Samling

20120913 09:27:20
Betænkning til 2. behandling

3. maj 2002

FM2002/15

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift på rejer

Afgivet til forslagets 2. behandling


Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut, formand

Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut, næstformand

Landstingsmedlem Mikael Petersen, Siumut

Landstingsmedlem Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har efter 1. behandlingen under FM2002 behandlet Landsstyrets forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift på rejer med bemærkninger.

Samråd

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af forslaget haft Landsstyremedlemmet for Økonomi i samråd.

 

Yderligere oplysninger til belysning af forslaget

Udvalget har fra “Den grønlandske havfiskeri og Eksport sammenslutning” - APK modtaget pris- og regnskabsoplysninger. Prisoplysningerne for år 2002, baserer sig på afregning af godt 4000 tons skalrejer der alle er solgt i indeværende års første måneder.

Forslagets indhold

Udvalget har gennemgået ændringerne i forslaget og skal dertil knytte følgende bemærkninger.

Forslaget indeholder en præcicering af at licenshaver skal svare afgift af de rejer der fiskes ved hjælp af udenlandske skibe, uanset om disse er fanget af udenlandske indchartrede skibe , uanset om der er tale om time charter eller bare-boat charter.

Det præcireres endvidere, at der alene skal svares afgift af den del af fangsten der opfiskes i Grønlandsk fiskeriterritorium.

Forslaget indeholder en nedsættelse af rejseafgiften fra 3 procent til 1 procent med virkning fra 1. januar 2002. Forslaget vil medføre et provenutab på kr. 15. mio. i finansåret 2002 og budgetoverslagsårene.

Et flertal bestående af Siumut og Atassut tilslutter sig Landsstyrets intensioner om at afhjælpe rederiernes negative indtjeningsmuligheder de seneste år, som er opstået på baggrund af de seneste års negative udvikling i verdensmarkedspriserne på skalrejer.

Siumut og Atassut har i forlængelse af sine diskussioner af forslagets § 2, som er affattet således:

§ 2 “Landstingsloven træder i kraft den x. maj 2002, og har virkning fra den 1. januar 2002.”

Det  er Siumut og Atassuts opfattelse, at man principielt ikke skal ændre en afgiftstørrelse med tilbagevirkende kraft.

Derfor skal Siumut og Atassut opfordrer Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag til forslagets 2. behandling således, at ordlyden i § 2, affattes således:

§ 2 “Landstingsloven træder i kraft den x. maj 2002, og har virkning fra den 1. juli 2002.”

 

Et flertal bestående af Siumut og Atassut indstiller forslaget til vedtagelse i den form forslaget har, når Landdstyret har fremsat sine ændringsforslag i overensstemmelse med flertallets  indstillinger.

Et mindretal bestående af Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet indstiller forslaget til forkastelse.

Inuit Ataqatigiit begrunder sin indstilling til forkastelse af forslaget således:

Inuit Ataqatigiit mener grundlæggende, at værdiskabningen i samfundet skal komme hele befolkningen til gode og at de bredeste skuldre skal bære mere af byrden. Regnskabsoplysninger for årene 1999 og 2000, viser at rederierne har opnået et større overskud og oparbejdet en større egenkapital i højre grad i forhold til tidligere år. Rejekvoterne er forhøjet de senere år og de havgående trawleres landingspligt blev reduceret fra 25 procent til 15 procent i år 2001. Landsstyret har under EM2001 redegjort for fiskeriets situation “ Kvoteforhøjelsen på 14.000 tons i år vil i det omfang den medfører et tilsvarende fiskeri, kunne begrænse tabet af eksportindtægter, såfremt den totale kvote opfiskes og priserne ligger 20 % lavere end 1999, kan kvoteforhøjelsen isoleret set maksimalt give en forøget eksportindtægt på 175 mio. kr.

Royal Arctic Line begrunder, sin forbedring af resultat i år 2001 i forhold til året tidligere, at dette blandt andet hænger sammen med at fragten af fiskeprodukter ud af landet er forøget.

Regnskabsoplysninger fra rederierne vil tidligst foreligge i april og maj. Inuit Ataqatigiit mener derfor ikke, at Landsstyret har et reelt grundlag til at Landstinget kan vurdere forslaget. Det er derfor Inuit Ataqatigiits vurdering at man modsat nedsættelse skal forhøje rejeafgiften fra 3 procent til 5 procent.

