Samling

Bilag D

Landstingets Finansudvalg

             Nuuk, 23.  april 2002

Opfølgning på brev af den 8. april fra Finansudvalget

I forlængelse af Finansudvalgets brev af den 8. april, fremsender Landsstyreområdet for Økonomi nærværende besvarelse:

1.                   Hvad har Landsstyrets overvejelser om overførelse af overforbrug i 2001 til 2002 har mundet ud i ?

En af hensigterne med arbejdet på at modernisere og forbedre Grønlands  Hjemmestyres  økonomistyring fremgår af budgetregulativ 2002, hvor der er præciseret regler for hvorledes der i de underliggende institutioner på social, undervisnings- og sundhedsområdet er mulighed for at opspare og overføre uforbrugte midler i et finansår, f.eks. til større anskaffelser eller vedligeholdelsesarbejde i  det næste finansår, såfremt det er planlagte, beskrevne og godkendte overførelser, som fremgår som oplysning på budgetbidraget til forslag til finanslov under budgetspecifikationen.

Landsstyreområdet for Økonomi finder ligeledes, at eventuelle overforbrug i Landsstyreområderne skal behandles på lignende vis, således at en så betydelig konsekvens for et Landsstyreområde og/eller en institution, som et overført overforbrug på driftsbevillingerne fra et finansår til næste finansår vil være, skal være beskrevet og godkendt i budgetproceduren, i henhold til fastlagte og entydige regler herfor. 

Landsstyreområdet for Økonomi vurderer, at man ved en overførelse af et overforbrug  ved en reduktion i næste års bevilling  kan komme i en situation, hvor sanktionen mod et landsstyreområde kan komme til at ramme borgere, som er uden indflydelse på overskridelsen. Eksempelvis blev bevillingen til GU i Aasiaat i 2001 overskredet med 2,6 mio. kr. således at forbruget på gymnasiet var 20,8 mio. kr..

Det er vanskeligt at forestille sig, at gymnasiets forbrug i 2002 kan reduceres med 5,2 mio. kr. og tilpasses en bevilling på 15,6 mio. kr. uden at det vil få væsentlig indflydelse på kvaliteten af elevernes uddannelse og optagelsen af nye elever til skoleåret 2002/2003.

Landsstyreområdet for Økonomi agter derfor ikke, at søge Finansudvalget om, at reducere bevillinger i 2002 på baggrund af merforbrug i 2001.

2.                   Hvor stor en del af beløbet på ca. 55 mio. der vedrører   drifts- og tilskudsbevillinger og hvor stor en del der vedrører lovbundne bevillinger

Landskassens Regnskab 2001 blev fredag den 12. april 2002 omdelt til medlemmerne af Revisionsudvalget og medlemmerne af Finansudvalget. Regnskabet offentliggøres den 23. april 2002.

Landsstyreområdet for Økonomi skal indledningsvis fremhæve, at når debatten tidligere har omhandlet en overskridelse på driftsbevillingerne i Landsstyreområdet for Uddannelse, Forskning og Kirke og Landsstyreområdet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked i en størrelsesorden på kr. 55 mio. skyldes dette alene at debatten er sket på foreløbige tal, idet Landskassens endelige regnskab 2001 viser at overskridelserne er kr. 4 mio. større og dermed beløber til et samlet  overskridelse af driftsbevillingerne i de to landsstyreområder på i alt kr. 59 mio.

Tabel 1: Budgetoverskridelser i Landskassens Regnskab 2001

Landsstyreområde	Tilskud	Drift	Lovbundne
Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke	- 17 mio.  (1)	- 34 mio.	9 mio.
Sociale anliggender og Arbejdsmarked	0	- 25 mio.	3 mio.

Note 1.:        Ca. kr. 15 mio. i merudgift på uddannelsesstøtteområdet.

                      Afskrivningerne er foretaget på området over henholdsvis konto 40.13.15(udgift)

                      og konto 40.13.27(indtægt).

                      Se bilag 1 til Landskassens Regnskab 2001, side 105. 

