Samling
Bemærkninger til forslag til landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v.
Almindelige bemærkninger
På baggrund af socialreformkommissionens anbefalinger i betænkning af 15. april 1997, fremsættes forslag om at bestemmelserne om daginstitutioner og dagpleje bliver fastsat i selvstændig landstingsforordning.
Ved at fastsætte selvstændige bestemmelserne om dagtilbud til børn vil det blive synligt, at det ikke i sig selv er en social foranstaltning at få passet børn. Der lægges ikke op til at ændre på det socialpædagosike arbejde, der forgår i daginstitutioner m.v.
Udviklingen i flere og flere kommuner går i retning af en sammenlægning af kultur, skole og daginstitutioner under et udvalg. Fastsættelse af en selvstændig landstingsforordning om daginstitutioner, dagpleje m.v. imødekommer således fleksibiliteten i mange kommuner, og samtidig vil det blive muligt at overføre området til andet ressortområde.
Der er ikke tiltænkt realitetsændringer i forhold til nugældende §§ 29 - 30 og § 32 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge. Der er foretaget sproglige rettelser og sammenskrivninger af bestemmelser for at lette forståelsen. Aldersgrænsen i nugældende § 29 er blevet ændret, således at det nu klart fremgår af forordningen, at den kun omfatter tilbud til børn under 15 år, hvilket stemmer overens med gældende praksis.
§ 31 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge er taget ud, under henvisning til at dette forhold allerede er reguleret i cirkulære 213 om social udbygning jf. Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1998, hvorfor det ikke er fundet nødvendigt at gentage det i forslaget.
I forbindelse med vedtagelse af denne landstingsforordning forventes der i henhold til bemyndigelsesbestemmelserne at blive udarbejdet en bekendtgørelse, der vil indeholde bestemmelser om:
Dagplejere herunder både den personlige egnethed og hjemmets egnethed.
____________________
EM 2001/24
DSA J. nr. 33-01-00
Daginstitutioner, samt deres indretning.
Indmeldelse i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje (visitationsgrupper)
Selvejende daginstitutioner, ind- og udmeldelse på disse.
Forældrebetaling og beregning af denne.
Høringsparter er følgende:
KANUKOKA med anmodning om høring hos kommunerne
Sundhedskartellet
Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat
P.I.P.
IMAK
Administrationsdirektoratet
Direktoratet for Sundhed
Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Økonomidirektoratet
Regionalkontorerne i Ilulissat og Qaqortoq
Institutionskontoret
Høringssvarene gav anledning til, at aldersgrænsen blev ændret, og der er foretaget mindre redaktionelle ændringer.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at få administrative eller økonomiske konsekvenser.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen svarer til stort set til § 29 i den gældende forordning.
Der er dog foretaget en ændring af aldersgrænsen, således at det nu klart fremgår af forordningen, at det omfatter tilbud til børn under 15 år. Daginstitutioner kan være vuggestuer, børnehaver og fritidshjem.
Bestemmelsen om det nødvendige antal pladser indebærer en forpligtelse for kommunen til at udbyde et vist nødvendigt pladser i dagtilbud. Kommunen skønner selv over, hvor mange pladser der skal etableres. I dette skøn kan indgå en række faktorer, herunder det faktiske udbud, den aktuelle og forventede fremtidige efterspørgsel efter dagtilbud samt økonomiske forhold. Oprettelsen af pladser skal ske i overensstemmelse med eventuelt fastsatte overordnede retningslinier herfor.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til § 30, stk. 3 i den gældende forordning, med indarbejdelse af § 32 i samme forordning.
Kommunale institutioner er undergivet de almindelige regler om kommunernes styrelse, herunder regler om budgetlægning, regnskabsførelse og revision. Endvidere skal institutionen følge de kasse-, regnskabs- og revisionsregulativer m.v., der er vedtaget af kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen giver mulighed for at kommunen kan godkende selvejende institutioner, herunder også institutioner oprettet af erhvervsvirksomheder til brug for de ansattes børn.
En selvejende institution er en selvstændig juridisk enhed, der ledes af en bestyrelse og drives på grundlag af en fundats eller vedtægt, der fastlægger styrelsen af institutionen i overensstemmelse med de almindelige regler herom. Det kan anbefales, at kommunen sikrer sig, at den selvejende institution har en forretningsorden, hvoraf retningslinierne af bestyrelsesarbejdet fremgår.
