Samling
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Mads Peter Grønvold UPA 2002/22-2 |
Den, 10. maj 2002 |
|
Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2001.
Idet vi fra Katusseqatigiit henviser til vores udtalelser i forbindelse med førstebehandlingen skal vi fremkomme med følgende bemærkninger til andenbehandlingen.
Vi skal til at starte med fra Kattusseqatigiit meddele, at vi ikke kan acceptere, at vi efter store politiske fejldispositioner står i sådan en situation.
Vi har i Kattusseqatigiit konstateret, at Landstingets finansudvalg i forbindelse med behandlingen af landstingstillægsbevillingenslov 2001 gentagne gange har udtrykt, at tillægsbevillingslov nr. 8 af den 29. oktober 1999 flere gange er blevet overtrådt.
Vi kan jo når vi ser Landsstyret dispositioner i 2001 konstatere, hvor stor en ligegyldighed der er blevet udvist i nogle af direktoraterne.
Flere landsstyreområders ligegyldige administration af midlerne har forårsaget, at Landskassen i år kun får et overskud på 5 millioner kroner og det til trods for at Landstinget har besluttet at Landskassen i 2001 skulle have et overskud på 35 millioner kroner.
Men hvad skete der ? Landsstyrets fejldispositioner har betydet, at enkelte Landsstyreområder har haft et overforbrug på 65 millioner kroner, og det selvom Landsstyret ikke har hjemmel til at foretage sådanne dispositioner, at Landsstyret har tilladt dette er ensbetydende med, at Landsstyret har være total ligegyldig med landstingets love.
Vi kan fra Kattusseqatigiit på ingen måde acceptere Landsstyrets disposition blandt andet på grund af følgende:
Landsstyret har for det første overtrådt, Landstingslovens § 1 stk. 3 og denne § har følgende ordlyd:
”Der må ikke foretages økonomiske dispositioner uden forudgående godkendelse” citat slut.
Når der i forvejen står skrevet denne tekst, hvordan kan det så være, at Landsstyret har ikke har fulgt denne ? Landsstyret må jo huske på, at de har pligt til at følge Landstingets love i deres administration, hvorfor har de så ikke fulgt dem ?
Vi skal erindre om, at Landskassen sidste år ville have haft et overskud på 70 millioner kroner, hvis Landsstyret som tidligere udtrykt, har ført en stram økonomi.
Kattusseqatigiit undrer sig over, at Landsstyret har brugt udtrykket, at føre en stram økonomisk politik, hvordan kan dette dog ske, når Landsstyret ikke engang kan følge Landstingets lov i deres arbejde, hvordan har Landsstyret tænkt sig, at føre og følge en stram økonomi ?
Vi mener i Kattusseqatigiit, at den siddende Landsstyre må træde tilbage, hvis de ikke engang kan respektere landstingets love, idet der også i stk. 3 står: ” at Landsstyremedlemmet har pligt og ansvar til at følge gældende lov” Landsstyremedlemmet har til enhver tid ansvar over den økonomiske drift i sin respektive Landsstyreområde” citat slut.
Vedrørende Direktoratet for Sociale anliggenders administration af økonomien.
Det blev oplyst, at Direktoratet for Sociale Anliggender udover bevillingerne har forbrugt 25 millioner.
Eksempel:
Der er udover hovenkontiene 30.13.06 og 30.13.08 med restmidler på i alt 39.712.000 millioner kroner sket et overforbrug på i alt 11.770,000, hvilet svarer til 29 % af bevillingerne.
Direktoratet har således også på andre konti haft et overforbrug på i alt 13.000.000 kr.
VI kan i Kattusseqatigiit på ingen måde acceptere, at direktoratet for Sociale Anliggender på denne måde har overskredet landstingets bevillinger, vi mener således i Kattusseqatigiit at Landsstyremedlemmet for området bør fyres.
Det blev yderligere oplyst, at bevillinger til direktoratet for kultur og uddannelse er blevet overskredet med 34 millioner kroner.