Af  Landskassens regnskab 2001 fremgår det, at Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har realiseret en samlet budgetoverskridelse på driftsbevillingerne på 34 mio. kr. eller 9 %. Den største budgetoverskridelse er ca. 10 mio. kr. på hovedkonto 40.11.09, elevindkvartering. Den resterende budgetoverskridelse fordeler sig på en lang række af de resterende driftsbevillinger

Af Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke´s  budgetoverskridelse på tilskudsbevillingerne på  17 mio. kr. i 2001 kan ca. kr. 15 mio. henføres til afskrivninger på uddannelsesstøtteområdet og har ingen effekt på DAU-resultatet.

De resterende kr. 2 mio. i merforbrug kan stort set henføres til konto for særydelser, rejser mm og KIIP´s institutioner.

I forbindelse med overskridelserne på kollegieadministrationen skal Landsstyreområdet for økonomi henvise til, at Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Kirke den 14. december 2001, fremsendte en ansøgning på en merbevilling på kr. 5 mio. til kollegieadministrationen, hvor der var finansiel dækning på driftsreserverne..

Finansudvalget afviste imidlertid ansøgningen i henhold til at reglerne i budgetloven, hvor forholdet falder uden for Finansudvalgets kompetence, idet der ikke er tale om en bevilling til uforudsete formål.

Finansudvalget fandt ikke at der var tale om nye, uforudsete eller ekstraordinære forhold for kollegieadministrationen omkring indkvarteringssituationen i Nuuk.

På det sociale område fremgår det af Landskassens regnskab 2001, at der i finansåret på driftsbevillingerne er realiseret en budgetoverskridelse på 25 mio. kr. eller knap 7 % i forhold til budgettet.

Overskridelserne kan stort set henføres til driften af institutionerne.

For så vidt angår de lovbundne bevillinger viser Landskassens regnskab 2001, at Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har realiseret et mindreforbrug på 3 mio. kr. og Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har, på de lovbundne bevillinger  realiseret et mindreforbrug på 9 mio. kr.

I ovenstående tal er der ikke medtaget udgifterne til direktoraternes administration.

På Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes budget blev der realiseret et overforbrug på 3 mio. kr. i 2001 og inden for det Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds administration blev der realiseret et overforbrug på 3 mio. kr.

3.         Idet omfang Landsstyret har besluttet at foreslå, at overforbrug i 2001 på de styrbare bevillinger   drifts- og tilskudsbevillinger   skal overføres til 2002, bør det vel ske i form af, at det overførte forbrug rent teknisk bogføres i 2002, med den konsekvens at regnskabet for 2001 således bliver tilsvarende bedre.

Alternativt kan landsstyret foreslå nedsættelse af bevillingerne i 2002 på de konti, hvor man har haft overforbrug i 2001.

     Landsstyret bedes redegøre for hvad man agter at foretage sig/har fortaget sig. 

Idet Landstyreområdet for Økonomi som nævnt under pkt. 1 ikke finder det hensigtsmæssigt, at søge overførelse af eventuelle merforbrug i Landsstyreområderne på de styrbare bevillinger, fra et finansår til et andet, har landstyreområdet for økonomi ligeledes, ikke lagt nogen retningslinier for hvorledes dette kan gennemføres i praksis.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.

   4.                   Landsstyret bedes oplyse hvorledes udgifterne har været i indeværende år, set i forhold til bevillingerne i år på de konti, hvor der i 2001 blev registret betydelige overforbrug.

Landsstyreområdet for Økonomi har lavet et udtræk fra Hjemmestyrets økonomisystem, ultimo marts, så man kan sammenligne forbruget i de første tre måneder af 2002 med forbruget de første tre måneder af 2001.

Tabel 2: Forbrug på driftsbevillinger, ultimo marts

Landsstyreområde	I forhold til bevilling 2001	I forhold til bevilling 2002
Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke	21,6 %	21,3 %
Sociale anliggender og Arbejdsmarked	16,5 %	13,2 %

Landsstyreområdet for Økonomi skal gøre Finansudvalget opmærksom på, at det er 1. kvartals resultat, der sammenlignes, hvilket i høj grad kan vanskeliggøre muligheden for, at påpege en retvisende udviklingsretning for udgifterne på hovedkontiene, idet eventuelle periodeforskydninger, alt andet lige vil kunne give anledning til betydelige fejlskøn.

De berørte Landsstyreområder har dog allerede nu mulighed for, at går ind i en analyse af udviklingen på enkeltkonti og dermed skaber grundlag for en mere præcis vurdering af om udviklingen i udgifterne i 1. kvartal har vist en tendens, der ikke giver anledning til at iværksætte ændringer i den centrale styring af bevillingerne eller allerede nu gennemføre adfærdsændringer på institutionsniveau for at sikre at bevillingerne kan holdes i indeværende finansår.

Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked kan allerede nu spore en tendens til afvigelser især på døgninstitutionsområdet, Landsstyreområdet har i forskellige vurderinger nu et forventet merforbrug svarende til 10,8 % over bevillingerne på børn- og ungeintitutionerne.

På handicapinstitutionerne vil tilsvarende overskridelse være omkring 8,8 % af bevillingen.

PÅ landstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds centrale administrationskonto meldes der ligeledes om at der vil blive realiseret en overskridelse i størrelsesordenen kr. 1,7 mio. eller 10 % af bevillingen. På øvrige områder forventes ingen væsentlige overskridelser.

Landsstyreområdet for Økonomi skal ligeledes oplyse, at den nye overenskomst på

PIP-området, som er gældende fra 1. april 2002 vil få økonomiske konsekvenser for såvel Grønlands Hjemmestyre som kommunerne.

De øgede udgifter vil kunne afholdes over Hjemmestyrets reserver på hovedkonto 20.11.51, Reserve til overenskomstrelaterede udgifter og hovedkonto 20.05.31, Reserve til merudgifter på det kommunale og sociale område.

Landstyret forventer inden for kort tid, at fremsende en bevillingsansøgning til Finansudvalget, om sikring af midler fra disse reserver. 

Landsstyreområdet for Økonomi skal ligeledes informere om at der er afholdt et møde med deltagelse af Landsstyreformand, landsstyremedlemmerne fra Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og det sociale område, samt Landsstyremedlemmet for Økonomi hvor problemet om overforbruget i de to landsstyreområder blev diskuteret med det formål, at få iværksat en vurdering af bevillingsbehovene i indeværende finansår og fremkomme med forslag til finansiering.

Landsstyret forventer, at indstillinger om tillægsbevillinger kan fremlægges for Finansudvalget inden den igangværende Landstingssamling er afsluttet. 

   5.                   Landsstyret bedes i øvrigt oplyse hvilke initiativer der er taget for at sikre, at de givne bevillinger i 2002 overholdes.

Landsstyreområdet for Økonomi skal indledningsvis henvise til budgetlovens ' 3. hvor følgende  fremgår: at det er den til enhver tid siddende Landstyremedlem, der er ansvarlig for det pågældende  Landsstyreområdes bevillinger.

Ligeledes er der til budgetlovens '5. knyttet følgende slutbemærkning: Samtidig fremgår det af bestemmelsen, at landsstyremedlemmet, som har ansvaret for en bevilling, har pligt til at følge op på bevillingen, således at bevillingen anvendes bedst muligt og i øvrigt sikre, at forvaltningen er tilfredsstillende tilrettelagt, herunder at der er en god og effektiv økonomistyring.

Landsstyreområdet for Økonomi har, som konsekvens af overskridelsernes på sidste års finanslov, allerede udsendt en skrivelse til de respektive Landsstyreområder, hvor Landsstyreområderne for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, samt Sociale anliggender og Arbejdsmarked bedes redegøre for de tiltag, der er iværksat i direktoraterne for at sikre, at bevillingerne i 2002 og fremover kan overholdes.

Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har informeret om, at der gennemføres en strammere styring på institutionsområdet, hvor enkelte institutioner sættes under administration, forstået på den måde at institutionernes råderum begrænses væsentligt, og at

institutionerne efterfølgende skal analyseres for, at vurdere om der er nogle aktiviteter, der i dag gennemføres, som med økonomisk fordel kan omlægges eller minimeres.

I 2001 gennemførte Landstyreområdet for Økonomi en løbende kontrol med, om forbruget sker i  som forudsat i finansloven.

Budgetopfølgningen foretages i samarbejde med de enkelte Landsstyreområder og der udarbejdes budgetorienteringer til såvel det politiske som det administrative niveau i Grønlands Hjemmestyre.

Landsstyreområdet for Økonomi har således gennemført budgetopfølgning i henhold til de fastsatte regler i finansår 2001 og allerede i forbindelse med 6 måneders budgetopfølgningen blev de forventede overskridelser meldt ud til Landstyreområderne fra Landsstyret for Økonomi.

