Samling
KATTUSSEQATIGIIT Den 12.04.2002
KANDIDATFORBUNDET
UPA 2002 / 15 – 1
Mads Peter Grønvold
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på rejer.
Efter gennemgang har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger.
Landsstyrets forlsag om nedsættelse af særbeskatningen af det havgående og producerende rejefiskeri forklares med at lave rejepriser. Vi mener i Kattusseqatigiit, at det er betænkeligt, at landstinget nu kræves en beslutning uden anden dybere argumentation.
Vi betragter det fra Kattusseqatigiit som væsentligt, at der ved sådanne sager fremlægges regnskaber, først da vil landstinget have konkret baggrund for at træffe beslutning.
Som det blev sagt fra Skattedirektoratet at rederiernes regnskaber for 2001 først vil foreligge i løbet af april-maj 2002, og da der ikke foreligger materialer nok, mener Kattusseqatigiit at tiden ikke er inde til at træffe beslutning om rejeafgiften.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at Skattedirektoratet først må rekvireres til nøje at undersøge udviklingen og finde frem til på hvad rederierne evner at betale i rejeafgift, idet det på baggrund af den gældende praksis omkring rejeafgiften må konstateres, ligesom det også fremgår af Skattedirektoratets udtalelse, at rejeafgiften skal betales uanset om rederierne kører med underskud.
VI skal derfor fra Kattusseqatigiit anbefale Landsstyret, at de bestræber sig på at regulere rejeafgiften for de havgående og producerende rejefiskeri i forhold til i de seneste år eksisterende, vilkår, idet det ikke synes passende, at afgiften ændres fra år til år.
Vi vil fra Kattusseqatigiit spørge Landsstyret om ikke den eksisterende beregningsmodel kan erstattes således, at rederierne fremover betaler rejeafgift på baggrund af deres omsætning. Skatten skal naturligvis først betales, når driftsomkostningerne er trukket fra.
Vi mener således i Kattusseqatigiit, at den havgående og producerende rejefiskeriflåde bør beskattes på basis af eksportindtægterne.
Vi mener ikke i Kattusseqatigiit at tiden er inde til ændring af rejeafgiften, da vi i Kattusseqatigiit mener, at der først må fremlægges materialer, der skal bruges som grundlag for eventuel beslutning.
Til sidst mener vi i Kattusseqatigiit, at Skattedirektoratet først må få mulighed for at finde frem til den bedst hensigtsmæssige beregningsmodel i forbindelse med eventuel regulering af loven.
Med disse ord, mener vi i Kattusseqatgiit, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger materialer nok til at landstinget kan træffe en beslutning, vi ønsker derfor at sagen udskydes til efterårssamlingen, da det er nødvendigt med baggrundsmaterialer for at ajourføre loven.
|
K |
KATTUSSEQATIGIIT Ulloq 12.04.2002
KANDIDATFORBUNDET
UPA 2002 / 15 - 1
Mads Peter Grønvold
Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Kattusseqatigiinniit misissoreerlugu imatut siullermeerneqarnerani oqaaseqassuugut.
Avataasiorlutik kilisaatit raajarniartartut nioqqutissiortullu raajanut akitsuutaasa appartinneqarnissaannik Naalakkersuisut siunnersuuteqarnerannut tunngaveqartinneqarpoq avammut tunisinermi akit appasinnerat, Kattusseqatigiinniilli eqqarsar-nartoqartipparput annerusumik tunngavissaqarani Inatsisartut maannakkut aala-jangertinniarneqarmata.
Kattusseqatigiinniit pingaaruteqartutut isigaarput taamatut Inatsisartut aalajangerniaraangata aningaasarsiornikkut naatsorsuutit takuneqarsinnaasariaqartut, aatsaat taamaliornikkut tunngavissaqarluni Inatsisartuni aalajangerniarneq ingerlanneqarsinnaammat.
Soorlumi Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit oqaatigineqartoq aatsaat 2001-imut umiarsuaatileqatigiiffiit naatsorsuutaasa inerneri april-majillu ingerlanerani takune-qarsinnaalernissaat, taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut raajanut akitsuutit maannakkut isummerfigineqarnissaa Inatsisartuni tulluartuunngitsoq, atortussat naammattut pigineqanngimmata.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Akileraartarnermut Pisortaqarfik siullermik misissueqqissaartariaqartoq, qanoq iliornikkut avataasiorlutik raajarniutit maannakornit pitsaanerusumik akileraartarsinnaanerannik, tassami maannakkut akileraariaaseq qiviaraanni takuneqarsinnaammat, soorlu aamma Akileraartar-nemut Pisortaqarfimmit oqaatigineqartoq raajarniarneq amingartoorutaaffiuga-luarpalluunniit raajanut akitsuut akilerneqartartussaasoq.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut kaammattuutigissuarput avataasiorluni raajarniarnermi nioqqutissiornermillu akileraarusersueriaatsip ukiunut kingullernut nalimmassarneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit, tassami tulluartuunngimmat ukiut taamaasa akileraarutip allanngortinneqartarnissaannik kinguneqassappat.
Kattusseqatigiinniit Naalakkersuisunut apeqqutigissuarput pitsaanerussanngikkaluarnersoq ukiumut aningaasat isertinneqarsimasut tunngavigalugu ataatsimut
akileraarusiisalersinnaanermik pineqartoq taarserneqarsinnaappat ?, soorunami ingerlatsinermut aningaasartuutit akilerneqareernerisigut akileraarut akilerneqartassaaq.
Tassa avammut tunisinermi aningaasat isertinneqarsimasut tunngavigalugit akileraariaatsip atorneqarnerisigut avataasiorlutik raajarniat nioqqutissiortullu akileraartinneqarsinnaasut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut maannakkut piffissaanngitsoq raajanut akitsuutit allanngortinneqarnissaa, taamatut inatsit allanngortinneqassappat
atortussat naammattut Inatsisartunit pigineqartariaqartut Kattusseqatigiinniit
isumaqaratta.
Naggataatigut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Akileraartarnermut Pisortaqarfik nassaarniaqqaartariaqartoq taamatut akileraariaatsip nutarterneqarnissaannik, akileraariaaseq eqaannerusariaqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta.
Taamatut oqaaseqarluta Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut raajanut akitsuutip
allanngortinneqarnissaannut atortussat naammanngittut maannakkut Inatsisartut
aalajangerniarneranni pigineqartut, taamaammat suliassap ukiamut kinguartinneqarnissa Kattusseqatigiinniit kissaatigaarput, atortussat naammattut pigineqartariaqarmata Inatsisartut aalajangerniarneranni.