Samling
UPA 02-22.2
10. maj ‘02
Josef Motzfeldt
Vedr betænkning afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2001 afgivet til lovforslagets 2. behandling
Da landstingslov nr 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget var til behandling og siden godkendte loven under Landstingets efterårssamling 1999 af det nuværende Landsting er de højtidelige taler og ansigter i alvorens folder fortsat i vor friske erindring.
Lovforslaget blev da forelagt af den daværende landsstyrekoalition for med start af den igangværende valgperiode at efterkomme og således lovfæste Landstingets efterhånden mangeårige efterlysning af lovinitiativ for en stram og veltilrettelagt økonomistyring af landskassens midler.
Loven, som naturligvis skal respekteres som alle andre love, retter sig først og fremmest til Landsting og landsstyre. Lovens § 1 stk 2 har følgende ordlyd:
“Landstingets Finansudvalg kan på Landstingets vegne i løbet af finansåret godkende nye eller ændrede bevillinger til uforudsete formål, som efterfølgende optages på en tillægsbevillingslov,...”
Med andre er der til trods for ønsket om stram og veltilrettelagt økonomistyring, med netop denne § åbnet en klar mulighed for i løbet af et finansår, at foretage ændringer i finansloven, hvis eventuelle uforudsete forhold eller total ændrede forudsætninger tilsiger sådan en.
Denne bestemmelse giver, ikke mindst landsstyret mulighed for uden nødvendigvis at tilsidesætte lovens ord og bogstav, med enten ved Landstingets eller dets Finansudvalgs godkendelse da at foretage ændringer af dele af Finansloven i løbet af et finansår, hvis forholdene tilsiger dette ved eksempelved at forudsætningerne ved Finanslovens vedtagelse er ændret betydeligt.
§1 stk 3 lyder:
“Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling.”
Inden vi kommenterer denne bestemmelse ønsker vi at henlede landsstyrets opmærksomhed på den lille dog ikke ubetydelig uoverensstemmelse mellem den grønlandske og den danske formulering af denne bestemmelse i loven. Vi ønsker uoverenstemmelsen rette ved først givne lejlighed. Hvor den sidste del af stykket i den grønlandske formulering tilsyneladende ukorrekt lyder “...ingen udgift kan afholdes eller forbruges økonomiske midler”, lyder den danske formulering mere logisk.
Denne bestemmelse er en klar tydeliggørelse af teksten i stk 2, altså alle ændringer forudsætter, den bevilgende myndigheds, Landstingets eller Finansudvalgets, godkendelse.
Som allerede sagt vedrører bugdetloven først og fremmest Landsting og landsstyre.
Sker der tilsidesættelse af loven, er det derfor udfra loven om Landsting og landsstyre, ministeransvarlighedsloven, som danner regelsgrundlaget, hvad der videre kan ske.
Her tænker vi naturligvis på de uhjemlede overskridelser, som istedet burde figurere i det fremlagte lovforslag om til landstingstillægsbevillingslov. I budgetlovens § 3 står nemlig følgende at læse:
“En bevilling er en bemyndigelse til et landsstyremedlem til at disponere efter nærmere fastsatte bestemmelser. Det til enhver tid siddende landsstyremedlem er ansvarlig for det pågældende landsstyreområdes bevillinger.”
Den omtalte bestemmelse i loven om ansvar er af flere landsstyremedlemmer ikke fulgt, overholdt eller ligefrem tilsidesat.
Dette spørgsmål om de enkelte landsstyremedlemmers ansvar for sine handlinger vender tilbage til senere.
Inuit Ataqatigiits kommentarer til behandlingen af dele af vor ordførerindlæg ved forslagets første behandling.
Som det første konstaterer vi, at vores efterlysning efter landsstyrets bemærkninger til, at der kun er forbrugt mindre end halvdelen af bevillingen under konto 30.16.21, sæsonledighed, har fået Finansudvalgets tilslutning.
At det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov 2001 fremgår det, at Finansudvalget pr 30. april 2001 har godkendt en bevilling til formålet på knap 1,9 mio kr. Udfra de faldne bemærkninger ved landsstyremedlemmet for arbejdsmarked under forslagets første behandling er det nærmest som om, der ikke har været behov for bekæmpelse af sæsonledigheden efter 30. april.
Vi er klar over, at det nuværende landsstyremedlem ikke sad som landsstyremedlem på daværende tidspunkt. Udfra daværende landsstyremedlem for områdets kraftige understregning af det meget store behov for bekæmpelse af sæsonledigheden, frem vedkommende Landstingets accept af en bevilling på 6 mio kr. Udfra landskassens regnskab for 2001 fremgår det, at der kun var forbrugt 798.000 kr til formålet.
