Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/22
9. maj 2002
Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2001
2. behandling
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til punktet:
Budgetloven er en fortsættelse af moderniseringen af Hjemmestyrets økonomistyring. Budgetloven er en formalisering og præcisering af eksisterende regler om budgetforudsætninger og budgetlægning, hvortil bl.a. hører at landstingets økonomiske prioritering i løbet af et finansår bør ske samlet i finansloven.
Som følge heraf er tillægsbevillingslovene nu blevet efterbevillingslove, der vedtages efter et finansårs udløb. I en tillægsbevillingslov formaliseres Landstingets og Landstingets Finansudvalgs tidligere beslutninger.
Fra Siumut er vi tilfredse med og er glade for at Finansudvalget har behandlet lovforslaget på flere møder, og nu fremlægger en betænkning til Landstingets 2. behandling af forslaget.
Der citeres bl.a. i betænkningen fra budgetloven, at der ikke kan afholdes eller disponeres udgifter uden forudgående bevilling.
Ligeledes præsiceres det at ethvert landsstyremedlem på ethvert tidspunkt er ansvarlig for bevillingerne til sit eget landsstyreområde.
Ved denne bestemmelse præciseres det bl.a. at udgifter med andre budgetforudsætninger end i finansloven ikke kan afholdes uden på forhånd at have indhentet finansudvalgets godkendelse.
Siumut lægger selvfølgelig til stadighed vægt på at man i økonomistyringen nøje overholder Hjemmestyrets lovgivning, og netop på denne baggrund har Siumut været med til indførelsen af ny lovgivning på området med de sigte at vi her i Grønlands havde en sikker økonomistyring, hvilket bl.a. er sket ved vedtagelsen af landstingsloven om hjemmestyrets budget i 1999.
Men vi ved også at man alene ved lovgivning ikke kan sikre at alt kommer til at virke efter hensigten, da vores krav i lovgivningen kræver noget fra alle, kort sagt kræver lovgivningen en god og nødvendig hensigtsmæssig planlægning på den ene side og på den anden side kræver den meget af administrationen, da det bl.a. kræves at man ikke skal overskride bevillingerne på de enkelte konti, og at hvis disse ikke rækker, så skal den ansvarlige landsstyremedlem sammen med hele landsstyret, søge om flere midler fra Finansudvalget.
I de sidste par år har vi erfaret at Hjemmestyrets budgetbevillinger via finanslovene til flere direktorater langt fra har været nok, og her tænker vi bl.a. på bevillinger til Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og ikke mindst Direktoratet for Sundhed og Miljø.
Vi kan fra Siumut i forbindelse med tillægsbevillingsloven, ikke mindst indenfor to områder, nemlig uddannelsesområdet og det sociale område, se, at der har været tydelige problemer med at overholde de givne bevillinger. Som Finansudvalget påpeger har der været store overskridelser, og fra Siumut forventer vi at disse vil indgå i Revionsudvalgets behandling af landskassens regnskab for 2001. Derfor finder Siumut det ikke på sin plads at gå mere i dybden med disse i forbindelse med nærværende dagsordenspunkt, da forholdene drejer sig om forhold udenfor en tillægsbevillingslov. Vi ønsker at disse forhold behandles mere indgående i Revisionsudvalget.
Vi har allerede tidligere i forbindelse med behandlinger af finanslove og tillægsbevillingslove til stadighed opfordret landsstyret til at drage omsorg for at bevillingerne til de enkelte direktorater var i overenstemmelse med de faktiske behov, som også Finansudvalget adskillige gange, og også denne gang, har henstillet, da man kun derigennem kan sikre at direktoraterne undgår at overskride driftsbevillingerne.
Siumut er af den opfattelse at følgerne af Direktoratet for Økonomis deltagelse i styringen er negative.
Det henstilles at sagen behandles i Revisionsudvalget, og vi skal henstille at dette sammen med de forskellige forhold som Finansudvalget ønsker undersøgt nærmere tages op i Revisionsudvalget.
Et enigt Finansudvalg indstiller bl.a. i deres betænkning at lovforslaget godkendes i den foreliggende form.
Det er overfor Siumuts landstingsgruppe fra deres medlemmer i Finansudvalget blevet oplyst at Landsstyret har fremsendt en tillægsbevillingsansøgning, bl.a. for at være forberedt på budgetoverskridelser indenfor bestemte konti.
Med disse bemærkninger fra Siumut skal vi indstille at forslaget til landstingstillægsbevillingslov her ved 2. behandlingen videresendes til 3. behandling i den foreliggende form.
Simon Olsen
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/22
9. maj 2002
Inatsisartut 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut pillugu.
Aappassaaneernera
Siumumit imatut oqaaseqarfigissavarput:
Missingersuusiortarnermut inatsit Namminersornerullutik Oqartussat aningaasatigut aqutsinerata nutaaliaasumik ingerlanneqalerneranik nangitsineruvoq. Missingersuusiortarnermut inatsit missingersuusiortarnermi tunngavilersuutaasartunik pioreersunik aalajangersakkatigut maleruagassiuussineruvoq erseqqissaanerullunilu, taakkununngalu ilaavoq Inatsisartut ukiumi aningaasanut inatsisip atuuffiani aningaasatiguttulleriinnilersuinerata aningaasanut inatsimmi ataatsimoortumikingerlanneqartariaqarneranik tunngavilersuut.
Tamatuma malitsigisaanik ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit manna tassaalerpoq kingusinnerusukkut aningaasaliissutinut inatsit, ukioq aningaasanut inatsisip atuuffia naareeraangat akuersissutigineqartartoq. Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi Inatsisartut aamma Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata siusinnerusukkut aalajangigaat aalajangersakkatigut maleruagassiuunneqartarput.
