Samling
ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
Loritha Henriksen UPA 2002/76-1 |
Den, 25. april 2002 |
Beslutningforslag om renovering og udvidelse af skolen i Qeqertaq.
Efter konferering om landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om renovering og udvidelse af skolen i Qeqertaq har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger:
Når vi kigger på forholdene i Qeqertaq, er det til at forstå, at forældrene og borgerne ikke mindst børnene kæmper ihærdigt.
Det går godt i Qeqertaq og det vil naturligvis være på sin plads, at forholdene også følger med med hensyn til skolen.
Ved hjælp af bygdeborgernes flotte ihærdige indsats, er der blevet etableret et produktionsanlæg, til stor fordel for beskæftigelsen og indtjeningen.
Det er derfor nødvendigt at man i en bygd, hvor mulighederne for beskæftigelse og indtjening er gode, også kigger på skoleforholdene og sammenligner dem med de faktiske forhold. Der har været befolkningstilvækst de sidste år og det har betydet, at antallet af eleverne i løbet af de sidste ti år er mere end fordoblet det er derfor yderst nødvendigt også at se på skoleforholdene og optimerer dem så de svarer til aktuelle forhold.
Også dette retfærdiggør, som forslagsstilleren selv redegjorde for klart og tydeligt, at behovet for renovering og udvidelse af skolen er nødvendig og er af hastende karakter og her skal det understreges, at branden i nybygningsdelen på Skolen i Qeqertaq desværre ikke har forbedret forholdene.
Dette har betydet, at skolen er blevet endnu mere fyldt op, dette har således betydet, at man også er blevet nødsaget til at inddrage både baderummet og det lille lærerkontor som undervisningslokaler.
Landsstyret besvarelse viser positivitet, idet besvarelsen indikerer nødvendigheden af, at skolebygningens forbedring sikres, men indfrielse af børnenes behov kan ikke længere vente.
Endvidere blev det af arbejdsgruppen sagt, at det har været nødvendigt at foretage planlægning over forbedringerne.
Uanset det, vil vi fra Kattusseqatigiit anbefale og anser det for en utvetydig nødvendigt, at det anstrengte skoleforhold i Qeqertaq bliver vurderet særskilt.
Vi er naturligvis klar over, at der i andre byer og bygder eksisterer behov for renoveringen, men når man i bygden underviser børn i badelokaler og små kontorlokaler, så harmorer dette slet ikke med landstingets og landsstyrets intention om den gode skole.
Endvidere skal vi påpege, at skoleforholdene i Qeqertaq er så elendige, at Ilulissat kommune har meddelt Landsstyret, at kommunen er rede til at skyde penge ind til renoveringen og udvidelsen, forholdene er således så elendige, at kommunen har været nødsaget til at være med til finansieringen, selvom Grønlands Hjemmestyre alene er ansvarlig for projektet.
Jeg mener derfor som medlem i Kattusseqatigiit, at kommunens tilbud viser, at kommunen er villig til at være med til at udbedre problemerne omkring skolen som er af meget presserende karakter.
Vi skal derfor på baggrund af tilbuddet og som dokumentation for god vilje animere Landsstyremedlemmet til, at der bliver foretaget en særskilt vurdering, for at genoprette de presserende problemer omkring skolen i Qeqertaq.
Med disse bemærkninger skal Kattusseqatigiit meddele deres fulde støtte til forslaget og skal i øvrigt anbefale at punktet bliver henvist til relevant udvalg.
KATTUSSEQATIGIIT
KANDIDATFORBUNDET. Nuuk den 25 . april 2002
Loritha Henriksen.
UPA/ 2002 / 76-1
Qeqertami atuarfiup iluarsartuunneqarnissaa ilaneqarnissaalu pillugu aaliangiiffigisassatut siunnersuut.
Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksen-ip sunnersuutaa qeqertami Atuarfiup iluarsaan-neqarlunilu ilaneqarnissaa pillugu Kattusseqatigiinniit eqqartoreerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.
Qeqertami ullumikkut pissutsit qiviaraanni Qeqertami angajoqqaat innuttaasullu, minnerunngitsumillu meeqqat atuartut atuarfeqarnerup tungaatigut ilungersuutaat paasinarluarput.
Ullumikkummi nunaqarfik Qeqertatut ingerlalluartut eqqaassagaanni pisariaqarluinnarpoq aamma atuarfeqarnerup tungaa pitsaanerusumik malinnaatissallugu.