Landstinget går naturligvis udfra, at landsstyrets årlige forslag til finanslov, er udarbejdet med respekt for Budgetlovens bestemmelser om veldokumenterede analyser som grundlag for finanslovsforslaget. Så selvom den oprindelige bevillingen på 6 mio kr pr 30. maj 2001 blev nedsat med 3,5 mio kr er forbruget på 798.000 kr af en restbevilling på 2,5 mio kr tegn på et sjusket forarbejde. Den form for fejlbudgettering bør landsstyret være opmærksom på i deres udarbejdelse af forslag til Finanslov for næste år.
Konto 10.13.13. Aktieindskud
Det er ligeledes med tilfredshed vi konstaterer, at vor efterlysning af Landstingets krav i forbindelse med fornyet aktieindskud i NuKa A/S om inden 1. Marts indeværende år at selskaber forelægger en strategiplan har fået Finansudvalgets tilslutning.
Konto 40.13.61, Særydelser, rejseudgifter
Vores efterlysning under forslagets første behandling af landsstyrets kommentarer til overforbruget kontoen på 26 %, er af Finansudvalget blevet udvidet. Ikke alene finder Finansudvalget denne overskridelse yderst betænkelig men anmoder om landsstyrets bemærkninger og iøvrigt opfordrer Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen.
Anlægsområdet
Idet Finansudvalget konstaterer, at Anlægs- og renoveringsfonden ved sidste årsskift indeholder mere end 1,1 mia kr, anbefaler udvalget bevillingerne ikke mindst for renovering spredt ud til flere regioner end det hidtil er tilfældet.
Idet Inuit Ataqatigiit op til flere gange har talt netop for denne større spredning, hilser Finansudvalgets anbefaling med glæde.
I fondens eksistens på knap to år viser erfaringerne, at der er alt for store forsinkelser for afløb af de allerede bevilgede anlægs- og renoveringsmidler. Skal vi tage lære ved denne tingenes skæve gang, tyder det på, at det ikke er vejen, hvis vi fortsat bevilger anlægsmidler til kommuner, som vi i forvejen ved næsten ingen afløb er eller er bagude med gennemførelse af anlægsarbejder til hvilke, der er bevilget midler til.
Hvis anlægs- og renoveringsfonden ikke skal fungere som en pengesilo i større og større målestok, er vi nødt til at være mere opmærksom på den meget forskellige udnyttelse af anlægssektoren, hvor den visse steder ikke kan følge med mens andre regioners anlægssektorer hungrer efter opgaver.
Hidtil tillægger vi de enkelte kommuners behov for anlæg og renovering som den vigtigste faktor ved prioritering af anlægsmidlerne.
Da det nu har vist sig uhensigtsmæssigt, blot at overdænge anlægsmidler år efter år til de kommuner eller regioner, hvor der eksisterer store forsinkelser, er det åbenbart at vi erkender, at tillægge nødvendigheden af at samtlige registrerede renoveringsopgaver alligevel skal gennemføres på et eller andet tidspunkt en større vægt med støørre spredning af anlægs- og renoveringsmidlerne og dermed et hurtigere afløb for bevillingerne til følge. Vi anbefaler, at landsstyret er opmærksomme på denne i sit fortsatte arbejde med forslag til Finanslov 2003.
Rokeringer forskellige konti imellem
Da der er skabt mulighed for gøre brug af denne fremgangsmåde benyttes denne i de enkelte landsstyreområder, vel at mærke, når der ved tekstanmærkning er givet bemyndigelse til den slags dispositioner. Herværende forslag til tillægsbevillingslov viser desværre, et uhjemlet forbrug på over 60 mio kr i to landsstyreområder. Ikke nok med det. I de selvsamme landsstyreområder er muligheden for rokeringer internt i de enkelte landsstyreområder udnyttet uden de nødvendige bemyndigelser eller godkendelser.
Hvis al formalia er i orden, er det landsstyreområdet for økonomi, som ekspederer den slags rokeringer. Kun hvis det er i tvivlsomt, at den ønskede rokering er i overenstemmelse med de udstukne retningslinier, forelægges sagen for enten landsstyremedlemmet for økonomi eller også for hele landsstyret.
Det antages normalt som givet, at det landsstyreområde, som ønsker at foretage rokeringen har fulgt de udstukne retningslinier under forberedelse af sagen.
Desværre har landsstyreområderne for uddannelse og social gentagne gange anmodet om rokeringer fra det ene konto til en anden. Disse er foretaget, selvom de pågældende landsstyreområder burde have vidst, at de ønskede dispositioner ikke er overenstemmelse udstukne retningslinier.
