Samling
Bemærkninger til Landstingslov om varetagelse af
forhandlinger inden for løn- og ansættelsesområdet
for hjemmestyret og kommunerne i Grønland.
Almindelige
bemærkninger
Baggrunden for forslagets fremsættelse.
Ved nedlæggelsen af Det offentlige Aftalenævn pr. 1.
april 1991 overtog Grønlands Hjemmestyre kompetencen til at
forhandle løn- og ansættelsesvilkår for
Grønlands Hjemmestyres og kommunernes personale.
For så vidt angår kommunernes personale blev
forhandlings- og aftalekompetencen overtaget i henhold til §
65 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser
mv., hvorefter bestemmelser om generelle løn-,
ansættelses- og pensionsvilkår for kommunernes
personale fastsættes ved eller efter aftale mellem
Landsstyret og De grønlandske Kommuners Landsforening, i det
omfang sådanne bestemmelser ikke er fastsat ved
tjenestemandslovgivning.
Endvidere havde Landsstyret og landsforeningen den 6. november
1990 indgået en aftale om samråd i forbindelse med
fastlæggelse af løn- og ansættelsesvilkår for
hjemmestyrets og kommunernes personale i Grønland. Det blev
her aftalt, at Landsstyret og landsforeningen er enige om at
samarbejde med henblik på at opnå ensartede løn-
og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte under den
offentlige forvaltning og virksomheder i Grønland. Det blev
derfor aftalt, at Landsstyret indgår og opsiger kollektive
overenskomster og aftaler mv. vedr. løn- og
ansættelsesforhold for ansatte i den offentlige forvaltning
og virksomheder under hjemmestyret og kommunerne, herunder disses
tjenestemænd. Forhandlingsoplæg skulle godkendes af
landsforeningen, ligesom den skulle godkende de endelige
forhandlingsresultater.
Dette har været grundlaget for varetagelsen af
forhandlingerne om løn- og ansættelsesvilkår for
personale under hjemmestyret og kommunerne siden 1. april 1991.
Hjemmestyrets Personaledirektorat, Forhandlingsafdelingen (fra
februar 1999: Økonomidirektoratet, Forhandlingsafdelingen)
har varetaget forhandlingerne for såvel hjemmestyret som
kommunerne.
Landsforeningen har imidlertid fundet, at denne samarbejdsform
ikke giver kommunerne rimelig indflydelse på forhandlingerne
vedrørende kommunalt ansatte. På baggrund heraf tog
Landsstyret i januar 2000 principbeslutning om, at
administrationen skulle kortlægge hvilke initiativer, der i
økonomisk og lovgivningsmæssig henseende kunne tages
for at imødekomme landsforeningens ønsker og
bemyndigede derfor administrationen til at drøfte dette med
landsforeningens administration. Til formålet blev nedsat en
arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for
hjemmestyrets og landsforeningens administration.
Arbejdsgruppen behandlede forskellige modeller for at øge
landsforeningens indflydelse på forhandlingerne, herunder
oprettelsen af et særskilt forhandlingsorgan, som
landsforeningen i sin henvendelse til Landsstyret havde peget
på. Imidlertid viste arbejdsgruppens beregninger, at
udgifterne til driften af lønnævnet med et
særskilt organ, med sekretariat, huslejeudgifter og
øvrige driftsudgifter ville beløbe sig til ca. 8,4 mio.
kr., hvoraf 4,4 mio. kr. ville kunne overføres fra
bevillingen til drift af Økonomidirektoratets
Forhandlingsafdeling. Oprettelsen af lønnævnet ville
således kræve en merbevilling på ca. 4 mio. kr.
Der var herefter enighed mellem Landsstyremedlemmet for
økonomiske anliggender og landsforeningens bestyrelse om, at
disse merudgifter ikke stod i rimeligt forhold til fordelene ved
oprettelsen af et særskilt organ.
Arbejdsgruppen har herefter udarbejdet nærværende
forslag til landstingslov om varetagelse af forhandlinger inden
for løn- og ansættelsesområdet for hjemmestyret og
kommunerne i Grønland, der tilsigter at opnå samme
formål som forslaget om oprettelsen af et særskilt
forhandlingsorgan, men uden at der oprettes et sekretariat uden
for Landsstyrets administration. Forslaget skal i øvrigt ses
på den særlige baggrund, at kommunernes
lønudgifter udgør over halvdelen af de samlede
offentlige lønudgifter, og at kommunerne derfor har en
legitim interesse i fastlæggelsen af løn- og
ansættelsesvilkår i den kommunale sektor.
Lovforslaget har været til høring i
Indenrigskontoret, Lovkontoret og via De Grønlandske
Kommuners Landsforening i de enkelte kommuner.
Forslagets hovedindhold.
Som anført har der siden 1991 været et samarbejde
mellem Landsstyret og landsforeningen med henblik på at
opnå en koordinering og samordning af løn og
ansættelsesvilkår for hjemmestyrets og kommunernes
personale. Forslaget tager sigte på at videreføre dette
samarbejde, idet der etableres et organ,"Forhandlings- og
Aftalerådet", der er ligeligt sammensat af
repræsentanter for hjemmestyret og kommunerne. Organet skal
behandle principielle spørgsmål vedrørende
overenskomst- og aftaleforhandlinger, mens selve varetagelsen af
forhandlingerne og det direkte ledelsesmæssige ansvar herfor
fortsat ligger i Landsstyrets administration. I forhold til den
hidtidige samrådsmodel vil kommunernes position blive
styrket, idet der nu etableres et permanent organ, hvor
spørgsmål vedrørende løn- og
ansættelsesvilkår for personale i hjemmestyret og
kommunerne kan rejses. Endvidere vil kommunerne have mulighed for
på et tidligt tidspunkt i forhandlingsprocessen at
påvirke indholdet af mandater, forhandlingsoplæg mv.
Forslaget indeholder bestemmelser om:
Landstingslovens område (§ 1)
Landsstyrets administrations forhandlings- og aftalekompetence (§§ 2-3)
Bestemmelser om Forhandlings- og Aftalerådets sammensætning og arbejdsopgaver(§ 4)
Pligt for arbejdsgivere under Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner til at følge de af Grønlands Landsstyres administration indgåede aftale (§ 5)
Forhandlings- og Aftalerådets forretningsorden (§ 6)
Ikrafttrædelsesbestemmelser (§ 7).
Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser.
Oprettelsen af Forhandlings- og Aftalerådet skønnes
i sig selv ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser. Oprettelsen af rådet medfører ganske vist
en ny opgave i form af sekretariatsbetjening, jf.
bemærkningen til § 6. Dette skønnes imidlertid i
det væsentlige at svare til den departementale
sagsbehandling, som Økonomidirektoratets
Forhandlingsafdeling i øjeblikket varetager.
Landsforeningen har imidlertid under drøftelserne om
sagen peget på, at kommunerne i det løbende samarbejde
med Forhandlingsafdelingen har registreret stigende
kapacitetsproblemer i afdelingen, formentlig p.g.a. det stigende
antal af organisationer og overenskomster, stigende
konfliktniveau mv. og dermed et øget antal forhandlinger.
Det har betydet, at Forhandlingsafdelingen har måttet
koncentrere sig om driftsopgaver og de løbende
forhandlinger, og der har ikke været kapacitet til f.eks. at
udvikle langsigtede lønpolitiske oplæg, udarbejde
vejledninger til arbejdsgiverne m.v. Kapacitetsproblemerne har
også givet sig udtryk i for lange ekspeditionstider ved
behandling af konkrete lønsager.
Landsforeningen har derfor lagt afgørende vægt
på, at Økonomidirektoratets Forhandlings-afdelings
kapacitet og service udbygges i forbindelse med etableringen af
Forhandlings- og Aftalerådet. Det skønnes at dette kan
ske ved oprettelse af 2 kontorchef- eller
specialrådgiverstillinger, svarende til en merbevilling
på 900.000 kr.
Landsstyret finder, at finansieringen af denne merudgift i
givet fald må tilvejebringes ved bloktilskudsforhandlingerne
for 2003 og, når dette er sket, indarbejdes i forslag til
landstingsfinanslov for 2003.
Bemærkninger til
forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastslår lovens og dermed Forhandlings- og
Aftalerådets overordnede formål, nemlig at sikre at der
sker en koordinering af løn- og ansættelsesvilkår
for sammenlignelige stillinger i hjemmestyret og kommunerne.
Hermed forstås, at der gælder de samme generelle
ansættelsesvilkår (tjenestemandslønsystemet,
regler om ferie, rejser, opsigelse mv.), og at det
tilstræbes, at der sker en samordning af
lønvilkår, men at lønnen i øvrigt
fastlægges under hensyntagen til arbejdsopgaverne i de
konkrete stillinger.
Bestemmelsen afgrænser endvidere lovens
anvendelsesområde og dermed forhandlingsområdet under
Forhandlings- og Aftalerådet.
Personale ansat under Grønlands Hjemmestyre og kommunerne
i Grønland omfatter udover personale ved institutioner, der
organisatorisk er et led i den offentlige forvaltning (f.eks.
hjemmestyrets centraladministration og hjemmestyrets nettostyrede
virksomheder), også enkelte af hjemmestyrets virksomheder,
der er organiseret i aktieselskabsform. F.eks. personale ved INI
A/S og Tele Greenland A/S, der er omfattet af nogle af de
indgåede overenskomster, mens virksomhederne på andre
områder (stillinger over AC fuldmægtig-niveau)
foretager ansættelse efter individuel kontrakt. KNI A/S og
Royal Greenland A/S er medlemmer af Grønlands
Arbejdsgiverforening og er dermed ikke omfattet af Landsstyrets
administrations forhandlingsorgans kompetence. Disse
afgrænsninger ændres ikke ved landstingsloven.
Landstingsloven omfatter forhandlinger og aftaler på
såvel overenskomst- som tjenestemandsområdet. På
områder, der ikke er overenskomst- eller aftaledækket,
sker ansættelse i henhold til regulativ eller individuel
kontrakt godkendt af landstingets administrations
forhandlingsorgan, jf. bemærkningerne til § 5, stk.
2.
De nærmere regler om førelsen af forhandlingerne er
fastlagt i hovedaftaler mv. for de enkelte forhandlings- og
aftaleområder.
Til § 2
Bestemmelserne fastslår, at Landsstyret (dvs. Landsstyrets administration, for nærværende Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling) fortsat er eneberettigt til at repræsentere Grønlands Landsstyre og kommunerne som overenskomst- og aftalepart i forhold til lønmodtagerorganisationerne samt som part i arbejdsretlige anliggender. Landsstyrets administrations forhandlingsorgan varetager således alene kollektive overenskomst- og aftaleforhold i forhold til lønmodtagerorganisationer på overenskomst- og tjenestemandsområdet.
Dette gælder såvel ved generelle forhandlinger om
fornyelse af overenskomster og aftaler som ved konkrete
forhandlinger, f.eks. om tillæg. I de enkelte overenskomster
kan kan forhandlingskompetencen dog være delegeret til
f.eks. de enkelte arbejdsgivere og organisationens lokalafdeling
eller tillidsrepræsentant. Forvaltningen af de individuelle
løn- og ansættelsesvilkår varetages af de enkelte
arbejdsgivere. Men Landsstyrets forhandlingsorgan vil fortsat i
en vis udstrækning fortsat skulle varetage forhandlinger
vedr. enkeltpersoners forhold, f.eks. tillægssager,
afskedigelsessager, voldgiftssager mv.
Til § 3
Landsstyret har det overordnede ansvar for landets
økonomiske politik. Inden for rammerne heraf træffer
Landsstyret og De grønlandske Kommuners Landsforening aftale
om arbejdsgrundlaget for Landsstyrets forhandlingsorgans
forhandlinger inden for en periode, f.eks. en
overenskomstperiode, jf. bestemmelserne i § 4. Bestemmelsen
om arbejdsgrundlaget skal sikre landsforeningens medindflydelse
ved fastsættelse af de generelle retningslinjer (mandater)
for forhandlingerne, jf. nærmere bemærkningerne til
§ 4. Med ordningen sker der således en inddragelse af
De grønlandske Kommuners Landsforening i Landsstyrets
forhandlingsorgan bl.a. i lyset af, at kommunerne
repræsenterer mere end halvdelen af den offentlige
lønsum. Det skal dog pointeres, at det ikke er hensigten, at
ordningen skal skabe præcedens til andre områder.
