Samling
9. April 2002 FM2002/88
Forslag til Landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at søge etablering af en fangerskole optaget på Finansloven 2003
(Landstingsmedlem Ole Lynge)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
1. behandling
Som det gælder ved valg af enhver uddannelse, er det for unge der ønsker at blive fangere vigtigt, at der tilbydes mulighed for præsentation af og indføring i fangererhvervet, således at de unge opnår forståelse for muligheder og konsekvenser ved valg af fangst som erhverv.
Reform af de erhvervsmæssige grunduddannelser medfører som bekendt, at de hidtil gennemførte kerneaktiviteter ved de lokale erhvervsskoler (STI-skolerne) fremover gennemføres centralt eller regionalt. I stedet lægges der op til at omdanne skolerne til lokale uddannelsescentre hvor instroduktionsaktiviteter (forberedelsesår), kursus og efteruddannelse samt lokalkvalificerende uddannelsesaktiviteter gennemføres.
Under møder mellem kommunerne og repræsentanter fra direktoraterne for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, om aktivitetsgrundlagene ved skolerne, har der fra flere kommuner, især i traditionelle fangerdistrikter, været efterlyst uddannelsestilbud til fangere og kommende fangere.
Der er enighed om, at der i forbindelse med udvikling af introduktionsaktiviteter, der bl.a. har til formål at præsentere og indføre eleverne i de eksisterende erhvervs- og brancheområder også skal ske en præsentation af og indføring i fangererhvervet.
Der pågår i kommunerne planlægning og forberedelse af aktivitetsændringer, herunder opstart af introduktionsaktiviteter i det kommende uddannelsesår.
Samtidig er der enighed om, at de lokale uddannelsescentre vil være oplagte at anvende som uddannelsessted for fangere gennem et modulopbygget kursusforløb, i perioder af året hvor fangstaktiviteterne er små.
Uddannelsen vil eksempelvis indeholde fangstetik, fredningsbestemmelser, vildtpleje, naturlære og meteorologi, fangstteknikker, våben- og udstyrslære, kommunikationsmidler, sikkerhed, tilberedning af fangsten, hygiejne, økonomi, m.m.
Ved at placere kurserne lokalt eller regionalt skabes der mulighed for at der i højere grad kan tages udgangspunkt i de stedlige fangstvilkår.
Omverdenens stigende opmærksomhed og ofte kritiske syn på den måde vi udnytter fangstdyrene og et erkendt behov for beskyttelse af visse vildtarter kan skabe behov for, at fangere, på tværs
________________
FM2002/88
KIIIP j.nr, 52.34.15
af lokale og regionale vilkår, kan mødes og forholde sig mere overordnet til deres erhverv, dets udvikling og fremtid. I den sammenhæng vil højskolerne være oplagte rammer, enten i form af egentlige temarettede skoleophold eller i form af seminarer.
Der er, med de ovenfor beskrevne muligheder, skabt hensigtsmæssige betingelser for uddannelse
af fangere og aktiviteterne kan gennemføres inden for allerede eksisterende rammer.
________________
FM2002/88
KIIIP jr.nr. 52.34.15
9. april 2002 UPA 2002/88
Piniartunut ilinniarfiliornissamut Naalakkersuisut 2003-mut Aningaasanut Inatsisissamut ilanngussiniarnissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiinissaannik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Lynge)
Akissuteqaatitut allakkiaq
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siullermeerineq
Soorlu ilinniagassanik tamanik toqqaasarnermi atuuttartoq inuusuttunut piniartunngorusuttunut piniartutut inuussutissarsiornermik ilisimatitsivineqarnissamik paasissutissinneqarnissamillu periarfissiivigineqarnissaq pingaartuuvoq, taamaalillutik inuusuttut piniartutut inuussutissarsiornissamik toqqaaniarnerminni periarfissanik kingunerisassanillu paasinnis-sinnaasarniassammata.