Inuit Ataqatigiit anser den form for handlinger mod bedre vidende belastende for den gensidige tillid, som burde respekteres de enkelte landsstyreområder imellem.
Inuit Ataqatigiit støtter Finansudvalgets opfordring til Revisionsudvalget til efterårssamlingen at have kulegravet de to landsstyreområders uhjemlede overskridelser på 64 mio kr.
I denne forbindelse er landsstyreområdet for Socials forsøg på at få dele af overskridelserne til at være begrundet med den i bevillingsåret indgået overenskomst med PIP, undskyld, helt til grin. Man behøver ikke at være landsstyremedlem ej heller direktør for socialområdet for at have indsigt i, at bevillingerne i finansloven til dækning af konsekvenserne af de indgåede aftaler på i alt 20 mio kr aldrig har været brugt. Dette fremgår af Landskassens Regnskab.
Det er derfor korrekt af Finansudvalget, når udvalget konstaterer, at de oplysninger som Landsstyret har fremsendt til Finansudvalget som grundlag for behandlingen af landsstyreområdets ansøgning i december måned ikke har været fuldstændige og korrekte.
Hvis denne konstatering skal vise sig at være rigtig, ved Revisionsudvalgets gennemgang af regnskabet, vil det være bevist, at landsstyret har forsynet Finansudvalget med forkerte oplysninger.
I sin betænkning påpeger Finansudvalget op til flere gange, at der er blevet foretaget dispositioner uden respekt for love og andre udstukne retningelinier og instrukser, eller mere korrekt ulovligt.
Finansudvalget har i løbet af bevillingsåret måttet godkende landsstyrets ønsker om forhøjelser af driftbevillingen sammenlagt på ca 43 mio kr. Dette til trods for driftbevillinger faktisk er styrbare og på det nærmeste kan følges dag for dag. Herudover har landstinget ligeledes godkendt ansøgning om forhøjelse af bevilling til drift. Dette forhøjelse svarer også til ca 43 mio kr.
Når dette er sagt så er det som Finansudvalget udtrykker det, mere tankevækkende, at landsstyret uden overhovedet at søge ekstra bevillinger har brugt ca 65 mio kr.mere til driftsbevillinger. Uden den mindste orientering, hverken til Landstinget eller Finansudvalget i det mindtre. Dette er langt fra udtryk for stram og veltillerettelagt økonomi-styring´.
Bemærkninger til afslutning
Fiansudvalget har fremsat en vel gennemarbejdet betænkning. Den er omfattende forholdene taget i betragtning kan mindre ikke gøre det. Den omfattende afdækning og nøje gennemgang er nødvendige, da der her er tale om betragtelige overtrædelser af flere landstingslove.
Med vedtagelsen af budgetloven af 1999 er tidligere tiders forbrug igennem et finansår uden finanslovsmæssig hjemmel for først senere at blive bragt til Landstingets kendskab ved fremsættelsen af et forslag tillægsbevilling bragt til ophør. I dag er tillægsbevillingsloven en efterbevillingslov, for alle de i finansårets forløb foretagne ændringer godkendt af enten Finansudvalget eller selve Landstinget.
Hvis forholdene kræver det, kan landsstyret til hver en tid i løbet af et finansår ansøge Finansudvalget til ændring af bevillinger i finansloven. Når de betragtelige overskridelser i to landsstyreområder i forvejen er alvorlige, er dette ikke desto mindre blevet endnu mere belastende, ved at de to landsstyreområder, har forsøgt at lappe hullerne, hvor overskridelserne er sket, ved at rokere fra konti, som de ansvarlige i forvejen burde have vidst også vil udvise overskridelser. Altså rokere midler til dækning af skete overskridelser fra konti, som også vil udvise overskridelser. Det betragter vi som tegn på at de ansvarlige landsstyremedlemmer ikke har kunnet levet op til deres ansvar, ligesom overskridelserne viser manglende respekt for lovgivningen.
Nu er spørgsmålet om, hvordan vi her kan gøre brug af budgetlovens § 3 om de enkelte landsstyremedlemmers ansvarlighed for bevillingernes overholdelse i deres resort.
Kan landsstyrepartierne fortsat se igennem fingre med landsstyremedlemmer, som ikke magter deres ansvar? Landsstyrepartierne er jo dem, som har godkendt de siddende landsstyremedlemmer.
Inuit Ataqatigiit er klar over, vor mulighed for et mistillidsvotum, på baggrund af forhold som vi ikke kan tolerere. Men i visheden om, at et sådan afstemning nok ikke vil få landsstyrepartiernes tilslutning, ville det være tale om en tom demonstration. Derfor har vi valgt ikke at gøre brug af denne mulighed som den første.