I forbindelse med 9 måneders budgetopfølgningen i 2001 påpegede Landsstyreområdet for Økonomi fortsat, at der måtte forventes betydelige overskridelser i de respektive landsstyreområder og særligt på KIIP og Socialområdet har Landstyreområdet for Økonomi advaret mod risiciene for overskridelser.

6.                   Landsstyret bedes endelig oplyse hvilke tjenstlige skridt der er taget over for de    ledere, der ikke har overholdt de af landstinget besluttede bevillinger i finansåret 2001.

Landsstyreområdet for Økonomi kan oplyse, at der ikke er gennemført nogen form for systematisk sanktionering af  de ledere, der ikke har overholdt de af Landstinget besluttede bevillinger. 

Inden for landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke er der dog gennemført sammenlægning af ansvarsområder og organisatoriske ændringer, med henblik på at opnå ledelsesmæssige og administrative rationaliseringer, samt at opnå en nødvendig effektivisering af kollegieadministrationen.

Som konsekvens af disse interne omlægninger, har det været påkrævet, at nogle medarbejdere, herunder ledende medarbejdere  overgik til andet arbejds-/ansvarsområde.

Den grønlandske oversættelse vil blive fremsendt så snart det foreligger.

                                                                 

                                                                                                                                                       

                                      Med venlig hilsen

                  

                  

                  

                    

                                        Augusta Salling

                                                  

                                                                                                                                                       

Ilanngussaq D

Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat

Nuuk, 23. april 2002

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allagaasa  8. aprilimeersut malitseqartinneqarnerat

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allagaanut 8. aprilimeersunut uiggiutitut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup akissuteqaat imaattoq nassiutissavaa:

              2001-imi atuivallaarutaasut 2002-mut nuunneqarnissaannik Naalakkersuisut isumaliutersuutaat qanoq inerneqarsimappat ?

Namminersornerullutik Oqartussat aningaasanik aqutsinerata  nutaanngorsarneranik pitsanngorsarneranillu suliami siunertarineqartut ilaat 2002-mut missingersuusiornermut malittarisassani takuneqarsinnaavoq, malittarisassat erseqqissarneqartut inunnik isumaginninnerup, atuartitaanerup peqqinnissaqarfiullu suliffeqarfiutaat ukiumi aningaasaliiffiusumi ataatsimi, assersuutigalugu ukiumut aningaasaliiffiusumut tullermut annertuunik pisinissanut imaluunniit aserfallatsaailiinermik sulinermut aningaasaliussanik atorneqanngitsunik qanoq iliorlutik sipaaruteqarnissamut nuussinissamullu periarfissaqarnersut, missingersuutit immikkoortiternerisa ataanni tamakkua pilersaarusiugaappata, nassuiaasersugaappata akuersissutigineqarsimasutullu nuussinerullutik, aningaasanut inatsimmut missingersuutinut ilanngussani paasissutissatut takuneqarsinnaasumik.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik aammattaaq isumaqarpoq naalakkersuisoqarfinni atuivallaarsimanerusinnaasut taamatungajak suliarineqassasut, taamaalilluni naalakkersuisoqarfimmut aamma/imaluunniit suliffeqarfimmut ingerlatsinermi aningaasaliissutinik ukiumit aningaasaliiffiusumit ukiumut aningaasaliiffiusumut tullermut atuivallaarsimanerup nuunneqarnissaata annertuumik kinguneqarnissaa tamatumunnga malittarisassat aalajangersarneqartut erseqqissullu naapertorlugit missingersuusioriaatsimi nassuiarneqarsimassalluni akuersissutigineqarsimassallunilu.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik naliliivoq atuivallaarsimanerup ukiumut tullermut aningaasaliissutit ikilisinneqarnerisigut nuunneqarnerani imatut pisoqarsinnaasoq naalakkersuisoqarfiup qanoq iliuuseqarfigineqarneratigut innuttaasut atuivallaarsimanermut attuumassuteqan-ngitsut eqqorneqarlutik. Aasianni assersuutigalugu 2001-imi Ilinniarnertuunngorniarfimmut aningaasaliissutit 2,6 mio. kr.-inik qaangerneqarsimapput, taamaalillunilu ilinniarnertuunngorniarfimmi atuineq 20,8 mio. kr.-iulluni.

