Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2001 afgivet til lovforslagets 2. behandling

Finansudvalget har følgende sammensætning

Landstingsmedlem Mikael Petersen (S), formand

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen (A), næstformand

Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold (K)

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt (IA)

Landstingsmedlem Simon Olsen (S)

Betænkningen indeholder følgende afsnit

1.           Indledning           2

2.           Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget- budgetloven       3

2.1         Budgetloven          3

2.2         Bevillingstyper       3

2.3         Bevillingsforudsætninger       4

3.           Budgetlovens bestemmelser om bevillinger              4

4.           Tillægsbevillingsloven      4

4.1         Bevillinger og dispositioner med hjemmel i tekstanmærkninger       4

4.2         Fremsættelse af TB-forslaget             5

4.3         Henvisning af sager til Landstinget      5

4.4         Lovbundne bevillinger og indtægtsbevillinger     5

4.5         Bevillingstyper hvor ændringer godkendes af Finansudvalget         6

4.6         Krav til ansøgninger om ændret bevilling           6

4.7         Tillægsbevillingslovens indhold           8

5.           Ansøgninger til Finansudvalget i 2001        9

6.           Finanslov 2001 og forslag til TB 2001 - hovedtal og opdeling på bevillingstyper            9

6.1         De økonomiske hovedtal     9

6.2         Tillægsbevillinger (lovforslagets § 1) - ændringerne godkendt af 3 forskellige myndigheder        10

6.2.1      Godkendt af Landsstyret med henvisning til tekstanmærkning        12

6.2.2      Godkendt af Landstinget den 30. maj 2001 (beslutningsforslag 102A og B) 12

6.2.3      Godkendt af Landstingets Finansudvalg            12

7.           Ændring af tekstanmærkninger (lovforslagets § 2)  13

8.           Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven          14

9.           Anlægs- og renoveringsområdet    16

10.         Finansudvalgets bemærkninger til Landsstyrets rokeringer               19

11.         Finansudvalgets bemærkninger til de af Finansudvalget godkendte bevillingsændringer            21

12.         Finansudvalgets bemærkninger til Landsstyrets forvaltning af bevillingerne i finansloven og i tillægsbevillingsloven set i forhold til budgetlovens bestemmelser herom             25

13.         Finansudvalgets korrespondence med Landsstyremedlemmet for Økonomi

              om overholdelse af bevillinger       29

14.         Børn og ungeinstitutionerne og den kommunale betaling       31

15.         Henstillinger fra Finansudvalget   32

16.         Indstillinger fra Finansudvalget     33

                                                ===========

1.           Indledning

Forslaget til Landstingstillægsbevillingslov 2001 er fremsat af Landsstyremedlemmet for Økonomi på Landstingets forårssamling 2002. Lovforslaget blev 1. behandlet den 29. april 2002 og blev herefter henvist til videre behandling i Finansudvalget.

Finansudvalget har behandlet lovforslaget på flere møder og afgiver hermed betænkning til Landstingets 2. behandling af lovforslaget.

2.           Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget -budgetloven

2.1         Budgetloven

Landstinget vedtog på efterårssamlingen 1999 budgetloven. På forårssamlingen 2000 blev  lovens § 10 ændret således at det nu er fastsat at Landstingsfinansloven skal vedtages inden den  15. november året forud for finansåret.

Budgetloven er en videreførelse af  moderniseringen af økonomistyringen  i  Grønlands Hjemmestyre. Budgetloven er en formalisering og præcisering af de eksisterende budgetprincipper, herunder princippet om, at Landstingets økonomiske prioritering for finansåret bør ske samlet på finansloven. Dette princip er centralt ud fra målsætningen:

                             om politisk overblik over økonomien og for at sikre mulighed for

                             bred tværgående prioritering.

Som konsekvens heraf er tillægsbevillingsloven nu en efterbevillingslov, som vedtages efter finansårets udløb. På tillægsbevillingsloven formaliseres Landstingets og Landstingets Finansudvalgs tidligere beslutninger.

Budgetloven trådte i kraft den 1. januar 2001, idet dog nogle bestemmelser, som etableringen af anlægs-  og  renoveringsfonden  og  bestemmelserne  om  tillægsbevillinger  trådte  i  kraft den 1. januar 2000.

Finansloven for 2001 er imidlertid den første finanslov, der er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i budgetloven. Som følge heraf vil Finansudvalget i denne betænkning til TB 2001 gøre særligt meget ud af beskrivelsen af regelgrundlaget mv. Udvalget har valgt at medtage disse beskrivende afsnit her i betænkningen til TB 2001 for at skærpe Landstingets opmærksomhed om budgetlovens bestemmelser om bevillinger, ændringer i bevillinger, de forskellige bevillingstyper, samt ikke mindst respekten for overholdelsen af de af Landstinget besluttede bevillinger. Dette bl.a. set i lyset af, at Landskasseregnskabet for 2001 synes at vise behov  for  en  præcisering  af   bevillingsbegrebet.

2.2         Bevillingstyper

Budgetloven indeholder en formalisering og præcisering af bevillingstyper og retningslinierne for bevillingernes anvendelse samt en formalisering af de forskellige typer af nye og ændrede bevillinger. Der er følgende bevillingstyper:

               driftsbevillinger

               tilskudsbevillinger

               lovbundne bevillinger

               anlægsbevillinger og

               indtægtsbevillinger.

Budgetloven medførte at der på anlægsområdet blev etableret en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, som indebar, at de økonomiske virkninger af tekniske forhold, som byggetaktsforskydninger og genbevillingsspørgsmål vedrørende anlæg, ikke længere skulle optages på  bevillingslovene.

På personaleområdet skete den ændring at tjenestemandsstillinger ikke længere optages på bevillingsloven.

2.3         Bevillingsforudsætninger

Det fremgår af Budgetregulativ 2002 fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, at der i finansloven under Bevillingsforudsætninger skal oplyses nærmere om forudsætningerne for bevillingen, bl.a.

               med henblik på den efterfølgende disponering af bevillingen, og

               med henblik på i forbindelse med regnskabsafslutningen, at muliggøre en vurdering af i hvilket omfang forudsætningerne for bevillingen er blevet opfyldt.

For at kunne vurdere bevillingsbehovet, aktiviteten og produktiviteten, medtages nøgletal og øvrige aktivitetsoplysninger, normalt for 6 år, svarende til økonomioplysningerne iøvrigt i budgetbidraget. Nøgletallene kan være aktivitetstal og produktivitetstal.

3.           Budgetlovens bestemmelser om bevillinger

Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om  Grønlands Hjemmestyres  budget fastsætter i

§ 1, stk. 3 Ingen udgift kan afholdes og ingen indtægt oppebæres uden forudgående bevilling.

I § 3 fastsættes En bevilling er en bemyndigelse til et landsstyremedlem til at disponere efter nærmere fastsatte bestemmelser. Det til enhver tid siddende landsstyremedlem er ansvarlig for det pågældende landsstyreområdes bevillinger.

4.           Tillægsbevillingsloven

4.1         Bevillinger og dispositioner med hjemmel i tekstanmærkninger

§ 25 - § 29 i Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om  Grønlands Hjemmestyres  budget  fastsætter bestemmelserne om nye eller ændrede bevillinger, og fastsætter således de overordnede bestemmelser om Tillægsbevillingsloven. Budgetloven fastsætter i § 25, stk. 1, at

nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger i løbet af finansåret forudsætter forudgående godkendelse af Landstingets Finansudvalg på vegne af Landstinget.

Denne bestemmelse præciserer bl. a. at udgifter, som afviger fra det forudsatte i finansloven, ikke må afholdes uden forudgående godkendelse af Finansudvalget.

I § 26 fastsættes at nye eller ændrede bevillinger og  tekstanmærkninger  i  løbet   af  finansåret efterfølgende optages på en tillægsbevillingslov.

Dispositioner med hjemmel i tekstanmærkning skal også optages på tillægsbevillingsloven.

4.2         Fremsættelse af TB-forslaget

Det  er fastsat at forslag til tillægsbevillingslov fremsættes for Landstinget af Landsstyret senest på  første ordinære landstingssamling i året efter finansåret. Der  er  således  tale  om  en  efterbevillingslov, som formaliserer Landstingets og Landstingets Finansudvalgs tidligere beslutninger.

Som følge af at der er tale om en efterbevillingslov vil finansloven for 2001 og TB 2001 tilsammen vise hvilke bevillinger og tekstanmærkninger, der er gældende for 2001. De i finanslov 2001 og TB 2001 optagne bevillinger, herunder projektbevillingerne på anlægsområdet, er således  grundlaget for Landskasseregnskab 2001 og Anlægsredegørelse 2001. Regnskabet er fremlagt på Landstingets forårssamling 2002, og Anlægsredegørelse 2001 er netop blevet fremsendt til Landstingets medlemmer.

4.3         Henvisning af sager til Landstinget

Der kan være sager, som Landstingets Finansudvalg af den ene eller anden grund ikke kan eller vil tage stilling til, f.eks. hvis en sag er principiel eller beløbsmæssigt omfattende, eller hvis Landstingets Finansudvalg er i tvivl om Landstingets indstilling til sagen. Der er derfor mulighed for, at Landstingets Finansudvalg i særlige tilfælde kan henvise behandlingen af en sag til Landstinget. Dette var i 2001 tilfældet med Landsstyrets ansøgning om en betydelig forhøjelse af bevillingerne til sundhedsvæsenet og støtte til fiskeriet, jfr. beslutningsforslag 102 A og B som blev vedtaget af Landstinget den 30. maj 2001.

4.4         Lovbundne bevillinger og indtægtsbevillinger

En lovbunden finanslovsbevilling udtrykker det bedst mulige skøn over årets udgifter til  formålet.  Udgifterne reguleres i særskilt lovgivning, således som det  f.eks. er tilfældet med pensionsudgifter, som skal udbetales med et fast beløb til alle, der er berettiget til  pension,  uanset om der er bevilling til det eller ej på finansloven. Mer- eller mindreudgifter på lovbundne bevillinger kan således afholdes umiddelbart og kræver ikke tillægsbevilling. Ændringer i forhold til bevillingen fremgår alene af regnskabet for det pågældende finansår.

Mer- eller mindreudgifter  på lovbundne bevillinger skal kun medtages på forslag til  tillægsbevillingslov i de tilfælde, hvor mer- eller mindreudgiften følger af ny eller ændret lovgivning, og hvor bevillingen er godkendt af Landstingets Finansudvalg.

De skøn der foreligger for finanslovens indtægter på tidspunktet for udarbejdelsen af forslaget til finanslov er på afgørende vis med til at fastlægge den ramme indenfor hvilken den økonomiske prioritering af udgifterne i finanslovsforslaget skal finde sted.

En konsekvens af at der sker en årlig samlet prioritering af Hjemmestyrets udgifter er således at der i almindelighed ikke i finansårets løb skal ske ændringer i indtægtsbevillingerne. Eventuelle ændringer medtages i Landskassens regnskab på samme måde som ændringer i de lovbundne udgifter.

Finansudvalget ønsker at præcisere, at dette betyder:

               at Landsstyret skal følge udviklingen for indtægtsbevillingerne set i forhold til de indtægter der er budgetteret på finansloven

               at Landsstyret skal følge udviklingen i de lovbundne bevillinger set i forhold til finanslovens forudsætninger

               at der ikke skal søges ændring af disse bevillinger i finansårets løb, hvis der må forventes udsving heri, men at Landsstyret naturligvis skal være opmærksom herpå og tilrettelægge sin samlede økonomiske styring, under hensyntagen hertil

               at der kun skal søges formel ændring af disse bevillinger, ved TB bidrag, hvis de er en konsekvens af konkrete lovændringer

Finansudvalget finder at dette kan ske i forbindelse med vedtagelsen af en lov, hvis dette tydeligt fremgår af beslutningen. Hvis ikke dette er tilfældet forventer Finansudvalget at modtage en konkret ansøgning herom fra Landsstyret. Som et aktuelt eksempel på denne problemstilling skal Finansudvalget henlede Landstingets opmærksomhed på Landsstyrets forslag til ændring af rejeafgiften, som behandles på nærværende landstingssamling.

4.5         Bevillingstyper hvor ændringer godkendes af Finansudvalget

Det følger af afsnit 4.4, at Finansudvalget normalt kun tager sig af ændring af følgende bevillingstyper

               driftsbevilling

               tilskudsbevilling og

               anlægsbevilling.

4.6         Krav til ansøgninger om ændret bevilling

I § 28, stk. 2 i budgetloven er det fastsat, at ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene omfatter dispositioner

               som er væsentlige, og

               som ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af finansloven.   

Bestemmelsen betyder, at der altså skal være tale om et pludseligt opstået bevillingsbehov, som samtidig har en vis betydning. Bevillingsbehov som følge af forglemmelse eller lignende i forbindelse med finanslovsudarbejdelsen  eller ønske om nye bevillinger, som kan afvente næste års finanslov, kan som hovedregel ikke berettige en ansøgning til Landstingets Finansudvalg i løbet af finansåret.

§ 28, stk. 3 fastsætter at ansøgning om nye eller ændrede bevillinger alene må omfatte dispositioner med udgiftsvirkning i finansåret. Landstingets Finansudvalg kan dermed alene tage stilling til konsekvenserne i finansåret, mens eventuelle konsekvenser i efterfølgende år skal indarbejdes i førstkommende finanslov.

Endelig fastsætter § 28, stk. 4 at ansøgninger om nye eller ændrede bevillinger skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder fuldstændige oplysninger om direkte og indirekte økonomiske konsekvenser af ansøgningen.

I praksis fremsender Landsstyremedlemmet for Økonomi på vegne af Landsstyret ansøgninger om ændrede bevillinger til Finansudvalget; det fremsendte materiale skal indeholde budgetbidrag

til de hovedkonti, hvor der søges bevillingsændringer. 

I en del tilfælde har de fremsendte budgetbidrag været meget kortfattede og har ikke muliggjort et tilstrækkeligt kendskab til sagen. Da Finansudvalget normalt modtager kopi af Landsstyrets interne materiale Landsstyreoplæg har udformningen af budgetbidraget ikke afgørende betydning for Udvalgets behandling af sagen.

Da budgetbidragene imidlertid er de eneste dokumenter, der optages i tillægsbevillingsloven med beskrivelse af baggrunden for en bevillingsændring, lægger Finansudvalget stor vægt på, at budgetbidrag udformes så de kan læses alene. Budgetbidrag skal efterfølgende kunne læses og forstås af medlemmerne af Landstinget og omverdenen, uden støtte af et landsstyreoplæg!

Finansudvalget skal derfor her citere hvad der er anført i Budgetregulativ 2002(afsnit 9.7) om kravene til oplysninger i budgetbidrag:

Følgende oplysninger medtages i budgetbidraget:

               bevillingstype

               den søgte bevillingsændring i kr. (afrundet i hele 1000 kr.)

               oplysning om bevilling i finansåret efter den søgte ændring

                             beskrivelse og begrundelse for den søgte ændring

                             det oplyses hvis der er ændringer i forventet personaleforbrug

                             det oplyses hvis der er konsekvenser for BO-årene

                             det oplyses hvis der er afledte direkte og/eller indirekte økonomiske virkninger på drift og anlæg

Finansudvalget lægger særlig vægt på at beskrivelse og begrundelse for den søgte ændring er tilstrækkelig omfattende til at vurdere sagen. Det skal præciseres at det er ændringen i forhold til det forudsatte i finansloven, der skal være det centrale.

4.7         Tillægsbevillingslovens indhold

Tillægsbevillingsloven udgøres af den formelle lovtekst med normalt 2 paragraffer med ændring til

               bevillinger og ændring til

               tekstanmærkninger i finansloven.

Tillægsbevillingsloven indeholder en Bevillingsoversigt, bilag 1, som for de hovedkonti,  hvortil der er ændringer, angiver finanslovsbevillingen, tillægsbevillingen og den samlede bevilling. Finansudvalget skal bemærke at de totaltal, der er angivet i bilag 1 således kun vedrører de konti, hvor  der har været ændringer.

Tillægsbevillingsloven indeholder herudover bemærkninger til lovteksten. Bemærkningerne består af

              budgetbidrag med budgetteringsforudsætninger til de enkelte tillægsbevillinger, samt

              bemærkninger til tekstanmærkninger.

Der er desuden medtaget en oversigt over tillægsbevillingerne fordelt på bevillingstyper. Endelig er der medtaget oplysninger om de samlede anlægsbevillinger i FL og TB i det pågældende år, samt om hvor stor en del af de samlede bevillinger, der er overført til anlægs- og renoveringsfonden.

Finansudvalget skal med tilfredshed konstatere, at der i forslaget til TB 2001 er optaget budgetbidrag til alle sager, der er godkendt af Landstingets Finansudvalg, bortset fra to sager, nr. 01-15 med godkendelse af tarifændring for vand pr. 1.4.2001, og nr. 01-58 hvor Finansudvalgets tilslutning til Principaftale og handlingsplan for Nuuk værft blev godkendt.

Dette betyder at der er optaget budgetbidrag til disponering af konti, som iflg. tekstanmærkning forudsætter godkendelse af Finansudvalget. Et andet eksempel herpå er godkendelser af at udlejningsboliger omdannes til andelsboliger og at der i efterfølgende finansår erhverves indtægter for Landskassen eller at en nettostyret virksomhed får tilladelse til jfr. en tekstanmærkning til at anvende henlagte midler til investeringsformål. I sådanne tilfælde er der også medtaget budgetbidrag.

Finansudvalget skal komplimentere Landsstyret herfor, idet det herved sikres at alle Finansudvalgets godkendelser i årets løb således synliggøres i tillægsbevillingsloven.

5.           Ansøgninger til Finansudvalget i 2001

Finansudvalget har i 2001 behandlet 66 ansøgninger fremsat af Landsstyret om nye eller ændrede bevillinger, forslag til tekstanmærkninger samt om disponering efter tekstanmærkninger.

Af disse ansøgninger kunne Finansudvalget tilslutte sig de 63, mens 1 ansøgning, nr. 01-62 ikke fik Udvalgets tilslutning; der henvises til bilag B til nærværende betænkning. Herudover blev 2 sager, 01-24 og 01-25 henvist til Landstingets behandling. Disse 2 sager blev behandlet af Landstinget som beslutningsforslag nr. 102A og B og blev vedtaget af Tinget den 30. maj 2001.

Flere ansøgninger har fået mere end én behandling i Landstingets Finansudvalg. Det har herunder vist sig nødvendigt at indhente faglige vurderinger af forslagene fra de relevante fagudvalg under Landstinget.

På baggrund af disse erfaringer - som virker forsinkende på udvalgsbehandlingen - skal Finansudvalget opfordre Landsstyret til at sikre den faglige afklaring af bevillingsansøgninger, førend de fremsættes til afgørelse i Landstingets Finansudvalg.

6.           Finanslov 2001 og forslag til TB 2001 - hovedtal og opdeling på bevillingstyper

6.1         De økonomiske hovedtal

De økonomiske hovedtal i FL 2001 og forslag til TB 2001 fremgår af følgende tabel 1

Tabel 1

* tallene beregnet, da der i FL 2001 ikke var opdelt på driftsbevillinger og tilskudsbevillinger; dette er imidlertid tilfældet i Landskasseregnskab 2001

** Landsstyret har rokeret 22.699.000 kr. fra driftsbevillinger til tilskudsbevillinger

*** Godkendt af Landstingets Udvalg for Forretningsordenen.

Tallene i tabellen er hentet fra Bevillingsoversigten, bilag 1, i forslaget til landstingstillægsbevillingslov 2001, og i Oversigten over bevillingsændringerne ved TB 2001 fordelt på bevillingstyper og på hvem der har godkendt ændringerne(optaget umiddelbart efter de almindelige bemærkninger til lovforslaget).

6.2         Tillægsbevillinger(lovforslagets § 1) - ændringerne godkendt af 3 forskellige myndigheder

I lovforslaget er optaget tillægsbevillinger godkendt af

               Landsstyret med  henvisning til tekstanmærkning

               Landstinget den 30. maj 2001, og

               Landstingets Finansudvalg.

De konkrete ændringer til hovedkonti fremgår af Bevillingsoversigten, bilag 1. Til de enkelte ændringer er der optaget budgetbidrag, hvori ændringerne er nærmere beskrevet. Det fremgår af såvel bilag 1 som budgetbidragene hvornår Finansudvalget har godkendt en bevillingsændring og hvilket sagsnummer den har.

Oversigten over bevillingsændringerne ved TB 2001 fordelt på bevillingstyper og på hvem der har godkendt ændringerne(optaget umiddelbart efter de almindelige bemærkninger til lovforslaget) er opført efterfølgende som Tabel 2

Tabel 2                Oversigt over bevillingsændringerne ved TB 2001 fordelt på bevillingstyper og på hvem der har godkendt ændringerne

Det fremgår af oversigten, at salget af aktier i KNI Pisiffik A/S for 240 mio.kr. indgår i de indtægtsbevillinger der er godkendt af Landstingets Finansudvalg. Tilsvarende indgår aktieindskuddet på samme beløb i Royal Greenland A/S og Nuka A/S under tilskudsbevillinger.

I den efterfølgende Tabel 3 er disse bevægelser udeladt, således at man kan se de øvrige bevægelser alene. Det bemærkes at ændringer i bevillinger på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven ligeledes indgår under tilskudsbevillinger.

Tabel 3       Oversigt over bevillingsændringerne ved TB 2001 fordelt på bevillingstyper og på hvem der har godkendt ændringerne, excl. bevægelserne vedr. aktieindskud i RG A/S og Nuka A/S

              6.2.1      Godkendt af Landsstyret med henvisning til tekstanmærkning

Der er godkendt et større antal rokeringer af Landsstyret, ved Landsstyreområdet for Økonomi, jfr. tekstanmærkninger på bevillingsloven. Samlet set er nettovirkningen 0. Rokeringerne på driftsområdet skyldes for det meste ressortændringer, mens det på anlægsområdet er med henvisning til de optagne tekstanmærkninger således at Landsstyrets gennemførelse af anlægsprojekter kan smiddiggøres inden for de rammer, der er fastsat for rokeringerne.

Finansudvalget har bemærket sig, at forhøjelsen af tilskudsbevillingerne med 22.699.000 kr. og en tilsvarende nedsættelse af driftsbevillingerne med dette beløb, skyldes rokering af bevillinger fra hovedkonto 30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger og fra hovedkonto 30.13.08 Handicapforsorg i Grønland til hovedkonto 30.13.09 Forsøgsordninger om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne på handicapområdet.

Landsstyret har foretaget rokeringen med hjemmel i tekstanmærkningen til formålskonto 30.13 Handicappede.