For hele Landstingets ansvar er først og vigtigst rettet mod samfundet. Det er så samfundet, som i sidste ende, der afgør om det er legitimt, at den slags foregår blnadt medlemmer i landsstyret.
Landsstyreformanden sidder centralt i vurderingen af det passerede. Landsstyreformandens mangeårrige lederstatus i den politiske arena er begrænset, som det også er for alle os andre. Hvor meget kan han tillade at snavse sit rygte til, ved blot at se overtrædelserne med overbærenhed. Landsstyreformanden sidder jo suværent i udpegning af de enkelte landsstyremedlemmer.
Det er efter Inuit Ataqatigiits opfattelse helt på sin plads, at hjemmestyrets krav til de udpegede ansvarlige i instituioner, virksomheder og selskaber, om at vise respekt for det ansvar de får lagt på deres skuldre og om at udføre deres ansvar på den bedste måde også skal gælde for medlemmer i landsstyret.
Det er ikke fordi Inuit Ataqatigiit synes, det er ok med de omtalte overtrædelser, at vi i første omgang ikke ønsker at gøre brug af mistillidsparagraffen.
Dette initiativ lægger først og fremmest hos landsstyrepartierne, ikke mindst hos Atassut. Partiet er jo “mester” i brug af denne mulighed, ihverfald indtil den 7. december sidste år.
Partiet havde jo, muligvis takket være deres daværende rolle som opposition, igennem flere samlinger fremsat mistillidsforslag, på baggrund af sager, som synes mindre alvorlige, end dem vi helt aktuelt har med at gøre.
Så hvis et hvilket som helst parti eller løsgænger foreslår mistillidsafstemning om mindst tre landsstyremedlemmer, før vi selv kommer så vidt, skal der ikke herske tvivl om, at så får forslagstilleren Inuit Ataqatigiits fulde opbakning.
Her til allersidst skal vi blot nævne, at Inuit Ataqatigiit ikke finder det nødvendig, at kommentere landsstyrets svarnotat, hvis denne betegnelse overhovedet er egnet til at blive brugt her, til Finansudvalgets betænkning.
Landsstyret omdelte deres såkaldte svarnotat sent i går. Det forhold, som Finansudvalget har påtalt og de efterlysninger om landsstyrets kommentarer for mange spørgsmål har landsstyret blot skøjtet meget uelegant over med uset arrogance. Arrogance, som blot er udtryk for rådvildhed, handlingslammelse og manglende respekt for landstingets lovgivning, som flere landsstyremedlemmer endda har været med til at vedtage.
Disse er Inuit Ataqatigiits kommentarer til Finansudvalgets betænkning. Påtaler og henstillinger i betænkningen, som vi ikke har kommenteret med dette indlæg støtter vi fuldtud.
UPA 02-22.2
10. maj ‘02
Josef Motzfeldt
Inatsisartut 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut pillugu isumaliutissiissut, inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanit saqqummiunneqartoq
Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr 8 Inatsisartut 1999-imi ukiakkut ataatsimiinneranni Inatsisartut suli maani atuuttugut akuersissutigigatsigu oqaatsit persuarsiorpaluttut kiinnallu ilumoorsaartut aalajangersimarpaluttut eqqaamasat ilagaat.
Inatsit taamanikkut naalakkersuisooqatigiittunit saqqummiunneqarpoq qinersivik manna aallarnerfigalugu, Inatsisartut ukiorpanngortuni inuiaqatigiit aningaasiviata aningaasaataannik torersumik pilersaarusiorluagaasumillu aqutsisoqartariaqarneranik oqaaserisarsimasaasa Inatsisartut inatsisaannik toqqammaveqartariaqarnerat naqissuserniarlugu.
Inatsisartut inatsisaat inatsisitulli allatut malinneqartussaq, Inatsisartunut naalakkersuisunullu tunngavoq. Inatsimmi § 1 imm. 2 ima oqaasertaqarpoq:
“Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani siunertanut sillimaffigeriinngisanut aningaasaliissuteqarnissamut aningaasaliissutaareersunilluunniit allannguinissamut Inatsisartut sinnerlugit akuersissuteqarsinnaavoq, taakkulu tamatuma kingorna ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmut ilanngunneqartassapput,...”
Immikkoortoq taanna, minnerunngitsumik, naalakkersuisunut periarfissiineruvoq Inatsisartut inatsisaat unioqqutinngikkaluarlugu pissutsit atuuttut pisariaqartippassuk aningaasartuutigissangasatut pilersaarutaareersunik ukiup aningaasaliiffiusup ingerlanerani allanngortitsinissamik Inatsisartunut taakkuluunniit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut qinnuteqaateqarnissamut.
