Samling
Nuuk, 29.april 2002
UPA 02/22.1
Asii C. Narup/IA
Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 2001.
Indledning
Inuit Ataqatigiit takker Landsstyret for fremlæggelsen af Forslag til Landstingstillægsbevillingslov for 2001. Vi skal indledningsvis meddele, at Inuit Ataqatigiit tilslutter sig forslaget i sin helhed og vi ønsker endvidere, at forslaget overgives til Finansudvalgets videre behandling inden 2.behandlingen her i Landstinget.
Forslag til Tillægsbevillingsloven for 2001 indeholder en række elementer, som Inuit Ataqatigiit finder relevante at se tilbage på for at tage ved lære. Vi tænker på flere af de relativt store bevillingsrokeringer der skete i løbet af finansåret 2001. Vi tænker blandt andet på de bevillingsændringer, der blev vedtaget af et enigt Landsting sidste forår til fordel for sundhedsvæsnet og fiskeriet. Vi tænker også på de bevillingsforskydninger og rokeringer inden for anlægs- og renoveringsområdet, som skete hen over sommeren 2001, efter godkendelse af Finansudvalget. Udover at kommentere disse har vi nogle opfølgende spørgsmål til Landsstyret vedrørende flere konkrete hovedkonti på Tillægsbevillingslovforslaget.
Genopretning af Driftsreserven, merbevillingerne til sundhedsvæsnet og fiskeriet.
Den samlede økonomiske prioritering foretages én gang årligt, nemlig på Finansloven. I Inuit Ataqatigiit finder vi det vigtigt at forberedelserne til prioriteringen på Finansloven bygger på grundige behovsanalyser og veldokumenterede data, at prioriteringen respekteres og så vidt muligt fastholdes - ellers risikerer vi at miste det politiske overblik over økonomien.
Vil Landsstyret af væsentlige og uforudsete årsager ændre i disse prioriteringer, så har Landsstyret imidlertid mulighed for at forelægge Finansudvalget en ansøgning. Visse mindre ændringer har Landsstyret lov til selv af foretage.
Den 11. maj 2001 fremsendte Landsstyret to ansøgninger til Finansudvalget. Den ene ansøgning omhandlede genopretning af driftsreserven med 54.400.000 kr., medens den anden drejede sig om tilførsel af merbevillinger til sundhedsvæsnet for 46.565.000 kr.. Det var hensigten, at de øgede udgifter i sundhedsvæsnet skulle finansieres primært ved forhøjelse af Landskassens indtægter.
Inuit Ataqatigiit finder det væsentligt at erindre om baggrunden for behovet for merbevillingen til sundhedsvæsnet: stigende billetpriser hos Grønlandsfly og øgede lønudgifter, som følge af fornyede overenskomster. Disse forhold lagde et massivt pres på et sundhedsvæsen, hvor det i forvejen er vanskeligt at få ressourcerne til at strække.
De øgede udgifter til patientevakueringer og personale ændrede på bevillingsforudsætningerne i forhold til den vedtagne Finanslov. For at fastholde det serviceniveau inden for sundhedsvæsnet, som Landstinget med Finansloven havde lagt sig fast på, var det nødvendigt at tilføre sundhedsvæsnet flere ressourcer.
Ansøgningerne til merbevillingerne til sundhedsvæsnet indebar imidlertid et brud med Budgetlovens intentioner, idet man som udgangspunkt ikke kan øge driftsudgifter, under henvisning til at der kommer flere indtægter (se Budgetlovens §4, imm.3). Det erkendtes af alle, såvel Landdssstyre som Landsting. Af denne årsag og fordi ansøgningerne beløbsmæssigt var ganske omfattende, benyttede Finansudvalget sig af Budgetlovens § 25, stk.2, der giver udvalget adgang til at henvise sager til behandling i det samlede Landsting. Landstinget blev dermed en erfaring rigere for så vidt angår praksis i forhold til Budgetlovens regler.