Finansudvalget har imidleretid konstateret i Landskasseregnskabet for 2001, at de 2 konti hvorfra der er flyttet bevillinger har haft et ikke bevilget merforbrug på knap 12 mio. kr. Finansudvalgets bemærkninger hertil fremgår af betænkningens afsnit 10.

              6.2.2      Godkendt af Landstinget den 30. maj 2001 (beslutningsforslag 102A og B)

Indtægtsbevillingerne blev forhøjet med 50,4 mio. kr. og anlægsudgifterne blev nedsat med 55 mio. kr., hvorved der samlet blev skabt et økonomisk råderum på 105,4 mio. kr. Herudover blev driftsudgifterne nedsat med 3,5 mio. kr.(sæsonledighedsbekæmpelse), hvorefter råderummet blev 108,9 mio. kr.

              Disse midler blev anvendt til

                             sundhedsvæsenet 46.565.000 kr.

                             brændstoftilskud til fiskere 11.400.000 kr.

                             nettoforhøjelse af driftsreserven 50.935.000 kr.

              6.2.3      Godkendt af Landstingets Finansudvalg

              Driftsbevillinger

Det fremgår af tabel 3, at Finansudvalget har godkendt bevillingsændringer vedr. driftsbevillinger på 47.006.000 kr. Tallet er rettelig 43.393.000 kr., idet forskellen på  3.613.000 kr., blot teknisk er medtaget i kolonnen over bevillinger godkendt af Finansudvalget; bevillingsændringerne på 3.613.000 kr. er godkendt af Landstingets udvalg for Forretningsordenen og vedrører aktivitetsområde 01 Landstingets formand.

              Det bemærkes at af nettomerbevillingerne på 43.393.000 kr. er 21.500.000 kr. udmøntet til sundhedsvæsenet. Dette var i henhold til forudsætningen for forhøjelsen af driftsreserven ved beslutningsforslag 102A den 30.5.2001.

              Tilskudsbevillinger

Der er godkendt ændringer af tilskudsbevillinger på -45.651.000 kr. Dette tal er sammensat således:

               udmøntning fra driftsreserven til andre konti af -65.990.000 kr., og

                             forhøjelse af tilskudsbevillinger på ialt 20.339.000 kr.

              Lovbundne bevillinger

Der er meddelt 2 bevillinger på ialt 5.096.000 kr. Til hovedkonto 10.06.10 Tilskud til politiske partier 1.500.000 kr. og til hovedkonto 30.12.09 Førtidspension 3.596.000 kr.

              Indtægtsbevillinger

Der er meddelt en bevilling til hovedkonto 10.16.20 Statens betaling til redningsberedskab på 1.960.000 kr.

              Anlægsbevillinger

              Der er meddelt yderligere anlægsbevillinger på 110.658.000 kr., hvoraf 111.536.000 kr. er en finansiel bevilling til udmøntning af den tilsvarende negative bevilling i anlægs- og renoveringsfonden fra år 2000. Dette betyder således at de øvrige ændringer, som har et meget betydeligt omfang, stort set er gået i 0.

Finansudvalget skal generelt henvise til budgetbidraget til hovedkonto 80.00.98 Finansiering af genbevillinger fra 1999, men skal her konstatere, at den tidligere finansielle bevilling på -111.536.000 kr.(fra 2000) hermed er udlignet af den nye finansielle bevilling på 111.536.000 kr.(fra 2001), og er altså 0-stillet. Konstruktionen er valgt efter anbefaling fra ekstern revision. Det der er sket er at anlægs- og renoveringsfonden i 2000 reelt har optaget et lån på 111.536.000 kr. Dette “lån” er så i 2001 blevet betalt tilbage ved den nye bevilling på 111.536.000 kr. og forholdet er 0-stillet.

7.           Ændring af tekstanmærkninger (lovforslagets § 2)

Der er optaget 11 tekstanmærkninger i lovforslaget, hvoraf de 10 vedrører ressortændringer og er godkendt af Landsstyret. Den sidste, der vedrører  aktivitetsområde  90 - 99  Renoveringsområdet, er godkendt af Finansudvalget den 7.6.2001 som sag nr. 01-27.

Finansudvalget skal henvise til tekstanmærkningerne og Landsstyrets Bemærkninger  til  tekstanmærkninger, hvor ændringerne er beskrevet.

8.           Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven

Finansloven for 2001 blev vedtaget med en driftsreserve på 24.285.000 kr., hvoraf 10.168.000 kr. var “øremærket” til bestemte formål. Der var således 14.117.000 kr. til dækning af uforudsete udgiftsbehov.

Som følge af vedtagelsen af beslutningsforslag 102A og 102B den 30. maj 2001 blev der tilført brutto 100,9 mio. kr. til driftsreserven, hvorefter den brutto har været på 125.185.000 kr. i 2001.

Med vedtagelsen af de 2 beslutningsforslag blev driftsreserven dog samtidig  reduceret med 49.965.000 kr., idet der blev udmøntet 46.565.000 kr. til sundhedsvæsenet og 3,4 mio. kr. til brændstoftilskud fra driftsreserven. Af forhøjelsen var der herefter 50.935.000 kr. til rest til driftsreserven. Dette beløb blev herefter yderligere reduceret med 21,5 mio. kr. ultimo juli, da Finansudvalget godkendte en konkret udmøntning af dette beløb til konti under sundhedsvæsenet, under henvisning til forudsætningen for vedtagelsen af beslutningsforslag 102A.

Af de ialt 125.185.000 kr. fra driftsreserven, var en bevilling på 9.439.000 kr. ikke disponeret ved årets udgang. De øvrige 115.746.000 kr. er udmøntet som det fremgår af tabel 5.

Tabel 5                Træk fra driftsreserven til drifts- og tilskudsbevillinger i 2001 godkendt af Landstinget eller Finansudvalget

Ved finansårets udgang kunne der således konstateres et samlet træk over driftsreserven på 115.746.000 kr., hvoraf de

               3.348.000 kr. er udmøntet til øremærkede aktiviteter,

               9.754.000 kr. er anvendt til en form for genbevilling(tilsvarende mindreudgifter i 2000),

               71.465.000 kr. som følge af vedtagelsen af beslutningsforslag 102A og B på FM 2001 og resten

               31.179.000 kr. er anvendt til at finansiere uforudsete udgifter.­

I den efterfølgende tabel 6 er anført de områder under Landsstyret, som i særlig grad har haft behov for at benytte sig af driftsreserven, som kilde til finansiering af uforudsete driftsudgifter.

Tabel 6                Træk på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven

Finansudvalget skal ikke her kommentere det foranstående nærmere, men henvise til budgetbidragene i forslaget til TB 2001.

9.           Anlægs- og renoveringsområdet

Finansudvalget kan af lovforslagets almindelige bemærkninger se størrelsen af bevillingerne på anlægsomsrådet i finansloven, ændringerne ved TB 2001 og de bevillinger der er overført til anlægs- og renoveringsfonden. I den følgende oversigt er disse tal gengivet sammen med de tilsvarende tal fra 2000.

Bevillinger til anlæg og renovering i 2000 og 2001, samt overførte bevillinger til anlægs-  og renoveringsfonden i 2000 og 2001

                                                                                                               2000                   2001

Bevillinger til anlæg og renovering i finansloven                793.229.000        794.000.000

Genbevillinger fra 1999                                                                179.366.000

TB 2000 Finansiering af genbevillinger fra 1999                           -111.536.000

TB 2000 iøvrigt                                                                               -5.852.000

Nedsættelse af anlægsbevillinger 30.5.2001(FM 2001/102A+B)                 -55.000.000

TB 2001-iøvrigt:

              udtagning af projekter fra anlægs- og renov.f.                                        -6.367.000

              nye projektbevillinger                                                                                                           6.367.000

              rokering fra hovedkonto 87.73.10 til 73.02.02                                                -878.000

              Finansiering af genbevillinger fra 1999                                                         111.536.000

Anlægs- og renoveringsbevillinger                                  848.810.000         849.658.000

Bevillinger der ikke er overført til anlægs- og renov. fonden

Ikke forbrugte reservebeløb                                                             6.396.000           12.082.737

Tilbageført fra anlægs- og renoveringsfonden                                                 -6.367.000

Herefter udgiftsbevillinger overført til anlægs- og

renoveringsfonden i hhv. 2000 og 2001                                   848.810.000        843.942.563

De overførte udgiftsbevillinger er sammensat således:

              finansiel bevilling                                             -111.536.000          111.536.000

              projektbevillinger til anlæg                                618.700.000          453.935.829

              projektbevillinger til renovering                                       341.646.000          278.470.734

Ved udgangen af 2000 var der ikke forbrugte projektbevillinger i anlægs- og renoveringsfonden på 367 mio. kr. Ifølge Landskasseregnskabet for 2001 var de ikke anvendte projektbevillinger på 424 mio. kr. ved udgangen af 2001. Det er samtidig i regnskabet oplyst at det faktiske forbrug af anlægsbevillinger i årene 1999 - 2001 var:

1999                    585 mio. kr.

2000                    593 mio. kr.

2001                    669 mio kr.

Nærværende oplysninger må også formodes at fremgå af Anlægsredegørelse 2001 som forventes fremlagt på denne landstingssamling. Finansudvalget vil, når denne redegørelse modtages, foretage en nærmere analyse af den.

I forbindelse med nærværende TB-forslag skal Finansudvalget dog bemærke med tilfredshed, at der har været et større afløb fra fonden end forventet i Landsstyrets Budgetorientering 2001 fra EM 2001, selv om de ikke forbrugte anlægsmidler netto er vokset med 57 mio. kr. i 2001.

Finansudvalget er opmærksom på at bl.a. det initiativ Landsstyret tog i sommeren 2001 til oprydning på anlægs- og renoveringsområdet, hvor et større antal bevillingsændringer blev godkendt af Finansudvalget den 28. juli 2001, sag nr. 01-37, har været medvirkende til at øge det faktiske forbrug af anlægsmidler.

Finansudvalget har dog erfaret, bl.a. i forbindelse med sine orienteringsrejser til kommunerne på kysten, at det fortsat kniber meget med at gennemføre de i finansloven planlagte anlægs- og renoveringsaktiviteter. Finansudvalget har også indikationer af at der mange steder er ledig kapacitet inden for anlægssektoren, hvorfor Udvalget skal opfordre Landsstyret til at forstærke sin indsats med en bedre og mere realistisk planlægning af anlægsprojekter.

Finansudvalget finder det meget væsentligt at Landsstyret sikrer at nye anlægsprojekter bliver omhyggeligt planlagt og optaget på finansloven med en realistisk afløbsprofil, således at afløbet fra de afsatte bevillinger sker som planlagt og således at de nyoptagne projekter dermed undgår at blokere. Det er væsentligt for afløbet i forbruget af anlægsmidler at der er overensstemmelse mellem de afsatte bevillinger og det realistiske afløb heraf.

Finansudvalget skal tillige belært af erfaringerne med flere fremsendte sager om ændringer præcisere følgende:

Det er væsentligt for Landstingets og Finansudvalgets vurdering af anlægsprojekter, at de enkelte anlægsprojekter bliver tydeligt belyst og afgrænset. Det er herunder væsentligt at standard og forudsætninger iøvrigt fremgår klart af projektbeskrivelserne. Det er en væsentlig oplysning at kende forudsætningerne om antal m2 pr. enhed, antal lejligheder med 2, 3 eller flere værelser, når det er boligbyggeri, samt det samlede antal m2 o.sv. Herudover bør det fremgå klart hvordan det nye projekt er m.h.t. til standard set i forhold hvordan standarden har været i tidligere projekter.

Det skal således understreges, at Finansudvalget forudsætter at Landsstyret sikrer, at projektbeskrivelserne i FFL 2003 for anlægs- og renoveringsprojekter bliver væsentligt mere omfattende end hidtil. Finansudvalget har iøvrigt bemærket sig at kravene på dette område er strammet op i Budgetregulativ 2002.

Finansudvalget skal generelt opfordre Landsstyret til at få så meget som muligt ud af de afsatte bevillinger. Gennemførelsen af flere byggerier i Qeqertarsuaq til Nukissiorfiit og tilbygningen til alderdomshjemmet er eksempler på byggerier af en god standard til en billigere pris end almindeligt set.

Hvis Landsstyret følger disse anbefalinger vil det formentlig medvirke til et bedre afløb af anlægsbevillinger, idet det så ved flere projekter bliver unødvendigt at forelægge sagerne for Finansudvalget. Herved vil en af intentionerne med etableringen af anlægs- og renoveringsfonden blive opfyldt.

Finansudvalget skal endelig påpege, at omfanget af anlægsprojekter “i spil” nu i indeværende år er på 717,7 mio. kr., som bevilget i FL 2002 og de 424 mio. kr. i anlægs- og renoveringsfonden pr. 31.12.2001, eller ialt 1.142 mio. kr., som det er muligt at søge gennemført i 2002 eller  senere.

Erfaringerne viser at der ikke for tiden er anlægskapacitet til at få et årligt afløb af denne størrelse. Finansudvalget skal påpege en problematik ved denne store anlægsportefølje, som man måske ikke har været tilstrækkelig opmærksom på hidtil, nemlig synliggørelsen af alle disse projekter og bevillinger. Traditionelt indeholder finansloven oversigter over de i finansåret og budgetoverslagsårene planlagte anlægsaktiviteter. Disse oversigter er opdelt på kommuner og på om det er igangværende projekter ved finansårets start eller om det er projekter der påbegyndes i finansåret eller første budgetoverslagsår.

Men alle de projekter, der ikke har yderligere bevillinger på finansloven, men “kun” befinder sig i anlægs- og renoveringsfonden, er ikke medtaget i disse oversigter, så der savnes et totaloverblik.

Finansudvalget skal derfor opfordre Landsstyret til at sikre at der bliver skabt et samlet overblik i forbindelse med fremsættelsen af forslaget til finanslov for 2003. Det er vigtigt for alle aktører på dette område at der mindst en gang om året gives et samlet overblik.

10.         Finansudvalgets bemærkninger til Landsstyrets rokeringer

Der henvises indledningsvis til afsnit 6.2.1 i betænkningen. Landsstyret er ifølge tekstanmærkninger i finansloven og en tekstanmærkning, der efterfølgende er godkendt af Finansudvalget og optaget på TB 2001, bemyndiget til at foretage rokeringer mellem forskellige driftskonti og mellem konti/projekter inden for anlægsområdet. Finansudvalget har bemærket sig at det er Landsstyreområdet for Økonomi, der i praksis iflg. Budgetregulativet, skal godkende rokeringer gennemført under henvisning til tekstanmærkninger.

I alle de tilfælde hvor der er godkendt rokeringer er bevillingsændringerne optaget i Bevillingsoversigten, bilag 1, i en særskilt kolonne. I budgetbidragene som er optaget i forslaget til TB 2001er der anført begrundelser for rokeringerne og dato for Landsstyreområdet for Økonomi’s godkendelse er anført. Der er desuden anført oplysning om den tekstanmærkning, der hjemler rokeringen.

Finansudvalget har gennemgået disse budgetbidrag og skal generelt opfordre Landsstyret til i næste tillægsbevillingslov for 2002 at sikre at oplysningerne i budgetbidragene bliver mere oplysende. Det der bør fokuseres på er årsagen til at der foretages rokering og dermed oplysninger om ændringer i forhold til det forudsatte på finansloven.

På anlægsområdet synes de fastsatte grænser i tekstanmærkningerne at være hensigtsmæssige, således at det smidiggør administrationen af området.

På baggrund af Finansudvalgets gennemgang af budgetbidragene skal der konkret gives følgende kommentarer:

Formålskonto 30.13 Handicappede

Finansudvalget har bemærket sig, at forhøjelsen af tilskudsbevillingerne med 22.699.000 kr. og en tilsvarende nedsættelse af driftsbevillingerne med dette beløb, skyldes rokering af bevillinger fra hovedkonto 30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger og

fra hovedkonto 30.13.08 Handicapforsorg i Grønland

til hovedkonto 30.13.09 Forsøgsordninger om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne på handicapområdet.

Finansudvalget har konstateret i Landskasseregnskabet for 2001, at de 2 konti, hvorfra der er flyttet bevillinger, har haft et ikke bevilget merforbrug.

Det har således efterfølgende vist sig i Landskasseregnskabet for 2001, at der tilbage på de 2 hovedkonti 30.13.06 og 08 var samlede bevillinger på 39.712.000 kr., men at forbruget var 51.482.000 kr. eller 11.770.000 kr. større end bevillingen.

Merforbruget på de 2 konti ses ikke at være søgt bevilget! Budgetoverskridelsen er på  29,6%.

Finansudvalget kan konstatere, at bevillingen og forbruget på hovedonto 30.13.09 Forsøgsordninger om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne på handicapområdet var på samme beløb, nemlig 30.593.000 kr.

Finansudvalget har bemærket sig at Landsstyreområdet for Økonomi har godkendt rokeringen den 7.12.2001!

Hvordan kan Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked søge en bevillingsrokering 3 uger før finansårets udløb, når de burde være vidende om at de rokerede midler ikke ville kunne undværes på de 2 hovedkonti 30.13.06 og 30.13.08?

Hvordan har man søgt at begrænse udgifterne, da man blev klar over situationen, og hvorfor er der ikke søgt bevillingsmæssig hjemmel?

Finansudvalget finder det også ejendommeligt at at Forsøgsordninger om udlægning af bevillingskompetencen til kommunerne på handicapområdet bevillingsmæssigt først godkendes den 7. december 2001, når det skal vedrøre hele finansåret.

Hvilket grundlag har der været for reelt at påbegynde denne aktivitet uden fornøden bevillingsmæssig hjemmel?

Resultatet for Landskassen har været en merudgift på knap 12 mio. kr., som ikke er søgt bevilget selv om det må have været tydeligt på et meget tidligere tidspunkt at bevillingen ikke kunne dække udgifterne i 2001.

Finansudvalget finder at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har manglet overblik over forbruget på disse konti. De meget store overskridelser iøvrigt inden for dette landsstyreområde, totalt set knap 27 mio. kr. på driftsbevillingskonti, som pr. definition er såkaldt styrbare udgifter, tyder også på manglende økonomisk styring og overblik, samt tillige mangel på respekt for budgetlovens bestemmelser om bevillinger.

Finansudvalget skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen nærmere, herunder søge vurdering af de indgåede aftaler med kommunerne, og om de overførte beløb til kommunerne har været større end budgeterfaringerne fra de tidligere år berettigede til.

Formålskonto 40.11 Erhvervsskoler

Det fremgår af TB-forslaget at Landsstyreområdet for Økonomi den 18.10.2001 har godkendt rokering af 950.000 kr.

fra hovedkonto 40.11.05 Vejledning; bevillingen herefter 21.000 kr.

til hovedkonto 40.11.03 Vejlederuddannelsen; bevillingen herefter 1.795.000 kr.

Landskasseregnskabet for 2001 viser følgende udgift for de 2 konti

514.000 kr. og 1.909.000 kr., hvilket er merforbrug på henholdsvis

493.000 kr. og 114.000 kr., eller i procent

2.349% og  6%.

Også ved denne rokering undrer Finansudvalget sig over, at Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke kan søge og få godkendt en rokering 2½ måned før årets udgang, når det nu viser sig at der ikke kan have været grundlag for at rokere de 950.000 kr. fra hovedkonto 40.11.05. Der kunne højst rokeres 457.000 kr., hvorefter bevillingen ville have svaret til forbruget.

Finansudvalget finder at disse kendsgerninger tyder på at Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har manglet overblik over forbruget på disse konti. De meget store overskridelser iøvrigt inden for dette landsstyreområde, totalt set 37 mio. kr. på driftsbevillingskonti, som pr. definition er såkaldt styrbare udgifter, tyder også på manglende økonomisk styring og overblik, samt tillige mangel på respekt for budgetlovens bestemmelser om bevillinger.

Finansudvalget skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen nærmere.

11.         Finansudvalgets bemærkninger til de af Finansudvalget godkendte bevillingsændringer

Der henvises indledningsvis til afsnit 5 i betænkningen. Herudover skal der henvises til bilag A, hvor Væsentlige bemærkninger og betingelser fremsat af Finansudvalget er anført.

Finansudvalget har tidligere konkret behandlet bevillingsansøgninger fra Landsstyret. De godkendte ændringer er optaget i 3. kolonne i Bevillingsoversigten, bilag 1. Finansudvalget skal dog bemærke at de optagne budgetbidrag ikke dermed er blevet godkendt.

Finansudvalget kan iøvrigt se at de budgetbidrag, der er optaget i forslaget til TB 2001 har et væsentligt mere ensartet udseende end dem der tidligere er blevet fremsendt til Finansudvalget sammen med de konkrete bevillingsansøgninger. Finansudvalget finder at kvaliteten er vokset betydeligt herved, og forventer at Landsstyret fortsat sikrer denne kvalitet i de næste tillægsbevillingslove.

Det forudsættes endelig at budgetlovens bestemmelser om væsentlighed og at det ansøgte ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af finansloven respekteres.

Finansudvalget har gennemgået budgetbidragene for de af Udvalget godkendte bevillingsændringer. Under denne gennemgang har Udvalget i et vist omfang søgt oplysninger om hvorledes udgifterne for de pågældende konti rent faktisk har været i 2001.

Denne gennemgang har givet grundlag for at Finansudvalget afgiver følgende bemærkninger:

Hovedkonto 10.13.13 Aktieindskud; sag 01-66

I forbindelse med Finansudvalgets godkendelse af aktieindskuddet i Royal Greenland A/S og Nuka A/S på ialt 240 mio. kr. den 20.12.2002 blev Landsstyret pålagt at fremsende forretnings- og strategiplaner til Udvalget. Disse planer er endnu ikke modtaget, hvorfor Landsstyret skal erindres herom.

Formålskonto 30.10 Børn og Unge og 30.13 Handicappede; sag 01-61

Finansudvalget godkendte den 20.12.2001 at der blev udmøntet ialt 3.454.000 kr. fra hovedkonto 20.11.51 Reserve til overenskomstrelaterede udgifter til institutioner for børn og unge og for handicappede. Udmøntningen var begrundet i at der med virkning fra 1.4.2000 var blevet indgået ny overenskomst mellem PIP og Grønlands Hjemmestyre.

Der var i det materiale som blev fremsendt til Finansudvalgets behandling den 14. december 2001 anført merudgifterne vedrørende perioden 1.4-31.12.2000 og for hele 2001, det hele opdelt på de enkelte institutioner.

