Samling

20120913 09:27:20
Tilrettet bemærkninger

Bemærkninger til Landstingslov om varetagelse af forhandlinger inden for løn- og ansættelsesområdet for hjemmestyret og kommunerne i Grønland.


Almindelige bemærkninger


Baggrunden for forslagets fremsættelse.

Ved nedlæggelsen af Det offentlige Aftalenævn pr. 1. april 1991 overtog Grønlands Hjemmestyre kompetencen til at forhandle løn- og ansættelsesvilkår for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes personale.

For så vidt angår kommunernes personale blev forhandlings- og aftalekompetencen overtaget i henhold til § 65 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv., hvorefter bestemmelser om generelle løn-, ansættelses- og pensionsvilkår for kommunernes personale fastsættes ved eller efter aftale mellem Landsstyret og De grønlandske Kommuners Landsforening, i det omfang sådanne bestemmelser ikke er fastsat ved tjenestemandslovgivning.

Endvidere havde Landsstyret og landsforeningen den 6. november 1990 indgået en aftale om samråd i forbindelse med fastlæggelse af løn- og ansættelsesvilkår for hjemmestyrets og kommunernes personale i Grønland. Det blev her aftalt, at Landsstyret og landsforeningen er enige om at samarbejde med henblik på at opnå ensartede løn- og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte under den offentlige forvaltning og virksomheder i Grønland. Det blev derfor aftalt, at Landsstyret indgår og opsiger kollektive overenskomster og aftaler mv. vedr. løn- og ansættelsesforhold for ansatte i den offentlige forvaltning og virksomheder under hjemmestyret og kommunerne, herunder disses tjenestemænd. Forhandlingsoplæg skulle godkendes af landsforeningen, ligesom den skulle godkende de endelige forhandlingsresultater.

Dette har været grundlaget for varetagelsen af forhandlingerne om løn- og ansættelsesvilkår for personale under hjemmestyret og kommunerne siden 1. april 1991. Hjemmestyrets Personaledirektorat, Forhandlingsafdelingen (fra februar 1999: Økonomidirektoratet, Forhandlingsafdelingen) har varetaget forhandlingerne for såvel hjemmestyret som kommunerne.

Landsforeningen har imidlertid fundet, at denne samarbejdsform ikke giver kommunerne rimelig indflydelse på forhandlingerne vedrørende kommunalt ansatte. På baggrund heraf tog Landsstyret i januar 2000 principbeslutning om, at administrationen skulle kortlægge hvilke initiativer, der i økonomisk og lovgivningsmæssig henseende kunne tages for at imødekomme landsforeningens ønsker og bemyndigede derfor administrationen til at drøfte dette med landsforeningens administration. Til formålet blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for hjemmestyrets og landsforeningens administration.

Arbejdsgruppen behandlede forskellige modeller for at øge landsforeningens indflydelse på forhandlingerne, herunder oprettelsen af et særskilt forhandlingsorgan, som landsforeningen i sin henvendelse til Landsstyret havde peget på. Imidlertid viste arbejdsgruppens beregninger, at udgifterne til driften af lønnævnet med et særskilt organ, med sekretariat, huslejeudgifter og øvrige driftsudgifter ville beløbe sig til ca. 8,4 mio. kr., hvoraf 4,4 mio. kr. ville kunne overføres fra bevillingen til drift af Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling. Oprettelsen af lønnævnet ville således kræve en merbevilling på ca. 4 mio. kr. Der var herefter enighed mellem Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender og landsforeningens bestyrelse om, at disse merudgifter ikke stod i rimeligt forhold til fordelene ved oprettelsen af et særskilt organ.

Arbejdsgruppen har herefter udarbejdet nærværende forslag til landstingslov om varetagelse af forhandlinger inden for løn- og ansættelsesområdet for hjemmestyret og kommunerne i Grønland, der tilsigter at opnå samme formål som forslaget om oprettelsen af et særskilt forhandlingsorgan, men uden at der oprettes et sekretariat uden for Landsstyrets administration. Forslaget skal i øvrigt ses på den særlige baggrund, at kommunernes lønudgifter udgør over halvdelen af de samlede offentlige lønudgifter, og at kommunerne derfor har en legitim interesse i fastlæggelsen af løn- og ansættelsesvilkår i den kommunale sektor.

Lovforslaget har været til høring i Indenrigskontoret, Lovkontoret og via De Grønlandske Kommuners Landsforening i de enkelte kommuner.

Forslagets hovedindhold.

Som anført har der siden 1991 været et samarbejde mellem Landsstyret og landsforeningen med henblik på at opnå en koordinering og samordning af løn og ansættelsesvilkår for hjemmestyrets og kommunernes personale. Forslaget tager sigte på at videreføre dette samarbejde, idet der etableres et organ,"Forhandlings- og Aftalerådet", der er ligeligt sammensat af repræsentanter for hjemmestyret og kommunerne. Organet skal behandle principielle spørgsmål vedrørende overenskomst- og aftaleforhandlinger, mens selve varetagelsen af forhandlingerne og det direkte ledelsesmæssige ansvar herfor fortsat ligger i Landsstyrets administration. I forhold til den hidtidige samrådsmodel vil kommunernes position blive styrket, idet der nu etableres et permanent organ, hvor spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for personale i hjemmestyret og kommunerne kan rejses. Endvidere vil kommunerne have mulighed for på et tidligt tidspunkt i forhandlingsprocessen at påvirke indholdet af mandater, forhandlingsoplæg mv.


Forslaget indeholder bestemmelser om:

Landstingslovens område (§ 1)

Landsstyrets administrations forhandlings- og aftalekompetence (§§ 2-3)

Bestemmelser om Forhandlings- og Aftalerådets sammensætning og arbejdsopgaver(§ 4)

Pligt for arbejdsgivere under Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner til at følge de af Grønlands Landsstyres administration indgåede aftale (§ 5)

Forhandlings- og Aftalerådets forretningsorden (§ 6)

Ikrafttrædelsesbestemmelser (§ 7).