Til § 4
Bestemmelsen indeholder hovedreglerne for Forhandlings- og
Aftalerådets virksomhed i relation til Landsstyrets
administration på området samt fastslår
rådets sammensætning og arbejdsopgaver.
I stk. 2 fastslås, at Forhandlings- og Aftalerådet
er paritetisk sammensat af 2 repræsentanter for Landsstyret
og 2 for kommunerne. Formandskabet varetages af et af
landsforeningens repræsentanter. Herved opnås en
balance i forhold til, at Landsstyret varetager administrationen
af området.
I stk. 3 fastsættes bestemmelser for suppleanter samt
muligheden for tilforordnedes deltagelse i rådets
møder. Bestemmelsen om suppleanter skal sikre, at rådet
til ethvert tidspunkt er beslutningsdygtigt. Bestemmelsen om
tilforordnede for repræsentanterne for landsforeningens og
Landsstyret skal sikre, at bestyrelsesmedlemmerne, der ikke
forudsættes at være specialister inden for området
løn- og ansættelsesvilkår, kan få den
fornødne fagkyndige bistand under bestyrelsesmøderne.
Samtidig forudsættes det, at det er en ret snæver
kreds, der på denne måde deltager i bestyrelsens
arbejde, der ofte vil være fortroligt.
I stk. 4 præciseres, at Forhandlings- og Aftalerådet
skal behandle principielle spørgsmål inden for
området forhandlinger og aftaler om løn- og
ansættelsesforhold for hjemmestyrets og kommunernes
personale. Som følge heraf har det fuld indsigt i de sager
af generel karakter, der behandles i Landsstyrets administration
inden for området. Rådets sekretariat, der stilles til
rådigehed af Landsstyret, skal således tilvejebringe de
fornødne oplysninger i forbindelse med de sager, rådet
behandler.
I stk. 5, pkt. 1-7 præciseres Forhandlings- og
Aftalerådets opgaver i relation til afgivelse af indstilling
til Landsstyret og landsforeningens bestyrelse om:
Pkt. 1: Det i § 3 nævnte arbejdsgrundlag. Heri
fastsættes grundlaget (mandatet) for forhandlinger om
overenskomster og aftaler for en nærmere fastsat periode
eller for et afgrænset område, herunder om den
økonomiske ramme, særlige forhandlingstemaer mv.
Pkt. 2: På baggrund af rammerne i arbejdsgrundlaget
fastlægges rammerne for den lønudvikling, inden for
hvilken Landsstyrets forhandlingsorgan kan forhandle samt i
hvilken udstrækning, der skal ske en differentiering af
mandatet mhp. opretning af skævheder mv.
Pkt. 3-5: Det præciseres her, at Forhandlings- og
Aftalerådet kan indstille til Landsstyret og
landsforeningens bestyrelse om iværksættelse af
arbejdsretlige foranstaltninger (dvs. lock out og boykot),
førelse af voldgiftssager (dvs. om brud på eller
tvister om overenskomster og aftaler samt sager om mægling
ved overenskomstfornyelser) og i principielle spørgsmål
inden for landstingslovens område vedr. løn- og
ansættelsesforhold i øvrigt. Disse beføjelser
udøves i henhold til gældende hovedaftaler mv., idet
der ikke er lovgivning på området.
Pkt. 6: Rådet afgiver indstilling om besættelse af
stillinger på chefniveau (dvs. lønramme 36 og opefter)
i forhandlings- og aftaleområdet i Landsstyrets
administration. Man har overvejet, hvorvidt kommunerne bør
opnå medbestemmelse heri, men under hensyntagen til det
afgrænsede felt godtages det, at kommunerne får et
medansvar i sådanne ansættelser. Endvidere skal det
pointeres, at der er tale om et isoleret tilfælde. Der er
herved i øvrigt ikke taget stilling til, hvordan
administrationen af området tilrettelægges.
I stk. 6 gives mulighed for, at Forhandlings- og
Aftalerådet kan afgive udtalelser til Landsstyret og
landsforeningens bestyrelse i øvrigt.
I stk. 7 fastslås det, at Landsstyrets administration
skal forelægge principielle spørgsmål inden for
landstingslovens område til Forhandlings- og
Aftalerådets udtalelse. Sådanne spørgsmål kan
for eksempel være generelle lønpolitiske
spørgsmål, principielle fortolkningsspørgsmål
om de indgåede overenskomster og aftaler mv. eller
spørgsmål om mandatet i en forhandlingssituation.
Til § 5
Bestemmelsen præciserer, at de enkelte arbejdsgivere
inden for den offentlige forvaltning er forpligtet til at
følge de overenskomster og tjenestemandsaftaler, som
Grønlands Landsstyres administration indgår. Denne
pligt skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
hvorefter formålet med landstingsloven er at sikre ensartede
løn- og ansættelsesvilkår inden for den offentlige
forvaltning. Bestemmelsen opstiller et værn imod, at der
på overenskomst- og aftaledækkede områder sker en
utilsigtet lønglidning gennem en uensartet lønpolitik
arbejdsgiverne imellem. For kommunernes vedkommende følger
denne pligt herudover også af § 65 i landstingslov om
kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser. Denne forpligtelse vil
også gælde, uanset om en kommune udmelder sig af
landsforeningen. For hjemmestyrets vedkommende følger
forpligtelsen af Landsstyrets generelle
instruktionsbeføjelser i forhold til hjemmestyrets
institutioner og virksomheder.
I stk. 2 er fastsat, at dette også gælder på
områder, der ikke er dækket af overenskomst eller
tjenestemandsaftale. På sådanne områder skal
ansættelse enten ske i henhold til et regulativ udstedt af
Grønlands Landsstyres administration eller i henhold til
individuel kontrakt godkendt af Landsstyrets administration.
Som et naturligt modstykke til denne bestemmelse kan
Grønlands Landsstyres administration give de offentlige
arbejdsgivere retningslinjer og vejledninger mhp.
administrationen af de indgåede overenskomster og aftaler,
herunder vejledning til afklaring af evt. fortolkningstvivl.
