Samling
UPA 2002/76.1
25. april 2002
Josef Motzfeldt
Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at søge renovering og udvidelse af skolen i Qeqertaq optaget på landstingsfinansloven for 2003
Inuit Ataqatigiit er enig med landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om, at renovering og udvidelse af den omhandlede skole forsøges indplaceret i Finanslov for 2003.
Efter den gængse procedure kommer landsstyret til at vurdere spørgsmål om renovering og evt udvidelse af skolen i forhold til alle andre skoler. Når landsstyrets forslag til Finanslov for 2003 så foreligger, er det så Landstinget, som tager sin stilling til spørgsmålet.
Landsstyrets besvarelse til medlemsforslaget tager Inuit Ataqatigiit i det store og hele til efterretning. Hvor skolen herefter indplaceres i listen over alle renoveringsopgaverne.
Der hvor forskellen er for den foreslåede, er den skade, skolen har været udsat for ved branden. Istandsættelse af denne skade kan således dækkes af Hjemmestyrets forsikringer, og således nødvendigvis ikke behøver at vente på Finansloven for næste år.
Her vil vi dog ikke undlade at nævne, at undervisningen på andre skoler desværre også er henvist til baderum, tidligere ditto, under trapper m.m.. Så renoverings opgaven af skoler må siges at være rimelig omfattende.
Tilstandsregistreringen af folkeskolens bygningsmasse blev påbegyndt i midten af 90-erne. Da det daværende landsstyremedlem for området proklamerede registreringen for gennemført, ville begejstringen i Landstinget ingen ende tage. Men at vi er mange, som nok har taget glæderne for givet, taler de aktuelle faktiske forhold deres tydelige sprog om.
At tilstandsregistreringen ikke altid har været objektiv og retfærdig, taget under et, skyldes nok først og fremmest, at registreringen har været foretaget af mange forskellige øjne i de enkelte byer og bygder.
Det er baggrunden for, at prioriteringen for gennemførelse af de nødvendige renoveringer og udvidelser af de enkelte skoler, foretaget af landsstyreområderne både for uddannelse og anlægsvirksomhed ikke altid er i harmoni med de faktiske forhold og behov. Inuit Ataqatigiit efterlyser de nævnte landsstyreområders syn på status for prioriteringen efter de foretagne tilstandsregistreringer.
Ligeledes efterlyser Inuit Ataqatigiit fortsat standarten, heri undervisningslokalernes art og størrelse, inventar m.m. for fremtidens folkeskole. Hvem har truffet beslutning om dette spørgsmål. Et godt eksempel herpå er den prisdifference, som tidligere er oplyst for renovering og udvidelse af en af skolerne i Nuuk. Atuarfitsialakudgaven skal efter det oplyste være ca 50 % dyrere end dagens kendte standart.
Hvis landsstyret fortsat fastholder denne super høje standart, velvidende det vigende økonomisk grundlag, kan vi nok indstille os på, at den forventede tids horisont på en 10-årsperiode til gennemførelse af den planlagte udbedring af folkeskolens bygninger ikke længere rækker til.
Så behandlingen af herværende punkt, giver os mulighed for at efterlyse hvilken standart, der sigtes efter som passende fysiske rammer for Atuarfitsialak, og hvem der har truffet denne beslutning og hvornår denne beslutning er truffet.
UPA 2002/76
25. april 2002
Josef Motzfeldt
Qeqertami atuarfiup iluarsartuunneqarnissaata allilerneqarnissaatalu 2003-mi aningaasanut inatsisissamut ilanngunniarneqarnissaat pillugu naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalangiiffigisassaattut siunnersuut
Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksenip siunnersuutaa atuarfiup pineqartup iluarsaanneqarnissaata allilerneqarnissaatalu 2003-mi aningaasanut inatsisissamut ilanngunniarneqarnissaat Inuit Ataqatigiit isumaqatigaat.
