Samling
Den 3. april 2002 FM 2002/59
Beslutningsforslag om anvendelse af en del af det offentliges finansiering af boligbyggeri til etablering af et finansieringsinstitut med det formål at gradvist at nedbringe forventningen om, at det offentlige står som bygherre ved boligbyggeri, samt at give borgerne overalt i landet bedre og mere ensartede muligheder for at investere i egen bolig.
(Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen)
1. behandling.
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur)
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen rejser i sit forslag en principielt stillingtagen til finansiering af det fremtidig boligbyggeri. Landsstyret hilser Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag meget velkommen, idet det i det væsentlige indeholder elementer, der svarer til Landsstyrets boligpolitiske visioner.
Landsstyret lancerede i 2001 boligreformens 1. fase som Landstingets tilsluttede sig. På denne samling fremsætter Landsstyret to centrale og meget vigtige forslag til Landstingsforordninger som led i boligreformens 2. fase.
For det første er det forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering, der retter sig mod:
- familier med mellem- eller højindkomster, som ønsker at opføre eget hus,
- mod private virksomheder eller selskaber med behov for boliger til personale, og
- mod private investorer, der ønsker at opføre udlejningsboliger.
Der kan også være tale om flere personer, der i fællesskab ønsker f.eks. at opføre dobbelthuse, rækkehuse eller kædehuse.
Forordningsforslaget fortsætter de igangværende bestræbelser på at få flere boliger for de offentlige midler og øge forsyningen af privatejede boliger. Derved aflastes presset på de offentligt ejede udlejningsboliger, så disse kan frigøres til personer, der er optaget på venteliste til en almennyttig bolig, og som har behov for boligsikring.
For det andet forslag til Landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger, der retter sig mod de lejere der ønsker at købe deres nuværende lejerbolig som ejerbolig.
Forslaget sker som et led i de igangværende bestræbelser på at øge forsyningen af privatejede boliger. Forordningsforslaget fremsættes for at imødekomme kommunernes ønske om salg af deres udlejningsboliger i forbindelse med projektet @Lejer til ejer@ samt borgernes ønske om at købe deres nuværende lejerbolig som ejerbolig.
Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen anfører i sit forslag, at der skal være mulighed for opførelse af egen bolig uanset indtægtsgrundlag, og uanset hvor man bor. Efter Landsstyrets opfattelse er der ved de foreslåede forordningsforslag samt de eksisterende tilbud, allerede i dag forskellige muligheder for at få sin egen bolig, afhængig af den enkeltes økonomiske formåen og bosted.
Det skal dog siges meget klart, at ikke alle familier har den fornødne økonomiske råderum til selv at eje sin bolig. Netop derfor har Landstinget sidste år vedtaget den nye og stærkt forbedrede boligsikringsordning. Det er vigtigt, at vi alle erkender, at visse familiers økonomi er så beskeden, at de er bedst stillet som lejer hos det offentlige i gode og sunde boliger til en nettoleje der passer til deres økonomi.
Det er vigtigt ved valg af boligform at gøre sig klart, at den samlede boligøkonomi ikke alene omfatter tilbagebetaling af lån. Dertil kommer betaling af de løbende driftsudgifter til f.eks. el, vand, varme, forsikring m.v. Ligeledes skal en boligejer have økonomisk råderum til at opspare til periodiske større vedligeholdelser og fornyelser i boligen.
Der er selvbyggerhuse i bygder- og yderdistrikter, og siden 1999 har denne mulighed også været til stede i de større byer. En selvbygger kan således for et eget indskud på ca. 30.000 kr. få sit eget Illorput 2000-hus på 103 kvadratmeter, hvis pågældende selv kan opføre huset.
Der er mulighed for andelsboliger i såvel byer som bygder. De steder, hvor Realkreditinstitutterne ikke yder lån, er der mulighed for særlige lån på realkreditlignende vilkår til andelsboligforeninger efter boligstøtteforordningen.