Til § 6
Forhandlings- og Aftalerådet fastsætter selv sin
forretningsorden som et led i sin konstitution. Da denne vil
være grundlaget for rådets virksomhed, skal den
vedtages enstemmigt.
Med henblik på at sikre koordinering mellem rådet og
Landsstyrets forhandlingsadministration fastlægges det i
bestemmelsen, at dennes chef har ret til at deltage med taleret i
rådets møder.
Til § 7
Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for etableringen af
Forhandlings- og Aftalerådets ikrafttræden til den 1.
januar 2003. Landstingslovens ikrafttræden berører ikke
de enkelte overenskomst- og aftaler med organisationerne, idet
det som hidtil er Landsstyret, der er overenskomst- og
aftalepart, jf. bemærkningerne til § 2.Når
rådet påbegynder sin virksomhed vil mandater mv for
igangværende forhandlinger være fastsat i henhold til
den nugældende samrådsaftale af 6. november 1990 mellem
Landsstyret og landsforeningen. Disse vil være grundlaget
for Landsstyrets administrations forhandlinger med
organisationerne, indtil der evt. fastsættes nye i henhold
til reglerne i §§ 3-4.
UPA 2002/10
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani
kommuninilu aningaasarsiaqartitsinerup atorfeqartitsinerullu
iluini isumaqatigiinniartarnerit isumagineqarnerat pillugu
Inatsisartut inatsisaannut nassuiaatit.
Nassuiaatit nalinginnaasut
Siunnersuutip saqqummiunneqarneranut tunuliaqutaasut.
Pisortat Isumaqatiginninniartartoqatigiivisa 1. april 1991
atorunnaarsinneqarneratigut Kalaallit Nunaanni
Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu sulisut
aningaasarsiaqartitaanermi atorfeqartitaanermilu atugassarisaasa
isumaqatigiinniutigineqartarnerat Namminersornerullutik
Oqartussanit oqartussaaffigineqalerpoq.
Kommunit sulisorisaat eqqarsaatigalugit
isumaqatigiinniuteqarnissamut isumaqatigiissuteqarnissamullu
oqartussaaneq kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il.il.
pillugit inatsisartut inatsisaanni § 65 naapertorlugu
tiguneqarpoq, taanna malillugu kommunini sulisut ataatsimut
isigalugu akissarsiaqartitaanerinut, atorfeqartitaanerinut
soraarnerussutisiaqartitaanerinullu aalajangersakkat,
tjenestemandit pillugit inatsisini tamakku
aalajangersarneqarsimatinnagit, aalajangersarneqassapput
Naalakkersuisut Kalaallit Nunaannilu Kommuneqarfiit Kattuffiata
isumaqatigiissuteqarnerisigut.
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani
kommuninilu sulisut aningaasarsiaqartitaanerisa
atorfeqartitaanermilu atugassarisaasa
aalajangersaavigineqarnissaannut atatillugu
isumasioqatigiittarnissaq pillugu Naalakkersuisut kattuffillu 6.
november 1990-imi aamma isumaqatigiissuteqarsimapput. Tassani
isumaqatigiissutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni pisortat
ingerlatsiviini suliffiinilu pisortat atorfeqartitaasa
aningaasarsiaqartitaanikkut atorfeqartitaanermilu atugassarisaasa
assigiiaarnerulersinneqarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut
kattuffillu suleqatigiissasut isumaqatigiissutaasoq. Taamaattumik
isumaqatigiissutigineqarpoq namminersornerullutik oqartussat
kommunillu ataanni pisortat ingerlatsivigiini suliffiinilu
sulisut, matumanittaaq taakkunani tjenestemandit,
aningaasarsiaqartitaanikkut atorfeqartitaanermilu atugassarisaat
pillugit ataatsimoortumik isumaqatigiissutit Naalakkersuisut
isumaqatigiinniutigisarlugillu atorunnaarsittassagaat.
Isumaqatigiinniarnerni tunngavissiat kattuffimmit
akuersissutigineqartassapput, soorluttaaq isumaqatigiinniarnerit
inerneri akuersissutigineqartassasut.
Taanna Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu ataanni
sulisut aningaasarsiaqartitaanikkut atorfeqartitaanermilu
atugassarisaat pillugit isumaqatigiinniartarnerit
ingerlanneqartarneranni 1. april 1991-imiilli tunngaviusimavoq.
Isumaqatigiinniarnernut Immikkoortortaqarfiup (februar
1999-imiit: Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik,
Isumaqatigiinniarnernut Immikkoortortaqarfik)
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu
isumaqatigiinniuttarpai.
Kisianni kattuffik isumaqalersimavoq suleqatigeeriaaseq taanna
kommunit sulisorisaat pillugit isumaqatigiinniarnerit kommuninit
naammaginartumik sunniuteqarfigineqarsinnaaneq ajortut. Tamanna
tunngavigalugu januar 2000-imi Naalakkersuisut tunngaviusumik
aalajangerput KANUKOKA-p kissaatai naammassisinnaajumallugit
aningaasat inatsisiliornerlu eqqarsaatigalugit sunik
suliniuteqartoqarsinnaanera allaffikkoortumik
paasiniarneqassasoq, taamaattumillu allaffeqarfik
piginnaatinneqarpoq KANUKOKA-p allaffeqarfianik tamatuminnga
oqaloqatiginninnissamut. Tamanna siunertaralugu
Namminersornerullutik Oqartussat KANUKOKA-llu allaffeqarfiisa
sinniisuutitaannik inuttalerneqartoq suleqatigiissitaq
pilersinneqarpoq.
