Samling
18. april 2002 FM 2002/64
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge Landstingslov om Landstinget og Landsstyret ændret, således at hvervet som landsstyremedlem ikke kan varetages samtidig med hvervet som landstingsmedlem.
(Landstingsmedlem Simon Olsen)
Svarnotat
(Landsstyreformanden)
1. behandling
De tanker der ligger til grund for Landstingsmedlem Simon Olsens forslag blev drøftet af Landstinget på Forårssamlingen 2001 for eet år siden. Det kunne derfor synes overflødigt at tage denne diskussion op igen så kort tid efter.
Det er imidlertid Landsstyrets opfattelse, at Landstingets arbejdsform og samarbejdet mellem Landstinget og Landsstyret bør være åben for løbende debat på linie med andre emner, der optager Landstingets og Landsstyrets medlemmer og ikke mindst befolkningen.
Landstingsmedlem Simon Olsens forslag indgår som led i den løbende debat af, hvorledes vi tilrettelægger arbejdet i Landstinget og Landsstyret med henblik på at skabe de bedste resultater til gavn for befolkningen i Grønland.
Fordeling af opgaverne mellem Landstinget og Landsstyret er i dag baseret på princippet om adskillelse af den lovgivende myndighed og den administrative myndighed. Landstinget udgør forum for den brede og overordnede politiske drøftelse af de politiske emner, medens Landsstyret skal arbejde for at realisere den politik, som Landstinget beslutter sig for. Der er tale om et grundlæggende princip, der er vigtigt i et moderne demokratisk samfund som det grønlandske.
Det er et godt og hensigtsmæssigt princip, der også fremover bør udgøre grundlaget for opgavefordelingen mellem Landstinget og Landsstyret.
I 1988 vedtog Landstinget Landstingslov om Landstinget og Landsstyret. Ved vedtagelsen af Landstingsloven blev parlamentarismen indført i Grønland ved at sikre en formel og reel adskillelse af Landstinget og Landsstyret. Det blev samtidig vedtaget, at Landsstyret og dets enkelte medlemmer skal vælges af Landstinget. Dette sikrer, at et flertal af Landstingets medlemmer støtter sammensætningen af Landsstyret.
Regler for valg af Landsstyret og Landsstyrets enkelte medlemmer har løbende været til debat. Der kan anføres både fordele og ulemper ved, at medlemmer af Landsstyret også er medlemmer af Landstinget. I forbindelse med tidligere valg af landsstyre har det således givet anledning til debat, at der blandt Landsstyret medlemmer var personer, der ikke var medlemmer af Landstinget.
Det er Landsstyrets opfattelse, at Landstingets bør have frihed til at vælge sit Landsstyre. Valg af landsstyre sker på grundlag af en samlet politisk vurdering af, hvilket landsstyre der er bedst egnet til at gennemføre landstingets politiske beslutninger. I Landstingets vurdering indgår mange elementer. Til eksempel kan nævnes Landstingets partipolitiske sammensætning, sammensætningen af de partipolitiske grupper og Landstingets prioritering af Landsstyrets kommende arbejdsopgaver.
Vægtningen af disse forskellige hensyn er ikke en juridisk men derimod politisk afgørelse, som skifter i takt med Landstingets sammensætning og vægtningen af de aktuelle og fremtidige opgaver, der ønskes varetaget i Landstinget og Landsstyret.
Det er Landsstyrets vurdering, at vægtningen af de forskellige momenter, der indgår i Landstingets beslutning om valg af landsstyre kun yderst vanskeligt lader sig regulere i sædvanlig lovtekst. Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at vi bør afstå fra gennem lovgivning at søge at regulere Landstingets ret til at vælge det landsstyre som Landstinget finder bedst egnet til at gennemføre Landstingets beslutninger.
Endelig finder Landsstyret anledning til at pege på, at der med sikkerhed skal vælges et nyt Landsting og dermed et nyt Landsstyre om mindre end eet år. Det vil være forkert mod slutningen af vores valgperiode at gennemføre begrænsninger i et nyt Landstings ret til at vælge den arbejdsform og det landsstyre som til den tid bliver anset for bedst egnet til at gennemføre Landstingets beslutninger.
Med disse bemærkninger ønsker Landsstyret at lægge op til en åben drøftelse af forslaget i Landstinget.
18. april 2002 UPA 2002/64
Inatsisartunut ilaasortaajutigaluni Naalakkersuisunut ilaasortaasarnerup taamaatinneqarnissaa siunertaralugu Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Simon Olsen)
Akissuteqaat
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Siullermeerneqarnera
Inatsisartunut ilaasortap Simon Olsenip siunnersuutaanut eqqarsaatit tunngaviusut ukiup ataatsip matuma siorna Inatsisartut 2001-imi upernaakkut katersuunneranni oqaluuserineqarput. Taamaattumik piffissap taama sivikitsigisup qaangiunneratigut oqallisigeqqinnissaat pissutissaqarsorinanngissinnaagaluarpoq.
Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut isumaqarput Inatsisartut suleriaasiat aamma Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni suleqatigiinneq ingerlaavartumik ammasumik oqaluuserineqarsinnaasariaqartut, pineqartut allat Inatsisartunut Naalakkersuisunullu ilaasortat, minnerunngitsumillu innuttaasut, soqutigisaasa oqallisigineqartarnerat assigalugu.