Endelig er der boligfinansieringsordningen, eller 10/40/50-ordningen, der ikke er geografisk bestemt, men som er baseret på, at borgeren kan skaffe den nødvendige egen finansiering.
Det er således Landsstyrets vurdering, at der er tilbud til alle, der har den fornødne basisøkonomi og ønsker at investere i egen bolig, uanset hvor de bor, og hvilken indkomstgruppe de tilhører.
Landsstyret finder imidlertid anledning til at fremhæve, at uanset hvilken boligform, man ønsker at investere i, så starter enhver investering med en opsparing. Dette gælder, uanset hvilket boligtilbud, en borger ønsker at udnytte, og uanset om boligen skal finansieres på det private lånemarked eller med offentlige lån.
Landsstyret vil i den forbindelse henvise til den i 1989 etablerede skattebegunstigede boligopsparingsordning, hvortil der kan ydes en skattefri præmierente på 4% og et skattefrit rentetilskud fra Hjemmestyret på 4%.
Landsstyret har i øvrigt taget initiativ til at smidiggøre ansøgningsprocedurer og lånesagsbehandling, ligesom det overvejes, om der kan antages et pengeinstitut til at forestå administrationen af de forskellige udlånsordninger. I den forbindelse kan jeg oplyse, at Landsstyret har kontakt til Den Islandske Boligfond, der varetager al offentlig finansiering af det samlede boligbyggeri på Island i form af udstedelse af realkreditlignende obligationer med lang løbetid. Boligfonden, der blev etableret i 1999 erstattede 3 helt eller delvist offentlige boligstøtteinstitutioner.
Det er besluttet, at indhente yderligere oplysninger fra Boligfonden og foretage en indledende vurdering af, hvorvidt vi kan inspireres af dele af den Islandske model med henblik på at samle såvel boligstøttelån, lån til andelsboliger, 10/40/50 anlægslån, samt 60/40 og 80/20 anlægsstøtte til kommunerne i en central institution, der samtidig vil kunne aflaste Landskassens finansieringsbyrde. I den forbindelse vil Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag naturligvis indgå som et bidrag til den samlede proces.
Der er derfor efter Landsstyrets opfattelse ikke på indeværende tidspunkt behov for etablering af et finansieringsinstitut, som foreslået af Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen.
Landsstyret kan således ikke på det foreliggende grundlag anbefale, at Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag nyder fremme.
Ulloq 3. april 2002 UPA 2002/59
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, pisortat inissialiortiterneranni aningaaliissutaasartut ilaasa aningaasaliisarfimmik pilersitsinissamut atorneqarsinnaanngornissaannut, tamatumani siunertarineqarluni inissialiortiternermi pisortat sanatitsisutut inississimanissaannik isumalluuteqarnerup annikinnerulersinneqarnissaa, kiisalu nunami tamarmi innuttaasut namminerisaminnik ineqalernissaannut pitsaanerusumik assigiiaarnerusumillu aningaasaliinissamut periarfissaqalernissaat.
(Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing-Petersen)
Siullermeerinninneq
Akissuteqaat
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersenip siunnersuummini siunissami inissialiortiternermut aningaasalersuineq pillugu tunngaviusumik isummernissaq saqqummiuppaa. Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersenip siunnersuutaa ineqarnermut tunngasutigut ingerlatsinerminni siunertaannik imaqarmat qujaruteqaat.
Naalakkersuisut 2001-imi ineqarnikkut iluarsaaqqinnerup immikkoortua siulleq Inatsisartunit tapersersorneqartoq aallarnerpaat. Inatsisartut katersuunneranni matumani, ineqarnermut tun-ngasunik iluarsaaqqinnerup immikkoortuata aappaanut atatillugu, Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutit marluk pingaarutilerujussuit Naalakkersuisunit saqqummiunneqassapput.