Isumaqatigiinniarnerni kattuffiup
sunniuteqarnerulersinneqarnissaanut periarfissat assigiinngitsut,
matumanittaaq isumaqatigiinniartoqarfiup immikkoortup
pilersinneqarnissaa kattuffiup saaffiginnissuteqarnermini
tikkuarsimasaa, suleqatigiissitap misissuataarpai. Kisiannili
suleqatigiissitap naatsorsuinerisa takutippaat aningaasarsiat
pillugit ataatsimiititap immikkut sullissivittallip
allattoqarfeqartup, ininik attartornermut akiliuteqartartup
allanillu ingerlatsinermut aningaasartuuteqartartup
ingerlanneqarneranut aningaasartuutit 8,4 mio. kr.-iussasut,
taakkunannga 4,4 mio. kr.-it Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup
Isumaqatigiinniarnernut Immikkoortortaqarfianut
aningaasaliissutinit nuunneqarsinnaassallutik. Taamaattumik
aningaasarsiat pillugit ataatsimiititap pilersinneqarnera 4 mio.
kr.-it missaannik aningaasartuuteqarfiunerulissalluni. Tamatuma
kingorna Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup aamma kattuffiup
siulersuisuisa akornanni isumaqatigiissutigineqarpoq immikkut
sullissivimmik pilersitsinikkut aningaasartuutaanerulersussat
taakku pitsaaqutissaanut naapertuutinngitsut.
Tamatuma kingorna suleqatigiissitap suliaraa Kalaallit
Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu
aningaasarsiaqartitsinerup atorfeqartitsinerullu iluini
isumaqatigiinniartarnerit isumagineqarnerat pillugu Inatsisartut
inatsisissaattut siunnersuut manna, taassuma siunertaa
isumaqatigiinniartoqarfiup immikkoortup pilersinneqarnissaanik
siunnersuutip assigaa, kisiannili Naalakkersuisut allaffeqarfiata
avataani allattoqarfimmik pilersitsinissaq ilanngunnagu. Pisortat
akissarsianut aningaasartuutaasa affaat sinnerlugit kommunit
akissarsianut aningaasartuutaannut atorneqartarnerat pingaartumik
aallaavigalugu siunnersuut isigineqartariaqarpoq, aammalu tamanna
pissutigalugu kommunini akissarsiatigut atorfeqartitaanermilu
atukkat aalajangersarneqartarnerannut kommunit
tunngavissaqavillutik soqutiginninnerannit aamma
isigisariaqarpoq.
Inatsisissatut siunnersuut Nunami Namminermi Pissutsinut
Allaffeqarfimmut, Inatsisileriffimmut kiisalu Kommunit Kattuffiat
aqqutigalugu kommuninut ataasiakkaanut
tusarniaassutigineqarsimavoq.
Siunnersuutip imarisai pingaarnerit.
Oqaatigineqareersutut 1990-imiilli Naalakkersuisut kattuffillu
Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu sulisut
akissarsiaat atorfeqarnerminnilu atugaat
ataqatigiissaarneqarnissaat ataatsimullu aaqqissuunneqarnissaat
siunertaralugit suleqatigiissimapput. Sullissiviup
"Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu
Siunnersuisooqatigiit" Namminersornerullutik Oqartussat
aamma kommunit sinniisuutitaannik amerlaqatigiinnik inuttaqartup
pilersinneqarnissaanut inatsisitigut tunngavissat
pilersinneqarnissaat siunnersuutip siunertaraa.
Isumaqatigiissutissat isumaqatigiinniutigineqarnerat pillugu
apeqqutit allanut tunngaviulersinnaasut sullissiviup
suliarissavai isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarnerat
tamatumanilu siulersuinikkut akisussaaneq suli Naalakkersuisut
allaffeqarfianniiginnassasoq. Maannamut
siunersioqatigiittarnermut naleqqiullugu kommunit inissisimanerat
pitsaanerulissaaq, tassa sullissivik ataavartoq
pilersinneqassammat namminersornerullutik oqartussani kommuninilu
sulisut aningaasarsiaqartitaanermi atorfeqartitaanermilu
atugassarisaat pillugit apeqqutit saqqummiunneqarfigisinnaasaat.
Kiisalu isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqalerneranni
piginnaatitsissutit, isumaqatigiinniarnernut tunngavissiat il.il.
imarisassaannut kommunit piaarnerusumik
sunniuteqarsinnaalissallutik.
Aalajangersakkat siunnersuutip imarisai makkuupput:
- Inatsisartut inatsisaani pineqartut (§ 1)
- Naalakkersuisut allaffeqarfiata isumaqatigiinniarnissamut isumaqatigiissuteqarnissamullu piginnaatitaanera (§§ 2-3)
- Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit inuttalersugaanera suliassaalu pillugit aalajangersakkat (§ 4)
- Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut allaffeqarfiata isumaqatigiissutigisimasaanik malinninnissamut Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu ataanni sulisitsisut pisussaanerat (§ 5)
- Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit suleriaasissaat (§ 6)
- Atortuulerneranut aalajangersakkat (§ 7)
Siunnersuutip aningaasatigut allaffissornikkullu
kingunerisassai.
Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu
Siunnersuisooqatigiit pilersinneqarnerat immini aningaasatigut
allaffissornikkullu kinguneqassasoq ilimagineqanngilaq.
Siunnersuisoqatigiit pilersinneqarnerisigut soorunami
allattoqarfeqarnikkut sullissisalerneq suliassaassaaq nutaaq,
tak. § 6-imut nassuiaat. Ilimagineqarporli suliassat taakku
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniartarnermut
Immikkoortortaqarfiani suliarineqartartut
assigikannerluinnassagaat.
Taamaakkaluartoq suliassap oqaluuserineqarnerata ingerlanerani
Kattuffiup tikkuarpaa Isumaqatigiinniarnernut
Immikkoortortaqarfimmik suleqateqarnermini paasisimallugu
immikkoortortaqarfimmi sulisut amerlassusiligaanerat
ajornartorsiutaajartortoq, kattuffiit (peqatigiiffissuit)
isumaqatigiissutillu amerliartornerat,
isumaqatigiinngissutaasartut il.il. amerliartornerat,
taamaattumillu isumaqatigiinniartarnerit amerliartornerat
pissutigigunarlugit. Tamatuma kingunerisimavaa
Isumaqatigiinniarnernut Immikkoortortaqarfiup
aallunnerusariaqarsimammagit ingerlatsinermi suliassat
isumaqatigiiniarnerillu ingerlaavartut, taamaattumillu
periarfissaqarfigineqarsimanngillat assersuutigalugu piffissaq
ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasarsiaqartitsinerup
ingerlatsivigineqarnissaanut tunngavissiat
piorsaavigineqarnissaat aamma sulisitsisinut il.il.
ilitsersuusianik suliaqarnissat. Sulisut amerlassusiligaanerisa
ajornartorsiutaaneranut ersiutit ilagaat aningaasarsianut
tunngasut suliarineqarnerisa sivitsorunneqartarnerat.
