Samling
Kattusseqatigiit
Kandidatforbundet Nuuk, den 15. april 2002
Loritha Henriksen
UPA 2002 / 62
Beslutningsforslag om opførelse af skole/uddannelsesinstitution for handicappede børn og unge i Ilulissat.
Til Anthon Frederiksens beslutningsforslag har Kattusseqatigiit følgende bemærkninger.
Vi skal fra Kattusseqatigiit bemærke, at forslagsstilleren redegør klart og tydelige for at der i fremtiden vil opstå et behov for den i forslaget nævnte opførelse, og det er etablering af en skole i tilknytning til Optræningssskolen Ikinngut, forslagsstilleren tydeliggjorde klart, at behovet for en uddannelsesinstitution for handicappede ikke vil blive mindre i fremtiden i forhold til i dag.
Vi har i de sidste år løbende debatteret vilkårene for de handicappede og har lovet, at der skal etableres initiativer som er tilpasset de handicappedes evner og formåen, videre har vi lovet og anser det som en nødvendighed, at de handicappede vilkår og muligheder skal optimeres så de hele tiden tidssvarende.
Og når talen kommer ind på handicappede børn og unge, så giver vi udtryk for at vi i videst mulig omfang skal beholde handicappede børn og unge i vort land, det er derfor på sin plads, at nævnte gruppe tilbydes faciliteter og mulighed for udvikling, der hvor mulighed for opførelse af skole allerede er til stede.
Efter nøje at have vurderet forslaget, mener at konstatere at forslagsstilleren tydeliggjorde, at vi bør sigte imod en opførelse til gavn for beboerne og kommende beboere i optræningsskolen Ikinngut, og det er etablering af en skole i tilknytning til nævnte gruppes hjem. Trods det at, at tilslutter os Landsstyrets svar om, at de handicappedes for undervisning i dag er dækket og at undervisningen foregår i bedste vis, mener vi at forbedring alligevel vil blive aktuelt på sigt, hvorfor så vente til problemet opstår, når vi i dag kan se, at behovet vil opstå.
Vi skal derfor fra Kattusseqatigiit bemærke, at sagen ikke skal forhales, da vi vil få gevindst hvis vi allerede nu begynder at planlægge og får føling med hvilke fremtidige behov der vil opstå på området, på denne måde vil vi vise at vi har målsætninger og at vi er villige til at realisere vores intentionerne for at forbedre de handicappede kår i fremtiden.
Efter nøje gennemgang af besvarelsen, mener vi at kunne konstatere klart og vil påpege den i besvarelsen nævnte, om at ” rådgivningscentrene må finde indkvartering til elever der særskilt optages på den udvidede undervisning” bemærk: må finde indkvartering.
Dette kommer tydeligt til syne, og vil indebære, at man i fremtiden, ligesom det også er tilfædet i dag, fortsat vil forsøge at finde plads til en del af eleverne.
Dette problem rammer nuværende elever og vil ramme fremtidige elever, ansatte der har store erfaringer med handicappede har bekræftet, at en flytning af de handicappede fra de vante omgivelser får en negativ effekt, jeg har selv erfaringer med, at handicappede har utrolig svært ved at blive integreret og at der opstår tilbageskridt i deres udvikling.
Eksisterende vilkår taget i betragning, regner vi med, at optræningsskolen Ikinngut fortsætter og vi er således også overbevidst om at behovet for instituionen med årene ikke bliver mindre.
Kattusseqatigiit mener derfor, at det er yderst vigtigt, at der bliver etableret en uddannelsesinstitusion i tilknytning til optræningsskolen Ikinngut.
De handicappede kan have vitale behov for særskilt undervisning, i den forbindelse bliver undervisning tilrettelagt udfra de handicappedes fysiske behov hvor motorikken blandt andet bliver optrænet og undervisningen foregår, på basis af de givne muligheder i et give rum, på denne måde bliver behovene dækket og man opnår de bedste resultater og nævnte er vigtige for at realisere målsætningerne for en seriøs service af de handicappede elever.
Der vil derfor på sigt opstå et behov for en skole som efterlyst i forslaget og det støtter vi i Kattusseqatigiit.
Vi anbefaler at punktet bliver videresendt til relevant udvalg til yderligere debat.
KATTUSSEQATIGIIT
KANDIDATFORBUNDET Nuuk, ulloq15. april 2002
Loritha Henriksen.
UPA 2002 / 62.
Meeqqanut inuusuttunullu Ilulissaniittunut atuarfimmik / ilinniarfimmik sanaartornissaq pillugu aaliangiiffigisassatut siunnersuut.
Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frediriksen-nip aaliangiiffigisassatut siun-nersuutaa Kattusseqatigiinniik imatut oqaaseqarfigissavarput.
Kattusseqatigiinniik siunnersuuteqartup ersarissumik erseqissumillu siunnersuutigaa siunissami pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq annertuumillu siu-nissami atorfissaqartinneqartoq, tassalu Sungiusarfik Ikinngut-mut atasumik atuarfimmik pilersitsinissaq, siunnersuuteqartummi patajaatsumik innarluutillit meeqqat inuusuttullu siunissami suli pitsaanerusumik sullinneqarnissaat eqqarsaatigalugu ersarissisippaa siunissami atorfissaqartitsineq ullumikkornit minneruleriartornavianngitsoq.