Eksempel:
Der er udover bevillingen til Hovedkonto 40.01.09 Indkvartering af studerende på 13.315.000 kroner sket et overforbrug på 10.178.000 kroner, det betyder, at landstingets bevilling er blevet overskredet med 76 %.
Der er til hovedkonto 40.13.15, Sanering, uddannelseslån af landstinget afsat 1.100.000 men direktoratet har forbrugt 15.558.000, det betyder, at landstingets bevilling er blevet overskredet med 14,0 %.
Selvom der udover ovennævnte kan nævnes flere overskridelser i forhold til landstingets bevillinger, mener vi i Kattusseqatigiit, at ovennævnte er dokumentation nok til at erfare, hvor rodet direktoratet for uddannelse admnisterer sin økonomi på.
Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at Landsstyremedlemmet der også må fyres, idet vi i Kattusseqatigiit mener, at det på ingen måde kan accepteres, at landstingets overskridelse i den grad er blevet overskredet.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at landstingets bevillinger skal følges, det er uomtvivteligt, at landstingets love skal følges af Landsstyret.
I Landstingets arbejde udføres arbejdet på baggrund af landstingets beslutninger, det politiske arbejde foregår på baggrund af de vedtagne love.
Hvad nytter det eksempelvis, at have et finansudvalg i Landstinget, når Landsstyret ikke kan følge landstingets love.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at Landstingets Finansudvalg ikke kan undgås, det må derfor at landstinget sikres, at Landsstyret fremover ikke eliminerer landstingets vedtagne love.
Hvad vil landstingsmedlemmerne foretage sig med hensyn til ovennævnte ? Landstinget er jo arbejdsgiver for Landsstyret, er landstinget indstillet på at foretage sig noget med hensyn til Landsstyret, for at forsvare deres vedtagne love ?
Det blev oplyst, at ikke forbrugte midler til anlæg og reparationer udgør 1.142.000,000 ved årets slutning, men det betyder naturligvis ikke, at midlerne bare kan bruges til noget andet, midlerne er jo af landstinget afsat til endnu ikke påbegyndte anlægsarbejder.
Vi finder det i Kattusseqatigiit det betænkeligt, at midlerne i anlægs- og reparationsfonden konstant bliver øget, hvis disse midler ikke skal fortsætte at stige, mener vi i Kattusseqatigiit, at anlægsarbejderne fremover må følge den planlagte byggefrekvens mere nøje.
Når vi ser på anlægsfrekvensen, kan vi konstatere, at der foregår meget byggeri i visse byer og det selvom der ikke foregår ret meget byggeri andre steder.
Hvis afsatte midler til byggeri skal forbruges i overslagsårene mener vi i Kattusseqatigiit, at det ikke kan undgås, at direktoratet for anlægsarbejder må fremkomme med mere realistiske planer, vi må jo konstatere, at nuværende planlægninger overhovedet ikke har været realistiske.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis planerne omkring anlægsarbejder skal køre mere kontinuerligt så er det også nødvendigt, at der også foregår planlægninger i de respektive byer.
Hvad har Landsstyret af planer for at imødegå de stigende reserver i anlægs- og reparationsfonden ?
Der er i de seneste år blevet afsat ekstra midler til anlægsdirektoratet for blandt andet at opnå bedre planlægningsarbejder i forbindelse med anlægs – og reparationsarbejder, men vi er kede af at konstatere, at de afsatte midler ikke har afstedkommet bedre planlægninger på området.
Landsstyremedlem for Anlæg, hvad er årsagerne til at planlagte anlægsarbejder endnu ikke er blevet realiseret ? Hvad har Landsstyreområdet i sinde at gøre med hensyn til midlerne i Anlægsfonden ?
Bevillinger til Royal Greenland A/S og Nuka A/S.