Taamaattumik Kattuffiup pingaartilluinnarsimavaa
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniarnernut
Immikkoortortaqarfianni sulisut amerlassusiligaanerat
sullissisinnaassusialu Isumaqatigiinniarnernut
Isumaqatigiissuteqartarnernullu Siunnersuisooqatigiit
pilersinneqarnerannut atatillugu annertusaavigineqartariaqartut.
Naatsorsuutigineqarpoq tamanna pisinnaasoq allaffimmi pisortatut
imaluunniit immikkut siunnersortitut atorfiit marluk
pilersinneqarnerisigut, taakku aningaasaliissutit 900.000
kr.-inik amerlineqarnissaannut naapertuupput.
Naalakkersuisut isumaqarput aningaasartuutit amerleriaatissaat taakku 2003-mut ataatsimoortumik tapiissutissat isumaqatigiinniutigineqarneranni pissarisarineqartariaqartut - taamaalisoqareerpallu - 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi ilanngunneqartariaqassasut.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit.
§ 1-imut
Aalajangersakkakkut erseqqissarneqarpoq inatsisip taamalu
Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu
Siunnersuisooqatigiit pingaarnertut siunertaat, tassalu
Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu sulisut
aningaasarsiaasa atorfeqartitaanermilu atugassarisaasa
ataqatigiissaarneqarnissaat. Tamanna ima paasineqassaaq
atorfeqartitaanermi atugassarititaasut nalinginnaasut assigiit
atuutissasut (tjenestemandit akissarsiaqartitaanerat,
feriarnermut malittarisassat, soraartarneq il.il.) aammalu
akissarsiatigut atukkat ataatsimut aaqqissuunneqartassasut,
kisiannili atorfinni aalajangersimasuni sulissat aallaavigalugit
akissarsiat allatigut aalajangersarneqartassasut.
Aalajangersakkap aamma killiliivigai inatsisip atuuffii
taamalu Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu
Siunnersuisooqatigiit isumaqatigiinniuteqarfigisinnaasai.
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu
ataanni atorfeqarlutik sulisunut ilaapput pisortat
ingerlatsiviini (soorlu Namminersornerullutik Oqartussat
qitiusumik allaffissuanni aamma namminersornerullutik oqartussat
suliffiutaanni namminersortitani), aamma Namminersornerullutik
Oqartussat suliffiutaanni ataasiakkaani aktiaateqarluni
ingerlatseqatigiiffittut aaqqissuussani sulisut. Assersuutigalugu
INI A/S-imi aamma Tele Greenland A/S-imi sulisut
isumaqatigiissutit ilaanni pineqartunut ilaapput,
suliassaqarfinni allani suliffiit ataasiakkaanut
isumaqatigiissutit malillugit atorfinitsitsiviusartut
(AC-fuldmægtigitut atorfiit). KNI A/S aamma Royal Greenland
A/S Sulisitsisut Peqatigiiffiannut ilaasortaapput taamaattumillu
Naalakkersuisut allaffeqarfiata isumaqatigiinniarnernut
sullissiviata oqartussaaffigisaanut ilaanatik. Killiliinerit
taakku inatsisartut inatsisaatigut allanngortinneqanngillat.
Inatsisartut inatsisaanni pineqarput isumaqatigiissutit
tunngavigalugit tjenestemandillu pillugit isumaqatigiissutit
isumaqatigiinniutigineqarlutillu isumaqatigiissutaasarnerat.
Suliassaqarfinni isumaqatigiissutinit pineqanngitsuni
atorfinitsitsinerit pissapput maleruaqqusaliat imaluunniit
ataasiakkaanut isumaqatigiissutit inatsisartut allaffeqarfiata
isumaqatigiinniartoqarfianit akuerisat naapertorlugit, tak.
§ 5, imm. 2-mut nassuiaat.
Isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarnissaat pillugit
maleruagassat erseqqinnerusut isumaqatigiinniutigineqartartunut
isumaqatigiissuteqarfiusartunullu ataasiakkaanut
isumaqatigiissutini il.il. aalajangersarneqarput.
§ 2-mut
Aalajangersakkakkut erseqqissarneqarpoq Naalakkersuisut (tassa
Naalakkersuisut allattoqarfiat, matumani tassaasoq
Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniarnernut
Immikkoortortaqarfia) kisimi pisussaasoq Kalaallit Nunaanni
Naalakkersuisut kommunillu sinnerlugit akissarsiortut
peqatigiiffiinik isumaqatigiinniuteqartartutut
isumaqatigiissuteqartartutullu aammalu sulisoqarnermut
inatsisitigut iliuuseqarnerni illuatungiusutut. Taamaattumik
Naalakkersuisut allaffeqarfiata isumaqatigiinniartartoqarfiata
taamaallaat isumagisarai akissarsiortut tjenestemandillu
peqatigiiffinik isumaqatigiinniarnernut tunngasut. Tassa
pineqartut tassaapput isumaqatigiissutit nutarterneqartarneri
kiisalu isumaqatigiinniarnerit aalajangersimasut, soorlu tapit
pillugit. Kisiannili isumaqatigiinniarnerni ataasiakkaani
isumaqatigiinniarsinnaatitaaneq allanut
suliassiissutigineqarsinnaavoq soorlu sulisitsisunut
ataasiakkaanut aammalu kattuffiup immikkoortortaqarfianut
imaluunniit sinniisumut. Aningaasarsiaqartitsinermi
atorfeqartitaanermilu atugassarititaasut ingerlatsivigineqarnerat
sulisitsisut ataasiakkaat isumagisaraat. Kisianni Naalakkersuisut
isumaqatigiinniartartoqarfiata inunnut ataasiakkaanut tunngasut,
soorlu tapiutinut, soraarsitaanernut,
isumaqatigiissitsiniarnermut il.il. tunngasut pillugit
isumaqatigiinniarnerit ingerlattassavai.