I budgetregulativet for år 2002 er kravet til nye eller ændrede indtægtsbevillinger (s. 78- og 79), at ansøgninger om nye eller ændrede bevillinger skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder fuldstændige oplysninger, herunder fuldstændige oplysninger om direkte og indirekte økonomiske konsekvenser af ansøgningen, både for så vidt angår finansåret som de efterfølgende år. Endvidere skal ansøgninger om ekstrabevillinger i årets løb ledsages af et forslag til finansiering (kompenserende besparelser / budgetforbedringer), for at det kan forventes taget stilling til sagen (ansøgningen). Disse krav i budgetregulativet for år 2002 opfyldes ikke af Landsstyret med forslaget til nedsættelsen af rejeafgiften.


Landskassens regnskaber for år 2001 viser en overskridelse af driftsbevillingerne på 46 mio. kr., hvor størstedelen af disse overskridelser i år 2001 er sket indenfor social- og uddannelsesområdet.  Landsstyret stillede under behandlingen af Forslag til Finanslov 2002 skærpet krav overfor Landstinget, som Landstinget blev nød til at følge, og en forbedring af vilkårene for ældre, børn og unge samt handicappede blev på ny udskudt.

Inuit Ataqatigiit frygter derfor yderligere følger, som skulle være med til forbedring af vilkårene for de mindrebemidlede og på uddannelsesområdet, da en nedsættelse af rejeafgiften vil medføre en reducering af DAU-resultatet. 

Kandidatforbundet begrunder sin indstilling til forkastelse af forslaget således:

Kandidatforbundet syntes det er yderst betænkeligt, at Landsstyret har fremsat et forslag uden reel dokumentation for rederiernes økonomi. Denne dokumentation vil først forelægge i april-maj måned i år 2002 i form af regnskaber. Kandidatforbundet er af den grundlæggende opfattelse at alle forslag til beslutninger der fremlægges til Landstinget, skal være veldokumenteret.

Simon Olsen, Formand

Godmand Rasmussen

Mikael Petersen

Lars Sørensen

Mads Peter Grønvold

Aappassaaneerneqarneranut isumaliutissiissut

3. maj 2002                                                                                                             UPA2002/15


Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik


Inatsisartut inatsisaannut siunnersuut




pillugu



Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata



ISUMALIUTISSIISSUTAA


             


siunnersuummik aappassaaneerinermi saqqummiunneqartoq




Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini uku-ninnga inuttaqarpoq:



Inatsisartuni ilaasortaq Simon Olsen, Siumut, siulittaasoq


Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut, siulittaasup tullia


Inatsisartuni ilaasortaq Mikael Petersen, Siumut


Inatsisartuni ilaasortaq Lars Sørensen, Inuit Atqqatigiit


Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit


Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata UPA2002-mi siullermeerinninnerup kingorna Raajanut akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaannut siunnersuut nassuiaatitai ilanngullugit suliaraa.


Isumasioqatigiilluni ataatsimiinnerit


Siunnersuutip ataatsimiititaliamit suliarineqarnerani atugassatut ataatsimiititaliaq Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumik isumasioqateqarluni ataatsimeeqateqarpoq.


Siunnersuummut erseqqissaatitut paasissutissat allat



“Aalisariutinik Piginneqatigiiffiit Kattuffiat”-nit  - APK-mit akinut naatsorsuutinullu paasissutissanik ataatsimiititaliaq pissarsivoq. Ukioq 2002-mut akinut paasissutissiinermi tunngavigineqarput raajat qaleruallit 4000 tonsingajaat, ukiup matuma ingerlanerani qaammatini siullerni tamakkerlugit tunineqartut.


Siunnersuutip imarisai



Siunnersuummi allannguutissat ataatsimiititaliap misissuataarpai, taakkununngalu tunngatillugu ima oqaaseqarfigiinnissalluni. Nunani allamiut umiarsuaat ikiorsiorsiullugit raajat aalisarneqartut akitsuutaannik akuersissummik pigisaqartup akiliisussaaneranik erseqqissaammik siunnersuut imaqarpoq, apeqqutaatinnagu taakku umiarsuit nunanit allaneersut attartorneqarnerisigut pisarineqarsimanersut, apeqqutaatinnagu angallat inuttaqareersoq attartugaanersoq imaluunniit inuttaqartinnagu attartugaanersoq.