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

Oprettelsen af Forhandlings- og Aftalerådet skønnes i sig selv ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser. Oprettelsen af rådet medfører ganske vist en ny opgave i form af sekretariatsbetjening, jf. bemærkningen til § 6. Dette skønnes imidlertid i det væsentlige at svare til den departementale sagsbehandling, som Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling i øjeblikket varetager.

Landsforeningen har imidlertid under drøftelserne om sagen peget på, at kommunerne i det løbende samarbejde med Forhandlingsafdelingen har registreret stigende kapacitetsproblemer i afdelingen, formentlig p.g.a. det stigende antal af organisationer og overenskomster, stigende konfliktniveau mv. og dermed et øget antal forhandlinger. Det har betydet, at Forhandlingsafdelingen har måttet koncentrere sig om driftsopgaver og de løbende forhandlinger, og der har ikke været kapacitet til f.eks. at udvikle langsigtede lønpolitiske oplæg, udarbejde vejledninger til arbejdsgiverne m.v. Kapacitetsproblemerne har også givet sig udtryk i for lange ekspeditionstider ved behandling af konkrete lønsager.

Landsforeningen har derfor lagt afgørende vægt på, at Økonomidirektoratets Forhandlings-afdelings kapacitet og service udbygges i forbindelse med etableringen af Forhandlings- og Aftalerådet. Det skønnes at dette kan ske ved oprettelse af 2 kontorchef- eller specialrådgiverstillinger, svarende til en merbevilling på 900.000 kr.

Landsstyret finder, at finansieringen af denne merudgift i givet fald må tilvejebringes ved bloktilskudsforhandlingerne for 2003 og, når dette er sket, indarbejdes i forslag til landstingsfinanslov for 2003.






Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Bestemmelsen fastslår lovens og dermed Forhandlings- og Aftalerådets overordnede formål, nemlig at sikre at der sker en koordinering af løn- og ansættelsesvilkår for sammenlignelige stillinger i hjemmestyret og kommunerne. Hermed forstås, at der gælder de samme generelle ansættelsesvilkår (tjenestemandslønsystemet, regler om ferie, rejser, opsigelse mv.), og at det tilstræbes, at der sker en samordning af lønvilkår, men at lønnen i øvrigt fastlægges under hensyntagen til arbejdsopgaverne i de konkrete stillinger.

Bestemmelsen afgrænser endvidere lovens anvendelsesområde og dermed forhandlingsområdet under Forhandlings- og Aftalerådet.

Personale ansat under Grønlands Hjemmestyre og kommunerne i Grønland omfatter udover personale ved institutioner, der organisatorisk er et led i den offentlige forvaltning (f.eks. hjemmestyrets centraladministration og hjemmestyrets nettostyrede virksomheder), også enkelte af hjemmestyrets virksomheder, der er organiseret i aktieselskabsform. F.eks. personale ved INI A/S og Tele Greenland A/S, der er omfattet af nogle af de indgåede overenskomster, mens virksomhederne på andre områder (stillinger over AC fuldmægtig-niveau) foretager ansættelse efter individuel kontrakt. KNI A/S og Royal Greenland A/S er medlemmer af Grønlands Arbejdsgiverforening og er dermed ikke omfattet af Landsstyrets administrations forhandlingsorgans kompetence. Tilsvarende har Grønlands Landsting forhandlingskompetencen vedrørende Landstingets tjenestemands- og overenskomstansatte personale. Disse afgrænsninger ændres ikke ved landstingsloven.

Landstingsloven omfatter forhandlinger og aftaler på såvel overenskomst- som tjenestemandsområdet. På områder, der ikke er overenskomst- eller aftaledækket, sker ansættelse i henhold til regulativ eller individuel kontrakt godkendt af Landsstyrets administrations forhandlingsorgan, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 2.

De nærmere regler om førelsen af forhandlingerne er fastlagt i hovedaftaler mv. for de enkelte forhandlings- og aftaleområder.

Til § 2

Bestemmelserne fastslår, at Landsstyret (dvs. Landsstyrets administration, for nærværende Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling) fortsat er eneberettigt til at repræsentere Grønlands Landsstyre og kommunerne som overenskomst- og aftalepart i forhold til lønmodtagerorganisationerne samt som part i arbejdsretlige anliggender. Landsstyrets administrations forhandlingsorgan varetager således alene kollektive overenskomst- og aftaleforhold i forhold til lønmodtagerorganisationer på overenskomst- og tjenestemandsområdet.

Dette gælder såvel ved generelle forhandlinger om fornyelse af overenskomster og aftaler som ved konkrete forhandlinger, f.eks. om tillæg. I de enkelte overenskomster kan kan forhandlingskompetencen dog være delegeret til f.eks. de enkelte arbejdsgivere og organisationens lokalafdeling eller tillidsrepræsentant. Forvaltningen af de individuelle løn- og ansættelsesvilkår varetages af de enkelte arbejdsgivere. Men Landsstyrets forhandlingsorgan vil fortsat i en vis udstrækning fortsat skulle varetage forhandlinger vedr. enkeltpersoners forhold, f.eks. tillægssager, afskedigelsessager, voldgiftssager mv.


Til § 3

Landsstyret har det overordnede ansvar for landets økonomiske politik. Inden for rammerne heraf træffer Landsstyret og De grønlandske Kommuners Landsforening aftale om arbejdsgrundlaget for Landsstyrets forhandlingsorgans forhandlinger inden for en periode, f.eks. en overenskomstperiode, jf. bestemmelserne i § 4. Bestemmelsen om arbejdsgrundlaget skal sikre landsforeningens medindflydelse ved fastsættelse af de generelle retningslinjer (mandater) for forhandlingerne, jf. nærmere bemærkningerne til § 4. Med ordningen sker der således en inddragelse af De grønlandske Kommuners Landsforening i Landsstyrets forhandlingsorgan bl.a. i lyset af, at kommunerne repræsenterer mere end halvdelen af den offentlige lønsum. Det skal dog pointeres, at det ikke er hensigten, at ordningen skal skabe præcedens til andre områder.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder hovedreglerne for Forhandlings- og Aftalerådets virksomhed i relation til Landsstyrets administration på området samt fastslår rådets sammensætning og arbejdsopgaver.

