Samling
Væsentlige bemærkninger og betingelser fremsat af Finansudvalget
Sagsnummer 01-02 Vederlag til formanden for Selvstyrekommissionen
Et enigt Finansudvalg godkender ansøgningen den 9. januar 2001.
Udvalget betinger sin godkendelse af, at denne aflønningsform ikke medvirker til at skabe behov for en udvidelse af den samlede bevilling til Selvstyrekommissionen.
Sagsnummer 01-03 Handlingsplan for privatisering og/eller liberalisering af hjemmestyreejede virksomheder
Et enigt Finansudvalg godkender den 23. januar 2001 - efter samråd med Landsstyreformanden - at bevillingen på hovedkonto 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, Adm. forhøjes med 0,5 mio. kr.
Et flertal bestående af Siumuts, Inuit Ataqatigiits og Kandidatforbundets repræsentanter i Finansudvalget kan endvidere godkende, at forhøjelsen finansieres ved at rokere midlerne fra konto 20.11.50 Driftsreserven.
Et mindretal, bestående af Atassuts repræsentant i Finansudvalget kan ikke godkende, at for-højelsen finansieres ved at rokere midlerne fra konto 20.11.50 Driftsreserven.
Sagsnummer 01-07 Sæsonledighedsbekæmpelse over konto 30.16.21
Efter genfremsættelse af ansøgning fra Landsstyret, som opfølgning på samråd den 12. februar 2001 med Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Landsstyremedlemmet for Økonomi, godkendte den fg. udvalgsformands den 30. april 2001 Landsstyrets fornyede ansøgning.
Udvalget (udvalgsformanden) tager ansøgningen som udtryk for, at styrings- og referenceforhold vedrørende sæsonledighedsbekæmpelsen nu endelig er afklaret, og at en samlet målrettet handlingsplan for området er tilvejebragt, således at de enkelte initiativers effekt vil kunne evalueres i forhold til de i handlingsplanen fastlagte kriterier.
Idet ansøgningen endvidere imødekommer udvalgets betingelser vedrørende indarbejdning af budgetter og aktivitetstal, skal jeg meddele landsstyret, at ansøgningen imødekommes.
Sagsnummer 01-15 Tarifændring for levering af el, vand og varme med baggrund i olieprisstigningen i 2000
Et enigt Finansudvalg godkendte den 8. marts 2001 ansøgningen, dog med den forudsætning, at tarifstøtten til Amutsiviit ikke strider imod konkurrenceloven, da de umiddelbart vil få en forbedret konkurrencesituation i forhold til andre værfter i Grønland.
Sagsnummer 01-17 Ittoqqortoormiit Komitea’s handlingsplan - på kort sigt
Et enigt Finansudvalg godkendte den 8. marts 2001 ansøgningen. Finansudvalget anmodede om, at Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, Sundhedsudvalg og Socialudvalg skulle orienteres løbende om handlingsplanens forløb samt at Landsstyret skulle overveje, hvordan man kan sikre kontinuiteten i arbejdet, så handlingsplanen også på lang sigt kan blive en succes.
Sagsnummer 01-22 Kollegiesituationen i Nuuk
Et enigt Finansudvalg godkendte den 10. maj 2001 ansøgningen, og tog det for givet, at nærværende initiativ (merudgifterne til 2 ekstra besøgsfrirejser om året til uddannelsessøgende, der er i uddannelse af mere end ét års varighed, og som lader familien blive i hjembyen, afholdes inden for bevillingsrammen konto 40.13.61, Særydelser, rejseudgifter mm., KIIIPs institutioner) gøres til genstand for evaluering og skal anmode om, at resultatet af evalueringen tilstiles Landstinget.
Sagsnummer 01-24 Genopretning af hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven
Sagsnummer 01-25 Ekstrabevillinger til sundhedsvæsenet 2001
Begge sager er ved skrivelser af 15. maj 2001 henvist til behandling i Landstinget.
Sagsnummer 01-37 Bevillingsforskydninger og rokeringer 2001 og tidligere projekter
Et enigt Finansudvalg tiltrådte ansøgningen den 28. juli 2001. Finansudvalget har, som grundlag for denne afgørelse, lagt særlig vægt på hensynet til afholdelse af licitationer og dermed betydningen for byggeaktiviteten i 2001, som oplyst af Landsstyret.
Finansudvalget har på baggrund af ansøgningen fundet anledning til at anmode Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur om at oplyse, hvorvidt der i forbindelse med de af ansøgningen omfattede projekter på noget tidspunkt har været disponeret uden den fornødne bevilling. Revisionsudvalget er ved kopi orienteret herom.
Da området tidligere har været præget af manglende styring og overblik, og BA‑gruppen er nedsat med henblik på at etablere de nødvendige rammer for Anlægs‑ og renoveringsfonden, betinger Finansudvalget sig i tilknytning til denne godkendelse, at landsstyret fremsender en orientering om status på og konsekvenser af BA‑gruppens videre arbejde. Orienteringen ønskes givet umiddelbart efter Landstingets efterårsmøde, ultimo november/primo december 2001.
Sagsnummer 01-40 Forslag til løsningsmodel for at sikre større afsætning af lammekød
Et enigt Finansudvalg ansøgningen den 7. september 2001. Godkendelsen sker alene ud fra den betragtning, at sagen er af hastende karakter.
Finansudvalget hæftede sig ved, at Landsstyret fremsatte ansøgningen om tilskud til afsætning af lammekød på så fremskredent et tidspunkt, at slagtningen stod lige for. Samme fremgangsmåde fandt anvendelse i 1999, hvor Finansudvalget allerede dengang tog skarpt afstand fra fremgangsmåden.
Landsstyret har meget længe været bekendt med, at der produceres langt flere lam, end der er belæg for ud fra en vurdering af hjemmemarkedspotentialet.
Det var således anført, at produktionen af lam i perioden 1994 til 1998 var næsten fordoblet, så man i 1998 producerede godt 22.000 lam, og man stod over for yderligere forøgelse i 1999.
Det var endvidere i oplæg til landsstyret af 3. august 1999 Vedrørende eksporttilskud til indhandling af lammekød anført, at man erfaringsmæssigt kan afsætte 18 ‑ 20.000 lam ved det gældende prisniveau.
Endelig fremgik det af oplægget af 3. august 1999, at:
Tilskuddet bør ydes under behørig hensyntagen til, at der udarbejdes en langsigtet strategi for afsætning af lammekød, der dels er forenelig med en markedstilpasning inden for erhvervet og landsstyrets intention om reduktion af tilskud til erhvervsformål, dels er forenelig med Grønlands internationale forpligtigelser på landbrugsområdet.
Spørgsmålene om størrelsen af produktionen, hjemmemarkedets kapacitet og andre muligheder for afsætning er dermed ikke nye, Landsstyret har været bekendt med situationen og har lagt op til, at der udarbejdes en langsigtet strategi for erhvervet under skyldig hensyntagen til Landsstyrets overordnede politiske målsætninger.