På denne baggrund undrer Finansudvalget sig over det betydelige overforbrug der er konstateret i Landskasseregnskabet for 2001 på institutionerne. Udvalget har bemærket sig at Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked i regnskabsforklaringerne i vidt omfang forklaret merforbruget ved indgåelsen af den nye overenskomst.

Med Finansudvalgets godkendelse i nærværende sag måtte Udvalget forvente og kunne forudsætte, at der hermed var sikret bevillingsmæssig dækning for disse udgifter.

Finansudvalget finder at de oplysninger som Landsstyret har fremsendt til Finansudvalget som grundlag for behandlingen af denne sag ikke har været fuldstændige og korrekte, hvorfor Udvalget skal udbede sig Landsstyrets bemærkninger hertil.

Finansudvalget skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen nærmere.

.

Hovedkonto 30.13.23 Majoriaq; sag 01-34

Finansudvalget godkendte den 11.10.2001 at bevillingen på hovedkontoen blev nedsat med 1.252.000 kr. til 2.634.000 kr.; senere forhøjet med 101.000 kr. ved sag 01-61, jfr. foran, til 2.735.000 kr.

Beløbet på 1.252.000 kr. blev rokeret til

30.01.01 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med 652.000 kr. og til

30.13.10 Handicapforsorg i Danmark med 600.000 kr.

Landskasseregnskab 2001 viser et forbrug på hovedkonto 30.13.23 på 3.956.000 kr. eller et merforbrug på 1.221.000 kr. svarende til 45%’s bevillingsoverskridelse!

Hvis der ikke var blevet rokeret fra kontoen havde bevillingen været 3.987.000 kr. eller stort set svarende til forbruget.

Finansudvalget skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen nærmere.

Hovedkonto 30.10.23 og 30.10.26 Særlige projekter og brugerbetalingen hertil

Finansudvalget godkendte i år 2000 at de særlige projekter blev startet op, og herunder forudsætningen om at kommunerne(brugerne) skulle betale halvdelen af udgiften.I regnskabet for 2001 ses det der var følgende merforbrug

30.10.23 Særlige projekter                                                             965.000 kr. eller 18%

og følgende mindreindtægt

30.10.26 Brugerbetaling til særlige projekter                                   -717.000 kr. eller              -28%

Det ses at at der netto har været en merudgift for Landskassen på 1.682.000 kr.  Der er budgetteret med en nettoudgift for Landskassen på 2.703.000 kr. og den faktiske udgift for Landskassen blev 4.385.000 kr. Dette betyder, at nettoudgiften er blevet 62% større end bevilget!

Finansudvalget skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen nærmere.

Hovedkonto 30.16.21 Sæsonledighedsbekæmpelse; sag 01-07

Finansudvalget godkendte den 30.4.2001 at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked kunne disponere over et beløb på 1.875.000 kr. til sæsonledighedskurser.

Bevillingen blev iøvrigt af Landstinget nedsat med 3,5 mio. kr. til 2,5 mio. kr. den 30.5.2001 ved beslutningsforslag 102A og B.

Det fremgår af regnskabet for 2001 at der kun er brugt 798.000 kr. af bevillingen, desuagtet Landsstyremedlemmet var blevet bemyndiget til at kunne disponere 1.875.000 kr. af bevillingen.

Finansudvalget undrer sig dels over dette, men også udtalelser fra Landsstyremedlemmet om at det var Finansudvalgets skyld at bevillingen ikke var blevet brugt.

Finansudvalget skal på denne baggrund anmode om Landsstyrets bemærkninger hertil.

Finansudvalget skal tilføje, at Landstinget og Finansudvalget med afsættelsen af bevillingen på 2,5 mio. kr. har en forventning om at Landsstyret, som den udøvende magt, sikrer gennemførelsen af de aktiviteter, der i finansloven er afsat bevilling til. Udgifterne hertil må højst udgøre de afsatte bevillinger, jfr. budgetlovens bestemmelser, men det forudsættes altid, at Landsstyret sikrer gennemførelse af den forudsatte kvalitet/standard mv. for færrest mulige omkostninger.

Finansudvalget skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen nærmere.

Hovedkonto 40.13.61 Særydelse, rejseudgifter, mm., KIIP’s institutioner; sag 01-22

Finansudvalget godkendte den 10.5.2001 at uddannelsessøgende der er i uddannelse af mere end ét års varighed og som ikke medtager deres ægtefælle/samlever og børn, tilbydes 2 ekstra besøgsrejser.

Ændringen var budgetneutral idet det blev forudsat at KIIP ville opnå tilsvarende besparelser på indkvarteringen. Regnskabtallet for 2001 viser nu at der på kontoen har været et overforbrug på 5.834.000 kr., svarende til en overskridelse på 26%!

På denne baggrund må Finansudvalget umiddelbart konstatere, at forudsætningen for bevillingen ikke kan siges at være opfyldt.

Finansudvalget finder dette yderst betænkeligt, og skal anmode om Landsstyrets bemærkninger hertil samt iøvrigt opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at undersøge sagen nærmere.

Aktivitetsområde 80-99 Anlægs- og renoveringsområdet; sag 01-37

Finansudvalget godkendte den 28. juli 2001 en større”pakke” med ændring af bevillinger på anlægs- og renoveringsområdet, som følge af en gennemgang af samtlige projekter i anlægs- og renoveringsfonden. Der henvises til bekrivelsen i budgetbidraget til hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve, som giver en overordnet beskrivelse “oprydningen”.

Finansudvalget skal anmode Landsstyret om en vurdering af om målsætningen for denne oprydning fortsat anses for at være blevet opfyldt. Landsstyret bedes tillige oplyse om der igen må anses at være behov for en gennemgang af alle projekterne, eller om udarbejdelsen af Anlægsredegørelse 2001 har dækket dette behov.  

12.         Finansudvalgets bemærkninger til Landsstyrets forvaltning af bevillingerne i finansloven og i tillægsbevillingsloven set i forhold til budgetlovens bestemmelser herom

Finanudvalget skal indledningsvis bemærke, at det er Landstingets Revisionsudvalg som behandler forslaget til Landskasseregnskab for 2001. Finansudvalget har imidlertid en åbenbar interesse i også at følge op på hvordan indholdet af regnskabet er set i forhold til finansloven.

De erfaringer, der kan uddrages af regnskabet, som jo er “den endelige afslutning” af finansloven indeholder information, eller bør indeholde information, som kan være nyttig for Finansudvalget  for at kunne vurdere og følge op på det indeværende finansår 2002, samt i særdeleshed for at kunne foretage en dybtgående behandling af Landsstyrets forslag til finanslov for 2003, FFL 2003.

Hovedresultatet af Landskasseregnskab 2001

Det fremgår af Landsstyrets forslag til Landskasseregnskab, at der er realiseret et overskud på  5 mio. kr. i 2001, hvilket vil sige at resultatet er 85 mio. kr. bedre end budgetteret. Denne forbedring skyldtes stort set en tilsvarende indtægtsforbedring.

Der var et overforbrug under bevillingstypen driftsbevillinger på 46 mio. kr., mens bevillingstyperne lovbunden bevilling, tilskudsbevilling og anlægsbevilling udviste en tilsvarende forbedring.

Driftsbevillinger - merforbruget i 2001

Merforbruget under bevillingstypen driftbevillinger var på 46 mio. kr. og er sammensat således::

               Administration                                                    3 mio. kr.(0,8%)

               Socialområdet                                                 25 mio. kr.(9,3%)

               Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke          34 mio. kr. (6,9%)

               Sundhed og miljø                               -12 mio. kr.(-1,5%)

               Offentlige arbejder m.v.                                      0 mio. kr.

               Nettostyrede virksomheder                   0 mio. kr.

               Andre driftsudgifter                                          - 4 mio. kr.(-28,6%)

Finansudvalget har bemærket sig, at det hovedsageligt er inden for socialområdet og undervisnings- og kulturområdet, at der har været merforbrug. Både i mio. kr.(59 mio.kr.)  og procentvis, 7,7%, er der tale om et betydeligt merforbrug.

På administrationen af de 2 landsstyreområder har der også været betydelige overforbrug, idet Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har haft et merforbrug på henholdsvis 2.487.000 kr. og 2.972.0­00 kr. I procent er der tale om henholdsvis 15% og 16%`s overskridelse.

Det bemærkes at der på driftsområdet er tale om gennemsnitstal, men endda særdeles mange institutioner har merforbrug på 10 - 40%.

Finansudvalget anfører i det følgende eksempler på meget betydelige budgetoverskridelser:

hovedkonto                                                                                              merforbrug kr.   i %

Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked

30.10.02 Fælleskonto for landsdækkende børne- og ungeinstitutioner         1.553.000            28%

30.10.16 Qasapermiut                                                                               1.440.000            36%

30.10.18 Meeqqat Angerlarsimaffiaat, Uummannaq                                    2.422.000            58%

30.10.23 Særlige projekter                                                             965.000            18%

30.10.26 Brugerbetaling til særlige projekter(mindreindtægt)                         -717.000            -28%

30.13.06 Tilskud til beskyttede boenheder og kørselsordninger     9.086.000            185%

30.13.02 Fællesudgifter vedr. specialinstitutioner                                        2.594.000            95%

30.13.16 Ivaraaq                                                                                       2.034.000            30%

30.13.23 Majoriaq                                                                                     1.221.000            45%

Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

40.01.09 Elevindkvartering                                                        10.178.000                           76%                    

40.11.05 Vejledning                                                                                      493.000        2.349%

40.12.14 GU Aasiaat                                                                                 2.611.000            14%

(til sammenligning: GU i Qaqortog havde et mindreforbrug på 2.000 kr. og GU i Nuuk et merforbrug på 305.000 kr.(+2%)

40.12.18 Journalistskolen                                                                              728.000            33%

40.12.19 Socialpædagogisk Seminarium                                                     2.476.000            29%

40.12.22 ISI, Socialrådgiveruddannelsen                                                    1.149.000            32%

40.12.25 Kateket og organistuddannelsen                                                     302.000            32%

40.13.01 Uddannelsesstøtteforvaltningen, administration               1.205.000            19%

40.13­.61 Særydelser, rejseudgifter mm., KIIIP’s institutioner                      5.834.000            26%

45.10.12 Midtgrønlands, Thule og Østgrønlands Provstikontor     2.102.000            22%

Finansudvalget finder det meget tankevækkende at Udvalget i 2001 har godkendt bevillingsændringer til driftsbevillinger, som i princippet anses for at være styrbare bevillinger, på 43.393.000 kr. og Landstinget på 43.065.000 kr., mens Landsstyret uden overhovedet at søge ekstra bevillinger har brugt ca. 65 mio. kr. mere til driftsbevillinger alene inden for Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke .

Finansudvalget skal vedrørende budgetlovens bestemmelser om bevillinger henvise til betænkningens afsnit 3 og 4.1.

Efter budgetloven er det ikke lovligt at afholde større udgifter end bevilget. Når det konstateres at der er risiko for overforbrug må der straks tages initiativer, der begrænser udgifterne. Der kan også søges andre kompenserende besparelser i stedet for, eller som yderste konsekvens søges en merbevilling.

Der gives ingen tilfælde, hvor det er tilladt at overskride bevillingerne. I givet fald skal der altid straks søges nødvendig bevillingsmæssig hjemmel.

Konsekvenserne af bevillingsoverskridelserne

Finansudvalget finder at situationen er særdeles alvorlig, idet et overforbrug af denne størrelsesorden ikke kan komme fra den ene dag til den anden! Dette betyder således, at der i en stor del af året må have været udvist decideret passivitet med hensyn til at sikre at de af Landstinget besluttede bevillinger blev overholdt.

Alle budgetansvarlige, fra Landsstyremedlemmet til de enkelte institutionsledere har en pligt til løbende at følge op på forbruget for at sikre sig

               at det udvikler sig svarende til budgetteret og er  i overensstemmelse med finanslovsbevillingen,

               herunder at udgifterne til løn og timeforbrug iøvrigt udvikler sig planmæssigt,

               at “produktionen” eller aktivitetstallene fra bevillingsforudsætningerne udvikler  sig  som forudsat,

               at læste timer i undervisningsinstitutioner er i overensstemmelse med budgettets forudsætninger,

               at antallet af hold/klasser/enheder med betydning for forbruget er i overensstemmelse med budgetforudsætningerne,

               at øvrige driftsudgifter, herunder tjenesterejser mv., er i overensstemmelse med det budgetterede og fortsat kan indeholdes i budgettet,

               at det gennemsnitlige personaleforbrug er i overensstemmelse med budgetforudsætningerne,

               at vakantudgifter kan holdes inden for budgettet; hvis dette ikke er tilfældet må man undlade at besætte stillinger,

               at der er bevillingsmæssig dækning for uddannelsesinstitutionernes indkvartering af studerende.

Hvis nogle af forudsætninger skrider, har den budgetansvarlige pligt til straks at foretage dispositioner, der sikrer, at der ikke fortsat styres mod et overforbrug.

Hvis det ikke uden betydelige konsekvenser kan lykkes at rette op, kan den budgetansvarlige, f.eks. institutionslederen, anmode f.eks. ressortdirektoratet om bistand, i sidste ende i form af udarbejdelse af en bevillingsansøgning til Landsstyret og Finansudvalget.

Dette kan ske hvis det ikke er muligt på lavere niveau at omprioritere, og/eller hvis konsekvenserne af indførelse af en opbremsning/besparelse anses for uacceptable, og derfor ønskes godkendt af en overordnet myndighed.

Finansudvalget kan på denne baggrund blot konstatere, at bestemmelserne i Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om  Grønlands Hjemmestyres  budget ikke er fulgt og efterlevet.

Finansudvalget skal tilføje, at Udvalget bemærkede sig under 1. behandlingen af forslaget til TB 2001, at flere landsstyremedlemmer gav forklaringer på hvorfor der havde været betydelige merforbrug især inden for undervisningsområdet og det sociale område. Der havde således været store prisstigninger på transport, og der havde været problemer med mangel på indkvarteringsmuligheder for studerende. Inden for det sociale område fandt man bl.a. at bevillingerne havde været for små til at kunne varetage opgaverne.

Finansudvalget skal på denne baggrund påpege, at man ikke kan være uenig i nogle af disse forklaringer, men disse forhold er ikke relevante set i forhold til spørgsmålet om overholdelse af budgetlovens bestemmelser om bevillinger.

Finansudvalget skal påpege at budgetlovens bestemmelser naturligvis skal efterleves. Der er tale om en lov, og den skal følges.

Finansudvalget skal hermed forsikre Landstinget om at Udvalget i sit videre arbejde vil gøre sit yderste til at sikre at Landsstyret efterlever bestemmelserne i budgetloven.

Finansudvalget finder ved behandlingen af TB-forslaget, at problemet på en måde ikke så meget er de søgte TB-bevillinger, som de mange manglende ansøgninger!

Finansudvalget skal på denne baggrund kraftigt understrege at Udvalget forventer at Landsstyrets forslag til finanslov for 2003 specielt på det sociale og det uddannelsesmæssige område bliver udarbejdet på et realistisk og gennemarbejdet grundlag.

13.         Finansudvalgets korrespondence med Landsstyremedlemmet for Økonomi om overholdelse af bevillinger

Finansudvalget har den 8. april 2002 sendt et brev til Landsstyremedlemmet for Økonomi; brevet vedlægges som bilag C.

Brevet indledes med følgende citat fra et brev fra den 26.11.2001 fra Landsstyremedlemmet for Økonomi til Finansudvalget:

Landstyreområdet for Økonomi skal præcisere, at det i ifølge budgetloven er de enkelte Landsstyreområder, som er ansvarlige for overholdelse af  bevillingerne på hver deres kontoområde. Hvis der således må forventes et overforbrug på f.eks. administrationskontoen og institutionsområdet, må det forudsættes, at der tages de nødvendige initiativer til at sikre overholdelsen af de enkelte bevillinger. Det må præciseres, at der er tale om overholdelse af bevillinger, uanset at der er praksis for at man i forbindelse med regnskabsafslutningen kun skal forklare overskridelser, der er større end 5 %.”

På baggrund heraf kan der ikke herske tvivl om, at det enkelte Landsstyremedlem har ansvaret for en god og effektiv økonomistyring.

Det er naturligvis uacceptabelt, hvis bevillinger ikke overholdes. Særligt er overskridelser problematiske på administrationsområdet, som er et styrbart område.

I brevet fra den 26.11.2001sluttede Landsstyremedlemmet af med følgende:

Landsstyret skal hermed tilkendegive, at man vil overveje den mulighed, at et overforbrug kan overføres fra år til år. Finansudvalget vil blive orienteret om resultatet heraf .

Da Finansudvalget den 8. april endnu ikke havde modtaget nogen oplysninger om hvad Landsstyrets overvejelser var mundet ud i, ønskede Udvalget med sit brev at rykke for et svar. I brevet fra den 8. april har Finansudvalget også rejst andre spørgsmål til Landsstyremedlemmet, men der henvises herom til bilag C.

Finansudvalget modtog svar den 23. april 2002 fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, som vedlægges betænkningen, som bilag D.

I Landsstyremedlemmets svar på spm.1 anføres bl.a.:

“Landsstyreområdet for Økonomi finder ligeledes, at eventuelle overforbrug i Landsstyreområderne skal behandles på lignende vis, således at en så betydelig konsekvens for et Landsstyreområde og/eller en institution, som et overført overforbrug på driftsbevillingerne fra et finansår til næste finansår vil være, skal være beskrevet og godkendt i budgetproceduren, i henhold til fastlagte og entydige regler herfor.”

Der sluttes af med:

“Landsstyreområdet for Økonomi agter derfor ikke, at søge Finansudvalget om, at reducere bevillinger i 2002 på baggrund af merforbrug i 2001.”

Finansudvalget må desværre konstatere at Landsstyremedlemmet for Økonomi ikke er kommet videre med

“Landsstyret skal hermed tilkendegive, at man vil overveje den mulighed, at et overforbrug kan overføres fra år til år. Finansudvalget vil blive orienteret om resultatet heraf “.

Landsstyremedlemmets svar betyder, efter Finansudvalgets opfattelse, at det allerede ved Landstingets godkendelse af finansloven skal være fastlagt i hvilket omfang, der skal overføres overforbrug.

Finansudvalget er dybt bekymret over dette svar, idet det reelt betyder at Landsstyremedlemmet accepterer at der kan ske overskridelse af bevillinger.

Finansudvalget skal fastholde at det er i strid med bestemmelserne i budgetloven, hvis Landsstyret afholder udgifter, der ikke er bevilget!

På denne baggrund må det derfor forventes, at Landsstyret i tide vil sikre sig bevillingsmæssig hjemmel på områder, hvor der trods “opbremsning” opstår problemer.

Finansudvalget skal erkende, at det kan være svært at “ramme” netop tallet for bevillingen af tekniske årsager, idet der kan gå tid fra disponeringer foretages indtil den faktiske bogføring har fundet sted. Dette kunne tale for at man som i Vestsjællands amtskommune indfører en bestemmelse om at udsving i forhold til bevillingen på en halv procent over eller under bevillingen automatisk overføres til næste finansår.

Finansudvalget skal anbefale, at en tilsvarende bestemmelse optages som tekstanmærkning i Hjemmestyrets bevillingslove for bevillingstypen driftsbevilling.

Finansudvalget skal dog foreslå, at  det  lovlige  udsving  gøres  lidt  større,  f.eks. at  udsving  på  plus eller minus 2% i forhold til bevillingen, automatisk overføres til det næste finansår. For de konti hvor der er mindreforbrug, virker en sådan ordning således også som en opsparingsordning!

Der skal iøvrigt til støtte for Finansudvalgets synspunkt anføres følgende udtalelse fra Landsstyremedlemmet for Økonomi i brevet af 26.11.2001:

Det er naturligvis uacceptabelt, hvis bevillinger ikke overholdes. Særligt er overskridelser problematiske på administrationsområdet, som er et styrbart område.

Finansudvalget finder det således for tvingende nødvendigt, for at rette op på den økonomiske styring, at der i FFL 2003 optages en tekstanmærkning, som bemyndiger Landsstyret til ved regnskabsafslutningen for finansåret 2003 at overføre merforbrug eller mindreforbrug på op til 2% af bevillinger til bevillingstypen driftsbevillinger til næste finansår.

Finansudvalget finder ligeledes, at der allerede i indeværende år 2002 skal optages en tilsvarende tekstanmærkning, og skal derfor  anmode  Landsstyret om at fremsende et forslag herom til Finansudvalget.

Finansudvalget har I betænkningens afsnit 15 optaget henstillinger svarende til foranstående.

14.         Børn og ungeinstitutionerne og den kommunale betaling

På børn og ungeområdet er Hjemmestyret driftsherre, og kommunerne dækker i princippet alle udgifter forbundet med driften. Finansudvalget må dog konstateres, at de fastsatte døgntakster og finansieringen iøvrigt via bloktilskuddet til kommunerne, har været utilstrækkelig, jfr. oplysninger i Landskasseregnskab 2001.

Da Landsstyret åbenbart ikke har sikret fastsættelse af bestemmelser om efterregulering, har overforbruget på området betydet et indirekte tilskud fra Hjemmestyret  til kommunerne til drift af området.

Efter de eksisterende regler for byrde- og opgavefordeling mellem kommunerne og Hjemmestyret er der tale om et område, hvor kommunerne afholder 100% af udgifterne.

I finansloven er der regnet med fuld brugerbetaling af udgifterne. På hovedkonto 30.10.29 er der optaget indtægter/brugerbetaling af samme størrelse som de budgetterede udgifter! 

Finansudvalget finder derfor ikke at det er i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne for Landstingets vedtagelse af finansloven, at Hjemmestyret reelt selv dækker den manglende kommunale betaling.

Som følge heraf skal Finansudvalget opfordre Landsstyret til at tage de nødvendige initiativer til at få aftalt bestemmelser, der sikrer at dette område ikke belaster Landskassen med indirekte tilskud. Finansudvalget imødeser en tilbagemelding fra Landsstyret på hvordan det sikres at der  allerede fra indeværende skabes sikkerhed for at Landskassen ikke yder indirekte tilskud til dette område.

Hvis Landsstyret finder det relevant, at Hjemmestyret skal yde tilskud til de nævnte institutioners drift, må Landsstyret søge skaffet den nødvendige hjemmel hertil.

15.         Henstillinger fra Finansudvalget

På baggrund af Finansudvalgets erfaringer fra behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov 2001, fra Udvalgets behandling af ansøgninger fra Landsstyret om bevillingsændringer og opfølgning herpå, samt fra omfanget af bevillingsoverskridelser i 2001 uden ansøgning om bevilling, jfr. Landskasseregnskab 2001, finder Finansudvalget anledning til afgive et antal henstillinger til Landsstyret; disse fremgår af det følgende.