Ved udøvelse af almindeligt tilsyn bør kommunen blandt andet være opmærksom på, at legepladsernes indretning og legeredskaberne er i forsvarlig stand, de hygiejniske forhold er i orden, at enhver befordring af børn sker under betryggende forhold, herunder iagttagelse af gældende regler i henhold til færdelslovgivningen.
Det bør påses at bestemmelsen i § 5 i Landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer, overholdes, så børn ikke udsættes for passiv rygning i institutionerne.
Det bør ligeledes påses, at de forsikringsmæssige forhold vedrørende institutionen er i orden.
Ved udøvelse af pædagogisk tilsyn bør kommunen være opmærksom på, at personalet har de fornødne kvalifikationer til at kunne opfylde målsætninger og varetage de opgaver, dagtilbudene har. Tilsynsbestemmelsen medfører, at kommunen skal påse, at det enkelte dagtilbud reelt løser de opgaver, som kommunen har fastlagt i de opstillede mål og rammer, og at det sker på en sådan måde, at de vil kunne opfylde de opstillede mål.
Tilsynet vil derfor i vid udstrækning forudsætte en løbende dialog med institutionen om mål og metoder i institutionens arbejde.
Opstår der konflikter i institutionerne om det enkelte barns forhold eller om det pædagogiske arbejde, er det et led i kommunens tilsynsforpligtelse at bidrage til at løse konflikterne i samarbejde med institutionen og forældrene.
Med hensyn til selvejende institutioner er tilsynspligten ikke opfyldt, blot fordi kommunen har udpeget et medlem af bestyrelsen for den selvejende institution.
Udover kommunes tilsynspligt har bestyrelsen for den selvejende institution et selvstændigt tilsynsansvar. Bestyrelsen skal påse, at institutionens administrative og økonomiske forhold varetages under hensyn til institutionens formål og de regler, der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.
Viser det sig, at institutionen ikke opfylder de stillede krav, må kommunen for så vidt angår de kommunale institutioner foretage de nødvendige ændringer.
Med hensyn til de selvejende institutioner må kommunen kræve forholdene ændret eller i sidste ende opsige en eventuel driftsoverenskomst.
Til § 3
Bestemmelsen svarer omtrent til § 28 i den gældende forordning. Der er foretaget mindre sproglige ændringer, samt en forenkling af begreberne vedrørende kommunen, således at der ikke længere er en opremsning af de forskellige beslutningsorganer i kommunen.
Dagplejen adskiller sig fra daginstitutioner ved, at pasningen omfatter færre børn, og at pasningen af børnene som udgangspunkt finder sted i private hjem, oftest dagplejernes hjem.
Den kommune, der etablerer dagplejen, skal, inden der kan modtages børn som led i den kommunale dagpleje, godkende de pågældende hjem og lokaler, der skal bruges af dagplejen. Som et led i en godkendelsen bør der foretages en undersøgelse af forholdene i det pågældende hjem, omfattende de fysiske indendørs og udendørs rammer, og af dagplejerne personlige kvalifikationer.
Løn og ansættelsesvilkår for dagplejer fastsættes i overenskomsten mellem S.I.K. og Landsstyret.
Tilsynet med dagplejen indebære en løbende kontrol med, at børnene passes under forsvarlige forhold. Samtidig må der ydes løbende støtte til dagplejeren, både i det daglige arbejde og med henblik på forebyggelse af særlige problemer hos det enkelte barn eller i forholdet mellem dagplejen og forældrene.
Tilsynet med dagplejen bør foregå i de fysiske rammer, hvor dagplejen har sit udgangspunkt, og hvor børnene befinder sig den største del af tiden. Vejledningen i hjemmet kan suppleres med gruppemøder og anden fælles instruktion af dagplejerne og/eller forældrene.
Hvis det viser sig, at forholdene i et kommunalt dagplejehjem er uforsvarlige, er det kommunes pligt at gribe ind. Det gælder både forhold vedrørende de fysiske rammer - inde og ude - og forhold vedrørende dagplejernes personlige kvalifikationer. Ved mindre alvorlige forhold bør kommunen sørge for at få braget dem i orden.
Til § 4
Bestemmelsen svarer omtrent til § 27, stk. 2 i den gældende forordning. Der er foretaget mindre sproglige ændringer.
Bestemmelserne om “dagplejehjem og lignende, der modtager mere end 5 børn under 14 år og som drives af private uden offentlige midler, må kun oprettes og drives med tilladelse fra kommunalbestyrelsen” er taget ud.