Landstinget bevilgede 46,5 mio. kr. til sundhedsvæsnet.
Landstinget bevilgede også 11,4 mio. kr. til gasolie- og benzintilskud i fiskeriet. Denne sag henviste Finansudvalget af principielle årsager til behandling i Landstinget.
Hvad angår tilskud til gasolie og benzin, var det Landsstyrets vurdering, at det var nødvendigt med en hurtig indsats til afhjælpning af en uholdbar situation i det indenskærs fiskeri. Landsstyret havde endvidere nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, som havde til formål at anvise en langsigtet løsning på fiskeriets problemer.
Det samlede Landsting valgte at bevilge tilskuddet netop af hensyn til behovet for en hurtig indsats samt tilskuddets midlertidige karakter.
Driftsreserven
Med Finansloven for 2001 havde Landstinget vedtaget en driftreserve på ca. 24,3 mio. kr., hvhoraf godt 10 mio. kr. var øremærket. Driftreserven udgør det beløb, som Landstinget har afsat til uforudsete udgifter.
Samlet bevilgede Landstinget/Landstingets Finansudvalg i 2001 en samlet udvidelse af driftsudgiftsrammen med ca. 90 mio. kr..
Det skal imidlertid gøres klart, at bevillingerne er givet på et dokumenteret grundlag og som et led i bestræbelserne på at finde varige løsninger på eksisterende problemstillinger.
I skærende kontrast hertil står det overforbrug, vi kan se i Landskassens regnskaber for 2001. Overforbruget knytter sig til to Landsstyreområder, men fremgår ikke af nærværende forslag.
Kommentarer til visse hovedkonti
I Inuit Ataqatigiit har vi fundet det relevant at se tilbage på nogle af de aktiviteter, som er berørt af tillægsbevillingslovforslaget, og til hvilke vi vil knytte nogle spørgsmål til Landsstyret.
Sæsonledighed, 30.16.21
Ved Finanslovens vedtagelse blev det ved en tekstanmærking besluttet, at udmøntningen af midlerne på denne konto først kunne ske, når Landstyret havde fremsendt en samlet, målrettet handlingsplan for området til Finansudvalget. Denne blev fremsendt i foråret 2001, med en ansøgning om udmøntning af 1.875.000 kr.
Af regnskabet fremgår at man kun har forbrugt 42,6% af det ansøgte beløb. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi spørge Landsstyret om, hvad der har gjort dette muligt?
Ittoqqortoormiut, 30.14.24
Landsstyret søgte om et beløb på 2.710.000 kr. til den ekstraordinære indsats i Ittoqqortoormiut. Der blev til ansøgningen vedlagt en handlingsplan på kort sigt.
I september 2001 orienteres relevante fagudvalg om den langsigtede plan for indsatsen. I et følgebrev nævnes at styregruppen i 2002 at Komiteen vil fremlægge en justeret handlingsplan i foråret 2002. Vi vil gerne spørge Landsstyret hvad på hvilke områder der er sket justeringer ift den langsigtede plan og hvornår fagudvalgene får orientering om den justerede plan?
Aktieindskud Nuka A/S, 10.13.13
Som det fremgår af TB var der knyttet en betingelse ift bevillingen på de 40 mio. kr. til Nuka A/S, som gik ud på, at der for ejerne skulle fremlgges en forretningsplan senest den 1. marts 2002.
Inuit Ataqatigiit vil gerne vide om denne er modtaget?
Særydelser, rejseudgifter, m.m., KIIIP’s institutioner, 40.13.61
Finansudvalget modtog i maj 2001 en ansøgning fra Landsstyret om at de uddannelsessøgende, der ikke medtager deres samlever og børn, skulle tilbydes 2 ekstra besøgsrejser.
Finansudvalget godkendte denne ansøgning med den klare betingelse, at merudgifterne skulle afholdes inden for bevillingsrammen.