Udvalget fandt derfor anledning til at indkalde Landsstyremedlemmet for Erhverv til et opfølgende samråd i Finansudvalget med henblik på en drøftelse af blandt andet Landsstyrets rolle i udvirkningen af en langsigtet strategi for erhvervet siden august 1999.
Under samrådet ville udvalget tillige forhøre sig om den nu godkendte ansøgnings indpasning i forhold til landsstyrets Oplæg til Strukturpolitisk Handlingsplan.
Sagsnummer 01-45 Midlertidigt tilskud til videreførelse af produktionen på Royal Greenland A/S’s rejefabrik i Maniitsoq
Finansudvalget drøftede ansøgningen første gang på møde den 28. september 2001. Udvalget kunne på baggrund af det forelagte ikke træffe afgørelse i sagen, idet sagen indebar forhold, som gjorde den egnet til forelæggelse for det samlede Landsting.
Landsstyret anmodede ved skrivelse af 2. oktober 2001 Finansudvalget om at genoverveje sin stillingtagen i sagen.
Landsstyrets begrundede sin anmodning med, at det midlertidige og kortvarige tilskud havde til formål at skabe ro om den aktuelle lukningssituation og bevare kontinuiteten i såvel produktionsapparatet som i medarbejdergruppen, mens der pågår forhandlinger om en overdragelse af anlægget til en ny kreds af ejere.
Det er Landsstyremedlemmet for Økonomis vurdering, at formålet med bevillingsansøgningen - såfremt sagen først skal behandles i Landstinget, delvist vil bortfalde, idet formålet er at sikre beskæftigelsen i oktober og november måned 2001.
Landsstyret har samtidig til orientering for Finansudvalget vedlagt kopi af brev til R.G., af 1. oktober 2001 vedrørende Landsstyrets behandling af løsningsmodel om indhandlingsskibe til hellefisk i Uummannaq / Ilulissat i 2002 samt muligheder for at sikre beskæftigelsen i R.G.'s fabrikker i 2001 / 2002.
Til brug for Finansudvalgets behandling af Landsstyrets fornyede anmodning, har Finansudvalget anmodet Landsstyret om at besvare en række spørgsmål til nærmere afklaring af Finansudvalgets beslutningsgrundlag.
Ved skrivelse af 4. oktober 2001 oplyste Landsstyret, som svar på Finansudvalgets spørgsmål, at:
det ikke er hensigten, at tilskuddet til rejefabrikken i Maniitsoq skal danne model for andre lukningstruede anlæg
der er tale om et tilskud i en kortvarig overgangsperiode, hvilket indebærer, at løsningsmodellen ikke er i strid med de langsigtede målsætninger i den Strukturpolitiske Handlingsplan
ønsket om at videreføre driften i 2 mdr. skal ses i lyset af Landsstyrets ønske om at give de potentielle investorer mulighed for i en to måneders periode at afdække fabrikkens kommercielle muligheder, uden at afbryde kontinuiteten i produktionstilrettelæggelsen og i medarbejderstaben
Landsstyrets løsningsmodel om indhandlingsskibe til hellefisk i Uummannaq / Ilulissat i 2002 er i fuld overensstemmelse med gældende regler for forvaltningen af fiskeriloven
Som opfølgning på udvalgets spørgsmål og Landsstyreformandens svar, er der afholdt samråd mellem Finansudvalget og Landsstyreformanden. Følgende spørgsmål dannede grundlag for samrådet:
1. Er der modtaget tilsagn fra private investorer, der ønsker at drive rejefabrikken i Maniitsoq?
2. Er der modtaget betingede tilsagn fra private investorer, der ønsker at drive rejefabrikken i Maniitsoq?
I givet fald, hvilke betingelser stiller de potentielle investorer? Der bedes særligt redegjort for de økonomiske konsekvenser af de pågældende betingelser.
3. Har Landsstyret ændret sit syn på sikring af råvaregrundlaget til fabrikken i Maniitsoq?
4. Såfremt fabrikken i Maniitsoq er afhændet til private investorer og fabrikken modtager mindst 7.000 tons rejer årligt, hvorledes vil det da indvirke på RG’s muligheder for at udnytte kapaciteten på sine anlæg?
5. Landsstyret oplyser, at der er tale om en midlertidig og kortvarig løsning, som derfor ikke strider mod de langsigtede målsætninger i den strukturpolitiske handlingsplan.
Landsstyreformanden bedes bekræfte over for udvalget, at ansøgningens tidsmæssige afgrænsning til primo december 2001 er baseret på en landsstyrebeslutning om, at støtte til de angivne formål ikke vil blive ydet ud over denne dato.
6. Har andre parter, herunder virksomheden Uummannaq Seafood, fået lejlighed til at afgive tilbud på løsningen af råvareproblematikken på de lukningstruede hellefiskefabrikker - og herved fået lejlighed til at afgive et tilbud, som kunne være bedre end Royal Greenland A/S’s?
På baggrund af samrådet og de øvrige indhentede oplysninger kunne udvalget imødekomme ansøgningen den 4. oktober 2001.
Det ansøgte driftstilskud danner det økonomiske fundament for en driftsaftale med Royal Greenland, og har ikke sammenhæng med den mellem Grønlands Hjemmestyre og Royal Greenland A/S indgåede kapacitetstilpasningsaftale.
Driftsbevillingen skal anvendes til at videreføre driften frem til primo december med henblik på at give de potentielle investorer mulighed for i den mellemliggende periode at afdække fabrikkens kommercielle muligheder, uden at afbryde kontinuiteten i produktionstilrettelæggelsen og i medarbejderstaben.
Driftstilskuddet giver dermed den fornødne ro til forhandling mellem parterne og udvalget forstår på baggrund af samrådet, at der er skabt mulighed for at finde en løsning, hvor private interesser kan overtage anlægget efter udløbet af driftstilskudsaftalen.
Landsstyreformanden bekræftede under samrådet, at der ikke vil blive ydet støtte til de angivne formål ud over den angivne periode (primo december).
Sagsnummer 01-51 Kommunale byggesæt - Qaanaaq Kommune
Et enigt Finansudvalg godkender ansøgningen den 20. december 2001.
Finansudvalget lagde i forbindelse med afgørelsen vægt på de særlige omstændigheder omkring byggeriet og forløbet i sagen. Finansudvalget anmodede Landsstyret om at arbejde målrettet for, at der sker en effektivisering og rationalisering omkring forbruget af og opgørelsen af mandetimer til de kommunale byggesæt.