Begrundelsen herfor er, at forholdet anses for at være tilgodeset gennem muligheden for at oprette selvejende institutioner, privat institutioner oprette af erhvervsvirksomheder til brug for de ansattes børn, eller gennem forsøgsordningerne.
Private dagpasning er ordninger uden for de offentlige dagtilbud og indgår derfor ikke i de dagtilbud, som kommunen stiller til rådighed jf .§ 1. De personer, der varetager pasningen af børnene, er ikke ansat af kommunen. Ordningen drives uden offentlige tilskud og er alene finansieret af forældrebetaling og eventuelle tilskud fra privat side.
Der findes ikke regler om optagelse, forældrebetaling og forældreindflydelse. Det er en privat dagplejer, der bestemmer hvilke børn, der skal modtages. Forældrebetalingen er baseret på en aftale mellem den private dagplejer og forældrene, der betaler direkte til den private dagplejer.
Tilladelse til privat dagpleje gives ud fra de samme hensyn som ved godkendelse af kommunale dagplejer. Når kommunen har fundet forholdene i hjemmet i orden, gives der tilladelse til at modtage børn i privat dagpleje ud fra en samlet afvejning af hjemmets ressourcer, herunder antallet af egne børn, børnenes aldersfordeling m.v.
Kommune giver skriftligt tilladelse til privat dagpleje. Tilladelsen kan gives for enkelte bestemte børn, og der udstedes en særskilt tilladelse for hvert barn. Tilladelsen kan også gives for et bestemt antal skiftende børn. I sådanne tilfælde angives det i tilladelsen, hvilket antal børn, der må modtages og i hvilken alder. Det angives i tilladelsen, hvilke lokaler den gælder for.
Kommune fører tilsyn med forholdene i den private dagpleje. Tilsynet bør foregå i de fysiske rammer, hvor den private pasning finder sted. Får kommunen kendskab til, at forholdene i en privat dagplejeordning er uforsvarlig, kan kommunen inddrage en allerede udstedt tilladelse.
Denne regel om tilsyn suppleres af § 1 i landstingsforordningen nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge, hvorefter kommunen har en generel pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn i kommunen lever.
Selv om kommunen ikke skal give tilladelse til privat dagpleje, hvor der kun modtages 1-2 børn, skal kommunen stadigvæk føre tilsyn med forholdene. Vurderer kommunen, at forholdene i en konkret privat dagpleje med 1-2 børn er uforsvarlige, bør kommunen rådgive forældrene om ikke at benytte den pågældende private dagpleje til pasning af deres barn. Hvis forældrene ikke følger et sådant råd, og der er en risiko for, at barnet lider overlast i den pågældende pasningsordning, bør kommunen overveje, om det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger efter Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge.
Til § 5
Denne bestemmelse er ny, og giver kommunerne mulighed for at afprøve alternative pasningstilbud. Det følger heraf, at der kan ske fravigelse fra de bestemmelser, der kan være en hindring for at etablere en alternativ pasning. Bestemmelserne om forældrebetaling kan ikke fraviges til ugunst for forældrene. Desuden kan kommunens tilsynsforpligtelse heller ikke fraviges.
Kommunen skal fremsende en ansøgning til Landsstyret til godkendelse.
Ansøgningen skal indeholde:
Forsøgets titel og kontaktperson
Beskrivelse af formål, baggrund, metode og omfang
Tidsplan
Ledelsesforhold
Budget og finansiering
Økonomiske konsekvenser
Hvilke regler der ønskes fraveget
Tilsyn med forsøget
Godkendelsen af forsøget kan tilbagekaldes, hvis vilkårene for forsøget ikke overholdes.
Kommunen vil i tilfælde af tilbagekaldelse være forpligt til at finde pasningstilbud til de børn, der er indskrevet i forsøgs tilbudet.
Til § 6
Bestemmelsen er en videre førelse af den gældende forordnings § 49 med den ændring, at det er præciseret, hvilke afgørelser der kan ankes over til Det Social Ankenævn. Dette er sket for at begrænse antallet af sager, der indbringes for ankenævnet, til de sager, hvor kommunen har foretaget en skønsmæssig vurdering, og som ankenævnet derfor har en mulighed for at ændre.
Til § 7
I forbindelse med vedtagelsen af denne landstingsforordning og udarbejdelses af en bekendtgørelse, forventes følgende at blive ophævet: bekendtgørelse nr. 28 af 13. september 1989 vedrørende betaling for børns ophold i kommunal daginstitution og i kommunal formidlet dagpleje, bekendtgørelse nr. 65 af 29. december 1994 om kommunal dagpleje, cirkulære nr. 129 om børns optagelse i kommunale daginstitutioner/pleje og cirkulære nr. 176 om daginstitutioners målsætning, ledelse og drift.
Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinninneq il.il. pillugit inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut nassuiaatit
Nassuiaatit nalinginnaasut
Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiisitaliarsuup 15. april 1997-imi isumaliutissiissummini inassuteqaatai tunngavigalugit siunnersuutigineqarpoq ulluunerani paaqqinnittarfiit ulluuneranilu angerlarsimaffimmi paaqqinnittarneq pillugit aalajangersakkat avissaartinneqassasut, inatsisartut peqqussutaattut immikkoortinneqarlutik.
Atualersimanngitsunut ulluunerani neqoroorutit pillugit immikkoortumik aalajangersagaliornikkut meeqqat paarineqarnissaat isumaginninnikkut suliniutaasariaqanngitsoq erseqqinnerulissaaq. Ulluunerani paaqqinnittarfinni il.il. isumaginninnikkut perorsaanerup ingerlanneqartup allanngortinneqarnissaa siunniunneqanngilaq.
Kultureqarnerup, atuarfeqarnerup aammalu ulluunerani paaqqinnittarfeqarnerup il.il. ataatsimiititaliamut ataatsimut ataatsimoortinneqartarneri kommunini amerlanerujartuinnartuni takussaaleriartorpoq. Ulluunerani paaqqinnittarfiit, ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffiit il.il. inatsisartut peqqussutaannut immikkoortinneqarlutik aalajangersaaffigineqarnerat kommunit amerlasuut eqaannerusumik suliniuteqarnissamik ujartuinerannik akuersaarneruvoq, tassungalu ilutigitillugu oqartussaaffiup allamut nuunneqarnissaa periarfissinneqarluni.
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 9-mi, 30. oktober 1992-imeersumi §§ 29-30 aamma § 32 maanna atuuttut eqqarsaatigalugit allannguuteqartitsivinnissaq pilersaarutaanngilaq. Aalajangersakkat atuaruminarsarniarlugit oqaasilerinermi naqqiissuteqartoqarsimavoq katiterisoqarsimallunilu. Ukiut killigititaasut pillugit § 29-mi aalajangersagaq allanngortinneqarpoq peqqussummi erseqqissumik takuneqarsinnaalersillugu neqeroorut taamaallaat meeqqanut 15-it ataallugit ukiulinnut atuuttoq, tamannalu suleriaatsimut atorneqartumut naapertuuppoq.
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 9-mi, 30. oktober 1992-imeersumi § 31 peerneqarpoq, matumani innersuussutaalluni pineqartup isumaginninnermi pitsanngorsaaneq pillugu kaajallaasitaq 213-imi iluarsiivigineqareermat, tak. Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 30. oktober 1998-imeersoq, taamatullu pisariaqarsorineqarsimanngilaq tamatuma siunnersuummi uteqqinnissaa.
_________________
UKA 2001/24
ISP jour.nr. 33-01-00
Inatsisartut peqqussutaata akuersissutigineqarneranut atatillugu naatsorsuutigineqarpoq piginnaassuseqartitaaneq pillugu aalajangersakkat eqqarsaatigalugit nalunaarusiortoqarnissaa, aalajangersakkanik makkuninnga imaqartussamik:
Ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinnittartut, tassunga ilanngullugit inuttut piukkunnassuseqarneq angerlarsimaffiullu piukkunnassusia.
Ulluunerani paaqqinnittarfiit, taakkualu pisatsersorneqarnissaat.
Kommunimit aaqqissuussamik ulluunerani paaqqinniffinni angerlarsimaffimmilu paaqqinniffinni inissarsiuussisarneq (tulleriinnilersuisartut)
Ulluunerani paaqqinnittarfiit imminnut pigisut, taakkunani inissaqalertarneq anisarnerlu.
Angajoqqaat akiliutaat taakkuninngalu naatsorsuisarneq.
Tusarniaaffigineqartut makkuupput:
KANUKOKA, kommuninut tusarniaanissaanik qinnuigalugu
Peqqinnissaqarfiup iluani suleqatigiit
Sulinermik Inuussutissarsiutillit Kattuffiat
P.I.P.