Ser man imidlertid på regnskabet 2001, fremgår et merforbrug på 26 % ift bevillingen.
Inuit Atqatigiit kræver en forklaring.
Bevillingsforskydninger og rokeringer af midler afsat til anlægs- og renoveringsopgaver.
Det er bekendt, at bygge- og anlægssektoren har været præget af manglende styring og overblik, hvilket blandt andet medførte forsinkelser på en række byggeopgaver. Landsstyret tog initiativ til en større oprydning i sommeren 2001.
Inuit Ataqatigiit skal bede Landsstyret kort gøre rede for målene hermed og øsnker en vurdering af, om der er høstet nye erfaringer der kan forbedre procedurerne for styring af byggeaktiviteterne også fremover?
Afsluttende
Betydelige beløb er givet i tillægsbevillinger. Som allerede sagt, er de givet på et dokumenteret grundlag og som led i bestræbelserne på at finde varige løsninger på eksisterende problemstillinger. Opgave for Landstingets Finansudvalg har ikke været let. Tungtvejende argumener for udgifternes afholdelse har været fremført.
I skærende kontrast hertil står Landsstyrets uhjemlede forbrug af op imod 65 mio. kr..
Med disse ord overlader vi forslaget til tillægsbevilingslov til Finansudvalgets videre behandling.
Nuuk, 29.april 2002
UPA 02/22.1
Asii C. Narup/IA
Inatsisartut 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersut.
Aallaqqaat.
Inuit Ataqatigiit tungaannit Naalakkersuisunut qujavugut Inatsisartut 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaannut siunnersuummik saqqummiussaqarnerannut. Aallarniutigalugu nalunaarutigeriissavarput inatsisissatut siunnersuut Inuit Ataqatigiinnit tamakkiisumik ilalersoratsigu, kissaatigissavarpullu siunnersuut maani Inatsisartuni aappassaaneerneqannginnnerani pisarneq malillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut suliareqqinneqarnissaa.
Inatsisartut 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut arlalitsigut soqutiginartunik imaqarpoq, Inuillu Ataqatigiit isumaat malillugu ilinniarfiginissaa siunertaralugu kingumut qiviartariaqartunik. Taamatut oqarnermi eqqarsaatigaagut siorna upernaakkut Inatsisartunit tamarmiusunit akuersissutigineqarlutik peqqinnissaqarfimmut aalisarnermullu aningaasaliissutissanik nassaarniarluni aningaasaliissutissanik nikititserinerit. Taamatuttaaq eqqarsaatigaagut sanaartornermut iluarsaassinernullu aningaasaliissutissanik aasap ingerlanerani allannguinerit nikititserinerillu. Taakkua oqaaseqarfiginerisa saniatigut kontonut pingaarnernut aalajangersimasunut ataasiaakkanut Naalakkersuisunut apeqqutissaqarpugut.
Ingerlatsinermut sillimmatinut aningaasaleeqqinneq, peqqinnissaqarfimmut aalisarnermullu nutaamik aningaasaliinerit.
Ukiumut ataasiarluni tamakkiisumik ataatsimoortumillu aningaasaqarniarnikkut pingaarnersiuilluni tulleriissaarisoqartarpoq, tamannalu pisarpoq Aningaasanut Inatsit aqqutigalugu. Inuit Ataqatigiinni pingaarteqaarput pingaarnersiuilluni tulleriissaarinerup Aningaasanut Inatsisip piareersarneranniilli pisariaqartitsinernik qulaajaanernik peqqissaartunik paasissutissanillu sukumiisunik tunngaveqarluni ingerlanneqartarnissaa, pingaarnersiunerup ataqqineqartarnissaa sapinngisarlu tamaat attanneqartarnissaa - taamaaliunngikkuttami aningaasaqarniarnitsinnik naalakkersuinikkut malinnaaniarnerput ajornakusoortorujussuanngussaaq.