Forud for den endelige godkendelse havde Finansudvalget afholdt samråd og havde på baggrund heraf følgende kommentarer:
På baggrund af samrådet er det udvalgets opfattelse, at Landsstyremedlemmet tager sagen meget alvorligt, og agter at tage skridt til at sikre forbedrede procedurer til styring af bevillingerne på området. Det er således udvalgets opfattelse, at Landsstyremedlemmet vil tilse, at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked i samarbejde med Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur forholder sig til udvalgets spørgsmål som fremsat til samrådet. Det drejer sig om følgende forhold:
styrkelse af planlægning og opfølgning med henblik på optimering af bevillingsstyringen, herunder kontinuerlig status på de enkelte projekter og budgetopfølgning.
en tættere koordinering mellem Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur.
Finansudvalget skal anmode Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked om at afgive en orientering til Finansudvalget senest 1. april 2002, omhandlende de initiativer Landsstyreområdet har iværksat for at forbedre ovenstående forhold og hvilke resultater der er opnået på statustidspunktet.
Sagsnummer 01-53 Merbevilling til KNR til transmission af Arctic Winter Games 2002
I forbindelse med Finansudvalgets genbehandling af ansøgningen indgår yderligere en ansøgning fra KNR´s bestyrelse samt supplerende oplysninger fra Landstingets Kultur og Undervisningsudvalg omkring beslutningsprocessen omkring Arctic Winter Games 2002 og KNR´s rolle heri.
Et enigt Finansudvalg godkendte den ansøgningen den 8. december 2001 med følgende bemærkninger:
Finansudvalget er forundret over, at KNR, der allerede senest siden 1998 har været klar over, at Nuuk/ Iqaluit skulle være vært for AWG 2002 ikke gennem sponsor-aftaler, eller ved anden alternativ finansiering, har formået at rejse midler til det planlagte og kendte medie-event.
Hertil kommer, at Finansudvalget er stærkt forundret over, at KNR i marts/april 2001 uden forbehold indgik en kontrakt med AWG om transmission af AWG, på et tidspunkt hvor KNR efter det oplyste ikke var i stand til at opfylde de pågældende kontraktsmæssige forpligtelser uden en betydelig bevillingsforøgelse.
Finansudvalget finder det endeligt besynderligt, at KNR som bevillingsansøger ikke har imødekommet anmodninger fra KIIIP om en række oplysninger af relevans for direktoratets behandling af bevillingsansøgningen.
De nævnte forhold efterlader det indtryk, at KNR i tillid til den politiske interesse for AWG har fundet det ufornødent ved rettidig omhu selv at bidrage til muliggørelse af transmission fra AWG. Dette kan give anledning til overvejelser vedrørende incitaments-strukturer.
På baggrund af oplysninger fra Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg finder Finansudvalget det imidlertid nødvendigt at godkende ansøgningen. Finansudvalget har herved særligt bemærket sig:
at Landsstyret i en vis forstand kan siges at have været uden mulighed for at indarbejde det pågældende udgiftsbehov i finanslovsforslaget, idet KNR ikke har stillet de fornødne informationer til rådighed for Landsstyret.
at KNR i marts/april 2001 uden forbehold har indgået en kontrakt med AWG vedr. transmission af AWG. Manglende opfyldelse af KNR’s forpligtelser i henhold til denne kontrakt må - alt andet lige - antages at kunne pådrage KNR et erstatningsansvar af et ikke nærmere bestemt omfang.
Finansudvalget har endvidere noteret sig, at Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg finder udsigten til begrænset TV-dækning af AWG i Grønland bekymrende. KU-udvalget henviser herved til, at der er investeret betydelige midler i arrangementet, og at Grønland bør sikre sig det størst mulige udbytte heraf. Det er således efter KU-udvalgets opfattelse væsentligt, at hele Grønland får mulighed for at følge AWG, ligesom det er væsentligt, at begivenhederne i Grønland transmitteres til Nordamerika, således at Grønland får mulighed for at profilere sig.
Finansudvalget har herefter en klar forventning om, at Arctic Winter Games 2002 ikke medfører yderligere udgifter for Hjemmestyret, og at kommende bevillinger til KNR tager højde for de ekstra bevillinger til KNR til indkøb af teknisk udstyr.
Sagsnummer 01-54 Ilimmarfik
Et enigt Finansudvalg godkendte ansøgningen den 15. november 2001. Finansudvalget gentog i forbindelse med godkendelsen, at udvalget fortsat anser rejsning af 40 mio. kr. i fondsmidler som et minimumsniveau, såfremt projektet skal fortsætte ud over licitationsfasen.
Sagsnummer 01-58 Færdiggørelse af privatisering af Nuuk værft.
Et enigt Finansudvalg godkendte principaftalen og handlingsplanen den 20. december 2001, og udtrykte forventning om at blive holdt orienteret om det videre forløb i sagen.
Finansudvalget tillagde det afgørende betydning, at Landsstyret arbejder for, at Nuuk Kommune inddrages i det videre forløb omkring Nuuk værft, og at det tilsikres, at beddingen i videst mulig omfang kan anvendes af alle, idet Nuuk bedding er enestående i Grønland med dens særlige dimensioner og kapacitet. Finansudvalget påpeger hermed, at der ikke må opstå en monopollignende situation omkring den pågældende bedding.
Sagsnummer 01-63 Overførelse af anlægsbevilling fra hovedkonto 94.45.10 Kirken, renovering til Anlægs- og Renoveringsfonden
Et enigt Finansudvalg godkendte ansøgningen den 20. december 2001.
Finansudvalget skal bemærke de særlige forhold i sagen, og fremhæve det uheldige i det skete omkring projekt 999.58.002. Trods dette godkender Finansudvalget undtagelsesvist ansøgningen, idet ansøgningen ikke medfører forøgede anlægs- eller driftsudgifter for Landskassen.
Finansudvalget skal efter en gennemgang af sagen akter, og ikke mindst “oplæg til Landsstyret” opfordre til, at denne type oplæg gøres klarere og mere tydelige.
Sagsnummer 01-64 Sammenlægning af anlægsprojekter på hovedkonto 83.30.13
Et enigt Finansudvalg godkendte ansøgningen den 20. december 2001.
Finansudvalget skal efter gennemgang af sagens akter bemærke, at "oplæg til Landsstyret" bør kunne udarbejdes på mere forståelig vis.
Sagsnummer 01-65 Anmodning om økonomisk hjælp til fangerne
På baggrund af det afholdte samråd og de under samrådet præciserende oplysninger skal udvalget udtale:
Et enigt Finansudvalg godkender rokeringen og overlader det til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder at administrere midlerne i henhold til principperne i Den særlige Hjælpefond.
Udvalget bemærker, at Landsstyret har fremsat ansøgningen på baggrund af henvendelse fra KNAPK, og at KNAPK præciserer, at henvendelsen er sket på baggrund af de særlige forhold for erhvervsfangere og ikke erhvervsfiskere.