Tassalu suleriaaseq malillugu naalakkersuisut aningaasanut inatsissamut siunnersuusiornerminni tulleriiariniarnerminni nalinginnaq iluarsaanissaq allanut sanilliullugu nalilersoqqaassavaat. Aningaasanullu inatsisissatut siunnersuut Inatsisartuni saqqummiunneqarpat tulleriiarinermut naalakkersuisut siunnersuutaat Inatsisartut nalilerlugu isummersorfigiumaarpaat.
Ilaasortap siunnersuutaanut naalakkersuisut akissuteqaataat Inuit Ataqatigiit annertunersaatigut tusaatissatut akuersaarpaat. Tamatumami kingorna atuarfik pineqartoq atuarfiit initaannik iluarsaassinermi tulleriiaarinermut ilanngunneqarpoq. Siunnersuutigineqartup allaanerusutaa tassa atuarfik pineqartoq ikuallaleraluarnikkut ajoqquserneqartoq Namminersornerulluni Oqartussat sillimmasiisimanerannit iluarsaatissallugu periarfissaq. Taamaammat ikuallannermit ajoqqusernerup qanoqiliuuseqarfiginissaanut ukiumut tullermut Aningaasanut Inatsisissaq utaqqineqartariaqanngilaq.
Allanili aamma uffarfiit, uffarfiusimasut aamma tummeqqat ataat atuartitsivittut atorneqarmata oqaatiginngitsoorumanngilarput. Taamaattumik atuarfigissarnissaq annertuujuvoq.
Atuarfiit illutaasa aserfallassimanerannik nalunaarsuineq 90-ikkut qiteqquteriilaarnerannili aallartinneqartoq taamanersuarli naammassineqartutut naalakkersuisuusumit nalunaarutigineqarmalli Inatsisartuni usorsisimassutigineqarsimavoq. Usorsisimanerli piaarpallaarsimasoq ullumikkut pissutsit takusalerlugillu tusartalikkatta uppernarsaatissaqartippaat.
Pitsaassutsikkut imaluunniit aserfallassimassutsikkut nalilersuisimanerup pissutsinut piviusunut naapertuuttuaannannginneranut pissutaasoq pingaarneq tassaagunarpoq nalunaarsuinerup illoqarfinni nunaqarfinnilu ataasiakkaani inunnit assigiinngitsunit ingerlanneqarsimanera.
Tamannaluuna pissutaasoq ilinniartitaanermut sanaartornermullu naalakkersuisoqarfiit tulleriiaarinissamut aalajangersorsimasaasa pissutsinut naleqquttuaannan-nginnerinut.
Naalakkersuisoqarfiit matumani pineqartut ullumikkut tamatumunnga qanoq isummersimanerat tusarusupparput.
Aamma Inuit Ataqatigiit suli ujartortuarpaat, atuarfigissarnermi pitsaassuseq, init angissusaat, atortulersornerit il.il. Qanoq ittuunissaasa kimit aalajangerneqarsimanerat.
Nuummi atuarfiit ilaata Atuarfitsialammunngooq pitsaassusiliunneqartussamut naapertuuttumik nutarterneqarluni allilerneqassaguni ullumikkumut piumasarisaasut najoqqutaralugit suliarinissaanit 30 mio koruunit angullugit akisunerussanerarneqarnera assersuutissaavoq.
Aningaasat atugassagut amerliartunngitsut ingasattajaarluni pitsaassusiliinissaq ilumut naalakkersuisunit suli aalajangiusimaneqarsimappat, atuarfigissarnerup ilimagisamit ukiut qulit ingerlaneranni naammassisimanissaanik oqalunneq piviusorsiortuusorinanngilaq
Oqaluuserisaq manna iluatsillugu tamatuma, tassa atuarfigissarnermi illutat pitsaassusaannut suna nalerarineqarnersoq tamannalu kimit qangalu aalajangerneqarsimanersoq Inuit Ataqatigiit Inatsisartunut nassuiaatigineqassasoq pissusimisoorsoraat.