Aningaasanut Inatsit aqqutigalugu pingaarnersiuisimaneq Naalakkersuisunit allanngortinneqarusuppat Aningaasaqarnikkut iliuusissanut pingaarutilinnut aammalu aningaasanut inatsisissap suliarinerani sillimaffigereerneqarsinnaasimanngitsunut tunngasutigut periarfissaqarpoq, Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqarnerisigut. Taassumap saniatigut Naalakkersuisut pisinnaatinneqarput namminneerlutik allannguinernut annertugisasassanngitsunut nikititserinissaminnut.
Majip aqqarnganni 2001 Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqaatinik marlunnik nassiussaqarput. Qinnuteqaat siulleq ingerlatsinermut sillimmatip 54.400.000 koruuninik immeqqinnisssaanut tunngassuteqarpoq qinnuteqaatillu aappaa tassaalluni peqqinnissaqarfimmut 46.565.000 koruuninik aningaasaleeqqittoqarnissaanik imaqartoq. Qinnuteqarnermi peqqinnissaqarfimmut aningaasaleeqqissutissatut qinnuteqaatigineqartut Landskarsip isertitaasa qaffannerisigut matussuserneqarnissaa pilersaarutaavoq.
Inuit Ataqatigiinnit pingaartipparput eqqaasitsissutigissallugu suut peqqutaallutik peqqinnissaqarfimmut aningaasaleeqqinnissaq pisariaqalersimanera qulaassallugu: “Grønlandsfly”mimi bilitsit akiisa qaffanneri akissarsianullu aningaasartuutit qaffattussanngorneri, akissarsianut isumaqatigiissutit nutarterneqarnerisa kinguneranik pisariaqartitsisoqalersimavoq. Pissutsit tamakku peqqinnissaqarfimmut annertuumik aningaasartuutissat tungaasigut artukkiipput, eqqaamasariaqarporlu aningaasaliissutit naammatusaarniarneri ajornakusooreermat.
Napparsimasunik angallassinermut sulisunullu aningaasartuutissat qaffattussanngornerat Aningaasanut Inatsisip suliarineqarnerani akuersissutigineqarneranilu tunngaviusut allanngortippaat. Peqqinnissaqarfiullu innuttaasunik kiffartuussinissaanut pitsaassusiliinerit, Aningaasanut Inatsit aqqutigalugu aalajangersarneqartut, attatiinnarneqassappata peqqinnissaqarfimmut aningaasaleeqqinnissaq pisariaqarsimavoq.
Peqqinnissaqarfimmut aningaasaleeqqittoqarnissaannik qinnuteqaat Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutat pillugit Inatsisartut inatsisaata siunertaanut naapertuutinngitsoq tamanit nassuerutigineqarpoq. Inatsimmimi ima allassimasoqarpoq:”Aningaasanut Inatsit ilanngaatissat ilanngaatigereernagit periuseq malillugu suliarineqartassaaq. Aningaasartuutissatut aningaasaliissutit isertitassaqarnerussutinut amerlaqataannut innersuussinikkut sinnerneqartassanngillat” (§4, imm.3). Tamaattoqarnera tamanit, Naalakkersuisunit Inatsisartunillu, nassuerutigineqarpoq. Tamanna peqqutigerpiarlugu qinnuteqaatigineqartullu aningaasarpassuarnik naleqarnerat peqqutigaluguttaaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap missingersuutit pillugit inatsimmi § 25, imm. 2 innersuussutigalugu qinnuteqaat Inatsisartunut tamarmiusunut ingerlateqqillugu suliassanngortippaa. Taamaalillutik Inatsisartut missingersuutit pillugit inatsisip atortinneqarnerani misilittagaat annertusipput.
Inatsisartut Peqqinnissaqarfimmut 46,5 mio. koruunit akuersissutigaat.
Taamatuttaaq Inatsisartunit akuersissutigineqarput 11,4 mio. koruunit sinerissap qanittuani aalisartunut gasuuliamik benzinamullu pisisarnerannut tapiissutissatut anigaasaliissutissanut.