Nunaqaffimmimmi pineqartumi kusanartumik innuttaasut suleqataalluarnerisigut nammineri-saminnik tunisassioffimmik ataavartumik allartitsisimapput ullumikkut nunaqarfimmut suliffis-saqartitsinikkut aningaasarsiornikkullu iluaqutaalluartumik.
Taamaattumik nunaqarfiup inuutissarsiornikkut aningaasarsiornikkullu periarfissarissaarnera pissutigalugu ukiuni kingullerni inuttusiartorpoq, tamatumalu kinguneraa meeqqat atuar-tut ukiuni kingullerni qulini marloriaat angullugu amerleriarsimammata, taamaammat pingaaruteqarpoq aamma atuarfeqarnikkut atugassarititaasut qiviarnissaat pissutsinullu piviusunut naleqqussarnissaat sulissutigissallugit.
Tassuuna aamma takuneqarsinnaavoq qanoq nunaqarfimmi Qeqertami atuarfimmik atorfis-saqartitsitineq siunnersuuteqartup tunngavilersuutai ersarissut pisariaqartitsinermik annertuumik tikkuussisut, tassami atuarfimmik alliliinissaq iluarsaassinissarlu nukinginnartuuneranut aamma tunngaviuvoq nalunngisatsituut ajuusarnaraluartumik ukioq Qeqertami atuarfiup nutartigartaata ikuallaleraluarnera aamma pissutsinik pitsaanerulersitsinngivimmat.
Tassanilu eqqorneqarput Qeqertami atuartut tattorliutereeqqisut suli annermik ajornartorsiummik minnerulersitsinngimmat, ullumikkummi Qeqertami uffarfik atuartitsivittut aamma allaat atorneqarmat.
Naalakkersuisut akissuteqaamminni akissuteqaataat tapersersuisutut nipeqarluni oqaatigimmagu pisariaqartoq piaartumillu atuarfiup illutaata pitsaasuunissaanik qulakkeerinissaq pingaar-tutut isigalugu akissuteqarnerminni oqaatigimmassuk iluaraarput, kisianni meeqqat anner-tuumik pisariaqartitsinerat utaqqeqqissinnaanngilaq.
Aammalu eqqaaneqarpoq atuarfinnut tunngasut tamarmik nutaamik pilersaarusiorfigine-qarnissaat pisariaqartinneqarsimasoq suleqatigiinniit ilaasortaaffigineqartumit nalilersimagaat.
Taamaakkaluartoq Katusseqatigiinniit kaammattuutigerusupparput Qeqertami atuarfeqarner- mi pissutsit ullumikkut ilungersunartut immikkut ittumik naliliiffigalugit eqqartorneqartariaqartutuut isumaqarfigaarput.
Soorunami nalunngilluinnarparput aamma illoqarfinni nunaqarfinnilu allani atuarfiit annertuumik ajornartorsiuteqarmata, kisianni nunaqarfiup meeqqat atuartut ilaat uffarfeeqqami aammalu ilinniartitsisup allaffeeraani atuartinneqartut qiviassangaanni Inatsisartut Naalakkersuisullu Atuarfitsialammik pilersitsinissaannut naapertuutinngilluinnarput.
Aammalu eqqaarusupparput Qeqertami atuarfeqarnikkut pissutsit ima ajortigimmata allaat naliginnaanngitsumik iluarsaassinermut allilerinissamullu Ilulissat kommuniat aningaasa-leeqataanissaminut piareersimalluni Naalakkersuisunut nalunaarutigisimallugu, tassa pissutsit taama ajortigipput allaat Namminersornerullutik Oqartussat pisussaaffiisa ilaat allatut ajornartumik kommune-p aningaasaleeqataaffiginiarlugit nalunaarutigisariaqarsimallugu.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpunga neqeroorutip takutikkaa kommunep atuarfiup tungaatigut ajornartorsiut imaannaanngitsoq annertuumik ilungersunartuummat anigorneqarnissaanut iluarseeqataarusunnini annertuumik takutikkaat.
Taamaattumik neqeroorut aallaavigalugu iluatinnartutullu isigalugu Naalakkersuisoq qinnu-tigissavarput, Qeqertami atuarfeqarnerup ajornartorsiutaanik piaartumik iluarseeqataanissaq anguniarlugu immikkut naliliiffigineqartariaqartoq kissaatigaarput.
Taamatut oqaaseqarlutaKatuuseqatigiinniit siunnersuuteqartoq tamakkiisumik tapersersorparput, ataatsimiititaliamullu ingerlateqqinneqarnissaa inassutigalugu.