Finansudvalget ønsker efterfølgende en nærmere orientering omkring Landsstyremedlemmets administration af midlerne i Den særlige Hjælpefond.
Sagsnummer 01-66 Ansøgning vedr. udmøntning af Landstingsbeslutning om indskud på 200 mio. kr. i Royal Greenland A/S i form af en tillægsbevilling på 200 mio. kr. på hovedkonto 10.13.13 Aktieindskud, og
Ansøgning vedr. udmøntning af Landstingsbeslutning om indskud af 40 mio. kr. i Nuka A/S i form af en tillægsbevilling på 40 mio. kr. på hovedkonto 10.13.13 Aktieindskud
Et enigt Finansudvalg godkendte den 20. december 2001 begge ansøgninger.
Finansudvalget forventer herefter at blive holdt orienteret om virksomhedernes forretnings- og strategiplaner.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai piumasaqaataalu pingaarutillit
Suliaq normoqartoq 01-02 Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitat siulittaasuata aningaasarsiaqartitaanissaa
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 9. januar 2001 qinnuteqaat akuersissutigaa.
Ataatsimiititaliap akuersissuteqarnerminut atatillugu piumasaqaatigaa taamatut akissarsiaqartitseriaaseq Namminersorneq Pillugu Isumalioqatigiissitanut aningaasaliissutit tamarmiusut amerlineqarnissaannik pisariaqartitsilernermik kinguneqaqataassanngitsoq.
Suliaq normoqartoq 01-03 Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaasa namminersortunut ingerlatassanngortinneqarnissaat aamma / imaluunniit nammineernerulersinneqarnissaat pillugit iliuusissanut pilersaarusiaq
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup – Naalakkersuisut Siulittaasuat isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigereerlugu - ull. 23. januar 2001 akuersissutigaa kontomi pingaarnermi 10.01.01-imi, Naalakkersuisut Allattoqarfiata allaffeqarfianut tunngasumi, aningaasaliissutit 0,5 mio. kr.-inik qaffanneqassasut.
Amerlanerussuteqartut, tassaasut Siumup, Inuit Ataqatigiit aamma Kattusseqatigiit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortaatitaasa, ilanngullugu akuersissutigisinnaavaat qaffariaatit kontomit 20.11.50-imit, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumit, aningaasanik nuussinikkut aningaasalersorneqassasut.
Ikinnerussuteqartup, tassaasup Atassutip Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ilaasortaatitaata, qaffariaatit kontomit 20.11.50-imit, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumit, ani-ngaasanik nuussinikkut aningaasalersorneqarnissaat akuersissutigisinnaanngilaa.
Suliaq normoqartoq 01-07 Piffissap ilaani suliffissaarusimasarnerup konto 30.16.21-kkoortumik akiorneqarnera
Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisup kiisalu Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup ull. 12. februar 2001 isumasioqatigalugit ataatsimeeqatiginerisa malitsigisaannik Naalakkersuisut qinnuteqaammik saqqummiusseqqinnerata kingorna ataatsimiititaliami siulittaasuugallartup ull. 30. april 2001 qinnuteqaat nutaaq akuersissutigaa.
Ataatsimiititaliaq (ataatsimiititaliap siulittaasua) isumaqarpoq qinnuteqaat piffissap ilaani suliffissaarusimasarnerup akiorneqarneranut tunngatillugu aqutsinermut kikkunnullu akisussaanermut tunngasumik pissutsit maanna kiisami qularnaatsumik paasinarsinerannut takussutissaasoq, aammalu immikkoortumut tunngatillugu iliuusissanut ataatsimoortumik siunnerfeqartumillu pilersaarusiaq pissarsiarineqarsimalersoq, taamaalillutillu suliniutit ataasiakkaat sunniutaat killigititassanut iliuusissatut pilersaarusiami aalajangersarneqartunut naleqqiullugit nalilersorneqarsinnaanngussasut.
Tamatuma sanitigut ataatsimiititaliap aningaasatigut missingersuusiat ingerlatallu pillugit kisitsisitigut takussutissat ilanngunneqarnissaannik piumasaqaatai qinnuteqaammi eqquutsinneqarmata Naalakkersuisunut nalunaarutigissavara qinnuteqaat akuersaarneqartoq.
Suliaq normoqartoq 01-15 Uuliap akiata 2000-imi qaffanneranik tunngaveqartumik innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akiliutigitittakkat annertussusiisa allan-ngortinneqarneri
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 8. marts 2001 qinnuteqaat akuersissutigaa, kisiannili tunngavissaatillugu Amutsiviit akiliutigisartagaannut tapiissutit unammilleqatigiinneq pillugu inatsimmi aalajangersakkanut akerliussanngitsut, taamaattoqassagaluarpat taakku Kalaallit Nunaanni amutsivinnut allanut naleqqiullugu unammilleqatigiinnikkut atugaat pitsaanerulissammata.
Suliaq normoqartoq 01-17 Ittoqqortoormiit Komiteata – piffissamut qanittumut – iliuusissatut pilersaarusiaa
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 8. marts 2001 qinnuteqaat akuersissutigaa. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kissaatigaa Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaat, Peqqinnissamut Ataatsimiititaliaat aamma Isumaginninnermut Ataatsimiititaliaat iliuusissatut pilersaarusiap ingerlanera pillugu ingerlaavartumik ilisimatinneqartassasut kiisalu Naalakkersuisut isumaliutigissagaat iliuusissatut pilersaarusiaq aammattaaq piffissamut ungasissumut iluatsissinnaaqqullugu sulinerup ataqatigiissuunissaa qanoq iliornikkut qulakkeerneqarsinnaanersoq.
Suliaq normoqartoq 01-22 Nuummi kollegiat tungaasigut pissutsit
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 10. maj 2001 qinnuteqaat akuersissutigaa, naatsorsuutigilluinnarlugulu suliniut matumani pineqartoq (ukiumit ataatsimit sivisunerusumik ilinniagaqartut, ilaquttaminnik illoqarfimmi angerlarsimaffigisaminniiginnartitsisut, ukiumut periarfissaareersut saniatigut marloriarlutik tikeraartarnissaannut aningaasartuutit kontomi 40.13.61-imi, KIIIP-ip suliffeqarfiutaani (institutioniini) angalanernut ani-ngaasartuutinut immikkut ittumik akiliutinut il. il. tunngasumi, aningaasaliissutinut killiliussat iluini akilerneqarnissaat) nalilersorneqassasoq aammalu qinnutigissallugu naliliinerup inernera Inatsisartunut ingerlatinneqassasoq.
Suliaq normoqartoq 01-24 Kontop pingaarnerup 20.11.50-ip, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasup, aningaasartaleqqinneqarnissaa
Suliaq normoqartoq 01-25 Peqqinnissaqarfiup 2001-imi immikkut ittumik aningaasaliiffigineqarnissaa
Suliat taakku marluk allakkatigut ull. 15. maj 2001-imeersutigut Inatsisartuni suliassanngorlugit innersuussutineqarput.