Takorlooruminaappoq 2002-mi ilinniarnertuunngorniarfiup atuinera 5,2 mio. kr.-inik annikillisinneqarsinnaassappat aningaasaliissutinillu 15,6 mio. kr.-inik naleqqussarneqarluni, ilinniartut ilinniartitaanerisa pitsaassusiannut aammalu ukiumi atuarfiusussami 2002/2003-mi ilinniartussanik nutaanik tigusinissamut annertuumik sunniuteqanngitsumik. Taamaattumik Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik 2002-mi aningaasaliissutissanik 2001-imi atuivallaarsimaneq tunngavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqaateqarnissaminut pilersaaruteqanngilaq.

              Aningaasat 55 mio. kr.-it missaanniittut ilaat qanoq amerlatigisut

              ingerlatsinermut aningaasaliissutinut aammalu qanoq amerlatigisut

              inatsisitigut pisussaaffigalugu aningaasaliissutinut tunnganersut.

Landskarsip 2001-imut naatsorsuutai tallimanngornermi 12. april 2002 Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap ilaasortaanut aammalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilaasortaanut agguaanneqarput. Naatsorsuutit 23. april 2002-mi tamanut saqqummiunneqassapput.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup siullermik erseqqissassavaa Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi aammalu Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi ingerlatsinermut aningaasaliissutit 55 mio. kr.-inik amerlassuseqartunik qaangerneqarsimanerat pillugu siornatigut oqallinneqarsimappat, oqallinneq tamanna kisitsisit inernerigallagaannit pissuteqassammat, tassami Landskarsip 2001-imut inaarutaasumik naatsorsuutaasa takutimmassuk atuivallaarnerit 4 mio. kr.-inik amerlanerusut taamaalillunilu naalakkersuisoqarfinni marluusuni taakkunani ingerlatsinermut aningaasaliissutinik atuivallaarnerit katillutik 59 mio. kr.-inngorlutik.

Tabel 1: Landskarsip 2001-imut naatsorsuutaani missingersuusianit atuivallaarnerit

 

Note 1:       Ilinniartitaanermut suliassaqarfimmi 15 mio. kr.-it missaanni aningaasartuuteqarneruneq.

Suliassaqarfimmi nalikilliliinerit ingerlanneqarput kontomi 40.13.15-imi (aningaasartuutit) aamma kontomi 40.13.27 (isertitat).

                   Takuuk Landskarsip 2001-imut naatsorsuutaanut ilanngussaq 1, qupp. 105.

Landskarsip 2001-imut naatsorsuutaani takuneqarsinnaavoq Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik ingerlatsinermut aningaasaliissutini katillugit 34 mio. kr.-inik imaluunniit 9%-imik atuivallaarsimasoq uppernarsineqarpoq. Missingersuutini atuivallaarnerit amerlanerpaat 10 mio. kr.-it missaanniipput, kontumi 40.11.09, ilinniartut ineqartitaanerat. Missingersuutinit atuivallaarnerit sinneri ingerlatsinermut aningaasaliissutit sinnerinut arlaqartunut agguataarsimapput.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup 2001-imi tapiissutitut aningaasaliissutinit atuivallaarnernit 17 mio. kr.-init 15 mio. kr.-it missaannittut  ilinniartitaanermut suliassaqarfimmi nalikilliliinernut tunngatinneqassapput taamalu IST-mut sunniuteqassanatik.

Atuivallaarsimanermi sinneruttut 2 mio. kr.-it ataatsimut isigalugu immikkut akiliutinut, angalanernut il.il. aammalu KIIIP-ip suliffeqarfiinut tunngatinneqarsinnaapput.

Ilinniartut ineqarfiisa allaffissornikkut aqunneqarneranni atuivallaarsimanernut atatillugu Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ilinniartut ineqarfiisa allaffissornikkut aqunneqarnerannut 5 mio. kr.-inik aningaasaleeqqittoqarnissaanik qinnuteqaataa 14. december 2001-imi nassiunneqartoq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup innersuussutigissavaa, tamatumani ingerlatsinermut sillimmatinut aningaasatigut matusissutissaqarmat.