I stk. 2 fastslås, at Forhandlings- og Aftalerådet er paritetisk sammensat af 2 repræsentanter for Landsstyret og 2 for kommunerne. Formandskabet varetages af et af landsforeningens repræsentanter. Herved opnås en balance i forhold til, at Landsstyret varetager administrationen af området.

I stk. 3 fastsættes bestemmelser for suppleanter samt muligheden for tilforordnedes deltagelse i rådets møder. Bestemmelsen om suppleanter skal sikre, at rådet til ethvert tidspunkt er beslutningsdygtigt. Bestemmelsen om tilforordnede for repræsentanterne for landsforeningens og Landsstyret skal sikre, at bestyrelsesmedlemmerne, der ikke forudsættes at være specialister inden for området løn- og ansættelsesvilkår, kan få den fornødne fagkyndige bistand under bestyrelsesmøderne. Samtidig forudsættes det, at det er en ret snæver kreds, der på denne måde deltager i bestyrelsens arbejde, der ofte vil være fortroligt.

I stk. 4 præciseres, at Forhandlings- og Aftalerådet skal behandle principielle spørgsmål inden for området forhandlinger og aftaler om løn- og ansættelsesforhold for hjemmestyrets og kommunernes personale. Som følge heraf har det fuld indsigt i de sager af generel karakter, der behandles i Landsstyrets administration inden for området. Rådets sekretariat, der stilles til rådigehed af Landsstyret, skal således tilvejebringe de fornødne oplysninger i forbindelse med de sager, rådet behandler.

I stk. 5, pkt. 1-7 præciseres Forhandlings- og Aftalerådets opgaver i relation til afgivelse af indstilling til Landsstyret og landsforeningens bestyrelse om:

Pkt. 1: Det i § 3 nævnte arbejdsgrundlag. Heri fastsættes grundlaget (mandatet) for forhandlinger om overenskomster og aftaler for en nærmere fastsat periode eller for et afgrænset område, herunder om den økonomiske ramme, særlige forhandlingstemaer mv.

Pkt. 2: På baggrund af rammerne i arbejdsgrundlaget fastlægges rammerne for den lønudvikling, inden for hvilken Landsstyrets forhandlingsorgan kan forhandle samt i hvilken udstrækning, der skal ske en differentiering af mandatet mhp. opretning af skævheder mv.

Pkt. 3-5: Det præciseres her, at Forhandlings- og Aftalerådet kan indstille til Landsstyret og landsforeningens bestyrelse om iværksættelse af arbejdsretlige foranstaltninger (dvs. lock out og boykot), førelse af voldgiftssager (dvs. om brud på eller tvister om overenskomster og aftaler samt sager om mægling ved overenskomstfornyelser) og i principielle spørgsmål inden for landstingslovens område vedr. løn- og ansættelsesforhold i øvrigt. Disse beføjelser udøves i henhold til gældende hovedaftaler mv., idet der ikke er lovgivning på området.

Pkt. 6: Rådet afgiver indstilling om besættelse af stillinger på chefniveau (dvs. lønramme 36 og opefter) i forhandlings- og aftaleområdet i Landsstyrets administration. Man har overvejet, hvorvidt kommunerne bør opnå medbestemmelse heri, men under hensyntagen til det afgrænsede felt godtages det, at kommunerne får et medansvar i sådanne ansættelser. Endvidere skal det pointeres, at der er tale om et isoleret tilfælde. Der er herved i øvrigt ikke taget stilling til, hvordan administrationen af området tilrettelægges.


I stk. 6 gives mulighed for, at Forhandlings- og Aftalerådet kan afgive udtalelser til Landsstyret og landsforeningens bestyrelse i øvrigt.

I stk. 7 fastslås det, at Landsstyrets administration skal forelægge principielle spørgsmål inden for landstingslovens område til Forhandlings- og Aftalerådets udtalelse. Sådanne spørgsmål kan for eksempel være generelle lønpolitiske spørgsmål, principielle fortolkningsspørgsmål om de indgåede overenskomster og aftaler mv. eller spørgsmål om mandatet i en forhandlingssituation.

Til § 5

Bestemmelsen præciserer, at de enkelte arbejdsgivere inden for den offentlige forvaltning er forpligtet til at følge de overenskomster og tjenestemandsaftaler, som Grønlands Landsstyres administration indgår. Denne pligt skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, hvorefter formålet med landstingsloven er at sikre ensartede løn- og ansættelsesvilkår inden for den offentlige forvaltning. Bestemmelsen opstiller et værn imod, at der på overenskomst- og aftaledækkede områder sker en utilsigtet lønglidning gennem en uensartet lønpolitik arbejdsgiverne imellem. For kommunernes vedkommende følger denne pligt herudover også af § 65 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser. Denne forpligtelse vil også gælde, uanset om en kommune udmelder sig af landsforeningen. For hjemmestyrets vedkommende følger forpligtelsen af Landsstyrets generelle instruktionsbeføjelser i forhold til hjemmestyrets institutioner og virksomheder.

I stk. 2 er fastsat, at dette også gælder på områder, der ikke er dækket af overenskomst eller tjenestemandsaftale. På sådanne områder skal ansættelse enten ske i henhold til et regulativ udstedt af Grønlands Landsstyres administration eller i henhold til individuel kontrakt godkendt af Landsstyrets administration.

Som et naturligt modstykke til denne bestemmelse kan Grønlands Landsstyres administration give de offentlige arbejdsgivere retningslinjer og vejledninger mhp. administrationen af de indgåede overenskomster og aftaler, herunder vejledning til afklaring af evt. fortolkningstvivl.