Suliaq normoqartoq 01-37 2001-imi siusinnerusukkullu pilersaarusianut a-ningaasaliissutinik piffissanut allanut nikisitsinerit nuussinerillu
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 28. juli 2001 qinnuteqaat akuersissutigaa. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap, taamatut aalajangiinermi tunngavigisamisut, Naalakkersuisunit ilisimatitsissutigineqartutut suliarinnittussarsiuussisarnerit, taamaalillutillu taakku 2001-imi sanaartornerit annertussusiinut pingaarutaasa, ataqqineqarnissaat immikkut pingaartippaa.
Qinnuteqaat tunngavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq pissutissaqarsoraaq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoq qinnuigissallugu pilersaarutinut qinnuteqaammi ilaatinneqartunut atatillugu piffissap ilaani pisariaqassusiatut aningaasaliissuteqartoqarsimanngikkaluartoq aningaasanik atuisoqarsimanersoq ilisimatitsissutigeqqullugu. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq allakkat nuutinerinik nassiullugu tamanna pillugu ilisimatinneqarpoq.
Immikkoortup pineqartup amigartumik aqunneqarnera tamakkiisumillu paasisimaneqannginnera siusinnerusukkut malunnartarsimammat, aammalu Sanaartornermut Suleqatigiissitaq Sanaartormut Iluarsaassinermullu Aningaasaateqarfimmut killigititassat pisariaqartinneqartut pilersinneqarnissaat siunertaralugu pilersinneqarsimammat, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap akuersissuteqarnermut matumani pineqartumut atatillugu piumasaraa Naalakkersuisut Sanaartornermut Suleqatigiissitap suliaminik ingerlatseqqinnerata killiffia kingunerisaalu pillugit ilisimatitsissummik nassiussissasut. Kissaatigineqarpoq ilisimatitsissut Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerata kingunitsianngua, 2001-imi novemberip naanerani / decemberip aallartinnerani, tunniunneqassasoq.
Suliaq normoqartoq 01-40 Savaaqqqat neqaasa amerlanerusut tunisaasalernissaat qulakkeerniarlugu aaqqiissutissatut siunnersuut
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 7. september 2001 qinnuteqaat akuersissutigaa. Suliassap nukinginnartutut isigineqarnera akuersinermut tunngavituaavoq.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa Naalakkersuisut savaaqqat neqaannik tuniniaanissamut tapiissuteqartoqarnissaanik qinnuteqaat toqoraanissaq aallartilivissoq aatsaat nassiukkaat. Aamma 1999-imi taamatut periuseqartoqarpoq, taamanilu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap periuseq tamanna sakkortuumik isornartoqarnerareerpaa.
Naalakkersuisut piffissami sivisoqisumi nalunngeerpaat Kalaallit Nunaanni namminermi niuerfinni periarfissanik naliliineq naapertorlugu periarfissanut naleqqiullugu savaaqqat amerlanerujussuit tunisassiarineqartartut.
Soorlu oqaatigineqarpoq savaaqqanik tunisassiorneq 1994-imiit 1998-imut marloriaatinngungajassimasoq, taamaalillutillu savaaqqat 22.000-it sinnilaarlugit amerlassusillit 1998-imi tunisassiarineqarsimasut aammalu 1999-imi suli annertuseriaqqittussaasut.
Taassuma saniatigut Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiami ull. 3. august 1999-imeersumi, Savaaqqat neqaannik tunisassiassatut tunisinermi avammut tuniniaanermut tapiissutinut tunngasumi, oqaatigineqarpoq misilittakkat naapertorlugit akit atuuttut qaffasissusiisut akeqartitsilluni savaaqqat 18 – 20.000-it tunineqarsinnaasut.
Kiisalu isummernissamut tunngavissiami ull. 3. august 1999-imeersumi ima allassimasoqartoq atuarneqarsinnaavoq:
Savaaqqat neqaannik tuniniaasarnermut piffissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu periusissat, illuatungaatigut inuussutissarsiutip niuerfinni pissutsinut naaper-tuuttunngorsarneqarnissaa aamma Naalakkersuisut inuussutissarsiornermut tunngasunik siunertanut tapiissutaasartunik ikilisitsiniarnermik isumaat akuersaarneqarsinnaasut, illuatungaatigullu Kalaallit Nunaata nunalerinermut tunngatillugu nunat tamalaat akornanni pisussaaffii eqqarsaatigalugit akuersaarneqarsinnaasut, pisariaqassusiatut ataqqillugit tapiissutinik tunniussisoqartarnissaa pisariaqarpoq.
Taamaalillutik tunisassiat annertussusii, Kalaallit Nunaanni namminermi niuerfinni tunineqarsinnaasut tunisaqarsinnaanermullu periarfissat allat pillugit apeqqutit nutaajunngillat, Naalakkersuisullu pissutsit qanoq ittuuneri ilisimareerpaat aammalu Naalakkersuisut tunngaviusumik naalakkersuinikkut siunertat pissusissaatut ataqqillugit inuussutissarsiummut tunngatillugu piffissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu periusissat suliarineqarnissaat siunniussimallugu.
Taamaammat Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisup ilaatigut 1999-imi augustimiit inuussutissarsiummut tunngatillugu piffissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu periusissat suliarineqar-neranni Naalakkersuisut inissisimanerata oqaluuserineqarnissaa siunertaralugu malitsigititatut isumaqasioqatigalugu ataatsimeeqatigiinnissamut aggersarnissaanut ataatsimiititaliaq pissutissaqarsorisimavoq.
Isumasioqatigiilluni ataatsimeeqatigiinnermi ataatsimiititaliap ilanngullugu tusarniarusussimavaa qinnuteqaat maanna akuersissutigineqartoq Naalakkersuisut Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarusiassatut siunnersuutaannut naleqqiullugu qanoq inissinneqarsimanersoq.
Suliaq normoqartoq 01-45 Royal Greenland A/S-ip Maniitsumi kinguppannik tunisassiorfiani tunisassiornerup ingerlateqqinneqarnissaanut tapiissuteqarallarnissaq
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ull. 28. september 2001-imi ataatsimiinnermini qinnuteqaat siullermik oqaluuseraa. Saqqummiunneqartut tunngavigalugit ataatsimiititaliaq suliami aalajangiisinnaasimanngilaq, tassa suliami pissutsit pineqartut ilaqarmata Inatsisartunut tamarmiusunut saqqummiunneqarnissaminnut piukkunnaatilinnik.
Naalakkersuisut ull. 2. oktober 2001-imi allagaqarlutik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq qinnuigaat suliamut tunngasumik isummernerminik isumaliutiginneqqeqqullugu.