Imaappoq aningaasanik torersumik pilersaarusiorluakkamillu atuisoqarnissaa pingaartinneqaraluartoq, taamaattoq takkuitsoorneqarsinnaasut pissutsilluunniit allanngorujussuarnerisigut aningaasartuutissatut Aningaasanut Inatsimmi aalajangiuteriikkat allanngortinneqarsinnaaneri inatsisikkut ersarissumik periarfissineqarput.
Inatsisimmi §1 imm. 3 ima oqaasertaqarpoq:
“Aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqarnanilu aningaasanik atuisoqarsinnaanngilaq.”
Taanna oqaaseqarfigitinnagu immikkoortup taassuma kalaallisuuata qallunaatuuatalu assigiinngissuteqarnerat naalakkersuisunut malugeqqussavarput, iluarsineqarnissaatalu piffissaq siulleq atorlugu naammassineqarnissaa isumannaaqqussallutigu. Oqaatsit kingulliit marluk “aningaasanik atuisoqarsinnaanngilaq” qallunaatuuani eqqortuusorinartumik ima kalaallisuunngortinneqarsinnaasumik oqaasertaqarmat: “aningaasanik isertitsisoqarsinnaanngilaq”.
Immikkoortoq 2 matumani pineqartoq, immikkoortumut 2 -mut erseqqissaaneruvoq. Tassa sukkulluunniit Aningaasanut Inatsimmi aalajangikkanik allannguisoqassappat tamanna aatsaat pisinnaasoq, akuersisartut, Inatsisartut imalunniit taakku Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata akuersereerneratigut.
Inatsit pineqartoq oqareernitsitut Inatsisartunut Naalakkersuisunullu tunngavoq.
Taamaattumik unioqqutinneqarsimappat Inatsisartuni Naalakkersuisunilu suleriaaseq najoqqutaralugu naalakkersuisut ataasiakkaat iliuutsiminnut akisussaasussaanerat pillugu inatsit ingerlariaqqinnissami najoqqutassaavoq.
Matumani sippuisimanerit inatsisissakkut matumuuna saqqummiunneqartut soorunami eqqarsaatigaagut. Missingersuutimmi pillugit Inatsisartut inatsisaanni §3 ima oqqasertaqarmat:
“Aningaasaliissuteqarneq Naalakkersuisunut ilaasortap aalajangersakkat erseqqinnerusut malillugit aningaasanut atuinissaanut piginnaatitsissutaavoq. Naalakkersuisunut ilaasortaq sukkulluunniit Naalakkersuisunut ilaasortaasoq Naalakkersuisoqarfimmut pineqartumut aningaasaliissutinut akisussaavoq.”
Akisussaaffik inatsimmi pineqartoq naalakkersuisunit ilaasortanit arlaqartunit eqqortinneqarsimanngilaq, unioqqutinneqarsimavoq, malinneqartussaanera suusupagineqarsimavoq.
Apeqqut naalakkersuisuni ilaasortat akisussaasussaanerannut tunngasoq kingusinnerusukkut uterfigissavarput.
Oqaluuserisap siullermeerneqarnerani Inuit Ataqatigiit oqaatigisatta ilaasa suliarineqarsimanerinut oqaatigiumasat
Siullertut maluginiarparput aningaasaliiffik 30.16.21, ukiup akunnassinerani suliffissaarusimasarnerup akiorniarneranut, Inatsisartut aningaasaliissutaasa affaat angunagit atorneqarsimanerisa naalakkersuisunit nassuiarneqartariaqarneranik ujartuinerput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilalersimagaa.
Ilassutitummi aningaasaliissutinut inatsisissatut Siunnersuummi takusinnaavarput aningaasat siunertamut atorneqartussat 1,9 mio koruuningajaat Inatsisartut Ani-ngaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit atorneqartussanngorlugit aprilip 30-annili akuerereerneqarsimasut. Taamaattoq oqaluuserisap matuma siullermeerlugu oqaluuserinerani Suliffeqarnermut Naalakkersuisup oqaasii najoqqutaralugit allaan-ngilaq aprilip 30-ata kingorna ukiup akunnassineranik pissuteqartumik suliffissaarunneq akiorniartariaarussimasoq.
Nalunngilarput ullumikkut Suliffeqarnermut Naalakkersuisoq taamanikkut suli naalakkersuisunngorsimanngitsoq. Taamanikkut naalakkersuisuusup pisariaqartitsineq annertuujunerarlugu 2001-imi Aningaasanut Inatsisimmut Inatsisartunut akueritippai 6 mio kr. Kisianni Landskarsip naatsorsuutai najoqqutaralugit taamaallaat atorneqarsimapput 798.000 kr.