Ilanngullugu erseqqissarneqarpoq pisat ilaat Kalaallit Nunaata imartaani pisarineqartut kisimik akitsuummik akiliissutigineqassasut.


Siunnersuutip imaraa ulloq 1. januar 2002-mi atuutilersumik raajanut akitsuutip 3 procentimiit 1 procentimut appartinneqanera. Siunnersuutip kingunerissavaa ukiumut 2002-mut aningaasaliiffiusumut aamma ukiunut missingersuusiornikkut missiliuusiorfiusunut iluanaarutitigut kr. 15 mio.-inik annaasaqarnissaq.



Amerlanerussuteqartut, Siumumeersut Atassummeersorlu ukiuni kingullerni umiarsuaatillit iser-titaqarnissakkut pitsaanngitsumik  periarfissaqarsimanerisa, raajat qaleruallit nunar-suarmi akiisa pitsaanngitsumik ineriartorfiusimanerannik pilersimasut, ikiorsiivigineqarnissaanik Naalakkersuisut siunnerfeqarnerat isumaqatigaat.



Siumut Atassullu siunnersuutip § 2-anik, ima oqaasertalimmik, oqallissiginninnerminnut ilaa-tillugu:



§ 2 “Inatsisartut inatsisaat atuutilissaaq ulloq x. maj 2002-miit, ullorlu 1. januar 2002-miit ator-tuulissalluni.”



Siumut Atassullu isumaqarput akitsuutip angissusia kingumoortumik atortussanngortillugu tun-ngaviusumik isigalugu allanngortinneqartassanngitsoq.



Taamaammat Siumup Atassutillu Naalakkersuisut kaammattussavaat siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut § 2 ima oqaasertalerneqartussanngorlugu allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit:



§ 2 “Inatsisartut inatsisaat atuutilissaaq ulloq x. maj 2002-miit, ullorlu 1. juli 2002-miit ator-tuulissalluni.”



Amerlanerussuteqartut, Siumumeersut Atassumeersorlu amerlanerussuteqartut inassuteqarnerannut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussereerpata, inassutigaat siunnersuut iluserilikkani naapertorlugu akuersissutigineqassasoq.



Ikinnerussuteqartut, Inuit Ataqatigiinneersoq Kattusseqatigiinneersorlu inassuteqarput siunnersuut itigartinneqassasoq.


Siunnersuutip itigartinneqarnissaanik inassuteqarnini Inuit Ataqqatigiinneersup ima tunngaviliivigaa:


Inuit Ataqatigiit tunngaviusumik isumaqarput inuiaqatigiinni nalilinnik pilersitsineq innuttanut tamanut iluaqutissanngortinneqartariaqartoq, pissaqarnerillu nammatassat oqimaannerit nammattariaqaraat. Ukiuni 1999-imi aamma 2000-imi naatsorsuutitigut paasissutissat takutippaat umiarsuaatileqatigiit iluanaarutinik annertunerusunik angusaqarsimasut, ukiunullu siuliinut sanilliullugu nammineq aningaasaatigisanik amerlanerusunik pigisaqalersimasut. Raajanik pisassiissutit ukiuni kingullerni amerlineqarsimapput, kilisaatillu avataasiortut pisaminnik nunamut tulaassisussaatitaanerat ukioq 2001-imi 25 procentimit 15 procentimut appartinneqarsimalluni. Aalisarnikkut inissisimaneq Naalakkersuisut UKA 2001-imi “Ukioq manna pisassiissutit 14.000 tonsinik amerlinerisigut taamatut annertussusilimmik aalisartoqassappat avammut nioqquteqarnikkut isertitatigut annaasat, pisassiissutit tamakkerlugit aalisarneqarpata akillu 1999-imit 20 %-imik appasinneruppata, pisassiissutinik qaffaaneq kisiat qiviarlugu avammut nioqquteqarnermi isertitatigut 175 mio. kr.-inik amerlanerpaamik isertitaqaataasinnaanerusinnaapput.”