Henstilling nr. 1

Idet der henvises til betænkningens afsnit 4.6 skal Finansudvalget henstille til Landsstyret, at det sikres at budgetbidrag fremover bliver tilstrækkeligt beskrivende og i overensstemmelse med afsnit 9 i Budgetregulativ 2002.

Da budgetbidrag til tillægsbevillingsloven er de eneste dokumenter, der optages i tillægsbevillingsloven med beskrivelse af baggrunden for en bevillingsændring, lægger Finansudvalget stor vægt på, at budgetbidrag efterfølgende kan læses og forstås af medlemmerne af Landstinget og omverdenen, uden støtte af et landsstyreoplæg!

Henstilling nr. 2

Idet der henvises til betænkningens afsnit 5 skal Finansudvalget henstille til Landsstyret, at det sikres, at den faglige afklaring af bevillingsansøgninger er “afhandlet” med landstingsudvalget på det pågældende område, førend bevillingsansøgning fremsendes til afgørelse i Landstingets Finansudvalg.

Henstilling nr. 3

Idet der henvises til betænkningens afsnit 9 skal Finansudvalget henstille til Landsstyret, at der i forbindelse med FFL 2003 bliver skabt et samlet overblik over anlægsprojekter, som alene er optaget i anlægs- og renoveringsfonden og anlægsprojekter, som er optaget i FFL 2003.

Henstilling nr. 4

Idet der henvises til betænkningens afsnit 12 skal Finansudvalget henstille til Landsstyret, at der  i FFL 2003 optages en tekstanmærkning, som bemyndiger Landsstyret til ved regnskabsafslutningen for finansåret 2003 at overføre merforbrug eller mindreforbrug på op til 2% af bevillinger til bevillingstypen driftsbevillinger til næste finansår.

Finansudvalget finder at dette skridt er tvingende nødvendigt for at rette op på den økonomiske styring.

Henstilling nr. 5

Finansudvalget skal tillige henstille, at der allerede i indeværende år 2002 fremsendes et forslag til tekstanmærkning til Finansudvalget m.h.p. optagelse af en tilsvarende tekstanmærkning på TB 2002, som anført i henstilling nr. 4.

Henstilling nr. 6

Idet der henvises til betænkningens afsnit 14 skal Finansudvalget henstille til Landsstyret, at der tages de nødvendige initiativer til at få aftalt bestemmelser, der sikrer at formålskontoområde 30.10 Børn og unge for så vidt angår institutionsdriften, ikke belaster Landskassen økonomisk.

16.         Indstillinger fra Finansudvalget

Et enigt Finansudvalg indstiller lovforslaget til vedtagelse i uændret form.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Finansudvalg overgive Forslag til landstingstillægsbevillingslov 2001 til 2. behandling.

Bilagsoversigt

Bilag A   Væsentlige bemærkninger og betingelser fremsat af Finansudvalget

Bilag B   Finansudvalgets bemærkninger til sag der ikke blev godkendt af Udvalget

Bilag C   Finansudvalgets brev af 8.4.2002 til Landsstyremedlemmet for Økonomi

Bilag D           Brev af 23.4.2002 fra Landsstyremedlemmet for Økonomi med Opfølgning på brev af 8. april fra Finansudvalget.

Inatsisartut 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut

pillugu

ISUMALIUTISSIISSUT

inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani InatsisartutAningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit saqqummiunneqartoq

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilaasortai ukuupput:

Inatsisartuni ilaasortaq Mikael Petersen (S), siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Jakob Sivertsen (A), siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold (K)

Inatsisartuni ilaasortaq Josef Motzfeldt (IA)

Inatsisartuni ilaasortaq Simon Olsen (S)

Isumaliutissiissutip imai makkuninnga immikkoortortaqarput:

Qupp.

1.         Aallaqqaasiut         3

2.         Namnminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit

                      Inatsisartut inatsisaat nr. 8 ulloq 29. Oktober 1999-imeersoq

                      - missingersuusiortarnermut inatsit       4

            2.1       Missingersuusiortarnermut inatsit              4

            2.2       Aningaasaleeriaatsit            5

            2.3       Aningaasaliissuteqartarnermi tunngaviit      6

3.         Aningaasaliissutit pillugit missingersuusiortarnermut

                      inatsimmi aalajangersakkat                   6

4.         Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit             6

            4.1       Aningaasaliissutit iliuutsillu oqaasertaliussanik

                        aalajangersakkatigut tunngavillit 6         

            4.2       Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut

                        siunnersuummik saqqummiussineq            7

            4.3       Sulianik Inatsisartuni suliassanngorlugit innersuussisarnerit                     7

            4.4       Aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaffigisat

                        isertitatullu aningaasaliissutit                      8

            4.5       Aningaasaleeriaatsit allannguuteqartinneqarnerminni

                        Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqartut               9

            4.6       Aningaasaliissutinik allannguinissamik qinnuteqaateqarnissamut

                        piumasaqaatit                     9

            4.7       Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip imai 12

5.         2001-imi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqaatit            13

6.         2001-imi aningaasanut inatsit aamma 2001-imi ilassutitut

                      aningaasaliissutinut inatsit - kisitsisit pingaarnerit

                      aningaasaleeriaatsinullu agguataarinerit                    13

            6.1       Kisitsisit pingaarnerit aningaasanngorlugit  14

            6.2       Ilassutitut aningaasaliissutit (inatsisissatut siunnersuummi § 1)

                        - allannguutit oqartussaaffinnit assigiinngitsunit pingasunit

                        akuersissutigineqarput        15

                        6.2.1    Naalakkersuisut oqaasertaliussamut innersuussillutik

                                    akuersissutigisaat    18

                        6.2.2    Inatsisartut ulloq 30. Maj 2001 akuersissutigisaat

                                    (aalajangiiffigisassatut siunnersuutit 102A aamma B)                 19

                        6.2.3    Inatsisartut Aningaasaqarnermut

                                    Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqartut          19

7.         Oqaasertaliussanik allanngortitsinerit (inatsisissatut siunnersuummi § 2)                    20

8.                   Konto pingaarneq 20.11.50, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasoq                21

9.         Sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasut                    24

10.       Naalakkersuisut aningaasaliissutinik nuussisarnerinut

                      Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaaseqaatit                   28

11.       Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aningaasaliissutit

                      allannguutaannut akuersissutigisaminut oqaaseqaatai                    32

12.       Naalakkersuisut aningaasanut inatsimmi aamma ilassutitut

                      aningaasaliissutinut inatsimmi aningaasaliissutinik

                      missingersuusiortarnermut inatsimmi tamakku pillugit

                      aalajangersakkanut naleqqiullugu aqutsinerat pillugu

                      Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai                      37

13.       Aningaasaliissutit eqqortinneqarnissaat pillugu

                      Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Aningaasaqarnermullu

                      Naalakkersuisup allaffigeqatigiinnerat42

14.       Meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffiit kommunillu akiliutaat               45

15.       Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutai       46

16.                 Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai                    47

===============

1.         Aallaqqaasiut

Inatsisartut 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutissanut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumit saqqummiunneqarpoq. Inatsisissatut siunnersuut ulloq 29. april 2002 siullermeerlugu oqaluuserineqarpoq, tamatumalu kingorna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarluni.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimiinnermini arlalinni inatsisissatut siunnersuut suliaraa, matumuunalu Inatsisartut siunnersuummik aappassaaneerinissaannut isumaliutissiissumminik saqqummiussivoq.

2.         Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 8 ulloq 29. oktober 1999-imeersoq - missingersuusiortarnermut inatsit

2.1     Missingersuusiortarnermut inatsit

Inatsisartut 1999-imi ukiakkut ataatsimiinnerminni missingersuusiortarnermut inatsit akuersissutigaat. 2000-imi upernaakkut ataatsimiinnermi inatsimmi § 10 allanngortinneqarpoq, taamaalillunilu maanna aalajangersarneqarsimalerpoq Inatsisartut aningaasanut inatsisaat ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata siuliani ulloq 15. november nallertinnagu akuersissutigineqartassasoq.

Missingersuusiortarnermut inatsit Namminersornerullutik Oqartussat aningaasatigut aqutsinerata nutaaliaasumik ingerlanneqalerneranik nangitsineruvoq. Missingersuusiortarnermut inatsit missingersuusiortarnermi tunngavilersuutaasartunik pioreersunik aalajangersakkatigut maleruagassiuussineruvoq erseqqissaanerullunilu, taakkununngalu ilaavoq Inatsisartut ukiumi aningaasanut inatsisip atuuffiani aningaasatigut tulleriinnilersuinerata aningaasanut inatsimmi ataatsimoortumik ingerlanneqartariaqarneranik tunngavilersuut. Tunngavilersuut taanna anguniagaq una aallaavigalugu qitiusumik inissisimavoq:

                                              Aningaasarsiornerup naalakkersuinikkut tamakkiisumik eqqumaffigineqarsinnaanera, aamma

                              tamakkiisumik tamanut sammititamik tulleriiaarisarnissap qulakkeerneqarnissaa.

Tamatuma malitsigisaanik ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit maanna tassaalerpoq kingusinnerusukkut aningaasaliissutinut inatsit, ukioq aningaasanut inatsisip atuuffia naareeraangat akuersissutigineqartartoq. Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi Inatsisartut aamma Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata siusinnerusukkut aalajangigaat aalajangersakkatigut maleruagassiuunneqartarput.

Missingersuusiortarnermut inatsit ulloq 1. januar 2001 atortuulerpoq, taamaattorli aalajangersakkat ilaat, soorlu sanaartukkanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfiup pilersinneqarneranut tunngasoq aamma ilassutitut aningaasaliissuteqartarnerit pillugit aalajangersakkat, ulloq 1. januar 2000 atortuulerput.

Kisianni 2001-imi aningaasanut inatsit aningaasanut inatsisit missingersuusiortarnermut inatsimmi aalajangersakkat tunngavigalugit suliarineqartut siullersaraat. Tamatuma malitsigisaanik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutissanut inatsit pillugu isumaliutissiissummini uani maeruagassatigut tunngaviit il. il. nassuiarneri immikkut annertuumik samminiarpai. Ataatsimiititaliaq aalajangerpoq immikkoortut nassuiaataasut taakku 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutissanut inatsit pillugu isumaliutissiissummini uani ilanngunniarlugit, taamaaliornikkut siunertaralugu Inatsisartut aningaasaliissutit, aningaasaliissutinik allannguinerit, aningaasaleeriaatsit assigiinngitsut, minnerunngitsumillu aningaasaliissutinik Inatsisartut aalajangigaannik ataqqinnittarnissat pillugit missingersuusiortarnermut inatsimmi aalajangersakkanik  eqqumaffiginninnerulernissaat. Taamaaliortoqarpoq ilaatigut pissutigalugu Landskarsip 2001-imi naatsorsuutai tunngavigalugit pisariaqarsorinarmat aningaasaleeriaatsinik oqartarneq erseqqissartariaqartoq.

2.2       Aningaasaleeriaatsit

Missingersuusiortarnermut inatsisip imarai aningaasaleeriaatsinik aamma aningaasaliissutit atorneqarnerinut malittarisassanik aalajangersakkatigut maleruagassiuussinerit  erseqqissaanerillu kiisalu aningaasaliissutinik nutaanik aningaasaliissutinillu allannguinernik assigiinngitsunik  aalajangersakkatigut maleruagassiuussinerit Aningaasaleeriaatsit makkuupput:

                    Ingerlatsinermut aningaasaliissutit

                    tapiissutissatut aningaasaliissutit

                    aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaffigisat

                    sanaartugassanut aningaasaliissutit, aamma

                    isertitassatut aningaasaliissutit.

Missingersuusiortarnermut inatsisip kingunerisaanik sanaartornermut tunngasut sanaartukkanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmik, aningaasanik missingersuusiortarnikkut aaqqissuussinermut tunngasumik, pilersitsivigineqarput, taassumalu pilersinneqarnerata malitsigisaanik pissutsit teknikimut tunngassuteqartut, soorlu sanaartornerit ingerlanneqarnerisa sukkassusaasa allanngorneri aamma sanaartukkanut aningaasaliissuteqaqqinnissat pillugit apeqqutit, aningaasaliissutit pillugit inatsisini ilanngunneqartartussaajunnaarput.

Sulisoqarnermut tunngatillugu allannguutaavoq tjenestemanditut atorfiit aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqartarunnaarneri.

2.3         Aningaasaliissuteqartarnermi tunngaviit

Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup 2002-mi missingersuusiornissamut ilitsersuusiaani takuneqarsinnaavoq aningaasanut inatsimmi Aningaasaliissuteqarnermi tunngavinni aningaasaliissuteqarnermi tunngaviit erseqqinnerusumik paasissutissiissutigineqartassasut, ilaatigut makku paasissutissiissutigineqartassallutik:

                    Aningaasaliissutigineqartup kingusinnerusukkut atugassanngortinneqarnissaa, aamma

                    aningaasaliissuteqarnermi tunngaviit qanoq eqquutsinneqartigisimanerisa nalilersorneqarnissaannut naatsorsuutit naammassinerini nalilersuisinnaanissaq.

Aningaasaliissuteqarnissamik pisariaqartitsineq, ingerlatat naammassisallu nalilersorsinnaajumallugit kisitsisit pingaarnerit ingerlatallu pillugit paasissutissat allat, missingersuutinut ilanngussani aningaasanut tunngasut pillugit paasissutissiissutinut naapertuuttut, ukiunut arfiniliugajuttunut tunngasut, ilanngunneqarput. Kisitsisit pingaarnerit taakku tassaasinnaapput ingerlatat pillugit kisitsisit aamma naammassisat pillugit kisitsisit.

3.           Aningaasaliissutit pillugit missingersuusiortarnermut inatsimmi aalajangersakkat

Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 8-mi ulloq 29. oktober 1999-imeersumi

§ 1, imm. 3-mi aalajangersarneqarpoqAningaasaliissuteqarnissamik sioqqutsisumik akuersissuteqartoqareertinnagu aningaasartuuteqarnanilu aningaasanik atuisoqarsinnaanngitsoq.

§ 3-mi aalajangersarneqarpoq Aningaasaliissuteqarneq Naalakkersuisunut ilaasortap aalajangersakkat erseqqinnerusut malillugit aningaasanik atuinissaanut piginnaatitsissutaasoq. Naalakkersuisunut ilaasortaq sukkulluunniit Naalakkersuisunut ilaasortaasoq Naalakkersuisoqarfimmut pineqartumut aningaasaliissutinut akisussaavoq.

4.           Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit

4.1         Aningaasaliissutit iliuutsillu oqaasertaliussanik aalajangersakkatigut tunngavillit

Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 8-mi ulloq 29. oktober 1999-imeersumi § 25 - § 29-mi aningaasaliissutit nutaat allanngortitalluunniit pillugit  aalajangersakkat malittarisassiuunneqarput, taamaalillutillu Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi aalajangersakkat tunngaviusut taakkunani malittarisassiuunneqarput. Missingersuusiortarnermut inatsimmi § 25, imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani nutaanik aningaasaliissuteqarnissamut oqaasertaliussaqarnissamullu imaluunniit aningaasaliissutinik oqaasertaliussanilluunniit allanngortitsinissamut piumasaqaataasoq Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat Inatsisartut sinnerlugit akuersissuteqaqqaarsimassasoq.

Aalajangersakkut tassuunakkut ilaatigut erseqqissarneqarpoq aningaasartuutit aningaasanut inatsimmi tunngavissaatitaasunit allaasut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq sioqqutsisumik akuersissuteqareersimatinnagu aningaasartuutigeqqusaanngitsut.

§ 26-mi aalajangersarneqarpoq ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani nutaamik aningaasaliissutigineqartut oqaasertaliunneqartullu imaluunniit aningaasaliissutit oqaasertaliussallu allanngortinneqartut aningaasaliissutigineqarnermik kingorna ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmut ilanngunneqartassasut.

Aammattaaq iliuutsit oqaasertaliussamik aalajangersakkatigut tunngavillit ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmut ilanngunneqartartussaapput.

4.2         Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussineq

Aalajangersarneqarpoq Naalakkersuisut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuut kingusinnerpaamik ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata kingorna Inatsisartut ileqquusumik ataatsimiinnissaannut siullermut Inatsisartunut saqqummiuttassagaat. Taamaalilluni pineqartoq tassaavoq kingusinnerusukkut aningaasaliissutinut inatsit, Inatsisartut aamma Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata siusinnerusukkut aalajangigaanik aalajangersakkatigut tunngavissiisoq.

Kingusinnerusukkut aningaasaliissutinut inatsisip pineqarnerata kingunerisaanik 2001-imi a-ningaasanut inatsit aamma 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit katillutik aningaasaliissutit oqaasertaliussallu 2001-imi atuuttut suunerinik takussutissiisussaapput. Taamaalillutik aningaasaliissutit 2001-imi aningaasanut inatsimmi aamma 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilaatinneqartut, taakkununngalu ilanngullugit sanaartugassanut tunngasuni suliassanut aningaasaliissutit, Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaanut aamma 2001-imi Sanaartukkat pillugit nassuiaammut tunngaviupput. Naatsorsuutit Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqarput aammalu 2001-imi Sanaartukkat pillugit nassuiaat Inatsisartuni ilaasortanut nassiussuunneqaqqammerluni.

4.3         Sulianik Inatsisartuni suliassanngortillugit innersuussisarnerit

Sulianik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata arlaannik pissuteqarluni isummerfigisinnaanngisaanik isummerfigiumanngisaanilluunniit peqarsinnaasarpoq, soorlu suliaq tunngaviulluinnartumik aallaaveqarpat imaluunniit aningaasartai annertuppata imaluunniit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata Inatsisartut suliaq pillugu isumaat nalornissutigippagu. Taamaammat immikkut ittunik pissutissaqartillugu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata suliamik Inatsisartunut suliassanngortitsilluni innersuussisinnaaneranut periarfissaqarpoq. 2001-imi taama pisoqarpoq, tassa Naalakkersuisut peqqinnissaqarfimmut aningaasaliissutit annertuumik qaffannissaannik aalisarnermullu tunngassuteqartunut  tapiissuteqarnissanik qinnuteqaataat, takukkit aalajangiiffigisassatut siunnersuutit 102 A aamma B, Inatsisartuni ulloq 30. maj 2001 akuersissutigineqartut, Inatsisartuni suliassanngortillugit innersuunneqarmata.

4.4         Aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaffigisat isertitatullu aningaasaliissutit

Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartoq inatsisitigut pisussaaffigisaq ukiup ingerlanerani siunertamut tassunga aningaasartuutaajumaartutut naatsorsuutigisanik sapinngisamik pitsaanerpaamik  missingiinermut takussutissaasarpoq. Aningaasartuuteqarnissat immikkut inatsisiliani aalajangersarneqartarput, soorlu pensionisiarititassatut aningaasartuutissanut, aningaasanut inatsimmi aningaasaliissuteqarnersoq aningaasaliissuteqannginnersorluunniit apeqqutaatinnagu pensionisiaqartinneqarsinnaasunut tamanut aalajangersimasunik aningaasartaqarlutik tunniunneqartartussanut, tunngatillugu taamaattoq. Taamaalillutik aningaasaliissutinut inatsisitigut pisussaaffigisanut tunngatillugu aningaasartuuteqarnerussutit aningaasartuutikinnerussutilluunniit ingerlaannarlutik aningaasartuutigineqarsinnaapput ilassutitullu aningaasaliissuteqaataanissaat piumasaqaataanani. Aningaasaliissutinut naleqqiullugu allannguutit ukiumi aningaasanut inatsisip  atuuffiani naatsorsuutini taamaallaat takuneqarsinnaapput.

Taamaallaat aningaasaliissutinut inatsisitigut pisussaaffigisanut naleqqiullugu aningaasartuuteqarnerussutit aningaasartuutikinnerussutilluunniit ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmut ilanngunneqartassapput aningaasartuuteqarnerussutaasoq aningaasartuutikinnerussutaasorluunniit inatsisilianik nutaanik allanngukkanilluunniit tunngaveqaraangat aningaasaliissutigineqartorlu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqarsimagaangat.

Aningaasanut inatsisimmi isertitassataningaasanut inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarnerata nalaani missingerneqartut aningaasanut inatsimmi aningaasartuutissanut killigititassanik   tulleriinnilersuinermut aalajangiisoqataalluinnartarput.

Taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutaannik ukiumoortumik ataatsimut tulleriinnilersuinerup malitsigisarpaa ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani isertitatut aningaasaliissutit nalinginnaasumik allannguuteqassanngitsut. Allannguuteqartoqarsimassappat taakku aningaasartuutit inatsisitigut pisussaaffigisat assigalugit Landskarsip naatsorsuutaanut ilanngunneqartartussaapput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap erseqqissarusuppaa tamanna ima paasineqassasoq:

               Naalakkersuisut isertitatut aningaasaliissutit aningaasanut inatsimmi isertitassatut missingersuusiukkanut naleqqiullutik allanngorarneri malinnaaffigisassagaat,

               Naalakkersuisut aningaasaliissutit inatsisitigut pisussaaffigisat aningaasanut inatsimmi tunngavissaatinneqartunut naleqqiullutik allanngorarneri malinnaaffigisassagaat,

                                       aningaasaliissutit taakku allanngorarnissaat naatsorsuutigineqarpat aningaasaliissutit taakku allannguuteqartinneqarnissaat ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata nalaani qinnuteqaatigineqassanngitsoq, kisiannili Naalakkersuisut taamaattoqarnera soorunami eqqumaffigisassagaat aammalu tamanna qissimigaarlugu ataatsimoortumik aningaasatigut aqutsinertik aaqqissuuttassagaat,

                                       taamaallaat aningaasaliissutit taakku inatsisitigut allannguutinik aalajangersimasunik tunngaveqaraangata aningaasaliissutit taakku ilassutitut aningaasaliissutinut inatsummut ilanngussat aqqutigalugit aalajangersakkatigut allanngortinneqarnissaat qinnuteqaatigineqartartussaasoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq inatsimmik akuersissuteqarnermut atatillugu taamaaliortoqarsinnaasoq, aatsaalli tamanna aalajangiinermi erseqqilluinnartumik takuneqarsinnaappat. Taamaanngippat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa tamanna pillugu qinnuteqaammik aalajangersimasumik Naalakkersuisunit tigusaqassalluni. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap assersuutitut apeqqummut tassunga attuumassutilittut Inatsisartunut malugeqqussavaa Naalakkersuisut kinguppannut akitsuutip  allanngortinneqarnissaanik siunnersuutaat, Inatsisartut maanna ataatsimiinneranni oqaluuserineqartoq.