Til § 6

Forhandlings- og Aftalerådet fastsætter selv sin forretningsorden som et led i sin konstitution. Da denne vil være grundlaget for rådets virksomhed, skal den vedtages enstemmigt.

Med henblik på at sikre koordinering mellem rådet og Landsstyrets forhandlingsadministration fastlægges det i bestemmelsen, at dennes chef har ret til at deltage med taleret i rådets møder.

Til § 7

Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for etableringen af Forhandlings- og Aftalerådets ikrafttræden til den 1. januar 2003. Landstingslovens ikrafttræden berører ikke de enkelte overenskomst- og aftaler med organisationerne, idet det som hidtil er Landsstyret, der er overenskomst- og aftalepart, jf. bemærkningerne til § 2.Når rådet påbegynder sin virksomhed vil mandater mv for igangværende forhandlinger være fastsat i henhold til den nugældende samrådsaftale af 6. november 1990 mellem Landsstyret og landsforeningen. Disse vil være grundlaget for Landsstyrets administrations forhandlinger med organisationerne, indtil der evt. fastsættes nye i henhold til reglerne i §§ 3-4.

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2002

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Forslag til Landstingslov eller forordning - fremsat af Landsstyret

02FM/01.25.01-10 Forslag til landstingslov om varetagelse af forhandlinger inden for løn- og ansættelsesområdet for Hjemmestyret og kommunerne i Grønland. Fra Landsstyremedlemmet for Økonomi

Tilrettet bemærkninger

Nassuiaatit iluarsisat
UPA 2002/10


Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu aningaasarsiaqartitsinerup atorfeqartitsinerullu iluini isumaqatigiinniartarnerit isumagineqarnerat pillugu Inatsisartut inatsisaannut nassuiaatit.




Nassuiaatit nalinginnaasut



Siunnersuutip saqqummiunneqarneranut tunuliaqutaasut.


Pisortat Isumaqatiginninniartartoqatigiivisa 1. april 1991 atorunnaarsinneqarneratigut Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu sulisut aningaasarsiaqartitaanermi atorfeqartitaanermilu atugassarisaasa isumaqatigiinniutigineqartarnerat Namminersornerullutik Oqartussanit oqartussaaffigineqalerpoq.


Kommunit sulisorisaat eqqarsaatigalugit isumaqatigiinniuteqarnissamut isumaqatigiissuteqarnissamullu oqartussaaneq kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il.il. pillugit inatsisartut inatsisaanni § 65 naapertorlugu tiguneqarpoq, taanna malillugu kommunini sulisut ataatsimut isigalugu akissarsiaqartitaanerinut, atorfeqartitaanerinut soraarnerussutisiaqartitaanerinullu aalajangersakkat, tjenestemandit pillugit inatsisini tamakku aalajangersarneqarsimatinnagit, aalajangersarneqassapput Naalakkersuisut Kalaallit Nunaannilu Kommuneqarfiit Kattuffiata isumaqatigiissuteqarnerisigut.


Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu sulisut aningaasarsiaqartitaanerisa atorfeqartitaanermilu atugassarisaasa aalajangersaavigineqarnissaannut atatillugu isumasioqatigiittarnissaq pillugu Naalakkersuisut kattuffillu 6. november 1990-imi aamma isumaqatigiissuteqarsimapput. Tassani isumaqatigiissutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni pisortat ingerlatsiviini suliffiinilu pisortat atorfeqartitaasa aningaasarsiaqartitaanikkut atorfeqartitaanermilu atugassarisaasa assigiiaarnerulersinneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut kattuffillu suleqatigiissasut isumaqatigiissutaasoq. Taamaattumik isumaqatigiissutigineqarpoq namminersornerullutik oqartussat kommunillu ataanni pisortat ingerlatsivigiini suliffiinilu sulisut, matumanittaaq taakkunani tjenestemandit, aningaasarsiaqartitaanikkut atorfeqartitaanermilu atugassarisaat pillugit ataatsimoortumik isumaqatigiissutit Naalakkersuisut isumaqatigiinniutigisarlugillu atorunnaarsittassagaat. Isumaqatigiinniarnerni tunngavissiat kattuffimmit akuersissutigineqartassapput, soorluttaaq isumaqatigiinniarnerit inerneri akuersissutigineqartassasut.


Taanna Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu ataanni sulisut aningaasarsiaqartitaanikkut atorfeqartitaanermilu atugassarisaat pillugit isumaqatigiinniartarnerit ingerlanneqartarneranni 1. april 1991-imiilli tunngaviusimavoq. Isumaqatigiinniarnernut Immikkoortortaqarfiup (februar 1999-imiit: Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Isumaqatigiinniarnernut Immikkoortortaqarfik) Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu isumaqatigiinniuttarpai.


Kisianni kattuffik isumaqalersimavoq suleqatigeeriaaseq taanna kommunit sulisorisaat pillugit isumaqatigiinniarnerit kommuninit naammaginartumik sunniuteqarfigineqarsinnaaneq ajortut. Tamanna tunngavigalugu januar 2000-imi Naalakkersuisut tunngaviusumik aalajangerput KANUKOKA-p kissaatai naammassisinnaajumallugit aningaasat inatsisiliornerlu eqqarsaatigalugit sunik suliniuteqartoqarsinnaanera allaffikkoortumik paasiniarneqassasoq, taamaattumillu allaffeqarfik piginnaatinneqarpoq KANUKOKA-p allaffeqarfianik tamatuminnga oqaloqatiginninnissamut. Tamanna siunertaralugu Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-llu allaffeqarfiisa sinniisuutitaannik inuttalerneqartoq suleqatigiissitaq pilersinneqarpoq.