Inatsisartunit naatsorsuutigineqarpoq Aningaasanut Inatsisissatut naalakkersuisut siunnersuutaat Missingersuutit pillugit Inatsisip piumasarisai najoqqutaralugit misissuilluarnerit toqqammavigalugit suliarineqartartoq. Ilisimaneqartutullu aningaasaliissutit 6 mio kr-t siorna majip 30-anni 3,5 mio koruuninilluunniit ilanngarneqarsimagaluarpata sinneruttunit 2,5 mio kr-nit 798.000 koruuniinnaat atorneqarsimaneri peqqissaartumik sulisimannginnermut takussutissaavoq, naalakkersuisut ukiumut tullermut Aningaasanut Inatsisiliornerminni arajutsinaveersaagassaat.
Aningaasaliiffik 10.13.13, aktialiineq
Taamatuttaaq iluaralugu maluginiarparput NuKaA/S-ip ukioq manna marsip aallaqqaataa nallertinnagu niuernikkut pilersaarumminik piginnittunut saqqummiussaqassasumik Inatsisartut piumasarisaannik naalakkersuisunut ujartuinerput, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ilalerneqarsimammat.
Aningaasaliiffik 40.13.61, Immikkut akiliutit angalanernut aningaasartuutit
Inuit Ataqatigiit oqaluuserineqartup siullermeerlugu oqaluuserinerani 26 % angullugu sippuisimanerup naalakkersuisunit nassuiaassutigineqarnissaanik ujartuinerput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap sakkortuninngorlugu qalleqqissarsimagaa malugaarput. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tamanna annertuumik isumaliornartoqartiinnanngilaa. Naalakkersuisunut oqaaseqarfigeqquaa suliassarlu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaanut suliassiissutigalugu.
Sanaartornermut tunngasut
Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik ukiut nikinneranni 1,1 mia kr-nik imaqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiaramiuk, sanaartornermut minnerunngitsumik iluarsaassinernut aningaasaliissutit nunap immikkoortuinut siammarnerullugit isumannaarneqartariaqarnerat inassutigaa.
Tamanna Inuit Ataqatigiit qangali ujartortariigarput soorunami matumuuna ilalerneqarmat iluaraarput.
Aningaasaateqarfiummi ukiuni marlussunni atuunnerani misilittakkat takutippaat, aningaasat sanaassanut iluarsagassanullu akuersissutaa-reersut kinguaattoornernik annertuallaamik nalaattaqarfiusimasut. Tamakku ilinniutigissagutsigik paasinarpoq, kommunit ataatsiakkaat sanaassatigut aningaasaliiffioreeraluarlutik sanaassatigut aallartitsiviusimanngitsut imaluunniit kinguartoorfiusut suli ukiup aningaasaliiffiusup tulliani aningaasaliiffigineqaqqittarnerat nanginneqartariaqanngitsoq.
Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik annertuallaamik toqqorsiviinnanngussanngippat sanaartornermik ingerlataqartut nunap immikkoortuisa ilaanni angumassinnaanngitsut uffa allani suliassaaleqisut, pilersaarusiornermi aningaasaliissarnermilu isiginiarneqarnerusariaqalerput.
Ullumikkumummi kommunini ataasiakkaani sanaartugassatigut pisariaqartitsinerup angissusaa pingaarnertut najoqqutariniarneqarsimavoq.
Tamannali kinguarsaanernut ilaatigut pissutaasoq paasereeratsigu iluarsagassatut nalunaarsorneqarsimasut tamarmik naammassineqartariaqarnerannik siunnerfeqarneq aningaasaliinerni toqqammavittut pingaartinnerusariaqaleripput paasinarpoq.
Tamatuma ukiumut tullermut aningaasanut inatsisissamut siunnersuusiornerminni Naalakkersuisut eqqaamassagaat kaammattuutigaarput.
Aningaasaliiffimmit aningaasaliiffimmut nuussisarsimanerit
Periarfissaq tamanna aalajangersakkatigut ajornanngimmat naalakkersuisoqarfiit namminneq isumaginiartarpaat, oqaasertaliussatigut periarfissiisoqarsimagaangat.
Inatsisissalli matuma suliarinerani naalakkersuisoqarfiit marluk akuerineqanngitsunik katillugit 60 mio kr sinnerlugit sippuisimanerisa saniatigut, aningaasaliiffimmit aningaasaliiffimmut nuussisinnaanermut periarfissaq ilanngullugu eqqunngitsumik atorneqartarsimasoq arlalitsigut takussutissaqarpoq. Matumani naalakkersuisoqarfiit sippuisimasut aamma taamaaliortuusimapput.