Siulleq tassaavoq illuliortiternernut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, makkununnga sammisoq:
ilaqutariinnut akunnattumik qaffasissumillu isertitalinnut namminneq illutaarusuttunut,
suliffeqarfinnut ingerlatseqatigiiffinnulluunniit namminersortunut, sulisut inissaannik pisariaqartitsisunut, aammalu
namminersorlutik aningaasaliisartunut, inissianik attartortittakkanik sanaartorusuttunut.
Tassanittaaq inuit qassiit ataatsimoorlutik affarleriinnik, uigulukuttunik imaluunniit affarleriiaanik sanaartorusuttut eqqarsaatigineqarsinnaapput.
Peqqussutissatut siunnersuut aqqutigalugu pisortat aningaasaataannik inissialiortiterniarneq ingerlateqqinneqassaaq aammalu inuit namminerisamik pigisaannik inissiaqarnerat annertusarniarneqarluni. Taamaaliornikkut inissianik pisortat attartortittagaannik pisariaqartitsinerujussuaq oqilisaanniarneqarpoq, tamakkumi inunnut inissianut kikkunnut tamanut naatsorsuussanut initaarnissaminnik utaqqisunut, aammalu ineqarnermut tapiissutinik pisariaqartitsisunut atorneqarsinnaanniassammata.
Aappaa tassaavoq, Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat ineqartunut pigisatut inissianngortinneqarsinnaanerat pillugu, Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut, inissianik attartortut attartukkaminnik piserusuttunut sammititaasoq.
Siunnersuut inissiat namminerisamik pigisat amerlisarniarneqarnerannut ilaavoq.Peqqussutissamut siunnersuut kommunit inissiaatiminnik tuniniaajumallutik kissaataat, suliniummut Attartortumiit Piginnittumut atatillugu, innuttaasullu attartukkaminnik piginnittunngorusunnerat naaperiaaffiginiarlugu saqqummiunneqarpoq .
Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersenip siunnersuummini oqaatigaa qanorluunniit amerlassusilinnik isertitaqaraluaraanni nammineq illuliorsinnaanermut periarfissaqartoqartariaqartoq, sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu. Naalakkersuisut paasinninnerat naapertorlugu peqqussutissatut siunnersuummi kiisalu neqeroorutaareersuni, ullumikkut nammineq illutaarnissamut periarfissaqareerpoq, aningaasaqassuseq sumiissuserlu apeqqutaalluni.
Erseqqilluinnartumilli oqaatigineqartariaqarpoq ilaqutariit tamarmik namminerisamik pigisaminnik initaarnissaminnut akissaqannginnerat. Taamaattumilliuna siorna Inatsisartut ineqarnermut tapiissutinut tunngasoq peqqussut nutaaq, pitsanngorsarneqarsimaqisorlu akuersissutigigaat. Nassuerutigisariaqarparput ilaqutariit ilaat akissakinnertik pissutigalugu akilersinnaasaminnik pisortat attartortittagaani ajunngivissuni ineqarnissamut naleqqunnerummata.
Inissamik toqqaaniaraanni eqqaamasariaqarpoq taarsigassarsiat akilersorneqarnerinnaat ineqarnermut aningaasartuutaanngimmata. Tassami soorlu innaallagissamut, imermut, kiassarnermut sillimmatinut allanullu aningaasartuutit aamma ilaasarput. Aamma namminerisamik inissiaatillit aserfallatsaaliinermut nutarterinermullu akuttunngitsunik pisartussanut atugassaminnik ileqqaarnissamut akissaqartariaqarput.
Nunaqarfinni isorliunerusunilu nammineq illuliortoqartarpoq, 1999-imiillu aamma taakku illoqarfinni annerusuni periarfissaalersimapput. Namminnerlu illuliortut 30.000 kr.-inik akiliillutik Illorput 2000-imik 103 kvadratmeteriusumik nammineq sanasassaminnik illutaarsinnaapput.
Aamma illoqarfinni nunaqarfinnilu piginneqatigiilluni illuliortoqarsinnaavoq. Sumiiffinni pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsisitsisarfiit, realkreditinstitutionit, taarsigassarsisitsisinnaanngiffiini taakkununnga assingusumik atugassaqarluni, inissialiornermut tapiissuteqartarneq pillugu peqqussut naapertorlugu, piginneqatigiilluni illuliornermut taarsigassarsisoqarsinnaavoq.