IMAK
Aqutsinermut Pisortaqarfik
Peqqinnissamut Pisortaqarfik
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik
Nunap immikkoortuini allaffiit, Ilulissani Qaqortumilu,
Paaqqinnittarfeqarnermut allaffik
Tusarniaanermi akissuteqaatit pissutissaqalersitsipput ukiunut killigititaasumik allanngortitsinissamut, oqaasiliornerullu annikitsumik allanngortinneqarneranut.
Aqutsinikkut aningaasaqarnikkullu kingunissai
Naatsorsuutigineqanngilaq siunnersuutip aqutsinikkut aningaasaqarnikkullu kinguneqarnissaa.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1-imut
Aalajangersagaq peqqussutip atuuttup § 29-ata assigipajaarpaa.
Ukiunut killigititaasoq allanngortinneqarpoq, peqqussummi erseqqinnerulersinneqarluni neqeroorutip meeqqanut 15-it inorlugit ukiulinnut tunngasuunera. Ulluunerani paaqqinnittarfiit tassaasinnaapput meeraaqqeriviit, meeqqeriviit sunngiffimmilu paaqqinnittarfiit.
Inissat pisariaqartinneqartut amerlassusissaannik aalajangersakkap kommuni pisussaaffilerpaa ulluunerani inissanik pisariaqartinneqartunik neqerooruteqarnissaanik. Kommunip nammi-neerluni missiliortarpaa inissat qanoq amerlatigisut pilersinneqassanersut. Missiliuussinermi pingaartitat arlaqartut ilanngunneqarsinnaapput, tassunga ilaallutik neqeroorutaasinnaasut, ulluunerani paaqqinnittarfimmi inissamik maannakkorpiaq pisariaqartitsineq pisariaqartitsilernissamullu missingersuut kiisalu aningaasaqarnermut tunngasut. Inissanik pilersitsinermi tamanna pillugu oqartussaasunit malittarisassatut aalajangersagaasinnaasut malinneqassapput.
§ 2-mut
Aalajangersakkap peqqussutip atuuttup § 30-a assigaa, peqqussummi tassani § 32-at ilanngunneqarsimalluni.
Kommunit aqunneqarnerat pillugu malittarisassat nalinginnaasut paaqqinnittarfinni kommunimit ingerlanneqartuni atuutissapput, tassunga ilanngullugit aningaasartuutinut missingersuusiortarneq, naatsorsuuserineq kukkunersiuinerlu pillugit malittarisassat. Paaqqinnittarfiup aammattaaq malitassarai karsip ingerlanneranut, naatsorsuuserinermut kukkunersiuinermullu il.il. malittarisassat kommunalbestyrelsimit akuersissutigineqarsimasut.
Aalajangersakkap kommuni periarfissippaa paaqqinnittarfinnik imminnut pigisunik akuersissuteqarnissamut, tassunga ilanngullugu suliffeqarfiiit sulisumik meeraannut paaqqinnittarfittut pilersitaat.
Paaqqinnittarfik imminut pigisoq tassaavoq suliffeqarfik inatsisitigut namminersorluni ingerlasoq, siulersuisuminit aqunneqarluni aningaasaatinut malittarisassat imaluunniit malitarisassat suliffeqarfiup qanoq aqunneqarnissaanik tunngaviliisut malittarisassallu nalinginnaasut malillugit ingerlatsinermi atuuttussat naapertorlugit ingerlasoq. Inassutigineqarpoq kommunip qulakkiissagaa paaqqinnittarfiup imminut pigisup suleriaatsimut najoqqutassaqarnissaa, tassanilu siulersuisut sulinerannut malittarisassaqarluni.
Nakkutilliinermi nalinginnaasumi kommunip maluginiagassaasa ilagaat pinnguartarfiit qanoq sananeqarsimaneri pinngussallu atorsinnaassusii, eqqiluisaanerup pitsaasuunissaa, meeqqat angallanneqarnerisa isumannaatsuunissaa, tassunga ilanngullugu aqqusinermi angallannermut malittarisassat atuuttut malinneqarnersut.
Pujortartarneq, pujortarfiunngitsunik isersimaartarfeqarnissaq kiisalu pujortagassat nalunaaqutsersorneqarnissaat pillugu inatsisartut peqqussutaanni § 5-imi aalajangersagaq malinneqarnersoq nakkutigisariaqarpoq paaqqinnittarfinni meeqqap piumassuserinngisaminnik putsumik najuussuinissaat pinngitsoortinniarlugu.
Nakkutigisariaqartunut ilaavoq paaqqinnittarfiup ingerlanneqarnerani sillimmasiisarnermut tunngasut isumannaatsuunissaat.