Royal Arctic Linep ukiumi siulianut sanilliullugu ukioq 2001-imi angusamigut pitsanngoriaateqarnini, tamanna ilaatigut nunatsinni aalisakkanit tunisassianik avammut assartuinerup annertuseriarneranik tunngaveqartippaa.


Umiarsuaatileqatigiit naatsorsuutitigut paasissutissiineri siusinnerpaamik aprilimi majimilu saqqummerumaarput. Taamaammat Inuit Ataqatigiit isumaqarput siunnersuutip Inatsisartunit na-liliivigitinneqarnissaanut Naalakkersuisut piviusumik tunngavissaqanngitsut. Taamaammat Inuit Ataqatigiit naliliipput appartitsinermut taarsiullugu raajanut akitsuut 3 procentimiit 5 procentimut qaffatsinneqartariaqartoq.


Ukioq 2002-mut missingersuusiornissamut ilitsersuusiakkut isertitatigut aningaasaliissutissanut nutaanut allannguuteqartunulluunniit (qallunaatuuani qupp. 78- aamma 79), piumasaqaataavoq, aningaasaliissuteqaatissanik nutaanik allannguutilinnilluunniit qinnuteqaatit paasissutissanik pisariaqartitanik tamanik imaqarnissaa, taakkununnga ilaallutik paasissutissat tamakkiisut, taakkununnga ilaallutik qinnuteqaateqarnermi aningaasatigut toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu kingunerisassat pillugit paasissutissat tamakkiisut , ukioq aningaasaliiffiusussaq taamatullu ukiunut tulliuttunut tunngasut. Taamaalilluni suliap  (qinnuteqaatip) isummerfigineqarnissaa naatsorsuutigineqassappat  ukiup ingerlanerani aningaasaliissutaareersut saniatigut immikkut aningaasaliissutissanik qinnuteqaatit aningaasalersorneqarnissaannut siunnersuummik ilaqartinneqassapput (taarsiullugit sipaarutissat / missingersuutinut pitsanngoriaatissat). Ukioq 2002-mut tunngatillugu missingersuusiornermut ilitsersuummut piumasaqaatit taakku raajanut akitsuutip appartinneqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuuteqarnerisigut eqqortinneqarnavianngillat.



Ukioq 2001-imut Landskarsip naatsorsuutaasa ingerlatsinikkut aningaasaliissutit 46 mio. kr.-inik qaangiivigineqarnerat takutippaa, taakkulu amerlanersaat ukioq 2001-imi isumaginninnermut aammalu ilinniartitaanermut tunngasutigut qaangiinerullutik. 2002-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarnerani Naalakkersuisut Inatsisartunut sakkortusisanik piumasaqaateqarput, taakkulu Inatsisartut allatut ajornartumik malittariaqarlugit, taamaalillunilu utoqqarnut, meeqqanut aamma inuusuttunut kiisalu innarluutilinnut atugassarititat pitsanngorsaavigineqarnissaat aammaarlugit kinguartinneqarlutik.


Taamaammat Inuit Ataqatigiit allatigut kingunerisassat aarleqqutigaat, taakkunatigut akissakinnerit ilinniartitaanermullu tunngasut atugassaqartitaaneri pitsanngorsaavigineqartussaagaluarmata, raajanummi akitsuutip appartinneqarneratigut IST-mi angusamit annikinnerulersinneqassammata.



Kattusseqatigiit siunnersuummik itigartitsinissamik inassuteqarnertik imaattumik tunngaviliivigigaat:


Kattusseqatigiit eqqarsarnarluinnartutut isigaat umiarsuaatileqatigiit aningaasaqarnerat piviusumik tunngavilimmik uppernarsaatissaqartinnagu Naalakkersuisut siunnersuuteqarsimammata. Taamatut april-majimi ukioq 2002-mi aatsaat naatsorsuutitigut uppernarsaatissaqartoqalissaaq. Kattusseqatigiit tunngaviusumik isumaqarput aalajangiiffigisassatut siunnersuutit Inatsisartunut saqqummiunneqartut tamarmik tunngavilersugaalluartuusimasariaqartut.






_____________________________


Simon Olsen, Siumut, siulittaasoq




_____________________________                           ___________________________­__


    Godmand Rasmussen, Atassut                                                 Mikael Petersen, Siumut




_____________________________                           _____________________________


   Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit                                                   Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit