Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/88
15. april 2002
Beslutningsforslag om etablering af fangerskole.
1. behandling.
I Siumut har vi med interesse drøftet forslaget om etablering af fangerskole fremsat af landstingsmedlem Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, samt bevilling til dette formål i finansloven i 2003,og skal knytte følgende bemærkninger til forslaget:
Fra Siumut lægger vi vægt på, at der banes vejen for undervisning i fangererhvervet.
Indledningsvis skal vi imidlertid udtale, at vi ikke kan gå ind for forslagsstillerens forslag i sin nuværende form om “etablering af en fangerskole med dertil knyttet bevilling i forbindelse med finanslov for 2003".
Fra Siumut foretrækker vi undervisning vi de nuværende muligheder, idet man også den vej kan inddrage undervisning i våbenbrug.
Når vi taler om, at nuværende muligheder kan anvendes til formålet tænker vi på, at kun få byer kan etablere STI-uddannelserne, og i stedet foreslås etablering af genoptræning som alternativ til kommunernes ungdomsværksteder, og vi betragter dette som mulighed for, at den disponible arbejdskraft kan genindtræde i arbejdslivet.
Fra Siumut lægger vi vægt på, at undervisningen i OPTRÆNINGSCENTRENE udformes og udvikles i samarbejde mellem nabokommunerne.
Med glæde har vi også lagt mærke til, at Diskobugtkommunernes sammenslutning også tilrettelægger optræningscentrene ved inddragelse af fanger- og fiskeriområdet.
Fra Siumut mener vi, at man kan bane vejen for fangeruddannelsen via de eksisterende muligheder, ikke mindst gennem optræningsmulighedernes tilpasning til dette formål.
Når vi taler om fangeruddannelse, må vi være opmærksom på, at træning til fangerlivet må variere fra lokalitet til lokalitet, og vi er tilfredse med landsstyrets svar, som siger, at uddannelsesmulighederne må prioriteres fra sted til sted.
Vi mener ligeledes, at grunduddannelser til fangererhvervet må indbefatte ensartede retningslinier. Heri må indgå elevernes muligheder for at tage højere uddannelser. For at sikre ensartede retningslinier må man udarbejde bekendtgørtelse om uddannelsens indhold og undervisningsmaterialer.
Med disse bemærkninger kan vi fra Siumut ikke støtte forslagstillerens forslag om “etablering af en fangerskole med dertil knyttet bevilling”. I stedet for dette skal vi kræve, at Landsstyret foranlediger forodning om genoprtængscentre indeholdende uddannelsens indhold, således at man når frem til mulighed for fangeruddannelsen, og at man ved nærværende drøftelse tager beslutning om, at et sådant forslag fremsættes ved landstingets eftersårsamling 2002.
LarsKarl Jensen
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/88
15. april 2002
Piniarnermik ilinniarfimmik pilersitsisoqarnissaata 2003-mi aningaasatigut inatsimmut ilanngutsinniarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalaja-ngiiffigisassaattut siunnersuut
Siullermeernera
Inatsisartunut ilaasortap Ole Lynge Inuit Ataqatigiit siunnersuutaa, piniarnermik ilinniarfimmik pilersitsisoqarnissaanik ukiumullu aningaasaliiffiusumut 2003-mut aningaasalerneqarnissaanik imaqartoq soqutigalugu oqallisigereerlugu Siumumit imatut oqaaseqarfigissavarput.
Siumumiit pingaartipparput piniarnermik ilanngullugu piniartuunermi ilisimassassatigut ilinniartitinermik nunatsinni ingerlatsisinnaanerup aqqutissiuunneqarnissaa.
Siulliulluguli oqaatigeriissavarput siunnersuuteqartup “immikkut aningaasaliiffiusumik piniarnermut ilinniarfiliortoqarnissaanik siunnersuutaa” taamatut isikkoqartillugu 2003-mullu aningaasanut inatsisissasaq aqqutigalugu inatsisiliuunissaa akuersaarnartinnginnatsigu.
Kisiannili pioreersut atorlugit piniarnermut sammitinneqartumik ilinniartissisoqartarnissaa Siumumiit orniginartinnerullutigu oqartariaqarpugut aamma tamatumani anguneqarsinnaammat aallaasinik atuisinnaaneq pillugu ilinniartitsisalernissamik Inatsisartutigoortumik anguniaga-qarneq.
Pioreersut atorlugit suliassap naammassineqarsinnaaneranik oqarnitsinnut tunngavigaarput, maannakkut Siammasissumik Tunngaviusumik Ilinniarfiit (STI) aaqqissuussaanerisa allan-nguiffiuneranni illoqarfiit ikittuinnaat STI-mik ingerlatsiffiulernermata, taarsiullugulu Piareersarfinnik ingerlatsineq kommunini inuusuttut sulliviinik ingerlatsinermut taartaasussatut siunniunneqarmat aamma tamanna aqqutissaavoq sulisinnaasut sulileqqissinnaalernissaat anguniarlugu iliussissatigut alloriarfissatut.
Siumumiit pingaartipparput PIAREERSARFIIT ineriartortinneranni atuartitsitsinikkut ingerlatassat assigiiaginnaqqunagit kommunini qanitariinni suleqatigiinnikkut ilusilersuisoqarnissaa.
Aamma nuannaarutigalugu arajutsisimanngilarput, Qeqertarsuup tunuani kommunet suleqa- tigiit suliniuteqartarmata, Piareersarfiit ilusilersornerannut atasumik piarnermut aalisarnermullu tunngasunik sammiveqartumik ilinniagassatigut ingerlatassanik pilersaarusiornermik.
Siumumiit isumaqarpugut immikkut aningaasaliilluni piniarnermut ilinniarfimmik pilersitsin-ngikkaluarluta, pioreersut minnerunngitsumillu Piareersarfiit inerisarneqarnerannut peqatigitillugu piniarnermik ilinniartitsinissamut naleqqussakkanik siunniussaqarluni aqqutissiuussisoqarsinnaasoq.
Piniartut ilinniartinneqarnissaannik oqalunnermi soorunami eqqaamasariaqarpoq piniartuneq najukkamiit najukkamut assigiinngitsunik periuseqarluni sungiusarfiusussanik nassataqartus-saammat, uanili Naalakkersuisut akissuteqaataat iluarisimaarparput piniartutut ilinniagaqarnis-saamik tunngavissat pingaarnersiorlugit ingerlatsisinnaaneq tikkuarmassuk.
Aamma isumaqarpugut Piniarnermut tunngaviusumik ilinniartitsisoqarnissaanik suliniuteqarnermi pingaaruteqartussaassasoq ilinniartitsissutissatut pilersaarutit assigiimmik najoqqutassa-qartinneqarnissaat qulakkerniassallugut aamma ilanngullugu siunertaasariaqarpoq ilinniartuusussat qaffasinnerusumik ilinniagaqarfinnut allanut isernissamut piumasaqaatinut naleqqussarneqartarnissaannik siunniussaqarluni ilusilersuisoqassasoq. Atuartitsissuutaasussatigullu assigiimmik ingerlatsisoqarnissaa anguniarlugu atuartitsinermi imaritinneqartussat, atuartitsissutissallu aalajangersagaliuunneqarnissaat.
Siumumiit taamatut oqaaseqarluta, siunnersuuteqartup “immikkut aningaasaliiffiusumik piniarnermut ilinniarfiliortoqarnissaanik siunnersuutaa” akuersaarnartinngilarput, tassungali taarsiullugu, Naalakkersuisunut piumasaraarput Piareersarfiit pillugit nalunaarummik saqqummiusseqqullugit taamaalilluni piniarnermik ilinniartitsinermik ingerlatsisinnaaneq anguneqarsinnaassammat, tassani ilinniartitsissutissat imarisassaat ilanngullugit, tamannalu Inatsisartut ukiakkut 2002-mi ataatsimiinissaannut saqqummiuneqassasoq.
Lars Karl Jensen
Siumut