Hovedkonto 10.13.13. Aktiebeholdning
Den 20.12.2001 bevilgede landstinget 240 millioner kroner til Royal Greenland A/S og Nuka A/S, i forbindelse med bevillingen krævede landstinget overfor Landsstyret, at der skal indhentes planer for handelstiltag og strukturtilpasningplaner.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at Landsstyret må opfylde kravene i forbindelse med bevillingerne og i forbindelse hermed vil vi spørge Landsstyret med hensyn til aftalen med Royal Greenland, idet deadline for strukturtilpasningen blev nået i år, hvad har Landsstyret tænkt sig at foretage som fortsættelse af denne ?
|
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
UPA 2002 / 22 - 2 MADS PETER GRØNVOLD |
Ulloq 10.05.2002 |
|
Inatsisartut 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut.
Kattusseqatigiinniit siullermeerneqarnerani oqaaseqaatigut innersussutiga-lugit imattut aappassaaneerneqarnerani oqaaseqassuugut.
Siullermik Kattusseqatigiinniit akuersaarsinnaanngilluinnarparput Naalak-kersuinikkut aqutsinerliorujussuarnerup kingorna ukiup naanerani anin-gaasaqarnikkut taamatut inissittoqarnera.
Kattusseqatigiinniit malunginiarparput Inatsisartut 2001-imi ilassutitut anin-gaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuummi Aningaasaqarnermut Ataat-simiititaliamit arlaleriarluni oqaatigineqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat missingersuuttaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 8 ulloq 29. oktober 1999-imeersoq Naalakkersuisunit arlaleriarluni unioqqu-tinneqartarsimasoq.
Tassami 2001-imi Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut ingerlatsisimanerat qiviaraanni takuneqarsinnaammat qanoq torinngitsigisumik Naalakkersuiso-qarfiit ilaanni aningaasaqarnikkut ingerlatsisoqarsimanera.
Taamatut Naalakkersuisoqarfinni aningaasaqarnikkut ingerlatsinerliorujus-suarsimanerit takutippaat ukioq manna taamaallaat Nunatta Karsianit 5 million-kr-inik sinneqartooruteqartoq, naak Inatsisartunit anguniarneqartoq
2001-imi Nunatta Karsianit 35 million-kr-it sinneqartoorutigineqartussann-gorlugit.
Kisiannili qanoq pisoqarpa ?, Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut ingerlat-sinerliorujussuarnermikkut Naalakkersuisoqarfiit ilaanni 65 million-kr-inik
sippuillutik atuisimapput, Naak Naalakkersuisut taamatut aningaasanik sip-puillutik inatsisitigut atueqqusaanngikkaluarlutik ilaatigut Inatsisartut inatsi-saat soqutiginngilluinnarlugit aningaasanik atuisimanerat Naalakkersuisunit
ingerlatinnarneqarsimammat.
Taamatut aningaasaqarnikkut Naalakkersuisut ingerlatsisimanerat Kattusse-qatigiinniiit akuersaarsinnaanngilluinnarparput, makku pissutigalugit :
siullermik Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat § 1, imm. 3 Naalakkersuisunit unioqqutinneqarsimam-mat, tassa § pineqartoq imatut oqaasertaqarmat issuaaneq : Aningaasaliissute-qarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaa-sartuuteqarnanilu aningaasanik atuisoqarsinnaanngilaq: issuaaneq naavoq.
Naak taamatut inatsisitigut allassimasoqaraluartoq Naalakkersuisunit sooq inatsisit pineqartut malinneqarsimanngillat ?, tassami Naalakkersuisunit eqqaamaneqartariaqarmat Inatsisartut inatsisiliaat Naalakkersuisut sulinerminni malittussaammatigit, sooq taava inatsisit Naalakkersuisunit malinneqarsi-maanngillat ?.
Eqqaamaneqassaaq aningaasaqarnikkut sukannersumik Naalakkersuinikkut ingerlatsisoqarsimagaluarpat minnerpaammik ukioq kingulleq 70 million-kr-inik Nunatta Karsia sinneqartooruteqarluni angusaqassagaluarmat.