Isumaqatigiinniarnerni kattuffiup sunniuteqarnerulersinneqarnissaanut periarfissat assigiinngitsut, matumanittaaq isumaqatigiinniartoqarfiup immikkoortup pilersinneqarnissaa kattuffiup saaffiginnissuteqarnermini tikkuarsimasaa, suleqatigiissitap misissuataarpai. Kisiannili suleqatigiissitap naatsorsuinerisa takutippaat aningaasarsiat pillugit ataatsimiititap immikkut sullissivittallip allattoqarfeqartup, ininik attartornermut akiliuteqartartup allanillu ingerlatsinermut aningaasartuuteqartartup ingerlanneqarneranut aningaasartuutit 8,4 mio. kr.-iussasut, taakkunannga 4,4 mio. kr.-it Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniarnernut Immikkoortortaqarfianut aningaasaliissutinit nuunneqarsinnaassallutik. Taamaattumik aningaasarsiat pillugit ataatsimiititap pilersinneqarnera 4 mio. kr.-it missaannik aningaasartuuteqarfiunerulissalluni. Tamatuma kingorna Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup aamma kattuffiup siulersuisuisa akornanni isumaqatigiissutigineqarpoq immikkut sullissivimmik pilersitsinikkut aningaasartuutaanerulersussat taakku pitsaaqutissaanut naapertuutinngitsut.


Tamatuma kingorna suleqatigiissitap suliaraa Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu aningaasarsiaqartitsinerup atorfeqartitsinerullu iluini isumaqatigiinniartarnerit isumagineqarnerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut manna, taassuma siunertaa isumaqatigiinniartoqarfiup immikkoortup pilersinneqarnissaanik siunnersuutip assigaa, kisiannili Naalakkersuisut allaffeqarfiata avataani allattoqarfimmik pilersitsinissaq ilanngunnagu. Pisortat akissarsianut aningaasartuutaasa affaat sinnerlugit kommunit akissarsianut aningaasartuutaannut atorneqartarnerat pingaartumik aallaavigalugu siunnersuut isigineqartariaqarpoq, aammalu tamanna pissutigalugu kommunini akissarsiatigut atorfeqartitaanermilu atukkat aalajangersarneqartarnerannut kommunit tunngavissaqavillutik soqutiginninnerannit aamma isigisariaqarpoq.


Inatsisissatut siunnersuut Nunami Namminermi Pissutsinut Allaffeqarfimmut, Inatsisileriffimmut kiisalu Kommunit Kattuffiat aqqutigalugu kommuninut ataasiakkaanut tusarniaassutigineqarsimavoq.


Siunnersuutip imarisai pingaarnerit.


Oqaatigineqareersutut 1990-imiilli Naalakkersuisut kattuffillu Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu sulisut akissarsiaat atorfeqarnerminnilu atugaat ataqatigiissaarneqarnissaat ataatsimullu aaqqissuunneqarnissaat siunertaralugit suleqatigiissimapput. Sullissiviup "Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit" Namminersornerullutik Oqartussat aamma kommunit sinniisuutitaannik amerlaqatigiinnik inuttaqartup pilersinneqarnissaanut inatsisitigut tunngavissat pilersinneqarnissaat siunnersuutip siunertaraa. Isumaqatigiissutissat isumaqatigiinniutigineqarnerat pillugu apeqqutit allanut tunngaviulersinnaasut sullissiviup suliarissavai isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarnerat tamatumanilu siulersuinikkut akisussaaneq suli Naalakkersuisut allaffeqarfianniiginnassasoq. Maannamut siunersioqatigiittarnermut naleqqiullugu kommunit inissisimanerat pitsaanerulissaaq, tassa sullissivik ataavartoq pilersinneqassammat namminersornerullutik oqartussani kommuninilu sulisut aningaasarsiaqartitaanermi atorfeqartitaanermilu atugassarisaat pillugit apeqqutit saqqummiunneqarfigisinnaasaat. Kiisalu isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqalerneranni piginnaatitsissutit, isumaqatigiinniarnernut tunngavissiat il.il. imarisassaannut kommunit piaarnerusumik sunniuteqarsinnaalissallutik.


Aalajangersakkat siunnersuutip imarisai makkuupput:
  1. Inatsisartut inatsisaani pineqartut (§ 1)
  2. Naalakkersuisut allaffeqarfiata isumaqatigiinniarnissamut isumaqatigiissuteqarnissamullu piginnaatitaanera (§§ 2-3)
  3. Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit inuttalersugaanera suliassaalu pillugit aalajangersakkat (§ 4)
  4. Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut allaffeqarfiata isumaqatigiissutigisimasaanik malinninnissamut Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu ataanni sulisitsisut pisussaanerat (§ 5)
  5. Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit suleriaasissaat (§ 6)
  6. Atortuulerneranut aalajangersakkat (§ 7)

Siunnersuutip aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassai.


Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit pilersinneqarnerat immini aningaasatigut allaffissornikkullu kinguneqassasoq ilimagineqanngilaq. Siunnersuisoqatigiit pilersinneqarnerisigut soorunami allattoqarfeqarnikkut sullissisalerneq suliassaassaaq nutaaq, tak. § 6-imut nassuiaat. Ilimagineqarporli suliassat taakku Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfiani suliarineqartartut assigikannerluinnassagaat.


Taamaakkaluartoq suliassap oqaluuserineqarnerata ingerlanerani Kattuffiup tikkuarpaa Isumaqatigiinniarnernut Immikkoortortaqarfimmik suleqateqarnermini paasisimallugu immikkoortortaqarfimmi sulisut amerlassusiligaanerat ajornartorsiutaajartortoq, kattuffiit (peqatigiiffissuit) isumaqatigiissutillu amerliartornerat, isumaqatigiinngissutaasartut il.il. amerliartornerat, taamaattumillu isumaqatigiinniartarnerit amerliartornerat pissutigigunarlugit. Tamatuma kingunerisimavaa Isumaqatigiinniarnernut Immikkoortortaqarfiup aallunnerusariaqarsimammagit ingerlatsinermi suliassat isumaqatigiiniarnerillu ingerlaavartut, taamaattumillu periarfissaqarfigineqarsimanngillat assersuutigalugu piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasarsiaqartitsinerup ingerlatsivigineqarnissaanut tunngavissiat piorsaavigineqarnissaat aamma sulisitsisinut il.il. ilitsersuusianik suliaqarnissat. Sulisut amerlassusiligaanerisa ajornartorsiutaaneranut ersiutit ilagaat aningaasarsianut tunngasut suliarineqarnerisa sivitsorunneqartarnerat.


Taamaattumik Kattuffiup pingaartilluinnarsimavaa Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniarnernut Immikkoortortaqarfianni sulisut amerlassusiligaanerat sullissisinnaassusialu Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqartarnernullu Siunnersuisooqatigiit pilersinneqarnerannut atatillugu annertusaavigineqartariaqartut. Naatsorsuutigineqarpoq tamanna pisinnaasoq allaffimmi pisortatut imaluunniit immikkut siunnersortitut atorfiit marluk pilersinneqarnerisigut, taakku aningaasaliissutit 900.000 kr.-inik amerlineqarnissaannut naapertuupput.


Naalakkersuisut isumaqarput aningaasartuutit amerleriaatissaat taakku 2003-mut ataatsimoortumik tapiissutissat isumaqatigiinniutigineqarneranni pissarisarineqartariaqartut - taamaalisoqareerpallu - 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqartariaqassasut.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit.



§ 1-imut
Aalajangersakkakkut erseqqissarneqarpoq inatsisip taamalu Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit pingaarnertut siunertaat, tassalu Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu sulisut aningaasarsiaasa atorfeqartitaanermilu atugassarisaasa ataqatigiissaarneqarnissaat. Tamanna ima paasineqassaaq atorfeqartitaanermi atugassarititaasut nalinginnaasut assigiit atuutissasut (tjenestemandit akissarsiaqartitaanerat, feriarnermut malittarisassat, soraartarneq il.il.) aammalu akissarsiatigut atukkat ataatsimut aaqqissuunneqartassasut, kisiannili atorfinni aalajangersimasuni sulissat aallaavigalugit akissarsiat allatigut aalajangersarneqartassasut.


Aalajangersakkap aamma killiliivigai inatsisip atuuffii taamalu Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit isumaqatigiinniuteqarfigisinnaasai.


Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu ataanni atorfeqarlutik sulisunut ilaapput pisortat ingerlatsiviini (soorlu Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffissuanni aamma namminersornerullutik oqartussat suliffiutaanni namminersortitani), aamma Namminersornerullutik Oqartussat suliffiutaanni ataasiakkaani aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffittut aaqqissuussani sulisut. Assersuutigalugu INI A/S-imi aamma Tele Greenland A/S-imi sulisut isumaqatigiissutit ilaanni pineqartunut ilaapput, suliassaqarfinni allani suliffiit ataasiakkaanut isumaqatigiissutit malillugit atorfinitsitsiviusartut (AC-fuldmægtigitut atorfiit). KNI A/S aamma Royal Greenland A/S Sulisitsisut Peqatigiiffiannut ilaasortaapput taamaattumillu Naalakkersuisut allaffeqarfiata isumaqatigiinniarnernut sullissiviata oqartussaaffigisaanut ilaanatik. Taamatuttaaq Inatsisartut Inatsisartuni tjenestemanditut isumaqatigiissuteqarlutillu sulisorineqartut pillugit isumaqatigiinniarsinnaatitaapput. Killiliinerit taakku inatsisartut inatsisaatigut allanngortinneqanngillat.


Inatsisartut inatsisaanni pineqarput isumaqatigiissutit tunngavigalugit tjenestemandillu pillugit isumaqatigiissutit isumaqatigiinniutigineqarlutillu isumaqatigiissutaasarnerat. Suliassaqarfinni isumaqatigiissutinit pineqanngitsuni atorfinitsitsinerit pissapput maleruaqqusaliat imaluunniit ataasiakkaanut isumaqatigiissutit Naalakkersuisut allaffeqarfiata isumaqatigiinniartartoqarfianit akuerisat naapertorlugit, tak. § 5, imm. 2-mut nassuiaat.


Isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarnissaat pillugit maleruagassat erseqqinnerusut isumaqatigiinniutigineqartartunut isumaqatigiissuteqarfiusartunullu ataasiakkaanut isumaqatigiissutini il.il. aalajangersarneqarput.


§ 2-mut
Aalajangersakkakkut erseqqissarneqarpoq Naalakkersuisut (tassa Naalakkersuisut allattoqarfiat, matumani tassaasoq Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniarnernut Immikkoortortaqarfia) kisimi pisussaasoq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut kommunillu sinnerlugit akissarsiortut peqatigiiffiinik isumaqatigiinniuteqartartutut isumaqatigiissuteqartartutullu aammalu sulisoqarnermut inatsisitigut iliuuseqarnerni illuatungiusutut. Taamaattumik Naalakkersuisut allaffeqarfiata isumaqatigiinniartartoqarfiata taamaallaat isumagisarai akissarsiortut tjenestemandillu peqatigiiffinik isumaqatigiinniarnernut tunngasut. Tassa pineqartut tassaapput isumaqatigiissutit nutarterneqartarneri kiisalu isumaqatigiinniarnerit aalajangersimasut, soorlu tapit pillugit. Kisiannili isumaqatigiinniarnerni ataasiakkaani isumaqatigiinniarsinnaatitaaneq allanut suliassiissutigineqarsinnaavoq soorlu sulisitsisunut ataasiakkaanut aammalu kattuffiup immikkoortortaqarfianut imaluunniit sinniisumut. Aningaasarsiaqartitsinermi atorfeqartitaanermilu atugassarititaasut ingerlatsivigineqarnerat sulisitsisut ataasiakkaat isumagisaraat. Kisianni Naalakkersuisut isumaqatigiinniartartoqarfiata inunnut ataasiakkaanut tunngasut, soorlu tapiutinut, soraarsitaanernut, isumaqatigiissitsiniarnermut il.il. tunngasut pillugit isumaqatigiinniarnerit ingerlattassavai.