Naalakkersuisut qinnuiginninnerminnut tunngavilersuutigaat utaqqiisaasumik sivikitsuinnarmillu atuuttussamik tapiissuteqarallarnikkut siunertarineqarmat piginnittuulersinnaasunik nutaanik tunisassiorfiup tiguneqarsinnaaneranik isumaqatiginninniarnerit ingerlanneqarneranni matuseratarsinnaanermut tunngasut eqqissisimatinneqarnissaat aammalu tunisassiornerup sulisullu sulinerisa ataavartumik ingerlanneqarsinnaanissaat.
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup naliliinera malillugu - suliaq Inatsisartunit suliarineqaqqaassappat - aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqarnermi siunertarineqartup ilaa atuukkunnaarsimassaaq, siunertarmi tassaammat suliffissaqartitsinerup 2001-imi oktoberip novemberillu qaammataanni qulakkeernissaa.
Uummannami / Ilulissani 2002-mi qaleralinnut umiarsuarnik tunitsiviliinissaq pillugu aaqqiissutissatut periusissaq aammalu R.G.-ip tunisassiorfiini 2001 / 2002-mi sulisoqarnerup qulak-keerinniffigineqarnissaanut periarfissat pillugit Naalakkersuisut suliarinnissimanerat pillugu R.G.-mut allakkap ull. 1. oktober 2001-imeersup nuutinnera Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut ilisimatitsissuteqarnerminnut ilanngullugu nassiuppaat.
Naalakkersuisut nutaamik qinnuteqaataata Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit suliarineqarnissaanut atugassatut Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit qinnuigineqarput apeqqutit arlallit, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangernissami tunngavissaanut erseqqissaataasussat, akissuteqarfigeqqullugit.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap apeqqutaanut akissuteqaatitut ull. 4. oktober 2001-imi allakkatigut Naalakkersuisut makku paasissutissiissutigaat:
Siunertarineqanngitsoq Maniitsumi kinguppaleriffimmut tapiissuteqarnikkut tunisassiorfiit allat matuneqarnissaminnut ulorianartorsiortut aamma tapiissuteqarfigineqartalernissaat,
matumani pineqartoq tassaasoq piffissami sivikitsumi ikaarsaariarfiusumi tapiissuteqarneq, tamatumalu kinguneranik aaqqiissutissatut periusissakkut inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarummi piffissamut ungasissumut anguniakkat saneqqunneqanngitsut,
ingerlatsinerup qaammatini marlunni ingerlateqqinneqarnissaanik kissaateqarneq aningaasaleerusussinnaasut qaammatit marluk ingerlanerini tunisassiorfiup, tunisassiornermik pilersaarusiorneq sulisullu ingerlaavartumik sulisinnaanerat kipitinngikkaluarlugit, aningaasanik isaatitsiviusumik ingerlatsivigineqarsinnaaneranut periarfissanik qulaajaanissamut Naalakkersuisunit periarfissikkumaneqarnerattut isigineqassasoq,
Uummannami / Ilulissani 2002-mi qaleralinnut umiarsuarnik tunitsiviliinermik Naalakkersuisut aaqqiinerat aalisarneq pillugu inatsisip ingerlatsivigineqarnera pillugu maleruagassanut atuuttunut naapertuulluinnartoq.
Ataatsimiititaliap apeqqutigisaanut Naalakkersuisullu siulittaasuata akissutigisaanut malitseqartitsissutitut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisullu Siulittaasuata akornanni isumasioqatigiilluni ataatsimeeqatigiittoqarpoq. Apeqqutit makku isumasioqatigiilluni ataatsimeeqatigiinnermut tunngaviupput:
1. Aningaasaleerusuttunit namminersortunit Maniitsumi kinguppaleriffimmik ingerlatsinissamik kissaateqartunit neriorsuuteqartoqarsimava?
2. Aningaasaleerusuttunit namminersortunit Maniitsumi kinguppaleriffimmik ingerlatsinissamik kissaateqartunit piumasaqaatitalimmik neriorsuuteqartoqarsimava?
Taamaassimappat aningaasaleerusussuseqartut qanoq piumasaqaateqarpat? Piumasaqaatit pineqartut aningaasatigut kinguneqaatigisinnaasaat immikkut nassuiaateqarfigeqquneqarput.
3. Maniitsumi tunisassiorfimmi tunisassiassaqarnissap qulakkeerinniffigineqarnissaa pillugu Naalakkersuisut isummiussaminnik allanngortitsippat?
4. Maniitsumi tunisassiorfik aningaasaliisunut namminersortunut tunineqarpat suliffissuarlu kinguppannik ukiumut minnerpaamik 7.000 tonsinik tigusisarpat, tamanna RG-ip tunisassiorfiutimini allani tunisassiorsinnaassutsiminik atorluaanissaminut periarfissaanut qanoq sunniuteqassava?
5. Naalakkersuisut paasissutissiissutigaat aaqqiineq tassaasoq aaqqiigallarneq piffissami sivikitsuinnarmi atuuttussaq, taamaattumillu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarummi piffissamut ungasissumut anguniakkanut akerliunngitsoq.
Naalakkersuisut Siulittaasuat qinnuigineqarpoq ataatsimiititaliamut uppernarsaqqullugu qinnuteqaammi piffissaq killiliunneqartoq tassaasoq 2001-imi decemberip aallartinnera aammalu tamanna siunertamut taaneqartumut ulloq taaneqartoq qaangerlugu tapiissuteqartoqannginnissaanik Naalakkersuisut aalajangernerannik aallaaveqartoq.
6. Qaleralinnik tunisassiorfinnut matuneqarnissaminnut ulorianartorsiortunut atatillugu tunisassiassanik ajornartorsiuteqarnerup aaqqiivigineqarnissaanut akuusut allat, tassunga ilanngullugu suliffeqarfik Uummannaq Seafood, neqerooruteqarnissaminnut periarfissinneqarsimappat - taamaalillutillu Royal Greenland A/S-ip neqeroorutaanit pitsaanerusumik neqerooruteqarnissaminnut periarfissinneqarsimappat?
Isumasioqatigiilluni ataatsimiinneq paasissutissatullu pissarsiat allat tunngavigalugit qinnuteqaat ull. 4. oktober 2001-imi ataatsimiititaliamit akuersaarneqarsinnaasimavoq.
Ingerlatsinermut tapiissutigineqartussatut qinnutigineqartut Royal Greenlandimik ingerlatsinermut isumaqatigiissuteqarnissamut aningaasatigut tunngaviliisuupput aammalu Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat Royal Greenland A/S-illu akornanni nalimmassaanissamik isumaqatigiissummut attuumassuteqaratik.