Naalakkersuisooqatigiinnit oqaaseq aningaasaqarnikkut sukannernerusumik ingerlatsiniarluni oqaatigineqartartoq Kattusseqatigiinniit tupigusuutigil-luinnarparput tassami Inatsisartut missingersuutaat pillugit inatsilluunniit
Naalakkersuisunit malinneqarsinnaanngitsoq aningaasaqarnikkut sukanner-nerusumik ingerlatsiniarneq qanoq iliornikkut Naalakkersuisunit malinneqar-niarpa ?.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Inatsisartut inatsisaat Naalakkersuisunit malinneqarsinnaanngippata aallaat Naalakkersuisut pineqartut tunuartinneqar-tariaqarnerat pingitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqa-ratta, tassami § 3-mi aalajangersarneqarmat issuaaneq : Aningaasaliissute-qarneq Naalakkersuisunut ilaasortap aalajangersakkat erseqqinnerusut malillu-git aningaasanik atuinissaanut piginnaatitsissutaasoq. Naalakkersuisunut ilaa-sortaq sukkulluunniit Naalakkersuisunut ilaasortaasoq Naalakkersuisusoqar-fimmut pineqartumut aningaasaliissutinut akisussaavoq :. Issuaaneq naavoq.
Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi aningaasat uninngasut katillutik 1.142.000.000.-million-kr-inik ukiup naanerani annertussuseqartut oqaatigineqarpoq, imaanngitsoq aningaasat pineqartut arlaanut atoriaannaasut, tassami aningaasat sanaartugassanut suli allartinneqar-simanngitsunut atorneqartussanngorlugit Inatsisartunit aningaasaliissutigine-qareernikuummata.
Kattusseqatigiinniit eqqarsarnartoqartipparput Sanaartugassanut iluarsagassa-nullu aningaasaateqarfimmit aningaasat pigineqartut amerliartuinnarnerat, aningaasaateqarfimmi aningaasat pigineqartut amerliartuinnassanngippata sapinngisamik sanaartugassat sanaartorneqartariaqarnerat pingitsoorneqarsinn-aanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Nunatsinni sanaartorneq qiviaraanni illoqarfiit ilaannit annertuumik sanaartor-nerit ingerlanneqartarput, naak illoqarfiit ilaanni annertunerusumik snaartorneq ingerlanneqartanngitsoq.
Inatsisartunit sanaartornermut aningaasaliissutigineqartartut ukiumi pineqar-tumi tamakkerlugit sanaartorneqartassappata Kattusseqatigiinniit isumaqar-pugut Sanaartornermut Pisortaqarfik piviusorsiortumik pilersaarusiortarnissaat pingitsoorneqarsinnaanngitsoq, tassami maannakkut malunnarmat annerusu-mik piviusorsiunngitsumillu ilaatigut sanaartugassanik aningaasalersuisarnerit.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut sanaartugassanut aningaasaliissutigine-qartartut annerusumik naammassisaqarfiusumik ingerlanneqartalissappata illo-qarfinni sanaartorfiusussani pilersaarusiornerit aamma ingerlanneqartarnissaat pingitsoorneqarsinnaajunnaartoq.
Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi aningaasat pigineqartut amerliartuinnannginnissaat anguniarlugit Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarniarpat ?.
Ukiuni kingullerni Sanaartornermut Pisortaqarfimmut aningaasaliissutit qaffanneqarput ilaatigut sanaartugassanut pilersaaarusiortarnerup pitsanngor-sarneqarnissaa anguniarlugu, kisiannili paasinarpoq suli annerusumik Inatsi-sartunit aningaasaliissutigineqarsimasut pilersaarusiortarnermut pitsaanerusu-mik sunniuteqarsimanngittut.
Sanaartornermut Naalakkersuisoq ukiuni kingullerni sanaartugassat ilaatigut piviusunngortinneqartannginnerinnut suut pissutaappat ?, Sanaartornermut Pisortaqarfik qanoq iliuuseqarniarpa Sanaartor-nermut aningaasaateqarfiup aningaasaliissutai eqqarsaatigalugit ?.
Inunnik Isumaginninnermut Pisortaqarfiup Aningaasaqarnikkut ingerlatsisi-maneranut tunngasut.