§ 3-mut
Nunami aningaasaqarnikkut ingerlatsineq Naalakkersuisut akisussaaffigaat. Taakku iluanni Naalakkersusiut aamma Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiata Naalakkersuisut isumaqatigiinniartartoqarfiata sulinermut tunngavissai piffissamut, soorlu isumaqatigiissuteqarfiusumut, isumaqatigiissutigissavaat, tak. § 4-mi aalajangersakkat. Aalajangersakkakkut isumaqatigiinniarnernut tamanut tunngatillugu tunaartassat (piginnaatitsissutit) aalajangersarneqarneranni kattuffiup sunniuteqaqataanissaa qularnaarneqarpoq, tak. § 4-mut nassuiaatit. Taamaalilluni aaqqissuussineq aqqutigalugu Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat Naalakkersuisut isumaqatigiinniartarfiannut peqataatinneqartalissaaq, kommunimi tassaapput pisortat akissarsianut aningaasartuutaanni affaanit amerlanerusunik atuisartut. Erseqqissarneqassaarli aaqqissuussinerup suliassaqarfinni allani malinneqalernissaa siunertaanngimmat.


§ 4-mut
Aalajangersakkap imarai suliassaqarfimmi Naalakkersuisut ingerlatsinerannut tunngatillugu Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit ingerlatsinissaannut maleruagassat pingaarnerit aammalu erseqqissarlugit siunnersuisooqatigiit inuttaligaanerat suliassaalu.


Imm. 2-mi erseqqissarneqarpoq Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit naligiimmik inuttaligaasoq Naalakkersuisut marlunnik kommunillu marlunnik sinniisuutitaqarlutik. Siulittaasutut suliassat kattuffiup sinniisuutitaasa arlaannit isumagineqassapput. Tamatumuuna naligiissitsineq anguneqarpoq, tassa suliassaqarfiup ingerlatsivigineqarnera Naalakkersuisunit isumagineqarmat.


Imm. 3-mi sinniisussat pillugit aammalu siunnersuisooqatigiit ataatsimiinnerini aggersarneqartut peqataasinnaanerannut periarfissat aalajangersarneqarput. Sinniisussat pillugit aalajangersakkap qularnaassavaa siunnersuisooqatigiit qanoq ilisukkulluunniit aalajangiisinnaassuseqarnissaat. Aggersarneqarsinnaasut pillugit aalajangersakkap qularnaassavaa siulersuisuni ilaasortat aningaasarsiaqartitsinermi atorfeqartitaanermilu atugassarititaasunik immikkut ilisimasaqanngitsut siulersuisut ataatsimiinneranni ilisimasalinnit pisariaqarnera malillugu ikiorneqarsinnaanissaat. Peqatigisaanik tunngavissaatitaavoq inuit ikittuinnaat siulersuisut sulineranni, amerlasuutigut isertugassaqarfiusartussaq, peqataasinnaanissaat.


Imm. 4-mi erseqqissarneqarpoq Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu sulisut aningaasarsiaqartitaanermi atorfeqartitaanermilu atugassarisassaasa isumaqatigiinniutigineqarneranni isumaqatigiissutigineqarnerannilu apeqqutit allanut tunngaviulersinnaasut Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit suliarissagaat. Tamatuma kingunerisaanik suliassaqarfiup iluani Naalakkersuisut allaffeqarfiani suliassat suliarineqartut pillugit tamakkiisumik paasisinneqartassapput. Tassalu Siunnersuisoqatigiit allattoqarfiata, Naalakkersuisunit atugassanngortinneqartoq, paasissutissat siunnersuisoqatigiit suliaanut atasumik pisariaqartinneqartut pissarsiariniartassavai.


Imm. 5-imi nr. 1-imiit y-imut Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit Naalakkersuisunut kattuffiullu siulersuisuinut inassuteqaateqarnissanut tunngatillugu suliassaat erseqqissarneqarput makkuusut:


  1. Nr. 1: Sulinermi tunngavissat § 3-mi taaneqartut. Tassani piffissamut erseqqinnerusumik aalajangikkamut imaluunniit suliassaqarfimmut killilikkamut, matumanittaaq aningaasatigut sinaakkusiussat, isumaqatigiinniarnerni immikkut sammisassat il.il., tunngavissat (piginnaatitsissut) aalajangersarneqassapput.

  2. Nr. 2: Sulinermi tunngavissani sinaakkusiussat tunngavigalugit aningaasarsiat ineriartornissaannut Naalakkersuisut isumaqatigiinniartoqarfiata isumaqatigiinniutigisinnaasaanut sinaakkutissat aammalu equngassutit il.il. iluarsiivigineqarnissaat siunertaralugu assigiinngisitaartitsisoqartariaqarnera aalajangersarneqassapput.

  3. Nr. 3-5: Erseqqissarneqarpoq sulisoqarnermut inatsisitigut iliuuseqarnissat (t.i. suliartoqqusiunnaarneq mattussinerlu) aallartinneqarnissaat, isumaqatigiissitsiniartukkoortumik suliassat (t.i. isumaqatigiissutit unioqqutinneqarnerat isumaqatigiinngissutilluunniit pillugit aammalu isumaqatigiissutinik nutarterinermi isumaqatigiissitsiniarnermi suliassat ingerlanneqarnissaat) kiisalu aningaasarsiaqarnermi atorfeqartitaanermilu atugassarisat pillugit inatsisartut inatsisaanni pineqartut iluini apeqqutit allanut tunngaviulersinnaasut pillugit Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit Naalakkersuisunut aamma kattuffiup siulersuisuinut inassuteqaateqarsinnaasut. Piginnaatitaanerit taakku isumaqatigiissutit il.il. atuuttut naapertorlugit pissapput, tassa suliassaqarfiit taakku inatsisiliorfigineqarsimanngimmata.