4.5         Aningaasaleeriaatsit allannguuteqartinneqarnerminni Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqartut

Immikkoortup 4.4-p malitsigisaanik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aningaasaleeriaatsit uku allanngortinneqarnissaat nalinginnaasumik suliarisarpai:

                    Ingerlatsinermut aningaasaliissutit,

                    tapiissutissatut aningaasaliissutit, aamma

                    sanaartugassanut aningaasaliissutit.

4.6         Aningaasaliissutinik allannguinissamik qinnuteqaateqarnissamut piumasaqaatit

Missingersuusiortarnermut inatsimmi§ 28, imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik aningaasaliissutinilluunniit allanngortitsisoqarnissaanik qinnuteqaatit taamaallaat tassaassasut

               pingaarutillit, aamma

                                       aningaasanut inatsisissap suliarinerani sillimaffigereerneqarsinnaasimanngitsunut tunngasut.

Aalajangersagaq ima paasineqassaaq aningaasaliissuteqartoqarnissaanik tassanngaannartumik  pisariaqartitsisoqalersimassasoq, tamannalu peqatigitillugu arlaatigut pingaaruteqartuussasoq. Aningaasaliissuteqartoqarnissaanik pisariaqartitsinerit aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani puiguisimanernik taamaaqataannilluunniit tunngaveqartut imaluunniit nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik kissaateqarnerit ukiup tulliani aningaasanut inatsisissamut utaqqinneqarsinnaasut maleruagassatut pingaarnertut ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut qinnuteqaateqarnissamut pisinnaatitsiffiunngillat.

§ 28, imm. 3-mi aalajangersarneqarpoq nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik aningaasaliissutinilluunniit allanngortitsisoqarnissaanik qinnuteqaatit taamaallaat aningaasaqarnikkut iliuusissanut ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani aningaasartuuteqarnikkut sunniuteqartussanut tunngasuussasut. Taamaalilluni Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani kinguneqaataasussat kisiisa isummerfigisinnaavai, ukiunilu tullerni kinguneqaataajunnartut aningaasanut inatsisissami tullermi ilanngunneqartussaapput.

Kiisalu § 28, imm. 4-mi aalajangersarneqarpoq nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik aningaasaliissutinilluunniit allanngortitsisoqarnissaanik qinnuteqaatit paasissutissanik attuumassuteqartunik tamanik imaqartassasut, taakkununngalu ilaassallutik qinnuteqaatip aningaasaqarnikkut toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit kingunerisassai pillugit paasissutissat tamakkiisut.

Ulluinnarni periusiusartut naapertorlugit Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisut sinnerlugit aningaasaliissutit allanngortinneqarnissaannik qinnuteqaammik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut nassiussisarpoq; pappialat atortussat nassiunneqartut kontonut pingaarnernut, aningaasaliissutinik allanngortitsiffiginiarlugit qinnuteqaatigineqartunut, missingersuutinut ilanngussanik imaqartussaapput.

Pisuni arlalinni missingersuutinut ilanngussat nassiunneqartut naatsuarakasiusarsimapput, suliarlu pillugu naammattumik paasisaqarnissaq ajornarsisittarsimallugu. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap pappialat Naalakkersuisut namminneq najoqqutaasa Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiat nuutinneri tigugajuttarmatigit missingersuutinut ilanngussap ilusiligaanera ataatsimiititaliap suliamik suliarinninneranut aalajangiisuusumik pingaaruteqarneq ajorpoq.

Missingersuutinulli ilanngussat allagaatini kisiartaallutik aningaasaliissutinik allannguinermut tunuliaqutaasumut nassuiaatitut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ilanngunneqartarmata Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap missingersuutinut ilanngussat kisimiillutik atuarneqarsinnaanngorlutik ilusilerneqartarnissaat annertuumik pingaartippaa. Missingersuutinut ilanngussat Inatsisartuni ilaasortanit kikkunnillu tamanit Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissianik tapertaqartinneqaratik kingusinnerusukkut atuarneqarsinnaasariaqarput!

Taamaammat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2002-mi aningaasatigut missingersuusiornermut ilitsersuummi (immikkoortumi 9.7-imi) missingersuutinut ilanngussani paasissutissiissutissatut piumasaqaatit pillugit oqaatigineqartut matumuuna issuassavai:

Paasissutissat makku missingersuutinut ilanngussami ilaatinneqartussaapput:

                             Aningaasaliissutit sorliuneri,

                    aningaasaliissutit allannguutissaattut qinnuteqaatigineqartoq kr.-inngorlugu (1.000 kr.-ikkaartunut akunnaallillugu),

                                  allannguutissatut qinnuteqaatigineqartup kingorna ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani aningaasaliissutit amerlassuseriligassaat pillugit paasissutissiissutit,

                    allannguutissatut qinnuteqaatigineqartup nassuiarnera tunngavilersuutitaalu,

                    sulisoqarnermut tunngasut allannguuteqarnissaat naatsorsuutigineqarpat tamanna paasissutissiissutigineqassaaq,

                    ukiunut missingersuusiorfinnut kinguneqassappat tamanna paasissutissiissutigineqassaaq,

                    ingerlatsinermut sanaartukkanullu aningaasatigut toqqaannartumik aamma/imaluunniit toqqaannanngitsumik kinguneqassappat tamanna paasissutissiissutigineqassaaq.

Allannguutissatut qinnuteqaatigineqartup nassuiarnerata tunngavilersuutitaatalu suliap nalilersuiffiginissaanut naammattumik annertussuseqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit immikkut pingaartinneqarpoq. Erseqqissarneqassaaq allannguutip aningaasanut inatsimmi tunngavissaatitaasunut naleqqiullugu qanoq ittuunera pingaarnerpaatinneqassasoq. 

4.7         Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip imai

Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip imarisarpaa inatsisip ileqqussat naapertorlugit oqaasertaa, nalinginnaasumik marlunnik paragrafeqartartoq, tassalu aningaasanut inatsimmi

                    aningaasaliissutit allannguutaat, aamma

                    oqaasertaliussat allannguutaat.

Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmiittarpoq Aningaasaliissutinut takussutissiaq,  ilanngussaq 1, kontonut pingaarnernut allannguuteqartunut tunngatillugu aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutinik, ilassutitut aningaasaliissutinik aamma aningaasaliissutinik tamarmiusunik takussutissiisoq. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq kisitsisit katinneri, ilanngussami 1-imi takussutissiarineqartut, taamaalillutik taamaallaat kontonut allannguuteqartunut tunngassuteqartartut.

Taakku saniatigut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisip imarai inatsisip oqaasertaanut nassuiaatit. Nassuiaatit imaraat

                    missingersuutinut ilanngussat, ilassutitut aningaasaliissutinut ataasiakkaanut tunngatillugu missingersuusiornermi tunngavilersuutinik imallit, kiisalu

                    oqaasertaliussanut nassuiaatit.

Taakku saniatigut ilanngunneqartarpoq ilassutitut aningaasaliissutit aningaasaleeriaatsinut agguataarnerinut takussutissiaq. Kiisalu ukiumi pineqartumi AI-mi aamma IAI-mi sanaartugassanut aningaasaliissutit tamarmiusut aammalu aningaasaliissutit tamarmiusut ilaat qanoq amerlatigisut sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqarsimanersut pillugit paasissutissiissutit ilanngunneqartarput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap iluarisimaarlugu oqaatigissavaa 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummi sulianut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqartunut missingersuutinut ilanngussanik ilanngussisoqarsimasoq, taamaallaallu suliat marluk taamaattunik ilanngussartaqanngitsut, tassalu suliaq nr. 01-15, imermut akiliutaasartut ulloq 1.4.2001-imi atuutilersumik allanngortinneqarnerisa akuersissutigineqarnerannut tunngasoq, kiisalu suliaq nr. 01-58, Nuummi amutsivik pillugu tunngaviusumik isumaqatigiissutip iliuusissanullu pilersaarusiap Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit taperserneqarnerata akuersissutigineqarneranut tunngasoq.

Tamanna ima paasineqassaaq kontot oqaasertaliussat naapertorlugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqartussaatinneqartut missingersuutinut ilanngussartalersorneqarsimasut. Tassunga assersuutissat allat tassaapput inissiat attartortittakkat piginneqatigiilluni inissianngortinneqarnissaannik akuersissuteqarnerit aammalu ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata tulliani Landskarsip isertitaqarnissaanik akuersinerit imaluunniit suliffeqarfiup nammineertitap oqaasertaliussaq tunngavigalugu aningaasanik illuartitanik sanaartugassanut siunertanut aningaasaliinissaanut akuersinerit. Taamaattunik pisoqartillugu aammattaaq missingersuutinut ilanngussat ilanngunneqartarsimapput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut taamaaliorsimanerat pillugu nersualaarusuppai, tassami taamaaliornikkut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ukiup ingerlanerani akuersissutigisimasai tamarmik ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi ersarissumik takussutissiorneqarput.

5.           2001-imi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqaatit

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut nutaanik aningaasaliissuteqartoqarnissaanik aningaasaliissutinilluunniit allanngortitsisoqarnissaanik qinnuteqaataat, oqaasertaliussassatut siunnersuutaat kiisalu oqaasertaliussat naapertorlugit aningaasanik atuisoqarnissaanik qinnuteqaataat 66-it 2001-imi suliarai.

Qinnuteqaatinit taakkunannga 63-it Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap akuersissutigisinnaasimavai, qinnuteqaallu ataaseq, tassalu nr. 01-62, ataatsimiititaliamit taperserneqarsinnaasimanngilaq; isumaliutissiissummut uunga ilanngussaq B innersuussutigineqarpoq. Taakku saniatigut suliat marluk, tassalu 01-24 aamma 01-25, Inatsisartuni suliassanngortillugit innersuussutigineqarput. Suliat taakku marluk Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuutitut nr. 102 A-tut B-tullu ulloq 30. maj 2001 Inatsisartunit akuersissutigineqarput.

Qinnuteqaatit arlallit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaanni ataasiaannarnagit suliarineqartarsimapput. Taakkununnga tunngatillugu Inatsisartut ataatsimiititaliaannit sulianut attuumassuteqartunit sulianut tunngasut pillugit naliliinernik pissarsinissaq pisariaqartoq paasisarsisarsimavoq.

Misilittakkat taakku – ataatsimiititaliami suliarinninnermut kinguarsaataasartut – tunngavigalugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattorumavai aningaasaliissuteqartoqarnissaanik qinnuteqaatit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut nassiunneqartinnagit sulianut tunngasut paasinarsisinneqarnissaat qulakkeereertaqqullugu.

6.           2001-imi aningaasanut inatsit aamma 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsit - kisitsisit pingaarnerit aningaasaleeriaatsinullu agguataarinerit

6.1         Kisitsisit pingaarnerit aningaasanngorlugit

AI 2001-imi aamma IAI 2001-itut siunnersuummi kisitsisit pingaarnerit aningaasanngorlugit Takussutissiami 1-imi matuma tullianiittumi takussutissiarineqarput.

Takussutissiaq 1

*  Kisitsisit missingigaapput, tassa AI 2001-imi ingerlatsinermut aningaasaliissutit aamma tapiissutissatut aningaasaliissutit agguataarneqarsimanngimmata; kisiannili Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaani taamaaliortoqarsimavoq.

**  Naalakkersuisut 22.699.000 kr.-it ingerlatsinermut aningaasaliissutiniit tapiissutissatut aningaasaliissutinut nuuppaat

*** Inatsisartut Suleriaasiannut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqartut.

Takussutissiani kisitsisit 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutissanut inatsisissatut siunnersuummi Aningaasaliissutinut takussutissiamit, ilanngussaq 1-imit, aamma IAI 2001-ikkut aningaasaliissutit allannguutaannut, aningaasaleeriaatsinut agguataarsimasunut, allannguutillu kikkunnit akuersissutigineqarsimanerinut, takussutissiamit (inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatinut tulliutillugit ilanngunneqarsimasumit) pissarsiaapput.

6.2         Ilassutitut aningaasaliissutit (inatsisissatut siunnersuummi § 1) - allannguutit oqartussaaffinnit assigiinngitsunit pingasunit akuersisutigineqarput

Inatsisissatut siunnersuummi ilaapput ilassutitut aningaasaliissutit ukuninnga akuersissutigineqartut:

­             Naalakkersuisunit, oqaasertaliussamut innersuussinikkut,

­             Inatsisartunit, ulloq 30. maj 2001, aamma

­             Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit.

Kontot pingaarnerit allannguutaat aalajangersimasut Aningaasaliissutinut takussutissiami, ilanngussaq 1-imi, takuneqarsinnaapput. Allannguutit ataasiakkaat missingersuutinut ilanngussartaqarput, taakkunanilu allannguutit erseqqinnerusumik nassuiarneqarput. Ilanngussaq 1-imi taamatullu missingersuutinut ilanngussani takuneqarsinnaavoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq qanga aningaasaliissutinik allannguisoqarnissaanut akuersisimanersoq, suliarlu taanna qanoq normoqarnersoq.

IAI 2001-ikkut aningaasaliissutit allannguutaannut, aningaasaleeriaatsinut agguataarsimasunut, allannguutillu kikkunnit akuersissutigineqarsimanerinut, takussutissiaq (inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatinut tulliutillugit ilanngunneqarsimasoq) matumunnga tulliullugu Takussutissiatut 2-tut nalunaarsorneqarpoq.

Takussu-

tissiaq 2               IAI 2001-ikkut aningaasaliissutit allannguutaannut, aningaasaleeriaatsinut agguataarsimasunut, allannguutillu kikkunnit akuersissutigineqarsimanerinut, takussutissiaq

Takussutissiami takuneqarsinnaavoq KNI Pisiffik A/S-imi aktianik 240 mio. kr.-it nalinginut tunisaqarneq isertitassatut aningaasaliissutini Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqartuni ilaasoq. Taamatuttaaq Royal Greenland A/S-imut aamma NuKa A/S-imut taamatut aningaasartalinnik aktialiineq tapiissutissatut aningaasaliissutissanut ilaavoq.

Takussutissiami 3-mi tulliuttumi allannguutit taakku ilaatinneqanngillat, taamaalillutillu allannguutit sinneri kisimik takuneqarsinnaapput. Oqaatigineqassaaq kontomi pingaarnermi 20.11.50-imi, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasumi, aningaasaliissutit allannguutaat tapiissutissatut aningaasaliissutini aammattaaq ilaasut.

Takussu-

tissiaq 3              IAI 2001-ikkut aningaasaliissutit allannguutaannut, aningaasaleeriaatsinut agguataarsimasunut, allannguutillu kikkunnit akuersissutigineqarsimanerinut, takussutissiaq, tassani ilanngunneqaratik RG A/S-imut aamma NuKa A/S-imut aktialiinermut tunngasumik allannguutit

6.2.1      Naalakkersuisut oqaasertaliussamut innersuussillutik akuersissutigisaat

Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik aqqutigalugu nuussinerit amerla-ngaatsiartut akuersissutigisimavaat, takukkit aningaasaliissutinut inatsimmi oqaasertaliussat. Ataatsimut isigalugit ilanngaaseereerluni sunniutaat 0-uvoq. Ingerlatsinermut tunngatillugu nuussinernut amerlanertigut pissutaapput Naalakkersuisut ataasiakkaat oqartussaaffigisaasa allannguuteqarneri, sanaartugassanullu tunngatillugu oqaasertaliussatut ilanngunneqarsimasut innersuussutigineqartarsimapput, taamaalillutik Naalakkersuisut sanaartugassatut suliassanik suliarinnitsitsinissaat nuussinissanut tunngatillugu killigititassat iluini eqaallisarneqarsinnaan-ngorlugit.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa tapiissutissatut aningaasaliissutit 22.699.000 kr.-inik qaffannerinut ingerlatsinermullu aningaasaliissutit aningaasat taakku amerlaqataannik ikilinerinut kontomit pingaarnermit 30.13.06-imit, Najugaqarfinnut illersukkanut ingerlassinernillu aqqissuussinernut tapiissutinut  tunngasumit, aningaasaliissutinik aamma kontomit pingaarnermit 30.13.08-mit, Kalaallit Nunaanni innarluutilinnik isumaginninnermut tunngasumit, kontomut pingaarnermut 30.13.09-mut, Innarluutilinnut tunngassuteqartut aningaasaliissuteqarfigineqartarnerinut oqartussaanerup kommuninut nuunneqarneranut atatillugu misileraanernik aaqqissuussinernut tunngasumut, nuussinerit pissutaasut.

Naalakkersuisut taamatut nuussinerminni siunertanut kontomut 30.13-imut, Innarluutilinnut tunngasumut, oqaasertaliussaq aalajangersakkatigut tunngavigisimavaat.

Aningaasaqarnermulli Ataatsimiititaliap Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaani paasivaa kontot aningaasaliissutinik nuussinikkut ilanngaavigineqartut marluk taakku 12 mio. kr.-ingajannik  aningaasaliissutigineqanngitsunik atuineruffiusimasut. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tassunga tunngatillugu oqaaseqaatai isumaliutissiissummi immikkoortumi 10-mi takuneqarsinnaapput.

6.2.2      Inatsisartut ulloq 30. maj 2001 akuersissutigisaat (aalajangiiffigisassatut siunnersuutit 102A aamma B)

Isertitassatut aningaasaliissutit 50,4 mio. kr.-inik qaffanneqarput aammalu sanaartugassanut aningaasartuutissat 55 mio. kr.-inik ikilineqarlutik, taamaalillutillu aningaasat atorneqarsinnaasut katillutik 105,5 mio. kr.-upput. Taakku saniatigut ingerlatsinermut aningaasartuutit 3,5 mio. kr.-inik ikilineqarput (piffissap ilaani suliffissaarusimasarnermik akiuiniarneq), taamaalillutillu aningaasat atorneqarsinnaasut 108,9 mio. kr.-inik amerlassuseqalerput.

Aningaasat taakku ukununnga atorneqarput:

               Peqqinnissaqarfimmut 46.565.000 kr.,

               aalisartut ikummatissanut tapiissutisiassaannut 11.400.000 kr.,

               ingerlatsinermut sillimmatit ilanngaaseereerluni qaffaatissaannut 50.935.000 kr.

6.2.3      Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqartut

Ingerlatsinermut aningaasaliissutit

Takussutissiami 3-mi takuneqarsinnaavoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ingerlatsinermut aningaasaliissutinik allannguinerit akuersissutigisimasai 47.006.000 kr.-inik amerlassuseqartut. Kisitsit eqqortoq 43.393.000 kr.-inik  annertussuseqarpoq, tassami nikingassut 3.613.0­00 kr. naatsorsuuserinermik tunngaveqartumik aningaasaliissutinut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqartunut ilanngutiinnarneqarsimavoq; aningaasaliissutit allannguutaat 3.613.000 kr.-it Inatsisartut Suleriaatsimut Ataatsimiititaliaannit suliassaqarfimmut 01-imut, Inatsisartut Siulittaasuannut tunngasumut, atatillugu akuersissutaapput.

Oqaatigineqassaaq ilanngaaseereerluni aningaasaliissuteqarnerussutit 43.393.000 kr.-it ilaat 21.500.000 kr.-it peqqinnissaqarfimmut atugassanngortinneqarsimasut. Taamaaliortoqarsimavoq ingerlatsinermut sillimmatit aalajangiiffigisassatut siunnersuutip 102A-p ulloq 30.5.2001-imi akuersissutigineqarneratigut qaffanneqarneranni tunngavissaatinneqartut naapertorlugit.

Tapiissutissatut aningaasaliissutit

Tapiissutissatut aningaasaliissutit –45.651.000 kr.-it akuersissutigineqarsimapput. Kisitsit taanna imatut katitigaavoq:

               -65.990.000 kr.-it ingerlatsinermut sillimmatinit kontoni allani atugassanngortitat, aamma

               tapissutissatut aningaasaliissutit katilllugit 20.339.000 kr.-inik qaffaateqartinneqaneri.

Aningaasaliissutit inatsisitigut pissussaaffigisat

Aningaasaliissutit marluk katillugit 5.096.000 kr.-inik aningaasartallit akuersissutigineqarput. Tassalu kontomut pingaarnermut 10.06.10-mut, naalakkersuinikkut suliniaqatigiiffinnut tapiissutinut tunngasumut, 1.500.000 kr.-it aamma kontomut pingaarnermut 30.12.09-mut, siusinaartumik pensionisiaqartitsinermut tunngasumut, 3.596.000 kr.-it.

Isertitassatut aningaasaliissutit

Kontomut pingaarnermut 10.16.20-mut, Naalagaaffiup annaassiniarnissamut sillimaniarnermut akiliutigisartagaanut tunngasumut, 1.960.000 kr.-it akuersissutigineqarput.

Sanaartugassanut aningaasaliissutit

Sanaartugassanut aningaasaliissutit 110.658.000 kr.-inik ilaneqarnissaat akuersissutigineqarpoq, taakkunanngalu 111.536.000 kr.-it sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut 2000-imi aningaasaliissutit taama annertutigisunik amigaatilinnik aningaasaliiffigineqarsimanerinut aningaasalersuutissatut atugassanngortillugit aningaasaliissutaapput. Taamaalilluni tamatuma kinguneraa allannguutit sinnerisa annertoorujussuit ataatsimut isigalugu 0-miilernerat.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimut isigalugu innersuussutigissavaa kontomut pingaarnermut 80.00.98-imut, 1999-imi aningaasaleeqqinnerit aningaasalersorneqarnerinut tunngasumut, missingersuutinut ilanngussaq, matumanili erseqqissassallugu siusinnerusukkut aningaasalersuutissatut aningaasaliissutaasimasut –111.536.000 kr.-it (2000-imeersut) matumuuna aningaasalersuutissatut aningaasaliissutit nutaat 111.536.000 kr.-it (2001-imeersut) aqqutigalugit matuneqarsimalersut, taamaalillutillu 0-imiilersut. Taamatut aaqqiinissaq kukkunersiuisut avataaneersut inassuteqarnerat tunngavigalugu toqqarneqarsimavoq. Tamatumani pisimasoq  tassaavoq sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfik 2000-imi aningaasanik 111.536.000 kr.-inik atorsimasoq. Taava ”aningaasat atukkat” taakku 2001-imi 111.536.000 kr.-inik nutaamik aningaasaliissuteqarneratigut utertillugit akilerneqarput, pissutsillu tassunga tunngasut 0-imiilerlutik.