Kiisalu inissialiornermut aningaasalersuineq pillugu aaqqissuussineq, imaluunniit 10/40/50 atorlugu illuliorneq, sumiluunniit atorneqarsinnaasoq periarfissaavoq, tassanili illuliorumasup nammineq akiliisinnaassusia tunngavigineqartarpoq.
Taamaammallu Naalakkersuisut isumaqarput kikkulluunniit akissaqarsinnaasut illutaarusuttut taamaaliornissaminnut periarfissaqartut, tassa sumiluunnit najugaqaraluarunik isertitaqqortussutsimullu sumulluunniit inissisimagaluarunik apeqqutaanani.
Naalakkersuisulli erseqqissarusuppaat inigisaq qanorluunniit ittoq aningaasaliiffiginiaraanni, taava aningaasaliinissaq ileqqaarnermik aallartittarmat. Tassa inigisassamut neqeroorutit qanorluunniit ittut atorumagaanni, aammalu taanna namminersortunit pisortanilluunniit taarsigassarsinikkut pisiariniaraanni assigiimmik.
Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut innersuussutigissavaat 1989-imi pilersinneqarsimasoq ineqarnermut ileqqaarsinnaaneq, akileraarutitaqanngitsumik 4 %-imik ernialiiviusinnaasoq aammalu Namminersornerullutik Oqartussanit 4 %-mik akileraarutitaqanngitsumik ernianut tapiiffiusinnaasoq.
Naalakkersuisullu qinnuteqartarneq taarsigassarsiniarnermullu tunngasut suliarineqartarnerat pisariillisarniarlugu qanoq iliuuseqarsimapput, kiisalu taarsigassarsiat assigiinngitsut aqunneqarnerat aningaaseriviit arlaannut isumagisassanngortinneqarsinnaanerat isumaliutigaat. Ilisimatitsissutigissavaralu Naalakkersuisut attaveqarfigimammassuk Islandimi Ineqarnermut Aningaasaateqarfik, tassaasoq Islandimi pisortat aningaasalersugaannik inissialiortiternermik isumaginnittuusoq, aalaakkaasunik qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsisitsisarfiit periaasiannut assingusumik, obligationit sivisuumik taarsersugassat atorlugit taarsigassarsisitsisarnikkut. Aningaasaateqarfik 1999-imi pilersinneqartoq, illuliornermut aningaasaliisarfinnut pingasunut, pisortanit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pigineqartunut taartaavoq.
Aalajanngiunneqarpoq aningaasaateqarfik paasiniaavigeqqinneqassasoq, aammalu isummerfigineqassasoq ilumut Islandimiut periaasiat, boligstøtte aqqutigalugu taarsigassarsisarnerup, piginneqatigiilluni illuliornermut taarsigassarsisarnerup, 10/40/50 atorlugu sanaartornermut taarsigassarsisarnerup, kiisalu 60/40 aamma 80/20 atorlugit kommuninut sanaartornermut tapersiisarnerup ataatsimut eqiterneqarnissaat siunertaralugu, isumassarsivigineqarsinnaanersoq, taamaaliornikkullu Nunatta Karsia aningaasaliisarnikkut oqilisaanneqarnerusinnaassammat. Tamatumani soorunami Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersenip siunnersutaa suliamut tamarmiusumut ilapertuutaassaaq.
Taamaammat massakkorpiaq Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersenip siunnersuutaatut ittumik aningaasaliisarfimmik pilersitsisoqarnissaa Naalakkersuisut pisariaqartutut isiginngilaat.
Taamaammallu Naalakkersuisut Per Rosing-Petersenip siunnersuutaata tapersersorneqarnissaa tunngavissat pigineqartut aallaavigalugit kaammattuutigisinnaanngilaat.