Ikummatissamut tapiissutinut tunngatillugu Naalakkersuisut pisariaqarluinnarsorivaat pilertortumik ikiorsiinikkut sinerissap qanittuani aalisarnikkut atukkat illersorneqarsinnaanngitsut iluarsiissuteqarfigineqassasut. Naalakkersuisut suleqatigiissitamik suligasuartussamik pilersitsipput, siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aalisarnerup iluani ajornartorsiutit anigorniarnissaannut siunnersuusiortussamik.
Inatsisartut isumaqatigiillutik tapiissutit akuersaarpaat, tunngavilersuutigalugit pilertortumik qanoq iliuuseqarnissap pisariaqarluinnarnera aammalu tapiissutit aaqqiissutaagallartutut isigineqartariaqarnerat.
Ingerlatsinermut sillimmatit
Aningaasanut inatsit akuerineqarmat ingerlatsinermut silllimmatit 24,3 mio. koruuninik annertussuseqarput, taakkunannga 10 mio. koruunit missaat siunertanut sunut atorneqarnissaat aalajangerneqareersimalluni. Ingerlatsinermut sillimmatit tassaapput aningaasartuutissanut sillimaffigereerneqarsinnaasimanngitsunut atorneqarsinnaasut.
Inatsisartut/Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2001-imi ingerlatsinermut aningaasaliissutinut killissarititaasoq 90 mio. koruunit missaannik qaangerlugu aningaasaliissuteqarput.
Erseqqissarneqassaarli aningaasaaliissutissat paasissutissanik sukumiisunik tunngaveqarluni akuersissutigineqartarsimammata, siunertaqartarsimappullu ajornartorsiutinik piviusunik ataavarnerusumik iluarsiissuteqarnissamik.
Pissutsinut taakkununnga sakkortuumik illuatungiliipput aningaasalliissutinik sippuerujussuarsimanerit, Landskarsip naatsorsuutaatigut takuneqarsinnaasut. Sippuisimanerit Naalakkersuisoqarfinni marlunni pisimapput, inatsisissamulli siunnersuutikkut matumuuna saqqummiunneqartukkut takussutissartaqanngillat
Kontot pingaarnerit ilaat oqaaseqarfiginerat
Inuit Ataqatigiinni pissusissamisoorsoraarput suliniutit ilaat Inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaannut siunnersuummi aningaasaliiffigineqartut kingumut qiviassallugit, Naalakkersuisunullu apeqquteqarfigissallugit.
Suliffissaarusimasarnerup akiorniarneqarnera, 30.16.21
Aningaasanut inatsit akuersissutigineqarmat oqaasertaliuussat aqqutigalugit aalajangerneqarpoq kontomi pineqartumi aningaasaliissutissatut illuartinneqarsimasut aatsaat atortinneqarsinnaanngussasut Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut ataatsimut iliuusissatut pilersaarusiamik nassiussaqareernerisigut. Pilersaarut upernaakkut 2001-imi saqqummiunneqarpoq ilaqartinneqarporlu 1.875.000 koruuninik atuisinnaanissamik qinnuteqaammik.
Landskarsip naatsorsuutai malillugit qinnuteqaatigineqartut 42,6 %-iinnai atorneqarnikuupput. Inuit Ataqatigiit tungaannit Naalakkersuisunut apeqqutigissavarput qanoq tamanna pisinnaalersimanersoq?
Ittoqqortoormiut, 30.14.24
Naalakkersuisut siorna martsip qaamaataani 2.710.000 koruunit qinnuteqaatigaat Ittoqqortoormiuni iliuusissanut immikkut ittunut. Siunissaq qaninnerusoq isigalugu pilersaarusiaq qinnuteqaammut ilanngunneqarpoq.