7.           Oqaasertaliussanik allanngortitsinerit (inatsisissatut siunnersuummi § 2)

Inatsisissatut siunnersuummi oqaasertaliussat aqqanillit ilanngunneqarsimapput, taakkunanngalu qulit tassaapput Naalakkersuisut oqartussaaffiisa allanngortinneqarnerinut tunngasut, Naalakkersuisunit akuersissutigineqarsimasut. Kingulleq, suliassaqarfimmut 90 – 99-imut, Iluarsagassanut tunngassuteqartunut tunngasoq, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 7.6.2001-imi suliatut nr. 01-27-tut akuersissutigineqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaasertaliussat aamma Naalakkersuisut Oqaasertaliussanut nassuiaataat, allannguutit pillugit nassuiaatinik imallit innersuussutigai.

8.           Konto pingaarneq 20.11.50, Ingerlatsinermut sillimmatinut tunngasoq

2001-imi aningaasanut inatsit ingerlatsinermut sillimmatinik 24.285.000 kr.-inik ilaqartillugu akuersissutigineqarpoq, taakkunanngalu 10.168.000 kr.-it siunertanut aalajangersimasunut ”atugassamaataatinneqareerput“. Taamaalillutik 14.117.000 kr.-it aningaasartuutissatut pisariaqartitanut sillimaffigeriinngisanut matussutissamaataapput.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutit 102A-p aamma 102B-p ulloq 30. maj 2001-imi akuersissutigineqarnerisa kingunerisaannik ingerlatsinermut sillimmatit ilanngaaseereernani 100,9 mio. kr.-inik ilaneqarput, taamaalillutillu 2001-imi ilanngaaseereernani 125.185.000 kr.-inik amerlassuseqalersimallutik.

Taamaattorli aalajangiiffigisassatut siunnersuutit taakku marluk akuersissutigineqarnerisigut ingerlatsinermut sillimmatit peqatigitillugu 49.965.000 kr.-inik ikilineqarput, tassa ingerlatsinermut sillimmatinit 46.565.000 kr.-it peqqinnissaqarfimmut atugassanngortinneqarmata aammalu 3,4 mio. kr.-it ikummatissanut tapiissutissatut atugassanngortinneqarlutik. Tamatuma kingorna qaffaatit sinneri 50.935.000 kr.-it ingerlatsinermut sillimmatiniilerput. Tamatumalu kingorna aningaasat taakku julip naanerani 21,5 mio. kr.-inik suli ikileqqinneqarput, tassa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiiffigisassatut siunnersuutip 102A-p akuersissutigineqarnerani tunngavissaatinneqartut innersuussutigalugit aningaasat taama amerlatigisut peqqinnissaqarfiup ataani kontoni aalajangersimasumik atugassanngortinneqarnissaat akuersissutigimmagu.

Ingerlatsinermut sillimmatini aningaasanit katillugit 125.185.000 kr.-iusunit aningaasaliissutit 9.439.000 kr.-it ukiup naanerani atugassanngortinneqarsimanngillat. Sinneri 115.746.000 kr.-it   Takussutissiami 5-imi takuneqarsinnaasutut atugassanngortinneqarsimapput.

Takussu-

tissiaq 5               2001-imi ingerlatsinermut tapiissutissanullu aningaasaliissutinut ingerlatsinermi sillimmatinit ilanngaanerit, Inatsisartunit Inatsisartulluunniit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit akuersissutigineqartut

Taamaalilluni ukiup aningasanut inatsisip atuuffiata naanerani paasinarsivoq ingerlatsinermut sillimmatit katillugit 115.746.000 kr.-inik ilanngarneqarsimasut, taakkunanngalu

                    3.348.000 kr.-it ingerlatanut atugassamaatinik immikkoortitsiffioreersunut atorneqarsimapput,

                    9.754.000 kr.-it aningaasaleeqqinnertut isikkulinnut atorneqarsimallutik (taakku amerlaqataannik 2000-imi atuinikinnerusoqarsimalluni),

                    71.465.000 kr.-it aalajangiiffigisassatut siunnersuutit 102A-p aamma B-p 2001-imi UPA-mi akuersissutigineqarnerisa kingunerisaannik atorneqarsimallutik, sinnerilu

                    31.179.000 kr.-it aningaasartuutinut sillimaffigeriinngisanut aningaasalersuutitut atorneqarsimallutik.­

Takussutissiami 6-imi tulliuttumi Naalakkersuisut ataanni immikkoortortat ingerlatsinermut aningaasartuutinik sillimaffigeriinngisanik aningaasalersuinissaminnut ingerlatsinermut sillimmatinik immikkut pisariaqartitsisimasut taagorneqarput.

Takussu-

tissiaq 6               Kontomik pingaarnermik 20.11.50-imik, Ingerlatsinermut sullimmatinut tunngasumik, ilanngaanerit

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siulianiittut erseqqinnerusumik oqaaseqarfiginagit IAI 2001-itut siunnersuummut missingersuusianut ilanngussat innersuussutigissavai.

9.           Sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasut

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inatsisissatut siunnersuummi nassuiaatini nalinginnaasuni aningaasanut inatsimmi sanaartugassanut aningaasaliissutit, IAI 2000-ikkut allannguutit kiisalu aningaasaliissutit sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqarsimasut amerlassusii takusinnaavai. Takussutissiami matuma tulliiniittumi kisitsisit taakku kiisalu 2000-imi kisitsisit taakkununnga naapertuuttut nalunaarsorneqarput.

2000-imi aamma 2001-imi sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaliissutit kiisalu 2000-imi aamma 2001-imi aningaasaliissutit sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqartut

            2000                   2001

Aningaasanut inatsimmi sanaartugassanut iluarsagassanullu

aningaasaliissutigineqartut                                                                       793.229.000  794.000.000

1999-imit aningaasaliissutigeqqitat                                                                                                     179.366.000

IAI 2000-imi 1999-imi aningaasaliissutigeqqitanik

aningaasalersuinerit                                                                     -111.536.000

IAI 2000-imi allat                                                                                      -5.852.000

Sanaartugassanut aningaasaliissutit 30.5.2001-imi

(UPA 2001/102A+B) ikileriaataat                                                              -55.000.000

IAI-mi allat:

·             Suliassat sanaartugassanut iluarsagassanullu

              aningaasaateqarfimmit pikkat             -6.367.000

·             Suliassanut aningaasaliissutit nutaat     6.367.000

·             Kontomit pingaarnermit 87.73.10-mit 73.02.02-mut nuutat           -878.000

-             1999-imit  aningaasaliissutigeqqitat aningaasalersorneri             111.536.000

___________________________________________________________________________

Sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaliissutit                                                   848.810.000     849.658.000

Aningaasaliissutit sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuunneqanngitsut

Aningaasat sillimmatit atorneqanngitsut                                                                                                   6.396.000                           12.082.737

Sanaartugassanut iluarsagassanullu

aningaasaateqarfimmit utertitat                                                                                                                                                                               -6.367.000

Tulliullugit aningaasartuutissatut aningaasaliissutit

2000-imi aamma 2001-imi sanaartugassanut

iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmut nuutat                   848.810.000        843.942.563

Aningaasartuutissatut aningaasaliissutit nuutat ima katitigaapput:

               Aningaasalersuissutitut aningaasaliissutit                          -111.536.000       111.536.000

               Sanaartugassatut suliassanut aningaasaliissutit    618.700.000          453.935.829

               Iluarsagassatut suliassanut aningaasaliissutit                     341.646.000        278.470.734

2000-ip naanerani sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi sulissanut aningaasaliissutit atorneqanngitsut 367 mio. kr.-iupput. 2001-imi Landskarsip naatsorsuutai naapertorlugit 2001-ip naanerani suliassanut aningaasaliissutit atorneqanngitsut 424 mio. kr.-iupput. Naatsorsuutini peqatigitillugu paasissutissiissutigineqarpoq ukiuni 1999 – 2001-ikkunni sanaartugassanut aningaasaliissutit atorneqarpiarsimasut ima annertussuseqartut:

1999                    585 mio. kr.

2000                    593 mio. kr.

2001                    669 mio. kr.

Aamma ilimagisariaqarpoq paasissutissat matumani saqqummiunneqartut 2001-imi Sanaartukkat pillugit nassuiaammi, Inatsisartut maanna ataatsimiinneranni saqqummiunneqar-tussatut naatsorsuutigineqartumi, aamma takuneqarsinnaassasut. Aningaasaqarnermut Ataatsimiitita-liap nassuiaat taanna tiguneqariarpat erseqqinnerusumik misissoqqissaassavaa.

IAI-tulli siunnersuummut matumunnga atatillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap iluarisimaarlugu oqaatigissavaa Naalakkersuisut UKA 2001-imi Missingersuutit pillugit ilisimatitsissutaanni 2001-imeersumi naatsorsuutigineqartumit amerlanerusunik aningaasaateqarfimmit atuisoqarsimasoq, naak sanaartugassanut aningaasaliussat atunngitsuukkat ilanngaaseereerluni 2001-imi 57 mio. kr.-inik amerlisimagaluartut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap arajutsisimanngilaa ilaatigut Naalakkersuisut 2001-imi aasakkut sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasunik aaqqissuussiniarlutik sulianiuteqarnerat, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 28. juli 2001-imi, suliaq nr.01-37 aqqutigalugu,  aningaasaliissutit allannguutaannik arlalinnik akuersissuteqarneranik malitseqartoq, sanaartugassanut aningaasaliussanik atorneqarpiartunik amerlisitsinermut pissutaaqataasimasoq.

Aningaasaqarnermulli Ataatsimiititaliap, ilaatigut sinerissami kommuninut paasisassarsiorluni angalasarnerminut atatillugu, paasisimavaa sanaartugassatut iluarsagassatullu ingerlanniakkat aningaasanut inatsimmi pilersaarutigineqartut piviusunngortinniarneri suli annertuumik ajornartorsiutaasut. Aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit pasitsaassimanneqarpoq sanaartornermik suliallit sumiiffinni arlalinni suliaqanngitsut, taamaammallu ataatsimiititaliamit Naalakkersuisut kaammattorneqassapput sanaartugassatut suliassat pitsaanerusumik piviusorsiornerusumillu pilersaarusiortarnerisigut suliniutitik nukittorsaqqullugit.

Naalakkersuisut sanaartugassatut suliassanik nutaanik peqqissaartumik pilersaarusiorlutik  aningaasanik atuinissat piviusorsiortumik sammivilerlugit aningaasanut inatsimmut ilanngussisarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit pingaartorujussuartut isigineqarpoq, taamaalillutik aningaasaliissutigineqarsimasunik atuinerit pilersaarutigineqareersutut ingerlanneqarsinnaaqqullugit, taamaalillutillu suliassat nutaatut ilanngunneqartut akornusiisussaajunnaarlugit. Sanaartugassanut aningaasaliussanik atuinerit ingerlanneqarnissaanni aningaasaliissutigineqarsimasut taakkunanngalu piviusorsiortumik atuinerit imminnut naapertuuttuunissaat pingaaruteqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allannguuteqartoqarnissaanut tunngasunik suliat nassiunneqarsimasut arlallit tunngavigalugit misilittakkat ilinniutigalugit ilanngullugu manna erseqqissassavaa:

Inatsisartut aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap sanaartugassatut suliassanik nalilersuinissaannut atatillugu sanaartugassatut suliassat ataasiakkaat erseqqissumik nassuiarneqartarnissaat killilerneqartarnissaallu pingaartuuvoq. Tassunga ilanngullugu pingaartuuvoq nalinginnaasumik killissarititat tunngavissaatitallu allat suliassat nassuiarnerini erseqqissumik takussutissinneqartarnissaat. Inissialiorneq pineqartillugu ataatsip m² qassinik initussuseqarnerata, inissiat qassit marlunnik, pingasunik amerlanerusunilluunniit initaqarnerisa kiisalu m²-it katillutik qassiunerisa il.il. paasissutissiissutiginissaat pingaartuuvoq. Taakku saniatigut erseqqissumik takuneqarsinnaasariaqarpoq suliassamut nutaamut nalinginnaasumik killissarititaasut siusinnerusukkut suliassaasarsimasunut nalinginnaasumik killissarititaasimasunut naleqqiullugu qanoq ittuunersut.

Taamaalilluni erseqqissarneqassaaq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap naatsorsuutigigaa AIS 2003-mi sanaartugassatut iluarsagassatullu suliassanut tunngatillugu suliassat nassuiaatitaat maannakkumornit imaqarnerujussuunissaat Naalakkersuisut qulakkiissagaat. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilanngullugu maluginiarpaa immikkoortumut tamatumunnga tunngatillugu piumasaqaatit 2002-mi Aningaasatigut missingersuusiornermut ilitsersuummi sakkortusineqarsimasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ataatsimut isigalugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa aningaasaliissutaasimasut sapinngisamik annertunerpaanik pissarsissutiginiartaqqullugit. Qeqertarsuarmi Nukissiorfinnut sanaartukkat arlallit utoqqaallu illuata ilassutaata sananeqarnera sanaartukkanut pitsaalluartunut akigitinneqartartunit nalinginnaasumik naammattoorneqartartunit akikinnerutillugit sanaanut assersuutissaapput.

Naalakkersuisut inassutigineqartut taakku malippatigit taamaaliornerat sanaartugassanut aningaasaliissutinik atuinerup pitsaanerulerneranik kinguneqaqataassasoq ilimagineqarsinnaassajunnarsivoq, tassami suliassat arlallit eqqarsaatigalugit suliat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut saqqummiunneqarnissaat pisariaarutissammat. Taama pisoqarpat sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmik pilersitsinermi anguniarneqarsimasut timitalerneqassapput.

Kiisalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tikkuarusuppaa sanaartugassatut suliassat AI 2002-mi aningaasaliissutigineqartut ”ingerlasut” ukioq manna 717,7 mio. kr.-inik annertussuseqartut aammalu ulloq 31.12.2001 sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi uninngasut 424 mio. kr.-inik annertussuseqartut, allatulluunniit oqaatigalugu 2002-imi kingusinnerusukkulluunniit inatsisinik tunngaveqarluni naammassiniarneqarsinnaasut katillutik 1.142 mio. kr.-inik annertussuseqartut.

Misilittakkat takutippaat ukiumut taama amerlatigisunik atuinissamut maanna sanaartornermik ingerlatsisussaqanngitsoq. Sanaartugassat taama annertutigisumik tulleriiaaginnarnerannut tunngatillugu ajornartorsiut maannamut naammattumik eqqumaffigineqarsimanngitsoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit tikkuarumaneqarpoq, tassalu suliassat aningaasaliissutillu tamakku saqqumilaarnerutinneqarnissaat. Ileqqooreersut naapertorlugit aningaasanut inatsisip imarisarpai ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiani ukiunilu missingersuusiorfinni sanaartugassatut ingerlatassanut pilersaarusianut takussutissiat. Takussutissiat taakku kommunikkaartumik agguataagaasarput aammalu suliassat ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata aallartinnerani ingerlanneqareernersut imaluunniit suliassat ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata ingerlanerani aallartinneqartussaanersut imaluunniit ukiumi missingersuusiorfimmi siullermi aallartinneqartussaanersut oqaatigineqartarluni.

Kisiannili suliassat aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutitaqarunaareersut, ”taamaallaallu” sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmiittut tamarmik takussutissiani taakkunani ilanngunneqarneq ajorput, taamaammallu tamakkiisumik takussutissiinerit amigaataasarput.

Taamaammat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa tamakkiisumik takussutissiisalernissaq, 2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip saqqummiunneqarneranut atatillugu qulakkiissagaat. Akulikinnerpaamik ukiumut ataasiarluni takussutissanik tamakkiisunik saqqummiussisoqartarnissaa immikkoortumi tassani suliaqartunut tamanut pingaaruteqarpoq.

10.         Naalakkersuisut aningaasaliissutinik nuussisarnerinut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit oqaaseqaatit

Aallaqqaatigalugu isumaliutissiissummi immikkoortoq 6.2.1 innersuussutigineqassaaq. Aningaasanut inatsimmi oqaasertaliussat aamma oqaasertaliussaq kingusinnerusukkut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqartoq IAI 2001-imullu ilanngunneqartoq naapertorlugit Naalakkersuisut ingerlatsinermut kontot assigiinngitsut akornanni aamma kontot/suliassat sanaartugassanut tunngassuteqartut akornanni aningaasaliissutinik nuussuinissaminnut piginnaatinneqarput. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Missingersuusiortarnermut ilitsersuut naapertorlugu oqaasertaliussanut innersuussilluni nuussinernik ulluinnarni akuersisartussaasoq.

Nuussinissanik akuersissuteqarnerni tamani aningaasaliissutit allannguutaat Aningaasaliissutinut takussutissiami, ilanngussaq 1-imi, immikkut takussutissianngorlugit ilanngunneqartarput. Missingersuutinut ilanngussani IAI 2001-itut siunnersuummi ilanngunneqartuni nuussinernut tunngavigineqartut taaneqartarsimapput aammalu ulloq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup akuersissuteqarfia taaneqartarsimalluni. Taakku saniatigut oqaasertaliussaq nuussinermut aalajangersakkatigut tunngavigineqartoq pillugu paasissutissiisoqartarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap missingersuutinut ilanngussat taakku misissuataarsimavai, ataatsimullu isigalugu kaammattuutigissavaa Nalakkersuisut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissami tullermi, 2002-moortumi, missingersuutinut ilanngussat paasissutissiinerulernissaat qulakkiissagaat. Sammineqarnerusussaq tassaavoq nuussisoqarneranut pissutaasoq, taamaalillunilu aningaasanut inatsimmi tunngavissaatinneqartunut naleqqiullugu allannguutit pillugit paasissutissiineq.

Sanaartugassanut tunngatillugu oqaasertaliussanut killigititatut aalajangersarneqarsimasut pissusissamisoortutut isikkoqarpasipput, taamaalillunilu immikkoortumi tassani aqutsinermut eqaallisaataarpasillutik.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap missingersuutinut ilanngussanik misissuataarinera tunngavigalugu imaattunik oqaaseqaateqartoqassaaq:

Siunertanut konto 30.13 Innarluutillit

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa tapiissutissatut aningaasaliissutit 22.699.000 kr.-inik qaffannerinut ingerlatsinermullu aningaasaliissutit aningaasat taakku amerlaqataannik ikilinerinut kontomit pingaarnermit 30.13.06-imit, Najugaqarfinnut illersukkanut ingerlassinernillu aaqqissuussinernut tapiissutinut  tunngasumit, aningaasaliissutinik aamma kontomit pingaarnermit 30.13.08-mit, Kalaallit Nunaanni innarluutilinnik isumaginninnermut tunngasumit, kontomut pingaarnermut 30.13.09-mut, Innarluutilinnut tunngassuteqartut aningaasaliissuteqarfigineqartarnerinut oqartussaanerup kommuninut nuunneqarneranut atatillugu misileraanernik aaqqissuussinernut tunngasumut, nuussinerit pissutaasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaani paasivaa kontot aningaasaliissutinik nuussinikkut ilanngaavigineqartut marluk taakku aningaasaliissutigine-qanngitsunik atuineruffiusimasut.

Taamaalilluni Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaani kingusinnerusukkut paasinarsivoq kontoni pingaarnerni taakkunani marlunni, 30.13.06-imi aamma 08-mi, aningaasaliissutit tamarmiusut sinneruttut 39.712.000 kr.-inik amerlassuseqartut, atorneqarsimasulli 51.482.000 kr.-inik amerlassuseqartut, imaluunniit allatut oqaatigalugu aningaasaliissutigineqartunit 11.770.000 kr.-inik amerlanerusut.

Kontoni taakkunani marlunni atuinerussutaasimasut aningaasaliissutigineqarnissaasa  qinnuteqaatigineqarsimanerannut takussutissaqanngilaq! Missingersuutinut naleqqiullugu sinniineq 29,6%-iuvoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasivaa kontomi pingaarnermi 30.13.09-mi,  Innarluutilinnut tunngassuteqartuni aningaasaliissuteqartarnissamut oqartussaanerup kommuninut nuunneqrneranut atatillugu misileraalluni aaqissuussinernut tunngasumi, aningaasaliissutit atukkallu annertoqatigiissimasut, tassa 30.593.000 kr.-inik annertussuseqarsimallutik.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup nuussisoqarnissaa ulloq 7.12.2001-imi akuersissutigisimagaa!

Qanoq ililluni Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik aningaasat nuunneqartut kontoni pingaarnerni marlunni, tassalu 30.13.06-imi aamma 30.13.08-mi pinngitsoorneqarsinnaanngitsut nalunngittariaqaraluarlugu ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata naanissaa sapaatip akunnerinik pingasunik sioqqullugu aningaasaliissutinik nuussisoqarnissaanik qinnuteqaateqarsinnaava?

Pissutsit qanoq innersuut paasineqarmat aningaasartuutit killilersimaarniarlugit qanoq iliortoqarsimava, aamma sooq aningaasaliissuteqarnermut inatsisini aalajangersakkatigut tunngavissat qinnuteqaatigineqarsimanngillat?

Aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap eqqumiigaa Innarluutilinnut tunngassuteqartut aningaasaliissuteqarfigineqartarnerinut oqartussaanerup kommuninut nuunneqarneranut atatillugu misileraanernik aaqqissuussinerit ukiumut aningaasanut inatsisip atuuffianut tamarmut tunngasussaagaluarlutik aatsaat aningaasaliissuteqarneq eqqarsaatigalugu ulloq 7. december 2001 akuersissutigineqarsinnaasimammata.

Ingerlatap taassuma aningaasaliissuteqarnissamut alajangersakkatigut tunngaveqarani aallartitinneqarsimaneranut suna pissutaarpiarsimava?

Landskarsimut inernerisimavaa aningaasaliissutit 2001-imi aningaasartuutinik matussusiisinnaannginnerat siusissorujussuakkut paasinarsereersimassajunnarsigaluartoq 12 mio. kr.-ingajannik, aningaasaliissutigineqarnissaat qinnuteqaatigineqarsimanngitsunik, aningaasartuuteqarnerusimaneq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup kontoni taakkunani atuineq tamakkiisumik takusinnaasimanngikkaa. Aammattaaq Naalakkersuisoqarfimmi tassani allatigut annertoorujussuarnik, ingerlatsinermut aningaasaliissutinut kontoni, nassuiaatit naapertorlugit aqunneqarsinnaasunik aningaasartuuteqarfiusartutut isiginiarneqartartuni, katillugit 27 mio. kr.-ingajannik, sinniinerit ilimanarsisippaat aningaasanik aqutsineq tamakkiisumillu takunnissinnaaneq amigaateqartut, taassumalu saniatigut missingersuusiortarnermut inatsimmi aningaasaliissutit pillugit aalajangersakkanik ataqqinninneq naammaginanngitsoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaannut kaammattuutigissavaa suliaq erseqqinnerusumik misissoqqullugu, tassungalu ilanngullugit kommuninut isumaqatigiissutaasimasut nalilersorniaqqullugit aammalu aningaasat kommuninut nuunneqartut ukiunit siuliinit missingersuusiortarnerni misisittakkat tunngavigalugit annertunerusimanersut misissorlugu.  