Inunnik Isumaginninnermut Pisortaqarfimmut Inatsisartunit aningaasaliis-sutigineqartut qaavatigut 25 million-kr-inik sippuilluni atuisoqarsima-
soq oqaatigineqarpoq.
Assersuutigalugu :
Konto pingaarnerni marlunni 30.13.06-imi aammalu 30.13.08-mi aningaasat sinneruttut 39.712.000 million-kr-it konto-nut pineqartunut atorneqartussat qaavatigut 11.770.000 million-kr-inik sippuilluni atuisoqarsimavoq, tassa aningaasaliissutinik 29 %-imik sippuilluni.
Soorlumi aamma Isumaginninnermut Pisortaqarfiup suli konto-ni allani
ataasiakkaani 13.000.000-kr-it sinnerlugit sippuilluni atuisimasoq.
Kattusseqatigiinniit taamatut Inunnik Isumaginninnermut Pisortaqarfimmi Inatsisartunit aningaasaliissutit qaavatigut sippuilluni atuisoqarsimanerat akuer-saarsinnaanngilluinnarparput, taamaattumillu Kattusseqatigiinniit isumaqar-pugut Naalakkersuisoq pineqartoq tunuartinneqartariaqartoq.
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermullu Pisortaqarfimmut Inatsisar-tunit aningaasaliissutigineqartut qaavatigut 34 million-kr-inik sippuil-luni atuisoqarsimasoq oqaatigineqarpoq.
Assersuutigalugu :
Konto pingaarnermi 40.01.09 Ilinniartut najugaqarfiinut aningaasaliissutit 13.315.000 million-kr-it qaavatigut 10.178.000 million-kr-it sippuilluni atuisoqarsimasoq, tassa Inatsisartunit aningaasaliissutigineqartut 76 %-inik sippuilluni atuisimasoq.
Konto pingaarnermi 40.13.15 Isumakkeerinninnerit, ilinniagaqarnermi taarsi-gassarsiat Inatsisartunit aningaasaliissutigineqarput 1.100.000 million-kr-it aningaasallu Pisortaqarfimmit atorneqarsimallutik 15.558.000 million-kr-it, tassa Inatsisartunit aningaasaliissutigineqartut qaavatigut 1.414 %-inik sippuilluni.
Suli allanik Inatsisartut aningaasaliissutaasa qaavatigut sippuilluni atuisima-
nerit eqqartorneqarsinnaanngaluartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut paasissutissat naammattut maannakkut takuneqarsinnaasut qanoq torinngit-sigisumik Ilinniartitaarnermut Pisortaqarfimmit aningaasaqarnikkut ingerlat-sisimanerat.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut pineqartumi Naalakker-suisoq aamma tunuartinneqartariaqartoq, Kattusseqatigiinniit isumaqaratta Pisortaqarfimmi taamatut Inatsisartunit aningaasaliissutigineqarsimasut aqun-neqarsimanerat akuersaarneqarsinnaanngilluinnartoq.
Royal Greenland A/S-imut aammalu Nuka A/S-imut aningaasaliineq.
Konto pingaarneq 10.13.13 Aktialiineq.
Ulloq 20.12.2001-imi Royal Greenland A/S-imut aammalu Nuka A/S-imut Inatsisartut aningaasaliissuteqarput katillugit 240 million-kr-inik, taamatullu Inatsisartut aningaasaliissuteqarnerminnut tunngatillugu Naalakkersuisunut piumasaraat niuernikkut ingerlatsinissamut aammalu periusissanut pilersaarusianik nassiusseqqullugit.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Inatsisartut aningaasaliissuteqarnerminnut tunngatillugu Naalakkersuisunut piumasaqaataat piaartumik Naalakkersuisunit naammassineqartariaqartut, manna iluatsillugu Naalakkersuisunut apeqqutigi-niarparput Royal Greenland A/S-imut isumaqatigiissut pillugu, tassa nunami suliffissuit nalimmassarneqarnerannut tunngatillugu isumaqatigiissut ukioq manna naassoq, tamatuma kingorna Naalakkersuisut qanoq iliuuseqar-niarpat ?.
Taamatut oqaaseqarluta