Septemberip qaammataani ataatsimiititaliat suliniummut susassaqartut siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pilersaarutip imaanik ilisimatinneqarput. Ilanngullugu allakkatigut ilisimatitsisoqarpoq suliniutissatut pilersaarut iluarsisaq upernaakkut 2002-mi saqqummiunneqassasoq. Naalakkersuisut aperissavagut siunissaq ungasinnerusoq isigalugu pilersaarut sutigut allannguuteqartinneqarnersoq? Ilanngullugu paaserusussavarput ataatsimiititaliat susassaqartut qaqugu pilersaarummik iluarsisamik ilisimatinneqassanersut?
Nuka A/S-mut aktiatigut aningaasaliissutit, 10.13.13
Inatsisissatut siunnersuummi atuarneqarsinnaavoq Nuka A/S-mut 40 mio. koruuninik aningaasaliinissaq piumasaqaatitalimmik akuersissutigineqarsimasoq. Ilaatigut piumasarineqarluni niuernikkut pilersaarut Nuka A/S-ip piginnittuinut kingusinnerpaamik 1. marts 2002-mi saqqummiunneqassasoq. Inuit Ataqatigiinnit paaserusunneqarpoq piumasaqaat naammassineqarsimanersoq?
Immikkut akiliutit, angalanermut aningaasartuutit il.il.. KIIIP-ip suliffeqarfiutai, 40.13.61
Majip qaammataani 2001-imi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisunit qinnuteqaammik tigusaqarpoq. Taannalu ilinniartut qitornatik aappatillu ilaginat ilinniariartortartut ilaquttaminnut immikkut ittumik marloriarlutik tikeraartarsinnaanissaannut tunngassuteqarpoq.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap qinnuteqaat akueraa, paatsoorneqarsinnaanngitsumilli piumasaralugu aningaasartuutaanerusussat aningaasaliissutaareersut iluinit matussuserneqassasut.
Landskarsip naatsorsuutai misissoraanni paasinarsivoq anigaasaliissutit 26 %-mik sipporneqarsimasut.
Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisunit nassuiaassisoqarnissaa piumasaraat.
Sanaartornermut iluarsaassinernullu aningaasaliissutissanik allannguinerit nikititserinerillu
Ilisimaneqarpoq sanaartornermut tunngasut pilersaarusiorneqarnerat aqunneqarnerallu naammaginanngitsorujussuarmik ingerlasimasut. Tamatumap kingunerisimavaa sanaartugassarpaaluit pilersaarusiorneqarnerat allartinneqarnerallu kinguaattoorfiusarsimamat Tamanna anigorniarlugu 2001 aasaagaa,. Naalakkersuisut qanoq iliuuseqarput “torersaanertut isikkulimmik”.
Inuit Ataqatigiit tungaannit paaserusunneqarpoq ”torersaanersuup” siunertaa suusimanersoq? Ilanngullugu paaserusunneqarpoq immikkut ittumik suliniarsimanerup kingunerisimaneraa sanaartornerup iluani aqutsinerup pitsanngorsarnissaanut suleriaasissanik nassaartoqarsimanera siunissamissaaq iluaqutiginiarneqarsinnaasunik?
Naggasiineq
Aningaasaleeqqinnerit annertuut ilassutitut akuersissutigineqarsimapput. Oqaatigineqareersutut uppernarsaatit sukumiisut tunngavigineqartarsimapput, taamatuttaaq oqaatigaarput aningaasaleeqqinnerit siunertaqartarsimammata ajornatorsiutinik aniguiniarluni ataavartunik aaqqiiniarnermut.
Suliat naammassiniartarnerat imaannaasarsimanngilaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut. Aningaasartuuteqarnerunissamut tunngavilersuutit avaqqunneqarsinnaanngitsut saqqummiunneqartarsimapput.
Tassunga sakkortuumik illuatungiliipput Naalakkersuisut akuersissutitaqanngitsumik aningaasartuutinik sippuisimanerat, katillugit 65 mio. kronuunit missaanniittunik.
Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut innersuupparput.