Ingerlatsinermut aningaasaliissutit ingerlatsinerup decemberip aallartinnerata tungaanut ingerlateqqinneqarnissaanut atorneqassapput, tamatumanilu siunertarineqarluni aningaasaleerusussuseqarsinnaasut piffissap taassuma tungaanut tunisassiorfiup aningaasanik isaatitsiviusumik ingerlanneqarsinnaaneranut periarfissanik, tunisassiornermik pilersarusiornerup sulisullu sulinerisa ingerlaavartumik ingerlanneqarsinnaanerat kipitinngikkaluarlugu, qulaajaanissaaminnut periarfissinneqarnissaat.
Taamaalilluni ingerlatsinermut tapiissuteqarnikkut illuatungeriit eqqissillutik isumaqatigiinniarsinnaanerat periarfissinneqarpoq, isumasioqatigiillunilu ataatsimiinneq tunngavigalugu ataatsimiititaliamit paasineqarpoq ingerlatsinermut tapiissuteqarnissamik isumaqatigiissutip atorunnaarnerata kingorna namminersortut soqutigisallit tunisassiorfimmik tigusinerisigut aaqqiissuteqarnissamut periarfissiisoqartoq.
Isumasioqatigiilluni ataatsimeeqatigiinnermi Naalakkersuisut Siulittaasuata uppernarsarpaa siunertamut taaneqartumut piffissap taaneqartup kingorna (decemberip aallartinnerata kingorna) tapiissuteqartoqassanngitsoq.
Suliaq normoqartoq 01-51 Kommunini nammineerluni illuliat - Qaanaap Kommunea
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 20. december 2001 qinnuteqaat akuersissutigaa.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap sanaartornermi pissutsit immikkut ittut atuussimanerat suliallu ingerlanneqarsimanera aalajangiinermini matumani pingaartissimavai. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammattuutigaa kommunini nammineerluni illuliornermut mandetiminik atuinerup naatsorsuisarnerullu pisariillisaavigineqarlutillu annikillisaavigineqarnissaat tunaartaqarluartumik sulissutigeqqullugit.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq inaarutaasumik akuersissuteqarnissani sioqqullugu isumasioqatigiilluni ataatsimeeqateqarpoq, taannalu tunngavigalugu imaattunik oqaaseqaateqarluni:
Isumasioqatigiilluni ataatsimiinneq tunngavigalugu ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Naalakkersuisuni ilaasortap suliaq assut pingaartikkaa, immikkoortumilu tassani aningaasaliissutit aqunneqarnissaannut periusissat pitsaanerusut qulakkeerneqarnissaat anguniarlugu suliniuteqalersaartoq. Taamaalilluni ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Naalakkersuisuni ilaasortap Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu ataatsimiititaliap apeqqutai, isumasioqatigiilluni ataatsimiinnermi saqqummiunneqartut, qissimigaassagai. Tamatumani pineqarput pissutsit makku:
Aningaasaliissutunik aqutsinerup pitsanngorsarneqarnissaa siunertaralugu pilersaarusiortarnerit patajaallisarneqarnissaat malinnaaffigineqarnissaallu, tassungalu ilanngullugit pilersaarusiat ataasiakkaat aningaasatigullu missingersuusiat killiffiisa ingerlaavartumik malinnaaffigisarnissaat,
Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup aamma Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoqarfiup imminnut qaninnerusumik ataqatigiissaarisarnissaat.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik qinnuigaa kingusinnerpaamik ull. 1. april 2002 Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut ilisimatitsissummik saqqummiusseqqullugu, tassani eqqartorneqassallutik suliniutit Naalakkersuisoqarfiup pissutsit matuma siuliani taaneqartut pitsanngorsarniarlugit aallartitissimasai aammalu piffissami killiffimmi qanoq ittunik angusaqartoqarsimanersoq.
Suliaq normoqartoq 01-53 Arctic Winter Games 2002-p aallakaatitassiarineqarnissaanut atugassatut KNR-imut aningaasaliissutit ilaneqarnissaat
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap qinnuteqaammik suliarinneqqinneranut atatillugu KNR-ip siulersuisuinit qinnuteqaat, kiisalu Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata Arctic Winter Games 2002-mut tunngasumik aalajangerniarneranut atasumik, KNR-illu tassunga akuuneranut tunngatillugu, paasissutissat ilassutaasut ilanngunneqarput.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 8. december 2001 qinnuteqaat ima oqaaseqaatitalerlugu akuersissutigaa:
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tupigusuutigaa KNR-ip 1998-imili ilisimareeraluarlugu Nuuk / Iqaluit AWG 2002-mut aaqqissuisuusussaasut, aningaasaliisunut isumaqatigiissuteqarnikkut allatulluunniit aningaasaliinikkut, pisunik takusassiarinninnissatut pilersaarutigineqartunut aningaasassarsiornermik KNR ingerlataqarsimanngimmat.
Tassunga ilanngullugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tupigusuutigisorujussuuaa KNR marts / april 2001-imi AWG-p aallakaatitassiarineqarnissaanut AWG-mut piumasaqaatitaqan-ngitsumik isumaqatigiissuteqarmat, paasitinneqarneq malillugu piffissami KNR-ip aningaasaliiffigineqarnermigut annertoorujussuarnik allileriffigineqanngikkuni isumaqatigiissut taanna malillugu pisussaaffimminik eqqortitsisinnaanngiffiani.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamittaaq eqqumiiginartutut isigineqarpoq KNR-ip aningaasaliissummik qinnuteqartutut pisortaqarfiup qinnuteqaammik suliarinninnissaanut KIIIP-imit paasissutissanik assigiinngitsunik piniarfigineqarnini malissimanngimmagu.
Pissutsit taagorneqartut isumaqalersitsipput KNR, naalakkersuinermik suliaqartut AWG-mut soqutiginninnerat tatigalugu nammineq piffissaagallartillugu eqqumaffiginninnermigut AWG-ip TV-kut aallakaatitassiarineqarnissaata periarfissiuusseqataaffiginissaa pisariaqartissiman-ngikkaa. Tamatuma kajumissuseqarnissamut periuserineqartartut pillugit isumaliutersuuteqartariaqalersinnaaneq nassatarisinnaavaa.
Inatsisartulli Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata paasissutissat tunniussai tunngavigalugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq qinnuteqaat akuersissutigissallugu pisariaqartoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tamatumunnga atatillugu uku immikkut maluginiarpai:
Naalakkersuisut oqaatigineqarsinnaasut periarfissaqarsimanngitsutut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut aningaasartuuteqaatissatut pisariaqartitsineq pineqartoq ilanngutissallugu, KNR-immi paasissutissat pisariaqartinneqartut Naalakkersuisunut tunniussiman-ngimmagit.