  4. Nr. 6: Naalakkersuisut allaffeqarfianni isumaqatigiinniarnernut isumaqatigiissuteqarnernullu suliassaqarfimmi pisortatut atorfiit (t.i. akissaatit inissisimaffianni 36 qummullu) inuttalerneqarnissaat pillugu siunnersuisooqatigiit inassuteqartassapput. Tamatumanissaaq kommunit aalajangeeqataasassanersut isumaliutigineqarsimavoq, suliassalli killiligaanera aallaavigalugu atorfinitsitsinerni taama ittuni kommunit akisussaaqataanissaat akuerineqarpoq. Aamma erseqqissarneqassaaq pisoq taanna immikkuullarissuummat. Tassalu tamatumuuna isummerfigineqanngilaq suliassap tamatuma aqunneqarnera qanoq ilusilersugaassanersoq.

Imm. 6-imi Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit Naalakkersuisunut kattuffiullu siulersuisuinut inassuteqaateqarnissamut periarfissinneqarput.


Imm. 7-mi erseqqissarneqarpoq inatsisartut inatsisaanni suliassaqarfiit pineqartut iluini apeqqutit allanut tunngaviulersinnaasut Naalakkersuisut allaffeqarfiata Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiinnut saqqummiuttassagai. Apeqqutit taamaattut assersuutigalugu tassaasinnaapput aningaasarsiat pillugit ingerlatsinermut tunngasut, isumaqatigiissutit il.il. isumaqatigiissutigineqarsimasut qanoq isumaqartinneqarnissaat pillugu apeqqutit allanut tunngaviulersinnaasut imaluunniit isumaqatigiinniarnerup ingerlanerani piginnaatitsissut pillugut apeqqutit.


§ 5-imut
Aalajangersakkakkut erseqqissarneqarpoq pisortat ingerlatsiviisa iluini sulisitsisut ataasiakkaat isumaqatigiissutinik aamma tjenestemandinik isumaqatigiissutinik Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut isumaqatiginnissutigisimasaannik malinninnissamut pisussaasut. Taamatut pisussaaneq inatsisissatut siunnersuummi § 1-imut attuumavoq, tamatuma kingunerisaanik inatsisartut inatsisaata siunertarimmagu pisortat ingerlatsiviisa iluini aningaasarsiaqartitaanermi atorfeqartitaanermilu atugassarititaasut assigiiaalersinneqarnissaasa qularnaarneqarnissaa. Aalajangersakkakkut suliassaqarfinni isumaqatigiissuteqarfiusimasuni siunertarineqanngitsumik aningaasarsiat nikeralernissaat sulisitsisut akunnerminni aningaasarsiat pillugit assigiinngitsunik ingerlatsinerannik patsisillit pinngitsoortinniarneqarput. Kommunit eqqarsaatigalugit pisussaaffimmik taassuminnga malinnittussaatitaapput kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut pillugit inatsisartut inatsiaanni § 65 malillugu. Pisussaaffik atuutiinnaassaaq kommuni kattuffimmut ilaasortaajunaaraluarpalluunniit. Namminersornerullutik Oqartussat eqqarsaatigalugit pisussaaffimmik taassuminnga malinnittussaatitaapput Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat sulifiutaallu pillugit tamanut tunngatillugu Naalakkersuisut ilitsersuutaasigut.


Imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq tamanna aamma atuuttoq suliassaqafinni isumaqatigiissutitigut imaluunniit tjenestemandinik isumaqatigiissutitigut pineqartut avataanniittunut. Tamakkunani atorfinitsitsinerit pissapput maleruaqqusaliat Naalakkersuisut allaffeqarfiata saqqummiussai naapertorlugit imaluunniit ataasiakkaanut isumaqatigiissutit Naalakkersuisut allaffeqarfianit akuerineqarsimasut naapertorlugit.


Aalajangersakkamut tassunga pissusissamisoortumik illuatungiliullugu Naalakkersuisut allaffeqarfiat pisortat sulisitsisuinut isumaqatigiissutit isumaqatigiissutigineqarsimasut ingerlatsivigineqarnissaat tunaartassaliorfigisinnaavaat ilitsersuusiorfigisinnaallugulu, matumanittaaq qanoq isumaliinissap nalornissutigineqarnerani qanoq paasinnittoqarnissaanut ilitsersuutit.


§ 6-imut
Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit inissitsiternerminnut atatillugu suleriaasissani nammineerluni aalajangersarsinnaavaa. Taanna siunnersuisooqatigiitit sulineranni tunngaviusussaammat isumaqatigiilluni akuersissutigineqartariaqarpoq.


Siunnersuisooqatigiit Naalakkersuisullu isumaqatigiinniartoqarfiata akornanni ataqatigiissitsisoqarnissaa qularnaarniarlugu aalajangersakkakkut aalajangersarneqarpoq taassuma pisortaa siunnersuisoqatigiit ataatsimiinnerannut oqaaseqarsinnaatitaalluni peqataasinnaatitaasoq.


§ 7-imut
Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit pilersinneqarnerisa piffissaatut 1. januar 2003 aalajangersakkakkut aalajangersarneqarpoq. Inatsisartut inatsisaata atuutilerfia peqatigiiffissuarnut isumaqatigiissutinut ataasiakkaanut sunniuteqassanngilaq, tassami suli Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqarsimasuummata, tak. § 2-mut nassuiaatit. Siunnersuisoqatigiit sulinertik aallarteriarpassuk piginnaatitsissutit allallu isumaqatigiinniarnermut massakkut ingerlasunut tunngasut aalajangersarneqarsimassapput Naalakkersuisut kattuffiullu isumasioqatigiinnerminni isumaqatigiissutaat 6. november 1990-imeersoq naapertorlugu. Naalakkersuisut allattoqarfiata kattuffinnut isumaqatiginninniarnerani taakku toqqammaviusassapput § 3-4-imi malittarisassat naapertorlugit nutaanik aalajangersaasoqarnissaata tungaanut.
 

Ataatsimiinnerit

2002-mi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinnerat

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut - Naalakkersuisunit

02FM/01.25.01-10 Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu aningaasarsiaqartitsinerup atorteqartitsinerullu iluini...Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumit.

Nassuiaatit iluarsisat