Aningaasaqarnermulli Ataatsimiititaliap missingersuusiornermi inatsimmi malittarisassat naapertorlugit qinnuteqaat itigartippaa pissutsit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqartussaaffiata avataaniimmata, pissutigalugu tamatumani siunertanut siumut naatsorsuutigeriinngisanut aningaasaliissutissat pineqanngimmata.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqanngilaq, ilinniartut ineqarfiisa allaffissornikkut aqunneqarnerannut tunngatillugu pissutsit nutaat, siumut naatsorsuutigeriinngisat imaluunniit pissutsit immikkut ittut Nuummi ilinniartut inissaaleqinerannut tunngasut pineqartut.

Isumaginninnikkut suliassaqarfimmi Landskarsip 2001-imut naatsorsuutaani takuneqarsinnaavoq  missingersuusianut naleqqiullugu ukiumi aningaasaliiffiusumi ingerlatsinermut aningaasaliissutini missingersuusiarineqartut 25 mio. kr.-inik imaluunniit 7%-ingajammik  qaangerneqarsimasut uppernarsineqartoq.

Atuivallaarnerit ataatsimut isigalugu suliffeqarfiit ingerlanneqarnerannut tunngatinneqarsinnaapput.

Inatsisitigut pisussaaffigalugu aningaasaliissutit eqqarsaatigalugit Landskarsip 2001-imut naatsorsuutaasa takutippaat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik ilumut 3 mio. kr.-inik atuinikinnerusimasoq aammalu uppernarsineqarpoq Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik inatsisitigut pisussaaffigalugu aningaasaliissutini ilumut 9 mio. kr.-inik atuinikinnerusimasoq uppernarsineqarluni.

              Aningaasaliissutini aqunneqarsinnaasuni - tassalu ingerlatsinermut aningaasaliissutini aamma tapiissutitut aningaasaliissutini - 2001-imi atuivallaarutaasut 2002-mut nuunneqarnissaat siunnersuutiginiarlugu Naalakkersuisut aalajangersimappata tamanna atuivallaarutaasutut nuunneqartut 2002-mi naatsorsuutinut ilanngunneqarnerisigut 2001-imut naatsorsuutit tamatuma annertoqataanik pitsaanerulernerannik kinguneqartussamik pisariaqarsorinarpoq.

Tassunga taarsiullugu kontuni 2001-imi atuivallaarfiusimasuni 2002-mi aningaasaliissutissat ikilisinneqarnissaat Naalakkersuisut siunnersuutigisinnaavaat.

Naalakkersuisut qinnuigineqarput qanoq iliortoqalersaarnera/qanoq iliortoqarsimanera paasissutissiissutigeqqullugu.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik imm. 1-imi taaneqartutut isumaqanngimmat naleqquttuusoq naalakkersuisoqarfinni aningaasaliissutini aqunneqarsinnaasuni ukiumit aningaasaliiffiusumit ukiumut aningaasaliiffiusumut atuivallaarnerusinnaasut nuunniarneqarsinnaanerat, taamatullu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik tamatuma qanoq suleriaaseqarluni ingerlanneqarnissaanut malittarisassanik aallartitsisimanani.

Aammattaaq apeqqummut 1-imut akissut takoqquneqassaaq.

              Kontoni annertuumik atuivallaarfiusutut 2001-imi nalunaarneqartuni ukioq manna aningaasaliissutinut sanilliullugu ukioq manna aningaasartuutit qanoq issimanerat paasissutissiissutigeqqullugu Naalakkersuisut qinnuigineqarput.

Aningaasaqarnermut Naalakersuisoqarfiup Namminersornerullutik Oqartussat marsip naanerani aningaasaqarnermut ingerlatsinerata ilaannakortumik tigulaariffiginera pissarsiaraa taamaalilluni 2002-mi qaammatini pingasuni  siullerni atuisimaneq 2001-imi qaammatini pingasuni siullerni atuisimanermut sanilliunneqarsinnaalluni.

Tabel 2: Ingerlatsinermut aningaasaliissutini atuineq, marsip naanerani

 

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut malugeqquaa kvartalimi siullermi inernerit sanilliunneqarmata, tamannalu kontoni pingaarnerni aningaasartuutit qanoq piartuaarsimanerannik eqqortumik uparuaaniarnermi annertuumik ajornakusoortitsisinnaalluni, pissutigalugu piffissat nikerarnerat allallu naliliiniarnermi kukkunernut annertuunut pissutaasinnaammata.