Naluneqanngitsutut inuussutissarsiutinik tunngaviusumik ilinniartitaanerit iluarsartuussivigineqaqqinnerisa nassatarissavaa sumiiffinni inuussutissarsiutinut atuarfinni (STI-mi atuarfinni) maannamut qitiutillugit sammineqartarsimasut siunissami qitiusumi imaluunniit nunap immikkoortuini ingerlanneqartalernissaat. Taarsiullugu atuarfiit taakku sumiiffinni ilinniarfittut qitiulersinniarneqarput, taakkunani paasissutissiilluni suliniutit (ukiut piareersarfiusut), pikkorissarnerit ilinniartitseqqinnerillu kiisalu sumiiffinni ilinniagassanut piukkunnarsaanerit ingerlanneqartalersillugit.
Atuarfinni sammisassatut tunngavissat pillugit kommunit aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu kiisalu Isumaginninnermut
Suliffeqarnermullu Pisortaqarfinnit aallartitat ataatsimeeqatigiittarsimaneranni kommuninit arlalinnit, pingaartumik piniartoqarfiusuni, ujartorneqartarsimapput piniartunut piniartunngorumaartussanullu ilinniartitaanikkut neqeroorutigineqarsinnaasut.
Isumaqatigiissutigineqarpoq paasissutissiiniarluni suliniutit ineriartortinneqarnerannut atatillugu, ilaatigut inuussutissarsiutit suliassallu pioreersut ilinniartunut ilisimatitsissutigineqarlutillu paasisitsissutigineqartarnissaannik siunertaqartumik, aammattaaq piniartutut inuussutissarsiornerup ilisarititsissutigineqartarnissaa paasissutissiissutigineqartarnissaalu ingerlanneqartassasoq.
Sammisassat allannguutissaat kommunini maanna pilersaarusiorniarneqarlutillu piareersaavigineqarput, matuma ataani aamma suliarineqarluni ukiumi ilinniarfiusussami tullermi paasissutissiisarluni suliniuteqalernissat aallartisarneqarnissaat.
Aammattaaq isumaqatigiissutigineqarpoq sumiiffinni ilinniarfittut qitiulersussat piniartunut ilinniarfittut nangittartunngorlugu pikkorissarnermik ingerlatsineq aqqutigalugu atorneqartarnissaminnut piukkunnaateqassasut, tassa ukiup kaajallannerani piffissani piniarniarnerup annikilleqqaffiini.
Ilinniarnerup imarisinnaavai piniariaatsit, eqqissisimatitsinerit pillugit aalajangersakkat, piniagassat mianerineqarnissaat, pinngortitamik ilinniarneq silasiornerlu, piniariaatsit, sakkulerineq atortussalerinerlu, attaveqarniarnermi atortorissaarutit, isumannaallisaaneq, pisanik passussineq, eqqiluisaarneq, aningaasaqarneq il.il.
Pikkorissarnerit sumiiffinni imaluunniit nunap immikkoortuini ingerlanneqartarnerisigut sumiiffinni piniarnermut atugassarititaasut annertunerusumik aallaavigineqartarnissaat periarfissatut ammaaffigineqassaaq.
Piniagassanik atueriaaserput pillugu silarsuarmioqatitta isiginiaanerujartornerat aammalu akuttunngitsumik uparuartuuteqarniartarnerat kiisalu piniagassat ilaasa aalajangersimasut illersorneqartariaqarnerannik miserratiginninnginnissatta pisariaqartilersinnaavaat piniartut, najukkaminni nunallu immikkoortuini atugassarititaasut aporfiginagit, imminnut naapeqatigiissinnaasarnissaat, inuussutissarsiutiminnik, taassuma ineriartortinneqarnissaannik siunissaanillu pingaarnerusutigut isummersorniarlutik. Tassunga atatillugu højskolit
naapeqatigiiffissatut piukkunnarluinnartuusinnaapput, immaqa qulequtaqarluni atuartitaanikkut imaluunniit isumasioqatigiiffiusarnertigut.
Periarfissatut qulaani taagorneqareersut aqqutigalugit piniartut ilinniartinneqartarnissaannut isumatusaartumik tunngavissarititaasussat pilersinneqareersimapput, sammisassaqartitsisarnissallu ingerlanneqartarsinnaallutik sinaakkutissatut pioreersut iluanni.