Siumumit iluarisimaarparput nuannaarutigalugulu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimiittarnermini arlalinni inatsisissatut siunnersuut suliarimmagu, matumuunalu Inatsisartut siunnersuummik aappassaaneerinninnissaannut isumaliutissiissummik saqqummiussilluni.
Ilaatigut inatsimmi oqaasertaliunneqartut ilaat issuakkanut ilaavoq: Aningaasaliissuteqarnissamiksioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqarnaniluaningaasanik atuisoqarsinnaanngitsoq.
Taamatuttaaq erseqqissarneqarpoqNaalakkersuisunut ilaasortaq sukkulluunniit Naalakkersuisunut ilaasortaasoq naalakkersuisoqarfimmut pineqartumut aningaasaliissutinutakisussaavoq.
Aalajangersakkakkut tassuuna ilaatigut erseqqissarneqarpoq aningaasartuutit aningaasanut inatsimmi tunngavissarititaasunit allaasut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq sioqqutsisumik akuersissuteqareersimatinnagu aningaasartuutigeqqusaanngitsut.
Siumumiit soorunami pingaartittuarparput aningaasaqarnikkut ingerlatsinermi Namminersornerullutik Oqartussat inatsisitigut tunngavissiaasa eqqortumik malinneqartarnissaat, tamannalumi pillugu Siumumiit inatsisinik nutaanik pilersitseqataasarsimavugut Nunatsinni aningaasatigut ingerlatsinerup isumannaatsuunissaa siunertaralugu, soorlu Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat 1999-imi suleqataaffigisimagipput.
Nalunngilarpulli inatsisiliornerinnakkut suut tamarmik pissusissamisoortumik ingerlalernissaat
piviusunngortinneqanngisaannartoq, tassami inatsisitigut piumasarisavut illuatungaanut illuatungaanullu tamarmik piumasaqarmata, naatsumik oqaatigalugu inatsit pitsaasumik pisariaqartinneqavissumullu naapertuuttumik pilersaarusiortoqartarnissaanik piumasaqarpoq illuatungaatigullu atuutitsisunut sakkortuumik piumasaqarluni, tassa kontonut assigiinngitsunut aningaasaliissutit ukiup ingerlanerani sipporneqassanngitsut piumasarineqarmat aningaasaliissutaasimasullu naammanngippata, taava Naalakkersuisoq akisussaasoq pinngitsoorani Naalakkersuisut tamaasa peqatigalugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqartussaalluni.
Ukiuni kingullerni arlaqalersuni Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutitigut aningaasanut inatsisit aqqutigalugit pisortaqarfinnut arlaqartunut aningaasaliissutigisartagaat naammaqqajartarsimanngillat, tamatumani eqqarsaatigaavut Inunnik Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik, Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik, aammalumi minnerunngitsumik Peqqinnissamut Avatangiisinullu Pisortaqarfik.
Siumumi takusinnaavarput, ilassutissatut aningaasaliissutinut inatsimmut tunngatillugu ingammik ingerlataqarfinni marlunni, tassalu ilinniartitaanermut aamma isumaginninnermut paaqqinniffinni, aningaasaliissutitut aalajangersakkat malitsinniarnerat malunnartumik ajornartorsiutaasimasoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tikkuagaatut annertuumik qaangiisoqarpoq, Siumumiillu naatsorsuutigaarput taakku Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap 2001-imi naatsorsuutit suliarilerunigit sulinerminut ilaatikkumaarai. Taamaattumik Siumumiit taakkununnga tunngasut ullormut oqaluuserisassap matuma suliarinerani itisilerlugit sammineqarnissaat tulluartuutinngilarput, matumani pissutsit pineqarmata ilassutitut aningaasaliissutit inatsisaata avataaniittut. Pissutsit taakku Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit sukumiisumik suliarineqarnissaat kissaatigaarput.
Siusinnerusukkulli aningaasanut inatsisit suliarineqarnerini aammalu ilassutitut aningaasaliissutit suliarineqartarnerini Naalakkersuisunut kaammattuutigiuartarparput pisortaqarfinni assigiinngitsuni pisariaqartinneqavissut naapertorlugit aningaasaliissutit annertussusilerneqartarnissaat isumageqqullugu, soorlumi aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap qasseerialeqaluni aamma massakkut tamannarpiaq kaammattuutigeqqikkaa, taamaaliortoqartalerpammi aatsaat pisortaqarfiit assigiinngitsut ingerlatsinikkut aningaasaliissutaasunik sippuissaassammata.
Siumumit isumaqarpugut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup aqutseqataanerata kinguneri naammaginanngitsumik sunniuteqartut.
Suliassaq KukkunersiuinermutAtaatsimiititaliami suliarineqarnissaa kaammattuutigineqarpoq, taakkualu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap misissueqqusilluni assigiinngitsuttaakkartugai ilanngullugit suliarissaagai kaammattuutigissavarput.
Isumaliutissiissutip kalaallisuuani qupperneq 47-mi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ilaatigut inassuteqaateqarpoq:
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inatsisissatut siunnersuutip allannguutitaqartinneqarani akuersissutigineqarnissaa inassutigaa.
Siumumi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortaatitatta ilisimatitsissutigaat, Naalakkersuisut ukioq manna ilassutissanik qinnuteqaateqartut, ilaatigut aningaasaliissutinik sippuisootoqaratarsinnaanera sillimaffigiumallugu kontonut aalajangersimasunut tunngatillugu.
Siumumit taamatut oqaaseqarluta Inatsisartut 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuutip aappassaaneerneqarnermini taamatut iluseqarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqinnissaa inassutigissavarput.
Simon Olsen
Siumut