Ukiunimi kingullerni annertuumik innarluutilittagut oqallisigiuarpagut, pitsaanerpaamillu Inunnut innarluutaannut naleqquttumik atugassaqartitaanissaat neriorsuutigisarlugu, aammattaaq anguniagassat pingaarnissaattut oqaatigiuarparput innarluulinnut atugassarititaasut suulluunniit ullutsinnut naleqqussartuarnissaat pisariaqarluinnartoq,
Aammattaaq innarluutillit meeqqat inuusuttullu eqqartorneqaleraangata erseqqissartuarparput innarluutilittatta sapinngisamik nunatsinniitiinnarnissaat anguniagarigipput taamaattumik naleqqulluinnarpoq makkuninnga pisaria-
qartitanik inissiiffigineqareersimasut aamma malinnaatinneqarnissaat, atuarfiit eqqarsaatigalugit.
Tamakkulu tamaasa nalilersoreerlugit isumaqarpugut siunnersuuteqartup erseqqissaraa ilumut ullumikkut siunnerfigisariaqaripput, Sungiusarfik Ikinngut-mi najugaqartunut najugaqartartussanullu pitsaanerpaasussaq tassaasoq angerlarsimaffimmut attuumassuteqartumik atuarfimmik pilersitsinissaq.
Naak naalakkersuisut akissuteqaamminni erseqqissaraluaraat ullumikkut annertusisamik immikkut ittumik atuartitsineq pisariaqartitaat naapertuuttumik ingerlanneqartut atuartitsinerlu ajunngitsumik ingerlasoq, aap ullumikkut suli ajornartorsiutaalinngilaq, kisiannili siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pisariaqartitsilertussaavugut, soormi ullut ajornartorsiulerfissat utaqqissavagut, naak ullumikkut pisariaqartitsilersinnaanera ersarissereeraluartoq.
Taamaatumik kattusseqatigiinniit qaatigerusupparput suliassaq kinguarsarnagu pilersaarusiorneqarnissaa tamannalumi pitsaanerpaassaaq ullumikkut suliniutaasinnaasut misissugassat aallartisarneqareerpata taamalilluta siun-nerfilimmik ataavartussamik siunnerfilimmillu innarluutilinnut siunissami iluaqutaasussamik anguniaqarnerput timitalissagaluaratsigu.
Akissuteqaat misissorluareerlugu maluginiagarput ersarissoq una aamma taarusupparput immaqalu ajornartorsiutinngoriaannaasoq ukiut ingerlaavarnerini “ meeqqat atuartut annertusisamik immikkut ittumik atuartinneqartussat Siunnersuisarfiit inissarsiuuttarpaat” malugalugu inissarsiuuttarpaat.
Tassani ersarissumik erserpoq allaat nikerartumik atuarfiusussanik naleqquttunik ukiualunnguit qaangiukkaanngata inissarsiuunneqartartut soorlu ullumikkut aamma taamaattoqartoq.
Tassalu taanna innarluutilinnut atuartunut atuartussanullu annertuumik eqqui-sartoq, tassami innarluutilik pissutsinut avatangiisinullu sungiuteriikkamiit allamut nuunneqarnerminni annertuumik atukkamikkut eqqorneqartarmata tamakkuninnga suliaqarsimasut kialluunniit misilittagaqarluartup uppernarsarsinnaavaa, nalunngilarami innarluutilik atukkaminik allannguisoqaraangat annertuumik pulaniapiloortarpoq, allaat inummut atuisumut kinguariaataasinnaasumik.
Ullumikkummi pissutsit eqqarsaatigigaanni siunissami Sungiusarfik Ikinngut-ip ataannarnissaa tamatta naatsorsuutigaarput, siunissamilu atoffissaqartinneqarnera milliartornavianngitsoq naatsorsuutigisinnaavarput.
Taamaatumik patajaatsumik ataavartussamillu atuarfimmik Sungiusarfik
Ikinngut-mut atasumik pilersitsinissaq pisariaqarluinnartutut kattusseqatigiinniit oqaatigerusupparput.
Makku pissutigalugit, innarluutilik immikkut atuartinneqarnissaminik annertuumik pisariaqartitsisarput, makku tunngavigalugit timip innaarluutai aallaavigalugit pinnguaatsillu innaarluummut naleqquttut minnerunngitsumillu inip angissusia aallaavigalugit atuartinneqartussaammat atuartinneqartussaallunilu, taamaaliornikkummi angusassaq pitsaaneq atuartullu namminneq pisariaqartitaat tassuuna anguneqartarmat minnerunngitsumik ilinniartinniagaq naammaginartumik sukumiisumillu sullinneqassappat.
Taamaattumik pisariaqarluinnarpoq siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu siunnersuutigineqartoqKattusseqatigiinniit taperserparput.
Ataatsimiititaliamullu susassaqartunut ingerlateqinnissaa oqallisigineqarnissaalu innersuussutigalugu.