Samling
Kattusseqatigiit
Kandidatforbundet den 10.04.2002
Tom Ostermann
UPA 2002/ 92 –1
Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at søge anlæggelse af en atlanthavn til containerskibe i Sydgrønland optaget på finansloven.
Kattusseqatigiit har følgende bemærkninger til førstebehandlingen.
Det kan kontateres at forslagets intention er visionært. Dog mener vi i Kattusseqatigiit, at forslaget er urealistisk, idet forslagstilleren selv siger: ”Etablering af frihavn” og umiddelbart får dette os til at tænke således.
Endnu en for samfundet meget dyr projekt. Denne udtalelse har følgende årsager. Det er en
kendt sag, at der arbejdes for at sammenlægge de sydgrønlandske kommuner, og når vi tager de sidst fremkomne i medierne, er det således, at man planlægger at etablere en vej fra Qaqortoq til Narsaq og at der er planer om at disse to kommuner sammenlægges.
Under henvisning til ovennævnte og med henvisning til etableringen af en ”frihavn” må vi derfor forespørge om hvorvidt nævnte sager har relationer til hin anden.
Det er dog ikke kun ovennævnte der er tale om, vi er således også bekendt med, at vort land er omgivet af smukt natur, men om vinteren kan vejrforholdene blive barske også sner det. Dette betyder snerydning af veje, hvilket kan være en bekostelig affære for kommunerne. Når der bliver etableret en ”Frihavn” er det derfor højst sandsynligt at vejene også skal ryddes for sne.
Sagt på en anden måde, etableringen af en ”frihavn” vil afstedkomme yderligere omkostninger.
De faktuelle forhold i dag er således. Vareforsyningen og transport er i forvejen behæftet med problemer men disse problemer kan elimineres ved minutiøs planlægning, både i syd, midt og på islægsområderne i Nordgrønland.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at vort lands økonomiske formåen taget i betragtning, så har vi umiddelbart ikke råd til at realisere etableringen af en ”Frihavn”, idet der er jo i forvejen er tilfredsstillende muligheder ikke mindst på baggrund af at have sydpå ikke iser til om vinteren.
Som bekendt besluttede Landsstyret i 2001 at igangsætte et analysearbejde med henblik på at opstille udbygningsplaner for havneanlæg i hele landet med henblik på fremlæggelse i 2003. Så lad og dog afvente analysearbejdet, derefter kan vurdere påpegede problemer i analysen.
Der er jo heller ikke gået forfærdelig mange år siden Qaqortoq blev containerhavn for de sydgrønlandske byer, og da blev det sagt, at udviklingen i sydgrønland har nødvendiggjort dette tiltag og dette skete som bekendt. I den forbindelse blev de gamle lagerbygninger saneret til stor ærgrelse for borgerne i Qaqortoq og ikke mindst for de der kommer til byen udefra og det er med vemod at man tænker på disse når man kommer til Qaqortoq.
Vi skal endnu engang fra Kattusseqatigiit erindre om, at investeringsgraden i sådanne projekter ikke kan fortsætte i samme tempo, da vi endnu ikke har bevilget midler til en stor del af renoveringsmodne bygninger eksempelvis skoler, kirker og andre nedslidte, som vi mener vi bør priotere fremfor ovennævnte projekt.
Vi er således også kede af, at landsstyreområdet i den grad har forhalet svaret til nærværende forslag, vi skal derfor gøre opmærksom på, at vi har formuleret vores udtalelse uden at have modtaget Landsstyreområdets reaktion på vores henvendelse.
Med disse ord skal vi udtale, skal vi henvise til vores ovennænvte udtalelse og meddele at vi ikke tilslutter os forslaget, vi skal i øvrigt anbefale, at punktet bliver behandlet seriøst i relevant udvalg før andenbehandlingen.
K |
KATTUSSEQATIGIIT Ulloq 10.04.2002
KANDIDATFORBUNDET
TOM OSTERMANN
UPA 2002/92-1
Kujataani containerinut umiarsualiviornissap aningaasanut inatsimmut ilanngunneqarnissaa pillugu aalajangiiffigissasatut siunnersuut.
Kattusseqatigiit siullermeerneqarnerani imatut oqaaseqaateqassuugut.
Siunnersuuteqartup siunnerfia siunissamik takorloorpalaartumik nipeqartoq malun-narluarpoq.
Taamaakkaluartoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut takorluugaq piviusorsiunngitsoq, siunnersuuteqartormi oqarmat: “Frihavn-imik pilersitsinissaq” imatut eqqarsaqqajaanarpoq.
Aasiit inuiaqatigiinnut akisoorsuarmik pilersaarut nutaaq. Taamatut oqaaseqarnitsinnut makku tunngaviupput. Naluneqanngilaq siunissami Kujataani kommuneqarfiit kattunniarlugit pilersaaruteqartoqarpoq, tassalu kingullertigut tusagassiuutitigut saqqummertartut eqqarsaatigalugit imaammat, Qaqortumiit Narsamut aqquserngiortoqarnissaa eqqartorneqarluni aammalu kommuneqarfiit taakku marluk imminnut kattusseqatigiinniartut.
Pilersaarutit qulaani taakkartukkakka eqqarsaatigalugit aammalu “Frihavn-imik” pilersaarusiornermi qanoq imminnut naapiffeqartinneqarnersut apeqqutigerusunnarpoq.
Taakkuinnaanngillalli, soorlu aamma nalunngikkipput, Nunarput pinngortitaavoq alianaattorsuaq, kisiannili ukiukkut silarlussinnaallunilu apisartuulluni. Aqquserngit tamarmik nivanneqartariaqartartut aammalu kommune-nut annertuumik ukiumut aningaasartuusaasartumik. “Frihavn”-imik pilersitsisoqarpat aamma qularnanngilaq aqqutit atorneqartussat ukiukkut nivanneqartarnissaat.
Allatut oqaatigigalugu, aningaasartuutit “Frihavn”-ip pilersinnerata kingorna aningaasartuutissat allat pinngortussaapput.
Ullumikkummi pissutsit piviusut imaapput Nunatsinni nioqqutissatigut pilersuineq aammalu assartuinikkut ajornartorsiuteqareernera ilisimagatsigu tamakkualu naammaginartumik aaqqinniarnissaat pilersaarusiorluarnikkut periarfissaqarsorinarmat, kujataani, qeqqani aammalu avannaani sikusartumiittumi.
Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut Kujataani ullumikkut periarfissaritinneqartut Nunatta aningaasaqarnera qiviarutsigu akissaqanngitsugut aammalu kujataani ukioq naallugu imaatigut assartuinikkut periarfissagissaareeqimmat maannagaaq “Frihavn-imik” pilersitsinissamut akissaqanngitsugut.
Ilami ukiut arlaqanngitsut qaangiupput Qaqortoq Kujataani “Container-havn-itut” aaqqissuussiffigineqarmat, taamanikkut oqaatigineqarluni, Kujataani ineriartorneq pisariaqarmat aammalumi tamanna pisimavoq. Taamanikkuttaaq aamma uggornaqisumik Qaqortup illoqarfiata aammalumi Qaqortumut avataaniit tikittartunut puiunaatsoq, tassalu Qaqortup quersuatoqai takoranneqisut piiarneqarlutik ullumikkullu Qaqortoq tikillugu eqqaamanaqalutik.
Kattusseqatigiinniit kingumut eqqaasitsisutigissuarput taamatut aningaasanik in-gerlatsineq ingerlaannarsinnaanngimmat aammalu suli iluarsagassarpassuit anin-gaasaliiffigineqanngitsut, soorlu ilaatigut atuarfiit, oqaluffiit allallu aserfallassimaqisut aningaasassaqartinngisagut salliusariaqartut isumaqaratta.
Kiisalu siunnersuutip matumap Naalakkersuisoqarfimmiit akineqarnissaa paamaa-runneqarsimanera ajuusarutigaarput, taamaattumik Naalakkersuisoqarfiup akissu-tigisimasaa suli oqaaseqaatitta Naalakkersuisoqarfiup akisimanngikkaa akissuteqaateqarfigisimagatsigut ilisimatitsissutigissuarput.
Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutigineqartoq isumaqataaffiginnginnera qulaani oqaaseqaatigisagut innersuussutigalugit nalunaarutigissuarput aammalu aappassaaneerneqannginnermini ataatsimiitsitalianut susassaqartunut sukumiisumik oqallisi-gineqarnissaa innersuussutigissuarput.