Siunertanut konto 40.11 Inuussutissarsiornermut ilinniarfiit

IAI-tut siunnersuummi takuneqarsinnaavoq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup ulloq 18.10.2001 950.000 kr.-inik nuussisoqarnissaa akuersissutigisimagaa, tassalu

kontomit pingaarnermit 40.11.05-imit, Ilitsersuinermut tunngasumit; tamatuma kingorna aningaasaliissutit 21.000 kr.-iulersillugit,

kontomut pingaarnermut 40.11.03-mut, Ilitsersuisutut ilinniarnermut tunngasumut; tamatuma kingorna aningaasaliissutit 1.795.000 kr.-iulersillugit.

Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaani kontoni taakkunani marlunni aningaasartuutit ima isikkoqartut takuneqarsinnaavoq:

514.000 kr. aamma 1.909.000 kr., tassalu tulleriinneri naapertorlugit atuinerussutit

493.000 kr. aamma 114.000 kr., imaluunniit procentinngorlugit

2.349% aamma 6%.

Aammattaaq nuussinermut tassunga atatillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tupigusuutigaa Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik ukiup naanissaa qaammatinik 2½-inik sioqqullugu nuussisoqarnissaanik akuersisoqarnissaanut qinnuteqarsinnaasimammat, maannami paasinarsisimalerpoq aningaasat 950.000-it taakku kontomit pingaarnermit 40.11.05-imit nuunneqarnissaannut tunngavissaqarsinnaasimanngitsoq. Annerpaamik 457.000 kr.-it nuunneqarsinnaasimagaluarput, taammassimasuuppallu aningaasaliissutit atukkanut naapertuussimassagaluarput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq pissusiviusut taakku ilimanarsisikkaat  Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup kontoni taakkunani atuineq tamakkiisumik takusinnaasimanngikkaa. Aammattaaq Naalakkersuisoqarfimmi tassani allatigut annertoorujussuarnik, ingerlatsinermut aningaasaliissutinut kontoni, nassuiaatit naapertorlugit aqunneqarsinnaasunik aningaasartuuteqarfiusartutut isiginiarneqartartuni, katillugit 37 mio. kr.-inik, sinniinerit ilimanarsisippaat aningaasanik aqutsineq tamakkiisumillu takunnissinnaaneq amigaateqartut, taassumalu saniatigut missingersuusiortarnermut inatsimmi aningaasaliissutit pillugit aalajangersakkanik ataqqinninneq naammaginanngitsoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaannut kaammattuutigissavaa suliaq erseqqinnerusumik misissoqqullugu.

11.         Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aningaasaliissutit allannguutaannut akuersissutigisaminut oqaaseqaatai

Aallaqqaatigalugu isumaliutissiissummi immikkoortoq 5 innersuussutigineqassaaq. Taassuma saniatigut ilanngussaq A, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaataasa piumasaqaataasalu pingaarutillit allassimaffigisaat, innersuussutigineqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut aningaasaliissuteqartoqarnissaanik qinnuteqaataat siusinnerusukkut aalajangersimasumik suliarereerpai. Allannguutit akuersissutigineqartut Aningaasaliissutinut takussutissiami, ilanngussaq 1-imi, nalunaarsuiffiit pingajuanni ilanngunneqarput. Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliap oqaatigissavaa imaanngitsoq missingersuutinut ilanngussat ilaatinneqartut taamaalillutik akuersissutigineqartut.

Taassuma saniatigut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap takusinnaavaa missingersuutinut ilanngussat IAI 2001-imi ilaatinneqartut isikkui missingersuutinut ilanngussanut aningaasaliissuteqartoqarnissaanik qinnuteqaatinut aalajangersimasunut ilanngullugit siusinnerusukkut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut nassiunneqartarsimasunut naleqqiullugit assigiiaarneroqisut. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq taamaaliornikkut pitsannguallassimaqisut, naatsorsuutigaalu Naalakkersuisut taama pitsaassuseqartitsineq ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisini tullerni qulakkeersimajumaaraat.

Kiisalu tunngavissaatinneqarpoq missingersuusiortarnermut inatsimmi aningaasaliissutigi-tinniakkat pingaaruteqartuunissaannik aammalu qinnuteqaatigineqartut aningaasanut inatsisip suliarineqarnerani sillimaffigereerneqarsinnaasimannginnerinik aalajangersakkat ataqqineqartassasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aningaasaliissutit allannguutaannut ataatsimiititaliamit akuersissutigineqartunut missingersuutinut ilanngussat misissuataarpai. Ataatsimiititaliaq  taamatut misissuataarinermini annertussusaa killilimmik kontoni pineqartuni 2001-imi aningaasartuutit qanorpiaq annertussuseqarsimaneri pillugit paasissutissanik piniartarsimavoq.

Taamatut misissuataarineq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap imaattunik oqaaseqaateqarnissaa pissutissaqalersissimavaa:

Konto pingaarneq 10.13.13 Aktialiineq; suliaq normoqartoq 01-66

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 20.12.2001-mi Royal Greenland A/S-imut aamma NuKa A/S-imut katillugit 240 mio. kr.-inik aktialiinernut akuersineranut atatillugu Naalakkersuisut peqquneqarput niuertutut ingerlatsinissamut aamma periusissanut pilersaarusianik ataatsimiititaliamut nassiusseqqullugit. Pilersaarusiat taakku suli tiguneqanngillat, taamaammallu Naalakkersuisut taakku pillugit eqqaasinneqarput.

Siunertanut kontot 30.10 Meeqqat inuusuttullu aamma 30.13 Innarluutillit; suliaq normoqartoq 01-61

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 20.12.2001-imi akuersissutigaa katillugit 3.454.000 kr.-it kontomit pingaarnermit 20.11.51-imit, Sillimmatinut tunngasumit, meeqqanik inuusuttunillu kiisalu innarluutilinnik paaqqinnittarfinnut atatillugu isumaqatigiissuteqarnernut atasumik aningaasartuutinut atugassanngortinneqassasut. Atugassanngortitsinermut tunngaviuvoq PIP-ip aamma Namminersornerullutik Oqartussat ulloq 1.4.2000-imi atuutilersumik nutaamik isumaqatigiissuteqarsimanerat.

Pappialani atortussani Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliarinninnermini atugassaatut ulloq 14. december 2001 nassiunneqartuni piffissami 1.4.-31.12.2000-imi aamma 2001-imi tamarmi aningaasartuuteqarnerussutissat nalunaarsorneqarsimapput, taakkulu tamarmik paaqqinnittarfinnut ataasiakkaanut agguataarneqarsimapput.

Tamanna tunngavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap eqqumiigaa Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaasigut paasinarsimmat paaqqinittarfinni annertuumik atuivallaartoqarsimasoq. Ataatsimiititaliap malugaa Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup naatsorsuutinut nassuiaatini nutaamik isumaqatigiissuteqarneq atuinerunermut annertuumik pissutaanerarsimagaa.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliami matumani akuersinermigut naatsorsuutigisinnaa-simasariaqaraluarlugulu tunngavissaatissinnaasimasariaqaraluarpaa  taamaaliornikkut aningaasar-tuutit taakku aningaasaliissuteqarnikkut matussuserneqarnissaat qulakkeereerneqarsimassasoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq arlaatigut ilimanaateqartoq paasissutissat Naalakkersuisut suliamik tassannga suliarinninnermut tunngavissatut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut nassiussaat tamakkiisuusimanngitsut eqqortuusimanngitsullu, taamaammallu ataatsimiititaliap Naalakkersuisut taakku oqaaseqarfigeqqullugit qinnuigissavai.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat kaammattorumavaa suliaq erseqqinnerusumik misissoqqullugu.

.

Konto pingaarneq 30.13.23 Majoriaq; suliaq normoqartoq 01-34

Kontomi pingaarnermi aningaasaliissutit 1.252.000 kr.-inik ikilineqarlutik 2.634.000 kr.-inngortinneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ulloq 11.10.2001 akuersissutigineqarpoq; taakku suliaq normoqartoq 01-61 aqqutigalugu kingusinnerusukkut 101.000 kr.-inik qaffanneqarlutik 2.735.000 kr.-inngortinneqarput, takuuk siulianiittoq.

Aningaasat 1.252.000 kr.-it ukununnga nuunneqarput:

30.01.01-imut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmut 652.000 kr.-it, aamma  30.13.10-imut Danmarkimi innarluutilinnik isumaginninnermut 600.000 kr.-it.

Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaasa takutippaat kontomi pingaarnermi 30.13.23-mi atukkat 3.956.000 kr.-inik amerlassuseqartut imaluunniit atuinerussutit 1.221.000 kr.-inik amerlassuseqartut, tassalu aningaasaliissutinik sinniineq 45%-iulluni!

Kontomiit nuussisoqarsimanngitsuuppat aningaasaliissutit 3.987.000 kr.-inik amerlassuseqarsimassagaluarput imaluunniit atukkanut ataatsimut isigalugu naapertuutikannersimassagaluarlutik.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat kaammattorumavaa suliaq erseqqinnerusumik misissoqqullugu.

Kontot pingaarnerit 30.10.23 aamma 30.10.26 Ingerlatat immikkut ittut taakkunanngalu atuisut akiliutaat

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ukiup 2000-ip ingerlanerani akuersissutigaa ingerlatat immikkut ittut taakku aallartitinneqassasut, tassungalu ilanngullugu akuersissutigalugu kommunit (atuisut) aningaasartuutit affaannik akiliinissaat tunngavissaatinneqartoq. 2001-imi naatsorsuutini takuneqarsinnaavoq

ima annertussusilinnik atuinerusoqarsimasoq:

30.10.23 Ingerlatat immikkut ittut       965.000 kr. imaluunniit 18%

aammalu isertitat ima annertussusilinnik ikinnerusimasut:

30.10.26 Isertitanut immikkut ittunut atuisut akiliutaat      -717.000 kr. imaluunniit -28%

Takuneqarsinnaavoq Landskarsip ilanngaaseereerluni atuinerussutai 1.682.000 kr.-inik amerlassuseqartut. Landskarsip ilanngaaseereerluni aninngaasartuutissaatut 2.703.000 kr.-it missingersuusiarineqarsimapput, Landskarsillu aningaasartuutigerpiagai 4.385.000 kr.-inik amerlassuseqarput. Tamatuma kinguneraa ilanngaaseereerluni aningaasartuutit aningaasaliissutigineqartunit 62%-imik qaffasinnerunerat!

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat kaammattorumavaa suliaq erseqqinnerusumik misissoqqullugu.

Konto pingaarneq 30.16.21 Piffissap ilaani suliffissaarusimasarnerup akiorniarneqar-nera; suliaq normoqartoq 01-07

Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup aningaasanik 1.875.000 kr.-inik piffissap ilaani suliffissaarusimassunik pikkorissartitsinernut atuisinnaanera ulloq 30.4. 2001 Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarpoq.

Ilanngullugu  oqaatigineqassaaq aningaasat taakkulu 3,5 mio. kr.-inik ikilillugit 2,5 mio. kr.-inngortinneqarnissaat Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuutinik 102A-mik aamma B-mik ulloq 30.5.2001-imi akuersissuteqarneratigut aalajangerneqartoq.

2001-imi naatsorsuutini takuneqarsinnaavoq Naalakkersuisuni ilaasortaq aningaasaliissutit ilaannik 1.875.000 kr.-inik atuinissaminut piginnaatinneqarsimagaluartoq aningaasaliissutit ilaat 798.000 kr.-iinnaat atorneqarsimasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tamanna eqqumiigaa aammalu eqqumiigalugu Naalakkersuisuni ilaasortaq oqarmat aningaasaliissutinik atuinngitsoornermut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq pisuusoq.

Tamanna tunngavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigai tassunga tunngasumik oqaaseqaamminnik saqqummiusseqqullugit.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilanngullugu oqaatigissavaa Inatsisartut aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 2,5 mio. kr.-inik aningaasaliissuteqarnermikkut naatsorsuutigigaat Naalakkersuisut atuutsitsisutut oqartussaaffeqarnertik tunngavigalugu ingerlatat aningaasanut inatsimmi aningaasaliiffigineqartut piviusunngortinneqarnissaat qulakkiissagaat. Taakkununnga aningaasartuutit annerpaamik aningaasaliissutigineqartutut amerlassuseqartussaapput, takukkit missingersuusiortarnermut inatsimmi aalajangersakkat, tamatigulli tunngavissaatinneqartarpoq pitsaassusissatut/annertussusissatut il. il. tunngavissaatinneqartut sapinngisamik annikinnerpaanik aningaasartuuteqarluni piviusunngortinneqartarnissaat Naalakkersuisunit qulakkeerneqartassasoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat kaammattorumavaa suliaq erseqqinnerusumik misissoqqullugu.

Konto pingaarneq 40.13.61 Immikkut akiliutit, angalanernut aningaasartuutit il. il., KIIIP-ip ataani ingerlatsiviit (ilinniarfiit); suliaq normoqartoq 01-22

Ilinniagaqartut ukiumit ataatsimit sivisunerusumik ilinniartut aammalu aappamin-nik/inooqatigisaminnik qitornaminnillu nooqateqanngitsut periarfissaareersut saniatigut marloriarlutik tikeraartarnissaminnik neqeroorfigineqarnissaat ulloq 10.5.2001 Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarpoq.

Allannguineq missingersuutinut naleqqiullugu aningaasartuuteqarnerussutaananilu aningaasartuutikinnerussutaasussaanngilaq, tassa tunngavissaatinneqarmat KIIIP najugaqartitsinissaagaluaminut aningaasat taakku amerlaqataannik ileqqaagaqasassoq. Maanna 2001-imi naatsorsuutit kisitsisitaasa takutippaat kontomi 5.834.000 kr.-inik atuivallaartoqarsimasoq, tassalu sinniinerit 26 %-it nalinginik!

Tamanna tunngavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimitiititaliap ingerlaannarluni maluginiarpaa  aningaasaliissuteqarnermi tunngavissaatinneqartoq eqquutsinneqarsimasutut oqaatigineqarsinnaanngitsoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tamanna annertuumik isumalioriarnatoqartippaa, Naalakkersuisullu qinnuigissallugit tamanna oqaaseqarfigeqqullugu, taassumalu saniatigut Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat kaammattorumavaa suliaq erseqqinnersumik misissoqqullugu.

Suliassaqarfik 80-99 sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasut; suliaq normoqartoq 01-37

Sanaartugassanut iluarsagassanullu tunngasunut aningaasaliissutit allannguutissaat ”ataatsimoortut” arlallit, sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmi suliassat tamarmiusut misissuataareernerisigut allannguutigitinniarneqartut, ulloq 28. juli 2001-imi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit akuersissutigineqarput. Kontomut pingaarnermut 80.00.01-imut, Nuussinissanut sillimmatinut tunngasumut, atatillugu missingersuutinut ilanngussami nassuiaatigineqartut, ”saliineq” pillugu tunngaviusumik nassuiaataasut, innersuussutigineqarput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigissavai taamatut saliinermi siunertarineqartoq eqquutsinneqarsimasutut suli isumaqarfigineqarnersoq nalilersoqqullugu. Naalakkersuisut ilanngullugu qinnuigineqarput ilisimatitsissutigeqqullugu suliassat tamakkerlugit misissoqqinnissaat pisariaqarsorineqarnersoq imaluunniit 2001-imi Sanaartukkat pillugit nassuiaatip suliarinera taamatut pisariaqartitsinermik timitaliisimanersoq.

12.         Naalakkersuisut aningaasanut inatsimmi aamma ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi aningaasaliissutinik missingersuusiortarnermut inatsimmi tamakku pillugit aalajangersakkanut naleqqiullugu aqutsinerat pillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aallaqqaatigalugu oqaatigissavaa Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata Landskarsip 2001-imi naatsorsuutai pillugit siunnersuut suliarigaa. Kisianni Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ersarivissumik soqutigisaraa naatsorsuutit imaasa aningaasanut inatsimmut naleqqiullugu qanoq ittuunerisa malinnaaffiginissaat.

Misilittakkat naatsorsuutinit, aningaasanut inatsimmik “inaarutaasumik naammassinninnerusunit”, pissarsiarineqarsinnaasut imaraat paasissutissat, imaluunniit imarisariaqarlugit paasissutissat, ukiup aningaasanut inatsisip atuuffiata 2002-ip maanna ingerlasup naliliiffiginiarneranut malitseqartinniarneranullu, pingaartumillu Naalakkersuisut 2003-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaannik, AIS 2003-mik,  itisilerilluni suliarinninnissamut, atussallugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut iluatinnaateqarsinnaasut.

Landskarsip 2001-imi naatsorsuutaani angusat pingaarnerit

Naalakkersuisut Landskarsip naatsorsuutaanut siunnersuutaanni takuneqarsinnaavoq 2001-imi sinneqartoorutit 5 mio. kr.-inik amerlassuseqartut, tamannalu ima paasineqassaaq angusat mis-singersuusiarineqartunut naleqqiukkaanni 85 mio. kr.-inik pitsaanerusut. Taamatut pitsanngoriaateqartoqarneranut annertunerpaamik isertitat pitsanngoriaataasa taamatut annertussuseqarneri pissutaapput.

Aningaasaleeriaatsini ingerlatsinermut aningaasaliissutini 46 mio. kr.-inik atuinerusoqarsimavoq, aningaasaleeriaatsinilu aningaasaliissutini inatsisitigut pisussaaffigisani, tapiissutissatut aningaasaliissutini aamma sanaartugassanut aningaasaliissutini pitsanngoriaatit taamatut annertussuseqarlutik.

Ingerlatsinermut aningaasaliissutit – 2001-imi atuineruneq

Aningaasaleeriaatsini ingerlatsinermut aningaasaliissutini 46 mio. kr.-inik atuinerunerit ima agguataarsimapput:

               Allaffissorneq        3 mio. kr. (0,8%)

               Isumaginninnermut tunngasut              25 mio. kr. (9,3%)

               Kultureqarnermut, ilinniartitaanermut,

ilisimatusarnermut ilageeqarnermullu tunngasut  34 mio. kr. (6,9%)

               Peqqinnissamut avatangiisinullu tunngasut          -12 mio. kr. (-1,5%)

               Pisortat suliassaataannut il. il. tunngasut.            0 mio. kr.

               Suliffeqarfiit nammineertitat  0 mio. kr.

               Ingerlatsinermut aningaasartuutit allat  - 4 mio. kr. (-28,6%)

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa pingaartumik isumaginninnermut tunngassuteqartut aamma ilinniartitaanermut kultureqarnermullu tunngassuteqartut atuineruffiusimasut. Mio. kr.-inngorlugit (59 mio. kr.) aamma procentinngorlugit, 7,7%, annertoqisunik atuinerusoqarsimavoq.

Aammattaaq Naalakkersuisoqarfinni taakkunani marlunni allaffissornermut tunngasuni annertoqisunik atuinerusoqarsimavoq, tassami Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmi aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmi tulleriinneri malillugit 2.487.000 kr.-inik aamma 2.972.000 kr.-inik atuinerusoqarsimammat. Tulleriinneri malillugit sinniinerit procentinngorlugit annertussuseraat 15% aamma 16%.

Oqaatigineqassaaq ingerlatsinermut tunngasuni kisitsisit agguaqatigiissitaasut, kisiannili ingerlatsiviit ikinngeqisut 10 – 40%-inik atuinerusarsimapput.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap matuma tulliini takussutissiarai missingersuusianut naleqqiullugu sinniinernut annertuunut assersuutit:

Konto pingaarneq                                                                                                                                                                      Atuinerunerit

                                                                                                                                                                                                                          kr.                            %

Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik

30.10.02        Meeqqanik inuusuttunillu nuna tamakkerlugu

                paaqqinnittarfiit ataatsimoortumik kontoat                                    1.553.000             28%

30.10.16 Qasapermiut                                                                               1.440.000             36%

30.10.18 Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq                                     2.422.000             58%

30.10.23 Ingerlatat immikkut ittut                                                                  965.000             18%

30.10.26 Ingerlatanut immikkut ittunut atuisut akiliutaat

                (isertitakinnerussutit)                                                                   -717.000           -28 %

30.13.06              Najugaqarfinnut illersukkanut ingerlassinernillu

                aaqqissuussinernut tapiissutit                                                        9.086.000             185%

30.13.02              Immikkut paaqqinnittarfinnut

                ataatsimoortumik aningaasartuutit                                                2.594.000             95%

30.13.16 Ivaraaq                                                                                       2.034.000             30%

30.13.23 Majoriaq                                                                                    1.221.000             45%

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut

Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik

40.01.09 Ilinniagaqartunik ineqartitsineq                                                   10.178.000             76%

40.11.05 Ilitsersuineq                                                                                                                                                                                            493.000        2.349%

40.12.14 GU Aasiaat                                                                                                                                                                                                    2.611.000      14%

(Sanilliussassat: GU Qaqortoq 2.000 kr.-inik atuinikinneruvoq aamma GU Nuuk 305.000 kr.-inik (+2%-imik) atuineruvoq)

40.12.18 Tusagassiortunngorniat Ilinniarfiat                                                                                                                                      728.000      33%

40.12.19 Inunnik Isumaginnittunngorniat Ilinniarfiat                                                                                                  2.476.000      29%

40.12.22 ISI, Isumaginninnermut Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat                                            1.149.000                32%

40.12.25 Ajoqissanik organistissanillu ilinniartitsineq                                                                              302.000      32%

40.13.01 Ilinniagaqarnersiutisiaqartitsivik, allaffissorneq                                                                      1.205.000      19%

40.13­.61        Immikkut akiliutit, angalanernut aningaasartuutit

                il. il., KIIIP-ip ataani ingerlatsiviit (ilinniarfiit)                  5.834.000            26%

45.10.12 Avannaata, Avanersuup aamma Tunup Provsteqarfia     2.102.000            22%

Aningaasaqarnmermut Ataatsimiititaliap assut eqqarsarnartoqartippaa ataatsimiititaliap ingerlatsinermut aningaasaliissutit, tunngaviatigut aningaasaliissutitut aqukkuminartutut naatsorsuunneqartartut, allannguutaat 43.393.000 kr.-inik nalillit Inatsisartullu 43.065.000 kr.-inik nalillit akuersissutigisimagaat Naalakkersuisut immikkut aningaasaliisoqarnissaanik qinnuteqallannguaratik ingerlatsinermut aningaasaliissutini Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiinnarmut aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiinnarmut 65 mio. kr.-it missaannik atuinerusimammata.   

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap missingersuusiortarnermut inatsimmi aalajangersakka nut tunngatillugu isumaliutissiissummi immikkoortut 3 aamma 4.1. innersuussutigissavai.

Missingersuusiortarnermut inatsit naapertorlugu aningaasaliissutigineqartunit aningaasartuuteqarnerunissaq inatsisit naapertorlugit inerteqqutaavoq. Atuivallaartoqaratarsinnaasoq paasinarsigaangat aningaasartuutit killilersimaarniarlugit ingerlaannarluni iliuuseqartoqartartussaavoq. Aamma taarsiullugu allatigut matussutaasinnaasunik ileqqaarniartoqarsinnaavoq imaluunniit allatut ajornavippat aningaasaliissutit ilaneqarnissaat qinnuteqaatigineqarsinnaalluni.

Arlaannaatigulluunniit aningaasaliissutinik sinniisoqarnissaa akuerisaanngilaq. Taama pisoqartussanngortillugu tamatigut ingerlaannarluni aningaasaliissuteqarnikkut aalajangersakkatigut akuersissummik pisariaqartumik qinnuteqartoqartartussaavoq.

Aningaasaliissutinik sinniinerit kingunerisaat

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq pissutsit assorsuaq najummassimanartut, tassami ullormiit ullormut taama amerlatigisunik atuinerusoqarsinnaanngilaq! Tamanna taamaalilluni ima paasineqassaaq aningaasaliissutit Inatsisartut aalajangigaasa qulakkeerniarneqarnissaat eqqarsaatigalugu ukiup ilarujussuani iliuuseqanngilluinnartoqartarsimassasoq.

Aningaasatigut missingersuusianut akisussaasut tamarmik, Naalakkersusuni ilaasortamiit ingerlatsiviit ataasiakkaat pisortaannut, pisussaapput tulliini taaneqartut qulakkeersinnaajumallugit atuineq ingerlaavartumik malinnaaffigissallugu:

­             Missingersuusiaasunut naapertuuttumik ineriartortoqassasoq, tamannalu aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutinut naapertuutissasoq,

­             tassunga ilanngullugu akissarsianut nal. akunnerinullu atukkanut aningaasartuutit pilersaarutit malillugit ineriartussasut,

­             ”nioqqutissiorneq” imaluunniit aningaasaliissuteqarnermi tunngavilersuutini ingerlatat kisitsisitaat tunnngavissaatinneqartutut ineriartussasut,

­             nal. akunneri ilinniarfinni atuartitsiviusut missingersuusiani tunnga-vissaatinneqartunut naapertuutissasut,

­             holdit/klasset/ataatsimoortukkuutaat amerlassusii atuinermut pingaaruteqartut  missingersuusiani tunngavissaatinneqartunut naapertuutissasut,

­             ingerlatsinermut aningaasartuutit allat, tassunga ilanngullugit atorfimmut atatillugu angalanerit il. il., missingersuusiarineqartunut naapertuutissasut missingersuusiallu iluiniitiinnarneqarsinnaassasut,

­             agguaqatigiissillugu sulisoqarnerit missingersuusiani tunngavissaatinneqartunut naapertuutissasut,

­             utaqqiisaasumik ineqartitsinernut aningaasartuutit missingersuusiat iluini-itiinnarneqarsinnaassasut; taamaassinnaanngippat atorfiit inuttalerneqassanngillat,

­             ilinniarfiup ilisimatusartunik ineqartitsineranut aningaasaliissutitigut matus-sutissaqartitsisoqassasoq.

Tunngavissaatinneqartut ilaat malinneqarunnaarpata missingersuusiornermut akisussaasoq atui-vallaarnissap tungaanut ingerlasoqaqqigunnaarlugu qulakkeerutaasussanik ingerlaannarluni iliuuseqarnissaminut pisussaavoq.

Annertuunik kinguneqartussaanngitsunik aaqqiissuteqartoqarsinnaanngippat, missi-ngersuusiornermut akisussaasup, soorlu ingerlatsivimmi pisortap, assersuutigalugu pisortaqarfik Naalakkersuisuni ilaasortap oqartussaaffigisaa qinnuigisinnaavaa ikiorseeqqullugu, taannalu periarfissatut kingullertut tassaasinnaavoq Naalakkersuisunut Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliamut aningaasaliissuteqartoqarnissaanik qinnuteqaat.

Taamaaliortoqarsinnaavoq oqartusaaffinni appasinnerusuni tullleriinnilersuinernik allannguisoqarsinnaanngippat aamma/imaluunniit kigaalatsitsinissat/ileqqaaruteqarnissat akuersaarneqarsinnaanngitsutut isumaqarfigineqarpata, tamannalu pissutigalugu oqartussaasunit qulliunerusunit akuersissuteqartoqarnissaa kissaatigineqarpat.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tamakku tunngavigalugit erseqqissaannarsinnaavaa Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 8-mi ulloq 29. oktober 1999-imeersumi aalajangersakkat malinneqarsimanatillu timitalerneqarsimanngitsut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilanngullugu oqaatigissavaa ataatsimiititaliap maluginiarsimagaa IAI 2001-itut inatsisissatut siunnersuut siullermeerneqarmat Naalakkersuisuni ilaasortat arlallit sooq annertuunik atuivallaartoqarsimanera pillugu nassuiaateqartut, pingaartumik ilinniartitaanermut isumaginninnermullu tunngassuteqartut eqqarsaatigalugit. Soorlu assartuinermut akit annertuumik qaffassimapput aammalu ilisimatusartut inissaaleqissunneri annertuumik ajornartorsiutaasimallutik. Isumaginninnermut tunngassuteqartunut atatillugu oqaatigineqarpoq ilaatigut aningaasaliissutit ikippallaarneri suliassat isumaginissaannut atatillugu ajornartorsiutaasarsimasut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tamanna tunngavigalugu tikkuarumavaa nassuiaatit tamakku ilaat isumaqatiginngitsoorneqarsinnaanngitsut, kisiannili pissutsit tamakku missingersuusiortarnermut inatsimmi aningaasaliissutit pillugit aalajangersakkat eqquutsinneqartussaanerinik apeqqummut attuumassuteqanngilluinnartut.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tikkuassavaa missingersuusiortarnermut inatsimmi aalajangersakkat soorunami eqquutsinneqartussaasut. Tamatumani pineqarpoq inatsit, taannalu malinneqartussaavoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap matumuuna Inatsisartunut neriorsuutigissavaa ataatsimiititaliap suliaminik ingerlatitseqqinnermini sapinngisani tamaat atorlugu Naalakkersuisut missingersuusiortarnermut inatsimmi aalajangersakkanik eqquutsitsisarnissaat qulakkeerniartarniaraa.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq IAI-tut siunnersuutip suliarineranut atatillugu isumaqarpoq ilassutitut aningaasaliissutissatut qinnuteqaatigineqarsimasut imatut ajornartorsiutaanngitsut, ajornartorsiutaanerusulli tassaasut qinnuteqaatigineqan-ngitsoorsimasut!

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap tamanna tunngavigalugu sakkortuumik erseqqissassavaa ataatsimiititaliap naatsorsuutigigaa Naalakkersuisut 2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaat, pingaartumik isumaginninnermut ilinniartitaanermullu tunngasut eqqarsaatigalugit,  piviusunik peqqissaarullugillu sulianik tunngaveqarluni suliarineqassasoq.

13.         Aningaasaliissutit eqqortinneqartarnissaat pillugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Aningaasaqarnermullu Naalakkersuisup allaffigeqatigiinnerat

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ulloq 8. april 2002-mi Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumut allagaqarpoq, allakkat ilanngussaq C-tut ilanngunneqarput.

Allakkat Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut ulloq 26.11.2001-imi allagaanit ima issuaanermik aallartipput:

“Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup erseqqissassavaa missingersuusiortarnermut inatsit naapertorlugu Naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat tassaammata namminneq kontoqarfimminni aningaasaliissutit eqqortinneqarnissaannut akisussaasuusut. Taamaattumillu assersuutigalugu allaffissornermut kontomi aammalu sullivinnut tunngasuni atuivallaartoqarnissaa ilisimagineqarsinnaappat naatsorsuutigisariaqarpoq aningaasaliissutit ataasiakkaat eqqortinneqarsinnaanissaat qulakkeerumallugu suliniutit pisariaqartut ingerlanneqassasut. Erseqqissarneqassaaq matumani pineqartoq tassaammat aningaasaliissutinik eqqortitsinissaq, tamannalu aamma atuuppoq naatsorsuutit inaarsarnerannut atatillugu 5 % sinnerlugu qaangiinerit kisiisa nassuiaatigineqartarnerat ileqqorineqaraluarpalluunniit.

Tamanna tunngavigalugu qularutigineqarsinnaanngilaq aningaasanik pitsaasumik sunniuteqarluartumillu aqutsinissaq Naalakkersuisuni ilaasortat ataasiakkaat akisussaaffigimmassuk.

Aningaasaliissutinik qaangiisoqarpat, tamanna soorunami akuersaarneqarsinnaanngilaq. Minnerunngitsumik allaffissornermut tunngasutigut qaangiinerit pitsaanngillat, taakkumi aqunneqarsinnaammat.”

Allakkani ulloq 26.11.2001-imeersuni Naalakkersuisuni ilaasortaq ima naggasiivoq:

“Naalakkersuisut matumuuna nalunaarutigissavaat atuivallaarutaasut ukiumiit ukiumut nuunneqarsinnaanerannik periarfissaq isumaliutersuutigineqalersaarmat. Tamatuma inerneranik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ilisimatinneqarumaarpoq.”

Naalakkersuisut isumaliutersuuteqarnerisa qanoq inerneqarsimanerinik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ulloq 8. april akissummik suli tigusaqanngimmat ataatsimiititaliap allagaqarnermigut akissuteqartoqarnissaata kissaatigineqarnera nukingisaarutigaa. Ulloq 8. april allakkakkut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisuni ilaasortamut allanik aamma apeqquteqarpoq, tamakkuli pillugit ilanngussaq C innersuussutigineqarpoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumit ulloq 23. april 2002-mi akissutisivoq, taannalu isumaliutissiissummut ilanngussaq D-tut ilanngunneqarpoq.

Naalakkersuisuni ilaasortap apeqqummut 1-imut akissuteqaataani ilaatigut ima allassimasoqarpoq:

“Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik aammattaaq isumaqarpoq naalakkersuisoqarfinni atuivallaarsimanerusinnaasut taamatungajak suliarineqassasut, taamaalilluni naalakkersuisoqarfimmut aamma/imaluunniit suliffeqarfimmut ingerlatsinermi aningaasaliissutinik ukiumit aningaasaliiffiusumit ukiumut aningaasaliiffiusussamut tullermut atuivallaarsimanerup nuunneqarnissaata annertuumik kinguneqarnissaa tamatumunnga malittarisassat aalajangersarneqartut erseqqissullu naapertorlugit missingersuusioriaatsimi nassuiarneqarsimassalluni akuersissutigineqarsimassallunilu.”

Una naggasiutigineqarpoq:

“Taamaattumik Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik 2002-mi aningaasaliissutissanik 2001-imi atuivallaarsimaneq tunngavigalugu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut qinnuteqaateqarnissaminut pilersaaruteqanngilaq.”

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit ajoraluartumik paasineqarpoq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq uunga tunngasumik ingerlatitseqqissimanngitsoq:

“Naalakkersuisut matumuuna nalunaarutigissavaat atuivallaarutaasut ukiumiit ukiumut nuunneqarsinnaanerannik periarfissaq isumaliutersuutigineqalersaarmat. Tamatuma inerneranik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ilisimatinneqarumaarpoq.“

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap paasinninnera naapertorlugu Naalakkersuisuni ilaasortap akissutaata kingunerissavaa aningaasanut inatsimmik Inatsisartut akuersissutiginninneranni atuivallaarutaasut qanoq annertutigisut nuunneqarnissaat aalajangersarneqareertassammat.

Taama akissuteqarneq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit assut isumakulunnartoqartinneqarpoq, tamatumami kingunererpiarmagu aningaasaliissutinik qaangiisoqarsinnaanerata Naalakkersuisuni ilaasortamit akuerineqarnera.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit aalajangiusimaneqassaaq Naalakkersuisut akuersissutitaqanngitsumik aningaasartuuteqarpata tamanna missingersuusiortarnermut inatsimmi aalajangersakkanut akerliummat!

Taamaattumik tamanna tunngavigalugu naatsorsuutigineqartariaqarpoq immikkoortuni “kigaallaamisitsisoqaraluartoq” ajornartoorfiusuni Naalakkersuisut piffissaatillugu aningaasaliissutitigut tunngavissaqarnissamik qulakkeerinnittarnissaat.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit nassuerutigineqassaaq aningaasaliissutit annertussusissarpiaat naatsorsuuserinermik pissuteqartumik “eqqoruminaassinnaammat”, tassami atugassiinerup kingorna naatsorsuutinut ilanngussinissap tungaanut piffissaq annertungaatsiartoq ingerlasinnaammat. Tamanna aningaasaliissutaasunut sanilliullugu aningaasaliissutit procentip affaa qaangerlugu inorluguluunniit nikingassuteqartillugit aningaasat ukiannut tullermut nuussisoqartarnissaanik  Vestsjællands amtskommunimi aalajangersakkap assinganik aalajangersagaqalernissamut tunngaviutinneqarsinnaavoq.

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattuutigineqassaaq Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaliissutinut inatsisaanni ingerlatsinermut aningaasaliissutini aalajangersakkamik taamaaqqataanik oqaasertaliussisoqassasoq.

Aningaasaqarnermulli Ataatsimiititaliamit siunnersuutigneqassaaq inatsisinik unioqqutitsinerunngitsumik nikingassutaasinnaasoq annertunerulaartinneqassasoq, tassa aningaasaliissutinut sanilliullugu nikingassut assersuutigalugu  plus minus 2%-imik annertussuseqarpat aningaasat ukiuannut tullermut ingerlaannartumik nuussisoqartassalluni. Kontonut aningaasaliissutinut sanilliullugu annikinnerusumik atuiffiusunut taama aaqqissuussineq ileqqaarutinik katersisinnaanertut atuussinnaassaaq!

Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliap isummiussaanut ikorfartuutitut Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup ulloq 26.11.2001-imi allagaani allassimasoq una oqaatigineqassaaq:

“Aningaasaliissutinik qaangiisoqarpat, tamanna soorunami akuersaarneqarsinnaanngilaq. Minnerunngitsumik allaffissornermut tunngasutigut qaangiinerit pitsaanngillat, taakkumi aqunneqarsinnaammata.”

Taamaattumik aningaasaqarnermik aqutsinerup ilorraap tungaanut saatinneqarnissaa siunertaralugu ukiumut aningaasanut inatsisip atuuffianut 2003-mut naatsorsuutit inaarsarneqarneranni aningaasaliissutini ingerlatsinermut tunngasutigut aningaasaliissutigineqartuni 2 % tikillugu atuivallaarutaasut atuinikinnerussutaasulluunniit aningaasat ukiannut tullermut nuunneqarnissaannut Naalakkersuisunut piginnaatitsisumik 2003-mi AIS-imi oqaasertaliisoqarnissaa pisariaqarluinnartutut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit isigineqarpoq.

TaamatuttaaqAningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq ukioq manna 2002-mi oqaasertaliussamik tamatuma peqatigisaanik ilanngussisoqassasoq, taamaattumillu tamanna pillugu siunnersuummik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut nassiussinissamik Naalakkersuisut qinnuigineqarput.

Siuliani kaammattuutigineqartut assingi Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini immikkoortoq 15-imi ilannguppai.

14.         Meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffiit kommunillu akiliutaat

Meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni Namminersornerullutik Oqartussat aqutsisuupput tunngaviusumillu isigalugu kommunit ingerlatsinermi aningaasartuutinik tamakkiisunik matussusiisussaallutik. Aningaasaqarnermulli Ataatsimiititaliamit oqaatigineqartariaqarpoq Landskarsip 2001-imut naatsorsuutai naapertorlugit ulloq unnuarlu paaqqinniffimmiititsinermut akiliutigineqartartut kommuninullu ataatsimoortumik tapiissutigineqartartut aqqutigalugit aningaasalersuutit naammassimanngitsut.

Kingumoortumik iluarsiissuteqartarnissamik aalajangersaanissaq Naalakkersuisunit qulakkeerneqarsimasorinanngimmat, tamatuma kingunerisaanik immikkoortumi atuivallaarsimanerup kingunerisaanik kommunit immikkoortumik ingerlatsinerannut Namminersornerullutik Oqartussat toqqaannanngikkaluamik tapiissuteqarsimapput.

Kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni nammatassat suliassallu agguataarneqarnissaat pillugit malittarisassat atuuttut naapertorlugit immikkoortumi aningaasartuutaasut kommunimit 100%-imik akilerneqartartussaapput.

Atuisut aningaasartuutinut tamakkiisumik akiliuteqarnissaat aningaasanut inatsisikkut naatsorsuutigineqarsimavoq. Kontomi pingaarnermi 30.10.29-imi isertitassat/atuisut akiliutaat aningaasartuutissatut missingersuutigineqartut amerlaqataat ilanngunneqarsimapput! 

Taamaattumik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq kommunit akiliinngitsoorutaannik Namminersornerullutik Oqartussat namminneq matussusiinerat Inatsisartut aningaasanut inatsimmik akuersissutiginninneranni aningaasaliinermi tunngaviutinneqartunut naapertuutin-ngitsoq.

Tamatuma kingunerisaanik toqqaannanngikkaluamik tapiissuteqarnikkut immikkoortup taassuma Landskarsimut nanertuutaannginnissaanik qulakkeerinnittunik aalaajngersakkanik pisariaqartunik isumaqatigiissuteqarnissamik Naalakkersuisut sulissutiginninnissaat  Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattuutigineqarpoq. Immikkoortumut tamatumunnga Landskarsip toqqaannanngikkaluamik ukiumi matumani tapiissuteqannginnissaata qanoq qulakkeerinniffigineqarnissaa pillugu Naalakkersuisut nalunaaruteqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.

Naalakkersuisut isumaqarunik paaqqinniffiit pineqartut ingerlatsivigineqarnerannut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqartariaqartut, tamatuma inatsisitigut tunngavissinneqarnissaanik qinnuteqartariaqarput.

15.         Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap kaammattuutai

2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuummut, aningaasaliissutit allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut qinnuteqaataasa ataatsimiititaliamit suliarineqarlutillu malitseqartinneqartarnerannut kiisalu aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaateqarani 2001-imi aningaasaliissutinik sinniinerit annertussusaannut, tak. 2001-imut Landskarsip naatsorsuutai, tunngasumik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap misilittagai tunngavigalugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisunut kaammattuuteqarnissamut pissutissaqarsorivoq; taakku matuma kinguliini takuneqarsinnaapput.

Kaammattuut nr. 1

Isumaliutissiissummi immikkoortoq 4.6 innersuussutigalugu missingersuutinut ilanngussat siunissami naammattumik nassuiaataasunngortinneqarlutillu 2002-mi Missingersuutinut ilitsersuummi immikkoortoq 9-mut naapertuuttunngortinneqarnissaasa Naalakkersuisunit qulakkeerneqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattuutigineqassaaq.

Ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmi missingersuutinut ilanngussat aningaasaliissutit allanngortinneqarnerannut tunuliaqutaasumik nassuiaatitallit kisiartaallutik ilassutitut aningaasaliissutini uppernarsaatitut ilanngunneqartarmata missingersuutinut ilanngussat Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissiamik ikorfartorteqarani Inatsisartuni ilaasortanit atuarneqarlutillu paasineqarsinnaasuunissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit assut pingaartinneqarpoq!

Kaammattuut nr. 2

Isumaliutissiissummi immikkoortoq 5 innersuussutigalugu aningaasaliissutissatut qinnuteqaatit Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliannut aalajangiiffigisassanngorlugit nassiunneqannginneranni Inatsisartut ataatsimiititaliannut susassaqartunut suliamut tunngasortaasa “paaseqatiginnisutigineqaqqaartarnissaat” qulakkeeqqullugu Naalakkersuisut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqarput.

Kaammattuut nr. 3

Isumaliutissiissummi immikkoortoq 9 innersuusutigalugu sanaartugassatut suliassat sanaartornermut iluarsaassinermullu aningaasaateqarfimmi taamaallaat ilanngunneqarsimasut aammalu sanaartugassatut suliassat 2003-mi AIS-imi ilanngunneqartut 2003-mi AIS-imut atatillugu tamakkiisumik paasinarsisinneqarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa.

Kaammattuut nr. 4

Isumaliutissiissummi immikkoortoq 12 innersuusutigalugu ukiumut aningaasanut inatsisip atuuffianut 2003-mut naatsorsuutit inaarsarneqarneranni aningaasaliissutini ingerlatsinermut tunngasutigut aningaasaliissutigineqartuni 2 % tikillugu atuivallaarutaasut atuinikinnerussutaasulluunniit aningaasat ukiannut tullermut nuunneqarnissaannut Naalakkersuisunut piginnaatitsisumik 2003-mi AIS-imi oqaasertaliisoqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammattuutigaa.

Aningaasaqarnikkut aqutsinerup ilorraap tungaanut saatinneqarnissaa siunertaralugu taama alloriartoqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap pingaaruteqarluinnartutut isigaa.

Kaammattuut nr. 5

Tamatuma saniatigut kaammattuummi 4-mi taaneqartup taamaaqqataanik IAI 2002-mi oqaasertaliussinissaq siunertaralugu ukioq manna 2002-mi oqaasertaliussassatut siunnersuummik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut nassiussisoqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit kaammattuutigineqassaaq.

Kaammattuut nr. 6

Isumaliutissiissummi immikkoortoq 14 innersuussutigalugu aalajangersakkanik siunertamut kontoqarfiup 30.10-p, meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffinnik ingerlatsinermut tunngasup, Landskarsimut aningaasatigut artukkiinnginnissaanik qulakkeerinnittunik isumaqatigiissuteqartoqarnissaata pisariaqartutut sulissutigineqarnissaa Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammattuutigaa.

16.         Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai

Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inatsisissatut siunnersuutip allannguutitaqartinneqarani akuersissutigineqarnissaa inassutigaa.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata Inatsisartut 2001-imi ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

Ilanngussat nalunaarsorsimaffiat

Ilanngussaq A       Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai piumasaqaataalu pingaarutillit

Ilanngusssaq B      Suliamut ataatsimiititaliamit akuersissutigineqanngitsumut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Ilanngussaq C       Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumut allagai 8.4.2002-meersut

Ilanngussaq D Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumit allakkat 23.4.2002-meersut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap allagaanut 8. aprilimeersumut malitseqartitsissutaasut.