Perorsaanermut tunngasutigut nakkutilliinermi kommunip maluginiartariaqarpaa ulluunerani neqeroorutit pillugit anguniagassatut siunertat suliassallu naammassiniarneranni piginnaanerit pisariaqartinneqartut sulisut akornanni pigineqarnersut. Nakkutilliinissamik aalajangersakkamut ilaavoq kommunip nakkutigisariaqaraa ulluunerani paaqqinnittarfeqarnermik neqeroorutit ataasiakkaat siunertat maleruagassallu kommunimit piumasarineqartut naapertorlugit suliassaminnik aallussivinnersut, ingerlatsinerlu siunertamik naammassinniffiusinnaanersoq.
Taamaattumik nakkutilliineq annertunerusumik paaqqinnittarfimmik attaveqaqatigiittuarnikkut ingerlasariaqarpoq, suliap aallunnerani siunertat periutsillu oqallisigalugit.
Meeqqat ataasiakkaat perorsaariaaserluunniit pillugit aaqqiagiinngissuteqartoqalissappat, kommunip nakkutilliisussaatitaanerminut atatillugu pisussaaffigaa paaqqinnittarfik angajoqqaallu suleqatigalugit aaqqiagiinngissutip anigorneqarnissaanut peqataassalluni.
Paaqqinnittarfiit imminut pigisut eqqarsaatigalugit nakkutilliisussaatitaanermik piumasaqaat kommunip siulersuisunut ilaasortassamik toqqaaneratigut taamaallaat naammassineqarnavianngilaq.
Kommunip nakkutilliisussaanerata saniatigut paaqqinnittarfiup imminut pigisup siulersuisui nammineerlutik nakkutilliinissamut akisussaaffeqarput. Siulersuisut nakkutigissavaat paaqqinnittarfiup allaffissornikkut aningaasaqarniarnikkullu ingerlanera siunertamut paaqqinnittarfiullu aqunneqarneranut ingerlanneqarneranullu naapertuuttuunersoq.
Paaqqinnittarfiup piumasaqaatit naammassisimanngikkaat paasinarsippat, kommunip paaqqinnittarfinnik ingerlatsisussaanini naapertorlugu pisariaqartunik allanngortitsissaaq.
Paaqqinnittarfiit imminut pigisut eqqarsaatigalugit kommunip pissutsit allanngornissaat piumasarisinnaavaa imaluunniit ingerlatsinermut isumaqatigiissut atorunnaarsissinnaallugu.
§ 3-mut
Aalajangersagaq peqqussutip atuuttup § 28-anut naapertuutipajaarpoq. Oqaasiliornerit allannguuteqartinneqalaarput, oqariartaatsillu kommuni pillugu atorneqartut eqaallisarneqarlutik, taamaaliornikkut kommunip iluani aalajangiisartunik assigiinngitsunik taagueqattaarneq pisariaarullugu.
Ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinnittarnerup allaanerussutigaa meeqqanik ikittuinnarnik paarsaqarfiusarnini, paaqqinniffillu tassaalluni nammineerluni angerlarsimaffigisaq, amerlanertigut tassaalluni paarsisartup nammineq angerlarsimaffia. Kommunimi ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinniffeqarnermik pilersitsisuusumi meeqqanik paarsineq aallartitsinnagu ileqquusoq malillugu angerlarsimaffik inillu paarsiffiusussat akuerineqaqqaartussaapput. Akuersinermut atatillugu angerlarsimaffimmi pissutsit misissorneqartussaapput, illup sananeqaataa iluani silataanilu misissorneqarlutik kiisalu paarsisussap inuttut piginnaassusii misissorneqassallutik.
Ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsisartup akissarsiaanut atorfinitsitaaneranullu tunngasut aalajangersarneqassapput S.I.K.-p Naalakkersuisullu isumaqatigiissutaat malillugit.
Ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsinermik nakkutilliineq ataavartumik nakkutigineqassaaq meeqqat illersorsinnaasumik atugassaqartitaanersut qulakkeerniarlugu. Ilanngullugu angerlarsimaffimmi paarsisoq tapersersorneqartuartariaqarpoq, ulluinnarni sulinera kisiat eqqarsaatiginagu aammali ajornartorsiutit immikkut ittut meeqqanit ataasiakkaanit atugaanissaat imaluunniit ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsisup angajoqqaallu akornanni atuuttut. pitsaaliorniarlugit.
Ulluunerani paaqqinniffimmik nakkutilliineq pissaaq ini paarsiffiusoq piffissallu annersaani meeqqanit najorneqartartoq aallaavigalugu. Angerlarsimaffimmi ilitsersuinermut ilanngunneqarsinnaapput ataatsimoortitsilluni ataatsimiisitsineq aammalu ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsisartut aamma/imaluunniit angajoqqaat ataatsimoortillugit ilitsersuineq alla.
Angerlarsimaffimmi paaqqinninneq kommunimit ingerlanneqartoq illersorneqarsinnaanngitsumik ingerlasoq paasinarsippat kommunip akuliunnissani pisussaaffigaa. Tamanna illup sananeqaataanut - iluani silataanilu - kiisalu ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsisartup inuttut piginnaanerinut tunngavoq. Pissutsit ilungersunarpallaanngitsut atuutsillugit taakku iluarsineqarnissaat kommunip isumagisassaraa.
§ 4-mut
Aalajangersagaq peqqussummi atuuttumi § 27, imm. 2-p assigipajaarpaa. Oqaasiliornera allannguuteqalaarpoq.
¿Ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsisartut assigisaallu meeqqanik tallimanik amerlanerusunik 14-it inorlugit ukiulinnik paarsaqartut namminerisaminnillu pisortanit aningaasaliiffigineqaratik ingerlasut kommuni akuersiseqqaarlugu pilersinneqarlutillu ingerlanneqarsinnaapput¿ pillugit aalajangersakkat peerput.
Tamatumunnga pissutaavoq paaqqinnittarfinnik imminut pigisunik, suliffeqarfiit sulisumik meeraannut paaqqinnittarfinnik misileraalluunniluunniit ingerlatsinermi pilersitsinissamut periarfissiisoqarsimanera.
Ulluunerani paaqqinninneq namminersortunit ingerlanneqartoq pisortat ulluunerani paaqqinninnermi neqeroorutaasa avataani ingerlasarpoq, taamaattumillu kommunip ulluunerani paaqqinninnissamut neqeroorutaanut ilaanani, tak. § 1. Inuit paaqqinniffinni sulisorineqartut kommunimit atorfinitsitaanngillat. Aaqqissuussineq pisortanit tapiiffigineqanngilaq taamaallaalli angajoqqaat akiliutaannit namminersortunillu tapiissutaasimasinnaasunit ingerlanneqarluni.
Meeqqat kikkut inissaqartinneqarnissaat, angajoqqaat akiliutaat kiisalu angajoqqaat akuliussinnaassusiat pillugit malittarisassaqanngilaq. Ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsisoq namminersortuuvoq, namminerlu aalajangertarlugu meeqqat kikkut paarissanerlugit. Angajoqqaat akiliutigisartagaat aalajangersorneqartarpoq ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsisuusup namminersortup angajoqqaallu akornanni isumaqatigiissuteqarnikkut, angajoqqaallu angerlarsimaffimmi paarsisumut namminneq akiliisarput.
Namminersortutut ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsinissamut akuersissuteqarnermi kommunip ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsisitsisarnermut maleruagassaat assigalugit pissaaq. Angerlarsimaffimmi pissutsit kommunimit akuerineqarsimappata ulluunerani meeqqanik paarsaqarsinnaanermut akuersissummik tunniussisoqartarpoq, angerlarsimaffimmi nukissat ataatsimut qimerlooreerlugit, tassunga ilanngullugu nammineq qitornat amerlassusii, meeqqat ukiuisa nikinganeri il.il.
Namminersortutut ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsinissamut allakkatigut akuersissuteqartoqassaaq. Meeqqat ataasiakkaat aalajangersimasut paarsassatut akuerineqarsinnaapput meeqqallu immikkut akuersissuteqarfigineqarnerat allaganngorlugu tunniunneqassaaq. Akuersinermi aamma meeqqat nikerartut aalajangersimasumik amerlassusillit pineqarsinnaapput. Taamatut akuersissuteqartoqartillugu meeqqat paarsassanngortut qanoq amerlatigineri ukiuilu allassimassapput. Akuersissummi ersissaaq init siunertamut atorneqartussat suuneri.
Ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsisup namminersortup ingerlatsinera kommunimit nakkutigineqassaaq. Nakkutilliineq pissaaq inimi paarsiffiusumi. Kommunimit paasineqarpat pissutsit angerlarsimaffimmi paarsiffiusumi namminersortumi illersorneqarsinnaanngitsumik ingerlasut, akuersissut tunniunneqarsimasoq kommunimit utertinneqarsinnaavoq.