Pinartoqarnarsorinanngikkaangat Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfimmi atorfillit aqqusaarneqartussaapput. Aatsaalli piginnaatitsissut sanioqqunneqalersorinarpat apeqqut naalakkersuisumut imaluunniit naalakkersuisunut saqqummiunneqartarpoq.
Soorunami nalinginnaasumik naalakkersuisoqarfiup nuussinissamut noqqaassuteqartup maleruaqqusat najoqqutaralugit qinnuteqarsimanissaa naatsorsuutigineqartarpoq.
Ajoraluartumilli nuussisimanerit arlaqartut oqareernitsitut eqqunngitsuliornerusut nalunngereertussaagaluarlugu Isumaginninnermut aamma Ilinniartitaanermut naalakkersuisoqarfiit qinnuteqaateqartarsimapput.
Tamanna naalakkersuisoqarfiit akornanni tatigeqatigiinnermut innarliisutut Inuit Ataqatigiit nalilerpaat.
Naalakkersuisoqarfiillu katillugit 64 mio kr-nik sippuisimanerat Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata ukiap tungaanut sukumiisumik suliarissagaanik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa Inuit Ataqatigiit tamakkiisumik ilalerparput.
Tassungalu atatillugu Isumaginninnermut naalakkersuisoqarfiup sippuisimanerit ilaannik Perorsaanermut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiannik isumaqatigiissuteqarnerup nassatarisaanik pissuteqarneraaniaraluarnera, utoqqatserpugut, tissinaannarpoq. Naalakkersuisunut ilaasortaasariaqanngilaq imaluunniit naalakkersuisoqarfimmi pisortatut atorfeqartariaqanngilaq kattuffinnik isumaqatigiissuteqarnerup kingunerinik aningaasartuutiginerusanut matussutissatut Aningaasanut Inatsimmi aningaasaliissutit aningaasaliiffinni 20.05.31 aamma 20.11.51-imiittut katillugit 20,5 mio kr-nik aningaasartaqartut atorneqarsimannginnerat paasissallugu.
Taamaattumik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ilumoorpoq oqarami ilimanaateqartoq paasissutissat naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut decembarimi nassiussaat tamakkiisuusimanngitsut eqqortuusimanngitsullu.
Tamanna ilumoortuusoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit uppernarsineqassappat imaappoq, naalakkersuisut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut eqqunngitsumik paasissutissiisimasut.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaliutissiissummigut arlaleriaqaluni uparuaavoq inatsisinik, najoqqutassatut aalajangersakkanik akuerineqarsinnaanngitsumik sumiginnaasoqarsimasoq.
Ukiup aningaasaliiffiup 2001-p ingerlanerani ingerlatsinermut aningaasaliissutit 43 mio kr-t sinnerlugit qaffariaataannik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq akuersissuteqartariaqarsimavoq, naak ingerlatsinermut aningaasartuutit ullormiit ullormut malinnaavigineqarsinnaasut aqunneqarsinnaasullu.
Taakku saniatigut Inatsisartut aamma 43 mio koruunit sinnerlugit ingerlatsinermut aningaasartuutit qaffaatissaannik akuersisimapput.
Tamakkuli naammaginagit naalakkersuisut ingerlatsinermut atuinerusimapput 64 mio kr-t nalinginik, Inatsisartunit taakkuluunniit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanut minnerpaannguakkulluunniit kalerriunneqaratik taamalu akuerineqanngitsunik.
Aali torersumik pilersaarusiorluakkamillu aningaasanik aqutsisoqartariaqarnera tamanit ilungersuutigineqartoq.
Naggasiutitut oqaatigiumasat
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq sukumiisumik annertugineqarsinnaasumik pisariaqartumilli isumaliutissiissusiorsimavoq. Taama annertuumik qulaajaasimaneq Inatsisartut inatsisaannik sanioqqutsisimanernik tunngaveqarmat tupigineqarsinnaanngilaq.
Missingersuutit pillugit inatsit 1999-imi akuerineqarmat siusinnerusukkut akuerineqarani aningaasartuutaasut matussuserniarlugit Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisiliortarneq atorunnaarsinneqarpoq. Ullumikkummi Ilassutitut aningaasaliissutinut Inatsit tassaavoq ukiup aningaasaliiffiusup ingerlanerani Aningaasaqarnermut Ataatsimititaliamit Inatsisartunilluunniit aningaasaliinertigut allannguutitut akuerineqarsimasunik inatsisinngortitsineq.