§ 3-mut
Nunami aningaasaqarnikkut ingerlatsineq Naalakkersuisut
akisussaaffigaat. Taakku iluanni Naalakkersusiut aamma Kalaallit
Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiata Naalakkersuisut
isumaqatigiinniartartoqarfiata sulinermut tunngavissai
piffissamut, soorlu isumaqatigiissuteqarfiusumut,
isumaqatigiissutigissavaat, tak. § 4-mi aalajangersakkat.
Aalajangersakkakkut isumaqatigiinniarnernut tamanut tunngatillugu
tunaartassat (piginnaatitsissutit) aalajangersarneqarneranni
kattuffiup sunniuteqaqataanissaa qularnaarneqarpoq, tak. §
4-mut nassuiaatit. Taamaalilluni aaqqissuussineq aqqutigalugu
Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat Naalakkersuisut
isumaqatigiinniartarfiannut peqataatinneqartalissaaq, kommunimi
tassaapput pisortat akissarsianut aningaasartuutaanni affaanit
amerlanerusunik atuisartut. Erseqqissarneqassaarli
aaqqissuussinerup suliassaqarfinni allani malinneqalernissaa
siunertaanngimmat.
§ 4-mut
Aalajangersakkap imarai suliassaqarfimmi Naalakkersuisut
ingerlatsinerannut tunngatillugu Isumaqatigiinniarnernut
Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit
ingerlatsinissaannut maleruagassat pingaarnerit aammalu
erseqqissarlugit siunnersuisooqatigiit inuttaligaanerat
suliassaalu.
Imm. 2-mi erseqqissarneqarpoq Isumaqatigiinniarnernut
Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit naligiimmik
inuttaligaasoq Naalakkersuisut marlunnik kommunillu marlunnik
sinniisuutitaqarlutik. Siulittaasutut suliassat kattuffiup
sinniisuutitaasa arlaannit isumagineqassapput. Tamatumuuna
naligiissitsineq anguneqarpoq, tassa suliassaqarfiup
ingerlatsivigineqarnera Naalakkersuisunit isumagineqarmat.
Imm. 3-mi sinniisussat pillugit aammalu siunnersuisooqatigiit
ataatsimiinnerini aggersarneqartut peqataasinnaanerannut
periarfissat aalajangersarneqarput. Sinniisussat pillugit
aalajangersakkap qularnaassavaa siunnersuisooqatigiit qanoq
ilisukkulluunniit aalajangiisinnaassuseqarnissaat.
Aggersarneqarsinnaasut pillugit aalajangersakkap qularnaassavaa
siulersuisuni ilaasortat aningaasarsiaqartitsinermi
atorfeqartitaanermilu atugassarititaasunik immikkut
ilisimasaqanngitsut siulersuisut ataatsimiinneranni
ilisimasalinnit pisariaqarnera malillugu ikiorneqarsinnaanissaat.
Peqatigisaanik tunngavissaatitaavoq inuit ikittuinnaat
siulersuisut sulineranni, amerlasuutigut
isertugassaqarfiusartussaq, peqataasinnaanissaat.
Imm. 4-mi erseqqissarneqarpoq Namminersornerullutik
Oqartussani kommuninilu sulisut aningaasarsiaqartitaanermi
atorfeqartitaanermilu atugassarisassaasa
isumaqatigiinniutigineqarneranni
isumaqatigiissutigineqarnerannilu apeqqutit allanut
tunngaviulersinnaasut Isumaqatigiinniarnernut
Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit
suliarissagaat. Tamatuma kingunerisaanik suliassaqarfiup iluani
Naalakkersuisut allaffeqarfiani suliassat suliarineqartut
pillugit tamakkiisumik paasisinneqartassapput. Tassalu
Siunnersuisoqatigiit allattoqarfiata, Naalakkersuisunit
atugassanngortinneqartoq, paasissutissat siunnersuisoqatigiit
suliaanut atasumik pisariaqartinneqartut
pissarsiariniartassavai.
Imm. 5-imi nr. 1-imiit y-imut Isumaqatigiinniarnernut
Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit
Naalakkersuisunut kattuffiullu siulersuisuinut
inassuteqaateqarnissanut tunngatillugu suliassaat
erseqqissarneqarput makkuusut:
- Nr. 1: Sulinermi tunngavissat § 3-mi taaneqartut. Tassani piffissamut erseqqinnerusumik aalajangikkamut imaluunniit suliassaqarfimmut killilikkamut, matumanittaaq aningaasatigut sinaakkusiussat, isumaqatigiinniarnerni immikkut sammisassat il.il., tunngavissat (piginnaatitsissut) aalajangersarneqassapput.
- Nr. 2: Sulinermi tunngavissani sinaakkusiussat tunngavigalugit aningaasarsiat ineriartornissaannut Naalakkersuisut isumaqatigiinniartoqarfiata isumaqatigiinniutigisinnaasaanut sinaakkutissat aammalu equngassutit il.il. iluarsiivigineqarnissaat siunertaralugu assigiinngisitaartitsisoqartariaqarnera aalajangersarneqassapput.
- Nr. 3-5: Erseqqissarneqarpoq sulisoqarnermut inatsisitigut iliuuseqarnissat (t.i. suliartoqqusiunnaarneq mattussinerlu) aallartinneqarnissaat, isumaqatigiissitsiniartukkoortumik suliassat (t.i. isumaqatigiissutit unioqqutinneqarnerat isumaqatigiinngissutilluunniit pillugit aammalu isumaqatigiissutinik nutarterinermi isumaqatigiissitsiniarnermi suliassat ingerlanneqarnissaat) kiisalu aningaasarsiaqarnermi atorfeqartitaanermilu atugassarisat pillugit inatsisartut inatsisaanni pineqartut iluini apeqqutit allanut tunngaviulersinnaasut pillugit Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit Naalakkersuisunut aamma kattuffiup siulersuisuinut inassuteqaateqarsinnaasut. Piginnaatitaanerit taakku isumaqatigiissutit il.il. atuuttut naapertorlugit pissapput, tassa suliassaqarfiit taakku inatsisiliorfigineqarsimanngimmata.
- Nr. 6: Naalakkersuisut allaffeqarfianni isumaqatigiinniarnernut isumaqatigiissuteqarnernullu suliassaqarfimmi pisortatut atorfiit (t.i. akissaatit inissisimaffianni 36 qummullu) inuttalerneqarnissaat pillugu siunnersuisooqatigiit inassuteqartassapput. Tamatumanissaaq kommunit aalajangeeqataasassanersut isumaliutigineqarsimavoq, suliassalli killiligaanera aallaavigalugu atorfinitsitsinerni taama ittuni kommunit akisussaaqataanissaat akuerineqarpoq. Aamma erseqqissarneqassaaq pisoq taanna immikkuullarissuummat. Tassalu tamatumuuna isummerfigineqanngilaq suliassap tamatuma aqunneqarnera qanoq ilusilersugaassanersoq.
Imm. 6-imi Isumaqatigiinniarnernut
Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit
Naalakkersuisunut kattuffiullu siulersuisuinut
inassuteqaateqarnissamut periarfissinneqarput.
Imm. 7-mi erseqqissarneqarpoq inatsisartut inatsisaanni
suliassaqarfiit pineqartut iluini apeqqutit allanut
tunngaviulersinnaasut Naalakkersuisut allaffeqarfiata
Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu
Siunnersuisooqatigiinnut saqqummiuttassagai. Apeqqutit taamaattut
assersuutigalugu tassaasinnaapput aningaasarsiat pillugit
ingerlatsinermut tunngasut, isumaqatigiissutit il.il.
isumaqatigiissutigineqarsimasut qanoq isumaqartinneqarnissaat
pillugu apeqqutit allanut tunngaviulersinnaasut imaluunniit
isumaqatigiinniarnerup ingerlanerani piginnaatitsissut pillugut
apeqqutit.
§ 5-imut
Aalajangersakkakkut erseqqissarneqarpoq pisortat
ingerlatsiviisa iluini sulisitsisut ataasiakkaat
isumaqatigiissutinik aamma tjenestemandinik isumaqatigiissutinik
Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut
isumaqatiginnissutigisimasaannik malinninnissamut pisussaasut.
Taamatut pisussaaneq inatsisissatut siunnersuummi § 1-imut
attuumavoq, tamatuma kingunerisaanik inatsisartut inatsisaata
siunertarimmagu pisortat ingerlatsiviisa iluini
aningaasarsiaqartitaanermi atorfeqartitaanermilu
atugassarititaasut assigiiaalersinneqarnissaasa
qularnaarneqarnissaa. Aalajangersakkakkut suliassaqarfinni
isumaqatigiissuteqarfiusimasuni siunertarineqanngitsumik
aningaasarsiat nikeralernissaat sulisitsisut akunnerminni
aningaasarsiat pillugit assigiinngitsunik ingerlatsinerannik
patsisillit pinngitsoortinniarneqarput. Kommunit
eqqarsaatigalugit pisussaaffimmik taassuminnga
malinnittussaatitaapput kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu
aqutsisut pillugit inatsisartut inatsiaanni § 65 malillugu.
Pisussaaffik atuutiinnaassaaq kommuni kattuffimmut
ilaasortaajunaaraluarpalluunniit. Namminersornerullutik
Oqartussat eqqarsaatigalugit pisussaaffimmik taassuminnga
malinnittussaatitaapput Namminersornerullutik Oqartussat
suliffeqarfiutaat sulifiutaallu pillugit tamanut tunngatillugu
Naalakkersuisut ilitsersuutaasigut.
Imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq tamanna aamma atuuttoq
suliassaqafinni isumaqatigiissutitigut imaluunniit
tjenestemandinik isumaqatigiissutitigut pineqartut
avataanniittunut. Tamakkunani atorfinitsitsinerit pissapput
maleruaqqusaliat Naalakkersuisut allaffeqarfiata saqqummiussai
naapertorlugit imaluunniit ataasiakkaanut isumaqatigiissutit
Naalakkersuisut allaffeqarfianit akuerineqarsimasut
naapertorlugit.
Aalajangersakkamut tassunga pissusissamisoortumik
illuatungiliullugu Naalakkersuisut allaffeqarfiat pisortat
sulisitsisuinut isumaqatigiissutit
isumaqatigiissutigineqarsimasut ingerlatsivigineqarnissaat
tunaartassaliorfigisinnaavaat ilitsersuusiorfigisinnaallugulu,
matumanittaaq qanoq isumaliinissap nalornissutigineqarnerani
qanoq paasinnittoqarnissaanut ilitsersuutit.
§ 6-imut
Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu
Siunnersuisooqatigiit inissitsiternerminnut atatillugu
suleriaasissani nammineerluni aalajangersarsinnaavaa. Taanna
siunnersuisooqatigiitit sulineranni tunngaviusussaammat
isumaqatigiilluni akuersissutigineqartariaqarpoq.
Siunnersuisooqatigiit Naalakkersuisullu
isumaqatigiinniartoqarfiata akornanni ataqatigiissitsisoqarnissaa
qularnaarniarlugu aalajangersakkakkut aalajangersarneqarpoq
taassuma pisortaa siunnersuisoqatigiit ataatsimiinnerannut
oqaaseqarsinnaatitaalluni peqataasinnaatitaasoq.
§ 7-imut
Isumaqatigiinniarnernut Isumaqatigiissuteqarnernullu Siunnersuisooqatigiit pilersinneqarnerisa piffissaatut 1. januar 2003 aalajangersakkakkut aalajangersarneqarpoq. Inatsisartut inatsisaata atuutilerfia peqatigiiffissuarnut isumaqatigiissutinut ataasiakkaanut sunniuteqassanngilaq, tassami suli Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqarsimasuummata, tak. § 2-mut nassuiaatit. Siunnersuisoqatigiit sulinertik aallarteriarpassuk piginnaatitsissutit allallu isumaqatigiinniarnermut massakkut ingerlasunut tunngasut aalajangersarneqarsimassapput Naalakkersuisut kattuffiullu isumasioqatigiinnerminni isumaqatigiissutaat 6. november 1990-imeersoq naapertorlugu. Naalakkersuisut allattoqarfiata kattuffinnut isumaqatiginninniarnerani taakku toqqammaviusassapput § 3-4-imi malittarisassat naapertorlugit nutaanik aalajangersaasoqarnissaata tungaanut.