Naalakkersuisoqarfiit eqqorneqartut taamaattoq maannangaaq kontuni ataasiakkaani sanilliussisarlutik misissuinissaminnut periarfissaqalereerput tamatumuunalu eqqornerusumik naliliinissaminnut tunngavissaqalerlutik kvartalimi siullermi aningaasartuutit piartuaarsimanerisa takutinneraat aningaasaliissutit qitiusumik aqunneqarneranni allannguuteqartitsinissat aallartinneqassanersut imaluunniit suliffeqarfiit inissisimaneranni allannguuteqartitsinissat maannakkut ingerlanneqaleriissanersut ukiumi aningaasaliiffiusumi matumani aningaasaliissutit attanneqarnissaat qulakkeerniassagaanni.

Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup pingaartumik ulloq unnuarlu paaqqinniffinni nikingassuteqaqqajaaneq maluginiareerpaa. Naalakkersuisoqarfiup naliliinerni assigiinngitsuni meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffinni aningaasaliissutini 10,8%-imut naapertuuttumik atuinerunissaq naatsorsuutigaa. Innarluutilinnut paaqqinniffinni taamatut atuivallaarsimaneq aningaasaliissutinit 8,8%-ip missaaniissaaq.

Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup qitiusumik allaffissornermut kontuanit taamatuttaaq nalunaarutigineqarpoq aningaasaliissutinit 1,7 mio. kr.-isut amerlatigisunik imaluunniit 10%-imik atuivallaarsimanissaq uppernarsineqarumaartoq. Suliassaqarfinni allani annertuumik atuivallaartoqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup taamatuttaaq oqaatigissavaa PIP-mik isumaqatigiissut nutaaq 1. april 2002-mi atuutilersoq Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninullu aningaasaqarnikkut sunniuteqarumaartoq.

Aningaasartuutaanerulersussat Namminersornerullutik Oqartussat sillimmataannit kontumi pingaarnermi 20.11.51-imi, Aningaasartuutinut isumaqatigiissutinut tunngassuteqartunut sillimmatit, kiisalu kontumi pingaarnermi 20.05.31-mi, Kommuninut isumaginninnermullu tunngasuni aningaasartuutaanerusussanut immikkoortitat, matussuserneqarsinnaassapput.

Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut aningaasaliissutissanut aningaasaliissutit taakkua sillimmatinit taakkunannga qulakkeerneqarnissaat pillugu qinnuteqaammik  ungasinngitsukkut nassiussinissartik naatsorsuutigaat.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup aammattaaq paasissutissiissutigissavaa ataatsimiittoqarsimammat Naalakkersuisut siulittaasuannit, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu aammalu isumaginninnermut suliassaqarfimminngaanniit naalakkersuisunit kiisalu aningaasaqarnermut naalakkersuisumit peqataaffigineqartumik, tamatumani naalakkersuisoqarfinni marluusuni atuivallaarsimanermik ajornartorsiut oqaluuserineqarluni anguniarneqarlutillu ukiumi aningaasaliiffiusumi matumani aningaasaliissutissanik pisariaqartitat naliliivigineqarnissaasa aallartinneqarnissaat kiisalu aningaasaliiffissanut siunnersuutinik saqqummiussinissaq. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat ilassutinik aningaasaliissutissatut siunnersuutit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut saqqummiunneqarsinnaassasut Inatsisartut ataatsimiinnerat aallartinneqareersoq naammassitinnagu.

              2002-mi aningaasaliissutitut tunniunneqartut qaangerneqannginnissaat Inatsisartunit aalajangiiffigineqartunik qaangiisimasut, atorfilittut qanoq iliuuseqarfigineqarsimanerat paasissutissiissutigeqqullugu Naalakkersuisut qinnuigineqarput.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup aallarniutitut takoqqussavaa missingersuutit pillugit inatsimmi § 3 tassanilu takuneqarsinnaavoq: “Naalakkersuisunut ilaasortaq sukkulluunniit Naalakkersuisunut ilaasortaasoq Naalakkersuisoqarfimmut pineqartumut aningaasaliissutinut akisussaavoq”.