Siusinnerusukkut oqareernitsitut naalakkersuisut ukiup aningaasaliiffiusup ingerlanerani sukkulluunniit, pissutsit pisariaqartilersimappassuk, Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut qinnuteqarsinnaapput. Taamaattumik naalakkersuisoqarfinni marlunni sippuisimanerit, inatsisinik unioqqutitsinerusut, ilungersunareersut, akuerineqarsinnaannginnerusumik aningaasaliiffinnit sippuiffigineqartussaareersutut ilisimareertariaqakkaminnit tigusinikkut naalakkersuisutut akisussaasut matussusiiniarsimaneri, naalakkersuisunut ilaasortat matumani pineqartut piginnaanermikkut inorsaannerinik inatsisinillu suusupaginninnermik ersersitsisut, Inuit Ataqatigiit akuerisinnaanngilaat.
Missingersuutit pillugit Inatsisimmi §3-kkut naalakkersuisut ataasiakkaat akisussaaffimminni aningaasaliissutinut akisussaasuunerat apeqqummi matumani qanoq atorneqarsinnaava.
Akisussaaffimmik eqqortitsisinnaanngitsunik naalakkersuisoqarneq, naalakkersuissooqatigiit akuersaaginnassanerpaat? Taakkuuppummi naalakkersuisunngortitsinermi akuerseqataasut.
Inuit Ataqatigiit pisunut akuersaannginnitsinnik isumarput nittarniarlugu tatiginnin-nginnermik taasisitsinnaanerput ilisimavarput. Ilimagereerluguli tamatuma naalakkersuisooqatigiit ilaasortaannit ilalerneqarnavianngitsoq taamaaliorsinnaaneq ingerlaannaq atorniarnagu isummerpugut.
Pingaarnertummi tunuliaquttatsitut akisussaaffigisagut tassaapput innuttaasut. Taakkuuppullu piffissaq nallerpat pisunut naliliisussat.
Matumanili apeqqut pingaartoq naalakkersuisut siulittaasuanniippoq. Naalakkersuisut siulittaasuata ukiorpaalussuarni naalakkersuinikkut siuttuusimanini, uagutsitut allatulli killeqarumaartoq, qanoq makkunatut pisunik akuersaaginnarnermigut minngersartigerusuppaa? Naalakkersuisunik toqqaasussatut aalajangernivimmut akisussaaffik kisimi tigummiarpaa.
Inuit Ataqatigiit pissutissaqarluinnarsoraat, inuiaqatigiinni akisussaaffinnik tunniussisarnermi akisussaaffinnik tunniunneqartunik ataqqinneqqusinermik nipi, qularnaatsumik ajunnginnerpaamik ingerlatseqqusinermik piumasarineqartut ilanngullugit, matumani aamma naalakkersuisunut atuutsinneqartariaqartoq.
Tatiginninnginnermut taasisitsinissaq atulersaannginnatsigu imaanngilaq pisut akuerinnaratsigik taama Inuit Ataqatigiit isummertut.
Tamanna naalakkersuisooqatigiit siulliullutik isummerfissaraat. Minnerunngitsumik Atassutip. Taannami siorna decembarip 7-ta tungaanut illuatungiliuttuugallarami tamanna “pikkoriffiginerpaavaa”.
Inatsisartuni ataatsimiinnerit arlaqartut tatiginnikkunnaarnermik taasisitsisarput, matumani eqqartukkatsinnit pinannginnerusutut isumaqarfiginartut tunngavilersuusiullugit.
Taamaattumik partip sorliulluunniit kisermaalluunniit ilaata naalakkersuisunut ilaasortat ikinnerpaamik pingasut akisussaaffimminnik sumiginnaasimasutut tatigiunnaarlugit, uagutsinnit siulliullutik, taasissutigitissappatigik Inuit Ataqatigiit peqataanissarput qularutigineqassanngilaq.
Naggaterpiaatigut Inuit Ataqatigiit oqaatigiinnassavarput Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut naalakkersuisut akissuteqaataat, taamami taaneqarsinnaanerpoq, annertunerusumik oqaaseqarfigissallugu pissutissaqarluta minnerpaannguamilluunniit misigisimannginnatta.
Naalakkersuisut akissuteqaatertik ippassaq unnukkut agguaapaat. Pisariaqartumik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissummigut uparuaataat imaannaanngitsut makitasaarnerinnarmik taaneqarsinnasumik naalakkersuisunit oqaaseqarfigiminerneqarput. Makitasaarneq isumassaaleqinermik, qanoq iliuusissaarunnermik Inatsisartullu inatsisiliaannik, naalakkersuisunut ilaasortat ilaasa aamma akuerseqataaffigisimasaannik, suusupaginninnermik ersersitsinerinnaavoq.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa taama oqaaseqarfigaarput. Isumaliutissiissutikkut uparuarneqartut inassutigineqartullu oqaaseqarfiginngisagut tamaasa akuersaaratsigik nalunaarutigiutigalugu.