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutaanni nr. 9-mi, 30. oktober 1992-imeersumi § 1 tapertaliullugu nakkutilliineq malittarisassiuunneqassaaq, tamatumalu kinguneranik kommunip nalinginnaasumik pisussaaffigilissavaa meeqqat kommunimi najugaqartut qanoq atugassaqartitaallutik inuunerannik nakkutilliinissani.
Ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinninnermi meeqqat 1-2-t taamaalaat paarineqarpata kommuni akuersissuteqarsimanngikkaluaruniluunniit pissutsit qanoq innerannik nakkutilliisussaatitaassaaq. Kommunip naliliinera naapertorlugu angerlarsimaffimmi meeqqanik 1-2-nik paarsiffiusumi pissutsit illersorneqarsinnaanngippata, kommunip angajoqqaat siunnersortariaqarpai qitornartik tassani paariteqqunagu. Taamatut siunnersorneqarneq angajoqqaanit malinneqan-ngippat, meerarlu taamatut paarineqarnermini navianartorsiortutut nalilerneqarpat, kommunimit isumaliutigineqartariaqarpoq meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutaat tunngavigalugu iliuuseqarnissaq pisariaqannginnersoq.
§ 5-imut
Aalajangersagaq taanna nutaajuvoq, kommuninilu paaqqinninnermik neqeroorutinik assigiinngitsunik arlaqarnerusunik misileraanissamik periarfissiilluni.Tamatuma malitsigisaanik aalajangersakkat allaanerusumik paaqqinninnermik pilersitsinissamut aporfiusinnaasut unioqqutinneqarsinnaanerat. Angajoqqaat akiliuteqartarnerat pillugu aalajangersakkat unioqqutinneqarsinnaanngillat. Aamma kommunip nakkutilliisinissamik pisussaaffeqarnera unioqqutinneqarsinnaanngilaq.
Kommunip qinnuteqaat Naalakkersuisunut akuerisassanngorlugu ingerlatissavaa.
Qinnuteqaatip makkuninnga imaqassaaq:
Misileraanerup taaguutaa aammalu inuk attaveqaataasussaq
Siunertap, tunngaviup, periaatsip annertussutsillu nassuiarneqarnera
Piffissamut pilersaarut
Aqutsinermut tunngasut
Aningaasatigut missingersuutit aningaasalersuinissarlu
Aningaasaqarniarnerup kingunerisassai
Malittarisassat suut unioqqutinniarneqarnersut
Misileraanerup nakkutigineqarnissaa
Misileraanermut akuersissut atorunnaarsinneqarsinnaavoq misileraanermi atugassarititaasut malinneqanngippata.
Atorunnaarsitsinermi misileraanermi meeqqat inissaqartinneqartut allami inissaqartissaat kommunip pisussaaffigilissavaa.
§ 6-imut
Aalajangersakkami peqqussutip atuuttup § 49-at ilassuserneqarpoq allannguutaalluni aalajangiinerit sorliit Inunnik Isumaginninnermi Naammagittaalliuteqartarfimmut naammagittaalliutaasinnaanerisa erseqqissarneqarnerat. Tamatumunnga pissutaavoq suliassat naammagittaalliuteqartarfimmut ingerlateqqinneqartartut killilersimaarneqarnissaat, suliat kommunimit missiliorneqareerlutik naliliiffigineqartut naammagittaalliuteqartarfimmi allanngortinneqarsinnaanerat periarfissikkumallugu.
§ 7-imut
Inatsisartut peqqussutaata akuerineqarneranut nalunaarummillu suliaqarnermut atatillugu naatsorsuutigineqarpoq makkua atorunnaarsinneqarnissaat: Meeqqat ulluunerani kommunip paaqqinnittarfiutaaniittarnerannut kommunimilu ingerlanneqartumik angerlarsimaffimmi ulluunerani paarineqartarnerinut akiliut pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 28, 13. september 1989-imeersoq, kommunit aaqqissuussaannik ulluunerani angerlarsimaffimmi paarsisitsisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 65, 29. december 1994-imeersoq kiisalu kaajallaasitaq nr. 129, meeqqat ullukkuinnaq paaqqinnittarfinnut/ulluunerani angerlarsimaffimmi paaqqinnittarfinnut kommunimit ingerlanneqartunut inissinneqartarnerat pillugu aamma kaajallaasitaq nr. 176, ulluunerani paaqqinnittarfinni tunaartassaq, siulersugaaneq ingerlatsinerlu pillugit.