Aammattaaq missingersuutit pillugit inatsimmi § 5-imi naggasiussatut oqaasertaliussaq ilanngunneqarpoq: “Tamatumunnga peqatigitillugu aalajangersakkami takuneqarsinnaavoq Naalakkersiuisunut ilaasortaq aningaasaliissutigineqartunut akisussaasoq aningaasaliissutigineqartoq sapinngisamik pitsaanerpaamik atorneqarsinnaaqqullugu aningaasaliissutit atorneqarnerisa nakkutiginissaannut pisussaasoq, taassumalu saniatigut aqutsinerup naammaginartumik aaqqissuunneqarsimanissaa qulakkeerniassallugu, tassunga ilanngullugu aningaasatigut aqutsinerup pitsaasuunissaa ingerlanneqarluarnissaalu”.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik, ukiumi kingullermi aningaasanut inatsimmi atuivallaarsimanerit kingunerannik, Naalakkersuisoqarfinnut pineqartunut allakkiamik nassiussaqarpoq, tamatumani Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik kiisalu Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik qinnuigineqarlutik pisortaqarfinni 2002-mut siunissamilu aningaasaliissutit maleruarneqarnissaasa qulakkeernissaannik suliniutit aallartinneqassaannik nalunaarusioqqullugit.

Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup paasissutissiissutigaa suliffeqarfinnut tunngatillugu sukannernerusumik aqutsisoqassasoq tamatumani suliffeqarfiit ataasiakkaat nakkutigineqassallutik, imatut paasillugu suliffeqarfiit periarfissaat annertuumik killiliiffigineqassasut aammalu suliffeqarfiit tamatuma kingorna sanilliussisarluni misissorneqartassasut naliliiviginiarlugu suliniutit ilaat massakkut ingerlanneqartartut aningaasaqarnikkut iluaqusiissutissamik allanngortinneqarsinnaanersut minnerpaaffilerneqarlutilluunniit.

2001-imi Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup atuineq aningaasanut inatsimmi siunertarineqartut malillugit ingerlanneqarnersoq ingerlaavartumik misissuiffigaa.

Missingersuutit  malitseqartitsinneqarnerat naalakkersuisoqarfiit ataasiakkat suleqatigalugit ingerlanneqassaaq aammalu missingersuutinut paasissutissat Namminersornerullutik Oqartussani naalakkersuinermut allaffissornikkullu siulersuinermut naapertuuttut suliarineqassallutik.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup taamaalilluni ukiumi aningaasaliiffiusumi 2001-imi malittarisassat aalajangersarneqartut naapertorlugit missingersuutit malitseqartinneqarnerat ingerlappaa qaammatinilu arfinilinni missingersuutit malitseqartinneqarnerinnaannut atatillugu atuivallaarnissatut naatsorsuutigineqartut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfimmiit naalakkersuisoqarfinnut nalunaarutigineqarlutik.

2001-imi missingersuutit malittarineqarnerannut atatillugu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup naalakkersuisoqarfinni pineqartuni annertuumik atuivallaartoqarnissaa naatsorsuutigineqartariaqartoq erseqqissarpaa  aammalu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup pingaartumik  KIIP-imi isumaginninnermullu suliassaqarfimmi atuivallaarnissamut ulorianaataasinnaasut mianersoqqussutigalugit.

              Kiisalu aqutsisut, ukiumi aningaasaliiffiusumi ukiuanni 2001-imi aningaasaliissutissatut Inatsisartunit aalajangiiffigineqartunik qaangiisimasut, atorfilittut qanoq iliuuseqarfigineqarsimanerat paasissutissiissutigeqqullugu Naalakkersuisut qinnuigineqarput.

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup nalunaarutigisinnaavaa atorfillit aningaasaliissutinik

Inatsisartut aalajangigaannik maleruaasimanngitsut pisarnertut qanoq iliuuseqarfigineqarsiman-ngitsut.

Taamaattorli Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup iluani akisussaaffeqarfiit aaqqissuussaanikkullu allanngortiterinerit ingerlanneqarput, atorfillit eqqarsaatigalugit allaffissornikkullu pisariillisaanerit kiisalu ilinniartut ineqarfiisa sunniuteqarluartumik allaffissornikkut aqunneqarnissaat siunertaralugit.

Suliffit iluanni allanngortiterinerit tamakkua kingunerisaannik sulisut ilaasa, tamatumani pisortatut sulisut ilanngullugit, suliassaqarfim­mut/akisussaaffeqarfimmut allamut nuutinneqarnissaat piumasaqaatigineqartariaqarsimavoq.

Ikinngutinnersumik inuulluaqqusillunga

Augusta Salling