Inatsisartunut ilaasortap Simon Olsenip siunnersuutaa nunatsinni innuttaasunut iluaqutaasumik pitsaanerpaamik angusaqarnissaq siunertaralugu Inatsisartuni Naalakkersuisunilu sulinerup qanoq aaqqissuunneqartariaqarnerata oqallisigineqartarneranut ingerlasumut ilaavoq.
Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni suliassat agguataarnerannut ullumikkut tunngaviuvoq inatsisiliortutut oqartussaatitaasut ingerlatsisutullu oqartussaatitaasut immikkoortuunissaannik aalajangersumik pisaaseq. Inatsisartut tassaapput naalakkersuinikkut oqaluuserineqarsinnaasunik silittumik pingaarnertigullu naalakkersuinikkut oqaluuserinnittartut, Naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatassatut Inatsisartut aalajangiussaat piviusunngortinniarlugit sulisussaasut. Aalajangersumik pisaaseq tunngaviulluinnartoq pineqarpoq inuiaqatigiinnut nutaaliaasunut soorlu nunatsinni kikkut tamat oqartussaaqataaffigisaannut pingaartorujussuaq.
Aalajangersumik pisaaseq tamanna pitsaasuuvoq atorluarsinnaasuullunilu siunissami Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni suliassat agguataarneranni tunngaviusariaqartoq.
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaat 1988-imi Inatsisartut akuersissutigaat. Inatsisartut inatsisaata akuersissutigineqarneratigut Inatsisartut Naalakkersuisullu avissaartinneqarput tamatumuunalu Inatsisartut Naalakkersuisullu immikkoortuunissaat qularnaarneqarluni. Peqatigitillugu Naalakkersuisut taakkulu ilaasortaasa ataasiakkaat Inatsisartunit qinerneqartarnissaat akuersissutigineqarpoq. Naalakkersuisut katitigaanerisa Inatsisartuni amerlanerussuteqartunit tapersersorneqarnissaat tamatumuuna qularnaarneqarpoq.
Naalakkersuisut Naalakkersuisunullu ilaasortat ataasiakkaat qinerneqartarnerannut maleruagassat oqaluuserineqartarnerat ingerlajuarpoq. Naalakkersuisunut ilaasortat Inatsisartunut ilaasortaajutiginerisa pitsaaqutaanik pitsaanngequtaanillu oqaatiginnittoqarsinnaavoq. Naalakkersuisunik siusinnerusukkut qinersisarnernut atatillugu Naalakkersuisunut ilaasortanngortut akornanni Inatsisartunut ilaasortaanngitsoqartarnera oqallisigineqartarsimavoq.
Naalakkersuisut isumaqarput Naalakkersuisuutitassanik qinersinissamut Inatsisartut kiffaanngissuseqartitaasariaqartut. Naalakkersuisuutitassanik qinersineq naalakkersuinikkut ingerlatassatut Inatsisartut aalajangigaasa naammassineqarnissaannut Naalakkersuisut kikkut piukkunnarnerpaanerisa suut tamaasa ilanngullugit Inatsisartunit naalakkersuinikkut nalilersuiffigineqarnerat tunngavigalugu pisarpoq. Inatsisartut nalilersuineranni sorpassuit tunngavigisanut ilaasarput. Assersuutitut taaneqarsinnaapput Inatsisartut naalakkersuinikkut suliniaqatigiiffitsigut qanoq katitigaanerat, naalakkersuinikkut suliniaqatigiiffiit suleqatigiissinnaanikkut katitigaanerat aammalu Naalakkersuisut suliassarilerumaagaasa Inatsisartunit pingaarnersiuiffigineqarnerat.
Mianerisassat assigiinngitsut taakku qanoq pingaaruteqartinneqarnissaat inatsisilerinikkut aalajangigassaanngilaq akerlianilli naalakkersuinikkut aalajangiiffigisassaalluni Inatsisartut qanoq katitigaanerisa allanngorarnera aammalu maannakkut siunissamilu suliarineqarumaartussat, suliarineqartussatut Inatsisartut Naalakkersuisullu kissaatigisaasa, pingaaruteqartinneqarnerat tunngavigalugu.
Pissutsit assigiinngitsut Naalakkersuisunik qinersinissap aalajangiiffigineqarnissaani Inatsisartut pingaaruteqartitassaasa inatsisip nalinginnaasup oqaasertaasigut maleruagassiuiffigineqarnissaat ajornakusoortorujussuussasoq Naalakkersuisut naliliipput. Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput Naalakkersuisunik Inatsisartut aalajangiussaannik Inatsisartut isumaat malillugu naammassinninnissamut piukkunnarnerpaanik Inatsisartut qinersisinnaatitaanerat inatsisiliornikkut maleruagassiorniartariaqanngitsoq.
Kiisalu Naalakkersuisut pissutissaqartippaat oqaatigissallugu ukioq ataasiunngitsoq qaangiuppat Inatsisartut Naalakkersuisullu qularutissaanngitsumik nutaat qinigaajumaarmata. Inatsisartut nutaat suleriaasissaminnik Inatsisartullu aalajangigaasa naammassineqarnissaannut piukkunnerpaasaminnik Naalakkersuisussanik qinersisinnaatitaanerinik piffissap qinigaaffitta naajartuaarnerani iliuuseqarnissarput kukkunerussaaq.
Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik siunnersuut Inatsisartunut ammasumik oqaluuserisassanngortippaat.