KNR marts / april 2001-imi piumasaqaatitaqanngitsumik AWG-p TV-kut aallakaatitassiarineqarnissaa pillugu AWG-mut isumaqatigiissummik atsiuisimasoq. Isumaqatigiissut taanna naapertorlugu KNR-ip pisussaaffimminik naammassinninnginnerata - kingunereratarsinnaavaa - KNR-ip annertussusia erseqqissumik taaneqanngitsumik taarseeqqullugu akisussaatinneqarsinnaanerminik akisussaasariaqarnissaa.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliattaaq maluginiarpaa Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiitiaata AWG-p Kalaallit Nunaanni TV-kut aallakaatinneqarnissaata killilimmik pinissaata ilimanaateqarnera ernumanartoqartikkaa. Tassunga tunngatillugu KI-mut ataatsimiititaliap innersuussutigaa aaqqissuussinermut tassunga aningaasarpassuarnik a-ningaasaliisoqarsimanera, Kalaallillu Nunaata tamatumannga annertunerpaamik pissarsissuteqarnissani qulakkeerniartariaqaraa. Taamaalilluni KI-mut ataatsimiititaliap isumaa malillugu pingaartuuvoq Kalaallit Nunaata tamarmi AWG-mik malittarinnissinnaanissaata periarfissaqarnissaa, soorluttaaq Kalaallit Nunaata avammut kiinnernissaa periarfissaqartikkumallugu Kalaallit Nunaanni pisut Amerikap Avannaanut TV-kut aallakaatitassiarineqarnissaat pingaartuusoq.
Matuma kingorna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naatsorsuutigilluinnarpaa Arctic Winter Games 2002 Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasartuutaaqqissanngitsoq, KNR-illu teknikikkut atortunik pisinissamut immikkut aningaasaliissuteqarfiginera KNR-ip matuma kingorna aningaasaliissuteqarfigineqarnissaanut naatsorsuutigineqarumaartoq.
Suliaq normoqartoq 01-54 Ilimmarfik
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 15. november 2001 qinnuteqaat akuersissutigaa. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap akuersinerminut atatillugu uteqqillugu oqaatigaa pilersaarusiaq piffissap suliarinnittussarsiuussiviusup kingornatigut ingerlatiinnarneqassappat ikinnerpaamik 40 mio. kr.-it aningaasaateqarfinnit pissarsiarineqarnissaat ataatsimiititaliamit suli naatsorsuutigineqartoq.
Suliaq normoqartoq 01-58 Nuummi Amutsiviup namminersortunngortinneqarnerata naammassineqarnera
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 20. december 2001 tunngavissatut isumaqatigiissut iliuusissatullu pilersaarut akuersissutigai, naatsorsuutigalugulu suliap ingerlaqqinnera pillugu ilisimatinneqartarnissani.
Nuummi Amutsiviup ingerlaqqinnerani Nuup Kommuneata akuutinneqarnissaata Naalakkersuisunit sulissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit aalajangiisuusutut isigineqarpoq, soorluttaaq qulakkeerneqassasoq amusiviup sapinngisamik kikkunnit tamanit atorneqarsinnaasuunissaa, tassami Nuummi amusivik angissutsimigut amusinnaasamigullu Kalaallit Nunaanni immikkorluinnaq inissisimavoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap matumuuna tikkuarpaa amusivik pineqartoq pillugu kisermaassisutut inissisimalersoqassanngitsoq.
Suliaq normoqartoq 01-63 Kontomi pingaarnermi 94.45.10-mi, Ilageeqarnermi nutarnerinermut tunngasumi, sanaartornermut aningaasaliissutit Sanaartornermut Iluarsaassinermullu Aningaasaateqarfimmut nuunneqarnissaat
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 20. december 2001 qinnuteqaat akuersissutigaa.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliami pissutsit immikkut ittuunerat oqaatigissavaa aammalu suliassaq 999.58.002-mut tunngasumik pisut pitsaasimannginnerat erseqqissassallugu. Taamaakkaluartoq qinnuteqaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap immikkut ittumik akuersissuteqarfigaa, tassa qinnuteqaatip Landskarsip sanaartornermut ingerlatsinermulluunniit aningaasartuuteqarnerunissaa kingunerissanngimmagu.
Suliami paasissutissat, minnerunngitsumillu “Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiaq”, misissoreerlugit isummernissamut tunngavissiat taama ittut ersarinnerusunngortinneqarlutillu paasinarnerusunngortinneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutigissavaa.
Suliaq normoqartoq 01-64 Konto pingaarneq 83.30.13-imi sanaartugassatut pilersaarutit ataatsimoortinneqarnissaat
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 20. december 2001 qinnuteqaat akuersissutigaa.
Suliami paasissutissat misissoreerlugit “Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiat” paasinarnerusunngorlugit suliarineqartarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutigissavaa.
Suliaq normoqartoq 01-65 Piniartunut aningaasatigut ikiorsiinissamik qinnuteqaat
Isumasioqatigiilluni ataatsimeeqatigiinneq isumasioqatigiillunilu ataatsimeeqatigiinnermi erseqqissaatitut paasissutissiissutigineqartut tunngavigalugit ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq:
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup nuussineq akuersissutigaa aammalu Immikkut Ikiorsiisarnermut Aningaasaateqarfiup malittarisassai atuuttut naapertorlugit ani-ngaasat aqunneqarnissaat Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Naalakkersuisumut isumagisassanngortillugu.
Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq KNAPK-p saaffiginnissuteqarnera tunngavigalugu Naalakkersuisut qinnuteqaammik saqqummiussisut aammalu KNAPK-mit erseqqissarneqartoq inuussutissarsiutigalugu aalisartut pinnagit inuussutissarsiutigalugu piniartut atugaat immikkut ittut aallaavigalugit saaffiginnissuteqarneq pisoq.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisuni ilaasortap Immikkut Ikiorsiisarnermut Aningaasaateqarfiup aningaasaataanik aqutsinera pillugu kingusinnerusukkut ilisimatinneqarnissi kissaatigaa.
Suliaq normoqartoq 01-66 Kontomi pingaarnermi 10.13.13-imi, Aktianik pisinermut tunngasumi, 200 mio. kr.-inik ilassutitut aningaasaliissuteqarnikkut Inatsisartut Royal Greenland A/S-imut 200 mio. kr.-inik aningaasaliissuteqarnissaq pillugu aalajangiinerata piviusunngortinneqarnissaa pillugu qinnuteqaat,
aamma
Kontomi pingaarnermi 10.13.13-imi, Aktianik pisinermut tunngasumi, 40 mio. kr.-inik ilassutitut aningaasaliissuteqarnikkut Inatsisartut NuKa A/S-imut 40 mio. kr.-inik aningaasaliissuteqarnissaq pillugu aalajangiinerata piviusunngortinneqarnissaa pillugu qinnuteqaat
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup ull. 20. december 2001 qinnuteqaatit pineqartut marluk tamaasa akuersissutigai.
Matuma kingorna sulliviit niuernermut periusissatullu pilersaarusiaat pillugit ilisimatinneqartarnissi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa.