoq Katuusseqatigiinneersorlu inassuteqarputamerlanerussuteqartut kaammattuutaannut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussereerpata siunnersuut iluserisani iluseralugu akuersissutigineqassasoq.
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Inuit Ataqatigiinneersoq inassuteqarpoq ataatsimiititaliap isumaqatigiittup aamma ikinnerusseqartup kaammattuutaanut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussereerpata siunnersuut iluserisani iluseralugu akuersissutigineqassasoq.
Inatsisartut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliaat taama oqaaseqarluni Ul-luunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimafimmi paaqqinninneq il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Inatsisartunut aappassaanigassanngortippaa.
__________________________________
Godmand Rasmussen, Atassut, siulittaasoq
__________________________________ __________________________________
Ruth Heilmann, Siumut Vittus Mikaelsen, Siumut
__________________________________ __________________________________
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit