Samling
UPA 2002/15.1
12. April 2002
Lars Sørensen
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om rejeafgift.
Inuit Ataqatigiit mener grundlæggende, at værdiskabningen i samfundet fra ressourcerne skal komme hele befolkningen til gode.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at den særskilte afgiftlægning på de havgående rejetrawlelere er på sin plads. Med tanke på vores nuværende økonomiske situation, må vi sige, at det er tidspunktet til, at de bredeste skuldre skal til at bære mere af byrden. På dette grundlag kan Inuit Ataqatigiit ikke acceptere forslaget, og specielt kan vi ikke forstå, hvorfor Landsstyret overfor Landstinget forslår en reduktion af rejeafgiften fra 3% til 1 %.
I forbindelse med udarbejdelsen af finansloven i efteråret stillede Landsstyret overfor Landstinget et skærpet krav om store besparelser. Dette krav fra Landstinget blev man nødvendigvis nødt til at følge, og bedring af vilkårene for ældre, børn og unge samt handicappede blev påny udskudt. Landsstyret påpegede desuden overfor Landstinget, at der ikke er råd til mange forhold, som uden tvivl burde forbedres.
Derfor stillede Inuit Ataqatigiit ellers et forslag om, at rejeafgiften, som i dag er på 3% øges med 2%, idet de højst nødvendige ønskede tiltag burde fuldføres, ved at vi fælles bærer byrderne i samfundet.
Trawlerrederierne er ikke i bekneb. Disse har i 2000 fået overskud i højere grad end tidligere, og deres egenkapital er blevet styrket i højere grad end tidligere. Dette er blevet offentliggjort af Erhvevs- og Selskabsstyrelsen. Det er rigtigt, at rejepriserne det første halve år i det foregående år begyndte at rasle nedad. Det har vi alle erfaret, men da sommeren var gået, begyndte priserne igen at stige. Desuden er det bekendt, at rejekvoterne sidste år øgedes væsentligt, samt at de havgående trawleres landingspligt reduceredes fra 25% til 15%. På dette grundlag er det givet, at selvom der har været prisnedgang, har dette ikke indvirket på rederiernes indtægter. Landsstyret har i efteråret i redegørelsen for fiskeriets situation bekræftet dette overfor Landstinegt. I redegørelsen står der bl.a. at læse (citat):
“Kvoteforhøjelsen på 14.000 tons i år vil i det omfang den medfører et tilsvarende forøget fiskeri, kunne begrænse tabet af eksportindtægter. Såfremt den totale kvote opfiskes, og priserne ligger 20% lavere end i 1999, kan kvoteforhøjelsen isoleret set maksimalt give en forøget eksportindtægt på 175 mio. kr.”
Desuden viste Royal Arctic Line i foregårs i sit årsregnskab, at selskabet i forhold til tidligere har opnået et bedre resultat, og dette begrundes med øgningen ved salg af fiskeprodukter fra vort land, således at fragten til udlandet er blevet øget.
Landsstyret bekræfter desuden, at resultatet af årsregnskaberne for 2001fra trawlerrederierne først offentliggøres i april-maj. Derefter kan det først ses, hvorledes rederierne økonomisk set er stillet. I denne forbindelse vil Inuit Ataqatigiit få følgende afklaret fra Landsstyret.
Vi vil gerne få at vide, hvem der skal dække de 15 mio. kr, der kommer til at mangle i Landskassen ved at rejeafgiften fjernes fra Landstingets finanslov for 2002. Følgen kan blive, at blandt andet uddannelsesinstitutioner lukkes.
Idet Landsstyret havde regnet med flere skatteindtægter, er alle bevillinger allerede blevet brugt. Med henvisning til det endnu ikke offentliggjorte regnskab for Landskassen for 2001 har Social- og Arbejdsmarkedsdirektoratet samt Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning stillet i udsigt, at der for 2001 har været et merforbrug på i alt mere end kr. 50 mio.
Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere, at de mindre bemidlede i samfundet til stadighed bebyrdes. Vi mener derfor, at de bedre stillede i samfundet, og som ikke er i bekneb, i større grad bør være med til at bidrage.
Derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landstinget til at afslå Landsstyrets forslag, men at Landsstyret i modsætning dertil af Landstinget pålægges til at forhøje rejeafgiften fra 3% til 5%.
Med disse bemærkninger anbefaler vi derfor at Landsstyrets forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om rejeafgift afslåes i forelagte form.
UPA 2002/15.1
12 April 2002
Lars Sørensen
Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allangortinneqarneranik Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut
Siullermeerneqarnera
Inuit Ataqatigiit tunngaviusumik isumaqarpugut, isumalluutit inuiaqatigiinni pilersinneqartartut innnuttaasunut tamanut iluaqutaallutik aningaasarsiornikkut tunngavigineqassasut.
Taamaattumik Inuit Ataqatigiit kilisaatit avataasiorlutik raajarniartut nioqqutissiortullu raajanut akitsuummik akiliisinneqartarnerisigut immikkut akileraarusiisarneq pissusissamisoortutut isigaarput. Ullumikkut inuiaqatigiit aningaasatigut killiffipput eqqarsaatigalugu, oqartariaqarpugut aasaat taamak pisariaqartigisoq inuiaqatiginni anngaasatigut nukissaqarnerusut nammaqataanerunissaat. Tamanna tunngavigalugu siunnersuut Inuit Ataqatigiit akuersaarsinnaanngilarput, minnerunngitsumillu paasisinaanngilarput Naalakkersuisut raajanut akitsuutit 3 %-imiit 1 %-imut appartinneqarnissaanik inatsisartunut siunnersuuteqarnerat.
Aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip ukiarmi suliarineqarneranut atatillugu annertuumik sipaarniartoqartariaqartoq Naalakkersuisut Inatsisartunut inuiaqatigiinnulu piumasaqaatigivaat. Taamatut Naalakkersuisut piumasaqaateqarnerat allatut ajornartumik malinneqarpoq, utoqqaat atugarisaasa pitsanngorsarneqarnissaannut, meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarnerup pitsanngorsarneqarnissaannut, innarluutillit atugarisaasa pitsanngorsarneqarnissaannut qangali neriorsuutit kingumut kinguarsarneqarput. Allarpassuillu ullumikkut pinngitsooratik aaqqinneqartariaqaraluartut akissaqartinneqanngitsut tamakku ilisimaneqartariaqartut Naalakkersuisut Inatsisartunut oqariartuutigaat.
Taamaattumik Inuit Ataqatigiit ukiarmili siunnersuutigigaluarparput raajanut ullumikkut akitsuut 3 %-usoq 2 %-imininnguamik qaffanneqalaassasoq, inuiaqatigiinnimi annertunerusumik nammaqatigiinnerusariaqaratta aningaasalersugassatullu kissaatigineqartut pisariaqavissut naammassineqartariaqarmata.
Kilisaataatileqatigiit ajorsaateqanngillat. Taakku aatsaat taamak ukioq 2000 sinneqartooruteqartigipput aammalu rederiit aatsaat taamak nammineq aningaasaataat (egenkapital-iat) annertutigivoq. Tamanna Erhvervs- og Selskabsstyrelsip nalunnarsuutaanni kikkunit tamanit takuneqarsinnaavoq. Aap, ukioq kingulleq raajat akii ukiup affaa siulleq appariapiluulersimagaluarput. Tamanna tamatta nalunngilarput, kisiannili aamma nalunngilarput aasap kingorna kingumut qaffakkiartoqqilersimammata. Aamma nalunngilarput rajartassiissutit siorna qaffariapiloornikuusut, aammalu avataasiortut nunamut tulaassugassaat ikilisinneqarnikuusut 25 %-imiit 15 %-imut. Taamaalilluni nalunanngilaq akit appariaraluarmataluunniit tamanna kilisaataatileqatigiinnut isertitatigut annertoorsuarmik sunniuteqarnerlussinnaanngitsoq. Tamanna aalisarnermi pissutsit pillugit Naalakkersuisut siorna ukiakkut Inatsisartunut nassuiaanerminni uppernarsareerpaat. Nassuiaanerminni ilaatigut Inatsisartunut imaattunik oqaaseqarnermikkut (issuaaneq):
“ Ukioq manna (Ukiarmi) pisassiissutit 14.000 tonsinik qaffanneqarnerat, pisassiissutillu tamarmiusut tamakkerlugit aalisarneqarpata akillu 1999-imiit 20 %-imik appasinnerussappata, tamanna nunanut allanut tunisanit isertitat 175 mio. kr.-inik annertunerulernerannik kinguneqarsinnaasoq Naalakkersuisut oqaatigaat, naatsumik oqaatigalugu kilisaataatileqatigiit aningaasatigut kaaviiartitaat 2001-imi amerleriarsimassapput, naak akit aamma appariartulersimagaluartut.”
Tamanna aamma Royal Arctic Line-p ukiumoortumik naatsorsuutiminni ippassaani saqqumiuppaa, oqaatigalugu aatsaat taamak piginneqatigiiffik aningaasatigut angusamigut pitsaatigisumik angusaqarluni, tamannalu pissuteqartoq nunatsinniit aalisakkat tunineqartartut amerleriarnerannik, taamaalillunilu nunanut allanut assartugassaat amerleriarnerannik.
Naalakkersuisut aamma nassuerutigaat kilisaataatileqatigiiffiit ukiumut 2001-mut naatsorsuutaasa inerneri aatsaat april-majillu ingerlanerani takuneqarsinnaalissasut. Taamaasillunilu piffisami taaneqartuni aatsaat takuneqarsinnaalissalluni kilisaataatileqatigiiffiit aningaasatigut ullumikkut inissisimalersimanerat. Tamakku tunngavigalugit Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut aperusuppavut.
Inatsisartut 2002-mut aningaasanut inatsisaanni raajanut akitsuutip appartinneratigut nunatta karsiata 15 mio. kr-it amigaatigilerneqartussat kikkunit matussuserneqassanersut paaserunnarpoq. Tamatuma ilaatigut kingunerisinnaammagu Ilinniarfinnik matooraalertariaqarneq.
Naalakkersuisut siorna akileraarutitugut isertitaqarnerulernissamik naatsorsuuteqaannaarlutik aningaasat atorlugit nungoreerpaat. 2001-mut naatsorsuutit Inatsisartunut suli saqqummiunneqanngitsut tunngavigalugit Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmi aammalu Kultureqarnermut, Atuartitaanermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmi naatsorsuutigeqquneqarpoq katillugit 50 mio. kr-it sinnerlugit 2001-imut sippuisoqarsimasoq.
Naalakkersuisut sippuisimanerit qanoq matussuserniarpaat.
Inuit Ataqatigiit akuersaarsinnanngilarput inuiaqatigiinni sanngiinerusut nammakkersortuarneqarnerat. Inuiaqatigiinni aningaasarsiornikkut inissisimalluartut inuuniarnikkut ajorsaateqanngitsut aamma pilliuteqarnerusariaqartut isumaqarpugut.
Taamaattumik Inuit Ataqatigiit Inatsisartunut kaammatuutigaarput Naalakkersuisut siunnersuutaat itigartinneqassasoq, akerlianillu raajanut akitsuutit 3 %-imiit 5 %-imut qaffanneqarnissaanik Naalakkersuisut Inatsisartunit peqquneqassasut.
Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allangortinneqaranik Inatsisartut inatsisaannut siunnersuut taamatut isikkoqartillugu itigartinneqassasoq inassutigaarput.